Ny arealkode i hønsegården Hestebønner giver gode maver Æg og smør driller faglærere
Økologisk Landsforening er kommet i mål med et beskedent ønske, som får stor betydning for de økologiske høns. Nu er det grisenes tur.
Rå, uafskallede hestebønner styrker slagtesvins maver i et forsøg, som Videncentret for Landbrug, Økologi står bag.
8
Faglærerne på Hotel- & Restaurantskolen er i færd med at omlægge skolen til økologi. I øjeblikket er 40 pct. af råvarerne i undervisningen økologiske, men både æg og smør har givet faglærerne nye udfordringer, da de reagerer anderledes end de konventionelle produkter.
16-17
ERHVERV ØKOLOGI
Æblerne i de økologiske frugtplantager er næsten klar til høst; men igen i år spiller det giftforbrugende konventionelle landbrug hasard med frilandsafgrøderne, som risikerer at blive forurenet med giften prosulfocarb, der bruges til at bekæmpe ukrudt i det tidlige efterår.
To
29. august 2014 nr. 550 34. årgang
æbleavlere
holdes skadesfri
Landbrug & Fødevarer har besluttet at betale erstat-
ødelagt deres æblehøst af sprøjtegift
Økologisk Landsforening, ØL, kvitterer for Landbrug & Fødevarers beslutning om at kompensere de økologiske æbleavlere for forurening af deres æbler fra sprøjtegiften prosulfocarb i 2013. Prosulfocarb er det aktive stof i giften ’Boxer’, som produceres af Syngenta.
-Det er meget positivt, at Landbrug & Fødevarer, L&F, kompenserer vores økologiske frugtavlere for den forurening af økologisk æbler, der er sket i 2013. Økologer, som ikke anvender sprøjtegift, skal naturligvis holdes skadesløse. Vi forventer nu, at miljøministeren vil handle for at sikre, at forureningen ikke gentager sig her i efteråret og i fremtiden, siger Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening.
Uffe Bie, formand for Økologisektionen i L&F, er enig med Paul Holmbeck.
- Det er selvfølgelig meget uheldigt, at økologiske æbleavlere skal miste omsætning, fordi naboer eller andre landmænd længere væk har sprøjtet deres egne afgrøder efter gældende regler, siger Uffe Bie.
Der er behov for lovkrav Videncenter for Landbrug og kemilig handlingsplan, der skal reducere
Irma booster øko-salget
omsætter, stammer i dag fra økologiske varer. Om 10 år skal økologien bidrage med halvdelen af omsætningen
Irma-kæden vil udbygge sin position som Danmarks mest økologiske dagligvarekæde.
Ifølge kædedirektør Jesper Uggerhøj skal den nuværende økologiandel på 25 procent over de kommende 10 år øges til 50 procent.
Irma betragter med andre ord
økologien som et af de vigtigste trækdyr for de kommende års vækst,
skal være med til at fastholde og udbygge Irmas position som landets mest ansvarlige dagligvarekæde. jb@okologi.dk
15
spredning af prosulfocarb, men ØL kræver handling fra miljøministeren i sagen.
- Vi er glade for, at der er lavet en handlingsplan, og der har landbruget været mere handlingsorienteret end myndighederne. Men det skal ikke være frivilligt, om landmænd vil være med til at undgå denne forurening. De ændringer på udstyr og sprøjtepraksis, som Syngenta og L&F mener er virkningsfulde, bør være lovkrav, siger Paul Holmbeck. Og det haster. Sprøjterne med prosulfocarb kører igen, og Fødevareministeriet har netop banet vejen for, at sprøjtning kan begynde endnu tidligere på efteråret og påvirke endnu mere af frugthøsten. ØL undrer sig over, at myndighederne ikke handler yderligere på baggrund af nye EU-krav, der trådte i kraft 1. juni i år, og som betyder, at alle fødevarer, der er forurenet med prosulfocarb, skal kasseres.
- De økologiske æbleavlere producerer uden giftstoffer. De skal ikke frygte for forurening fra andre landmænds brug af sprøjtegift. En forurening som desværre er fuldt ud lovlig i dag, så længe miljøministeren ikke handler på sagen, slutter Paul Holmbeck.
ib@okologi.dk
Ring for et uforpligtende tilbud
Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
MENNESKER & MENINGER
Strategien på vej
ØL ansætter leder til Villum-projekt
PROJEKTLEDELSE: Økologisk
Landsforening har ansat Lone Marie Andreasen som leder affundsnyttige landbrug’, som Villum-fonden støtter med 16 millioner kroner. Lone kommer fra en stilling som vækstkonsulent hos Væksthus Midtjylland.
’Det samfundsnyttige landbrug’ skal udvikle nye ejer-,deller for fremtidens økologiske landbrug. Projektlederen skal sammen med resten af organisationen og de medvirkende økologiske landmænd og bedrifter
- Jeg synes, det er en spændende og meningsfyldt opgave at
økologisk landbrug kan se ud i fremtiden. Jeg ser især frem til at arbejde i organisationen og samarbejdet med de medvirkende landmænd, siger Lone Marie Andreasen.
Projektets modeller skal skabe merværdi i den økologiske produktion og lokalt i samfundet ved at etablere forarbejdning på gårdene, skabe jobs, understøtte socialøkonomiske virksomheder og natur- og drikkevandsbeskyttelse i nærområdet. Blandt projektets
natur, miljø, vækst, jobskabelse og plads til borgere med sociale udfordringer. Nye ejerformer, -
mer skal også prøves af.
Lone Marie Andreasen er uddannet agronom fra Landbohøjskolen og har bl.a. en fortid som forsker og fuldmægtig hos Statens Jordbrugsøkonomiske Institut og Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri
Lone Marie Andreasen tiltræder som projektleder i Faglig Afdeling i Økologisk Landsforening 1. september.
Bestyrelsen arbejder med foreningens kommende strategi. Det er naturligvis en strategi, der handler om, at vi deler en tro på fremtiden, en tro på at vi har en meget væsentlig rolle som økologer i at forme fremtiden, og at vi er udfordret på at skabe de nødvendige bud på den fremtid, som ingen kender. Det gode i historien er, at det både er meget udfordrende og spændende, og at vi nyder en meget stor opbakning til vores arbejde. Økologien er kommet for at blive.
Men der er også sten i skoen. Som når Statens og Kommunernes Indkøbscentral melder ud, at nu skal fødevarer også omfattes af de centrale indkøbsaftaler, en udvikling som vil være ulykkelig for alle de utallige køkkenomlægningsinitiativer, som er dybt afhængige af, at de kan agere økologisk med mangfoldighed og sæson og lokalt, men hvor centraliseringen udelukker denne kreativitet. Penge er ikke alt, og der er absolut ingen garanti for, at centraliseringen vil sikre bedre økonomi og slet ikke mere og bedre økologi. Så her er vi på barrikaderne.
Og så er der den verserende sag om den gift, prosulfocarb eller Boxer, som sprøjtes ud på de konventionelle vintersædsmarker og som med stor sandsynlighed lander de forkerte steder for eksempel hos vores økologiske frugt- og grønsagsavlere. Sidste års skader har nu udløst en erstatning fra L+F, som vi sætter pris på på avlernes og på økologiens vegne. Men sagen ender ikke her, og den kommende tid vil vise, om de frivillige initiativer er tilstrækkelige. Det
ERHVERV ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23
Sidste års skader på den økologiske æblehøst har nu udløst en erstatning fra L+F, som Per Kølster sætter pris på på avlernes og på økologiens vegne. Men sagen ender ikke her, og den kommende tid vil vise, om de frivillige initiativer er tilstrækkelige.
“Økologien er en stræben efter at forene krav i vores omverden med den produktivitet, som skal føde os. Det er samspillet mellem sollyset, jordens myriader af liv og vores intelligens, der skal spille første violin. Det er hverken ensidige forvaltningsregneark eller kedelig kemi. Det burde vi være alt for kloge til.
tror vi ikke på, og vi stiller derfor krav til Miljøministeren om, at frivilligheden erstattes af præcise krav. Så her er vi også på barrikaderne.
Vi håber det bedste. Og frygter det værste. Ifølge EU’s regler må der ikke være rester på afgrøder, der ikke er beregnet på at modtage giften. Grænsen er sat til det målbare spor, som hedder 0,01 mg/kg og for at imødekomme en vis usikkerhed er
tallet reelt på 0,02. Det er selvsagt meget lidt, men al aktuel viden om molekylers biologi peger på, at selv spor har betydning. Ingen kan udelukke det, og derfor kan vi kun være tilfredse med, at grænsen i praksis er den lavest mulige - med mindre den var nul.
Uanset, at vi også skal bruge tid på SKI og Boxer og tilsvarende, som har sin oprindelse i en anden dagsorden,
Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk
Tryk Skive Folkeblad
så er og bliver det sjovere at forlade barrikaderne og sætte dagsordenen selv. Hvad er det vi vil? Hvordan er det vi gør? Hvem er med på vognen? Osv. Fremtiden ligger i hænderne på viljen og evnen til at gøre en forskel, og jeg vil endnu engang gerne fremhæve den store udfordring, vi har på vores børns vegne.
Økologien er en stræben efter at forene krav i vores omverden med den produktivitet, som skal føde os. Det er samspillet mellem sollyset, jordens myriader af liv og vores intelligens, der skal spille første violin. Det er hverken ensidige forvaltningsregneark eller kedelig kemi. Det burde vi være alt for kloge til. Jeg tror på vores kommende strategi bliver et bevis på denne påstand, selvom det er for tidligt at løfte sløret for indholdet.
Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk
Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
INDHOLD:
4 Ny arealkode sikrer træer i hønsegården Økologisk Landsforening er kommet i mål med et beskedent ønske, som får stor betydning for de økologiske høns. Nu er det grisenes tur
4 Fond hjælper lokal økologi på vej ØL efterlyser økologer, som har behov for hjælp til at afsætte deres produkter i lokal-området
5 Fond hjælper lokal økologi på vej ØL efterlyser økologer, som har behov for hjælp til at afsætte deres produkter i lokal-området
6 Portræt: Klap en ko
Holland. At det blev Danmark og ikke Portugal, Tyskland eller Frankrig beror på tilfældigheder. Så vi andre har lov til at føle os heldige over, at parret slog sig ned her og gjorde økologi til både en levevej og en leveregel
8 Fagligt talt: Snyd stankelbenslarverne
9 Økonomisk fortjeneste ved at styre afgræsningen I løbet af sommeren har 60 økologiske mælkeproducenter sat sig på ’skolebænken’ for at lære mere om fordelene ved at styre afgræsning
9 Ny bekendtgørelse om hold af svin på friland Nye krav til hegn og skiltning i griseindhegninger
10 Legeplads for nye smagsoplevelser Aarstidernes demo-mark bugner af nyt og gammelt, kendt og ukendt. Målet er at få ny inspiration til gryderne
10 Nytænkning skal styrke fremtidens økologiske husdyrbrug
Gennemtænkte økologiske landbrug, som integrerer dyr og afgrøder, er ifølge en ekspert vejen til at fremme velfærden og robustheden hos både mennesker, husdyr og landbrug
11 ØL vil bevare landmandens selvbestemmelse
Regeringen vil ændre Lov om landbrugsejendomme. Ændringen skal fjerne Landbrugslovens barrierer for selskabsdannelse
11 Nyt fra ICROFS: Økologiske fødevarers betydning for sundheden
12 Madmarked får ny start
Hen over sommeren har der været lidt for stille i Ringsteds nye torvehal, men nu er Stakladen klar til en ny start
13 ØL lancerer pris på Food Festival Økologisk Landsforening bejler både til fremtidens forbrugere og økologiens professionelle aktører, når den tredje udgave af Skandinaviens største fødevarefestival åbner for gæsterne på Tangkrogen i Århus
13 Alle kan bidrage med events i Den Økologiske Uge guld, og roserne står i kø hos gæsterne
15 Flere grønne hoteller
First Hotel Europa har netop modtaget det økologiske spisemærke i bronze som det første hotel i Nordjylland. Dermed kan 13 danske hoteller lovligt skilte med det økologiske spisemærke
15 Scandic Hotel er på vej
15 Irma vil fordoble salget af økologi af økologi i løbet af ti år
16 Æg og smør driller faglærerne
Skiftet fra konventionelle til økologiske råvarer har ikke kun været en juhu-oplevelse for underviserne på Hotel- og Restaurantskolen
17 Storkunde løfter Incos sortimentet Samarbejdet om omlægningen af Hotel- og Restauratskolen er med til at løfte hele det økologiske sortiment hos den københavnske grossist
Økologer
får hjælp til at skabe nye øko-varer
Små øko-virksomheder og økologiske landmænd med idéer til spændende nye, økologiske varer kan nu få en hjælpende hånd til at skubbe idéerne ud over rampen
FØDEVARERÅDGIVNING
AF LINE SKOUBOE
Hestebønner giver gode grisemaver
Rå, uafskallede hestebønner styrker slagtesvins maver i et forsøg, som Videncentret for Landbrug, Økologi står bag.
dilemmaer
Det koster en del kompromisser både at satse på sundhed, økologi og bærdygtighed på samme tid
Der er hjælp at hente for mindre, økologiske fødevareproducenter, som har idéer til nye økologiske kvalitetsprodukter. Erhvervs- og Vækstministeriet har afsat 15 millioner kroner til, at Økologisk Landsforening kan videreføre Økologisk Fødevarerådgivning i 2014-2016 med henblik på at understøtte landmænd og mindre økologiske virksomheder i deres produktudvikling og adgang til butikshylderne.
- Det bobler med idéer til nye økologiske produkter rundt omkring i landet. Mange økologer eksperimenterer for eksempel med gamle nordiske kornsorter, dyreracer og bedre fødevarehåndværk. Vores erfaring er, at mindre producenter lettere opnår succes, når de får tilført lidt ekstra viden om mulighederne i markedet, forbrugernes forventninger, håndværk, emballage samt salgsstrategi siger Henriette Winther, fødevarerådgiver i Økologisk Landsforening.
Hun håber, at mange øko-producenter vil benytte muligheden for at få opbakning fra Fødevarerådgivspændende, økologiske varer at vælge imellem.
- De nye produkter kan eksempelvis komme fra små møllerier, mosterier, gårdmejerier, charcuteriproducenter, frugt- og grøntproducenter og landmænd, som kaster sig ud i at forarbejde egne varer, til gavn for vækst og jobs på landet. Vi kan rådgive dem om, hvilke muligheder og huller der er i markedet, og hvor de kan skabe sig en nicheforretning, siger Henriette Winther.
Man kontakter Fødevarerådgivningen for et indledende afklarende møde, hvor forretningsideen og behovet for rådgivning diskuteres. Hvis rådgiveren vurderer, at ideen har et godt markedspotentiale, har producenten mulighed for at få støtte til rådgivning, som kan hjælpe med at få ideen i mål. Det kan fx være fra kokke, hvis der er brug for professionel udvikling af nye produkter eller nye smagssammensætninger; fraballage og markedsføring, der er behov for, men også ernæringseksperter eller andre fagkundskaber, som kan styrke producentens succes på markedet, kan give rådgivning.
170 kvalitetsprodukter
I et tidligere projekt - initieret af de økologiske virksomheder Urtekram,
Fødevarerådgiver Henriette Winther håber, at mange øko-producenter vil benytte muligheden for at få opbakning fra Fødevarerådgivningen, så
Arla, Thise Mejeri, Naturmælk og Fødevareministeriet og EU - har Økologisk Fødevarerådgivning fra 2008-2011 hjulpet mange mindre økologiske virksomheder til at få adgang til supermarkedernes hylder og andre afsætningsveje. Og rådgiverne har udviklet 170 nye øko-produkter sammen med virksomhederne. Heriblandt Irmas grødserie fra Aurion, kvalitetsmost fra Strynø Frugthave, økologiske færdigretter fra Halkær Ådal i Irma og Niels & Gretes økologiske gård-æg i Dansk Supermarked. Bodebjerg Charcuteri er også en af de mindre, økologiske virksomheder, der har fået støtte fra Økologisk Fødevarerådgivning til både udvikling af logo og emballage, produktudvikling og salgsarbejde. Siden udviklingsprocessen startede, har Bodebjerg Charcuteri femdoblet sin omsætning.
mere målrettede i forhold til, hvilke kunder, vi var interesserede i, forklarer medejer Morten Klit om resultaterne.
Ud over at sælge varerne i egen gårdbutik og via nettet, leverer Bodebjerg Charcuteri i dag økologisk kødpålæg til den eksklusive bagerikæde Emmerys, der bruger det i forskellige sandwich - og til Irma. Begge aftaler kom i stand med hjælp fra fødevarerådgivningen. Både regeringens ”Vækstteam for Fødevarer” og ”Natur- og Landbrugskommission” pegede sidste år på økologisk fødevareproduktion som et vigtigt iværksættermiljø, og fremhævede Økologisk Landsforenings fødevarerådgivning som særlig effektfuld i skabelse af nye økologiske produkter af høj kvalitet.
MARK OG STALD
Tilskudsfodring på naturarealer
NATURPLEJE: For næsten alle de 20-årige MVJ-tilsagn og for alle 5-årige tilsagn om tilskud til Pleje af græs- og naturarealer gælder, at der er forbud mod tilskudsfodring på tilsagnsarealerne. Det gælder alle typer foder - også fodring med hø og halm. Kun i særlige tilfælde kan der dispenseres fra forbuddet.
Hvis der opstår behov for at fodre dyrene på disse tilsagnsarealer på grund af. tørke eller andet ekstremt vejrlig, skal du derfor altid søge NaturErhvervstyrelsen om dispensation, inden du påbegynder fodringen. Hvis dit tilsagnsareal er registreret som beskyttet iht. naturbeskyttelseslovens § 3, skal du også indhente kommunens tilladelse. Kommunens tilladelse skal vedlægges den ansøgning, du sender til NaturErhvervstyrelsen.
Ansøgning om dispensation sendes til: arealtilskud@naturerhverv.dk
Særligt for den 1-årige ordning Pleje af EB-støtteberettigede græsarealer
For det 1-årige særlige tilskud til Pleje af EB-støtteberettigede græsarealer er det tilladt at tilskudsfodre med halm og stråfoder og dyr under seksmåneder må tilskudsfodres med korn og kraftfoder i kalveskjul. Du har ikke mulighed for at søge om dispensation til yderligere tilskudsfodring. Har du har behov for yderligere fodring må du undlade at søge om udbetaling af årets støtte.
Det bliver administrativt markant lettere at have træer i hønsegårde med den nye arealkode. Foto: Carsten Markussen.
Ny arealkode sikrer træer i hønsegården
Økologisk Landsforening er kommet i mål med et beskedent ønske, som får stor betydning for de økologiske høns. Nu er det grisenes tur
AREALKODER
AF IRENE BRANDT
Grøn teknologi på jordbrugsbedrifter
(Miljøteknologi)
MILJØTEKNOLOGI: Under Fødevareministeriets Miljøteknologiordning kan du søge tilskud til projekter, som handler om investeringer i nye grønne teknologier på jordbrugsbedrifter. Formålet er at reducere den primære jordbrugsproduktions miljø- og klimabelastning.
I efterårsrunden fra 11. august til 12. september, kan der søges på følgende indsatsområder:
Indsatsområde 3 - Reduktion af tab af næringsstoffer i forbindelse med fodring, omsætning af foderstoffer samt anvendelse af husdyrgødning
Indsatsområde 5 -Etablering af miljøvenlige produktionsanlæg til dyrehold. -
tion her: naturerhverv.dk
Siden december 2012 har Sybille Kyed, der er fagpolitisk chefkonsulent i Økologisk Landsforening, presset på i NaturErhvervstyrelsen for at få etableret en arealkode for hønsegårde med både træer og græs. Nu har indsatsen båret frugt, og siden 1. august har hønsegårde med en blanding af græs og træer fået deres egen arealkode. Det giver en væsentlig administrativ lettelse for landmænd med hønsegårde, der nu kan indberette hele hønsegårdens areal med én kode uanset antallet af træer på arealet. Samtidig kan hele hønsegården tælles med som harmoniareal.
- Ændringen er til gavn for både dyrevelfærden og miljøet, næste trin er at sikre, at arealet også kan modtage enkeltbetaling, så landmanden ikke straffes økonomisk for at forbedre disse parametre, siger Sybille Kyed.
Fleksibel ordning
Hidtil har landmændene måttet kigge langt i skemaerne efter en arealkode, som dækkede for en hønsegård med blandet vegetation, da træer i hønsegården betød, at arealet ikke kunne registreres som græs. Alternativt kunne landmanden samle træbeplantningen i en del af hønsegården og splitte hønsegården op i
“
Vi ser gerne, at landmanden også kan få enkeltbetaling til et areal med hønsegårdskoden, det vil alt andet lige være mere motiverende i forhold til at indrette en god hønsegård. Om
fra NaturErhverv.
SYBILLE KYED, FAGPOLITISK CHEFKONSULENT I ØKOLOGISK LANDSFORENING
vis skulle kodes som græs og lavskov eller frugtplantage, hvis landmanden ville søge tilskud til hele arealet, og det hele skulle indgå som harmoniareal. Besværligt og uhensigtsmæssigt - blandt andet fordi lavskov skal stævnes mindst hver 10. år for at opfylde kravene til arealkoden.
Den nye arealkode for hønsegårde med blandet vegetation ligger under betegnelsen ’Hønsegårde’ under kategorien ’Trækulturer’.
- NaturErhvervstyrelsen har lavet således hverken krav om arter eller antal træer pr. ha eller krav om stævning af træerne efter en vis årrække. Det er derfor op til den enkelte landmand at indrette sin hønsegård med en blanding af træer og græs på en måde, som er mest hensigtsmæssigt for både dyr og miljø på den pågældende ejendom, siger Sybille Kyed, og tilføjer:
- Vi ser gerne, at landmanden også kan få enkeltbetaling til et areal med hønsegårdskoden, det vil alt andet lige være mere motiverende i for-
hold til at indrette en god hønsegård. Om dette også lykkes afventer dog en afklaring fra NaturErhverv.
Nu er det grisenes tur Og mens hønse- og kyllingeproducenterne nu kan slippe lettere om ved registreringen af deres arealer, venter svineproducenterne på, at de også får en arealkode, der kan tilgodese svinemarker med blandet beplantning.
skulle tage ét område ad gangen, så nu, hvor arealkoden for hønsegårde er på plads, går vi i gang med at få en tilsvarende mulighed igennem for de økologiske svinemarker, for her er behovet lige så stort, siger Sybille Kyed.
Hun har haft en føler ude hos medlemmer af ØLs Svineudvalg. Bertel Hestbjerg, der er formand for Svineudvalget, svarede blandt andet:
”Super. Det har vi brug for. Pt har jeg ca. 12 ha med popler i mine grisemarker. Jeg har måttet give afkald
på etableringstilskud, fordi plantetætheden er ca. 1.800 træer pr. ha og dermed lavere end kravet om minimum 2.000 planter pr. ha for at opnå etableringstilskud til beplantninger med energitræ. Dette problem er dog overskueligt og nok på sigt mindre relevant, fordi jeg tror, at udviklingen vil tilsige at den beplantning, vi vælger, vil blive mere varieretter), og at vi derfor alligevel falder uden for denne mulighed for støtte til etablering.
Derimod vil det være af stor betydning, at arealet med beplantning fortsat kan være tilskudsberettiget for så vidt gælder de normale EUarealtilskud og tælle med som harmoniareal. Som jeg har forstået, er der i dag krav om, at jeg efter ti år fælder beplantningen, for at arealet fortsat kan give tilskud og tælle med som harmoniareal. Dette giver ingen mening, idet én af grundene til etablering af træer netop er at sikre en udnyttelse/optagelse af den gødning, som grisene afsætter. Jeg håber virkelig, at dette kan løses.” Andre af Svineudvalgets medlemmer er vendt tilbage med lige så stor opbakning til ønsket om en mere
- Jeg har derfor sendt en anmodning afsted til NaturErhvervstyrelsen om, at de ser på denne mulighed, siger Sybille Kyed. Hun forventer, at den nye kode - hvis alt går efter planen - kan være på plads til næste sommer.
Fond hjælper lokal økologi på vej
ØL efterlyser økologer, som har behov for hjælp til at afsætte deres produkter i lokal-området
LOKAL AFSÆTNING
Mange har fået støtte
FAKTA:
Grøn pulje for lokal afsætning
Slagtepræmie - tilmeld dig inden 31. oktober
UDVIDET ORDNING:
Langt mellem øko-frugterne i skolefrugten
SKOLEFRUGT:
KL ønsker regler for gylletransporter
KOMMUNEVEJE:
Det fondsejede, socialøkonomiske landbrug på Grantoftegaard har blandt andet fået støtte til at udvikle et IT-program, som gør det nemmere at levere lokalt produceret kød direkte til Lundehavens Plejecenter i Skovlunde
Bedriftsbesøg i Projekt: Effektive afgræsningsstrategier med skiftevis forskellige dyrearter
Kan afgræsning med forskellige dyrearter få effektivitet
ind i naturplejen?
Der afholdes 3 bedriftsbesøg, hvor forskellige tiltag er benyttet, i samarbejde med kommunerne. Møderne afholdes følgende datoer og steder, samt tidspunkt:
Mandag d. 8. september kl. 14-17 hos Jacob Kortegaard, Farsøvej 101, 9640 Farsø. (www.erteboellefaar.dk). Produktionen består af får og kreaturer.
Tirsdag d. 9. september kl 14-17. Ved Nymindegab Kro fortsættes til første grusvej på venstre side. Vi mødes på den store parkeringsplads ved grusvejen. Ved tilmelding, kan yderligere oplysninger gives. Ole Knudsen, Naturstyrelsen deltager. Her afgræsses med får, kreaturer og heste. Torsdag d. 11. september kl. 10-13 hos Peder Dreyer, Bindekildevej 93, 5250 Odense (www.dreyers-gaardsalg.dk). Produktionen består af kreaturer og får.
Dagsorden for møderne:
1. Velkomst og lidt om projektet
2. Orientering og rundtur på bedriften vi besøger
3. Indlæg om kommunens Naturpleje tiltag
4. Hvad er samgræsning, og hvordan gør vi den så effektiv som mulig?
5. Vurdering af dyrevelfærd på naturplejearealer, herunder kødtilvækst, racevalg, parasitbekæmpelse mv.
Randi Worm, dyrlæge; Jens Christian Skov og Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening deltager i alle møderne.
Tilmelding er nødvendig senest d. 2. september 2014 til Helle på tlf. 8732 2700. Eventuelle spørgsmål om besøgene kan stilles til Kirstine Lauridsen på tlf. 2043 6104
Projektet et støtte af: ”Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne” og Fonden for økologisk Landbrug.
Grønne ildsjæle for lokal afsætning 2015
NY PULJE: Regeringen og
Enhedslisten har indgået aftale om en særlig pulje, der har til formål at støtte lokale ildsjæle, der arbejder for at fremme lokal afsætning og udviklingen af bæredygtige fødevarer. Til denne særlige pulje er der afsat 17 mio. kr. over tre år fordelt med 9 mio. kr. i 2014, 5 mio. kr. i 2015 og 3 mio. kr. i 2016.
Ansøgningsrunden afvikles med ansøgningsfrist mandag den 20. oktober 2014 kl. 12 til gennemførelse af projekter i kalenderåret 2015.
Læs mere: www.oekologifonden.dk
Nye teknologier
SØG TILSKUD: Investeringsordningen til nye teknologier på økologiske jordbrugsbedrifter er åben
Du kan søge tilskud fra den 18. august og frem til den 15. september. Puljen er på 40 millioner kr.
Ordningen skal bidrage til at udvide det økologiske landbrugsareal og den økologiske produktion inden for følgende fastsatte indsatsområder/sektorer: svinesektoren kvægsektoren frugt- og grøntsektoren planteavl æg- og fjerkræsbranchen
Læs mere: naturerhverv.dk
Projekttilskud
til gamle danske husdyr
GAMLE RACER: Ansøgningsrunden er nu åben for støtte til bevaring af gamle danske husdyrarter og -racer. NaturErhvervstyrelsen modtager ansøgninger til og med 10. september.
De projekter, som du nu kan søge under ordningen for projekttilskud, skal bidrage til et eller begge af følgende overordnede formål: Fremme af tilgangen til genmateriale fra bevaringsværdige gamle danske husdyr. Det kan for eksempel være projekter omkring ophævelse af klausulerede tyre eller indlægning af sæd fra geder i genbanken.
Bevaring og forbedring af husdyrgenetiske ressourcer for at bevare variationen i landbrugsproduktion og specialproduktion af fødevarer med udgangspunkt i de bevaringsværdige gamle danske husdyr.
Der er afsat i alt 9,0 mio. kr. på Finansloven for 2014 til tilskud til bevaringsarbejdet, både for husdyr og planter.
Læs mere: naturerhverv.dk
Klap en ko
Det er 23 år siden Willem og Jellemien Blaauw
Holland. At det blev Danmark og ikke Portugal, Tyskland eller Frankrig beror på tilfældigheder.
Så vi andre har lov til at føle os heldige over, at parret slog sig ned her og gjorde økologi til både en levevej og en leveregel
PORTRÆT AF IRENE BRANDT
’Hvil dig lidt’ står der på bænken, der står foran stuehuset på GyvelborgWillem og Jellemien Blaauws gård i Frisbæk nord for Nr. Snede. Bænken er en 40-års fødselsdagsgave til Willem Blaauw; men i de ti år, der er
ikke siddet mange timer dér.
Det er der til gengæld mange andre, der har. For eksempel er det på bænken, at campinggæsterne på Gyvelborg sætter sig om aftenen for at vente på mælkebilen fra Thise, som kommer for at hente mælken fra gårdens jerseykøer. Og børnene, der som regel er klædt om i nattøj og bare lige skal se mælkebilen, inden de puttes, får en lille belønning af chaufføren i form af et lille glas mælk, inden de løber tilbage til soveposerne i teltene.
Gyvelborg er nemlig ikke en helt almindelig dansk mælkegård.
Bankende hjerte
- Mit hjerte bankede, da vi kørte over grænsen til Danmark for at se på gårde, og jeg tænkte: ’Hvad har vi dog gang i?’ husker Jellemien Blaauw.
Det er ellers længe siden, for det var i 1991 at manglen på jord og gårde
til at kigge ud over Hollands grænser
- Vi overvejede Portugal, Frankrig og Tyskland - men jeg ville også til et land, hvor vi kunne give vores børn en god fremtid, siger Jellemien Blaauw.
En hollandsk kollega havde allerede slået sig ned i Danmark, hvilket han varmt anbefalede, og da familien Blaauw tog op for at besøge kollegaen, blev de begejstrede:
Her er så god plads - og rigtig gode muligheder for landbruget, konstaterede Jellemien Blaauw, da hun kørte op gennem Jylland.
Regler udfordrer
En tur rundt med en ejendomsmægler til forskellige landbrug resulterede i købet af Gyvelborg, hvor bygningerne var næsten nye, hvilket opvejede, at jordtilliggendet ikke var så stort som ønsket.
- Vi startede med en besætning på 60 køer - blandet jersey, sortbroget og rød dansk malkerace. Målet var, at vi på sigt kun skulle have de sortbrogede køer, som jeg var vant til at arbejde med hjemme i Holland, fortæller Willem Blaauw; men jersey-
På Gyvelborgs camping er der plads til 30 telte og/eller campingvogne. Derudover er der tre seks-personers hytter med eget bad og toilet samt en ferielejlighed.
køerne har mange gode egenskaber, så i dag er det stik mod den oprindelige plan kun jerseykøer, der sætter klov på Gyvelborgs marker.
I 1997 omlagde Gyvelborg til økologisk produktion.
- I første omgang var det den gode afregningspris, der lokkede, indrømmer Willem Blaauw. Han fortsætter:
- Sådan er det jo ofte, når der sker forandringer. Ét eller andet sætter dine tanker i gang - og så pludselig bliver du grebet af en ny idé. Det var i hvert fald dét, der skete for os. Jellemien og Willem Blaauw kan nemlig godt lide at eksperimentere. Og som økologiske landmænd er de faglige udfordringer større, og der skal ydes en helt anden indsats, hvis tingene skal hænge sammen - for man kan hverken sprøjte eller gøde sig ud af problemerne.
- På landbrugsuddannelsen lærte vi intet om økologi. Til gengæld lærte vi, at hverken gmo eller de tilladte sprøjtegifte var et problem; men med tiden kan vi jo se, at der følger store problemer i kølvandet på brugen af gmo og gift i landbruget, siger Willem Blaauw og fortsætter:
- Nu skal vi i stedet følge økologireglerne. Der rummer en begrænsning; men af samme grund er de jo også udfordrende. Og udfordringer kan vi lide. Ellers havde vi jo heller aldrig fundet på at lave en campingplads!
Se min ko ...
Dér, hvor stort set alle andre gårde i Danmark har en have, har Gyvelborg en campingplads.
- Det startede egentlig med, at familie og venner fra Holland, som var på gennemrejse i Danmark på vej til Norge eller Sverige, begyndte at komme forbi hér og slå teltet op i haven. Det var hyggeligt - men også meget krævende, for det endte jo altid med, at der var kø til badeværelset om aftenen, når vi havde afsluttet staldarbejdet og gerne ville have et bad, fortæller Jellemien Blaauw. I stedet for at afvise gæsterne besluttede familien Blaauw sig for at lave
en campingplads med alle de sanitære faciliteter, der hører til, og lige så langsomt er den fantastiske, familievenlige og økologiske campingplads midt på den jyske højderyg blevet et velbesøgt tilbud til egnens turister. Nu er det ikke længere kun hollændere på gennemrejse, der holder ferie hér.
- Når man er gæst på vores campingplads, er man gæst på gården. Man kan hjælpe med at hente køerne på marken og man kan fodre dem, komme med ned i malkegraven og få lov at malke en ko. Vi har hunde, katte, kaniner og marsvin - ud over køerne og kalvene. Og vi plukker økologiske bær på ejendommen, laver ko-kramme-ture, græsmarksvandring og hyggelige fællesarrangementer for gæsterne - og vores gæster elsker det, siger Jellemien Blaauw.
... og lær om økologi
Og mens gæsterne driver køer, malker eller klapper så fortæller Willem Blaauw om økologi, så gæsterne ud over at se, føle og mærke også kan høre, hvad dyrevelfærd betyder for dyrene.
- Jeg synes, vi er gode til at fortælle om økologi og dermed også skabe en bevidsthed hos vores gæster om fordelene ved økologisk produktion, siger Jellemien Blaauw.
FAKTA:
Gyvelborg har i dag godt og vej 150 malkekøer.
Jellemien og Willem Blaauw startede med 32 ha. I dag har de 95 ha og forpagter yderligere 52 ha. Et samarbejde med en økologisk planteavler giver adgang til yderligere 35 ha.
Gyvelborg er i dag økologisk malkekvæggård, campingplads og gårdbutik med kød og mælk fra eget kvæg, økologisk is, samt ost og smør fra Thise.
Jellemien og Willem Blaauw har for en gang skyld taget plads på hvilebænken i gårdspladsen. Nanni vil også med på billedet.
NYHEDSBREV FRA FAGLIG AFDELING Økologisk Landsforening
PLEJ DEN NATUR DU HAR
Den eksisterende natur på bedriften er det første du skal se på. Den eksisterende natur har nemlig høj naturværdi, og med en lille indsats kan du få utrolig meget natur. Hvorfor ikke plukke de lavest hængende frugter først?
F.eks. skal vandhuller, overdrev og engarealer plejes, for at overholde krav i ”Enkeltbetalingen”. Mens pleje af levende hegn og kortklippede græsstriber er eksempler på natur, du kan udføre for at bevare eksisterende natur. Sidstnævnte er der, hvor du kan hente de lavthængende frugter.
SÅDAN GØR DU
Tynd ud i det levende hegn f.eks. ved at skære buske helt ned og stam store træer op. Det giver lys og plads til skjul for både fasan og rådyr.
Vandhuller, der er groet til kan lysnes ved at beskære træer og buske mod sydvest. Det giver gode ynglemuligheder for vandsalamander og frøer.
HØST AF MAJS
Gamle veje, grusveje og stier kan bevare deres naturværdi, hvis de vedligeholdes med f.eks. klipning af græs i kanten af vejen 1-2 gange om året. På denne måde kommer der lys og varme ned til jorden.
GODE TIPS
Plej større og mindre vandhuller. Der er masser af liv både i og ved vandhullet. Bl.a. yngler vandsalamander og frøer her. Og fugle og dyr finder vand. Lad gamle træer, der er visnet eller har døde grene, stå. Det døde træ er fantastisk natur. Det er levested for bl.a. insekter og forskellige svampe.
Slå vegetation, når mælkebøtterne har blomstret. Læs mere om de 8 naturråd på www.okologi.dk
MARIE-LOUISE SIMONSESN
Mail: mls@okologi.dk Mobil: 3062 5852
Høst af økologisk majs til helsæd forventes at begynde i første halvdel af september i de tidligst såede marker. Majs til helsæd skal så vidt muligt høstes, når tørstofindholdet i hele planten er 30-34 pct.
Antallet af majsvarmeenheder ligger omkring 100-200 majsvarmeenheder højere end sidste år og op til 400 majsvarmeenheder højere end normalt. Det ser ud til, at majs, der er sået omkring 1. maj, som ikke har manglet vand, modner 1 til 2 uger tidligere end sidste år. En del marker er dog uens udviklet på grund af tørkestress. Tørkestress udsætter modningen, fordi kolbeandelen er mindre, hvilket der skal tages hensyn til ved planlægning af høsten.
HELSÆD
Majs til helsæd skal høstes med 30-34 pct. tørstof. Fra midten af august kan udviklingen i tørstofprocenten i sorter forskellige steder i landet følges på LandbrugsInfo. Majsmarker eller dele af majsmarker, som har lidt af tørkestress, har større forekomster af ukrudt eller har været udsat for
jordfygning, modner senere og har en lavere tørstofprocent i afgrøden. Den del af marken, der bidrager mest til udbyttet, bestemmer høsttidspunktet. Ved høst før end majsen har 30 % tørstof bliver udbyttet mindre, fordi kolbeudviklingen ikke er tilendebragt. Forsøg har vist, at i majs høstet med 25 % tørstof er udbyttetabet op til 2700 FEN/ha.
KOLBEMAJS
Da vækstsæsonen har givet masser af sol og varme, kan det være fristende, at lade majsen stå til modenhed eller kolbemajs. Høst af kolbemajs kræver et antal majsvarmeenheder på 2700 eller derover, hvilket er 300-500 over det normale. Majsen høstes ved 54-56 % tørstof, når den sorte plet på kolbernes tilhæftningssted er synlig på den nederste halvdel af kolben. Kolbemajs høstes med en finsnitter med cracker monteret med et plukkebord. Der tilstræbes en snitlængde på 4 mm, således at alle kerne bliver knust. Både knive og modskær skal være skarpt slebne for at begrænse mængden af usnittede svøbblade. Montering af majsknive og majsmodskær på finsnitteren vil gøre det lettere at snitte svøbbladene eksakt.
CLAUS ØSTERGAARD
Mail: co@okologi.dk Mobil: 2045 7465
NYHEDSBREVET ER SKREVET OG REDIGERET AF RÅDGIVERNE I FAGLIG AFDELING, ØKOLOGISK LANDSFORENING
TIDLIGERE SÅNING AF VINTERSÆD
I økologisk jordbrug har man gennem mange år anbefalet senere såtid for vintersæd end i konventionelt jordbrug, især for at forhindre ukrudtet i at etablere sig for kraftigt.
Dette skal ikke være et opgør med den strategi, men den tidlige høst i år giver os flere muligheder for at være klar tidligere på efteråret med stubbehandling, bekæmpelse af rodukrudt og tilberedning af såbed. Det afgørende for en god start for vintersæd er såbedets kvalitet. For ikke at provokere alt for meget frøukrudt til spiring er det vigtigt, at man sår i et tørt såbed, hvis man vælger at så tidligere end man plejer. De store nedbørsmængder i store dele af landet kan dog begrænse denne mulighed.
Det er især rug, der med fordel kan sås tidligere i september fremfor først i oktober, når der tages hensyn til en lavere udsædsmængde. Rugen har af alle vintersædsarter den bedste ukrudtskonkurrence. Tidlig såning øger muligheden for optagelse af kvælstof i efteråret.
Vinterhvede med sanerende forfrugt (bælgplanter eller havre) er også oplagt at så tidligere, da der ellers kan være større fare for angreb af goldfodsyge ved tidlig såning. Det samme gælder for vintertriticale. Her skal gulrustrisikoen dog tages i betragtning, inden man overhovedet vælger at så vintertriticale.
SÅTIDER:
Vinterrug fra 10. september til 1. november. Hybridsorter indtil 25. september.
Vinterhvede og vintertriticale fra 10. september til 10. oktober, hvede med korn (ikke havre) som forfrugt fra 20.9.
Vinterbyg fra 10.-25. september. De få, der måtte dyrke vinterbyg, skal tage hensyn til det snævre optimum.
UDSÆDSMÆNGDER: PLANTER PR. M2: 10.9. 20.9. 1.10. 10.10.
Vinterrug 200 250 300 350
Vinterhvede/ -triticale 200 300 425 450
Vinterbyg 300 350 - -
CHRISTIAN PETERSEN
Mail: cp@okologi.dk Tlf.: 2160 1160
NY
FRA 1. AUGUST 2014
Hvad skal du være opmærksom på i forbindelse med randzoner. Efter den nye lov skal der udelukkende være randzoner om vandløb og søer, som enten er: 1. klassificeret som offentlige efter § 9 i lov om vandløb, eller 2. beskyttet efter § 3 i lov om naturbeskyttelse, eller 3. omfattet af kravet om 2-meter bræmmer i § 69, stk.1, i lov om vandløb, eller 4. som der er fastsat miljømål for i de statslige vandplaner vedtaget i medfør af miljømålsloven (1. generations vandplaner), eller i bekendtgørelser om miljømål udstedt i medfør af lov om vandplanlægning (2. generations vandområdeplaner).
Bemærk at der efter den nye randzonelov kun skal være 9 meter eller 7 meter, hvor der allerede er krav om 2 meter bræmmer.
Se en grafik over reglerne og find dine egne randzonekrav via et link på rådgiverbloggen. Her følger vi yderligere op på reglerne, når der kommer afklaringer.
MARIE-LOUISE SIMONSEN
Mail: mls@okologi.dk Tlf.: 3062 5852
PLEJE AF NATURAREALER VED AFGRÆSNING MED FORSKELLIGE DYREARTER
I projektet Pleje af naturarealer med afgræsning af forskellige dyrearter ser vi blandt andet på, hvad afgræsning af Naturarealer, henholdsvis sædskiftearealer betyder for de dyr, vi har gående på arealerne.
Samgræsning kan benyttes til målrettet pleje af f.eks. naturarealer.
Samgræsning giver en mere effektiv udnyttelse af græsarealerne pga. de forskellige dyrearters græsningsadfærd. Her tænkes på kvæg, får, heste og geder.
Det er en udfordring at pleje arealer, hvor der er ændret afvanding, og diverse naturtiltag, og hvor arealerne ønskes plejet ved afgræsning. Hvordan får man dyrere til at trives, og hvilke arter
og racer skal vi vælge. Hvad gør vi ved parasitter, der nedsætter dyrenes tilvækst.
Dette og meget mere vil vi have fokus på ved bedriftsbesøg, der afholdes i uge 37 tre forskellige steder i landet. Hvis det har interesse, kan du se annoncen andetsteds i avisen.
Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
KIRSTINE LAURIDSEN
Mail: kl@okologi.dk Mobil: 2043 6104
MARK & STALD
Tove Serup og Knud Christensen er tilfredse med forsøget, der tyder på gode resultater med hestebønner i grisebesætningen.
SNYD STANKELBENSLARVERNE
- SÅ RUG TIL AFGRÆSNING SENT
Hestebønner giver gode grisemaver
Rå, uafskallede hestebønner styrker slagtesvins maver i et forsøg, som Videncentret for Landbrug, Økologi står bag
Stort udbytte
Der er ikke noget mere ærgerligt end at se på en forsvunden afgrøde/sort mark lige foran stalddøren i maj måned.
PROTEINER
TEKST OG FOTO IRENE BRANDT
FAKTA:
Hestebønnerne dyrkes af en økologisk landmand ved Randers. Knud Christensen blander og maler selv de forskellige foderblandinger, som indgår i forsøget.
Flere gode grunde
AF LISBETH TØNNING, JYSK ØKOLOGI
Afgræsningsskolerne har givet økologer mere udbytte af deres græsmarker.
Økonomisk fortjeneste ved at styre afgræsningen
I løbet af sommeren har 60 økologiske mælkeproducenter sat sig på ’skolebænken’ for at lære mere om fordelene ved at styre afgræsning
AFGRÆSNINGSSKOLER
AF NILS WÜRTZENFELD
Det er ingen hemmelighed, at køer er glade for at blive lukket på græs, men henover sommeren har en gruppe af landets økologiske mælkeproducenter ligeledes fået noget ekstra at glæde sig over, når deres kvæg indtager det årlige, grønne ta’ selv-bord.
60 landmænd har deltaget i en række afgræsningsskoler, der har kørt siden starten af græsningssæsonen, og resultaterne har vist sig at være yderst positive.
- Ved at styre og planlægge afdeltagere at spare utroligt meget på virkelig en aha-oplevelse ved at prøve at nedsætte mængden af kraftfoder, så det i en periode nærmest kunden. Det lykkedes i hvert fald at få deltagerne næsten ikke skulle købe foder ind, og det er jo noget, der giver et godt løft i likviditeten, forklarer Arne Munk, der er projektleder for afgræsningsskolerne og økologikonsulent hos Videncentret for Landbrug.
Misvisende mælketank
Formålet med afgræsningsskolerne har været at give økologer mere udbytte af deres græsmarker, og hvad der især har været afgørende for de positive resultater, er ifølge Arne Munk, at landmændene er blevet væsentligt mere bevidste om markens beskaffenhed.
- En fejl, som mange landmænd ofte begår, er at kigge lidt for meget på mælketanken og tænke: Jamen er der mælk nok, så må der også
Ny bekendtgørelse
om hold af svin på friland
Nye krav til hegn og skiltning i griseindhegninger
Fødevarestyrelsens nye Bekendtgørelse om hold af svin på friland trådte i kraft 15. august. Bekendtgørelsen indbefatter nye krav til indhegning og skiltning. Der skal nu hegnes med tre strømførende tråde i det yderste hegn. I bekendtgørelsen hedder det blandt andet, at landmanden skal sikre, at en indhegning, hvori svin holdes på friland, skal bestå af: 1) et indre hegn og et ydre hegn, der er placeret i en indbyrdes afstand af mindst fem meter, 2) et ydre hegn, hvor der direkte på hegnet er påført mindst tre strømførende tråde med alarm, der udløses, hvis spændingen falder i de
være græs nok derude. Dermed har man ladet afgræsning og mængden af staldfoder styre af, hvor meget der havner i mælketanken, men imens kan køerne sagtens have dødbidt græsmarken, uden man er opmærksom på det, forklarer Arne Munk. Ifølge ham er der to udfordringer i forsøget på at styre afgræsningen.
- Den ene er at udnytte græsset, når det er der. Det vil sige, at man skal sørge for at få trappet staldfoderet ned, så koen er motiveret til at spise det græs, der er på marken. Gør man det, er der meget at hente, forklarer han.
- Det andet yderpunkt er at få grebet ind, når græsset begynder at mangle på marken. Bides det for hårdt ned, kan det hæmme den efterfølgende græsvækst, og så er skaden uoprettelig. Har man kun en vis mængde græs, er man nødt til at beskytte det ved at regulere den tid, hvor køerne går på græsmarken.
Vejr og vind er en hjælp Ifølge Arne Munk kan man både vurdere markens tilstand med det blotte øje, men også ved hjælp af den økologiske afgræsningsprognose.
børsoplysninger og vejrudsigter kan man give en prognose på, hvordan græsvæksten kommer til at se ud de næste to uger, og så kan man aktivt bruge det til at regne ud, hvilken strategi man skal lægge med hensyn til fodermængden, og om arealet, de går på, skal reguleres.
Projektet slutter, når græsningssæsonen er forbi, men Arne Munk håber, at de økologiske mælkeproducenter har fået mod på at fortsætte i afgræsningsskolerne til næste år.
strømførende tråde, som er permanent aktiveret, eller 3) et hegn godkendt af Fødevarestyrelsen efter ansøgning, hvor sikringsniveauet svarer til det i nr. 1 eller 2 anførte. Fødevarestyrelsen kan fastsætte vilkår for tilladelsen. Hegn etableret før den 15. august 2014 skal inden seks måneder opfylde kravene i bekendtgørelse.
Skiltning
Bekendtgørelsens indeholder også nye krav til skiltning. Ved grisenes indhegninger, skal der opstilles skilte, der skal leve op til minimum krav for størrelsen. Runde skilte skal
være minimum 25 cm i diameter. Firkantede skilte skal være minimum L25 x B25 cm.
Skiltene være fremstillet af et materiale, så de kan modstå vind og vejr. Der skal stå ”Fodring forbudt” på minimum dansk, engelsk og tysk, og der skal være et billede, der indikerer, at fodring er forbudt.
Hvis der ikke er adgang til indhegningen for offentligheden skal der ligeledes være et skilt med teksten: ’Adgang forbudt’ på minimum dansk, engelsk og tysk.
ib@okologi.dk
NIELSEN & SMITH
-Årtiers erfaring med økologisk såsæd
Raps:
Quartz Højestydende rapssort i 2013, sund og meget vinterfast
Hvede:
Ellvis Sund, meget vinterfast og velkendt brødhvede Elixer Sund, højtydende industrihvede
Landskneckt Højestydende i Landsforsøgene 2013, gulrustmodtagelig
Rug:
Herakles Sund, højestydende liniesort, velegnet til brød Palazzo Hybridrug, skaffes efter ordre
Markfrø & efterafgrøder: Alle typer økologisk frø leveres
Korn
Alle typer økologisk korn, raps og ærter købes og sælges
Sikkerhed for:
Certificeret såsæd af høj kvalitet
Sunde, robuste sorter med stort udbytte
Specielt udvalgt til økologisk jordbrug
Rettidig levering i 500 kg big bags
Enkelte sorter kan leveres i 25 kg sække på paller
Skriftlig ordrebekræftelse
Bestilling modtages på tlf:
www.nscorn.dk
Nielsen & Smith A/S: 43 29 88 88 Mørdrupgård Korn: 48 18 71 08 www.moerdrupkorn.dk - vi er aldrig længere væk end telefonen...
Noteringen
Svin
Basisnotering (70,0-91,9) uge 35 10,60 kr.
Friland A/S giver i uge 35 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 35: 7,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 4-6 uge) 2,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.
Smågrise
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 35: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 802,32 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 13,29 kr. 25-30 kg: 13,32 kr. 30-40 kg: 13,46 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Kvæg
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 35: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 3,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 1,50 kr./kg. Køer: 3,25 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.
Tyrekalve
Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 986 kr. Kg-reg.: 10 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.971 kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
DYREVELFÆRD AF NILS WÜRTZENFELD
Når den internationale kongres for husdyrforskning, EAAP 2014, afholdes i København fra d. 25.-29. august, vil de deltagende blive inddraget i en diskussion om mulige veje til at styrke og fremme økologisk husdyrbrug. Det sker, når seniorforsker Mette Vaarst fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet foreslår nogle strategier til, hvordan vi imødekommer og overvinder de udfordringer, som er forbundet med den stigende industrialisering inden for landbrugets husdyrproduktion.
- Vi står over for en række landbrugsmæssige udfordringer, der i høj grad kræver, at vi styrker den økologiske tilgang til husdyrproduktion. Økologien kan bidrage til, at fremti-
dens fødevareproduktion bliver mere bæredygtig på en lang række områder, forklarer Mette Vaarst og peger på et par forslag til bedre integreret husdyrbrug.
- Først og fremmest bør vi fokusere på ’community building’ inden
slår sig sammen og hjælper hinanden. Der mangler i høj grad noget social kapital inden for nutidens landbrug. Ved at arbejde sammen
man få større og mere mangfoldige landbrug, hvor man kan udnytte hinandens viden såvel som ressourcer, forklarer Mette Vaarst, der også ønsker at inddrage ungdommen mere, end det i dag er tilfældet.
- Det vil også være mere attraktivt
unge i landbrug. En del af denne community building handler også om
nye smagsoplevelser
GRØNTSAGER: - I skal bare smage på det hele. Noget er kokkene rigtig glade for, og noget smager forfærdeligt. Og så er der også en enkelt, som er en lille smule giftig.
Gartner Frank van Beek kalder smilene frem hos de omkring 30 gartnere, landmænd og konsulenter, der i sidste uge fandt vej til fyraftensmarkvandringen hos Aarstiderne på
Barritskov ved Juelsminde.
Her kunne de ved selvsyn se og smage på et væld af grøntsager og urter fra ind- og udland, sorter, som Aarstiderne har skaffet hjem og udsået i små parceller til egen og andres inspiration.
- Er der bare én ny ting, vi kan bruge i kasserne, er vi tilfredse, konstaterede Frank van Beek.
Og det er der måske. Både Aarstidernes kokke og gartnere har storsella alba, der også kendes som rød Malabar-spinat. Botanisk set har den ikke noget med spinat at gøre - det er en slyngplante - men den kan bruges på samme måde. Det er en mere kødfuld plante med dybgrønne blade på rødlige stængler. Såvel blade som
i retning af ærter.
Ud over den gode smag er nem dyrkning og holdbarhed vigtige parametre, og begge dele ser ud til at
være i orden her, konstaterer Frank van Beek.
Til gengæld spår han ikke grøntsagen kardon nogen stor fremtid hos Aarstiderne. Uanset smag har den sit piggede ydre og det, at stænglerne skal skrælles, imod sig. Babymajs bliver nok heller ikke noget hit alene af den grund, at hver plante kun sæt-
Så er der mere håb for krydderurterne bladfennikel og isop, der med deres karakteristiske og kraftige smag, kan sparke liv i mangen et godt måltid.
Giga-løgene er alene i kraft af deres størrelse sjove, men størrelsen er også deres ulempe, for de tørrer dårligt og er derfor ikke ret holdbare. Og så er der bananløgene, jordbærspinaten, jordmandlerne, den vietnamesiske koriander, aspargessalaten, et væld af forskellige græskar, og meget meget mere.
For Aarstiderne lægger også jord til dyrkning af bl.a. gamle løg- grønkålssorter fra den nordiske genbank. Alt sammen sået og plantet i bede, der indgår i et eksperimenterende GUDP-projekt om pløjefri dyrkning og grøngødning.
at inddrage lokalsamfund som f.eks. skoler. Landbruget er mange steder helt afkoblet resten af samfundet, og børn og unge kender for lidt til natur, landbrug, og hvor maden kommer fra.
Samtidig peger hun på, at integreret økologi også er et skridt i den rigtige retning.
-En løsning er også at udvikle og optimere frilandssystemer i samspil med økologien. For eksempel ved at anvende delvist naturlige områder som skove og enge, så man kombinerer skovbrug med husdyrbrug. Der har været gode eksempler i Danmark f.eks. med fjerkræ og frugt eller grise og energipil, og der er mange eksempler fra udlandet også, som vi bør lade os inspirere af, mener hun.
Mette Vaarst understeger også, at velintegrerede, økologiske systemer vil give mere robuste dyr og gøre
dem bedre i stand til at modstå ændringer og påvirkninger fra deres omgivelser. Det vil også føre til et lavere forbrug af medicin.
Sidst men ikke mindst fremhæver Mette Vaarst, at det også vil resultere i bedre rustede husdyrbrug, hvis i deres produktion – eventuelt gennem ’community building’. Det kræver dog, at der tages politisk affære. - Det er afgørende for en optimering af fremtidens økologiske husdyrbrug, at man fra politikernes side gør det lettere at være bæredygtig økolog. Vi skal have skabt nogle politiske rammer, som blandt andet gør det muligt, at man kan leve af en diversi-
hele tiden er under økonomisk pres. Sker det, vil vi se en klar styrkelse af bæredygtigheden i fremtidens husdyrbrug.
Gartner Frank van Beek (i midten) fortæller om arbejdet på Barritskov med afprøvning af urter og grøntsager fra ind- og udland.
I den forbindelse blev Imants spadeharves evner demonstreret i grøngødningsstriberne mellem grøntsagsbedene og trods våd JB7 lerjord gjorde den et godt stykke arbejde og nedmuldede al grønmasse fra over-
Aarstidernes demomark kan beses, når der i denne weekend er økologisk høstmarked på gården. kmn@okologi.dk
ØL
vil bevare landmandens selvbestemmelse
Regeringen vil ændre Lov om landbrugsejendomme. for selskabsdannelse
- Landmandens selvbestemmelsesret er meget afgørende for udviklingen af landbruget. Derfor er Økologisk Landsforening ikke enig i, at det er nødvendigt at lempe de nuværende bestemmelser i Landbrugsloven i forhold til selskabers muligheder for at erhverve landbrugsejendomme.
De ændringer, der blev foretaget i 2009, giver de nødvendige rammer for ekstern kapital, siger Per Kølster, der er formand for Økologisk Landsforening, ØL.
Udkastet til ændringerne i Lov om landejendomme har betop været i høring, og ØL slår fast, at der ikke er eksempler uden for Danmark, der sandsynliggør, at det er en fordel, at fjerne kravet om, at der skal være en landmand med bestemmende
erhverver en ejendom.
Giv plads til haver Udkastet til lov om ændring af landbrugsejendomme lægger også op til, at det skal være muligt at bortforpagte landbrugsjord til køkkenhaveformål – så længe arealet ikke er større end 1000 kvm. En ændring som ØL delvist støtter.
”Økologisk Landsforening ser meget gerne, at det er muligt at bortforpagte jord til andre, der vil anvende jorden til jordbrugsmæssig virksomhed og herunder også til haveformål som grøntsagsdyrkning uanset arealets størrelse. Foreningen mener
derfor, at bestemmelser i Landbrugsloven, der forhindrer dette skal tages helt ud, og vi mener ikke, at der skal indsættes en arealgrænse på 1000 m2 ved bortforpagtning til haveformål som foreslået,” skriver ØL i sit høringssvar.
Bevar små landbrug
ØL genfremsætter i sit svar to forslag, som ikke kom med, da Lov om landbrugsejendomme sidst blev revideret i 2009:
ØL foreslår, at det ikke skal være tilladt at frasælge landbrugsjord fra landbrugsbedrifter med beboelse ned under et jordtilliggende på 5 – 10 ha. Der bør dog være en undtagelse, hvis salget går til fonde og selskaber med almennyttige naturbeskyttelsesformål.
Beskyt naturen
Det andet forslag skal sikre naturen,
”Foreningen mener, at der er en risiko for at etablering af større landbrug kan føre til en yderligere forarmelse af naturen i landbrugslandet som følge af marksammenlægninger. For at sikre, at naturgrundlaget ikke forarmes, bør der stilles krav om, at der skal udarbejdes en naturplan, at nuværende antal markskel, læhegn med mere, som minimum skal fastholdes.”
ib@okologi.dk
Demonstration
Holistisk afgræsning med malkekøer
Onsdag d. 24. september klokken 11-15, Blåbjergvej 1, 7280 Sønder Felding
Holistic-, mob- eller intensive rotational grazing, det er næsten det samme og har opnået stor udbredelse i USA. Herhjemme har studeproducent Leif Rørbye praktiseret afgræsning efter holimed henholdsvis kødkvæg og får, ammetanter med kalve og malkekøer til at afprøve denne helt nye, men samtidig meget oprindelige form for afgræsning med mange dyr per arealenhed, hvor dyrene hele tiden få tilbudt nyt græs, og græsset får lang hviletid inden dyrene kommer tilbage. På Søgård bliver der mulighed for at se holistisk afgræsning praktiseret med førstekalvs-køer. vil blive præsenteret. Herefter går turen til Klods Hans i Sdr. Felding, hvor græsmarksstyring og principper for holistisk afgræsning bliver gennemgået. Erfaringer fra andre danske ”holister” og inspiration fra USA bliver præsenteret.
Program:
Tilmelding
tbn@okologi.dk senest onsdag den
Økologiske fødevarers betydning for sundheden
Fejlagtige konklusioner om økologiske fødevarers sundhedsmæssige betydning for mennesker
I årevis har det været diskuteret, hvorvidt økologisk producerede fødevarer er sundere end konventionelle. Indtil videre er der ikke noget, der underbygger, at de er det. Ofte måles der på indholdet i selve fødevarerne, men det er en almindelig misforståelse, at man sådan lige kan måle sig frem til sundhedværdien af en fødevare.
For nyligt har en forskergruppe fra Newcastle University i UK publiceret et metastudie, hvor de slår det stort op, at indholdet af antioxidanter er væsentligt højere, indholdet af tungmetallet, cadmium, er halveret og pesticidrester sjældnere i økologisk produceret frugt, grønt og kornprodukter end i de konventionelle. Med ’antioxidanter’ mener forfatterne de såkaldte polyfenoler.
Både forfatterne selv, British Soil Association (de britiske økologer) og
medierne har på denne baggrund konkluderet, at det er betydeligt sundere at spise økologiske fødevarer, og at vi ovenikøbet får den samme mængde sundhedsfremmede stoffer ved blot at indtage 3-4 stykker økologisk frugt og grønt om dagen, som hvis vi indtager 5-6 stykker af de konventionelle.
Dette er ikke bare forkert, det er også groft misvisende, for der er overhovedet ingen dokumenteret sammenhæng mellem polyfenoler og sundhed. Så vi må advare mod at følge dette råd. Frugt, grønt og kornprodukter indeholder meget andet end polyfenoler, herunder vitaminer,
disse er der bare ingen forskel på, når man sammenligner økologisk og konventionelt dyrkede vegetabilier.
Det er lidt komisk, at forfatterne lægger vægten på polyfenoler, hvoraf der kun er målt et fåtal af de tusind-
realiteten aner de ikke, om der er en forskel på summen af dem. Endvidere optages mange polyfenoler dårligt i organismen, og vi håndterer dem,
vi omsætter dem hurtigt til uskadelige produkter og udskiller dem.
Undersøgelser af polyfenolers effekter er overvejende foretaget i reagensglas eller i dyr, men den slags undersøgelser kan ikke påvise sundhed hos mennesker. Vi ved endnu ikke tilstrækkeligt om polyfenolers betydning for sundheden hos men-
befalinger. Til gengæld er det ret sikkert, de har ringe betydning for den sundhedsmæssige virkning af frugt, grønt og kornprodukter. Forfatternes opgørelse over indholdet af visse polyfenoler er derfor reelt meningsløs.
Med hensyn til cadmiumindholdet i de økologiske vegetabilier, så har forfatterne fejltolket deres egne resultater. Seksten af de sytten inkluderede studier viser ingen eller ringe forskel, mens kun et enkelt, mindre, eksperimentelt studie trækker hele analysen. Fra dette studie har forfatterne selekteret de resultater, der viser den største forskel. Andre data i studiet peger stik modsat. Så hvis der overhovedet
NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER
Af Susanne Bügel og Lars Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet
er en forskel for cadmium, er den uendelig lille.
Med hensyn til pesticidresterne er artiklens konklusion formentlig god nok. Om det har sundhedsmæssig betydning er endnu uklart, men her kan man vælge at følge forsigtighedsprincippet, og så er økologisk bedst. For at afgøre hvorvidt der er forskel i den sundhedsmæssige kvalitet af henholdsvis økologisk producerede og konventionelt producerede fødevarer, mangler vi større rando-
miserede, kontrollerede studier på mennesker over en betydelig tid. De foreliggende undersøgelser med mennesker er ret små, kortvarige og viser ikke noget.
Så indtil videre er det bedste råd fortsat at indtage 600 g frugt og grønt om dagen - uanset om det er økologisk eller konventionelt produceretog gerne mange forskellige slags, for vi ved ikke hvilke af dem, der giver os den bedste sundhed.
MAD & MARKED
MARKEDET
AF CHEFKONSULENT TORBEN BLOCH, FOODSERVICETEAMET, ØKOLOGISK LANDSFORENING
ØKO-ILDSJÆLENE SKAL HAVE ET KLAP PÅ SKULDRENE
I foodservice-teamet hos Økologisk Landsforening glæder vi os over alle dem, som i hverdagen sætter økologien i højsædet og viser vejen for andre. Nu vil vi ikke længere kun gå og glæde os over dem - vi vil også hædre dem. For de økologiske ildsjæle, som motiverer, inspirerer og kæmper for det gode, økologiske måltid, har vi indstiftet en særlig pris: ’Årets ØKO-pris’, som vi uddeler for først gang under Food Festival i Aarhus den 5. september.
Vi har brug for ildsjæle i alle led, for at få den økologiske omlægning ude i køkkener rundt om i landet til at blive en succes.
På Food Festival kan man både møde store og små fødevareproducenter, professionelle madhåndværkere, forbrugere, indkøbere, embedsmænd, grossister, politikere, organisationer, journalister, bloggere og andet godtfolk, der ikke blot har holdninger til mad - men som også med en konstruktiv dialog kan være med til sikre sund, velsmagende og bæredygtig mad til mange. Vi synes, at det er den helt perfekte ramme for uddelingen af den nye ØKO-pris.
Skal vi have succes med den økologiske omlægning og de økologiske måltider, skal vi stå sammen fra jord til bord. Vejen er lang fra den økologiske mark til måltidet, der bliver serveret i kantinen, i daginstitutionen, på plejehjemmet eller i restauranten.
Vi har brug for ildsjæle i alle led, for at få den økologiske omlægning ude i køkkener rundt om i landet til at blive en succes. Ildsjæle, som spreder det gode øko-budskab og fortæller historien om, hvor de økologiske råvarer kommer fra, hvordan de bliver dyrket, og hvad der er værdierne bag. Ildsjæle, som formår at begejstre.
Så lad os sammen hylde de mange ildsjæle, der er rundt om i landet, og give dem et stort skulderklap, når vi møder dem i hverdagen.
Det er stadig muligt at få sin egen stadeplads i Stakladen. Alternativt tilbyder torvehallens grøntafdeling eller delikatessen at sælge varerne.
Madmarked får ny
Hen over sommeren har der været lidt for stille i Ringsteds nye torvehal, men nu er Stakladen klar til en ny start
TORVEHAL
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Ambitionerne om at forvandle det tidligere Ringsted Center til Sjællands nye torvehal i form af et indkøbs- og oplevelsescenter med masser af lokale økologiske fødevarer er intakt.
Men de to første måneders drift af ’Stakladen’ har ikke formet sig helt, som initiativtagerne havde håbet, og efter en meget stille sommer har direktør Henrik Refsgaard de seneste uger forberedt det, han selv betegner som en relancering af Stakladen.
Den bliver skudt af i sidste weekend af august i forbindelse med Ringsted Natten, hvor alle handlende i byen holder længe åbent, og hvor byen myldrer af liv. Inden da bliver de sidste børnesygdomme ryddet af vejen, og Henrik Refsgaard glæder sig over, at Stakladens Café bliver klar til at åbne i samarbejde med en lokal kok, som har lejet sig ind i et baglokale, hvorfra han planlægger at producere skolemad.
Da Stakladen åbnede 30. maj, mang-
lede der belysning, og der var ikke etableret køling i frugtafdelingen, hvor en temperatur på 25-26 grader gav en alt for høj spildprocent.
- Vi har lært meget i løbet af de første par måneder, og set i bakspejlet burde vi nok have ventet med at åbne til efter sommerferien, siger Henrik Refsgaard. Det var dog ikke en mulighed, da det var nødvendigt at få penge i kassen til huslejen.
Heldigvis har Stakladen lejet bygningerne af Nordicom på meget lempelige vilkår, hvor huslejen stiger gradvist til det normale niveau i løbet af tre år.
Henrik Refsgaards optimisme mht. at udvikle det tidligere indkøbscenter til en sund forretning bygger desuden på den kendsgerning, at både ejerne af centeret, de lokale investorer bag Stakladen og Ringsted-borgerne alle er interesserede i, at der igen kommer liv i centeret, som har
Stakladen råder over ca. 3.000 kvm og mangler stadig at udleje fem-seks butikker, men de ledige lokaler er blevet skærskibe i søen for at fylde hullerne.
- Den største udfordring bliver nok at -
tet, så kunderne kan gøre hele deres indkøb af dagligvarer i Stakladen, siger direktøren.
- Det, vi mangler, er basisvarer fra
start
Folkene bag Stakladen havde forventet, at lokale producenter ville være interesserede i at få stadepladser, men hidtil har det ikke været tilfældet, men Henrik Refsgaard håber, at de melder sig på banen, nu hvor den stille sommerferieperiode er ovre.
Caféen skaber mere liv Han oplyser desuden, at man ikke behøver at handle med fødevarer for at leje sig ind, så længe produkterne blot passer ind
Det gør Lis Dahls i den grad. Hun er en af initiativtagerne til og medinvestor i & Trivsel – Ringsted Helsekost fra midtbyen og ind i den ene ende af Stakladen, hvor hun har fået langt mere plads.
- Jeg oplever, at folk er utroligt positive over for Stakladen, siger Lis Dahl, som forventer, at åbningen af Caféen vil gøre det nemmere at trække nye butikker og kunder til Stakladen.
Hun ser frem til at realisere nogle af de mange planer og ideer, som er en del af projektet.
- Vi vil gerne etablere et engros-salg af frugt og grønt, og i den forbindelse vil vi gerne indrette eget pakkeri, siger hun. På den måde kunne Stakladen blive en slags fordelingscentral for økologiske produkter fra lokale producenter.
ØL lancerer pris på Food Festival
Økologisk Landsforening bejler både til fremtidens forbrugere og økologiens professionelle aktører, når den tredje udgave af Skandinaviens største fødevarefestival åbner for gæsterne på Tangkrogen i Århus
FESTIVAL
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Alle brikkerne til Food Festival 2014 er så småt ved at falde på plads, og igen i år bliver økologien meget synlig for gæsterne – både de professionelle og de mange madinteresserede borgere, som valfarter til Tangkrogen. Sidste år afholdt Økologisk Landsforening (ØL) DM i hø under festivalen, som tiltrak ikke færre end 27.000 gæster.
- I år sætter vi mere fokus på samspillet mellem økologi og natur, og vores primære målgruppe er børnene og deres forældre, siger Birgitte
ØKO-PRISEN 2014
Økoprisen er stiftet af Økologisk Landsforening og gives til en person, der formår at: Sprede øko-budskaber til de mange
Sætte en øko-bevægelse i gang
Vinderen kan derfor
grossister, omlægningskonsulenter, undervisere eller meningsdannere, der alle har fokus på mad til mange.
Jørgensen, markedskonsulent i ØL. Hun betegner Food Festivalen som et fantastisk udstillingsvindue for økologien og glæder sig over, at rigtig mange producenter dukker op med stande og deltager i diverse madværksteder.
Biodiversitet og ballademad
For at fange de yngste festivalgæsters opmærksomhed har Birgitte fået et gartneri til at dyrke mobile naturstriber. De er anrettet på paller og bliver placeret rundt om øko-
Alle kan bidrage med events i Den Økologiske Uge
Alle kan være med til at fejre økologien i uge 36
FOLKEFEST
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Ude i verden er Danmark kendt som et foregangsland – både når det gælder produktion og forbrug af økologi. Den position skal fejres i uge 36, som igen i år danner rammen om Den Økologiske Uge.
Sidste år dannede den ’økologiske folkefest’ rammen om 400 store og små events rundt omkring i landet. Bag de mange aktiviteter stod landmænd, virksomheder, interesseorganisationer, dagligvarehandlen og lokale ildsjæle.
Som tovholder for årets udgave af den landsdækkende fejring af økologien håber Gitte Hvoldal fra Økolo-
år vil deltage i festen, som skydes i gang af Det Økologiske Høstmarked.
Alle er inviteret
Gennem de seneste måneder har
’Ballademad’, hvor en halmborg og madlavning over åben ild bliver omdrejningspunktet for forskellige aktiviteter for børnene.
Teltet er bemandet af folk fra Frugtformidlingen og et par økologer, som skal forsøge at åbne børnenes øjne for sammenhængene mellem landbrugets dyrkningsformer og biodiversitet ude i naturen.
ØL bag ny pris I den anden ende af skalaen venter
Torben Bloch, specialkonsulent i ØLs foodserviceteam, at der kommer op mod 200 gæster, som til dagligt arbejder med økologi på forskellige niveauer, når foreningen introducerer en helt ny pris på Food Festivalens Økologiske sommermøde, fredag 5. september.
- Prisen går til en person, som har gjort en ekstraordinær indsats for økologien, og det er tanken, at den bliver en fast tilbagevendende begivenhed, siger han.
Der bliver næppe penge til ØGTs leverandører
KONKURS: Selv om det stadig er muligt for kreditorer, at sende krav til boet efter Farumgrossisten Økologisk Grønne Torv, forudser konkursadvokat Christina Frederiksen fra advokaterne Bech-Bruun allerede nu, at der næppe bliver penge til ØGTs leverandører.
- På nuværende tidspunkt ser det kun ud til, at der bliver penge til de kreditorer, der har en fortrinsret. Det vil sige til de ansatte, siger Christina Frederiksen til Økologi & Erhverv.
Hun pointerer dog, at der stadig kan ske ændringer, hvis enkelte leverandører er blevet tilgodeset i urimelig grad lige op til konkursen, og der bliver tale om en såkaldt omstødelse.
Bager bag økologisk discount-supermarked
DETAILHANDEL: Et økologisk supermarked, som alle har råd til at købe ind i. Sådan lyder opskriften på en ny virksomhed, der efter planen slår dørene op den 1. oktober på Nørrebro.
- Vi vil give folk en chance for at have en bæredygtig tankegang, uden at man behøver have mange penge, siger Lennart Ribers til metroXpress.
hun i samarbejde med blandt andre
Dyrenes Beskyttelse, Food, Madkulturen, Coop, Danmarks Naturfredningsforening og en masse andre aktører arbejdet med at planlægge
events.
Som en relativt lille brancheorganisation har ØL ikke selv ressourcer til at tæppebombe hele landet med arrangementer, og konceptet bag ugen bygger i meget høj grad på at aktivere både økologer og de økologiske forbrugere til at byde ind med egne arrangementer og events.
Gør en god øko-gerning
Omdrejningspunktet for Den Økologiske Uge er hjemmesiden www. den-oekologiske-uge.dk. Her kan alle fortælle om deres initiativer og se, hvad andre byder ind med. - Det behøver ikke at være noget kæmpestort. Det kan måske handle om at være aktiv på de sociale medier eller arrangere en økologisk middag for venner og naboer, siger Gitte Hvoldal.
Hun opfordrer alle til at deltage i Facebook-konkurrencen ’Gør en god
øko-gerning’, hvor hovedgevinsten er et ophold på Hotel Guldsmeden.
- Målet er at aktivere og inspireregien, og mit succeskriterium er, at
økologien kommer på dagsordenen siger Gitte Hvoldal.
Han er stifter af anpartsselskabet Nordisk Brødhus, der også kommer til at stå bag det nye supermarked, NordiskMarked.
Økologisk Høstmarked
HØSTMARKED: Alt kornet er i hus, når de økologiske landmænd i weekenden åbner gårdene for gæster til 2014-udgaven af Økologisk Høstmarked. Ikke færre end 76 landbrug er klar til weekendens rykind, og værter tæller i år ti debutanter. Sidste år
gæster imod tilbuddet, og hvis vejret viser sig fra den sommerlige side, forventer arrangørerne fra Økologisk Landsforening mindst lige så mange gæster i år.
Madmarked når seks butikker inden nytår
LOKAL MAD: Den bæredygtige og lokalt forankrede købmandskæde MadMarked forventer at udvide med to nye butikker inden nytår. Hermed vil konceptet tælle seks butikker. Birgitte Escherich, der står bag MadMarked, kan dog endnu ikke afsløre, hvor de er i kontakt med en lang stribe af
i alle hjørner af landet, fx Nibe, Aabenraa, Stege, Vordingborg, Karrebæksminde, Sorø, Ringsted, Køge, Roskilde, Horsens og Silkeborg, skriver Food Supply.
Børnene er i centrum, når ØL tager på Food Festival.
Danmarks førende juicemester og smoothiepusher Mads Bo åbner Den Økologiske Uge’ bag disken i en juicebar, som bliver stillet op i Salling.
Den økologiske morgenbuffet hos Hotel Guldsmeden oser af hygge og kvalitet, og ifølge hotellets daglige leder, Henriette Dissing, er den en af årsagerne til at mange gæster kommer igen og igen.
Weinert i 1999 åbnede hotellet. Nogenlunde samtidig åbnede det første Emmerys bageri lige om hjørnet, og det var naturligt, at det århusianske hotel handlede hos den lokale bager.
OMLÆGNING
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
- Det smager fantastisk.
Klokken er 07.45. En gruppe tandteknikere fra Langeland sidder to og to ved de små borde i restauranten i Hotel Guldsmeden i Århus.
Lokalet oser af hygge og intimitet. Der er kaffe i kopperne, juice i glassene og tallerknerne er fyldt med nybagt brød fra Emmerys og frugt og pålæg fra Guldsmedens 100 procent økologiske buffet, som er anrettet på en høj skænk langs den ene væg.
Stilen kan bedst betegnes som fransk kolonistil med de lidt tunge mahogni-møbler, som går igen på de individuelt indrettede værelser, hvor gæsterne sover i romantiske himmelsenge. Ø-boerne uddeler topkarakter til både mad og indretning.
- Vi er kommet her hvert år i 11 år, når vi skal på det årlige sommerkursus på Tandlægehøjskolen. Det er hele stemningen og atmosfæren, indkapsler tandtekniker Lisbeth Hald sin vurdering, som ligner hovedparten af de tilbagemeldinger, som hotellet modtager fra de mange trofaste gæster.
Tandteknikerne fra Langeland opefter, at ægteparret Sandra og Marc
Flere af de øvrige råvarer til morgenbuffet bliver også hentet i butikker i Guldsmedgade. Osten kommer fra Grand Fromage, som efterhånden har et bredt økologisk sortiment,
økologi på programmet, da Henriette Dissing bad om det.
Gennem de seneste ti år har hun arbejdet som daglig leder af Guldsmeden i Århus, og de varer, hun
modtager hun hver uge i form af en sending friske forsyninger af juice, frugt og pålæg fra Solhjulet.
For Henriette Dissing er det en naturlig del af jobbet at opbygge en tæt kontakt til gæsterne, og sammen med bæredygtighed er den intime stemning blevet hotellets varemærke.
- Ambitionen er, at det skal være så hjemligt og hyggeligt som muligt, siger hun, og kaster et blik mod buffeten, hvor et par gæster mangler kaffe.
Gennem årene har Guldsmeden
økologien er kommet til at fylde mere og mere.
- Jeg prøver hele tiden at nytænke buffeten, og jeg kan sagtens mærke, at konkurrencen blandt de økologiske producenter er blevet større, så -
ger Henriette Dissing.
Hotellet gæster er en blanding af turister og forretningsfolk, eller folk som skal på kursus i Århus.
- Her kommer også mange alternative behandlere, kunstnere, musikere og andre kreative folk, og mange af vores gæster fortæller, at de sætter stor pris på økologien. Flere fortæller, at de vælger os på grund af vores økologiske mad, siger Henriette Dissing.
den i Århus sin første københavnske
smeden Babette i starten af året omudenlandske hoteller.
Alle hotellerne er gennemsyret af grundlæggernes personlige stil kombineret med en skarpslebet bætydeligt præg af, at grundlæggerne
går meget op i at skabe nogle unikke fysiske rammer. Alle værelser er forskellige, og mange gæster har deres favoritværelser.
ler betragter Guldsmeden det ikke som en kvalitet, at den gode service er usynlig og anonym. Tværtimod. Derfor bærer ingen ansatte uniform.
Det gør betjeningen mere personlig, og personalet gør meget ud af at fortælle om værdierne bag hotellet og det dedikerede forhold til økologien.
da Kirsten Aggersborg blev ansat som PR-ansvarlig for den spirende hotelkæde.
- Tidligere havde vi aldrig fortalt ret meget om bæredygtighed. Vi arbejdede med det, fordi det gav god -
ter for mange af vores gæster, og det er med til at opbygge tættere relationer til gæsterne, siger hun.
Det var det danske værtsskab for
gav ejerne inspiration til at omlægge hotelkøkkenerne til hundrede procent økologi.
Siden er Guldsmeden vokset til en kæde via Københavner-hotellerne:
På grund af Ø-mærkets høje troværdighed valgte hotellet samtidig at gå efter det økologiske spisemærke. hele blevet meget nemmere. Ved at springe over, hvor gærdet er højest, ved du, at hvis en vare ikke er økologisk, så skal du ikke have den, siger Kirsten Aggerborg.
- Når man køber gode økologiske råvarer, har man ikke lyst til at smide noget ud, og vi har arbejdet rigtig meget med vores madspild, siger Kirsten Aggersborg.
Det er hendes oplevelse, at hotellerne generelt har været store syndere i forhold til at kassere mad.
- Hos os laver vi müsli af det gamle rugbrød, og vi serverer en rodfrugtsalat, som kan bruges både til morgen-, middags- og aftensmaden.
- Man kan godt sige, at vi er lidt back to basics, og vi oplever, at der er en efterspørgsel efter ærlige produkter.
Horesta-branchens Green Key-ordning har derimod aldrig appelleret til Guldsmeden.
- Vi betragter den lidt som laveste fællesnævner. Vi er så langt foran deres krav, at det ikke giver nogen mening at være med, siger Kirsten Aggersborg.
Dertil kommer et hotel i Oslo, to i Frankrig og et såkaldt resort på Bali.
både Stockholm og Berlin er i kikkerten.
ceret under Green Globe-konceptet, som stiller langt højere krav til bæredygtigheden.
- På den måde sørger vi for at minimere vores gæsters ’foodprint’, og mange vil gerne forbindes med Guldsmedens værdier.
Flere grønne hoteller
First Hotel Europa har netop modtaget det økologiske spisemærke i bronze som det første hotel i Nordjylland. Dermed kan 13 danske hoteller lovligt skilte med det økologiske spisemærke
OMLÆGNING
TEKST: JAKOB BRANDT
Både internationale og større danske virksomheder stiller ifølge hotel-, restaurant- og turisterhvervets landsdækkende brancheorganisation HORESTA oftere og oftere kravtel eller konferencested.
Senest har First Hotel Europa omlagt til 30 procent økologi og er dermed eksponent for en stærk trend, som de kommende år kan give yderligere medvind for økologien.
vere fairtrade-mærket og økologisk kaffe signalerer køkkenerne ansvarlighed over for kunderne.
Både tankstationer, kioskkæder og caféer er søgt den vej, og nu ser det ud til, at de danske hoteller så småt er ved at få øjnene op for, at
økologien også kan blive en vigtig del over for turister og erhvervskunder.
Rundt om i verden er der udviklet et uoverskueligt udvalg af grønne miljømærker, som hotellerne bruger i deres markedsføring over for en voksende skare af miljøbevidste kunder. Herhjemme møder man oftest Svanemærket og Green Key på hotellerne, men hvis de vil skilte med økologi, er der ingen mærker som matcher det graduerede Økologiske Spisemærke.
Hos Økologisk Landsforening er foodservicekonsulent Dorthe Klop-
De grønneste hoteller
De danske hoteller er så småt ved at tage økologien til sig,
det økologiske spisemærke, men kun en håndfuld hoteller kan skilte med guldmærket, som garanterer mindst 90 pct. økologi:
sig på et økologisk menukort.
den primært af en morgenbuffet, og i dag kan du få alle varer til morgenbordet i en økologisk udgave og prismæssigt er forskellen ikke længere særlig stor, siger hun.
Hotellerne tænker konservativt Da spisemærkerne blev lanceret i 2009, forventede hun derfor, at hotellerne ville stå forrest i køen til spisemærkerne. Set i det lys er hun en smule skuffet over, at listen med over 800 spisemærkede køkkener i Danmark først nu har rundet 13 hoteller.
Hun peger på, at en af årsager formentlig er, at mange danske ho-
jømærker som Svanemærket eller branchens egen mærkning Green Key, og at de ikke ønsker den ekstra dokumentation, som det kræver at få spisemærket.
- Mange hoteller tænker meget konservativt og er bundet af kædekoncepter, siger Dorthe Kloppenborg.
Hun er i kontakt med en stor international hotelkæde, som er interesseret i at vide mere om mulighederne for at servere økologi forsemærker på vej.
ambition om at fordoble det økologiske salg i løbet af ti år.
Irma vil fordoble salget af økologi
kurs mod Irmas ambition om at fordoble salget af økologi i løbet af ti år
Hotel SP 34, Kbh. K
Scandic Hotel er på vej
Kædens 22 danske hoteller tilbyder gæsterne et smalt økologisk morgenbor
OMLÆGNING
TEKST: JAKOB BRANDT
Lander man ved morgenbuffeten på et dansk Scandic-hotel, er det reelt muligt at sammensætte en ren økologisk tallerken. Knap hver fjerde af buffetens 106 fødevarer er økologiske, og de er udvalgt, så der er en økologisk variant i alle varekategorier.
- De, der er glade for økologi, har ofte også en holdning til sundhed, siger Søren Faerber, adm. direktør for Scandic-kæden, som er landets største med ca. 3200 sengepladser.
Derfor er det den fedtfattige vamærket, og det er rugbrødet og det grove brød, som er økologisk.
gere sig til et 100 procent økologisk måltid, hvis man vil det. Da vi senest målte vore økologiandel, lå den på 14 procent, og jeg synes, at vi har fundet en god balance, som ligger på et godt niveau, siger Søren Faeber.
om de økologiske brød med køkkenchef Michael Bilgren, Scandic Hvidovre.
Svinekød fra Knuthenlund Han pointerer, at konkurrencen er hård, og med 1,2 mio. årlige morgenmadsgæster, kan det mærkes, hvis råvarebudgettet vokser. Scandic har tidligere regnet på, hvad det vil koste at få spisemærket. Men ifølge direktøren er det ikke den vej, kæden vil gå lige nu med sit meget topstyrede koncept, som sikrer, at kunderne altid ved, hvad der er på menuen, uanset hvilket Scandic Hotel, de besøger.
- Uanset hvordan man vender og drejer det, handler det i sidste ende om prisen i forhold til den gode smag i munden. Scandic har først og fremmest der gemmer sig bag Svanemærket. Men det er ikke kun ved morgenbordet, at gæsterne møder økologien. I foråret havde Scandic således en aftenmenu i seks uger med økologisk svinekød fra Knuthenlund Gods på Lolland.
I sidste uge åbnede Irma-kæden en af København. Kort inden åbningen proklamerede kædedirektør Jesper Uggerhøj, at Irma i løbet af de kommende år vil sætte yderligere turbo på salget af økologi. I dag bidrager økologien med ca. en fjerdel af omsætningen hos Irma.
- Over de næste ti år skal det vores tro på, at det er det, vi skal. Og hvis man sætter sig et mål, er der større sandsynlighed for, at man når det, siger kædedirektør Jesper Uggerhøj til FødevareWatch.
Åbningen af Irma Axelborg kom-
ing, og den nye butik er tiltænkt rollen som spydspids i jagten på at fødevarer.
Irma åbner eget køkken
direktøren til Ø&E.
Han betegner først og fremmest
Irma Axelborg som en testbutik, men i det omfang, at der er plads og kundeunderlag til det, forventer han, at -
tik bliver rullet ud til de øvrige Irmabutikker.
drejningspunktet kvalitet, madglæde og innovation, og et vigtigt element bliver butikkens åbne køkken, som gør det muligt for små fødevareproducenter at præsentere deres produkter for Irmas kunder.
Nye madoplevelser
Andre nye elementer i Irmas nye butikskoncept er en afkølet ’walk in’osteafdeling med mange specialoste, en frugt- og grøntafdeling med særlig fokus på årstidens råvarer og økologi, en betjent slagterafdeling og et udvidet brødsortiment fra Reinh van Hauen.
- De ting, vi altid gør os umage med i Irma, bliver vi endnu bedre til i Irma Axelborg. Her vil der altid være nye madoplevelser men også til at få mere at vide om, hvordan vi arbejder med økologi, dyrevelfærd og ansvarlighed, fortæller Jesper Uggerhøj til Retail News. jb@okologi.dk
Stor fremgang i Sverige
Salget af økologi på det svenske marked fortsætter med at vokse
Flere svenske dagligvarekæder melder om stor fremgang i salget af økologi.
ICA oplyser således, at salget i første halvår af 2014 er øget med 52 procent i forhold til samme periode sidste år.
- Salgsfremgangen er sensationel og utrolig glædelig. Den er et resultat af et langsigtet arbejde med økologimarkedet, siger Lars Nellmer, direk-
Til Svenska Dagbladet siger ICAdirektør Per Strömberg om væksten i økologisalget:
- Jeg synes at der er tale om bemærkelsesværdigt høje vækstrater. Samme melding lyder fra Willyskæden, der hører under Axfood, som fra nytår og frem til nu har øget sin økologiandel fra 2,5 procent til næsten 4 procent. Det svarer til en salgsfremgang på 57 procent.
- De hidtidige salgstal viser, at 2014 bliver et rekord for salget afger Lars Nellmer. jb@okologi.dk
Rene Folden t.v. har det det overordnede ansvar for menuen på Scandichotellerne. Her gælder det en snak
Æg og smør driller faglærerne
Skiftet fra konventionelle til økologiske råvarer har ikke kun været en juhu-oplevelse for underviserne på Hotelog Restaurantskolen
OMLÆGNING
TEKST: JAKOB BRANDT
Smørret klumper, moussen falder sammen og kødet er for dyrt. Selv om underviserne på Hotel- og Restaurantskolen generelt er positive over for den igangværende omlægning af skolens kantine og 21 undervisningskøkkener, har det ikke kun været en juhu-oplevelse at udskifte de konventionelle råvarer med økologiske.
Nogle af de økologiske råvarer opfører sig ganske enkelt lidt anderledes end de konventionelle, og det har givet nye faglige udfordring for lærerstaben. Det er også årsagen til, at lærerne stadig kan bestille pro-ventionelle udgaver, mens det kun erprodukter i økologiske varianter.
Udfordringerne har været størst i det søde køkken, og Lene Vietz, der underviser i skolens kursusafdeling, har været nødt til at ændre på nogle af de vante arbejdsgange. Hun har speciale i konditorkager og desserter, hvor æg og mejeriprodukterne har drillet hende.
- Min største udfordring har nok været på smør-siden. Jeg holder meget på, at man skal bruge rigtigt smør i stedet for blandingsproduktet rullemargarine, som mange bagere benytter til smørcroissanter. Men når man ruller det økologiske smør ud, er det ikke lige så homogent som det konventionelle. Det får smørret til atger Lene Vietz.
En ekstra arbejdsgang Hun har eksperimenteret med smør fra de forskellige mejerier og har fundet ud af, at det økologiske smør bliver væsentligt nemmere at arbejde med, hvis hun tager det ud af køleskabet og rører det op en halv time før, hun skal bruge det.
- Det kræver en arbejdsproces mere, men jeg har talt med mange fagfolk fra branchen, som har oplevet det samme, siger Lene Vietz. Skolen har været i kontakt med på de ændrede egenskaber.
- I forhold til smørret kan det være den måde, det bliver kærnet på, og mejerierne er meget åbne over for siger Lene Vietz, der har haft besøg fra Naturmælk, som arbejder på at egenskaber.
-erer mere hen over året, og når den skal piskes, kan det være nødvendigt at stabilisere den ved at komme lidt sukker, salt eller syre i. En anden mulighed er at piske den ad to gange.
Kæmper med ustabile marengs Piskeevnen i de økologiske æggehvider er heller ikke den samme som i de konventionelle, og det driller Lene Vietz en del, når hun laver marengs til diverse former for mousse.
- Når jeg for eksempel laver italienske marengs og skal vende en frugtpuré i marengsmassen, klasker den nemmere sammen.
Hendes erfaringer viser, at det er de homogeniserede æggehvider fra Danæg, som fungerer bedst, men piskeevnen er ikke optimal, og ifølge Lars Sinding fra Danæg er det nok umuligt helt at matche de konventionelle æggehvider, så længe økologien forbyder brug af konserveringsmidler.
Eksamen står på spil Også han har været forbi København for at bistå faglærerne, og en mulig forklaring på, at Danægs æggehvider fungerer lidt bedre end konkurrentens, kan efter hans vurdering være, at de bliver tappet i et lukket system, hvor de ikke kommer i kontakt med luften.
Ifølge Lene Vietz ville det hele være lidt nemmere, hvis skolen kunne bruge almindelige æg.
- Men de er nødt til at være pasteuriserede, da vores elever ofte laver mad til mange udsatte grupper som små børn, ældre og hospitalspatienter, siger Lene Vietz. Udfordringerne med de ændrede egenskaber er især et problem, når skolens elever skal til eksamen.
- Her er vi nogle gange nødt til at bruge smør og æg fra konventionelle producenter for at være sikker på, at det fungerer, siger Lene Vietz.
I det daglige ønsker hun dog hverken at gå på kompromis med økologien eller smagen, og da det stod klart, at skolen skulle omlægges til økologi, valgte hun samtidig at omlægge familiens husholdning.
- Hvis man skal undervise i økologi, er man nødt til at vide, hvordan det fungerer i praksis, siger Lene Vietz, som er blevet helt ferm til at bruge årstidens frugt og grønt.
Den evne har ikke ligefrem kendetegnet konditorfaget, hvor man nærmest kan købe jordbærtærter hele året.
Nødvendigt at tænke anderledes
- Her på skolen er vi også tvunget til at tænke i sæson, og det giver nogle
spændende faglige snakke med kursisterne, siger hun.
Samme oplevelse har Benny Friis Jensen. Han er faglærer på hovedfor-lens konkurrencehold.
- Økologien tvinger os til at tænke anderledes og planlægge mere efter sæson, siger den garvede underviser.
Det, han savner mest efter omlægningen, er et lidt større sortiment af specielle grøntsager som asparges, palmekål og sortkål. Han oplever, at producenterne spiller meget på de sikre kort som tonok, når man skal uddanne fremtidens kokke.
- I starten kneb det også med økologiske krydderurter, men det har Inco fået styr på. De er til gengæld væsentligt dyrere end de konventio-
nelle, siger faglæreren, som af samme grund lærer eleverne at holde bedre hus med råvarerne.
Drop de gamle lister I perioder har han i undervisningen haft en økologiprocent tæt på 90. Det har til gengæld givet lidt udfordringer med at holde budgettet.
- Hvis bare man bruger sine gamle bestillingslister, vil man nok opleve, at prisen bliver 30 procent dyrere, men hvis vi kigger på sæsonvarerne, spiser mere grønt og sørger for at minimere spildet, bliver det ikke væsentligt dyrere.
Og dog.
- Kødet er stadig den største udfordring – både hvad angår udskæringer og pris, men ellers synes jeg, at man efterhånden kan få gode økologiske varer hele vejen rundt.
TEKST: JAKOB BRANDT
40 ton. Så mange råvarer forlader hver måned Incos lager i Kødbyen med kurs mod Hotel- og Restaurantskolen (HRS) i København.
Inco har været fast leverandør til skolen gennem 17 år. Da storkunden sidste år besluttede at lægge om til økologi, blev det katalysator for en større opgradering af det økologiske sortiment hos den københavnske grossist. Det har været en løbende proces, som alle Incos kunder i dag nyder godt af.
Det er en stor udfordring at omlægge en så stor husholdning som Hotel- og Restaurantskolens, og for at det skulle forløbe bedst muligt, blev Inco-direktør Lars Arndt allerede tidligt i processen indlemmet i styregruppen for omlægningsprojektet.
På den måde ændrer Inco rolle fra at være leverandør til at blive en meget tæt samarbejdspartner.
Dansk Cater overtog i 2011 Inco, som primært handler med restauslagtere og andre specialbutikker. Det er derfor en stor mundfuld at
være med til at omlægge en kræsen mastodont som HRS, som har behov for et bredt spekter af råvarer.
- Det er en spændende proces for os. Den trækker ny økologi til Inco, og samtidig er vi blevet klogere på økologi, siger Lars Arndt.
Specialkonsulent på Hotel- og Restaurantskolen, Mette T. Rasmussen er enig.
- Der er kommet en enorm faglighed ind i processen, og vi er blevetmen, siger hun.
For at håndtere de store mængder råvarer, som hver dag leveres til skolen, har Inco indrettet et lager i kælderen under skolen. Her møder to Inco-medarbejdere hver morgen. De pakker de varer, som de enkelte lærere har bestildt til dagens undervisning.
Incos fysiske tilstedeværelse giver en god dialog med skolens ansatte, og med afsæt i deres feedback kan Inco gå tilbage og snakke med de leverandører, som ikke helt lever op til skolens krav og ønsker.
Sammen med HRS har Inco samtidig lavet en fast køreplan for hvilke råvarer, der skal omlægges først. Det har givet Incos indkøbere tid til at opspore nye leverandører.
- Vi startede med at omlægge mejerivarerne, hvor forsyningssikkerheden er størst, siger Lars Arndt.
Han råder totalt over 25.000 varenumre, og er vant til at kunne få alle konventionelle varer altid.
- Når det gælder økologi, er der stadig begrænsede mængder på
Skolen skal tackle
1. Mejerivarer
2. Basisgrøntsager
3. Cerealia
4. Mere komplicerede grøntsager
5. Kaffe, te, krydderier, nødder, mandler
6. Olie
7. Kød
hængig af sæsonen.
Måned for måned udfaser skolen
det kan mærkes hos Inco.
- Økologi er et hurtigt voksende område, og vi er nået dertil, hvor vi for alle kategorier, og taler vi basisvarer, kan vi stort set spejle det konventionelle sortiment, siger Lars Arndt.
Set fra hans kontor i Kødbyen er det stadig prisen, som er den mest begrænsende faktor for udbredelsen af økologien.
En anden faktor er den svingende forsyningssikkerhed.
Det gælder ikke mindst for det økologiske kød, som ifølge Lars Arndt er den
kategori, hvor udfordringen er størst.
- Vi forhandler kun delstykker, og svinekød er i udgangspunkt dobbelt så dyrt som det konventionelle, siger direktøren.
- Når vi taler økologi, er der ofte begrænsede mængder, og varerne er i højere grad afhængig af sæsonen, men det har de, der vælger at gå den økologiske vej, normalt accepteret, siger Lars Arndt. Han forventer, at væksten i salget af økologi vil fortsætte i de kommende år, eller som han siger: - Vi lever af at have det, kunden vil have.
- Generelt har omlægningen været en spændende proces, som både rusker op i de faglige rutiner og styrker fagligheden, siger specialkonsulent Mette Toftegaard Rasmussen, som står i spidsen for omlægningen af Hotel- & Restaurantskolen (HRS).
Den er Nordeuropas største brancheskole inden for hotel- og restaurantbranchen. Det har derfor været en krævende proces at dreje hele skolen ind på en ny grøn kurs.
- Men det er gået hurtigere, end vi havde turdet håbe på, siger Mette T. Rasmussen.
Hun glæder sig samtidig over, at den interne skepsis mod omlægningen stort set er forstummet, hvis man ser bort fra en vis bekymring for, om
budgettet holder.
- Ledelsen og alle ansatte bakker op om den nye kurs, siger Mette T. Rasmussen, som er stødt på en del overraskende udfordringer undervejs.
- Vores udfordring er, at vores kantine både arbejder med sundhed, økologi og bærdygtighed. Langt hen ad vejen spiller det godt sammen, men der er områder, hvor det ene spænder ben for det andet, siger Mette T. Rasmussen.
For at leve op til ernæringskravene bag ernæringsmærket Nøglehullet, har underviserne på HRS ofte behov for hakket oksekød med en fedtprocent på max 10.
Det er ikke altid tilgængeligt, oplyser Mette T. Rasmussen.
Et andet dilemma opstår på grund af sæsonudsving i udvalget af økologiske grøntsager.
De gør det i perioder umuligt at opfylde Nøglehullets krav om, at en
I september sidste år lå økologiprocenten på Hotel- & Restaurantskolen på ni. Ved den seneste måling i år er tallet vokset markant, og det nærmer sig målet for 2015:
Sep.2013 aug. 2014 Mål i 2015
Kantinen: 9 % 68 % 75 %
Undervisning: 9 % 40 % 60 %
buffet skal tilbyde et bestemt udvalg af grøntsager.
- Så kan det være nødvendigt at gå på kompromis med økologien.
en gang, siger Mette T. Rasmussen. Hun er netop løbet ind i et nyt dilemma, der kan resultere i et unød-
vendigt og ærgerligt madspild.
Det hænger sammen med kravene om fuld sporbarhed i forhold til det økologiske spisemærke. Ifølge Mette T. Rasmussen betyder de skrappe dokumentationskrav, at det i praksis er umuligt for skolens lærere at overdrage ubrugte råvarer fra
Hotel- og Restaurantskolen-
undervisningen til kantinen eller andre undervisere, selv om råvarerne intet fejler.
Mette T. Rasmussen kunne godt tænke sig nogle mindre rigide regler.
Skolens mest presserende udfor-ninger i forhold til kød og fjerkræ. Her overvejer skolen forskellige modeller. Det kunne være at købe hele dyr og selv partere dem. Det kan gøre kødet billigere, men det vil kræve en del planlægning at få udnyttet hele dyret.
- Når eleverne skal lære at partere kyllinger, er det meget dyrt at bruge økologiske kyllinger, siger Mette T. Rasmussen.
På grøntsiden overvejer hun at indføre ’Ugens grøntsag’. Ved at underviserne på tværs af klasserne vælger at arbejde med de samme råvarer samtidig, kan skolen købe stort ind og opnå mængderabat.
jb@okologi.dk -
30. august og 31. august kl. 10-16. De Økologiske Høstmarkeder. Kom og oplev hvor maden kommer fra og få et førstehåndsindtryk af, hvordan et økologisk landbrug fungerer. Find en gård nær dig på: www.høstmarked.dk - bemærk nogle steder har kun åbent lørdag eller søndag. Arr: Økologisk Landsforening.
September
4. september kl. 13-15. Plantagevandring hos Kysøko Æbler. Lær nyt om økologisk æbledyrkning og hør om de nyeste erfaringer og forsøg. Kyse Overdrevsvej 37, Næstved. Tilmelding senest 3/9 til Tine Jensen, GartneriRådgivningen A/S, www.agrsci.au.dk.
5.–7. september. Food Festival på Tangkrogen i Århus.
13. september kl. 10.00-11.30. Kom & smag tomaterne. Camilla tomater, og der er smagsprøver på mange af dem. Oplysninger og tilmelding i Netbutik på www.fuglebjerggaard.dk. Arr: Camilla Plum.
14. september kl. 10-16. Grøn festival i Økologiens Have. Udstilling, børneaktiviteter, rundvisninger,der. Se mere på www.okologienshave.dk. Arr: Økologiens Have.
18. september kl. 10.30-13.00. Plantagevandring på Gammel Estrup. Lær nyt om økologisk æbledyrkning og hør om de nyeste erfaringer fra forsøg og dyrkning. Mødested: Ran17/9 til Tine Jensen, GartneriRåd-
18. september kl. 19 – ca. 22. Tang på tallerkenen. Tang er en overset ernæringskilde og fødevare i den vestlige verden. Hør om og smag på forskellige slags tang. Randers Na-
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk TID
Er der småfolk i familien, så klik ind på økobarn.dk
Lav nordisk mad sammen med Søren Gericke og hans kok Henrik Søndag den 28. september
Kom og vær med til at lave velsmagende og spændende nordisk mad på de kødudskæringer, der er sværere at tilberede. Det bliver af kød fra bl.a. gede-, okse- og velfærdsdelikatessesvin, samt gås og indmad. Der afsluttes med en buffet incl. vin, øl og æblemost.
Der bliver 2 hold. kl. 10.30 - 14 eller kl. 14.30 – 18.
Sted: Tirsdalens Skole, Rasmus Hougårdsvej 50 (i skolekøkkenet)
Arrangører: Byøkologisk Forum, FOF og Randers Naturpleje- og Kogræsserforening. 4 sponsorerer har gjort det muligt.
Se bæredygtige afgrøder til økologisk biogas
på Jyndevad Forsøgsstation torsdag 4/9 kl. 13-15
bytte, og et insektliv uden lige.
Vi ser på:
Skålplante (Silphium perfoliatum) blomstrer fra sidst i juli til september.
Biogas 1 er en blanding af 27 forskellige plantearter, alle rigt blomstrende, især 1. år.
Kløvergræs er godt for sædskiftet og giver meget kvælstof til jord og biogas-gyllen.
Carsten Markussen, planteavlskonsulent:
Om afgrøderne og hvordan de dyrkes.
Michael Tersbøl, faglig udviklingschef:
Om potentialerne i øko-biogas.
Der serveres forfriskninger undervejs. For yderligere oplysning kontakt Carsten Markussen på tlf. 3062 7215.
Kør ikke gylle ud i september
Gem det hellere til foråret
Bjarne Hansen 21 15 87 06
Carsten Markussen 30 62 72 15
Christian Petersen 21 60 11 60
Claus Østergaard 20 45 74 65
Erik Kristensen 30 62 75 45
Irene Fisker 20 92 68 24
Jens Christian Skov 23 44 65 57
Kirstine Lauridsen 20 43 61 04
Mads S. Vinther 30 62 90 16
Marie-Louise Simonsen 30 62 58 52
Martin Beck 23 42 49 80
Michael Tersbøl 51 53 27 11
Sven Hermansen 29 43 75 50
Thorkild Nissen
Bog-nyt
Hugh Johnson og Jancis Robinson: Den store vinbog. 400 s, 499,95 kr. Lindhardt og Ringhof.
Denne 7. udgave af Den store vinbog er kraftigt revideret og udvidet, og der er kommet nye kort til over nye interessante vindistrikter. Alle, der interesserer sig for vin og gerne vil fordybe sig i oprindelse, druesorter, variation og alt andet, der indvirker på vinen, vil kunne tilbringe mange timer i selskab med dette opslagsværk og atlas inddelt efter område. Der er også særdeles praktiske anvisninger på, hvad man kan læse af etiketterne på de forskellige hovedsprog, samt et stort register bl. a. over stednavne. AB
Mangler du hjælp til selvbyg/renovering m.m. (tømrer-/murerarbejde)?
Henvendelse:
Murermester Leif Møller
Tlf. 40 63 21 06 (Midt- og Vestjylland)
Vi inviterer til Økologisk Høstmarked på søndag d. 31.8 kl. 11-17
Markvandring og kig ind i tomatdrivhusene med Eva Bjerrum, åben cafe, nybagte specialiteter, økooste og salg af markens grønsager.
Se, hvad der ellers sker i Drivhuset, Korsholmvej 178, 9631 Gedsted på www.drivhuset-eva.dk
Nyt fra mark og stald Faglig afdeling
Ny randzonelov fra 1. august 2014
Mærkelige grøntsager og grøngødning på Barritskov
Havrenematoder skader resistent Dominik havre
Small scale biogasanlæg på vej frem
Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/
Hvad får man egentlig for pengene nu om dage?
Ja, man kan for eksempel få en annonce i denne størrelse for 750 kr. + moms. Den er 60 mm høj over to spalter. Der kan stå en hel del på den plads, men vi laver dem også større (og mindre), alt efter hvad der er behov for.
På størrelser og priser, udgivelsesdatoer og deadlines med mere.
Man kan også gå direkte til kilden og snakke med Arne Bjerre på tlf. 8732 2723 eller maile til ham på ab@okologi.dk.
www.oekologisk-spisemaerke.dk
Økologiske nordmannsgran
Vi kan tilbyde økologiske planter af nordmannsgran. Planterne er dyrket i jiffypotter i drivhus og er klar til udplantning i efteråret 2014.
KORT & GODT
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn.
Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk
Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk
Økologiske praktikpladser søges.
kærlig hilsen Eleverne på Kalø
Grøn
Festival 14. september kl. 10-16
Debat om grøn omstilling, fødevarefællesskaber, byhaver og lokal mad med info og smagsprøver fra grønne foreninger og virksomheder v. Jens Thejsen Tang er lækker mad med børneteater
Musik
Se program på www.okologienshave.dk
Købes: Økologiske smågrise, ca. 25 kg, LYD. Ca. 25 stk. pr. måned fra oktober. Gerne Roskildeområdet - ellers hele landet. Jørgen Holst, tlf. 7178 4665, mail@natur-gris.dk
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.
ØKOLOGI
ERHVERV
Arbejde
Bytte
Salg
Køb Scan og se avisens hjemmeside
Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder
Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
Investeringer på økologiske bedrifter
– Kan søges frem til 15. september 2014
Ordningen giver 40 % tilskud til ’teknologier’, dvs. redskaber og udstyr, der fremmer økologisk produktion. Minimumsinvesteringer på 100.000 kr.
For at opnå tilskud skal teknologien være prioriteret på Teknologilisten (se link på rådgiverbloggen).
Tilskud kan i denne runde søges vedrørende:
a) Kvæg, udstyr til mark og stald.
b) Svin, udstyr til mark og stald.
c) Som noget nyt er ’Udstyr til forberedelse til første salg’ kommet med på listen.
Markredskaber til planteavls- og grønsagsproduktion er ikke prioriteret på listen i denne runde.
Ansøgningsmateriale kan ses via link på rådgiverbloggen fagligtteam.blogspot.dk/
For yderligere information og hjælp til ansøgning send mail til tilskud@okologi.dk eller ring til Else Torp Christensen på mobil 29 39 46 48.
den oversete men velsmagende og sunde grøntsag en hjælHjernø om at servere en rækkesom kan hjælpe alle os andre til smagsløgene og sanserne.Men det er ikke kun spæn-mæssigt.bogen til sine læsere. Alternativt kan du se kogebogen i en digital ib@okologi.dk
