Den danske fortolkning af EU’s regler for økologisk biavl er blevet lempet, og det godkendte areal er dermed mere end fordoblet fra 2.000 ha til 5.000 ha.
På Søgård Andelslandbrug i Sdr. Felding eksperimenterer man med holistisk afgræsning til malkekøerne. Erfaringerne er overvejende og overraskende positive, fortæller landmand Marie Pedersen.
Tilbagemeldinger fra landets dagligvarekæder viser, at økologisalget for alvor er tilbage i vækstsporet. I ØL forventer markedschef Henrik Hindborg den højeste vækst i fem år.
Side 18-19
BAKTERIER: Gæster og kunder må ikke længere røre grisene pga. risikoen for MRSA
Risikoen for, at der er resistente stafylokok-bakterier i de økologiske be-
sætningen, er formentlig lille - men dog til stede, og derfor følger økologerne henstillinger fra branchen og myndighederne. ’Sygt’, kalder de økologiske svineproducenters formand, Randi Vinfeldt, den nødvendige lukkethed hos økologerne. Resistensen skyldes et alt for
Miljøministeren forventer, at Landbrug & Fødevarer træder til med erstatninger til frugt- og grøntproducenter, der får ødelagt afgrøder af prosulfocarb
SPRØJTEGIFT: - Jeg forventer, at
løsning i form af kompensation til de berørte frugtavlere, hvis det mod forventning skulle blive nødvendigt igen i år. Det har jeg også sagt meget klart til Landbrug & Fødevarer, sagde miljøminister Kirsten Brosbøl på det åbne samråd i sidste uge om økologiske frugtplantagers udfordringer i forhold til sprøjtegiften prosulfocarb. Kirsten Brosbøl lagde ikke skjul på, at hun ikke vil acceptere, at forureningen fra sidste år, hvor to æblesprøjtegift, gentager sig i år.
gen inden samrådet fået afslag på en ansøgning til Promilleafgiftsfonden. Ansøgningen gik ud på, at fonden afsatte penge til at dække skaderne, hvis økologiske landmænd igen skulle opleve at få forurenet deres afgrøder.
massivt forbrug af antibiotika i svinestaldene - et forbrug som økologerne netop ikke har, viser helt friske tal fra Fødevarestyrelsen.
kmn@okologi.dk
Side 8-9 Skål i økologisk æblevin
- Hvis det mod forventning viser sig, at handlingsplanen ikke får den ønskede virkning, ja så vil jeg ikke tøve med at gribe ind med nye tiltag. Det kan være lovkrav om valg af de bedst egnede sprøjtedyser til begrænsning af afdriften - altså den utilsigtede spredning. Eller det kan være, at vi skal se på, om midlets dosering kan nedsættes, eller der kan stilles yderligere krav i forhold til fristerne for anvendelsen, så æblerne vil være høstet før sprøjtning, sagde Kirsten Brosbøl.
Ingen hjælp fra fond Økologisk Landsforening havde da-
Hvis afgrøder på friland igen i år rammes af forurening fra sprøjtegiften prosulfocarb, er producenterne derfor stadig ladt i stikken økonomisk. L&F besluttede tidligere på året at give en kulancemæssig kompensation, der kunne dække omkostningerne i forbindelse med forureningen for de to økologiske æbleavlere, der Det gentager sig ikke i år. - I år vurderer vi i bestyrelsen, at situationen er væsentlig anderledes. Landbrug & Fødevarer har gennem Videncentret for Landbrug i samarbejde med Syngenta taget ansvar for en massiv informations- og rådgivningsindsats, hvor der er sat effektivt fokus på at minimere uønsket afdrift af prosulfocarb og andre pesticider, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer, Lars Hvidtfeldt. ib@okologi.dk
Ring for et uforpligtende tilbud
Side 10-11
Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
SKREVET OM ØKOLOGI …
Økologerne kan ” Økologerne kan godt dyrke brødhvede med et højt proteinindhold under en mindre tildeling af kvælstof end på de konventionelle brug. Og det gør de blandt andet ved at anvende hvedesorter, der er egnede til netop dette formål.
Det kan altså godt lade sig gøre, at producere korn med et højt proteinindhold i Danmark. Hvis det er proteinindholdet i kornet, der prioriteres; men jeg anerkender, at det i givet fald sker med et lavere udbytte til følge.
FØDEVAREMINISTER DAN JØRGENSEN I ÅBENT SAMRÅD OM KVALITETEN AF DANSK KORN OG MÅLRETTET GØDSKNING. FOLKETINGET, 1. OKTOBER 2014.
Økologi til enhver tid
” Der er ikke noget jeg hellere vil end frivillige aftaler om bæredygtighed og bedre produktion og så videre. Og det er jo også en af grundene til, at vi hjemme hos os, hvor vi har både det menneskelige og det økonomiske overskud til - til nærmest enhver tid og på nærmest hysterisk vis - alene at købe økologiske landbrugsprodukter, der gør vi dét. Helt frivilligt – uden at nogen tvinger os til det. For det har vi overskudet til på alle fronter.
CHARLOTTE DYREMOSE, FØDEVAREPOLITISK
ORDFØRER KONSERVATIV FOLKEPARTI ÅBENT SAMRÅD OM KVALITETEN AF DANSK KORN OG MÅLRETTET GØDSKNING. FOLKETINGET, 1. OKTOBER 2014.
Gradbøjet dyrevelfærd
” Vi kan ikke nøjes med at have et luksusprodukt som økologisk kød, hvis vi skal fremme dyrevelfærden. Vi vil faktisk gerne hen til det økologiske, men vi er nødt til at have forbrugerne med, og vi tror, et mellemprodukt er en rigtig god løsning lige nu. I COOP spørger vi 10.000 forbrugere om ugen om deres holdninger, og mange siger, at hvis der var mellemprodukt, så ville de gerne trade up.
ANNA LISE MORTENSEN GRANDJEAN
COOPS ANSVARLIGHEDSDIREKTØR. DYREVENNEN. 30. SEPTEMBER 2014.
Udgiver
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk
Udkommer 22 udgivelser årligt
Oplag 4.000
ISSN 1904 - 1586
LEDER
AF PER KØLSTER
Landskabet glider forbi i høj hastighed. Toget skærer sig igennem udsigter, der i en varm oktoberaften kan få det til at synge. Det er et smukt land, vi bor i. Der er hegn, huller, skove, haver, moser, søer, åløb og andre elementer af natur, som skaber variation og indhold. I den høje hastighed virker det hele meget stilfærdigt, venligt, harmonisk og sundt.
Hvis hastigheden sættes ned i det samme landskab, er historien ikke helt den samme. Så er det til at få øje på, at den dyrkede natur er på retur. Men man skal virkeligt ned i hastighed, helt derned hvor der skal måles og vejes. Det er li-
ser det ud, som det altid har gjort, men sandheden gemmer sig undertioner har landbrugslandet ændret sig voldsom som følge af strukturændringerne og den udbredte anvendelse af kemi: færre afgrøder, færre eller ingen græssende dyr, nedlæggelse af utallige naturelementer med sammenlægninger af marker og ejendomme. Storken tog til takke og vendte vores landskab ryggen for længe siden. Det er til at få øje på, når man ved det. Og alle kender ’De små synger’, hvor hver anden sang handler om landets rigdomme og begejstring over ’brøndens klare vand’. Og man skal have en lang hukommelse for at kunne sætte ord på forskellene. Blot et eksempel: Kørte man 100 km i bil en dag i august i 1960, så var front og forrude et kolos-
ERHVERV ØKOLOGI
Redaktør (ansv.) Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23
Det er et lille men godt skridt, at fødevareministeren netop nu har taget initiativ til at fremme den økologiske biavl. Men derudover er der to ting, der for alvor kan gøre en forskel, nemlig at genskabe et landbrug, hvor og hvor der er landskaber med større variation og plads til natur.
salt insektmord. Store og små sad de mere eller mindre udsplattede og uigenkendelige. Var farten lav var de mere intakte, og de kunne pilles forsigtigt af og indlemmes i samlingen. Og det kunne være så slemt, at der skulle stoppes under vejs.
Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27
Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk
87 32 27 28
Nogle ville sige: Hvor er det skønt vi er sluppet af med alt det kryb. Ingen tvivl om at moderne mennesker ikke holder voldsomt meget af alt det ’rod’ og summen og brummen og kilden. Men moderne mennesker bliver også dybt berørte af at høre om, hvordan vores bier er truede. I 1940’erne høstede man helt op til 170 kg honning på et stade, i dag skal man være glad, hvis udbyttet er 50 kg. En dramatisk forskel, som kan forklares med, at landskabet er tømt for biernes føde: nektar og pollen, fordi rodet er væk både i markerne og i landskabet. Hastighed eller ej, bierne lyver ikke. Og hvad værre er, så reagerer bierne særdeles negativt på landbrugets gifte, som de simpelthen ikke kan tåle. Det har været fremme, at bier, der trækker på afgrøder med giftrester, tømmer honningmaven og derved mister
pesticidrester i honning, at udbyttet af honning er uhyggeligt lavt, at bestøvningen i den danske na-
Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk
Tryk Skive Folkeblad
tur har det skidt og dermed biodiversiteten, og endelig at bierne er meget sårbare. Resultatet er kendt: Bidød og forarmning af naturen. En negativ spiral, som dybest se har uhyggelige konsekvenser for naturen og for os mennesker. Kort og godt.
Det er et lille men godt skridt, at fødevareministeren netop nu har taget initiativ til at fremme den økologiske biavl. Men derudover er der to ting, der for alvor kan gøre en forskel, nemlig at genskabe et landbrug, hvor giften kan bliveber med større variation og plads til natur. Samspillet mellem det vilde og det kultiverede har trivedes glimrende frem til verden gik af lave i 1960’erne. Vi skal ikke tilbage men frem til tider, hvor vi igen har et indhold i vores landbrug og natur, der skaber liv, trivsel og mangfoldighed, og hvor bierne igen kan levere varen. Og så kan vi nyde naturen uanset hastigheden.
Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
INDHOLD: Vi har modtaget:
på positive Boxer-udsigter
landets økologer til at juble. Flere har allerede måtte tage de negative
14 Forædlere skal gå under jorden
14 Nyt fra ICROFS: Bedre fosforudnyttelse i økologisk jordbrug
Langt græs til Søgårds malkekøer
Et areal på størrelse med Sjælland er, hvad der mangler i den Sydamerikanske regnskov, når danske landmænd har hentet det soja de skal bruge til deres svineproduktion, ikke særligt klimavenligt, da regnskoven som bekendt binder en del CO2. Endnu værre er det, at i netop de områder, hvor sojaen produceres, har de lokale
landet, når de danske landmænd
tilbagevendende mantra hedder konkurrence- og rammevilkår. Dansk landbrug modtager hvert år op til 7 milliarder kr. i tilskud - vel og mærke skatteyderbetalt. Dvs. at vi skatteydere indirekte
Ikke
til alle
20 Beboerne er ligeglade med økologien Trods en økologiprocent på 86 bliver der ikke snakket om økologi ved
21 Kurts første superbær med gojibær
Gyldne dråber af økologiske æbler De jyske vinproducenter Lone Vitus
landets bedste restauranter og om-byggegaards lille vineri til økologi
disse områder.
denshavene havner sojaen i de danske svin. Over 25 millioner svin årligt æder det proteinholdige
optage mange milliarder liter gylle (nogen siger langt over 20 mil-
lugtgener, grisedødelighed, halekupering er blot andre negative sidegevinster.
Genererer de mange svin så ikke en masse danske arbejdspladser? Jo vil nogen mene.
er overenskomstmæssig, eller at arbejdsklimaet er unikt, eller
vil påstå, at danskeren ikke vil have jobbet, måske netop pga. vilkårene i jobbet. Og hvis man at blive resistens pga. overdreven
Jamen, så må de mange svin da skabe job på de danske slagterier. Tjae, er der ikke
ringere natur, resistensproblemer, et ensartet kedeligt produkt, lugtgener, dårligere vandmiljø, lukkede drikkevandsboringer, tabte slagteriarbejdspladser og så -
er som altid, eksportinteresser, kapital til landet.
og Sydamerikaneren skal ikke be-naturens, dyrets og menneskets
Og skulle vi så ikke sammention i verden, der har det største
Så Danmark som et landmen det er som økologisk eller biodynamisk.
Kim Qvist
Forstander Kalø Økologisk Landbrugsskole
Kirsten Lund Jensen i front for økologiforskningen
Landbrug & Fødevarers
ICROFS Programkomité programkomité
i Landbrug & Fødevarer er udpeJordbrug og Fødevaresystemers
kan være med til at sætte yderligere turbo på den hjemlige økolo- Jeg synes, vi har en opgave
med at synliggøre, hvor vigtigt det i Danmark. Det kan være svært,vi ikke ved med at kunne gøre os med udpegningen.
Det skal koste at ødelægge naturen
BØDER: Miljøminister Kirsten Brosbøl vil hæve bødestraffen for at gøre skade på naturen. Hidtil har bødestraffen for at ødelæggefælde ligget på ca. 2.000-8.000 kroner. Med det nye lovforslag vil den vejledende bødestraf for eksempelvis at pløje et stykke § 3-beskyttet naturområde op begynde ved 20.000 kroner. Lovforslaget er en del af Naturplan Danmark, og miljøministeren vil sende lovforslaget i høring i oktober måned.
vil nedlægge
UDSPIL: I et nyt landbrugsudspil foreslår Liberal Alliance, at man nedlægger NaturErhvervstyrelsen, da den ifølge partiet er ’erhvervsfjendtlig’. Liberal Alliance foreslår i stedet, at styrelsens kompetencer i forhold til miljø- og naturbeskyttelse samles under Miljøministeriet, mens de erhvervspolitiske kompetencer skal overdrages til Erhvervs- og Vækstministeriet.
laver vækst- og nabotjek
TJEK: NaturErhvervstyrelsen har igangsat to vækst- og nabotjek. Det ene er et tjek af miljøreguleringen og kontrol af primærjordbruget i andre lande. Det andet tjek drejer sig om reglerne for krydsoverensstemmelse indenfor
gode ideer til udviklingen af den ny målrettede miljøregulering af landbruget samt at afklare, om den danske implementering af KO-reglerne skaber barrierer for erhvervets vækstmuligheder.
Det kræver en hidsig slutspurt, hvis alle de kommunale køkkener i Green Cities-samarbejdet skal op på 75 pct. økologi inden udgangen af 2015
OMLÆGNING
AF JAKOB BRANDT
De globale klimaudfordringer og ønsket om at nedbringe CO2-emissionen har trængt økologien i bagCities-kommuner.
Det mener Agnete Fog (B), som er medlem af byrådet i Allerød Kommune og udpeget som formand for miljøsamarbejdet, der aktuelt omfatter seks danske kommuner.
- Økologien har desværre ikke længere så høj prioritet som klima og CO2-udledningen og den lidt større globale dagsordenen, siger den radikale politiker.
Hun ærgrer sig over, at politikerne har fået mindre fokus på omlægningen til økologi, og hun er langt fra stolt over, at køkkenerne i Allerød Kommune næste år ifølge forvaltningens beregninger i gennemsnit ender på en økologiprocent lige i overkanten af 30 pct. – langt fra målet på 75 pct.
Kommuner sætter nye mål 23. oktober danner Nordsjællands
KonferenceCenter i Allerød rammen om den årlige konference for landets
grundlagt i 2000 i regi af det daværende Dogme 2000-initiativ med Albertslund, Ballerup og København som de første deltagere.
I 2001 kom Herning og Fredericia med i samarbejdet. I 2006 fulgte Kolding og Malmø efter. Den svenske kommune og Fredericia forlod dog samarbejdet igen i 2010.
I mellemtiden var Allerød Kom-
Cities-familien.
P.t. har Aabenraa og Aalborg status som observatører, der overvejer, om de skal med i miljøsamarbejdet.
overordnede tema er, hvordan kommunerne kan fastholde den bæredygtige udvikling.
Økologi er ikke direkte nævnt i programmet, men den kommer derimod på dagsordenen dagen efter, at fastsætte det økologiske ambitionsniveau for de kommende år. Et arbejde som først ventes færdigt til næste sommer.
Ifølge Agnete Fog er der dog næppe lagt op til at hæve ambitionsniveauet på økologiområdet, da det som nævnt kniber alvorligt for det nuværende mål om, at 75 pct. af maden i de kommunale køkkener skal være økologisk ved udgangen af 2015.
Ujævn omlægning af landbrugsjorden
den skal være omlagt til økologi i 2025, giver vidt forskellige udfordringer i de seks kommuner.
munen.
Økologiprocenter i køkkener 2009-2013 Kun Københavns Kommune lever op til kravet om 75 pct. økologi. De øvrige Green Cities-kommuner har godt et år til at nå i mål.
København Albertslund Ballerup
Kolding Allerød Herning
Kilde: Green Cities
Al landbrugsjord er omlagt i to kommuner
Herning, Allerød og Kolding kommuner halter langt efter Ballerup og Albertslund, når det gælder omlægning af landbrugsjorden, mens København slet ikke råder over landbrugsjord.
Ballerup
Albertslund
Herning
Allerød
Kolding
2025-mål
020406080100 %
Faktisk er det kun København, som er nået i mål. Albertslund er tæt øvrige kommuner.
- Det er blevet lidt mindre sexet at snakke økologi, men i sidste ende handler det også om penge, siger Agnete Fog.
Hun har dog ikke opgivet at komme længere, og efter hendes vurdering er der mange gode erfaringer at trække på i andre kommuner.
Sparekniven rammer økologien
I Allerøds tilfælde er hovedårsagen til den lave økologiprocent ifølge Niels Erik von Freiesleben, miljøchef i Allerød Kommune, at den ellers relativt velstillede kommune er tvunget ind i en kraftig spareøvelse, som rammer økologien.
I 2009 var 35 pct. af maden økologisk. I 2012 lå andelen på 30 pct., og den faldt til 24 pct. i 2013.
Fælles økologimål
forpligtende miljøsamarbejde mellem Albertslund, Allerød, Ballerup, Herning, Kolding og Københavns kommuner.
Fælles krav til økologi: Mindst 75 % økologi i de kommunale køkkener ved udgangen af 2015 Mindst 20 % af landbrugs arealet er økologisk ved udgangen af 2025
I Allerød kommune er der 2.200 ha landbrugsjord, og 16 pct. af jorden er dyrket økologisk, mens der kun er 80 ha landbrugsjord inden for kommunegrænsen i Albertslund, som alle er omlagt til økologi. Økologi-festival vender tilbage
FESTIVAL: Den 25. oktober afholdes ’Mere Liv i Haven-festival’ for andet år. Den landsdækkende festival besøger hvert år en ny by, og i år er festivalen nået til Fredericia. Bag festivalen står Landsforeningen Praktisk Økologi, der ønsker at samle danskere om bæredygtig husholdning og økologisk havedyrkning.
I Ballerup Kommune er der 496 ha landbrugsjord, som alle er i komøkologisk.
I Herning Kommune er det økologisk dyrkede areal vokset med 1.096 ha siden 2008. Alligevel udgør økologien kun 12 pct. af det samlede landbrugsareal. Udfordringerne er endnu større i Kolding Kommune, hvor kun syv pct. af kommunens godt 39.000 ha store landbrugsareal er omlagt til økologi.
Den negative udvikling bunder blandt andet i vigende skatteindtægter og store udgifter til den kommunale udligning. Alene på 2015-budkr., oplyser Niels Erik von Freiesleben.
- Det er voldsomt for en lille kommune som Allerød, og det betyder, at mange af de besparelser, som køkkenerne har fundet ved at reducere madspildet, drukner i nye besparelser. Det gør det vanskeligt at opnå de ønskede økologi-procenter, siger han.
Økologien er på vej En anden årsag til den lave økolo-
med tre nabokommuner, som i fællesskab driver centralkøkkenet ’Mad til Hver dag’. Det ligger i Hillerød og producerer hovedparten af maden til de kommunale plejecentre. Ældremaden udgør 44 pct. af Allerøds samlede fødevareindkøb, og det vejer derfor tungt i den samlede opgørelse, at økologiprocenten i centralkøkkenet sidste år lå på et rundt nul. Et projekt med omlægningskonsulent Birte Brorson i spidsen arbejder nu på at omlægge centralkøkkenet. Hun ærgrer sig over, at den massive sparerunde har drejet politikernes fokus væk fra økologien, men hæfter sig ved, at omlægningen ikke er gået helt i stå, og det er ambitionen, at Mad til Hver dag skal op på 30 pct. inden nytår. Det vil bringe den samlede øko-procent op på 32. Til sammenligning er økologiprocenten i kommunens daginstitutioner på 86 pct.
Vi får besøg af biolog Walter Witte fra Harzen, som er ekspert i kompostering og jordbundsfrugtbarhed. Han har forsket og beskæftiget sig med kompost hele sit liv, har udgivet en bog og udviklet metoden mikrobiel carbonisering – en komposteringsmetode, hvormed man kan fremstille humus af særledes god kvalitet. Der vil være oversættelse fra tysk.
Torsdag den 30. oktober:
Kompost Road-Show. Walter Witte og Martin Beck er på tur i Jylland med 3 stoppesteder, hvor man kan støde til og høre om komposteringen de pågældende steder. Det er gratis at være med.
Walter Witte rådgiver landmænd omkring håndtering af organisk materiale, og hvordan man komposterer i praksis, har revolutioneret dyrkningsmetoder og hævet udbytterne betydeligt de pågældende steder.
1. stop: 8.00-9.30: hos Kurt Jessen, Eliselund, Skovbøllingvej 20, 6100 Haderslev Kompostering af dybstrøelse og pløjefri, biodynamisk dyrkning
2. stop: 11.00-12.30: Mads Helms, Sommerbjerg, Isenbjergvej 17, 7361 Ejstrupholm Malkekøer i kompoststald
3. stop: 16.00-17.30: Ny Vraa Bioenergi, Gl. Vraavej 31, 9382 Tylstrup
Fredag den 31. oktober:
Foredrag af Walter Witte om kompostering, mikrobiel carbonisering og opbygning af jordbundsfrugtbarhed.
Sted: Stensbæk - Den Holistiske Højskole, Stensbækvej 29, 6510 Gram.
08.30: Kaffe og en bolle vil være klar
09.00: Mikrobiel carbonisering teori og grundkursus i kompostering v/ Walter Witte
12.00: Frokost
13.00: Mulighederne og foreløbige erfaringer omkring varmevinding via kompostvarmeanlæg v/ Bent Thestrup Nielsen, energirådgiver
14.00: Opbygning af jordbundsfrugtbarhed i praksis v/ Walter Witte
15.00: Kaffe
15.30: Foredrag fortsat, spørgsmål
17.00: Afslutning
Tilmelding nødvendig – helst på mail - senest den 24. oktober til Martin Beck, mab@okologi.dk, tlf. 2342 4980. Begrænset til 50 deltagere. Det er gratis at deltage.
Den danske fortolkning af EU’s regler for økologisk biavl er blevet lempet, og det godkendte areal er dermed mere end fordoblet fra 2.000 ha til 5.000 ha
Det er nu muligt at opstille bistader til økologisk biavl i områder, hvor der udover økologisk landbrug også er enkelte konventionelt dyrkede arealer uden for omdrift. Ændringen trådte i kraft sidste fredag samtidig med, at interessenter var samlet til Danmarks Biavlerforenings konference om økologisk biavl.
- Reelt er udvidelsen blot en dråbe i havet og en rent kosmetisk ændring, som ikke vil medføre nogen væsentlig økologisk honningproduktion i Danmark, sagde biavlernes formand, Knud Graaskov på konferencen i en kommentar til udvidelsen af de godkendte arealer til økologisk biavl fra 2.000 hektar til 5.000 hektar.
Ny praksis
Det er Aarhus Universitet, der har udpeget de nye arealer, og på konferencen kom det frem, at der potenområder
- Vi fandt i alt næsten 7.500 ha, der lever op til den nye fortolkning af reglerne. De arealer, ligger primært i kystnære områder og især på småøerne, fortalte Per Kryger fra Aarhus Universitet, Flakkebjerg, på konferencen.
Per Kryger forsker i bier og har været med til at skrive rapporterne, der ligger bag udpegningen af egnede områder.
Han tilføjede, at der derudover er 805 ha, som overholder reglerne, men hvor der er for lidt føde til bierne, samt yderligere 56 ha, som overholder reglerne, men hvor arealet ikke er tilgængeligt.
Det er passussen ’enkelte konventionelt dyrkede arealer uden for omdrift’, der har medvirket til den markante udvidelse af de egnede arealer.
- Anholt er ét af de steder, hvor økologisk biavl ikke var muligt. Ørkenen er fredet, så dér må der ikke opstilles bistader. På resten af øen var der én mark, som blev drevet konventionelt; men det viste sig, at marken blev brugt til hestefold og
ikke var i omdrift. Derfor er der nu mulighed for at have økologiske bier på Anholt, fortalte Per Kryger.
Tro og love Ud over de kortlagte arealer vil der
områder for økologisk biavl. Hvis mindre ikke-økologiske landbrugsarealer dyrkes uden brug af pesticider eller bejdset udsæd, og biavleren kan dokumentere dette gennem en tro- og loveerklæring fra jordens ejer, vil NaturErhvervstyrelsen i fremtiden godkende området til økologisk biavl.
ca. 2.600 økologiske landbrug i Danmark. I stedet for at begrænse muligheden for økologisk biavl til få tusinde ha, bør vi tage udgangspunkt i disse bedrifter. Det er dér, vi kanden til bierne. Men måske er det for vidt at gå at sige, at hvis bedriften er økologisk, så er den også godkendt til økologisk biavl, sagde Knud Graaskov.
Landbrug & Fødevarers repræsentant på konferencen, seniorkonsulent Lars Holdensen, var enig med Danmarks Biavlerforening i, at initia-
tivet fra NaturErhvervstyrelsen var et skridt på vejen men ikke nok. Fra Økologisk Landsforening deltog fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed. Hun svarede: - For Økologisk Landsforening er det ikke et spørgsmål om, om arealet er stort nok. Vi arbejder for, at hele Danmark skal være økologisk. Og så er 5.000 ha jo langt fra nok; men i virkeligheden er det jo ikke vigtigt, hvor stort et areal, der er godkendt. Det afgørende er, hvor meget honning man kan lave på de godkendte arealer.
At den danske honning er trængt på markedet, er ikke et godt argument for at ændre reglerne for ø-mærket
ske produktion, sagde Lars Holdensen.
Er det fordi de danske økologiregler er strammere end i resten af EU, at den danske honning bliver fortrængt fra hylderne i dagligvarebutikkerne? Ja, siger Danmarks Biavlerforening, DB, og Landbrug & Fødevarer, Økologisektionen, L&F, som sammen har lanceret en plan, der skal sikre mere produktion af økologisk honning i Danmark.
Planen blev i fredags præsenteret på en konference om økologisk biavl, som Danmarks Biavlerforening havde arrangeret.
- Forslaget er en alternativ fortolkning af reglerne, så man stadig opnår kvalitetsprodukter, sagde seniorkonsulent Lars Holdensen, fra Landbrug & Fødevarer, da han præsenterede planen på konferencen. Han understregede, at økologiens troværdighed er helt central.
- Vi ønsker ikke svenske tilstande på økologiområdet. Men vi efterlyser harmoniserede regler, der giver tilnærmelsesvis ens praksis, og som lægger sig tæt på den øvrige økologi-
Ifølge forslaget fra DB og L&F skal det fortsat være gældende, at økologiske dyr skal have økologisk foder. Afstandskravene ser de to foreninger til gengæld gerne ændret. Afstandskravet foreskriver, at der i en radius på tre km rundt om bigården overvejende skal være økologisk landbrug eller natur, ligesom der ikke må være haver, konventionelt landbrug, byer, motorveje eller forurenende industri inden for tre km-zonen.
- Denne regel bør harmoniseres, så vi ikke har så forskellige regler inden for EU. Det synes vi, man skal kigge på, ligesom man også bør fjerne bestemmelsen om, at bistaderne skal være fremstillet af naturmaterialer, sagde Lars Holdensen.
Spænder ben Økologisk Landsforening er enig et stykke hen ad vejen:
- Vi vil gerne være med til at se på, om det er mere hensigtsmæssigt, at man lægger lidt mindre vægt på, hvor bierne har søgt nektar, fordi bierne er så fundamentalt vigtige for naturen og landbruget, sagde fagpo-
litisk chefkonsulent Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening, ØL. Hun fortsatte:
- Men I har spændt ben for jer selv, fordi I har argumenteret ud fra, at den danske honning er trængt på markedet. Man kan ikke ændre øko-ligt, at jeres honning ikke sælger så godt som den økologiske honning fra lande uden for EU. Heller ikke selvom I synes, at selv den konventionelle danske honning er bedre end den importerede økologiske.
Hun rådede i stedet biavlerne til, at de fremover lægger vægt på, hvad de mener, er rimeligt at kræve i forhold til fourageringsareal. Og til at argumentere ud fra de fordele for samfundet og bierne, der er, når man fremmer produktionen af økologisk honning.
ØL er også indstillet på at se på justeringer af den danske praksis med afsæt i viden om biernes trækadfærd ved at se nærmere på, om der kan stilles eksplicitte krav til fødegrundlag, som berettiger en ny praksis.
- Det bør overvejes, om vi kan lægge knap så ensidig vægt på, at
bierne kun har søgt på økologiske eller naturarealer, fordi vi kan kommunikere, at forbrugere af økologisk honning er med til at bakke op om, at bedrifterne har indrettet en driftsform, der tilgodeser bierne, sagde Sybille Kyed. Hun præsenterede et label, som biavlere, der ikke kan få det røde Ø-mærke, men som har haft bistaderne stående på økologiske landbrug, i stedet kan benytte.
Kvalitetskrav På konferencen blev der sat spørgsmålstegn ved, om en harmonisering af reglerne vil ændre på danskernes indkøbsvaner. Det er jo ikke økologisk honning fra hverken Sverige eller Tyskland, der sælger bedre end den danske honning i de danske butikker.
Der blev fremsat ønske om, at økologireglerne også kommer til at omfatte kvaliteten af honningen. For eksempel gennem forbud mod varmebehandling, som dræber en-
europæiske lande varmebehandles honningen ikke; men dette er ikke tilfældet med den økologiske honning fra ikke-EU-lande. Hvilket angiveligt
er en væsentlig kvalitetsforskel, som forbrugerne ikke kender, når de beslutter sig for at købe 450 g økologisk, oversøisk honning, som er fem kroner billigere end den konventionelle danske honning.
- Dansk honning er renere og har en bedre kvalitet end importeret, økologisk honning fra ikke-EU-lande. Sådan, som det er i dag, snyder vi forbrugerne. De tror, de køber noget, der er godt; men sådan forholder det sig ikke, sagde Erik Frydenlund fra Foreningen for biodynamiske jordbrug.
Sybille Kyed kommenterede: - Der er måske behov for at se på, om de aftaler, EU har med ikke-EUlande, er i overensstemmelse med de krav, vi stiller til økologisk honning produceret i EU. EU’s regler siger, at økologiske produkter skal behandles skånsomt; men det er ikke udfoldet. Vi kunne godt stille krav om, at økologisk honning ikke må være varmebehandlet. I så fald skal det ændres i hele EU, hvis man skal sikre, at alt Ø-mærket honning i de danske butikker ikke er varmebehandlet.
Sanne Rubinke har siden foråret 2012 været daglig leder af Den Økologiske Have i Odder. Her er der med mange frivillige og medarbejdere i forskellige former for løntilskudsjob brug for hendes årelange erfaringer med sociale udviklingsprojekter
PORTRÆT
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
På en mark i Den Økologiske Have i Odder går en udtjent jerseyko sammen med to tyrekalve. De vil vældig gerne klappes, og de vil vældig gerne tygge lidt på både tøj og kamera; men man kan jo også bare lade være med at gå ind på marken til dem; men Sanne Rubinke, der er daglig leder af haven, viser rundt og skal fotograferes sammen med kalvene. Jerseykoen er på aftægt i haven, inden hun skal slagtes, og kalvene er blevet reddet fra en tidlig død. På marken ved siden af ligger to grise og driver den af. Her er der på grund af muligheden for MRSA-smitte til gengæld ikke adgang for publikum.
- Der er blandt andet Yorkshire og Duroc i grisene. Derfor er de mørke. Det gør dem bedre i stand til at tåle solen, for grise kan jo ikke svede, siger Sanne Rubinke, da vi på turen rundt i haven er nået til grisemarken. Så tilføjer hun:
- Ja, det er jo alt sammen noget, jeg har fået fortalt, for jeg ved jo i virkeligheden ikke rigtig noget om hverken økologisk planteavl eller dyrehold. Ja, hvad laver jeg egentlig her?
Sandheden er, at Sanne Rubinke faktisk laver en hel del. Hun er lønnet daglig leder i haven på halv tid; men det betyder bare, at hun resten af tiden arbejder frivilligt i Den Økologiske Have – lige som et halvt hundrede andre mennesker fra Odder og omegn gør.
Iværksætter
- Man kan vel sige, at jeg er en socialøkonomisk iværksætter, og jobbet som leder af haven har jeg faktisk aldrig søgt.
Sanne Rubinke brugte haven rekreativt i mange år, og da haven i 2011 kom i økonomiske vanskeligheder gik hun i aktion for at redde den.
- Jeg startede med at tage sagen op i byrådet. Her har jeg været medlem siden 1999; men der var ikke et -
ge sig det økonomiske ansvar for havens videreførelse, fortæller Sanne Rubinke og fortsætter:
- Men jeg var heldigvis ikke den eneste, der helst ikke så haven nedlagt og udstykket til parcelhusgrunde.
Helge Kjær Sørensen, økologisk landmand på Holtgaard syd for Odder, var én af Sanne Rubinkes meningsfæller.
om at rekonstruere haven økono-
vi dannet en forening og lånt penge i Merkurbank, så vi kunne købe haven, siger Sanne Rubinke; men hun kan ikke lade være med at tilføje:
- Vi købte haven; men har vi reddet den?
Tæret på reserven
Sanne Rubinke ser frem til, at der i nærmeste fremtid bliver vedtaget en strategi for havens udvikling, for siden rekonstruktionen er arbejdet med at bevare haven foregået med afsæt i det, der var.
ken retning haven skal udvikle sig. I dag er haven et fantastisk sted, hvor folk kan få gode oplevelser og viden om økologi med sig hjem. Ud over at tage entré fra havens gæster, sælger vi også planter, en lille smule af vores afgrøder i caféen og sidst men ikke mindst, kan man leje vores store drivhus til fester. Det hele drives stort set af frivillig arbejdskraft, da der ud over mig kun er tilknyttet en freelance-gartner på halv tid, en gartnerelev på halv tid og en pedel,
siger Sanne Rubinke, der blev daglig leder af haven, fordi der var brug for en person med hendes kompetencer inden for økonomi og udvikling af frivillige organisationer.
- Jeg havde givet mig selv fri fra arbejde, lige inden vi begyndte at arbejde for at bevare Den Økologiske Have. Og så en dag spurgte bestyrelsen mig, om jeg kunne tænke mig jobbet som daglig leder. Tanken havde ikke strejfet mig inden; men jeg endte jo med at sige ja.
Sanne Rubinke lægger ikke skjul på, at støtten fra hendes mand i denne forbindelse har været vigtig.
- Jeg har jo tidligere tjent gode penge til familien; men nu bidrager jeg ikke ret meget mere. I begyndelsen havde vi en opsparing, vi kunne tære på; men det er ved at være slut.
- Måske er det på sigt heller ikke én som mig, der skal være daglig leder af haven. Det ved vi mere om,
sig også socialøkonomisk iværksætter.
når strategien er vedtaget, siger Sanne Rubinke.
Socialist helt ind til benet Sanne Rubinke er også kandidat til gange været medlem af Folketinget som vikar for partikollegaer, hvilket har givet mad på bordet i familien. Efter nytår er der igen bud efter Sanne Rubinke; men hendes store drøm er, at hun selv en dag opnår direkte valg til Folketinget.
- Jeg er ret vild med Folketingsarbejdet, og for hver gang, jeg har været vikar, er det blevet nemmere og nemmere at gå til for mig, siger Sanne Rubinke.
Det er arbejdet med at skabe helhedsløsninger baseret på langsigtede overvejelser og grundige forhandlinger, der især trækker i Sanne Rubinke.
- Politikerne på Christiansborg skal tænke langsigtet; men det samme gælder for det enkelte menneske, som ikke bør træffe beslutninger, der tager udgangspunkt i, hvad der her og nu er bedst for én selv. I stedet bør vi tænke langsigtet og være bevidste om, at vi som forbrugere faktisk har ret stor magt, hvis vi -
delse, siger Sanne Rubinke.
Men Sanne Rubinke er også drevet af personlig indignation.
- Jeg er socialist helt ind til benet, og det er jeg i alt, jeg foretager mig. Politik er hjerteblod for mig. Og
man gennem politisk arbejde kan skabe enighed på tværs af alle forskellighederne.
gøre
NATURPLEJE: ’Smag på Landskabet’ er en ny forening, der arbejder for at fremme naturpleje og produktion af kød fra naturarealer. Den landsdækkende forening er dannet af landmænd, gårdbutiksejere, slagtere og restauratører. Visionen skal lykkes ved at organisere afsætningen, så landmænd og slagtere nemt kan gøre naturkødet tilgængeligt og dermed få glæde af en fælles markedsføringsindsats fra foreningens side.
Brosbøl vil forbyde sprøjtegift i dyrebar natur
FORBUD: Miljøminister Kirsten Brosbøl vil gøre det forbudt at sprøjte og gøde Danmarks mest sårbare naturområder. Det skal give bedre vilkår for en del af landets mest værdifulde natur og sjældne dyr og planter.
I dag er det tilladt at sprede gylle og gift på dele af landets sårbare naturområder kendt som §3-natur. Disse områder omfatter blandt andet ferske enge og strandenge, der danner ramme om sjældne og truede arter som orkideer, sommerfugle, padder og vadefugle.
LANDBRUG: Syddansk Økologi skaber et fortsat tættere samarbejde med de økologiske landmænd i Sønderjylland. Senest er der er etableret en brugergruppe bag Syddansk Økologi, som skal være sparringspartner til rådgivningen og dens udvikling. Gruppens medlemmer består af syv producenter udpeget af Økologi.
KONKURRENCE: Miljøminister Kirsten Brosbøl ønsker at skabe mere opmærksomhed om den danske natur og opfordrer derfor danskerne til at udveksle deres bedste natursteder med hinanden. Delingerne skal ske via Facebook eller på Instagram, hvor man oploader et billede med hashtaget #voresnatur. Til november vil miljøministeren kåre det bedste billede, der vinder en guidet tur i Bison-skoven på Bornholm.
AF CANDELA VARGAS
KANDIDAT-STUDERENDE FRA KU SCIENCE
I de seneste år er en grøn ånd vokset frem inden for byerne rundt om i verden. Borgerne får bevidsthed om ’food sovereignty’ og opdager glæden ved havebrug. Mange gode ekhustage, parker og baghaver.
Konferencen ’Eat your city’, afholdt af Miljøpunkt Amager i september i år, var en god mulighed for mange af disse projekter til at indsamle, inspirere hinanden og fremme netværksdannelse.
Konferencen sluttede med en imponerende ”høstfest”, organiseret af Share Copenhagen og foreningen By Høst, hvor mere end 2000 mennesker sad omkring et 800 m langt bord for at spise produkter fra byens vildt voksende planter, fra byhaver og fra lokale økologiske landmænd. Denne type initiativer giver folk håb om, at det også er muligt at fodre byen indefra, i hvert fald til en vis grad. Selv i byens haver som Byhaven2200, hvor fokus er på miljømæssig og social etablering, er mængden af urter og grønsager, der er høstet i de gode sæsoner, store nok til at forsyne mange naboer og havebrugere med aromatiske urter som timian, salvie, mynte, Annis issop og så videre, hele året rundt. Lige nu er byens fødevareproduktion bare symbolsk, men den tilgængelige plads til havedyrkning er ganske betydelig og jordareal i betragtning. Det er måske ikke nok til at fodre en tætbefolket by, men det ville helt sikkert kunne mærkes i afsætningsleddet.
Vigtige overvejelser, man bør tænke over i forbindelsen med taghaver og bæredydighed, er, hvor jorden og næringsstoffer kommer fra. Spørgsmålet man bør stille sig selv er: ’Hvad er mest bæredygtigt? At forsyne byer med fødevarer fra konventionelt udenbys landbrug eller at dyrke fødevarer inde i byerne i tilført jord og næring på et tag eller i potter uden jordforbindelse?’
Den manglende jordforbindelse til dybe jordlag begrænser næringsstofoptagelsen. For at undgå tilførsel af næringsstoffer i store mængder fra et andet sted, er det vigtigt at arbejde med recirkulering og gøre en stor indsats for at reducere tab af næringsstoffer, f.eks ved at holde jorden dækket med plantemateriale hele tiden.
Trods betænkeligheder er der mange fordele ved bylandbrug: Renere luft, et fredeligt bylandskab at se på og den fællesskabsfølelse, der bliver opbygget. Disse og andre sociale og miljømæssige fordele taler stærkt for denne grønne tendens. Læs mere her:
http://www.sharingcopenhagen.dk/dansk/kalender/begivenheder/koebenhavns-hoestfest-2014/
http://www.kobenhavnergron.dk/place/ostergro/
Årsagen til det lave forbrug af medicin i økologisk produktion er formentlig en kombination af udeliv, mere plads, senere fravænning og restriktive regler for medicinering.
Økologiske svineproducenters forbrug af antibiotika ligger konstant lavt. Samlet set får en økologisk gris kun en tiendedel af den antibiotika, som et konventionelt svin behandles med
ANTIBIOTIKA
AF KAREN MUNK NIELSEN
En helt frisk opgørelse af medicinforbruget i svineproduktionen dokumenterer endnu engang, at man sagtens kan producere svin uden at fylde dem med penicillin og andre antibiotika. Fødevarestyrelsen har for fødevareminister Dan Jørgensen opgjort økologernes forbrug af antibiotika i 2013, og resultatet er fuldstændigt på linje med en tilsvarende opgørelse fra 2011, nemlig at konventionelle svin i gennemsnit får ti gange så meget antibiotika som økologiske. Behandlingsindekset i de økologiske besætninger er 0,48. I de konventionelle er det 5,08, viser Fødevarestyrelsens tal.
Fravænnede ligger lavt
En del økologiske svineproducenter oplever måske, de har problemer med fravænningsdiarré, men det er vand ved siden af de problemer, konventionelle står med – i hvert fald hvis man tager medicinforbruget som udtryk for problemets omfang. I konventionelle besætninger behandles fravænnede grise 20 gange mere end økologiske. Her kan det spille
Det økologiske antibiotika-forbrug er lavt i alle dele af produktionen.
Doser pr. 100 grisedage*
0 2 4 6 8 10 Øko Konv
Søer,smågriseFravænnede Slagtesvin
Antibiotikaforbruget opgøres i doser pr. 100 dyredage. Den samlede mængde medicin brugt i en besætning omregnes til standarddoser til den pågældende dyregruppe og divideres med antal grise i dyregruppen og dage, de er i besætningen – de såkaldte dyredage.
Eksempel: Behandlingsindekset er 10. Det betyder, at der er brugt ti doser antibiotika pr. 100 dyr pr. dag. Det svarer til, at hver 10. gris kan behandles dagligt.
uger gamle ved fravænning, mens økologiske grise er mindst syv uger. Måden, medicinen anvendes på, kan også spille ind. Flokmedicinering er for e ksempel udbredt i konventionel svineproduktion, mens kun syge dyr må behandles i økologiske besætninger og kun efter diagnosticering af dyrlæge.
Holland bruger mere De danske økologers antibiotikaforbrug ligger ikke kun lavt sammenlignet med konventionelle besætninger. Det er også lavere end for eksempel økologiske besætningers forbrug i Holland.
Omregnet til dansk indeks er forbruget 1,45 i soholdet og 0,66 i slagtesvineholdet. Hvor danske økologers forbrug ligger 90 pct. under konventionelt forbrug, er det hollandske kun 70 pct. lavere.
Usikre svinetal
Fødevareminister Dan Jørgensen fremlagde tallene for antibiotikaforbruget som svar på et spørgsmål fra Enhedslistens Per Clausen.hold. Bl.a. er opgørelsen af økologiske svin usikker, fordi økologer ikke har pligt til at lade sig registrere som økologer i det Centrale HusdyrbrugsRegister CHR, der er basis for VetStats registrering af medicinforbruget. Opgørelsen tager heller ikke højde for, at økologer jævnligt destruerer ubrugt medicin, fordi pakningerne er for store. Det er den udleverede/ solgte medicin, der registreres i VetStat, ikke den faktisk forbrugte.
MRSA hos økosvin
GRÆS: De første prøver af fjerde slæt økologisk kløvergræs viser
slæt sidste år.
541 MJ/kg ts i NorFor og 1,30 kg ts/FE efter det gamle system.
ØKOLOGISTØTTE: Tilskudsord-
hidtidige 140 kg total-N, skriver
positive prøver fordelte sig på
iøvrigt meget tamme dyr.
‘Zoonoses and Public Health’ 2013
ter, der satser på og lever af at have
viditet og fødsel.
økologiske
der er temadag om mælkekva-
Kilde: Epidemiologische Studie zur Entwicklung von MRSA in ökologisch wirtschaftenden Schweinebetrieben
Gratis web-kursus og webinar:
I perioden 20. oktober 2014 til 13. marts 2015 kan du logge ind på et gratis web-kursus om økologisk biogas. Kurset starter den 28. 10. kl. 11 med et WEBINAR, som varer ca. 1 time. Webinaret giver en introduktion til økologisk biogas, til projektet SUSTAINGAS, men også til hvordan man bruger kurset og on-line-platformen til at stille spørgsmål til oplæggene, deltage i forum og selv-teste dit udbytte af kurset.
Efterfølgende bestemmer du selv, hvornår du vil følge kurset, og hvor hurtigt du vil gå frem, og hvor langt du vil gå.
For at deltage skal du være tilmeldt her: http://www.renac.de/en/current-projects/sustaingas/registration/registration-danish.html
praktiske fordel, at det er lettere at
gelse af fem puljede prøver, der hver Fang 25 grise
ver.
kmn@okologi.dk
Det grundlæggende om biogasproduktion
Hvad er ØKOLOGISK biogas?
Effekten af økologisk biogas på landbrug og miljø Økonomisk levedygtighed og projektudvikling
Praktiske overvejelser
Best practice eksempler
Michael Tersbøl, mit@okologi.dk mobil: 51532711 www.sustaingas.eu
Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union
Basisnotering (70,0-93,9) uge 41 9,40 kr.
Friland A/S giver i uge 42 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 42: 7,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 4-6 uge) 2,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 41: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 747,08 kr. (-12,78). Kg-regulering: 12-25 kg: 11,91 kr. 25-30 kg: 12,70 kr. 30-40 kg: 12,82 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 42: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 3,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 1,50 kr./kg. Køer: 2,75 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.
Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.952 kr. Kg-reg.: 13 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
Selvom der ifølge årets første sprøjtegiftanalyse ikke er fundet spor af prosulfocarb blandt nyhøstede, økologiske æbler, så får nyheden ikke landets økologer til at juble. Flere har allerede truffet deres forholdsregler som resultat af Boxer-frygten
SPRØJTEGIFT AF NILS WÜRTZENFELD
De har været ventet med spænding og nervøsitet - de første indikationer på, om dette års æblehøst ville ende ligesom sidste år, hvor økologiske såvel som konventionelle æbler blev forurenet med sprøjtegiften prosulfocarb fra ukrudtsmidlet Boxer. Imidlertid tegner de allerførste tests, foretaget af Gasa Nord Grønt, dog positive.
- Vi har netop fået de første resultater, og de viser, at der ingen sprøjterester er fundet overhovedet, så det er selvfølgelig en god nyhed, fortæller Svend Jensen, kvalitetschef hos Gasa Nord Grønt.
Testen er foretaget 23. september i år i æbler høstet et par dage tidligere ved Vejle, på Sydfyn og Lilleø ved Lolland.
Men de positive resultater er dog langt fra nok til at skabe glæde hos de økologiske æbleavlere.
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
- Indtil videre har vi sådan set for sprøjterester ligger hele tiden i baghovedet, og det vil den blive ved med. Hver gang vi har set en land-
mand sprøjte i nærområdet, har vi tænkt: Hvad sprøjtes der med? Kan det overhovedet svare sig for os i år?
Og hvor meget af vores høst kan vi sælge? fortæller Bjarne Straarup, der sammen med sin kone driver Hellas Frugt, der er Danmarks ældste økologiske frugtplantage.
Og bekymringerne har haft konsekvenser for familien og for årets æblehøst.
- I år har vi ikke ansat lønarbejdere, da vi ikke har turdet bruge penge, som vi ikke føler os sikre på at tjene ind igen, Derfor har vi selv stået for al plukningen, hvilket har forsinket årets høst. Vi har heller ikke plantet nye æbletræer i år, da vi ikke føler os sikre på fremtiden, forklarer Bjarne Straarup, der også mærker en usikkerhed blandt sine kolleger.
sen i, til der forhåbentlig kommer styr på tingene. Vi føler, at vi bliver nødt til at være på forkant, hvilket selvfølgelig er trist, men vi kan mærke en mistillid i hele branchen. Der er ikke den samme positive ånd i øjeblikket, men det er klart, for folk vil gerne værne om deres værdier, forklarer Bjarne Straarup.
Intet er sikkert endnu Selvom de første prosulfocarb-test foretaget af Gasa Nord Grønt har vist sig at være en forbedring i forhold til sidste år på samme tid, så er nyheden ikke noget, der får de økologiske avlere til at juble.
- Der har været fundet giftrester på æbler de sidste syv år, så det skulle undre mig meget, hvis de ikke første test er positiv, så er fremtiden stadig usikker for os, og det føles ikke godt, lyder det fra Poul Rytter, der i august blev kompenseret af Landbrug og Fødevarer, fordi der sidste år blev fundet prosulfocarb i hans æbler.
Også hos Gasa Nord Grønt fremhæver man forbeholdene ved den første gift-test.
- Landmændene er blevet opfordret til at vente så længe med sprøjtningen, som de kunne, og har de fulgt det råd, så betyder det også, at vi har foretaget den første test, før der for alvor er risiko for spredning af prosulfocarb. Derfor vil vi fortsat foretage et par test de kommende uger, og så må vi se, om resultaterne ændrer sig. Derfor bør man heller ikke konkludere noget entydigt end-
nu, understreger Svend Jensen, der ikke tør pege på, hvad der ligger til grund for de giftfri test.
- Det er endnu ikke til at sige, om de kampanger og handleplaner, som landmændene er blevet introduceret til, har båret frugt, men vi kan i hvert fald se, at udviklingen er en anden end sidste år, hvor vi i en tilsvarende test på dette tidspunkt fandt giftrester, forklarer Svend Jensen. Poul Rytter tror dog langt fra på, at de målrettede kampagner har haft -
mændenes brug af Boxer. Han peger endda på, at en sådan antagelse er ekstra problematisk for udsigterne til en permanent løsning.
- For mig er det værste, der kunne ske, faktisk, hvis resultaterne viser sig at være en smule bedre end sidste år, og at man derfor antager, at det må skyldes kampagnerne og handleplanerne, for på den måde kommer vi aldrig til bunds i problematikken. Så stiller man sig tilfreds med en halv løsning, men det hjælper ikke mig og mine kolleger. Jeg er i hvert fald ikke tilfreds, før der lovmæssigt bliver sat ind over for brugen af Boxer, fastslår Poul Rytter.
Selvom der over hele landet bliver kontrollere for giftrester i både konventionel og økologisk frugt og grønt, så er kontrollen ikke en garanti for hverken forbrugere eller producenter
SPRØJTEGIFT
Først når alle sæsonens æbler er plukket og ligger spiseklar på hylder, i kasser og kurve i landets detailhandler, kan vi få en status på, om de økologiske avlere igen i år er blevet ramt af landbrugets sprøjtegifte.
Det er dog langt fra sikkert, at de forskellige analyser, der bliver foretaget med frugt og grønt fra hele landet, kan forhindre, at prosulfocarb fortsat
Det skyldes forskellige og uklare regler på området.
Hos Gasa Nord Grønt, der som de første i år var ude med et foreløbigt testresultat af årets æblehøst,søgelser af prosulfocarb-rester i økologiske æbler. Dog tester man ikke andre fødevarer end æbler, ligesom man heller ikke tester konventionelt frugt og grønt. Det gør det svært at sikre forbrugerne mod giftrester i varerne.
EU sænkede 1. juni i år grænseværdien for prosulfocarb til detektionsniveauet. Dette betyder, at alle afgrøder skal kasseres, hvis man
Hos Fødevarestyrelsen kontrollerer man også for pesticidrester i fødevarer - deriblandt prosulfocarb. I 2012 blev der eksempelvis foretaget stikprøvekontrol blandt 1559 frugtog grøntfødevarer for rester af pesticider - konventionelle såvel som økologiske og udenlandske såvel som danske. Dog blev kun 112 af disse kontroller foretaget blandt økologiske varer. Fødevarestyrelsen oplyser i øvrigt, at man i år, på baggrund af
Pesticidregn
Århus Universitet måler hvert år forhøjet nedfald af prosulfocarb i efterårsmånederne.
Boxer-sagen, har øget antallet af økologiske æbleprøver. Et forøget antal æble-test er dog ikke ensbetydende med et ligeledes stigende antal test for prosulfocarb i andre fødevarer, og dermed er der stadig en risiko for, at det omdiskuterede giftstof kan haveducenters, myndigheders og forbrugeres kendskab.
Kun fokus på æbler
Hos landets to største detailhandelsvirksomheder, Coop og Dansk Supermarked, bliver frugt og grønt også kontrolleret for giftrester, men samtidig hviler en stor del af ansvaret for kontrollen dog på andre end de to detailkæder selv.
Hos Dansk Supermarked er det op til koncernens egne producenter at teste deres varer for giftrester.
Dansk Supermarked kan efterfølgende forlange at få dokumentation for disse analyser, ligesom man også selv foretager stikprøver i sit frugt og grønt-sortiment. Hos konkurrenten Coop ligger ansvaret for test af giftrester hos virksomhedens leverandører, men man regner ligeledes selv med at udtage godt 900 prøver frugt og grønt til analyse i år.
Begge virksomheder undersøger både økologiske og konventionelle varer samt danske såvel som udenlandske, og hos begge koncerner lyder det, at den største fokus ligger på de mest risikable varer, hvilket indebærer varer, der tidligere har vist sig problemer med. Dermed har man ekstra fokus på test af æbler i forbindelsen med de seneste 11 måneders Boxer-skriverier. Dog tegner der sig det samme billede her, at heller ikke Dansk Supermarked eller Coop går målrettet på jagt efter prosulfocarb i anden frugt og grønt - kun blandt æbler, og dermed vil der fortsat ikke være et øget fokus på om eksempelvis pærer, kål eller salat også er blevet forurenet med landbrugets sprøjtegifte.
Til dig, som ejer en mindre, økologisk ejendom, tilbyder Økologisk Landsforening et gratis kursus
Det er ofte overskud og kræfter til at sætte ting i gang, der kan bringe økologien fremad. Der skal blot sættes struktur og strategi ind på bedriften for at udnytte ressourcerne optimalt, og det er bl.a. noget af det, som kurset kan tilbyde hjælp til ved at tage udgangspunkt i din bedrift.
Et af målene for kurset er bl.a. at generere ideer til, hvordan du samarbejder om og koordinerer din produktion og afsætning af økologiske varer for at optimere økonomien – måske har du allerede ideerne og mangler blot hjælp til at komme i gang og afprøve dem?
På kurset vil du indgå i et netværk med kolleger om faglig udvikling af og sparring på din og deres bedrifter samt om målet om at øge kontakten til og samspil med omgivelser og forbrugere.
Kurset afholdes som et efterårsforløb (en fast ugedag) i ugerne 44, 45, 46, 47 og 49 med emnerne:
1. Inspirationsmøde med fokus på økonomi – uge 44
Tirsdag d. 28. oktober kl.17-21 i Holbæk området
Onsdag d. 29. oktober kl.17-21 på Grantoftegaard, Ballerup
Torsdag d. 30. oktober kl. 17-21 i Højbyhus, Odense
2. Strategi i forhold til den valgte produktion – uge 45
Tirsdag d. 4. november kl.17-21 i Holbæk området
Onsdag d. 5. november kl.17-21 på Grantoftegaard, Ballerup
Torsdag d. 6. november kl. 17-21 i Højbyhus, Odense
3. Økonomisk optimering på bedrift niveau – uge 46
Tirsdag d. 11. november kl.17-21 i Holbæk området
Onsdag d. 12. november kl.17-21 på Grantoftegaard, Ballerup Torsdag d. 13. november kl. 17-21 i Højbyhus, Odense
4. Netværk, herunder Matrix netværksdannelse – lokalt potentiale og samarbejde – uge 47
Tirsdag d. 18. november kl.17-22 i Holbæk området
Onsdag d. 19. november kl.17-22 på Grantoftegaard, Ballerup
Torsdag d. 20. november kl. 17-22 i Højbyhus, Odense
5. Afsluttende fællesmøde: Hvor vi samler op på gruppernes arbejde, spreder motivation til at videreføre de gode ideer og får inspiration fra aktuel mentor. Vi berører også emner som hvilke muligheder, der er i LAG-midler og hvordan vi kommer videre? – uge 49 Dato og sted fastsættes efter kursisternes ønske.
JanuarDecember
Hvert efterår stiger koncentrationen af sprøjtegiften prosulfocarb i luften. Det store spørgsmål er nu, om dette gentager sig i år. Det konventionelle landbrug har frivilligt pålagt sig selv en række restriktioner, som skal forhindre en gentagelse.
Tilmelding: Louise Kragskov Kristensen på lkk@okologi.dk senest d.21. oktober.
Tilmelding foregår efter ’først til mølle’-princippet.
For yderligere oplysninger:
Projektleder og underviser Bjarne Hansen, mobil: 21 15 87 06.
Projektet ’Økonomiske økologiske strategier for mindre økologiske landbrug’ er støttet af Promilleafgiftsfonden.
Holistisk afgræsning bygger på en tankegang om vedvarende græsmarker. Pløjninger modvirker den kulstofopbyggende virkning, som driftsmetoden blandt andet vil tilgodese
PRINCIPPER OG PRAKSIS: Uanset om man kalder det holistisk afgræsning, intensiv rotationsgræsning eller noget helt tredje, er princippet, at man afgræsser marken massivt i meget kort tid – i nogle tilfælde bare en halv eller en hel dag - og derefter leder dyrene videre til et nyt areal. Det forladte areal får herefter seks til otte ugers hvile, før man vender tilbage og afgræsser det igen.
Metoden indebærer, at dyrene kun æder toppen og dermed den lettest fordøjelige del af græsset. Resten bliver i varierende grad trampet ned og bidrager til den mikrobiologipå længere sigt opbygning af humus.
Efter afgræsningen har planterne stadig en stor bladmasse, hvilket fører til hurtig genvækst og opbygning af organisk materiale både over og under jorden. Ud over den humusopbyggende effekt er der angiveligt også en bedre evne til at holde på vand og næringsstoffer i græsmarker, der afgræsses efter holistiske principper.
- Alle landmænd ved, at græsmarker, der holdes korte, har brug for masser af både gødning og vand. Samme behov er der ikke, når man lader græsset have mere længde. Store planter har stort rodnet, små planter har små rødder, forklarer konsulent Carsten Markussen, Økologisk Landsforening.
Slut med pløjning Metoden indebærer i princippet, at
man ophører med at pløje markerne og arbejder med vedvarende græs. Når græsmarkerne ikke længere omlægges, vil plantesammensætningen hen ad vejen udvikle sig alt efter forholdene i marken. Arterne konkurrerer med hinanden, og nogle breder sig på andres bekostning.
- Foryngelsen sker gennem naturlig frøsætning, fordi græsserne får lov at vokse sig ældre, siger Carsten Markussen, der for nylig deltog i en studietur til USA for at samle viden om metoden.
- Nogle af de landmænd, vi bef.eks. ekstra kløver ud tidligt forår, hvis de mente, der var brug for at supplere den naturlige foryngelse, tilføjer han.
De nødvendige slæt Man tager – igen i princippet - ikke slæt på markerne eller pudser demste i praksis dog brug for at høste foder til vinteren, og selvfølgelig kan det lade sig gøre at tage slæt på holistiske afgræsningsmarker, siger Carsten Markussen.
- Men gør man det, begynder man så at sige forfra med opbygningen af en stærk grønsvær. Vraggræs er tilsyneladende ikke noget problem. Det kan skyldes omden lange hviletid mellem afgræsningerne. Mange af de amerikanske landmænd har helt taget stålet ud af værktøjskassen, fortæller Carsten Markussen.
kmn@okologi.dk
Mange folde og hyppige foldskift er arbejdskrævennogle af opgaverne
TEKNIK: Malkekøer er krævende mht. græskvalitet, og vil man anvende holistisk afgræsning, skal køerne ofte have nyt græs. Det indebærer, at der skal hegnes et stort antal folde, at der er vandingsmuligheder alleken fra fold til fold.
Selve hegningen bør bestå af et solidt omfangshegn med fast tråd. Yderligere opdeling kan ske med polywire, plastikpæle og edderkophjul. En praktisk anordning er en såkaldt Spring Gate, der ved hjælp af et solcellebatteri og en timer kan åbne leddet mellem to folde på et givet
Søgård Andelsbrug eksperimenterer med holistisk afgræsning til malkekøer, og de først geligt positive
HOLISTISK AFGRÆSNING
AF KAREN MUNK NIELSEN
De 150 hornede jerseykøer viger -
tidspunkt. De koster omkring 2.000 kr. og er et must, hvis man skal give dagen, siger projektleder Thorkild Nissen, Økologisk Landsforening. Vanding skal også stilles praktisk - eller kar i alle folde.
Se automatisk led i funktion På internettet kan man se forskellige eksempler på Spring Gates. Prøv for eksempel at google Batt-Latch, der er en model med solceller og timer. En lille video viser, hvordan det automatiske led fungerer i praksis.
trampende landmænd og -kvinder, der traver tværs gennem deres middagsmad. De har alt for travlt med at æde kløvergræsset, som de for blot en time siden blev lukket ind på. Græsset er påfaldende langt og uplejet at se på, og det får en del kommentarer med fra de garvede mælkeproducenter, der er vant til, at afgræsningsmarker skal holdes i rimelig kort snor.
Også Marie Pedersen synes, det ser ’skrækkeligt’ ud. Hun driver Søgård Andelsbrug i Sdr. Felding sammen med kollegaen Ole Nielsen og fortalte i forrige uge om eksperimentet for ca. 30 fremmødte ved Økologisk Landsforenings arrangement om holistisk afgræsning.
Ingen forskel i mælketanken
Marie Pedersen lægger ikke skjul på, at hun og kollegaen er gået ind i projektet med nogen skepsis. Græs-
produktionen og græssets kvalitet er så fundamentalt afgørende for mælkeproduktion og økonomi, at de to landmænd ikke har turdet gå ind med mere end en enkelt mark på ni hektar, hvor 39 førstekalvskøer har græsset i dagtimerne sommeren igennem.
- Vi har ikke kunnet se nogen forskel i mælketanken. Det synes jeg i sig selv er interessant, siger Marie Pedersen og kommenterer en medbragt planche over førstekalvskøernes ydelse.
I juni fulgte de den forventede laktationskurve, og i august lå de lidt under.
- Men det gjorde de også sidste år ved den tid, så jeg tror ikke, det har noget med afgræsningssystemet at gøre, siger hun.
Pænt udbytte i marken
Marie Pedersen har også regnet på græsudbyttet i marken.
- Efter første rotation i juni havde den givet 2700 FE/ha, og i slutningen af august var vi oppe på 4700. Med den sidste rotation ender vi omkring 5500 FE/ha. Vi havde ikke forventet så godt et udbytte. Det er
i hvert fald ikke ringere, end hvad vi ellers høster.
Det blev lidt bøvlet
På grund af bekymringen for produktivitetsfald er hele projektet endt i en lidt upraktisk form, erkender Marie Pedersen.
vi næsten kunne komme til, siger hun med et skævt smil.
Det bøvlede består bl.a. i, at de valgte den fjerneste mark 1,5 km fra stalden – fordi det var den ringeste - og at de har måttet dele køerne op for at få belægningsgrad og areal til at passe sammen.
- Vi valgte førstekalvskøerne, fordi vi i forvejen syntes, de havde det lidt
bedre af at skille dem fra de ældre køer, tværtimod, konstaterer Marie Pedersen.
Hertil kommer, at holdet kun græssede holistisk om dagen, mens de af praktiske grunde gik på ’almindelige’ græsmarker om natten. Det er derfor ikke nemt at trække helt klare konklusioner ud af eksperimentet. Men samlet set ser Marie Pedersen positivt på udfaldet.
græsningsplan er alfa og omega for styringen, når man praktiserer holistisk afgræsning.
te spæde erfaringer fra sommerens afgræsning er hovedsa-
- Vi har lært rigtig meget, og hvis ydelsen i mark og mælketank er uændret, så er alle de øvrige fordele med rodudvikling og større vandholdende evne jo gratis gevinster, sammenfatter hun erfaringerne.
Klar til vinteren Hvad der skal ske med marken i forhold til græssets overvintring, er ikke helt afklaret.
Sådan har de gjort
- Det diskuterer vi i øjeblikket. Ifølge teorien skal vi ikke gøre noget, men man har jo lyst til at pudse den af. Men nu har vi valgt at tage marken ud til forsøg, så det ender nok med, vi eksperimenterer med forskellig græshøjde, lyder Marie Pedersens overvejelser.
En græsmark på ni hektar har været prøveklud for den holistiske afgræsnings-ide på Søgård i år.
Marken er inddelt i ti folde. Hver fold stribegræsses ved hjælp af en fronttråd, så køerne hver dag lukkes på frisk græs. 39 førstekalvskøer har afgræsset marken i dagtimerne. Om natten har de afgræsset traditionelt styrede græsmarker. Der tilstræbes 30 dages hvile mellem afgræsningerne.
Marken er ikke vandet – hvilket ellers er normal praksis på Søgårds sandjord
Marken er ikke afpudset undervejs
Marken forventes ikke klargjort til vinteren i gængs forstand med afpudsning
Kød- og mælkeproducenter udveksler erfaringer med intensiv rotationsgræsning
HOLISTISK AFGRÆSNING: Leif Rørbye, Barrit er den landmand her-
holistisk afgræsning. Han har de senere år praktiseret metoden i sit studehold, der tæller ca. 500 dyr.
Ved Vejle er Michael Kjerkegaard i gang med at opbygge en besætning af kødkvæg, der skal pleje engarealer omkring Vejle Å. Han vurderer, at den intensive rotationsgræsning, som praktiseres i holistisk afgræs-
ning, vil være særdeles velegnet til naturpleje.
Og på Søgård Andelsbrug i Sdr. Felding gør man i år de første erfaringer med at servere det halvlange græs for gårdens unge malkekøer.
De tre landmænd deltager i en erfagruppe omkring holistisk afgræsning og fortalte om deres bedrifter og erfaringer på et møde i Sdr. Felding i forrige uge.
Gruppen, der også tæller konsu-
Forskere diskuterer det videnskabelige belæg for effekterne af alternativ græsningsstrategi
VIDENSKAB: En større kulstofbinding i jorden og reduktion af klimabelastende drivhusgasser skulle være en af de fordele, som den holistiske afgræsning i form af kortvarig, intensiv afgræsning i rotationsfolde skulle føre med sig. Men det er forskere ikke enige om, at man kan konkludere. En gruppe amerikanske og australske forskere kritiserer kolleger for at overfortolke og oversælge forsøgsresultater om kulstofbinding ved forskellige græsningsstrategier. Der er simpelthen ikke belæg for den konklusion, skriver de i en artikel publiceret i Agricultural Systems i januar.
Også en anden gruppe amerikanske forskere er ude med riven i forhold til dokumentationen for de gunstige klimaeffekter. I International Journal of Biodiversity konkluderer de i april, at ingen videnskabelige undersøgelser kan dokumentere, at denne græsningsmetode er andre overlegen. Rent biologisk er holistisk afgræsning med nedtrampning og intensiv afgræsning lige så ødelæggende for planter, jord, vand og produktivitet som konventionelle græsningsmetoder. En eventuel positiv effekt af holistisk management skyldes ikke selve afgræsningsmetoden men muligvis det aspekt, at man
lenter fra Økologisk Landsforening, er dannet i forbindelse med projektet Holistisk Afgræsning. Det udløber med udgangen af dette år, men projektleder Thorkild Nissen håber, at projektet har skabt så megen opmærksomhed, at det næste år bliver muligt at oprette et par erfagrupper, som kan arbejde videre med at udvikle metoden på dansk jord. kmn@okologi.dk
Kært barn har mange navne
i holistisk management sætter mål, følger op og løbende tilpasser sin praksis for at nå sine mål, skriver de. kmn@okologi.dk
Holistisk afgræsning er én af
hvor man afgræsser med mange dyr i kort tid og efterfølgende giver marken lang hviletid. I litteraturen kan man støde på bl.a. disse:
Holistic management Tall grazing Mob grazing
Intensive rotational grazing
Hvornår: Tirsdag den 28. oktober 2014 kl. 10–15. Hvor: Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg
Hvis du har en økologisk ægproduktion eller overvejer at starte en produktion af økologiske æg med henblik på at sælge æggene lokalt, kunne nedenstående program måske have interesse.
Indhold
Trends i markedet – stigende efterspørgsel efter lokalt producerede varer
Produktion af økologiske æg, regler, produktionssystemer, management Regler for stalddørssalg, pakkerivirksomhed og veterinære regler og -forholdsregler Økonomi, investeringsbehov, driftsomkostninger, salgspriser, nettoøkonomi
Mobile hønsehuse, hønseracer, flokstørrelser, velfærd Drøftelser af dagens oplæg – hvad tænker deltagerne ?
Der serveres kaffe/te og rundstykker, frokost og gå-hjem-sandwich.
Deltagelse er gratis.
Tilmelding til Videncentret for Landbrug, Økologi hos sekretær Jette Hallenberg, tlf. 8740 6646 eller E-mail: jxc@vfl.dk senest den 20. oktober 2014.
Se programmet og læs mere på : www.landbrugsinfo.dk/oko-detsker
Mindre skimmel i trimmede gulerødder
I England har en rådgiver, Howard Hinds undersøgt, om man kan nedbringe skimmelangreb ved at beskære gulerodstoppen. Det kan man. Over en femårig periode er det lykkedes at reducere angreb af Storknoldet knoldbægersvamp med 60 procent i gennemsnit, uden at udbyttet går nævneværdigt ned. Storknoldet knoldbægersvamp kan angribe såvel blade som rod. Ved at trimme toppen øger man luftgennemstrømningen, så klimaet omkring gulerødderne er mere tørt og mindre gunstigt for udvikling af svampeangreb.
260.000
Økologisk høns tjente færre penge hjem i 2013 end året før. Det viser en regnskabsanalyse fra Videncentret for Landbrug omfattende 17 regnskaber. Bedrifternes gennemsnitlige resultat blev 260.000 kr., hvilket er en lille stigning i forhold til 2012. Stigningen skyldes imidlertid ikke hønsene, som gav 90.000 kr. mindre i kassen. Men det ringere resultat i hønsegården er blevet opvejet af gevinster andre steder. Bl.a. et lidt større udbytte i marken og frem for alt lavere renteomkostninger, skriver VfL på LandbrugsInfo.
Stort projekt skal afdække, hvordan græs kan blive til fødevarer og svinefoder
Kornplanter er ikke særligt gode til at udnytte vækstsæsonen, fordi de modner midt i det hele. Græs vokser i en meget længere periode, og kan derfor producere meget mere plantemateriale. Kvælstofudvaskningen er meget mindre og udbyttet meget højere, og det er godt for både miljø og klima.
Problemet er bare, at vi ikke spiser græs. Men det vil ændre sig i fremtiden. Et nyt 160 mio. kr. stort
forskningsprojekt - BIO-VALUE - skal undersøge, hvordan vi kan udvinde ikke bare bioenergi og fodermidler af græs men også ingredienser til menneskeføde.
Græssets høje proteinindhold er i første omgang oplagt at udvinde og benytte til foder til enmavede dyr. Derved kan vi spare sojaimporten fra sydamerika, forklarer seniorforsker
Søren Krogh Jensen, Aarhus Universitet, til tidsskriftet FiB, Forskning i Bioenergi, Brint og Brændselsceller.
kmn@okologi.dk
Udbyttet i græs kan være det dobbelte af udbyttet i kornmarker. Det er der perspektiver i.
NYE SORTER: Rodvækst kan blive en vigtig parameter, når man skal udvikle nye sorter af korn til økologer
Synes du, det kniber for dit nyfremspirede korn at få fart i væksten i det tidlige forår, kan det være fordi, du ikke har gødsket rigeligt nok. Men man kan også anskue problemet på en anden måde. Måske har du intetanende valgt en sort, der ikke sætter ret stort rodnet. Rodnettet er nemlig ikke en parameter, der typisk indgår
sorter er udviklet under forhold med rigelig næring.
Rodnet afgørende for vækst Der er stor sortsforskel på hvedesorters rodnet, både når det gælder tæthed og dybde, viser forskning i det økologiske RDD-projekt ROCO. Forskere ved Københavns Universitet har studeret 23 nye og gamle vårhvedesorters rodudvikling i det tidlige forår under typiske økologiske betingelser, dvs. med begrænset næringsstofforsyning. Og forskningen viser, at der ikke kun er forskel sorterne imellem på rodlængde, rodtæthed og mængden af rodhår. Der
mellem disse egenskaber og planternes optag af næringsstoffer.
Den simple forklaring er, at jo -
fer kommer planten i kontakt medskere i en artikel i det seneste nr. af ICROFS news.
Forskerne opfordrer derfor forædlere af økologiske sorter til også at fokusere på den underjordiske del af planterne, når forædlingsmålene fastlægges.
April bearded bedst Den sort, der i forsøget har haft den største tidlige rodvækst, er April
Et Europæisk projekt, ’IMPROVE-P’ arbejder på at forbedre fosforressourceeffektiviteten
i økologisk landbrug via genbrug og forøget biologisk mobilisering
Økologisk landbrug er baseret på en effektiv anvendelse og genbrug af de disponible ressourcer. I øjeblikket går en del af de mineralske næringsstoffer tabt på grund af manglende recirkulering til landbrugsjord, og de tilbageværende næringsstoffer kan i nogle tilfælde udnyttes bedre. Med deltagelse fra en række europæiske lande har
CORE Organic programmet i 2013 igangsat et projekt, der kan bidrage til at forbedre genanvendelsen af fosfor (P) fra byområder og fødevareindustrien, tilbage til dyrkede områder, samt at få bedre udnyttelse
økologiske jordbrug.
Aktiviteter i projektet
Projektet indeholder en række aktiviteter:
1. Opsamling af eksisterende viden om alternative P-kilder, P-effektive sorter, udnyttelse af efterafgrøder til mobilisering af P, samt mikroorganismer som kan forbedre planteoptag af P
2. Vurdering af plante-P-tilgængeligheden af alternative P-kilder
3. Vurdering af økologiske konsekvenser og risici ved akkumulering af forurenende stoffer fra disse kilder ved hjælp af livscyklus-analyse
4. Udvikling af et indeks for sammenligning af de tilgængelige alternative P-kilder i form af deres potentielle forurening i forhold til deres P-gødningsværdi
5. Udvikling af agronomiske strategier til forbedring af plante-P-tilgængelighed ved:
a. anvendelse af mikroorganismer, som kan forbedre planteoptag af P
b. strategisk integration af efterafgrøder
c. brug af P-effektive sorter
6. Inddragelse af interessenternes opfattelser af anvendeligheden, fordele og risici af alternative P-gødning i økologisk landbrug.
Projektet er nu gennem det første
år, og der begynder at indløbe resultater, men mange aktiviteter er endnu i sin vorden.
Lavere niveauer af fosfor
Der er lavet en database til opsamling af relevant litteratur, i første omgang med fokus på økologisk jordbrugs behov for import af fosfor. Dette studie viser, at der er store forskelle i behovene afhængigt af bedriftstype og udgangsniveauet af fosfor i jorden. Der ses ofte lavere niveauer af fosfor på økologiske gårde sammenlignet med nærliggende konventionelle. Generelt er planteavlsbedrifterne lavere i status end kvægbrug, mens der hos grøntsagsproducenter er registreret meget høje niveauer pga. af import af gødning. Gårde med lave overskud eller negative fosforbalancer må forventes at stile mod fosformangel i fremtiden.
Undersøgelser af aske
Undersøgelser af aske fra spildevandsslam viser, at den kan virke som P-gødning på sure jorder, men ikke har effekt på jorder ved neutral pH. Yderligere undersøgelser af al-
bearded, en gammel walisisk sort. Blandt aktuelle sorter har Koga en stor tidlig vækst, mens Taifun er bedre til at udbrede sit rodsystem. Floradur og Durabon klarer sig dårligt på begge områder.
De indledende studier er gjort i vandkultur og væksthuse, og et udvalg af sorter er også dyrket i markforsøg. Ifølge forskerne tyder resultaterne, der endnu ikke er gjort endeligt op, på, at forskellene også
kmn@okologi.dk
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER
Af Jakob Magid, lektor, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet.
ternative restprodukter pågår.
Foreløbige resultater
De foreløbige resultater vedrørende anvendelse af mikroorganismer, som kan forbedre planteoptag af P, har været skuffende. Til gengæld har markforsøg med forskellige sorter af vårhvede vist, at der er en betydelig forskel i deres udbytter ved lavere frugtbarhedsniveauer, og at sorter med vital rodvækst i den tidlige vækst klarer sig godt under disse forhold. Der vil blive afholdt workshops med økologiske interessenter, star-
tende på IFOAM’s verdenskongres i år, og herefter nationale møder i de deltagende lande videre frem.
Projektet afsluttes i midten af 2016 og forventes at levere værdifuld viden om mulighederne for bedre udnyttelse af fosfor på bedriften, såvel som fra samfundet og bidrage til formuleringen af en fælles Europæisk politik på området vedrørende genanvendelse.
Læs mere om projektet på: http://coreorganic2.org/
Fra 1. januar 2015 - 2020 indføres en ny støtteordning med slagtepræmie for kvier, tyre og stude. Samtidig ophører den gældende ordning om præmie for handyr.
Det er en ny støtteordning, hvor der nu også gives præmie til kvier, som slagtes med en maksimum alder på 16 måneder. For tyre og stude gælder maksimum alder på 30 måneder.
Tilmelding til ordningen skal ske senest 31. oktober 2014. Det vil sige, at du ikke automatisk er tilmeldt i den nye ordning, selvom du var i den gamle handyrordning.
Kravet om tilmelding gælder for alle producenter, der ønsker at modtage den nye slagtepræmie.
Du kan tilmelde dig via Fødevareministeriets Tast selvservice fra 1. oktober 2014 eller lade din konsulent udfylde ansøgningen og indsende den digitalt.
Du skal være opmærksom på, at tilmeldingen til slagtepræmieordningen skal være med samme CVR- eller CPR-nummer, som din besætning er registreret under i CHRregistret.
Med de gode vækstbetingelse i august og september måned har der været en kraftig vækst i græsfrømarkerne.
Fakta om slagtepræmien:
Den samlede støttepulje til slagtepræmien er på 180 mio. kr.
Slagtepræmien gives ved slagtning af dyr af begge køn. Den maksimale alder for støtteberettigede dyr er 16 mdr. for kvier og 30 mdr. for tyre og stude.
Dyret skal have en slagtet vægt på mindst 160 kg eller en alder på mindst 8 mdr., hvis dyret sendes til slagtning i et andet EU-land.
Dyret skal have opholdt sig på ansøgerens bedrift i mindst 2 af de forudgående 3 mdr. før slagtning eller forsendelse. Dette er uændret i forhold til den nuværende støtteordning.
JENS CHRISTIAN SKOV jcs@okologi.dk
Mobil. 23 44 65 57
gel er der ofte et gødningsbehov her i efteråret. Frøavlskonsulenterne har specialviden på de enkelte sorter og arter.
En usædvanlig situation hvor en agerhøne forsvarer sit territorium mod en ræv i en nyetableret vildtstribe. Foto, vildtkamera: Rasmus Løbner, Økologisk Landsforening.
NYHEDSBREVET ER SKREVET OG REDIGERET AF RÅDGIVERNE I FAGLIG AFDELING, ØKOLOGISK LANDSFORENING
Her først i oktober skal det afgøres, om græsfrømarkerne skal afpudses inden vinter. Afpudsningen bør ske i god tid før vinter. I rajsvingel er der sket udvintring, hvor marken er slået sent på året umiddelbart før vinteren satte ind.
Når vinteren sætter ind er den optimale græshøjde 8-12 cm. Stive græsser, som strandsvingel, kan være længere end blødstråede afgrøder som 2. års rajgræs. I flerårige rajgræsmarker og i f.eks. Timote, eng- og rødsvin-
Fristen for udbringning af flydende husdyrgødning er den 15.10.2014 i græsfrømarkerne.
POUL CHRISTENSEN
poc@okologi.dl
Mobil. 30 62 75 45
Tilskudsmuligheder med den nye EU-reform: Betalingsrettighederne nedsættes i gennemsnit med 36 %.
En betalingsrettighed der udgjorde 2014 kr. i 2014 vil således udgøre 1286 kr. i 2015. Den grønne støtte (grønningen) er på 604 kr. - i alt 1890 kr. pr. betalingsrettighed.
Krav i grønningen er overholdt af alle økologer, der ikke har tilladelse til samdrift.
De nye 5-årige økologitilskud udgør 870 kr. pr ha. Det er ikke muligt at søge 1-årige tilskud. Bedrifter, der anvender under 80 kg kvælstof pr. ha, får
yderligere 500 kr. pr. ha. Omlægningstilskudt vil udgøre 1200 kr. de første to år. Tilskud til MVJ-ordninger. tøtte til unge nyetablerede landbrugere er ca. 586 kr. pr. ha - den samlede pulje er 136 mio. kr.
POUL
CHRISTENSEN
poc@okologi.dl
Mobil. 30 62 75 45
VILDTSTRIBER ER TIL STOR GAVN FOR
Et nyt forsøg viser, at der med fordel kan etableres vildtstriber langs pilemarker til gavn for agerlandets dyr, fugle og insekter
På varme sommerdage har det summet af liv i vildtstriber, der er anlagt som forsøg ved to økologiske pilemarker i henholdsvis Tylstrup i Vendsyssel og Farsø i Himmerland. Et opsat vildtkamera har vist, at især rådyr, harer, agerhøns, fasan og ræve er aktive i vildtstriberne.
I forsøget blev der registreret flere forskellige arter af vilde bier og sommerfugle. Disse arter viste særlig stor interesse for de blomstrende vildtstriber, fordi de her kunne finde føde fra pollen og nektar igennem hele sommeren.
Der er etableret tre forskellige vildtstriber på de to forsøgslo-
kaliteter. Konklusionen er, at aktiviteten er særlig stor i vildtblandinger med blomstrende planter. Den generelle observation er også, at des flere forskellige frø, der er i blandingen, des flere dyrearter trives i vildtstriben.
Vildtstriber sikrer generelt bedre leveforhold for mange af agerlandets dyr. Det gælder særligt for markvildtet, de jordrugende fugle, insekter og padder. En vildtstribe som ligger i forbindelse med en pilemark er til særlig stor gavn for vildtet, fordi der er kort vej fra skjul i pilen til føden i vildtstriben. Forfattet af: Rasmus Løbner
MADS S. VINTHER msv@okologi.dk
Mobil. 30 62 90 16
- Med lysåbne arealer gennem afgræsning og naturstriber uden gødning og sprøjtning
Hvis der skal være flere dyr og skabes bedre betingelser for dem i agerlandet, er plads det første, vi skal give dem. Der er masser af føde i et levende hegn f.eks. i form af nødder og bær, men det har ingen værdi, hvis det ikke er muligt at komme ind til føden, fordi afgrøden er sået helt op af det levende hegn. En græsstribe langs det levende hegn - også kaldet en fodpose kan give den plads, der skal til.
Sådan gør du: Afgræs arealer som overdrev og enge, så de ikke gror til i skov. Dette sikrer mange arters overlevelse, fordi der gives plads og lys.
Gode tips: Afgræsning eller slåede græsstriber er en god måde at give plads og føde til f.eks. haren.
Lad usåede, tørre eller våde pletter i marken være. Tørre pletter i marken bruger lærken som redested og til spisekammer. De fugtige pletter er til stor gavn for viben. Er de under 100 m2 kan du lade dem ligge uden at miste støtte.
Anlæg græsstribe langs levende hegn og andre markskel. Læg gerne en barjordsstribe langs fodposen, det øger værdien af fodposen, både fordi der ikke kommer gødning ind på fodposen, men også fordi der nu er et sted, hvor dyrene kan tørre efter regnskyl. Samtidig gør barjordsstriben, at du ikke skal kæmpe med ukrudt fra kanten i marken.
MARIE-LOUISE
SIMONSEN
Mail: mls@okologi.dk (Pt. på orlov)
Hvis man gerne vil have mere end discountpris for sine produkter, slår man typisk på kvaliteten. Men kvalitet kan betyde mange ting, f.eks. at varen er frisk, smager godt, har et højt næringsindhold, er transporteret nænsomt eller noget helt femte
Problemet er, at det kan enhver komme og påstå, for forbrugeren har ingen mulighed for at efterprøve det. Ved du f.eks., hvordan du bedømmer friskheden af en slagtet and? Hvis ikke, så skal du ifølge ’Vor tids husmoder’ fra 1939 mærke på næbbet. Hvis det er for blødt, så er dyret ikke friskslagtet.
Den slags er der ikke mange, der ved længere. Det skyldes, at det moderne selvbetjeningssupermarked slet ikke fungerer, hvis kunderne i butikken har mulighed for at bruge deres egne sanser til at vurdere varerne.
Kvalitetsbegrebet kan altså fortolkes på mange forskellige måder – og forbrugeren har ikke nogen mulighed for at tjekke, om det er rigtigt.
Forestil dig hele jule-rykind’et af andekunder stå og prikke og snuse til næb og svømmehud. Så har vi hurtigt en fødevareskandale på samvittigheden. Derfor er selvbetjeningsmodellen uløseligt forbundet med emballering af varerne. Anden ind i plastik, så er skandalen afværget. Men det er muligheden for at bedømme kvaliteten også.
Kvalitetsbegrebet kan altså fortolkes på mange forskellige måder – og forbrugeren har ikke nogen mulighed for at tjekke, om det er rigtigt.
Det forhold har store dele af fødevarebranchen forvalte med sproglig kreativitet. Derfor ved enhver forbruger i dag, at ’gammeldaws’ betyder ’fremstillet på ældre fabriksanlæg’, og at ’nye forbedrede ingredienser’ betyder mere vand og
Problemet med kvalitet er ikke, at forbrugeren ikke vil betale for et kvalitetsprodukt. Problemet er, at hun er blevet snydt utallige gange før af produkter, der skrev ’kvalitet’ på etiketten, så nu er hun ærlig talt lidt på vagt.
Den eneste oplysning, hun altid har kunnet stole på, er prisen. Så hvorfor ikke bare vælge det billigste, når man alligevel føler sig til grin for egne penge?
Tilbagemeldingerne fra dagligvarekæderne tyder på, at økologisalget i 2014 oplever den højeste vækst siden
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
De økologiske fødevarer fortsætter med at vinde markedsandele. Mens det konventionelle fødevaresalg er faldende, viser tilbagemeldingerne fra dagligvarekæderne, at økologisalget vokser.
Det er markedsafdelingen i Økologisk Landsforening, som har taget temperaturen på økologisalget, og hvis udviklingen fortsætter året ud, forventer Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening, at væksten i 2014 ender på 8-10 procent.
Ifølge dagligvarekæderne er det især de store kategorier som mejeri og frugt og grønt, der er med til at trække salget.
den er et tegn på, at forbrugerne er blevet mere optimistiske og tror på, at fremtiden tegner mere lys, siger Henrik Hindborg.
Han peger også på, at mælkekampagnen og kædernes øgede fokus på økologi og lokale varer har bidraget til væksten.
- Under krisen var det mejerikategorien, som var med til at bremse væksten, nu er der en vækst på over 10 pct. i salget
af mejerivarer, siger markedschefen
Ifølge mejerierne er det ikke mindst salget af drikkemælk og skyr, som får kasse.
Seksdobbelt salg af skyr Salgsdirektør Mogens Poulsen fra Thise Mejeri er godt tilfreds med markedsudviklingen.
- Vi oplever en betydelig fremgang i salget. Drikkemælken vokser i år med 2-3 pct. efter et stort boost i salget sidste år, og vi har seksdoblet salget af skyr på bare to år, siger han.
Hver uge sælger Thise 70 ton skyr, og da der går ca. tre liter letmælk til et kg skyr, er det islandsk inspirerede mejeriprodukt en væsentlig årsag til, at Thise igen øger indtjeningen.
Uforklarlig vækst
Hos Coop kommer væksten lidt bag på Thomas Roland, da det er de færreste familier, som har fået et større rådighedsbeløb.
- Jeg kan ikke helt forklare væksten, men det ser ud til, at krisen har mistet sit tag i økologien, som er tilbage på vækstsporet, siger Thomas Roland.
De seneste år har hverken budt på store lønstigninger eller øget familiernes rådighedsbeløb, og han kan ikke give en entydig forklaring på, hvorfor pengene tilsyneladende sidder lidt løsere hos forbrugerne.
- I forhold til det samlede fødevaremar-
ked vinder økologien markedsandele, siger Thomas Roland. Han tror, at danskerne er nået til et punkt, hvor usikkerheden omkring familiens økonomi er mindre, og hvor de igen føler, at de har råd til at tæmke på fremtiden og fokusere mere på kvalitet.
Forbrugerne er utålmodige
Thomas Roland peger desuden på, at der har været et pres på de økologiske priser i form af mange dagligvarekæde-kampagner, hvor de i kortere kampagneperioder gav store rabatter på økologi.
Det bidrager både til et øget salg her og nu, men har også en langsigtet effekt, vurderer Thomas Roland.
- Det får nogle forbrugere til at tage det første skridt op ad den økologiske trappe.
logiske producenter nødt til at fokusere endnu mere på produktudvikling, mener Thomas Roland.
Set gennem hans briller er det tankevækkende, at det konventionelle salg af frugt og grønt hvert forår løfter sig mere end det økologiske. Det skyldes efter hans vurdering, at spændvidden af det økologiske sortiment slet ikke kan hamle op med det konventionelle.
Det samme er tilfældet med en kategori som rugbrød, hvor salget af færdigbagt brød udgør under ti procent, mens salget af økologiske mel har rundet 40 pct.
- Det viser, at de økologiske forbrugere ikke gider vente på producenterne, siger Thomas Roland.
De økologiske leverandører ser positivt på fremtiden og melder om voksende salg til foodservicebranchen
HUSMESSE
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Det var en meget tilfreds Niels Andreæ, markedschef hos Solhjulet, som i sidste uge var vært for 36 økologiske producenter ved den årlige husmesse hos den økologiske grossist.
- Det var på alle måder en god dag, og vi kan næsten ikke få armene ned, siger Niels Andreæ.
Han benyttede dagen til at få en snak med de danske og udenlandske leverandører, som havde lagt vejen forbi Solhjulet på Priorvej i Silkeborg.
- De er meget optimistiske i forhold til udviklingen inden for både
foodservice og detailhandlen.
Det gælder blandt andre Alida Stijkel fra Sondrup Gårdmejeri, der siden 2010 har produceret økologisk gauda ost på basis af gedemælk.
- Det er dejligt at komme ud og møde kunderne. Det giver en mulighed for at fortælle vores historie. Det kan vi ikke forlange, at Solhjulet skal gøre, siger Alida Stijkel.
Hun oplyser, at det lille gårdmejeri mellem Horsens og Odder har oplevet et stødt voksende salg, men hun glæder sig til vinterhalvåret, hvor der er lidt færre messer og lidt mindre at bestille på gården.
- Kan I leve af jeres oste i dag?
- Ligner jeg ikke én, der lever, smiler Alida Stijkel og slår ud med armene over bordet med runde oste, som er krydret med forskellige urter.
- Vi får masser af ros fra kunderne. Det er dejligt, siger hun.
Byg en pizza af en svamp Blandt de nye produkter på husmessen tiltrak en svampepizza fra Tvedemose Champignon sig en pæn portion opmærksomhed fra messens
ca. 600 gæster.
- Svampepizza… aaahhh.
Tre yngre mænd er stoppet ved Tvedemoses stand, og efter at have taget mod til sig napper de alligevel hver et stykke af de nybagte svampepizzaer.
- De smager overraskende godt, lyder dommen.
vurdering, og indehaver af Tvedemose Champignon, Jens Christian Hansen, tror på, at alternativet til den traditionelle pizza kan få en fremtid på de danske middagsborde. Han -
serede kunder.
Opskriften er enkel. I stedet for pizzadej har Tvedemoset dyrket nogle ekstra store og langsomt voksende portobellosvampe. De er to-tre gange større end de svampe, som normalt bliver solgt i butikkerne, og den kødfulde og tørstofholdige hat bliver brugt som bund i pizzaen. Det giver en mere proteinrig og glutenfri pizza, hvor fyldet denne dag består -
stinak, porre og løg og godt med ost.
En færdiglavet svampepizza fra Tvedemose Champignon, hvor bunden består af hatten fra en Portobello-svamp, var en af nyhederne på Solhjulets velbesøgte husmesse.
FESTIVAL: Den 25. oktober afholdes Mere Liv i Haven-festival for andet år. Den landsdækkende festival besøger hvert år en ny by, og i år er festivalen nået til Fredericia. Bag festivalen står Landsforeningen Praktisk Økologi, der ønsker at samle danskere om bæredygtig husholdning og økologisk havedyrkning.
Man behøver ikke at være medlem af foreningen for at deltage i de over 40 værksteder, som festivalen byder på.
- Vi vil sprede viden og inspiration til alle. Uanset om de er nybegyndere eller erfarne på området. På festivalen er der mulighed for at møde ligesindede og få sat aktiviteter i gang. Der er også mulighed for bare at komme og suge viden til sig. Alle er velkomne, siger formand Trine Krebs.
- Man kan komme det på, man selv har lyst til, og det er et helt måltid i sig selv, siger Jens Christian Hansen.
Dyrk dine egne svampe Han har også visse forhåbninger til salget af nogle blokke med Shiitakesubstrat. Det består af savsmuld, hvedeklid og svampesporer.
På posen står en enkel dyrkningsvejledning. Blokken tages ud af posen og skylles let, inden den stilles i et 10-17 grader varmt rum. Blokken skylles to-tre gange dagligt i de første to dage. Efter 3-10 dage er svampene udvokset og klar til høst. En blok giver 500-800 g svampe, og efter høsten kan man lægge blokken på et skyggefuldt sted i haven og med lidt held få yderligere en høst.
Investerer i kompostanlæg Siden de første økologiske champignoner forlod de sjællandske produk-
vokset stødt, og i dag bidrager økologien med tæt på en fjerdedel af omsætningen.
- Salget til detailhandlen har fundet sit leje, og i øjeblikket er det i foodservicebranchen, at vi oplever væksten, siger Jens Christian Hansen.
Derfor er det nødvendigt at effektivisere produktionen, og samme dag som husmessen blev afholdt, tog Tvedemose første spadestik til et nyt økologisk komposteringsanlæg til 15 mio. kr.
Mærker, der er knyttet til økologi, sundhed, oprindelse, etik, produktionsmetoder, men også mærker og navne, der beskriver smagen, påvirker forbrugernes smagsoplevelser, viser svensk forskning
En ny afhandling fra Sveriges Lantbruksuniversitet, SLU, viser, at forskellige mærkninger på fødevarer påvirker forbrugernes smagsoplevelser. Effekten af mærkninger, der signalerer forskellige typer af tillid, som oprindelsesland eller økologisk produktion, har vist sig at være stor. Har kunden en positiv indstilling til mærkningen, bliver effekten af den oplevede smag endnu større.
Et forbrugerpanel, som testede identiske tomater med forskellige mærkninger, mente, at svenske og økologiske tomater smagte væsentligt bedre end tomater, der var mærket med hollandsk oprindelse. Mærkningens effekt på smagsoplevelsen var til og med større end den negative effekt, det havde at køle tomaterne inden spisning, hvilket også blev undersøgt.
– Forskellige mærker kan skabe positive associationer og positive forventninger til fødevarens smag, og kvalitet. Når man spiser mad og mener, at det at skal smage på en bestemt måde, så har man tendens til også at opleve smagen ud fra disse forventninger, siger forsker Fredrikhandling fredag i denne uge på SLU i Alnarp. jb@okologi.dk
GENBRUG: En ny undersøgelse fra Analyse Danmark, som er en del af kampagnen ’Kend dit affald’ fra Miljøstyrelsen, viser, at danskerne er positive over for at sortere mere affald, og at sortering spiller en rolle for fremtidens miljø for os. Således går over 80 pct. af de adspurgte ind for at sortere mere affald til genanvendelse, mens færre end 10 pct. er imod at sortere mere, end de allerede gør.
Thise Mejeri har netop modtaget prisen som det mejeri I hele verden, der udnytter Jersey-navnet bedst. Den hæderfulde titel blev vundet på den netop afviklede ’Internationale Jersey-Kongres’. 160 delegerede fra 20 forskellige lande deltog I konferencen som blev afholdt i Sydafrika, og ud over den hæderfulde titel vandt
Thise Mejeris ost ’Kings Jersey’ en guldmedalje i den internationale ostekonkurrence.
Thise Mejeri formulerede i slutningen af 90’erne sloganet: ’Mælk er ikke bare mælk – der er forskel på mælken fra forskellige kvægracer’ – og siden da har Thise Mejeri udviklet og solgt en hel stribe mejeriprodukter baseret på jerseymælk som råvaren. I 2001 kårede Danmarks Jerseyavlerforening Poul Pedersen og Mogens Poulsen som ’Årets Jerseybønder’ – i år var det andelshaver og jerseyavler Jan Pedersen, der var i Sydafrika for at modtage den internationale pris.
Lone Vitus og Søren Kvist høster deres æbler så sent som muligt for at opnå mest mulig smag til deres håndholdte produktion af den æblevin, som fremover bliver det vigtigste produkt i Brandbygegaards lille vineri.
De jyske vinproducenter Lone Vitus og Søren Kvist vil på menukortet i landets bedste restauranter og omlægger nu produktionen på Brandbygegaards lille vineri til økologi
FRUGTVIN
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Akkurat nu er den mest spændende tid på året på Brandbygegaard. Æblehøsten er i fuld gang, og kvaliteten af de høstede æbler er altafgørende for 2014-årgangen af den mousserende æblevin fra gårdens lille vineri, ’Vinhuset Kvist & Vitus’.
Det er etableret af Lone Vitus, som har drevet gården i 20 år, og Søren Kvist, som blev hængende, da
købe grøntsager.
Sammen har de indrettet vineri og café i en staldbygning. Her arbejder de løbende på at forbedre smagsnuancerne i den perlende drik, som efter deres opfattelse bør blive det naturlige valg som ledsager til maden i Det Nordiske Køkken.
Hidtil har dansk frugtvin dog ikke været i særlig høj kurs hos den gastronomiske elite. Derimod har vin lavet på danske vindruer fået voksende opmærksomhed i takt med, at produktionen er steget og kvaliteten er blevet bedre, men ifølge Lone Vitus er der store udfordringer med at dyrke vindruer i det danske klima.
Æblerne skygger for druen Hun ved, hvad hun taler om, for Brandbygegaard har gennem ti år lagt jord til 1.000 vinstokke. I år er
druer, men kvaliteten af høsten svinger meget fra år til år, og det gør det risikabelt at basere sin indtægt på
druevin.
Det er en af årsagerne til, at Lone Vitus og Søren Kvist sidste år investerede en kvart mio. kr. og en masse tid i en plantage med 2500 vinegnede æbletræer, og i fremtiden kommer gårdens druer til at stå i skyggen af æblerne.
Dermed melder den lille jyske ’vingård’ sig ind i en lille skare af hjemlige vinentusiaster, som arbejder med frugtvin på basis af råvarer som kirsebær, blommer og æbler, som klimatisk passer bedre til danske breddegrader end vindruen.
Træer bugner af dybrøde æbler
Overgangen til økologi har ikke givet de store udfordringer, da parret i forvejen dyrkede et kemifrit landbrug, hvor de går længere end de økologiske regler foreskriver.
Gården omfatter 28 ha, som ligger i et meget intensivt dyrket landbrugsområde mellem Odder og Horsens, hvor Lone Vitus og Søren Kvist forsøger at skabe deres egen oase.
Æblerne, vinmarken og en stor grøntsagshave fylder kun knap tre ha, mens 8-9 ha er udlagt til hø. Resten er naturområder. Høet er øremærket bedriftens lille dyrehold. Det omfatter får og kaniner til eget forbrug samt 200 æglæggende høns, som, da avisen er på besøg, nyder den milde sensommer i hønsegården under cideræbletræer, der bugner af dybrøde æbler.
- Vi har en klar politik om ikke at sprøjte æblerne med svovl, selv om
Æblevinen bliver brygget efter champagne-metoden, hvor de nypressede æbler først massegærer et par døgn i åbne kar. inden vinen gærer færdig ved 1,5-2 grader i gærtanke.
Vinen bliver nu tilsat gær og sukker, -
les i en såkaldt champagne pupitre, hvor de drejes dagligt, mens bundfaldet lejres på undersiden af en midlertidig kapsel.
Gæringen bringer trykket op på 6-7 bar, og når kapslen fjernes skyder -
den forsynet med den karakteristiske prop og ståltrådsnet.
Foto: Lone Vitus
vi gerne må, og risikoen for skurv har tvunget os til at fravælge nogle gode æblevinsorter, siger Søren Kvist. Konventionel gylle er heller ikke velkommen på matriklen, hvor det er tanken, at der skal gå høns under alle de nye æbletræer.
10-dobler produktionen
- Vi har plantet de klassiske spiseæbler som Discovery, Aroma, Bell e de Boskoop, Holsteiner Cox og Ingrid Marie, der giver den type vin og den smag, som vi gerne vil lave, siger Lone Vitus.
- Det skal være æbler med en god aroma og en god syre, supplerer Søren Kvist.
Når træerne giver fuldt udbytte, forventer parret at øge produktionen
året. Da deres billigste vin koster 200 kr., vil det løfte deres indtægter markant.
- Prisen på vores vin er fastsat ud fra det arbejde, vi lægger i den, men det er ikke en tilværelse, man bliver rig af, siger Lone Vitus.
Blog fastholder kunderne
De lever begge af indtægterne fra vinsalget, diverse arrangementer og produktionen af et ugentlig opslag til Ude & Hjemme med opskrifter og nyt om livet på gården. De driver samtidig en meget aktiv fødevareblog, som er med til at fastholde kunderne.
- Det handler om at opbygge langvarige kunderelationer, siger Lone Vitus.
Slår man et smut forbi de mange blogindlæg, efterlader de ingen tvivl
Stressede æbletræer blomstrer i oktober
Den helt usædvanligt tørre sommer har taget fusen på æbletræernes biologiske ur i Brandbygegaards nyanlagte æbleplantage.
ster, mens bladene så småt er ved at iklæde sig efterårets smukke rødgule farvenuancer.
Normalt skal træerne gennem en længere kuldeperiode, før de sætter blomster. Ifølge Maren Korsgaard, økologisk frugtkonsulent hos Ge-
æbletræer blomstrer nu.
- Det er noget vi ser af og til, men jeg har ikke set det i de sjællandske plantager i år, siger hun.
om, at Søren og Lone er i kraftig opposition til den etablerede fødevareindustri, og når de først for et par år siden valgte at påbegynde en egentlig omlægning af gården, skyldes det blandt andet, at de måtte erkende, at deres ambition om at få mærket de konventionelle fødevarer frem for de økologiske, næppe ville bære frugt.
Mere fedme og smag
Da Frederiksdal Gods i foråret dannede rammen om Frugtvinsmessen 2014, var mousserende æblevin den største kategori med 19 produkter, men ifølge Politikens vinanmelder Thomas Ilkjær var bedømmernes begejstring til at overse.
Lone Vitus og Søren Kvist er da også klar over, at der venter et stykke udviklingsarbejde forude, hvis deres vin skal tilkæmpe sig en fast plads restauranter. De kommende år står derfor i produktudviklingens tegn.
Sigter mod de dyre borde
Deres ambition er at skabe et sortiment af økologiske æblevine med lidt højere alkoholprocent end den nuværende på ca. otte pct. Det skal give den noget spinkle vin en større kompleksitet og fylde, så den kan indgå i en vinmenu på landets bedste restauranter.
- Vi vil gerne lave en vin med mere pondus. Derfor er vi begyndt at tilsætte ekstra sukker fra starten af gæringen. Det giver en højere alkoholprocent, som tilfører mere fedme til vinen og en dybere smag, siger Søren Kvist.
Ny digital markedsplads kan blive et godt udstillingsvindue for økologiske produkter
AFSÆTNING: I sidste uge gik den nye digitale markedsplads, fooducer, i luften, og de første økologiske produkter fra Skærtoft Mølle har allerede fundet vej til den nye platform, som er et datingsite for alle, der producerer og handler med fødevarer. Platformen giver producenterne en helt ny mulighed for at markedsføre og afsætte varer i et krydsfelt, der forener dem med alle aftagere af fødevarer; restauranter, storkøkkener, grossister og detailhandlen.
- Vores mål med fooducer er at skabe grundlag for at kunne præsentere alle Danmarks fødevareproducenter på én digital afsætningsplat-
Bag fooducer står Fie HansenHoeck, tidligere topchef i dansk detailhandel, og Sanne Fehmerling Kristiansen, detailmarkeds-specialist i Sverige.
form med alle de informationer, det kræver for at kunne handle sammen. Responsen er overvældende positiv, så vi var sikret stor opbakning til at formidle gode fødevarer på en let og fordelagtig måde for både producent og køber via én kanal, siger stifter
Fie Hansen-Hoeck.
Tilbagemeldinger fra aktørerne i fødevarebranchen er positive.
- Da jeg hørte om fooducer-konceptet, blev jeg meget begejstret, for det er præcis den type markedsplads, som vi har efterspurgt. Vi kan få et billede af, hvad producenterne har her og nu og på den måde agere hurtigt, siger indkøbsdirektør i Coop Danmark, Jens Visholm.
Fie Hansen-Hoeck pointerer, at fooducer er tænkt som et udstillingsvindue for både store og små producenter. Har man under fem ansatte, koster det kun 4.000 kr. om året at præsentere sine produkter hos fooducer.
Søgefunktionerne gør det nemt at søge efter økologiske varer, og da sitet bliver oversat til svensk, engelsk og tysk, kan det også bruges i eksportøjemed. jb@okologi.dk
Der er rift om pengene til omlægning af offentlige køkkener
Vin
Æblevin
Cider
Portvinsagtig dessertvin Øl
Æbleakvavit
Grappa
Æblerne bliver først høstet, når de begynder at falde af træet, men for at sikre den bedst mulige kvalitet bliver nedfaldsæblerne ikke brugt til vinen.
- Vi har brugt en del år på at lære at lave vin, og vi går ikke på kompromis med selv de mindste detaljer, siger Lone Vitus.
Vejret bestemmer rytmen - Vi bliver ved med at søge alsidigheden, for det er vigtigt med en stor risikospredning ved at få indtægter fra
Parret håber at høste tre ton æbler i år. Ved siden af vinen brygger de små partier øl, og med hjælp fra lokale brænderier får de lavet æbleakvavit og grappa af resterne fra vinproduktionen.
Tidligere har gårdens café dannet rammen om mange selskaber og familiefester, men fremover vil de prioritere teambuildingskurser og centrum.
OMLÆGNING: NaturErhverv har modtaget seks ansøgninger om støtte ved den seneste ansøgningsrunde under Økologifremmeordningen. Puljen til omlægning af offentlige køkkener er på 28 mio. kr. Der er samlet søgt om godt 39 mio. kr., og der mangler dermed 11 mio. kr. Sagsbehandlerne er derfor i færd med at gennemgå projekterne og -
gene bliver omsat til mest økologi. Formålet med tilskudsordningen, som er en del af Landdistriktsprogrammet, er at fremme produktion og afsætning af økologiske fødevarer. Det sker ved at understøtte økologisk omstilling i de offentlige køkkener via kompetenceudvikling af køkkenpersonalet. Flere projekter er fortsættelse af igangværende omlægningsindsatser i kommunale køkkener og på sygehuse. Under prioriteringen vægter både volumen og økologiprocenten i køkkenerne højt. jb@okologi.dk
De har søgt om penge Økologisk Landsforening: 14.768.394 kr. Bdo Kommunernes Revision: 11.139.771 kr. Hotel- og Restaurantskolen: 10.345.596 kr. Aalborg Universitet: 1.582.200 kr. Silkeborg Tekniske Skole: 736.941 kr.
Uddannelsescenter Holstebro: 535.900 kr.
Vi søger en innovativ projektleder til at skabe og afsætte fremtidens økologiske kvalitetsfødevarer i samarbejde økologiske producenter over hele landet.
For yderligere info: www.okologi.dk/om-oekologisk-landsforening/afdelinger-og-ansatte/ledige-stillinger
Ansøgningsfrist er 16. oktober og sendes til job@okologi.dk
Selv om beboerne på Sølyst ikke interesserer sig et hak for økologi, giver det god mening for Pernille Rahbek Lynge at lave mad fra bunden af økologiske kvalitetsråvarer.
Trods en økologiprocent på 86 bliver der ikke snakket om økologi ved middagsbordet på forsorgshjemmet Sølyst. Beboerne vil hellere have en stor bøf end en høj økologiprocent
OMLÆGNING
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Når de 30 beboere på forsorgshjemmet Sølyst i Horsens sætter sig til bords i spisestuen, er 86 pct. af råvarerne økologiske. Den høje økologiprocent er dog ikke noget, som beboerne går ret højt op i. Faktisk er der mange, som ikke aner, at de får serveret økologisk mad.
Men trods beboernes ligegyldige holdning, giver det god mening for køkkenpersonalet at arbejde med økologiske råvarer. Køkkenleder Per-
demotiverende at lave mad fra bunden af gode økologiske råvarer, selv om hovedparten af beboerne ikke skænker økologien en tanke.
Efter ti år i køkkenet på Sølystmer fra et hårdt liv på gaden, hvor øl, alkohol og stoffer for manges vedkommende ligger øverst i ’madpyramiden’ sammen med billig junkfood og færdigretter. Når hun laver mad,
glæder hun sig derfor over at yde sit lille bidrag til, at de kan få et sundere liv i den korte periode, de er på Sølyst. Samtidig har hun det godt med at vide, at økologien gavner miljøet og samfundsøkonomien.
Vi er grebet af økologien
Med afsæt i beboernes madvaner var køkkenpersonalet dog en smule forbeholdent, da Sølyst sammen med 6-7 andre kommunale køkkener fra Horsens i januar 2013 gik ind i omlægningsprojektet Øko++. De var bekymrede for, hvordan beboerne ville tage skiftet fra brun sovs til broccoli, men i dag er al skepsis skyllet ud af køkkenet sammen med diverse Enumre og sprøjtede grøntsager.
- Omlægningskonsulent Lise Faurschou Hastrup var meget inspirerende, og vi er blevet grebet af økologien. Vi skal huske, at vi ikke ejer Jorden, men kun har lånt den af vores børn, siger Pernille Rahbek Lynge, der beskriver køkkenet som Sølysts hjerte.
- Beboerne kommer her meget. Vi er en oase, hvor der ikke stilles krav eller kritiske spørgsmål.
Men et helt almindeligt hjem bliver Sølyst aldrig, og for at undgå at skabe og skuffer bliver ribbet for mad, er det nødvendigt at låse alle fødevarer inde.
- Beboerne stjæler med arme og ben. Det ligge dybt i dem, at de ikke ved, hvornår de får deres næste måltid, så de er vant til at hamstre,
og der er ikke meget pli ved spisebordet.
En gang forsvandt ti kg hot wings, andre gange er det bare kopper og bestik, som forlader forsorgshjemmet, når en beboer vælger at rejse.
De kommer lige fra gaden Sølyst er primært et frivilligt tilbud om en midlertidig bolig til socialt udsatte og hjemløse, og på forsorgshjemmet kan personalet tydeligt mærke, at der de seneste år er skåret i antallet af psykiatriske sengepladser.
Det har resulteret i et voksende antal unge beboere med en psykiatrisk diagnose, som for det meste er kombineret med massivt misbrug af alkohol og stoffer.
Nogle hjemløse kommer ind og får et par dages afrusning, inden de efter få dage vælger at vende tilbage til livet på gaden, og kun en enkelt af de nuværende beboere har opholdt sig i den smukke hvidkalkede patriciavilla i næsten et år.
- Mange kommer ind med en pose med nogle få ejendele. Det er alt, hvad de har. De har intet netværk og ingen kontakt til familien, siger Pernille Rahbek Lynge.
Økologi er en by i Rusland Hovedparten af beboerne har en psykiatrisk diagnose efter et liv, som i kortere eller længere perioder har udspillet sig i misbrugsmiljøer i parker og på banegårde, hvor hverdagen handler om ren overlevelse.
Beboere: 30
Økoandel: 86 pct.
Døgnpris mad: 76 kr.
I den verden er der ikke overskud eller råd til at tænke i bæredygtige indkøb.
- Jo færre penge, beboerne bruger
logi en by i Rusland, forklarer Pernille Rahbek Lynge om den enkle
Derfor er mange af beboerne under- og fejlernærede, når de bliver indskrevet på Sølyst. En af køkkenets fornemmeste opgaver er derfor at lave en sund og alsidig kost med masser af fedt, proteiner og vitaminer, så beboerne får styrket deres immunforsvar og bliver bedst muligt rustet til et liv uden for Sølyst.
Selve omlægningen til økologi ligner den proces, som mange andre køkkener har været igennem, men især på grøntsagsfronten var der tale om et stort fremskridt, da Horsens Kommune for et år siden lavede en indkøbsaftale med Hørkram Foodservice. Den tidligere leverandør kunne
Beboerne vil have kød på bordet
Sammen med to kollegaer gør Pernille Rahbek Lynge sig umage for at
lave lækker frisklavet økologisk mad morgen, middag og aften alle ugens syv dage. Den største udfordringer i forhold til omlægningen er, at beboerne elsker kød.
- De er kødspisere og vil helstskesteg, frikadeller og karbonader med brun sovs, siger Pernille Rahbek Lynge.
Maden er et af dagens højdepunkter, og køkkenet lytter så vidt muligt til beboernes ønsker.
- Det her er deres hjem, så de skal have lov til at spise det kød, de vil, siger køkkenlederen.
Den politik er også årsagen til, at kødet er den sidste store produktkategori, som ikke er omlagt til økologi. Selv med brug af diverse ’kødstrækkere’ bliver det for dyrt udelukkende at bruge økologisk kød.
Sølyst har heller ikke ambitioner om at få guld-spisemærket, da det risikerer at sætte yderligere begrænsninger på menuplanen, hvor der er blevet skåret lidt i spændvidden for at få budgettet til at holde.
Mens beboerne bor på Sølyst,de en lejlighed eller et bofællesskab, men Pernille Rahbek Lynge nærer ikke de store illusioner om, at beboerne begynder at handle økologisk, når de forlader Sølyst.
med økologi.
Som den første danske økologi har Kurt Madsen anlagt en lille plantage med gojibær
GOJIBÆR:
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
En af de danske økologer, som hele tiden søger efter nye nicher i markedet, er grøntsagsavler Kurt Madsen. I princippet var det nemmere for ham at så markerne til med korn, men drivkraften bag hans landbrug er arbejdet med nye nicheafgrøder.
- Du er nødt til at tage nogle chancer, som andre ikke tager, og det er en enorm tilfredsstillelse, når det lykkes, siger Kurt Madsen.
Han har netop høstet landets for-
økologiske gojibær. Det er et af de såkaldte superbær, som i nogle år primært har været i handlen i form af importerede tørrede bær fra Asien.
- Jeg valgte gojibær, fordi jeg ikke i Danmark, siger Kurt Madsen.
Han håber, at bærrene kan indgå i et helt nyt produkt, og umiddelbart forestiller han sig en goji-marmelade eller en energibar som et godt bud på bærrenes endestation.
På dansk er gojibusken kendt som Almindelig Bukketorn (Lycium barbarum). Det er en invasiv art, som vokser i klitter og langs veje. De grønne dele af planen er giftige, men bærrene bliver i stigende omfang brugt i alternativ medicin. Foto: Colourbox
- Det handler om at lave et pro-
bærrenes gode egenskaber, siger han.
Gojibær kommer under lupvendelse af de røde vitaminbomber, har han allieret sig med Jacob Klitgaard fra Foodmind i Odense, som de seneste syv år har arbejdet med produktudvikling.
De to kender hinanden i forvejen, da Foodmind har hjulpet Kurt Madsen med at udvikle tre typer rabarbermar-
melade, og står det til bærproducenten, kunne gojibærene meget vel ende i et marmeladeglas.
Om det bliver bærenes skæbne, tør Jacob Klitgaard endnu ikke spå om. - Nu skal jeg først have scannet
af produkter med gojibær, og så skal jeg have lavet sensoriske test og
til, og hvad de ikke er gode til. Det kunne sagtens være marmelade eller konfekture, siger Jacob Klitgaard. I jagtens på gojibærets potentiale vil de røde bær blive kogt, blancheret, puréret, tørret og pulveriseret
m.m. og det er naturligvis en begrænsning, at han i første omgang kun har otte kg at arbejde med, men næste år håber Kurt Madsen at høste 4-500 kg.
Kurts hemmelige plantage
Da Økologi & Erhverv i det tidligere forår var på reportagetur på hans sønderjyske bedrift for at skrive om dyrkningen af rabarber og røde og grønne asparges, slog vi også et smut ned omkring den innovative økologs ’hemmelige plantage’ i et hjørne af ejendommen.
Her plantede han i 2013 500 gojibuske, men da der ikke var antydning af bær på buskene, og han på daværende tidspunkt ikke anede,
Kurt Madsen har i år høstet de første otte kg af de supervitaminrige gojibær. Han håber næste år at nå op på 4-500 kg, som skal give smag til nye produkter, som skal udvikles hen over vinteren.
om han ville høste nogle bær, ønskede han ikke, at vi skrev skrevet om de grønne buske.
Han har tidligere været for hurtigt ude, da han for år tilbage proklamerede, at han ville brygge en rabarberøl. Den blev aldrig til noget, og gojibærrene skal ikke lide samme skæbne.
- Nu har jeg otte kg bær, som er frosset ned i min fryser, siger Kurt Madsen.
Det svarer til sølle 16 g bær per busk. Umiddelbart lyder det ikke af meget, men når buskene bliver ældre, forventer den sønderjyske øko-
Skandinaviens eneste fagmesse dedikeret til økologiske fødeog drikkevarer
Nordic Organic Food Fair, den nye Nordiske fagmesse for økologiske føde- og drikkevarer vender tilbage til Malmø i oktober. Messen, der afholdes sideløbende med Natural Products Scandinavia, vil fungere som et unikt udstillingsvindue for hundredvis af internationale leverandører af økologiske fødevarer & drikkevarer, der vil præsentere sunde, bæredygtige økologiske delikatesser og specialiteter.
log en væsentlig større høst.
For Kurt Madsen har gojibuskene givet store faglige udfordringer, og han kan ikke trække på danske dyrkningserfaringer.
- Vi har haft en del tørkeudfordringer, men der er ikke nogen, vi kan spørge, så vi tager ét skridt ad gangen.
Han er glad for, at han valgte at binde buskene op, da det gør det nemmere at håndhøste bærrene, og det har formentlig også reduceret angrebet af bladskimmel på de op til 2,5 m høje buske.
MalmöMässan | Sverige 26-27 oktober 2014
den prisvindende skandinaviske fagmesse for den naturlige produkter, helsekost, personlig pleje og naturlig skønhed. Flere oplysninger kan fås på www.naturalproductsscandinavia.com
Hvis du er indkøber af økologiske fødevarer, distributør, grossist, eller fra hotel og restaurationsbranchen og ønsker at finde bæredygtige produkter og lægger vægt på kvalitet så er et besøg til Nordic Organic Food Fair et MUST. Din entrébillet er GRATIS.
12. oktober kl. 11-16. Børnenes Dag på det økologiske landsted Gothenborg. Vi vil gerne trække børnene væk fra Ipad’en for en stund, få dem ud at møde deres økologiske mad i øjenhøjde og give dem en god oplevelse på landet omkring dyrevelfærd m.m., derfor afholder vi et gratis arrangement. Husk gummistøvlerne. Gothenborg, Gothenborgvej 3, 8653 Them. Arr: Gothenborg.dk.
18. oktober kl. 10-16. Biodynamisk kompostkursus. Hertha, Landsbyvænget 17, 8464 Galten. Tilmelding 3095 4577 eller birtheholt@live.dk. Pris 500 kr. med måltider. Underviser Birthe Holt og Aymeric d´Herouville.
20. oktober kl. 11-12. Gratis webkursus og webinar om økobiogasproduktion. Få både den grundlæggende og den uddybende viden om økologisk biogas. Du bestemmer selv hvornår og hvor meget af kurset du vil følge. Se mere om kurset og tilmelding på
www.okologi.dk/kalender. Arr: Renac SUSTAINGAS
23. oktober kl. 13.30-16.00. Kræsne børn – hvad kan pædagogerne gøre? Værktøjer til hvordan det pædagogiske personale kan håndtere børns kræsenhed. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Information og tilmelding på www.kbhmadhus. dk. Arr: Københavns Madhus.
25. oktober kl. 09.30-15.15. Hvem er fremtidens økologer? Tema-dag i Ulandsnetværket om den globale afvandring fra land til by, især blandt ungdommen. Kalø Landbrugsskole, Skovridervej 3, Kalø, 8210 Rønde. Oplysninger på tlf.nr. 22 90 13 44 og tilmelding senest 21.10. på fremtidensokologer@yahoo.com. Arr: Ulandsnetværket Økologisk Landsforening sammen med Kalø Landbrugsskole.
29. oktober kl. 10-14. Fagligt opdateringsmøde for interesserede
landmænd. Halkær Kro, Halkærvej 59, Halkær, 9240 Nibe. Hør nærmere hos Kirstine Lauridsen, tlf. 2043 6104. Arr: Økologisk Landsforening.
November 9. november 10–15. Økologisk Slagtefestival. Stort marked hvor bønderne står med lokale produkter. Frosne prisvindende middagsretter, pølser, pålæg, paté. Cafeén er åben. Musik i salen. Halkær Kro og Kulturhus, Halkærvej 59, Halkær, 9240 Nibe. Info: halkaeraadal. dk. Arr: Halkær Ådal Økologisk.
15. november kl. 9.30-17.00. Kursus i glutenfri bagning. Boller, brød, småkager, kiks og muins. Guldagervej 525, Hjørring. Se nærmere på www.aurion.dk. Arr: Aurion A/S.
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
Haveglæde. Søren Ryge Petersen og Cathrine Becher (foto). 256 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Denne bog har nok den mest
passende titel, man kan tænke sig – Haveglæde – og glæden er særdeles smittende. Læs med og se billederne fra Cathrines og Sørens have med planter og dyr –og børnebørn. Hvis man ikke kan mærke deres glæde ved at være derude, må man være lavet af granit.
Samtidig er det muligt at blive inspireret til at anska e nye planter til egen have, hvis man er så heldig at have sådan en, eller at kigge diskret ind over andres plankeværk for at se, hvad der gror der.
AB
www.oekologisk-spisemaerke.dk
Det er tid for udarbejdelse af gødningsplan – så du kan sikre dig den optimale gødning til næste sæson
Bjarne Hansen 21 15 87 06
Carsten Markussen 30 62 72 15
Christian Petersen 21 60 11 60
Claus Østergaard 20 45 74 65
Poul Christensen 30 62 75 45
Irene Fisker 20 92 68 24
Jens Christian Skov 23 44 65 57
Fyraftensmøde for lammeproducenter
Betydning for fårenes frugtbarhed
Onsdag d. 15. oktober kl. 16-17.30 hos lammeproducent Torben Kousgaard, Toftnæsvej 30, 6800 Varde
Vi afprøver grænserne for hvor meget rødkløver fårene kan tåle uden negativ virkning på antal fostre. Det er blandt andet interessant for lammeproducenter, som ønsker at udnytte kvægbedrifternes slætmarker med rødkløver i efteråret. Kom og hør om projektet ”Fytoøstrogener i frøblandinger er henholdsvis 1) bl. 31+ bl. 22, 2) bl. 42, 3) bl. 42 + 4 kg rødkløver og 4) bl. 22. Der går 40 får med væddere på markerne. Fårene scannes for antal fostre ved juletid. Hør økologikonsulent Jens Chr. Skov fortælle om afgrødernes foderværdi til får i efteråret og om metoder til vurdering af kløverandel i en græsmark.
Tilmelding ikke nødvendig. Flere oplysninger fås hos Jens Chr. Skov, tlf. 2344 6557
Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk
Nyt fra mark og stald Faglig afdeling
Blomkål på faste kørespor i NL
Etablering af insektvold
Maskindemonstration med til bekæmpelse af rodukrudt
Lav faste kørespor i kløvergræs
Intensiv planteproduktion med mobil grøngødning i NL
Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/
De næste numre
Annonce-
Udkommer deadline Nr.
31. okt. 21. okt. 554
14. nov. 4. nov. 555
28. nov. 18. nov 556
12. dec. 2. dec. 557
Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk
ERHVERV ØKOLOGI
Arbejde
Bytte
Salg
Køb
Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
Scan og se avisens hjemmeside
www.oekologiogerhverv.dk
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk
Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk
Økologiske praktikpladser søges.
kærlig hilsen Eleverne på Kalø
Kontakt os på tel 96 96 66 66 8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk Lær os
Økologisk gødning sælges
Flere forskellige typer (piller).
Så- og priklejord med økologisk gødning sælges.
Flydende økologisk gødning sælges.
Kompost til forskellige formål sælges.
Information og tilbud gives. FARMERGØDNING v/Erik Mortensen Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup erik@farmergoedning.dk
Tlf. 98 64 71 22 Fax 98 64 74 22
Øko-aut.nr. 20877 SE.nr. 28 43 02 13
Kræsne børn – hvad kan pædagogerne gøre?
23. oktober kl. 13.30-16.00
Værktøjer til hvordan det pædagogiske personale kan håndtere børns kræsenhed.
Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Information og tilmelding på www.kbhmadhus.dk.
Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave
Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk
Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 750 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter. Der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.
På www.oekologiogerhverv.dk størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere.
Man kan også gå direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre på tlf. 8732 2723 eller maile til ham på ab@okologi.dk.
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
300 tdr. økologisk byg sælges. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163.
Kvik-up harve, 4,5 m bugseret, gode sliddele, velholdt, sælges. Tlf. 3098 4141.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.
Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
På grund af efterårsferie kommer næste nummer først 31. oktober!
Har du lyst til at være med til at udvikle økologien i dit lokalområde?
Økologisk Landsforening vil gerne invitere dig til et fællesmøde
Fællesmøderne er for alle, små som store landbrugere i et lokalområde, som enten er autoriserede økologer eller som går med overvejelserne om at lægge om til økologi.
Møderne afholdes følgende steder og datoer:
Mandag den 20. oktober kl. 18-22 på Dalum Landbrugsskole (Odense)
Tirsdag den 21. oktober kl. 18-22 på Skovsgård Hotel (Brovst)
Onsdag den 22. oktober kl. 18-22 på Restaurant Skovbakken (Randers)
Torsdag den 23. oktober kl. 18-22 på Kalø Økologisk Landbrugsskole (Rønde)
Formålet med møderne er at udvikle kompetencer og styrke samarbejdet hos økologiske landmænd i et lokalområde, således afsætning og branding af deres lokale produkter fremmes.
Samarbejde på mødeprogrammet Samarbejde vil være på programmet til fællesmødet. Du vil få ideer til, hvordan du via samarbejde med andre landbrugere i dit lokalområde og med lokale virksomheder kan opnå en synergi og dermed udvikle økologien lokalt.
Der vil blive serveret en let aftensmad samt kaffe til møderne. Møderne er gratis at deltage i. Tilmelding vil være bindende og skal ske senest 13. oktober.
Tilmelding sker på telefon 8732 2700 (Helle), og der er et begrænset antal pladser. Eventuelle spørgsmål kan stilles til Malene Kræfting på telefon 2026 1072 eller mail msk@okologi.dk
Projektet er støttet af: ”Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne”.
Der er langt mellem dansk, økologisk honning i butikkerne. Én af grundene er, at der kun er økologisk honning i Danmark. økologiske biavlere, er der også en god grund til: Det danske konventionelle marker, haver alle mulige gifte, at der kun er ganske få steder Danmarkbekendtgørelsen om økologisk I denne udgave af Økologi & Erhverv kan du læse om den blev det drøftet, hvordan der kanlogisk honning. Skal regelerne helt og holdent rationelt. De tid kan samle mest mulig honning. Er det varmt i vejret er de et endnu vigtigere stykke arbejde i form af bestøvning af Alene landbruget og i frugtog bæravlen udgør værdien af dette årligt. Hertil kommer værdien af den bestøvning bierne udfører i haver og ikke mindst i naturen. Værdien af den bestøvning, bierne udfører, er langt højere end værdien af den honning, som ib@okologi.dk
Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj avis@okologi.dk
Økologisk Landsforening overtager den øverste etage i det gamle rådhus, som siden 2008 har dannet rammen om foreningens mangeartede aktiviteter
TEKST OG FOTO
Det er ikke kun salget af økologi, som fortsætter med at vokse. I takt med at de økologiske fødevarer vin-
sionel rådgivning vokset tilsvarende.
Alene i indeværende år er der kommet en god håndfuld nye ansigter i huset. Det er især en forstærket
givning af landmænd, rådgivning u-lande, som sammen med en øget bemanding i bogholderiet er årsagen til væksten i antallet af medarbejdenoget trang.
Stort set alle ansatte i Økologisk Landsforening skifter i den kommende tid kontor. Det sker som led i en større medarbejderrokade, hvor de ansatte i markedsafdelingen allerede har overtager hele 2. salen, som tidligere husede it-virksomheden
Fra bit og bite til økologi - Markedsafdelingen er vokset i takt med, at vi løbende har udviklet øko-
i afdelingen, som er vigtige for virksomhederne. Nu bliver vi samlet, oger, siger Henrik Hindborg, markeds-
Da Økologisk Landsforening i
På seks år er antallet af medarbejdere i Økologisk Landsforening vokset fra 35 til 60, og de ansatte i foreningens markedsafdeling har nu overtaget 2. salen fra den tidligere lejer Komplex IT.
den er medarbejderskaren næsten
det derfor meget belejliget, da Kom-
ønskede at leje 2. salen i den gamle gulstensbygning, som tidligere husede Åbyhøj Rådhus. Med inddragelsen af 2. salen
vækst i de kommende år. De gæster, som i den kommende tid besøger foreningens base i Økologiens Hus i Aarhus-forstaden Åby-ser.