5 Fødevareminister Dan Jørgensen har lanceret en ny bekendtgørelse for naturpleje.
Dansk kylling fra første pipMel på nye hylder
For første gang er der økologisk rugeægsproduktion i Danmark. Top Æg står bag, og direktøren er godt tilfreds med resultaterne hos det første hold forældredyr. 14
Der bliver møbleret meget rundt på melhylderne i de danske detailkæder, hvor Samsø Mel har lavet en aftale med Føtex. Det samme har Skærtoft Mølle, som til gengæld ryger ud af SuperBrugsen og Kvickly.
ERHVERV ØKOLOGI
Gødskning med tang
På Livø gøder Karsten Kjærgaard sine marker med næringsstoffer hentet direkte op fra Lim jorden
Side 8
Dansk And åbner slagteri
Til næste sommer er det slut med at køre danske ænder til slagtning i Polen, Tyskland eller Holland
Den økologiske andeproducent Mar-
tin Daasbjerg overtager det tidligere svineslagteri Jutland Meats.
Via selskabet Dansk Andeudvikling har Martin Daasbjerg købt det nedlagte slagteri på 22.000 kvadratmeter på havnen i Struer, hvor det er planen at indrette et andelslagteri. Sammen med en ny investor er
han klar til at investere 25 mio. kr i slagteriet, så mens mange danske slagterier bliver kritiseret for at ytte produktionen til udlandet, går andeproducenterne den modsatte vej, og skaber 20 nye arbejdspladser.
Læs mere side 19
Mejerierne løfter den danske eksport af økologiske fødevarer til godt 1,5 mia. kr. og en rekordvækst på 31 pct.
EKSPORT AF JAKOB BRANDT
En ny eksportopgørelse fra Danmarks Statistik viser, at de økologiske varer strømmer til udlandet i hidtil uset tempo.
Danmark eksporterede i 2013 økologiske varer for 1.533 mio. kr. Det svarer til en vækst på 31 pct. i forhold til 2012. Samtidig voksede importen kun med 16 pct. til 1.787 mio. kr.
Dermed er handelsunderskuddet på et år reduceret med 120 mio. kr. Fortsætter denne tendens i indeværende år og i 2015, vil der allerede næste år være balance i udenrigshandelen med økologi, og Helene Birk, eksportchef i Økologisk Landsforening, har vanskeligt ved at få armene ned.
- Vi kan allerede nu se, at vores målsætning om at nå op på to mia. kr. i eksport i 2020 kan blive overhalet af virkeligheden i 2015 eller 2016, så vi er nødt til at opjustere
målene for at fastholde en ambitiøs eksportstrategi, siger Helene Birk.
Mejerierne spiller hovedrollen Mejerierne spiller stadig hovedrollen i den positive udvikling på eksportmarkederne. Eksporten af mælkeprodukter steg i 2013 med imponerende 308 mio. kr. til 850 mio. kr. Mejerierne står dermed for 84 procent af den samlede eksportstigning på 367 mio. kr., og 55 pct. af Danmarks eksport har et mejeri som afsender.
Helene Birk glæder sig over mejeriernes rolle som lokomotiver for eksporten, men hæfter sig også ved, at Kina for første gang er synlig i eksportstatistikken. I 2012 udgjorde eksporten til Kina et rundt nul. Sidste år havde primært Kinas import af mejeriprodukter øget eksporten til 87 mio. kr. Dermed lander samlet seks procent af Danmarks eksport i Asien.
- Det er dejligt at se, at en del af den hjemlige overskudsproduktion af økologisk mælk nder vej til Kina i form af mælkeerstatning og UHTmælk, og vi har kun set begyndelsen, siger Helene Birk.
Ring for et uforpligtende tilbud
Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
MENNESKER
MENIN ER
Økologisk skulderklap
Henrik Terkelsen fra lænø, blev årets modtager af Økokøds Skulderklap i 2014. Kvægavleren modtog udmærkelsen for sit mangeårige arbejde med at producere jersey-græskalve og derved skabe et kvalitetsprodukt af jersey-tyrekalve fra mælkeproduktionen.
roducentforeningen Økokød var tidligere hovedaktionærer i Friland A S, men solgte aktierne til Danish ro n. Overskuddet herfra er siden blevet brugt til at støtte initiativer til glæde for økologien samt hvert år hædre en særlig økologisk indsats med et Skulderklap, som ledsages af en check på 5.000 kr.
Lone Andersen udpeget til EU-post
Lone Andersen, der er økologisk mælkeproducent og viceformand i Landbrug Fødevarer, er blev valgt til formand for Kommissionens Rådgivende gruppe for økologi. Hun skal bestyre posten på vegne af O A- O E A. Det er sammenslutningen af europæiske landmænd og agriindustrien i EU, og Lone Andersen varetager herigennem interesserne for økologiske landmænd i hele EU.
Økologi ndes over hele verden. Uanset hvor, er den drevet af ønsket om at sætte bedre mad på bordet med ordentlig samvittighed. Med tiden har dette udviklet sig, og kigger man ud over det globale landskab, så er ønskerne til økologien og dens vilkår og rolle i samfundet ikke ens.
å en nys gennemført studietur til alifornien blev det tydeligt, at dele af økologien her ikke mindst opfattes som en modvægt til den amerikanske agrobusiness og som en medspiller i at skabe lokal og direkte forsyning fra mindre og endda meget små producenter. Med andre ord er økologien tæt forbundet med en social dimension af fødevarekulturen, en dimension som betyder at nærvær og relationer spiller en central rolle. Deri ligger så også, at der er plads til en rummelighed over for landbrugsformer, som har et lidt anderledes forhold til reglerne eller til overhovedet at være certi ceret. Det samme gør sig gældende i Italien, og det kan give anledning til, at vi får den opfattelse, at de har et løst forhold til regler. I den store verden snakkes der om uncerti ed økologisk landbrug. Det er et reelt fænomen, som skal tages alvorligt globalt set.
Herhjemme har vi det store privilegium, at kontrollen certi ceringen af landbruget er en del af tilskudet fra staten. Det vil sige Det er gratis Det sætter vi stor pris på, fordi det skaber en enklere måde at komme med i økologien, og det styrker økologiens troværdighed. Ude i det
“Når to avlere står side om side på et lokalt marked, og det kun er den ene, der har taget skridtet og ladet sig kontrollere, så er det her, jeg deponerer min tillid. Naboen kan komme med nok så søde historier om sin driftsform, men i den verden, vi agerer i, er Ø-mærket blevet den standard, der entydigt fortæller, hvad vi snakker om i det direkte forhold mellem bonde og kunde.
store marked bygger tillid på en velfungerende kontrol.
I Italien og USA er kontrollen ikke gratis, og det står i vejen for, at de små, lokalt orienterede landbrug bliver certi cerede. Det sammen gælder i udpræget grad i udviklingslandene. I et land som eru opererer de både i en eksportorienteret, internationalt certi ceret økologi kaffe og så den lokale økologi, som ikke er certi ceret eller som en gensidig gruppekontrol, som vi gjorde herhjemme, før staten gjorde sit indtog med Lov om økologisk jordbrugsproduktion i 1 87 og introducerede ø-mærket i 1 0. I lande som USA og eru ndes der ikke statsstøtte. Her regnes økologien som et privat gode, som skal klares af markedet. I EU støttes økologien via Landdistriktsprogrammet og herhjemme også via Finansloven. Fordi vi anser økologien for at levere
Og hvad er det så, økologien leverer, og som samfundet forventer af os I brede vendinger handler det især om naturindhold, biodiversitet, beskyttelse af drikkevand, vandmiljø, miljø og klima samt dyrevelfærd og folkesundhed. Derfor er det afgørende, at vi med vores driftsform faktisk reelt leverer samfundsgoder på alle disse områder. Og vi skal sikre, at det ikke bare er ord, men at det i videst muligt omfang kan måles. Og er der tvivl, skal vi forbedre vores driftsform og endda regler. Vi har alle et ansvar, hvad mener du Økologi skal være af gavn, ikke af navn.
I de andre lande - nævnt oven for som eksempler - indgår den sociale dimension omkring økologien i meget højere grad, end vi er vant til. Og måske skal vi også til at sætte luppen på dette område og skubbe til
Abonnement Avisen koster 34, 5 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. ekskl. moms . Bestil på mail hmo okologi.dk
Tryk Skive Folkeblad
det. Vi ser det tydeligt i disse år, at nærhed, direkte og lokal er ordene. Og i foreningen har vi startet et meget stort projekt Det samfundsnyttige landbrug støttet af Villumfonden, som i høj grad handler om sociale aspekter. Det betyder ikke, at vi er på vej til at inddrage den sociale dimension i reglerne, men vi skal være særdeles skarpe på, at vi fastholder statens ø-mærkeogså d r, hvor det især er det nære, lokale og måske i lille skala, der er drivkraften.
Når to avlere står side om side på et lokalt marked, og det kun er den ene, der har taget skridtet og ladet sig kontrollere, så er det h r, jeg deponerer min tillid. Naboen kan komme med nok så søde historier om sin driftsform, men i den verden, vi agerer i, er Ø-mærket blevet den standard, der entydigt fortæller, hvad vi snakker om i det direkte forhold mellem bonde og kunde. Når restauranten etter ordet økologi ind foran øden eller hindbærrene i desserterne på spisekortet, er det at pynte sig med lånte fjer. Troværdigheden handler om at være tydelig også i forholdet mellem kok og gæst, og her har vi statens økologiske spisemærke i bron e, sølv eller guld. Økologien er ikke en ingrediens men et mål om mindst 30, 60 eller 0 procent af råvarerne.
Så op på hesten, det er gratis, sundt, troværdigt og sjovt at være med klubben. Vores økologiske integritet er nøje forbundet med, at vi leverer, det vi påstår, og at vi dermed frejdigt kan se os selv og vores omverden i øjnene. Uh det føles godt
Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til ib okologi.dk Omfang Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
INDHOLD:
4 Læskure kan få dispensation i beskyttet natur Naturpleje vil i de este tilfælde kunne begrunde en dispensation fra både § 3 og § 15 i Naturbeskyttelsesloven
4 Fleksible regler kan give mere natur Økologisk Landsforening appellerer til miljøministeren, så landmændene ikke straffes økonomisk, når de etablerer vildtstriber og insektvolde
5 Ny bekendtgørelse skuffer Fødevareminister Dan Jørgensen har lanceret en ny bekendtgørelse for naturpleje
6 Fagligt talt - Sørg for gode staldforhold for goldkøer
6 Kobber og zink er øm tå Økologiske svineproducenter debatterede klimabelastning og resistens på velbesøgt fagligt møde i Billund.
8 Livø gøder med tang
9 Nyt forsøg skal hente fosfor fra spildevandsslam
9 Recirkulering er in Interessen for at tænke i andre gødningskilder end husdyrgødning til økologisk markdrift er stigende.
10 Jeg lagde om med tegnebogen
Da Asger Overgaard besluttede sig for at udfase sin konventionelle svineproduktion og i stedet blive økologisk planteavler, var det ikke mindst de gode økonomiske udsigter, der afgjorde valget.
11 Gratis rådgivning giver valuta for pengene
Det kan betale sig at booke en konsulent fra Økologisk Landsforening til et omlægningsmøde.
12 Ring gratis til konsulenten
Alle ejendomme har en fugtig plet eller et skævt hjørne, hvor der kan gøres plads til naturen. Få hjælp til at få det bedste ud af det.
12 Nyt fra ICROFS
Robust skeyngelen nødvendighed i økologisk akvakultur.
14 Skærtoft-mel skifter hylder
Mel fra Grupe & Meyer overtager en del af pladsen i SuperBrugsen og Kvickly, når Skærtoft Mølle efter nytår bliver leverandør til Bilka, Føtex og Netto.
16 Tyskland trækker det største læs
16 Franskmænd spiser mere dansk gris
17 Mange retter blikket mod syd Selv om økologiprocenten i tysk dagligvarehandel kun ligger i underkanten af re procent, eller halvdelen af den danske, er det tyske marked det martkant største i Europa.
17 Mange veje til det tyske marked
18 Den gode historie skal sælge lokale æg
19 Messen bliver en fest for Ø-mærket
Den Økologiske Fællesstand på Copenhagen Food Fair 2015 bliver en koordineret hyldest til Ø-mærket, som fylder 25 år i 2015.
19 Dansk And åbner stort slagteri i Struer
Den økologiske andeproducent Martin Daasbjerg overtager det tidligere svineslagteri Jutland Meats på havnen i Struer.
20 Tue sælger økologi til folket
Jysk iværksætter etablerer selskab som udfordrer de etablerede abonnementsordninger med billig distribution af økologisk frugt og grønt til private kunder.
20 Stakladen i Ringsted kom forkert fra land
21 Der skal mere økologi på menuen hos Menu
Dagrofas nye butikskæde arbejder i øjeblikket på at fastlægge økologiens position i det nye norskinspirerede kædekoncept.
Landbrugspakke med økologi
Dansk Folkeparti, de konservative og Venstre har sammen fremsat et forslag, der blandt andet skal styrke den økologiske produktion og afsætning
STYRKET KONKURRENCE
AF IRENE BRANDT
Dansk kylling fra første pip For første gang er der økologisk rugeægsproduktion i Danmark. Top Æg står bag, og direktøren er godt tilfreds med resultaterne hos det første hold forældredyr.
Føtex åbner døren for Samsø Mel
Føtex food er nu klar med lokale fødevarer på hylderne. Det har sat gang i kværnen hos Samsø Mel, hvor Morten Øster Kristensen har travlt med at male økologisk ølandshvede, rug og havre.
I begyndelsen af december fremsatte Dansk Folkeparti, de konservative og Venstre et forslag til en folketingsbeslutning om en fødevare- og landbrugspakke. Forslaget indeholder 16 initiativer fordelt på re delområder øget råvaregrundlag, ny og målrettet regulering, styrket konkurrenceevne samt bedre adgang til nansiering.
Det 13. Initiativ handler om forholdene for de økologiske producenter
”Økologireglerne for danske frugtavlere gennemgås med henblik på at give dem sammenlignelige dyrkningsregler med deres konkurrenter i Nordeuropa. Der etableres støtteordninger, der fremmer ere dyr på græs i forbindelse med naturpleje og økologi. Den markedsdrevne udvikling af økologi via en innovations-, afsætnings- og eksportfremmende indsats gennem Fonden for Økologisk Landbrug skal styrkes.”
Fortsat nej til kobber
René Christensen fra Dansk Folkeparti er én af seks folketingsmedlemmer, der står bag forslaget, og formand for Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i Folketinget. Han understreger, at der ikke er tale om, at forslagsstillerne ønsker kobber ind i den økologiske frugtproduktion. I stedet er det de gode
resultater i forsøg med for eksempel bagepulver, der skal indarbejdes i de danske regler om økologisk frugtproduktion.
- Folketinget har vedtaget en målsætning om at 60 pct. af den offentlige bespisning skal være økologisk. Vi synes, det er vigtigt, at de økologiske råvarer i videst muligt omfang er dansk producerede. Det giver jo ikke så megen mening, hvis en beslutning om mere økologi i offentlige køkkener resulterer i, at vi skal importere ere fødevarer, siger René Christensen. Han tilføjer
- Når Danmark så oven i købet er et rigtig godt sted at producere frugt, så gælder det om ikke at lægge hindringer i vejen for den økologiske frugtproduktion.
Et godt signal I Økologisk Landsforening glæder det direktør Paul Holmbeck, at oppositionspartierne har taget godt imod forslag, der forbedrer forholdene for de økologiske producenter. - Jeg tror ikke, Folketinget vedtager beslutningsforslaget, der er andre punkter i forslaget, som er for kontroversielle; men vi er tilfredse med, at Dansk Folkeparti, de konservative og Venstre tager økologernes udfordringer op, for skulle der komme et regeringsskifte, er der stadig brug for økologisk erhvervsfremme, afsætningsfremme og naturpleje, siger Paul Holmbeck.
SKREVET OM ØKOLOGI …
Kommentarer til »Den ekologiske drömmen« af svenske forskere, der mener, at økologisk produktion sender menneskeheden ud på en meget farlig kurs.
Udpint jord I forhold til om jorden bliver udpint, så afhænger det af, hvordan den økologiske produktion bliver drevet. Hvis det sker efter normerne om at recirkulere, så er problemerne med udpint jord der ikke. Problemet er, at så langt er den økologiske produktion ikke endnu.
JØRGEN E. OLESEN, PROFESSOR. LANDBRUGSAVISEN. 5. DECEMBER 2014.
Geogra iske forskelle
I nogle lande ser man ikke en lige så stor forskel i udbytterne, som man gør mellem økologisk og konventionelt i Vesten. Som f. eks i Indien, hvor mange fattige mennesker får valget mellem enten at gældsætte sig for at købe gødning eller dyrke agroøkologisk landbrug. Hvis de har gældsat sig, og det ikke lykkes, har de ikke noget at leve af men en stor gæld. Under vores betingelser i Vesten er det rigtigt nok, at vi ikke kan brødeføde verden med økologisk mad. Men man kan ikke sige, at det samme gælder for resten af verden
JOHN E. HERMANSEN, PROFESSOR. LANDBRUGSAVISEN. 5. DECEMBER 2014.
Debat skaber splid
Det værste ved debatten er nu ikke bare de sammenblandede begreber og de fordrejede fakta. Det er den ondsindede tone, diskussionerne tager, når det kommer til den økologiske produktionsform.
Det, der lykkes bedst for de re svenske forskere, er nemlig at skabe spild mellem konventionelle og økologiske landbrug. Det er uhensigtsmæssigt og ikke til gavn for nogen.
HANS ERIK JØRGENSEN, FORMAND FOR ØKOLOGISEKTIONEN I LANDBRUG & FØDEVARER LANDBRUGSAVISEN. 5. DECEMBER 2014.
MARK OG STALD
Læskure kan få dispensation i beskyttet natur
Naturpleje vil i de leste tilfælde kunne begrunde en dispensation fra både 3 og 15 i Naturbeskyttelsesloven
Dyr, der hele året går ude for at pleje naturen, kan se frem til at få tag over hovedet. Foto: Colourbox
adgang til et læskur eller en bygning, hvor dyrene kan hvile på et tørt, strøet leje, hvis de for eksempel går ude hele døgnet i vinterhalvåret. På den anden side spænder Naturbeskyttelsesloven ben for opførelsen af læskure på naturarealer, der enten er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3, er decideret fredede eller beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 6, samt på arealer, der er omfattet af bygge- og beskyttelseslinjer i forhold til strand (§ 15) eller sø og å (§ 16).
Bed om dispensation
en dispensation fra både § 3- og § 15-beskyttelsen. Dispensationen kan i givet fald meddeles på særlige vilkår - herunder vilkår om for eksempel udformning og placering af læskur,” skriver fødevareminister
Dan Jørgensen i et svar til Jacob Jensen (V), som har bedt ministeren svare på, hvor langt de tre styrelser er kommet med udredningsarbejdet.
Flere projekter
Dan Jørgensen oplyser samtidig, at der er planlagt og igangsat ere projekter til undersøgelse af kvægracers og fårs robusthed samt om læskure til kvæg. Fødevarestyrelsen gennemfører endvidere i vinteren 2014-15 en kontrolkampagne om hold af ammekvæg, herunder de forhold, som udegående kreaturer holdes under. ”Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen og Fødevarestyrelsen mødes igen til sommer for at evaluere på de undersøgelsesresultater, der måtte foreligge til den tid, og overveje, om der er behov for fælles tiltag,” svarer Dan Jørgensen. NATURPLEJE
Tre styrelser - Fødevare-, NaturEr-
hverv- og Naturstyrelsen - har brugt efteråret på at afdække mulighederne for at holde kvæg året rundt på forskellige naturarealer.
Den gældende dyreværnslov-
givning kræver på den ene side, at dyrene skal sikres mod vejr og vind.
Dyreværnsrådet og Det Veterinære Sundhedsråd anbefalede allerede for to år siden, at dyrene skal have
Konklusionen efter arbejdet i de tre styrelser er, at det vil kræve en dispensation at opføre de i Dyreværnslovgivningen påkrævede læskure til helårsgræssende dyr. Om der kan gives dispensation, afhænger af en konkret vurdering af, om en dispensation er nødvendig i det enkelte tilfælde, og om dispensationen kan gives i overensstemmelse med gældende regelsæt.
”Naturpleje er dog et hensyn, der i de este tilfælde vil kunne begrunde
Fleksible regler kan give mere natur
Økologisk Landsforening appellerer til miljøministeren,om at landmændene ikke straffes økonomisk, når de etablerer vildtstriber og insektvolde
MERE NATUR
IRENE BRANDT
Det skal være tilladt at lægge naturelementer som insektvolde, barjordsstriber, lærkepletter og vildtstriber ud i marken i et omfang på for eksempel tre pct. af markens areal, uden at det skal medføre, at arealet skal fratrækkes beregningen af markens kvælstofkvote. Sådan lyder forslaget fra Økologisk Landsforening til miljøminister Kirsten Brosbøl.
- Om det skal hedde tre pct. eller et mindre tal, det kan vi drøfte. Det væsentlige er at nde en løsning, så mindre afvigelser i forhold til elementets bredde ikke skal udløse, at gødningsplanen skal ændres. I princippet er det også mindre væsentligt, om arealet i planlægningsfasen skal fratrækkes opgørelsen af markens kvælstofkvote. Det væsentlige er at nde en løsning, så gødningsplaner og regnskaber ikke skal justeres, hvis elementet udvikler sig, så det afviger en anelse fra det tiltænkte. Disse variationer er for dyre for landmændene i form af omkostninger til konsulentbistand til ændring af gødningsplaner og regnskaber. De er i øvrigt også dyre for forvaltningen, da alle ændringer medfører tid til sags-
behandling, siger fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening.
Enkel løsning
Der er tale om arealmæssigt begrænsede tiltag, konstaterer Sybille Kyed. Hun understreger, at der vil være tale om en enkel løsning, som vil skabe bedst mulighed for at gøre landmændene interesseret i at iværksætte tiltag, der er værdifulde for økosystemet.
- Arealerne vil ikke modtage gødning, men rødderne fra arealerne vil trods alt sprede sig lateralt og på den måde, er der en opsamling også fra disse arealer. Vigtigere er det dog, at der er tale om begrænsede arealer i udstrækning, så det målt på kvælstof er små mængder, der er tale om sammenholdt med, hvad der anvendes på marken, siger Sybille Kyed og tilføjer:
- Som et lille kuriosum kan vi bemærke, at sprøjtesporene i marken heller ikke fratrækkes, når landmanden beregner sin kvælstofkvote. Og sprøjtespor har absolut ingen naturværdi!
Let at løse
Ifølge Sybille Kyed er problemstillingen også enkel at løse. Både Miljø-
Økologisk Landsforening ønsker, at myndighederne iværksætter tiltag, så landmænd, der etablerer natur på bedriften, ikke straffes økonomisk.
ministeriet og Fødevareministeriet kan løfte opgaven.
- Miljøministeriet kan løse problemstillingen ved at vedtage, at naturelementer af en vis størrelse og i et vist omfang må være på marken, uden at det skal fratrækkes opgørel-
sen af udbringningsarealet. Fødevareministeriet kan løse problemstillingen ved at se bort fra naturarealet, når markens kvælstofkvote opgøres, ligesom de ser bort fra sprøjtesporene, siger Sybille Kyed og tilføjer: - Næstbedst kunne Fødevaremini-
steriet tillade afvigelser fra arealet i et vist omfang i forhold til at afgøre, hvornår gødningsplanen og regnskabet skal rettes til som følge af, at elementet har udviklet sig anderledes end planlagt. Altså vedtage en bagatelgrænse for afvigelser.
Ny bekendtgørelse skuffer ØL
Fødevareminister Dan Jørgensen har lanceret en ny bekendtgørelse for naturpleje
NATURPLEJE
IRENE BRANDT
’Jeg er glad og stolt over, at vi skaber bedre natur ved at få dyr ud på de vigtige naturarealer. De græssende dyr er med til at bevare og udbrede sjældne planter i det åbne land, på engen og overdrev. Og der er ingen tvivl om, at vi også får nogle gladere køer, når de kommer ud i det fri,’ udtaler en begejstret fødevareminister Dan Jørgensen i en pressemeddelelse, der blev udsendt i forbindelse med, at en ny bekendtgørelse om plejegræsordninger blev sendt i høring.
Knap så begejstret er fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening. Der er nemlig ikke meget i den nye bekendtgørelse, der giver anledning til at tro, at landmændene fremover skulle nde det mere attraktivt at sende deres dyr på græs på naturarealer.
Sender høringssvar Sybille Kyed vil derfor bruge den kommende tid på at skrive et høringssvar i håb om, at bekendtgørel-
sen kan ende med at give et reelt forbedret grundlag for at pleje naturen med græssende dyr.
Der er i 2015 afsat 283 mio. kr. til at skabe bedre natur via plejegræsordningen og Natura 2000-projektordninger til rydning og hegning. Midlerne kommer fra Landdistriktsprogrammet. Tilskudet øges med 600 kr. pr. ha for afgræsning på arealer, hvor der ikke søges enkeltbetaling.
- Ideelt set synes vi i Økologisk Landsforening, at støtten til naturpleje først og fremmest skal sikre, at det er de arealer, der har størst naturværdi, der bliver plejet. Desværre er der ikke tiltag i udkastet til den nye bekendtgørelse, som sikrer dette, siger Sybille Kyed.
Hun peger blandt andet på, at der ikke er dyr nok til at sikre, at alle arealer afgræsses. Landmændene vælger derfor at afgræsse de arealer, hvor tilskudet er størst, og hvor græsningen er så god, at dyrene opnår en god tilvækst.
Naturen er taber
Kvæg- og fårekonsulent Jens Christian Skov fra Landbrugsafdelingen
Ideelt set, synes vi i Økologisk Landsforening, at støtten til naturpleje først og fremmest skal sikre, at det er de arealer, der har størst naturværdi, der bliver plejet. Desværre er der ikke tiltag i udkastet til den nye bekendtgørelse, som sikrer dette.
i Økologisk Landsforening, støder jævnligt på problemerne, når han rådgiver sine kunder:
- Efter den nye bekendtgørelse kan en landmand, der laver naturpleje på arealer, der ikke kan opnå enkeltbetaling, få et tilskud på 2.600 kr. pr. ha græsning på arealer, der enten er Natura 2000 eller High Value Nature, HNV. Beløbet dækker i princippet de udgifter, landmanden har til transport, og kompenserer samtidig for den manglende tilvækst, hvis dyrene græsser på arealer, hvor der ikke er næring nok til dyrene, siger Jens Christian Skov. Han fortsætter:
- Problemet er, at mange landmænd først vælger at lade deres dyr græsse på arealer i Natura 2000 og HNV-områderne, hvor de kan få enkeltbetaling og plejetillægget. Til-
sammen giver det et tilskud pr. ha. på 2.936 kr. Det er altså en bedre forretning for landmanden at lade sine dyr græsse på de områder, der kan gives enkeltbetaling til i Natura 2000- og HNV-områderne. Der er stor forskel på kvaliteten af græsningen. Resultatet er, at der ikke er dyr til at afgræsse de næringsfattige, kuperede og arealtmæssigt små arealer - skønt det er disse arealer, der oftest rummer den største naturkvalitet.
Små forbedringer De ændringer, som varsles med udkastet til den nye bekendtgørelse, er lappeløsninger i form af småjusteringer på græsningstryk, udskydning af fristen for hvornår arealet skal være synligt afgræsset, tilladelse til - på
visse lokaliteter - at tilskudsfodre kalve, der er under 6 mdr. gamle etc. - Vi så meget hellere at naturplejen blev en selvstændig driftsgren, hvor det er hensynet til naturen og ikke mulighederne for at bøje enkeltbetalingsreglerne, der styrer betalingen til landmanden for at løfte denne samfundsnyttige opgave, siger Sybille Kyed.
Hun peger blandt andet på, at der i dag nogle gange er direkte kon ikt mellem kravene fra tilsagnene om enkeltbetaling og kommunernes krav til naturplejen.
- Der er i mange tilfælde to myndigheder inde over arealet med forskellige krav. Det gør det sværere for landmanden at leve op til disse. For eksempel kunne et krav i tilsagnsordningen være, at kommunen laver en plejeplan for arealet, som de så har tilsynspligt på; eller at det er kommunens plejeplan, der er udgangspunktet for NaturErhvervstyrelsens kontrol. Det vil sandsynligvis resultere i mere individuelle krav på naturarealerne, men det er også dét, der er brug for. Naturarealerne bør altid vurderes individuelt, siger Sybille Kyed.
MARK & STALD
AF LARS BACH POULSEN, KVÆGRÅDGIVER, VESTJYSK LANDBOFORENING
SØRG FOR GODE STALDFORHOLD FOR GOLDKØER
I goldperioden har køer behov for at kunne ligge godt!Sørg derfor for god liggekomfort til dem.
Dybstrøelse er godt, fordi det giver koen fri mulighed for at ligge og rejse sig. Der skal være masser af god plads, gerne 10 – 12 m2 eller mere pr. ko. Sengebåse kan også nt anvendes, men sørg for at de er store nok. De bør være 5 cm bredere ved goldkøerne end hos lakterende køer. Dette for at goldkoen kan ligge godt, når kalven også begynder at fylde i koen. Underlaget skal være af et blødt og eftergivende materiale. Det bedste er sand i sengen. Dybstrøelsesmåtter i sengebåsene kan også anvendes, de kræver blot mere pasning. Madrasser kan anvendes, men her skal der støes godt på for ikke at skade koen.
Holdopdeling – kælvekvier og goldkøer adskilt Opdeling i køer og kvier er vigtig for at holde de sårbare kvier for sig selv. Kvierne har ikke godt af at tumle med ældre køer, der vil tage pladsen fra dem. Det er vigtigt, at der er plads til alle, derfor skal der være en ædeplads pr. ko/kvie. Dette er også nødvendigt, når der fodres med goldkomix. Goldkøer skal gå for sig selv, ellers kan hele fodrings- og mineralforsyningen ikke praktiseres som ønsket.
Til goldkøer er det bedst med faste grupper igennem hele goldperioden. De køer, der goldes af sammen, bør gå sammen hele goldperioden. Dette praktiseres let i uge- eller 14-dages-hold. Køerne har ikke godt af at skifte hold i løbet af goldperioden, det skaber uro, fordi der skal ndes en ny rangorden. Det kan resultere i øget kælvningsbesvær, fordi kalven ikke ligger rigtigt ved kælvning, og dette vil i den sidste ende give ere dødfødte kalve og en vanskeligere opstart i laktationen.
Rigelig plads på gangarealer
Sørg for rigelig plads på gange, så dyr kan gå frit og uforstyrret rundt uden at komme i klemme. Dette gælder også, når køerne yttes rundt i stalden, der skal ikke være skarpe hjørner eller spær/stolper, der stikker frem, som med skarpe kanter gør, at dyrene kan komme til skade.
Køer kælver i enkeltboks
Køer kælver i enkeltkælvningsboks. De er fra naturen indrettet til at søge væk for okken ved kælvning for at få ro. Der er bedst at lave kælvningsboks i umiddelbar nærhed af goldkoafsnittet, for at dyret ikke skal yttes så langt. Lav evt. førkælvningsboks, hvor de kan gå de sidste 7-10 dage inden kælvning.
Kobber og zink er øm tå
Økologiske svineproducenter debatterede klimabelastning og resistens på velbesøgt fagligt møde i Billund
KARENS BYLINE
AF KAREN MUNK NIELSEN
At økologiske svin på mange måder er bedre stillet end konventionelle, er mange nok enige i. Men produktionen er ikke uden problemer, og de ømme tæer blev grundigt masseret, da omkring 80 svineproducenter – økologiske og frilands – var samlet i Billund i slutningen af november til det årlige faglige møde forud for Frilands årsmøde.
Thyge Nygaard, Danmarks Naturfredningsforening, gav bolden op og påpegede velfærdsproblemer som næsering, kastration og pattegrisedødelighed, men også miljø- og klimaudfordringer ved ammoniakfordampning og sojaimport.
- Vi bakker op om jeres produktion trods større emissioner, for samlet set er jeres dyretryk lavere, og miljøregler skal aldrig være undskyldning for dårligere dyrevelfærd, men miljøudfordringerne skal løses, understregede Thyge Nygaard over for frilandsproducenterne.
Han trak anvendelsen af Cu og Zn i svinefoder frem som eksempel på et miljøproblem, økologerne ikke har løst. Stofferne modvirker fravænningsdiarre, og selv om økologer anvender dem i kortere tid end konventionelle, fordi grisene fra-
vænnes senere, forurener stofferne jorden, ligesom de også er med til at udvikle antibiotikaresistente bakterier.
Senere fravænning og fravænning til græs i stedet for stald er nogle af de metoder, der kan tages i brug, og som enkelte producenter allerede eksperimenterer med. Formand for svineproducenterne i Økologisk Landsforening, Randi Vinfeldt, der selv praktiserer fravænning på friland, er ikke i tvivl om, at det virker, men hun kan ikke pt. vælge et smågrisefoder med lavere indhold af f.eks. zink.
- Vi har netop holdt møde med tre foderstofvirksomheder om det. Der kom ingen konkrete løfter på bordet, men vi har bedt dem om at tænke i alternativer,
“ Vi tænker alt for traditionelt. De konventionelle producenter rykker. Vi skal også rykke - men ikke i konventionel retning, for så har vi ingen berettigelse.
Randi Vinfeldt, landmand og fmd. for ØLs svineudvalg
siger hun.
Lyst til nytænkning
Lysten til at udvikle, nde på nyt og bryde med traditionel tankegang var stor, da debatten blev sluppet løs på den faglige temadag. Arrangøren – Videncentret for Landbrug - havde sat 2020 som over-
skrift for debatten, og mange af landmændene forudser – eller håber - at de til den tid kan lave slagtesvin på andre måder end i dag.
- I 2020 fravænner vi på marken. Det vil også være en fordel for nye producenter, der kan spare smågrisestalden, sagde Nicolaj Pedersen, Hovborg, og fortsatte:
- Men vi mangler robotteknologi til arbejdet. Jeg håber, vi er nærmere det mål i 2020.
Plads til andre grise
Flere efterlyste andre kvaliteter og ere brands end det standardiserede LYD-slagtesvin, som helt dominerer markedet i dag. Forslagene gik på slagtesvin på græs eller i hvert fald en større del af levetiden på friland og på forskellige fodringsmetoder: skovgrise, grise på jordskokker etc., og afsætningsselskabet Friland blev i den sammenhæng nævnt som en barriere for nytænkning.
Jens Peter Nannerup, Friland, lyttede men fremhævede også, at Friland allerede arbejder med specialprodukter i det små.
- Men det forudsætter, at aftagerne kan modtage halve kroppe, siger han. Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Patriotisk Selskab, der har en fortid i engelsk svineproduktion, havde denne kommentar til de udviklingsorienterede landmænd:
- I England har de succes med det, men det er landmændene selv, der står for afsætning og markedsføring. Hvis I virkelig vil, skal I være klar til selv at drive det langt hen ad vejen.
Gazellevirlsomheden Top Æg vokser fortsat. Seneste skud er økologisk rugeægsproduktion til den økologiske slagtefjerkræsektor, og først i det nye år går Hardy Eskildsen i gang med at producere rugeæg til en ny konventionel velfærdskylling.
Dansk kylling fra første pip
For første gang er der økologisk rugeægsproduktion i Danmark. Top Æg står bag, og direktøren er godt tilfreds med resultaterne hos det første hold forældredyr
SLAGTEKYLLINGER
AF KAREN MUNK NIELSEN
Økologiske slagtekyllinger er ikke længere et særsyn i supermarkedernes kølediske. Den danske produktion er steget markant de senere år, men rugeæggene har ikke været danske. De bliver importeret fra bl.a. Tyskland og Østrig med svingende sikkerhed i leverancerne. Det har været ved at sætte importøren, Top Ægs direktør Hardy Eskildsen, grå hår i hovedet men også ført til erstatningskrav, når han ikke kunne levere bestilte kyllinger til sine kunder.
Derfor tog han her i foråret sagen og rugeæggene i egen hånd og etablerede en dansk forældredyrsproduktion. På en økologisk gård ved Hammel går der nu 3000 høner og haner, der hver dag gør æg til den økologiske slagtekyllingeproduktion. Ikke nok til at dække behovet fuldt ud, men pt. er ca. halvdelen af Top Ægs leverance af egen produktion.
- Siden 2011 har det været en kamp at skaffe tilstrækkeligt med rugeæg. I 2013 manglede jeg æg til 100.000 økologiske kyllinger, fortæller Hardy Eskildsen, der har ønsket at etablere sin egen produktion lige siden 2009.
Regler i sidste sekund
Men mange sten skulle ryddes af vejen for at nå dertil. I marts 2014 stod han med 3.000 unge forældredyr klar i kulissen, en nyerhvervet stald, der skulle totalrenoveres og stadig uden et regelsæt for hold af økologiske forældredyr. Men gennem godt samarbejde med myndigheder og organisationer klappede alt i sidste
øjeblik, og mens der stadig bygges og snedkereres på gården for at sætte ere bygninger i stand, lægger de brune JA57-høns nu befrugtede æg i lange baner omgivet af selvbevidste galende ColorYield-haner i mere eller mindre forpjuskede udgaver.
Med næb og klør
For haner er territoriedyr, og territorierne bliver forsvaret med næb og klør af de 200 haner i stalden. Hvis én forsøger at bedække en høne i naboens område, risikerer den at blive jagtet fra den ene ende af huset til den anden.
- Det er en hård verden. Der ryger nogle fjer i kampens hede, fortæller Hardy Eskildsen om de daglige hanekampe.
Hanernes næb er ikke trimmede, men sporerne er for at skåne hønsene under bedækningen.
Skal lære alt Er hanernes fjerdragt efterhånden lidt mangelfuld, er hønernes til gengæld stadig pæn her, hvor de runder
54 uger. Det er særligt vigtigt i en forældredyrsproduktion, hvor hønerne dagligt skal bedækkes af 3-4 kg hane.
- Jo bedre fjerdragt, jo mindre er risikoen for, at hun får skader, forklarer Hardy Eskildsen.
- Fjerdragten kunne godt være en lille smule bedre, men det er vores første hold, og vi skal lære alt fra bunden. Sammensætte det rigtige foder, styre lys og temperatur rigtigt - der er mange erfaringer, vi skal gøre. Jeg synes, det går rigtig godt, men jeg er sikker på, vi kan gøre det endnu bedre i næste hold.
Rulle holder haner fra truget Haner og høner får ikke samme foder. Hønerne har fri adgang til foder; hanerne ikke. Lige over hønernes foderrende er monteret en metalrulle. Afstanden mellem rulle og rende er så lille, at hønerne kan få hovedet ind, mens hanerne med deres store kam ikke kan. Hanernes foderrende er til gengæld hævet så højt over gulvet, at hønerne ikke kan nå op til den.
Kolde haner
Hvis hanerne k fri adgang til foder, ville de blive alt for fede, og fede haner kan ikke befrugte. Det kan kolde haner heller ikke. Falder temperaturen til under 16 grader, falder befrugtningsevnen også. Indtil nu har okken haft adgang til en veranda med net, men med temperaturer udenfor omkring frysepunktet kan Hardy Eskildsen kun lige akkurat holde 16 grader inde i huset. Han overvejer derfor snart at lukke for adgangen til verandaen, som reglerne for økologiske forældredyr giver mulighed for.
Top Ægs forældredyr
Top Æg har etableret produktion af økologiske rugeæg fra 3000 forældredyr. Kyllingerne derfra er den afstamning, som bliver brugt til Sødams økologiske kylling og HKScans økologiske Rosekylling.
2800 brune JA57 høner
200 brunspættede ColorYield haner
Produktionskylling: CYJA57
Haner fodres restriktivt, høner ad lib
Haner er sporetrimmede
Adgang til veranda men ikke til friland
Inventar: Landmeco volieresystem
Forældre i etager
Hardy Eskildsen valgte et etagesystem til forældredyrene, da han satte inventar ind, og det har han ikke fortrudt.
- Det var lidt af et sats, for ingen vidste, hvordan det ville gå med befrugtning og ægkvalitet, men det har været meget velfungerende fra første dag, fortæller han.
- Æglægningen er høj og dyrevelfærden også. Der er et hårdt hierarki i sådan en ok, og her kan de højest rangerende dyr yve op og sidde øverst, mens de andre kan nde plads længere nede, forklarer han. Hanerne opholder sig mest i gulv-
Om Top Æg
Hardy Eskildsen overtog rugeriet i 2006 og har siden udviklet og øget produktionen. Top Æg producerer også daggamle kyllinger til konventionel og økologisk konsumægsproduktion. Forældredyrene hertil er ikke økologiske.
Top Æg blev kåret som Børsen Gazelle i både 2012 og 2013 16 medarbejdere
Produktion til æglægning: Hisex DW (hvid) og Bovans Brown (brun) Eksport af rugeæg I 2015 etableres produktion af rugeæg til langsomt voksende konventionelle ’velfærdskyllinger’
plan, men der er sat netstiger op ere steder, så de også kan komme op. Gode yvere er de tunge dyr ikke.
Høj befrugtningsgrad Hønerne lægger knap så mange æg som ’rigtige’ æglæggere, men den daglige produktion har dog været oppe på ca. 2.500. To gange om ugen køres rugeæggene til rugeriet i Viborg og lægges i rugemaskine. Efter en uge kan ubefrugtede æg sorteres fra. - Det kører godt. Vi har haft over 95 pct. befrugtede æg, konstaterer Hardy Eskildsen tilfreds.
Økologiregler og tang
Tang er et af de ikke-økologiske produkter, som må anvendes ifølge
Bilag 1 i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion.
Generelt gælder, at hvis der er mere end 0,3 pct. N i råvaren eller 2 pct. i tørstof, er der tale om et gødningsprodukt. Er der mindre, er det et jordforbedringsmiddel. Tang kan således falde i begge kategorier.
Kravet til udnyttelsesgrad er 40 pct. for ’Andre typer af anden organisk gødning’, som tang må antages at høre under.
Regler for opsamling af tang
Ifølge Jyske Lov må man frit fjerne strandmaterialer ud fra princippet ’det man kan have i sin hat’. Princippet gælder stadig, omend hatten er erstattet af en plastikpose i dag.
Som hovedregel må man fra danske strande gerne hjembringe både tang, sten, sand m.m. i det omfang, man selv kan bære det uden større hjælpemidler
Hvis man ønsker at fjerne strandmaterialer i et større omfang (for eksempel til landbrugsformål) kræver det en tilladelse fra kommunen og i visse tilfælde fra Naturstyrelsen eller Kystdirektoratet
Tager man materialer fra en privat strand, skal man spørge ejeren først
Det er ikke tilladt at tage noget med fra klitterne
Tang
minder
om dybstrøelse
De første analyser af tangen, som Karsten Kjærgaard, Livø, har bjerget på øen, viser et næringssto ndhold, som omregnet til friskvægt minder om gødningsværdien i dybstrøelse.
Tangen indeholder relativt meget svovl, hvilket gør gødningen interessant til bl.a. græs. En ulempe ved tang som gødning kan være et højt saltindhold. Der er pt. ikke analyseret for klor, men der er planer om opfølgende analyser af tanggødningen.
% af tørstof ppm
Kvælstof 2,69 Jern 970
Fosfor 0,25 Mangan 768
Kalium 1,82 Zink 31
Calcium 2,87 Kobber 4
Magnesium 1,08 Bor 408
Svovl 2,00
Tang som gødning
Tidligere anvendelse af tang som gødning er bl.a. beskrevet i ’Haandbog for de mindre landbrug’ fra 1949. Nedenstående er et uddrag:
Tang
De vigtigste Tangarter er: Bændeltang, Blæretang og Savtang. Tang, der skal anvendes som Gødning, maa for at undgaa Udtørring og Udvaskning bjerges, saa snart den er drevet ind på Strandbredden, medens den endnu er vaad og frisk. Den gamle Tang på Strandbredden er værdiløs som Gødning. Tangen køres i frisk Tilstand sammen i en
op i Bunken og læsser af. Efterhaanden som der driver mere Tang op paa Strandbredden, lægges det paa Bunken. Den meste Tang driver op sent paa Sommeren, om Efteraaret og tidligt paa Vinteren. Den Tang, der bjerges og sættes i Bunke i løbet af denne Tid, kan køres paa Marken om Foraaret. Jo varmere Vejret er, og jo mere Blæretang
Frisk Tang indeholder ca. halvt saa meget Kvælstof og Fosforsyre og omtrent dobbelt saa meget Kali som Staldgødning. Desuden indeholder den lidt Kogsalt, ca. 1-3 pCt., ligesom Bændeltang, som har groet i Fjordløb og Havvige med Dyndbund, indeholder ikke ubetydelige Manganmængder. Der foreligger ikke ret mange Analyser af gæret Tang. Tang anvendes ganske som Staldgødning og er særlig virksom til Runkelroer (Bederoer).
Livø gøder med
På Livø er den økologiske driftsleder Karsten Kjærgaard gået nye veje for at tilføre øens jord naturlige næringsstoffer
LOKAL GØDNING
AF NILS WÜRTZENFELD
- Prøv at se! Kan du se det? Spørger Karsten Kjærgaard begejstret og peger ud over den havremark, hvori vi begge står med støvlerne solidt plantet i den mudrede jord.
- Tidligere var der kløvergræs på marken her, og efterfølgende har jeg sået havre, men udbyttet er elendigt. Det er helt gult, men prøv at se derovre, udbryder han.
20 meter foran os kan man tydeligt se, hvordan de gullige spirer pludselig ændrer farve til en skarp grøn. Samme mark. Samme afgrøde. Eneste forskel på de gule og de grønne spirer er, at der blandt sidstnævnte ligger havtang strøet sporadisk ud på jorden. Tang, der ifølge Karsten Kjærgaard, har vist sig ideelt som gødning.
- Allerede i 2007 gik jeg og legede med tanken om at gøde med tang, og året efter lavede jeg et par småforsøg men så efterfølgende ingen effekt. Derfor slog jeg idéen ud af hovedet igen lige indtil i år, hvor jeg har
spekuleret en del på, hvilke naturlige nærringsstoffer, øen har at tilbyde, fortæller Livø-bonden, der i forvejen udvinder masser af næringsstoffer fra kløvergræs.
- Som økologisk landmand har jeg et klart ønske om at udnytte de stedlige ressourcer så meget som muligt, og som ø-landbrug har jeg desuden også en besværlig adgang til import af gødning, så derfor benytter jeg masser kløvergræs i sædskiftet.
Udover at fungere som grøngødning, bliver den også brugt som vinterfoder, og fra stalden bruges staldgødningen igen på markerne, og det skaber en helt naturlig recirkulering af næringsstofferne, forklarer han.
Effekt efter 10 dage
Den ambitiøse ø-bonde, der forvalter landbruget på Livø på vegne af Naturstyrelsen, ser dog gerne, at den selvforsynende nærringsstofudvinding fra kløvergræsset for fremtiden suppleres med tang.
- Selvom mit forsøg ikke viste nogen effekt i 2008, så har jeg siden gået med en mavefornemmelse af, at der alligevel måtte være en gevinst at hente ved tang, fortæller han.
Derfor gik Karsten Kjærgaard i slutningen af september i gang med at hive i alt 30 ton blæretang op på Livøs kyster, hvor det efterfølgende k lov at ligge, så det værste salt
Karsten Kjærgaard er landmand på Limfjordsøen Livø. Han vil gerne gøre noget godt for både fjorden og for øens marker. Ved at benytte tang afhjælper han Limfjorden for nogle næringsstoffer, og samtidig kan jorden få gevinst af dem.
Recirkulering er in
Interessen for at tænke i andre gødningskilder end husdyrgødning til økologisk markdrift er stigende
Nyt forsøg skal skille fosfor fra slam
kunne skylle væk. 2. oktober forsøgte Karsten Kjærgaard så at sprede noget af den fugtige tang ud på udvalgte steder.
- Jeg spredte det ud i håb om at se en forskel de steder, hvor afgrøderne i forvejen ikke var særligt gode, og det lykkedes over al forventning. Allerede efter ti dage kunne jeg se en klar forbedring, fortæller han - dog uden at være helt sikker på, hvad succesen skyldes.
- Jeg har hele tiden famlet lidt i blinde, for jeg aner jo egentlig ikke, hvornår der er drænet salt nok ud af tangen, hvordan den skal spredes, eller hvor meget tang, der kan bruges. Jeg valgte at strø det ud på jorden, som du ser her, mens jeg på marken ved siden af har pløjet tang ned i jorden og derefter sået enkorn. Så må jeg se til næste år, om det har givet en effekt, fortæller Karsten Kjærgaard.
For sikkerhedens skyld Hvad der har gjort, at efterårets tangforsøg har adskilt sig markant fra det foregående i 2008, tør Karsten Kjærgaard ikke sige.
- Dengang hev jeg væsentlig mindre mængder op og spredte det efterfølgende i frisk tilstand, altså uden at det først k lov at ligge til afdræning på stranden, men om det er nok til at udgøre så stor en forskel, aner jeg ikke. Det har formentlig noget med saltindholdet at gøre.
For at blive en smule klogere på den tang, som skyller op på de livøske strande, sendte Karsten Kjærgaard en tang-prøve til analyse i forbindelse med sine planer om at gøde med det.
- Det er jo ikke et nyt påfund at gøde med tang, og før den kunstige gødnings tid, var det jo helt naturligt at udnytte det som en ressource. I dag frygter man alle mulige tungmetaller, og jeg ved jo vitterlig heller ikke, i hvor høj grad det omgivende samfunds udledninger har påvirket Limfjorden og dens tang. Derfor måtte jeg hellere få lavet en analyse - bare for en sikkerheds skyld, fastslår han.
Analysen har dog efterfølgende vist, at Karstens Kjærgaards fornemmelse for brugen af tang i allerhøjeste grad kan retfærdigøres. Laboranterne konstaterer nemlig, at Limfjordens tang er næringsrig og dermed velegnet til gødning. Nærigstofværdierne svarer stort set til dybstrøelsesgødning.
Ikke for pengenes skyld
Livøs landmand vil nu fortætte sit tangeksperiment og ser ere gevinster ved at benytte de stedlige ressourcer i form af fjordens naturlige gødning.
- Jeg vil gerne gøre noget godt for både Limfjorden og for øens marker. Ved at benytte tang afhjælper jeg Limfjorden for nogle næringsstoffer, og samtidig kan jorden få gevinst af dem. Det er jo ingen hemmelighed, at vi på store dele af Livø har en let jord, og jeg vil egentlig gerne sætte det aftryk på øen, at vi over en given periode bliver i stand til at forbedre jordens frugtbarhed, og jeg håber, at tang kan medvirke til det, forklarer han.
Derudover peger Karsten Kjærgaard også på, at en mere udbredt gødskning med tang forhåbentlig kan være med til på sigt at producere en masse lødige fødevarer. Han opfordrer dermed andre økologer til også at forsøge sig med tang, hvis deres nærområde tillader det.
- Det skal endnu ikke være kroner og øre, der driver det. Ganske vist er tang en gratis ressource, men det er væsentlig mere besværligt end almindelig gødning, og det kræver både mere tid og ere omkostninger til arbejdet. Men det økonomiske potentiale i tang vil uvægerligt vokse i takt med, at vi dels får høstet nogle erfaringer med anvendelsen, og at vi kommer nærmere på en udfasning af den konventionelle gødning, mener Karsten Kjærgaard.
Recirkulering er temaet for adskillige aktuelle økologiske projekter, og på Agromek blev Økologisk Landsforenings foldere om næringsstoffer og gødning revet væk. Foreningen kortlægger løbende lokale gødningsressourcer i ’Gødningskataloget’, der ndes på hjemmesiden okologi.dk, hvor antallet af registrerede gødninger og jordforbedringsmidler stiger støt.
Og senest har omkring 60 økologer diskuteret muligheder og barrierer for at anvende alternative gødninger på tre regionale møder.
- Recirkulering af næringsstoffer har altid været en grundlæggende præmis for økologien, men den har aldrig haft nogen fremtrædende position i Danmark, lød det i et indlæg fra fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed, Økologisk Landsforening, på et af disse møder.
- Det skyldes vores lempelige tolk-
ning af EU-reglerne, der tillader os at bruge konventionel gylle. I landene omkring os er man mere tro mod principperne. Ifølge EU-reglerne må man ikke bruge gødning fra industrilandbrug, men det tolker vi herhjemme blot som jordløst landbrug. Sybille Kyed kommenterede også det aktuelle skred i den hidtidige gødningsramme på 70 kg konventionel N.
- Vi mangler generelle kriterier for, hvornår man kan gå højere op, men vi har de første møder med myndighederne om det i denne uge, siger hun.
Ifølge Kyed er en af barriererne for at recirkulere næringsstoffer sagsbehandling. Det er omstændeligt og tidkrævende at føje nye produkter til Bilag 1 i Økologivejledningen eller ændre tolkningen af de produkter, der allerede er.
kmn@okologi.dk
Med årets nanslov følger yderligere 119 mio. kr. til udvikling af miljøteknologi – heriblandt et forsøgsprojekt, der skal hente værdifuld fosfor ud af spildevandsslam I dag bruger danske landmænd 53.000 ton om året, hvoraf 1520.000 ton bliver importeret. Men på sigt bliver fosfor en global mangelvare med udsigt til stigende priser. Udvinding af fosfor vil ikke kun spare landmænd og virksomheder penge men også være til gavn for miljøet, da man benytter de ressourcer, vi allerede har, i stedet for at grave nye op af jorden. Helt konkret skal projektet undersøge, om fosfor kan udvindes fra den aske, der er tilbage, når man afbrænder spildevandsslam. Udvundet fosfor uden indhold af tungmetaller vil muligvis også kunne komme fremtidens økologer til gode som gødning.
I regeringens ressourcestrategi er målsætningen, at vi i 2018 genanvender 80 pct. af fosforen i spildevandsslam.
www.økobasen.dk
BLIV OPTAGET I ØKOBASEN
- og vær synlig for indk Ø berne Græsset er
Det økologiske marked vokser, og mangfoldigheden af økologiske salgskanaler bliver større og større.
I Økologisk Landsforening bliver vi løbende kontaktet af indkøbere fra fx specialbutikker, grossister, institutioner, detailkæder og fødevarefællesskaber, som beder os om hjælp til at finde årstidens lokale økologiske råvarer.
Via ØKOBASEN skaber vi kontakt mellem dig og køberne. Tilmeld dig gratis og læs mere på www.økobasen.dk.
Noteringer
Svin
Basisnotering (70,0-93,9) uge 50 9,80 kr.
Friland A/S giver i uge 51 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 51: 7,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 4-6 uge) 3,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.
Smågrise
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 50: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 752,32 kr. (+ 8,40). Kg-regulering: 12-25 kg: 12,61 kr. 25-30 kg: 14,29 kr. 30-40 kg: 11,45 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Kvæg
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 51: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 3,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 1,50 kr./kg. Køer: 2,50 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.
Tyrekalve
Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 982 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.914 kr. Kg-reg.: 13 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
Restbetaling Friland
Jeg lagde om med tegnebogen
Da Asger Overgaard besluttede sig for at udfase sin konventionelle svineproduktion og i stedet blive økologisk planteavler, var det ikke mindst de gode økonomiske udsigter, der afgjorde valget. Siden er hjertet også kommet med
OMLÆGNING
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
Turen gennem græsmarken syd for Asger Overgaards ejendom i Hesselballe giver et godt ngerpeg om kvaliteten af den jord, der giver udkommet til gården. Terrænet er stærkt kuperet, og køernes klove har revet hul i græslaget og blottet den bløde lerjord i bakken.
- Vi har en jord med en høj bonitet på 6-7; men terrænet er kuperet, og nogle steder er der områder med rå ler. Andre steder er vores jord meget stenet, fortæller Asger Overgaard, som for 15 år siden besluttede, at hans jord fremover skulle dyrkes økologisk. Inden beslutningen blev truffet, blev der tænkt nøje over tingene, og det er disse overvejelser, denne artikel handler om.
Skillevej
- Midt i 90’erne var vi nået til en skillevej. Vi havde 250 søer i en opformeringsbesætning, og jeg kunne se, at vi sandsynligvis ville blive overhalet af udviklingen, som gik i retning af besætninger, der var både to og re gange større end vores, fortæller Asger Overgaard.
Hans valg stod mellem at afvikle eller udvikle svineproduktionen:
- Jeg valgte en kontrolleret afvikling, og i takt med, at faciliteterne blev nedslidt, blev svineproduktionen afviklet. De sidste grise forlod staldene i 2006.
På det tidspunkt var gårdens jord omlagt til økologisk drift, og gennem årene er arealet udvidet, så der i dag er økologiske afgrøder på 420 ha - Jeg ved godt, at der i visse kred-
se er et ønske om, at de økologiske gårde ikke skal blive for store; men min erfaring er, at skalering har en positiv effekt på gårdens afkast. For eksempel er det lettere at få gode kontrakter, når afgrøderne skal sælges, når man har en stor produktion, siger Asger Overgaard og fortsætter:
- Alligevel synes jeg, der er en tendens i landbruget til at investere for meget i udstyr, og der er en generel tendens til, at mange landmænd har for mange maskiner og for meget gæld.
Ud af nichen
Da Asger Overgaard besluttede sig for at blive økologisk landmand, var der ere faktorer, der talte for, at denne beslutning var den rigtige.
- Dels var der ikke udsigt til, at vores børn en dag ville føre gården videre; men vi er begge glade for landmandslivet og havde ikke lyst til igen at blive deltidslandmænd. Dels kunne vi se, at ere professionelle landmandsnaboer med godt resultat omlagde deres gårde, og økologien var på vej ud af sin niche og havde opnået en vis bredde. Sidst - men ikke mindst - havde Ritt Bjerregaard sørget for, at der var gunstige omlægningsbetingelser. Dengang kunne vi som økologiske landmænd opnå et tilskud på 5.000 kr. pr. ha, når vi lagde hektarstøtten og omlægningsstøtten sammen, siger Asger Overgaard.
Engageret økolog
- Da jeg besluttede at omlægge produktionen, var det også fordi, jeg havde en forventning om, at den danske svineproduktion havde toppet. Så jeg omlagde først og fremmest med tegnebogen; men efterfølgende er hjertet kommet med, og jeg overvejer ikke at lægge tilbage til konventionel drift, siger Asger Overgaard, som i dag betegner sig selv som en engageret økolog, der i modsætning til mere hard core økologer ikke ønsker økologireglerne strammet.
- Tværtimod synes jeg, at især kontrollen med reglerne burde moderniseres, så fokus rettes mod det samlede resultat i stedet for en nidkær fokus på små detaljer.
Asger Overgaard har i 14 år drevet sin ejendom i Hesselballe nord for Århus økologisk - og det har han tænkt sig at blive ved med.
Ukrudt og gødning
Der var to ting, der gav stof til grundige overvejelser da omlægningen blev overvejet på gården: ukrudtsbekæmpelse og adgangen til næringsstoffer.
- Begge bekymringer har vist sig at være relevante; men så længe vi har mulighed for at supplere med konventionel gylle, kan vi også få dækket vores behov for gødning. I takt med at konventionel gødning udfases, er det derfor vigtigt, at vi nder alternativer, siger Asger Overgaard. Han fortsætter:
- Ukrudtet er en udfordring. De første år, mens vi omlagde, kunne vi høste godt, for da var jorden stadig fri for ukrudtet; men som årene er gået, er problemerne vokset. Vi har gode erfaringer med at strigle marken, lige når kornet er kommet op. Men rodukrudtet - især kvik og tidsler - volder os problemer, og vi har anskaffet os en stor harve og en kraftig traktor, så vi kan dybdeharve jorden umiddelbart efter høst. Det er nødvendigt; men det koster på CO2regnskabet. Her kan Monsanto gøre det ’billigere’ end vi kan, siger Asger Overgaard med et glimt i øjet og tilføjer:
- Men jeg har ikke seriøst overvejet at løse kvik-problemerne ved at lægge tilbage. Får vi for alvor problemer på enkelte marker, kunne jeg overveje at lave mini-sommerbrak
Asger Overgaards landbrug
eller grøn brak på mindre dele af arealet.
Konstant plantedække, den rigtige kombination af vinter-, forårs- og erårige afgrøder samt godt landmandsskab skal løse ukrudtsproblemerne på gårdens marker, og indtil videre er problemerne ikke i større omfang gået ud over udbyttet. - Vi prøver kræfter med ukrudtet på markerne; men vores indtjening er tilfredsstillende. De este år er afregningspriserne for vores økologiske afgrøder rigtig gode, og selvom vores udbytter måske kun er 60 pct. af udbyttet på en konventionel mark, så ligger afregningsprisen altid et sted mellem 25 og 90 pct. over de konventionelle priser, fortæller Asger Overgaard.
Omlæg
Asger Overgaard råder landmænd, der overvejer at omlægge til økologisk drift, til at gøre alvor af overvejelserne: - ... med mindre der er tale om en ejendom med megen gæld og et nyt, stort produktionsanlæg designet til konventionel drift, så er der ingen grund til ikke at omlægge gården, hvis det er det, man har lyst til. Økonomien er god for økologerne, de økologiske produkter bliver mere og mere udbredte, og i dag er der god adgang til kvali ceret rådgivning.
Gården, der ligger i Hesselballe nord for Århus, blev købt i 1972. Dengang var der 13 ha jord til gården.
I dag dyrker Asger Overgaard 420 ha. 170 ha er egen jord. Resten er forpagtet på korte og fem-årige aftaler.
Overgaard er uddannet agronom og har blandt andet arbejdet for FAO i Indonesien og i perioden 1974-79 i EF-Kommissionen.
Overgaard dyrkede i 2014 byg, havre, hestebønner, vinterhvede, rug, vinterbyg, frøgræs af strandsvingel og timote samt kløvergræs.
I 1980 etablerede Asger Overgaard en opformeringsbesætning for svin sammen med sin bror.
I 1983 blev Asger Overgaard fuldtids landmand. Omlagde jorden i september 1999. 2000 var første omlægnings-år og i 2002 kunne de første økologiske afgrøder høstes på gården.
Da jorden blev omlagt dyrkede Asger Overgaard 150 ha. Heraf var 65 ha gårdens egen jord.
Ud over planteproduktionen har Asger Overgaard også kødkvæg.
Gratis rådgivning giver valuta for pengene
Det kan betale sig at booke en konsulent fra Økologisk Landsforening til et omlægningsmøde, inden du beslutter dig for at drive gården økologisk
OMLÆGNING
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
Den mindste ’gård’ havde et drivhus og en køkkenhave. Den største hører til i kategorien ’godser og herregårde’. Og uanset størrelsen har konsulenterne fra Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening et rigtig godt tilbud til landmanden, som overvejer at dyrke sin jord eller opdrætte sine dyr økologisk.
- I takt med, at efterspørgslen på økologiske varer er steget, er der ere og ere landmænd, som ser økologisk produktion som en attraktiv forretningsmulighed.
Nogle er så store, at de kun lægger en del af driften om. Andre drømmer om at producere bredt og sælge egne produkter i egen gårdbutik, siger Sven Hermansen, der er projektleder på det ene af de to omlægningsprojekter, som Økologisk Landsforening, ØL, administrerer. På dyrskuer, messer og møder træffer Sven Hermansen og hans kollegaer de landmænd, som de efterfølgende besøger på gården, så rådgivningen tager afsæt i den fysiske virkelighed. Mads Sejersen Vinther er projektleder i det andet projekt, hvor kommunerne er i centrum. Landmænd i udvalgte områder, får tilbudt et omlægningstjek; men når først rådgiveren sidder ved køkkenbordet på gården, er det de samme spørgsmål, konsulenterne skal svare på.
Fokus på faglighed - Vi lægger vægten på det faglige. Selvfølgelig møder vi af og til nogen, der gerne vil diskutere politik; men vi er ikke på besøg for at sælge en ideologi. Vores opgave er at se på landmandens bedrift og præsentere, hvilke krav en økologisk produktion stiller til landmandskabet, jorden og gårdens bygninger. Derefter er det så op til landmanden selv at beslutte, om økologi som produktionsform passer til hans ønsker, siger Malene Storm Kræfting, der er planteavlskonsulent i ØL.
I projektet, hvor landmændene selv tager kontakt til konsulenterne, er det cirka hvert andet besøg, der umiddelbart ender med, at landmanden med det samme eller umiddelbart efter, beslutter sig for at omlægge produktionen. I det andet projekt, hvor alle landmænd i en kommune får tilbudet, er antallet af landmænd, der beslutter sig for at lægge om, væsentligt lavere, men det er forventeligt.
- Selv om der ikke er så mange, der slår til med det samme, så kan vi se, at der blandt omlæggerne dukker navne op på landbrugere, vi har lavet omlægningstjek for to-tre år tidligere. Nogle vælger også at bruge
deres lokale landbrugsrådgivning, når de gør alvor af beslutningen, og det har vi det helt nt med, for vores mål er økologi for alle, siger Mads Sejersen Vinther.
Image og drømme
Økologikonsulent Bjarne Hansen har gode erfaringer med at tilbyde rådgivning til deltids- og fuldtidslandmænd, som er ved at købe en ejendom.
- Især deltidslandmændene kan have stor gavn af et konsulentbesøg på ejendommen, inden de skriver under på en slutseddel. Det kræver et grundigt kendskab til miljøregler og naturbeskyttelsesloven, hvis man for eksempel vil have dyrehold på en nedlagt landejendom. Vi har forhindret en del fejlkøb, fordi vi blev taget med på råd i tide, siger Bjarne Hansen
Det er også hans erfaring, at konsulentbesøget forebygger anmærkninger fra økologikontrollen.
- Det er især de mindre landbrug, hvor vi ved en gennemgang af gården kan pege på de områder, hvor økologikontrollen vil give anledning til anmærkninger. Landmanden med den nyomlagte gård kan have glemt alt om den gamle sprøjtegift, som står i hjørnet af maskinhuset; men den skal væk, inden kontrollen kigger forbi, siger han.
Husk gårdspladsen
Efter hundredvis af omlægningsbesøg kan konsulenterne pege på forhindringer for omlægningen, som de i starten ikke havde forventet. Én, der dukker op igen og igen, handler slet ikke om driften af gården, men om bygninger og gårdspladsen.
- Vi har alle oplevet omlægninger, der ikke blev til noget, fordi den økologiske bedrift heller ikke må anvende sprøjtegift rundt om bygningerne og på gårdspladsen - og hvem skal så hakke ukrudtet eller brænde det væk? Sjovt nok, for sådan har alle de gamle økologer jo løst udfordringen, siger Sven Hermansen.
Andre gange er det virkeligheden, der ikke kan stå mål med drømmene.
- Omlægningsbesøgene hjælper landmændene til at få et realistisk billede af, hvad de kan forvente at producere på deres ejendom, hvis de vælger at dyrke og drive gården økologisk. Derfor får vi af og til også rollen som drømmeknusere, siger Sven Hermansen.
Muligheder og udfordringer Når landmanden tager imod konsulenterne for at få et omlægningstjek, så er det især tre ting, der går igen, når landmanden beskriver sine forventninger:
- Bedre afregning og dermed en
bedre økonomi på gården fylder meget. Derefter kommer interessen for at blive udfordret og udviklet fagligt, siger Malene Storm Kræfting. Mads Sejersen Vinther supplerer:
- De siger det ikke direkte, men det ligger i luften, at de også meget gerne vil have et bedre image. Bekymringerne hos de landmand, der overvejer at omlægge, handler stort set kun om to ting: ukrudt og gødning.
- Det er selvfølgelig forskelligt fra bedrift til bedrift, hvordan disse ud-
fordringer bedst tackles. Gødningsspørgsmålet, kan de este få løst gennem samarbejde med naboer og ved at bruge vores nye online gødningskatalog. Der er ere muligheder end man lige forestiller sig. Ukrudt er en uomgængelig ting i en økologisk mark. Så man skal i hvert fald kunne holde synet af ukrudt i marken ud. Heldigvis vælger langt de este også at se på ukrudtet som en faglig udfordring, og så kan ukrudt håndteres i en økologisk mark, siger Malene Storm Kræfting.
Anbefalinger i Natur- og Landbrugskommissionens rapport (april 2013) Peter Søndergaard, Mads Sejersen Vinther, Malene Storm Kræfting, Bjarne Hansen og Sven Hermansen tager sig som konsulenter af en stor del af de omlægningsbesøg, der tilbydes i de to omlægningsprojekter Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening administrerer for Sammenslutningen Økosalg og oplysning.
Tang til biogas
RESSOURCER: Man kan gødske med ensileret eller komposteret tang, men man kan også vælge at trække energi ud af det forinden i et biogasanlæg. Det vil man gøre i Solrød, hvor byggeriet af et nyt biogasanlæg nu går i gang. Foruden gylle og organisk industriaffald skal anlægget afgasse tang fra kommunens strande. Man forventer at kunne indsamle 7.400 ton tang om året, hvilket kun udgør en mindre del af anlæggets biomasse, skriver FiB.
134.000
Så mange hønepladser har ifølge Dansk Erhvervsfjerkræ fået kommunal miljøgodkendelse siden juni i år. Langt de este er økologiske.
Grønkål og hamp til høns
Omlægningstjek 2014
Formålet med projektet
Projektet skal fremme omlægning til økologisk jordbrugsproduktion, ved at videreudvikle det rejsehold, der efterhånden har gennemført mere end 300 omlægningstjek på konventionelle bedrifter. Omlægningstjek skal sikre at konventionelle landmænd, der har interesse i at diskutere omlægning til økologisk drift, får et solidt overblik og grundlag for det videre arbejde med beslutningen om at blive økologisk producent, eller ikke at blive det. Formålet er som hidtil med de omlægningstjek, der er gennemført af Sammenslutningen Økosalg og Oplysning (SØO), at give de danske konventionelle landmænd mulighed for at diskutere økologi på deres gård med udgangspunkt i egen virkelighed. Derudover er rådgivningen også et tilbud til økologiske mælkeproducenter, som sammen med deres bank, overvejer, om de skal lægge driften tilbage til konventionel produktion.
Lokal grøn vækst som lokomotiv for økologisk omlægning i Danmark
Formålet med projektet
Projektet skal fremme en omlægning til bæredygtig, økologisk produktion i særligt følsomme vand- og naturområder. Dermed understøtter projektet:
De lokale kommuners og vandværkers egne planer for beskyttelse af deres følsomme vandressourcer, herunder drikkevand, grundvand og over adevand
Kommunernes tiltag for at beskytte følsomme miljø- og naturarealer
Indsatser for bæredygtige, lokalproducerede fødevarer, arbejdspladser, attraktive ejendomme og liv på landet
Regeringens Grøn vækst mål
FODRING: Det er muligt at indregne værdien af i hvert fald nogle former for grovfoder i foderplanen til æglæggende høns. Det viser et projekt om bæredygtig økologisk fjerkræproduktion ved AU. Særligt når grovfoderet var grønkål og hampensilage, kunne hønsene drage nytte af energien i foderet, så mængden af tilskudsfoder kunne reduceres. Forsøget viser desuden, at hønsene foretrak at ’græsse’ et attraktivt udeareal fremfor at æde græs-, lucerneog urteensilage. Resultaterne blev fremlagt af forsker Sannah Steenfeldt på en workshop om økologisk ægproduktion i november.
Flere slagtninger
KVÆG OG SVIN: Friland oplever vækst i slagtninger af både økologisk kvæg og svin. I det netop afsluttede regnskabsår er der slagtet 25.152 stykker kvæg og 107.966 svin. Det svarer til en vækst på 6 pct. for kvæg og 11 pct. for svin.
Separeret gylle
KLIMA: Separeret svinegylle har samlet set samme eller kun en smule mindre miljøpåvirkning end usepareret gylle, når det spredes på egen mark. Separation er dog en fordel, hvis man alene ser på at undgå tab af fosfor, fordi berfraktionen kan spredes på arealer, der har behov for fosfor. Det konkluderer danske og svenske forskere på baggrund af livscyklusvurderinger af forskellige separationsmetoder.
Ring gratis til konsulenten
Alle ejendomme har en fugtig plet eller et skævt hjørne, hvor der kan gøres plads til naturen. Få hjælp til at få det bedste ud af det
Uanset om du drømmer om en sø med andevildt, insekter til at bestøve din kløver, afgræsning af randzoner eller bare noget kønt at kigge på, er der hjælp at hente - både økonomisk og fagligt. Myndighederne støtter på forskellig vis initiativer, der skaber biodiversitet på landbrug, og rundt i landet kan man nde naturkonsulenter, der giver gode råd om, hvordan man griber opgaven an og søger tilskud hjem.
Få inspiration
Jesper Toft, Ravnhøj Consult i Aabenraa, er en af dem. Han har de seneste par år samarbejdet med Økologisk Landsforening om at skabe mere natur på økologiske ejendomme. Det er der kommet både nye søer og anderledes beplantninger ud af.
- I stedet for at plante en rkantet remise på 50 x 50 meter kan man plante i buer og lave lysfyldte åbninger, så remisen bliver mere varieret og giver plads til forskellige dyr og planter, forklarer Jesper Toft som eksempel på naturkonsulenternes arbejde.
Registreringer af sjældne eller karakteristiske dyr og planter i et om-
råde er et andet felt, hvor konsulenterne kan træde til. Nogle gange er tilstedeværelsen af særlige arter en betingelse for at opnå tilskud.
Beskrivelsen er vigtig
Men også selve ansøgningsarbejdet kan være en barriere for ellers gode ideer til naturtiltag på en ejendom.
- Bare det at holde sig opdateret om tilskudsordningerne kan være en hurdle for mange, og nu kommer det ’grønne Danmarkskort’ også, som formentlig vil blive et væsentligt grundlag for fremtidige støtteordninger, siger Jesper Toft og fortsætter:
- Men det handler også om at formulere sig rigtigt, når man søger.
Det gælder for eksempel, hvis man vil lave ændringer på §3-arealer. Her får man typisk nej, hvis ikke projektet er beskrevet, så myndighederne kan se, at der er tale om forbedringer for naturen.
Naturhistorier på mælken Et eksempel på, hvordan naturpleje på økologiske brug også kan spille sammen med markedsføring, er mejeriet Naturmælks projekt ’Naturhistorier’.
Tilskudsmuligheder
Økologiske landmænd skaber mere natur på deres bedrifter gennem bl.a.økologisk Landsforenings projekt ’Mere natur og vildtpleje i agerlandet gennem erfagrupper’. Man kan pt. søge støtte til:
Hegning
Naturerhvervsstyrelsen har i forbindelse med randzoneloven varslet en ny støtteordning i 2015 til indkøb og opsætning af hegnsfaciliteter. De nærmere betingelser kendes ikke pt.
Beplantninger
Der kan søges om 60 pct. støtte hos NaturErhvervstyrelsen til levende hegn og mindre beplantninger/vildtremiser under 5.000 m2. Næste ansøgningsrunde ventes at blive september 2015.
Vandhuller, småsøer mv.
Skrubtudse. Foto: Jesper Toft
Der kan søges om ca. 15.000 kr. i støtte pr. vandhul hos Naturstyrelsen. Vandhullet skal have en vandade på over 600 m2, og det må ikke ligge i et §3-område. Næste ansøgningsfrist er 31. januar 2015, men forinden skal der foreligge landzonetilladelse fra kommunen.
NaturErhvervsstyrelsen har varslet en ny støtteordning i 2015 for områder med EU’s habitat-direktivs såkaldte ’bilag IV paddearter’. Man skal vide - eller nde ud af - om de pågældende arter ndes i området inden ansøgning. Detaljer for ordningen kendes endnu ikke.
Visse kommuner giver helt eller delvist tilskud, især hvis der er tale om bilag IV-arter og/eller et NATURA 2000-område.
Hver morgen kan tusindvis af familier over hele landet læse historier på mælkekartonerne om naturen på nogle af de gårde, der leverer mælk til mejeriet. Historierne, der er skrevet af Jesper Toft, fortæller om særlige planter eller dyr, som ndes et sted på gården. Det kan være den sjældne løgfrø, der holder til hos Jens Kristiansen ved Tønder. Eller vagtlerne hos Hanna Bahnsen,
stenbræk og markfrytle på Frode Lehmanns kystoverdrev og perlemorsommerfuglen på Kristian Friis Nielsens afgræssede enge.
Ring gratis Projektsamarbejdet med Økologisk Landsforening indebærer, at man kan få gratis telefonråd hos Ravnhøj Consult, der yderligere samarbejder med et netværk af konsulenter
Robust iskeyngel en nødvendighed i økologisk akvakultur
Fra 1. januar 2016 skal hele den økologiske akvakulturproduktion være baseret på økologisk yngel. Det stiller store krav til ynglens sundhed
Hvert år bliver der produceret ca. 1000 ton ørreder og ca. 400 ton blåmuslinger i økologisk akvakultur i Danmark. Produktionen er stigende, og hertil kommer yderligere produktion af økologisk tang og krebsdyr.
Men de økologiske akvakultur-producenter står over for store udfordringer, fordi EU-regler kræver, at produktionen fra 2016 udelukkende er baseret på økologisk yngel. Da medicinsk behandling kun er tilladt i stærkt begrænset omfang i økologisk akvakultur, er ynglens robusthed over for sygdomme særdeles vigtig. Dette gælder bl.a. den
alvorligste yngelsygdom i dansk ørredopdræt, YDS (’yngeldødelighedssyndrom’).
Derfor sætter et nyt forskningsprojekt, RobustFish (2014-2017), fokus på opdræt af robust økologisk ørredyngel med henblik på at undgå sygdom og medicinbehandling. Projektet skal desuden skaffe viden om markedsforhold for økologiske akvakulturprodukter, forbrugeradfærd og udviklings-potentialer for økologisk akvakultur.
Tidlig sortering nødvendig RobustFish tager udgangspunkt i en hypotese om, at der er en sammenhæng mellem tidspunktet, hvor ynglen har opbrugt blommesækken og starter fødesøgning i vandover aden - og ynglens robusthed og vækst til spiseklar sk. Således formodes den yngel, der hurtigst kommer i gang med startfodring, at klare sig bedre senere end dem, der kommer senere i gang. Ved hjælp af en særlig udviklet sorteringsanord-
ning bliver ynglen sorteret i fraktioner, efterhånden som de er klar til at søge op til over aden efter tørfoder.
Robustheden af de forskellige fraktioner vil blive målt i forhold til ynglens adfærd, vækst og sundhed under opvæksten. Bl.a. er indholdet af de særlige omega-3 fedtsyrer i foderet til ynglen vigtig for vækst, sundhed og velfærd, men herunder robusthed over for stress. Dette skal undersøges ved stress-tests samt challenge-tests over for YDS. Endvidere belyses effekten af vandbehandling med godkendte hjælpestoffer i økologisk opdræt i forhold til velfærden.
Økologisk vækst
RobustFish-projektet vil skabe vækst baseret på økologiske principper og i balance mellem miljø, etik og økonomi, men indsatsen vil tillige styrke den konventionelle ørredproduktion ved lavere forekomst af YDS, reduceret sygdomsbe-
i andre dele af landet. Munder kontakten ud i egentlig planlægning og hjælp til at gennemføre et projekt, er det mod betaling.
kmn@okologi.dk
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER
Af Alfred Jokumsen, seniorrådgiver, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Aqua, Nordsøen Forskerpark, Hirtshals
handling og lavere miljøpåvirkning.
RobustFish vil også bidrage med vigtig viden om markedsforhold og udviklingspotentialer for økologisk akvakultur.
Projektet vil forsøge at besvare spørgsmålene:
1) Er det muligt at udvælge robust yngel tidligt i opdrætsprocessen, og derved opnå mere bæredygtig produktion?
2) Kan alternative kilder til de vigtige omega-3 fedtsyrer indvirke på ynglens modstandskraft over for
stress og sygdomme?
3) Er ynglens modstandsdygtighed over for YDS blevet forbedret?
4) Hvordan vil forbrugerne og markedet tage imod en større produktion af økologiske ørreder?
RobustFish er en del af forskningsprogrammet Organic RDD-2 og gennemføres i et samarbejde mellem DTU Aqua, DTU Vet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet og Dansk Akvakultur.
NYHEDSBREVET ER SKREVET OG REDIGERET AF RÅDGIVERNE I FAGLIG AFDELING, ØKOLOGISK LANDSFORENING
LEVERIKTER OG DERES BEKÆMPELSE
AF: RANDI WORM, DYRLÆGE, VARDE OG KIRSTINE LAURIDSEN
I Projektet, Effektive afgræsningssystemer med forskellige dyrearter, har vi arbejdet meget med blandt andet infektionen med leverikter. Vi har prøvet at samle de erfaringer, vi fik ved en studietur til Holland, og de erfaringer vi har fra Danmark, i nogle gode råd om bekæmpelse af infektionen i besætningerne.
Leverikter er for både kreaturer og får livstruende, og infektionen betyder en lavere tilvækst og en nedsat mælkeproduktion. Det kan være en meget stor påvirkning af ydelsen i negativ retning.
Smitten er på græsset i optil et år efter cyklus i sneglen. Smitten sidder på græsset i en radius af 40 cm fra pytsneglens levested. Ny smitte kan komme fra dyr, der bindes ud med leverikter.
I en skotsk undersøgelse fandt de, at det kostede op til 2000 kr. for kreaturer og 200 kr. pr får, når der var en leverikteinfektion,
Sidst i september måned var vi på besøg i Holland. Vi var én landmand, én dyrlæge og to rådgivere.
Formålet var at se hvordan, de i Holland plejer blandt andet naturarealer med kreaturer, får, heste og evt. geder.
Ligeledes ønskede vi at høre noget om, hvordan de aftaler, landmændene indgår med staten og naturorganisationerne om pleje af arealerne, laves.
Det vi kan konstatere er, at de aftaler, der indgås, tilgodeser både natur, biodiversitet, naturorganisationer og landmændenes interesser. Det betyder, at man forsøger at lave aftaler, som alle parter kan leve af og med.
der både påvirker ydelse og tilvækst hos dyrene. Og det kan lade sig gøre at sænke infektionstrykket i besætningen ved at udføre de tiltag, der er nævnt nedenstående. Vi har et eksempel fra det vestjyske, hvor en økologisk mælkeproducent startede med over 50 % slagtefund for leverikter og levernekroser. Nu er tallet faldet til 8 % ved at lave følgende tiltag:
1. Behandling ved goldning af malkekøerne (fasinex).
2. Kreaturerne (gælder de dyr man har gående på disse arealer) tages væk fra fugtige arealer 1. august (eller arealet hegnes fra).
3. Flytter alle drikkekar til tørre arealer.
4. Ungdyr skal behandles løbende efter smittetrykket i besætningen.
KIRSTINE LAURIDSEN
kl@okolig.dk Mobil. 20 43 61 04
Følgende ting kan f.eks. nævnes:
1. Pleje af græsarealer
2. Grøbning/oprensning
3. Varierende græsningstryk - belægningsgrad - større biodiversitet
4. Græsningstryk i parceller i samme aftale (mosaik)
5. Fælles forståelse for hvordan afgræsset areal skal se ud
6. Afslåning var en del af plejen
7. Samgræsning gav mulighed for øget diversitet og benyttelse af arealerne
8. 2 m bremmer ved kanalen gav enorm biodiversitet
ET STORT OG VARIERET SPISEKAMMER FOR DYRELIVET
AF RASMUS FILSØ LØBNER, ØKOLOGISK LANDSFORENING
Vildtstriber langs pilemarker forøger fødemængden og variationen i efterårsmånederne og besøges derfor ofte af agerlandets dyr.
De to forsøg ved henholdsvis Tylstrup og Farsø påviser, at vildtstriber, der ligger i forbindelse med økologiske pilemarker, er med til at forøge leveforholdene for dyrelivet. Igennem hele sommeren viste insekter stor interesse for vildtstriberne, men i efteråret er det specielt pattedyr og fugle, som nyder godt af vildtstriberne.
Formålet med forsøget er at påvise hvilken effekt, en vildtstribe har på agerlandets dyreliv, hvis den ligger i forbindelse med en pilemark. Forsøget påviser bl.a., at vildtstriber forøger fødemængden og variationen i efterårsmånederne.
Der er blevet sået tre forskellige vildtstriber på hver forsøgslokalitet, som hver udgør ca. 1000 m²:
En Pollen-Nektar blanding med ni forskellige planter, hvoraf de otte blomstrer. Blomsterne er nu visnet, og tilbage står fodermarvkål og kløver, som er eftertragtet af mange vildtarter i vintermånederne.
Hirsens frø er eftertragtet af mange fugle, men planten yder også god dækning. Foto: Rasmus Filsø Løbner.
En Helårsmix til hjortevildt med 11 forskellige planter bestående af kløver, græsser og grove foderplanter som fodermarvkål og stubturnips.
En Decoy mix som består af seks planter. Hirse og olieræddike er de mest dominerende på denne årstid og giver både skjul og føde til fugle.
Et opsat vildtkamera har påvist, at der er stor aktivitet i efterårsmånederne. Rådyr, krondyr dådyr, hare, ræv, grævling og mår er blevet observeret i vildtstriberne. Denne observation påviser, at vildtstriber og pilemarker er med til at skabe en god variation for vildtet.
KONTAKT: MADS S. VINTHER. msv@okologi.dk Mobil. 30 62 90 16
9. Sæsonbestemt tidspunkt for afgræsning (f.eks. afgræsning april og ikke i maj juni, undlader afgræsning i yngleperioder, og hvor orkideer blomstrer, men græsning før og efter.
Samtidig har vi lært:
1. Udbredt ormemiddel resistens, hvis man behandler altid. Der er flere midler, der ikke virker mere.
2. Kalvene lukkes altid ud på arealer, der først var slået.
3. Leverikternes levesteder er især ved fugtige ”render” på markerne og ikke kanaler.
JENS CHRISTIAN SKOV jcs@okologi.dk Mobil. 23 44 65 57
LAD NATUREN BLOMSTRE OG RODE
- Det giver føde, levesteder og muligheder for overvintring
Naturen trives rigtig godt, der hvor der ikke er friseret og pænt. Så lad bare bunken af sten og grene ligge, det giver leve- og skjulesteder for rigtig mange dyr. Døde og væltede træer er også rigtig god rodet natur - så lad det endelig være.
Udover steder til overvintring har dyrene brug for føde bl.a. i form af nektar for at overleve. Derfor er det vigtigt med blomster - i hele vækstsæsonen. Lad gerne vilde planter blomstre fra marts til oktober, det giver nektar til både sommerfugle og bier.
Sådan gør du Lav stenbunker ved markkanten - gerne hvor de kan varmes af solen. Bunker af sten ved vandløb, vandhuller eller søer giver et sted at få varmen og skjule sig for både salamandere og frøer.
For at sikre føde til mange arter kan du efterlade et uhøstet hjørne eller stribe i kornmarken. Det giver føde, der ellers kan være svær at finde sidst på året.
Gode tips
Lad døde træer stå eller lav høj stub, det giver levested for mange insekter.
Naturligt rod er værdifulde skjulesteder om sommeren og overvintringssteder om vinteren. Til gavn for både hare, mus, padder og insekter.
Læg sten og grene i bunker. Dette giver skjule- og overvintringssted for mange arter af dyr bl.a. firben.
De 8 naturråd er udviklet af: Danmarks Jægerforbund, Aarhus Universitet, Danmarks Biavlerforening, Naturstyrelsen - miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Videncentret for Landbrug, Biodynamisk Forening, natur- og vildtkonsulenter, konventionelle samt økologiske landmænd og Økologisk Landsforening.
MARIE-LOUISE SIMONSEN Er pt. på barsel
MAD & MARKED
AF HELENE BIRK, EKSPORTCHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING
EKSPORTEN IMPONERER - IGEN
En fordobling af øko-eksporten på re år og en markant fremgang fra 2012 til 2013 på hele 31 procent. Det er de imponerende resultater af den danske økologieksport, som Danmarks Statistik offentliggjorde i denne uge.
I alt eksporterede danske virksomheder økologiske fødevarer for 1.533 mio. kroner i 2013. Så hvis øko-eksporten vokser med blot 10-15 procent de kommende år, vil vi ramme den of cielle 2020-målsætning om to mia. allerede re-fem år før tid.
Dansk økologi forbindes med kvalitet og innovation rundt omkring i verden. Vi er kendt for at være verdens førende økologination. Derfor når vores økologiske eksport så langt som til bl.a. Kina, Korea og USA.
Dansk økologi forbindes med kvalitet og innovation rundt omkring i verden. Vi er kendt for at være verdens førende økologi-nation. Derfor når vores økologiske eksport så langt som til bl.a. Kina, Korea og USA.
2013 var året, hvor salget af økologisk modermælkserstatning og langtidsholdbar mælk brød igennem i Kina. Eksporten af dansk økologi til Kina er vokset fra 0 procent af den samlede øko-eksport i 2012 til seks procent i 2013.
Men salg af økologiske varer til Kina er stadig kun forbeholdt de største virksomheder. Heldigvis deler de gerne deres erfaringer med det kinesiske marked – blandt andet på vores forestående seminar om eksportforberedelse til Kina.
Vi følger eksporten af økologi uden for EU og deltager af og til i opgaver, der vedrører økologi til fx Korea, USA eller Kina. Men vores primære fokus er på de nære markeder, da Tyskland og Sverige fortsat er langt de største eksportmarkeder med hhv. 52 og 13 procent af eksporten.
Næste store, fælles eksportfremstød nder sted til februar, hvor 20 danske øko-virksomheder deltager på den største økologiske messe, BioFach, der afholdes i N rnberg til februar. Både erfarne BioFach-deltagere såvel som nye medlemmer er med på fællesstanden.
Skærtoft-mel skifter hylder
SuperBrugsen og Kvickly, dropper melet fra Skærtoft Mølle, som efter nytår bliver leverandør til Bilka, Føtex og Netto
DETAILHANDEL
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
De kunder, som sværger til mel fra Skærtoft Mølle, skal efter nytår vænne sig til at gå i Bilka eller Føtex. Coop-kæderne Kvickly og SuperBrugsen har besluttet at sige farvel til den økologiske melproducent fra Als.
Med udsigten til at vinke farvel til sin største kunde, satte Skærtoft Mølle i efteråret turbo på salgsarbejdet, og det gav pote.
- Det er en meget privilegeret situation for os, og hvis ikke vi havde fået aftale i hus med Dansk Supermarked, var det vist blevet en trist jul, siger Hanne Risgaard, som driver Skærtoft Mølle sammen med ægtemanden Jørgen Bonde.
Da Skærtoft i efteråret k den endelige besked om, at Coop-kæderne satser på en ny samarbejdspartner på melfronten, blev der arbejdet på højtryk for
at nde en alternativ afsætningskanal, og Hanne Risgaard er lykkelig for at lande en aftale med dansk dagligvaremarkeds anden gigant – Dansk Supermarked. Bilka og Føtex får produkter fra Skærtoft Mølle på hylderne i sidste halvdel af januar, og siden følger Netto formentlig efter.
- Når der bliver lukket en dør, er der nye døre, som åbner sig. Det handler om at være på rette sted på rette tid, siger Hanne Risgaard fra Skærtoft Mølle, som ser frem til samarbejdet med Dansk Supermarked.
Irma holder fast i Skærtoft Bruddet med Coop er ikke totalt, idet Irma fastholder og udbygger samarbejdet med den økologiske melproducent fra Als, hvis melserie reelt blev ’født’ af Irma. Irmas varechef Leif Larsen ærgrer sig over, at Coop har valgt at udmelde produkterne.
- Men det er selvklart ikke ensbetydende med, at Irma udmelder dem. Derfor indgik vi også et produktudviklingsprojekt med Skærtoft Mølle i februar i år omkring udvikling af en masse spændende nyheder, som vi forventer at kunne lancere primo 2015.
Nyhederne omfatter seks forskellige melblandinger til boller, kager og brød, som skal være med til at løfte salget hos den jyske melproducent, som kommer ud
af året med et underskud. Det er blandt andet et resultat af en længere periode med bestillingstørke pga. problemer med Coops bestillingssystem i det nye centrallager i Odense.
Skærtoft bliver biodynamisk Leif Larsen ser ere fordele ved at fastholde og udbygge de langvarige relationer til Skærtoft Mølle, og i lighed med Thise Mejeri betragter han Skærtoft som mere end en leverandør.
- De er samarbejdspartnere, som hele tiden er i sporet for at skabe nye muligheder i vores samarbejde i form af nye produkter eller andre tiltag, som skal adskille os i forhold til vores konkurrenter, siger Leif Larsen.
- Irma var den kæde, som Skærtoft Mølle gik til i efteråret 2003, og vi lancerede Skærtoft Mølle-produkterne i starten af 2004. Vi har lige siden oplevet et god vækst i Skærtoft Mølleprodukterne, som overgik til vores private label-serie Økologisk Balance, da Coop indmeldte produkterne i 2008, siger varechefen.
Han betragter det også som en interessant nyhed, at Skærtoft Mølle i år har omlagt sine egne marker til biodynamisk drift. Det åbner nye muligheder for at lancere begrænsede partier af biodynamiske kornprodukter hos Irma.
Med Samsø Mels aftale om at levere mel til Føtex-kæden kan det blive nødvendigt for Morten Øster Kristensen at investere i en ny kværn for at følge med efterspørgslen.
Føtex åbner
døren
for Samsø Mel
Føtex food er nu klar med lokale fødevarer på hylderne. Det har sat gang i kværnen hos Samsø Mel, hvor Morten Øster Kristensen har travlt med at male økologisk ølandshvede, rug og havre
LOKALE VARER
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Fra fredag den 5. december får alle Føtex food-butikker nye, danske specialprodukter på hylderne. Der er tale om en række udvalgte, danske fødevarer, som på sigt skal bane vej for konceptet ’Vores Lokale Varer’ i alle landets 88 Føtex-varehuse.
Blandt de mange nye fødevarer ndes en serie økologiske stenformalede melprodukter fra Samsø, hvor landmand Morten Øster Kristensen i årevis har dyrket korn på sin slægtsgård på øen.
- Førhen solgte vi vores økologiske brødkorn til korn- og foderstof. Men når man nu går op i at for ne sit produkt, tilføre de rigtige næringsstoffer og dermed få den bedst tænkelige kvalitet frem i kornet, så vil man også gerne se, hvad det kan blive til og følge det, forklarer Morten Øster Kristensen, der i ere år havde spekuleret i også at blive møller og fremstille sit eget mel.
Ny bager hjalp drømmen på vej Den idé blev endelig til virkelighed, da der åbnede en ny, kvalitetsbevidst bager på øen. Han ville have lokalproducerede kvalitetsråvarer i sit bageri, og Samsø Mel blev en realitet.
- Jeg havde drømt om selv at fremstille mel i mange år. Men jeg ville være helt sikker på, at melet også kunne sælges, før jeg investerede i mølle og produktionsanlæg, forklarer Morten Øster Kristensen.
Vores Lokale Varer
Mortens kone, Ida Kristensen, arbejder til daglig som lærer, men hun bruger sin uddannelse som cand. merc. til at styre administration, salg og markedsføring af den lille virksomhed.
- Ud over bageren i Ballen, så sælger vi mel til nogle dagligvarebutikker og et par restauranter i nærheden, men vi blev overraskede og ret stolte, da vi blev kontaktet af virksomheden Go Local, der spurgte, om vi ville sælge vores mel til Føtex, fortæller hun.
Aftale med Føtex løfter salget
Ida og Morten beskriver aftalen om at levere melprodukter til Føtex som et kærkomment løft i omsætningen, som giver mulighed for at få produkterne ud til et bredere publikum og måske på sigt at udvide forretningen.
- I øjeblikket har vi ikke kapacitet til at levere mel til samtlige Føtex-varehuse i Danmark, men vi kan godt levere til fx Østjylland. Hvis Føtex’ kunder tager godt imod vores mel, så kan det blive nødvendigt at ansætte en medhjælper og investere i en mølle mere. Vi er idealistiske med vores produkter, og vi vokser gerne med opgaven, hvis der er mulighed for det, siger Ida Kristensen.
Plads til både små og store I Føtex deler sortimentschef Jan Møller Ida og Mortens forhåbning om, at kunderne vil tage godt imod de nye, lokale varer, så konceptet kan bredes ud, til alle landets Føtexvarehuse.
- Samarbejdet med Go Local giver mindre leverandører adgang til vores hylder og mulighed for at vokse sammen med os. De kan levere til varehuse i deres umiddelbare nærhed, men de kan også levere bredt, hvis de har kapacitet til det. Vores ønske med de lokale varer er at sikre et udvalg af danske kvalitetsvarer produceret af ildsjæle til vores kunder, siger Jan Møller i en pressemeddelelse.
Vores Lokale Varer er blevet til i et samarbejde med virksomhederne Go Local og Dansk Cater A/S. Go Local udvælger de rigtige produkter og leverandører og tegner kontrakterne med leverandørerne til ’Vores Lokale Varer’, mens Dansk Cater A/S tager sig af logistik og økonomistyring.
Go Local’s koncept er skabt til små producenter, som har brug for eksibilitet, og aftalerne tegnes med producenterne ud fra, hvad de har kapacitet til at levere.
Til en start omfatter sortimentet kun varer inden for kolonial og frost. I første omgang lanceres ’Vores Lokale Varer’ som et ens sortiment i landets fem Føtex food-butikker, som ligger i Aalborg, Aarhus (2), Egå og Dragør.
Men intentionen er, at der skal være forskel, så Vores Lokale Varer med tiden primært stammer fra det lokalområde, som Føtex-varehuset be nder sig i.
Havregryn 1 kg, pris: 24,95 kr.
Hvedemel sigtet 1,5 kg, pris: 35,95 kr.
Hvedemel fuldkorn 1,5 kg, pris: 35,95 kr.
Rugmel fuldkorn 1,5 kg, pris: 35,95 kr.
Knækket rug 1,5 kg, 35,95 kr.
Havregryn grovvalset 1 kg, pris: 24,95 kr.
Ølandshvedemel sigtet 1,5 kg, pris: 39,95 kr.
Ølandshvedemel fuldkorn 1,5 kg, pris: 39,95 kr.
Fandt 15 pesticidrester i svenske rosiner
SPRØJTERESTER: En pesticidtest af rosiner, foretaget af den svenske avis Råd & Rön, har vist et skræmmende antal pesticidrester i konventionelle rosiner. Mens der ikke blev fundet nogen rester i økologiske rosiner, blev der til gengæld fundet ikke mindre end 15 forskellige kemiske pesticider i de konventionelle rosiner. Af de 15 rester er to forbudt i EU. I alt blev 14 rosinpakker testet.
Coca-Cola lancerer økologisk mælk
MÆLK: Den verdensomspændende sodavandkoncern forsøger sig nu med lanceringen af en økologisk mælk, som skal sætte gang i det amerikanske mælkemarked. Det nye produkt hedder Fairlife og vil blive dobbelt så dyrt som almindelige mælk, da varianten blandt andet ikke indeholder laktose men 50 procent mere protein og kalcium samt 30 procent mindre sukker.
Fairlife bliver ltreret på en ny, patenteret ltreringsmetode, som Coca-Cola kalder ’Ultra- ltrering’. Drikken kommer på det amerikanske marked i løbet af december, men det er endnu uvist, om det nye mælkeprodukt også vil nå til Danmark.
Afslag skaber sikkerhed om økologisk havbrug
HAVBRUG: Hjarnø Havbrug har fået ophævet sin godkendelse til at etablere et økologisk havbrug ved Endelave. Denne beslutning er truffet, efter Miljøstyrelsen tidligere på året gav tilladelse til et nyt havbrug, der havde til formål at koble opdræt af sk med opdræt af muslinger og tang. Koblingen skulle ske i forbindelse med Hjarnø Havbrugs allerede eksisterende produktionsanlæg for økologisk tang, og både fremtiden for dette anlæg såvel som hele virksomhedens eksistens synes nu usikker. Hjarnø Havbrug har valgt ikke at kommentere på sagen, da der stadig foreligger en 14 dages høringsperiode, hvor afgørelsen måske kan blive omstødt. Tidligere har ejeren af havbruget, Anders Petersen, dog udtalt til DR Østjylland, at et nej til havdambruget ved Endelave vil få virksomheden til at overveje sin eksistens.
Brian Thomsen, direktør hos brancheforeningen, Dansk Aquakultur, ærgrer sig over beslutningen.
- Der er et stort vækstpotentiale i de danske havbrug, og alene Endelave-projektet vil give en omsætning på over 60 mio. kr. og skabe mindst 10 nye arbejdspladser i et område, siger han.
hos Rema 1000
Bornholmske
öSkyr får pris og nye ordrer
MEJERI: De bornholmske iværksættere Jonas Brandt og Mads Boss fra öSkyr løb med Grøn Vækstspringerprisen.
Prisen blev uddelt ved Danish Entrepreneurship Award 2014 i Fredericia, hvor producenterne af økologisk skyr vandt foran 11 andre nominerede virksomheder.
I samarbejde med Bornholms Andelsmejeri har Jonas Brandt og Mads Boss udviklet en skyr og en skyr-is, som er baseret på mælken fra bornholmske køer.
’Yay. Det blev os der løb med prisen som ’Grøn Vækstspringer’ i forbindelse med Danish Entrepreneurship Award 2014. En stor tak til Fonden for Entreprenørskab for et ot arrangement - og ikke mindst til Grøn Omstillingsfond for en lige så ot check på 10.000’, skriver de på öSkyrs Facebook-side.
- Det er et dejligt skulderklap, siger Jonas Brandt, men det er ikke det eneste, der glæder ham.
Den proteinrige öSkyr-is bliver i disse dage lanceret som et mellemmåltid til patienterne på Bornholms Hospital i Rønne, og i starten af det nye år bliver deres skyr listet hos Rema 1000.
- Vi lancerede vores produkter på Folkemødet på Bornholm i år, så jeg synes, at vi er kommet godt ud af starthullerne, siger Jonas Brandt, som oplyser, at öSkyr løbende har en god tilvækst af nye kunder.
- Men der er nogle meget store spillere på skyr-markedet, så jeg tror nok mest på skyr-isen.
Danish Entrepreneurship Award 2014 er arrangeret af Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise i samarbejde med Trekantområdet Danmark. jb@okologi.dk
Tyskland trækker det største læs
Tyskland og Sverige aftager tilsammen 65 procent af den danske økologieksport, mens det engelske marked er næsten væk
EKSPORT AF JAKOB BRANDT
Der bliver formentlig talt en del tysk hos sælgerne i de danske øko-virksomheder. Over halvdelen af den danske økologieksport gik i 2013 til kunder i Tyskland, som dermed suverænt er Danmarks vigtigste samhandelspartner, når det gælder økologi, og udviklingen falder i god jord hos fødevareminister Dan Jørgensen (S). - Jeg synes, det er en af årets bedste julegaver til de danske økologiske landmænd - og til hele det danske samfund - at efterspørgslen på økologi fortsat stiger så markant, ja i nogle lande endda buldrer frem, siger Dan Jørgensen.
I 2013 var den samlede eksport vokset til 1.533 mio. kr. Det fremgår af de eksporttal, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. Af dem fremgår det, at det stadig er de nære eksportmarkeder, som aftager langt hovedparten af eksporten.
Tyskland og Sverige aftager to tredjedele af eksporten, og med de mange igangværende eksportinitiativer er der ikke meget, som tyder på, at interessen for dansk økologi vil aftage hos vores naboer i de kommende år.
Ørbæk vokser i udlandet
En af de danske øko-virksomheder, som i øjeblikket oplever fremgang på de nære markeder, er Ørbæk Bryggeri på Fyn.
- Både 2013 og 2014 har været rigtigt gode, og vores eksportomsætning er vokset med 20-30 procent begge år. Efterspørgslen fra Sverige er vokset markant, og vi har mere end fordoblet eksporten til det svenske marked her i 2014, siger Niels Rømer, direktør og ejer, Ørbæk Bryggeri.
Danmarks
Kilde: Danmarks Statistik mio. kr.
Eksportmarkeder
Import Eksport
Tyskland 52%
Sverige 13%
Holland 7%
Frankrig 6%
Asien 6%
Øvrige 16%
Kina kom på kortet Fødevareministeren øjner dog også spændende perspektiver på lidt fjernere destinationer i Asien, hvor Kinas import for første gang er blevet synlig i statistikken. - Vi har sammen med erhvervet arbejdet intenst på at sikre økologiaftaler i Asien, særligt Kina, og det bærer nu frugt. For eksporten af dansk økologi til Asien er eksploderet fra 4 mio. kr. til 91 mio. kr. på kun 1 år. Det er en succeshistorie, vi kan være stolte af. Og det er blot begyndelsen på det danske øko-eventyr i Asien, siger Dan Jørgensen.
mio. kr.
Tyskland trækker læsset Frankrig Tyskland Sverige
201120122013
Nedtur i England Udviklingen på det engelske marked er den eneste malurt, som kan vrides ud af eksporttabellerne. Fra en position som Danmarks vigtigste eksportmarked for økologi i 2003, er eksporten til englænderne tørret næsten ind. For ti år siden blev hver tredje eksportkrone hentet i England, men i 2013 havde nanskrisen og en effektiv ’køb engelsk’-kampagne reduceret eksportandelen til sølle halvanden procent eller halvt så meget som eksporten til Norge.
Franskmænd spiser mere dansk gris
Friland henter halvdelen af omsætningen på 662 mio. kr. på eksportmarkedet
EKSPORT
TEKST OG GRAFIK: JAKOB BRANDT
Frilands salg af økologisk okse- og svinekød steg sidste år samlet med 51 mio. kroner, og det er fortsat eksporten, som er den vigtigste motor for omsætningen. Sidste år omsatte det Danish Crown-ejede selskab for 662 mio. kroner, og 52 procent af det danske kød bliver solgt i udlandet. Det er én procent mindre end året før. Samtidig fylder det økologiske kød mere og mere, tre ud af re kroner kommer fra salg af økologisk kød, og Henrik Biilmann, direktør for Friland, forventer fortsat vækst i de kommende år – både hjemme og ude.
Det er stadig det økologiske svinekød, som fylder mest i regnskabet. Det bidrager med 44 pct. af omsætningen. Antallet af slagtninger voksede med 11 pct. til 107.966 svin,
Omsætning fordelt på dyr
Øko gris 44%
Øko okse
Limousine
Kødkvæg
Trading
Frilandsgris
mens antallet af kreaturer voksede med seks pct. til 25.152. Eksporten af økologisk svinekød voksede med 16 procent, og to ud af tre økologiske grise blev solgt til udenlandske kunder, mens salget på hjemmemarkedet det seneste år voksede med hele 34 procent.
Griber efter nye muligheder For at gøre det nemmere for udenlandske kunder at nde frem til selskabets produkter lancerede Friland i år en ny eksporthjemmeside, og Henrik Biilmann forventer voksende tra k på hjemmesiden i det nye år. Med en fremgang på 51 pct. er Frankrig blevet det største enkeltstående marked for økologisk svinekød. Det betyder, at mere end hvert tredje
Her bliver kødet solgt
svin ender på franske middagsborde, mens Tyskland må tage til takke med rollen som det næstvigtigste marked med en andel på 16 pct.
Friland vil også næste år rette en stor salgsindsats mod netop de to store markeder, men Henrik Biilmann peger desuden på Sverige som et interessant mål for dansk kød.
- Vi skal forsøge at følge med udviklingen på markederne og gribe de muligheder, det giver, og en af vores udfordringer kan blive at få nok økologisk svinekød.
- Det er utroligt vigtigt for Friland, at vi kan skaffe nye kunder og komme ind på nye markeder, så vi bliver mindre afhængige af få store kunder, siger Henrik Biilmann.
33
Kina-indsats fortsætter
Der har i det seneste år været sagt og skrevet meget om Frilands entré på det kinesiske marked, men salget er stadig så småt, at Kina end ikke fremgår som et selvstændigt marked i den eksportopgørelse, som Friland offentliggjorde på årsmødet i november. - I Kina er vi stadig i introduktionsfasen, og salget er så lille, at det nærmest ikke er værd at tale om, men vi fortsætter med at bearbejde Kina i 2015, siger Friland-direktøren. Som dansk eksportør er det kinesiske marked ikke kun interessant på grund af sin potentielle størrelse. For Friland giver det en mulighed for at få en bedre pris for ’udskæringer ’som tunger og ben, som det er vanskeligt at sælge i Europa.
Den bornholmske öSkyr har både kurs mod menukortet på Bornholms Hospital og i sortimentet
Mange retter blikket mod syd
Selv om økologiprocenten i tysk dagligvarehandel kun ligger i underkanten af ire procent, er det tyske marked det markant største i Europa
EKSPORT
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Det er samtidig langt det vigtigste marked for den danske økologieksport. De nye eksporttal fra Danmarks Statistik viser, at 52 procent af eksporten i 2013 gik til kunder i Tyskland, og det er ikke kun eksportens tunge drenge som Arla Foods og Friland, som er aktive på det tyske marked.
Mange af landets små og mellemstore rmaer arbejder også på at hive eksportordrer hjem fra et tysk økologimarked, som det seneste år har haft en vækst på syv pct.
Flere af dem deltog i Økologisk Landsforenings eksportseminar på Sinatur Hotel i Nyborg i slutningen af november, hvor det ikke var til at misforstå opfordringen fra eksportrådgiver Tanja Asmussen fra den danske ambassade i Berlin:
- Der er fremgang for økologien i Tyskland. Dansk økologi har et fantastisk ry, så kom i gang med at klæde jer på til det tyske marked.
Skab et overblik
Det kræver dog grundige forberedelser at få succes på et konkurrencepræget tysk marked, men der er hjælp at hente ere steder.
Eksportrådgiver Helle Lund fra Danmarks Handelskontor i Hamborg har arbejdet med tysk dagligvare-
Danske producenters interesse for det tyske marked er stor , og der blev netværket ihærdigt blandt deltagerne på eksportseminaret i Nyborg.
handel i mange år.
- Ring til os og få svar på jeres spørgsmål og hjælp til at nde de rigtige indgange til de tyske kæder. På den måde kan I undgå at blamere jer, inden I er kommet derned, sagde hun. Der ndes næsten 55.000 dagligvarebutikker i Tyskland. De otte største kæder står for 93 pct. af omsætningen, og det er meget forskelligt, hvordan de arbejder med økologien. Indgangen til dagligvaremarkedet er derfor på ere måder anderledes syd for grænsen end i Danmark, og ofte er det grossisterne, som er nøglen til kæderne. Derfor er det ifølge de to
Mange veje fører til det tyske marked
De regionale kæder er en oplagt vej til det voksende tyske økologimarked
For danske producenter kan det tyske marked virke meget stort og uoverskueligt. Ifølge Tanja Asmussen, eksportrådgiver på den danske ambassade i Berlin, vil det for mange danske producenter give god mening at sigte mod en eller ere af de mange regionale kæder, som har et begrænset antal butikker og en skarp økologisk pro l.
I den forbindelse skal man gøre sig klart, at der er store regionale forskelle på de 16 tyske delstater.
- I får mere for varerne i Sydtyskland. Berlin oplever den største vækst, og hovedstaden er domineret af de nyeste trends inden for øko-
Flere øko-kæder
De seks største øko-kæder i Tyskland omsatte i 2013 tilsammen for næsten seks mia. kr.
Alnatura 2,3 mia.
Denn’s 1,3 mia. Basic 894 mio. kr. Bio Company 745 mio. kr.
EBL Naturklost 335 mio. kr
Super Biomarkt 317 mio. kr.
Kilde: Lebensmittelzeitung.net
logien, mens Hamborg-regionen er et mere konservativt marked, siger Tanja Asmussen. Fælles for alle kæderne er en stor interesse i regionale varer, så det er vigtigt at slå på, at danske produkter
eksportrådgivere afgørende nødvendigt, at man sætter sig grundigt ind i, hvordan det tyske marked er skruet sammen, så man undgår at banke på de forkerte døre.
- Tyskerne får ere penge, og på grund af ere konventionelle fødevareskandaler går de økologiske specialbutikkerne frem, forklarede Tanja Asmussen.
Statsmærket fader ud
I modsætning til det danske Ø-mærke spiller det tyske statslige økologimærke, Bio Siegel, efter Tanja Asmussens vurdering en mindre be-
tydende rolle.
Mærket blev indført i 2001, men det står i skyggen af en stribe private mærker som Bioland og Naturland. Dertil kommer ere af delstaternes egne økologimærker, så der er god grund til at orientere sig grundigt om kundernes krav til mærkning.
- I dag er Bio Siegel den laveste fællesnævner, som i mange sammenhænge er a øst af EU-logoet, men der er stadig især nogle af discountkæderne, som forlanger det, fordi deres kunder kender det, siger Tanja Asmussen.
eksportrådgivere som en god indgang til det tyske marked for mange af de danske producenter.
kommer fra et naboland, som ligger klos op ad Tyskland.
Skandaler hjælper økologien
Som herhjemme har discountkæderne skabt et stort prispres, men deres fremgang er adet ud.
Tyskerne får ere penge, og på grund af ere konventionelle fødevareskandaler går specialbutikkerne frem, siger Tanja Asmussen.
Hvis ikke man har mulighed for at deltage i en af de planlagte inspirationsture til Tyskland, opfordrer hun
Øget salg af økologisk oksekød i Tyskland
EKSPORT: Frilands tyske afdeling Friland J. Hansen har det seneste år øget salget med 35 pct. til 6.757 tons økologisk kød, hvoraf ca. halvdelen er fra danske svin (1.720 tons) og kreaturer (1.641 tons). Selskabet har dermed øget salget af svinekød med 22 pct. til 147 mio. kr. mens omsætningen af økologisk oksekød udgjorde 39 mio. kr.
- Der er tale om salg til videreforarbejdning i industrien. Målet er at sikre, at vi kan sælge alt som økologisk. I den forbindelse er det meget glædeligt, at vi i årets løb har fået en ny stor kunde, som kan aftage meget oksekød. Samtidig er vi i forhandlinger med ere andre kunder, så jeg mener, at der er gode muligheder for at øge salget yderligere, siger direktør Jürgen Hansen.
Tag ud i verden med ØL
EKSPORT: Den 15. december er Økologisk Landsforening vært for årets sidste eksportseminar. Det bliver holdt på Sinatur Hotel i Vejle og handler om det kinesiske marked.
ØL planlægger desuden to inspirationsture til Tyskland i løbet af foråret, hvor der bliver mulighed for at besøge de vigtigste aktører på dagligvaremarkedet.
Dansk specialøl skal lave en Noma
vordende eksportører til at tjekke butikkerne på egen hånd.
- Det handler om at nde den butik, man gerne vil være i og så nde frem til de grossister, der leverer til butikken.
Hun fremhæver det økologiske supermarked Bio Company med 32 butikker som et interessant bud. Kæden har 32 butikker, i Berlin, Hamborg og Sachsen.
- Jeg er sikker på, at for mange danske produkter er Bio Company stedet, siger Tanja Asmussen.
EKSPORT: Under overskriften: Dansk specialøl skal lave en ’Noma’, beskrev FødevareWatch forleden et nyt netværk, Ny Nordisk Øl, som tæller en række af landets mikrobryggerier samt Nomas eksperimentalkøkken New Nordic Food Lab. Sammen vil de skabe en niche for dansk specialøl på det udenlandske marked, og ere af landets økologiske mikrobryggerier er allerede med i forreste linje i ambitionen om at om skabe nye unikke øl-typer.
En af initiativtagerne til netværket er Per Kølster, som ud over rollen som formand for Økologisk Landsforening, driver mikrobryggeriet Kølster Malt & Øl på Krogerup Avlsgård i Nordsjælland. Onsdag i denne uge åbnede hans søn, Esben Kølster ølbaren Kølsters 12 haner i Rantzausgade i København, hvor der blev serveret øl brygget på gran, fyr, hyld og malurt, og Per Kølster ser spændende perspektiver i at udvikle ere nye nordiske øltyper på basis af planter og urter, som gror i den danske natur.
Lokale æg sælger godt i gård-butikkerne og ved stalddøren.
Skal de ud i fødevarebutikkerne, er der forhindringer, som kan vise sig at blive svære at overvinde.
Den gode
historie skal
sælge lokale æg
Hvis man vil sælge sine æg lokalt, skal man selv gøre det. Det er konklusionen efter workshop om markedsføring af økologiske æg
LOKAL AFSÆTNING
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
Lokale varer kan differentiere sig på to parametre: smagen og den gode historie. Det slog Peter Viuf Christiansen fra kædeledelsen i Coop fast på en workshop om markedsføring af økologiske æg i lokalområdet, som Videncentret for Landbrug, Økologi var vært for i slutningen af november.
- Måske er det svært at differentiere sig på smag, når det handler om æg; men så kan man fortælle historien, sagde Peter Viuf Christiansen. Coop har startet kampagnen ’Sammen om bedre mad’, hvor lokalt producerede fødevarer spiller en vigtig rolle. Det var erfaringerne herfra, Peter Viuf Christiansen trak på i sit oplæg:
- Kunderne i vores butikker køber gerne lokale varer, hvis smagen er bedre og/eller historien er meget god og meget lokal. Har man smagen og historien, så kan man som lokal producent også begynde at få mere for sine produkter.
Ni æg for prisen på ti æg Divisionsdirektør Morten Jeppesen fra Danæg præsenterede pakkeriets bud på lokale æg, som er blevet testet i fem af Coops butikker, og som er klar til salg i butikkerne efter nytår under navnet ’Lokale æg – lokalproducerede skrabeæg’.
De re leverandører af æg til Lokale æg er fordelt regionalt i Vestjylland, Øst/Midtjylland, Sønderjylland/ Fyn og Sjælland. Det fremgår ikke af emballagen, hvor æggene er lagt; men via en QR-kode på æggebakken kan forbrugeren få adgang til
Danægs hjemmeside og en præsentation af de lokale ægproducenter.
- Logistisk er det en udfordring at holde Lokale æg adskilt fra resten af produktionen i pakkeriet. Derudover er det en omkostning at pakke æggene i en specialemballage. Helst havde vi lavet en emballage, der var knyttet til hver enkelt producent; men det blev for dyrt, fortalte Morten Jeppesen.
En bakke med ni lokale skrabeæg vil formodentlig blive sat til salg i butikkerne for samme pris som ti almindelige skrabeæg.
Flere nåleøjer
Deltagerne på workshoppen var meget interesserede i, om pakkerierne have kapacitet til at være lønpakkeri for producenterne.
- Det kan vi godt; men hver gang en ægproducent har spurgt efter prisen, har det vist sig at være en løsning, der er så dyr, at den ikke har været attraktiv for producenten, svarede Morten Jeppesen fra Danæg.
Det er ca. 500 kr. pr. ordre, der skal lægges oven i prisen, fordi alle maskinerne skal tømmes for æg, inden pakningen af æggene, der skal tilbage til producenten, kan påbegyndes.
Det er med andre ord ikke med hjælp fra store pakkerier som Danæg, at der kommer ere lokale æg i de danske fødevarebutikker.
- Danske æg er lokalt nok for forbrugerne, som er villige til at købe de danske produkter. Hvis vi skal gå hele vejen inden for lokal afsætning, så skal vi tilbage til den tid, hvor vi havde 50 ægpakkerier i Danmark og 50.000 ægproducenter. I dag har vi 50 leverandører, sagde Morten Jeppesen.
Kontrakterne mellem ægprodu-
centerne og pakkerierne er også et nåleøje for producenter, der ønsker at afsætte dele af deres produktion lokalt.
- Vi har forpligtet os til at aftage de æg, producenten kan levere, og omvendt har producenten forpligtet sig til at levere hele sin produktion til os. Så med mindre der er tale om en situation, hvor der produceres ere æg, end vi kan afsætte, tror jeg ikke, kontrakterne vil blive ændret, sagde Morten Jeppesen.
Tre scenarier
Konsulent Niels Finn Johansen fra Videncentret for Landbrug præsenterede forskellige koncepter for salg af æg lokalt. Koncepterne varierer fra model til model. Mest radikal er modellen, hvor forbrugeren er direkte involveret i produktionen og har forpligtet sig til at aftage produkterne. Stalddørssalg og gårdpakkerier med lokal afsætning er andre muligheder. Brugen af lønpakkerier er en fjerde mulighed - og den simpleste for producenten. Her a everes alle æggene til pakkeriet, som så pakker, markedsfører og sælger æggene.
- Modellen, hvor producenten kan benytte et lønpakkeri, er i denne sammenhæng mest interessant, og vi har beskrevet tre scenarier, sagde Niels Finn Johansen.
Alt efter hvilken model, ægproducenten arbejder med, yttes risikoen fra landmanden til pakkeriet, og der var bred enighed blandt oplægsholdere og deltagere på workshoppen om, at uanset hvor lokal varen er, skal merprisen, som det lokale islæt kan give anledning til, tilfalde det led i kæden, hvor merarbejdet bliver udført.
markedsfører sine egne æg lokalt modtager kvalitetssorterede æg fra pakkeriet modtager ordrer fra lokale butikker distribuerer kvalitetssorterede æg lokalt fakturerer kunderne
Pakkeriet
kvalitetssorterer og pakker de æg, der kan sælges lokalt. Restmængden af æg pakkes og markedsføres gennem pakkeriet som normalt.
Mellemmodellen - merprisen deles mellem landmand og pakkeriet
Ægproducenten:
markedsfører sine egne æg lokalt modtager ordrer kunderne
Pakkeriet
kvalitetssorterer og pakker de æg, der kan sælges lokalt. Restmængden af æg pakkes og markedsføres gennem pakkeriet som normalt. leverer lokale æg til lokale butikker fakturerer kunderne
Pakkerimodellen - merprisen tilfalder pakkeriet
Ægproducenten: markedsfører sine egne æg lokalt, reklame i samarbejde med pakkeriet.
Pakkeriet
modtager ordrer fra kunderne kvalitetssorterer og pakker de æg, der kan sælges lokalt. Restmængden af æg pakkes og markedsføres gennem pakkeriet som normalt. leverer lokale æg til lokale butikker fakturerer kunderne
Messen bliver en fest for Ø-mærket
Den Økologiske Fællesstand på Copenhagen Food Fair 2015 bliver en koordineret hyldest til Ø-mærket, som fylder 25 år i 2015
FOODSERVICE
JAKOB BRANDT
Det røde Ø bliver i dobbelt forstand omdrejningspunktet, når et halvt hundrede økologiske udstillere til februar udstiller på Copenhagen Food Fair 2015.
Teamleder Torben Bloch fra Økologisk Landsforenings foodserviceafdeling beskriver den økologiske fællesstand som en koordineret hyldest til Ø-mærket, og han glæder sig over, at rekordmange virksomheder har tilmeldt sig standen.
Han har sikret, at udstillerne og økologien får den bedst mulige eksponering i form af en 800 kvm stor stand ved hovedindgangen i Bella Centers vandrehal.
- Hele standen er bygget op omkring en 25-års jubilæumsfest for Ø-mærket, hvor vi vil være med til at give vores bud på, hvordan mærket kan udvikle sig de næste 25 år, siger Torben Bloch.
Det er anden gang, at ØL præsenterer spændvidden i det økologiske foodservicesortiment via en fællesstand på den københavnske messe, og produkterne bliver i år præsenteret i et helt nyt set-up i form af en landsby af sekskantede stande.
- Vi vil gerne forsøge at skabe en markedsstemning, som kommunikerer værdierne bag økologien, siger Torben Bloch.
Show og mangfoldighed
På messen bliver der hver dag afholdt to økologiske ’shows’ på standen, hvor ØL blandt andet satser på at få fødevareminister Dan Jørgensen til at komme og overrække økologiske spisemærker til nyomlagte køkkener.
- Vi arbejder på at nde 25 køkkener med bronze-mærket, 25 med sølv og 25 med guld, siger Torben Bloch.
ØL lancerer desuden en ny kogebog, mens producenterne får mulighed for at komme på scenen og demonstrere deres produkter ved en stribe produktshows.
- Som gæst kan man nde råvarerne til hele menuen i storkøkkener, kantiner, hoteller, restauranter og caféer, siger Torben Bloch, som glæder sig over den store opbakning til messen.
Ambitionen er at demonstrere mangfoldighed, kvalitet og økologi-
Den økologiske stand
Copenhagen Food Fair 2015 bliver afholdt i Bella Center fra 22.- 24. feb.
Messen forventer
Udstillere: XXXXXX
Gæster: Ca. 30.000
Se de økologiske udstillere på messens hjemmeside: www.copenhagenfoodfair.dk
ske løsninger, der matcher behovene hos alle professionelle kundetyper.
Findus Danmark viser laget
Hovedparten af udstillerne har været med i ere år, men Findus Danmark er ny på holdet, og salgsdirektør Suzanne Grønfeldt lægger ikke skjul på, at Findus er lokket til København på grund af økologiens vedholdende vækst.
- Vi er i en stor koncern, som spænder over alle kategorier af frostvarer, og det tager tid at ændre kurs på et så stort skib. Men vi kan se, at ere af vores 600 svenske producenter er begyndt at lægge om til økologi, og økologisalget vokser, så vi er først og fremmest med på messen for at vise, at vi er på vej med økologien, siger Suzanne Grønfeldt.
Frostprodukterne kommer fra det svenske moderselskabs fabrik ved Helsingborg, og det omfatter snittede gulerødder, ærter, pandekager og gratineret sk med øko-toppings.
Hørkram bakker op Også en anden af foodservicebranchens helt tunge aktører har for første gang valgt at deltage i Copenhagen Food Fair. Det drejer sig om Hørkram Foodservice A/S, som ellers har en lang tradition for at afholde egne messer.
- Det bliver vi også ved med, men Økologisk Landsforening har opfordret hele branchen til at deltage for at fejre Ø-mærket, og det vil vi gerne bakke op om, siger Vivi Kjersgaard, produktchef og økologiansvarlig hos Hørkram Foodservice A/S, som har 2300 - 2500 økologiske varenumre.
Dansk And åbner
stort slagteri i Struer
Den økologiske andeproducent Martin Daasbjerg overtager det tidligere svineslagteri Jutland Meats på havnen i Struer
FJERKRÆ AF JAKOB BRANDT
Til sommer er det slut med at køre danske ænder til slagtning i Polen, Tyskland eller Holland. Via selskabet Dansk Andeudvikling har Martin Daasbjerg købt et nedlagt svineslagteri på 22.000 kvadratmeter på havnen i Struer, hvor det er planen at indrette et andeslagteri.
Så mens mange danske slagterier de seneste år er blevet kritiseret for at ytte produktionen til udlandet, går andeproducenterne den modsatte vej.
- Jeg udlejer en del af bygningen til Dansk And A/S, som skal stå for indretningen af selve slagteriet, som løber op i 25 mio. kr., siger den vestjyske andeproducent, som selv står i spidsen for begge selskaber.
Skaber 20 nye arbejdspladser I forbindelse med den store investering i nyt og brugt slagteriudstyr overtager en eller ere nye investorer
halvdelen af aktierne i Dansk And.
- Jeg har lovet ikke at fortælle, hvem der køber aktierne, siger Martin Daasbjerg, som oplyser, at nansieringen af slagteriet er tæt på at falde endeligt på plads, og han forventer, at de første slagtninger vil ske i sensommeren 2015.
Slagteriet vil i første omgang skabe 20 nye arbejdspladser i det gamle slagteri, som har stået tomt siden Jutland Meats gik konkurs for snart to år siden.
Under nanskrisen har Struer mistet mange arbejdspladser, og kommunens borgmester, Mads Jakobsen (V), er meget glad for det nye initiativ.
- Vi er rigtig glade for at hente arbejdspladser til Struer. Alene det er en god nyhed. Samtidig er det supergodt, at der er nogen, der overtager og begynder at drive virksomhed i det gamle slagteri, siger Mads Jakobsen til TV Midtvest.
Meget tyder på, at han snart får mere at glæde sig over.
Hele kæden bliver dansk - Vi skal kun bruge 6-7.000 kvadratmeter. Resten lejer vi ud til andre rmaer, og fem virksomheder har allerede henvendt sig, siger Martin Daasbjerg.
Fire af dem er fødevareproducenter, mens den sidste er en smede-
virksomhed, som arbejder med rustfrit stål – næppe nogen dårlig nabo for et slagteri.
Det glæder Martin Daasbjerg, at han kan bidrage til at skabe nye lokale arbejdspladser. Hans andefarm ligger kun ni km fra det kommende slagteri, og han betegner slagteriet som realiseringen af en stor drøm, der har eksisteret siden december 2006, da landets sidste andeslagteri lukkede.
- Det betyder, at alle led fra forældredyr, æglægning, udrugning, opdræt og slagtning kommer til at foregår i Danmark, og det bliver slut med de lange transporter til udenlandske slagterier, siger Martin Daasbjerg. Han forventer selv at stå i spidsen for andeslagteriet, og hans beregninger viser, at merudgiften i form af højere danske lønninger til slagteriarbejderne næsten bliver udlignet af besparelserne på transportsiden. - Samlet forventer jeg, at vi kan nøjes med at tage fem procent mere for ænderne.
Dansk And får i øjeblikket leveret ænder fra fem producenter, som tilsammen producerer en halv mio. dyr om året. Heraf bidrager Martin Daasbjerg selv med ca. 145.000 økologiske ænder, mens resten af produktionen er konventionel.
Messen bliver en hyldest til Ø-mærket, som fylder 25 år i 2015.
Martin Daasbjerg ser frem til at de lange transporter til udenlandske slagterier kan stoppe, når Dansk And får sit eget slagteri. Foto: Karen Munk Nielsen
Tue sælger økologi til folket
Jysk iværksætter etablerer selskab, som udfordrer de etablerede abonnementsordninger med billig distribution af økologisk frugt og grønt til private kunder
FRUGT OG GRØNT AF JAKOB BRANDT
’ØF er et økologisk indkøbsfællesskab for alle danskere, lige fra Skagen til Rønne.
Alle skal have mulighed for at vælge økologiske fødevarer, til den pris økologiske fødevarer fra en bæredygtig produktion skal koste. Det handler om at bringe Økologi til Folket - til den rigtige pris.’
Sådan lyder det lokkende budskab på hjemmesiden hos rmaet Økologi til Folket (ØF), som i sidste uge leverede de første kasser med økologisk frugt og grønt til private kunder.
Manden bag det nye rma hedder Tue Holdensen. Han driver selskabet via Omtanken ApS, som siden 2013 har haft succes med direkte salg af økologisk kyllingekød fra Sødams Øko Fjerkræslagteri ved Skærbæk.
På grøntfronten sigter han i første omgang mod et ugentligt salg på 2.000 kasser.
- Vi skal ikke være større, end at vi selv kan følge med, siger Tue Holdensen, hvis ide bygger på et helt enkelt koncept.
Vælg mellem tre kasser
Reelt består ØF blot af en hjemmeside med nogle bestillingsformularer, hvor kunden afgiver sin bestilling.
- Jeg har selv lavet hjemmesiden, og der er ingen eksterne investorer, som skal tjene på konceptet, siger Tue Holdensen.
Butikken tager ikke imod betaling med plastikkort, og det er kun muligt at betale via netbank, eller mobilpay.
- Samtidig sælger ØF kun tre forskellige kasser, så planlægningen og pakningen kan vi lave meget omkostningseffektivt, siger 31-årige Tue Holdensen, som har været drevet af en stærk iværksættertrang, siden han var helt ung.
- Jeg k mit første cvr-nummer, mens jeg gik i gymnasiet i Vejle, hvor jeg og nogle venner lavede 10.000 fuglekasser til Coop. Vi lavede 32 forskellige modeller, og vi havde nok lidt undervurderet opgaven, siger den jyske iværksætter, som siden har taget en ingeniøruddannelse og giftet sig med en læge. Begge dele har gjort det nemmere for ham at omsætte sine ideer til praksis.
Kasserne kommer med posten Post Danmark står for distributionen, og dermed kan Økologi til Folket levere til hele landet. Kasserne med frugt og grønt bliver pakket hos den økologiske totalgrossist Fairfood i Grindsted, som i forvejen leverer økologiske fødevarer til en række institutioner, skoler, kantiner og storkøkkener i trekantsområdet i Jylland.
Han har sammenlignet ØFs priser med prisniveauet hos etablerede konkurrenter som Nemlig.com, Osuma.dk, Irma.dk og Aarstiderne.
- Selv om vi regner med vores højeste fragtpris, er vi stadig 13-32 pct. billigere. Og det er kun begyndelsen. Vi regner med at kunne optimere yderligere ved større indkøb og en mere effektiv håndtering, så besparelsen bliver endnu større, forklarer Tue Holdensen.
Fairfood kender turen
Øko til folket
Kasserne bliver pakket torsdag hos Fairfood i Grindsted, og leveres med Post Danmarks pakkepost om fredagen.
“
Selv om vi regner med vores højeste fragtpris, er vi stadig 13-32 pct. billigere. Og det er kun begyndelsen.
TUE GADE HOLDENSEN
- Det handler om at holde det så simpelt som muligt og med høj kvalitet. Jeg vil se, hvor billigt jeg kan sælge varerne, hvis jeg skærer alle omkostninger fra og sender direkte fra grossisten til kunden, siger Tue Holdensen.
Stakladen i Ringsted kom forkert fra land
Selskabet bag torvehalsprojektet er gået konkurs efter fem måneders drift og der er ingen planer om at genoplive de ambitiøse planer
TORVEHAL
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Ambitionen om at skabe et økologisk Mekka i Ringsted Indkøbscenter k aldrig luft under vingerne, og selskabet bag planerne, Stakladen Ringsted a.m.b.a. lukkede 7. november efter kun fem måneders drift.
- Det har været for meget op ad bakke, og Stakladens bestyrelse vurderede, at selskabet havde oparbejdet så meget gæld, at det ikke var realistisk at få enderne til at nå sammen, siger Lis Dahl, som kun nåede
at fungere nogle få uger som direktør for Stakladen.
- Det er med stor beklagelse, at vi må meddele, at det rma, der har drevet Stakladen i Ringsted, Stakladen Ringsted a.m.b.a., stopper. De økonomiske udfordringer, vi k med det oprindelige projekt, primært som følge af det lave salg, gjorde, at vi rekonstruerede konceptet og har indført et større varesortiment. Dette tiltag har desværre ikke ændret væsentligt på omsætningen, og vi har derfor måttet drage konsekvensen heraf og lukke, skrev Lis Dahl til leverandørerne i forbindelse med lukningen.
Projektet var lidt for luftigt
Siden har selskabet forsøgt at gøre boet op og indgivet konkursbegæring, så de ansatte kan få deres løn fra Lønmodtagernes Garantifond, men ifølge Lis Dahl, der driver helsekostbutikken Natur & Trivsel, er investorernes penge tabt. Det samme gælder de tilgodeha-
vender, som en stribe leverandører har. Hun står selv til en større økonomisk lussing som en af de re lokale investorer, som har spyttet est penge i projektet.
- Jeg tror ikke på, at vi kan genoplive ideen. Hele projektet har fra starten været lidt for luftigt og ikke godt nok planlagt, og jeg har nok været lidt for naiv. Men jeg har lært meget af forløbet, og jeg ved nu, at jeg skal være mere omhyggelig med, hvem jeg samarbejder med, siger Lis Dahl. Hun overtog direktørposten fra idemanden Henrik Refsgaard Olsen, da det efter få måneders drift stod klart, at der ikke var styr på alle aftaler,. Efter hendes vurdering var Stakladen slet ikke klar, da kunderne blev inviteret inden for 30. maj i år.
Håber at butikkerne kan blive Hun troede oprindeligt så meget på ideen, at hun i foråret yttede sin butik ind i butikscentret. Men caféen og torvehallen, som efter planen skulle
Grossisten Lars K. Poulsen fra Fairfood er spændt på, hvor meget gang der kommer i abonnementsordningen. Frem til 2007 drev han GårdbutikkenDirekte, som solgt økologi til private. Han valgte at sælge den gren af virksomheden fra for at koncentrere sig om det spirende foodservicemarked. Det har han aldrig fortrudt, og efter ere års vækst byggede Fairfood for to år siden en ny pakkehal i Billund, så han føler sig godt gearet til at hjælpe økologien ud til folket
- At pakke grøntkasserne er ingen raketvidenskab, så vi kan hurtigt øge kapaciteten. Vi importerer økologi fra det meste af Europa, så han kan bare komme an, siger Lars K. Poulsen, som har syv mand ansat i pakkeriet.
Han er dog en smule overrasket over den store vækst, Fairfood har oplevet gennem de seneste år. Han havde ikke forudset de store mængder, som de offentlige køkkener har behov for, og han ser frem til at byde på ere offentlige udbud i lokalområdet i løbet af 2015.
Fragtprisen pr. kasse.
59 kr. ved levering af én kasse. 29 kr. pr. kasse ved levering af to kasser.
19,- kr. pr. kasse ved levering af 3-5 kasser.
9,- kr. pr. kasse ved levering af mindst seks kasser.
Øko-Grønt kasse uge 49
Kassen indeholder grøntsager til 3-5 personer.
Pris: 150 kr.
Indhold:
1 kg vaskede gulerødder - DK
1,5 kg vaskede karto er - DK
1 agurk - spansk
1 rødkål - tysk
400 g grønkål - DK
500g pastinakker - DK
1 knoldselleri - hollandsk
1 kg rødbeder - DK
500 g blommetomater - spansk
500 g rødløg - DK
1 fennikel - italiensk
1 gul peber - spansk
1 iceberg - spansk
rumme lokale stadeholdere, er lukket.
Nu håber hun, at Nordicom, som ejer butikscenteret, er indstillet på, at de nuværende butikker får lov til at blive.
- Jeg har fået en større butik og en bedre placering, og jeg er stadig villig til at bruge gratis arbejdstimer på at få nye butikker ind i Stakladen, siger Lis Dahl.
Iværksætter Tue Gade Holdensen -
Delikatesseafdelingen er butikkens stolthed, men for den økologiske kunde er der endnu ikke noget at hente blandt de mange lækkerier i disken hos den kommende Meny-butik.
Der skal mere økologi på menuen hos Meny
Dagrofas nye butikskæde arbejder i øjeblikket på at fastlægge økologiens position i det nye norskinspirerede kædekoncept
DAGLIGVAREHANDEL
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Der er sagt og skrevet en del om konceptet for Dagrofas nye Meny-kæde, som bliver rullet ud over hele landet inden sommeren 2015, når formentlig over 100 tidligere SuperBest og Eurospar-butikker bliver samlet i en ny kæde efter norsk forbillede.
De nye butikker skal bidrage til at vende den økonomiske udvikling i Dagrofa, der kom ud af 2013 med vigende omsætning og et underskud efter skat på 221 mio. kr.
Kædedirektør Jørgen Nielsen har ved ere lejligheder proklameret, at Meny-kæden skal være et madtempel og et agskib på ferskvarer, men hvad med økologien?
Det hidtil bedste bud på, hvad den nye kæde får på menuen, kan man opleve i Aarhus, hvor SuperBest-købmand Jeppe Nordmand 1. december genåbnede sin butik på Langenæs efter en gennemgribende modernisering, som har kostet et tocifret millionbeløb.
Meny-kædens koncept- og udviklingsdirektør Martin Jøhncke har haft en nger med i indretningen, og han fremhæver Aarhus-butikken som et oplagt bud på en af Meny-kædens kommende agskibsbutikker, som skal være førende med økologi.
- Meny-kæden får butikker på
to niveauer. Basis, som skal være stærk på økologi, og Gourmet, som højest vil omfatte 20 butikker i landets største byer, skal være markedets bedste til økologi, siger Martin Jøhncke.
Behov for mere synlig økologi
Markedskonsulent Gitte Hvoldal fra Økologisk Landsforening har besøgt butikken på Langenæs, og hun beskriver det 2000 kvm store salgsareal som imponerende ot og meget overskueligt indrettet. Butikken rummer en stor, kølet grøntafdeling, en af Jyllands største vinafdelinger og en nyindrettet slagter-, ske- og delikatesseafdeling med et bredt sortiment af kødudskæringer og nemme måltidsløsning fra butikkens varme og kolde køkken. Der er tilknyttet faguddannet personale til alle afdelingerne, men økologien er ikke iøjnefaldende, og butikkens bemandede delikatesse er klinisk renset for Ø-mærkede produkter.
- Hvis det er ambitionen at markere sig som dagligvaremarkedets stærkeste spiller på økologi, skal økologien være mere synlig og bredden noget større, påpeger Gitte Hvoldal. Efter hendes vurdering kan Meny med fordel arbejde med økologisk frugt og grønt i løssalg og tænke mere i lokale producenter. Hun opfordrer Meny til at sammensætte et økologisk sortiment, der henvender sig til børnefamilien.
Stærk på fersk kød Netop når det gælder fersk kød og forædlede kødprodukter, har butikken en skarp pro l med eget pølsemageri, men det brede sortiment af ferske udskæringer og hjemmelave-
de pølser står noget i kontrast til det økologiske udvalg, som er samlet i et lille hjørne i enden af en af butikkens mange lange kølediske.
- Hvis kunderne ikke kan nde det økologiske kød i butikken, går de et andet sted hen, hvor de typisk også køber alle deres andre varer, advarer markedskonsulenten fra ØL.
Købmand Jeppe Nordmand er ikke uenig i, at udvalget af økologi kunne være større, men han tror ikke på, at Frilands gaspakkede produkter med en holdbarhed på en uge kan konkurrere med butikkens egne friske udskæringer af konventionelt, fersk og hakket kød.
- Når det gælder kød, er prisen også en stor udfordring, og der er kun forbrugerne til at tage valget, siger den jyske købmand, der driver butikken sammen med sin kone Annette og 75 ansatte.
Selv om han har observeret, at det økologiske salg vokser, betragter han stadig primært økologien som et supplement til de konventionelle fødevarer, og han vil ikke fylde køledisken med Ø-mærket kød, før der er et marked til det.
Har skiftet navn mange gange Langenæs-butikken, der har været i Nordmand Madsen-familiens eje siden 1978, har gennem tiden haft mange navne: Vime, Favorit, Aktiv Super og senest SuperBest. Kun tiden kan vise, om Meny blot bliver endnu et navn på listen.
Dagrofa er i øjeblikket ved at nde ud af, hvilke butikker der skal fortsætte i hvilke kæder. Nogle vælger at konvertere til discountkonceptet Kiwi, og i den anden ende af skalaen forventer Martin Jøhncke, at der
Købmand Jeppe Nordmands slagtere laver et stort udvalg af spegepølser. I det hele taget har Meny-testbutikken et kæmpe udvalg af fersk kød, men økologien fylder endnu ikke nok til at opfylde ambitionen om at være bedst til økologi.
Nu kommer Meny på dansk
Meny-navnet stammer fra en norsk supermarkedskæde, som Dagrofas største ejer, Norgesgruppen, har succes med i hjemlan det.
Dagrofas nye kædekoncept, Meny, bliver i 2015 rullet ud i et endnu ikke kendt antal butikker. Det sker i forbindelse med sammen lægningen af kæderne SuperBest og Eurospar.
maksimalt er kundeunderlag til at en lille snes gourmetbutikker i Menykæden, mens hovedparten af butikkerne følger basiskonceptet.
- Økologiandelen hos SuperBest ligger i dag på ca. re procent. I de nye gourmetbutikker skal den helst være tocifret.
I øjeblikket er han sammen med kædeledelsen ved at sammensætte de enkelte konceptelementer, og han forventer, at varesortimentet kommer på plads i løbet af januar.
- Butikkerne kommer til at ligne Meny i Norge på mange punkter, men vi er nødt til at tage højde for, at det danske marked er anderledes end det norske, siger Martin Jøhncke. Meget af økologien er samlet i private label-serien Grøn Balance. Aktuelt er der ingen planer om at lancere en ny øko-serie i Meny-regi.
- Men konceptet har plads til, at de enkelte købmænd kan få adgang til unikke varer ved at lave aftaler med lokale producenter.
TID & STED
15. december kl 9.30 – 14.30. Organic Export Academy - Eksportforberedelse til Kina. 1. del: Mar-
økologi til KINA. 2. del: ERFA med eksport af økologi til KINA. Hotel Haraldskær, Skibetvej 140, 7100 Vejle. Deadline for tilmelding er den 9/12. Tilmelding hos LKH@ okologi.dk. Arr: Organic Denmark.
Torsdag 18. december. Inspirationstur. Økologisk produktion uden konventionel gødning. Kl. 8.30 er der afgang fra Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj (hvor
man vil være tilbage ca. 16.30). Tilmelding nødvendig senest 15/12 på okologi.dk/inspirationstur2014. Arr: Økologisk Landsforening.
Januar
17. januar kl. 10-18. Biodynamisk vinterkursus om komposteringsmetoder, fodertyper og sundhed, relationer til husdyr på gården m.m. Kurset er for alle med interesse for biodynamiske emner.
Se programmet på www.biodynamisk.dk. Sted: KullerupKurser, Nyborg. Arr. Biodynamisk Forening.
Februar
22.–24. februar. Copenhagen Food Fair i Bella Center. Foodservice i Økologisk Landsforening arrangerer en stor økologisk jubilæumsstand med 50 udstillere.
Marts
6.-7. marts. Økologisk Landsforenings generalforsamling og fagudvalgenes årsmøder i Vingsted ved Vejle.
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
Lad køerne ’bestemme’ din markplan Tag kontakt til vores kvægbrugskonsulent inden du får
Bjarne Hansen 21 15 87 06
Carsten Markussen 30 62 72 15
Christian Petersen 21 60 11 60
Claus Østergaard 20 45 74 65
Poul Christensen 30 62 75 45
Irene Fisker 20 92 68 24
Jens Christian Skov 23 44 65 57
Indkaldelse til generalforsamling
Økologisk Landsforening indkalder til generalforsamling og fagudvalgenes årsmøder den 6.-7. marts 2015 i Vingsted ved Vejle.
Dagsorden ifølge vedtægterne.
Forslag, der ønskes behandlet under punkt 4 ’indkomne forslag’, skal være modtaget skriftligt på cuh@okologi.dk senest den 23. januar 2015.
Programmet for dagene udsendes med Økologi & Erhverv, der udkommer i uge 4.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen – vi glæder os til at se dig.
Mad vs. Fødevarer. Lone Vitus. 180 s. 159 kr. Det Flydende Forlag. Et opgør med den beskyttende atmosfære – og en helt anderledes bog om den mad, vi spiser. Hvad består den egentlig af, hvordan produceres den, og hvilke alternativer er der?
Forfatterens holdning er åbenbar, bogen er klart struktureret, sproget er levende, og indholdet er et godt grundlag for debat, politisk handling - og økologi.
Spegepølser. En rejse i europæisk kultur og tradition. Lene Fruelund og Mogens Lyngsdal. 128 s. 239 kr. Forlaget Lyng-Frue.
Tag med på en spændende rejse rundt i Europa og oplev, hvordan de gamle traditioner med spegepølsefremstilling stadig lever og har det glimrende. Hvis mundvandet er begyndt at hvordan man selv kan fremstille spegepølser, og rundt omkring i bogen er der opskrifter fra forskellige lande – så gælder det bare om at vælge, hvor man vil starte. Bogen kan bl.a. købes gennem www.hjemmeproduktion.dk.
Grøn puls. Hanne Damm & Jørgen Dahl Madsen. 120 s. 248 kr. Forlaget Sustainable.
stenbroen, altanen, taget, gaden… En inspirationsbog med praktiske råd og eksempler på, hvordan man kan skabe mere liv og en god atmosfære i byen med lidt jord og planter, både til glæde og gavn. Det kræver ikke nødvendigvis ret meget, men det kan give en masse den og pille ved planterne.
Fyn Økologiske Gruppe
Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn.
Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk
Økologiske praktikpladser søges.
hilsen
på Kalø
Kom grinende ind i det nye år med
Jytte Abildstrøms talkshow:
Ka’ det bære?
5. januar i Hjørring
6. januar i Støvring
7. januar i Frederikshavn
8. januar i Thisted
9. januar i Aalborg
Med i sofaen har Jytte Abildstrøm: - Alternativ behandler og forfatter, Lars Mygind - Folketingskandidat for Alternativet, Torsten Gejl - Lokale ildsjæle og iværksættere.
Glæd dig til at møde Jytte Abildstrøm i sofaen i sit eget talkshow, omgivet af familie, venner og lokale gæster.
Køb billetter på www.billetto.dk Læs mere på www.kandetbære.dk
Sælges: Økologisk hø i minibigballer og første slæt græsensilage i wraprundballer. Hans Ole Jakobsen. Løvel, tlf. 8669 9393, Øko-aut.nr. 21019.
Wrapballer sælges. Græs med kløver. Foderanalyse haves. Økonummer 714709. Henv. tlf. 6251 5303 eller 2173 8774.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.
Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
Undgå afhorning brug polled sæd! Kontakt os for info!
Tlf 97132382, info@erri-comfort.dk, Skærbæk
Kom billigt i gang som øko-bondemand!
- Har du ideerne, har vi stedet -
Rigtig godt stuehus udlejes i Jordløse på Sydfyn. I forbindelse med leje af huset kan evt. følge mulighed for at dyrke øko-grøntsager, etablering af gårdbutik, fårehold, hestehold, ???.
Jorden er omlagt til øko, der medfølger husdyrgødning, den kan vandes, og jorden ligger under 2 km fra ejendommen. Vi kan evt. tilbyde sæson-arbejde i marken, hvis det har interesse.
Priside:
Henvendelse til Hans Erik på 4073 1133 eller på hans.erik@risbjerg.nu
Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk ERHVERV ØKOLOGI
BAG OM ØKOLOGIEN ...
Spørgsmålet blev stillet til undertegnede i forbindelse med et interview, og ’det her’ var en artikel Landbrugsavisen, som havde talt med tre af de re svenske forskere, der sidste måned k max medieomtale til en bog, som, mange mener, er fejlbehæftet. Det er ikke første gang, at økologer, medarbejdere i Økologiens Hus og ikke mindst de forbrugere, som trofast køber økologiske produkter fulde af tro på, at de dermed er med til at gavne naturen, dyrevelfærden, klimaet, familiens sundhed etc., bliver konfronteret med ’videnskabelige’ undersøgelser, der angiveligt viser, at økologi skader klimaet, ikke er sundere end anden mad, belaster miljøet etc.
Hvad siger du til det her?
MYTER
ib@okologi.dk
Læs Myter & Fakta om Økologi på: www.okologi.dk
Økologisk Landsforening har samlet en række af de myter om økologi og sult, natur, forurening og klima, der med jævne mellemrum bliver lanceret som sandheder af forskerne og får omtale i medierne. Den svenske bog, »Den ekologiske drömmen« er blot seneste skud på stammen. Fire påstande besvares med et modsvar, som uddybes med en række fakta. Der er kildehenvisning til de anvendte fakta. Med andre ordhvis man gerne vil stå på mål for økologien, så er der gode argumenter at hente i materialet, som også giver et bud på, hvor selv økologisk produktion kan blive endnu bedre.
