Page 1

#43 VINTER 2018/19

ØKOLOGIEN HJÆLPER KOMMUNERNE MED AT LØFTE FN'S VERDENSMÅL: • STORKØKKENER: SUND, KLIMAVENLIG MAD • KLIMAHANDLINGSPLANER PÅ GÅRDEN • RENT DRIKKEVAND TIL BORGERNE • ØGET VÆKST OG FLERE JOB • PLEJE AF NATURAREALER • SKOLEHAVER

TEMA

Kommuner jagter FN-mål med økologi

STORKØKKEN I ODENSE KOMMUNE MED ØKO-SØLVMÆRKE RYKKER PÅ FN’S VERDENSMÅL:

ØKOLOGIEN ER DET RIGTIGE, HVIS ”VI SKAL PASSE BEDRE PÅ KLODEN FN-pris til dansk øko-politik // Ny podcast: Derfor blev jeg økolog // Forsker: Fungerer EU's pesticidgodkendelse? // 10 års øko-projekter batter i Vestuganda


ANNONCE

FRI for voldsom trængsel... Vi ønsker alle en fredelig jul med god dyrevelfærd.

Fødes i hytter på marken

Har krølle på halen

Har ekstra plads i stalden


ØKOLOGISK #43 VINTER 2018/2019

Medlemsmagasin Økologisk Landsforening REDAKTØR Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk FOTOGRAFER UD OVER REDAKTØREN Andreas Mikkel Hansen, andreasmikkel.com Ove Rasmussen, overasmussen.com Ulla Skovsbøl, skovsbol.dk LAYOUT Mai Tschjerning Simonsen, mtn@okologi.dk TRYK KLS pureprint A/S, www.klspureprint.dk OPLAG 4000 styk ANNONCER DG Media, tlf.: 70 27 11 55 MEDLEMSKAB Se typer, priser mv. på www.okologi.dk/blivmedlem NÆSTE NUMMER Økologisk nr. 44: Juni 2019

DET LOKALE VINDERHOLD AF PER KØLSTER, FORMAND FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING

Tænk globalt – handl lokalt, lyder et slogan. I en tid, hvor den globale og nationale politik desværre bevæger sig alt for langsomt i den grønne retning, har vi heldigvis en anden mulighed: At lokalsamfundet løfter FN’s verdensmål nedefra. Kommuner er centrale i den grønne omstilling. Mange er i gang. Med økologi som redskab. Her i magasinet får du cases, der kan omsættes til din kommune eller lokalområde. KOMMUNER KAN RYKKE PÅ FN’S MÅL Kommuner overalt i Danmark bruger økologi til at løse en stribe af FN’s bæredygtighedsmål. 29 kommuner har ved at fremme omlægning til økologi beskyttet lokale drikkevandsressourcer, naturen og skabt erhvervsudvikling. Via samarbejde med Økologisk Landsforening (ØLF) om omlægningstjek til landmænd, har kommunerne ramt midt i skiven i forhold til FN-mål 6 om rent vand, mål 12 om ansvarlig produktion og mål 15 om livet på land, herunder rigere biodiversitet. Andre kommuner har – sammen med ØLF – reduceret klimaaftrykket på de økologiske landbrug (mål 13) eller skabt naturpleje med borgerinddragelse (mål 11 og 15). Læs også her i magasinet, hvordan Lejre Kommune skaber rammer for at stimulere en erhvervsudvikling, hvor økologi-orienterede virksomheder og lokal handel blomstrer. Flere end 30 kommuner er i fuld gang med omlægning af den offentlige bespisning til økologi. I stort set samtlige kommuner er enkelte institutioner i gang, og Københavns Kommune er på 90 procents økologi i de kommunale køkkener verdens højeste for en hovedstad.

AT NÅ FN-MÅL KRÆVER POLITISK VILJE Danmark fik i 2018 en global pris fra FN for innovativ økologipolitik, som fremmer bæredygtig fødevareproduktion – blandt andet fordi dansk politik har fået så mange kommuner i gang med at lægge om til økologisk kost. Når et kommunalt køkken bliver omlagt til økologi, fremmer det ikke alene FN’s mål om natur, rent vand samt ansvarlig produktion og forbrug, det giver også stor gevinst i forhold til mål nr. 3 om sundhed og nr. 13 om klimaet. En omlægning inden for det eksisterende budget omfatter nemlig en kraftig reduktion i madspild, mindre kød og mere grønt. Resultat: Sundere, mere klimavenlige måltider. Op til kommunalvalget i 2017 arbejdede ØLF aktivt for at mobilisere kandidater, der ville vælges på økologiske initiativer. Mere end 1400 kandidater fra hele det politiske spektrum var positive over for at bruge økologi til bl.a. at beskytte natur og drikkevandsressourcer eller mål om 60 procent økologi i kommunens køkkener. Mulighederne, viljen og entusiasmen fejler ikke noget. Nu skal det omsættes til politik og konkret handling. Og som de mange cases her i magasinet viser, er der ikke behov for at trække økologien ned over hovedet på nogen. Indsatserne drives af motivation og involvering af landmænd, virksomheder og borgere. Bolden ruller i den rigtige retning. Økologi bidrager med nye løsninger. Og ØLF er klar til at hjælpe kommunerne i gang – eller videre. Så lad os tænke endnu mere bæredygtigt. Mere lokalt. Og kommunalt. Og skabe flere lokale vinderhold. For FN’s verdensmål. For os alle sammen.

FN’s verdensmål og økologien hænger tæt sammen. Her kan du se, hvor økologien kan være med til at løse opgaven med at nå de enkelte mål.

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

3


16 6

38

INDHOLD TEMA: Kommuner + økologi = et godt match

6

Byens Køkken i Odense Kommune har skruet økologiandelen op på 72 procent. Læs, hvordan Økologisk Landsforening har hjulpet ledelsen på rejsen. Og læs, hvorfor Kost- og Ernæringsforbundet gerne vil have mere økologi ind i de kommunale køkkener i hele landet.

16

I landsbyen Herslev og resten af Lejre Kommune hersker en stor glæde for økologien som et grønt erhvervs-værktøj. Politisk er ØLF og kommunen kommet igennem med en pakke, der skal gøre det nemmere for kommunens mange småskala-producenter.

38

4

Derfor blev jeg økolog. Læs et uddrag fra en ny podcast, der spørger økologer og andre fagfolk: Hvorfor lagde du om til økologi? Planteavler Anders Lund havde mistet arbejdsglæden ved at køre sprøjtegifte ud i marken efter recept. Den økologiske driftsform satte en ny kurs for ham.

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

TEMA: Kommuner + økologi = godt match 6 Byens Køkken i Odense: Øko-omlægning førte til klimavenlig kost 10 Fagforbund om øko-omlægninger: Økologien brander en kommune 12 Klimahandlingsplaner – et konkret værktøj, kommuner kan bruge 14 Omlægningstjek kan sikre rent drikkevand i hele landet 16 Besøg i Den Økologiske Kommune, Lejre: Mere liv og job på landet 20 Naturpleje med kogræsserlaug plejer både borgere og blomster 22 Haver til maver giver skoleelever praktisk økologi under neglene Baggrund, inspiration og nyheder 24 Nyt og noter: nye trends og foreningens tophistorier 28 Nyt om bøger + opskrift: Italiensk bønnesuppe 30 Forsker sår tvivl om EU-godkendelse af pesticider 32 FN-pris til dansk økologi-politik om omlægning i offentlige køkkener 34 Råd fra projektet BitterSund: Brug groft grønt som sundt krydderi 38 Ny podcast: Derfor blev jeg økolog – med planteavler Anders Lund 40 Ti års projektarbejde i Uganda har løftet småbønder op fra fattigdom 44 Øko-guide til Frankrigs hjerte: Forlænget weekend i Auxerre og Paris 48 Økologien blomstrer, men kun i toppen: Bag om det franske marked 50 Mød et medlem: Lotte Mortensen, der støtter økologiens dyrevelfærd 50 Aktivt medlem råber op: Kritik af moler-holdigt så- og priklejord 51 Sæsonglæde: Kirsten Bjerge fra Vestjyllands Højskole


ANNONCE

VI ER VILDE MED KOLOGI

ANNONCE

Vores interesse for økologiske fødevarer er hastigt voksende. Det viser nyere tal fra Land­ brug og Fødevarer, og vi kan godt være lidt stolte. Danmark har nemlig den suverænt højeste økologiske markeds­ andel i verden. Det er nu ikke noget, der kommer bag på købmændene i REMA 1000, for de oplever dagligt, at kunderne efterspørger økologiske varer, hvilket efterhånden også fylder helt godt på hylderne. Kan du huske, da de økologiske fødevarer begyndte at dukke op i butikkerne? Udvalget var sparsomt, og ofte måtte man i flere butikker for at købe ind til en økologisk hverdagshusholdning. Tænkte du også en gang imellem, at de økologiske varer så lidt mærkelige ud, bare fordi de var skæve eller ikke havde samme størrelse? Tænk engang at tanken kunne opstå, fordi de naturligt avlede produkter faldt ud, som naturen havde skabt dem. Heldigvis er mange blevet klogere og også mere nysgerrige på, hvad de økologiske varer er for noget. Og så er prisen på de økologiske varer i øvrigt også efterhånden konkurrencedygtige i forhold til de konventionelle varer. Så alle der ønsker det, kan nu vælge de økologiske varer. Stort økologisk landbrug For at priserne på de økologiske produkter kan holdes i et fornuftigt niveau, kræver det produktion i en vis størrelse. Hvorfor skal vi vælge økologi? Det er blandt andet fordi, de økologiske fødevarer er produceret på en måde, hvor der bliver taget særlige hensyn til miljø og dyrevelfærd hele vejen fra jord til bord.

Gram Slot leverer en lang række økologiske produkter til REMA 1000

Heldigvis kan Gram Slots økologiske landbrug – som REMA 1000 er medejer af – være med til at gøre forskellen. Her er et område på hele 1300 hektar dedikeret til økologisk landbrug. Visionerne har Gram Slot og REMA 1000 helt til fælles: Økologi skal gøres tilgængeligt for alle og til priser, hvor alle kan være med. ”Første gang jeg mødte Svend Brodersen fra Gram Slot, talte vi uafbrudt i tre timer, og da jeg gik hjem, havde vi en aftale om at samarbejde. Vi har fuldstændig samme tanker om økologi, og indstilling til udviklingen på den lange bane. Der skal hele tiden tænkes nyt, og som et eksempel har vi lige lanceret vores nye økologiske kakaomælk. Alle vores økologiske varer er i høj kvalitet og smagen er i orden og – næsten allervigtigst – så har de en pris, hvor alle kan være med” siger Anders René Jensen, Indkøbs- og marketingdirektør i REMA 1000. I et økologisk landbrug kan man ønske sig et bestemt kvantum af de forskellige afgrøder, men det er nu en gang sådan, at det er årets høst, som blandt andet er

REMA 1000 er medejer af et af Danmarks største landbrug - Gram Slot

under indflydelse af vejret, der afgør, hvor meget af Gram Slots økologiske fødevarer, der lander på REMA 1000s hylder. Man kan ikke tvinge afgrøderne frem ved hjælp af gødning, så foruden at producere fødevarer, skåner man også miljøet.

og Svend Brodersens køb af slottet, deres planer og visioner for Gram Slot samt de igangværende renoveringsprojekter og mange, mange andre ting.

Besøg Gram Slot Hver lørdag har du mulighed for at besøge Gram Slot kl. 10 og få en rundvisning på stedet. En rundvisning på Gram Slot omfatter en tur rundt på slottet og eventuelt i parken eller den tilhørende avlsgård (Gram Gård), hvis tiden og vejret tillader det. Undervejs fortælles bl.a. om stedets historie og om Sanne

Naturen omkring Gram Slot er blevet beskrevet som et lille stykke Østjylland, der er blevet flyttet vestpå. Med Gram Å, slotssøen, den imponerende slotspark, skoven og de omgivende marker er området på én gang unikt og et stykke typisk dansk natur.

Oplev den smukke natur omkring slottet


6

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19


KOMMUNALE KØKKENER

Før øko-omlægningen brugte vi rigtig mange industrielle produkter. Vi åbnede mange frostposer. Nu synes medarbejderne, at det er sjovere at arbejde med friske porrer og gulerødder”. - Jette Eggers, Kommunal køkkenleder

STOLTHED I STORKØKKENET Mindre kød, mere sæsongrønt, lokale varer og massivt fokus på at undgå madspild. Det er opskriften på, hvordan Byens Køkken har nået 72 procents økologi inden for samme budget. Fagfolkene er pavestolte af de sundere, mere klimavenlige måltider, og på rejsen har de fået hjælp af Økologisk Landsforening til nogle af de mange skridt. TEKST: Peter Nordholm Andersen // FOTO: Andreas Mikkel Hansen

Jette Eggers tager imod foran ”Wall of fame”. Det kalder fagfolkene fra Byens Køkken deres diplomvæg. Storkøkkenet producerer dagligt omtrent 2500 portioner mad, der skal fornøje smagsløgene hos især ældre i plejehjem og behandlingscentre i Odense Kommune. Diplomerne viser, at storkøkkenet er blandt frontløberne, når det kommer til at omstille menuerne til økologi i det kommunale landskab. Med mange kreative løsninger har de reduceret madspild, erstattet kød med mere grønt og får endda leveret mange lokale øko-varer. Inden for samme budget laver de altså sundere, mere klimavenlig mad baseret på et mere bæredygtigt landbrug. Perlen blandt anerkendelserne er Det Økologiske Spisemærke i sølv. Det garanterer, at køkkenet serverer 60-90 procent økologi. Den aktuelle procent er 72. ”Årets Øko-pris 2016” står der på et andet diplom fra Økologisk Landsforening. Byens Køkken har også fået ”De Økologiske Køkkenroser 2018”, for at have gjort ”en ekstra indsats for at øge andelen af økologiske råvarer og dermed kan fungere som inspiration for andre køkkener i det offentlige”. Jette Eggers er stolt over sølvmærket og priserne, men understreger, at hele personalegruppen har været med til at løfte opgaven og er kommet med mange ideer til små skridt mod mere økologi.

- De synes, det er lige så skønt at se den her ”Wall of fame”, som vi fra ledelsen gør, siger Jette Eggers og begynder at vise rundt i produktionskøkkenet, hvor det siden 2015 er lykkedes at gå fra nul til 72 procents økologi. Og hvor de er gået fra at åbne frostposer med konventionelle varer til mere fokus på håndværk og at lave menuerne helt fra bunden. LOKALE KÅL I GRØNTSAGSRUMMET SMARK! Et syleskarpt stempel kløver hvidkålshovedet på langs i fire dele. I grøntsagsrummet hos Byens Køkken er tre medarbejdere i gang med formiddagens opgave. De skal findele 290 kilo hvidkålshoveder. De er friskhøstede fra Skiftekær Økologi. En grøntsagsproduktion præcis 49,2 kilometer fra storkøkkenet i det sydlige Odense. Her er det lykkedes ledelsen at finde smutveje gennem de bindende indkøbsaftaler, kommunerne er underlagt. Derfor kan de få varer ind i køkkenet fra Fyn eller så tæt på Fyn som muligt. Ca. 30 procent af råvarerne er fra lokale leverandører, så køkkenets indkøb kan støtte arbejdspladser i eller tæt på Odense Kommune. For at skåne medarbejdernes arme og skuldre har de tre fagfolk en mandshøj kåldeler, der også kan kløve græskar og knoldselleri. Puk Olsson står med en riflet kniv, der griber godt fat i den luftige zone mellem stok og kålblade. Hun er ansat som husassistent i

køkkenet. Hvidkålene skal bruges til brunkål. Den skal tilberedes i storkøkkenets største produktionsrum, hvor 12-14 af Puks kollegaer farer omkring blandt bippende dampovne og dampende kogekar. - Jeg synes, at det er dejligt, at kålene er lokale. Det tænker jeg ærlig talt mere over, end at de er økologiske – selv om det da altid er en rar tanke, at der ikke er brugt sprøjtemidler, siger Puk Olsson og forklarer, at hun tidligere har arbejdet på et konventionelt landbrug. - Man skal støtte de lokale, så de ikke går nedenom og hjem. De danske landmænd har trange kår – og masser af konkurrence fra udlandet, understreger Puk Olsson og oplyser, at hun er blevet ansat i grøntsagsrummet for at håndtere de stigende grøntsagsmængder, der har været en naturlig del af at omstille Byens Køkken til en højere og højere økologiprocent.

TORBEN BLOK Rådgiver sammen med resten af Foodserviceteamet både offentlige og private storkøkkener i at lægge om til økologi, arrangerer temadage for foreningens storkøkkenmedlemmer samt deltagelse i større fagmesser som fx Food Expo. Tlf.: 29616934. Mail: tob@okologi.dk.

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

7


- Og så er det jo lækkert at arbejde med friske råvarer som de her kål, frem for at rive poser med frostvarer op, slår Puk Olsson fast. CITRONER TRODS LOKALT RÅVAREFOKUS At kommunen og køkkenet tænker lokalt og støtter lokale producenter manifesterer sig, da Jette Eggers stopper og lægger hånden på en stabel mørkegrønne kasser i varemodtagelsen. I kasserne lyser skriggule citroner op med hver deres lille økologimærke. - Det her er en af mine få kæpheste. Selv om de er økologiske, så er det ikke ligefrem bæredygtigt at få dem kørt hertil fra Italien, siger Jette Eggers og forklarer, at deres kernemålgruppe, kommunens ældre borgere, elsker citronfromage. Og at køkkenet plejer at bruge friske citroner til at lave den populære dessert. - Vi har faktisk eksperimenteret med en rødbedefromage med danske råvarer. Det kunne lade sig gøre, men de ældre borgere vil hellere have den med citroner, siger Jette Eggers. Netop det eksperimenterende, innovative arbejde som rødbedefromagen har været en rød tråd i økologi-omstillingen af Byens Køkken. Ligesom i andre storkøkkener, der har fået et økologisk spisemærke. ØKOLOGI PÅ SAMME BUDGET I Byens køkken blev budgettet til råvareindkøb ikke øget, da de indledte øko-omlægningen. I stedet har de arbejdet med at minimere madspild, at bruge de billigere sæsonvarer, at lave mere fra bunden og at udskifte en del af det dyre kød med grøntsager. Tiltag, der som i andre øko-orienterede storkøkkener giver et både sundere og mere klimavenligst aftryk

8

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

på de måltider, der strømmer ud i tusindvis til borgerne hver eneste dag. Et eksempel fra grøntsagsrummet hos Byens Køkken er gulerødderne. Jette Eggers forklarer, at de tidligere skrællede dem. - Men det havde ingen betydning, når gulerødderne skal bruges i en ovnret. Så er det kun nødvendigt at skære toppen af. Hvor det tidligere var mindst 15 procent af gulerødderne, der forsvandt som affald, så er det et minimum nu, fortæller Jette Eggers og tilføjer, at køkkenet dog stadig skræller gulerødder, der skal bruges til råkost. SØLVMÆRKE ER SKULDERKLAP Jette Eggers forklarer, at de gennemgår fakturaerne hver måned med øko-brillerne på: - Er der noget, vi kan gøre anderledes? Saft, krydderier eller sirupper er måske faldet i pris i løbet af de sidste par år, hvor flere og flere spørger efter økologiske varer hos grossisterne. Vi vurderer hele tiden, om vi vil fortsætte med en ret eller lave den om, siger Jette Eggers. Hun er i løbende dialog med grossisterne om at finde varer, der kan konverteres fra konventionelle til økologiske varianter. På den måde er en masse øko-produkter som mel- og korntyper kommet ind i produktionen. Og andre røget ud til fordel for rent grundvand, en større biodiversitet og dyrevelfærd. Jette Eggers giver et eksempel på en dialog med grossisten, der stadig er i proces: - Når vi bager smørbirkes i vores bageri, findes der kun små ruller med økologisk smør. Det ville være bedre med større forpakninger. De findes ikke lige nu, men hvis vi ikke beder

om sådan et produkt, så har grossisten ikke noget incitament til at lave det om, forklarer Jette Eggers. Samlet set har de tusindvis af små snakke, smarte løsninger og hverdagsfif altså ført til, at Byens Køkken fik Det Økologiske Spisemærke i sølv i marts 2018. - Jeg tænker det som et skulderklap. En gevinst for den enorme indsats, vi og personalet har lagt i arbejdet. Det er et bevis på, at vi arbejder seriøst med økologien. Sølvmærket kan også være med til at forklare over for vores medarbejdere, hvorfor vi jævnligt ændrer på vores rutiner. Forløbet har rykket ved medarbejderne, jeg selv inklusive, siger Jette Eggers. Men kunne I ikke erstatte økologien med konventionelle varer og arbejde videre efter samme model, så kommunen kunne spare penge? - Vi tror på, at økologien er det rigtige, hvis vi skal passe bedre på kloden, lyder svaret prompte fra Jette Eggers. ØLF LEVERER VIDEN OM ØKOLOGI Byens Køkken har ikke taget rejsen ind i økologiens verden på egen hånd. Ud over egentlig efteruddannelse har de fået håndsrækninger af Økologisk Landsforenings Foodservice-team, der er afdelingen for professionelle køkkener og tilhørende grossistled. Et konkret eksempel på samspillet mellem økologi-forening og de kommunale køkkenfolk er om en ældrepulje. Landets plejehjem kunne søge penge til at etablere egne køkkener. I Odense Kommune bager plejehjemmene nu selv brød og kager, bortset fra rugbrød. Byens Køkken leverer derfor dejen rå. - Hos småtspisende ældre kan livet i køkkenet og duften af nybagt brød være med til at skærpe appetitten, påpeger Jette Eggers. Torben Blok er markedschef for Foodserviceteamet i Økologisk Landsforening. Han mener, at det sådan set er fint, at der dufter af nybagt rugbrød ude i de decentrale køkkener. - Men kommunens fagfolk, der står derude ved ovnene, skal have information om den merværdi, der ligger i økologien – så de kan være med til at forankre kommunens valg, siger Torben Blok og fortæller, at teamet bl.a. har sendt infomationspakker ud til plejehjemmene rundt omkring i Odense Kommune. På okologi.dk har teamet også en grundvandsberegner. Her kan man for eksempel se, at for hvert kilo økologisk mel eller brød, et køkken serverer, skånes 15912 liter grundvand for mødet med pesticidrester om året.


KOMMUNALE KØKKENER

At Byens Køkken er oppe på 72 procent fortæller mig, at kommunen og køkkenet fortsat har en klar holdning til, hvad de vil med den offentlige bespisning. De er nysgerrige på at finde nye løsninger, og ledelsen vil gerne inspirere alle medarbejderne til at tage næste skridt. - Torben Blok, Økologisk Landsforenings Foodserviceteam

MED TIL AT VISE VEJEN – OG MOTIVERE Ifølge Torben Blok er teamets rolle at støtte både offentlige og private storkøkkener. Om alt lige fra økologiens grundprincipper til hverdagsviden om at mindske madspildet. - Vores fokus er mere og bedre økologisk afsætning i landets storkøkkenbranche. Vi er med til at vise vejen. Det er sjældent, at vi kommer med en færdigbagt løsning. I stedet kommer vi med nogle muligheder, de enkelte køkkener kan arbejde videre med – og så selv beslutte, hvilken vej de gerne vil gå, siger Torben Blok. En lige så vigtig rolle er at motivere både køkkenfaglige og grossistbranchens folk til at tage nye skridt mod en højere øko-procent. Og hvad er bedre motivation end bekræftelse i form af en pris? Torben Blok var med til at overrække diplomet "Årets Økopris 2016", der nu hænger i Byens Køkken. Dengang var køkkenet nået op på cirka 40 procent økologi og havde Det Økologiske Spisemærke i bronze. Økologisk Landsforening gav prisen for ”at hylde ildsjæle, der gør en indsats for at udbrede økologiske måltider i landets storkøkkener”.

I motivationen hed det: ”Odense Kommune modtager Årets Økopris 2016, fordi økologi og bæredygtighed betragtes som en helt naturlig del af det at servere 2500 måltider om dagen. De har sat fokus på uddannelse og involvering af alle medarbejdere i rejsen frem mod 60 procent økologi, og de arbejder hele tiden på at finde nye løsninger og vise ansvarlighed både i forhold til indkøb, madlavning, menuplanlægning og madspild”. I dag har køkkenet altså overgået sit oprindelige mål om at nå 60 procent økologi. Om den præstation siger Torben Blok: - Byens Køkken er en god case, fordi de har haft viljen til at fortsætte arbejdet. At de nu er oppe på 72 procent fortæller mig, at kommunen og køkkenet fortsat har en klar holdning til, hvad de vil med den offentlige bespisning. De er nysgerrige på at finde nye løsninger, og ledelsen vil gerne inspirere alle medarbejderne til at tage næste skridt. SJOVERE AT ARBEJDE MED FRISKE PORRER Jette Eggers er tilbage på sit kontor. Mails, menuplaner og Excell-ark venter. Hun har egentlig sagt farvel, men så nævner hun, at

arbejdsglæden helt klart er steget hos hendes kollegaer i takt med øko-omlægningen. Den stigende arbejdsglæde i køkkenkonteksten er veldokumenteret. Blandt andet i en rapport fra Danmarks Tekniske Universitet i 2016, der så på koblingen mellem stigende øko-procenter og medarbejdertilfredshed i omstillinger af offentlige køkkener. Konklusion: En stor del af de køkkenfaglige følte sig mere motiverede til at arbejde (54 %) og mange havde fået større arbejdsglæde (55 %). DTU-rapporten nævner dog også, at flere medarbejderne følte en øget træthed ved arbejdet, da en økologi-omstilling typisk fører mere fysisk arbejde med sig. Det billede genkender Jette Eggers helt klart. For eksempel er der kommet flere stillinger i grøntsagsrummet, da det kræver mere tid og knofedt at forarbejde den meget større mængde grøntsager fra bunden. - Før øko-omlægningen brugte vi rigtig mange industrielle produkter. Vi åbnede mange frostposer. Nu synes medarbejderne, at det er sjovere at arbejde med friske porrer og gulerødder. Men vi har tæsketravlt. Det skal ikke være nogen hemmelighed.

FLERE JOB PÅ LANDET OG GRATIS, SPRØJTEFRI ZONE

Marie Ejlersen fra Skiftekær Økologi er en af de lokale producenter, der leverer til Byens Køkken. Hun er glad for at kunne levere friske råvarer til storkøkkenet i Odense. - Vi gør meget af det, en kommune efterspørger. Vi forurener for eksempel ikke drikkevandet. Her får Svendborg Kommune en sprøjtefri zone ganske gratis, siger Marie Ejlersen og fremhæver også gårdens egen vindmølle, der bl.a. forsyner kølelageret med strøm. Hun forklarer også, at mange konventionelle landbrug er affolket på Tåsinge, lige syd for Fyn, hvor grøntsagsproducenten med 20-25 ansatte har sine marker med kartofler og kål. - Tåsinge har mange store hvedemarker og griseejendomme. I en økologisk produktion som vores er der mange flere arbejdspladser, og det giver noget liv på landet og skat til kommunen. Vi har flere unge lokale, der arbejder her: Vores driftsleder og hans bror for eksempel. Vi har næsten altid to elevpladser, og dem er der ellers ikke mange af her på øen. Så det er på mange måder et plus med efterspørgsel fra en kommune tæt på, siger Marie Ejlersen.

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

9


KOMMUNALE KØKKENER

FAGFORBUND: ØKOLOGI BRANDER EN KOMMUNE Læg kommunens køkkener om til økologi. Sådan lyder anbefalingen fra Kost og Ernæringsforbundet, fordi det er en gevinst for fag, sundhed og miljø. TEKST: Peter Nordholm Andersen

Kommunale økologi-omstillinger har boostet arbejdsglæden hos de køkkenfaglige. Det påpeger Ghita Parry, Kost og Ernæringsforbundets formand.

- En økologisk køkkenomlægning er et vigtigt kommunalt værktøj. Den er et godt og stærkt brand for en kommune. Det siger Ghita Parry, der er formand hos Kost og Ernæringsforbundet – en fagforening for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige. Mange af forbundets medlemmer arbejder i de offentlige storkøkkener. Her kom økologien for alvor i spil, da SRSF-regeringen i 2011 lancerede 2020-planen, der blandt andet satte et mål om 60 procents økologi i offentlige køkkener. For Kost og Ernæringsforbundet er økologien siden blevet en mærkesag. Ghita Parry mener, at økologien er en gevinst for fag, sundhed og miljø, fordi produktionsformen sikrer mad uden pesticider, færre tilsætningsstoffer og renere grundvand. - Den økologiske dagsorden har på mange måder været en øjenåbner. Man kan kalde den en kærkommen ’disrupter’, som har tvunget både landbrug og køkkener til at gentænke arbejdsgange, det kulinariske og det faglige håndværk, siger Ghita Parry.

10

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

KREATIVT BENSPÆND LØFTER ARBEJDSGLÆDEN I KØKKENERNE Formanden påpeger, at de nye økologi-krav i 2011 ved første øjekast måske virkede som et benspænd. For godt nok var der afsat penge til efteruddannelse af de køkkenfaglige med 2020-planen, men økologien skulle rulles ind i menuplanerne inden for kommunernes eksisterende budgetter. - Men på sigt er de en gevinst, for omlægning til økologi har for mange af vores medlemmer betydet kreativ tænkning og maksimal udnyttelse af hver en fødevare. Man har øget grøntsagsmængden, skåret ned på kødet og fundet løsninger til at reducere madspild. Alt sammen faktorer, der bidrager til bæredygtige måltider. Jeg må med stolthed konstatere, at den opgave har vi løst, siger Ghita Parry. Flere undersøgelser og mange mundtlige udsagn viser også en spændende sideeffekt ved økologi-omlægningerne. Nemlig en stigende arbejdsglæde hos de køkkenfaglige. - Opgaven med økologiomlægning har løftet stoltheden i vores fag. Ude i køkkenerne har mange tænkt helt nye tanker, lavet mad fra bunden, brugt sæsonens grøntsager og på alle måder fantasifuldt udnyttet hver en fødevare – uden at gå på kompromis med smag og ernæringsrigtig sammensætning, siger Ghita Parry. KOMMUNALE KØKKENER ER FIRST MOVERS Forbundets formand understreger, at de offentlige køkkener greb dagsordenen og satte skub i en vigtig udvikling. Det vidner de

nu over 2500 økologiske spisemærker om. Mærkerne – som Økologisk Landsforening har været med til at udvikle og udbrede – uddeles af Fødevarestyrelsen. Bronze garanterer 30-60 procent økologi. Sølv 60-90 procent. Guld gives til køkkener, der er kommet op over 90 procent, hvad enten der er i kilo eller kroner. - Her er vores medlemmer first movers. Havde vi sat os med armene over kors, var der såmænd ikke sket så meget, fastslår Ghita Parry og fortsætter: - Det tror jeg, at enhver politiker gerne vil tage ansvar for og tilbyde sine borgere, patienter og næste generation. Men det kræver, at nogen tager teten, sætter ord på en ny vision og handler. Ellers risikerer vi at rulle hele øko-kataloget tilbage og miste, hvad er er brugt mange ressourcer på at opbygge og udbrede, siger Ghita Parry. WANTED: NYE ØKOLOGISKE AMBITIONER Hun hentyder til, at den nuværende regering har skåret kraftigt i de statslige midler til at efteruddanne fagfolk i de kommunale køkkener. Pengene var afsat i relation til 2020-planen, som hjalp 30 kommuner i gang med en økologi-omstilling og fik antallet af storkøkkener med Det Økologiske Spisemærke til at stige kraftigt. Nu er farten gået af omstillingen. Kost og Ernæringsforbundet ønsker en ny politisk øko-ambition. Forbundet opfordrer derfor regeringen til at finde flere midler til efteruddannelse af deres køkkenfaglige medlemmer, så de rustes til nye økologi-omstillinger ude i storkøkkenerne.

FÆLLES KOMMUNAL KAMPAGNE Op til kommunal- og regionsrådsvalget i november 2017 arbejdede Økologisk Landsforening og Kost og Ernæringsforbundet sammen om kampagnen ØkoValg 2017. Formålet var at fyre op under de politiske økologi-ambitioner i kommuner og regioner. Sitet økovalg.dk gav kandidaterne fakta og gode eksempler på bl.a. omlægning til økologi i de offentlige køkkener. Et interaktivt Danmarkskort viste vælgerne, hvad over 1400 lokalpolitikerne mente om seks økologi-politikker, bl.a. 60 procent økologi i offentlige køkkener. Langt de fleste var positive.


ANNONCE

Masser af spændende produkter til

mor og barn F.eks. økologisk babytøj fra Living Crafts og økologiske bamser fra Kallisto

owool.dk www.lan


HANDLINGSPLAN LETTER GÅRDENS KLIMAAFTRYK Økologisk Landsforening kan hjælpe kommunerne med at reducere landbrugenes klimaaftryk. Mette Kronborg har arbejdet sammen med to kommuner om klimahandlingsplaner hos økologiske mælkeproducenter. TEKST: Peter N. Andersen og Irene Brandt

12

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

Foto: Rasmus Bluhme, Moment Studio


KLIMA OG KOMMUNER

Økologisk Landsforening har udviklet de såkaldte Klimahandlingsplaner. Der er tale om et efterprøvet værktøj, der kan hjælpe kommunerne med at energieffektivisere landbruget. Med en Klimahandlingsplan kan de enkelte landbrug nedsætte deres udledning af klimagasser – og tage et skridt på vejen til at nå målet om et CO2-neutralt samfund i 2050. Sådan lyder det fra Mette Kronborg, der er økologikonsulent på klimaområdet i Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening. Mette Kronborg stod i 2017 bag et projekt i samarbejde med mælkeproducenter i Vesthimmerlands og Vejle kommuner, hvor redskabet blev grundigt testet. I Mette Kronborgs værktøjskasse havde hun blandt andet en liste med over 40 konkrete klimatiltag, der kan hjælpe økologiske landmand videre i en mere klimavenlig retning. De 40 tiltag har Økologisk Landsforening nu samlet i et klimakatalog, der blandt andet omfatter konkrete råd om at anvende biogas, solvarme, faste kørespor og at øge kulstofbindingen. ØKOLOGER KAN TAGE TETEN Mette Kronborg fortæller, at Vesthimmerlands Kommune i løbet af projektperioden var meget positive over for samarbejdet. - Nu kan kommunens fagfolk komme med et klimaprodukt i stedet for udelukkende

kontrol. De har taget nogle obs-punkter med ind i miljøkontrollen, blandt andet hyppigere udpumpning af gylle, siger Mette Kronborg. Økologikonsulenten påpeger, at klimaarbejdet harmonerer godt med de økologiske principper om at bevare og give den frugtbare jord videre til næste generation. Og så er hun overbevist om, at der snart kommer politiske krav om, at også landbruget skruer ned for deres udledning af klimagasser. - Vi står med en stor flok landmænd, som gerne vil udvikle sig og være stolte af deres produktion, også i en klimakontekst. Med støtte fra blandt andet kommunerne kan deres ønske relativt let indfries, siger Mette Kronborg og pointerer, at en reduktion i landbrugets udledning af klimagasser spiller positivt ind på kommunens samlede klimamål. Med andre ord kan de konkrete reduktioner på de enkelte gårde - skridt for skridt - hjælpe hele landets kommuner til at indfri målet om et CO2-neutralt samfund i 2050. - I stedet for bare at sidde og vente på kravene, skal vi i gang. Økologerne kan gå forrest på klimaområdet, tage teten og vise andre, hvordan man kan gøre det, siger Mette Kronborg. KLIMARÅDET: VI ØNSKER OGSÅ EN INDSATS FRA LANDBRUGET, TAK! Klimarådet peger netop på energieffektivise-

ring i produktionserhvervene som et element med stort potentiale for at nedbringe udledningerne af klimagasser. Rent samfundsøkonomisk vurderer rådet tilmed, at effektiviseringerne er meget billige at gennemføre. - I Danmark er vi tidligere gået forrest. For eksempel når det kommer til vedvarende energi og energieffektivisering. Når vi er så stort et landbrugsland, kunne vi måske overveje at gentage det eventyr og gå forrest i forhold til reduktioner i landbruget. Det udtalte Katherine Richardson, klimaprofessor og medlem af Klimarådet. Rådet konkluderede i november, at det med regeringens politik bliver ”meget svært” at nå målet om, at Danmarks udledning af drivhusgasser skal gå i nul i 2050. Især i landbrugssektoren efterlyser rådet konkrete mål. Klimahandlingsplanerne er et konkret bud på at komme i gang. METTE KRONBORG ”Nu kan kommunens fagfolk komme ud til landbrugene med et klimaprodukt i stedet for udelukkende kontrol.” Mette Kronborg er økologikonsulent med speciale i klima, og er i det daglige en del af landbrugsafdelingen hos Økologisk Landsforening. Tlf.: 51900915. Mail: mek@okologi.dk.

KLIMATJEK PÅ BAKKEGÅRDEN Torben Bach på Bakkegården var en af de økologiske landmænd, Mette Kronborg besøgte for at lave en klimahandlingsplan. Han er øko-mælkeproducent i Vesthimmerlands Kommune, der arbejdede sammen med Økologisk Landsforening i 2017 på klimaområdet. Mette Kronborg tog en rundtur med Torben Bach. Hun satte plusser i sine papirer, når han fortalte om jordvarme og varme-genindvinding, som forsyner bolig og stalde med varme og varmt vand. Lysdæmpere. Egenproduktion af foder til dyrene. Tjek. Tjek. Tjek. Efter rundturen kom Mette Kronborg med bud på de næste skridt. Blandt flere konkrete tiltag fortalte hun Torben Bach, at han kunne hente endnu mere græs ude på marken til dyrefoder. Han sagde: - Det er oplagt, og det kan ikke koste så meget. Jeg har fået mange gode ideer i dag, og der er helt klart startet en proces, som kan udvikle gården. Vi vil gerne være rigtig gode til vores håndværk, og når det handler om at fjerne gårdens klimaaftryk: blandt de allerbedste. Pernille Bildsøe fra Landbrugsafdelingen i Vesthimmerlands Kommune var med rundt for at få et konkret indtryk af et klimatjek. - I forbindelse med produktionens mulige udvidelse skal Vesthimmerlands Kommune give Bakkegården en miljøtilladelse. I dag har jeg hørt om flere oplagte tiltag til at bringe klimaaftrykket ned, som bestemt også vil gøre det nemmere for Bakkegården at få godkendelsen, sagde Pernille Bildsøe.

Foto: Irene Brandt

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

13


OMLÆGNINGSTJEK KAN SIKRE RENT DRIKKEVAND 29 kommuner har arbejdet sammen med Økologisk Landsforening om frivillige omlægningstjek. Besøgene har motiveret flere landmænd til at lægge om til økologi og dermed beskytte drikkevandet under markerne. TEKST: Peter Nordholm Andersen Landmanden får altså et overblik over, hvordan gården vil se ud som økologisk bedrift. Han - eller hun - får indsigt i ændringer i produktion, daglige rutiner, økonomi m.m. - Trods de mere kortsigtede aftaler er det sjældent, at vores producenter hopper ud, fordi markedet er med økologien – og har været det i mange år. Derfor er det godt at bruge blandt andet omlægningstjek som et redskab til at sikre drikkevandet ude i kommunerne, understreger Jens Peter Hermansen.

Foto: Colourbox

Økologien er den helt rigtige vej at gå i landbruget, ikke mindst når det drejer sig om at skåne grundvandet for pesticidrester. Det vurderer Claus Vangsgård, der er seniorkonsulent hos Danva, vandinteressenternes talerør. - Efter de seneste sager om pesticidforurening er det mere væsentligt end nogensinde, at vi passer ekstra godt på de rene drikkevandsressourcer, vi har tilbage. Og her er økologisk landbrug et fantastisk redskab. Hans anbefaling er derfor også, at kommunerne går i samarbejde med Økologisk Landsforening (ØLF) om at lave nye omlægningstjek. Det har 29 kommuner allerede benyttet sig af, oplyser Jens Peter Hermansen fra landbrugsafdelingen i ØLF. Han står for samarbejdet med kommunerne. - Vi oplever, at det er meget nemmere at træffe en aftale med en landmand om økologisk drift end de mere permanente aftaler, vandværkerne laver, hvor landmandens dyrkningsret i nærheden af en vandboring ophører.

14

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

Et omlægningstjek er en rigtig effektiv måde at få sat noget i gang på ude i kommunerne, siger Jens Peter Hermansen. GODT SIGNAL I KOMMUNERNE Et omlægningstjek er frivilligt for landmanden. Det er også gratis, idet Fonden for Økologisk Landbrug har støtter med midler til at udføre selve omlægningstjekkene. Ifølge Jens Peter Hermansen vil embedsfolk og politikerne i kommunerne gerne undgå at lave restriktioner, fx i forhold til dyrkningsretten nær drikkevandsboringer. Alene det at formidle et frivilligt omlægningstjek er et godt og klart signal om en åben dialog, mener han. - Når økologikonsulenten kommer ud på gården, er der tale om faglig rådgivning. Vi ser på den enkelte gård med produktionsøjne og forsøger at anvise landmændene en måde, de kan få en rentabel produktion på ved at lægge om. Og dermed indlede en positiv dialog om økologien, siger Jens Peter Hermansen.

BÆREDYGTIGT LANDBRUG I AALBORG Aalborg Kommune har haft et årelangt samarbejde med Økologisk Landsforening. Mette Larsen er projektleder i Netværk for Bæredygtig Landbrugsudvikling under kommunens miljø- og energiforvaltning. Hun oplyser, at Aalborg Kommune har lavet flere runder af omlægningstjek. Første gang i 2012, hvor der var fokus på de grundvandssårbare områder. I 2015 sendte kommunen breve ud med et tilbud til mælkebønder. Og i år skrev kommunen ud til 600 landbrug, der ikke er økologiske, om et omlægningstjek. Seneste runde sagde 32 landmænd ja tak til. - Det har været fint, at vi har kunnet tilbyde landmændene et gratis omlægningstjek. Samarbejdet med Økologisk Landsforening har været godt, og det er særligt godt, at de lokale landboforeninger også har haft mulighed for at kunne byde ind med omlægningstjek, siger Mette Larsen, der dog vurderer, at Økologisk Landsforening har stået for dem alle. Aalborg Kommune har vedtaget at arbejde ud fra en strategi om bæredygtighed. - I den er der mål om mere økologi, dels i vores egne køkkener med et mål om 60 procents økologi i 2020, dels om at fremme produktionen af lokale, økologiske fødevarer. Normalt har vi som kommune en myndighedsrolle og


DRIKKEVAND OG ØKOLOGI

"Efter de seneste sager om pesticidforurening er det mere væsentligt end nogensinde, at vi passer ekstra godt på det rene drikkevand, vi har tilbage. Og her er økologisk landbrug et fantastisk redskab". - Claus Vangsgård, seniorkonsulent hos Danva

fører tilsyn med landmanden. Men vi er også en medspiller, der har en interesse i erhvervsudvikling inden for den bæredygtige dagsorden, siger Mette Larsen og fortsætter: - Økologien er bare ét område inden for et mere bæredygtigt landbrug, men den passer rigtig godt ind i forhold til sårbare drikkevandsområder, dyrevelfærd og biodiversitet. LANDMANDEN GØRES KLAR TIL MARKEDET Både Mette Larsen og Jens Peter Hermansen fremhæver det gode marked for økologi som en motor for, at landmanden handler efter et omlægningstjek i hans produktion. - Tidligere omlagde man til økologi, fordi man havde hjertet med og troede på produktionsformen. I dag er flere drevet af pengene. Vi har set nogle lægge om her i kommunen, vi ikke lige havde set som økologer. De gør det på grund af økonomien. Og det er jo også et gyldigt argument, siger Mette Larsen. Jens Peter Hermansen oplever det samme og oplyser, at efterspørgslen efter økologiske varer stort set er den samme over hele landet. - Lige nu og her er der brug for flere producenter af frugt og grønt. Og ikke mindst mere danskproduceret foder til de usædvanligt mange husdyrproduktioner, der er omlagt de sidste par år, oplyser Jens Peter Hermansen. En forudsætning for producenter med husdyr/andre animalske varer er, at et mejeri eller ægpakkeri har behov for nye leverandører. - Selv om et mejeri ikke har behovet her og nu, så er et omlægningstjek en god måde for en landmand at gøre sig klar til at komme ind på markedet. Særligt for større mælkeproducenter er det en længere proces, og når så mejeriet siger, at de har brug for mere økologisk mælk, så har landmanden regnet grundigt på sagen. Landmanden er klar, så snart mejeriet eller andre aktører i markedet er der, siger Jens Peter Hermansen.

KAN FREMME GENERATIONSSKIFTER Claus Vangsgård fra Danva forklarer, at alle tiltag tager tid om at modnes, når man taler om aftaler ”i den frivillige afdeling”. - Det kan sagtens tage 2-4 år at lave en permanent aftale. Hele ideen skal bundfælde sig hos lodsejeren nær en drikkevandsboring, forklarer Claus Vangsgård og oplyser, at det ofte er nemmere at lave aftaler med nyetablerede landmænd end landmanden på 60 år, hvor det ”måske kan virke uoverskueligt” at gå i gang med økologien. Claus Vangsgårds kæphest er også, at man bør få en ung landmand ind som økolog, når der skal laves jordfordeling. Hvad enten det er et mindre mageskifte, en kommunal forpagtning eller en stor jordreform i et helt område. Jens Peter Hermansen er mere pragmatisk med hensyn til profilen på landmanden. - Med de meget få generationsskifter, vi ser lige nu, så bør en ældre landmand nøje overveje, hvordan han gør sin bedrift så attraktiv som mulig. Det bliver i hvert fald ikke sværere at sælge en økologisk bedrift med de bevægelser, vi ser i markedet. Der er intet tabt for en ældre landmand ved at lægge om. Tværtimod. Det åbner bare flere muligheder for ham. DRIKKEVAND SOM FORRETNINGSMODEL? Jens Peter Hermansen forklarer, at drikkevand sjældent har første prioritet for producenterne, når de besøger de konventionelle gårde. - Men kigger vi i det lange perspektiv, så kunne man spørge: Hvad skal en landmand sælge i fremtiden? Afgrøder? Drikkevand?, spørger Jens Peter Hermansen retorisk. Så opstiller han et regnestykke: En mark får årligt 750 mm nedbør. 500 mm af nedbøren optages af afgrøderne, fordamper eller løber væk via afløb og dræn. Det betyder, at 250 mm nedbør løber ned mod grundvandet. Det svarer til 2,5 millioner liter vand per hektar.

- Hvorfor skulle landmanden ikke sælge sit grundvand som rent kildevand i fremtiden? Det er da en forretningsmodel. Specielt hvis han befinder sig i et udsat område uden andet rent drikkevand, siger Jens Peter Hermansen. FORURENINGSSAG ER SOM EN ORKAN Claus Vangsgård ser også mange gode grunde til at passe på det rene drikkevand. Ikke mindst efter den store sag om roe-pesticidet Chloridazon. Han oplyser, at det er fundet i omtrent ti procent af de indtil videre 3000 boringer, der er analyseret for rester af ukrudtsmidlet. Vel at mærke over grænseværdien. - Det er tæt på at være en katastrofe. Det er nok den største enkeltforurening af drikkevandet, der er set. Og det er jo bare ét stof ved siden af de stoffer, vi ellers bliver ramt af. Det er den værste situation, vi nogensinde har været i. Derfor er det mere væsentligt end nogensinde, at vi passer ekstra godt på de drikkevandsressourcer, vi har tilbage. Claus Vangsgård estimerer, at 500 drikkevandsboringer kan blive taget ud af drift som følge af forureningen. Hver af dem kan koste 2-5 millioner kroner at erstatte. Okay, det er muligt, at nogle af boringerne kan genoptages, men som Claus Vangsgård siger det: - Det er ligesom en orkan, der har ryddet et villakvarter for carporte. Det er ikke alle carporte, der bliver rejst igen. JENS PETER HERMANSEN hjælper sammen med flere andre økologikonsulenter fra Økologisk Landsforening kommuner med at gennemføre omlægningstjek i hele landet – og dermed at sikre rent drikkevand, mere natur i agerlandet og en positiv erhvervsudvikling. Tlf.: 61974910. Mail: jph@okologi.dk.

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

15


"Herslev kunne jo lige så godt kaldes et udkantsområde, men her kan vi være med til at skabe attraktive arbejdspladser i innovative højstatusvirksomheder. Det er da en god historie, der løfter landsbyen”. - Carsten Rasmussen (S), Lejre Kommunes borgmester om ny klynge af øko-virksomheder

MERE LIV OG JOB PÅ LANDET Lejre kommune er ved at høste frugterne af en økologivision. Siden 2012 er over 100 øko-initiativer knopskudt nedefra. Visionen har medført en ny fødevareklynge i landsbyen Herslev og et parløb med Økologisk Landsforening om en Småskalapakke. Kommunens forøgede goodwill bevirker, at børnefamilierne flytter til Lejre og omegn. TEKST: Peter Nordholm Andersen // FOTO: Andreas Mikkel Hansen

Tore Jørgensen kigger ud over sin mark nær Roskilde Fjord. Et væld af gule blomster skråner roligt ned mod en klynge af landbrugsbygninger og Herslev Bryghus, hvor Tore Jørgensen er brygmester. Snart vil klyngen af bygninger i udkanten af

16

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

landsbyen vokse. Tore Jørgensen står med en tegning af fremtiden i hænderne. Den viser, hvordan fødevareklyngen En del af Herslev med en stribe økologi-orienterede virksomheder kommer til at se ud, når klyngen fra 2019 breder sig ind i marken, han står i kanten af. Ud over bryggeriet med tapperi og butik, skal Friis-Holm Chokolade fra sommeren have en topkvalitets-chokoladeproduktion. Lejre Mikropølsemageri skal lave pølser og charcuteri. Landbruget Østagergård er det tredje tunge led i partnerskabet, mens flere enkeltmandsvirksomheder allerede producerer eddike og fermenterede fødevarer. Lunden omkring bygningerne skal udstyres med bistader, frugttræer til produktion, stier og en grønning til leg, ophold og workshop. - En del af Herslev skal være et sted med liv i. Her i Lejre Kommune er der meget natur. Der er sindssygt skønt. Det var også derfor, jeg selv flyttede hertil. Men folk arbejder inde i København. Vi kan være med til at skabe liv, gode fødevarer og arbejdspladser her i Herslev. Jo mere, desto bedre, siger Tore Jørgensen. UDGANGSPUNKT I STEDET, HVOR MAN ER Ifølge brygmesteren giver det god mening at have landbruget der, hvor produktionen er. Eksempelvis dyrker Herslev Bryggeri i tæt

samarbejde med Østagergård allerede selv deres økologiske bygmalt til ølbrygning. - Tager man udgangspunkt i det sted, hvor man er, så er man godt stillet. Her er en god fed muld, og der er basis for gode landbrugsprodukter. Og så er her nogle dejlige mennesker, tre mellemstore virksomheder og nogle helt små. Vi går sammen om at støtte hinanden. Det tror vi på, siger Tore Jørgensen. En stor del af kunderne er fra lokalområdet. Når klyngen er mere udviklet, tror han på, at flere turister på foods tours vil kigge forbi. - Her kan du se kvæget og smage det. Du kan se kornet i marken, drikke øllet og vide, at råvarerne kommer fra det korn, lige her. Generelt er der er mangel på troværdighed på scenen for fødevarer. Men folk søger den troværdighed. Og der er en fremtid i at tilbyde den til dem, siger Tore Jørgensen. DEN ØKOLOGISKE KOMMUNE På stedet, ved siden af Tore, står Tina Unger. Hun er Programleder for fødevarer og bæredygtighed i Lejre Kommune. Hun har været med til at bygge En del af Herslev op, og hun skal fremover bruge halvdelen af sin arbejdsuge som koordinator for En del af Herslev. Tina Unger har i høj grad været med til at materialisere en lidt luftig vision om Lejre som


GRØN ERHVERVSUDVIKLING

en økologisk kommune. En vision, der har peget frem mod meget konkrete initiativer. Før kommunen indledte projektet Den Økologiske Kommune, viste prognoserne, at borgerne blev ældre og ældre. Men udviklingen er vendt efter, at en vision om at blive Danmarks første økologiske kommune spirede i 2012. Tina Unger fortæller, at det begyndte som et forsøg: Kan økologien skabe udvikling i en landkommune som Lejre? Det udgangsspørgsmål satte gang i op mod 100 projekter i alle mulige retninger drevet af virksomheder, bønder, borgere og kommunen. - Vi har som kommune aldrig defineret, hvad en økologisk kommune er. Alle fortolkninger er spændende. I stedet for dyre analyser og strategier fra kommunens side, så er det meste skabt nedefra. Det giver altså en fantastisk levedygtighed, siger Tina Unger og fremhæver for eksempel en økologisk kirkefestival, der skal holdes for sjette gang i 2019. Der har også været projekter om lånehøns, nye gårdbutikker og en fællesdrevet frugtlund i Lejre. I perioden har Christian Puglisi, stjernekokken bag de økologi-glade Københavnerrestauranter Relæ, Manfreds og Bæst, også etableret sin Farm of Ideas i kommunen. Her produceres mælk og andre råvarer til spisestederne. Relæ fik som den første restaurant

både en Michelinstjerne og Det Økologiske Spisemærke i guld med +90 procent økologi. Tina Unger forklarer, at kommunens rolle i forsøget har været understøttende. Hendes rolle har især bestået i at skabe netværk og at kommunikere. Fx via magasinet Vores grønne Lejre, der fortæller om øko-initiativerne. - Vi har støttet dem, der ville noget. Det er en god måde at skabe sund udvikling, der lever på sigt. Den model kan andre kommuner i høj grad bruge, for eksempel på kulturområdet. Hvor der altså er en god borgerinddragelse? - Jeg vil hellere vende den om og sige: Hvor der er en tæt kommuneinddragelse. I stedet for, at Lejre Kommune selv kunne løfte 1-2 store projekter, er der opstået 100 nedefra. Og hvor vi bliver inddraget, hvis vi kan byde ind. FRA UDKANT TIL HØJSTATUS Hvad angår En del af Herslev, har kommunen i høj grad været inddraget. Det forklarer Carsten Rasmussen (S), Lejre Kommunes borgmester. Han lægger ikke skjul på, at visionen om Lejre som økologisk kommune stammer fra den karismatiske SF-borgmester Mette Touborgs tid, men visionen har altid haft bred opbakning i kommunalbestyrelsen – ikke mindst fra ham selv. Ligesom ideen om en fødevareklynge i Herslev baseret på øko-mindede firmaer.

- Vi har mødt folkene bag En del af Herslev med en politisk velvilje – ellers tror jeg ikke, at det var blevet til noget. Vi kunne lige så godt have sagt: Det kan ikke lade sig gøre. Det er ikke helt enkelt at anlægge erhverv i udkanten af en landsby som Herslev. I forhold til planloven er vi gået i kamp for, at det kunne lade sig gøre, og vi har virkelig haft luppen fremme for at se på, hvad der kunne lade sig gøre. Carsten Rasmussen uddyber også, at når kommunen er gået ind i projektet, så er det fordi kommunalbestyrelsen kunne se muligFRA EN DEL AF HERSLEVS HJEMMESIDE: ”I landsbyen Herslev viser vi verden, hvordan fremtidens mad, øl og fødevareproduktion smager, dufter, føles og foregår. I En del af Herslev er den enes rest den andens fest, og alle har en plads. Hos os er korn, grise, kål og chokoladebønner uundværlige i et velfungerende lokalsamfund. Resterne fra ølbrygning bliver til kvægfoder og nye eddiketyper. Markernes biodynamiske korn rammer smørrebrødsrestauranter i byen, mens kornkliddet giver grød til økologiske grise. Ud af fællesskabet vokser alsidige og inkluderende arbejdspladser.”

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

17


hederne i, at landsbysamfundet får en fødevareklynge. Oven i købet baseret på økologi som grundtanke, der opfylder flere kommunale formål, som for eksempel rent grundvand og større biodiversitet. I øvrigt også de samme argumenter for, at kommunen har et mål om mindst 75 procent økologi i de kommunale køkkener samt helst lokale råvarer. - Herslev kunne jo lige så godt kaldes et udkantsområde, men her kan vi være med til at skabe attraktive arbejdspladser i innovative højstatusvirksomheder. Så sent som i morges hørte jeg i P1, at Friis-Holm var blevet kåret som verdensmester i chokolade igen, og at han flytter sin produktion til Herslev i foråret. Det er da en god historie, der løfter landsbyen! Folk siger med stolthed i stemmen: ”Nå ja, Herslev, derude på Gevninge-halvøen”. FØDEVAREFOKUS: KOMMUNALT KERNESTOF Tina Unger er kørt videre for at vise et andet eksempel på en af de mindre, økologi-orienterede virksomheder, der er vokset op sideløbende med Den Økologiske Kommune. Mens hun fører bilen, forklarer hun, at Lejre Kommune siden 2012 har fokuseret på at lade fødevarer være rammen om det gode liv. Og at det er en model, andre kommuner kunne tage op. Kommuner som Bornholms, Odsherreds, Stevns og Lolland er allerede i gang. - Vi oplever en stigende anerkendelse af, at fødevareproduktion handler om at skabe arbejdspladser, naturoplevelser og give værdi

18

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

for borgerne i en kommune. Fødevarer er et middel til at skabe noget godt. Derfor er de mindre producenter helt centrale i vores erhvervsstrategi og turismeudvikling. Det er helt ind i kernen af, hvad en kommune skal. De mindre virksomheder, der arbejder med økologi, passer godt ind og giver værdi til lokalsamfundet, siger Tina Unger. Et konkret eksempel på, hvordan kommunens fødevarefokus har forplantet sig, er det statement, hun har i sin mailsignatur: “I hjertet af ethvert godt samfund findes et velfungerende fødevaresystem, der pulserer og skaber gode rammer for udfoldelsen af alt levende – både i byer og på landet.“ JOHANNE - EN ØKOLOGISK IVÆRKSÆTTER Tina Unger parkerer bilen foran Johanne Schimmings gård. Hun driver Hegnsholt Hønseri. Ifølge Tina Unger er Johanne et godt eksempel på en af de iværksætter-ildsjæle, der har båret Den Økologiske Kommune frem. Oprindeligt ville Johanne drive et økologisk B&B på stedet, men så kastede hun sig over BIRGITTE JØRGENSEN er chefkonsulent i Økologisk Landsforenings markedsafdeling og arbejder – blandt andet på projektbasis – med udvikling og rådgivning af gårdbutikker og lokal handel. Tlf.: 24349049. Mail: bij@okologi.dk

dyrehold, arbejdede med høns, som borgerne kunne låne for at undersøge, om de ville holde dem permanent. Så begyndte hun at producere æg og levere dem til kunder i gårdbutikken og restauranter inde i København. Hun er også en af idépersonerne bag Lavringe Jord, en forening, hun nu er formand for. Lavringe Jord er ét af de omkring 100 borgerdrevne projekter, der er vokset ud af Lejres økologi-projekt. Foreningen forpagter 20 hektar kommunal jord, som befinder sig over for Johannes ejendom. Her er der bl.a. nyttehaver for borgere fra den nærlæggende landsby, og her har en ung fyr, Fredrik Sahlin, en community-drevet grønsagsproduktion, hvorfra han leverer økologiske råvarer til folk i lokalområdet. Der er også en sti ned i ådalen, og så har Johanne opstillet et par mobile hønsehuse, så borgerne kan komme tæt på dyrene ude i landskabet. VIL SKABE MERE LOKAL PRODUKTION Ud over at Johannes høns er økologiske, så arbejder hun for, at dyrene har det ekstra SYBILLE KYED har som landbrugspolitisk chef stor indsigt i de regler, love og EU-forordninger, der sætter rammen for økologisk landbrug. Rådgiver gerne andre kommuner. Tlf.: 24652392. Mail: sk@okologi.dk


GRØN ERHVERVSUDVIKLING

godt. Det har hun dog ikke selv, da Tina Unger ankommer på Hegnsholt. Johanne er hårdt ramt af en influenza, og er kun på benene, fordi hun har nogle æg, der bare SKAL pakkes til en restaurant inde i København. En uges tid efter fortæller Johanne over telefonen, at kommunens økologi-fokus har betydet en hel del for hendes virksomhed og virkelyst. For eksempel nævner hun, at kommunen tidligere forpagtede jorden over for Hegnsholt ud til et konventionelt landbrug. - Tidligere sad jeg og så ud på den mark hver morgen, mens jeg spiste morgenmad. Jeg så landmanden nogle få timer om året i sine maskiner, mens han dyrkede grisehvede. Jeg brænder for at skabe mere økologi og en mere bæredygtig verden. Og så vil jeg gerne være med til at støtte folk i deres livsstil og skabe en mere lokal produktion med mere liv på landet. Derfor gik jeg ind i Lavringe Jord. Jeg vil gerne have folk på marken overfor. De kan jo også blive kunder i min gårdbutik, siger Johanne Schimming og forklarer, at hele kommunens økologi-projekt har inspireret hende. - Da jeg startede op, var der en positiv stemning i forhold til økologien. Kommunen har været et godt samlingspunkt og en inspirationskilde. For eksempel til de netværksarrangementer, jeg har været med til. Jeg var ikke vant til at drive landbrug, da jeg gik i gang, og jeg har fået meget konkret sparring, og kommunen har hjulpet mig med en række udfordringer, siger Johanne Schimming. SAMARBEJDE MED ØL OM SMÅSKALAPAKKE Tina Unger forklarer, at Johanne Schimming og de mange andre småskalaproducenter i kommmune har oplevet, at det er svært at håndtere lovgivningen, der egentlig er møntet på større produktioner. Lejre Kommune har som en del af kommunens erhvervsstrategi derfor taget fat på de udfordringer, mange af kommunens producenter har gjort opmærksom på. Kommunen har samarbejdet med Økologisk Landsforening og lokale producenter om at finde løsninger på, hvordan lovgivningen kan gøre det lettere at være en jord til bord-producent. Altså en producent, der både arbejder med råvarer, forædler og sælger til kunderne. Det har affødt en såkaldt Småskalapakke, som nu er kommet med i Fødevareforlig 4. I Småskalapakkens analysedel er der eksempelvis regnet på kontrolomkostningerne for producenter i hver ende af skalaen. For en småproducent a la Johanne med 200 høns

og gårdpakkeri er årsomkostningerne 25.000 kroner. Eller 0,4 kroner per æg. For en producent med 40.000 høner, der sælger æg til et ægpakkeri, koster det også 25.000 kroner. Men altså kun 0,002 kroner per æg. Kontrollen er altså 200 gange dyrere for gårdproducenten, set ud fra antallet af æg. ØL HAR LOBBYET FOR PAKKEN Sybille Kyed er landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforenings politik-team. Hun forklarer, at foreningen i flere år har været med til at adressere udfordringer for de mindre producenter, eksempelvis med input fra foreningens udvalg for Gårdbutikker og lokal handel. - Økologisk Landsforening og Lejre kommune er fælles afsendere på Småskalapakken, med input fra medlemmer af foreningen og aktører i Lejre kommune. Vi ville gøre politikerne på Christiansborg opmærksom på behovet for at skabe bedre muligheder for en ny gruppe producenter, der forsøger at skabe en levevej på grundlag af en mere alsidig landbrugsproduktion, hvor de selv afsætter deres produkter direkte til slutbrugeren, siger Sybille Kyed og forklarer, at foreningen i princippet kunne have samarbejdet med alle mulige andre kommuner, men Lejre har været særligt interesserede i problemstillingerne for de mindre producenter. Økologisk Landsforening, Lejre Kommune, kokken Christian Puglisi og en række andre producenter har haft møder med flere ordførere på Christiansborg som optakt til Fødevareforlig 4, der blev indgået i efteråret. Ordførerne fra De Radikale og Enhedslisten ville gerne bære pakken med ind i forhandlingerne. Det kom de igennem med, og derfor skal Fødevarestyrelsen arbejde videre med pakkens indhold i det første halvår af 2019.

- Den Økologiske Kommune har givet virksomheder, der arbejder bæredygtigt, og masser af positiv omtale af kommunen. Strategien appellerer til mindre virksomheder, for med højkvalitetsvarer kan butikken løbe rundt på grund af højere afsætningspriser. Og så har projektet også givet en god samhørighed mellem land og by – ikke mindst i Herslev, siger borgmesteren fra den bynære landkommune. BØRNEFAMILIERNE STRØMMER TIL Carsten Rasmussen påpeger også, at den positive omtale har været med til at løse en af kommunens helt store udfordringer. Nemlig den stadig ældre befolkning. Siden 2012 er der flyttet mange børnefamilier til kommunen. Godt nok har kommunen fået en del udgifter til at skrue op for antallet af institutionspladser og til at renovere nogle af institutionerne. Men de gode skatteborgere med børn og økologisk livsstil er mere end velkomne. I øjeblikket er der for eksempel ved at blive opført otte bofællesskaber med 20-25 boliger i hver. Blandt andet lige ovre på den anden side af ådalen, hvor Lavringe Jord og Johanne Schimmings Hegnsholt Hønseri befinder sig. Ligesom Carsten Rasmussen oplever Johanne Schimming, at der er opstået masser af goodwill omkring Lejre Kommune. - Når jeg møder folk fra København, så er der mange, der overvejer at flytte hertil. De begrunder det med, at der sker mange fede ting omkring mad og økologi. Der er også kommet en række opstarter-virksomheder med fokus på økologien herud, som forventer, at kommunen vil støtte op om dem. Kommunens klare profil tiltrækker liv, siger Johanne Schimming.

ANDRE KOMMUNER: BRUG ØKO-MODELLEN Carsten Rasmussen (S) er som borgmester for Lejre Kommune glad for partnerskabet med Økologisk Landsforening – og for, at Christiansborg har lyttet til de mindre producenter. - Det er jo en sejr, hvis pakken udmøntes, så det bliver lettere at drive erhverv for de mindre producenter. Her ser vi det som erhvervsfremme, noget der er arbejdspladser i, understreger Carsten Rasmussen. I det hele taget ser han på kommunens økologiske projekt som - om ikke en sejr - så ”noget der kan svare sig” for kommunen. Og for andre kommuner, der kan se en model i det øko-projekt, der begyndte som et forsøg: ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

19


KUNSTEN AT PLEJE BORGERE, BLOMSTER & KØER Vores naturarealer vokser til i brændenælder og buskads. I Vejle Kommune forener man borgerne og dyreholdere i kogræsserlaug for at genskabe lysåbne arealer til glæde for køllesværmere, viber og planter som majgøgeurt. Økologisk Landsforening kan hjælpe andre kommuner med kontakter til økologiske dyreholdere. TEKST: Peter Nordholm Andersen

Foto: Rasmus Bluhme, Moment Studio


KOMMUNER OG KOGRÆSSERLAUG

"Den allerstørste gevinst er forbindelsen mellem land og by. Her får interesserede borgere fra byen en scene, hvor de kan møde dyreholderen og komme tæt på dyrene og naturen. De får en fælles forståelse for at gøre noget godt”. - Bo Levesen om Vejle Kommunes 34 kogræsserlaug

Bo Levesen fra Vejle Kommune kalder sig selv for ”en naturmand”. Som en del af den østjyske kommunes naturforvaltning arbejder han med biodiversitet og afgræsning på naturarealer. Han har været drivkraft i at oprette kogræsserlaug, hvor køer afgræsser naturarealer, der som mange andre steder i Danmark er ved at gro til i brændenælder, buskads og birketræer. Vejle Kommune er absolut førende herhjemme med ikke mindre end 34 aktive laug, der tilsammen sørger for at afgræsse omkring 300 hektar natur. Man kunne fristes til at tro, at det var de gode forhold for blåklokker og sommerfugle, naturmanden Bo Levesen så som den største gevinst ved laugene. Det er nu ikke. - Den allerstørste gevinst er forbindelsen mellem land og by. 97 procent af os bor i en by, men naturarbejdet foregår ude på landet. Her får interesserede borgere fra byen en scene, hvor de kan møde dyreholderen og komme tæt på dyrene og naturen. De får en fælles forståelse for at gøre noget godt. VEGETARISKE KOGRÆSSERE Bo Levesen fortæller, at en del af kogræsserne faktisk er ligeglade med bøfferne. - På et tidspunkt var der et par stykker, der kontaktede os og sagde, at de var vegetarer. Kunne de være med i et kogræsserlaug alligevel? For de ville jo gerne være med til at passe dyrene. Uha, ja, endelig. Og kødet skal dyreholderen sagtens få afsat alligevel, siger Bo Levesen, der især er glad for de nye sociale fællesskaber, der opstår omkring laugene. - For nogle forældre er børnene måske gået ud af skolen, og så har de ikke længere så mange anledninger til at møde andre i lokalområdet. I nogle af laugene holder de eksempelvis grillaftener sammen. Det havde jeg ikke lige set komme, siger Bo Levesen og påpeger,

at forståelsen for naturen er helt afgørende for, at vi kan opretholde en rig biodiversitet. - Vi skal helst have en stor backinggruppe, der er ambassadører for naturen, som Bo Levesen udtrykker det. KUNSTART AT PLEJE DYREHOLDERNE Iben Adler Kristiansen er økologikonsulent i Økologisk Landsforening inden for kvægområdet. Hun har haft et godt samarbejde med Bo Levesen og andre kogræsser-aktører i Vejle Kommune. Bl.a. i et projekt om laugene, foreningen har været en del af. Iben har for eksempel stået med en ko på et torv i Vejle og fortalt om dyrevelfærd og kogræsserlaug. Og via et stort netværk har foreningen fundet dyreholdere, der kunne gå ind i laugene. - Vejle Kommune har gjort det til en kunstart at samarbejde med de lokale dyreholdere. Det er jo godt for kommunen, for de har 3500 hektar enge og overdrev spredt i små parceller rundt i landskabet, de ellers bruger mange penge på at lave naturpleje på. Et laug gør maskinelt arbejde overflødigt, afgræsser naturarealeret skånsomt og aktiverer borgerne i naturarbejdet, siger Iben Adler Kristiansen. - Afgræsning med dyr resulterer også i en øget biodiversitet, og som økologer er vi interesserede i netop det. Samtidig er de landmænd, der har dyrene, glade for at få mere kontakt med almindelige borgere, fortsætter Iben Adler Christiansen. LAUG ER KÆMPE HJÆLP FOR DYREHOLDER En af dyreholderne er Michael Kjerkegaard, som har dyr til at gå på 5-6 arealer i Vejle-området. De ligger spredt og giver ham en tilsynsrunde på omkring 50 kilometer, hvis han selv skulle holde øje med dyrene alene. - Laugene er en kæmpe hjælp. Min største udfordring er de ret små arealer, der ligger spredt, siger Michael Kjerkegaard på en lidt skrattende mobilforbindelse. Han er ved at flytte hegn på et naturareal, mens han taler. - Derfor er laugene helt suverænt at bruge. Kommunen har været gode fødselshjælpere, blandt andet ved at tromme kogræssere sammen med flyvers i postkasserne, der giver borgerne nogle gode begrundelser til at gå ind i laugene. Det er bare så meget bedre, end jeg går ud og spørger folk, om de har lyst til at hjælpe med at passe mine dyr, siger Michael Kjerkegaard, der også er aktiv i Økologisk Landsforening Kødudvalg. STORT POTENTIALE FOR ANDRE KOMMUNER Michael Kjerkegaard fortæller, at han har været med til at holde flere oplæg i KL-netværk,

hvor laug-erfaringerne er blevet modtaget rigtig godt hos de fremmødte kommunefolk. Michael Kjerkegaard er overbevist om, at laugene vil sprede sig, og han ser Økologisk Landsforening som et godt bindeled mellem landmændene og kommunerne. Det er Bo Levesen helt enig i. - Økologisk Landsforening har bakket fantastisk godt op om vores projekt. De er progressive og ser nye muligheder. Det har vi brug for i naturarbejdet. De har også en god faglighed på dyrene, kompetencer på at formidle bredt og endelig en god kontakt til dyreholderne. Iben Adler Kristiansen forklarer, at foreningen i 2019 har et projekt, som skal øge trivslen for naturafgræssende dyr. Fx vil foreningen hjælpe dyreholderne med, at dyrene har et overdækket areal med adgang til et tørt leje. - Og over for dyreholderne er der et stort arbejde med at få dem til at se værdien i at gå ind i de her laug, siger Iben Adler Christiansen. ARBEJDE PÅ TVÆRS I FORVALTNINGERNE Bo Levesen ser også et stort potentiale for at udbrede ideen med at koble borgere og dyreholdere. Til glæde for borgernes sociale liv, lyselskende blomster, travle dyreholdere og græsgumlende køer. - Som naturmand skal du arbejde med en helt anden fokusgruppe, end du plejer. Der har jeg fundet sammen med en naturvejleder i en anden forvaltning, som er ildsjæl og har et netværk inde i byen og kan hjælpe med at udbrede kendskabet til vores laug. Så kunsten er at kigge rundt i forvaltningen: Hvem har et godt netværk inde i byen? Det er oplagt at arbejde mere på tværs, siger Bo Levesen, der er begejstret over, hvor mange laug, det er lykkedes at lave i Vejle Kommune. - Jeg havde troet, at vi kunne få 50 hektar natur afgræsset, men nu er vi på 300 hektar. Så nu har jeg en drøm om, at vi kan bygge laug op på alle naturarealerne, siger Bo Levesen.

IBEN ALBER CHRISTIANSEN kan hjælpe kommunerne med at skabe kontakter til dyreholdere med økologiske dyr. På okologi.dk/graesningslaug finder du en guide til, hvordan en kommune går videre med kogræsserlaug, som Iben Alber Christiansen har leveret viden til i et projekt. Hun arbejder som økologikonsulent i Økologisk Landsforening, og har bl.a. fokus på god trivsel i økologiske kvægbesætninger. Tlf.: 61974909. Mail: ic@okologi.dk.

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

21


KOMMUNER OG KØKKENHAVER

ØKOLOGI KAN BOOSTE SKOLEELEVERS NATURGLÆDE Skolehaver lister økologiens principper ind under elevernes negle, giver dem indsigt i rejsen fra første frø til færdigt måltid – og undervejs opstår et godt rum for at forstå bæredygtighed og naturens økosystem. TEKST: Peter Nordholm Andersen

Foto: Colourbox

”Jordens bedste klasselokale”. Det er en skolehave, hvis du spørger den almennyttige forening Haver til maver. Foreningen vil styrke børn og unges engagement i bæredygtighed, madkultur og sundhed og arbejder konkret for at udvikle og udbrede skolehaver. De rådgiver derfor blandt andet kommuner og skoler om at starte en skolehave op. Deres alternative, rummelige klasselokale har spredt sig til hele landet. Haver til maver har været med til at etablere skolehaver lige fra Sæbygårdskolen i Nordjylland, hvor haverne er anlagt i en lokal offentlig paradisæblehave, til Bernstorff Slotshave, hvor Gentofte Kommune i samarbejde med Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme har etableret en skolehave på selvsamme sted, hvor der var køkkenhaver helt tilbage i 1752. ØKO-FOKUS HELT NED PÅ TALLERKENEN Haver til Mavers tilgang til økologi i det, de kalder ”den kulinariske skolehave”, er baseret

22

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

på internationale økologiprincipper, som fx at ”opretholde og forbedre jorden, planternes, dyrenes, menneskenes og planetens sundhed som udelelig enhed”. I praksis bruger man i Haver til maver-tilgangen derfor aldrig sprøjtegift og kunstgødning i haverne, og dyrkningen foregår med fokus på at styrke biodiversiteten for planter og dyr i og omkring skolehaverne. I køkkenet bruges der økologiske råvarer, og madlavningen er baseret på sæsonplanter fra skolehaven. Madspild skal reduceres og måltider laves fra bunden af uforarbejdede råvarer. Meget lig den opskrift, de kommunale køkkener arbejder med i en omstilling til økologi. Her kan storkøkkenerne inden for samme budget lave sundere, mere klimavenlig mad med masser af grønt, mindre kød og massivt fokus på at reducere madspild. ØKOLOGI I MINDRE SKALA Marie Ejlersen fra landbruget Skiftekær Økolo-

gi er både uddannet landmand og skolelærer. Hun arbejdede indtil 2012 sideløbende med sit virke i Skiftkær Økologi som skolelærer. Skiftekær leverer i stor stil blandt andet kartofler, kål og andre grøntsager til Aarstiderne og Coop. Alle med Ø-mærke. - Vi har stadig rundvisninger for skoleelever herude. Det gør jeg gratis, fordi jeg føler, at jeg er forpligtet til at udbrede økologien. Det er vigtigt, at eleverne får glæden ved naturen og oplever et landbrug, der er mere bæredygtigt på flere planer, siger Marie Ejlersen og henviser til Skiftekærs slogan: ”Altid foran”. Det gælder fx på klimaområdet, idet landbruget har sin egen vindmølle, der endda forsyner lagerrummet direkte med strøm. - Skoleundervisning og den økologiske produktionsform passer utroligt godt sammen. Nummer 1 er at arbejde med skolehaver. Det havde vi på den skole, hvor jeg underviste. Det er også økologi, bare i mindre skala. Hvis vi skal have eleverne til at passe på vores natur, så skal de have et forhold til den. Derfor passer den økologiske praksis bare så genialt godt ind i skoleundervisningen, siger Marie Ejlersen.

HAVER TIL MAVER har siden 2005 arbejdet sammen med andre foreninger, skoler og kommuner i hele landet om at etablere skolehaver og udbrede praktisk økologi under slogans som ”haven ind i skolen – børnene ind i haven.” Læs mere på havertilmaver.dk.


ANNONCE

FIND ET ØKOLOGISK SPISESTED

Hent Økologiske Spisesteder på Google Play og App Store

Læs mere på økologisk-spisemærke.dk DØS Økologisk Annonce.indd 1

20-11-2018 09:13:02


NYT & NOTER

NYT SITE MED ØKO-NYT

Nu kan du få dugfrisk nyt om den økologiske branche, mens du er online. Økologisk

Landsforening har lanceret sitet Okologisk. nu. Det er et journalistisk webmedie, der dagligt giver læserne nyheder om helt aktuelle forhold, problemstillinger og løsninger i det økologiske landbrug, hos virksomheder og i forhold til økologipolitikken. - Økologi fylder mere og mere hos forbrugerne, i landbruget, hos virksomhederne samt i hele foodservicesektoren. Økologiens

udvikling i Danmark er også en vigtig del af politikernes dagsorden. Det giver alle parter et aktuelt behov for nyheder om, hvad der sker i branchen, siger Henrik Hindby Koszyczarek, webredaktør på Okologisk.nu, om baggrunden for nylanceringen. Redaktionen vil dække både ind- og udland, hvad enten det drejer sig om landbrugsstof, politiske udspil, markedsudvikling eller EU-regler.

NYT & NOTER STJERNEKOKKE BAG NYE PRODUKTSERIER

Kokkene Paul Cunningham på Henne Kirkeby Kro og Wassim Hallal på Restaurant Frederikshøj i Aarhus har fået en ting mere til fælles. Vel at mærke oven i de Michelinstjerner, deres køkkener allerede har fået. Begge topkokke har for nylig smidt deres faglige stolthed ind i produktserier med deres navne på. Paul Cunningham vil sammen med Them Mejeri lære danskerne at spise ost morgen, middag og aften. De sidste fem år har kokken arbejdet på at udvikle en serie af økologiske oste sammen med det 130 år gamle mejeri. Ifølge partnerskabets pressemateriale, så er det i dag ”risikabelt at udvikle nye kvalitetsprodukter, som ikke er økologiske”. Derfor er ostene også lavet af økologisk mælk fra køer i det midtjyske søhøjland. Det skyldes, at den lokale forankring også er blevet en vigtig parameter i den troværdighed, som forbrugerne kræver, lyder det videre i pressematerialet. De vellagrede frugter af kok-mejeri-samarbejdet kan du købe i Føtex og Bilka, og der er flere butikker på vej på deres liste. GOURMETSERIE FRA LIDL + WH Parteren bag Wassim Hallals nye gourmetserie er måske lidt mere overraskende. Nemlig lavpriskæden Lidl. Begge parter vil hæve kvalitetsflaget med en serie af fødevarer baseret på

24

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

Wassims grundopskrifter. Indtil videre tæller serien med WH-initialer over 150 varenumre. Mange af WH-produkterne er økologiske og kommer især fra små producenter, hvor håndværket og lokale traditioner er i fokus, som fx Mols Organic, Skærtoft Mølle og Rokkedahl. I 2019 lanceres yderligere produkter. Lidl og Wassim udvider løbende serien, og de søger innovative spirer i den økologiske branche: ”Vi er altid interesseret i at høre fra nye producenter”, står der i deres pressemeddelelse. KVALITET OG ØKOLOGI KLÆDER HINANDEN De nye partnerskaber mellem kendte kokke, kæder og producenter er et vigtigt skridt i at bringe økologien videre ind i fremtiden. Det påpeger Henrik Hindborg, der er markedschef

for detailområdet i Økologisk Landsforening. - Økologien har i den grad sejret på kvalitetsopfattelsen. Vi skal ikke mange år tilbage, før det hed sig blandt mange af de førende gourmetkokke, at for dem var smagen vigtigere end økologien. I dag er det derimod åbenlyst for langt de fleste gastronomer, at den ypperste smag og økologi både klæder og styrker hinanden, siger Henrik Hindborg. Han mener, at det er et kæmpe kvantespring, lavpriskæden Lidl tager ved at introducere økologiske specialiteter sammen med stjernekokken Wassim Hallal. - Lidl har ambitioner om meget mere end traditionel discount, og jeg er sikker på, at økologisk bevidste forbrugere vil belønne Lidl for initiativet, siger Henrik Hindborg.


ANNONCE

Økologisk har aldrig smagt bedre!

ØKO-TRENDEN ER BLEVET ET STADIGT MERE NATURLIGT VALG, OG DERFOR UDVIDER VI VORES SORTIMENT AF ØKOLOGISKE KRYDDERIER I EMBALLAGE, DER ER YDERST SKÅNSOM FOR MILJØET.

MILJØVENLIG OG FUNKTIONEL FORPAKNING

FORBEDRET

ET NYT FORBEDRET SORTIMENT - UDEN TILSAT SALT

FLERE ØKOLOGISKE NYHEDER

INDHOLD

SANTAMARIAFOODSERVICE.SE


NYT & NOTER

ØKOLOGER LANCERER NY KLIMAMODEL FOR LANDBRUGET indsatsen, og hvor nye økonomiske incitamenter – blandt andet en omstilling af EU’s landbrugsstøtte – skal fremme nye og flere klimahandlinger i hele landbruget. Modellen Balanceret Klimaregnskab trækker på flere års erfaringer fra de økologiske landmænds arbejde med klimahandlingsplaner. Det enkelte landbrug får et ambitiøst loft for udledning af CO2, og der forudsættes direkte betaling af landmandens klimahandlinger.

Foto: Pixabay

Økologisk Landsforening (ØLF) opfordrer landbrugets organisationer til at samle sig om en ny klimapolitik. Regeringen har med sit klimaudspil i efteråret udskudt klimahandling i landbruget, mener foreningen. I stedet bør landbruget nu selv tage bolden op. ØLF har et bud på en model for klimaomstilling: Balanceret Klimaregnskab. - Klimaet er en fælles sag og en fælles udfordring for hele landbruget. Lige nu står vi over for et henholdende regeringsudspil, der udskyder handling, og som ikke involverer landmænd i løsninger. Situationen er uholdbar. Det er hverken godt for klimaet eller landbrugets troværdighed og for den enkelte landmand, der står tilbage med en usikker fremtid, siger Per Kølster, formand for ØLF. I august spillede ØLF ud med en ambitiøs klimapolitik med 40 konkrete handlinger, hvor økologer selv kan hæve barren for klima-

• Alle landbrug laver et klimaregnskab. Det skal vise, hvordan den enkelte gård holder sig under CO2-loftet. • Det enkelte landbrug kan overskride CO2-loftet mod betaling til fælles klima-initiativer i landbruget. Provenuet føres tilbage til investeringer i at nedbringe landbrugets klimaaftryk. Klimaminister Lars Christian Lilleholt har på DR2 sagt, at der ikke er så mange klimaløsninger i landbruget udover ”at skyde køerne”. Økologisk Landsforening kunne ikke være mere uenig. - Klimaministeren tager helt fejl. Kommer landbrugets håndværk i spil, har vi masser af løsninger – som for eksempel flere græsarealer og efterafgrøder, mere plads til træer og buske, bedre håndtering af gødning og udtagning eller udnyttelse af lavbundsjorder på nye måder. Mange af vores landmænd er allerede godt i gang. Vi giver gerne en rundvisning på en gård med ’klimabalanceret regnskab’, hvor ministeren kan opleve de mange klimaløsninger i landbruget, opfordrer Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster.

POLITISK DIREKTØR HÆDRET MED PRIS ’Organic Outstanding Achievement Award 2018’. Det er navnet på den økologi-pris, Økologisk Landsforenings politiske direktør, Paul Holmbeck, i november modtog på fagmessen Nordic Organic Food Fair (NOFF) i Malmø. Prisen blev givet for hans rolle i at skabe bred politisk opbakning til økologipolitik i Danmark, for at rådgive om økologipolitik i andre lande samt for opbygningen af foreningen som drivkraft for landmænd, virksomheder og forbrugere, der baner vej for økologien. Blandt mange politiske resultater blev nævnt: Danmarks nationale mål for fordobling af det økologisk areal; mål om 60 % økologi i offentlige køkkener samt kunsten at skaffe ressourcer til økologisk innovation, markedsudvikling og omstilling til økologi i kommunerne. Uden for Norden har man også blik for, hvad den økologiske fortalervirksomhed har rykket på. På side 32 kan du læse mere om FN-prisen Future Policy Award 2018, som Paul Holmbeck og forhenværende fødevaremister Mette Gjerskov (S) fik overrakt tidligere på efteråret i Rom.

KOM TIL VORES GENERALFORSAMLING Debattér og få en status over foreningens arbejde på Vingsted Hotel- og Konferencecenter ved Vejle. Selve generalforsamlingen er fredag 8. marts 2019. Dagen efter er der blandt andet temamøder og fagudvalgenes årsmøder. Se program/vilkår for tilmelding på okologi.dk fra uge 5. FORSLAG TIL GENERALFORSAMLINGEN? Har du et forslag, du gerne vil have generalforsamlingen til at behandle? Send det venligst skriftligt til cuh@okologi.dk. Din mail skal være fremme senest fredag den 25. januar 2019.

26

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19


ANNONCE

Dansk økologisk og botanisk velsmag - for enhver smag! I et nyt og spændende samarbejde med Coop har Nyborg Destilleri skabt fire nye gin, der skal være med til at gøre kvalitets gin tilgængelig for alle. Herba Flora serien og Soli Danica er økologisk dansk gin af meget høj kvalitet med bl.a. botaniske smagsnoter fra den jyske hede. Gin No 3 er komponeret med bl.a. lyng, porse, havtorn og tyttebær fra Nationalpark Thy. Soli Danica og Gin No 2, der minder om hinanden selvom de har hver sin opskrift, er en lidt friskere gin med smagsnoter af agurk, citron- og appelsinskal. Gin No 4 er ikke bare pink i farven, den har også en “blomstret” smag der rummer både lavendel, hyldeblomst og hibiscus. Soli Danica føres i Irma og Herba Flora serien finder du i COOP butikkerne.

www.nyborgdestilleri.com


NYT OM BØGER

MADBØGER, DU BØR LÆSE - OG SE Grønt-glade Ditte Ingemann og Anne Hjernøe hylder i Krydret det arabiske køkken, hvor man bruger varme krydderier på en meget afstemt måde. Det er oversat til et miks af råvarer fra både nord og syd, som havner i krydrede simreretter, fladbrød med fyld, sprøde salater, aromatiske fiskeopskrifter og små dessert-drømme. Alt nænsomt krydret, så dine smagsløg bliver glade. 300 kr., 248 s., Politikens Forlag. Glæden ved at være fælles om gode måltider med økologisk grønt fra avlere i nærområdet. Det er kernen i Fra jord til bord i fællesskab. Bogen er skrevet af seks aktive i alderen 28 til 75 år fra Københavns Fødevarefællesskab. De giver gode råd til, hvordan du får det bedste ud af årstidens grønt til både hverdag og fest, for få eller for mange. Som optakt til hver sæson bringes interview med de øko-avlere, foreningen arbejder sammen med. 199,95 kr., 200 s., Muusmanns Forlag. Babyer skal fra første mundfuld opleve glæden ved velsmagende, nærende mad i trygge fællesskaber. Det er Kirsten Ravnbøls hjertesag. Hun er ernæringsspecialist i mad til de mindste og har sammen med Aarstidernes Søren Ejlersen i Babymad skræddersyet 90 opskrifter. Mos, grød, hverdagsretter, supper, grøntsagssmagsprøver, frugtpuréer og dejlige drikke. Opskrifterne er tilpasset babyens udviklingstrin fra 4-6, 6-9 og 9-12 måneder. Set på Saxo til 155 kr., 256 s., People’s Press.

SÆSONENS BOG Madskribent Marie Melchior er Vild med bønner – og alverdens bælgfrugter. Hendes bøn til os er: Spis flere af dem! Fordelene begynder hos landmanden, hvor bønnerne forbedrer jordkvaliteten, og de er også billige, proteinrige og et klimavenligt alternativ til kød. Bogens 55 opskrifter er en fest for linser, kikærter samt både friske og tørrede bønner. Vejledende pris: 199,95 kr., 139 s., Muusmanns Forlag.

TRE SPØRGSMÅL TIL MARIE MELCHIOR HVOR STØDTE DU PÅ RIBOLLITA-SUPPE FØRSTE GANG? På den italienske restaurant Famo i København. Det var som at være til middag hos en italiensk familie, og suppen var en del af dagens faste menu. Dengang havde jeg nok ikke lige valgt bønnesuppe selv, men da jeg smagte deres Ribollita, sad jeg fire centimeter over stolen. Den smagte som englene synger. Bagefter gik jeg i gang med at prøve forskellige opskrifter og tilberedninger af suppen. Det er en billig, dejlig enkel og meget mættende bonde-suppe.

28

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

HVAD ER DET FEDE VED BØNNER? De er fedtfattige, sunde og indeholder masser af kostfibre, A-, B-, C-, E- og K-vitaminer, folinsyre og mineraler i form af jern, magnesium, kalium, selen og zink. Rå bønner indeholder dog også lektiner, som er giftige og kan medføre kraftige mavesmerter, opkast og diarré. Så husk at udbløde rå bønner i 10-12 timer og at koge dem grundigt, så lektinerne nedbrydes, og bønnerne er tilpas al dente. Så går du i gang med selve retten. Brug gerne flere slags bønner til salater, sammenkogte retter og supper – og brug løs af krydderier, citron, eddiker, chili, friske krydderurter og gode olier.

DET KAN VÆRE BESVÆRLIGT AT UDBLØDE TØRREDE BØNNER. HVAD ER DIT RÅD? Udvand og kog en stor portion, og frys dem ned i mindre portioner – så har du et lager. På køl holder de i mindst fire dage. Beregn 40 gram tørrede bønner pr. person. Udvandede, kogte bønner fylder 2 1/2 gang så meget som tørrede bønner. Det er ikke altid, jeg selv lige har fået udblødt og kogt bønner, men så napper jeg en dåse med bønner. 1-2-3! Det er hurtigt og nemt, og jeg har dem altid på lager ved siden af de tørrede bønner. Udvalget af økologiske bønner på dåse er rigtig stort, og dåsebønner har en god, blød konsistens til fx en bønnedip.


OPSKRIFT FRA SÆSONENS BOG

RIBOLLITA Til 6 personer

Økologiske gulerødder dyrkes uden pesticider. I de konventionelle finder Fødevarestyrelsen pesticidrester i 41 % af de udenlandske, og i 21 % af de danskproducerede.

• 2 dåser hvide cannellini-bønner – eller andre hvide bønner • 1 løg • 1 fed hvidløg • 2 gulerødder • 1 stilk blad- el. blegselleri • 1 porre • 4 spsk. olivenolie • 2 kviste rosmarin • 2 kviste timian • 1 laurbærblad • 1 dåse flåede, hakkede tomater • 8 dl grøntsagsbouillon • 300 g grøn- el. palmekål • Salt og peber Tilbehør: • Surdejsbrød • 1 fed hvidløg • 3-4 spsk. olivenolie

Dræn bønnerne, og blend halvdelen af dem til en puré med lidt vand. Pil løg og hvidløg. Hak dem fint. Skyl og rens gulerødder, blegselleri og porre. Hak dem fint. Opvarm olivenolie, og svits løg og hvidløg. Tilsæt de hakkede grøntsager, rosmarin, timian og laurbærblad og steg i 5-6 minutter. Kom flåede tomater, bønnepuré, de resterende bønner og bouillon i gryden. Læg låg på, og lad suppen simrekoge i en time. Skyl kålen, og strip den fra stilken. Hak den groft. Fjern rosmarin- og timiankviste fra gryden, kom kålen i, og kog suppen i ti minutter. Smag til med salt og peber. Pil hvidløg og flæk det. Gnid hvidløgsstykkerne over brødet, og pensl det med olivenolie. Rist brødet på en toaster, og servér brødet til suppen.

MARIE MELCHIOR OM SUPPEN: Ribollita betyder ”genkogt” på italiensk. Det er en traditionel bønnesuppe, som kunne mætte bønderne. Før i tiden tilberedte man suppen i store mængder, da det er en billig ret med nemme ingredienser. Så havde man mad, der var klar og kunne genopvarmes dag efter dag. Italienerne lægger ofte en brødskive i bunden af skålen, før de hælder suppen over. Så suger brødet suppen op. Det giver suppen mere fylde og mæthed i maven. ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

29


BAG OM CHLORPYRIFOS

FORSKER SÅR TVIVL OM EU-GODKENDELSE AF INSEKTGIFT Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet kritiserer den måde, EU godkender pesticider i fødevarer på. Det sker efter en aktindsigt i datamaterialet fra EU’s godkendelse af insektgiften chlorpyrifos. TEKST: Peter Nordholm Andersen

Spiser du konventionelt dyrkede klementiner, vil man sammen med det lækre frugtkød med stor sandsynlighed indtage rester af chlorpyrifos. Selv om insektgiften er designet til at smadre nervesystemet hos skadedyr, er Fødevarestyrelsens konklusion hvert år: Der er ingen risiko er for din sundhed – eller et foster – ved at indtage insektgiften, så længe fundene er under grænseværdien. Og det er langt de fleste af de i alt 773 fund af chlorpyrifos i perioden 2010-2016. Men den vurdering har en aktindsigt nu sået tvivl om. Bag den står professor i miljømedicin, Philippe Grandjean, og to kollegaer fra Stockholm Universitet i Sverige. I en artikel i tidsskriftet Enviromental Health beskriver de, hvordan tests bestilt af producenten DOW Chemicals tilbage i 1998 frikendte stoffet for at have skadelige virkninger på hjernen. Sådan lød det i hvert fald i studiernes konklusion. Efter at have haft adgang til det fulde studie fra 1998 via offentlighedsloven retter forskerne kritik mod konklusionen i det 20 år gamle studie, skriver videnskab.dk. Datamaterialet afslører nemlig, at chlorpyrifos faktisk skader dele af hjernen hos rotter.

30

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

MINDSKER VÆKST AF LILLEHJERNEN Til videnskab.dk siger Philippe Grandjean: - Vi er blevet holdt for nar, da vi kun fik resuméet at se. I den samlede rapport kan vi se en hel sikker sammenhæng: Mindsket vækst af lillehjernen, jo højere udsættelse for chlorpyrifos. Det har man besluttet sig for ikke at fremhæve i konklusionen. Philippe Grandjean oplyser desuden, at flere måletal for lillehjernens vækst er forsvundet fra et andet studie fra 2015 om det lignende stof chlorpyrifosmethyl, han også har været med til at søge aktindsigt i. Professoren og hans kollegaer har i flere år råbt højt om andre foruroligende forskningsresultater. For eksempel har undersøgelser i USA fundet en sammenhæng mellem moderens udsættelse for chlorpyrifos under graviditeten og resultater af IQ- og udviklingstests hos barnet i skolealderen. Andre studier fra Syddansk Universitet viser, at danske kvinder og børn har niveauer af chlorpyrifos i urinen, der er højere end niveauerne fra lignende amerikanske undersøgelser. Det stammer med stor sandsynlighed fra importeret frugt som fx citrusfrugter. Omkring 90 procent af de undersøgte personer i SDU-studierne havde sporbare rester af chlorpyrifos eller lignende insektgifte i urinen. NY UNDERSØGELSE PÅ VEJ Miljøstyrelsen forklarer til videnskab.dk, at EU’s kemikalieagentur ECHA har konkluderet, at det oprindelige studie af chlorpyrifos ikke er udført på en retvisende måde. Det opfylder ikke de gældende OECD-guidelines – altså retningslinjerne for test af kemikalier. Videnskab.dk har forholdt kritikken for producenten DOW Chemicals, som skriver: "Godkendelsen af chlorpyrifos hviler på fem årtiers erfaring i brug, helbredsovervågning hos arbejdere og mere end 4.000 studier og

rapporter, der undersøger produktet i forhold til helbred, sikkerhed og miljø. Intet andet sprøjtemiddel er blevet undersøgt nøjere". EU er nu i gang med at beslutte sig for en ny undersøgelse af blandt andet chlorpyrifos’ effekt på hjernens udvikling. I 2016 blev grænseværdien i bl.a. æbleproduktioner sat ned, men ikke for citrusfrugter, hvor Fødevarestyrelsen ellers oftest finder rester af insektgiften, der i øvrigt ikke må anvendes i Danmark. ØNSKER UAFHÆNGIGE UNDERSØGELSER Philippe Grandjean mener, at det er nødvendigt at diskutere, hvem der skal vurdere, hvor farlige miljøgifte er, og han efterspørger større uafhængighed mellem producenten og laboratoriet, der skal undersøge produktet. Økologisk har før skrevet om chlorpyrifos, der hører til verdens mest udbredte insektgifte. Her har Philippe Grandjean sagt, at en forudsætning for økonomisk vækst er, at vi ikke sænker vores IQ med kemikalier: - Hvis vi satser på en kortsigtet gevinst, hvor vi bruger farlige gifte, der optræder i vores daglige kost – og vi derved lader næste generation betale for gildet med deres egen intelligens, så vil jeg sige: Det er en rigtig, rigtig dårlig prioritering. Fordi det er en vækst, man finansierer ved at stjæle intelligens fra næste generation, sagde Philippe Grandjean. SPIS ØKOLOGISK Gravide bør undgå importeret frugt og bladgrønt, hvor der måske er brugt chlorpyrifos eller ”andre af de pesticider, som kan skade fostrenes skrøbelige hjerner”, som Philippe Grandjean udtrykker det. Læs mere om hans chlorpyrifos-kritik via linket tinyurl.com/y968ufg7 samt vores artikel ”Insektgift fra importeret frugt kan give hjerneskader”: tinyurl.com/yafj6n99.


ANNONCE

GIFTTÅGE I KØKKENHAVEN? NEJ TAK! Vi bor lige op til en mark – og landmanden må sprede gift helt op til en centimeter fra privat grund. Støt vores borgerforslag om at oprette en sprøjtefri zone på for eksempel 200 meter omkring beboelse: www.stopgift.dk - du må meget gerne sprede budskabet til venner og bekendte. Med kærlig hilsen Ole Sørensen & Stig Günther

På vores side kan du se en video, hvor marksprøjten kører langs vores skel. Med vinden ind mod vores hus. www.stopgift.dk ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

31


MOTIVATIONSMASKINE FØRTE TIL FN-PRIS Evnen til at puste motivation ind hos grossister, fagfolk i storkøkkener og hos politikerne er centralt for, at Danmark i oktober modtog FN’s Future Policy Award i sølv. Det påpeger Paul Holmbeck, Økologisk Landsforenings politiske direktør. TEKST: Peter Nordholm Andersen

En god nyhed fra Fødevareministeriet fik Paul Holmbeck til at ringe på koklokken i Økologiens Hus. Daværende fødevareminister, Mette Gjerskov (S), præsenterede kort efter sin tiltræden i 2011 en plan for økologiens fremtid. Det var en økologipolitik, der satte Danmark endnu mere i front globalt, og den indeholdt lidt mere, end Paul Holmbeck turde have håbet på. ’Økologiplan Danmark 2011-2020 – sammen om mere økologi’ havde bl.a. et konkret mål om, at 60 procent af alle offentlige køkkener i 2020 skulle være omlagt til økologi. Paul Holmbeck havde, i de 12 måneder op til folketingsvalget, haft et hav af møder med ordførere fra alle Folketingets partier, herunder Mette Gjerskov. Hun blev fødevareminister i SRSF-regeringen, og mange af ideerne i planen var taget fra det katalog om at fremme økologien, Paul Holmbeck, sekretariatets

32

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

ansatte, bestyrelse, fagudvalg og medlemmer i Økologisk Landsforening havde arbejdet på i flere år. Målet for 60 procent økologi i de offentlige køkkener var et af de mest ambitiøse forslag, og det var lykkedes foreningen at få en del presseomtale om flere kommuners succes med økologi, herunder København, der allerede havde rundet de 60 procent. Nu kunne ideerne føres ud i livet, for sammen med planen havde Mette Gjerskov fundet 84 millioner kroner på finansloven. De kunne sikre den nødvendige efteruddannelse af fagfolkene ude i de offentlige storkøkkener. Senere blev der også fundet penge til at arbejde med grossisterne, der leverer til storkøkkenerne. FN KAN BRUGE DANSK ØKO-POLITIK Siden er den økologiske omsætning i landets professionelle køkkener mere end firedoblet,

og 30 kommuner har vedtaget konkrete mål for økologisk køkkenomlægning. Derfor har Økologiplan Danmark nu fået en sølvpris af FN’s Fødevare- og landbrugsorganisation, FAO. Future Policy Award hylder politik, som fremmer overgangen til bæredygtig fødevare- og landbrugsproduktion i tråd med FN’s verdensmål. 51 politikker fra 25 lande var nomineret til FN-prisen. Guldvinderen var Sikkim i Indien, den første (del)stat i verden, hvor al landbrugsjord er øko-certificeret. Og så fik Økologiplan Danmark altså en af i alt tre sølvpriser. Paul Holmbeck og Mette Gjerskov modtog prisen sammen i Rom i oktober. Mette Gjerskov var ”umådelig stolt”. - FN slår nu fast med syvtommersøm, at andre lande kan bruge vores resultater til at fremme økologi. Det helt nye, vi gjorde i denne økologiplan, var at satse på økologi i de offentlige køkkener. De 500.000 daglige måltider i det offentlige skulle bidrage med efterspørgsel efter økologi. Samspillet mellem et stærkt offentligt mål, støtte til udvikling i køkkenerne og økologernes mobilisering på varesiden, har givet resultater, sagde Mette Gjerskov. POLITIK SKABER MOTIVATION Sølvstøvet har lagt sig lidt, da Paul Holmbeck i Økologiens Hus i Åbyhøj få dage efter festlighederne i Rom uddyber arbejdet med at udmønte planen. Der var langt fra plan til virkelighed. Paul Holmbeck påpeger tre afgørende politiske tiltag for, at planen til dels er udført i dag: 1. Mål: 60 % økologi i offentlige køkkener. 2. Midler: De 3x28 millioner kroner, der var afsat til at efteruddanne fagfolkene. 3. Mærker: De Økologiske Spisemærker. Mærkerne var dengang kun tre år gamle, og i dag har de motiveret over 2500 storkøkkener til en gradvis omlægning med et bronzemærke (30-60 % økologi), sølvmærke (60-90 % økologi) og endelig et guldmærke (+90 % økologi). Økologisk Landsforening varmede i årene op til det politiske gennembrud grossister og virksomheder op, så flere af dem var klar til at levere varen, da de offentlige køkkener rykkede for alvor. Og Paul Holmbeck nævner mange helte og heltinder i arbejdet med at efteruddanne fagfolkene i offentlige køkkener: Københavns Madhus, Øko ++, Kost og Ernæringsforbundet, FOA og flere andre partnere, der kunne udbrede det håndværk og mindset, som stadig driver omstillingen til økologi i landets storkøkkener. - Samtidigheden mellem markant politisk handling og mobilisering i branche og køkkener er helt unikt i Danmark. Det er det, der kan


ØKOLOGI-POLITIK HÆDRET

drive den grønne omstilling frem. Hvis vi kan fastholde både de høje, politiske ambitioner og en velorganiseret økologibranche, fastholder vi uden tvivl vores globale frontløberposition i økologi, siger Paul Holmbeck. ØKOLOGISKOLE BOOSTEDE MOTIVATIONEN En vigtig lære fra foreningens mange års erfaringer med omstilling i supermarkeder var: Uden motivation – ingen forandring og intet salg. - Hos de grossister, der leverede til storkøkkenerne, var vores oplevelse rigtig mange steder, at sælgerne undersolgte økologien. De kom kun ind på øko-varer, hvis de blev spurgt. Og så var svaret ofte, at ”jo, vi har dem, men de er dyrere, og vi kan ikke altid få dem”. De troede ikke rigtig på det, siger Paul Holmbeck. Fra arbejdet med at ændre det mindset fremhæver Paul Holmbeck Økologiskolen. - Vores Foodserviceteam tog frontlinje-sælgerne fra grossisterne med ud i marken. Efter at have mødt landmanden, løftet smågrise og hørt om, hvad økologi kan for naturen og dyrene, var de langt bedre gearede til at sælge økologien, fortæller Paul Holmbeck. Sælgerne prøvede også at stå i et aflukke, der svarer til den plads, konventionelle slagtesvin normalt har at leve på. Bagefter kunne sælgerne med egen krop få oplevelsen af den ekstra plads, de økologiske svin normalt lever på. Sælgerne blev også fodret med mere viden om økologiens merværdi, for eksempel om rent grundvand, fraværet af pesticider i maden og muligheden for at skabe en både sundere og mere klimavenlig kost ude i storkøkkenerne. - Jeg siger dig, det er bare et ud af mange eksempler på, hvor vigtigt mennesker og deres motivation er for økologien. Sælgerne fik et

personligt forhold til varer og værdier. Derefter var de langt bedre rustet til en dialog med de mange køkkener, der efterspurgte økologien. Ud over Økologiskolen bragte foreningen bl.a. også landmænd, foreningens medlemsvirksomheder og foodservicevirksomheder sammen, så de kunne udvide sortimentet. - Vi gik fra en situation, hvor grossister, køkkenledere, kommuner og virksomheder ventede på hinanden, til at alle motiverede hinanden i forhold til økologi, fortæller Paul Holmbeck. Han mener, at Økologiskolen er et godt eksempel på en af foreningens vigtigste roller. Nemlig at være "en motivationsmaskine". - Det er så centralt, at vi udvikler nye løsninger og motiverende tiltag som Økologiskolen, eksportakademi, staldskoler, klimaskoler og økologiLØFT. Ja, at vi skaber motivation hos alle, der kan bidrage til en bæredygtig økologiudvikling – om det så er landmænd, politikere, køkkenledere, markedsaktører eller forbrugere, understreger Paul Holmbeck. ØKOLOGISKILT I BØRNEHAVEN Ude i storkøkkenerne skulle ærmerne smøges op i 2010’erne. En god del af Mette Gjerskovs køkkenmillioner gik til at omskole fagfolkene. Erfaringer fra køkkener, der allerede havde lagt om, viste, at man inden for samme budget kan omlægge menuerne helt eller delvist til økologi. Det kræver massivt fokus på at undgå spild, at lave mere fra bunden, at bruge mindre kød og flere grøntsager, som er i sæson. Det gav også en sundere og mere klimavenlig kost. Ønsket om at udbrede de erfaringer i stor skala var medvirkende til FN’s pris. De kan hjælpe FN’s verdensmål godt på vej. Fx hvad angår rent drikkevand, klima og bæredygtigt forbrug.

Men igen. Det kræver motivation. Lige efter prisoverrækkelsen fortalte Mette Gjerskov: - Forleden, da jeg hentede min nevø i børnehaven, var der et økologiskilt i døren, hvor de med stolthed viste, hvor meget økologi børnene i lige præcis den børnehave får. Og det er jo det, der har været det fantastiske ved det her: At alle har taget det til sig. Ellers kunne det jo ikke blive en succes. Det var jo ikke noget, jeg kunne tvinge nogen til at gøre, sagde hun. FORENINGEN VIL GENINDFØRE ØKO-MÅL Trods de nu FN-prisbelønnede resultater er de nationale mål og ressourcer ikke fastholdt. - Finansieringen af ressourcerne til køkkenomlægning er cirka ti-femten procent af det, der var dengang. Regeringen har droppet målet om 60 procents økologi i de offentlige køkkener, ligesom målet om at fordoble det økologiske landbrugsareal, der også var en del af Økologiplan Danmark, er væk. Vi når nok målet om fordobling af arealet til trods, men det er meget vigtigt, at kommunerne får den hjælp til efteruddannelse, hvis resten af landets offentlige køkkener skal med. Der er fortsat god energi bag storkøkkenøkologien i foreningens samarbejde med Miljøog Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen. - Men vi skal have både mål og midler tilbage på sporet. Det er en anerkendelse af det helt store, at en verdensorganisation siger, at vi har lavet en innovativ politik, og en mobilisering i branchen og køkkener som virker. FN og World Future Council vil gerne sprede erfaringerne til hele verden, for økologi, klimaet og bedre mad for alle. Vi håber, at vores egne politiske ledere vil komme ind i kampen igen. Det arbejder vi for nu, slutter Paul Holmbeck.

ØKOLOGIPLAN DANMARK Milepæle for storkøkkenpolitikken, der førte til FN-prisen

Økologisk Landsforening laver politisk strategi med ideer fra medlemmerne

Kommunerne samles med ØL, Kbh.s Madhus, Øko++ og Fødevarestyrelsen

Økologisk Landsforening laver bl.a. Økologiskolen for at motivere grossister i storkøkkenbranchen

2011 2010

Mette Gjerskov (S) præsenterer planen med mål om 60 pct. økologi i offentlige køkkener

2014 2012

2013

Servicetjek af Økologiplan Danmark hos branchens aktører

FN tildeler verdensprisen for planen

2015 2018

Dan Jørgensen (S) udbygger planen med udvikling af økologi og markedet

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

33


De bitre grøntsager giver ekstra smag til vores måltider. Så det handler meget om at bruge dem på en kreativ måde.” - Mona Carøe, cheføkonoma i hospitalskøkken

BRUG BITTER SMAG SOM ET SUNDT KRYDDERI Spis endelig løs af de bitre grøntsager. Det er rådet fra projektet BitterSund, der dyrker smagen af bitre sorter af kål og rodfrugter. De bitre fibre kan løfte dine smagsoplevelser i grøntsagsverdenen – og booste din sundhed. TEKST: Peter N. Andersen // FOTO: Andreas Mikkel Hansen Projektet BitterSund har kastet sig over et dilemma. En del af de sundhedsgavnlige stoffer i kål og rodfrugter har en bitter smag, som man-

34

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

ge af os ikke bryder os om. Samtidig spiser vi generelt for få grøntsager og rodfrugter. Men hvis vi spiste flere af de bitre indholdsstoffer,

kunne vi hæve vores sundhed. Så hvad kan man gøre for at få danskerne til at spise mere kål og flere rodfrugter med bitre smage?


SUNDHED OG ØKOLOGI

- De er tænkt ind i en travl hverdag. I de helt store produktionskøkkener er der nødt til at være stram styring på produktionen. Når det er sagt, så kunne man helt sikkert teste de her grøntsager på en anden måde, end vi har gjort. Så det handler altid om at være omhyggelig, især i tilsmagningen, siger Mona Carøe. For nylig har Mona Carøes medarbejdere arbejdet med en grønkålspesto og en grønlangkål. Opskrifterne blev udviklet i storkøkkenet et par dage før, Mona Carøe talte med magasinet Økologisk. - Pestoen er altså helt fantastisk. De fleste kender smagen af en almindelig pesto, men i den her kombination giver den bitre grønkål noget dybde. Smagen har virkelig noget kraft. Da jeg smagte på den, tænkte jeg: Den vil jeg hellere have end en pesto på basilikum og persille, siger Mona Carøe og fortsætter: - De bitre grøntsager giver noget ekstra smag til vores måltider. Så det handler meget om at bruge dem på en kreativ måde.

Det dilemma har fagfolkene i storkøkkenet hos Randers Regionshospital haft fingrene ekstra dybt nede i. En gren af BitterSund har været at undersøge flere mere bitre sorter, end der ellers findes i handlen, hos patienter på sygehuse, herunder diabetespatienter. Hospitalskøkkenets opgave var at liste nogle af de bitre grøntsager ind i menuerne til patienter, der i forvejen er småtspisende. Mona Carøe er cheføkonoma for Randershospitalets køkkener, der har fået Det Økologiske Spisemærke i guld. Mona Carøe afslører, at de har haft held med øvelsen, når de har stillet deres menuer foran patienterne. De to helt centrale kneb har været at få retterne til at se lækre ud og arbejde grundigt med at smage dem til. - Vi har blandt andet dampet spidskål med hakket fars og mikset det med en hed muskatmælkesovs. Eller serveret en omelet med bitre grøntsager. Det viste sig, at patienterne kunne spise 130 gram kål i frokostmenuerne. Normalt er det jo ellers en gruppe, der ikke spiser så meget grønt og mere har fokus på at få nok energi og protein, fortæller storkøkkenets cheføkonoma, Mona Carøe.

ALLE SORTER SMAGT RÅ, KOGT OG STEGT Som en del af projektet har Mona Carøe og hendes ansatte siden 2016 modtaget en række sorter blandt afgrøder som grøn-, rød- og spidskål, majroer, gulerødder og pastinakker. Storkøkkenet har eksempelvis fået rødkålssorter med navne som Granat og Holdbar Amager NGB. Og grønkål: Halvhøj Kruset Konserva NGB og Høj Amager Toftø NGB. Mona Carøe forklarer, at de har testet hver enkelt sort ved henholdsvis at smage på dem rå, kogt og stegt. - Nogle af sorterne var næsten uspiselige i rå tilstand. Nogle af majroesorterne var både trevlede og smagte meget bittert som rå. Men når de blev stegt og tilpasset i en ret, smagte de fantastisk, fortæller Mona Carøe. Fagfolkene har nedfældet erfaringerne i et opslagsværk, der bliver del af en samlet formidling af BitterSunds resultater, når projektet er færdigt i løbet af 2019.

BÅDE GODT FOR SMAG OG SUNDHED Lone Andreassen er helt enig. Hun er ansat som projektleder i Økologisk Landsforening og er koordinator for BitterSund. - Det er godt at trylle grove grøntsager ind i de her retter. Vores klare opfordring til forbrugerne er: Selv om du måske ikke lige kan få de mere bitre sorter i handlen endnu, så hold dig ikke tilbage. For eksempel har grøn-, rosen- og savoykål generelt et højt indhold af bitterstoffer. Så du kan starte lige nu og her med at spise mere grønt, der kan have en god effekt på din sundhed, siger Lone Andreasen. Ulla Kidmose og Hanne L. Kristensen fra Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet er også med i projektet. De understreger, at det først og fremmest er sundt at spise kål og rodfrugter – også selv om de ikke er blandt de mest bitre sorter. Kål og rodfrugter gemmer nemlig også på andre stoffer, der gavner din sundhed, som ikke er bitre. Deres råd lyder: Hvis du ikke er glad for den bitre smag i kål og rodfrugter, så skru ned for den ved at tilsætte søde ingredienser i retter med bitre kål og rodfrugter. Hvis du bruger sukker eller honning i en dressing, vil sødheden interagere med bitterheden. På den måde reducerer du den bitre smag – samtidig med, at bitterheden vil reducere den søde smag.

HELT FANTASTISK GRØNKÅLSPESTO Hospitalets køkkenfaglige folk har også arbejdet på at udvikle opskrifter på basis af bitre sorter til andre storkøkkener.

GODT MOD DIABETES OG ANDEN SYGDOM BitterSund bygger videre på et tidligere forskningsprojekt, der hed MAXVEG. Det viste den tendens, at et stort indtag af kål og rodfrugter, ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

35


SUNDHED OG ØKOLOGI

hvor sorter er udvalgt efter højt indhold af stærkt smagende og bitre stoffer, reducerer forekomst af type II diabetes og hjertekarsygdomme. Når man altså sammenligner med de sædvanlige grønsagssorter med mildere smag. MAXVEG viste, at 500 gram grove grønsager per dag i 12 uger havde en positiv effekt på vægttab og fysiologiske indikatorer på livsstilsrelaterede sygdomme, primært diabetes 2 og hjertekarsygdomme. I BitterSund har man altså sundhedsbrillerne på og ser på fødevarekæden hele vejen fra den første spire i jorden til fortæret måltid. SKAL OGSÅ INSPIRERE LANDMÆND Lone Andreasen forklarer, at når det drejer sig om jorden, så er projektet ekstra interessant for de økologiske primærproducenter. Økologiske landmænd kan naturligvis ikke tage patent på at dyrke sorterne, men meget tyder på, at sorterne er ret nemme at dyrke økologisk, og der findes allerede en række grøntsagssorter, der kun dyrkes hos økologiske producenter. Samtidig efterspørger forbrugerne danskproducerede, økologiske grøntsager i stor stil i øjeblikket. - En landmand må dog ikke gå ud og anprise en afgrøde som særlig sund. Men en avler kan differentiere sig ved at fortælle, at det er en bitter sort – og så henvise til BitterSunds hjemmeside, hvor der er dokumentation for sundhedseffekterne. Det giver produktet en

historie. På den måde kan økologien og sundheden blive koblet, forklarer Lone Andreasen. Ideen med projektet er, at avlerne skal få inspiration til at dyrke de mere bitre sorter, så man i produktionerne går ind og specialiserer sig i de bitre sorter, forklarerer Lone Andreasen og henviser til, at projektet også skal generere rapporter med dyrkningserfaringer. JA TAK TIL BITRE SORTER Mona Carøe fra regionshospitalet i Randers er meget interesseret i, at flere landmænd kaster sig ud i arbejdet. Hun vil gerne bruge varerne. - Vi er klar til at bruge de bitre sorter i vores produktion. Først og fremmest i vores personalekantine. Vi vil have vores medarbejdere til at spise flere grove grøntsager, og det gør vi ved at camouflere dem på en lækker måde. Mona Carøe forklarer, at de rent faktisk først introducerede de bitre sorter i menuerne i personalekantinen. Køkkenet introducerede dem uden videre. De oplevede, at de efterfølgende ikke modtog kommentarer. Et godt tegn. - Det var helt bevidst. Da vi så lagde det på vores intranet, så opstod en stor, positiv interesse. Det siger mig, at man kan bruge flere af de mere bitre grøntsager alle andre steder, så længe man er mere omhyggelig med at smage dem grundigt til, siger Mona Carøe. LÆKKERT GRØNT FREM FOR KØD Storkøkkenerne i Randers blev udvalgt til

projektet, fordi de allerede var frontløbere i at lægge om til økologi. Ved at holde stramt fokus på mere grønt, mindre kød i personalekantinen, at lave meget mere fra bunden samt at reducere madspild, kan køkkenet nu skilte med Det Økologiske Spisemærke i guld. Det garanterer, at køkkenet disker op med mindst 90 procents økologi. Den aktuelle økologiprocent er endda helt oppe på 95. Mona Carøe forklarer, at de i personalekantinen som beskrevet har gjort et stort stykke arbejde for at få grøntsagerne til at se mere lækre ud. Køkkenfagfolkene har blandt andet flyttet salater og andet grønt frem som det første, personalet på hospitalet møder i deres buffet. Tidligere var det ellers kødretter. - Det er utrolig vigtigt, at det ser enormt lækkert ud, for så fylder personalet så meget af det grønne på tallerkenerne, at der ikke er plads til så meget kød. Der er selvfølgelig nogen, der har gennemskuet det og går direkte til kødretterne, men det er meget få. Så nu fylder selleribøfferne og det andet grønt meget mere på tallerkenerne, siger Mona Carøe. Hun oplyser, at selv frikadellerne indeholder 20 procent grøntsager, og i andre kødretter er kødindholdet omtrent halveret. - Vores seneste brugerundersøgelse gav ingen kommentarer på de mindre kødmængder. Det giver altså rigtig god mening på flere planer at få flere grøntsager ind. Navnlig de grove, fastslår Mona Carøe.

OPSKRIFT FRA KØKKENERNE HOS REGIONSHOSPITALET RANDERS:

GRØNKÅLSPESTO Til 4-5 glas

Foto: Colourbox

• 500 g grønkål • 240 g græskarkerner – kan erstattes med hele mandler • 240 g sesamfrø • 160 g revet parmesan • 100 g knust hvidløg • 800 g olie • Saften af ½ citron • Salt

• Rengør grønkålen, og skær den hårde stok fra. • Græskar og sesam blendes helt fint og kommes over i en skål. • Grønkålen blendes sammen med lidt olie til en cremet masse og vendes i sesam og græskar. Tilsæt derefter resten af olien. • Nu tilsætter du hvidløg, salt og citron til massen. • Kom parmesan i til sidst, og smag pestoen til. • Hæld på glas, og opbevar pestoen i køleskab.

36

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

FÅ FLERE OPSKRIFTER OG GROFT GRØNT-INSPIRATION På bittersund.dk finder du under menupunktet Måltidet flere opskrifter, hvor balancen mellem bitterhed og sødme er finjusteret. For eksempel finder du urteomelet med spidskål og grønkålschips. I menupunktet Medieomtale finder du også et link til podcasts fra Aarstiderne. For eksempel en podcast om, hvad du får ud af at spise bittert bladgrønt.


ANNONCE

MEDALJEREGN TIL THISE PÅ INTERNATIONAL FOOD CONTEST I HERNING

BL.A. VINDER AF TO GOURMET-PRISER I KATEGORIERNE ’HÅRD OST’ OG ’BLØD OST’: FYRTÅRNSOST - EKSTRA LAGRET VESTERHAVSOST OG BLÅ GRUBÉ - BLÅSKIMMELOST FYRTÅRN – Den ekstra-lagrede Vesterhavsost Osten så officielt dagens lys i begyndelsen af 2018 – og ligesom det var tilfældet med det nære familiemedlem, Vesterhavsosten - har Fyrtårnet fået en flyvende start; så flyvende, at efterspørgslen er større end udbuddet. Endnu en gang må Thise Mejeri indføre et kvotesystem, så ingen kunder bliver forfordelt. Der vil blive slået hårdt ned på alle forsøg på hamstring! Fyrtårnsosten er lagret i minimum et år. Gourmet-prisvinderen modtog følgende kommentarer fra dommerpanelet: ”Flot udseende, sød smag med umami, dejlig nøddet, god balance, dejlig knasende ren smag”

BLÅ GRUBE’ - Blåskimmelost – produceret på Gedsted Mejeri – lagret i Hjerm Kalkgrube Thise Mejeris brede udvalg af blåskimmeloste stammer alle fra Gedsted Mejeri. Opgavefordelingen mellem Gedsted og Thise er klar: Gedsted producerer ostene, Thise leverer den økologiske mælk, og Thise sælger hele produktionen fra Gedsted Mejeri. Blå Grubé adskiller sig på et afgørende punkt fra de øvrige Gedsted-oste. En del af ostens lagringstid finder sted dybt under jorden; i Thises kalkgrube i Hjerm. En meget høj luftfugtighed kombineret med en konstant og relativ høj temperatur bevirker, at Blå Grubé udvikler en helt anderledes konsistens og smag end de øvrige økologiske Blåskimmeloste. Dommerpanelet gav følgende karakteristik af Blå Grubé: Fin historie, flot ost, store blå streger, syrlig duft, god mild flødesmag.

Se mere på www.thise.dk


” VIDUNDERMIDLERNE,

JEG KØRTE MED, ER FORTIDENS SYNDER I DAG Anders Lund var kørt træt af at køre pesticider ud på marken efter recept. Før omlægningen i 1999 kunne han bogstavelig talt smage pesticiderne, mens samfundsdebatten om sprøjtegifte smittede af. Og så kom politikerne med et godt tilbud. Her er en smagsprøve på den nye podcast-serie: Derfor blev jeg økolog.

Hør hele interviewet okologi.dk/podcast

TEKST OG FOTO: Peter Nordholm Andersen Første gæst i podcast-studiet er Anders Lund. Han ejer Aastrupgård, hvor han dyrker 70 hektar jord, der skråner ned mod Gudenåen nær Horsens. På markerne er der i dag blandt andet ølandshvede, havre og hestebønner. Et par minutter inde i podcasten giver Anders Lund et eksempel på den intensive drift, der gradvist stjal arbejdsglæden fra ham. Den midtjyske landmand var del af en markstyringsgruppe, der havde en planteavlskonsulent. En gang om ugen mødtes de hos en skiftende vært, og gruppen gik så rundt og så på byg og hvede. Tilbage på gårdspladsen tog konsulenten så en stor blok frem, og så skrev han "en alenlang recept" om, hvad landmændene skulle sprøjte med i de forskellige afgrøder. Byggen skulle sprøjtes mod meldug, og i en anden afgrøde skulle de ud med mangansulfat – et mikronæringsstof. - Altså, vi fik udleveret en recept, og så kunne man klappe hælene sammen og sige: Javel! Det må jeg så have gjort, inden vi ses om en uge. Jeg syntes ikke, at det var særligt tilfredsstillende, fortæller Anders Lund.

Anders Lund fotograferet i sine kornmarker, som han siden 1999 har knoklet for at holde fri for ukrudt – uden sprøjtegifte. Billedet er taget, da magasinet Økologisk besøgte hans Aastrupgård i 2010.

- Jeg havde mistet glæden ved at være landmand. Det var for intensivt. Jeg kunne ikke være med mere. Enten skulle jeg stoppe som landmand – eller også skulle jeg finde på noget andet. Og det blev så økologien. Sådan beskriver planteavler Anders Lund

38

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

kort i begyndelsen af den nye podcast Derfor blev jeg økolog, hvorfor han valgte at blive økolog i 1999. I den nye podcast, magasinet Økologisk producerer en gang i kvartalet, går vi i dybden med, hvorfor landmænd og andre fagfolk omstiller deres produktion til økologi.

METALLISK SMAG I MUNDEN Anders Lund beskriver, at han som ganske ung ellers var rigtig glad for planteavl på den gård, han har overtaget efter sine forældre og bedsteforældre. Han begyndte sin landmandsuddannelse i 1981. Sideløbende var økologien så småt startet op. Til hans store skepsis. - Jeg troede ikke på de der unge idealister. Jeg grinte af økologerne. De kom og sagde, at de konventionelle landmænd drev deres landbrug på en forkert måde. Jeg følte, at de var


NY PODCAST: DERFOR BLEV JEG ØKOLOG

Jeg troede ikke på de der unge idealister. Jeg grinte af økologerne. De kom og sagde, at de konventionelle landmænd drev deres landbrug på en forkert måde. Jeg følte, at de var gale, for man kunne ikke gøre det bedre end den måde, vi drev landbrug på dengang”. - Anders Lund, om tiden, før han blev økolog i 1999

gale, for man kunne ikke gøre det bedre end den måde, vi drev landbrug på dengang, der var med store hensyn til miljø og dyrevelfærd. Men det selvbillede begyndte så småt at slå revner. Bl.a. fordi Anders Lund kunne mærke effekterne af sprøjtegiftene på egen krop. - Jeg sørgede for at bruge handsker og åndedrætsværn, når jeg blandede pesticiderne op med vand, men dengang havde vi ikke så gode traktorer. I dag har man helt lukkede kabiner og kulfiltre. Jeg havde det faktisk dårligt, når jeg havde sprøjtet. Man havde sådan en metallisk smag i munden. Man spyttede hele tiden. Jeg var lidt utilpas. Jeg var ramt af et eller andet, selv om jeg syntes, jeg havde været forsigtig, fortæller Anders Lund.

mange fantastiske midler. For det var det, de var for mig i midten af 1980’erne, siger Anders Lund og trækker en tråd til nutiden: - Når vi så kigger på de midler, vi kørte med dengang, så er de kommet i skuffen med fortidens synder. Hovedparten af de vidundermidler, jeg kørte ud med, er fortidens synder i dag, siger Anders Lund og referer til, at nogle af giftene har vist sig at havne i drikkevandet. OMLÆGNINGSSTØTTE VAR VIGTIG BRIK En af de første store sager om sprøjtegifte i drikkevandet var Atrazin-sagen i 1994. Historien, som medierne nærmest gik i selvsving over, fra den midtjyske landsby Ejstrupholm gjorde indtryk på Anders Lund. Sprøjtegiften var blevet brugt på nogle banearealer og var havnet i drikkevandet i koncentrationer i op til 13 gange over grænseværdien. Det blev kædet sammen med, at der i landsbyen blev født for mange børn med rygmarvsbrok. - Det er en sum af mange faktorer, at jeg står der på gårdspladsen med recepten og tænker: Jamen, det her er for meget for mig. En anden vigtig brik for Anders Lunds valg var, at politikerne i 1990’erne besluttede at give en omlægningsstøtte til landmænd, der lagde produktionen om. Det betød, at han fik et tilskud i de omkring to år, det tog, før han kunne sælge sine produkter som økologiske. - Det var sejt, at de vedtog det. Og det gjorde, at jeg turde gå ind i det – rent økonomisk, siger han og roser også forbrugerne for deres støtte. Men tvivlen forsvandt ikke, da Anders

Lund i 1999 havde udfyldt og sendt autorisationspapirerne ind. Tværtom. - Sagt i al fortrolighed til dig og lytterne, så havde jeg mareridt om natten. Jeg kunne vågne op helt våd af sved: Hvad har du dog gjort, Anders? Mit mareridt var det ukrudt, jeg ikke kunne styre ude på marken. Rent fagligt var det det mest grænseoverskridende, jeg har foretaget mig hele mit liv – at gå fra det ”sikre” dyrkningssystem som konventionel, hvor markerne var pæne, og til noget totalt usikkert, husker Anders Lund. STOR RESPEKT FOR DE UNGE IDEALISTER Hvordan det så gik, da Anders Lund omlagde sin planteproduktion til økologi, kan du høre i podcasten. Nemt var det ikke. Og det er det stadig ikke – men han er fortsat økolog. Inden Anders Lund fortæller om markarbejdet som økolog, har han dog taget forskud på udgangen af podcasten. En udgang, hvor linjerne i hans faglige liv bliver trukket op, og hvor han udfolder sin stigende interesse for mikrolivet i den jord, han dyrker økologisk. Som et indskud – tidligt i udsendelsen – har Anders Lund nemlig sagt: - Jeg bliver lige nødt til at sige med det samme: De unge idealister, jeg grinte af i 1981, dem har jeg en enorm beundring for i dag. Og respekt. Det er jo folk, kollegaer, jeg stadig møder, når jeg for eksempel er til Økologikongres. De så noget på et meget, meget tidligt tidspunkt, som ingen andre i samfundet så. Men de så det, og de holdt fast i det.

FASCINERET AF PESTICIDERNE I 1980’erne blev der på grund af afregningsmåden på kornpriserne sprøjtet rigtig meget. ”Vi gav den fuld gas”, husker Anders Lund. De hyppige ture med traktorer og marksprøjten gjorde, at brugen af giftene blev diskuteret mere og mere uden for branchen. Anders Lund diskuterede blandt andet med nogle af sine venner, der var begyndt på gymnasiet og havde fået biologi. De delte ikke ligefrem branchens vurdering af pesticiderne. - Jeg tænkte, at diskussionen var hysterisk. Det, jeg læste i fagblade og fik at vide, når jeg var på skole, var, at midlerne var godkendt. Jeg havde en tro på, at pesticidfirmaerne solgte midler, der ikke skader miljø og drikkevand. Midler, der ikke gjorde os unge mennesker syge, når vi kørte med dem. Jeg var fascineret af pesticiderne. Da jeg var ung, kørte jeg med ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

39


Landsbyen har udviklet sig fra at være en fattig og forarmet flække præget af modløshed til at være et lokalsamfund i udvikling.” - Mette Vaarst, ulandsfrivillig om Økologisk Landsforenings ti års projektarbejde i Vestuganda

SAMARBEJDE LØFTER SMÅBØNDER FRA FATTIGDOM Margaret Muhidos fra Umoja i Vestuganda er stolt. Hun har forbedret familiens hus og kan betale for sine seks børns skolegang. Ti års samarbejde i såkaldte Farmer Family Learning Groups – etableret med støtte fra Økologisk Landsforening – har givet resultater: Mere mad på bordet, bedre indtjening og en større tiltro til fremtiden. TEKST OG FOTO: Ulla Skovsbøl Regnen plasker ned over de grønne bjerge uden for Kasese i det vestlige Uganda. Bananpalmer, majs og kassava på Magaret Muhidos

40

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

små marker suger den begærligt til sig. Afgrøderne kan sagtens klare mere vand, men det regner så kraftig, at landsbyens beboere ikke

kan arbejde ude. Det gør dog ikke noget, for i dag får landsbyen besøg. Markedskonsulent Longino Masereka fra rådgivernetværket SAT-


PROJEKT I UGANDA

NET og to projektmedarbejdere fra Økologisk Landsforening i Danmark. De skal diskutere, hvordan Margaret og hendes naboer kan forbedre afsætningen og få højere priser for deres økologiske salgsafgrøder. I næsten ti år har Økologisk Landsforening været engageret i udviklingsprojekter i Ugandas vestligste, bjergrige Rwenzori-provins. Tredje projektrunde er netop afsluttet med projektet SATNET 3, hvor indsatsen først og fremmest har været koncentreret om at hjælpe økologiske små-bønder med at styrke afsætningen. Det vil sige at sælge en del af deres afgrøder på det ugandiske hjemmemarked. Resultatet er 20 små, nye afsætnings-kooperativer. Et af dem er Umoja Market Association i Margarets landsby, som hun er en del af sammen med 31 andre andelshavere. SAMARBEJDET GØR FORSKELLEN En af de to repræsentanter fra Økologisk Landsforenings ulandsnetværk er Mette Vaarst. Hun er dyrlæge og seniorforsker ved Aarhus Universitet. Siden starten af 2009 har hun været involveret som frivillig projektmedarbejder i Uganda sammen med det tidligere forstanderpar på Den Økologiske Jordbrugsskole, Aage og Inge Lis Dissing. Mette Vaarst har ligesom Aage og Inge Lis Dissing besøgt Umoja adskillige gange. - I den tid, vi i projektgruppen er kommet i Umoja, har landsbyen udviklet sig fra at være en fattig og forarmet flække præget af modløshed til at være et lokalsamfund i udvikling, fortæller Mette Vaarst om fremgangen. I løbet af de ti år, hvor landsbyen har arbejdet med de økologiske metoder i grupper, er deres produktion blevet mere mangfoldig.

- Nu dyrker bønderne mange flere forskellige økologiske afgrøder, og deres udbytter er bedre. De kan også tjene mere end tidligere på at sælge en del af deres større udbytte. Og i Umoja er de blevet rigtig gode til at opsøge viden og til selv at invitere de fagpersoner, de har brug for, siger Mette Vaarst. GRUPPEN SKABER GOD DYNAMIK Landsbyboerne har bl.a. etableret dyrkningsforsøg med bønner, de er gået sammen om at lave fælles damme til fiskeproduktion, og de har startet en lille låne-sparekasse sammen. Margaret Muhidos har spillet en central rolle som facilitator for Umojas Family Farmer Learning Group siden 2009. Farmer Family Learning Group (FFLG) er en samarbejdsmodel udviklet i Økologisk Landsforenings regi med Mette Vaarst som en vigtig primus motor. Hun ser netop gruppesamarbejdet som kilden til de store forandringer. - Det helt essentielle ved en FFLG er, at den involverer både kvinder og mænd, unge og gamle på lige fod i en fælles læringsproces, hvor alle bidrager og tager ejerskab. Det skaber dynamik, forklarer Mette Vaarst. FFLG’ERNE DRIVER FORANDRINGEN Fra 2009 til 2011 blev der etableret 25 FFLG’er rundt omkring i de landsbyer, Økologisk Landsforening samarbejdede med. En FFLG har typisk 20-25 medlemmer, som mødes én gang om ugen hos én af familierne fra gruppen. De hjælper hinanden med praktiske opgaver i de ofte meget små familielandbrug, udveksler erfaringer og giver gode råd, men altid på værtens præmisser. - I løbet af vores projekt var en vigtig er-

kendelse, at grupperne skal være for familier, så mænd og kvinder er med på lige fod. Hvis det kun er manden, som går til møder og ikke fortæller derhjemme, hvad han har hørt og lært, så sker der ikke noget. Hvis det omvendt er kvinden, der har lært noget nyt i en særlig kvindegruppe, så kommer der heller ikke noget ud af det, når manden sidder på pengene og træffer beslutningerne, siger Mette Vaarst. FFLG’erne fik hurtigt et godt ry, og metoden spredte sig til andre landsbyer end dem, der arbejder sammen med Økologisk Landsforening. En belgisk bistandsorganisation har også taget modellen til sig, og det ugandiske rådgivernetværk SATNET vurderer, at omkring 500 FFLG’er nu arbejder med økologisk dyrkning i deres område af Uganda. LANDBRUG – ET KVINDEERHVERV Hver FFLG har en facilitator, en tovholder som Margaret, der tager ansvar for at holde samarbejdet i gang. Facilitatorerne bliver valgt af gruppen og har fået mulighed for at deltage i kurser og workshops om økologiske dyrkningsmetoder. De har dog ikke nogen egentlig leder- eller lærerrolle. - Vi valgte Margaret, fordi hun er dygtig og erfaren, hendes afgrøder ser godt ud, og hun er god til at lære fra sig, forklarer de andre landsbyboere på vej til mødet med markedskonsulenten. Der er godt 20 kvinder og kun to mænd i gruppen denne dag. Det er betegnende for Umoja. Mange steder i Uganda er landbrug et kvindeerhverv. Margaret klarer sit lille landbrug alene sammen med sine seks børn. Hendes mand arbejder langt væk i hovedstaden Kampala og er sjældent hjemme. Hans indkomst er

ØKOLOGISK AREAL I HEKTAR

ANTAL ØKO-BEDRIFTER

AREAL PR. ØKO-BEDRIFT I HEKTAR

300.000

250.000

80

262282

210352

200.000 200.000

60

201476

60,9

150.000 40 100.000

100.000

20

50.000 0

Danmark

Uganda

0

3306

Danmark

Uganda

0

1,2

Danmark

Uganda Kilde: FiBl, 2017

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

41


PROJEKT I UGANDA

nødvendig for familien, og mange af de andre kvinder i landsbyen er i samme situation. Men efter at FFLG-samarbejdet er blevet etableret, har Margaret øget sin produktion så meget, at hun nu bidrager væsentligt til familiens samlede økonomi. - Det giver mig større udbytter, jeg tjener flere penge og har kunnet forbedre huset og betale for børnenes skole, siger Margaret stolt. FN ANBEFALER ØKOLOGI I AFRIKA Regnen har gjort grusvejen fra bjerget ned i dalen glat som sæbe. Markedskonsulenten må opgive at komme op ad den i sin pæne familiebil, så landsbyboerne går i stedet ned til skolen, som ligger ved asfaltvejen neden for bjerget. I gummistøvler eller bare tæer trasker de lokale gennem mudderet og sætter sig småsnakkende ved de gammeldags pulte i skolestuen for at høre gæsternes guldkorn. I Uganda er der cirka 1,2 millioner småbønder, der driver økologisk landbrug lige som Margaret og hendes naboer. De får ofte en stor fordel foræret ved at blive økologer, fordi de alligevel sjældent har råd til kunstgødning og pesticider, og fordi deres traditionelle dyrkningsmetoder ret nemt kan omstilles til at bruge de økologiske metoder systematisk. Derfor har blandt andre FNs handelsorga-

nisation UNCTAD gennem flere år peget på de økologiske metoder som en anbefalelsesværdig udviklingsvej for småbønder i Østafrika. UNCTAD konkluderer: De økologiske metoder kan i udviklingslande reducere fattigdom gennem bedre indtægter hos subsistensbønder. Det giver en positiv effekt på lokalsamfund, udbytterne og jordens frugtbarhed. Landsbyboerne i Umoja har i praksis haft succes med dén vej. Margaret er fuld af tiltro til, at de får succes med det fælles afsætningsselskab, de er i gang med at etablere, og at det vil bringe mere velstand til landsbyen. - Jeg håber, at jeg kan betale for, at mine børn kommer på universitetet, og at vi får råd til et fælles tærskeværk og en majsmølle, der kan lette vores arbejde her i landsbyen, siger Margaret, inden hun sammen med sine naboer og kolleger igen begiver sig op ad den stejle, smattede vej til landsbyen på bjerget.

Seniorforsker Mette Vaarst og Aage og Inge Lis Dissing har arbejdet for Økologisk Landsforenings projekter i Uganda i ti år. Ved afslutningen af det seneste projekt, SATNET 3, i september 2018 har Dissings valgt at gå på pension i en alder af henholdsvis 74 og 78 år. Mette Vaarst fortsætter sit forskningsarbejde ved Aarhus Universitet.

Landsbyen Umoja før FFLG-tiden Landsbyens bønder arbejder hver især med deres små familielandbrug. De dyrker jorden med det, der kaldes traditionelle metoder. Som regel betyder det, at de driver arbejdet med afgrøder og jord uden systematik. De modtager ingen eller meget lidt rådgivning. Manglen på både viden og strategi fører ofte til udpining af jorden.

Velfungerende FFLG i Umoja Småbønderne er samlet i en gruppe med ca. 20 repræsentanter. De mødes en gang om ugen, hvor de deler erfaringer, får rådgivning eller laver nogle timers fælles arbejde for værten, fx grave grøfter i marken, så næringsstofferne ikke strømmer væk med troperegnen. Ofte samarbejde om at afsætte én bestemt afgrøde, fx majs, til en mellemhandler, der gerne vil købe et større parti.

Nyt projekt:

MARGARET OG HENDES KOLLEGAER FÅR MERE STØTTE Margaret Muhidos og omkring 3000 af hendes økologi-orienterede kollegaer i Vestuganda vil i de kommende år få mere dansk støtte. Civilsamfund i Udvikling (Cisu), der administrerer og tildeler statslige midler til udviklingsbistand på det civile område, har nemlig bevilget yderligere tre millioner kroner til samarbejdet mellem Økologisk Landsforening og den lokale partner SATNET. Pengene skal gå til at arbejde videre med Umoja Market Association, som Margaret er facilitator for, samt 19 andre andelsvirksomheder. Per Rasmussen er international konsulent i Økologisk Landsforening. Han forklarer, at samarbejdet med SATNET gennem tre projektperioder over et årti bl.a. har bidraget til at opbygge 20 andelsvirksomheder med cirka 3000 medlemmer fra 100 Farmer Family Learning-grupper i det vestlige Uganda.

42

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

HJÆLP TIL SÆLGE KAFFE OG VANILJE Det nye projekt hedder SATNET 4. Det skal, som det hedder i fagsprog: ”Konsolidere de 20 andelsvirksomheder, styrke medlemmernes markedsadgang, fortalervirksomhed og civilsamfundorganisering”. Eller som international konsulent Per Rasmussen siger det i mere dagligdags sprog: - Vi skal hjælpe grupperne til at styrke samarbejdet om at dyrke og gerne forarbejde alt fra ananas, kaffe til vanilje. Og grupperne skal lære hinanden at sælge deres varer til en god pris, enten på det lokale marked eller som eksport i form af certificerede øko-varer til eksempelvis Danmark, siger Per Rasmussen. BEDRE VEJE OG ADGANG TIL MARKEDET Projektet bidrager til at løse en række af de udfordringer, som de 20 økologiske an-

dels-virksomheder står over for. Det er fx: • Infrastruktur, som fx de mudrede, stejle veje i de bjergrige egne • Adgang til strøm og vand til produktionen • Adgang til låne- og investeringsmidler • Adgang til regionale, nationale og internationale markeder for særligt kaffe, kakao, majs og vanilje. I løbet af 2018 har Økologisk Landsforening også indledt arbejdet med nye projekter i Bhutan, Zimbabwe, Tanzania og andre steder i Uganda. Projekterne er støttet med i alt syv millioner kroner fra Cisu. Du kan læse mere om foreningens ulandssekretariat samt ulandsudvalg her: okologi.dk/om-os/organisationen/fagudvalg/ ulandsudvalget/ulandssekretariatet.


ANNONCE

Naturmælks oste, alle kendetegnet ved unikt håndværk og små serier - lidt men godt

Glædelig Jul


GRØNT BREAK I FRANKRIGS ØKO-HJERTE Rejseskribenten Ove Rasmussen bor i Bourgogne og er på hjemmebane: Her får du hans bedste tips til en forlænget weekend, der håndplukker de bedste øko-steder i det gamle gallerland og vinelskernes moderne hovedstad. TEKST OG FOTOS: Ove Rasmussen

Foto: Colourbox

44

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19


ØKO-GUIDE TIL BOURGOGNE OG PARIS

TORSDAG I AUXERRE Du ankommer i løbet af dagen til købstaden Auxerre i det nordlige Bourgogne med tog fra Paris (ca. 2 timer – se sncf.com). Her er ingen kvikke busforbindelser, så lej bil hos Avis (avis.dk) over for banegården, eller cykler i Maison du Vélo ved Achille Ribain-pladsen (maison-velo.jimdo.com) ved Yonne-floden, der skærer sig gennem Auxerre.

HVOR SKAL DU BO? I vandrefuglenes hus Maison du Randonneur (maison-rando.fr) i parken Paul-Bert midt i byen, 15 minutters gåtur fra banegården. Auxerre ligger på en af de franske Compostela-ruter (GR654), og Randonneur-huset er indrettet til pilgrimme samt cyklister på pedalrejse langs Bourgognes kanaler. 28,10 €/nat pr. pers. inkl. morgenmad. André et Catherine Donats gamle vingård Dessus Bon Boire i landsbyen Vaux, 5 km fra Auxerre, er et godt alternativ (dessusbonboire.com). Salg af øko-vine, druesaft og honning. Dob.vær.: 64 €/ nat, inkl. øko-morgenmad.

HVOR SKAL DU SPISE?

Auxerre er det nordlige Bourgognes hovedby. Byens katedral spejler sig i Yonne-floden.

I landevejskroen Le Soleil d'Or i landsbyen Montigny-la-Resle 14 km fra Auxerre, hvor Jean-Paul Baujard hver aften har en certificeret økologisk menu (panier gourmand) på programmet (lesoleil-dor.com). Gedehytteost med tomatmos. Fiskefilet med porre-fondue i selskab med hvidvin fra øko-vingården Goisot i Saint Brix (goisot.fr).

FREDAG I AUXERRE HVAD SKAL DU LAVE? Gå en tur mellem Auxerres bindingsværkshuse, der skråner ned mod Yonne-floden. Auxerre var bispesæde fra år 258 til 1801. Byens katedral har verdens eneste kalkmaleri af Jesus til hest. Besøg også det fornemme kloster Saint Germain, der blev brændt ned til grunden af ”danske” vikinger i 840’erne. Når maven rumler, så kan du få en økologisk frokost i La Jasette, rue d’Orbandelle nr. 23. Restauranten drives som kooperativ med flere lokale øko-producenter som andelshavere (lajasette-auxerre.fr). Køkkenet er rent vegetarisk, ”så alle kan se, at man kan spise lækkert og blive mæt af en økologisk middag uden kød”, siger Bernadette Chaumont, der er pensionist og frivillig bestyrer. La Jasette er en ta’ selv-restaurant med stamkunder fra de omkring-

liggende kontorer, der fylder tallerknen med ovnstegte tomater, bønnespirer, hårdkogte æg og pasta efter lyst og behov for 14,50 €. Du finder også masser af økologi i Germinal, Rue de Preuilly nr. 22 – Frankrigs første økologiske brugsforening. I dag en del af Biocoop-samarbejdet (biocoop.fr) med 3 butikker i Auxerre og filialer i flere Bourgogne-byer. Butikken i Rue de Preuilly bugner af friskbagt økologisk brød i mange varianter. Lokale yoghurter, smør og oste. Sæson-frugter og -grønsager. Kylling og lammekøller. Olivenolie, kosmetik, chia-kerner, konditorkager og øko-kiks. Følg derefter Yonne-floden sydpå til landsbyen Bailly. Med et mørkt besøg i egnens vinkooperativ Caves Bailly Lapierre (bailly-lapierre.fr), der har installeret sig i de kølige, gamle minegange.

Kooperativet laver champagne-vine, inkl. én certificeret økologisk boblevin. Nu skal du til Chablis. Vinbyen, hvis drueprodukter er så typiske, at alle tørre, mineralske hvidvine kaldes chablis i USA. Midt i havet af vinbakker finder du det økologiske ølbryggeri Maddam (maddam-chablis.com). I 2017 blev deres Porte Romane-øl kåret som Frankrigs bedste pale ale på World Beer Awards i London. På vej tilbage til Auxerre bør du slå et smut forbi Souilly-gården ved Montigny-la-Resle hos Loïc og Marie-Thérèse Varlet (varlet.l@laposte. net). Certificerede tomme-oste, hytteost, yoghurt, smør og desserter går over disken i Varlet-parrets lille gårdbutik, dagligt fra kl. 1719. Eller på det hyggelige Arquebuse-marked i Auxerre hver lørdag morgen. ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

45


EKSTRA TID I AUXERRE?

TRE GÅRDBESØG I NORD-BOURGOGNE

1. Vinbruget Jean-Marc Brocard. 200 hektar vinmarker, certificeret økologisk og Demeter-produktion nær landsbyen Préhy ved Chablis. Ma-lø 9.30-18.30. Gruppebesøg, vinmiddage, ferielejligheder m.m efter aftale (brocard.fr). 2. Land- og møllebruget Les Terres De Vie i Les Piloux cirka 35 km sydvest for Auxerre. Byder på biodynamisk korn, kvæg og melproduktion på bedriften med 110 ha. Du kan besøge stedet efter forudgående aftale (lesterresdevie.com). 3. Champ Beaublé i Blacy, 55 km sydøst for Auxerre. Økologisk kohold med egenproduktion af mejerivarer på gården. Smør, oste, yoghurt og desserter. Besøg efter aftale onsdage og i ferieperioder (lesformesdepierrette.fr).

Saint-Martin-kanalen går som en grønblå livslinje gennem det østlige Paris, omgivet af en dobbletsporet cykelsti.

LØRDAG I PARIS HVOR SKAL DU BO? I vandrehjemmet Yves-Robert, 20 Esplanade Nathalie Sarraute i Paris’ 18. arrondissemént. Med Grøn Nøgle, og midt i øko-kvarteret ZAC Pajol. Det var Paris’ pakkepostcentral, med haller og banelegemer på 3,4 ha, men blev 2011-13 forvandlet til et økologisk center. Grønne haver, massive træfacader, 3500 m2 solceller og såkaldte kanadiske brønde, der sørger for jordvarme om vinteren og kølig luft om sommeren. Et energi-positivt bygningskompleks, der bl.a. rummer Auberge de Jeunesse Yves-Robert. Fra 68 €/2 pers. pr. nat (husk vandrekort), inkl. morgenmad. Reservation: direction.pajol@hifrance.org. Se også hifrance.org. Et godt alternativ er økologi- og Greenpeace-veteranen Franck Lavals hotel Solar, rue Boulard Denfert-Rochereau nr. 22. Low cost-værelser renoveret i 2014. 89 €/to pers., inklusiv øko-morgenmad. (solarhotel.fr).

46

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

HVAD SKAL DU LAVE? Flåede kaniner og hjemmebryggede bondeoste. Solbærsyltetøj og honning. Dampende paella’er og hede boghvedepandekager. Der er øko-produkter for enhver smag på Batignolles-markedet hver lørdag morgen på Boulevard des Batignolles (17./9. arr). Den lange plads mellem de to kørebaner er besat af øko-boder fra nær og fjern. Her sælger Philippe Grégoire sine lækre gedeoste, crottin de Chavignol, fra Corbier-gården i Vest-Bourgogne. Møllebageren Bruno Boisnard fra Seignelay ved Auxerre (moulindeseignelay. fr) hiver grovmel, surdejsbrød og æbletærter over disken. Mickaël Poirier afhænder sine øko-certificerede østers fra Oléron-øen (https://leshuitresducayens.fr). Og Christophe Regnault disker op med sine agurker, tomater, løg og auberginer fra Demeter-gården Sabots d’Argile i Midtfrankrig (aucoinnature.fr). Siv

nu ned mod Louvre og Pompidou-centret gennem baron Haussmanns Paris. Et kvarter med brede boulevarder, stormagasiner og fornemme borgerhuse opført lige før byernes by gik op i limningen under pariserkommunen i 1871. Og med muligheder for en solid øko-frokost. Hos BioBurger (bioburger.fr) i den lille madbix i Rue des Victoires nr. 10 er bøfsandwicher og chicken burgers 100 % økologiske. I Rue du Faubourg-Poissonnière nr. 63 har Biocoop-veteranen Dominique Clairefond åbnet spisehuset Laélo efter opskriften: 100 % økologisk, 100 % vegansk, 100 % feinschmeckermad (facebook.com/restobiolaelo). Vegan-kebab med 8 sæsongrønsager. Mexikansk burger med guacamole og chili sin carne. Er du mere til den søde tand, så besøg melblandingsspecialisten Orientis Gourmets (orientis. fr) café Marlette (marlette.fr) i Rue Faubourg Poissonnière nr. 63. Her kan du opleve, hvordan Orientis’ økologiske melblandinger smager, når de er forvandlet til cookies med sesamfrø, chokoladekage, scones, gulerodsog pandekager. Eller nyde en kæmpe brunch med bondeoste og skinke, juice og kaffe. Er du mere til gourmet, går du i spisehuset Boco i Rue Danielle Casanova nr. 3, hvor maden er designet af franske stjernekokke og serveret i smukke glasskåle. Blødkogt æg med grønsagsgaspacho. Tandoori-kylling med aubergines-kaviar og gulerodssalat. Mandel-mousse med kirsebærgelé. De store boulevarder er også gode til miljøvenlig shopping. Tag et kig ind i miljøaktivisten og WWF-administratoren François Lemarchands (f. 1948) boutique Nature & Découvertes i butiksgalleriet Havre, 109 rue Saint Lazare (natureetdecouvertes. com). Her er alt fra æteriske olier til ergonomiske kontorstole til kræsne, betalingsdygtige kunder. Hos Løv Organic (lov-organic.com) ved Saint Eustace-kirken, Rue Montorgueil nr. 15 fremhæver man, at ”løv” betyder blade på dansk. Deres urtete’er emmer af hygge: Udsøgte økologiske urtetebladeblandinger i designdåser af nordisk inspiration.


HVOR SKAL DU SPISE? I Paul Dargents La Nouvelle Cantine, Boulevard de Bonne Nouvelle nr 25 i 10. arr (lanouvellecantine.fr). Et 100 % økologisk køkken med råvarer fra gartnere og landbrug tæt på Paris. Friskpresset frugtsaft. Sprøde tofu-kager. Kylling med tamarindsauce. Chia-budding, chokoladekage og øko-vine. Efter kl. 18 kan du nyde Dargents tapas med aubergine-kaviar, hummus og guacamole. Eller et fad med små apéritif-retter, hvor du kommer forbi de fleste af Cantinens specialiteter. Meget gerne i selskab med en økologisk øl fra Chevreuses-dalen.

Uhmmm. Kager til eftermiddagskaffen i øko-restauranten La Nouvelle Cantine på Boulevard de Bonne Nouvelle. Eller måske aftensmad efter en oplevelsesrig lørdag i Paris?

FIND AKTUEL TURISTVIDEN PÅ ... det officielle nationale site ww.france.fr. Hovedkontoret Office de Tourisme finder du på Hôtel de Ville, 29 rue de Rivoli, www.parisinfo.com, åbent kl. 9-19. VALUTA & PRISER 1 € = 7,5 DKK. Prisniveauet i Paris svarer til København. Det er dog cirka 20 procent billigere at gå på restaurant. Husk drikkepenge. ØKO-MARKEDER I PARIS-OMRÅDET Marché Brancusi, Place Brancusi, 14. arr., lø. kl. 9-13. Marché des Batignolles, Boulevard des Batignolles, lø. kl. 9-14. Marché Raspail, Boulevard Raspail, 6. arr., sø. kl. 9-14 (marches-bio.org).

SØNDAG I PARIS HVAD SKAL DU LAVE? I 6. arrondissement under Boulevard Raspails træer kan Paris’ første øko-marked i 2019 fejre sit 30 års jubilæum. 50 boder med økologisk brød, syltetøj og honning, tørrede frugter og oste, grillstegte kyllinger og vine fra de franske middelhavsområder. Op ad formiddagen lejer du en Vélib-delecykel. Tramp nordpå mod Seinefloden. Følg venstre bred til Eiffeltårnet ad en splinterny, dobbeltsporet cykelsti lige over vandspejlet. Tilbage langs højre Seinebred, forbi Louvre og Île-de-la-Cité og ned til Bastille-pladsen. Følg så Boulevard Richard Lenoir og Saint-Martin-kanalen på en dobbeltsporet cykelsti helt op til Bassin de la Villette og fritidsparken La Villette i det nordøstlige Paris. Stop dog ved Saint-Martin-kanalens start til en frokost i Augustin Legrands restaurant Le Bichat (lebichat.fr). Et certificeret økologisk køkken med grønsagssuppe samt en enkelt ret med ris, kogte grønsager og råkost, som man kan supplere med vegetarproteiner, kylling, svinekød eller fisk. Dyk så ned i Marais-kvarteret, vest for Boulevard Richard Lenoir, hvor flere butikker holder søndagsåbent. Som fair trade-specialisten Altermundi, boulevard du Temple nr. 5: Økologisk tøj, legetøj, tasker, stråhatte og sko (altermundi.com). Og Monsieur Poulet, Rue de Sévigné nr. 24, hvor du kan gå på opdagelse blandt skøre, sjove og flotte T-shirts og sweats fabrikeret af økologisk bomuld (monsieurpoulet.com).

FLERE BUD PÅ GRØN OVERNATNING Der er mange hoteller med grøn nøgle i Paris (laclefverte.org). Fx Nadaud Hôtel lige nord for Père Lachaise-kirkegården (nadaud-hotel. com) med dobbeltvær. til 80-120 €. Green Hôtels Paris i 13. arr. (greenhotelsparis. blogspot.com), dobbeltvær. 89-139 €. Og i luksusklassen, Hôtel Napoléon på Avenue de Friedland (hotelnapoleon.com), hvis penge ikke spiller så stor en rolle. LEJ EN CYKEL Vélib’ Métropole (www.velib-metropole.fr) fungerer ved, at du tegner abonnement med bankkort på en af Vélib’s 1400 cykelstationer (1 døgn 5 € / 7 døgn 15 €). Så kan man cykle gratis, med op til fem cykler i 30 minutter. Herefter 1 €/30 min. Vélib’ har fået konkurrence,

ØKO-GUIDE TIL BOURGOGNE OG PARIS

HVOR SKAL DU SPISE? I alpekokken Marc Veyrats pariserrestaurant Rural, i kongresbygningen ved Porte Maillot i 17. arr. (rural-paris.com). Marc Veyrat er en af de få kokke, der har drevet to restauranter med tre stjerner i Michelin-guiden. I Rural serverer han moderne udgaver af sin hjemegns traditionelle alperetter. Energirige bider af kødpølser, oste og skinker med vilde alpeurter. Dog er ikke alt certificeret økologisk. Det er det derimod hos Fadi Abous libanesiske fine dining-restaurant Al-Ajami, rue François-Ier nr. 58 i 8. arr. Alt fra hans farserede vinblade over taboulé og hummus til tahiné-saucen og kefta-stykkerne er tilberedt på certificerede økologiske råvarer (ajami.com).

Stjernekokken Marc Veyrats pariserrestaurant Rural.

hvor man kan leje cykler pr. mobilapp: Donkey Republic (donkey.bike); Ofo (ofo.com) og Gobee.bike (gobeebike.fr) samt Mobike (mobike.com) samt oBike (o.bike). Du finder cykler, lejer og betaler på mobilen. En dag på en cykel fra danske Donkey Republic i Paris koster for eksempel 12 €. ØKO-CERTIFIKATER Det grønne AB-mærke – Agriculture Biologique - garanterer, at fødevarer, tøj, kosmetik m.m. er produceret med råvarer fra kontrolleret økologisk landbrug. Franske restauranter kan også certificeres AB. Hele restauranten eller en del af menuen. Du finder også EUs økologi-certifikat med 12 hvide stjerner på grøn baggrund. Og det biodynamiske Demeters internationale certifikat. ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

47


ØKOLOGIEN BLOMSTRER, MEN KUN I TOPPEN Franske forbrugerne køber meget økologi - men kun de velbjergede og -uddannede. ØLF-eksportchef Pernille Bundgård: Som verdensmestre i at udbrede økologien har vi en forpligtelse til at eksportere vores viden, så verdens 3. største øko-marked blomstrer overalt. TEKST: Ove Rasmussen og Peter N. Andersen // FOTO: Ove Rasmussen arealer, så der nu dyrkes økologisk på 6,6 procent af Frankrigs landbrugsjord. Nok spirer tallene i rask tempo, og Frankrig har bestemt også store, mere industrielle øko-landbrug, men billedet af små bedrifter med specialproduktion skinner klart igennem kæden fra jord til bord. Det påpeger Pernille Bundgård. Hun er eksportchef i Økologisk Landsforenings markedsafdeling, og så har hun boet fem år i Frankrig. - Tendensen er, at øko-varerne sælges i specialbutikker, til specielle folk og specielle priser. Men det er altså ikke altid, at det bør være så kompliceret, hvis en vare for alvor skal løfte markedet. Børn elsker pølser, men ikke nødvendigvis med masser af ingefær og krydderier, forklarer Pernille Bundgård.

Emeric Leprovost er et godt billede på Frankrigs økologiske landmænd. Produktionerne er typisk ret små, og produkterne er højt speciliserede. Der mangler hverdagsvarer til den almindelige forbrugere, påpeger eksportchef i Økologisk Landsforening.

Petit Changeons. Det er navnet på Emeric Leprovosts gård i Avranches. En ejendom med udsigt til den kendte Mont Saint-Michel-ø ved Normandiets kyst. Petit betyder som bekendt lille, og gården er da også et godt billede på Frankrigs økologiske bedrifter. De er generelt mindre end i Danmark. På gårdens 18 hektar går 35 geder, fire robuste canadienne-køer, 15 sorte grise øffer, og så står der lidt vinranker på ejendommen. Men trods den lille produktion er der stor travlhed. Den intensive mikrobedrift fremstiller varer til gårdbutikken, det lokale marked og til gourmet-restauranter i Paris. Skimmeloste. Skinker, postejer og grønsager. Druesaft, kiwier og krydderurter. Der er kværn og bageovn, og naturligvis bages brødet og kagerne af mel

48

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

fra egne hvedemarker. Den type specialvarer vokser efterspørgslen efter i Frankrig – og de må meget gerne være økologiske. Emeric Leprovost har da efterhånden også fået så travlt, at han nu har delt bedriften og arbejdet med to andre personer. I dag brødføder Petit Changeons fire hårdtarbejdende økolandmænd og -kvinder. Og snart får de flere kollegaer. Gårdfolkene er nemlig ved at skabe en splinterny gårdrestaurant. HVOR ER HVERDAGSPØLSEN TIL BØRN? Emeric Leprovost får gradvist mange flere kollegaer i Frankrigs voksende øko-landbrugssektor. På 15 år er antallet af øko-bedrifter mere end tredoblet. Fra 11293 brug i 2002 til 36691 i 2017. Det samme gælder de økologiske landbrugs-

FOR DE VELSLÅEDE OG -OPLYSTE Øko-markedet er også mere upscale end i eksempelvis Tyskland, hvor dagligpriserne er 25-30 % lavere, mens lønningerne er ca. 25 % højere. Markedet er for lærere, ledere, læger, advokater og den voksende gruppe af +65’ere med en god pensionsopsparing. De 12 mio. franskmænd på understøttelse, deltid og en lav mindsteløn (8.645 kr./måned) køber kun få af de 20-30 % dyrere øko-varer på hylderne. - I Danmark har vi et klart fokus på at informere alle forbrugerne om økologiens merværdi. Der er man ikke nået til i Frankrig. Slet ikke. Og så har vi den fordel, at det røde Ø er statskontrolleret. Det giver økologien stor troværdighed og 100 procents genkendelighed. I Frankrig slås flere private mærker om opmærksomheden, og det giver slet ikke den samme fælles ånd, siger Pernille Bundgård. SUPERMARKEDER RYNKEDE PÅ NÆSEN Petit Changeons er et typisk eksempel på den form for landbrug, der har båret økologien fremad i Frankrig fra 1970’erne til 2000-årene.


FRANSK ØKOLOGI

PERNILLE BUNDGÅRD Eksportchef i Økologisk Landsforening, der rådgiver firmaer om eksport af varer til navnlig Tyskland og Sverige. Teamet laver eksportseminarer for blandt andet medlemsvirksomhederne og deltager på internationale fagmesser med fællesstande og markedsfremstød, der lokker supermarkedernes indkøbere til de danske stande. Læs mere: okologi.dk/virksomhed/eksport.

Små brug med egen forædling af råvarerne og et intimt forhold til de lokale øko-forbrugere og -brugsforeninger. Indtil 2000-årene var det stort set sådan, de økologiske landbrug kunne overleve. For de franske supermarkeder rynkede på næsen af økologien, der signalerede alternative livsformer, langt fra den normale forretningsverden. Et kulturelt kuriosum. Men i den økologiske underskov opstod en stærk, rodfæstet bevægelse, hvor producenter og flere og flere forbrugere gik hånd i hånd. I dag sidder gårdbutikker, indkøbsforeninger som AMAP og de økologiske butikker som for eksempel de 500 Biocoop-brugsforeninger på 46 pct. af handelen med økologiske varer. Supermarkeder og andre detailbutikker må nøjes med 43 pct. I Danmark står detailhandlen for over 72 pct. af salget. Fraregner man grossistsalget til fx storkøkkener i Danmark, kommer detailsalget helt op over 94 procent. KONCERNERNE ÅBNER ØKO-KÆDER De første danske øko-gulerødder blev lagt på Brugsen-butikkernes kassebånd tidligt i 1980’erne. Først omkring 2005 gik det op for de franske supermarkeder og business-strateger, at økologien er en ualmindelig god forretning med overvældende fremtidsperspektiver. Udvalget af øko-varer er dog langt mere spredt end i Danmark, hvor alle butikskæder kæmper om kundernes gunst via et voksende øko-udvalg. I Frankrig har detailhandlen valgt at have butikskæder udelukkende med øko-varer, mens konventionelle supermarkedskæder har et begrænset øko-udvalg. Kæderne har udviklet egne øko-kæder i stil med Biocoops brugsforeninger. I 2008 opkøbte koncernen Monoprix øko-kæden Naturalia, mens Giganten Carrefour fra 2016 har udviklet Carrefour Bio med indtil videre 19 helt-øko-butikker i Frankrig. Og endelig fremtryllede finanskoncernen Marne et Finance i 2008 en

helt ny økologisk butikskæde, Bio c’Bon, der minder om Biocoops butikker. I dag med 121 øko-supermarkeder i Frankrig. Læg dertil 33 butikker i udlandet, blandt andet i Japan.

det franske. Som verdensmestre har vi en forpligtelse til at eksportere vores holdninger og viden om at brede markedet ud, understreger Pernille Bundgård.

EKSPORTCHEF: KEEP IT SIMPLE! Det stigende øko-fokus i detailhandlen kan læses i salgsstatistikkerne. Økologien er blevet big business. Frankrigs økologiske detailmarked voksede i 2017 til 8,374 mia. euro. En stigning på over 17 procent i forhold til året før. Holder tendensen, vil øko-andelen af detailmarkedet vokse fra godt fire procent i 2017 til 5,6 procent, når vi skriver 2020. Danmark har til sammenligning verdens højeste økologiske markedsandel. Den var 13,3 procent i 2017. Pernille Bundgård deltog i efteråret på Sisal i Paris. Det er en stor fødevare-fagmesse med et klart fokus på bæredygtige og økologiske varer. Den danske eksportchef var med i et ekspertpanel, der diskuterede det franske økologi-markeds fremtid. - Mit budskab var klart: Vi skal have alle franske forbrugere med. Du kan ikke sælge lokaltproduceret kikærtemos med særlige urter til den almindelige forbruger. Med den nuværende markedsstruktur får du ikke alle med. For at øge væksten skal franskmændene, ligesom i Danmark, ud i langt flere kategorier i supermarkederne, så de almindelige forbrugere også får et valg, siger Pernille Bundgård. Hun fastslår, at handlen i Danmark har fokus på – og succes med – at skabe billigere, basis-øko-varer, du kan købe i alle butikker. Side om side med dyrere nicheprodukter. - På den måde får vi langt flere forbrugere med på vognen, og landbrugsarealet, der er sprøjtefrit, vokser hurtigere herhjemme end

ØKOLOGISK HANDELSUNDERSKUD Pernille Bundgård vil gerne arbejde videre med eksportpotentialet i Frankrig. De franske økologi-producenter kan ikke dække alt på hjemmemarkedet. Voksende efterspørgsel har ført til et økologisk handelsunderskud på hele 1,8 mia. euro. Ergo: Næsten en tredjedel af økologi-forbruget er baseret på import. - De danske virksomheder har en klar konkurrencefordel med mange års erfaringer med at ramme forbrugerne bredt. Og de arbejder i nicher, der ofte er nye i nabolandene, som eksempelvis vegan-produkter, plantefars og raw-barer, fortæller Pernille Bundgård. De franske producenter dækker stort set efterspørgslen på økologisk mælk, æg, oksekød, lammekød, fjerkræ og vine. De sørger for 90-98 pct. af behovet for svinekød og pålæg samt friskbagt brød og kager. Men dækker kun 75 pct. af markedet for friske grønsager og cirka 40 pct. af behovet for fiskeprodukter, frostvarer og andet packaged food. Ifølge eksportchefen er de tal guf for danske, økologi-orienterede firmaer på eksportmarkedet, som foreningen hjælper på vej. De franske politikere vil dog gerne stoppe hullet i hjemmemarkedet ud med egne produkter. I hvert fald støtter et flertal i parlamentet Ambition Bio 2022. En lovpakke, der skal fremme hjemmeproduktionen af øko-varer frem til 2022. Visionen er blandt andet, at der skal mere økologi i skolernes kantiner, og at de økologisk dyrkede arealer skal op på 15 procent af landbrugsjorden.

FORBRUG PR. INDBYGGER

AREAL PR. BEDRIFT

Euro

Hektar

250

70 60

200

50

150

40

100

30 20

50

10

0

0 Danmark

Frankrig

Danmark

Frankrig

Kilde: FiBL & IFOAM: ”The World of organic agriculture 2018” (tal fra 2016)

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

49


MØD ET MEDLEM

LOTTE MAXILD MORTENSEN 47 år, Biolog/epidemiolog samt klarinettist, bl.a. i bandet Singvogel.

HVORFOR ER DU PERSONLIGT MEDLEM AF ØKOLOGISK LANDSFORENING? Først og fremmest vil jeg gerne støtte foreningens arbejde for at fremme økologisk fødevareproduktion. Derudover synes jeg, at medlemsbladet er en fin måde at blive orienteret om nye økologiske tiltag, man kan få glæde af som forbruger. HVAD KAN FÅ DIG OP AF STOLEN, NÅR DET DREJER SIG OM FØDEVARER? Helt afgjort den måde, det konventionelle landbrug behandler vores landbrugsdyr på. Den systematiske, legaliserede dyremishandling, som ender som billigt kød i køledisken. Jeg bliver dårlig, når jeg ser, hvor billigt kød er i supermarkedet. Her tilbyder det danske Ø-mærke en samlet pakke af dyrevelfærd og fravær af sprøjtemidler i produktionen, som jeg synes hænger godt sammen. På et højere, dyreetisk plan er jeg mere i en apatisk undren,

ER DU ALLEREDE MEDLEM? Eller vil du anbefale andre at blive det? Tjek www.okologi.dk/blivmedlem

end i en "op af stolen"-tilstand: Hvorfor er der ikke mere politisk fokus på økologi og biodiversitet – for eksempel i forhold til at opretholde basale levevilkår for alle de dyr og andre livsformer, vi ikke så nemt kan se, såsom edderkopper, insekter, svampe etc.? Der foregår en balance imellem de organismer, som er essentiel for os alle og som er umulig at finde tilbage til, hvis balancen først bliver smadret. At man kan opnå økonomisk gevinst, for eksempel ved at reducere sprøjtefri randzoner, er åbenbart nok til at tilsidesætte vores økosystemer. Det er ikke ret svært at forstå alvoren og konsekvenserne, men det er åbenbart nemt at abstrahere fra dem. HVAD KØBER DU ALTID ØKOLOGISK? Alt, hvad der involverer dyrehold, køber jeg konsekvent økologisk – æg, mælk, kød … også når det glæder leverpostej til min hund. Af respekt for de dyr, der har lagt kroppe til.

KRITIK AF ØKO-PRIKLEJORD MED MOLER TEKST: Peter Nordholm Andersen

Foto: Colourbox

”Dobbeltmoralsk, vildledende og forbrugerbedrag”. Det er blandt de ord, Jørgen Saabye sætter på markedsføringen af en ny type så- og priklejord, der indeholder moler og er lavet i et samarbejde mellem producenterne Champost og Tagtomat. Jørgen Saabye er personligt medlem af foreningen og har henvendt sig til Økologisk, efter at magasinet i forårsudgaven omtalte så- og priklejorden, der er godkendt til økologisk brug. I den korte omtale refererer magasinet en pressemeddelelse fra Champost og Tagtomat. Producenterne fremhæver, at der ikke er anvendt spagnum i produktet, og at det derfor er et miljøvenligt alternativ. I stedet er der anvendt moler, ”som både holder på jordens

50

ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

fugtighed, skaber dræn og sørger for ilt til planten”. Men omtalen af så- og priklejorden er helt ude af trit med virkeligheden, hvis du spørger Jørgen Saabye. Han bor nær molerforekomsterne på Limfjordsøen Mors og har skrevet en artikel offentliggjort på gylle.dk om de negative miljøeffekter ved at anvende moler industrielt. BRUG AF MOLER ER ROVDRIFT I artiklen på gylle.dk påpeger han, at moler er en knap ressource, som i Danmark kun findes i afgrænsede områder omkring Limfjorden. De rummer ”nogle af de mest spektakulære landskaber i landet”, som i 2010 blev optaget på UNESCOs tentativliste som Verdens Natur Arv. ”At grave moleret op for at bruge det i haver, urtepotter og tagterrasser er det stik modsatte af bæredygtighed – det er at drive rovdrift på naturen og dens ressourcer”, mener Jørgen Saabye og fortsætter:

”At lægge afstand til brugen af spagnum, men at benytte udtryk som ”bæredygtighed” i den ukritiske anprisning af de moler-holdige produkter er derfor udtryk for en ekstrem og påtrængende grad af dobbeltmoral. Det er så grelt, at der er tale om, at forbrugeren vildledes og misinformeres i et omfang, der bedst kan betegnes som et forbruger-bedrag”. Jørgen Saabye peger konstruktivt på i stedet at anvende industrihamp, der ”er velegnet til økologisk dyrkning uden brug af pesticider, og dele af plantens stængler har fine egenskaber som dyrkningssubstrat med højt fiberindhold, porøsitet og evnen til at fungere som vandreservoir for planter i vækst”, fremgår det af artiklen. Hele Jørgen Saabyes artikel finder du altså på sitet gylle.dk. Prøv for eksempel at søge på ”moler”. Alternativt kan du skrive følgende link ind i din browser: www.tinyurl.com/yak7etml.


Vinter

SÆSONGLÆDE TEKST: Peter Nordholm Andersen

KIRSTEN BJERGE er den ene af to ledere i køkkenet på Vestjyllands Højskole. Storkøkkenet lidt syd for Ringkøbing har det økologiske spisemærke i guld, der garanterer mindst 90 procent økologi. Se de over 2550 andre øko-spisesteder på oekologiskspisemaerke.dk.

VORES ØKO-FORBRUG Vores økologiprocent er 96-97 procent. Vi har skåret meget ned på kødet og laver grøn sæsonmad. Maden er en vigtig grund til, at vores elever søger os. Omkring en tredjedel af eleverne er vegetarer, og de sidste par år er der kommet flere veganere til. På det forrige hold havde vi 13 veganere. Det var rekord. Lige nu har vi fem. Vi har tre vegetardage om ugen, og der er mindst én vegetarret til hvert måltid. På skolen tænker vi bæredygtigt hele vejen igennem – vi har egen vindmølle, jordvarme og solceller samt fag i permakultur og miljøvenligt byggeri. Vi kalder det ”grøn dannelse”. For mig er det en gave at vise vores elever, hvordan de kan leve sundt og bæredygtigt til en rimelig pris. Vi lærer dem blandt andet at genbruge rester. For eksempel er en rest morgengrød, ris eller lignende, blandet med en grøntsagsrest, gode til vege-deller. De er altid populære og bliver altid spist. Jeg bliver særligt glad, når nuværende og gamle elever kommer og fortæller, at de kan mærke, at vores mad giver dem mere glæde, energi og livskraft.

SÆSONENS RÅVARE Min personlige favorit er grønkål. I en salat giver honning et rigtig godt modspil til kålens bitre smag. Og mikser du med frugt, bær, ristede kerner/nødder eller tørrede frugter, så får du et godt spil mellem sødt, surt og bittert. Grønkål er også nem at have stående i haven eller en krukke på altanen. Det er altid dejligt, når du kan høste hele vinteren – og selv i hård frost står grønkål strunk og rank. Det samme gælder rosenkål. Vi kan hente den slags råvarer i højskolens store køkkenhave.

SÆSONENS OPSKRIFT

GRØNKÅLSSALAT BLÅ OST

Til 4 personer. Opskriften er fra Vestjylland Højskoles kogebog • 4-6 grønkålsstænger • 1-2 pærer • 1 dl frosne ribs el. frosne blåbær • 1 dl valnødder • 1 spsk. honning • 50 g blå ost Dressing • 1 spsk. honning • 2 spsk. sennep • 2 spsk. citronsaft • ½ dl koldpresset olie Frosne ribs vendes med lidt honning. Valnødder ristes i honning på en pande. Pærer skæres i tern eller både og dryppes med lidt citron. Grønkål rengøres og befries for stænglen, hakkes eller rives fint, evt. i foodprocessor. Dressing vendes i grønkålen. Pyntes til sidst med ribs, pærer, valnødder og blå ost i tern.

Foto: Pixabay

SÆSONENS STYRKE Broccoli, blomkål, spidskål og glaskål i forskellige farver samt rodfrugter passer utroligt godt ind i et økologisk køkken. Vi bruger vanvittigt meget kål. Alle slags. Det er billig mad, og du kan bruge de forskellige kål på tusinder af forskellige måder til de mest lækre kålsalater og -retter. Grønog rosenkål til salat. Hvidkål til veganske kåldeller sammen med kikærtemel og krydderier, som vi steger. Vi bager kålrabi snittet i tynde skiver i ovnen og serverer dem med lynstegt oksekød. Vi serverer ikke brød til, men her på højskolen kalder vi retten "Nordisk kebab". ØKOLOGISK / VINTER 2018/19

51


ANNONCE

Body Flere varianter. Str. 50-98.

29,Økologisk bomuld til de små - Vi bruger udelukkende økologisk bomuld i vores basiskollektion af babytøj fra VRS mini - Bomuld dyrket uden kemikalier - Omtanke for dit barn og miljøet - Kig efter det grønne bomuldslogo

Forhandles kun hos os

Magasinet Økologisk nr. 43  

Kommunerne kan bruge økologien til at jagte FN's verdensmål. Læs 6 konkrete cases.

Magasinet Økologisk nr. 43  

Kommunerne kan bruge økologien til at jagte FN's verdensmål. Læs 6 konkrete cases.