Page 1

#41 VINTER 2017-18

HVORDAN DYRKES ØKOLOGISK BOMULD?

PROJEKT DYRKER DE BITRE GRØNTSAGS-SMAGE OPSKRIFTER: VAFLER MORGEN, MIDDAG OG AFTEN

Tema: Onlinesalg af fødevarer

ØKOLOGIEN BLOMSTRER PÅ NETTET Hvorfor kan jeg ikke få dansk øko-sukker? // Viden om sprøjtegifte i citroner // Facebook-brugere: Hvad er dit bedste vinterråvare-tip? // Opskrift: Pastinak-kage


ANNONCE

ANNONCE

Slip madglæden FRI

GRILLET KÆRNEMÆLKSMARINERET ROASTBEEF, GRILLEDE GRØNTSAGER & PERSILLESKUM Find opskriften på friland.dk

friland.dk

Mød os på Facebook


ØKOLOGISK

FARVEL TIL REKLAMERNE AF PER KØLSTER, FORMAND FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING

#41 VINTER 2017-18 Medlemsmagasin Økologisk Landsforening ANSV. REDAKTØR Nanna Hyldgaard Hansen, nhh@okologi.dk REDAKTØR Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN Per Henrik Hansen, ph@perhenrik.dk FOTOGRAFER UD OVER REDAKTØREN Hans-Christian Jacobsen, www.hcjacobsen.com Andreas Mikkel Hansen, andreasmikkel.com Ditte Ingemann, www.ditteingemann.dk Camilla Stemann Jensen, copenhagenbyme.com LAYOUT Mai Tschjerning Simonsen, mtn@okologi.dk TRYK Rosendahls, www.rosendahls.dk OPLAG 4000 styk. ANNONCER DG Media, tlf.: 70 27 11 55. ABONNEMENT Økologisk Landsforening Tlf.: 87 32 27 00. MEDLEMSKAB Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/blivmedlem. NÆSTE NUMMER Økologisk nr. 42: 16. marts 2018.

Jeg har lige skiftet adresse og ikke fået afmeldt reklamerne. Jeg drømmer om det modsatte princip, nemlig at det burde være et tilvalg, om man overhovedet ville have reklamer. Men ak, jeg skal igennem ræset endnu engang og have meldt mig fra. Reklamerne fik mig dog til – igen – at undres over, hvordan vi frivilligt lader os bombardere med al verdens ufattelige forbrugsmæssige ligegyldigheder og tilbud. Vi er massivt udsatte for stærke mekanismer, som vil tvinge os i bestemte retninger. De er styret af kampen om kundernes gunst, og meget ofte taler de til mindste fællesnævner. I hvert fald hvad prisen angår. Dermed er ’the race to the bottom’ i gang. I det ræs er intet helligt - og de hensyn, som burde være naturlige, sættes til side i grådighedens tegn. Et økologisk forbrug stiller spørgsmålstegn ved de mekanismer, som overlader os til rollen som overflødighedens viljesløse ofre. Store ord. Men det er en konstant, daglig kamp at imødegå fristelserne. Personligt glemmer jeg det næsten hver gang, jeg en sjælden gang køber nyt tøj. Jeg glemmer at efterspørge den økologiske udgave. Tænk, at jeg i min modne alder konstant skal genopdrages. MÅLTIDSKASSER HAR BIDT SIG FAST Med hensyn til maden har jeg for længst overgivet mig 100 procent til at købe økologisk. Her er jeg virkelig frelst, selvom der er situationer, hvor det er umuligt. Som her, hvor jeg sidder på færgen mellem Århus og Odden. Men de skal nok komme efter det snart. Hele vores foodservice-sektor, altså alle de store køkkener, der arbejder med vores fælles måltider offentligt og privat, de er godt på vej. Her er mere og mere økologi godt hjulpet på vej af spisemærket, hvor vi får maden serveret på et bronze-, sølv- eller guldfad! Det koster ekstra, når andre skal snitte, stege, pakke og lagre for os. Men vi har eller tager

54

57 1T RY K S A G 4

Rosendahls

os i stigende grad råd til det. Og vi tager os råd til at betale for kvalitet og krav til vores mad. Det åbner døren for helt nye forbrugsmønstre. Det økologiske kassesalg af måltidløsninger over internettet er en af dørene ind til noget helt centralt i tiden. Vi vil have hjælp og vejledning til at lave mad, vi vil inspireres, vi vil spise ordentligt friskt og grønt, og det skal være fremstillet med ekstra stor omsorg både for natur og dyr. Altså være økologisk. Det, der først var en særlig løsning for en udvalgt skare, har bidt sig fast i markedspladsen. Vi vil den vej. Når vi køber fødevarer på nettet, er det ikke længere den tyngede postkasse eller entré overfyldt med reklamefarvelader, der styrer. Nok er internettet ikke en gratis fornøjelse i verdens CO2-regnskab, men der er langt til postkassens tilbudshelvede. Net, økologi og etik går hånd i hånd med en markant bevidsthed om ansvaret for klodens fremtid og eget helbred. Nettet udfordrer supermarkederne og vores vaner. EN DRØM OM EN NY MARKEDSPLADS Tænk, hvis fremtiden kunne blive leverancer til døren af det basale og regelmæssige, og at vi så til gengæld kunne supplere med alt det fuldstændigt fantastiske, som kan gro og leve lige uden for vores egne døre, og som vi har tabt med de sidste 50 års forbrugskultur. Tænk, hvis de to ’trends’ kunne gå hånd i hånd. Måltidskasser og convenience kunne parres med noget så vidunderligt som godt madhåndværk. En fremtid, hvor vi bruger alle sanser til at dyrke, efterspørge og udnytte vores potentielle rigdom af ikke mindst grønt, og det blå, som vandene omkring os forhåbentlig igen kommer til at levere en dag. Ja, undskyld mig. Tillad mig at drømme. For 15 år siden drømte jeg end ikke om at få en fortryllende kasse bragt til døren. Nu er den potentielt allemandseje. Nu drømmer jeg videre om en fortryllende markedsplads, der har lagt reklamehelvedet bag sig. Jorden er der, hovederne er der, hænderne er der, hjerterne er der. Nu handler det om viljen og troen. ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

3


6 10 INDHOLD

30 BAGGRUND OG VIDEN OM ØKOLOGIEN 6 Interview med Johannes, en erfaren netshopper af øko-fødevarer 10 Reportage og baggrund fra Aarstidernes måltidskasse-land 14 Gårdbutiksfolk på ØLF-kursus bliver skarpere på sociale medier 17 Vox pop: Hvad betyder nettet for din gårdbutik? 30 Projektet BitterSund folder smagen ud i bitre grøntsagssorter 36 Økologisk Undersøger: Hvorfor kan jeg ikke få dansk øko-sukker? 38 Bag om øko-bomuld: Sukkerglade myrer hjælper bomuldsbønder 46 Grafik: Så mange sprøjtegift-rester er der i dine citroner

6

Hjemme hos Karen og Johannes. Parret nær Aarhus er trofaste netshoppere af grønt og kød. Det letter deres hverdag at gå i en bue uden om de fysiske butikker. Både som privatperson og psykolog forklarer Johannes, hvordan du med fordel kan gå online i jagten på dit daglige brød. Se også parrets smarte planlægningstavle.

10

Måltidskassernes mester. Kom med ind i det innovative maskinrum, hvor kokkene kreerer de opskrifter, Aarstiderne mikser deres ultrapopulære måltidskasser efter. Kasser, der ofte er blevet til efter tæt dialog med kunderne på nettet. I artiklen får du også baggrundsstof om økologiens online-salgsboom.

NYHEDER, OPSKRIFTER OG SÆSON 18 Nyt og noter 24 Fødevarestyrelsen slækker på pesticidtest af citroner 28 Nyt om bøger + opskrift på pastinak-kage 42 Tre knasende opskrifter: Vafler morgen, middag og aften 51 Sæsonglæde ved Annette Møller Therkelsen fra Nord

30

Bag om BitterSund. Få et lille indblik i et stort projekt, Økologisk Landsforening er tovholder på. Projektets fokus er at finde frem til og dyrke sorter af blandt andet kål, der smager mere bittert. De bitre varianter kan nemlig være ekstra sunde for navnlig sukkersygepatienter, hvis de spiser 500 gram kål og rodfrugt dagligt.

FRA DIN FORENING 3 Leder af Per Kølster, foreningens formand 48 Fra dig på Facebook – hvordan gør jeg kål og rodfrugter forførende? 50 Mød et medlem: Ruth Theilmann 50 Vær velkommen til vores generalforsamling 9.-10. marts 2018

4

ØKOLOGISK / VINTER 2017-18


ANNONCE

BESTIL VARER FRA REMA 1000 HJEMMEFRA

Bestil på computeren - betal med Dankort

PRØV I DAG FØRSTE LEVERING ER GRATIS

SHOP.REMA1000.DK • Bestil på computeren og betal med Dankort • Eller bestil på mobilen og betal med MobilePay • En lokal Vigo indkøber henter dine varer og afleverer dem hos dig - gerne samme dag! • Ingen minimumskøb - lav leveringspris


For os er det pivfleksibelt. Vi sparer en masse tid og penge i forhold til at købe de økologiske varer i et supermarked, og så leverer Svend oven i købet en rigtig god kvalitet. Johannes Damsgaard-Bruhn - om at købe grønt via nettet

Johannes tager imod varerne fra Økoradissen ved hoveddøren. Normalt går Svend selv ind og stiller varerne i entreen hos Johannes på sin travle leverance-rute. Hvis parret ikke er hjemme, sætter han bare kassen ved hoveddøren.

SVEND HAR VUNDET JOHANNES’ TILLID Johannes Damsgaard-Bruhn køber sammen med sin hustru næsten alt grønt og frugt samt de fleste kolonial- og kødvarer via nettet. Johannes har udviklet en tæt relation til Svend fra Økoradissen, ægteparrets faste grøntleverandør. Ifølge Johannes er tilliden mellem leverandør og forbruger helt central. TEKST: Peter Nordholm Andersen // FOTO: Hans Christian Jacobsen

6

ØKOLOGISK / VINTER 2017-18


CASE: ERFAREN NET-SHOPPER

Det er onsdag aften ved 18-tiden. Hoveddøren går op hjemme hos Johannes og Karen Damsgaard-Bruhn i landsbyen Grundfør nær Aarhus. Ind i entreen træder en travl Svend Skovsbøl Knudsen fra Økoradissen. Han er på sin ugentlige leveringsdag i det østjyske. Svend stiller en kasse med grøntsager og kolonialvarer. I dag har han blandt andet appelsiner, kål, peberfrugter og porrer med. Så snart kassen står i entreen, haster Svend videre på sin lange økologi-leveringsrute. Normalt er Johannes og Karen hjemme onsdag aften, hvor Svend det meste af året leverer den ugentlige papkasse med grøntvarer. Sådan har det været i over tre år, og de kender efterhånden proceduren rigtig godt. Det, der i sin tid krævede en ekstra indsats fra Karen og Johannes i at vokse fra spæd idé til voksen vane, er for længst blevet fast rutine. Hvis ægteparret ikke er hjemme, stiller Svend bare varerne foran hoveddøren. Er de hjemme, sætter Svend varerne ind i entréen og smutter igen. Det leveringsmønster – og indholdet i kasserne – er Johannes rigtig glad for. - For os er det pivfleksibelt. Vi sparer en masse tid og penge i forhold til at købe de økologiske varer i et supermarked, og så leverer han oven i købet en rigtig god kvalitet. For eksempel har vi prøvet at købe økologisk rucolasalat i den lokale Brugsen, som kun holdt 1-2 dage. Hos Svend får vi en frisk vare, der er hentet hos grossisten samme dag eller hos landmænd fra Østjylland. Hos ham holder rucolasalaten i 3-4 dage, og så er den endda billigere, siger Johannes. MEN DU KAN IKKE SE VARERNE PÅ FORHÅND? Det er en tillidssag. Det er nogle få gange sket, at Svend har glemt at få en vare med, og så er vi straks blevet akkrediteret. Når kvaliteten og

Karen og Johannes køber alle deres grøntsager og frugt af Svend fra Økoradissen. At købe varer via nettet har dog krævet, at de hver eneste uge laver en madplan og bestiller varer i stor stil. Ellers bliver det for dyrt i fragtudgifter.

prisen er god, og man oplever, at leveringen kører, så er det tillidsmæssigt motiverende. Jeg har set, at Brugsen har måltidskasser, men der kan jeg godt have fornemmelsen af, at de vælger at sammensætte menuer efter varer, de gerne vil af med. Og det er ikke nødvendigvis friske varer. Dertil kommer, at en del af Svends varer er fra lokale, økologiske producenter, for eksempel fra Korsmedergaard, der ligger inden for en radius af 30 kilometer af, hvor vi bor her i Grundfør. HVORDAN FUNGERER SVENDS WEBSHOP? Det er en lidt primitiv løsning, hvor vi en gang om ugen får et Excel-ark tilsendt med en liste over de varer, han kan tilbyde. Og priserne på dem. Det system har vi det fint med. Jeg er ligeglad med, hvordan en aubergine ser ud, når det alligevel er en anden aubergine, jeg får leveret. Ikke mindst fordi jeg ved, at Svends varer holder en høj kvalitet. Selve bestillingen tager 6-7 minutter. Selv om det er lidt bøvlet, at jeg også skal ind i netbanken for at betale for varerne, når vi har sendt Excel-dokumentet retur, så er det meget nemmere at overskue for os end at skulle stå i supermarkedet en tirsdag eftermiddag sammen med alle de andre. Hvis vi har valgt kassen fra en uge, kan vi virkelig mærke forskellen. Det tager en halv til en hel time at komme i supermarkedet efter arbejde, midt i myldretiden. Det giver en masse bøvl i hverdagen. Vi er nok lidt dovne

forbrugere. Vi kan godt lide, at det er nemt. Jeg tror, at vi bestemt ikke er de eneste forbrugere, der har det sådan. HVORDAN PLANLÆGGER I JERES INDKØB? Svend har kun én bestillingsdag om ugen – om tirsdagen. Den struktur læner vi os op ad. Derfor laver vi madplaner fra onsdag til onsdag hver søndag eftermiddag. Her er vi ved noget helt centralt ved at købe ind på nettet: Det smarte er, når man planlægger nogle dage frem. Det er for bøvlet at købe ind til én dag ad gangen, når man også skal betale for fragt. Så planlægningen er en forudsætning for at få den fulde fordel ved at købe på nettet. HVAD GØR I HELT KONKRET? Vi har en simpel magnet-tavle, hvor vi dag for dag laver vores madplan. Vi har nogle klemmer med vores yndlingsopskrifter på – det er vores inspirationsbunke. Vi har vel cirka 50 opskrifter i alt – kødboller, tærter, simreretter og salater. Vi vælger og sætter opskrifterne ud for de enkelte dage og bestillinger råvarerne hjem efter den plan, vi har lavet. Hvis vi så bliver inviteret ud til nogle venner med kort frist, så flytter vi bare om på maddagene. Ud over grøntsagerne fra Svend, så køber vi blandt andet også kød på nettet. Vi får det hjem i store kasser, for eksempel ti kilo økologisk and, der ellers er svær at skaffe i et supermarked. Vi fryser det ned, og så passer vi kødet ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

7


ind i de menuer, vi planlægger ugentligt. Hele processen med at lave madplan og at bestille varerne tager vel omkring en time, som vi arbejder meget bevidst på at gøre hyggelig. HVAD ER FORDELEN VED AT PLANLÆGGE JERES UGENTLIGE INDKØB SÅDAN? At vi koncentrerer en række beslutninger, når vi er friske i hovedet søndag eftermiddag. Så slipper vi for at tage dem i hverdagen og stå en hverdag lige efter arbejde og tænke: Fuck! Jeg skal også lige have købt ind til aftensmaden. Det er i virkeligheden en ret kompleks situation at stå i. Når der er færre af den slags beslutninger i hverdagene, så får vi simpelt hen mere energi til andre ting. NOGLE VIL MENE, AT DET ER EN RIGID MÅDE AT PLANLÆGGE PÅ. HVAD SIGER DU TIL DET? Jeg synes, at vi har fundet en meget fin mellemvej mellem det rigide og en mere laissez faire-agtig tilgang. Med vores metode er beslutningerne omkring at skaffe vores fødevarer minimeret gevaldigt på ugens travle dage. HVAD KAN JERES MAGNETTAVLE HJÆLPE JER MED UNDER PLANLÆGNINGEN? Den gør det nemt at få vores inspirationsproces til at køre. Vi har ikke børn, men jeg tror,

8

ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

at vores metode også kunne gøre det nemt og tydeligt for børnefamilier at planlægge, fordi det er synligt og håndgribeligt. Ved siden af mit job som organisationspsykolog med eget konsulentfirma, har jeg udviklet en række hjemmesider for forskellige kunder. Jeg har faktisk leget med tanken om at lave en it-platform, hvor man kan planlægge ugens madplan. Men jeg må erkende, at ting som at lave en brainstorm ikke fungerer så godt som på tavlen. I den dagligdag vi har, bruger vi teknologier rigtig meget, men der er altså nogle ting, der bare er nemmere på en god gammeldags tavle. For eksempel, så løber tavlen ikke lige tør for strøm midt i brainstormen. HVAD GØR I FOR AT SKABE HYGGE, NÅR I DEREFTER BESTILLER VARERNE HJEM? Vi forsøger meget bevidst at få det væk fra noget, der minder om en arbejdssituation. Derfor sidder vi i sofaen med vores iPad. I hverdagen sidder vi begge meget foran en skærm, og ved at sidde i sofaen, er der en række arbejdsmarkører, der ikke er til stede. Især min kone kommer nemmere til at tænke på sit arbejde, hvis vi skal have computeren frem. HVORDAN MÆRKER DU DET PÅ HENDE? Jeg kan se det. Der er noget frygt for, at der

opstår tanker om noget arbejdsrelateret i den situation. For hende kan det medføre modvilje mod at sidde med computeren. Så snart hun åbner låget på den bærbare arbejdscomputer, så står opgaverne – rent mentalt – og siger goddag. Når man har fri, så reagerer nogle med frygt for at blive revet ud af friheden. ”Åh nej! Skal jeg virkelig forholde mig til det her lige nu?” Derfor bruger Karen og jeg krudt på at skabe en anden stemning og kontekst. Vores oplevelse er, at det er godt at sidde i sofaen med en tablet eller sin telefon, i hvert fald hvis det IKKE er muligt at se arbejdsrelaterede mails eller opkald på dem. Det gør det tydeligvis mere rekreativt og fritidsbetonet. Derfor skal en webshop også være optimeret til tablets, hvis du spørger mig. HVAD ER JERES VIGTIGSTE ARGUMENTER FOR AT KØBE VARERNE ØKOLOGISKE? For os handler økologi meget om sundhed for os, dyrene og for naturen. Dyrene skal have det bedre, og der skal ikke sprøjtes. Vi har en forpligtelse til at efterlade jorden i en ordentlig tilstand til de næste generationer. Derfor giver det god mening ikke at bruge gift i landbruget, der kan forurene vores vandløb og grundvand. Og når vi gerne vil spise kød, så er det mindste, vi kan gøre, at købe noget,


CASE: ERFAREN NET-SHOPPER

Karen og Johannes udviklede deres eget simple system til at planlægge ugens indkøb, da de begyndte at købe fødevarer via internettet regelmæssigt. De har en inspirationsbunke med omkring 50 gode retter i forskellige kategorier, som de vælger fra. Når ugens menuer er valgt ud, sætter de sedlerne fra inspirationsbunken fast i en magnetklemme, som de placerer på deres magnettavle. Bliver de inviteret ud en aften, så flytter de blot rundt på dagene.

hvor dyrene har haft et så naturligt liv som muligt. Altså eksempelvis har været ude i det fri. Vi prioriterer det med kødet så højt, at kan vi ikke få en vare økologisk, så vælger vi den fra. Eller også leder vi på nettet efter den. Og på nettet kan vi ofte finde det, vi skal bruge, som Brugsen eller Netto ikke lige har. SOM PSYKOLOG: HVAD ER FORSKELLEN RENT MENTALT MELLEM FYSISK BUTIK OG NETTET? Tager jeg faghatten på, så er den store glæde ved at købe i en fysisk butik den tryghed, jeg får. Den vare, jeg kan se og røre, er den, jeg får med mig hjem. Den barriere er der naturligvis, når man køber fødevarer på nettet. For at overvinde den, skal der bygges tillid op mellem kunde og leverandør. Jeg har engang stået syv år som ekspedient i en vinforretning. Der oplevede jeg, at kunderne kom igen og igen, fordi de havde en oplevelse af at få en god vejledning. De havde ganske enkelt tillid til mine og ejerens anbefalinger. Sådan er forholdet også mellem Svend og mig. HVAD ER KERNEN I DIN RELATION TIL SVEND? Karen og jeg har tidligere prøvet Aarstiderne. Vi valgte dem på grund af deres brand, deres måltidskasser og fordi de var en af de få spillere på nettet dengang. Men da vi prøvede

at købe varer hos Svend, kunne vi se, at vi fik mere for pengene hos ham. For os handler det om tillid – og som det er nu, så skal der eddersparkme meget til, at vi ville vælge en anden leverandør end Svend. Vi er i hvert fald meget loyale kunder. HVORDAN KAN JEG VÆNNE MIG TIL AT KØBE FLERE FØDEVARER VIA NETTET? Som psykolog synes jeg, at det er en spændende balance at ændre ting fra noget, som vi ikke plejer til noget, vi bare gør. Det er helt på linje med at komme i gang med løbeture om morgenen. Det kan synes helt umuligt at stå tidligt op for at tage løbeskoene på og komme ud ad døren. Men så snart man er ovre den første barriere, kan det næsten være svært at lade være med at stå op og løbe. Samtidig lever vi med nogle kulturelle elementer, som i virkeligheden er ekstremt hæmmende for os. For eksempel har Karen og jeg haft besøg af nogle gæster fra Uganda. De fortalte, at de normalt kun spiste kød to gange om året. Og der sad vi så med ti kilo and i fryseren. Jeg har også set et tv-program, hvor man lavede kødpålæg uden nitrit, og de fleste synes nok, at det så ser mindre appetitligt ud. Jeg synes omvendt, at pålægget ser mere lækkert ud uden nitrit, fordi jeg ved, at nitrit ikke er

sundt. Der er også lavet studier, hvor man serverer grøn ketchup for forsøgspersonerne. Som spejder har jeg også prøvet at hælde mælk op, som nogen havde kommet grøn farve i. Den overraskende farve forstyrrer hele systemet, selv om smagen er præcis den samme. Det er skægt, hvor svært det er at se de strukturer. Vi er ekstreme vanedyr. MEN HVORDAN FÅR VI SÅ EN NY VANE? Fordelen ved at købe fødevarer på nettet er jo, at vi får leveret en struktur udefra, der gør hverdagen nemmere for os. Hvad enten man bruger et system som vores, køber måltidskasser eller bruger nogle af de andre muligheder på nettet. Det er motivationen – altså at få en nemmere hverdag. Men samtidig er der også en stor udfordring ved nethandel med fødevarer. Hvis du vil købe en bestemt model af en blender, så kan du nemt sammenligne den med andre hjemmesiders udvalg og priser, fordi varen er præcis den samme. Men en agurk vil aldrig være den samme. Der er et kontroltab, der skal opvejes af tillid – og det tager tid at bygge op. Min gamle mentor sagde altid til mig, at kernen i forandringsprocesser består af tre ting: Tillid, tryghed og troværdighed. Hvis de tre parametre er på plads hos din leverandør af fødevarer, så kører festen. ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

9


MÅLTIDSKASSERNES MESTER Aarstiderne har i snart to årtier satset helhjertet på at sælge økologi til danskerne via nettet. Først var det grøntsagskasser, og nu udfordrer deres måltidskasser i stigende grad de fysiske detailbutikker. Flere andre netbutikker har også vind i sejlene, og andelen af øko-varer i netsalget er flere gange højere end i detailhandlen. TEKST: Peter Nordholm Andersen // FOTO: Andreas Mikkel Hansen

der hviler på disken foran dem, er denne sort af rosenkål nogle af de planter, Thomas Hess har saftspændte forventninger til.

- Den hedder flaggerosenkål. Det er en sort, der ikke sætter knopper som den normale rosenkål, den sætter kun blade. Prøv lige at smage på den, siger Thomas Hess. Han drejer den lange, fuldmodne rosenkålsstok rundt foran Philip Thestrup. Thomas Hess er produktudvikler hos Aarstiderne. Han er eksponent for en virksomhed, der tager udgangspunkt i den mangfoldighed, der kan vokse i jorden. Jordforbindelse, kalder Aarstiderne det. Og det drejer Thomas Hess

10

ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

nu et konkret bud på rundt i sine hænder. Philip Thestrup er direktør for kunderelationer hos Aarstiderne. Til ære for kameraet er han gået med ind i Thomas Hess’ lille testhule i et hjørnelokale på Krogerup Avlsgård i Nordsjælland, Aarstidernes hovedkontor. Imens Philip Thestrup gnasker anerkendende på kålbladene, forklarer Thomas Hess, at kålsorten har været med ude i lille skala i deres måltidskasser. Ligesom den vandpeber, kaldet kinkila, og genskuddene af en savojkål,

BOOM I AARSTIDERNES NETSALG De indtil videre ret ukendte planter er et eksempel på, hvordan Aarstiderne hele tiden søger nye græsgange i planteriget. Og i større skala: Hvordan de ivrigt læner sig op ad innovations-stokken hele vejen fra økologisk jord til kundernes køkkenbord. Hele tiden med internettet som den primære salgskanal. Fra første sekund i 1999 satsede firmaet Aarstiderne på internettet som salgskanal. Et forsøg på at skabe et alternativ til supermarkeder og discountbutikker. Det er blevet et fuldbyrdet forsøg. Nettet er en salgskanal, der de sidste par år virkelig har fået et rigtig flot gennemløb set gennem økonomi-brillerne. Aarstidernes omsætning var i 2012 lidt under en kvart milliard. I 2016 var den mere end fordoblet. Abonnementordningens omsætning endte på 566,6 millioner kroner. Dermed står Aarstiderne for omtrent halvdelen af alle de økologiske varer, der bliver afsat via nettet i Danmark, men det skal nævnes, at Aarstiderne også er aktive i Sverige. Den samlede online-omsætning på 1,1 milliarder kroner udgør omkring ni procent af hele omsætningen af økologiske varer i Danmark. Til sammenligning udgør det totale netsalg


TENDENS: VÆKST I NETSALGET

hele kæden. Opstår der for eksempel køleproblemer, eller sner det i Andalusien tidligt på foråret, så skal du hurtigt finde en alternativ løsning. Og det er noget, vi efterhånden har lært – ikke mindst fordi vi har en tæt relation til vores leverandører, siger Philip Thestrup.

Thomas Hess præsenterer en af Aars- tidernes kokke for en af de endnu ret ukendte planter, der en dag måske vil være almindelig i deres mange varianter af måltidskasser.

af fødevarer, inklusive både økologiske og konventionelle varer, under fire procent. HJÆLPER FOLK I EN KOMPLEKS HVERDAG Philip Thestrup understreger, at det nu for alvor er ved at blive acceptabelt at købe fødevarer via nettet. Men også, at accepten bestemt ikke er kommet af sig selv. - Vi har brugt mange år på at opbygge kunderelationen. Det har overbevist vores kunder om, at de får kvalitet, frem for at de kan gå ned og røre ved varerne i en fysisk butik. Samtidig handler det også om, at vi blandt andet har brugt finanskrisen på at ruste os med nogle bedre løsninger – ikke mindst, hvad angår vores måltidskasser, forklarer Philip Thestrup. Han mener, at netop måltidskasserne er blevet hotte, fordi de fjerner noget af alt det bøvl, der er i kasse-kundernes hverdag. - Vi ved, at vores kunder har et stort ønske om gode, sunde råvarer, men også, at de ofte føler, at de mangler 3-4 timer i døgnet. Med vores måltidskasser kan de gå direkte til mål-

tidssituationen. Vi ser vores fremgang som, at kunderne har tillid til, at vi kan hjælpe dem i en kompleks hverdag. De ser det også som et ekstra plus, at varerne altid er økologiske og dermed har en ekstra kvalitetsdimension, forklarer Philip Thestrup og oplyser, at værdien af måltidskasserne udgør cirka 70 procent af Aarstidernes omsætning. Han understreger også, at levende varer er forgængelige, og at fødevare-branchen har nogle mere komplekse værdikæder end ved noon-food som tøj og hårde hvidevarer. - Hvis du skal have succes med at sælge fødevarer via nettet, så skal du kunne styre

FLIMMER ER SKÅRET FRA Det er ikke kun Aarstiderne, der har gang i de økologiske web-hjul. Ud af den samlede øko-onlineomsætning på omtrent 1,1 milliarder kroner i 2016, har spillere som nemlig. com og coop.dk for alvor lagt fra land. De to webbutikker sælger dog ikke udelukkende økologiske varer, der er en standard hos Aarstiderne. Men andelen af øko-varer, der sælges via nemlig.com, coop.dk og andre netbutikker, er langt højere end i de fysiske butikker. Ifølge markedsafdelingen hos Økologisk Landsforening passer den tendens fint sammen med den viden, de har fra flere undersøgelser om økologiens storforbrugere. - Det er især veluddannede børnefamilier fra de større byer. Det er et segment, der i de sidste par år har trukket væksten i det økologiske salg, og de sætter sig i stigende grad foran computeren, når børnene er puttet. Her hjælper de tekniske muligheder dem med det, de går efter – nemlig økologiske varer, forklarer Henrik Hindborg, der er markedschef i Økologisk Landsforening. Han påpeger også, at tekniske finesser spiller en rolle – så som at man som netshopper ofte kan vælge kun at få vist økologiske varer på skærmen af sin computer eller tablet. - Så skærer man en masse flimmer fra. Indtrykkene i de fysiske butikker forstyrrer ikke, og det reducerer impulsindkøbene. Får man kun vist økologiske varer, så konfronteres man heller ikke med en merpris, og så er øko-udvalget ofte langt større end det, man finder i en discountbutik, uddyber Henrik Hindborg.

Guide: SHOP ØKOLOGI PÅ NETTET Hjemmesiden Onlinesupermarked har samlet en liste med 19 større netbutikker, der leverer i hele landet eller i store dele af landet. Se beskrivelserne af de enkelte netbutikker på www. onlinesupermarked.net. På www.lokalokologi.dk finder du blandt andet et Danmarkskort med oversigt over økologiske gårdbutikker. En del af butikkerne leverer også varer ud til forbrugerne – klik på den enkelte gård, og klik dig derefter videre til deres hjemmeside mv.

ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

11


COOP: NET-GENNEMBRUD MÅSKE PÅ VEJ Netop discountbutikkerne har haft medvind i en årrække. I hvert fald hvad antallet af dem angår. Og det er måske her, at man skal finde en del af forklaringen på, hvorfor salg af fødevarer via internettet vokser ret meget lige nu. Ifølge Coops rapport ”Danskernes madvaner 2016” har mange detailkæder konkurreret om nye placeringer til discountbutikker frem for eksempelvis at etablere butikker med bredere sortiment. Fra 2007 til 2015 har discountbutikkerne øget deres andel af dagligvareomsætningen fra 28 til over 40 procent. Rapporten forklarer, at Danmark dog er ”velsignet” med flere supermarkeder end de fleste andre lande. Vi har flere kvadratmeter butik pr. kunde end vores naboer. ”Men hvad skal der til, for at folk vælger nye indkøbssteder”, spørges der i indledningen af kapitlet

”Valg af butik – discount eller nethandel”. Coops analysefagfolk forklarer, at de fleste ture i supermarkedet har som formål at skaffe aftensmaden til samme dag. Danskerne køber ind 3-4 gange om ugen, og kun 13 procent er storkøb til flere dage. ”Langtidsplanlægning er tilsyneladende ikke noget, mange praktiserer”, konstaterer Coops folk i rapporten. Det er muligvis også derfor, at danskerne endnu ikke helt har taget onlinehandlen til sig, står der i rapporten, ”men måske står vi foran et gennembrud”. Blandt barriererne nævner rapporten, at netbutikkerne ”kræver, at vi er mere strukturerede og bedre til at planlægge indkøbene flere dage frem, end vi egentlig er”. Udgifterne til at få bragt varerne ud har også betydning for udbredelsen af nethandlen. ”Vi ser, at småbørnsfamilierne, særligt i hovedstadsområdet, er de hyppigste shoppe-

SUPERFORBRUGERNE DRIVER NETSALGET De økologiske superforbrugere køber oftere ind via alternative kanaler. Det viser tal fra analysebureauet GfK, lavet for Økologisk Landsforenings markedsafdeling. Superforbrugere er dem, der køber mere end en fjerdedel af deres fødevarer som økologiske. Af GfK-tallene fremgår det, at superforbrugerne i økologi-kategorien ”online, gårdbutikker og helsekostbutikker” lægger næsten dobbelt så mange penge i forhold til gennemsnittet for alle danskere. Den tendens hænger ifølge chefkonsulent Helle Bossen fra markedsafdelingen sammen med, at jo mere økologi du køber, og jo længere væk fra basisvarer som mel og mælk, du kommer, desto flere barrierer støder du på ude i de fysiske butikker. Så det handler altså også om tilgængelighed, når forbrugerne shopper fødevarer på nettet. Det er ganske enkelt nemmere at tune ind på de økologiske varer, når indkøbene foregår bag en skærm. Helle Bossen forklarer også, at superforbrugerne er meget fornuftprægede i deres indkøb. Det er helt klart noget, navnligt småbørnsforældrene planlægger.

12

ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

re af dagligvarer online, selv om de har et stort udvalg af fysiske butikker i nærheden. Sandsynligvis fordi udbringningsmulighederne er bedre i byerne og omkostningerne står bedre i forhold til den service, internetsupermarkederne yder denne travle kundegruppe”. Desuden nævner rapporten, at konceptet med måltidskasser er en opadgående tendens, og at netbutikker som Ret nemt og Aarstiderne har oplevet fremgang i flere år. PRIS FOR GOD KONTAKT TIL BRUGERNE Philip Thestrup har bevæget sig fra Thomas’ testrum til Aarstidernes mentale maskinrum. I en fløj af den gamle avlsgård, hvor der engang gik konventionelle svin, er der samlet et team af økologi-fokuserede kokke og korrekturlæsere. I samarbejde med landmændene, der leverer råvarerne, udvikler teamet de opskrifter, som ugentligt følger med Aarstidernes kasser. Ikke mindst måltidskasserne. Philip Thestrup står ved testkøkkenet, hvor de prøver nogle af opskrifterne af, kokkene har udviklet, inden de sendes ud til kunderne. Men de husker at spørge kunderne, om de nu også synes godt om opskrifterne. Det var en af grundene til, at Aarstiderne i 2016 fik Foreningen for Dansk Internet Handels E-Handelsprisen Guld samt specialprisen ’Fødevarer direkte til døren’. Juryens motivation for prisen var, at de ”formår at holde fast i deres oprindelige opskrift på succes og krydrer det samtidig med innovation. De har styr på deres forsyningskæde, de mestrer logistikken og er stærke på brugerinvolvering”.


TENDENS: VÆKST I NETSALGET

Vi ser vores fremgang som, at kunderne har tillid til, at vi kan hjælpe dem i en kompleks hverdag. De ser det ogsa som et ekstra plus, at varerne altid er økologiske og dermed har en ekstra kvalitetsdimension. - Philip Thestrup, direktør for kunderelationer hos Aarstiderne.com

Philip Thestrup (tv.) taler med kokken Morten Schou, mens han er ved at udvikle en opskrift på fladfisk med sellerikompot til Flexitar-måltidskassen. Bag de to kaster Aarstidernes produktudvikler Thomas Hess et nysgerrigt blik på skrivearbejdet.

CO-CREATION BAG MÅLTIDSKASSERNE Ifølge Philip Thestrup er brugerinvolvering en genre, Aarstiderne arbejder meget målrettet med. For eksempel spørger de løbende, hvad deres kunder savner. - Vores idé-forum på hjemmesiden bliver ivrigt brugt. Faktisk blev vores veganerkasse promoveret som en idé i forummet, og der var mange andre brugere, der bakkede ideen op. Det var i veganer-trendens early days i Danmark for omkring fire år siden. Den kasse lå lige til vores højreben, og så lavede vi den. Men veganerkassen var ikke en succes. Kun meget få købte den. Til at begynde med. - Det var for tidligt, så vi tog den ud af vores udvalg igen. Men da vi så relancerede den for halvandet år siden, blev veganerkassen en helt anden succes. Timingen kan være altafgørende, forklarer Philip Thestrup og fortsætter: - Veganer-kassen er et eksempel på, at det er helt centralt, at vores kunder giver os feedback. Når vores brugere går ind i diskussioner, så kobler vi os på. På den måde skaber vi en co-creation, siger kunderelations-manden. BALANCE MELLEM IDEALISME OG ØKONOMI Philip Thestrup erkender, at virksomheden og dens kunder er præget af ildsjæle, der har mange ideer. Så der er faktisk løbende et bjerg af ideer til nye kasser og projekter, Aarstiderne kan kaste sig ind i. Hvis de tør. - Vi prøver hele tiden at balancere idealisme og økonomi. Men det ligger dybt i vores dna, at vi lærer af vores erfaringer. Derfor prioriterer vi det højt at gå live og se, om tingene kan

fungere. Man kan nemt sidde i eget lønkammer og synes, at en idé er fantastisk. Hvis noget så overrasker negativt, er vi organiseret sådan, at vi ret hurtigt kan tage tingene ud af ligningen igen, forklarer Philip Thestrup. Imens har han bevæget sig forbi testkøkkenet og hen til Morten Schou. Han er kok og har titlen opskrifts- og produktudvikler. Og så er han begejstret over, her sidst i november, at være i det, han kalder en "superspændende råvaresæson". Han fremhæver især jordskokker, pastinakker og kålrabi. Og sit håndværk. - For hver opskrift, jeg laver, vil jeg gerne, at når folk ligger på dødslejet og tænker tilbage. Så siger de: Den ret, den husker jeg! Morten Schou er netop i gang med en opskrift til Flexitar-måltidskassen. Til en stegt fladfisk vil han lave en grov sellerikompot. - I kompotten vil jeg fremhæve selleriens nøddeagtige smag og mikse den med tørsaltet citronskal, der er en pikant smagsbooster. Og i retten får jeg en god sensorisk oplevelse, hvor der både er noget blødt fra kompotten og noget sejt fra fisken, forklarer Morten Schou. Philip Thestrup følger straks op: - Det er et fint eksempel på, hvordan vi gerne vil overraske kunderne. Men vel at mærke en overraskelse, som er til at have at gøre med i køkkenet for vores kunder i en travl hverdag. Vores opgave er at fjerne det komplekse og samtidig levere både gode råvarer og overraskende smagskombinationer, siger han. FRYGTER IKKE MERE KONKURRENCE Den opskrift er det planen at fortsætte med.

Philip Thestrup er i hvert fald ikke nervøs for den stigende konkurrence fra de mange firmaer, der nu også laver måltidskasser. - Det er ikke vores fokus at se på konkurrenterne, selv om de ser meget på, hvad vi laver. I stedet vil vi gerne blive endnu dygtigere og forblive i de gode kundesamtaler. Mere vækst er heller ikke målet, men at være tro mod missionen. Og innovationen. - Den største fare er at tro, at nu er udviklingen slut. Vi ved ikke, hvad det næste skridt er. Det er ligesom den udvikling, vi har taget fra at lave rene grøntsagskasser til de mange varianter af måltidskasser, vi laver i dag. Men når jeg ikke er bange for konkurrencen, så er det også fordi, at hele markedet vokser. NETSALGET VIL VOKSE ENDNU MERE Den samme boblende net-optimisme kan spores hos Henrik Hindborg fra Økologisk Landsforenings markedsafdeling. Han forklarer, at de ikke agter at ændre måden at rådgive virksomhederne på, selv om netsalget vokser. - Netbutikkerne er allerede tunet ind. De forstår, hvorfor økologien er vigtig for deres kunder. Vi har for eksempel hjulpet virksomheder som Usuma.dk og nemlig.com med deres vareudvalg, mens Aarstiderne kan det hele selv. Jeg er ikke ét sekund i tvivl om, at netsalget vil stige endnu mere. Henrik Hindborg har en klar opfordring til landmænd og virksomheder i øko-branchen: - Hold øje med den her salgskanal! Den er i meget stor vækst, især på økologi. Og det vil den være i mange år frem. ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

13


HOLD JER INDE I CIRKLEN Den gyldne cirkel var udgangspunktet for en kursusdag om hjemmesider og sociale medier, Økologisk Landsforenings markedsafdeling holdt for en flok spørgelystne fagfolk fra økologiske gårdbutikker. Helt centralt i cirklen er spørgsmålet: Hvorfor? TEKST OG FOTO: Peter Nordholm Andersen

- Den her må I gerne have i baghovedet hele tiden, når I bruger de sociale medier. Birgitte Jørgensen fra markedsafdelingen i Økologisk Landsforening introducerer dagens kursus. En slide viser et foto af en hvid tavle. Midt i et mylder af ord og tegninger skrevet

14

ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

med gul og sort tusch dominerer en stor cirkel med to mindre cirkler inde i. Cirklerne ligner en skydeskive. I den inderste cirkel står der: ”Why?” - For hvert eneste opslag eller begivenhed, I laver på Facebook eller andre sociale medier,

skal I spørge jer selv: Hvorfor laver jeg den, siger Birgitte Jørgensen, der som chefkonsulent rådgiver medlemmer af Økologisk Landsforening om direkte salg til forbrugerne via gårdbutik og stalddørssalg. - Den kaldes The Golden Circle, supplerer en


GÅRDBUTIKKER PÅ NETTET

Der var skruet op for både lyttebøffer og spørge- og diskussionslysten, da 16 gårdbutiksfolk var samlet til Økologisk Landsforenings kursus om sociale medier på Nørremadegaard på Fyn. Nogle af deltagerne var begyndere i at bruge de sociale medier, mens andre allerede var godt trænede i at bruge især Facebook til at markedsføre deres gårdbutik.

af kursusdeltagerne straks fra sin plads på en af bænkene i lokalet. Det er Dorrit Andersen fra gårdbutikken hos grøntsagsproducenten Månsson i Midtjylland. Både fra hende og de 15 andre deltagere regner det i de næste timer med kommentarer, forslag og konkrete spørgsmål under kursusdagen på Nørremadegaard – en gårdbutik nær Kerteminde på Fyn, der bl.a. sælger egne safter og marmelader samt pålæg fra stedets økologiske grise, der går ude hele året. GÅRDBUTIKKER HAR WEB-POTENTIALE Birgitte Jørgensen og Bjarke Rosenbeck forsøger at gribe og svare på de fleste af deltagernes engagerede spørgsmål. Og at samle op på de mange debatter om internettets muligheder og begrænsninger, der spontant opstår. Bjarke Rosenbeck arbejder med sociale medier i Økologisk Landsforenings kommunikationsafdeling, og han er dagens centrale oplægsholder. Inden Bjarke Rosenbeck begynder, forklarer Birgitte Jørgensen, at netsalget vokser og nu udgør mere end ni procent af hele handlen med økologiske fødevarer. Sidste år blev der solgt for 1,1 milliard kroner via nettet. - Hold da op, udbryder Dennis Storm fra Ellekærgård og får øjenkontakt med Birgitte Jørgensen, der nikker bekræftende. Hun fortsætter sit lille oplæg: - De store kæder har deres private label-varer og har meget fokus på kampagner. Men samtidig vil kunderne have nærhed. Og det er sød musik i jeres ører. Hvis I er gode til at kommunikere, at I kan noget andet end bu-

tikskæderne og er tæt på jeres kunder, så kan gårdbutikkerne få en ny rolle, slår hun fast. SPRED VIDEN OM DINE URTER De sociale medier er netop skabt til kommunikation. Men kommunikation skal være gennemtænkt og målrettet for at fungere. Bjarke Rosenbeck understreger som det første i sit oplæg, at man er nødt til at træne hele tiden med de sociale medier for at forstå de mange muligheder og at spørge sig selv, hvad målgruppen kommer efter – eksempelvis på et website. Så hiver han en række konkrete eksempler frem, som dagens kursusister har sendt til ham på forhånd. Pia Frøslev Frederiksen fra Urtopia Frilandsurter har sendt et link til sin hjemmeside. Forsiden af den dukker op på det næste slide. - Kan du sætte tre ord på, hvorfor du har en hjemmeside, spørger Bjarke Rosenbeck. Kort tænkepause. Så svarer Pia Frøslev Frederiksen: - Mission, konkurrencer og vidensdeling. Oppe i menulinjen har Bjarke Rosenbeck lavet en gul ring om ordet ”Urteguide”. Klikker man der, ryger man ind i en lang tekst, hvor over 50 urter fra chokolademynte til vietnamesisk koriander får en flok beskrivende ord med på vejen. - Nogle gange tænker I sikkert: Hvad skal jeg tage fra min hjemmeside og lægge ud på Facebook? Hvad kan skabe en kobling mellem det, I sælger, og jeres brugere på Facebook? Her er en oplagt vej, siger han peger på ordet i den gule cirkel.

- Hvis du én for én præsenterer dine urter og erfaringer med dem på virksomhedens Facebook-side, så tænker du din kommunikation meget bredere ud. En tommelfingerregel er, at ud af den tid, du bruger på at lave indhold på din webside, skal du bruge 40 procent på at sprede den, siger Bjarke Rosenbeck og forklarer, at man ved at lægge unik viden ud skaber et seriøst indtryk af det, ens virksomhed har specialiseret sig i. VIDEOER AF GRISEBASSER GÅR RENT IND I løbet af formiddagen tager Anita Andersen fra gårdbutikken Skelleris ordet og slår et tema i gang, der nærmest automatisk ruller videre resten af dagen. Nemlig effekten af dyrebilleder. - Jeg har lavet rigtig mange begivenheder på Facebook. Når der er et billede på, får jeg bedre respons. Og har jeg en video af små grisebasser, så går den rent ind. Så optag endelig alt, hvad I kan, når gæsterne ved en event siger ”Ah, ej og ih” foran dyrene. Bjarke Rosenbeck supplerer: - Levende billeder af små grise eller lam er lige så sikkert som Amen i kirken: Det kan jeres brugere lide. En pointe er også, at du bliver ved og ved med at lave begivenheder og dele fotos og videoer fra dem. Det giver trafik i din Facebookgruppe, pointerer Bjarke Rosenbeck. - Ja, og her har I gårdbutikker virkelig en fordel, supplerer Birgitte Jørgensen sin kollega og fortsætter: - Dagligvarehandlen har slet ikke den ildhu. De tænker i stedet i den ene kampagne efter den anden. I skal hele tiden tænke det som ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

15


Jeg har lavet rigtig mange begivenheder pa Facebook. Nar der er et billede pa, far jeg bedre respons. Og har jeg en video af sma grisebasser, sa gar den rent ind. - Anita Andersen, gardbutikken Skelleris.

Der blev noteret flittigt på de handsout, som kopierne af dagens slides, kaldes. Ét af mange smarte ord i it-branchen. Men budskabet var, at gårdbutikkerne skal fokusere på at skabe en naturlig kontakt til deres kunder via de sociale medier.

en relationsopbygning. Jeres sociale medier er jeres familiealbum, hvor I fortæller jeres historie. Og det er hårdt arbejde. ER DYRENAVNE KVALMENDE? Efter frokosten gennemgår Bjarke Rosenbeck flere af gårdbutikkernes Facebook-sider og kommer med en masse håndfaste råd. For eksempel: Læg gerne mere end fem billeder op fra fx en begivenhed på gården. Facebook viser kun fire billeder på opslaget, men til gengæld markerer sitet, at der er mere at komme efter i albummet med et lille plus-symbol. Den lille knap kan brugerne simpelt hen ikke lade være med at klikke på. Apropos motivation. Morten Anker Christensen fra Moselund Økologi, der har en Facebookside, som hedder ”Moselund Økologi og de langhårede landmænd” får også ros for sine optaktsord til et billede af en kalv, der lige er landet i livet. ”Jubii – Jutta har kælvet og det bliver en kvie :-) Sig goddag til Margit”, står der over billedet. Morten Anker Christensen uddyber stolt sit opslag på gårdens Facebook-side: - I år er det M-år, og jeg efterlyser bud på navne fra mine brugere. Den involvering høster han også ros for fra Bjarke Rosenbeck. Og en klar reaktion fra Dorte Daugaard fra Nørremadegaard. Hun har rakt hånden op for at tage endnu en af de engagerede debatter og idéudvekslinger blandt deltagerne, der fra første slide har præget kursuslokalet.

16

ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

- Ærlig talt, så synes jeg, at det kan være lidt kvalmende, når man giver dyrene navne på den måde. Har en produktion en vis størrelse, så er dyret jo bare et nummer, siger hun. - Det er jo din holdning. Hvad med dine kunder – deler de den, spørger Birgitte Jørgensen. Anita Andersen fra gårdbutikken Skelleris, der ivrigt bruger fotos og video på sin gårdbutiks Facebookside, bidrager til dyrefoto-debatten. Hun fortæller, at hun også giver sine får navne som eksempelvis Anne-Lise. - Nogle gange har jeg selv glemt navnet igen, men naboens unger kender altså alle navnene. Det er ikke nødvendigvis mit behov, men der opstår en personlig relation, og der er en historie at fortælle. Så giv endelig dyrene navne for jeres kunders skyld, opfordrer Anita Andersen sine medkursister. EKSEMPLETS MAGT Uret tikker. Bjarke Rosenbeck når også lige 20

minutters undervisning i at lave Instagram-videoer. Han går også grundigt ind i, hvor vigtigt det er at tage en god dialog med de brugere, der roser eksempelvis en høstfest på en gård. Lige før han takker af, roser han deltagerne: - Hvor har I bare været gode! Det har været fedt med alle de spørgsmål! Som afsked giver Bjarke Rosenbeck et konkret eksempel på, hvordan han gerne vil have deltagerne til at tænke – og handle. Han løfter sin telefon op og tager en selfie. Mens han tager billedet, får han kursusdeltagerne i baggrunden til at vinke og smile. Hvorfor? Billedet skal uploades på Økologisk Landsforening og hans egen LinkedIn-profil, et professionelt web-netværk. Her skal billedet af de glade, to-benede pattedyr vise, at foreningens folk har været ude hos nogle af medlemmerne og sætte et fagligt fodspor, når det kommer til markedsføring på de sociale medier.

HVER FJERDE ØKOLOG DRIVER GÅRDBUTIK Et stigende antal forbrugere vil have nærhed til deres fødevarer. De giver gerne ekstra for et unikt produkt, der meget gerne må have en økologisk fortid. Den tendens afspejles blandt andet i, at antallet af gårdbutikker er vokset kraftigt. De seneste tal fra Danmarks Statistik fra 2014 viste, at i alt 2880 landmænd solgte deres produkter via stald eller egen butik. Det var en stigning på 50 procent i antallet på blot to år. Ud af de 2880 gårde med direkte salg var de 503 økologiske. Omtrent 25 procent af alle økologiske bedrifter har gårdbutik eller stalddørssalg, mens de samme tal for konventionelle bedrifter blot er seks procent. Markedsafdelingen i Økologisk Landsforening rådgiver gårdbutikker og gårde med stalddørssalg i alt fra indholdet på hjemmesider over at afholde succesfulde events til den gode butiksopsætning. Økologisk Landsforening har siden 2015 også haft et fagudvalg for gårdbutikker. Desuden er "lokal økologi" et af Økologisk Landsforenings fem strategiske fokusområder.


GÅRDBUTIKKER PÅ NETTET

VOXPOP: HVOR VIGTIG ER NETTET FOR DIN GÅRDBUTIK? DORTE DAUGAARD NØRREMADEGAARD Landbrug med gårdbutik, der sælger bær, grisekød og pålæg samt egne safte og marmelader. Nettet er meget, meget vigtigt. I Kerteminde er der en stor SuperBrugsen med et stort udvalg af økologiske varer. Derfor er jeg nødt til at skille mig ud med mine egne produkter og at opbygge tillid og relationer til mine kunder. Vi var med til Sofari i maj, hvor vores grise kommer ud på græs. Vi havde lavet en konkurrence, hvor deltagerne kunne vinde en kødpakke til en værdi af 500 kroner. Vi filmede, da vi trak vinderen og ringede til hende. Det var en dame fra Kerteminde, som syntes, at vi laver noget fantastisk kød. Videoen og budskabet spredte sig i lokalområdet. Jeg vil gerne facilitere et kursus som i dag, fordi jeg kan se mig selv i den rolle og godt kan lide at være vært. I fremtiden vil jeg gerne indrette et egentligt kursuslokale, men vi har lige et hovedhus af bindingsværk, vi skal være færdige med at renovere først. Jeg har helt klart lært meget af kurset i dag. Jeg skal have min webshop op at køre, og så skal jeg gøre noget mere på Instagram. Dog må jeg også erkende, at tid er en værdifuld ressource herude. Måske skal jeg stille uret og kun bruge en time per dag på at lave markedsføring på nettet?

ANITA ANDERSEN SKELLERIS Lille landbrug med gård- og webbutik, der blandt andet forhandler grisekød og dansk landand. Det er helt afgørende. Vi driver to gårdbutikker. Det ene af dem er nært et sommerhusområde og kun åbent om sommeren. Facebook og min hjemmeside er vores primære markedsføringskanaler, og nettet står for omkring 80 procent af vores indtjening. Det er ret enkelt og nemt at bruge de sociale medier, når du først har lært det. Jeg har opbygget et arkiv af billeder og videoer, så jeg løbende kan lægge noget af det op, for eksempel når der er kommet smågrise til verden. Den allerbedste respons på Facebook har vi fået ved at annoncere og lave rundvisninger hver onsdag kl. 11 i sommerferien. Der kom op til 80 gæster. Rundturen slutter på gårdspladsen ved gårdbutikken, og det giver et godt salg. Samtidig er det lokale kunder eller folk, der har sommerhus i nærheden. De kommer ofte igen. På dagens kursus har jeg fået god inspiration: For eksempel at det er vigtigt at holde krogen i brugerne, uden at de nødvendigvis straks skal købe noget. Vi fik vist, at Urteguiden på Urtopias hjemmeside havde fagligt indhold, som er godt at dele drypvis på Facebook. Det er en idé, jeg kan tage videre.


NYT OG NOTER

LAVAZZA HAR RISTET ØKOLOGIEN Kaffebrandet Lavazza blander sig nu i det økologiske kaffenyder-opløb med sin første filterkaffe, der både er økologisk og UTZ-certificeret. ¡Tierra! hedder ny-lanceringen, hvortil Lavazza med egne ord har udvalgt de fineste økologiske Arabica-bønner fra det central- og sydamerikanske højland. Kaffens noter af blomster og frugt er fremhævet ved hjælp af Lavazzas karakteristiske slow roast-teknik, hvor kaffebønnerne ristes mildt ved svag varme over længere tid. Pakningerne med 340 gram forhandles i Føtex, Bilka, Kvickly, SuperBrugsen og Meny. Den vejledende pris per pakke er 51,95 kroner.

NYT & NOTER

ØKO-DANMARK SATTE FOKUS PÅ VERDENSMÅL

Foto: Irene Brandt

- Danmark er på mange strækninger foregangsland for en social, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig udvikling, men vi har stadig med tyngden af vor høje produktion og forbrug et tungt fodaftryk, der bidrager til miljøproblemer og klimaforandring. Det er ikke mindst landbrug og transportsektor, der skal bidrage mere til den bæredygtige udvikling. Med de alvorsord åbnede Mogens Lykketoft Økologi-Kongres 2017, hvor 900 økologer og økologi-interesserede diskuterede den nyeste viden, forskning og markedsdata inden for økologisk fødevareproduktion og -forbrug. Kongressen løb af stablen sidst i november. Hovedtemaet var bæredygtighed, og

18

ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

den indledende debat handlede om FN’s 17 verdensmål i et økologisk perspektiv. KURS MOD BÆREDYGTIGHED Mogens Lykketoft var formand for FN’s generalforsamling, da landene vedtog de 17 mål for global bæredygtighed. De forpligter verden til at sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling. Her har bæredygtig, økologisk fødevareproduktion en vigtig rolle at spille i forhold til klodens klima, vand- og naturressourcer og menneskets fødevareforsyningssikkerhed. Mogens Lykketoft åbnede med et oplæg om arbejdet med at realisere verdensmålene. Derunder betydningen af bæredygtig

produktion og forbrug af fødevarer i et globalt perspektiv, som han brændende fik ridset op. Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, og Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, rettede derefter blikket mod de hjemlige himmelstrøg og fremtidens økologi. - Landbruget skal levere på mange parametre i fremtiden. Ikke bare i markedet, men også i det samfund, som skal leve af og med landbruget. Økologien er et solidt svar og udtryk for en helhedstænkning rettet mod at præstere en bæredygtig økonomi, ordentlig mad og en grøn fremtid i pagt med verdensmålene, sagde Per Kølster. Det var Hans Erik Jørgensen enig i. - At producere bæredygtigt ligger i økologiens dna. Men vi skal blive bedre til at dokumentere, hvad vi helt konkret gør for at producere mere bæredygtigt. Vi har brug for værktøjer, der præcist kan vise, hvad vi kan gøre for at producere mere bæredygtigt på bedrifterne. Derfor videreudvikler vi nu bæredygtighedsværktøjet RISE, som over 200 økologer allerede har brugt til at forbedre bæredygtigheden, sagde Hans Erik Jørgensen. Økologi-kongressen afvikles hvert andet år af SEGES, Økologisk Landsforening samt Landbrug og Fødevarer. Arrangementet afvikles af de tre i tæt samarbejde med ICROFS og Foreningen for Biodynamisk Jordbrug.


ANNONCE

Økologi med mange kvaliteter - med god smag - med dyrevelfærd - med miljøhensyn

- uden gluten - uden tilsat sukker - uden tilsætningsstoffer

God mad med God energi Hanegal ønsker alle en glædelig jul og et fredeligt nytår www.hanegal.dk


NYT OG NOTER

VÆR MED I DANSK ØKOJORD

Foto: DØJ

Du kan stadig nå at være med i et initiativ, der vil opkøbe jord, omlægge den til økologi og skabe arbejdspladser for de mange unge landmænd, der ellers har svært ved at komme ind i branchen på grund af høje jordpriser. Mere end 400 personer, fonde og virksomheder har investeret over 20 millioner kroner i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond. En fond, der er opstået i et tæt samarbejde mellem Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening. Støtten fra de over 400 personer, fonde og virksomheder betyder, at folkene bag fonden nu kan stifte Dansk Økojord A/S og fra februar 2018 begynde at købe landbrugsjord med henblik på økologisk drift. Fondens direktør, der også er tidligere næstformand i Økologisk Landsforening, hedder Kim Qvist. Han oplyser, at fonden gerne vil nå at rejse 35 millioner kroner inden udgangen af januar 2018, og at der udbydes aktier indtil den 31. januar. - Men vi er allerede nu på udkig efter egnede ejendomme og landmænd, der kan drive dem. Og, vi har en liste over konkrete ejendomme, som vi nu begynder at realitetsbehandle, siger Kim Qvist. Du kan læse mere om fonden og muligheden for at købe aktier på www.jordbrugsfond.dk.

VIDEO: SÅDAN BRØDFØDER ØKOLOGIEN VERDENS FATTIGE

Foto: Peter Nordholm

”Får vi mere økologisk landbrug, så kan vi ikke brødføde verden, fordi der dyrkes mindre på økologiske marker end på konventionelle”. Det argument hører du ofte i landbrugsdebatten. Det er dog en logik, som ikke gælder

20 ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

de steder i verden, hvor man virkelig mangler mad. Ikke mindst i Østafrika, hvor Økologisk Landsforening (ØLF) arbejder med at overføre økologisk knowhow til de fattige småbønder, som regionen desværre er så rig på.

- De økologiske landbrugsmetoder er med til at øge udbytterne markant. Det har vi set i vores mangeårige udviklingsarbejde i flere lande i Østafrika. Det handler blandt andet om plantedække og dyrkningssystemer, der beskytter jorden mod tørke og erosion. Det handler også om bæredygtig håndtering og brug af lokale ressourcer, siger Per Rasmussen, ØLF's internationale konsulent. Du kan nu se et helt konkret eksempel på, hvordan metoderne fungerer i praksis. I en nyproduceret video møder du Per Rasmussen i felten i Østafrika. Her besøger han en af de landbrugsgrupper, der har taget økologien til sig - og fået mere mad på bordet. Du kan se videoen på syv minutter via tinyurl.com/Ugandaokovideo. Du møder den samme landbrugsgruppe i temaet om økologi i Uganda, magasinet Økologisk bragte i foråret 2017. I magasinet finder du blandt andet også en grafik, der viser, hvordan det konkrete landbrug bruger de økologiske metoder. Tjek tinyurl.com/Ugandatema.


ANNONCE


CREMEN, DER GØR DIN DAG (og hud!) ENDNU BEDRE Er du på udkig efter en ny, mild dagcreme, som tager sig kærligt af din hud, uden at du skal bekymre dig om unødvendige indholdsstoffer, er Mellisa Dagcreme med morgenfrue det helt rette valg. Du får nemlig nogle af naturens bedste ingredienser og en sund og stærk hud i balance.

Arnica og hestekastanje

Gør blodkar mindre synlige

Abrikos og hyld

Virker antiinflammatorisk

Karsprængninger gør din hudtone ujævn og gør dig rødmosset at se på, så ud over at du bør være ekstra varsom med din hud i vind og vejr, vil en dagcreme som den her være en god hjælp. Årsagen er ingredienser som arnica og hestekastanje, der har en dokumenteret evne til at trække de små blodkar sammen, så blodsprængninger bliver mindre synlige.

Har du en særligt sensitiv hud med tendens til at slå ud og blive rød og betændt, sørger abrikos og hyld for at dagcremen også har en antibakteriel og antiinflammatorisk effekt, så din hud bliver beroliget, helet og godt beskyttet mod udefrakommende bakterier.

Gulerod og grøn te

Morgenfrue

Modvirker hudens ældningsproces

Stimulerer hudens forsvar

Bekymrer du dig om rynkedannelse, kan du glæde dig over, at Mellisa Dagcreme indeholder effektive ingredienser, som modvirker for tidlig hudældning – nemlig gulerod og grøn te. Gulerod er rig på pro-vitamin A, og grøn te har et højt indhold af naturlig C-vitamin og antioxidanter, som er dine hudcellers bedste værn mod skader fra frie radikaler, og som virker opstrammende på hudens væv.

Som stjerneingrediens i dagcremen sørger morgenfrue for at stimulere din huds forsvar og fremme hudens reparations- og helingsproces. Morgenfrue virker også beroligende og fremmer hudens fugtbarriere, hvilket især er alfa og omega for en sund og velafbalanceret hud.


ANNONCE

Husk Mellisa hudpleje er komplet fri for parabener, kemikalier og hormonforstyrrende stoffer.

Aloe vera og kamille

Lindrer sart hud

Døjer du med en sar t, tør og irriteret hud, er den her dagcreme en lindrende gave takket være blandt andet aloe vera og kamille. Aloe vera er desuden nyttig til uren hud og eksem og en fremragende naturlig fugtighedsgiver.

Mellisa Dagcreme Morgenfrue, 50 ml, 179 kr. Fås på matas.dk

Forhandles i Matas og Helsekostbutikker


Foto: Colourbox I økologiske citrusplantager sætter man mariehøns ind som biologisk bekæmpelse af navnlig bladlus. I konventionelle plantager er mariehøns ligegyldige. I stedet bruges et stort udvalg af sprøjtegifte mod både skadedyr og svampesygdomme.

FØDEVARESTYRELSEN SLÆKKER PÅ PESTICIDTEST Citroner er blandt de allermest sprøjtede konventionelle afgrøder. Alligevel har Fødevarestyrelsens pesticidkontrol de seneste år skåret kraftigt ned på antallet af konventionelle citroner, der tjekkes for giftrester. TEKST: Peter Nordholm Andersen

Måske er du blandt den stigende del af danskere, der vælger økologiske citroner? Ikke mindst, når du vil rive skrællen i en kage eller bruge den gule skræl til at pifte smagen op i en hjemmelavet koldskål eller marmelade?

24

ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

De økologiske citroner er et godt valg, hvis du vil undgå rester af sprøjtegifte. Det fremgår med al tydelighed af den seneste udgave af en rapport fra den danske pesticidkontrol, som Fødevarestyrelsen udgiver årligt.

Konventionelle citroner er nemlig ikke kun rige på C-vitaminer. Der var også rester af sprøjtegifte på hele 94,5 procent af de citroner, der er testet i perioden 2010-2016. Der blev i gennemsnit fundet lidt mere end 2,5


BAG OM CITRONER

Selvfølgelig skal Fødevarestyrelsen kontrollere det her, men det er, desværre, næsten indlysende, at der er pesticidrester i konventionelle citroner. Sa mit rad er: Køb de økologiske.

ANTAL AF PRØVER I CITRONER 160 140 120 100

- Rikke Lundsgaard, landbrugspolitisk radgiver hos DN

80 60 40 20

forskellige aktivstoffer på citronerne med fund af sprøjtegifte. Dermed er citroner – ligesom andre citrusfrugter – helt oppe i toppen af skalaen, når det drejer sig om de mest pesticid-tunge afgrøder fra danske supermarkeder. Alligevel er kontrollen med citronerne slækket kraftigt siden 2013. Magasinet Økologisk har nærstuderet tallene fra den danske pesticidkontrol i årsrapporterne fra 2010 til 2016. I årene 2010-2013 blev 52-56 partier af konventionelle citroner årligt tjekket for pesticidrester. I 2014 faldt antallet til 17. I 2015 til tre. Og i den seneste rapport fra 2016 blev der blot lavet to test af konventionelle citroner. STYRELSEN SVIGTER SIN OPGAVE Det store fald i antallet af prøver er til trods for, at nøgleopgaven med pesticidkontrollen er: ”At undersøge flest fødevarer inden for de grupper, hvor sandsynligheden for fund … er størst”, som det står i 2016-rapporten. Rikke Lundsgaard er ansat som landbrugspolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening, som for nylig har stået bag ”Et sprøjtefrit Danmark”. En kampagne med skarpt fokus på at reducere mængderne af sprøjtegifte i danskernes daglige kost. - Det er rigtig uheldigt, og Fødevarestyrelsen svigter sin opgave, når de skærer så meget ned i antallet af prøver. Citroner bliver brugt rigtig meget i de danske køkkener: Vi bruger skiver af citron i en kande vand, eller vi river skrællen i en kage. Det er en kilde til rigtig mange pesticider. Men helt ærligt: Selvfølgelig skal Fødevarestyrelsen kontrollere det her,

0

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Konventionelle

2016 Økologiske

ANTAL AF PESTICIDFUND I CITRONER 60 50 40 30 20 10 0 2010

2011

2012

2013

2014

2015

Konventionelle

men det er – desværre – næsten indlysende, at der er pesticidrester i konventionelle citroner. Så mit råd er: Køb de økologiske, lyder det fra Rikke Lundsgaard. FORSKER ER BEKYMRET Lisbeth E. Knudsen er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Hun er enig med Rikke Lundsgaard – det er uheldigt, at resterne af sprøjtegifte ikke testes på flere partier citroner. - Det er vigtigt, at man som forbruger er op-

LÆS MERE OM RESTER AF SPRØJTEGIFTE I CITRONER På side 46 kan du se sammentællingen af giftfund i citroner fra 2010 til 2016. I den periode blev i alt 236 konventionelle citroner testet, og Fødevarestyrelsen gjorde 565 fund af i alt 29 forskellige aktivstoffer. I samme periode lavede styrelsen sideløbende i alt 28 test af økologiske citroner – og her blev der ikke gjort et eneste fund af sprøjtegift-rester.

2016 Økologiske

lyst om kilderne til pesticider, så man selv kan vælge. Derfor er det nødvendigt med kontrol af kvaliteten af vores fødevarer fra Fødevarestyrelsen. I sidste ende er det dog leverandørernes ansvar. Jeg synes, at det er urimeligt at pålægge myndighederne at holde øje. Det må være sådan, at kun sunde produkter markedsføres, siger Lisbeth E. Knudsen. Hun er navnlig betænkelig i forhold til insektgiften chlorpyrifos, som blandt andet er mistænkt for at give skader i hjernen under de tidligste stadier i fostertilstanden. Fødevarestyrelsen gør generelt mange fund af chlorpyrifos i citrusfrugter. For eksempel undersøgte styrelsen 236 konventionelle citroner i perioden 2010 til 2016, og her gjorde man 102 fund af insektgiften. Med andre ord fandt Fødevarestyrelsen rester af insektgiften i over 43 procent af samtlige testede citroner fra konventionelle produktioner. ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

25


BAG OM CITRONER

TOP 9 Hvilke råvarer leverer flest sprøjtegifte? Her ser du procentdelen af det samlede indtag af sprøjtegifte, de enkelte råvarer leverer i danskernes kost.

1. ÆBLER: 30 % 2. HVEDEMEL: 11 % 3. TOMATER: 8 % 4. PÆRER: 7% 5. RØDVIN: 6% 6. VINDRUER: 6 % 7. SALAT: 3% 8. KARTOFLER: 3 % 9. AGURKER: 3 % Listen er lavet ved at sammenholde den gennemsnitlige mængde, vi spiser af en råvare, med antallet af og koncentrationerne af sprøjtegifte, Fødevarestyrelsen har fundet i de enkelte råvarer. Kilde: DTU-rapporten “Pesticide Residues Results from the period 2004–2011”.

- Der bør være særlig opmærksomhed omkring de gravide og udsættelse i fostertilstanden af både chlorpyrifos og andre pesticider. Udsættelser er sat i relation til øget risiko for skader på nerve-, immun- og reproduktionssystem hos børnene, og skaderne viser sig senere i livet, siger Lisbeth E. Knudsen. Hun påpeger også, at vores fødevaremyndighed kun sammenligner målte koncentrationer med grænseværdier for enkeltstoffer. Citroner bliver eksempelvis ikke kontrolleret for eventuelle krydseffekter mellem de op til 29 forskellige sprøjtegiftrester, Fødevarestyrelsen har fundet i dem fra 2010 til 2016. - Styrelsen kan derfor ikke være sikker på eventuelle cocktaileffekter ved udsættelse for mange stoffer fra flere kilder, siger hun. DTU: VI HAR SKIFTET FOKUS Susan Strange Hermann er akademisk medarbejder i Forskningsgruppen for Kemisk Fødevareanalyse under DTU Fødevareinstituttet. Instituttet rådgiver Fødevarestyrelsen i, hvordan de skruer den såkaldte kontrolplan

26 ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

Foto: ØLF Æbler er suverænt den afgrøde, der forsyner danskerne med flest rester af sprøjtegifte. Næsten en tredjedel af alle de rester, vi indtager, stammer fra æblerne. Det skyldes, at æbler sprøjtes hyppigt, især i udlandet, og at vi spiser mange af dem året rundt.

sammen. Altså hvilke afgrøder, Fødevarestyrelsen bør lægge mest vægt på, når de skal testes for rester af sprøjtegifte. Susan Strange Hermann bekræfter, at der siden 2013 ”er sket et skifte i, hvordan Fødevarestyrelsen prioriterer prøverne” af forskellige afgrøder. Det er et skifte, der er foretaget på baggrund af rådgivning fra DTU. Susan Strange Hermann bekræfter også, at der generelt lægges vægt på at udtage prøver af frugt og grønt, hvor der er god sandsynlighed for at finde rester og eventuelle overskridelser af det tilladte indhold af pesticidrester for den enkelte afgrøde. - Men i 2013/2014 besluttede vi imidlertid også at lægge vægt på at udtage prøvetyper, som bidrager væsentligt til danskernes indtag af pesticidrester. En stor analyse af vores data i perioden 1998-2011 viste, at over 95 procent af danskernes pesticidindtag stammer fra 25 prøvetyper. Råvarer, som danskerne spiser meget af, og hvor der er mange fund af rester i, vil være at finde blandt disse prøvetyper. Det er for eksempel æbler, hvedemel og tomater.

CITRONER ER IKKE PÅ TOPLISTEN Susan Strange Hermann forklarer, at "citroner ikke er med på listen over fødevarer, der bidrager væsentligt til danskernes indtag af pesticidrester". Hovedparten af prøverne af frugt og grønt i 2016 udgøres i stedet af de 25 prøvetyper i toppen af listen. Når citroner testes, så laver fagfolkene i Fødevarestyrelsens laboratorie i Ringsted en pulp af både skræl og frugtkød. Pulpen bliver så undersøgt for pesticidrester. - Selv om vi relativt hyppigt finder restindhold af pesticider i konventionelle citroner, så indtages skrællen typisk ikke. Vi antager, at typisk 90 procent af restindholdet findes i skrællen. Og bruger man skrællen, så indtages den samlet set i små mængder, siger Susan Strange Hermann og understreger, at næsten alle fund er under grænseværdierne. Hun oplyser også, at afgrøder som citroner, der altså ”ikke bidrager væsentligt til danskernes indtag af pesticidrester”, stadig vil være med på kontrolplanen. Men fortsat i et reduceret antal af prøver i forhold til tidligere.


Økovejen.dk er dit økologiske og miljøvenlige

online supermarked

alphanova bebe kropspleje

ndbørster kompostbare ta ,-

flere varianter fra 79,-

2-pak kun 89

økologisk og biodynamisk saft og juice

frugt og grønt til døren

kompostbart tandkru s

flere varianter 65,-

til den søde tand

dansk, økologisk mel

Økovejen.dk - dagligvarer med holdning

Vi hos Økovejen, elsker vores verden og Moder Natur. Vi tror på, at naturen ikke har godt af plastikaffald, der flyder overalt og vi tror på at vi kan gøre en forskel. Derfor kan du KUN finde produkter der er økologiske, biodynamiske og miljøvenlige på Økovejen.dk. Det er derfor vi siger, ”dagligvarer med holdning”.

✓️ Levering til døren i hele Danmark ✓️100% økologisk og bæredygtigt ✓️ Ingen minimumsordre ✓️Altid friske grøntsager og frugter

ANNONCE


NYT OM BØGER

MADBØGER, DU BØR LÆSE - OG SE Vi gør klimaet en tjeneste ved at spise færre bøffer. Og når vi gør det, kan vi jo sørge for, at vores kød kommer fra dyr, som har haft et godt liv, og at tilberedningen er lækker. Det kan du finde masser af gode råd om i Kød – en grundkogebog af madskribent Helle Brønnum og slagtermester Jens Slagter, også kendt som øko-slagteren på Kultorvet i København. Udover opskrifterne får læseren en kyndig indføring i udstyr og utraditionelle udskæringer. 329,95 kr., 250 s., Fadl’s Forlag. Kan man overhovedet lave lækre kager og desserter helt uden æg, smør eller fløde? Ja, selvfølgelig, lyder svaret i Vegansk til den søde tand – en dessertbog med 75 opskrifter. Kagerne gør tilværelsen lidt sødere på vegansk vis og varierer i sværhedsgrad fra simple romkugler til en overdådig lagkage i fem lag. Forfatteren er Christine Bonde, som er blogger og bachelor i Global Nutrition and Health. Den veganske dessertbog udgives 14. januar 2018. 329,95 kr., 250 s., Fadl’s Forlag. Hæld grønt i glasset! Sådan er mottoet i juice- og smoothiemester Mads Bos Verdens grønneste juicer og smoothies. Ifølge forfatteren er de flydende grøntsager gode for både vægt, blodtryk, blodsukker, kroniske smerter og dit humør. Fælles for opskrifterne er, at de ikke indeholder nogen af de frugter, der traditionelt bliver brugt til at give sødme, så som æbler, pærer og bananer. 199 kr., 128 s., High on life.

SÆSONENS BOG Christel Pixi er DJ med et entusiastisk forhold til kager. Den glæde siver også ud i hendes Instagram-profil med næsten 6000 følgere. I Pixi bager grønne kager har hun sammen med Aarstidernes Søren Ejlersen og fotograf Ditte Ingemann kreeret 45 opskrifter: Skærekager, tærter, cookies og andre gode sager, hvor nogle af ingredienserne er grøntsager, frugter, bær og nødder. 249,95 kr., 200 sider, People’s Press.

TRE SPØRGSMÅL TIL CHRISTEL PIXI HVORFOR ER PASTINAK GODT I EN KAGE? Pastinak giver en fantastisk konsistens. Gulerødder gør noget af det samme i en gulerodskage, men pastinak giver samtidig en dejlig mild eftersmag. En anden god grøntsag i nogle kager kan være rødbede. Chokobedekage er en fantastisk ting. Først laver du dej til en chokoladekage med meget mørk chokolade: Der skal være 70-80 procent kakaobønner i chokoladen. Derefter blander du pureret rødbede i dejen, inden du bager den. Chokolade- og rødbedesmagene går perfekt sammen. ER GRØNNE KAGER SUNDE? Nej, nej. Selv om du bager med frugt, grønt-

28 ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

sager og nødder, er det stadig kager. De er lavet til nydelse, ikke til at give næring som mad. Men sådan noget som farvestoffer og andre kunstige stoffer bruger jeg slet ikke. Og under alle omstændigheder er det klart bedst at bruge økologiske råvarer. Kagen smager simpelthen bedre, når for eksempel æg, mel og smør er økologisk. Økologisk smør giver en dybere smag end det konventionelle, de økologiske æggeblommer giver en flottere farve, og det samme gør det økologiske mel, fordi det ikke er bleget. HVORNÅR PÅ EN VINTERDAG ER DET SÆRLIGT GODT MED EN KAGE? Svært spørgsmål. Hele tiden? Ha, ha! Nej,

jeg kan nu især godt lide et stykke kage om eftermiddagen. Det er så hyggeligt, efter man har været på arbejde eller lavet noget andet. Men det er også hyggeligt med et stykke kage efter aftensmaden. Jeg synes dog ikke, at det både skal være om eftermiddagen og om aftenen, så bliver det for meget. Egentlig er min ynglingskage wienerbrødsstang med mandelsplitter, remonce og alt det andet gode. Men selv om jeg har prøvet at bage den i årevis, er det endnu ikke lykkedes mig at lave den godt nok selv. Så lige netop den kage er jeg nødt til at gå ud og købe. Ellers bager jeg næsten alle slags kager selv. Mest om aftenen, og uanset hvornår kagerne bliver spist.


OPSKRIFT FRA SÆSONENS BOG

Spicy pastinakkage DEJ 3 mellemstore pastinakker 200 g hvedemel eller speltmel 2 tsk. bagepulver 1 tsk. stødt kanel ½ stødt ingefær 1 knivspids fint salt 4 æg 1,5 dl honning 1,5 dl smagsneutral rapsolie Kornene af 1 vaniljestang Revet skal af 1 citron TOPPING 200 g græsk yoghurt 2 spsk. ahornsirup eller honning Saften af 1 citron 125 g hasselnødder Revet skal af 1 citron

Forvarm ovnen til 175 grader. Smør en springform med smør og beklæd bunden med bagepapir. Skræl pastinakkerne, riv dem groft, og sæt dem til side. Sigt hvedemel, bagepulver, kanel, ingefær, nelliker og salt sammen i en lille skål, og sæt den til side. Pisk æggene i en stor skål, indtil de er lyse og ensartede. Tilsæt honning og rapsolie, og pisk til du har en ensartet masse. Flæk vaniljestangen på langs, skrab kornene ud, og pisk dem sammen med æggemassen, indtil det hele er godt blandet. Bland nu dine revne pastinakker i, riv skallen af citronen ned i massen og bland godt. Vend de tørre ingredienser ned i massen med en ske eller spatel til det lige akkurat er blandet, og alle tørre lommer er væk. Hæld dejen i den smurte springform, og bag kagen i ovnen i 40–45 minutter ved de 175 grader.

Skift evt. citron ud med appelsin og nelliker med kardemomme. Hasselnødder kan erstattes med valnødder eller mandler. Og vil du undgå hvede, kan hvedemelet også erstattes. Du kan også pynte med klassisk glasur, det er rigtig lækkert.

Kig til kagen efter 40 minutter. Stik en tandstik ned i midten. Hvis der hænger dej ved, så bag kagen i yderligere 5 minutter og tjek igen. Når der ikke hænger dej ved tandstikken, er kagen færdig. Tag kagen ud, og lad den køle helt af, inden du pynter den med toppingen. TOPPING Bland græsk yoghurt med ahornsirup og saft fra citronen, indtil det hele er jævnt mikset sammen. Sæt til side. Rist hasselnødderne på en tør pande, indtil de er let gyldne, og dit køkken dufter skønt af nødder. Tag dem af varmen, hak dem groft, og lad dem køle af. Når kagen og nødderne er kolde, hælder du toppingen ud over kagen og pynter med hasselnødder og revet citronskal. ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

29

Foto: Ditte Ingemann


Projekt folder de bitre smage ud Projektet BitterSund dyrker smagen af bitre sorter af kål og rodfrugter. Dem er der flere fordele ved. Indtager man 500 gram kål og rodfrugter om dagen, er det et effektivt middel til at mindske symptomerne af type II diabetes. Og så kan stærkt smagende sorter af savojkål, majroer og andre bitre sorter af grøntsager være med til at løfte vores smagsoplevelser i grøntsagsverdenen.

TEKST: Peter Nordholm Andersen // FOTO: Hans Christian Jacobsen


SUNDHED OG ØKOLOGI


udbredes, så danskerne får mulighed for et øget udbud af de mere bitre sorter. Men de bitre sorter har det ikke nemt på grøntsagsmarkedet. Forbrugere, indkøbschefer, kokke, landmænd, ja, os alle i hele værdikæden, har igennem mange år efterspurgt mere søde sorter af gulerødder, pastinak og spidskål. Sorter, der har været mere spiselige, men tilsyneladende knap så sunde. Målet med BitterSund er derfor, at vi skal have bitre, stærkt smagende sorter af savojkål, majroer og andet grønt ud på butikshylderne og ind i danskernes maver og hjerter.

Dorrit Andersen løfter det hvide fibernet til side. På den midtjyske hedejord strækker nogle få rækker savojkål deres saftspændte blade op mod efterårshimlens lys. Som så mange andre dage i den vejrmæssigt ustabile 2017-sæson har det regnet. Store, tunge regndråber har lagt sig til rette på savojkålenes blade. I det sekund, Dorrit Andersen griber fat i en af planterne, springer dråberne i zig-zakmønstre hen over de mørkegrønne blades labyrintagtige kraterlandskab. For det utrænede øje ligner planterne helt almindelig savojkål, der kan købes i ethvert supermarked. Men det er det ikke. Her i grøntsagsproducenten Månssons demonstrationshave bliver der i 2017 nemlig dyrket en stærkt smagende sort af ikke bare savojkål, men også pastinak og spidskål. Fibernettet vidner om, at de dyrkes økologisk. Uden pesticider. - Hvis vi kan få dokumenteret de sundhedsgavnlige effekter og hjælpe blandt andet sukkersygepatienter ved at dyrke de mere bitre sorter, så er vi kommet langt. Derfor er vi gået med i projektet. Som grøntsagsproducent har vi naturligvis også en stor interesse, hvis de her sorter en dag viser sig at vinde frem, siger Dorrit Andersen.

32 ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

BITRE SORTER KAN LØFTE SMAGEN Månsson er en af parterne i det tre-et-halvtårige projekt BitterSund, der er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug og Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet. Med i BitterSund er også Aarhus Universitet, Økologisk Landsforening, Aarstiderne, Regionshospitalet Randers og Københavns Universitet. Den korte projekttitel antyder en meget længere historie om, at de bitre sorter kan være sundere end de sødere. Den kobling lod sig ane i projektet MaxVeg, der blev afsluttet i 2015: MaxVeg viste, at et højt indtag af grove grøntsager havde en markant virkning på vægttab og faktorer relateret til type II diabetes. For grøntsager med et højt indhold af bitre smagsstoffer var der ofte en yderligere virkning på flere parametre, ikke mindst vedrørende fordelingen af fedt på kroppen. Det fundament bygger BitterSund videre på, fordi ”effekterne er så markante, at grøntsagerne med bitre indholdsstoffer allerede efterspørges af avlere og forbrugere”, som det hedder i projekts drejebog, eller projektbeskrivelsen, som det hedder i fagsprog. Her står også, at målet er, at de bitre sorter skal

OVER 50 SORTER TESTET I MARK OG MUNDE Projektet strækker sig altså hele vejen fra første spire i marken til den færdige ret hos både sukkersygepatienter og helt raske danskere. BitterSund tager udgangspunkt i de stærkt smagende sorter, en del af dem gamle sorter, der får nyt liv på de økologiske marker. Men de stærkere smagende sorter skal blandt andet også ud at stå deres prøve som basisvarer i et hospitalskøkken, der er omlagt til økologi. Sideløbende skal smagseksperterne i et såkaldt sensorisk panel detaljeret beskrive nuancer af sorternes sensoriske kvalitet, herunder smag. Fokus i BitterSunds første år i 2016 var at afprøve en række kål- og rodfrugtsorter, dels nye og dels ældre fra nordisk genbank, NordGen, på økologiske marker. Sorter af savojkål med navne som Smaragd, Winter Fürst 2 og Labol NGB blev testet for dyrkningsegenskaber og smag. Dertil kom forskellige sorter af blom-, grøn- spids-, rød- og rosenkål, majroer, pastinak, persillerod, rødbeder og gulerod. Ud af de i alt mere end 50 sorter blev der i 2017 testet en sød og en mere bitter sort af henholdsvis savojkål, spidskål og pastinak i tre økologiske landbrug med forskellige jordbundsforhold. Hos Månsson med de sandede jorde og på mere tunge jorde hos Aarstiderne i Barritskov i Østjylland og hos Aarhus Universitets forskningscenter på Fyn. Årets høst af de bitre sorter fra de tre jordtyper gik hovedsagelig til køkkenerne under Regionshospitalet Randers, men en del af dem blev altså også undersøgt af et sensorisk panel. Det er testpersoner med særligt udviklede smagsevner, der har testet grøntsagssorterne. Desuden vil det blive undersøgt, hvordan sorternes smag bliver påvirket af de tre forskellige dyrkningssteder – det, der kaldes terroir.


SUNDHED OG ØKOLOGI

KOBLING MELLEM SUNDHED OG ØKOLOGI Else Torp Christensen er tovholder for projektet hos Økologisk Landsforening. Hun har erfaring med projekter, der på tværs af værdikæden kan bane vej for mere økologi, og hun forklarer, at BitterSund sprudler af spændende perspektiver. Ikke bare set i forhold til den økologiske produktion, men også i forhold til den offentlige omlægning til økologisk kost, der blandt andet har taget fart ude i landets hospitalskøkkener. - Økologiske landmænd kan naturligvis ikke tage patent på at dyrke sorterne, men meget tyder på, at de er forholdsvis nemme at dyrke økologisk, og der findes allerede en række grøntsagssorter, der kun dyrkes hos økologiske producenter. De mere bitre grøntsager kan rykke ind og supplere kødet i de offentlige køkkener. Alle grøntsagerne i projektet er helt basale i det økologiske køkken. Jo flere grøntsager og mindre kød, jo billigere kost, desto mere økologi er der plads til i budgettet, siger Else Torp Christensen. Hun oplyser også, at jo mere vi får dokumenteret effekten af at spise grøntsager i forhold til sundheden, desto større incitament kan det give til at omlægge landets køkkener til økologi. Navnlig ude i de offentlige storkøkkener i kommuner og regioner. - På den måde kan vi få økologi og sundhed koblet, fastslår Else Torp Christensen. For ud over udviklingspotentialerne for den økologiske branche og omstilling, er der også spændende potentialer for folkesundheden.

Folg med i BitterSunds resultater Du kan dykke dybere ned i projektet og deltagernes baggrund på www.bittersund.dk. Her vil nøgleresultaterne også blive offentliggjort, når de begynder at tikke ind i 2018. I projektets drejebog forventes det, at indtager danskerne 200 gram sunde og bitre grøntsager 250 dage om året, så vil samfundet årligt kunne spare cirka en milliard kroner i forhold til medicin og behandling af type II diabetes og hjertekarsygdomme. KRAFTIG SMAG I MUNDEN HELE DAGEN Mona Carøe er cheføkonoma hos storkøkkenerne under Randers Regionshospital. Hospitalets køkkener har været blandt frontløberne i at lægge om til økologi. Ved at holde stramt fokus på mere grønt, mindre kød, at lave meget mere fra bunden samt reducere madspild er det lykkedes at få Det Økologiske Spisemærke i guld. Mærket garanterer min. 90 procents økologi i de daglige måltider, der forlader køkkenet. Og den markante omlægning er vel at mærke sket inden for samme budget. Derfor lå det også til højrebenet, at de blev en af deltagerne i BitterSund. Mona Carøe forklarer, at de først afprøvede projektets sorter af eksempelvis majroer grundigt i køkkenet. De undersøgte blandt andet, hvordan konsistensen af dem blev, når man bagte, stegte, kogte dem – eller spiste dem rå. I den proces har hun blandt andet hæftet sig ved den høje kvalitet i de produkter, de har fået leveret.

Hun betegner eksempelvis savojkålene som ”utroligt sprøde og lækre”. For fagfolkene i hospitalskøkkenet krævede de stærkere smagende, mere bitre sorter naturligvis tilpasninger i menuerne. Cheføkonomaen oplyser dog, at de ret hurtigt begyndte at bruge de nye sorter i den almindelige, daglige produktion. Efter skiftet i råvarernes smagsintensitet har de ikke oplevet reaktioner fra hverken kunderne i kantinen eller i forhold til patientmaden. - Generelt har vores kunder og patienter slet ikke lagt mærke til det. Men vi kan nu godt smage forskel. En dag prøvede jeg selv at spise 500 gram blandede bitre grøntsager. Det var lige som at spise rå løg – jeg havde smagen af det i munden hele dagen, siger Mona Carøe. Hun oplyser, at hospitalets køkkenfagfolk nu er ved at udvikle opskrifter, der svarer på det relevante spørgsmål: Hvordan får vi diabetespatienterne til at spise de mere bitre sorter? I første omgang skal opskrifterne bruges internt i hospitalets køkkener, men på længere sigt er det meningen, at de skal bredes ud til en større kreds. - I forhold til det, at de er sundere, så håber vi, at der kommer langt flere sorter ud i detailhandlen. Vi er vant til at få de mere søde

Dorrit Andersen løfter fibernettet væk fra kålen i demonstrationshaven hos grøntsagsproducenten Månsson. Nettet er et konkret eksempel på, hvordan grøntsager kan dyrkes uden brug af pesticider. Projektet BitterSund, Månsson er med i, ser nærmere på de sundhedsgavnlige effekter af at spise kål og rodfrugter - flere af dem sorter med en mere bitter smag, end danskerne er vant til.

ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

33


specielle sennepsagtige eller mere bitre smage – og fået inspiration til, hvordan den kan bruges i køkkenet, siger Svend Daverkosen.

sorter, for eksempel af gulerødder, men fremover skal vi lære at tænke på en anden måde, siger Mona Carøe. ÆBLESKIVER MED GRØNKÅL Også hos Aarstiderne – som du kender for deres grønt- og måltidskasser – har smagsløgene været i sving. Selv om grøntsagerne i relation til projektet bliver leveret til Regionshospitalet Randers, så er det nu ikke kun diabetes-patienter, der er målgruppe for BitterSund. Det er sådan set alle danske forbrugere, og en del af dem er allerede kunder hos Aarstiderne. Projektets ankerperson hos Aarstiderne er Svend Daverkosen. Han forklarer, at man ligesom hos Månsson har lavet kontrollerede markforsøg med spidskål, savojkål og pastinak som en del af projektets fælles platform. Derudover har Aarstiderne haft en mere specifik opgave i projektet, nemlig at undersøge smagen af andre bittertsmagende grøntsager og komme med ideer til hvilke opskrifter, man kan lave med dem på ingredienslisten. Helt konkret har det ført til, at de, med held, har afprøvet en opskrift på æbleskiver med en stor mængde grønkål i dejen samt en rødgrød lavet på en stor andel rødkål. De mere bitre sorter fra BitterSund har været testet på den såkaldte Smagsmark hos Aarstiderne i Barritskov – ved siden af de andre op mod 200 afgrøder, der måske en dag vil finde fodfæste på grøntsagsmarkedet. Sorterne fra Smagsmarken testes løbende af Aarstidernes kokke. Falder en sort i deres smag, er næste skridt at få dem dyrket ude hos en

34 ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

af virksomhedens faste leverandører. Nogle af varianterne bliver grebet med det samme og er kun få måneder undervejs, andre bruger flere år, før de finder bredt rodfæste i Aarstidernes madunivers. FORELSKET I ASIATISKE BLADKÅL Svend Daverkosen havde egentlig ventet, at de i løbet af projektet ville blive udsat for de ultimativt voldsomt bitre smage, der straks ville få dem til at sige ”addd!” og rynke på næsen. Sådan har det nu langtfra været. - Vi har jo interesseret os for emnet i årevis, og for os har der ingen chokerende smage været i forhold til de smage, vi allerede kender til. Tværtimod. Er du glad for grøntsager, så kan du sagtens spise de her bitterstoffer. Ok, du skal nok ikke lige tage en overmoden, storbladet savojkål og spise den rå, for så smager den meget bittert. Men sætter du noget varme på og sammensætter den bitre smag med andre smagsstoffer, så har du nogle fine kontraster i en ret, forklarer Svend Daverkosen. Han mener, at der er gode potentialer for, at de mere bitre stoffer finder vej til danskernes køkkenborde. Han nævner rucola som et eksempel på en salat, som mange ville have rynket på næsen af for få år siden. Nu er salatens specielle, ret skarpe smagsnoter almindelige i vores kost. - Det er ligesom med bladkål fra Asien, som jeg selv er fuldkommen forelsket i. Rigtig mange danskere rejser til eksempelvis Thailand, hvor de prøver nogle af grøntsagerne, og når de kommer hjem, har de vænnet sig til de lidt

FREMAD MED PLANTERNE! Så spørger du Svend Daverkosen, er jorden gødet for, at BitterSund kommer i mål med den helt store, overordnede vision for folkesundheden. Altså at både sukkersygepatienter og helt raske danskere spiser sig sundere i en stor mængde kål og rodfrugter. Hver dag. Eller som Svend Daverkosen siger det: - Målet er at gøre det sjovere, mere spændende og langt mere tilgængeligt at få en bred, nuanceret daglig smagsoplevelse baseret på langt flere grøntsager og andre planter hver dag. Så fremad med oplevelsen og planterne! Hvor meget af den vision, der er blevet til virkelighed, er vi klogere på, når projektet slutter i sommeren 2019. I løbet af 2018 vil resultaterne af testene fra 2017-dyrkningssæsonen, fra hospitalskøkkerne og det sensoriske panel blive videnskabeligt valideret. Derefter vil testresultaterne blive offentliggjort. Aarstiderne tager dog så småt hul på visionerne, inden projektets slutrapport er skrevet. Nogle af de bittertsmagende sorter fra projektet kommer med i Aarstidernes Pioneer-kasse i sommeren 2018. En kasse, der med Svend Daverkosens ord er for ”de lidt mere dristige” af virksomhedens kunder. Han forklarer, at de så vil gøre et ekstra nummer ud af at spørge til kundernes oplevelse af produkterne. Det kan være i form af spørgeskemaer eller ved at bede dem skrive tilbage til Aarstiderne. - Vi håber, at de erfaringer, vi gør med kassen, kan bredes ud til en større gruppe en dag. For et større indtag af kål og rodfrugter har en uomtvistelig, positiv effekt.

Projektet er bl.a. støttet af midler fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram under Fødevareministeriet.


SUNDHED OG ØKOLOGI

VIDSTE DU AT ... 500 g. grove, nordiske og bitre grøntsager om dagen ?

Frøene stammer fra Nordisk Genbank og andre frøkilder

Kål og rodfrugter dyrkes på tre jordtyper hos: - Aarstiderne i Barritskov - Månsson i Brande - AU FOOD i Årslev

De bitre grøntsagers egenthed, håndtering og tilberedning vurderes hos private forbrugere

Opskrift

Vi undersøger, hvordan dyrkningsstedet påvirker afgrødens sensoriske

Foodservice-sektoren udvikler og afprøver opskrifter med de bitre grøntsager med savoyk

ål

....... ............ ....... ............

De bitre grøntsager efterspørges allerede af avlere og forbrugere

ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

35


ØKOLOGISK UNDERSØGER

Vi vil genoptage produktionen, fordi vi vurderer, at der hos vores industrikunder er en stigende efterspørgsel pa lokalt producerede økologiske ravarer. Vi ser ikke den samme efterspørgsel i butikkerne, hvor kunderne har vænnet sig til at købe importeret økologisk rørsukker. - Claus Nørgaard fra Nordic Sugar, producenten bag Dansukker.

HVORFOR KAN JEG IKKE KØBE DANSK ØKO-SUKKER? Efter 13 års pause vil Nordic Sugar igen begynde at producere sukker af økologiske sukkerroer dyrket i Danmark. Det danske økologiske sukker skal – i første omgang – kun sælges til producenter af sodavand, chokolade og andre søde sager. TEKST: Per Henrik Hansen

Der er næsten ingen grænser for, hvilke danske økologiske varer du kan købe i et almindeligt velassorteret supermarked: Sodavand, marmelade og is, bare for at nævne nogle få i den søde afdeling. Men når det kommer til rent sukker, kigger du forgæves efter teksten Fremstillet i Danmark. Vil du selv lave økologisk syltetøj, må du ty til importeret økologisk rørsukker, oftest sejlet over Atlanterhavet fra Mellemamerika. Hvorfor egentlig det? Det spurgte vi Claus Nørgaard om. Han er chefkonsulent hos Nordic Sugar, producenten bag Dansukker. - Fordi vi vurderer, at der endnu ikke er tilstrækkelig efterspørgsel på dansk økologisk sukker ude i butikkerne, lyder den korte version af chefkonsulentens svar. INDUSTRIEN FÅR ØKO-SUKKERET Faktisk har Nordic Sugar efter 13 års pause planlagt at genoptage produktionen af øko-sukker på sin fabrik i Nykøbing Falster. Det skal ske på basis af roer, som er dyrket og leveret af danske økologiske landmænd. Det var planlagt at genoptage den økologiske produktion i 2017. Men netop som de danske øko-roer var ved at blive forarbejdet

36 ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

til det fineste sukker, blev fabrikken ramt af et omfattende teknisk nedbrud. Derfor er den økologiske produktion desværre udskudt til efter roehøsten i 2018. Når der kommer dansk øko-sukker ud af fabriksanlægget, skal det i første omgang sælges til den økologiske del af fødevareindustrien. Så hvis du om et års tid drikker en økologisk sodavand eller nyder et stykke økologisk chokolade, er det meget muligt, at den søde smag stammer fra roer, som er dyrket på Lolland-Falster. - Vi vil genoptage produktionen, fordi vores sælgere vurderer, at der hos vores industrikunder er en stigende efterspørgsel på lokalt producerede økologiske råvarer. Vi ser ikke den samme efterspørgsel i butikkerne. Det hænger også sammen med, at rundt regnet 80 procent af alt det sukker, vi producerer, bliver solgt til fødevareindustrien, og kun omkring 20 procent går ud til almindelige forbrugere gennem detailhandelen. I butikkerne har kunderne vænnet sig til at købe importeret økologisk rørsukker, mener Claus Nørgaard. VIL UDVIKLE MARKEDET Produktionen af dansk øko-sukker var i

2017 planlagt til ikke at være større, end at industrikunderne havde kunnet aftage det hele. Det er også mere enkelt for Nodic Sugar at sælge store portioner til få kunder, end det vil være at pakke sukkeret i mindre poser, som skal distribueres ud til tusindvis af butikker. Alligevel vil Claus Nørgaard ikke udelukke, at du i løbet af nogle år vil kunne købe dansk økologisk sukker i din lokale butik. - Vi vil gerne udvikle markedet. Og allerede i 2018 bliver vores økologiske produktion væsentligt større end den var planlagt til at være i 2017, tilføjer chefkonsulenten. Sidst Nordic Sugar forsøgte sig med økologisk sukkerproduktion fra danske roer var i årene 1999–2004, men det stoppede på grund af manglende efterspørgsel. - Til sidst måtte vi sælge meget af det økologiske sukker som konventionelt, fordi ingen ville betale ekstra pris for økologimærket, fortæller Claus Nørgaard. Merprisen hænger sammen med, at økologiske landmænd får godt tre gange højere betaling for sine sukkerroer, end hans konventionelle nabo får for sine. Hvilket igen hænger sammen med, at økologisk dyrkning af sukkerroer er forbundet med større usikkerhed og


ØKOLOGISK UNDERSØGER

Foto: Colourbox På Lolland-Falster er der stor produktion af konventionelle sukkerroer. Der er en stor efterspørgsel på økologisk sukker, men det er kun muligt at skaffe økologisk rørsukker fra udlandet. Hvordan kan det være?

mindre udbytter end konventionel dyrkning. MARKERNE RAMT AF DÅRLIGT VEJR Det kan Torben Matthiessen tale med om. Sammen med sin bror Morten driver han økologisk landbrug på Jennelgaard på Falster. De to brødre er blandt dem, der både før og nu har leveret økologiske roer til Nordic Sugar. - I år havde vi rigtig dårlige vejrforhold med

meget regn, og vi manglede den varme og sol, som roerne har brug for. Det betød blandt andet, at en lugerobot, som vi havde lejet, måtte give op i juni, fordi ukrudtet var blevet for kraftigt, fortæller den falsterske landmand. Desuden mangler der fortsat noget teknologisk udvikling, før de nye lugerobotter fungerer optimalt, mener Torben Matthiessen. I stedet for lugerobotten måtte Matthies-

sen-brødrene betale mange penge i arbejdsløn til folk, som gik gennem roemarken og lugede med hakkejern. Resultat: Underskud på roedyrkningen, trods den økologiske merpris. Brødrene Matthiessen har dog ikke givet op. Tværtimod vil de i 2018 mere end fordoble deres areal med økologiske sukkerroer. Det skulle jo også være underligt, hvis vejret to år i træk arter sig lige så dårligt som i 2017.

HVORDAN VIRKER EN LUGEROBOT? Lugerobottens kameraer aflæser, hvor planterne står, og de styrer nogle specielle renseskær ind i rækken, som fjerner ukrudtet helt tæt ved planten. Nogle grønsagsavlerne anvender allerede lugerobotter, og roedyrkerne viser også interesse for teknikken. Robotterne er dog ikke helt klar til roemarkerne endnu. De klarer udmærket at rense roer, som er meget større end ukrudtsplanter. Men i såede marker, hvor ukrudt pibler frem samtidig med roerne, kniber det for kameraerne at skelne roer fra ukrudt, så enten skades roerne for meget, eller ukrudt inde i rækken får lov at overleve.

Foto: Privat

Kilde: Seges

ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

37


Vidste du at … Indien er langt det største producentland af økologisk bomuld? I alt 157.721 indiske producenter står for lidt mere end 2/3 af al den økologiske bomuld, der dyrkes på globalt plan.

Sukkerglade myrer hjælper bomuldsbønder Din T-shirt kan være lavet af gensplejset bomuld, som er dyrket med rundhåndet brug af sprøjtegifte og forarbejdet med giftige kemikalier. Eller den kan være økologisk og produceret med smart hjælp fra naturen. TEKST: Per Henrik Hansen

Når du køber en økologisk T-shirt eller andre stykker tøj i Økologisk Landsforenings webshop, kan du takke indiske myrer med en sød tand for hjælp til at give dig tøj på kroppen. - De økologiske bønder i det nordlige Indien, som vi køber al vores bomuld fra, bruger selvfølgelig ikke de giftige midler, som de ikke-økologiske bomuldsdyrkere sprøjter med. De har andre metoder. For eksempel sprøjter de sukkervand på bomuldsplanterne for at lokke myrer op på dem. Og når myrerne alligevel er deroppe, så æder de også lige de skadelige insekter, der er på planterne. På den måde kan de økologiske bønder beskytte deres bomuldsplanter mod skadedyr uden at bruge gift, fortæller Lars Bech. Han er direktør i tøjfirmaet Neutral, som leverer T-shirts, babybodystockings og andet tøj til foreningens webshop. Flere gange har Lars Bech været i Indien og med egne øjne set, hvordan økologisk bomuld bliver dyrket.

38 ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

MASSER AF GIFT HOS KONVENTIONELLE Anderledes krasbørstigt går det for sig på de konventionelle bomuldsmarker i lande som Indien, Pakistan og USA. Bomuld er en af de mest sprøjtede afgrøder i verden. Det fremgår blandt andet af rapporter fra den store schweiziske bistandsorganisation Helvetas, som har undersøgt, hvordan konventionel bomuld egentlig bliver dyrket. Ifølge Helvetas udgør arealet med bomuld 2,5 procent af verdens samlede landbrugsareal. Men hele 16

procent af verdens insektgifte bliver brugt på de ikke-økologiske bomuldsmarker. Og netop insektgifte har meget store negative følger. Det heftige forbrug af sprøjtegifte rammer ikke bare det lokale dyre- og planteliv samt vandmiljøet omkring markerne. Også de mennesker, der går ude i marken og dyrker bomulden til vores ikke-økologiske tøj, betaler en høj pris. Ikke mindst i lande som Indien, hvor sikkerheden for landarbejderne langtfra altid er sat i system.

MANGE BRANDS MED ØKO-BOMULD Du kan vælge mellem en række forskellige mærker med både børne- og voksentøj, når du vil klæde dig selv og dine kære økologisk. Hos nogle mærker er alt bomuld økologisk. Det drejer sig blandt andet om: AMOV, Dilling Underwear, Freds World by Green Cotton, Green Cotton, KnowledgeCottonApparel, Müsli by Green Cotton, Naturebaby, Neutral, Nudie Jeans, Patagonia og Ramasjang Kluns by Green Cotton. Derudover er der en række mærker, hvor en (mindre) del af kollektionen er syet med økologisk bomuld. Blandt andre: C&A, Eileen Fischer, H&M, Nike og Puma.


ØKOLOGISK BOMULD

Foto: Helvetas Bomulden i din samling af T-shirts og andet tøj stammer fra bomuldsplantens frøkapsler. Mens ikke-økologisk bomuld er en af verdens mest sprøjtede afgrøder, så sprøjtes økologiske bomuldsplanter – som den på billedet – ikke med syntetiske pesticider. I stedet får bønderne hjælp af blandt andet myrer i kampen mod skadedyr på afgrøderne.

BØNDER BLIVER SYGE AF GIFTEN En rapport fra de britiske organisationer Environmental Justice Foundation og Pesticide Action Network fortæller om, hvordan en gruppe forskere i 2005 undersøgte 97 bønder, som dyrker ikke-økologisk bomuld i den indiske delstat Andhra Pradesh. I løbet af fem måneder oplevede de 97 indere symptomer på akut forgiftning med sprøjtemidler 270 gange tilsammen. Arbejdernes symptomer spændte fra svien i øjnene og åndenød til muskelkramper og bevidstløshed. Selv om undersøgelsen er 12 år gammel, er der stadig problemer. For eksempel fortalte det regionale indiske dagblad The Hans i august i år, at ni bomuldsbønder i avisens lokalområde måtte på sygehuset efter at have indåndet sprøjtegift under arbejdet. GENSPLEJSEDE PLANTER ER UDBREDTE Forbruget af sprøjtegift er dog gået lidt ned.

Det faldt efter mere end 90 procent af de indiske bomuldsmarker er blevet tilplantet med gensplejsede planter, kaldet Bt-bomuld. I andre bomuldsproducerende lande er udbredelsen af gensplejsede Bt-planter lige så stor. Bt-planterne har ved hjælp af gensplejsning fået tilført en egenskab fra såkaldte Bt-bakterier. Derfor står planterne nu på marken og producerer et stof, som er giftigt for nogle af de insekter, der vil æde planterne. Men også markerne med gensplejsede bomuldsplanter bliver sprøjtet hyppigt. Forskeren Matin Qaim fra universitetet i Göttingen i Tyskland har fundet frem til, at der i 2006 blev sprøjtet 3,0 kg insektgift ud på hver hektar med Bt-bomuld. Det er kun 27 procent mindre end på markerne med ikke-gensplejsede konventionelle bomuldsplanter. Ifølge Lars Bech fra Neutral er gevinsten ved at dyrke Bt-planter meget kortsigtet. - I begyndelsen giver de gensplejsede

ØLF-PROJEKT SKAL HJÆLPE BOMULDSBØNDER En vigtig motor i Økologisk Landsforening er et væld af projekter, der skal bane vej for mere økologi ude i markerne og i butikkerne. Og ikke kun i Danmark. Foreningens ulandssekretariat er i øjeblikket ved at søge midler til et projekt, der skal hjælpe landmænd i det nordøstlige Zimbabwe, der ønsker at dyrke bomuld økologisk. Samarbejdspartneren er Farmers Association of Community self-Help Investment Groups (FACHIG) Trust fra Mount Darwin-området, som organiserer mere end 10.000 småbønder. Formålet er at fremme et landbrugssystem, der vil føre til miljøbevarelse, at skabe udvikling gennem handel samt at styrke FACHIG som en bæredygtig, økologisk landbrugsorganisation i det fattige afrikanske land.

ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

39


ØKOLOGISK BOMULD

GÅ EFTER GOTS-MÆRKET Det røde Ø og EU’s grønne økologimærke bliver stort set kun brugt på fødevarer. I stedet for de to kendte økologi-mærker kan du kigge efter det skjorteformede GOTS-mærke, når du vil sikre dig, at en T-shirt eller et par bukser er fremstillet af økologisk bomuld. GOTS står for Global Organic Textile Standard. Det er et internationalt kontrolorgan dannet af økologi- og tekstil-organisationer i Storbritannien, USA, Japan og Tyskland. Der findes også andre kontrolorganer og mærkningsordninger for øko-bomuld, men GOTS er det mest kendte og anerkendte på globalt plan. Et GOTS-mærke på et stykke tøj giver dig følgende garantier: »»Bomulden kommer ikke fra gensplejsede planter. »»Der er ikke brugt syntetiske sprøjtemidler eller kunstgødning på markerne. »»Landmanden dyrker ikke bomuld alene, men veksler med spiselige afgrøder, for eksempel ærter og bønner, der også hjælper til med at fiksere kvælstof fra luften. »»I forbindelse med spinding, vævning og farvning er farlige kemikalier forbudt, ligesom spildevand skal behandles. »»Konventionerne fra den internationale arbejdsorganisation ILO skal følges. Det indebærer blandt andet et forbud mod børneog tvangsarbejde. Foto: Colourbox

»»Kontrolbesøg på landbrug/fabrik sikrer, at reglerne overholdes.

bomuldsplanter et større udbytte. Men efter 10 år bliver fordelen mindre, og efter 15 år er udbyttet mindre end ved økologisk dyrkning, forklarer Lars Bech fra tøjfirmaet Neutral.

forskningsinstitut FiBL forklarer, hvordan midlerne kan fremstilles ud fra ingredienser som eksempelvis frø og blade fra Neem-træer, chilipeber og endda urin fra køer.

HJÆLP FRA SÆDSKIFTE OG NATURMIDLER Udover tricket med at lokke myrer til at hjælpe, bruger de økologiske bomuldsbønder også adskillige andre alternativer til syntetiske sprøjtemidler og kunstgødning. En af de vigtigste økologiske metoder er at skifte mellem forskellige afgrøder, så der ikke dyrkes bomuld år efter år på den samme mark. Hvilket er almindeligt i konventionel dyrkning. Ved at skifte mellem flere afgrøder – som kaldes sædskifte – bevares jordens frugtbarhed, og skadedyr får dårligere vilkår. Samme metode er da også blandt basis-værktøjerne i den økologiske produktionsform i Danmark. Desuden kan de indiske bønder ud fra naturlige ingredienser fremstille en række forskellige midler, som kan holde skadedyr i ave uden at gøre bønderne syge eller forurene miljøet. En vejledning fra det økologiske

MERE KLIMAVENLIGT I forhold til klimaet er der store fordele ved økologisk frem for konventionelt bomuld. Det fremgår af en analyse udarbejdet af organisationen TextileExchange med støtte fra blandt andre de store, internationale tøjfirmaer H&M, Eileen Fisher og Nike. Udslippet af drivhusgasser er hele 46 procent mindre ved økologisk produktion af bomuld end ved den konventionelle produktion, fremgår det af analysen. Forskellen skyldes især, at de økologiske bønder ikke bruger kunstgødning og syntetiske sprøjtegifte. Begge dele kræver meget energi ved fremstillingen, der sker ved meget høj temperatur.

40 ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

MINDRE SPILDEVAND I dag er det under en procent af den globale produktion af bomuld, der er økologisk. Mil-

jøorganisationer som eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening ser gerne, at den ene procent bliver til mange flere. - Vi anbefaler helt klart, at man køber økologisk bomuld. Udover at man er fri for pesticider ved økologisk dyrkning, så er økologisk bomuld langt mindre vandforbrugende og producerer mindre spildevand, siger Thyge Nygaard, landbrugspolitisk medarbejder i naturfredningsforeningen. Ved produktion af bomuld til en T-shirt og et par jeans – hvilket svarer til et kilo i alt – siver 266 liter spildevand ud i floder og andet vandmiljø, eller i bedste fald ind på et renseanlæg. Det er fem gange mere end de 53 liter spildevand, der kommer ud fra en økologisk produktion af samme mængde bomuld. Det fortæller en rapport, som er lavet med støtte fra det store tøjfirma C&A, der sælger både økologisk og konventionelt tøj. At økologisk bomuld giver mindre spildevand hænger sammen med, at reglerne for økologi forebygger forurening fra de væverier og andre virksomheder, der forarbejder den økologiske bomuld.


ANNONCE

Annonce

Den naturlige vej til

flot makeup

Få et smukt forårslook med makeup, som er nem at arbejde med og fyldt med økologiske ingredienser.

Rødt til kinderne

Blushen er let at påføre og giver en blød og naturlig finish på grund af den unikke blanding af kamille, jojoba-olie og vitaminer, som beskytter huden mod skadelige frie radikaler. De økologiske elementer fra naturen er fantastiske til følsom hud, og du kan vælge mellem hele ni nuancer. NVEY ECO Organic Powder Blush, 199 kr.

Løsning til tør og følsom hud

Denne beroligende og fugtgivende foundation er beriget med økologisk kamille, E-vitamin og tidselolie, som kombineret med naturlige mineraler giver din hud en naturlig glød. Den er duftfri, og du kan finde den nuance, der passer lige præcis din hudtone. NVEY ECO Organic Moisturising Fluid Foundation, 299 kr.

Forlæng øjenvipperne

NVEY ECO Volume Mascara er en rig og nærende mascara bestående af økologisk jojoba-olie, økologisk bivoks og økologisk carnaubavoks, der ud over at pleje dine øjenvipper vil gøre dem fyldige og give dig et dramatisk look. Mascaraen er parfumefri, og børsten er særligt designet til at separere vipperne. NVEY ECO Organic Mascara ‘Black’, 189 kr.

Forfriskende glans til læberne

Endelig en lipgloss, der ikke klistrer. NVEY ECO Organic Lip Lustre er en nærende, skinnende og fugtgivende gloss, der vil give dine læber en forfriskende følelse. Den økologiske bivoks gør læberne bløde og giver dem beskyttelse. NVEY ECO Organic Lip Lustre ‘Cristal’, 199 kr.

Dramatiske øjne

Beroligende kamille og naturlige oxider gør, at du med denne eyeliner kan definere, forme og fremhæve dine øjne. NVEY ECOs specielle talkumfrie, økologiske formel giver farven dybde og gør den let at bruge. Eyelineren er beriget med økologisk jojoba-olie, der tilfører din sarte hud rundt om øjnene pleje og fugt. NVEY ECO Organic Cake Eyeliner ‘Black’, 199 kr.

Smokey eye

Professionelle makeupartister har sammensat denne tofarvede øjenskyggepalet, så du kan skabe det helt rigtige smokey eye-look. Formlen er som altid økologisk, og antioxidanter samt vitamin A, C og E hjælper dig til at skabe et jævnt udtryk. Øjenskyggerne er nemme at tone og vil give dig et look, der holder hele dagen. NVEY ECO Organic Eyeshadow Duo Smokey Eye, 199 kr.

Læs mere og find forhandler: nveyeco.dk • Shop produkter: www.helsam.dk


NYT MAD-MØNSTER I HVERDAGEN Vafler kan være sunde, velsmagende og spises flere gange om dagen i stedet for brød. Det er budskabet fra Camilla Stemann Jensen, 32-årig trendspotter og blogger, der er så vild med de flade, mønstrede sager, at hun har skrevet en hel bog med 75 knasende opskrifter til alle dagens måltider. TEKST: Per Henrik Hansen

TRE SPØRGSMÅL TIL CAMILLA STEMANN JENSEN

HVAD TÆNDTE DIN PASSION FOR VAFLER? Det begyndte med spinatvafler. Jeg havde i nogen tid lavet pandekager med spinat. Det gav en flot og speciel farve. Det må man også kunne gøre med vafler, tænkte jeg. Jeg prøvede det, og det blev rigtigt lækkert. Så fandt jeg på at lave alle mulige andre slags vafler. I dag laver jeg gerne spinatvafler, hvis jeg skal servere noget for folk, som ikke er vant til at spise madvafler. Det falder altid i god jord. Jeg har i hvert fald ikke mødt nogen, der ikke kunne lide dem, selv om mange er skeptiske, inden de prøver dem. Men til daglig laver jeg nu mere fyldige vafler med bønner og kål.

42 ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

BLIVER DU ALDRIG TRÆT AF AT SPISE VAFLER TIL ALLE DAGENS MÅLTIDER? Det er der mange, der spørger mig om – men ingen spørger, om man aldrig bliver træt af at spise brød, vel? Jeg spiser vafler næsten hver dag, og ofte flere gange om dagen. Det begyndte, da jeg var i begyndelsen af 20’erne og ville gøre noget ved den ret usunde livsstil, jeg var kommet ind på. Jeg skar ned på kulhydrater og sukker; men syntes så, at jeg manglede det der komfortagtige og fyldige, som der er i brød. Så fandt jeg ud af at bruge sæsonens grøntsager og forskellige slags sundt mel i vafler, og siden har jeg ikke haft brug for at spise brød. Du kan lave vafler på mange meltyper, og du kan lave dem glutenfri, uden raffineret sukker og uden mælkeprodukter. Så med vaflerne kan du let skille dig af med for eksempel boller, toast og pizzabunde. Samtidig kan du ret nemt fjerne gluten, sukker og laktose fra maden, hvis du gerne vil undgå dem. DU KALDER VAFLER BÆREDYGTIGE. HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? Fordi alle mulige madrester kan laves om til vafler, og vafler er rigtig gode til masser af grønsager, hvilket er mere klimavenligt end kød. De sidste par år har jeg skåret meget ned på mit forbrug af kød. Til gengæld har jeg en kødfuld lørdag, hvor jeg kan nyde kød, hvis jeg

har lyst til det. Det er nu mest, hvis jeg er ude og får kødet serveret af andre. I dagligdagen får jeg mine proteiner fra for eksempel kikærtemel. Det er supergodt at bage vafler med. Men du kan faktisk komme alt muligt i vafler, både en rest grønsager, spaghetti fra i går og stort set alt andet, så du undgår madspild. Og så køber jeg selvfølgelig økologiske råvarer. Når både råvarer og rester er tryllet om til vafler, kan de bruges i alle slags sammenhænge. De kan endda fryses ned og tøs op, og efter en tur på brødristeren er de klar til at blive spist. Mulighederne er virkelig mange - og tilmed rigtig velsmagende.

Vidunderlige vafler – 75 vaffelopskrifter til alle dagens måltider er udgivet på FADL’s forlag. Vejl. pris er 249,95 kr.


MORGENMAD

OPSKRIFTER FRA VIDUNDERLIGE VAFLER

HASH BROWN-VAFLER MED SPEJLÆG Camilla om sine morgenvafler: I USA er de glade for hash brown, som er en slags kartoffelfrikadeller. Herhjemme er det en temmelig overset måde at bruge kartofler på. Ikke mindst når man tænker på, hvor glade vi danskere er for kartofler. I vaffelform kan jeg kun sige: Den er bare endnu bedre. Det er oplagt at lave denne version af hash brown, hvis du har kartofler i overskud. Du kan snildt tilføje kød, ost, tomat, eller hvad du foretrækker, eller servere det ved siden af vaflerne.

DEJ TIL FIRE KVADRATISKE VAFLER 3 store kartofler ½ rødløg 2 æg eller 2 spsk. chiafrø udblødt i 1 dl vand 2 spsk. loppefrøskaller 2 spsk. olie Evt. lidt røget paprika Salt og peber Olivenolie, til stegning TOPPING 4 spejlæg Lidt hakket purløg Skræl kartoflerne, og riv dem fint på et rivejern. Hak løget fint. Bland alle ingredienserne godt sammen i en skål. Lad dejen trække i omkring 10 minutter, og tænd for vaffeljernet. Fordel lidt olivenolie og herefter cirka 3 spiseskefulde dej fint på dit vaffeljern. Bag i cirka 3-4 minutter, og fjern vaflerne forsigtigt. Gentag, og bag i alt fire vafler. Servér dem varme ved brunchbordet med spejlæg og andet tilbehør som fx purløg.

Foto: FADL's Forlag

ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

43


FROKOST

SPINATVAFLER MED LAKS OG RYGEOST Spinatpandekager hele tiden. En dag blev pandekagen konverteret til en vaffel – og vupti! Med spinatvaflen startede min vaffelforelskelse. Spinatvaflen er en sundhedsbombe, der er superlet at lave og får en fantastisk grøn farve. 3-4 VAFLER I HJERTEFORM 80 g frisk spinat 2 dl mel 3 æg 1 dl vand Salt og evt. lidt frisk basilikum Olivenolie, til bagning TOPPING 4 skiver laks 4 spsk. rygeost 1 håndfuld frisk basilikum ½ rødløg i skiver til pynt

Du kan erstatte 1,5 dl mel med 1,5 dl hytteost, men så får dine vafler ikke den samme flotte, grønne farve.

Skyl spinaten, og kom den i en blender eller minihakker sammen med de øvrige ingredienser. Lad dejen stå 7-10 minutter, og tænd for vaffeljernet. Kom fedtstof på vaffeljernet, fordel dejen, og bag i 21/2-4 minutter ad gangen. Jo kortere tid, desto mere skriggrønne bliver vaflerne, men omvendt skal jernet selvfølgelig ikke åbnes for tidligt. Servér med laks, rygeost og frisk basilikum.

44

ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

Foto: FADL's Forlag


OPSKRIFTER FRA VIDUNDERLIGE VAFLER

AFTENSMAD

FARVERIGE RESTEVAFLER MED SPRØDE KIKÆRTER OG SOJAKÅL Hvis du har masser af rester liggende i køleskabet, som du skal have brugt, kan du kombinere resterne i en farverig madvaffel. Revet squash, fintsnittet kål eller broccoli – sæt det sammen på kryds og tværs. Så får du en farverig vaffel og kommer af med alle dine rester samtidig. Prøv dig endelig frem: Du vil blive overrasket over, hvor mange grøntsager der kan være i en enkelt vaffel.

8-10 KVADRATISKE VAFLER 400 g kikærter, klar til brug 2 tsk. olie 2 tsk. spidskommen Lidt salt 250 g kål, fx grønkål eller rødkål 2 spsk. olivenolie 1 spsk. citronsaft 2 spsk. soja 4 dl vand eller mælk 3 æg 3 dl mel (jeg bruger kikærtemel) 1 spsk. loppefrøskaller eller 4-5 dl blandede grøntsager, revne eller fintsnittede 1 ekstra dl mel Lidt salt Lidt olie, til bagning Foto: FADL's Forlag

Kom kikærter i en almindelig frysepose sammen med olie, spidskommen og salt. Fordel marinaden godt. Fordel kikærterne på en bradepande og bag dem i 25-30 minutter, eller indtil de er sprøde og godt mørke, ved 200°C. Bland alle grøntsagerne til vaflerne sammen med de øvrige ingredienser i en skål, og lad dejen stå og trække i ti minutter. Tænd for vaffeljernet efter cirka fem minutter. Kom godt med olie på jernet og derefter cirka 1 dl dej – det gør ikke noget, at dejen ikke kommer helt ud til kanten. Bag vaflerne i omtrent fire minutter. Skyl kål, og snit det fint. Kom olie på en pande, og tilsæt dernæst kål, citronsaft og soja. Rør rundt et par minutter, og sluk for varmen. Servér vaflerne med sojakål, og top dem med sprøde kikærter. ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

45


BAG OM CITRONER

SÅ MANGE SPRØJTEGIFTE ER DER I CITRONER... KONVENTIONELLE

236 citroner blev undersøgt af Fødevarestyrelsen fra 2010 til 2016. Hele 223 af de konventionelt producerede citroner indeholdt rester af sprøjtegifte. Altså 94,5 procent. Der blev gjort 565 fund af pesticider. Det giver gennemsnitligt 2,5 forskellige sprøjtegifte i hver af citronerne med restfund.

94,5%

ØKOLOGISKE

Styrelsen fandt 29 forskellige pesticider: 2,4-D (sum), Acetamiprid, Buprofezin, Carbendazim (incl. benomyl), Chlorpyrifos, Chlorpyrifos-methyl, Cyhalothrin, lambda-, Cypermethrin (sum), Cyprodinil, Dicofol (sum), Etofenprox, Hexythiazox, Imazalil, Imidacloprid, Metalaxyl, Methidathion, Phenylphenol, ortho-, Pirimicarb (sum), Prochloraz (sum), Propargit, Propiconazol, Pyraclostrobin, Pyridaben, Pyrimethanil, Pyriproxyfen, Tebuconazol, Tebufenpyrad, Thiabendazol og Trifloxystrobin. Fire af de 565 fund overskred grænseværdien for det enkelte aktivstof. For eksempel fandt styrelsen i 2014 rester af insektgiften Dicofol (sum) i en spansk citron i en koncentration på 0,07 mg/kg. Grænseværdien er 0,02 mg/kg, og den blev dermed overskredet med 250 procent.

28 økologiske citroner blev undersøgt af Fødevarestyrelsen fra 2010 til 2016. Ingen af dem indeholdt rester af sprøjtegifte.

0%

Kilde: Rapporterne ”Pesticidrester i fødevarer” fra 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011 og 2010 af DTU Fødevareinstituttet/Fødevarestyrelsen.

46 ØKOLOGISK / VINTER 2017-18


4NATURMÆLK gode grunde til at vælge Dyrevelfærd – gode vilkår

Dyrevelfærd er vigtig for Naturmælk og vores landmænd. Derfor er vi netop nu i gang med at certificere alle landmændene efter Dyrenes Beskyttelse. Økologi og Dyrenes Beskyttelse er din garanti for at du køber ind på de bedste vilkår indenfor dyrevelfærd i Danmark.

Bier - sikrer naturen

Tyrekalve - ret til et liv

Alle Naturmælks landmænd har sat bistader op på deres gårde. Bier befrugter naturen, så den lever videre fra generation til generation – og dermed er vi hos Naturmælk med til at sikre den miljømæssige balance. Til gavn for alle.

Hos Naturmælk handler det ikke kun om at producere gode økologiske mejeriprodukter. Det handler også om at drive landbrug på en skånsom og bæredygtig måde. Derfor afliver Naturmælks landmænd ikke tyrekalve. De bliver i stedet opdrættet og solgt.

Urter – for at sikre velsmag Vores landmænd sår 7 urter i deres græsmarker. Urterne indeholder æteriske olier og er rig på mineraler og således med til at forsyne koen med det, den har behov for. Vi mener at urter bidrager til at kunne producere sund og velsmagende mælk.

ANNONCE


FRA DIG PÅ FACEBOOK.COM/ILOVEOKO

FRA DIG PÅ FACEBOOK

HVORDAN GØR JEG KÅL OG RODFRUGTER FORFØRENDE? Kål og rodfrugter er vinterens nøgle-råvarer. Vi spurgte: Hvad er dine bedste bud og/eller opskrifter på at gøre dem attraktive hele sæsonen? Det gav en fin høst af svar med lavthængende råd, du kan afprøve i dit køkken. Redigeret af Peter N. Andersen

MARIANNE GEORGSEN

PETUNIA SONNE

Kartoffel-/rodfrugtmos et hit hos os. Vi laver den af det, vi nu har: Pastinak, persillerod, jordskokker, gulerødder osv. og altid et løg eller en porre i.

Kål er gode som rå salater i alverdens varianter med nødder, kerner, frugt osv. Supper, kogte, bagte, stegt på panden og brugt i retter som lasagne, pastasovs osv.

METTE MORTENSEN

BIRTHE NYGAARD PEDERSEN

Brug rodfrugter i supper, kogte, bagte, stegte og dampede. Varier med forskellige udskæringer. Steg dem ikke kun på panden, men prøv også at skære dem fint ud, og bag dem i ovnen med forskellige krydderier og olier. Det samme gælder de grove stokke og stilke, som efter at blive bagt i små stykker bliver forvandlet til lækkert, smagfuldt drys!

Jeg kan da ikke leve uden rodfrugter på denne årstid. Er lige i gang med suppe af porrer, hvidløg og jordskokker fra haven. Hov ... kan vist lige nå at komme selleri i.

JOE INGVARTSEN Smid rodfrugter i en gryde sammen med løg, tomater, hokaidogræskar samt gurkemejerod, ingefær, hvidløg og peber. Stavblend det til en suppe – grøntsagsstykker kan tages op inden, så der er noget substans. Suppen kan laves med eller uden kylling, som svitses på panden med krydderier, fx paprika, i olivenolie. Derefter tomater, løg, gurkemejerod, ingefær og hvidløg. Lad det simre i 1/2 time. Rodfrugter og hokaido kommes i og simrer, indtil de er møre. Derefter tages kylling op + lidt af rodfrugterne. Resten blendes med stavblender. Kødet pilles fra benene og kommes i eller som tilbehør. Suppen smages til med salt. Man kan evt. komme hakket, blanceret grønkål i. Eller lidt fløde, så bliver suppen ekstra cremet.

HEIDI DEGNEMARK

HANNE LILTORP Suppe med hakket kød og alle de grøntsager, men kan fat i - i små tern. Lækkert!

Finthakket grønkål med en moset avokado, lidt citron og grapestykker eller granatæblekerner + måske hakkede, tørristede mandler/ nødder på toppen. Mums!

MERCEDITAS TAN OESTERGAARD

LYSETTE KOFOED

IRMA ELISABETH PEDERSEN

Jeg er så fantasiforladt, men glæder mig til at se, hvad andre skriver, så jeg kan få lidt inspiration.

Hollandsk biksemad: Selleri, gulerødder, løg, kartofler, hvidkål og oksefars. Muuums!

BETTINA ILLEMANN NIELSEN

Prøv at lave et festligt og farverigt orgie af ovnbagte rodfrugter. Det kan være stave af rødbeder, gulerødder, søde kartofler, pastinak, kartofler, løg i skiver og drys med et læs krydderier. Pynt gerne med krydderurter. Blandt vinterens andre favoritter kan jeg også nævne rødbedebøffer og bagte kartofler med fyld. Eller hvad med fintsnittet hvid- eller spidskål i en salat sammen med æblestykker og figner, valnødder og en dressing med revet citron?

Skær knoldselleri i en cm tykke skiver, panér dem med sesamfrø, og steg dem i smør.

TINA ANDERSEN Rodfrugter i ovn: 1. Kartoffel, gulerod, persillerod, pastinak, evt. rødbeder skæres i mundrette stykker. 2. I stor frostpose: Alle rodfrugter, rapsolie, salt, peber, timian, basilikum, oregano osv. blandes godt. 3. Ildfast fad

VÆR SOCIAL PÅ VORES MEDIER

48

i kold eller varm ovn. ca. 225 grader. Vendes flere gange. Bages til de er færdige. Stuvet kål: 1. Kålen snittes og dampes. 2. Opbagt mælkesovs tilsat salt, peber og muskatnød. Coleslaw: 1. Snittet hvidkål, groft revne gulerødder, snittet grøn peberfrugt. 2. Dressing af creme fraise 18 %, eddike, dijon-sennep, sukker, salt og peber.

Kommentarerne her på siden er blot et udpluk af debatten på ”I Love Øko”-siden på Facebook. På Økologisk Landsforenings sociale medier vil vi hjertens gerne, at brugerne deler de gode historier om økologi med hinanden og gør plads til debat om økologisk mad, dyrevelfærd og kvalitet. ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

Gullaschsuppe med mindre kød og masser rodfrugter i stedet ... rodfrugtchips ... bagte rodfrugter.

PETER NORDHOLM ANDERSEN


GRÆSMÆLK

PÅ VEJ MOD FREMTIDENS FØDEVAREPRODUKTION?

Thise Mejeri lancerer en ny mælketype, der bygger på drømme og idéer om en helt ny måde at producere fødevarer på. Køerne, der producerer græsmælk, æder kun græs, græsmarksprodukter og urter fra marken – alt det, som koens fordøjelsessystem er designet til at kunne fordøje. Ingen majs, intet korn, ingen sojabønner eller andet, som kan spises af mennesker. ”FEED NO FOOD” – foder til køer og kalve – fødevarer til mennesker. Græsmælk for fremtiden!

FORHANDLES I

Se mere på www.thise.dk

ANNONCE


MØD ET MEDLEM

RUTH THEILMANN

Leder af Langenæs Dagtilbud. Personligt medlem. meget optaget af bæredygtighed og naturens kredsløb. I vores 11 institutioner er kosten 98 procent økologisk. Vi har naturvuggestue og naturafdelinger for børnehavebørn ved skov og strand syd for Aarhus, og vi lærer børnene at følge med i naturens gang. I den sammenhæng er økologi en selvfølge for os i dagtilbuddet. Ved at være medlem af Økologisk Landsforening får vi foreningens blade med masser af viden og inspiration, og samtidig støtter vi foreningens arbejde med at udbrede økologien. Det hænger godt sammen med vores bestræbelser på at være bæredygtige og lære børnene at passe på naturen.

Foto: Privat

HVORFOR ER DU MEDLEM AF ØKOLOGISK LANDSFORENING? I det dagtilbud, som jeg er leder af, er vi

HVORFOR ER DET GODT MED ØKOLOGISK MAD I EN DAGINSTITUTION? Fordi økologisk mad er fri for pesticider. For nylig kom der en undersøgelse frem, hvor eksperter i miljømedicin påviste, at danske

ER DU ALLEREDE MEDLEM? Eller vil du anbefale andre at blive det? Tjek www.okologi.dk/blivmedlem

børn og deres mødre har en foruroligende høj mængde pesticider i urinen. Og vi ved, at pesticider kan påvirke udviklingen af børns hjerner negativt. Derfor anbefaler forskerne bag undersøgelsen, at børn op til fem år udelukkende spiser økologisk. Det giver os belæg for den holdning, at det, vi serverer for børnene, skal være økologisk. HVILKE DILEMMAER SER DU I ØKOLOGIEN? Jeg hører ofte, at der er et dilemma omkring prisen på økologisk mad. Men det har vi valgt at håndtere ved at gøre dagtilbuddets kost meget grønsagsbaseret. Ved at bruge meget lidt kød kan vi holde os inden for budgettet, selv om praktisk talt alle råvarerne er økologiske. En grønsagsbaseret kost passer også godt til vores målsætning om at være bæredygtige, og herunder tage hensyn til klimaet. Kød er jo mere klimabelastende end grønsager.

GENERALFORSAMLING 2018

NYT DEBATRUM MED CAFÉ-STEMNING det nye, bredere debatmøde med plads til emner uden for kategori. - Vi tænker debatrummet som mere café-agtigt end de andre blokke med eksempelvis fagudvalgenes tema-og årsmøder. Det bliver et element med masser af brugerinvolvering, siger Christina Udby Hansen og forklarer, at ideen stammer fra Landsforeningen Praktisk Økologi (PØ), der arbejder for at fremme økologisk havedyrkning og levevis. På deres årsmøde har de sørget for at skabe gode rammer for den frie debat. - PØ bruger det til at aktivere græsrødderne og invitere dem til at få en stemme ind i foreningen til gavn andre medlemmer. Så det er en form, hvor ressource-personer kan byde sig til og vise, at de kan noget på et konkret emne, siger Christina Udby Hansen. Foto: Joachim Kjeldsen

Mikroplast og narresutter til kalve. På andendagen af årets generalforsamling er der plads til at debattere emner, der enten er meget små eller falder lidt uden for det, Økologisk Landsforening normalt sigter på. Det forklarer Christina Udby Hansen. Hun er med i teamet Medlemmer og Lokalt samarbejde og rutineret tovholder på forsamlingen. - Vi vil gerne lave en ny mødeform, hvor dagsordenen er åben. Ideen er, at en deltager kan få ordet i ti minutter og komme med det emne, personen brænder for. Derefter er der plads til debat i andre ti minutter. Efter 20 minutter skifter vi så emne, siger Christina Udby Hansen. Som i 2017 foregår arrangementet på Vingsted Hotel- og Konferencecenter ved Vejle. Selve generalforsamlingen er fredag 9. marts 2018. Dagen efter følger så bl.a. temamøder og fagudvalgenes årsmøder – og

50 ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

PROGRAM OG TILMELDING Før generalforsamlingen får personlige medlemmer tilsendt programmet med avisen Økologi & Erhverv, der udkommer i uge 4. Derefter bliver programmet også lagt på okologi.dk, hvor du kan tilmelde dig arrangementet og bestille overnatning. Hotelovernatning på stedet er på egen regning, ligesom Øko-venner også selv skal betale for forplejningen og i øvrigt ikke har stemmeret under generalforsamlingen. Alle andre medlemstyper har gratis forplejning og stemmeret. FORSLAG TIL GENERALFORSAMLINGEN? Har du et forslag, du gerne vil have generalforsamlingen til at behandle? Send det venligst skriftligt til cuh@okologi.dk. Din mail skal være fremme senest den 26. januar 2018.


Foto: Colourbox

Vinter

SÆSONGLÆDE TEKST: Per Henrik Hansen

ANNETTE MØLLER THERKELSEN er stifter af Nord, der nyfortolker klassisk smørrebrød og andre danske madtraditioner. Nord har det økologiske spisemærke i guld, der garanterer mindst 90 procent økologi. Har en stand på Aarhus Street Food og en mobil foodtruck. Se de over 2240 øko-spisesteder på oekologiskspisemaerke.dk.

SÆSONENS STYRKE Selv om vinteren er fattig på friske råvarer, har årstiden også sine positive sider. Udover kål er det sæson for rodfrugter, og dem kan man for eksempel sylte, når de er bagt først. Syltningen både konserverer og giver en syrlig smag, der passer rigtig godt til mange ting. For eksempel til rugbrødstapas og andre tapas.

VORES ØKO-FORBRUG Vi har det økologiske guldmærke, fordi folk lynhurtigt skal kunne afkode, hvilken type virksomhed vi er. Jeg er oprindeligt uddannet sygeplejerske, og fra den tid ligger det i mig, at vi gerne skal undgå rester af sprøjtemidler og tilsætningsstoffer i maden. Desuden vil vi gerne bidrage til en grønnere verden. Vi køber så vidt muligt vores råvarer hos lokale økologiske producenter. Vi er med i Madværket, som er et netværk i Trekants-området og på Vestfyn, og der har vi mødt økologiske gartnere og landmænd, som leverer nogle enormt gode varer. Så dem handler vi med.

SÆSONENS RÅVARE Kål bruger vi rigtig meget i vinterhalvåret. I løbet af 2017 har vi brugt omkring 5000 kilo. Det begynder med spidskål i efterårsmånederne, men om vinteren er det andre typer, der er i sæson; især hvidkål, grønkål og rødkål. Kål er godt for mange ting. Kål giver fylde, sprødhed og masser af god næring. Det giver soliditet i maden, og det har vi brug for om vinteren. Og så smager kål godt. Vi kører efter et princip om 80 procent kulhydrater og 20 procent protein i maden, og det princip passer kål godt til. Kål er næsten kun kulhydrater, så det kan vi bruge som en del af de 80 procent. Protein får vi så ved at bruge kød, bønner og linser i menuen.

SÆSONENS OPSKRIFT Til 4 personer

Pulled beef yams med mojo 350 g pulled beef 1 stk. spidskål, eller 1 lille hvid- eller rødkålshoved 200 g bulgur 150 g syltede rødløg 300 g mojo Smag til med salt og peber Skyr

Lad bulguren trække i kogt vand, der dækker cirka 1 cm over bulguren i omkring en halv time, så den er mør. Pulled beef, fintsnittet kål, bulgur, syltede rødløg og mojo blandes sammen. Ristes godt på en pande. Toppes med skyr, ekstra mojo og krydderurter som for eksempel bredbladet persille. Spises med ristet rugbrød eller et godt brød til.

MOJO 2 stk. rød peberfrugt 1 rød chili 1-2 håndfulde solsikkekerner 2-3 fed hvidløg 1½ - 2 spsk. æbleeddike Lidt olivenolie Salt Peberfrugt og chili bages i 30 minutter ved 200 grader. Alle ingredienser kommes i en foodprocessor og hakkes til en ensartet, grov dip.

SYLTEDE RØDLØG 2 stk. rødløg 1 dl eddike 1 dl sukker Eddike og sukker koges op i en gryde. Løgene skæres i skiver og puttes i glas. Hæld eddike-sukker-blandingen over løgene. Stil på køl. Er klar efter et par timer. ØKOLOGISK / VINTER 2017-18

51


ANNONCE

Efter -priserne har fået føtæsk, er de gået en hel vægtklasse ned

PRISTJEK DKK 1 Aldi 2 Netto 3 Lidl 000 4 Rema 1 5 føtex 6 Fakta 7 Coop.dk .com 8 Nemlig rugsen 9 SuperB 10 Kvickly 11 MENY 12 Irma

l Prisforske føtex t. if 2017 2017 -9,46 203,34 -8,17 204,63 -2,98 209,82 -1,39 211,41 0,00 212,80 2,96 215,76 25,44 238,24 28,79 241,59 34,30 247,10 39,80 252,60 50,06 262,86 67,99 280,79

Vi har siden uge 35 sænket vores normalpriser på over 1.000 varer. Når året er omme, har vi føtæsket over 2.000 priser helt i bund, så de også kommer til at ligge på niveau med discounterne. Se mere om vores nye lave normalpriser på føtex.dk/føtæsk

Pristjek den 4. november 2017 fra

Magasinet Økologisk nr. 41, vinter 2017-2018  
Magasinet Økologisk nr. 41, vinter 2017-2018  

Salget af økologiske fødevarer vokser vildt på nettet. Vi går bag om tendensen, og taler i dybden med både forbrugere og internet-pionererne...