GODE FORTÆLLINGER OM...
Økologi
P E R F E K T eller UPERFEKT? Magasin om bæredygtighed
I
N
D
H
O
L
D
T E M A : P E R F E K T/ U P E R F E K T
03 Bæredygtighed og økologi 04 De uperfekte grøntsager 08 Hvad gør producenten? 12 Lær af økologi-kokken
4
ØVRIGT INDHOLD
14 Økologer og bivenlige blomster 18
TEMA
De uperfekte grøntsager Magasinets tema bider fat i de uperfekte grøntsager. Dem, der ikke når ud i supermarkederne, fordi de er for små, store eller krumme. Hvad gør vi ved den udfordring?
Økologien løfter Uganda-bønder 21 Ulandsøkologi er bæredygtig
8
22 Rundt om madspild
CASE
Hvad gør Skiftekær Økologi for at mindske madspildet? Hos økologerne på Skiftekær Økologi handler det om at få den gode idé til nye salgsveje.
Magasinet er produceret af Økologisk Landsforening som et led i projektet Gode fortællinger om økologi og bæredygtighed. Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug.
12 GODE RÅD
Hvilke køkken-fif kan du lære af guldmærke-kokken? Du kan få et mere bæredygtigt køkken derhjemme med råd fra Oure Skolerne.
2
Økologi og bæredygtighed går hånd i hånd Der er en klar kobling mellem økologiens grundprincipper og FN’s definition af bæredygtighed. Her får du et overblik over, hvordan begreberne uløseligt hænger sammen. Tekst Peter Nordholm Andersen
En udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov. - FN’S DEFINITION AF ORDET BÆREDYGTIGHED
Som økologisk forbruger er du med til at sikre et mere ansvarligt forbrug, fordi der i produktionen fx ikke bruges syntetiske pesticider, der kan ende i maden, grundvandet og naturen. Du er også en ansvarlig forbruger, når du bruger hele afgrøden hjemme i dit køkken, spiser rester og undgår madspild. Et ansvarligt forbrug i køkkenet er et skridt hen imod en mere bæredygtig fremtid. Men hvad er det egentlig, bæredygtighed som begreb dækker over?
”En udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov.” Sådan lyder FN’s bud på bæredygtighed. Altså: Du lever på jorden på en måde, der ikke går ud over dine børn og børnebørn. Begrebet stammer fra Brundtlandkommissionens rapport Vor Fælles Fremtid fra 1987, der koblede miljø- og udviklingsproblemer. Miljøproblemerne skyldtes ikke-bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre, navnligt i ilandene, samt fattigdom og manglende udvikling, navnligt i udviklingslandene. Bæredygtighed skal altså ikke kun forstås i miljømæssig forstand. Man taler også om økonomisk og social bæredygtighed.
om mennesker og mad. Økologiens iboende tankegang er et nødvendigt fundament for en bæredygtig fremtid og rummer svarene på en lang række af de væsentlige udfordringer, som Danmark og verden står overfor”.
H E L H E D S TA N K E N I Ø KO LO G I E N Den forståelse af verdens udfordringer er også smeltet ind i FN’s 17 verdensmål. De er en slags kompas for at opnå en bæredygtig udvikling ved at kombinere arbejdet med fx at få en rigere biodiversitet, lette på klimaaftrykket og reducere sult og fattigdom. Hvert af FN’s 17 verdensmål kan altså ikke stå alene. De hænger sammen. I økologien ses landbruget og samfundet også som et sammenhængende system, der vil skabe bæredygtige, naturlige kredsløb. Også i Økologisk Landsforenings kernefortælling er økologiprincipperne udtrykt som en vej for alle, der vil skabe et mere bæredygtigt samfund: ”Økologi er en helhedstænkning, der forsøger at lære af og efterligne naturens balance. Økologi handler om hensynsfuld omgang med mulden, vandet, luften, livet, og om at jorden er til låns - og
• Retfærdighedsprincippet: Jordbruget bør bygge på forhold, der sikrer retfærdighed mht. det fælles miljø og livsmuligheder.
Ø KO LO G I E N S F I R E G R U N D PRINCIPPER: • Sundhedsprincippet: Jordbruget bør opretholde og forbedre jordens, planternes, dyrenes, menneskenes og planetens sundhed som en udelelig enhed.
• Forsigtighedsprincippet: Jordbruget bør drives på en forsigtig og ansvarlig måde for at beskytte nuværende og fremtidige generationers sundhed og trivsel og tage vare på miljøet. For eksempel uden syntetiske pesticider. • Økologiprincippet: Jordbruget bør bygge på levende økologiske systemer og kredsløb, samarbejde med dem, efterligne dem og hjælpe med at bevare dem.
3
T
E
M
A
økologi & bæredygtighed
Detailhandlens – og forbrugernes – kvalitetskrav betyder, at landmændene ikke kan sælge for eksempel gulerødder med kosmetiske skader. Eller spidskål og rødbeder, der er for store. Op mod
af alle grøntsags- og frugtafgrøder skal derfor afsættes på anden vis – eller går i værste fald til spilde. Det er et klokkeklart klimaproblem. Tekst Peter Nordholm Andersen
Hvor stort er problemet? Så længe forbrugerne ikke vil betale for de skæve eksistenser på grønthylden, så sker der ikke noget. Eller er det detailhandlen, der tager fejl? Vil vi betale for det grimme?
FLEMMING BIRCH
FORBRUGEREKSPERT OG MARKEDSANALYTIKER, BIRCH&BIRCH
LARS BO HANSEN
INDKØBSCHEF FOR FRUGT OG GRØNT I COOP
6
HVILKE FORVENTNINGER HAR FORBRUGERNE? Mange! Ikke mindst fordi vi er blevet opdraget til, at grøntsager og frugt skal se ud på en bestemt måde og have en bestemt størrelse. Hvis blomkålshovedet er for småt, vil vi ikke betale fuld pris, og hvis agurkerne er krumme, vil vi have dem på tilbud. Forbrugerne er kritiske og bruger lang tid på at udvælge den frugt eller de grøntsager, som ser pænest ud. H V O R D A N H A R F O K U S PÅ M A D SPILD ÆNDRET FORBRUGERNE? Madspildsdagsordenen begyndte tilbage i 2008, men slog bredt igennem i 2014. Den har helt sikkert rykket forbrugernes bevidsthed og gjort, at vi gerne vil bidrage til at minimere spild af mad. Men vi vil også belønnes for det. Hvis vi tager det kålhoved, som er mindre end normalt,
H VA D E R J E R E S K R AV T I L F R U G TOG GRØNTPRODUCENTERNE? Vi har mange krav til vægt og størrelse, fordi vi afregner helt ned på 1-øren. Gulerødder, kål og de fleste andre varer skal leveres i en bestemt størrelse og med en aftalt vægt. Det hænger sammen med, at nogle varer skal kunne pakkes i bakker, og hvordan varen præsenterer sig. Vi tager udgangspunkt i, hvad forbrugerne kan lide, men forsøger også at udfordre dem. Af erfaring ved vi dog, at der også er grænser for, hvad vi kan sælge. Lige nu har forbrugerne stort fokus på madspild. Vi får dagligt mange henvendelser, som giver anledning til refleksioner og forandringer. Kunderne forventer, at vi tager action – og nogle gange er deres tålmodighed kortere, end vi kan nå at reagere.
vil vi have det billigere. Det samme gælder for datovarerne – de skal være sat ned, så vi går hjem med en gevinst. H VA D K A N H JÆ L P E F O R B R U G E R N E PÅ V E J ? Det skal gøres nemt for os - fx produkter, der er brandet på at være lavet af de grimme grøntsager eller frasorterede frugter. Her hjælper produktets historiefortælling os på vej. Udfordringen er også, at forbrugerne ikke konfronteres med det grimme. Det findes ikke i supermarkedet. Så skal vi ud til vejsalget, gårdbutikkerne, grøntmarkederne eller i et supermarked med frugt og grønt fra en lokal producent, hvor det er en del af varens charme, at den falder uden for normalen. H VA D K A N F O R B R U G E R N E S E LV G Ø R E ? Vi ved jo godt, at de grimme grøntsager og frugter ikke smager dårligere eller anderledes end de pæne, standardiserede af slagsen. Men vi føler alligevel, at vi skal belønnes med en rabat, hvis vi køber den krumme agurk. Det koster landmanden det samme at dyrke og transportere den grimme udgave – så hvis vi ikke vil betale normal pris, ser vi flere af de skæve på hylderne. Vi kan dog tage de varer, som står forrest på hylden, så vi ikke er med til at skabe flere datovarer.
H V O R D A N K A N D E T VÆ R E ? Vores systemer skal kunne følge med. Og måske er vores sortiment lidt konservativt, fordi Danmark har mange små dagligvarebutikker med ret få kunder, som gør det vanskeligt at give plads til noget, som afviger fra det, vi kender. Og så lider vi under, at vi køber frugt og grønt med øjnene, og at vi måske alle sammen er for perfektionistiske. H V O R L I G G E R A N S VA R E T F O R E N F O R A N D R I N G ? Både hos os som indkøbere og hos forbrugerne. Begge lejre skal ændre adfærd. Vi arbejder dagligt på nye løsninger. Hjemme hos forbrugeren er madspildet stort, fordi varerne ofte er pakket på forhånd. Derfor vil vi gerne reducere vægten på vores varer. Vi ser også et stort potentiale i frugt og grønt, som er klar til brug. Her kan vi bruge de skæve eksistenser, for det gør ikke noget om løget er for stort eller rødbeden er for lille, når det er revet. I fremtiden ser vi også, at forbrugerne skal købe mere på vægt – og kun det, de har brug for. Så skal producenterne ikke producere alle broccoli ens, og så er der plads til frugt og grønt, som falder uden for standarden. Men det kræver meget af os, og kunderne skal bruge tid til at vænne sig til det.
Årligt madspild i Danmark
36% HUSHOLDNINGERNE 260.000 ton
19% F Ø D E VA R E I N D U S T R I E N 133.000 ton
4% INSTITUTIONER OG S TO R KØ K K E N E R 31.000 ton
716.000 ton. Det er et estimat på den årlige mængde af mad, der kunne være spist, men i stedet er kasseret eller blevet til fx dyrefoder.
23% D E TA I L H A N D L E N 163.000 ton
14% PRIMÆRPRODUKTIONEN 100.000 ton
4% H OT E L L E R O G R E S TA U R A N T E R 29.000 ton
KILDE: MILJØMINISTERIET: ”DANMARK UDEN AFFALD II” - TAL FRA 2015
7
Gourmetrødbeder eller kvægfoder?
8
T
E
M
A
økologi & bæredygtighed
Grøntsager kan få et liv som god menneskeføde, selv om de er for små eller for store til detailhandlen. Marie Ejlersen hos Skiftekær Økologi arbejder på at finde nye veje til de frasorterede grøntsager – og dermed løfte bæredygtigheden. Tekst Peter Nordholm Andersen Foto Andreas Mikkel Hansen
Kartofler, løg, hokkaido-græskar, kål, rødbeder og bønner. Hen over hele sæsonen er der mange eksempler på råvarer, der kunne have været god, økologisk menneskeføde. Men i stedet sender Skiftekær Økologi en del af produktionens frasorterede grøntsager til en gård i nærheden. Her ender grøntsagerne deres spirende liv som kvægfoder. - Vi frasorterer afgrøderne på grund af størrelse, pletter, skader fra optagningen eller egentlig råd. Det med størrelsen har vi dog fundet mange gode løsninger på, siger Marie Ejlersen fra gården på Tåsinge, der har været drevet økologisk siden sommeren 1998 og som leverer rigtig mange kålhoveder, kartoffelknolde og andre grøntsager navnlig til Coops butikker. En stor udfordring for Skiftekær Økologi og andre primærproducenter er, at detailbutikkerne har standardiserede krav til afgrøderne, ikke mindst hvad angår størrelsen. Et spidskålshoved skal for eksempel veje mellem 500 og 700 gram. Det gør de også typisk ude i marken, men kålenes vægt kan svinge mellem 300 og 1200 gram, ikke mindst afhængigt af vejret i vækstsæsonen. Producenterne producerer altid som udgangspunkt efter 1. sorteringskvalitet, men vejr og vind kan spille producenterne et
pus. Det kan give sig udslag i fysiske skader på produkter, sygdom i planterne, eller at høsttidspunkterne falder sammen, så der pludselig er for store mængder. SMÅ RØDBEDER SOM BESTSELLER Et godt eksempel på en løsning på størrelsesudfordringen finder vi i rækkerne med rødbeder. Når Skiftekær Økologi har høstet dem, så vasker og sorterer de rødbederne i tre størrelser. Kun mellemstørrelsen går ud i detailbutikkerne. Resten er frasortering. Tidligere blev de mindste af dem smidt ud. Men en dag, da en indkøber fra Coop besøgte frilandsgartneriet, fik de sammen en idé. Den viste sig snart at bære frugt. - Coop sælger dem som gourmetrødbeder i bakker i stedet for i poser, og de er blevet vældigt populære. Jeg synes, at de er lidt sjove. Med deres små, lange rødder ligner de lidt en mus, og smagen er lidt mere koncentreret end i de større rødbeder. Så de sælges som en lille, lækker afgrøde – ligesom man kender det fra gulerødder og kartofler. Det var frygteligt at skulle smide dem ud, men det er lige med at få ideen til at gå en anden vej, fortæller Marie Ejlersen. I det at gå en anden vej betyder præsentationen af råvaren og måden, man omtaler
den på, altså rigtig meget. Det er en faktor, mejerierne også har fået øjnene op for. Eksempelvis da Mejeriet Thise begyndte at skrive ”Ofte god efter” under slutdatoen på mælkekartonerne. AARSTIDERNE ER GLADE FOR DE U K U R A N T E S TØ R R E L S E R De største rødbeder fra Skiftekær tager detailhandlen heller ikke. Men også denne type rødbeder – der ifølge Marie Ejlersen kan blive lige så store som roer – er der nu også fundet en afsætningskanal til. Dermed kan også de strømme ud til menneskemunde frem for drøvtyggernes muler. De store rødbeder går til Aarstiderne, der er kendt for deres grøntsags- og måltidskasser. De producerer også en del kolonialvarer, og hos Aarstiderne bliver de store Skiftekær-rødbeder brugt til at presse juice. I de professionelle køkkener spiller store formater ikke den store rolle, så længe spisekvaliteten er i top. Det vender vi tilbage til. Skiftekær Økologi arbejder også sammen med Aarstiderne om at afsætte andre afgrøder i størrelser, detailhandlen ikke vil lege med. Igen er det ideer, der er opstået på stedet, når indkøberne har været på besøg hos økologerne på Tåsinge. 9
For eksempel har det været en svær sæson for dyrkningen af spidskål. Det var for varmt i sommermånederne, og efteråret var ekstremt vådt. Det har ført til flere spidskål uden for supermarkedernes standardvægt på mellem 500 og 700 gram. - Men Aarstiderne vil gerne tage spidskål på 300-500 gram. Ligesom små hokkaidoer på 300-400 gram passer de nemlig godt ind i deres singlekasser, oplyser Marie Ejlersen. N Y T T R Æ K F R A P R O F - KØ K K E N E R Derudover går store spidskål over 700 gram og med en vægt helt op til 1,2 kilo ud til grossisten Hørkram, hvorefter de typisk ender i professionelle storkøkkener. - På den måde finder vi kanaler og får solgt varerne ud, når der ikke er tale om standardvarer. Men det er lige med at finde salgskanalerne. Vi er begyndt at sælge mere til grossisterne, og vi er så privilegerede, at de selv opsøger os, fortæller Marie Ejlersen. Ud over at levere til Hørkram, sender Skiftekær Økologi nogle få partier direkte til Byens Køkken i Odense (laver dagligt mad til ca. 5000 borgere, red.) samt til en stribe restauranter i Svendborg. - Vi kan bestemt godt mærke, at økologien de sidste par år er blevet mere udbredt i cateringmarkedet, siger Marie Ejlersen. Antallet af økologiske spisemærker, der bliver tildelt restauranter, store kommunale køkkener, virksomhedskantiner mv., har rundet 3000 styk. Det betyder, at de offentlige og private storkøkkener efterspørger mere økologi, bl.a. via deres grossister. Samtidig oplever Marie Ejlersen, at detail-
MARIE EJLERSEN
SKIFTEKÆR ØKOLOGI
10
handlen trods alt har rykket på deres standarder de sidste par år. For eksempel er det muligt at sælge flere løg i den store ende. ”A LT I D F O R A N ” – G Æ L D E R O G S Å PÅ KLIMAOMRÅDET Marie Ejlersen påpeger, at varer med skader, pletter osv. stadig ikke kan afsættes. De går fortsat til kvægfoder. Efter Marie Ejlersens skøn drejer det sig om 5-10 procent af deres høstede produkter, der fortsat går til ko-muler. Det drejer sig om kartofler med optagningsskader, skimmelsvamp, løg med råd eller bløde rødbeder, der alligevel aldrig ville havne ude i butikkerne. Det er ikke nogen god forretning at levere råvarerne til naboen, men de får gylle tilbage, der har været afgasset i et biogasanlæg. Den afgassede gylle er ikke kun nemt anvendelig og god næring ude i de økologiske marker. Den er også med til at løfte bæredygtigheden omkring produktionen, fordi det er et mere klimavenligt produkt. Med sloganet ”Altid foran” er det noget, Skiftekær Økologi går meget op i. Skiftekær var på vingerne med egen vindmølle allerede i 2000. I 2007 lykkedes det at få lov til at tappe strøm direkte til deres kølelager. Nu vil de gerne have en ny, mere effektiv vindmølle, og deres mål er at blive 100 procent CO2-neutrale i fremtiden. På deres hjemmeside har de gjort sig nogle tanker om arbejdet med bæredygtighed: ”Vi økologer tænker ikke kun på én faktor – vi er vant til at tænke i helheder. Miljøet og klimaet er en naturlig del af det for os. Det er dog en anderledes udfordring at tænke klimaet ind i økologien, og vores kunder er faktisk begyndt at spørge efter et CO2-regnskab på vores grøntsager”. S TO R KØ K K E N E R G L A D E F O R F R ASORTERET GRØNT Lige præcis potentialet af salgsstrømmen mellem producenter og storkøkkener af ikke-standardvarer – altså (en del af) de uperfekte, frasorterede afgrøder – var temaet i rapporten ”Fra madspild til storkøkkenernes gryder”. Den blev lavet af Teknologisk Institut og udgivet af Miljøstyrelsen i februar 2018. Rapporten argumenterer for, at afgrøder med mindre fysiske skader eller en ukurant størrelse i nogle tilfælde ville kunne bruges til menneskeføde. Med en lille indlejret skideballe til forbrugerne, står der i rapportens indledning:
”I detailkæderne kan det være vanskeligt at afsætte varer med fysiske skader eller ukurant størrelse, da forbrugerne ikke har den faglige viden til at vurdere, at varens spisekvalitet er i orden. Det har til gengæld det faglige personale i storkøkkener, og de har også de rette færdigheder i forhold til forarbejdning og brugen af disse grøntsager”. Rapporten beskriver, hvordan to store landbrug leverede frasorterede grøntsager til tre storkøkkener. Her lavede fagfolkene i storkøkkenerne såkaldte praksisstudier med råvarerne hen over sommeren 2017. Eksempler på frasorterede varer var porrer uden ”skæg” (de vaskede rødder) eller med revner, broccolistokke, blomkål, som var uens/skjoldede i farven samt varer, som normalt ikke sælges, for eksempel løse hvidløgsfed. N Y T K VA L I T E T S S Y N Der var generelt gode tilbagemeldinger fra de tre storkøkkener, der var involverede i stu-
T
E
M
A
økologi & bæredygtighed
Vi økologer tænker ikke kun på én faktor - vi er vant til at tænke i helheder. Miljøet og klimaet er en naturlig del af det for os. - MARIE EJLERSEN, SKIFTEKÆR ØKOLOGI
diet. Fagfolkene brugte ikke mere tid på at klargøre varerne med mindre fysiske skader, end de ville bruge på at klargøre standardvarer. Udnyttelsesgraden lå i gennemsnit på 80 procent, og i storkøkkensammenhæng var kvaliteten i orden i forhold til udseende, håndtering og anvendelsesmuligheder. For storkøkkenerne er der tale om en god kvalitet, når grøntsagerne: • Er i orden: altså er pæne at se på, er nogenlunde rengjorte, har et friskt udseende og er saftspændte. • Er nemme at gå til: Der må ikke være meget ekstra arbejde i at vaske, rense, sortere, snitte eller skære uønskede dele bort. • Ikke medfører meget spild – afhængigt af, om køkkenet kan anvende de bortskårne dele i eksempelvis hjemmekogt fond. I forlængelse af det kvalitetssyn står der i rapporten, at ”man ikke nødvendigvis bør kalde varen en frasortering, hvis den ikke er frasorteret i forhold til det pågældende segment”. Altså de køkkenprofessionelle.
E F T E R LYS E R B E D R E N AV N E E N D ”FRASORTERET” Ligesom med gourmetrødbederne fra Skiftekær Økologi fremgår det af rapporten fra Teknologisk Institut, at man bør overveje brugen af termen frasortering. Er varerne håndhøstede hos producenten, vil de koste det samme som en 1. sortering, men man skaber en forventning om lavere priser ved at kalde dem frasorteringer. Det gør det det svære for producenten at have en fornuftig indtjening på varen. Det anbefales i stedet, at man udvikler nye navne til de varer, som ikke kan sælges til detail, der indikerer en anden kvalitet. Det nye kvalitetsbegreb skal sikre, at den vare, som frasorteres til detail, ikke markedsføres som sådan til foodservice, altså professionelle storkøkkener, og at det kan være med til at åbne op for et nyt marked for køkkenprodukter. Til inspiration nævnes der i rapporten nogle konkrete bud, der kan være med til at åbne døren for et mere bæredygtigt forbrug: Køkkenporre, køkkenkål, køkkengulerødder og delikatesseblomkål. Måske er det navne, der en dag også vil sælge grøntsager i store formater ude i alle supermarkederne? En dag, når detailhandlen og forbrugerne er klar til det?
Høsten af kål er i fuld gang hos Skiftekær Økologi på Tåsinge. 20-25 ansatte har som 1. prioritet at få 1. klasses råvarer frem til supermarkederne. Men driller vejret i vækstsæsonen, kan de ramme ved siden af størrelseskravene. Hvad gør de ved de afgrøder? 11
TIPS & TRICKS
Bliv bæredygtig som en prof Mads Simon Dreyer er en del af ledelsesteamet i Spisehusene på Oure Skolerne, der i år vandt Årets Øko-pris for deres arbejde med økologi og bæredygtighed. Her får du hans bud på, hvordan du kan blive mere økologisk og bæredygtig hjemme i dit eget køkken. Tekst Vivienne Kallmeyer
Ø KO - S TO R KØ K K E N E R : ROLLEMODELLER FOR A N S VA R L I G T F O R B R U G Du kan lære meget af de madprofessionelle i økologiske omlægningskøkkener, som laver mad til rigtig mange mennesker hver dag. Oure Skolerne har Det Økologiske Spisemærke i guld, der garanterer mindst 90 procents økologi. Branchen arbejder på at udbrede spisemærkerne i både offentlige og private storkøkkener, og indtil videre er der uddelt mere end 3000 mærker. Inden for samme budget kan et storkøkken øge økologiprocenterne ved at skrue op for grøntsager i sæson, reducere kødforbruget, tilpasse menuer til billigere råvarer, fokusere intenst på at undgå madspild samt at lave mere helt fra bunden – som fx at sylte eller fermentere. Resultat: Mere økologiske, mere klimavenlige og sundere måltider. Læs mere om spisemærket på oekologisk-spisemaerke.dk. Foto: pixabay
12
T
E
M
A
økologi & bæredygtighed
MADS SIMON DREYER
MEDLEM AF SPISEHUSETS LEDELSE, OURE HØJSKOLE
MERE GRØNT I MADEN Første skridt mod mere økologi og bæredygtighed er at putte det grønne ind og skifte de dyre ingredienser ud. Danskernes foretrukne retter indeholder meget kød, men man kan sagtens erstatte noget af kødet i for eksempel kødsovsen med røde linser, tilsætte revne gulerødder og flere løg. Brug kostrådene som pejlemærke. De sikrer, at du får sunde måltider med mindre kød og som er billigere, og det betyder, at du kan få flere økologiske råvarer ind i din madlavning. SPIS I SÆSON Køb grøntsager i sæson. Så sparer du på både de økonomiske og miljømæssige omkostninger ved, at grøntsager skal transporteres fra udlandet. I Danmark er vinteren sæson for de grove grøntsager som kål, selleri og kartofler. Når man spiser efter sæsonen, bliver smagsoplevelsen også en helt anden. Du vil komme på en gastronomisk opdagelsesrejse og fejre vinterråvarerne ved at glæde dig til smagen af et økologisk jordbær om sommeren. BRUG SKRÆLLERNE Gem skrællerne fra citrusfrugterne (kun de økologiske, red.), og kog dem til marmelade.
Marmeladen kan bruges på brød, i konfekt eller i romkugler. Du kan have en bøtte til skrællerne i fryseren, som du løbende kan fylde op. Når mængden er blevet stor nok, kan du koge løs. TA L R E S T E R N E O P Ingen gider at spise rester. Så vi kalder restedagen for ”et kulinarisk tilbageblik”. Her samler vi resterne fra de tre foregående dage og laver en buffet ud af det. Det kan man sagtens gøre derhjemme, og de fleste børn og mange voksne er vilde med buffet. LÆG PLANER Brug en halv time en gang ugentligt på at lægge en madplan for fire til fem dage. Husk at tjekke, hvad du har på hylderne i dit køleskab og i din fryser først. Overvej at købe ind online, så du ikke lader dig friste i butikken og sparer tid. Det er også bæredygtighed ikke at skulle handle hver dag med fare for at komme hjem med varer, der aldrig bliver brugt og i stedet ender i skraldespanden. DET GAMLE ER DET NYE Forhold dig i mindre omfang til datoerne på varerne. Brug i stedet dine sanser. Lugt til mælken. Mærk på grøntsagerne. En blød tomat skal måske ikke i salaten, men kan være fin på pizza eller i sovs. SPIS SAMMEN Bæredygtighed handler også om samværet over måltidet. Der er evidens for, at det er sundhedsfremmende at spise sammen, og at smagsoplevelsen er anderledes, når man deler måltiderne med andre i fællesskab. Hvis du sidder foran tv’et eller kigger på mobiltelefonen, mens du spiser, har du ikke rigtig sanserne med dig.
SUNDE PROTEINKUGLER Her har du Mads Simon Dreyers opskrift på havregrynskugler lavet med blandt andet kidneybønner og citrusfrugtrester. Kan spises hele året rundt som en sund snack, der er rig på protein. Ingredienser 200 gram rosiner 1 dåse kidneybønner drænet (optimalt udblødte og kogte) 2,5 dl havregryn 3 tsk. rom-essens (kan udelades) 1 tsk. vaniljesukker 4 spsk. kakao 2 spsk. marmelade lavet på citrusskræller (se ovenfor) 1 tsk. salt Kom rosinerne i en skål, og overhæld dem med kogende vand, lad dem trække en time. Hæld vandet fra rosinerne, og køl dem af med koldt vand. Hæld vandet fra rosinerne igen, og kom dem nu i en foodprocessor med de øvrige ingredienser. Kør til en ensformig konsistens. Rul nu i passende størrelse og overtræk evt. med kokos, havregryn, chokolade etc. Kuglerne holder sig længe på køl i en lukket beholder.
Foto: pixabay
13
Ă˜kologer giver plads til bi-venlige blomster
14
B
I
-
B
L
O
M
S
T
E
R
økologi & biodiversitet
Der er brug for meget mere bi-mad og bi-bevidsthed, hvis vi skal vende krisen for de vilde bier. De mangler føde, levesteder og er truet af pesticider. Heldigvis har både forbrugere og økologer varmt støttet et projekt, der i 2019 har uddelt frø til bi-blomster svarende til et areal på mindst 39 hektar. Tekst Peter Nordholm Andersen Foto Julie Rohde Birk og Peter N. Andersen
Summmm! En stenhumle svæver i luftrummet mellem honningurtens lilla blomster. Den kulsorte, slanke humlebi med den mørkerøde bagkrop slår ned og samler ivrigt pollen fra de tragtformede blomster med strittende støvfangere. Stenhumlen er hurtigt på vingerne igen. Den flyver straks videre til næste blomst. Summ! Summ! Summ! Julie Rohde Birk glæder sig over synet af den vilde humlebi, der mæsker sig i den blomsterbuffet, hun har mikset frøene til. Hun er en af folkene bag projektet Mere mad til bierne. I dag er hun som en af Økologisk Landsforenings naturspecialister på besøg hos det new zealandsk/belgiske par Shona og Pieter, der ejer en mindre landejendom i landsbyen Vitten nær Aarhus. Parret hører til blandt de 250 økologer og øko-mindede jordejere, der frivilligt har lagt omkring 1000 kvadratmeter, altså 0,1 hektar, af deres jord til at plante en pose frømiks. Det består af ti forskellige blomsterfrø, som projektet Mere mad til bierne har foræret dem. I løbet af foråret 2019 blev der uddelt 70.000 små papirposer med langt mindre portioner af frømikset til borgere med alt fra en lille altankasse til en kæmpe have. De små poser er først og fremmest uddelt i danske supermarkeder. FA R V E F E S T H E L E S O M M E R E N Honningurt er blandt de første ansigter i frømikset, der blomstrer. Her midt i juni hos
Shona og Pieter strækker de lilla blomster endelig hals mod himlen efter en knastør april og en råkold maj. Engang i oktober slutter morgenfruerne frømiksets farvefest af. Med frømikset får bestøverne sig altså en rig nektar- og pollen-buffet hen over hele sommeren. - Honningurt er meget populær blandt de vilde bestøvere, fordi den indeholder meget pollen og nektar. Selv om det ikke er en hjemmehørende art, så har vi taget den med i mikset, fordi den er så rig på føde. Samtidig er stenhumlen en almindelig humle – og en af de generalister, vi gerne vil hjælpe med blomstermikset, forklarer Julie Rohde Birk. Imens bukker Vitten-parret sig ned og følger de vilde biers ivrige indsamling af føde nede i de små, lilla blomster i et grønt hjørne af deres ejendom. Med generalister hentyder Julie Rohde Birk til frømiksets primære målgruppe. Nogle ret sjældne arter af bier søger kun føde på bestemte blomster, og de slår sig ned tæt på fødekilderne. Derfor ville deres levested blive ødelagt, når økologen pløjer marken lige ved siden af blomsterstriben eller pløjer blomsterstriben ned i efteråret. I frømikset er der derfor valgt blomster med masser af mad målrettet bier, der samler føde på mange forskellige blomster. Altså generalisterne. - I højsæsonen kan der være 20-30 humlebier per kvadratmeter. Det viser mig, at blomsterstriberne gør gavn, siger hun.
INSEKTERNE FORSVINDER Kort før den lille scene med stenhumlen i honningurten har Julie Rohde Birk fortalt Vitten-værtsparret, at hele den fødekæde, vi mennesker også indgår i, rent faktisk starter med insekterne. - Og for at insekterne kan være her, skal der være planter, som giver dem føde. Både planter og insekter bliver til føde for dyr højere oppe i fødekæden, som for eksempel fuglene, forklarer Julie Rohde Birk. - Ja, og så skider fuglene på jorden, som får tilført næring, supplerer Pieter og understøtter fortællingen om det naturlige kredsløb, Julie Rohde Birk har trillet i gang. Desværre er der en masse knas i det kredsløb, som insekterne, og herunder de vilde bier, er en helt grundlæggende del af. Parret i Vitten er ligesom mange biologer, forbrugere og landmænd bekymrede over den nedgang i biodiversiteten og antallet af insekt-individer, en lang række videnskabelige undersøgelser desværre har dokumenteret i de seneste år. For eksempel pegede en stor, tysk undersøgelse i 2017 på, at mængden af insekter er faldet med omtrent tre fjerdedele på omkring 40 år. Den drastiske nedgang betyder, at vi i dag derfor sjældent oplever en bilforrude, der er oversået af udsplattede insekter. Ganske enkelt fordi en meget stor del af insekterne er forsvundet fra landskabet. - Vi vil gerne være med til at bygge 15
biodiversiteten op igen – ved at skabe et miljø, hvor insekterne kan hente deres mad, siger Pieter. Parret plantede også bi-venlige blomster i 2018, som de tog frø af. Dem har de i det tidlige forår spredt langs landsbyvejen, ejendommen strækker sig ud til. Her vil naboer og forbipasserende snart vil få glæde af synet af bier, sommerfugle og svirrefluer, der mæsker sig i blomsternes nektar-buffet. PESTICIDER TRUER DE VILDE BIER Tager man den familie, stenhumlen i artiklens indledning er medlem af, står det heller ikke godt til. Forestiller man sig, at alle Danmarks humlebier en gang om året skulle samles og stille op til et kæmpestort, summende familieportræt, så er der flere og flere tomme pladser i forhold til tidligere år. Vi har officielt 29 arter af humlebier herhjemme, men tre af arterne er ikke registreret de seneste 70 år. Yderligere ni arter er rødlistede, bl.a. felt- og kløverhumle. For resten af de vilde bier vil udviklingen i rækken af fotografier fra tidligere år være den samme. Der findes 288 forskellige arter af bier i Danmark, og i de seneste årtier er antallet af dem og andre vilde bestøvere gået væsentligt tilbage. Ligesom andre bestøvere er bierne blandt andet truet af mangel på føde, for få levesteder samt af landbrugets pesticider. De vilde bier er blandt de allermest følsomme over for pesticider. Ud over den akutte dødelighed, når de bliver ramt af de tåger af for eksempel insektgifte, en landmand sprøjter med, så rammes bierne på tre indirekte måder: Deres reproduktion nedsættes, biernes orienteringssans forstyrres og deres immunforsvar nedsættes. - Den type negative påvirkninger kender man for eksempel fra konventionelle rapsmarker, hvor rapsfrøene er blevet bejdset med en insektgift, forklarer Julie Rohde Birk og påpeger, at alene fraværet af sprøjtegifte i det økologiske landbrug altså gør livet lidt nemmere for de vilde bier. V E LV I L J E H O S Ø KO LO G E R N E Danske undersøgelser konkluderer således, at der er omtrent 30 procent flere vilde dyr i og omkring de økologiske marker, når man sammenholder dem med de konventionelt dyrkede marker. - Du kan altså støtte en rigere natur i agerlandet med mere mad til bierne ved at vælge at købe og spise økologisk. Så produceres 16
- SHONA OG PIETER, DER HAR SÅET CA. 1000 M2 AF DERES LANDEJENDOM TIL MED BLOMSTERSTRIBER.
Shona og Pieter har praktiseret ved at så frømikset på deres ejendom i Vitten. Julie Rohde Birk forklarer, at det har været overraskende nemt at finde de i alt 250 økologer, der ville være med i Mere mad til bierne – og så blomsterfrø på 1000 m2 af deres jord. - At 250 økologer har taget jord ud af drift viser mig, at der både er en stor bekymring og velvilje. Jeg synes, at det er imponerende, at så mange økologer frivilligt vil være med. Ude hos økologerne er blomsterarealet potentielt i alt på 25 hektar. Det svarer til 35 fodboldbaner som den i Parken i København. Dertil kommer altså de 70.000 poser med frømiks, der er delt ud til forbrugerne. Det vil sige, at der i alt er frø til cirka 39 hektar, der er spredt på økologiske marker og i parcelhushaver i hele landet.
maden uden sprøjtegifte, der kan påvirke bierne negativt, påpeger Julie Rohde Birk. Ud over den indirekte støtte ved at købe øko-varer, er der planteaktivismen. Den som
Hvor meget batter 39 hektar i et land, hvor 2/3 af arealet, over 2 mio. hektar, er marker? Blomstermikset kan i sig selv ikke redde bierne – selv om det er en god madpakke. Vores frø er lige så meget en indgangsvinkel
Vi vil gerne bygge biodiversiteten op igen – ved at skabe et miljø, hvor insekterne kan hente deres mad.
B
I
-
B
L
O
M
S
T
E
R
økologi & biodiversitet
Julie Rohde Birk (tv.) forklarer Shona og Pieter, at honningurten på billedet er god til at tiltrække insekt-generalister som stenhumler.
til at skabe en bevidsthed om, at der er et problem for de vilde bier og andre bestøvere – som også er vores problem. Den kraftige tilbagegang for de vilde bier er et resultat af den måde, vi forvalter landet på, og det kræver en stor og fælles indsats, hvis vi skal vende udviklingen. Det er vigtigt for bierne, men det er faktisk også vigtigt for os selv. Bestøvning er afgørende for, at vi kan dyrke grøntsager, frugt og producere andre fødevarer. Hele 84 procent af alle plantearter og 76 procent af Europas samlede fødevareproduktion er afhængig af bier og andre bestøvere.
Hvor bi-venlig er økologien i dag? Hos Shona og Pieter så jeg, at store dele af ejendommen uden for blomsterstriberne er sået til med en blanding af græs og hvidkløver, der stod i blomst. Hvidkløver er rigtig god mad til generalisterne blandt bierne. Den er også vidt udbredt i det sædskifte, økologerne praktiserer i deres markdrift. Hvidkløver er som andre bælgplanter god til
at hive næringsstoffer ud af luften – og på den måde er økologernes kløvergræsmarker med til at tilføre næring til markerne på en meget naturnær måde. Og så er der fraværet af syntetiske pesticider, der hverken sprøjtes ud på markerne eller risikerer at havne i grundvand og vandløb. Men når det er sagt, så mener jeg, at de økologiske landmænd langtfra er i mål, når det kommer til at skabe gode levevilkår for bierne i agerlandet.
af fire viber er forsvundet over de sidste kun 40 år. I 1976 var der 100.00 ynglende vibepar i Danmark. I dag yngler kun omkring 25.000 par herhjemme. DOF har også opgjort, at vi over de seneste 40 år har mistet næsten tre millioner fugle i landbrugslandet. Sanglærker, agerhøner, kirkeugler og stære – mange af dem er højt besungne. Ligesom de vilde bier, er det arter, vi meget gerne vil bevare ude i agerlandet.
Hvorfor er økologerne ikke i mål? Ligesom på andre typer landbrug har også økologer tendens til at omlægge krat, diger og levende hegn til markflader. I de levende hegn kan der for eksempel stå tidligtblomstrende kirsebær, som er gode først på vækstsæsonen, hvor det er svært for bierne at finde føde. De større markflader giver god mening effektiviseringsmæssigt og økonomisk. Men for bier, andre bestøvere og fugle er det skidt. Landmændene skal have øjnene op for at tage mere hensyn til naturen.
Hvad kan vi alle gøre for bierne? Lade være med at gøre noget. Lad naturen blomstre og rode. Landmænd er supergode til at rydde op. Det nærmest ligger i generne, at der skal være ryddeligt. Der må ikke være ukrudt. Vi kan godt lide at bøje naturen, så den er pæn at se på. Men det er svært for bestøverne at trives i en pæn natur. Det samme gælder i de allerfleste parcelhus- og køkkenhaver. Derfor kan jeg godt lide tiltaget Vild med vilje, der vil ændre græsslåmaskinekulturen ude i parcelhuskvartererne.
Hvorfor ikke bare lade landbrugsarealerne være landbrug? Spørgsmålet om natur og landbrug er ikke et enten/eller, men et både/og. Set med naturøjne skal der helt klart tages mere landbrugsjord ud af drift, som kan overgå til at have natur som den primære funktion. Der skal gøres en kæmpeindsats for at redde de uerstattelige, sjældne arter. Det kunne være ved at tage lavbundsjorde ud af markfladerne, som kan gøres til sammenhængende natur. Det kræver bl.a. en ændring i den måde, landbrugsstøtten gives på. I dag bliver landmanden straffet for at lave naturtiltag. Hvis han i stedet belønnes, vil det gøre en rigtig stor forskel. Det skulle være muligt for landmændene at lave naturtiltag på markerne uden at blive trukket i deres landbrugsstøtte.
Hvordan bliver landbruget mere bi-venligt? En vej kan være skovlandbrug, hvor man integrerer flere buske og træer i markfladen. Det kan for eksempel være rækker med bær og frugttræer. Det skal designes til det enkelte landbrug, der vil blive mere mangfoldigt. Skovlandbruget vil give de vilde bestøvere og fuglene i agerlandet flere fødekilder og levesteder. Og vi vil se en større biodiversitet, end i de nuværende marker. Man øger det økologiske råderum, når man planter træer i markfladen. Driftsformen leverer også på klimaområdet ved at binde mere kulstof i jorden og ved at forsyne jorden med flere næringsstoffer. Derfor passer skovlandbruget rigtig godt ind i økologien. Driftsformen kan løse en lang række ekstra formål og vil passe godt ind i den helhedsløsning, økologien allerede i dag leverer på. Med skovlandbrug laver vi noget nyt, der kan meget mere.
Hvad er det for en natur, landmændene i højere grad skal have øjnene op for? Agerlandets arter har en stor værdi i sig selv, og det er landbruget, der aktivt skal stoppe den tilbagegang, vi desværre er vidne til. Vi skal sikre landbrugsnaturen: De dyr, som er knyttet til de arealer, som fortsat skal dyrkes. Arter som agerhøns, lærker og viber, som er afhængige af blandt andet insekter som fødegrundlag, men som daler i antal uden at være truede. Endnu. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har opgjort, at tre ud
G O D E R Å D T I L B I -V E N L I G H E D På websiden www.madtilbierne.dk får både forbrugere og landmænd håndfast inspiration til, hvordan vi med en fælles indsats kan sørge for gode blomster til bestøverne og skabe flere levesteder til dem i landskabet.
17
Justus og Josphine er nogle af de bønder i Uganda, der nyder godt af de økologiske metoder. Tidligere skete det, at de kun fik ét måltid om dagen. Nu får de tre måltider samt mælk om eftermiddagen fra deres køer.
Ø K O L O G I I U L A N D E: BÆREDYGTIGT PÅ FLERE PLANER 18
U
G
A
N
D
A
økologi & fødevaremangel
Ulandsfrivillig Christina Due har besøgt ugandiske småskalabønder, der arbejder med de økologiske metoder. I den bjergrige Rwenzoriregion oplevede hun, hvordan et økologi-projekt er med til at sikre småbønderne mere mad, skabe relationer og løse sociale opgaver. Tekst Peter Nordholm Andersen Foto Christina Due
- Vi står i græsmarken hos Justus og Josphine. De har i øjeblikket tre køer, der går løse rundt på græsmarken. Fra græsskråningen har vi et fint udsyn over en dalsænkning. Der er grønt og grønt over det hele. Sådan sætter Christina Due scenen for et af de besøg, hun i efteråret 2019 aflagde hos en stribe vestugandiske småbønder. Vi er i troperne, hvor solen ved middagstid bager ned lodret over bananpalmerne med en vild styrke, vi slet ikke kender til i Danmark. Christina Due er formand for Økologisk Landsforenings ulandsudvalg, og hun var i Vestuganda for at samle indhold til et oplysningsprojekt, der er støttet af Civilsamfund i Udvikling. Projektet skal oplyse om hverdagen for syv landbofamilier, der arbejder med økologiske metoder. De voksne i en af familierne er Justus og Jophine, som driver et lille landbrug på fire hektar. De har for 5-6 år siden slået sig ned som nybyggere på en plet jord på kanten af Rwenzori-bjergene, som de nu arbejder bevidst på at gøre mere frugtbar. Christina Due forklarer, at parret med deres fem børn blev tvunget til at rejse fra et område længere sydpå i Uganda. Dernede tæt på Rwanda var der var mange mennesker og meget pres på jorden. De fortæller, at
de, med deres daværende landbrugskunnen og jord, af og til kun havde mad nok til et enkelt måltid mad om dagen. - I dag kan de få tre måltider mad hver eneste dag. De er rigtig glade for arbejdet med de økologiske metoder. De gør rigtig meget ud af at plante forskellige ting sammen, så jorden ikke lægger bar, og så har de fundet ud af, at de får et stort udbytte af både bananer og bønner, siger Christina Due. G R U P P E R D R I V E R Ø KO LO G I E N F R E M Baggrunden for parrets fremgang er, at de kom i kontakt med Satnet. Det er en vestugandisk landbrugsorganisation, der i over ti år har samarbejdet med Økologisk Landsforening om at træne småskalabønder i de økologiske metoder. Projekternes kerne er de såkaldte Family Farmer Learning Groups (FFLG). Det er grupper med ca. 20 landbrugsfamilier, der træner hinanden i metoderne. Christina Due fortæller, hvordan samarbejdet i Justin og Josepfines FFLG om at tilegne sig øko-metoderne har været en succes. De bruger kvælstofsamlende afgrøder som bønner, de har gravet grøfter for at samle vand, og de arbejder med at gøre jorden mere frugtbar med husdyrgødning og kompost.
Desuden dækker de jorden med plantemateriale mod solens og vindens føntørrer-energi. - I dag kan de få hirse med mælk om eftermiddagen – og det er lidt af en luksus. Det er deres drøm at få et større landbrug med flere køer. Justus siger, at han godt kunne tænke sig ti køer. For mig er det nogle meget klare eksempler på, at arbejdet med øko-metoderne bærer frugt i de her grupper. De kan også arbejde sammen om at afsætte deres varer og tjene nogle penge på deres større høst, siger Christina Due. F O K U S PÅ F R U G T B A R J O R D At skabe frugtbar jord, er ifølge Christina Due en af årsagerne til, at Økologisk Landsforening har et ulandsudvalg, der støtter økologien i udviklingslande som Uganda. - Når vi taler om jordens frugtbarhed, så er den sag endnu vigtigere i Afrika. De klimatiske forhold dernede sætter et kæmpe pres på jorden i form af heftig regn og en meget skarp sol. Derfor er det så ultravigtigt at arbejde med at bevare og udvikle jorden. I Uganda har man en af verdens højeste fødselsrater og en hastigt voksende befolkning. Det har sat yderligere pres på jorden. Landbrugene går i arv og bliver hver gang 19
U
G
A
N
D
A
økologi & fødevaremangel
HØR HELE INTERVIEWET O KO LO G I . D K / PODCAST
Christina Due (tv.) og Kirsten Marie Sørensen i felten i Vest-uganda. Småbønderne Justus og Josphine dyrker deres øko-landbrug på bjergskråningerne og har visioner om en bedre fremtid med flere køer på marken.
Når vi kommer rundt i grupperne, så siger de, at de har lært bæredygtighed på flere planer. Ikke kun i forhold til at skabe en mere frugtbar jord, men også socialt og økonomisk. - CHRISTINA DUE, FORMAND FOR ULANDSU DVA LG E T I Ø KO LO G I S K LANDSFORENING
20
mindre og mindre, ofte under en hektar, og de kalder dem selv farmer gardens. Christina Due uddyber, at man med de økologiske teknikker kan hæve udbytterne på selv små lodder ved at kombinere med forskellige træer og mange forskellige afgrøder i en form for skovlandbrug. B Æ R E DYG T I G T PÅ F L E R E P L A N E R Familierne, Christina Due besøgte på sin rejse, er alle med i Økolgisk Landsforenings store økologiprojekt AMSOMAR. Undervejs så hun eksempler på, at FFLG’erne kan langt mere end ”blot” forsyne familierne med mere mad. En FFLG havde fx lavet en gruppe for unge kvinder på cirka 15 år, der var blevet gravide uden for ægteskab. - De kan nemt risikere at komme til at leve som tiggere i hovedstaden eller blive udstødt i landsbyerne. Så det er helt fantastisk, at de i ungdomsgruppen kan komme ud og arbejde, tjene deres egne penge og en dag etablere deres egen husholdning. Faktisk var der nogle af de unge kvinder, der var nået dertil, fortæller Christina Due. Hun fastslår, at der i økologi-projekterne er
bæredygtighed i spil på flere planer. - Når vi kommer rundt i grupperne, så siger de, at de har lært bæredygtighed på flere planer. Ikke kun i forhold til at skabe en mere frugtbar jord, men også socialt og økonomisk. Alle grupperne praktiserer opsparing og mikrolån, og de fremhæver igen og igen, at det har lært dem at planlægge – ikke bare for dem selv, men også for deres børn. En af dem, der har lært det, er Joyce. Christina Due forklarer, at hun har lånt penge til at opføre et hus, hvor hun åbner sin egen tøjbutik. I huset vil hun leje tre andre lokaler ud til andre butikker. Hendes mand har også en butik, hvor han snedkererer bistader – og dem har han omkring 40 af rundt omkring i bjergene nær landsbyen. Det kan lade sig gøre pga. lånene og tilliden i gruppen. - I grupperne udvikler man tætte relationer ved at arbejde sammen. Helt lavpraktisk mødes man en eller flere gange om måneden hos ét af medlemmerne, og så løfter man fx opgaver som at luge en hel ejendom, der ellers kan tage flere dage. I flok kan det overstås på nogle timer. Der er noget synergi i at gå sammen, fastslår Christina Due.
ØKO-METODE LEVERER MERE END MERE MAD TIL BØNDERNE De agro-økologiske metoder hæver udbytterne og øger ulandsbøndernes indkomst. Ugandisk lektor: Metoderne leverer bæredygtighed på flere planer. Tekst Henrik Hindby Koszyczarek
Ifølge Folkekirkens Nødhjælp er mere økologi vejen frem, hvis man skal hjælpe de fattige bønder med at øge udbytter og indtjening i verdens udviklingslande. Sådan lød budskabet fra Mette Lund Sørensen, der er rådgiver hos Folkekirkens Nødhjælp. Hun var blandt oplægsholderne, da emnet var økologiens indvirkning på den globale fødevareforsyning under Økologikongres 2019. - Med hensyn til at stoppe sult så er det ikke et spørgsmål om, at der mangler mad i verden. Der er en ulighed i adgangen til mad og en overproduktion af usund mad, som ikke lever op til ernæringsbehovene. Det globale fødevaresystem trænger til en overhaling, sagde Mette Lund Sørensen. Hun henviste derefter til forsøg fra østafrikanske Tanzania, der viste, at de såkaldte agro-økologiske metoder både øgede udbytterne og indtægten markant hos småskalabønderne. Metoderne medførte godt en fordobling i antallet af landbrugsfamilier, der kunne spise et måltid tre gange om dagen. Økologien klarer sig også bedre i tørkeperioder end traditionelt landbrug, da en mere frugtbar jord holder bedre på vandet og dermed er mere modstandsdygtig over for erosion og tørke. S O M R I N G E I VA N D E T På Økologikongres 2019 var også Thaddeo Tibasiima Kahigwa oplægsholder. Han var inviteret til Danmark som et led i projektet AMSOMAR, som Økologisk Landsforening
samarbejder med den ugandiske landbrugsorganisation Satnet om. Thaddeo Tibasiima Kahigwa arbejder på en ph.d. ved University of Natural Resources and Live Sciences i Wien, og han arbejder med at udbrede de agro-økologiske metoder i Uganda ved hjælp af Family Farmer Learning Groups, som kan forkortes til FFLG. FFLG går ud på, at man uddanner en række facilitatorer, der så tager hjem til deres respektive landsbyer og underviser landmændene i metoderne. Efterfølgende mødes grupperne løbende for at udveksle erfaringer på hinandens landbrug. Over 17.300 husstande i Vestuganda har nu fået træning via FFLG-metoden, kunne Thaddeo Tibasiima Kahigwa fortælle under sit oplæg. Læringen og de økologiske metoder spreder sig så at sige som ringe i vandet. - Økologi bidrager til meget mere, end hvad man rent faktisk kan spise, sagde han og henviste til beskyttelsen af det rene vand og forebyggelsen af jorderosion under de regnskyl, der på grund af klimaforandringer bliver heftigere og heftigere. Hvis de da ikke helt udebliver, så der opstår tørke i regntiden. B R U G E R N AT U R E N S E G N E K R Æ F T E R Landmændene har desuden fået indblik i fordelene ved at have en større diversitet i afgrøderne og bruge gødning fra både dyr og planter til at øge udbytterne. - Med den øgede diversitet kan vi se, at produktiviteten stiger, og at indkomsten stiger med omkring 30 procent i modsæt-
ning til landbrug, der kun har én afgrøde. På økologiske farme kan vi med diversiteten og fraværet af kemikalier bruge naturens egne kræfter. For eksempel ved at have ænder, der spiser skadedyr og producerer gødning til afgrøderne. Det betyder, at man har en meget levende farm, sagde lektoren. Thaddeo Tibasiima Kahigwa arbejder på at få åbnet et decideret FFLG-akademi i Uganda, der målretter sig mod de unge, som i stor stil oplever mangel på job i byerne. En uddannelse i jordbrug kan hjælpe dem med at få mad på bordet og penge i lommen. - Økologi bidrager til, at vi opnår flere bæredygtighedsmål, såsom økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed, tilføjede Thaddeo Tibasiima Kahigwa. For en god ordens skyld skal det nævnes, at agro-økologi og økologi ikke nødvendigvis er det samme. De er dog nært beslægtede, da de baserer sig på de samme holistiske principper. I modsætning til økologi er agro-økologi ikke certificeret.
MAD NOK TIL ALLE? Se ny video og få svar på, hvordan øko-metoderne kan skaffe mad nok på bordet i ulandene: okologi.dk/ baeredygtighed/foedevaremangel.
21
Rundt om madspild Meningsmåling på I Love Øko/Facebook: V I L D U B E TA L E P R I S E N F O R E N V E L S M A G E N D E G R Ø N T S A G M E D KO S M E T I S K E S K A D E R ? JA:
SÅ MEGET MAD SMIDER VI UD • En dansk gennemsnitsfamilie skønnes at smide mad ud for 7200 kroner om året. • Det svarer til, at omkring 20 procent af familiens samlede madindkøb ikke bliver spist. • Hver dansker smider 47 kilo spiselig mad ud om året. Madspildet hos en person i en-familiebolig er 42 kilo per år, mens det er 59 kilo per person i etageboliger. Kilde: Landbrug & Fødevarer samt Fødevarestyrelsen
M A D S P I L D E T S TO P 1 0 1. Middagsrester indeholdende fisk, fjerkræ og kød (inkl. rent, tilberedt kød): 14%
2. Grøntsager: 13% 3. Brød og kager med datomærkning: 12% 4. Frugt: 9% 5. Kartofler og grøntsager: 8% 6. Mejeriprodukter: 5% 7. Pålæg af fisk, fjerkræ, kød: 4% 8. Andre tørvarer; slik, nødder, rosiner mv.: 4% 9. Fersk og frossen fisk, fjerkræ og kød: 3% 10. Brød med pålæg – herunder også madpakker: 3% Kilde: Landbrug & Fødevarer
(T)RÅD OM MADSPILD:
92%
NEJ:
8%
Antal stemmer: 1.300
3 R Å D F R A S TO P S P I L D A F M A D 1. Gør som supermarkederne – hav et flow i dit køleskab, din fryser og dine køkkenskabe, så de ældre og de åbne fødevarer stilles forrest og helst på en hylde i din øjenhøjde, så du husker at bruge de ældre varer op først. 2. Lav ”Reste Tapas” eller ”Resteraunt” hver søndag, hvor du husker at ”spise op” i dit køleskab og bruge alle de gode rester. Hver måned skal du gøre det samme med din fryser. Spis gerne godt op i dit køleskab og fryseren inden jul og påske, så der er plads til den gode overskudsmad fra helligdagene. 3. Smart opbevaring: Æbler, pærer, bananer og appelsiner skal helst ikke i berøring med hinanden, ellers modnes de hurtigere. Tomater, avocado, rugbrød, kartofler, bananer og citrusfrugter skal opbevares udenfor køleskabet. Broccoli, asparges, blomkål, champignoner, forårsløg, grønne bønner, gulerødder (uden top), salathoved, ingefær, kål, løg, persille, porrer, ruccola, salat, babyleaves og spinat opbevares i en plastpose i køleskabet. Brug kun plastemballage, som er egnet til fødevarer.