Page 1

#45 EFTERÅR 2019

TEMA: HOKKAIDOSUPPE, STEGT KNOLDSELLERI OG PÆRETÆRTE:

RENT GRUNDVAND UNDER PRES

OPSKRIFT PÅ EN EFTERÅRSMENU FÅ TIPS TIL DIT KØKKEN FRA ÅRETS ØKO-KOK

DYRK DET RENE VAND Økologien er et bud på en fremtid, hvor landbruget leverer pesticidfrit drikkevand. Det er der hårdt brug for. Flere og flere drikkevandsboringer indeholder pesticidrester. Podcast: Flyv ind i fremtiden med Kim Qvist // Viden: Pesticidrester i æbler // Nye økologiske produkter // Sæsonglæde: Æbleopskrift fra Folkets Madhus


ANNONCE

Frisk luft + grønt græs + blå himmel = FRI dyrevelfærd

friland.dk


ØKOLOGISK

MEDLEMSMAGASIN ØKOLOGISK LANDSFORENING #45 EFTERÅR 2019

REDAKTØR Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk LAYOUT Mai Tschjerning Simonsen, mtn@okologi.dk FORSIDEFOTO Rasmus Bluhme, www.momentstudio.dk TRYK Rosendahls, www.rosendahls.dk OPLAG 4000 styk ANNONCER DG Media, tlf.: 70 27 11 55 MEDLEMSKAB Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/blivmedlem NÆSTE NUMMER Økologisk nr. 46: 16. december 2019

54

KUNSTEN AT VÆRE FORSIGTIG AF PER KØLSTER, FORMAND FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING

Det er ikke noget helt enkelt ord. Forsigtighedsprincippet. Ordet er langt og lidt svært at forstå. Men det er en hjørnesten i økologien – og princippet har været fundamentet for en debat om rent drikkevand, Økologisk Landsforening har skubbet i gang for nylig. Fra starten af september tog foreningens projektet Ren Madglæde rampelyset med en kampagne om vores grundvand. Det ironiske satire-fænomen Gulddreng, som sangeren Malte Ebert står bag, genopstod ved kampagnens start. Gulddreng blev ellers lagt i graven i 2018, men for Malte Ebert er det en hjertesag at redde grundvandet. Derfor var hans alter ego Gulddreng med i kampagnen – til stor glæde for hans hundredtusinder af fans og følgere. Musikvideoen og kampagnen om at redde grundvandet gav livlig trafik på de sociale medier og heftig debat i landbrugets medier. VANDBRANCHE OG FORBRUGERE SIGER NEJ TAK TIL PESTICIDRESTER At sætte fokus på rent drikkevand er mere aktuelt end nogensinde. Siden 2017 er der desværre fundet flere og flere pesticidrester i drikkevandet, og der er gjort langt flere fund over grænseværdien end i første halvdel af 2010’erne. Det kan du læse mere om i denne udgave af Økologisk, der dykker ned i situationen for vores drikkevand – og ser på, hvorfor der er gjort flere og flere fund af pesticidrester i vandet. Og ikke mindst: Hvad økologisk landbrug kan bidrage med for at løse det voksende samfundsproblem. Vandselskaberne og et flertal i befolkningen er ikke i tvivl: De vil have rent vand fri for alle rester af syntetiske pesticider og anden kemi. Vores kampagne kobler på den måde borgernes ønske om rent vand med, at de aktivt kan vælge økologiske varer. Altså en konstruktiv vej til at reducere risikoen for vand med pesticidrester.

57 1T RY K S A G 4

Rosendahls

ansvar, vi på tværs af hele landbruget, økologisk eller konventionel, må tage på os og handle på. I Økologisk Landsforening handler vi ved at kommunikere om, at der som en følge af økologiens forsigtighedsprincip ikke anvendes syntetiske pesticider. Og at risikoen for, at pesticidstofferne en dag havner i vores drikkevand dermed er skruet helt i bund. Det er på linje med, at der er kørt kampagner for konventionel mælk, hvor gmo ikke anvendes, eller svinekød, hvor ingen medicin bruges. Men det er svært at kommunikere forskelle uden, at nogen føler sig stødt, og jeg har fået nogle stærke reaktioner på kampagnen i landbrugets medier. FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET I FREMTIDEN I den sammenhæng har jeg rost det konventionelle landbrug i Danmark for at arbejde i den rigtige retning. Det afspejler sig i, at der findes færre pesticidrester i danskproduceret, konventionelt frugt og grønt sammenlignet med det fra udlandet. Se et konkret eksempel på side 38. Jeg vil gerne fortsætte dialogen om, hvordan vi i dansk landbrug kan ændre de landbrugspolitiske spilleregler og EU's tilskudssystem, så vi kan fremme blandt andet økologien – og dermed helt kan udfase de syntetiske pesticider, som flere og flere forbrugere i ind- og udland ikke ønsker i hverken mad eller drikkevand. Jeg ønsker en forstærket dialog om en fremtid, hvor rent vand sammenholdt med biodiversitet, dyrevelfærd i højeste kategori, produktion uden antibiotika og et lettere klimaaftryk i endnu højere grad kan efterspørges og være konkurrenceparametre for fremtidens fødevarer. I den fremtid er der i den grad brug for økologien og forsigtighedsprincippet – og der er i den grad brug for at udvikle landbruget, så det kan leve op til fremtidens krav til bæredygtighed. Jeg ser frem til at bidrage til en retning for et samlet dansk landbrug i pagt med dyrevelfærd, klima, sundhed og – ikke mindst – natur og grundvand. Det, som vi alle i sidste ende lever af. Og skal leve af i mange generationer fremad.

FÆLLES ANSVAR I LANDBRUGET Selv om landbruget ikke er den eneste kilde til forureningen af vores grundvand med pesticidrester, så bærer landbruget et ansvar. Det er et ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019

3


20 30

6 INDHOLD 6

Flere og flere pesticidrester er den triste realitet i vores drikkevand. Siden 2017 er antallet af drikkevandsboringer med pesticidrester desværre vokset markant, og myndighedernes kontrol med vandet har svigtet på flere felter. Læs miljøministerens svar på centrale spørgsmål i sagen.

BAGGRUND OM GRUNDVAND, EFTERÅRSOPSKRIFTER OG NYHEDER 3 Leder af Per Kølster, ØLs formand – om forsigtighedsprincippet 6 Drikkevandet indeholder flere pesticidrester - hvordan kunne det ske? 12 Tidslinje: Chloridazon - fra vidundermiddel til vand-forurener 14 Grafik: Sådan når pesticidresterne ned til grundvandsmagasinerne 16 Gulddreng satte fut i kampagne om at redde grundvandet

er et godt bud på, hvordan landets kom20 Omlægningstjek muner kan lave frivillige aftaler med konventionelle landmand om at undgå at bruge syntetiske pesticider. Tag med på et tjek i Viborg Kommune, der i samarbejde med din forening bruger redskabet til at beskytte drikkevandet.

20 Kom med på omlægningstjek hos Anders-Aage i Viborg Kommune 24 Nye produkter fra hylderne med økologi 28 Nyt om bøger + opskrift på kartoffelfrikadeller i indisk stil 30 Årets øko-kok: Vi skal ikke smide mad væk - men være kreative 32 Hyld efteråret: Opskrift på en menu med sæsonens råvarer 38 Grafik: Så mange pesticidrester er der fundet i dine æbler

øko-kok: Under Økologisk Høstmarked høstede 30 Årets Nocila Fanetti fra Restaurant Brace den ærefulde titel som Årets øko-kok. Få hans råd til at tænke mere økologi ind i et storkøkken eller dit egen køkken hjemme i private.

4

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019

40 Podcast: Mød manden bag Danmarks Økologiske Jordbrugsfond 42 Mød et personligt medlem: Majbritt Christensen 42 Set på farten: Rebelske dåseøl fra solskinsøen 43 Sæsonglæde: Mød Michael Museth fra Folkets Madhus


ANNONCE

MEGET MERE

ØKOLOGI

REMA 1000 ØKOLOGISK GRØNTSAGSBLANDING

14 400 g

95

37.38 pr. kg

L E

KØB IND ONLINE

FØRSTE LEVERING ER GRATIS!

ØKOLOGISKE DAGLIGVARER

LEVERET TIL DØREN


FLERE OG FLERE FUND AF PESTICIDRESTER I VORES DRIKKEVAND Siden 2017 har to store sager om nye fund af pesticidrester sat borgernes og politikernes ønske om pesticidfrit drikkevand under hårdt pres. Fundene har givet vandværkerne mange nye udgifter til at håndtere vandet, som forbrugerne skal betale. Og så har sagerne om de nye fund vist, at ingen har et fuldt overblik over, hvilke pesticidrester, der kan være i vores drikkevand.

TEKST: Peter Nordholm Andersen

Mogens Stougaard har som kasserer i Nordfyns Vandværk været vidne til, hvordan kolonnen med udgifter i regnskabet er vokset siden efteråret 2017. Han skønner, at nye sager om pesticidrester i vandet kommer til at koste det lille vandværk 8-12 millioner kroner. I oktober 2017 blev der i vandet fra Nordfyns Vandværk – der forsyner cirka 1000 husstande inkl. 500 sommerhuse – gjort en opdagelse, der er hovedårsag til udgifterne. I værkets fire boringer blev der fundet rester af pesticidet Chloridazon i koncentrationer 30-50 gange over grænseværdien. Mogens Stougaard er født i 1948 og har boet nær værket ved landsbyen Krogsbølle hele sit liv. Han kender udmærket pesticidet. - Det er jo et roestof, som landmændene kørte med fra 1960’erne frem til 1996, hvor Chloridazon blev forbudt. Det ser vi som årsagen til, at nedbrydningsproduktet fra Chloridazon er dukket op i vores vand. Vi havde en rimelig stor produktion af sukkerroer her i området, men den hørte op omkring 1996, hvor sukkerroefabrikken flyttede til Lolland, fortæller Mogens Stougaard. Han arbejdede selv på en nordfynsk gård i den fase, hvor landmændene i hele landet fik

6

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019

adgang til Chloridazon og en lang række andre syntetiske pesticider. - Det var et meget træls arbejde at gå og hakke roer, skal jeg hilse at sige. Det fik man ondt i ryggen af. Så jeg kan godt forstå, at landmændene jublede over de nye stoffer. Nu skulle vi ikke længere gå og tynde ud i roerne eller luge ukrudt, fortæller Mogens Stougaard. Med det samme påpeger han, at det er forkert at hænge den generation af landmænd ud, fordi stofferne nu er dukket op i vandet. - De var jo blevet godkendt af myndighederne – så det er forkert at hænge den enkelte landmand ud, siger Mogens Stougaard. NOGET NÆR EN KATASTROFE Claus Vangsgaard er seniorkonsulent hos Danva. Det er vandbranchens største talerør, som organiserer omtrent en tredjedel af aktørerne i den danske vandforsyning. Claus Vangsgaard har i omkring 20 år beskæftiget sig med bl.a. pesticidrester i vores drikkevand. Han forklarer, at Nordfyns Vandværk er et af de hårdere ramte vandværker, men blot er ét af mange eksempler på et landsdækkende problem, der gradvist stod klart for vandbranchen hen over efteråret 2017.

I løbet af sommeren 2017 undersøgte fagfolk tilknyttet Region Syddanmark en forurenet grund. Ved et tilfælde stødte de på Desphenyl-chloridazon (DPC), der er et nedbrydningsprodukt fra Chloridazon. Fagfolkene fandt DPC i tre boringer i koncentrationer omkring grænseværdien på 0,1 mikrogram. Da det var et stof, der dengang ikke var på den obligatoriske liste over pesticidstoffer, som vandværkerne skulle analysere for, slog fagfolkene alarm i branchen. Nu begyndte en række af de store vandværker og vandforsyningsselskaber at lave deres egne analyser. Hen over efteråret 2017 fossede den ene overskrift efter den anden om lokale fund af DPC i drikkevandet ud i dagspressen. Ifølge de seneste tal fra det geologiske datacenter GEUS fra marts 2019 er der fundet DPC i 22,1 procent af 1968 undersøgte drikkevandsboringer. Og i 6,7 procent af dem endda i koncentrationer over grænseværdien. Tal, som Claus Vangsgaard kalder for ”noget nær en katastrofe”. OP AD BAKKE FOR NORDFYNS VANDVÆRK For Mogens Stougaard på Nordfyns Vandværk har konsekvenserne af de nye fund af ned-


GRUNDVAND OG PESTICIDRESTER

Foto: Rasmus Bluhme

brydningsproduktet DPC i efteråret 2017 også været til at føle på. - Dengang troede jeg, at vi havde løst det her med rent vand i løbet af et halvt år. Men det har virkelig været op ad bakke. Hvad jeg ikke har brugt af timer – det er alt for mange. Jeg har snakket med forbrugere og pressen, jeg har været til møder på kommunen, og så er der de tekniske undersøgelser, fortæller Mogens Stougaard. Hvad angår resterne af Chloridazon, så har Nordfyns Vandværk, som en midlertidig løsning, fået dispensation fra kommunen til i tre år at sende drikkevand ud med en koncentration på 2,9 mikrogram per liter. Grænseværdien for ét pesticidstof i drikkevandet er ellers fastsat til 0,1 mikrogram i Danmark. Det har heller ikke gjort sagen nemmere for Nordfyns Vandværk, at der i 2018 i værkets fire nye prøveboringer blev fundet i alt fire nye pesticidstoffer – og at de fire boringer derfor ikke kunne bruges som alternativer. Eller at der i 2019 blev fundet Chlorothalonil-amidsulfonsyre, et nedbrydningsprodukt fra et svampemiddel, i to af værkets boringer. Værkets forventede udgifter på 8-12 millioner kroner til at håndtere de nyligt fundne

pesticidrester har betydet, at værkets takster er ”sat gevaldigt op”, som Mogens Stougaard udtrykker det. Den årlige afgift er steget fra 1100 til 2500 kroner om året, mens prisen per m3 er steget fra 2,5 til 7 kroner. OGSÅ STORT FUND AF DMS Hos Danva forklarer Claus Vangsgaard, at de

”Bruger du ikke de kemiske pesticider, så er risikoen for udvaskning af pesticidrester selvfølgelig forsvindende lille”. - DTU-professor Hans-Jørgen Albrechtsen

omfattende fund af DPC desværre ikke er den eneste sag, der har sendt chokbølger gennem vandbranchen – en branche, der dagligt skal levere på den meget klare danske politik på vandområdet og et udbredt ønske i hele befolkningen: Nemlig ved at sende pesticidfrit drikkevand ud i vores vandhaner.

I 2017 dukkede der et andet pesticidstof op i drikkevandet. Ligeledes i stor stil. Og ligeledes et pesticidstof, som vandværkerne heller ikke havde på den obligatoriske analyseliste. Det drejer sig om N,N-Dimethylsulfamid (DMS). Et nedbrydningsprodukt, der kan stamme fra to forskellige pesticider. Nemlig Dichlofluanid, der har været brugt som et såkaldt biocid i maling som et træbeskyttelsesmiddel. Eller fra Tolylfluanid, der er svampemiddel, som var godkendt fra i hvert fald 1973 frem til 2007 i konventionel produktion af frugt og bær som tomater og jordbær samt som bejdsemiddel, blandet andet i roefrø til eksport. Også i dette tilfælde blev det første fund gjort ved et tilfælde, og vandværkerne lavede derefter selv egne analyser i 2018, hvor DMS blev påvist i knap halvdelen af de undersøgte prøver. Siden har Miljøstyrelsen også sat DMS på vandværkernes obligatoriske analyseliste. Ifølge de seneste tal fra GEUS er der fundet DMS i næsten hver tredje vandboring, og i 7,9 procent af de undersøgte boringer endda over grænseværdien. Det placerer DMS som det mest hyppige pesticidstof blandt de mere end 40 forskellige pesticidstoffer, der er fundet i vores drikkevand. På andenpladsen er DPC. ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019

7


logisk, at de har sat undersøgelsen i gang ”på baggrund af væsentlighed og risiko”. Pressechefen oplyser desuden, at Rigsrevisionen ikke har offentliggjort nogen information om undersøgelsen, og at der ikke vil blive gjort det, før Rigsrevisionen afgiver sin beretning til statsrevisorerne i december 2019. Ifølge DR og Ingeniørens informationer skal Rigsrevisionen undersøge Miljøministeriets kontrol med grundvandet, herunder om ministeriet har fulgt op på de dokumenterede advarsler, de har fået om fund af pesticidrester i grundvandet. Rigsrevisionen skal også se nærmere på det høje antal af særlige dispensationer til at anvende forbudte eller ikke-godkendte pesticider, der er blevet givet.

Foto: Peter N. Andersen Solen skinner, da Claus Vangsgaard bliver fotograferet foran Vandets Hus i Skanderborg, hvor Danva har kontorer. Men der er store, sorte skyer på vandforsyning-himlen, hvis du spørger Danvas seniorkonsulent om de nye fund af pesticidrester i vores drikkevand: "Det er den værste situation, vi nogensinde har været i. Det er et omfattende og alvorligt problem".

De to sager om DPC og DMS har ført til, at der generelt findes pesticidrester i mere end fire ud af ti drikkevandsboringer, og at 11,4 procent af boringerne har pesticidrester over grænseværdien. Det sidste er en tredobling, når man sammenligner med niveauet for målinger i grundvandet i årene 2010-2016. - Det er den værste situation, vi nogensinde har været i. Det er et omfattende og alvorligt problem, siger Claus Vangsgaard og oplyser, at de berørte vandværker oplever udgifter i millioner af kroner, eksempelvis til at lave nye analyser og anlægge nye kildepladser. Han oplyser også, at det flere steder, for eksempel på hele Nordfyn, Lolland-Falster og vores småøer, kan være svært at finde kildepladser uden pesticidrester. - Derfor er det mere væsentligt end nogensinde, at vi passer ekstra godt på de drikkevandsressourcer, vi har tilbage, siger Claus Vangsgaard. Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er der intet sundhedsmæssigt problem ved de nuværende grænseværdier. Kunne vi ikke bare sætte grænseværdien op? - Begynder vi at fifle ved dem, så risikerer vi, at den store tillid, danskerne har til det rene drikkevand, ryger. I sidste ende risikerer vi sydeuropæiske tilstande, hvor folk betaler 100.000 gange så meget for en liter vand i supermarkederne, siger Claus Vangsgaard.

8

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019

RIGSREVISIONEN ER GÅET IND I SAGEN Hos Rigsrevisionen har man formentlig fulgt mediernes dækning af de nye sager. Ingeniøren og DR har i hvert fald dokumenteret, at Miljøstyrelsen allerede i 2007 blev advaret om, at DPC var blevet fundet i grundvandet i Tyskland. Og dokumenteret, at styrelsens embedsfolk mindst tre gange i de følgende år igen blev advaret, før historierne om fund af DPC kørte i medierne i efteråret 2017. Og DMS i 2018. På den baggrund har Rigsrevisionen selv taget initiativ til at lave en undersøgelse af

”Begynder vi at fifle ved grænseværdierne, så risikerer vi, at den store tillid, danskerne har til det rene drikkevand, ryger. I sidste ende risikerer vi sydeuropæiske tilstande, hvor folk betaler 100.000 gange så meget for en liter vand i supermarkederne”. - Claus Vangsgaard, seniorkonsulent i Danva

Miljøministeriet. Rigsrevisionens pressechef Lisbeth Sørensen oplyser til magasinet Øko-

ER DER FLERE STOFFER I VANDET? Vandværkernes nuværende analyseprogram har altså svigtet – i hvert fald når det kommer til at spore rester af DPC og DMS. Og så kunne man med god grund spørge: Hvilke pesticidrester kan der ellers være i vores drikkevand? Myndighederne har gennem årene givet tilladelse til at anvende så mange forskellige pesticider – ikke mindst i landbruget – at listen over forskellige pesticidstoffer og deres nedbrydningsprodukter er på mere end 1000 kringlede navne. En stor del af pesticiderne er senere blevet forbudte at bruge. Det er især rester af de nu forbudte pesticider, der dukker op i drikkevandet i dag, som fx DPC. Flere ting peger i retning af, at der kan være flere af de over 1000 stoffer i vores drikkevand. Altså ud over de 41 pesticidstoffer, der er på vandværkernes obligatoriske analyseliste: • Regionerne har lavet mere bredspektrede analyser fra over 100 lokaliteter, og der blev fundet 129 forskellige pesticidstoffer og nedbrydningsprodukter. Mindst 68 af dem står ikke på vandværkernes obligatoriske liste i dag. • En arbejdsgruppe under Miljøstyrelsens Vandpanel, nedsat efter fundene af DPC og DMS, har peget på 363 stoffer, hvor der er en risiko for udvaskning til grundvandet. • Det geologiske datacenter GEUS har i et debatindlæg kritiseret den nuværende analysemodel for ikke at være grundig nok – og har foreslået en anden, mere omfattende analysemetode – der dog også er dyrere. UTILSTRÆKKELIG BESKYTTELSE AF VANDET En af de eksperter, der har kommenteret pesticidfundene i vores drikkevand er Hans-Jørgen Albrechtsen. Han er professor ved Institut for


GRUNDVAND OG PESTICIDRESTER

3 SPØRGSMÅL OM

GRÆNSEVÆRDIEN Hvad er en grænseværdi? Grænseværdien angiver den mængde af et givent stof, som drikkevand eller fødevarer maksimalt må indeholde.

Foto: Colourbox Hverken økologer eller konventionelle landmænd er glade for ukrudt. Mens økologerne bl.a. bekæmper ukrudt mekanisk, så kører et stort flertal af de konventionelle planteavlere i marken med syntetiske pesticider. En del af fortidens pesticider er nu dukket op i vores drikekvand. Mon også nutidens pesticider ender der? Den tvivl ønsker man i økologisk landbrug at fjerne helt.

Vand og Miljøteknologi ved DTU Miljø, og til magasinet Økologisk siger han, at de sidste tre år har været en ”frustrerende og bekymrende udvikling for det rene drikkevand”. - Det har været en øjenåbner for mange, at DPC er så udbredt i drikkevandet i de områder, hvor der har været dyrket roer, siger han. Hans-Jørgen Albrechtsen er navnlig kritisk over for Miljøstyrelsens praksis, hvor godkendte pesticider, der viser sig at udgøre en risiko, bliver forbudte. Og så sker der ofte ikke mere. - Når man har erkendt en fejl og trukket dem tilbage, så kan jeg ikke forstå, at man ikke sætter bare et lille monitoreringsprogram op, siger Hans-Jørgen Albrechtsen. Professoren understreger, at embedsfolkene hos Miljøstyrelsen helt klart har gjort en behjertet indsats, og at de bestemt ikke har været lemfældige i deres forvaltning. - Men indsatsen har bare ikke været tilstrækkelig. Det er altså komplekst, når så store mængder pesticider, anvendes på så store arealer. Og jeg må bare spørge: Hvordan pokker kunne det komme så vidt? ØKOLOGI ER EN GOD LØSNING Ligesom Claus Vanggaard og flere andre fagfolk, vi har talt med, påpeger Hans-Jørgen Albrechtsen, at en omlægning til økologisk landbrug vil være en god løsning i forhold til at sikre det rene drikkevand fremadrettet. - Bruger du ikke de kemiske pesticider, så er

risikoen for udvaskning af pesticidrester selvfølgelig forsvindende lille, fastslår professoren. Han har dog også udtalt til Ingeniøren, at uanset, om vi fik truffet vidtgående, men rigtige beslutninger – som fx at der fra i dag aldrig mere ville komme nogen pesticider ud på markerne, som ville kunne true grundvandet – så vil det vand, vi pumper op i dag, stadig være 30-50 eller helt op til 100 år gammelt. - Så de pesticider, som er blevet brugt indtil nu og som har potentiale for at sive ned, vil genere os de næste 30-40-50 år, har Hans-Jørgen Albrechtsen udtalt til Ingeniøren. Over for magasinet Økologisk påpeger han også, at det desværre ikke er første gang, at Rigsrevisionen har kigget Miljøministeriets pesticidforvaltning efter i sømmene. Det skete også i 2011. Dengang fandt statsrevisorerne, at ministeriets indsats for at sikre grundvandet mod pesticidrester var "helt utilstrækkelig og præget af væsentlige mangler". MILJØSTYRELSEN VIL SCREENE MERE Siden 2017 har Miljøstyrelsen naturligvis handlet på sagerne. Blandt andet ved at sammensætte ekspertgruppen under Vandpanelet, der peger på, at der bør måles efter mere end 360 nye pesticidstoffer i grundvandet. I en pressemeddelelse fra 22. august i år meddelte Miljøstyrelsen, at der nu skal screenes for langt flere pesticider i det danske grundvand end tidligere, og at leverandøren til

Hvorfor er grænseværdien for pesticidrester sat til 0,1 mikrogram/l? Grænseværdien for pesticidrester i drikkevand er 0,1 mikrogram/l. Det svarer til 1 gram per 10 millioner liter vand. I Danmark er grænseværdien for pesticidrester i drikkevand ikke fastsat ud fra en sundhedsfaglig risikovurdering, men politisk. Den er sat meget lavt til 0,1 mg/l, fordi man principielt ønsker pesticidfrit drikkevand. Da værdien 0,1 mg/l blev fastsat i 1980’erne, svarede det til detektionsgrænsen. I dag er analysemetoderne naturligvis meget bedre. Derfor kan man også måle indhold af i hvert fald en del af pesticidstofferne langt under grænseværdien. Er vand med pesticidrester over grænseværdien sundhedsskadeligt? Miljøstyrelsen har sat den sundhedsmæssige acceptable daglige indtagelse fra drikkevand til at være 300 mikrogram/liter for voksne og 50 mikrogram/liter for børn. Forskere som Helle Raun Andersen, lektor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, noterer sig, at alle pesticider testes enkeltvis i nogle dyreforsøg før godkendelse. Men det er ikke alle effekter, de testes for. Ifølge forskeren ved vi heller ikke særligt meget om, hvad lave eksponeringer over lang tid betyder. Derfor bør vores drikkevand være fri for kemikalier, mener hun. Kilde: Assens Vandværk samt dn.dk

de kemiske analyser er fundet efter EU-udbud. Der er ”tale om en massescreening med mulighed for screening af cirka 350 nye pesticidstoffer, der ikke tidligere er målt for”, står der. Screeningen er planlagt udført i 250 ud af de omtrent 1.000 overvågnings-boringer, og formålet er at ”få et første billede af, om ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019

9


GRUNDVAND OG PESTICIDRESTER

der er andre pesticidstoffer, der bør indgå i vandforsyningernes boringskontrol eller i det generelle overvågningsprogram”. Miljøstyrelsen forventer, at analyseresultaterne fra massescreeningen vil kunne offentliggøres i begyndelsen af 2020. FUNDENE SKAL STOPPES Hos Danva ærgrer direktør Carl-Emil Larsen sig også over udviklingen de sidste par år. - Politikerne har i årevis været for lemfældige med at forfægte forsigtighedsprincippet, selv om vi har presset på. Konsekvensen er, at vandselskaberne nu må arbejde på højtryk for at levere rent drikkevand til danskerne, siger

Carl-Emil Larsen og understreger, at den indirekte følge af flere pesticidrester i grundvandet er højere vandpriser for dig og mig. - Udgifterne til den øgede indsats vil blive en ekstra byrde for danskernes pengepung, siger han og tilføjer, at kommunerne inden for de næste par år har fået mulighed for at indføre sprøjtefrie zoner i de såkaldte Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO). Det skal landmændene kompenseres for. Og også den udgift skal også betales af danskerne. Alene udgiften til kompensationer forventes at havne på mellem 1,5 og 2 milliarder kroner. Sagerne om pesticidresterne i drikkevandet har også fået Mogens Stougaard fra Nordfyns

Vandværk til at reflektere over godkendelsesproceduren hos vores myndighed på området. - Jeg håber, at Miljøstyrelsen er nået dertil, at sprøjtemidlerne skal være testet på en helt anden, mere omfattende måde, før de tages i brug. Der skal en meget større test af de nye stoffer til, siger Mogens Stougaard og tilføjer: - De her fund må alle være interesserede i at få stoppet.

Mogens Stougaard har kort før magasinets deadline oplyst, at han ikke blev genvalgt til bestyrelsen ved Nordfyn Vandværks ordinære generalforsamling sidst i september.

7 SVAR FRA MILJØMINISTER LEA WERMELIN (S) mener, at man historisk set har haft for få stoffer med. Derfor har vi også arbejdet for i Socialdemokratiet, at vi skulle kontrollere for flere stoffer, og nu går vi i første omgang fra 40 til 400 stoffer. Og så er jeg glad for, at det første lovforslag, jeg har fremsat, handler om at stoppe sprøjtning i de boringsnære beskyttelsesområder.

Hvad er din holdning til den markante stigning i antal fund af pesticidrester? Vi er begyndt at undersøge vores grundvand for langt flere stoffer og finder desværre også flere og flere rester af sprøjtemidler. Det bekymrer mig dybt, og det er en af mine vigtigste opgaver som ny miljøminister, at vi sikrer en bedre beskyttelse af vores drikkevand. Hvad er din holdning til, at resterne af DPC og DMS ikke var obligatoriske at måle efter hos vandværkerne, da de blev opdaget ved et tilfælde i 2017? Det er helt uacceptabelt. De stoffer burde have været med i overvågningen. Jeg

10

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019

DTU-professor Hans-Jørgen Albrechtsen undrer sig over, at pesticider, der gennem årene er blevet forbudte at anvende i bl.a. landbruget, ikke efterfølgende er blevet monitoreret i grundvandet. Det mener han, at de burde have været. Hvad mener du? Det er sund fornuft at tage udgangspunkt i sprøjtemidler, som er blevet forbudt. Derfor vil der fremover være særligt fokus på stoffer, der tidligere er blevet forbudt og som udgør en stor risiko for nedsivning til grundvandet. Men det kan ikke stå alene. Det er ikke kun fortidens synder, vi finder i grundvandet, og derfor skal overvågningen være bredere end det. Hvad siger du til, at Rigsrevisionen er ved at undersøge Miljøministeriets forvaltning med godkendelse af pesticider? Godkendelser og overvågningen skal være i orden for, at danskere trygt kan drikke vandet fra hanen. Derfor vil jeg læse rapporten grundigt, når den rammer mit bord og på den baggrund se på, om noget skal gribes anderledes an fremover.

Har du planer om at tilføre flere ressourcer til området? Jeg har i første omgang sat gang i en kortlægning af udfordringerne for vores grundvand, så vi på den baggrund kan lave en samlet indsats for en bedre beskyttelse af drikkevandet og en nedbringelse af brug af sprøjtemidler, som vi er enige med SF, Radikale og Enhedslisten om. Kan du give en garanti for, at de pesticider, der bruges i landbruget i dag, ikke dukker op i drikkevandet i fremtiden? Jeg kan ikke give garantier. Tværtimod vil vi screene for mange flere stoffer end før, og jeg er bekymret for, at det betyder, at vi vil se endnu flere fund. Som en del af kortlægningen af grundvandsområdet vil jeg derfor også undersøge, om godkendelsesordningen skal skærpes. Hvilken forskel kan økologisk landbrug gøre i den sammenhæng? Økologisk landbrug er en vigtig del af løsningen på udfordringerne, som vi i dag ser på grundvandsområdet. Vi kan komme langt med en skrap godkendelsesordning, men den bedste løsning er forebyggelse. Hvis man ikke sprøjter eller sprøjter mindre, mindskes risikoen for sprøjtemiddelrester i grundvandet. Derfor er økologisk landbrug også særligt godt i sårbare områder, hvor risikoen for nedsivning til grundvandet er større.


ANNONCE

MÆLK AD LIBITUM NÅR KALVENE FÅR FØRST ...

Kalvene drikker det, de kan – resten er dit. Ad Libitum er en helt særlig mælk, som sætter de nyfødte kalves behov i højsædet. Kalvene går sammen med deres mor eller en ”amme-tante”, fra de er nyfødte, til de er minimum 3 måneder gamle. I hele denne periode har kalvene adgang til mælk ad libitum – mælkebaren er åben størstedelen af døgnet. Så kalvene drikker det, de kan – resten er dit.

FORH A NDLES I

Se mere på www.thise.dk


CHLORIDAZON FRA VIDUNDERMIDDEL TIL VAND-FORURENER

Frem til 1996 var pesticidet Chloridazon godkendt til brug i navnlig roemarker, men i 2017 opdagede man ved et tilfælde rester af pesticidet i vores drikkevand. I dag er det fundet i mere end hver femte drikkevandsboring. TEKST: Peter Nordholm Andersen // ILLUSTRATION: Mai Tschjerning

1964 Pyramin lanceres på markedet blandt det voksende antal af landbrugspesticider. Det er en ukrudtsgift, der indeholder aktivstoffet Chloridazon, og det er målrettet roemarker. Dem er der mange af på Fyn, Lolland-Falster, Vest- og Sydsjælland. Mange medarbejdere jubler over, at de ikke længere skal ud og hakke roer.

1966 Det største salg af pesticider med aktivstoffet Chloridazon er i perioden fra 1966 til 1981. Det bliver især brugt til at sprøjte marker med sukker- og foderroer.

1996 Miljøstyrelsen vælger ikke længere at godkende brugen af Chloridazon. Det har vist sig, at en rest fra aktivstoffet nedbrydes meget vanskeligt, og at den kan findes i jordbund og grundvand mange år efter, at pesticidet er sprøjtet ud på marken. Det såkaldte nedbrydningsprodukt hedder Desphenyl-chloridazon

1979 Myndighederne godkender også Pyramin til produktion af rødbeder og løg.

2007 Desphenyl-chloridazon bliver fundet i grundvandet i Tyskland. Samme år advarer en medarbejder fra det geologiske datacenter GEUS Miljøstyrelsen om, at der kan være et problem, og at styrelsen bør undersøge mistanken nærmere ved at måle efter pesticidresten i grundvandet.

2013 Ifølge DR bliver Miljøstyrelsen advaret om nedbrydningsproduktet igen 24. oktober 2013. Og igen 31. maj 2016 samt 14. august 2017 – ti dage inden DR fortæller om de første fund i drikkevandet.

2017 Region Syddanmark og deres rådgivere hos Niras undersøger hen over sommeren en forurenet grund. De leder egentlig efter rester af et andet pesticid, men da de finder Desphenyl-chloridazon i tre boringer omkring grænseværdien, slår de alarm i vandbranchen. Flere vandværker laver selv undersøgelser, og antallet af overskrifter i medierne om pesticidfund eksploderer. Mange vandværker lukker drikkevandsboringer.

12

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019


TIDSLINJE FOR ÉT PESTICID

Desphenylchloridazon

27. OKTOBER 2017 Miljøstyrelsen laver fra august/september en større screening af Desphenyl-chloridazon for at blive klogere på problemets omfang. Fra 27. oktober indgår Desphenyl-chloridazon på listen over pesticidstoffer, som vandværkerne obligatorisk skal analysere for i deres boringskontrol.

2. APRIL 2018 ”Desphenyl-chloridazon – en bombe under dansk vandforsyning”. Overskrift i Danvas magasin 2. april. Danva er vandbranchens største talerør, og i artiklen står der, at de foreløbige fund af pesticidresten nok er det største ”kvalitetsproblem” for vandforsyningen i to årtier.

DECEMBER 2018 Efter fundene af bl.a. Desphenyl-chloridazon anbefaler en ekspertgruppe under Miljøstyrelsen i december, at vandværkerne fremover obligatorisk måler efter ti gange så mange pesticidstoffer. Eksperterne peger på 363 pesticidstoffer, hvor der kan være en risiko for udvaskning til grundvandet. Dog er der kun ved 244 af dem udviklet laboratorietest, der er pålidelige. For den resterende tredjedel er der ingen pålidelige test.

22. MARTS 2019 GEUS sender 22. marts en ny opgørelse til Folketinget: I alt 1968 vandboringer er analyseret for rester af Desphenyl-chloridazon, og det er fundet i 22,1 procent af boringerne. I 6,7 af boringerne var koncentrationerne over grænseværdien. GEUS skriver: ”På baggrund af usædvanligt høje koncentrationer og stor geografisk udbredelse må desphenylchloridazon fortsat siges at være meget udbredt i grundvandet, både i det åbne land og i de grundvandsmagasiner, hvorfra der indvindes drikkevand”.

22. AUGUST 2019 Miljøstyrelsen skriver i en pressemeddelelse 22. august, at der nu skal screenes for langt flere pesticider i det danske grundvand. En såkaldt massescreening giver ”mulighed for” screening af cirka 350 nye stoffer, der ikke tidligere er målt for. ”Formålet … er at få et første billede af, om der er andre pesticidstoffer, der bør indgå i vandforsyningernes boringskontrol eller i det generelle overvågningsprogram”.

Fund af Desphenyl-chloridazon i drikkevandsboringer De røde prikker er mindst ét fund over grænseværdien. De grønne er mindst ét fund mellem 0,01 og 0,1 mikrogram, mens de grå prikker er uden fund/fund under detektionsgrænsen, typisk 0,01 mikrogram. Kilde: GEUS-notat, 29. oktober 2018. ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019

13


SÅDAN SIVER PESTICIDRESTER NED TIL VORES GRUNDVAND TEKST: Peter Nordholm Andersen ILLUSTRATION: Mai Tschjerning

Den konventionelle landmand sprøjter sine marker med syntetiske pesticider. Det gør han for at beskytte sine afgrøder mod ukrudt, svampesygdomme eller insektangreb, der kan tage store bidder af udbyttet. Ofte er frø og fx kartofler bejdset med pesticider, før de kommer i jorden.

Pesticiderne bliver afsat på planten eller optaget af rødderne, men en lille del af dem kan sive ned i jorden sammen med regnvand. Lokale jordbundsforhold og undergrundens geologi har stor betydning for, om rester af et pesticid senere udvaskes til grundvandet. Og alt afhængig af, hvilket pesticid, vi har med at gøre, så ser det ud til, at en udvaskning gennem jorden vil følge forskellige veje i forskellige jordtyper.

Helt afgørende er, hvor lang tid pesticidstoffet får mulighed for at være i kontakt med jorden. Især i pløjelaget, hvor der er masser af bakterier, som kan nedbryde stoffet. I pløjelaget kan pesticidresterne også binde sig til andre partikler i jorden.

Større vandværker henter typisk vandet 50-100 meter nede. Her kan vandet være mellem 30 og 50 år gammelt, nogen steder meget ældre. Et stort flertal af de pesticider, der findes i drikkevandet, er for længst forbudte. I nogle få tilfælde er rester af tilladte pesticider dog fundet i drikkevandet.

Hvis der er nogle veje ned i jorden, for eksempel ormegange, som gør en hurtig transport af pesticider fra overfladen mulig, så når pesticidresten ikke at binde sig til jordpartikler eller blive spist af bakterier, inden de når ned til grundvandsspejlet. I lerede jorde kan grundvandsspejlet befinde sig blot 1-3 meter under jordens overflade.

Pesticidresterne siver langsomt ned til grundvandsmagasinerne eller løber via jordsprækker. I lerjord kan magasinerne lægge mellem 10 og 100 meter nede. Det tager normalt mange år for vandet og pesticidstofferne at sive derned.

14

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019


MED OG UDEN SYNTETISKE PESTICIDER

HVAD SKER DER UNDER EN ØKOLOGISK MARK? I stedet for at sprøjte syntetiske pesticider ud på marken, så roterer økologen sine afgrøder fra mark til mark hvert år. Det kaldes for sædskifte. Han bruger også sorter, der er mere modstandsdygtige over for svampeangreb. Ukrudt er heller ikke noget, en økolog må bekæmpe med syntetisl kemi. Ukrudt renses væk mekanisk, for eksempel med en harve eller strigle.

En økolog fodrer heller ikke sin jord og planter med kunstgødning, der også er fremstillet i en kemisk proces. I stedet bruger økologen naturgødning fra dyr eller komposteret jord – til glæde for jordens mikroliv.

Da det kan tage flere år, før en pesticidrest når ned til grundvandsmagasinet, kan der naturligvis også være rester af fortidens synder længere nede i jorden under den økologiske mark. Men fra den dag et landbrug er ved at blive omlagt, er risikoen for, at syntetiske pesticidrester udvaskes til grundvandet forsvindende lille. Ganske enkelt fordi, at syntetiske pesticider er no-go i øko-landbruget.

VIDSTE DU AT …

selv om vandværkerne bruger mellem 200 og 550 millioner kroner om året på at måle efter og i få tilfælde at rense vandet for nogle pesticider, så er der indtil videre kun 41 pesticidstoffer på den obligatoriske liste, de skal måle efter? En ekspertgruppe har peget på 363 potentielt problematiske pesticidstoffer, som vandværkerne burde måle efter.

Når en landmand vælger at omlægge sin jord til økologi, har landbruget en såkaldt omlægningstid. Den kan vare op til 36 måneder. Den skal blandt andet sikre, at planterne på marken ikke har optaget rester af kunstgødning eller syntetiske pesticider. Efter omlægningstiden kan økologen sælge sine afgrøder som økologiske.

Danmark har cirka 50.000 private vandboringer, der forsyner en eller få husstande med vand. De henter oftest vand fra de øverste grundvandsmagasiner, hvor vandet typiske har været undervejs i 5-20 år. De tjekkes kun for pesticidrester, hvis ejeren/ejerne selv beslutter det.

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019

15


ØKOLOGI-KAMPAGNE VIL REDDE GRUNDVANDET 16

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019


GULDDRENG OG GRUNDVANDET

M2 Film og Blonde Media for Økologisk Landsforening

M2 Film og Blonde Media for Økologisk Landsforening

I musikvideoen bag sangen "Stop nu" bevæger Malte Eberts alter ego Gulddreng på sin helt egen facon sig i det vandmiljø, Malte Ebert gerne vil slå et slag for. Han vil redde det rene grundvand.

Gulddreng er den pelsklædte kølerfigur på den seneste store kampagne fra Økologisk Landsforening, der i den grad har sat fokus på økologi og rent grundvand. Samarbejdet med Malte Ebert og hans ironiske alter ego Gulddreng har skabt tung trafik og masser af økologi-snak på de sociale medier – og har været med til at løfte danskernes vidensniveau om økologi. TEKST: Peter Nordholm Andersen

Der var hjælp fra en uventet, guldrandet kant, da Økologisk Landsforenings grundvandskampagne blev skudt i gang sidst i august. Kampagnen blev kickstartet af fænomenet Gulddreng, som hjalp med at udbrede budskabet om, at danskerne ved at købe økologi kan gøre en forskel for grundvandet. Gulddreng var ellers lagt i graven i 2018 – til stor sorg for hans hundredtusinder af følgere og fans. Men musiker og sangskriver Malte Eberts alter ego Gulddreng genopstod for en stund med sangen ”Stop nu”. Gulddreng er kendt som en ironisk/satirisk storforbruger af champagne, damer og tykke guldkæder, der ikke kan få nok af luksus. I musikvideoen til ”Stop nu” – du kan se på www. renmadglæde.dk – er der hvid pels, piratfisk og masser af læbre modeller. Ja, Gulddreng kan endda gå på vandet. Der hører samhørigheden med messias-rollen dog op, for den satiriske figur Gulddreng har helt misforstået budskabet og synger om at stoppe med at drikke vand. Men for Malte Ebert er det en hjertesag at redde det rene grundvand, vi har tilbage. - Jeg er vokset op i et hjem, hvor økologi

altid har været en del af hverdagen. Min far er biolog og har mange gange fortalt mig om konsekvenserne for miljøet ved brug af sprøjtegift. Derfor var det også helt naturligt for mig at gå ind i dette samarbejde og samtidig bruge figuren Gulddreng til noget yderst konstruktivt”, sagde Malte Ebert, da kampagnen blev skudt i gang den 30. august. Kampagnen kørte derefter det meste af september med blandt andet store plakater i gadebilledet og aktiviteter ude i supermarkederne. GLIMT I ØJET – PÅ EN ALVORLIG BAGGRUND Helle Bossen er chefkonsulent i markedsafdelingen i Økologisk Landsforening. Hun er tovholder for projektet Ren Madglæde, der har kørt siden 2017. Projektets mål har været at fortælle navnlig de grupper af danskerne, der kun lejlighedsvist køber økologi, om merværdien i de økologiske produkter. Og på den måde øge afsætningen af øko-varer i Danmark. Siden 2017 har der været andre kampagneperioder, hvor man blandt andet har zoomet ind på bedre dyrevelfærd samt fraværet af pesticidrester i den økologiske kost.

Med kampagnen om at redde grundvandet, der altså har musikalske aftryk af Gulddreng, klinger Ren Madglæde ud med et stort brag. Helle Bossen påpeger, at Gulddreng med en stor fanskare kan sikre, at budskabet om at redde grundvandet kommer bredt ud. Og at den alvorlige baggrund for kampagnen er de omfattende fund af pesticidrester i grundvandet i navnlig de sidste par år. - Vi sætter tingene på spidsen med et glimt i øjet for at vise, at man selv med en lille indsats kan gøre en stor forskel for grundvandet – ved at købe økologi, understreger Helle Bossen. SCHWEIZERKNIV ÅBNER NYE MÅLGRUPPER Med Gulddreng har kampagnen nået den yngre målgruppe bedre, end i de andre kampagneperioder. Over en million har set videoen med Gulddreng på Ren madglædes Facebookside og Youtube – og det er ikke kun det unge segment, som er glade for Gulddrengs genopståen, men også mænd og kvinder i alderen 24-44 år. Der er også et stort engagement i form af reaktioner, kommentarer og delinger. Bare på Ren madglædes Facebook har videoen fået mere end 6200 reaktioner, over 2200 ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019

17


GULDDRENG OG GRUNDVANDET

M2 Film og Blonde Media for Økologisk Landsforening Malte Ebert: "Jeg er vokset op i et hjem, hvor økologi altid har været en del af hverdagen. Min far er biolog og har mange gange fortalt mig om konsekvenserne for miljøet ved brug af sprøjtegift. Derfor var det også helt naturligt for mig at gå ind i dette samarbejde (med Økologisk Landsforening, red.) og samtidig bruge figuren Gulddreng til noget yderst konstruktivt".

kommentarer samt mere end 1100 delinger. - Det er et rigtig fint resultat. Det er de unge, der trækker klimadebatten, og vi kan også se, at mange studerende har en ret høj økologiandel af deres fødevareindkøb i forhold til deres indkomst. At vi samtidig også er nået bredt ud i målgruppen op til 45 år, både hos mænd og kvinder er også godt. Generelt er det vanskeligt at nå så bredt med en kampagne – men det har vi gjort her og med god respons. Helle Bossen er for eksempel meget positivt overrasket over, hvor mange der har set den fire minutter lange musikvideo med Gulddreng til ende. På de sociale medier er tallet ofte nede under en procent ved videoer af den længde – mens nogle af delmålgrupperne i kampagnen var oppe på cirka 20 procent. Helle Bossen forklarer den gode respons med, at kombinationen af musikeren Malte Ebert og hans alter ego Gulddreng - der begge er med i videoen - kan ses som lidt af en schweizerkniv. På den ene side er der en satirisk musikvideo med et glimt i øjet. På den anden side er der den alvorlige Malte Ebert som en yderst troværdig ambassadør for vores grundvand og økologien. Helle Bossen har i løbet af kampagnen fået bekræftet, at man fra ikke mindst dele af det konventionelle landbrug ser forskelligt på hele

18

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019

problematikken omkring vores grundvand. - Vores fokus har været på at oplyse om merværdien i de økologiske produkter. For eksempel at man ikke anvender syntetiske pesticider i den økologiske produktion – og at man derfor sparer sig selv og grundvandet for pesticidrester. Økologi handler i bund og grund om et forsigtighedsprincip, hvor man ønsker helt at undgå disse stoffer. Frem for at

” Vi vil vise forbrugerne, at hver en kartoffel, hvert et æble tæller til fordel for færre pesticidrester i kosten og i grundvandet”. - Helle Bossen, kampagneleder af Ren Madglæde

satse på, at de ikke ender i grundvandet, siger Helle Bossen. DANSKERNES ØKO-VIDEN ER STØRRE Holdet omkring Ren Madglæde er frem til projektets slutning ved årets udgang ved at måle

på, hvordan danskernes viden om merværdien i økologiske produkter har flyttet sig siden 2017. For eksempel, at økologien står for en god dyrevelfærd og varer med færre e-numre i. - Indtil videre kan vi se, at vidensniveauet har flyttet sig i den rigtige retning. Og det er virkelig vigtigt – ikke mindst for at motivere de danskere, der kun køber økologi af og til: Kender man ikke økologiens merværdi, så vil man heller ikke betale en merpris for varerne. Helle Bossen forklarer, at et vigtigt redskab i forhold til at flytte vidensniveauet har været den såkaldte grundvandsberegner. Her kan du indtaste et tal og se, at du for eksempel sparer 192 liter grundvand for mødet med pesticidrester, når du køber 1 liter økologisk mælk. Fra Ren Madglæde-projektet fremhæver hun også kampagnen ”5 der gør en forskel”. Her var der fokus på, at danskerne ved blot at købe æbler, salat, tomater, hvedemel og kartofler i en økologisk udgave, næsten kan halvere sit indtag af pesticider via kosten. - Det er konkrete, handlingsanvisende elementer. Vi kan vise forbrugerne effekten af deres valg, så det ikke virker så uhåndgribeligt, som det ellers kan forekomme på miljøområdet. Vi vil vise forbrugerne, at hver en kartoffel, hvert et æble tæller til fordel for færre pesticidrester i kosten og i grundvandet.


ANNONCE

Fynsk Forår Fynsk Forår er en overgæret øl. Under brygning �lsæ�es hyldeblomst, som giver en frisk blomstersmag og en dejlig fornemmelse af dansk forår og sommer. Nydes a�ølet på en varm sommerdag.

DK-ØKO-100 EU/NON-EU agriculture

Det lille bryggeri med den store smag

...helt økologisk


OMLÆGNINGSTJEK ER ET GODT GRUNDVANDSVÆRKTØJ I KOMMUNERNE Anders-Aage kunne se sin gård gennem et par økologiske briller, da han fik besøg af en omlægningskonsulent fra Økologisk Landsforening. Han er en af de landmænd, som Viborg Kommune har peget på ud fra kommunens fokus på at sikre pesticidfrit drikkevand via frivillige aftaler med landmændene om at lægge om til økologi. TEKST & FOTO: Peter Nordholm Andersen

Anders-Aage Kuhr Laiers blik er koncentreret. Mens han lytter, flytter han kaffekoppen rundt mellem et par næver, der er præget af markens arbejde. Kaffen når vist at blive kold.

20

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019

Flere gange. Der er mange faglige spørgsmål på hans læber til Lars Lambertsen, der sidder over for den midtjyske landmand. Lars Lambertsen er økologikonsulent i

Økologisk Landsforening. Han er ved at lave et økologisk omlægningstjek på Anders-Aages ejendom. Landmanden købte sin ejendom i 1977, og i dag tæller gården 125 hektar jord.


ØKOLOGI OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE

6 TRIN: OMLÆGNINGSTJEK FRA FØRSTE OPKALD TIL UDFYLDT AUTORISATION 1. KONTAKT TIL LANDMANDEN Kommunen har udvalgt en gruppe af landmand, for eksempel med marker over drikkevandsressourcer. Landmændene får et tilbud om et gratis, frivilligt omlægningstjek i deres e-boks. Et bureau ringer rundt og følger op. Er landmanden interesseret, får bureauet grunddata om ejendommen, og de aftaler en dato, hvor en økologikonsulent kommer på besøg.

2. ØKOLOGIKONSULENTEN BESØGER LANDMANDEN UDE PÅ BEDRIFTEN Sammen med landmanden tager konsulenten ofte en rundtur i marken og tilhørende driftsbygninger. Eller på gartneriet. De taler om, hvad der skal til, hvis lige præcis denne produktion skal omlægges til økologi, for eksempel hvad angår ukrudtsbekæmpelse. Hele tiden med udgangspunkt i landmandens hverdag.

3. I DYBDEN VED KØKKENBORDET Over en kop kaffe går de to flere spadestik dybere. Ud fra Økologisk Landsforenings inspirationsmappe taler de om, hvad økologireglerne vil betyde for landmanden. For eksempel hvad angår gødning, hvordan det vil være anderledes for ham at holde sine dyr osv. De vil ofte også tale om omlægningstid, økonomi og økologitilskud set ud fra landmandens bedrift.

4. LANDMANDEN FÅR ET REFERAT Konsulenten sender et referat med de centrale overvejelser, landmanden nu skal gøre sig. Det kan fx være tilpasninger i maskinparken, hvordan landmanden skaffer husdyrgødning eller evt. skal ommøblere i stalden, hvis der er tale om en husdyrproduktion. I referatet kan der også være lavet beregninger specifikt for ejendommen set i forhold til markedssituationen for stedets produkter.

5. BUREAUET FØLGER OP For de fleste landmænd kræver det en god analyse af fx økonomien samt nærmere tanker om ændringerne i hverdagen, før de vælger, om de vil omstille produktionen til økologi. Efter nogle uger følger bureauet op: Mangler landmanden nogle data i sit beslutningsgrundlag? Han vil ofte også blive spurgt, om han har gjort tanker om, hvorvidt en omlægning er mulig inden for 1-2 år?

6. LANDMANDEN LÆGGER OM Mange landmænd vælger at blive økologer efter et omlægningstjek – ofte er den gode markedssituation for økologiske produkter en motivationsfaktor. Når landmanden har fået svar på en autorisationsansøgning fra Fødevarestyrelsen, går han typisk til sin rådgiver for at få hjælp til den endelige omlægningsplan. Der kan gå op til 36 måneder, før produktionen er helt omlagt, afhængig af produktionsgrenen.

Cirka 90 hektar er i drift. På markerne har Anders-Aage planteavl af bl.a. vinterbyg, vårbyg og raps. Resten er skov og til dels afgræssede naturarealer ned til Hald Sø syd for Viborg. De data er omdrejningspunktet for den faglige snak med Lars Lambertsen. Økologi-konsulenten gennemgår en liste over de helt centrale emner fra Økologisk Landsforenings omlægningsmappe. Det er ikke mindst reglerne og mulighederne for at gøde markerne, Anders-Aage spørger grundigt ind til. De taler også om, hvilke afgrøder, der ville være oplagte, hvis han skulle køre sit landbrug med et økologisk sædskifte. Anders-Aage fortæller også undervejs, at han førhen har arbejdet som landbrugsrådgiver, og selv om han helt tydeligt er nysgerrig og interesseret i økologien, så har han betænkeligheder. For eksempel er han i tvivl

om, hvorvidt det vil give ham flere timer på traktoren, når der ikke længere kan sprøjtes for ukrudt, men i stedet skal harves eller strigles – altså bekæmpes ukrudt manuelt. GÅR UD FRA LANDMANDENS STÅSTED Dagens omlægningstjek hos Anders-Aage er ét led i et større samarbejde med Viborg Kommune. Omkring en tredjedel af kommunens landmænd er blevet spurgt, om de havde lyst til et frivilligt og gratis besøg af en omlægningskonsulent. Det har ført til aftaler om mere end 60 omlægningstjek rundt omkring i kommunen, hvor det ene af dem altså er hos Anders-Aage. I løbet af de seneste år har Økologisk Landsforening arbejdet sammen med i alt 30 af landets kommuner om målrettet brug af omlægningstjek. Samarbejdet har typisk ikke været koblet direkte op på at beskytte det

kommunale drikkevand for mødet med pesticidrester. Men det er det i Viborg Kommune. Jens-Peter Hermansen fra Økologisk Landsforenings landbrugsafdeling står for kontakten til landets kommuner, og han forklarer, at et omlægningstjek altid tager udgangspunkt i landmandens situation: Hvad vil det betyde for lige præcis denne ejendom, for denne landmand at lægge om til økologi? Han forklarer, at det det kan være vidt forskelligt, hvor landmændene er, når økologikonsulenten besøger dem. På mindre ejendomme, hvor landbruget ikke er hovedindtægten, og hvor de måske allerede har overvejet økologien, kan beslutningen om at lægge om være meget lettere, end når der er tale om et fuldtidslandbrug - som hos Anders-Aage. - Det helt centrale er, at landmændene får noget reel fakta, så de kan tage en beslutning ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019

21


på et oplyst grundlag. Der når vi sjældent til i løbet af selve besøget, når der er tale om et fuldtidslandbrug. Det kræver, at der efter besøget laves økonomiske beregninger. Måske skal der indkøbes nye maskiner og så videre, forklarer Jens Peter Hermansen. TÆNDER PÅ DEN FAGLIGE UDFORDRING Lars Lambertsen kører efter Anders-Aage. Landmandens firhjulstrækker triller først ad nogle smalle asfaltveje langs med de nyhøstede kornmarker, der hører med til ejendommen. Den lille kortage kører i retning af det grønne hjørne af Anders-Aages ejendom. Et stykke skov nær Hald Sø ned til den stejle Kapeldal, som bliver afgræsset af brorens køer. - Jeg er ret sikker på, at han ikke lægger om lige med det samme. Men han kan se noget faglig udviklingspotentiale her. Med hans baggrund som landbrugskonsulent har han set meget. Det er helt tydeligt den faglige udfordring, der tænder ham – og det kan være en vej ind i økologien for ham, siger Lars Lambertsen bag rattet i sin bil. Økologikonsulenten styrer efter AndersAage, som nu er drejet ind på et hjulspor langs en nypløjet mark. Bilens bund skraber mod græsset mellem hjulsporene. Længere nede ad sporet troner skovbrynet. Lars Lambertsen forklarer, at Anders-Aage tildels har ret i, at han skal sidde mere på traktoren. I hvert fald vil han som økolog få nogle andre spidsbelastningsperioder – og skal planlægge sin produktion på en ny måde. Ikke

22

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019

mindst i foråret, når han skal have sine marker pløjet, sået og striglet for frøukrudt. - Måske skal han ud med striglen, før han er færdig med at så i andre marker. Som økolog skal han helt klart forebygge mere – han har ikke ukrudtsmidler og andre pesticider til at hjælpe sig længere, siger Lars Lambertsen som et eksempel på de faglige overvejelser, Anders-Aage skal dykke ned i efter endt omlægningstjek.

”Det giver rigtig god mening, at lodsejerne bliver gjort opmærksomme på, at de har jord inden for områder med drikkevandsinteresse, og at omlægning til økologi kan være et af virkemidlerne til at sikre rent drikkevand uden pesticider til fremtidige generationer”. – Stine Damborg (K), miljøudvalgsformand, Viborg Kommune

Anders-Aage parkerer. Han viser økologikonsulenten gennem skoven mod Kapeldalen. Undervejs forklarer han, at han fortsat gerne vil have plads til foreningsarbejde. Det bruger Anders-Aage efter eget skøn omkring en fem-

tedel af sin tid på. Derfor vil han også skulle tænke over, hvordan en ny landbrugspraksis kan spille sammen med det ønske. SKAL VÆRE AD FRIVILLIGHEDENS VEJ Økologisk landbrugsdrift er netop ét af de frivillige virkemidler, Miljøstyrelsen opfordrer kommunerne til at tage i brug, når de skal beskytte drikkevandet for mødet med pesticidrester. Christiansborg satte i januar 2019 derfor midler af til økologiske omlægningstjek i den daværende regerings tillægsaftale til Pesticidstrategi 2017-2021. Det er den landspolitiske baggrundsmusik under samarbejdet mellem Viborg Kommune og Økologisk Landsforening. Kommunen har i tillægsaftalens ånd valgt at tilbyde de frivillige omlægningstjek til den fjerdedel af kommunens konventionelle landmænd, der driver jord i de nuværende boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) samt i de såkaldte indsatsområder til drikkevandsindvinding, der også kaldes NFI-områder. På den måde har man fået et større pulje af lodsejere i denne runde af økologiske omlægningstjek. Anders-Aage forklarer, at det i hans øjne er ”en god måde”, at kommunen prøver at sikre drikkevandet på via omlægning til økologi – men han understreger også, at "det skal være ad frivillighedens vej". Landmanden hentyder dermed til, at kommunerne i forbindelse med tillægsaftalen faktisk også har fået ret til at lave et egentligt sprøjteforbud i de boringsnære beskyttelsesområder.


ØKOLOGI OG GRUNDVANDSBESKYTTELSE

KRÆVER GOD PLANLÆGNING I KOMMUNEN Claus Holst Iversen er hydrogeolog i Natur og vand under Viborg Kommune. Han har været med til at udpege de landmænd – herunder Anders-Aage Kuhr Laier – der har fået tilbudt et frivilligt omlægningstjek. Claus Holst Iversen påpeger helt grundlæggende, at det rent fagligt er svært at holde styr på rester af pesticider i drikkevandet. - Vi ved, at der er flere fund af pesticidrester i lerjord, end i sandjord. Men ellers er det meget diffust, hvor vi finder dem. De er meget svære at kortlægge. Så det nemmeste set ud fra vores perspektiv er helt klart at undgå dem. Det er godt, når landmændene holder op med at tilføre pesticiderne til markerne, siger Claus Holst Iversen. På det politiske niveau i Viborg Kommune er man bestemt klar til at tage en frivillig dialog med landmændene ude i kommunen om at lægge produktionen om til økologi. Ifølge Stine Damborg (K), formand for Klima- og Miljøudvalget i Viborg Kommune, er beskyttelse af kommunens grundvand er en opgave, som kræver god planlægning, og som tager tid at gennemføre.

- Det giver rigtig god mening, at lodsejerne bliver gjort opmærksomme på, at de har jord inden for områder med drikkevandsinteresse, og at omlægning til økologi kan være et af virkemidlerne til at sikre rent drikkevand uden pesticider til fremtidige generationer, lød det fra Stine Damborg i en pressemeddelelse fra Viborg Kommune, da samarbejdet med Økologisk Landsforening gik i gang tidligt i 2019. BESLUTNINGSGRUNDLAG ER PÅ PLADS Lars Lambertsen og Anders-Aage Kuhr Laier er kommet tilbage til bilerne efter rundturen på ejendommen langs Kapeldalen. En tur med fine udsigter ud over Hald Sø, omkranset af sensommergrønne skove. Nede i bunden af den stejle dal kunne de også se brorens 24 anguskøer, der trampede rundt og gumlede løs på græsset og dermed plejede naturen. Et flot syn. Og ligeledes et konkret punkt til overvejelse hos Anders-Aage, idet brorens køer ikke er økologiske. Lars forklarer Anders-Aage, at han bruger sine notater på blokken til at lave et referat af dagens besøg. Referatet vil give Anders nolge pejlepunkter på, hvad han skal undersøge og

overveje omkring en omlægning af gården. Anders-Aages faste næve ryster økologikonsulentens hånd. - Tak for i dag! - Jeg håber, at du fik noget ud af det, spørger Lars. - Det gjorde jeg bestemt. Jeg har fået et godt grundlag at tage en beslutning ud fra.

JENS PETER HERMANSEN hjælper sammen med flere andre økologikonsulenter fra Økologisk Landsforening kommuner og vandværker/-selskaber med at gennemføre omlægningstjek i hele landet – og dermed sikre rent drikkevand, mere natur i agerlandet og en positiv erhvervsudvikling. Tlf.: 61974910. Mail: jph@okologi.dk.

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019

23


NYT & NOTER

ØKO-STRØM FRA ARLA

Yoghurterne Øko Kun er kun ét eksempel på strømmen af øko-nyheder fra mejeriet Arla. Yoghurterne blev lanceret i foråret, og fælles for varianterne med ”Fersken/abrikos” og ”Havens bær” er, at de ikke er tilsat sukker eller tilsætningsstoffer, og at de udelukkende består af 75 procent økologisk yoghurt og 25 procent økologisk frugt og/eller bær. Dertil kommer, at emballagen er sorteringsvenlig, da pappet nemt kan tages af plastikgruset. Sælges i portioner af 400 gram, og vejl. pris er 15,95 kr. Sælges via Bilka, Netto, Føtex og nogle Meny-butikker. Arla har i år også lanceret en række økologiske Danbo-oste i en lagret, mellemlagret og mild variant samt både skiveskåret og i hele oste. Arla oplyste sidst i april, at salget af økologisk ost ”stormer frem” og er steget med ikke mindre end 41 procent på et år. Det har fået Arla til at udvide udvalget af økologiske oste. Den store efterspørgsel på økologi-

ske Arla-oste har for eksempel også kastet to nye økologiske varianter i Riberhus Mesterstykker-serien af sig i løbet af 2019. Tilbage i 2015 meldte Arla ud, at de ville øge den økologiske omsætning med 50 procent inden 2020. Om det mål udtalte Marianne Forsingdal, der er Brand Manager for Arlas ostekategori, i april i år: - Det er en ambitiøs målsætning, men vi har igennem en årrække set en stigende efterspørgsel på økologiske alternativer, og der er intet, som tyder på, at den udvikling stopper foreløbig. Det opfatter vi som et udtryk for, at forbrugerne er klar til at gøre økologi til en mere naturlig del af hverdagen, og det er naturligt for os at bidrage til, sagde Marianne Forsingdal og oplyste, at mejerivirksomheden nu mangler kun syv procent for at nå det ambitiøse mål. Et middel til at nå målet er, at Arla i løbet af 2019 vil lancere i alt 15 økologiske produkter, lød det i april.

NYT & NOTER ØKOLOGISKE TO GO-SALATER Føtex Food (og på sigt Netto) sælger to nye økologiske salater, som du kan nyde på farten. Den ene er vegansk med friskkogt pasta, semidried tomater og hjemmelavet persillepesto. Den anden er toppet med saftig, dansk ’pulled’ hønsekød. Det er Bon Appetit Group, som også er leverandører af convenience-måltider til skandinaviske lufthavne, flyselskaber og altså detailhandlen, der står bag de nye salater. Prisen på de økologiske to go-salater er 35 kroner. Handler du i Føtex Food, er det værd at nævne, at der hver tirsdag og torsdag er 20 procents rabat på de økologiske varer.

24

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019


ANNONCE

Den gode gamle mælkekarton, er ikke længere så firkantet for miljøet. Den rustikke karton er født og starten på en ny generation af CO2 besparende kartoner er skudt i gang. Den nye Natural Brown Board er ikke materialetung, men en balletdanser. Ubleget FSC certificeret pap, der produceres af nyt træ fra nordiske skove. Når der fældes et træ, plantes der tre nye. Den reducerer CO2 udslippet med 12,85%. www.oellingegaard.dk


NYT & NOTER

VEGE-KASSE TIL BØRNEFAMILIEN Som du sikkert ved, er Aarstiderne blandt dem, der leverer mad lige til dit dørtrin, og nu har de lanceret en ny BørneVegetar-kasse. I den nye måltidskasse finder familien nemme, velkendte vegetarretter. Retterne er bygget op om grøntsager, der bliver suppleret af gode oste, æg, pasta og vegetabilske proteiner som bønner, korn og linser – alt sammen økologisk. Kassen leveres til tre eller fire personer, og den koster fra 519 kroner.

SLIP DIN INDRE ØKOBARRISTA LØS Naturli – Økologisk Skumbar. Det er navnet på Naturli’s nye havredrik, der ifølge producenten er perfekt til at skumme til kaffen eller andre lækre drikke, hvor du ikke kan undvære blødt skum. Drikken er 100 procent plantebaseret, og havren har desuden et højt nærings- og fiberindhold. Der er opskrifter på en plantebaseret flat white, cortado og andre klassikere på siden af kartonen. Pris per liter er 19,95 kroner.

ØKOLOGIEN FLASKER SIG I REMA

REMA 1000 har en god håndfuld øko-nyheder på hylderne i væskeform. For eksempel en Nornir økologisk sodavand med appelsin (1 liter) til 9,60 kr. Efterår og hyldebær er en skøn kombination, og du kan også vælge den nye Økologisk Hyldebær bland selv (500 ml), du kan nyde kold eller gerne varm, og som koster 16,95 kr. Butikkerne lokker også med to nye øko-vine fra sicilianske Pasqua. Pasqua Nero d'Avola-Shiraz, Sicilia DOC er en intens rødvin med smag af blommer, kirsebær, sort peber og lakrids. Vinen er god til pasta med tomatsauce, pizza og til svine- eller kalvekød. Hvidvinen Pasqua Chardonnay-Grillo, Sicilia DOC, er fyldig med smag af pære, fersken, abrikos, mandel, citron og lakrids. God til fisk og skaldyr, salater og kylling. Begge vine: 59 kroner.

ØKOLOGISKE COCKTAILS Det danske cocktailbrand Nohrlund har lanceret en serie af økologisk spiritus. Organic Spirits omfatter fem forskellige varianter: Vodka, gin, lys rom, mørk rom samt en aperitivo. De vil i første omgang blive lanceret på festivaler og koncertsteder rundt om i landet samt på Nohrlunds hjemmeside nohrlund. dk. Et par priseksempler: En lys rom på 70 cl koster 289 kroner, mens en vodka på 70 cl står til 279 kroner.

26

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019


ANNONCE


NYT OM BØGER

MADBØGER, DU BØR LÆSE - OG SE Mange vil gerne spise grønnere, men hvordan får man familiens mindste med på den idé i en travl hverdag? I bogen Little Green Kitchen – nem vegetarmad til børn og deres forældre får du over 70 lækre, nærende og nemme vegetariske opskrifter til hele familien. Bogen er både til veganere og dem, der gerne vil have, at familien får mere grønt til aftensmad, i madpakken og til hverdag og fest. 270 kr., 200 s., Politikens Forlag.

DAVI D FR E N K I E L & LU I S E VI N DA H L

Little Green Kitchen

Little Green Kitchen Nem vegetarmad til børn og deres forældre

I Grøn mad til hele familien har Louisa Lorang og Lisbeth Østergaard sat sig for at bevise, at det grønne køkken er super spændende for alle. Som mødre til i alt fem børn har de fundet 100 af deres absolutte yndlings-grønne-favoritretter, som deres børn elsker. Fx læskende grønne smoothies, smagfuld græskarsuppe med popcorn og æbler, sunde pizzasnegle og vafler baseret på søde kartofler. 219,95 kr., 237 s., Lindhardt og Ringhof.

DAV I D FR E N K I E L & LU I S E V I N DA H L

05/03/2019 13.48

Nemt Vegetarisk er en samling af opskrifter fra forskellige sunde kogebøger fra FADL’s Forlag. Blandt forfatterne finder du madbloggere som Emma Martiny, Julie Bruun, Stinna Guldmann Marker, Christine Bonde og Helle Brønnum Carlsen. Forlaget skriver, at bogen er til dig, som gerne vil leve grønnere og have en hverdag med flere grøntsager, frugter og bælgfrugter. 199 kr., 192 s., FADL’s Forlag.

SÆSONENS BOG Kirsten Skaarup inviterer alle, der gerne vil spise mere klimavenligt, med ind i sit grønne køkken. Bogen Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer og postejer er fyldt med plantebaserede alternativer til danskernes yndlingsretter. Du får over 40 opskrifter på delle- og bøfretter samt mere end 25 opskrifter på postejer, pateer, pålæg og salater. Du får også inspiration til at lave din egen plantefars. 229,95 kr., 253 s., Forlaget Rosinante.

TRE SPØRGSMÅL TIL KIRSTEN SKAARUP I BOGEN HAR DU MANGE BUD PÅ GRØNNE DELLER PÅ BASIS AF KARTOFLER. HVORFOR ER KARTOFLEN EN GOD INGREDIENS? Kartofler jo basismad for mange danskere, og så er de billige, sunde og nærende. Kartoflen har også andre fordele. Normalt ville man bruge æg til at binde dellerne sammen, men eftersom mine opskrifter er 100 procent plantebaserede, er kartoflen et rigtig godt alternativ. Stivelsen i kartoflen gør den lidt klistret, når den rives, og kartofler binder dellerne rigtig godt sammen.

28

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019

HVAD VIL DU ANBEFALE FOLK AT SPISE TIL DE INDISKE KARTOFFELFRIKADELLER? En spidskålssalat som tilbehør, hvor du for eksempel har tilsat noget sødt som bær eller en anden ingrediens for at afbalancere smagen til de krydrede deller. Jeg kan også anbefale ristede boghvedekerner i salaten. Vi spiser faktisk også med ørerne, og der må gerne være noget, der knaser på tallerkenen sammen med de bløde deller. Så sammensætningen af teksturen i en ret betyder faktisk meget for, hvordan vi oplever et måltid.

ER DER NOGET, DU ALTID KØBER ØKO? Jeg køber især kartofler, andre rodfrugter samt proteinprodukter som bønner, linser, kikærter og hele korn økologisk – samt citroner og andre citrusfrugter. Jeg vil gerne strække mig langt for at købe de økologiske produkter. Men jeg kan nu også godt finde på at bøje min regel, hvis jeg for eksempel står og skal bruge en peberfrugt, og de ikke har en økologisk variant i supermarkedet. Generelt er det dog meget lidt af det, som jeg spiser, der ikke er økologisk.


OPSKRIFT FRA SÆSONENS BOG

INDISKE KARTOFFELFRIKADELLER MED BID 10-12 FRIKADELLER Du skal bruge 50 g perlerug 300 g kartofler 50 g løg 4 fed hvidløg 1 chili 1 spsk. garam masala (indisk krydderiblanding) 1 spsk. citronsaft salt, friskkværnet peber 30 g kikærtemel eller hvedemel + ekstra til formning Ca. 50 g rasp Kokos- eller olivenolie til stegning

Kog rugkernerne i vand, der dækker, i cirka 20 minutter. Afdryp og afkøl kernerne. Riv kartoflerne groft. Læg dem i en sigte, og drys med lidt salt. Vend rundt i kartoflerne, og lad dem stå en halv times tid. Hak løg, hvidløg og chili efter smag. Pres så meget væde som muligt ud af kartoflerne, og tilsæt rugkerner, løg, hvidløg, chili, garam masala og citronsaft. Smag godt til med salt og peber. Rør mel og rasp i farsen. Tilsæt så meget rasp, at farsen bliver tilpas fast. Pres den lidt sammen, og sæt skålen i køleskabet en halv times tid. Form bøffer eller frikadeller af farsen med melede hænder. Steg bøfferne eller frikadellerne gyldne på begge sider i varm olie.

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019

29


VI SKAL IKKE SMIDE VÆK – MEN VÆRE KREATIVE Nicola Fanetti fra Restaurant Brace i København høstede titlen som Årets øko-kok under årets udgave af Økologisk Høstmarked. Her får du hans tip til at få mere økologi ind i et storkøkken eller hjemme i privaten. TEKST: Lene Grønborg Poulsen // FOTO: Hergaard Foto

Ti mænd i kokkejakker startede dagen i sjasksilende regn. De spurtede rundt på Stengården ved Bregnerød for at høste af den økologiske gårds store udvalg af friske, økologiske råvarer til en treretters menu. Kartofler, kål og porrer blev nænsomt flået op af den nordsjællandske muldjord ved familielandbruget, der har været dyrket økologisk lige siden 1997. Sådan forløb startscenen på konkurrencen

30

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019

Årets Øko-kok. Det gastronomiske kokkeløb var et led i den landsdækkende begivenhed Økologisk Høstmarked. En weekend-event på mere end 80 gårde, som Økologisk Landsforening i mere end 15 år har arrangeret i samarbejde med øko-værterne. På Stengården kæmpede kokkene med både regn og gastronomiske kreationer søndag 1. september 2019. Og efter få timers

kokkefaglig konkurrencekoncentration udpegede et dommerpanel Restaurant Brace fra København som vinder af konkurrencen. BRUG HELE RÅVAREN Kokken Nicola Fanetti havde i sin vindermenu hentet inspiration fra både det danske og italienske køkken, som Restaurant Brace balancerer imellem. Og i øvrigt har restauranten Det


ÅRETS ØKO-KOK

Økologiske Spisemærke i sølv, der garanterer 60-90 procent økologi. Nicola Fanetti serverede blandt andet en salat med friske bønner, røde og grønne tomater, basilikum og gazpacho. Han havde også fremtryllet en vellykket pastaret fra Syditalien med chili og broccoli samt en dessert med friske æbler, græskarcreme, flødeskum med koriander og æblejuice. På mange måder opsummerer de tre retter fint et af Nicola Fanettis bedste kokketips: - Mit bedste råd er, at man skal bruge hele råvaren og derved mindske madspild. Bruger du en del af et æble, kan resten for eksempel bruges i en juice, og har du friske tomater, kan du både spise dem friske, bruge dem i salaten eller lave en gazpacho. På den måde kan du undgå at smide råvarer væk. Det har jeg stort fokus på, understreger han. STORE SMAGE OG LILLE MADSPILD Bevidstheden om madspild var i den grad med til at føre Brace-kokken til tops i konkurrencen. Anders Halskov-Jensen, ejer af virksomhed- en Madhjernen samt kokkene Francis Carde- nau og Mikkel Maarbjerg var dommere på Stengården. De tre bedømte retterne ud fra kriterierne: Håndværk, råvarehåndtering, smag, udseende, madspild og helhed. - De ti kokke, som deltog, har gjort sig utrolig store anstrengelser. Jeg er imponeret over den kreativitet og det gåpåmod, de har lagt for dagen i konkurrencen. Det, der overraskede mig mest var, at vi stødte på utrolig interessante smagskombinationer. Her var spiselige, aromatiske blomster, eksperimenter med farver og teksturer og flødeskum med koriander, forklarer Anders Halskov-Jensen. Derudover påpeger han, at kokkene har været dygtige til at bruge hele råvaren og derved minimere madspild:

- I konkurrencen har de for eksempel brugt rester af frugt og grøntsager i juicer eller i en sauce, kogt skroget og lavet en dressing, mens løgskaller blev brugt til at koge en fond af. Når jeg ser på restaurationsbranchen generelt, så har sådanne overvejelser tidligere været motiveret af simpel økonomi, men nu er det også en del af tidsånden, at man gerne vil bruge hele råvaren og undgå at smide ud. ØKO-VEJEN ER FREMTIDENS VEJ Med en baggrund som Michelin-kok er Nicola Fanetti optaget af de nyeste madtendenser, og han fortæller, at han hovedsagligt bruger økologiske råvarer i køkkenet hos Brace. - Vi bruger økologi, fordi vi gerne vil have de bedste og mest rene produkter. Det kan vi gøre ved at være bevidste om, hvor vi får vores råvarer fra. Vi skal vide, hvordan de er fremstillet. Når vi bruger økologi, ved vi, at kvaliteten er i orden. Den økologiske vej er fremtiden. Og fordi man vælger økologi, behøver det ikke nødvendigvis at blive et meget dyrere køkken, påpeger Nicola Fanetti. Med et stærkt fokus på madspild samt sæsongrønt kan man planlægge køkkenets linje, så det stadig er økonomisk rentabelt, forklarer han. - Når vi fokuserer på økologi, har det også en betydning for balancen mellem kød og grøntsager i vores retter. I min ’tasting menu’ i

restauranten bruger jeg for eksempel kun kød i én ret. Resten er vegetarretter og fisk. Skal Nicola Fanetti råde andre til at få mere økologi ind i køkkenet, handler det primært for ham om at finde de rigtige producenter: - Jeg vil anbefale folk at finde en god producent, som man har det godt med og har tillid til. Og så kan du reducere dine omkostninger ved at bruge hele produktet, når du laver mad. Det er et råd, som både kan bruges af andre kokke og af private husstande. Vi skal ikke smide væk – men være kreative, slår han fast. ÅRETS ØKO-KOK ER GODT AFSÆT FOR AT TALE OM KVALITET I RÅVARERNE Konkurrencen er for tredje år en del af Økologisk Høstmarked. Det er der en god grund til, fortæller projektleder Birgitte Nygaard i Økologisk Landsforenings markedsafdeling. - Vi vil gerne inspirere forbrugere og restauranter til at anvende både økologi og friske råvarer i køkkenet. Vi synes, at netop høsten i efteråret er et godt afsæt. Når både forbrugere og kokkene til Økologisk Høstmarked står ude på marken og høster råvaren, er det et helt særligt afsæt for at tale om kvaliteten af råvarerne, siger Birgitte Nygaard og understreger, at konkurrencen også hylder de restauranter, der er gået foran i branchen og har opnået Det Økologiske Spisemærke.

ØKOLOGISK HØSTMARKED - EN GLAD EVENT I DIN FORENING

Kokkekonkurrencen var en del af dette års Økologisk Høstmarked, der foregik 31.8 og 1.9. Eventen trak ikke mindre end 59.700 besøgende til, som kunne komme tæt på dyr og grøntsager. I år var der i alt 84 økologiske landmænd, som inviterede indenfor på deres sted. Økologisk Høstmarked arrangeres af Økologisk Landsforening i tæt samarbejde med værterne. Du kan læse mere om eventen på hostmarked.dk.

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019

31


Med denne tre retters menu kan du skrue op for efterårets råvarer. Du skruer samtidig ned for de pesticidrester, der kan nå grundvandet, hver gang du vælger en økologisk vare. Bag opskrifterne står kogebogsforfatter Louisa Lorang - tjek hendes madblog: louisalorang.dk.

FORRET

ØKOLOGISK HOKKAIDOSUPPE MED ÆBLER OG GRØNKÅL TIL 2-3 PERSONER

Det gode ved en hokkaido er, at skrællen kan spises. Det gør det så meget nemmere at klargøre den. SUPPE 1 øko-hokkaido, ca. 7-800 g Øko-olivenolie 2 fed øko-hvidløg i tynde skiver 1 stort øko-løg, hakket 2 øko-æbler, revet 3-4 spsk. øko-karry 1 liter øko-urtebouillon 2 dl øko-piskefløde Salt TOPPING 1-2 håndfulde ribbet øko-grønkål 50 g øko-mandler Øko-olivenolie Salt 1 øko-æble Lidt øko-citronsaft

32

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019

SUPPE Skrub hokkaidoen, flæk den, og skrab kernerne ud med en ske. Skær hokkaidoen i tern. Sautér hokkaidoen i olivenolie i en stor, varm gryde. Det skal ikke tage farve. Kom hvidløg og løg ved efter 5-6 min., og tilsæt æble og karry. Hæld nu bouillon på, og lad suppen simre uden låg i ca. 30-40 min. Blend suppen med en stavblender, kom fløde i og smag den til med salt. Spæd til med mere bouillon, hvis den er for tyk. TOPPING Hæld kogende vand over mandlerne og smut dem. Steg grønkål i olivenolie, og krydr med salt. Rist mandlerne i lidt olivenolie på en varm pande, til de er gyldne. Krydr dem med salt. Vend æbletern med lidt citronsaft. SERVERING Servér suppen toppet med grønkål, æbletern og mandler.


EFTERÅRSMENU

TIP: Du kan undlade fløden eller erstatte den med kokosmælk, hvis du vil have en vegansk suppe. ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019

33


Når du køber 1 kg øko-knoldselleri sparer du 47 liter grundvand for mødet med pesticider

TIP: Vinaigretten er også god i en kartoffelsuppe.

34

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019


EFTERÅRSMENU

HOVEDRET

STEGT KNOLDSELLERI MED BRUNET SMØR OG ÆBLER TIL 2 PERSONER Denne ret kan sagtens stå alene som en smuk og simpel vegetarret. Men du kan også servere den til stegt gris, kylling eller fisk. SELLERI 1 øko-knoldselleri Øko-olivenolie Salt 100 g øko-smør 50 g øko-hasselnødder VINAIGRETTE 1 tsk. flydende øko-honning 2 spsk. lys øko-eddike, fx æble- eller hvidvinseddike 3 spsk. øko-olivenolie 1/2 øko-æble i minitern Hakket øko-dild TILBEHØR Evt. godt øko-brød og en frisk salat SELLERI Skær skrællen af sellerien, og skær den i halve eller kvarte. Steg dem stille og roligt i olie på en varm pande, indtil de er gyldne og møre efter ca. 15-20 min. Krydr med salt. Smelt imens smør i en kasserolle. Lad det brune, så det dufter af nødder. Rist nødderne på en tør, varm pande. Gnid de løse hinder af, og hak nødderne groft. VINAIGRETTE Rør en vinaigrette af honning, eddike, olie og vend æbletern og dild i. SERVERING Servér selleri med brunet smør, nødder og vinaigrette.

REN MADGLÆDE – ET PROJEKT I DIN FORENING Opskrifterne her på siderne er udviklet til Ren Madglæde – et projekt, der skal give forbrugere gode forslag til en økologisk livsstil og levere viden om, hvad forskellen er på økologiske og konventionelle varer. I løbet af Ren Madglædes levetid kører forskellige kampagne-perioder – den sidste omgang blev trillet i gang sidst i august med en grundvandskampagne. Du kan finde mange flere opskrifter end de ganske mundvandsfremkaldende, du kan se her på siderne, på: www.renmadglæde.dk/opskrifter.

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019

35


EFTERÅRSMENU

DESSERT

PÆRETÆRTE MED MANDLER 125 g øko-mel 100 g øko-smør 30 g øko-flormelis 1 øko-æggeblomme 1 knps. salt Evt. 1 spsk. koldt vand Lidt øko-smør til formen FYLD 2 øko-pærer 5 dl vand 4 dl øko-sukker 1/2 dl øko-citronsaft 100 g øko-marcipan, revet 100 g øko-smør 100 g øko-flormelis Korn af 1/2 øko-vaniljestang 1 spsk. øko-citronskal, fint revet 75 g hakkede øko-mandler 2 øko-æg 50 g øko-mel

Når du køber 1 kg øko-smør sparer du 614 liter grundvand for mødet med pesticider

TÆRTEBUND Smuldr mel og smør. Tilsæt flormelis, æggeblomme og salt, og saml dejen, evt. med 1 spsk. koldt vand. Sæt dejen på køl i ca. 30 min. Rul dejen ud, gerne mellem to stykker bagepapir, og bag den i en smurt tærteform ved 180 grader i ca. 10 min.

i lagen. Tag dem forsigtigt op, og lad dem dryppe af. Bland marcipan og smør. Tilsæt flormelis, vaniljekorn, citronskal og mandler. Tilsæt æg og mel. Kom massen i den forbagte tærtebund, og tryk pærerne ned deri. Bag tærten ved 185 grader i 40-55 min., indtil den er gennembagt – tjek med en strikkepind.

FYLD Skræl pærerne, skær dem over og fjern kernehuset. Kog vand, sukker og citronsaft op, kom pærerne i og lad dem simre i 2 min. Afkøl dem

SERVERING Servér tærten lun eller kold med eller uden snask til.

36

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019


ANNONCE

Økologi giver god smag i munden allerede inden det er serveret ALLE SKAL HA’ RÅD TIL ØKOLOGI

Alle skal ha’ råd til økologi Drømmer du om at få mere økologi i hverdagen, så kig efter ØGO’ – Nettos egen serie af økologiske varer til lave priser. I ØGO’ serien finder du et stort udvalg af økologiske varer til alle dagens måltider. Fra en velsmagende agurk til æg fra fritgående høns. Serien omfatter 250 varer, men der kommer flere til hele tiden.


VIDEN OM ÆBLER

SÅ MANGE PESTICIDRESTER ER DER I DINE ÆBLER ... UDENLANDSKE

235 æbler blev undersøgt af Fødevarestyrelsen fra 2010 til 2017. 144 af dem indeholdt rester af pesticider, altså 61,3 procent. Der blev gjort 246 fund af sprøjtegifte. Ergo er der gennemsnitligt 1,7 forskellige pesticider i hver æbleprøve med restfund.

61%

Styrelsen fandt 34 forskellige pesticider: Acetamiprid, Bifenthrin, Boscalid, Bupirimat, Captan+folpet, Carbendazim (incl. benomyl), Chlorpyrifos, Cyhalothrin, Cyprodinil, Difenoconazol, Dimethoat+omethoate, Dinocap, Diphenylamin, Dithiocarbamater, Etofenprox, Fenazaquin, Fenoxycarb, Fludioxonil, Flufenoxuron, Imidacloprid, Iprodion, Phosmet, Pirimicarb, Propargit, Pyraclostrobin, Pyrimethanil, Tebuconazol, Tebufenozide, Tebufenpyrad, Thiabendazol, Thiacloprid, Trifloxystrobin, Triflumuron og Thiophanat-methyl. To af de 246 fund overskred grænseværdien for de enkelte aktivstoffer, altså det virksomme stof i et syntetisk pesticid.

DANSKE

222 æbler blev undersøgt af Fødevarestyrelsen fra 2010 til 2017. 94 af dem indeholdt rester af pesticider, altså 42,3 procent. Der blev gjort 162 fund af sprøjtegifte. ergo er der gennemsnitligt 1,7 forskellige pesticider i hver æbleprøve med restfund.

42% ØKOLOGISKE

0%

Styrelsen fandt 14 forskellige pesticider: Acetamiprid, Bitertanol, Boscalid, Cyhalothrin, Cypermethrin, Cyprodinil, Difenoconazol, Dithiocarbamater, Flonicamid, Fludioxonil, Hexythiazox, Pirimicarb, Prosulfocarb og Pyraclostrobin. Tre af prøverne i 2016 overskred grænseværdien for pesticidet Prosulfocarb.

82 øko-æbler fra ind- og udland blev undersøgt af Fødevarestyrelsen fra 2010 til 2017. Alle var uden pesticidrester.

ÆBLER TOPPER LISTEN OVER de fødevarer, der bidrager med flest pesticidrester i danskernes gennemsnitskost. Æbler bidrager med cirka 15%. Derefter følger salat (9 %), tomater (8 %), hvedemel (7 %) og kartofler (7 %). Du kan altså næsten halvere dit pesticidindtag ved at vælge top 5-afgrøderne økologiske. Tjek ØL’s kampagne på www.renmadglæde.dk. Kilde: DTU Fødevareinstituttet,”Pesticide Residues 2012-2017”, figur 9, s. 43.

Kilder: Rapporterne ”Pesticidrester i fødevarer” 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017 af DTU Fødevareinstituttet/Fødevarestyrelsen.

38

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019


ANNONCE SIDELØBENDE MED

13-14 November 2019

Nordens førende fagmesse for bæredygtighed Nordic Organic Food Fair tilbyder detailhandlere, indkøbere og fagfolk inden for foodservice de allernyeste trends og produkter, der endnu ikke er blevet vist på andre fagmesser. Nyt til 2019! Naked Drinks Scandinavia, Free From Scandinavia og Vegan Scandinavia viser de nyeste innovationer fra de hurtigst voksende kategorier inden for detailhandel. Dette er din mulighed for at finde din næste bestseller og møde mærkerne bag disse voksende forbrugertendenser. Organised by

OMFATTER NU

Vi glæder os til Nordic Organic Food Fair, fagmessen er essentiel i forhold til at se de nyeste produkter og høre om kommende trends og forskning på området.” AILEEN RASMUSSEN, ALDI DANMARK

VI SES I MALMØ!

Tilmeld dig idag og få din gratis entrébillet til messen Angiv kampagnekode: NFDK124 www.nordicorganicfoodfair.com


FLYVETUR OVER DANMARK I 2029 Kim Qvist kommer på flere planer højt til vejrs i podcasten Derfor blev jeg økolog. Direktøren for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond tager nemlig en flyvetur over det danske landskab kort før 2030, som fonden gerne vil forme det til at tage sig ud.

TEKST: Peter Nordholm Andersen // FOTO: Rasmus bluhme

Kim Qvist flyver hen over et dansk landbrugslandskab en efterårsdag i 2029. Nu lander kombinationen af helikopter og fremtidsmaskine på en øko-mark tæt ved et vandløb. Hvad er det for et liv, der møder dig? - Vi sad jo med et kæmpe problem tilbage i 2019. Det var jo helt vildt. Vi havde ikke et insekt på forruden af vores bil længere. Nu er de der igen. Og agerhønen er virkelig vækstet. Lærken er vendt tilbage. Og vi har fået så mange vådområder tilbage, at det, vi ser som noget af det mest nationale af alle fugle … vi har aldrig set så mange storke. Der er storke overalt. Vi har skaffet et spisekammer til dem, jubler hovedpersonen i podcast-episoden. Kim Qvist griber i den grad bolden, da han i magasinet Økologisk’s podcast Derfor blev jeg økolog bliver spurgt om han vil lege, at han flyver i en helikopter hen over Danmark lige efter høsten i 2029. Som medstifter og direktør for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond har han formet et konkret drømmebillede på, hvordan det danske landskab og landbrug kan gennemgå noget nær en revolution. LANDBRUG UDEN GIFTDUNKE Inden vi kommer så langt – og højt op – i den seneste version af magasinets podcast, har interviewet dog dykket ned i rødderne, ned til de visioner, der er motoren for manden bag Danmarks Økologiske Jordbrugsfond. Interviewets første spørgsmål er: Hvis du skal sige det helt kort, Kim: Hvorfor blev du økolog? Det afføder svaret:

40

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019

- Da jeg blev far i 1990, så sagde jeg til mig selv: Hvis den her søn skal have et ordentligt liv, så er der nogen, der – en generation foran – er nødt til at gøre noget helt andet, end vi hidtil har gjort, svarer Kim Qvist. Samme år købte Kim Qvist en landejendom sammen med sin hustru. - Vi skulle være selvforsynende, så grøntsagshaven blev lagt om, der blev købt et par grise og et par heste. Og så var vi i gang. Kim Qvist havde samlet erfaringer op hos et par onkler med mælkeproduktion i området, han boede i. De var på ingen måde økologiske, men det var Kim Qvist. - Jeg gik økologiens vej af hensynet til naturen, til min egen sundhed, og min families sundhed. Det var så naturligt for mig. Jeg kunne slet ikke forestille mig, at giftdunken skulle hives frem. Det var ikke engang et spørgsmål eller tema ved middagsbordet, om vi skulle eller ikke skulle. Det lå helt dybt nede i rødderne, fortæller Kim Qvist. FRA SOCIALT ARBEJDE TIL FULDTIDSØKOLOGI Den lille gård blev skiftet ud med en større. Familien kastede sig over grøntsagsproduktion, frilandsgrise og at arbejde med gamle husdyrracer. Erfaringerne fra onklernes landbrug var nyttige for den autodidakte landmand med et automatisk, hurtigtkørende iværksætter-gen. Det meste af fritiden og især weekenderne blev brugt på landbruget, som Kim Qvist sammen med sin familie drev ved siden af sit forstanderjob i en social institution. Han

trængte efterhånden til luftforandring, og en dag stod der pludselig en jobannonce som forstander for Kalø Økologisk Landbrugsskole og blinkede foran ham. - Så tænkte jeg: Wow! Det er mig! Og så kunne jeg tage økologien 100 procent til mig. Det var dog langtfra så nemt at give økologien videre til eleverne, som han havde kunnet ønske sig. Bekendtgørelserne i landbrugsuddannelsen gjorde det svært for ham og lærerne at uddanne de unge til økologer. For eksempel skulle eleverne specialisere sig inden for enten husdyr eller planteavl. - For os økologer hænger de to ting nøje sammen. Og Gud hjælpe mig, om eleverne også skulle have et sprøjtebevis. Det skreg til himlen! Hos mig. Hos eleverne. Hos mine ansatte. I sin tid som forstander fik Kim Qvist også en anden udfordring ind på livet. Det nærmest var – og fortsat er – umuligt for de unge landbrugselever at rejse kapital til at købe en gård selv. Gårdene er alt for dyre. - Den desillusion, jeg kunne se i deres øjne. Den kunne jeg ikke holde ud. Jeg var nødt til at gøre noget. AFKAST ER ANDET END PENGE For Kim Qvist førte det kald ham blandt andet til en plads i bestyrelsen hos Økologisk Landsforening. Her fandt han et miljø, hvor han efterhånden udviklede ideen om Danmarks Økologiske Jordbrugsfond. Og miljøet blev peppet op med gode kræfter fra Danmarks Naturfredningsforening, der bakkede fuldt op


PODCAST: DERFOR BLEV JEG ØKOLOG

KØB EN AKTIE I FONDENS ÅND Vil du investere i landbrug, der bliver omlagt til økologi med et ekstra stort naturindhold, og hvor unge landmænd kan få en chance? Danmarks Økologiske Jordbrugsfond sælger periodevis aktier via sit datterselskab Dansk Økojord. Da selskabets første udbudsrunde sluttede i 2018, var det lykkedes at rejse 27,3 mio. kr., og den typiske investor var en privat dansker, der i gennemsnit har investeret 37.000 kroner. For de penge er der købt 6 ejendomme, der nu tæller i alt 400 hektar øko-jord. Selskabet er netop gået i gang med sin næste runde af aktieudbud, hvor mindste indskud er 10.000 kroner. Læs mere på www.jordbrugsfond.dk.

Hør hele interviewet okologi.dk/podcast

Kim Qvist har sammen med familien drevet økologisk landbrug og økologisk gårdbutik i årevis.Sideløbende har han været hovedmotor på at udvikle ideen og hele grundlaget bag Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, som han i dag er direktør for.

om ideen. Fonden så dagens lys i 2017. Om idéens opblomstring siger Kim Qvist: - Ideen var at gøre noget, så vi sammen med en del af de unge kunne producere fødevarer. Vi skulle være med til at løse den kæmpe biodiversitetskrise, vi står i, ved at give mere plads til naturen i de landbrug, fonden skulle købe. Og så skulle vores alle sammen fælles guld nede i jorden under os, nemlig vores drikkevand, være bedre beskyttet, siger Kim Qvist, der har skiftet forstander-stolen på Kalø ud med direktør-stillingen i økologi-fonden. - Jeg blev optaget af de mange elementer, fonden kunne bringe i spil, siger Kim Qvist og påpeger, at de over 600 danskere, der allerede har skudt i alt 27,3 millioner kroner ind i

fonden via aktiekøb i datterselskabet Dansk Økojord A/S er ”ekstremt generøse, fordi de har frasagt sig et stort afkast”. - De har sagt: Afkast er andet end penge. Hvad nytter det, hvis man har mange penge på sin pensionsopsparing, når man dør, hvis vores børn ikke har en rig natur, ikke har rent drikkevand og ikke kan få sunde, økologiske fødevarer, spørger Kim Qvist og forklarer, at det på langt sigt er håbet, at også pensionskasserne får øjnene op for fonden som et godt bud på en grøn, samfundsnyttig investering. FREMTIDENS LANDSKAB Det er så forhistorien og råvarerne til de visioner, Kim Qvist har med i den åndelige rygsæk,

idet han begejstret sætter sig ind i den imaginære helikopter og tidsmaskine, podcast-værten har opfundet til lejligheden. Sidst i podcast-episoden flyver Kim Qvist altså en tur over landskabet, som det tager sig ud i 2029. Og kigger ned på bl.a. fondens visioner, der har nedfældet sig i landskabet. I Kim Qvists 2029-verden er der kun 40 procent landbrug – mod de over 60 procent i dag. Det er et landskab med mere natur, flere storke, flere unge landmænd med en fod sikkert i branchen, og et dansk landbrug, der er langt mere økologisk og grundvandsbeskyttende end i dag. Du får hele flyveturen i den seneste podcast. Lyt med i Derfor blev jeg økolog. ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019

41


MØD ET MEDLEM

MAJBRITT CHRISTENSEN 47 år, programleder, personligt medlem

Jeg vil gerne støtte op om, at vi får jorden på ret køl, og det, tror jeg, kan vi gøre ved at omlægge produktionen af både fødevarer og tøj. Jeg læser altid både medlemsmagasinet og -avisen, og det er især interessant for mig at læse om, hvordan landbruget arbejder, samt hvilke bevæggrunde landmænd har for at omlægge til økologi – det er emner, som ikke lige har det store fokus i den brede presse.

Foto: Privat

HVORFOR ER DU PERSONLIGT MEDLEM AF ØKOLOGISK LANDSFORENING? Fordi jeg mener, at foreningens vision og mission er yderst relevant og interessant. Både på et personligt og samfundsmæssigt plan er det vigtigt for mig, at I lykkes med jeres mission.

HVAD KØBER DU ALTID ØKOLOGISK? Alt, så vidt muligt! Hjemme hos os prioriterer vi at tage det økologiske valg – både i forhold til mad, tøj og emballage. Tøj, som er lavet i uld og silke, kan man sagtens finde i økologiske varianter, og det betyder meget, fordi man ofte har det tæt på kroppen. De fleste store og kendte børnetøjsmærker har efterhånden også serier med bæredygtigt produceret og økologisk tøj. Det kan dog være svært at finde

ER DU ALLEREDE MEDLEM? Eller vil du anbefale andre at blive det? Tjek www.okologi.dk/blivmedlem.

økologisk overtøj, men vi forsøger at have fokus på det. Endelig handler det også om hele den store tøjindustri, overforbrug og livsstil generelt, hvor vi alle sammen bør sætte mere fokus på, hvad vi egentlig har brug for. SER DU NOGLE DILEMMAER ELLER UDFORDRINGER I FORHOLD TIL ØKOLOGI GENERELT? Nogen mener, at det er dyrt at købe økologisk. For mig er det et spørgsmål om prioritering. Vi har altid købt økologisk – også som studerende. Vi spiser helt generelt ikke så meget kød, men det, vi køber, er økologisk. Når det drejer sig om vin, kunne jeg måske en gang imellem godt have lyst til en bestemt vin, men hvis den ikke er økologisk, køber jeg den sjældent. Det er en konsekvens af mit valg, ligesom at det kan være svært at finde god økologisk take away eller finde en god børnerestaurant, som serverer økologiske retter til hele familien.

SET PÅ FARTEN

REBELSKE DÅSEØL Svaneke Bryghus har lanceret fire nye øko-øl i 33 cl-dåser. Både på det ydre og smagen af det indre, er ambitionen at stikke ud – serien bærer navnet Rebel. Først en præsentation. De fire øl i seiren er: 1. Bingo Gringo: Mexicansk lagerøl med et tvist af lime. 2. Laid Back Session IPA: En lys, overgæret india pale ale med alkoholstyrke som en lagerøl (4,8 %). 3. First Mate Craft Pilsner: En undergæret lys pilsner med fin humlesmag. 4. Magic Dragon Hemp Lager: En undergæret, lys lager med bornholmsk hamp. Yes. Bryghuset har eksperimenteret med hamp i øl i flere år – og påpeger, at den tilfører en let krydret smag og komplementerer humlens bitterhed. Svaneke Bryghus er et 100 procent øko-

42

ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019

logisk bryggeri, og svæver du over Svaneke i en luftballon, vil du se, at bryggeriets tag er dækket med solceller. Med adresse på en af Danmarks mest solrige pletter, giver det god mening at lade solen bidrage i brygprocessen, er logikken hos firmaet. Bryghuset prøver også at tænke endnu mere rebelskhed og bæredygtighed ind i den nye serie. Steen Jespersen, administrerende direktør i Svaneke Bryghus, forklarer at det afspejles i, at Rebel sælges i alu-dåser med etiketter. - Alu-dåser har en meget høj recycling i

Danmark, og de er tæt på at være den mest bæredygtige emballageløsning for drikkevarer. Dåsen har et langt lavere klimaaftryk end engangsflasken, som ellers er den dominerende emballage for specialøl. Etiketterne gør det også meget mere fleksibelt for os – og muliggør, at vi kan bringe flere forskellige produkter på markedet. Rebel-øllene sælges i Super Brugsen, Kvickly, de største Fakta-butikker, Meny, Lidl samt på nemlig.com. Se, hvilke øl, der specifikt sælges hvor, på svanekebryghus. dk/rebel. Sælges for ca. 15 kr. per styk.


Efterår

SÆSONGLÆDE

Foto: Colourbox

TEKST: ANNE GRØNBORG POULSEN

Foto: Privat

MICHAEL MUSETH er uddannet slagter, kok og leder af Folkets Madhus i København. Her har de det økologiske spisemærke i guld, som garanterer 90-100 procent økologi. Se de over 3000 andre øko-spisesteder på oekologiskspisemaerke.dk.

VORES ØKO-FORBRUG Økologi er vores almindelige standard, så økologien fylder ikke så meget i hverdagen. Den er der bare. Vi arbejder også med andre parametre i forhold til kvalitet. Vi opskærer for eksempel selv dyrene, så vi får hele og store stykker kød hjem i køkkenet. I vores cateringog selskabsafdeling laver vi også mad til institutioner, og der har maden rykket sig meget de sidste år hen mod mere økologi og mindre kød. Vi fokuserer på økologi til institutionerne, men det kan være svært at imødekomme deres krav hele tiden. For eksempel er det svært at finde økologisk, halalslagtet kød, ligesom prisen på kød selvfølgelig også er en faktor, da vi skal overholde et budget ift. institutionerne.

SÆSONENS RÅVARE Danske æbler er måske gået lidt af mode, men jeg er vild med de danske æblesorter. Æblet symboliserer for mig rigtig mange ting, og der er også en nostalgi forbundet med dem, som fører tilbage til barndommen. Jeg oplever tit, at æblerne bare får lov til at falde fra træerne og blive til nedfaldsfrugt i mange haver. Det er synd, når man tænker på, hvad der kan laves ud af de mange forskellige sorter af danske efterårsæbler. Du kan bruge dem til alt fra en god æblemost og chutney til lækre, søde desserter. SÆSONENS STYRKE Hos Folkets Madhus har vi en lille have, hvor vi prøver at dyrke de originale, gamle, danske sorter af mange forskellige råvarer. Når man dyrker selv, kan man strække sæsonen lidt. I oktober har jeg for eksempel kløver, spiselige blomster og en god, helårlig kål. Det er rigtig lækkert med grønkål og Daubenton-kål, når man dyrker den selv. Der er måske ikke mange, som har lyst til at spise stuvet kål længere, men hos os bruger vi blandt andet grønkål til at lave grønkålschips i ovnen, mens Daubenton-kålen kan bruges lidt á la spinat som tilbehør til forskellige retter.

Foto: Rasmus Bluhme

SÆSONENS OPSKRIFT

• 600 gram æbler, rensede for kerner, skyllede og skåret i små både • 150 gram mel • 150 gram smør (koldt) • 150 gram sukker • 38% creme fraiche PYNT: • Tørrede kakaoskaller, hakket fint • Lidt mynte eller citronmelisse

Foto: Colourbox

Kom æblerne i et ildfast fad. Mel, sukker og smør køres på blenderen, til det er en fin glat masse. Massen smuldres ud over æblerne, så den næsten dækker. Bages i ovnen på 180 grader i ca. 20-25 minutter. Serveres straks med creme fraiche til, og evt. med pynt af kakaoskaller og urter. ØKOLOGISK / EFTERÅR 2019

43


ANNONCE

Pøprika, vingømmi og førdigretter

Nu er der endnu mere Mange af vores kunder stiller krav. Du er måske en af dem. Krav til kvalitet, krav til udvalg og krav om økologi. Og det hilser vi velkommen. Vi vil nemlig gerne slå et slag for økologiske varer i god kvalitet. Både for miljøets og sundhedens skyld.

i føtex

Men det er nu engang sjovere at handle økologi, når der er masser at vælge mellem. Derfor udvider vi løbende vores sortiment af økologi i alle kategorier, så vi fortsat kan være danskernes foretrukne sted at handle - også når det gælder økologi.

Profile for Økologisk Landsforening

Magasinet Økologisk, nr. 45, efterår 2019  

Øko-landbrug kan takle det voksende pesticid-problem i vores drikkevand

Magasinet Økologisk, nr. 45, efterår 2019  

Øko-landbrug kan takle det voksende pesticid-problem i vores drikkevand

Profile for okologidk