Før sommerferien opfordrede Økologisk Landsforening miljøminister Kirsten Brosbøl til at gribe ind over for brugen af giften prosulfocarb. Per Clausen, der både er miljø- og landbrugs/fødevareordfører for Enhedslisten vil nu have miljøministeren i samråd om sagen.
Bæredygtig økologisk biogas
IFOAM-EU ønsker at udbrede kendskabet til og produktion af bæredygtig, økologisk biogas. Det sker gennem projektet Sustaingas, som Økologisk Landsforening er med i. En række standarder for bæredygtig biogas er netop lagt frem til diskussion og implementering.
17
ØKOLOGI
Coop-kæden Irma lancerer i denne uge de første produkter i en helt ny delvist økologisk brød-serie, som bliver bagt hos Reinh. van Hauen af mel fra Mejnerts Mølle.
7
ERHVERV
Tema: Korn
side 7-16
Efter 19 år har Farumgrossist Lone Reumert kørt bilerne i garage for sidste gang
En langvarig strid om en indkøbsaftale med Københavns Kommune markerede starten på en nedtur, som
nu er endt i konkurs. Da Økologisk
Grønne Torv i 2011 vandt udbuddet om at levere økologiske fødevarer til op mod 700 af hovedstadens mindste institutioner, gav det anledning til masser af optimisme hos den sjællandske grossist, men samarbejdet kørte helt af sporet og endte i retten,
Erstatningen kunne ikke opveje ØGTs tab, og det lykkedes aldrig for Lone Reumert at få økonomien tilbage på sporet.
Med konkursen mister branchen sin sidste rene, økologiske totalgrossist og en masse knowhow. jb
Læs mere side 20-21
AP Pension investerer i øko-landbrug
Selskabet er tæt på at overtage sit første økologiske landbrug
FINANSIERING
AF JAKOB BRANDT
Ved årsskiftet investerede AP Pensifulgt efter, og går alt efter planen, skriver pensionsselskabet om få uger under på et skøde på det første økologiske landbrug, hvor den tidligere ejers kone efterfølgende bliver indsat som forpagter.
Det oplyser Torben Andersen fra Dansk Farm Management A/S (DFM).
Det er et selskab, som AP Pension har etableret for at spotte de landbrug, som udgør de mest interessante investeringsobjekter for pensionsselskabets nye landbrugspulje på 600 mio. kr.
Torben Andersen betragter investeringer i landbrugsjord og fødevareproduktion som værdifaste investeringer. I det konkrete tilfælde har den økologiske landmand købt gården for en høj pris i 2008. Han er siden kørt fast og har meldt sig selv konkurs. AP Pension overtager hele bedriften plus et lejet areal og skaffer kapital, som gør det muligt at udvide besætningen med 50-75 køer.
Med i det pæne selskab
Da AP Pension sidste år lancerede ideen om at købe landbrug og leje dem ud til dygtige landmænd, blev mødt med en del modvilje fra branchen, men kritikken er stort set forstummet.
- I dag er vi kommet ind i det pæne selskab, siger Torben Andersen, som med tilfredshed noterer sig, at toppen i dansk landbrug har indset, at der i en overgangsfase kan være fordele ved at drive landbrug uden selv at eje jorden. Ikke mindst for de mange unge landmænd, som ikke er født med en sølvske i munden.
Stor interesse
Grundideen er, at forpagterne i løbet af 8-10 år skal spare så meget op, at de kan købe bedriften af AP Pension.
- Det springende punkt er at blive enig med banken om den rigtige pris, siger Torben Andersen.
At dømme efter de mange henvendelser, han modtager, vil pensionsmidlerne hurtigt få ben at gå på. AP Pension har yderligere et økologisk landbrug i kikkerten.
Ring for et uforpligtende tilbud
Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
MENNESKER & MENINGER
ØL ansætter to nye landbrugsrådgivere
I august tiltrådte to nye landbrugskonsulenter i Økologisk Landsforenings Faglig Afdeling. Begge ansat som planteavlsrådgivere.
Poul Christensen, 52 år, der er kendt som en meget dygtig og erfaren økologisk planteavlskonsulent med speciale i grovfoder.
Poul er ansat i fast stilling og skal i første omgang tage ansvaret for planteavlskonsulent Erik Kristensens kunder, da Erik har fået orlov ét år for at tage til USA med familien.
Poul Christensen kommer fra en stilling som planteavlsrådgiver hos LMO Søften.
Malene Storm Kræfting, 30 år, er ansat som planteavlskonsulent og projektleder. I første omgang som barselsvikar for Marie-Louise Simonsen, der går på barsel til september måned, men med sigte på en permanent stilling. Malene er ud over at være faglært landmand også uddannet som jordbrugsteknolog og efterfølgende professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed. Hun kommer fra en stilling som planteavlskonsulent hos LMO Horsens og har tidligere været lærer på Asmildkloster Landbrugsskole.
Sommeren er langt fra slut, men høsten er stort set. Hvordan gik den? Ja for nogen er der ingen tvivl om, at det usædvanlige varme og tørre forår og sommer har skabt store problemer, for andre har det været tilfredsstillende. Gynger og karusseller. Et vilkår bonden har kendt siden oldtiden, og som hen var grobunden for ritualer, tro og respekt for det store ukendte, som Moder Jord gemmer på.
Respekten var parret med frygt og hengivenhed. Siden har vi skabt et samfund, hvor viden har erstattet tro, ja vores viden er endda blevet til en tro i sig selv, fordi det vi ved, det afhænger af hvem og i hvilken sammenhæng viden fremstilles. Der er jo masser vi ikke ved. Vi ved ikke nok om, hvad fremtiden byder os. Derfor er vi fortsat nødt til at tro. Tro på en måde, som bygger på en rationel tænkning parret med intuition. Intuition kan have religiøse toner men handler i bund og grund om vores begavede sans for at kombinere viden med evnen til at forestille sig, hvad denne viden kan sætte i gang.
Det kræver ikke megen intuition at begribe, at vores verdensomspændende eksperimenter med biosfærens bærekraft og modstandsdygtighed kræver anderledes nye boller på suppen, for at vi kan imødese fremtiden med et velbegrundet håb. Ragnarok, det hedder alt kulturers forestillinger om et stort sammenbrud. Og de er så sandelig da også blevet indfriet i historiens ulidelige lys.
Civilcourage, handlekraft og ansvarlighed trives i vedkommende fællesskaber. Det er vores forenings opgave, at få alt dette til at trives og samtidig give baghjul til fremtidsangst og opgivende eller naive forestillinger om verdens frelse.
Når sommeren har budt på kornhøst allerede i starten af juli, så er det en tvivlsom rekord, som kan være et forvarsel, vi ikke bryder os om. Noget andet er så, at vi skal leve med det. Vi har sandsynligvis sat gang i processer, der ikke kan styres i småtingsafdelingen. Det er en hel klodes forvaltning af sine ressourcer og befolkningstal, der skal forandres. Skal vi så gi’ op? Blive afmægtige? Eller som på Titanic
lade festen fortsætte og orkestret spille, mens skuden synker?
Nej! Jeg mener kun der er en vej frem: Nemlig den, at vi skal blive endnu skarpere til at tro og vide, hvad vi vil og hvorfor. Vi skal ikke helme, når vi formulerer vores krav til os selv og andre, vi skal turde,
bredeste skuldre, som har mindst at miste og har størst robusthed til at gå forrest. Vi skal ikke lade os tryne af en middelmådighed, som med stor selvfølge kan få lov til at dominere på alle planer. Vi skal se os selv i øjnene og ville noget med vores økologi. På egne og omverdens vegne. Det er vores mission. Og det er vores ansvar at løfte så godt vi kan.
Gør vi det, så kan vi nyde sommerens fortsatte varme, vel vidende at nogen græmmer sig over tørken.
Og så kan vi tænke over, hvordan vi i stigende grad indbygger forsikringer i vores adfærd. Hvordan
Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk
Tryk Skive Folkeblad
vi skaber dyrkningssystemer, der er klimarobuste, hvad enten det handler om tørke eller ekstremregn eller orkaner. Hvordan vi sikrer afsætning, omsætning og trivsel i økonomierne, måske ved i højere og højere grad at skabe koblinger så direkte som muligt mellem alle de tallerkener, der skal rumme maden, og dem, der skal drive den frem af jorden. Civilcourage, handlekraft og ansvarlighed trives i vedkommende fællesskaber. Det er vores forenings opgave, at få alt dette til at trives og samtidig give baghjul til fremtidsangst og opgivende eller naive forestillinger om verdens frelse. Op på hesten, mere diversitet, bedre lokale kredsløb, mere mulddannelse, bedre uddannelse, mere nærhed og samarbejde. Så skal det nok gå, selvom det er lidt tørt, vådt, blæsende eller koldt. Som min gamle nabo sagde, så var det endnu ikke sket, at de ikke havde høstet. Men der var et år de kørte med mejetærskeren på frossen mark i november!
Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.
Send dit indlæg til: ib@okologi.dk
Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
Når sommeren har budt på kornhøst allerede i starten af juli, så er det en tvivlsom rekord, som kan være et forvarsel, vi ikke bryder os om.
INDHOLD:
4 Gift på ministerens bord Før sommerferien opfordrede Økologisk Landsforening miljøminister Kirsten Brosbøl til at gribe ind over for brugen af giften prosulfocarb. Per Clausen, der både er miljø- og landbrugs/fødevareordfører for Enhedslisten vil nu have miljøministeren i samråd om sagen.
5 Regeringen omlægger landbrugsstøtten landbrugsstøtte over til grøn omstilling af landbruget.
6 Grønt lys for fusion Kalø Økologisk Landbrugsskole er nu en underafdeling af Viden Djurs.
6 Hele skolen får et løft Håndværkerne rykker ind til efteråret for at sætte skik på den nedslidte skole, som får sin egen gårdbutik.
7 Fagligt talt: Vintersæd 2014/15
7 Irma bag ny brødserie
Mejnerts Mølle leverer råvarerne, og Reinh van Hauen bager brødet, når Irma i næste uge lancerer et helt nyt brødkoncept med masser af økologi
8 Når viljen driver (mølle)værket
For ti år siden begyndte Per Grupe fra Mørdrupgaard at eksperimentere med gamle hvede- og havresorter.
9 Bagerne skal have hænderne ned i dejen Åbenhed, enkle opskrifter og gamle kornsorter er nogle af ingredienserne i Meyer Bageriernes succes.
9 Helt galt er årets høst da ikke gået
sende mængder, mens andre stadig spejder efter byger.
10 Interessen for at dyrke oprindelige kornsorter vokser De økologiske landmænd vil gerne udfordres fagligt, derfor er interessen for alternative afgrøder voksende.
11 Økologien er for bøvlet i bageriet
Hverken dagligvarekædernes bagerier eller de store brødkoncerner har knækket koden til friskt økologisk brød.
11 Hvis du vil have økologisk brød skal du bage det selv Hvis du vil have økologisk brød, skal du bage det selv eller tage til takke med frosset bake-off brød.
12 Godt år for gårdmøllerne
Det går forrygende for det voksende antal af små gårdmøllerier, som primært satser på at afsætte deres produkter lokalt
14 Brød baner vej for økologien
Både DLG og Mejnerts Mølle oplever stor vækst i foodservicesalget til de landsdækkende grossister.
16 Kornsorter er til eksamen i økologi
Hundredvis af byg- og hvedesorter kæmper om at komme gennem nåleøjet til de økologiske kornmarker.
19 På Markedet: Den store kamp
20 Konkurs koster vigtig viden
21 Reumert kæmpede til det sidste
21 Så er der Skee Is på recepten
Efter en langvarig proces er de økologiske protein-is nu optaget på listen over tilskudsberettigede ernæringspræparater.
medlemmer.
SKREVET OM ØKOLOGI ...
Stigende efterspørgsel
” Debatten har haft en lille effekt, da vi på det seneste har mærket lidt større interesse for vores produkter fra svenske detailkæder. Men uanset den aktuelle debat i Sverige tror jeg generelt på, at der er et større marked for økologisk kød og kød fra frilandsgrise i Sverige. Vi har dog endnu ingen nye aftaler i hus.
HENRIK BIILMANN, ADMINISTRERENDE DIREKTØR, FRILAND. DAGBLADET HOLSTEBRO. 11. AUGUST 2014
Økologi er sundt
” Kendsgerningerne er, at økologiske fødevarer har et lavere indhold af giftige metaller og pesticider. Det viser den mest omfattende videnskabelige undersøgelse omkring sundhed og økologi gennemført af ernæringsforskere fra Newcastle University i USA.
Økologisk mælk indeholder mere gavnligt omega-3 og mindre af de fedtsyrer, som vi spiser for meget af. Det viser en undersøgelse udført af forskere fra Washington State University. Der er generelt et højere indhold af jod, E-vitamin, zink og A-vitamin i økologiske æg end i ikkeøkologiske.
10.000 tønder korn i laden
Det kræver godt håndværk at håndtere tørringen af kornet, når der er otte forskellige kornafgrøder på markerne.
12
Korn er det vigtigste i verden
Jørn Ussing Larsen har lært danskerne at spise quinua og kornsorter, der var lige ved at gå i glemmebogen.
Det viser en analyse fra Livsmedelverket, som i Sverige svarer til den danske fødevarestyrelse.
THOMAS HELLE, BESTYRELSESMEDLEM, LANDBRUG & FØDEVARER. LANDBRUGSAVISEN. 8. AUGUST 2014.
Forbrugerens ret
” Ingen tvivl om, at hensynet til dyrevelfærd og økologi er kommet
branding og markedsføring, som forbrugerne har tillid til - og vil betale for. Forbrugerne har ikke altid ret, men forbrugerne har ret til at afvise produkter, som de ikke forstår eller har tillid til.
JENS CHR. HANSEN, ERHVERVSKOMMENTATOR, BERLINGSKE. 7. AUGUST 2014.
Øko-religiøse forestillinger
” Det kan naturligvis aldrig være ambitiøst at bygge en politisk handlingsplan på uvidenskabelige ’øko-religiøse’ forestillinger. Økologisk produktion i større skala er og bliver en faglig fejldisposition. Derfor er det pinligt, at ministeren fortsat kalder det ambitiøst at fordoble det økologiske areal fra 2007 til 2020.
POUL VEJLBY-SØRENSEN, CAND AGRO. BERLINGSKE. 7. AUGUST 2014.
Pænt udvalg
” Økologi er ikke længere for de frelste og velhavende. I dag er det efterhånden muligt at gå ind i ethvert discount supermarked og fylde kurven med økologiske varer af enhver slags. -
på hylderne, men den tendens er heldigvis blomstrende. HELLE LUNDSGAARD, INDEHAVER AF KOMMUNIKATIONSBUREAUET DRØMMEFABRIKKEN MIDTJYLLANDS AVIS. 6. AUGUST 2014.
Økologi er bedre end dansk
” Hvis du vil øge muligheden for at undgå giftstoffer i maden, så køb økologisk. Det, synes jeg, er et langt bedre råd end at købe dansk, for der kan også være giftstoffer i dansk, uanset at det er lavere end i udenlandsk.
VAGN JELSØE, VICEDIREKTØR I FORBRUGERRÅDET. EKSTRA BLADET. 4. AUGUST 2014.
Moduleringen er for lille
” Der er ikke dyb skuffelse, for det blev jo da ikke nul procent. Det går den rigtige vej, og jeg er glad for, at regeringen anerkender, at der brug for at gøre en indsats for natur og miljø. Men beløbet er en tredjedel af det, vi har regnet os frem til, at der er brug for - til økologi, til klima, til natur og miljø, til dyrevelfærd og til fødevaresikkerhed på baggrund af EUs krav og regeringens egne planer.
ELLA MARIA BISSCHOP-LARSEN PRÆSIDENT I DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING POLITIKEN. 1. AUGUST 2014.
Mindre moms på økologisk mad
” Finansieringen kan skaffes ved at skære på støtten til konventionelt landbrug - dermed vil momsfrihed for økologi virke dobbelt: Økologiske varer bliver billigere, mens de konventionelle bliver dyrere. FRANK AAEN, ENHEDSLISTEN. POLITIKEN. 28. JULI 2014.
TEMA: KORN
Hanegal styrker ledelsen
Gift på ministerens bord
Før sommerferien opfordrede Økologisk Landsforening miljøminister Kirsten Brosbøl til at gribe ind over for brugen af giften prosulfocarb. Per Clausen, der både er miljø- og landbrugs/fødevareordfører for Enhedslisten vil nu have miljøministeren i samråd om sagen
SPRØJTEGIFT
1. august udsendte NaturErhvervsty-
nagement).
Katastrofal høj risiko
himmel.
de rette dyser.
Tilbagelænet minister
ligesom de to ansvarlige ministre
- Desværre tager de konventionelle avlere ikke problemet særlig alvorligt. De griner lidt ad det nu; men reaktionen skal nok komme, når først deres afgrøder også kasseres
En møgsag
Samråd
sendes til alle Gasa Nord Grønts leverandører.
Gasa Nord Grønt er derimod meget
Hvor går grænsen?
Jensen.
geholdt, mens undersøgelserne stod
– som, landbruget og den største
til Kirsten Brosbøl, som har stillet
Fødevareminister Dan Jørgensen er tilfreds med regeringens nye modulering af landbrugsstøtten. Foto: Lars Svankjær
FAKTA:
den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet. Den danske regering har på den baggrund besluttet sig for en omlægning af landbrugsmidlerne på op til 7 procent frem mod 2020. Pengene indfases gradvist, således at fem procent af den direkte landbrugsstøtte overføres til landdistriktsprogrammet i 2016, seks procent i 2017 og syv procent i 2018-2020. I alt beløber det sig til 2,1 milliarder kroner i 2020.
Omfordeling af midlerne betyder, at en gennemsnitlig landmand det første år vil få 14.000 kroner mindre i direkte støtte, men pengene skal fortsat arbejde for erhvervet.
Kilde: Fødevareministeriet
Regeringen omlægger landbrugsstøtten
LANDBRUGSSTØTTE
AF IRENE BRANDT
- Det er et skridt i den helt rigtige retning, og vi er tilfredse med, at man nu kan skabe bedre rammer for den grønne omstillingen med mere økologi og naturindhold i landbruget, lyder reaktionen fra Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.
Han tilføjer:
- Men det er bare begyndelsen, for det er ikke fornugtigt i nogen samfund, at man gennem direkte støtte til landbruget blot øger erhvervets omkostninger.
Som et led i den seneste reform af EU-landbrugspolitik, har medlemslandene fået mulighed for at overføre 15 procent af den direkte landbrugsstøtte, til andre formål under landdistriktsprogrammet. Den danske regering har i løbet af sommeren besluttet at overføre fem procent i 2016 stigende til seks procent i 2017 og syv procent i hvert af årene fra 2018 til 2020 til en grøn omstilling af landbruget.
- Økologi og naturtiltag er lig med grøn omstilling, og vi er tilfredse med, at der omsider bliver rokket ved forestillingen om, at landbrugets skal støttes blot for at eje og drive jord uden nævneværdige krav til, hvordan man gør det. Der er hårdt brug for en grøn omstilling af dansk landbrug i en mere miljø-, natur og klimavenlig retning - altså i retning af mere økologi, og man kan have forhåbninger om, at regeringens omlægning af støtten, vil virke som motivation, siger Per Kølster.
Økologi er grøn omstilling Økologisk Landsforening understreger vigtigheden i, at det kommende landdistriktsprogram, som skal udmønte de grønne støttekroner, har meget stort fokus på at fremme økologisk landbrug og fødevareproduktion.
- Økologiske landbrug og fødevarevirksomheder fungerer som en løftestang ikke bare for renere miljø,
drikkevand og en rigere natur, men også for mennesker og jobs i landdistrikterne. Økologien bidrager til beskæftigelse med en højværdi kvalitetsproduktion og en underskov af landbrug, innovative, større og mindre, økologiske virksomheder, køkkener osv. Samtidig er økologi en markedsmæssig succes både herhjemme og på eksportmarkeder og derfor værd at investere i, siger Per Kølster.
Økologisk Landsforening har med afsæt i Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger stillet en række konkrete forslag til landdistriktsprogrammets fokus på at styrke den økologiske udvikling og omlægning i landbruget.
- Et af forslagene er netop modulation af den direkte hektarstøtte, så pengene kan bruges til at betale landmænd for at levere natur, miljø og klimaydelser, som ikke er umiddelbart omsættelige i markedet. Regeringens initiativ her er et skridt i den rigtige retning, og det skaber forhåbning om, at vi i fremtiden kan diskutere prioriteringen af en endnu større del af EU-støttekronerne, siger Per Kølster.
Derudover har Per Kølster en forhåbning om, at de nye midler i Landdistriktsprogrammet også kan komme klimaindsatsen til gavn.
- Vi er gennem årene kommet med en række forslag til klimatiltag inden for økologien - fra binding af kulstof i jorden til produktion af biogas - som alle er blevet skudt i sænk med den begrundelse, at der ikke er penge til at betale den økologisk landmand for disse samfundsgavnlige tiltag, siger Per Kølster.
Glade ministre
I forbindelse med at beslutningen blev offentliggjort, var der to glade ministre, som stod på mål for beslutningen:
- Vi tager ikke pengene fra landbruget, men sørger for landbrugsstøtten i højere grad målrettes, så produktion og miljøhensyn går hånd i hånd. Jeg er sikker på, at landbru-
get hellere havde set, at vi ikke benyttede os af muligheden, og at de grønne organisationer ville ønske, at vi var gået længere. Dog er jeg sikker på, at vi er landet på det rette niveau, sagde fødevareminister Dan Jørgensen.
Også miljøminister Kirsten Brosbøl var meget tilfreds:
- Vi trækker nu landbrugsstøtten i en grønnere retning til gavn for vores natur og miljø. Det er en ambitiøs beslutning, der giver mulighed for en grøn omstilling af dansk landbrug via investeringer i for eksempel miljøteknologi, mere natur og et renere miljø, sagde miljøministeren.
Bedre end frygtet Hos Landbrug & Fødevare er der også blevet reageret på udspillet, som karakteriseres som ’bedre end frygtet’.
- Der har været talt om fuld modulation, som det er tilfældet i England, hvor landmændene ser ud til at miste 15 pct. Vi er landet på en model, hvor vi trods alt må sige at der er taget et hensyn, og det skal vi huske at rose regeringen for. Nu skal alt sættes ind på, at pengene så kan gå til gode formål, som for eksempel at skabe øget produktivitet og ny viden. Vi håber, at en stor del af pengene kan ende ude hos de landmænd, som vil investere i ny teknologi og moderniseringer, så
mener jeg, at det kan give mening, sagde - Der har været talt om fuld modulation, som det er tilfældet i England, hvor landmændene ser ud til at miste 15 pct. Vi er landet på en model, hvor vi trods alt må sige at der er taget et hensyn, og det skal vi huske at rose regeringen for. Nu skal alt sættes ind på, at pengene så kan gå til gode formål, som for eksempel at skabe øget produktivitet og ny viden. Vi håber, at en stor del af pengene kan ende ude hos de landmænd, som vil investere i ny teknologi og moderniseringer, så mener jeg, at det kan give mening, siger Martin Merrild. Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer da nyheden kom frem.
Sukker dine køer også efter græsmarker med AberDart sukkergræs?
Hunsballe Frø
mælk...Mest
Grønt lys for fusion
Kalø Økologisk Landbrugsskole er nu blevet en underafdeling af Viden Djurs
Lige før Kalø-forstander Kim Qvist fejrede sit sølvbryllup under en rejse-
fusionen mellem landets eneste
Det lyder umiddelbart som en -
opleve store revolutioner i dagligdadet blive i retning af en endnu bedre
Hele skolen får et løft
Håndværkerne rykker ind til efteråret for at sætte skik på den nedslidte skole, som får sin egen gårdbutik
UDDANNELSE
elever på Organic Farmer med, er
Sjælen følger med vi bare blevet en underafdeling i en
og Kalø, er der givet grønt lys for en gennemgribende renovering af de
Han er ligeglad med titler men gør
ifølge Kim Qvist er det ambitionen at
landmandsuddannelse og det piofor mange år siden, siger Kim Qvist,
Administration til Grenaa
Som landets mindste landbrugs-
mere trivielle administrative opgaver
Det er en af stordriftsfordelene ved
Bestyrelsen er væk
Qvist glæder sig over, at der nu er udsigt til en gennemgribende renoveat give plads til mere tidsvarende bygninger.
nedsat et uddannelsesråd, som får
arbejderne og elever samt afdelings-
tionen og indrette
Kalø til et topmo-
Mere købmandsskab
loger gjort deres erfaringer på den det største uddannelsessted for de
danner alle leverne til både Coop og
for efteruddannelsen af deres ansat-
Derfor vil undervisningen i mar-prioriteret, og eleverne får desuden
jb@okologi.dk
’Laden’ var fyldt med en blanding af spænding, forventning og usikkerhed, da godt et halvt hundrede nye landbrugselever i sidste uge to af et uddannelsesforløb. Det af den planlagte renovering efter fusionen med Viden Djurs.
Undervisning i byggerod En vigtig mission bliver at øge elev-
Djurs tager på turné til uddannel-
driften til at fungere, og Kim Qvist og Ole Svit er enige om, at den støruden at byggerodet går ud over unØkonomien er på plads
Renoveringen omfatter både bo-
Samtidig er det planen at nedrive
Kim
TEMA: KORN
AF CARSTEN MARKUSSEN PLANTEAVLSKONSULENT I ØKOLOGISK LANDSFORENING
VINTERSÆD I 2014/15
Vi har haft den tidligste høst i mands minde. Selv de, der har ført en skriftlig marklogbog eller -dagbog, kan ikke
og forfrugt, hvor hvede
Hvis man har de gode forman ifølge Den økologiske fem sorter. Mariboss og KWS Dacanto ser umidbedste bud, men Elixer har i 2014 klaret sig godt, det vil sige bedre end tidligere
deles modtagelig over for
Efterafgrøderne har lige nu alle tiders chance for at udnytte deres potentiale, og der er en helt særlig mulighed for at få bekæmpet rodukrudt inden såning af næste afgrøde, hvad enten det er vinter- eller vårsæd.
betragtning, at det er en brødhvede.
Irma bag ny brødserie
Mejnerts Mølle leverer råvarerne, og Reinh van Hauen bager brødet, når Irma i næste uge lancerer et helt nyt brødkoncept med masser af økologi
BRØD
den seneste tid har lanceret forskellige
Irma har allieret sig med kvalitetsbaerfaring med at lave brød efter de gamle
stens mod de gulrustracer, vi kender.
benhavn, der fungerer som lidt af en testbutik.
kan godt lide deres brød, som bliver bragt ud i butikken lige fra ovnen, siger han.
brødet, siger Klavs van Hauen, som de
borg.
Fortsat god høst og såsæson.
Direkte fra ovn til butik
kvalitetsbrød, som afviger fra resten af
forbagt bake-off brød fra Il Fornaio, men
siger Klavs van Hauen, som i disse dage butik nummer seks, som kommer til at ligge i Slotsarkaden Hillerød Kohberg og Schulstad må vige
Med hænderne i dejen
Klavs van Hauen for driften. Han har ansat 20 bagersvende, og de bruger stadig
brød fra Kohberg og Schulstad.
Ikke færre end 20 bagersvende fra Reinh van Hauen er klar til at håndælte og forme de mange brød til Irmas nye brødserie.
Når viljen driver (mølle)værket
For ti år siden begyndte Per Grupe fra Mørdrupgaard at eksperimentere med gamle hvede- og havresorter. Formålet var at skabe et nyt og anderledes kornprodukt. I dag er hans Sølvgryn på vej til at blive en succes, men for Per Grupe har processen været fortjeneste i sig selv
PRODUKTUDVIKLING
AF NILS WÜRTZENFELD
De ligner andre havregryn. De dufter som andre havregryn, og for nogen smager de sikkert også som alle andre havregryn.
Der er dog også dem, der ikke har tøvet med at udråbe Per Grupes nye produkt, Sølvgryn, til de bedste havregryn, de nogensinde har smagt.
Lige siden den nye havre-variant blev hældt på poser og solgt i et meget begrænset antal kort efter årsskiftet, har Per Grupes Sølvgryn udelukkende fået positive ord med på vejen. Især fra folk, der i den grad mener, at landmanden fra Lynge i Nordsjælland har opfundet den dybe tallerken - eller i hvert fald et produkt, som de hellere end gerne vil fylde i deres egen dybe tallerken.
Roserne er ikke mindst strømmet på gruppen ’havregryn’ skiftevis storroser de små gryn samt efterlyser nye forsyninger. Disse skulderklap glæder Per Grupe.
- Indtil videre har vi kun fået positiv respons på Sølvgryn, og det er vi selvfølgelig glade for. Det er altid dejligt at få ros for noget, man har lagt en del arbejde i, siger Per Grupe. Og arbejde er der bestemt lagt i de nye gryn. Arbejde og tid.
En langsommelig proces
- Det startede med, at vi for ti år siden ønskede at afprøve en række gamle sorter - primært hvede, men også nogen få havresorter for at se, om vi kunne komme op med noget nyt, fortæller Per Grupe, der i sin nysgerrighed faldt over havresorten Sølvgryn, der stammer fra 1923.
- Man har i mange år vidst, at der
Smagstest: Sølvgryn
”Du står med en unik pakke havregryn.” Sådan står der skrevet på forsiden af Per Grupes Sølvgryn, der længere nede i teksten også bryster sig af, at produktet i en smagstest er blevet kåret som de havregryn med den bedste smag. Redaktionen på Økologi & Erhverv satte sig derfor for at foretage vores egen smagstest for at afgøre, om Sølvgryn nu også adskiller sig markant fra andre økologiske havregryn.
Sådan gjorde vi: For at kunne sammenligne de grovvalsede Sølvgryn med en lignende konkurrent, åbnede vi en tilsvarende pose grovvalsede havregryn fra Änglamark. Begge
poser er selvfølgelig økologiske.
Dommen: De to varianter blev hældt op i hver sin skål. Den første smagning foregik uden mælk, og her opstod der uenighed blandt deltagerne om, hvorvidt der var en egentlig smagsforskel. Én deltager mente, at Sølvgrynene var mere aromatiske og knap så bitre som Änglamarks variant. En anden mente, at der ingen forskel var overhovedet. Til gengæld opstod der hurtigt enighed om, at den store forskel ikke lå i smagen, men i konsistensen. Her adskilte i stukturen og ikke så tørre som Änglamarks, der til gengæld havde mere
var forskel på smagen af hvede, så vi tænkte, at der sikkert også var forskel på havre. Det var i hvert fald ikke noget, som rigtig var blevet undersøgt, før vi gik i gang, og da vi begyndte at teste sølvgryn, kunne vi med det samme smage, at den var bedre end andre havresorter. Det synes vi i hvert fald selv, forklarer landmanden, der begyndte den langsommelige proces at så de første
Da det er forbudt at handle med såsæd, der ikke er på EUs sortsliste, er Per gået den møjsommelige vej og har avlet en hel mark frem fra små kornprøver á 50 gram, som han har fået fra NordGen (Nordisk Genbank, red). Prøverne blev sået ud på Mørdrupgård, høstet, og sået igen. Derefter blev den høstede havre sendt til Dalby Mølle, hvor den først blev afskallet, derefter opvarmet med damp, før den blev valset på varme
valser. En langsommelig proces der dog i sidste ende resulterede i 10 ton færdig sølvgryn, som først blev hældt på pose og siden fra posen over i forbrugernes tallerkener.
Ventetiden værd
Diverse havregryns-entusiaster har dog måtte kigge langt efter de eftertragtede Sølvgryn på dagligvarebutikkernes hylder, for ud over en håndfuld udvalgte gårdbutikker, harbenhavns Fødevarefællesskab, som modtog grynene i 1 kilos pakker og efterfølgende distribuerede den begrænsede mængde ud til sine medlemmer.
Ligesom disse medlemmer efterfølgende har udvist begejstring for Per Grupes Sølvgryn, er idémanden selv heller ikke bleg for at rose sin
- Jeg har efterhånden spist havregryn i over 50 år, men da jeg smagte sølvgryns-sorten, blev jeg meget overrasket og tænkte: Den smager jo helt vildt godt! Mit håb for 10 år siden var at skabe en ny og anderledes kvalitet. En bedre kvalitet - og det er lykkes, synes jeg, siger Per Grupe, der dog ikke satte projektet i værk for at tjene en masse penge.
- Selvfølgelig kan man ikke undgå, at der går økonomi i det, når man ønsker at producere en vare, men for mig handler det ikke om at tjene penge. Dette har været mit helt eget projekt fra starten, og selvom det
har taget mange år, fra vi startede, til vi havde et færdigt produkt, så har det været en sjov proces og bestemt ventetiden værd, mener Per Grupe.
Meyer skal sælge Sølvgryn Oven på succesen med den første høst Sølvgryn har Per Grupe lavet
dyrke et nyt parti - denne gang på knap 100 ton.
- Vi håber på at få grynene i vores egne poser denne gang. Mange folk tænker sikkert, at havregryn bare er havregryn, men jeg tænker, at hvis bare emballagen klarer den første del, og gør folk nysgerrige, så er jeg overbevist om, at havregrynene nok skal gøre resten, griner Per Grupe. Det er tilmed planen at Sølvgryn skal sælges gennem samarbejdet Grupe&Meyer, som Per Grupe i forvejen har med Claus Meyer. Den kendte tv-kok, iværksætter m.m. benytter sig i forvejen af mel fra Mørdrupgaard, men for fremtiden er det Per Grupes håb, at samarbejdet også bliver udvidet med de nye Sølvgryn. at smage Sølvgryn, skal vi bredere ud, og dette får vi mulighed for gennem Meyers butikker. I sidste ende kunne det selvfølgelig også være sjovt, hvis det havnede i dagligvarebutikkerne, men det er stadig et stykke vej.
Den nye høst af sølvgryn er formentlig klar til salg hen på vinteren.
’bid’ at byde på i form af en sejere og tørrere konsistens.
En klar forskel tegnede sig dog, da vi tilføjede mælk til de to variangryn til at udskille de små skaller, havregryn, så forblev Sølvgrynene
Overordnet blev vi på redaktionen positivt overraskede over Sølvgryn, som vi vurderer til at være et par havregryns-længder bedre end konkurrenten fra Änglamark. Forskellen var ikke overvældende, men alligevel vinder Sølvgryn på sin struktur, sin
Bagerne skal have hænderne ned i dejen
Åbenhed, enkle opskrifter og gamle kornsorter er ingredienserne i Meyer Bageriernes succes
BAGERI
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Kunderne står i kø langs disken i Meyers Bageri i Classensgade 33. Mens de venter, kan de via et vindue i bagvæggen kigge direkte ned i bageriet. Det ligger i et kælderlokale, hvor deskellige slags brød og en portion af de legendariske kanelsnurrere, som er blevet et stort hit hos de københavnske kunder.
I Meyers Bagerier bliver alt lavet fra bunden af økologiske råvarer. Hovedparten af melet kommer fra samarbejdspartneren Per Grupes marker ved Mørdrupgaard, og en del af kernerne bliver malet på en lille kværn, som troner midt i lokalet.
Det er bagermester Thomas Mathiassen, som har det overordnede ansvar for produktionen, og han er fascineret af arbejdet med de gamle nordiske kornsorter, selv om det ikke altid er lige nemt.
Friskt mel kan smages
- Kornpartierne fra Mørdrupgaard er meget små, og derfor kan der være variationer i kvaliteten.
Derfor at det vigtigt, at bagerne kan deres håndværk og bogstavlig
talt har hænderne nede i dejen, så de har tæt føling med dagens produktion af brød og kager.
- Vi maler selv alt vores fuldkornsmel. Det er lidt som med kaffe.
det kan sagtens smages, at melet er friskmalet, siger Thomas Mathiassen.
- Det er kvaliteten af proteinerne, som afgør, hvor meget væde dejen kan optage. Hvis proteinstrengene er i stykker, kan de ikke holde på væden, siger den garvede bager, som er kraftig modstander af at tilsætte ascorbinsyre (C-vitamin) til melet.
Det bliver af mange brugt til at opstramme glutenindholdet for at øge optagelsen af væde, men Thomas Mathiassen mistænker samtidig ascorbinsyren for at ødelægge surdejen.
Da kvaliteten af Grupe&Meyer-melet fra Mørdrupgård kan variere en smule fra parti til parti, er det vigtigt, at bagerne er i stand til at justere lidt på opskrifterne.
- Hvorfor ændre på noget, som har fungeret godt i 4000 år, spørger han.
Godt brød består af mel, surdej, vand og salt.
Gratis surdej til kunderne - Da jeg var færdiguddannet, var der 3.000 håndværksbagere. I dag er der kun 500 tilbage, siger Thomas Mathiassen om udviklingen i bagerbranchen.
De store industribagerier har fortrængt den lokale bager, og mens bagerierne tidligere var kendetegnet ved stor lukkethed, er Meyers Bagerier altid åbne for kunderne, som oven i købet kan få en portion gratis surdej med hjem.
- Jeg oplever, at vores kunder
Helt galt er årets høst da ikke gået
har en holdning til, hvad de spiser, og har råd til det. Vi er i tæt dialog med kunderne, og jeg kan godt lide at dele vores viden med dem, siger Thomas Mathiassen, som er i løbende dialog med kornavler Per Grupe, som samtidig får mange vigtige svar fra bagerierne.
- Bagernes dom er den ultimative test for mit arbejde med de gamle kornsorter. Bager det godt? Smager det godt, siger Per Grupe. På mandag i næste uge er der markvandring på Mørdrupgaard, hvor deltagerne kan møde både Thomas Mathiassen, Per Grupe og Claus Meyer, som fortæller om arbejdet med de gamle nordiske kornsorter.
At regnmængden spiller en afgørende rolle for høstudbyttet kommer næppe bag på nogen. Sommeren 2014 vil blive husket som det år,
HØSTEN 2014
AF JAKOB BRANDT OG IRENE BRANDT
- Jeg har aldrig set så gode afgrøder på markerne, som jeg så omkring Sankt Hans, konstaterer Bjarne Hansen, der er økologikonsulent i Økologisk Landsforening. Siden har vejret i visse egne af landet dæmpet begejstringen.
- Her i sensommeren kan vi konstatere, at der har været store forskelle på nedbøren fra egn til egn, hvilket er resulteret i udbyttetab dér, hvor der er faldet mindst regn, konstaterer Bjarne Hansen og tilføjer:
- Men landmændene vil huske 2014 som et nemt år. Det var let er godt tilfredse. Den nedadgående justering af forventningerne til udbyttet, der er sket siden Sankt Hans opvejes mere eller mindre af, at landmændene takket være de gode forhold i høsten har sparet mange arbejdstimer og udgifter til tørring af kornet.
OK høst
Samlet set vurderer Bjarne Hansen at høsten 2014 er en ’OK høst’.
- På de gode jorder, hvor der er faldet vand, ser det fornuftigt ud - og
endnu er der ingen afgrøder, der er gået helt galt, siger Bjarne Hansen.
Tidlig høst Høsten 2014 vil også blive husket som året, hvor høsten begyndte mindst 14 dage tidligere end i normale år.
- Det er dejligt at få høstet tidligt. Nogle steder er havren blevet høstet allerede i juli, og generelt har afgrøderne udviklet sig usædvanligt hurtigt, siger Bjarne Hansen.
Høje faldtal
Niels Mejnertsen, som driver Mejnerts Mølle ved Svebølle lidt uden
for Kalundborg, er godt tilfreds med årets høst. Ud over en betydelig egenproduktion opkøber han korn
- Generelt er kvaliteten høj og mængderne er gode. Faldtallene for både rug, vårhvede, ølandshvede og spelt er høje. Men der mangler lidt protein i vinterhveden, lyder vurderingen fra den sjællandske mølleriejer, som årligt omsætter 12-13.000 tons korn.
Selv om en stor del af det bornholmske korn stadig står på markerne, er der også optimisme at spore hos møller Niels Jespersen fra Bornholms Valsemølle.
- Vi har fået masser af sol i år, så hvis vi slipper for regn, forventer jeg en god høst, siger han.
Vandmangel på Sjælland Helt så optimistisk er meldingerne ikke fra Per Grupe fra Mørdrupgaard på Sjælland. Han vurderer, at den ujævne fordeling af nedbøren vil føre til meget store regionale forskelle på udbyttet og kvaliteten af kornet. - Her hos os har vi fået ekstremt lidt vand, så proteinindholdet i vinterhveden ligger lige i underkantet af det normale, mens vårhveden ligger nogenlunde på det normale niveau, vurderer Per Grupe.
Meyers legendariske kanelsnurrer kræver en del håndarbejde, men det går lynhurtigt, når øvede hænder jonglerer med dejen.
Interessen for at dyrke oprindelige kornsorter vokser
De økologiske landmænd vil gerne udfordres fagligt, derfor er interessen for alternative afgrøder voksende
BRØDKORN: - Når jeg kommer rundt og snakker med landmændene kan jeg høre, at mange er interesseret i at være med til at udvikle dyrkningen af de oprindelige kornsorter som spelt, emmer og enkorn, siger økologikonsulent Bjarne Hansen fra Økologisk Landsforening.
- Interessen bunder blandt andet i, at landmændene gerne vil udfordres og inspireres. Det er ikke længere et pionerarbejde at dyrke disse sorter; men de kræver noget andet end de traditionelle kornsorter, konstaterer Bjarne Hansen og tilføjer:
- Så håber jeg bare, at der også er en efterspørgsel på disse sorter, som kan danne grundlag for, at øge dyrkningen af de oprindelige kornsorter. For nok snakker en del landmænd om at begynde at dyrke spelt, emmer og enkorn; men ingen går i gang, før de har en aftale om afsætning af høsten.
Jyder på spring
Det er især de jyske økologer, der gerne vil arbejde med de nye sorter, men i følge Bjarne Hansen er de oppe mod gamle myter.
- Myten siger, at på Sjælland dyrker man brødkorn og i Jylland dyrker man foderkorn; men det er jo noget vrøvl. Der er masser af god brødjord i Jylland, og jyderne kan sgatens dyrke brødkorn, hvis der internt i landbruget ikke var en barriere baseret på myter, som påstår noget andet, siger Bjarne Hansen.
Opbevaring er en udfordring Én af de udfordringer, landmændene skal tage op, hvis det lykkes at få en kontrakt på brødkorn i hus, hedder: opbevaring af korn.
- Der skal investeres mange penge i godt opbevaringsudstyr i form af lukkede silosystemer - og ikke mindst skal landmændene lære at bruge systemerne. At tørre og opbevare kornet på den rigtige måde er mindst lige så vigtigt et håndværk, som dyrking af kornet er, siger Bjarne Hansen.
Han understreger, at tørreanlægget er en god investering, som tjenes ind ved den merpris kornet kan indbringe, når det ikke skal sælges lige efter høst.
ib@okologi.dk
givet sorten navn. Foto: Jeppe Jessen.
10.000
Det kræver godt håndværk at håndtere tørringen af kornet, når der er otte forskellige kornafgrøder på markerne
KORNTØRRING AF IRENE BRANDT
Siden slutningen af juli har Kurt Jessen og hans svigersøn siddet en del i traktoren og mejetærskeren. 172 ha med i alt otte forskellige kornafgrøder skal høstes. 7. august var der stadig tre afgrøder, som ikke var i laden endnu.
- Hvis vejret tillader det, høster vi dalarhveden i morgen. De første aks har været modne længe; men sorten modner meget uens, så vi har måttet vente, til alle aks var klar til høst. Når dalarhveden er i laden, mangler vi vårtriticalen og vårspelten, som står godt i år, fortæller Kurt Jessen. Han fortsætter:
- Men vi kan ikke bare høste løs, når vejret er godt, for vi skal kunne
følge med til at passe og tørre kornet ned.
At vårspelten allerede er klar til høst er i sig selv bemærkelsesværdigt.
- Det er 14 dage tidligere end normalt, siger Kurt Jessen.
Godt håndværk Kurt Jessen bor på gården Eliselund mellem Christiansfeld og Haderslev. I dag dyrker han næsten 250 ha fordelt på 172 ha med korn, 4 ha med rødbeder og 70 ha med græs til de godt og vel 160 stude, han feder op. I 1995 besluttede Kurt Jessen sig for at blive økologisk landmand. Fem år senere begyndte han at levere brødkorn til Aurion, og i 2010 tog han skridtet og blev demeter-godkendt. Under vejs har Kurt Jessen specialiseret sig i at tørre sin høst, så han
kan opbevare den i laden fra høst til høst.
- Vi har faktisk stadig lidt korn tilbage fra sidste høst, som vi skal have afsted, så vi kan få plads til det sidste, siger Kurt Jessen.
At tørre korn er et håndværk i sig selv, og efter tørringen skal kornet passes, så kvaliteten forbliver høj, mens kornet ligger i Kurt Jessens siloer.
- Vi blæser ikke luft ind i siloerne. I stedet suger vi luften ud gennem siloens bund. Det giver - i modsætning til gennemblæsning - meget jævne luftstrømme i kornet og dermed også en mere ensartet tørring af kornet, fortæller Kurt Jessen.
I løbet af vinteren skal kornet tilses og passes, og havren kommer en ekstra tur i tørresiloen i december, så den gode smag bevares i kernerne.
I 2014 har Kurt Jessen otte kornsorter fordelt på 172 ha
Vårtriticale 20 ha
Vårspelt 33 ha
Vinterspelt 30 ha
Emmer 10 ha
Ølandshvede 19 ha
Dalarhvede 10 ha
Havre 25 ha
Rug 25 ha
og to tørresiloer.
- Jeg købte den første tørre-silo i 1986. Nummer to kom til i 1990. Så de har holdt godt, siger Kurt Jessen og tilføjer:
- Men i 2004 byggede vi laden ogvare og passe 10.000 tønder korn, hvilket var nødvendigt, hvis vi ville fortsætte med at dyrke korn til fødevarer.
God havrehøst I den ene tørresilo ligger høsten af ølandshvede. Anlægget skiftevis suger luft igennem kornet og vender det rundt, så kornet bliver tørret så ensartet som mulig.
- Afhængig af, hvilken sort vi tørrer, kan vi tørre et sted mellem 23 og 55 ton ad gangen, siger Kurt Jessen. Han er lidt bekymret for, om ølandshveden har givet det udbytte, han havde håbet på.
- Jeg har hverken analyseret eller vejet ølandshveden endnu, så jeg er ikke sikker; men jeg syntes, det tog lidt tid at få korntanken fyldt, siger Kurt Jessen og tilføjer efter en kort tænkepause:
- Men det er svært at sige, for dagen inden havde vi høstet havre, og den har bare givet et helt fantastisk udbytte, så vi måtte tømme tanken hele tiden.
I Kurt Jessens lade står seks run-
Økologien er for bøvlet i bageriet
Hverken dagligvarekædernes bagerier eller de store brødkoncerner har knækket koden til friskt økologisk brød
SORTIMENTSTJEK
Med undtagelse af Irma er det stort
Føtex-bagerierne
Detailsalg af brød og mel 2003-2013
Mens finanskrisen bremsede salget af økologisk brød i dagligvarekæderne, formåede krisen ikke at bremse melsalget, som er næsten tredoblet på ti år.
Kvaliteten skal op
Bagetekniske udfordringer
Hvis du vil have økologisk brød skal du bage det selv
Hvis du vil have økologisk brød, skal du bage det selv eller tage til takke med frosset bake-off brød
Kvickly topper listen
Rugbrød Hvedebrød Mel
Forbrugerne er begejstrede for: med byg og havre i Demeter-kvalitet
Sjældent har Aurion mødt en så stor begejstring for et produkt som serien Den varme grød.
Telefon 9896 3444 | www.aurion.dk
forsøgte senest i 2007 at indføre et større økologisk sortiment, men det blev aldrig den store succes, og i dag er det stort set umuligt at opdrive friskbagt økologisk brød i dagligvarebutikkerne.
Som landmand med eget gårdmølleri har Morten Øster Kristensen fået en meget mere varieret hverdag med en tæt kontakt til kunderne og et positivt aftryk på bundlinjen.
Godt år for gårdmøllerne
Det går forrygende for det voksende antal af små gårdmøllerier, som primært satser på at afsætte deres produkter lokalt
GÅRDMØLLER
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Hvis det sidste af årets høst kommer sikkert i hus, hvilket alt tyder på, er at klage over hos de økologiske landmænd, som har indrettet deres eget gårdmølleri.
af landets gårdmøllerier, og den næsten enslydende besked er, at salget går så godt, at det kniber med at følge med efterspørgslen efter frisk stenformalet mel.
Også Samsø Mel, som er landets yngste gårdmølleri, oplever stor interesse for deres hjemmemalede mel, hvor kunderne for det meste kan få besked om præcis, hvilken mark kornet har vokset på.
Markerne og stenkværnen passes af Morten Øster Kristensen, mens det er hustruen Ida Holst Kristensen, som tager sig af salgsarbejdet.
- Vi kan næsten ikke følge med efterspørgslen, siger hun på en dag, hvor gemalen bjærger korn.
Parret solgte de første poser mel sidste år, hvor kornet blev malet på et jysk mølleri, men siden stenkværnen kom på plads på Kristensminde i vinter, har parret malet alt kornet hjemme på Samsø.
Møllen kan ikke følge med Netop det lokale, sporbarheden og den gode smag er vigtige parametre for gårdmølle-konceptet, vurderer jobs ved siden af den nye rolle som melsælger.
Samsø Mel maler kun korn fra bedriftens 140 ha landbrugsjord, og melet forhandles i dag i butikker over hele Samsø og i en håndfuld østjyske SuperBrugsener.
- For vores kunder er det en vigtig kvalitetsfaktor, at melet ikke bliver blandet med korn fra andre gårde,
og vi sælger kun friskmalet mel efter bestilling, siger Ida Kristensen, som også leverer mel til lokale restauranter og et bageri.
De seneste uger har hendes mand haft nogle meget lange arbejdsdage, som startede i mølleriet ved 7-tiden og ofte sluttede på ryggen af en mejetærsker hen mod midnat.
- Jeg har været nødt til at træde lidt på bremsen med salgsarbejdet, fordi Morten ikke kunne følge med i produktionen, fortæller Ida Kristensen, som en gang om ugen tager færgen til Jylland med bilen fyldt med mel.
Man kommer med andre ord ikke sovende til hyren som nystartet gårdmøller.
- Men så får vi også væsenlig mere for et kg korn, som hvis vi bare solgte hele høsten til DLG, siger Ida.
Tæt på udsolgt
For Kristian Andersen fra Økomølleriet på Fyn kniber det også med at mætte kundernes efterspørgsel efter specielle meltyper, og selv med udsigt til en rimelig god høst er han ikke sikker på, at han selv har korn nok til det kommende år.
get at lave i mølleriet. Lige nu passer min produktion med efterspørgslen, men jeg kan godt se en fremtid, hvor jeg bliver nødt til at købe korn udefra, siger den fynske møller på en dag, hvor han høster en ’lidt tynd’ vårhvede, som er tydeligt mærket af den manglende regn i vækstsæsonen.
Ellers er han stort set tilfreds med høsten af gamle kornsorter, selv om han endnu ikke har fået analyseret kernerne og dermed ikke kender bagekvaliteten.
Mere tid i hængekøjen
Der lyder også positive meldinger fra det jyske, hvor det nu er seks år siden, at Niels Foged installerede
Jørn Ussing Larsen folder armene over brystet og fortæller historien om bagerkringlen, der har form efter munkenes hilsen, som de brugte, når de i deres bønner takkede for det daglige brød.
en stenkværn på Falslevgård ved Mariager. Det har været seks travle år, hvor han og hustruen har brugt mange dage på diverse markeder for at få solgt deres mange forskellige meltyper.
- Salgsmæssigt er det gået forrygende. Det skyldes primært, at vi er perBrugsener, og i år er første gang, vi har næsten udsolgt af alle typer mel før ny høst, siger Niels Foged. Som Samsø Mel ønsker han kun at male korn fra egne marker, og det gode salg har i år gjort det muligt at droppe deltagelsen på en del af de mange sommermarkeder, hvor Falslevgård har været fast gæst gen-
- Det giver mere tid til at ligge i hængekøjen, og for første gang i
sommerferie, siger Niels Foged. Han og de øvrige gårdmøllerier oplyser, at de har et godt samarbejde og hjælper hinanden med råd og vejledning, og den fælles vurdering er, at der formentlig er kundeunder-
af landet, hvor det ikke er muligt at købe økologisk mel fra lokal-området.
Danske gårdmøllerier
De danske gårdmøllerier ligger spredt over det meste af landet.
Mejnerts Mølle, Svebølle Skærtoft Mølle, Als Falslevgård Økologiske Gårdmølleri, Mariager Fuglebjerggaard, Helsinge LandbrugsLauget, Store Linde
Økomølleriet, Ringe Nyborggaard, Nøvling
Samsø Mel, Samsø
Korn
er det vig
Jørn Ussing Larsen har lært danskerne at spise quinua og ko
PORTRÆT
TEKST OG FOTO IRENE BRANDT
Hvad er du egentlig: bager eller møller?
Spørgsmålet bliver stillet efter en grundig rundvisning på Aurion, hvor nyhøstede speltkerner ligger øverst oppe under taget. Man kommer derop ad trapper, der bliver smallere og smallere og stejlere og stejlere. De uafskallede speltkerner ligger klar til at blive renset på etagen under kornlageret. Endnu længere nede bliver kornet malet og evt. sigtet, inden det bliver pakket i sække til bagerier og storkunder eller i poser til detailhandlen. Blandt andet poser med grød, som i dag salgsmæssigt overgår brødet i Aurions afsætning.
- Jeg er født i Højbjerg i 1949. Min far var konditor, og som 15-årig startede jeg selv i lære som konditor,
svarer Jørn Ussing Larsen og ignorerer spørgsmålet, som - skal det vise sig - måske slet ikke er så enkelt at svare på, som jeg havde troet. Jørn Ussing Larsen er i hvert fald både bager og møller; men han er også konditor, iværksætter, biodynamiker, forretningsmand, foregangsmand ... og næsten nået til pensionsalderen. cielt folkepensionist. Livsforsikringen
“
I begyndelsen var det hårdt at få at vide, at man nærmest var idiot, fordi man startede et biodynamisk bageri.
gtigste i verden
rnsorter, der var lige ved at gå i glemmebogen
ophører; men jeg har da ikke tænkt mig at holde op med at arbejde af den grund, siger Jørn Ussing Larsen.
Undrende omgivelser
Det skarpe hjørne fra fødselsattesten får selskab at et 50 års jubilæum som konditor og ikke mindst et 40 års jubilæum for Aurion, som Jørn Ussing Larsen sammen med hustruen, Inger Larsen, lagde grunden til i 1974.
- I begyndelsen var det hårdt at få at vide, at man nærmest var idiot, fordi man startede et biodynamisk bageri, fortæller Jørn Ussing Larsen. Han fortsætter:
- Men alle de ’blomster’ vi har fået gennem alle årene, har opvejet modstanden. Jeg står stadig tre timer hver uge inde i forretningen i Hjørring. Her møder jeg glade og tilfredse kunder.
Mad uden gift Jørn Ussing Larsen undrer sig over, -
sker, som ikke deler hans begejstring for økologien:
- For mig er det almindelig logik, at vi IKKE skal fylde gift i vores fødevarer. Alligevel vokser mængden af gift i maden. Hele Danmark burde
“ For mig er det almindelig logik, at vi IKKE skal fylde gift i vores fødevarer. Alligevel vokser mængden af gift i maden. Hele Danmark burde omlægges til økologi.
omlægges til økologi. Og det er vrøvl, når nogen påstår, at vi ikke kan brødføde verden befolkning uden brug af kunstgødning og sprøjtegift. Det handler i stedet om, at vi skal passe meget bedre på de fødevarer, vi dyrker, så det meget store madspild reduceres, siger Jørn Ussing Larsen.
Forædling til det værre
Jørn Ussing Larsen slår fast, at det slet ikke kan lade sig gøre at dyrke for eksempel korn, der både har et højt udbytte og en høj næringskvalitet.
- De seneste 50 år har man forædlet hvede på udbytte og volumen og under vejs er næringsindholdet i de moderne hvedesorter faldet markant, siger Jørn Ussing Larsen. Men i takt med, at hveden er blevet forædlet til det værre, er der dukblevet dyrket i årtusinder, men som var lige ved at gå tabt. Sorter som enkorn, emmer, spelt, svedjerug og ølandshvede er eksempler på gamle sorter, som - da det næsten var for sent - blev genopdaget og især takket være bl.a. Jørn Ussing Larsen og Aurions store arbejde i dag dyrkes i voksende omfang, og efterspørges af kvalitetsbevidste forbrugere.
- Jeg har arbejdet med mange oprindelige sorter, og jeg er aldrig blevet skuffet. Vi kan opnå et proteinindhold i visse af disse sorter på op til 22 pct. Til sammenligning er proteinindholdet i forædlet hvede i dag kun ca. 10 - 12 pct., siger Jørn Ussing Larsen.
En kringle betyder tak Korn lagde for årtusinder siden grunden til civilisationer over alt på jorden, hvor jæger-samler-folk opgav nomadelivet for at blive bofaste og dyrke jorden. En udvikling, som Jørn Ussing Larsen nærer stor respekt for.
- Korn er det vigtigste i verden. Og vi bør alle vise vores taknemmelighed over for korn, siger Jørn Ussing Larsen. Han folder armene over brystet og fortæller historien om bagerkringlen, der har form efter munkenes hilsen, som de brugte, når de i deres bønner takkede for det daglige brød.
I løbet af rundvisningen på Aurions mølleri har Jørn Ussing Larsen i kernerne.
- Når jeg står med de tunge kerner i min hånd, føler jeg ......... respekt for kornet. Jørn Ussing Larsen har svært
“ De seneste 50 år har man forædlet hvede på udbytte og volumen og under vejs er næringsindholdet i de moderne hvedesorter faldet markant.
hans følelser for kornet uden at være for højtragende; men han beslutter sig for, at ’respekt’ er det bedste.
- Korn holder på en hemmelighed, og det er vores opgave at få denne hemmelighed frem, tilføjer han.
Fremtidens korn
I begyndelsen af 90erne blev Jørn Ussing Larsen kontaktet af en landmand fra Hobro, som havde noget korn, han gerne ville sælge til Aurion. Det var spelt og starten på et arbejde, som stadig udvikler sig, i taktger billet ind på at dyrke de oprindelige kornsorter.
Sammen med forskningscentersøgsprojekt, hvor vi afprøvede spelt, emmer, enkorn og kamut.
- Det var erfaringerne fra dette arbejde, som blev til bogen ’Fremtidens brød af fortidens korn’, fortæller Jørn Ussing Larsen. Bogen var med til at skabe interesse for de oprindelige kornarter og sorter i de danske køkkener.
Glutenfri
Ud over arbejdet med fortidens korn er Jørn Ussing Larsen mindst lige så kendt for sit arbejde med glutenfri mel, frø og brød. Grunden til dette arbejde blev lagt den dag Dansk Industri, DI, ringede og sagde til Jørn Ussing Larsen, at de havde en samarbejdspartner i Bolivia, som var interesseret i at sælge quinua til Danmark. Var det eventuelt noget for Aurion at importere denne proteinrige sydamerikanske specialitet?
- Siden har jeg været i Bolivia mange gange. Det er et spændende land med en fantastisk befolkning, og vi har sammen med Danida, skabt udviklingsprojekter i landdistrikterne baseret på produktion og salg af quinua, fortæller Jørn Ussing Larsen.
Arbejdet med de glutenfri produkter fortsætter i Danmark på Livø,
som i dag delvis er en glutenfri ø. Her eksperimenterer landmand Karsten Kjærgaard i samarbejde med Aurion med dyrkning af quinua, boghvede, amarant og hirse.
Penge kommer man ikke udenom Et portræt af Jørn Ussing Larsen kommer uundgåeligt også til at handle om penge. Ikke fordi det på noget tidspunkt har været udsigten til mange af slagsen, der har drevet lysten.
- Penge er ikke i sig selv interessante; men økonomien i en virksomhed eller et projekt fortæller, om det, man gør, har noget med virkeligheden at gøre, siger Jørn Ussing Larsen, som måtte til Tyskland, da han i 1979 ville låne penge til at starte Aurion.
- Gemeinschafts Bank i Bochum er selv udsprunget at antroposofor projektet og kunne låne penge. Vanskeligheden med at låne penge gav siden stødet til, at jeg var med til at stifte Merkur, i hvis bestyrelse jeg sad i 23 år. Det har været godt for Aurion, at kunne samarbejde med Merkur - Den almennyttige Andelskasse, fordi vi ikke hele tiden har skullet forklare os om vores holdningsmæssige ståsted, når vi havde brug for et lån til at udvide Aurion for, siger Jørn Ussing Larsen.
Et godt match I 1980 blev Aurion et aps. Siden er Aurion blevet et aktieselskab med en bestyrelse. Og for 1½ år siden overlod Jørn Ussing Larsen direktørtitlen til Brian Nybo og koncentrerer sig nu om produktionen i Aurion.
- Brian og jeg er et godt match, og vi har nye projekter på tegnebrættet - blandt andet et nyt lager med en særskilt glutenfri produktion. Selv er jeg involveret i etableringen af den selvejende institution, Kornets Hus, som forhåbentlig en dag kan besøges her syd for Aurion, siger Jørn Ussing Larsen og peger med en fejende armbevægelse ud over markerne på den anden side af den nye lagerbygning, som håndværkerne slider for at få færdig inden jubilæumsfesten til 24. oktober.
- Kornets Hus skal være et videnog informationscenter for korn, hvor man kan komme på kurser i at behandle og tilberede korn, siger Jørn Ussing Larsen.
Normalt går Jørn Ussing Larsen ikke rundt i møllen, bageriet og lageret på Aurion med beskyttelseshjelm på hovedet; men rundturen på den vendsysselske virksomhed omfattede også nybyggeriet af en lagerhal, hvor der også skal være et helt nyt glutenfri bageri.
Il Fornaio dominerer
ikke om at få dej på hænderne, -
Hovedparten af de forbagte brødhavnske bageri Il Fornaio, som
Discountkæderne har brød som lokkemad
polarisering af det danske brødmarked. Mens antallet af hånd-
skellige former for friskbagt brød
Kohberg. Kæder som Lidl og Aldi har indført deres egne bake-off-
Fælles for dem alle er, at de er nærmest klinisk renset for økolo-
Få mere viden om korn og kerner
På økologisk Landsforenings hjemmeside www.okologi.dk er der adgang til masser af viden om brød og kerner. Det gælder blandt andet et projekt om brødhvede.
9800 Hjørring
Salg af mel fra Aurion og brød fra Mannavita, som er lavet af spiret korn.
Det kommunale storkøkken i Rønne på Bornholm har hen over sommeren udskiftet det konventionelle mel med økologiske varianter, og fra starten af denne uge er stort set alt det brød, som bager Allan Jensen hiver ud af ovnen, bagt af økologisk mel fra Bornholms Valsemølle i Åkirkeby.
Brød baner vej for økologien
Både DLG og Mejnerts Mølle oplever stor vækst i foodservicesalget til de landsdækkende grossister
FOODSERVICE
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Konventionelle korn og kerner er ofte noget af det første, som bliver økologisk, når landets storkøkkener og kantiner omlægger til økologi, og det
salget, som vokser stødt.
gør korn og kerner den næststørste kolonialvarer, siger Rikke T. Grønning
Landsforening, som laver sin egen opgørelse over salget. Set fra hendes skrivebord er dermel.
selv, kan køkkenerne spare en dellægningen af resten af køkkenet, siger Rikke Grønning.
møllerier for at have skabt et meget bredt sortiment af både basisvarer af gamle kornsorter eller særlige former for forarbejdning.
Meget er solgt på forhånd
- Da vi etablerede møllen, satsede vi i første omgang på detailhandlen, er vi ikke interesseret i, siger Niels Mejnertsen.
Sidste år steg salget med 200
- Vi har et godt salg af både melblandinger, mel og kerner, og hver
landsdækkende grossister. Ved siden af har Mejnerts Mølle
Holland.
- Vi omsætter 12-13.000 ton korn om året, og vi har på forhånd solgt
Mejnertsen.
Vækst hos Landsbymøllen Det samme gør Peter Andersen,
dersen.
Han forklarer, at DLG Ingredients
Skærtoft Mølle.
økologiske korn skal være dansk, og
over hele landet lige fra den mindstekøkkener.
Bagekvaliteten er i top Et af de offentlige storkøkkener, som
økologi, ligger i Rønne på Bornholm. Her er første trin på rejsen mod 60 -
Inden bager Allan Jensen gik på sommerferie, nåede han at eksperi-varer fra Bornholms Valsemølle. Men det var stort set ikke nødvendigt at igen mødte på arbejde i mandags, var det økologiske ingredienser, som dominerede i røremaskinen.
- Det er spændende, og der er slet ingen problemer med bagekvalite-holmske bager.
Han bager hver dag brød til 4-500
stille start har salget de seneste tre år løftet sig markant.
- Der er rigtig god vækst i markedet, og vores salg nærmer sig et
De kridhvide Dekorationsbyg er en nyhed fra DLG Ingrediens. De er lavet af varmvalset perlebyg, som klæber godt til brødet og udgør et billigere alternativ til diverse kerner som brødpynt.
været.
er jeg nødt til at lave den selv.
kerner og frø til brødbagningen.
økologiske solsikkekerner, må detionelle, men vi skal jo alligevel også have omlagt hele køkkenet, siger Allan Jensen.
Butik Køster - det gode Alternativ
MADGLÆDE KOLOGI OG
To sider af samme kerne
På naturskønne Livø gror det økologiske korn, der bliver til Irmas mel. Kornet forarbejdes af Aurion syd for Hjørring. For her er kvalitet i højsædet. Både hvad angår melet og forarbejdningen.
I Irma dyrker vi de små producenter, der dyrker økologien. Og mens vores nuværende samarbejder gror, sår vi gerne flere. For os er et godt samarbejde med landets bedste økologiske producenter kernen. I et sortiment der bliver ved at bære ny frugt. Og i vores værdier om kvalitet, smag og oprindelse.
Kornsorter er til eksamen i økologi
Hundredvis af byg- og hvedesorter kæmper om at komme gennem nåleøjet til de økologiske kornmarker
NIELSEN & SMITH
-Årtiers erfaring med økologisk såsæd
Raps:
Quartz Højestydende rapssort i 2013, sund og meget vinterfast
Hvede:
Ellvis Sund, meget vinterfast og velkendt brødhvede
Elixer Sund, højtydende industrihvede
Landskneckt Højestydende i Landsforsøgene 2013, gulrustmodtagelig
Rug:
Herakles Sund, højestydende liniesort, velegnet til brød Palazzo Hybridrug, skaffes efter ordre
Markfrø & efterafgrøder: Alle typer økologisk frø leveres
Korn
Alle typer økologisk korn, raps og ærter købes og sælges
Sikkerhed for:
Certificeret såsæd af høj kvalitet
Sunde, robuste sorter med stort udbytte
Specielt udvalgt til økologisk jordbrug
Rettidig levering i 500 kg big bags
Enkelte sorter kan leveres i 25 kg sække på paller
Skriftlig ordrebekræftelse
Bestilling modtages på tlf:
SORTSUDVIKLING
AF KAREN MUNK NIELSEN
- Minus. Minus. Minus. Den her har to plusser. Minus. Minus. De to næste har også et plus. Synes I, den er for lang?
Hans Haldrup, Nordic Seed, fører an i rask tempo og spytter karakterer ud efterhånden, som han passerer de mange små hvedeparceller. Ind imellem kaster han et spørgsmål ud til de øvrige deltagere i markvandringen, der foregår hos den økologiske landmand og projektvært, Helge Sørensen, Odder.
Dansk-tysk samarbejde
De hundredvis af parceller indeholder sorter og forædlingslinjer fra Danmark og udlandet - primært Tyskland, hvor der er etableret et samarbejde med Darzau Getreidezüchtungsforschung, en økologisk forædlingsvirksomhed. Håbet er, at der iblandt er nogle, der stikker positivt ud under danske økologiske dyrkningsforhold.
Sundt, højt, stærkt I hvedeparcellerne er der en del sor-
alene pga. rust. De får ingen chance i det videre spil. Lejesæd er også et væsentligt kriterium for, om sorterne får plus eller minus. Af hensyn til ukrudtskonkurrencen må strået gerne være længere end i de gængse sorter, men det skal samtidig være stærkt, så kornet ikke går i leje. Og så skal der stadig være et godt udbytte ved høst. Det er ikke gratis at gro 20 cm mere i højden, påpeger Hans Haldrup. Det er store krav at stille til en sort, så det er ikke ligefrem let at komme gennem nåleøjet til en fremtid på økologernes sortslister.
Tager med den store skovl Hans Haldrup understreger, at der i første omgang er tale om en screening - altså en grovsortering af et stort materiale.
- Vi tager med den store skovl. Om det er rust eller andre sygdomme, der er på bladene, er ikke så vigtigt i første omgang. De skal bare være grønne på blade og stængel, fastslår han.
Kun ti sorter bliver udvalgt til videre afprøvning i 2015.
Projekt Økologisk sortsudvikling
Økologisk Landsforenings projekt, der begyndte i 2013 og løber frem til 2017, afprøver bl.a. udenlandske sorter af vårbyg og vinterhvede med forædling. I praksis handler det om større ukrudtskonkurrence og evne til at klare sig ved lavere gødningsniveauer.
Projektet screener og afprøver sorter fra den tyske forædler Darzau Getreidezüchtungsforschung i samarbejde med Nordic Seed.
Aktiviteter med vårbyg
Screening af 100 nye vårbyglinier Udbytteforsøg med 25 sorter udvalgt fra screening i 2013 Afprøvning af 13 konventionelt forædlede og syv økologiske, tyske sorter
Aktiviteter med vinterhvede
Screening af 100 forædlingslinier og 40 vinterhvedesorter 10 af disse udvælges til forsøg/afprøvning i 2015 Vurdering af, om udvalgte sorter skal afprøves i økologiske landsforsøg
WORKSHOP: Tættere kontakt med kunden, lækre udskæringer og produkter af lam, der er nemme at tilberede. 4. september inviteres slagtere og økologiske lammeproducenter til workshoppen ’Økologiske andelslam, lækre udskæringer og glade slagtere’ på Slagteriskolens konferencecenter Octavia i Roskilde. Her kan de sammen være med til at skabe rammerne for et koncept for Økologiske Andelslam. Der vil blive sat fokus på udfordringer i samarbejdet set fra slagterens side og fra producenten side. Kødforsker Margrethe Terkildsen vil fortælle om, hvordan man opnår den bedste spisekvalitet af lammekød. Dyrlæge Annette Roer Højgaard fra Danske Slagtemestre vil fortælle om krav til kølefaciliteter under modning af kødet samt transport af kødet herunder egenkontrol.
MARK & STALD
Bæredygtig økologisk biogas
IFOAM-EU ønsker at udbrede kendskabet til og produktion af bæredygtig, økologisk biogas. Det sker gennem projektet Sustaingas, som Økologisk Landsforening er med i. En række standarder for bæredygtig biogas er netop lagt frem til diskussion og implementering SUSTAINGAS
AF JOACHIM PLAETNER KJELDSEN
Den europæiske gren af den internationale økologiorganisation IFOAM, har netop lagt en række retningslinjer for standarder for økologisk, bæredygtig biogas online sammen med en opfordring til medlemmerne i de nationale økologiorganisationer til at diskutere og eventuelt implementere.
Det sker som et led i projektet Sustaingas, som syv europæiske lande deltager i - heriblandt Danmark. Projektets formål er at fremme bæredygtig økologisk biogasproduktion
særlige kendetegn, der karakteriserer økologisk biogas, markedet for det samt barriererne, den økonomiske levedygtighed i forhold til høstudbyttet og dets bæredygtighed; og ved
Noteringen
Svin
at vise eksempler på bedste praksis og en håndbog, workshops, online uddannelse og webinars.
Biogas kan styrke bæredygtigheden i økologisk landbrug
Det er første gang, at der systematisk og i et internationalt samarbejde tages fat på, hvordan biogas kan styrke bæredygtigheden i økologisk landbrug og udvikle økologien yderligere.
Projektets fokus på bæredygtig økologisk biogas giver grundlag for at markere økologi og biogas over for politikere og aktører på energimarkedet, så de ser mulighederne for at udvikle og understøtte markedet for grøn energi og økologisk landbrug samtidigt.
Se også: www.sustaingas.eu okologi.dk/landmand - økobiogas
Basisnotering (70,0-91,9) uge 33 10,60 kr.
Friland A/S giver i uge 34 følgende tillæg til konventionel notering: Økotillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./ kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 34: 7,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 4-6 uge) 2,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.
Smågrise
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 33: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 802,32 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 13,29 kr. 25-30 kg: 13,32 kr. 30-40 kg: 13,46 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Kvæg
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 34: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 3,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 1,50 kr./kg. Køer: 3,25 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.
Tyrekalve
Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 986 kr. Kg-reg.: 10 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.971 kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
IFOAM EU har lagt en række standarder for økologisk biogas frem til inspiration, diskussion og implementering som et led i projektet
Er Agroforestry relevant i økologisk svine- og fjerkræproduktion?
Du har nu mulighed for at give din mening til kende om perspektiverne i Agroforestry. Det kan ske ved en workshop, som Aarhus Universitet afholder: Torsdag d. 18. september kl. 10.30 – 13.00 på Forskningscenter Foulum, Blichers Allé 20, 8830 Tjele
Workshoppen er en del af projektet AGFORWARD, der involverer forskere og landmænd fra 10 europæiske lande. Projektet har som mål at vurdere og synliggøre mulighederne ved at integrere husdyrproduktion med fx frugt- eller energiafgrødeproduktion som et middel til at forbedre ressourceudnyttelsen, bl.a. i økologisk produktion.
Kom og hør praktikere fortælle om deres erfaringer med agroforestry i økologisk svine- og fjerkræproduktion. Giv din mening om væsentlige barrierer og udfordringer for etablering af træer på udearealerne og hvilke udviklingsbehov der er.
Alle er velkomne. Tilmelding nødvendig af hensyn til forplejning.
Mere info: Anne Grete Kongsted, tlf. 8715 7993, mail: anneg.kongsted@agrsci.dk eller John Hermansen, tlf. 8715 8017, mail: john.hermansen@agrsci.dk, Institut for Agroøkologi.
Tilmelding: Senest mandag d. 8. september til Lene Kirkegaard på tlf. 8715 8016 eller mail lene.kirkegaard@agrsci.dk
Arrangementet er gratis. Der serveres kaffe, en forfriskning og sandwich.
www.agforward.eu
NYHEDSBREV FRA FAGLIG AFDELING
HØST AF HESTEBØNNER
Alle afgrøder er ramt af en tidlig høst i år, og hvis vejret fortsætter tørt og solrigt, vil der også være en tidlig høst af hestebønner. Der har i en række Landsforsøg ikke været forskel mellem tidlig høst og normal høsttid på udbytte eller kvalitet. Normalt ligger høsten af hestebønne sent på sæsonen med de udfordringer, det kan give vejrmæssigt, og derfor vælger man ofte at høste en mere våd afgrøde, når vejret er godt, end at vente til afgrøden er mere moden, med risiko for dårligt høstvejr. Der er ikke effekt på afgrødens udbytte og kvalitet ved høst ved op til 25 % vandindhold, men det kræver gode tørrefaciliteter.
Hestebønner til modenhed høstes normalt, når bælgene er sorte og frøene brune. Frøene er ofte faste og tørre, inden stænglen er helt visnet. Høsten er nemmest, hvis stænglen er visnet, men hvis der er udsigt til en periode med ustabilt
vejr, vil det være en god ide at høste, selvom stænglerne er lidt grønne, og det betyder, at mejetærskerens solde og snegle efterfølgende kræver en del rengøring.
Det er lidt af en udfordring at stille mejetærskeren korrekt til nænsom tærskning, da frøene let beskadiges, samtidig med at der er grønne og seje stængler i en lidt umoden afgrøde, der skal igennem mejetærskeren. Det er vigtigt med hurtig nedtørring i flere omgange til 15 pct. vand. Det anbefales at høste med en lav cylinderhastighed og stor broafstand.
BJARNE
HANSEN
Mail: bh@okologi.dk Tlf.: 2115 8706
HEGN DE VÅDE OMRÅDER FRA
Det er lige nu i august måned, at smitten med leverikter til kvæg er på sit højeste. Vær derfor ekstra opmærksom, hvis du har dyr gående på fugtige arealer – det kan være ådale, oversvømmede enge, marker med vandhuller eller blot mudder omkring et vandingssted. Leverikten spredes nemlig via pytsneglen, som trives bedst i konstant fugtige omgivelser. Den bedste forebyggelse er at hegne de våde områder fra i sensommeren. Hvis det ikke er muligt, kan man forsøge at sænke græsningstrykket ved at have færre dyr på arealet eller ved at give et fodertilskud.
Selvom kreaturerne inficeres med leverikter nu, viser symptomerne sig som regel først til vinter. Larverne vandrer i leveren, hvor de kan forårsage skader og betændelse. De voksne ikter lever i galdegangene. Symptomerne på leverikter er nedsat ædelyst, vægttab/dårlig trivsel og eventuelt fald i mælkeydelse. Man kan dog sagtens være ude for, at man først opdager en
infektion med leverikter, når man får slagteriets tilbagemelding om slagtefund.
Når vi ser fund af leverikter hos malkekøer, skyldes det ikke altid smitte på køernes afgræsningsmarker. Det kan også være goldkøerne eller de store kvier, som går på arealer med fugtige områder. Dyrene kan rense sig selv for infektion med leverikter, men det kan tage op til et par år.
Hvis dyrene har symptomer, eller man har mange angrebne dyr, bør de behandles. Det sker via dyrlægen, som først skal stille diagnosen. Der er lang tilbageholdelsestid på midlerne.
IRENE FISKER
Mail: irf@okologi
Tlf.: 2092 6824
NYHEDSBREVET ER SKREVET OG REDIGERET AF RÅDGIVERNE I FAGLIG AFDELING, ØKOLOGISK LANDSFORENING
STRIBEAFGRÆSNING MED KVIER OG STUDE I EFTERÅRET
Kvier og stude er for det meste overforsynet med protein om sommeren, fordi de afgræsser i reguleret storfold, hvor græsset holdes under 10 cm, og proteinindholdet er højt. Især i efterårsmånederne, hvor PBV i frisk græs er op til tre gange så højt som i foråret. Samtidig er de mere udsatte for parasitter, når de græsser lavt græs, som ikke har fået en hvileperiode fra afgræsning. Ved stribeafgræsning er græsset ældre, og proteinindholdet passer bedre til ungdyrenes behov, og de trives fint med den lavere fordøjelighed, der er i langt græs. Ædelyst og foderoptagelse i efterårsmånederne er desuden højere, når dyrene får tildelt frisk græs hver (eller hver anden) dag. Ofte sættes forårets og sommerens gode tilvækst på dyrene over styr, når man når hen i efteråret. Måske kan det undgås, hvis man gør sig den ulejlighed at lave stribegræsning. Med polywire, trådspole med gear og plastikpæle (eller ”hjul”) er det en overkommelig opgave, når man alligevel er ude for at tilse dyrene. Den ekstra bonus er, at de hurtigt vænner sig til, at man kommer, og de bliver nemmere at håndtere.
Allerede nu er det tid at vælge græsmarker ud til stribeafgræsning. På denne tid af året gør det ikke noget, at græsset kommer til at ligge 3 måneder eller længere, inden det bliver afgræsset. Hvis der er mulighed for læ og ly, kan man fint praktisere stribeafgræsning med ungdyrene indtil sneen sætter en stopper for det.
Stribeafgræsning egner sig i øvrigt også godt til malkekøer i hele afgræsningssæsonen, og sat i system er der en rigtig god timeløn at hente i form af høje græsudbytter og sunde og omgængelige dyr. Det skriver vi om en anden god gang.
THORKILD NISSEN
Mail: tbn@okologi.dk
Tlf.: 4025 6047
GULRUST OG AFGRØDEVALG
Der er også i år fundet meget gulrust i de fleste vintertriticale- og vinterhvedemarker. Triticalen har igen været hårdest ramt, men variationen har været stor fra egn til egn, og situationen har skiftet på den enkelte mark, efterhånden som planterne voksede til. Selvom der er usikkerheder, skal man ikke holde op med at dyrke afgrøder, der erfaringsmæssigt yder godt på ejendommen. Hvis man har kvælstof nok, og jorden egner sig til vinterkorn, har vinterkorn meget større udbyttepotentiale, og derfor skal man ikke holde op med at dyrke vintertriticale og -hvede. Men man skal passe på ikke at lægge for stor en andel af sit areal ud med én afgrøde og sort, og generelt bør maksimalt 40 pct. af sædskiftet være med vintersæd. Stil krav til, at såsædsleverandørerne og forædlerne gør noget for at skaffe gode resistente sorter. Overvej om rug ikke kunne bruges som foder eller salgsvare, da den er resistent, nøjsom og højtydende. Så en god gardering kan være at så mindst en tredjedel af vinterkornsarealet til med rug.
CARSTEN
MARKUSSEN
Mail: cma@okologi.dk Tlf.: 3062 7215
FRAVÆN LAMMENE NU
Sommeren har været tør, og regnen er faldet meget forskelligt, derfor oplever vi fodersituationen meget forskelligt rundt i landet. Nogle steder er der godt med græs, andre steder ingenting.
Hvis ikke lammene er fravænnet, er det tid at få det planlagt. Er der ingen græs at sætte lammene på, skal der tænkes alternativt. Her bør man starte fodring med grovfoder, ensilage/hø sammen med korn, mineral og evt. lidt proteinfoder, afhængigt af hvor meget protein, der er i grovfoderet. Grovfoderet gives ad libitum, og tilskudsfoderet gives to gange om dagen i et trug eller lignende, hvor alle dyr kan komme til på én gang. Har man gode græsmarker til rådighed, bør der laves tre folde og skiftes til ny fold en gang om ugen.
Fårene skal sættes på ringere græs eller på stald en til to dage for at komme af med mælken. Der skal holdes øje med, om yverne
svinder, og om der er dyr, der bliver syge af yverbetændelse.
Vægten er et uundværligt redskab til at følge lammenes tilvækst. Lammene bør vejes med jævne mellerum, som er en gang om ugen eller hver anden uge. Går tilvæksten i stå eller bliver ligefrem negativ, skal der reageres hurtigt. Løbe-tarmorm og især Hæmonchus (blodorm) er store tabsvoldere i dansk lammeproduktion. Det er ikke altid, at prøver af fæces viser æg af Hæmonchus, men manglende tilvækst skal få os til at reagere. Hæmonchus ses på slimhinderne, f.eks. i øjnene, og hvis de begynder at blive blege, kontaktes dyrlægen. Se en figur med slimhindefarver på vores rådgiverblok.
JENS CHRISTIAN SKOV
Mail: jcs@okologi.dk Tlf.: 2344 6557
MAD & MARKED
AF JOHN WAGNER, ADM. DIREKTØR, DE SAMVIRKENDE KØBMÆND (DSK)
DEN STORE KAMP
For nylig viste en meningsmåling (foretaget af analyseinstituttet Norstat for DSK), at 3 af 4 forbrugere ønsker lavere moms på økologiske fødevarer.
’Topscoreren’ var frisk frugt & grønt, som 87 procent af de adspurgte ønsker en lavere moms på. Herefter kom fødevarer med Nøglehullet med 81 procent, mejerivarer med 76 procent og – på 4. pladsen – økologiske varer med 75 procent.
Til sammenligning var der kun 1 ud af 4 forbrugere, som ønsker lavere moms på bøger, elektronik, hotelovernatninger, isenkram og sportstøj/ sportsudstyr.
Den folkelige forståelse for en differentieret moms, som vi kender den fra alle øvrige EU-lande, er altså omvendt proportional med den politiske indstilling – og dog! Faktisk er der lidt lys i mørket: Både fra Enhedslisten og Det konservative Folkeparti lød røster til fordel for en lavere fødevaremoms, ligesom tilfældet var fra adskillige borgerlige avisers lederskribenter, hvad der på lidt længere sigt kan være nok så meningsdannende.
Det realistiske politiske valg en differentiering, hvor en varegruppe, f.eks. frisk frugt & grønt, pålægges en lavere moms, fordi det er klogt fødevarepolitisk, miljøpolitisk og socialt.
JOHN WAGNER, DSK
En generelt lavere fødevaremoms er dyr, meget dyr. Den vil nedbringe grænsehandelen, men den vil kun have marginal adfærdspåvirkende effekt i den forstand, at den forøger forfra konventionelle produkter til økologiske.
Derfor er det realistiske politiske valg en differentiering, hvor en varegruppe, f.eks. frisk frugt & grønt, pålægges en lavere moms, fordi det er klogt fødevarepolitisk, miljøpolitisk og socialt.
Det indtil videre urealistiske politiske valg er en differentiering efter produktionsmetode til fordel for økologien. Det forhindrer EU’s momsregler – desværre!
Derfor må den helt store kamp blive at få ikke bare national, men også opbakning i andre EU-lande til, at fødevaremomsen kan differentieres på en sådan måde, at det bliver væsentligt billigere at købe frisk frugt & grønt, Nøglehulsmærkede varer og økologiske produkter – præcis som et
Få ved mere om produktion af pølser, end Ulrich-Kern Hansen (t.h.), men når det gælder ledelse kan Hanegal hente mange kompetancer via en professionel bestyrelse.
Hanegal
Ny professionel bestyrelse skal være med til at tage de rigtige strategiske beslutninger og øge indtjeningen hos den jyske pålægsproducent
LEDELSE
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
retter forlader hvert år Hanegals fabrik i Haderslev, men indtjeningen følger ikke helt med fremgangen i omsætningen.
vurderer ægteparret bag virksomheden, Ulrich Kern-Hansen og Fie Graugaard, derfor, at tiden er moden til at alliere sig med en professionel bestyrelse.
- Tidligere brugte vi folk, vi kendte fra vores eget netværk, kombineret med eksterne rådgivere, men hvis vi skal klare os på længere sigt, har vi behov for en mere professionel bestyrelse, som kan medvirke til at tage de rigtige strategiske beslutninger, siger direktør Ulrich KernHansen.
- Hanegals omsætning er de seneste tre år steget med omkring 15 procent om året, men indtjeningen er ikke fulgt med. Den nye bestyrelse skal hjælpe med at få bundlinjen med, siger Ulrich Kern-Hansen om baggrunden for det nye initiativ.
To blev til tre I første omgang sigtede Hanegal mod to
tog kontakt til bestyrelsesnetværket ASNET Board, som har kontakt til 400 erfarne erhvervsfolk med lange cv’er og bestyrelsesambitioner.
- De råder over mange kompetencer, hvor vi nogle gange kan føle os som rene amatører, siger Hanegal-direktøren.
Han oplyser, at interessen for at blive
styrker ledelsen
medlem af Hanegals bestyrelse var rekordstor.
- De har aldrig tidligere fået så mange ansøgere til en bestyrelse, og der var så mange spændende kandidater, at vi endte med at vælge tre i stedet for to, siger Ulrich Kern-Hansen.
Ny kvinde for bordenden
Den store interesse for at hjælpe Hanegal kommer ikke bag på Frank Lorentz, bestyrelsesformand i ASNET Board.
- Jeg tror, det hænger sammen med, at Hanegal har et godt koncept, som bygger på nogle spændende værdier, som de
Den vurdering skriver Helle Janderup Jensen, direktør i kommunikationsbureauet DKM, gerne under på.
Graugaard som formand for Hanegal, og hun beskriver sit nye hverv som et drømmejob.
- Jeg glæder mig meget til at være en del af udviklingen i Hanegal, som er en værdibaseret virksomhed med nogle ejere, som brænder for økologien og det de laver, siger Helle Janderup Jensen. Men der er ikke den eneste årsag til, at hun søgte jobbet.
- Jeg har tidligere arbejdet meget med fødevarer i forskellige sammenhænge, og jeg vurderer, at der er et stort vækstpotentiale for Hanegals produkter.
I første omgang beskriver Helle Janderup Jensen det som sin vigtigste opgave at etablere en velfungerende bestyrelse, som kan være med til at tage de beslutninger, som kan sikre, at indtjeningen følger med Hanegals forventede vækst.
Hanegals nystiftede bestyrelse består ud over formanden af Jan Mygdam, direktør i JM Invest & Rådgivning, og Lars Petersen, COO i Rynkeby Foods A/S samt ejerne Ulrich Kern-Hansen og Fie Graugaard.
Få nye kompetencer og kontakter
Det kan være særdeles vanskeligt at bevare udsynet og tage de rigtige strategiske beslutninger, hvis man som virksomhedsejer har alt for mange kasketter på og sidder begravet i driftsopgaver. En professionel bestyrelse bør tjene sig selv ind i løbet af et halvt år
Det mener Frank Lorentz fra bestyrelsesnetværket ASNET Board, som har skaffet professionelle bestyrelsesmedlemmer til vækstvirksomheder med ned til 10 ansatte.
- En ny bestyrelse tilfører ikke kun nye kompetencer til virksomheden. Den giver også adgang til nye kontakter og netværk, og hvis ikke en professionel bestyrelse har tjent sin løn hjem i løbet af seks måneder, er det ikke de rigtige folk, der sidder i den, siger han.
Frank Lorentz har selv været gennem processen, da han var ejerleder af Tajco Group A/S:
da vi valgte af få en professionel bestyrelse.
Han betegner det som en myte, at det behøver koste kassen at hyre professionelle bestyrelsesmedlemmer, men for at få maksimalt udbytte af investeringen, skal man være klar til at dele magten med andre.
koster typisk 40-80.000 kr. årligt, mens det er dobbelt op til formanden.
SPISEMÆRKER: Flere end 800 af landets storkøkkener kan nu skilte med et økologisk spisemærke. Alene i juli har 47 nye køkkener opnået økospisemærket – heraf 46 offentlige.
Ikke færre end 25 af de omlagte køkkener hører under Furesø Kommune, 10 af forsvarets kantiner og Herlev Sygehus er også med på listen over storkøkkener, der i juli måned opnåede et økologiske spisemærke.
DIREKTE SALG: Gårdbutikker skyder op som spirer på landet, og det gælder i hele Danmark. Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik er der sket en stigning i antallet af gårdbutikker på 50 pct. i løbet af to år.
- Udviklingen vil fortsætte i samme retning, for kunderne efterspørger i stigende grad det lokale og autentiske, siger Henriette Winther, som er fødevarerådgiver i Økologisk Landsforening. På to år er der stillet 1.000
landmænd nu falbyder lokale produkter i forhold til den seneste optælling.
I gennemsnitligt har syv procent af alle bedrifter i Danmark en gårdbutik tilknyttet.
ØGT’s konkurs er et tab
chen
NETHANDEL: Irma.dk, som er den danske dagligvarekoncern Coops e-supermarked, har indgået et strategisk samarbejde med Post Danmark om en landsdækkende og mere effektiv distribution af dagligvarekoncernens varer til den voksende gruppe af kunder, der køber deres dagligvarer online, skriver Berlingske Business. Det nye samarbejde medfører, at distributionen bliver landsdækkende - dog med undtagelse af ikke bro-faste øer.
AF JAKOB BRANDT
Både de folk, som arbejder med omlægning af de danske køkkener og kantiner, og ØGTs samarbejdspartnere ærgrer sig over, at branchen med ØGTs konkurs har mistet en dedikeret ildsjæl, som har kæmpet en prisværdig kamp for økologien.
Thise Mejeri tilhører korpsets af ØGTs mange trofaste leverandører, som med konkursen står til at miste et større beløb – præcis hvor mange penge, det drejser sig om, har salgsdirektør Mogens Poulsen endnu ikke overblik over.
MADSPILD: Den franske supermarkedskæde Intermarché går nu ind i kampen mod madspil med lanceringen af kampagnen ’Inglorius Fruits and Vegetables’ (Grimme frugter og grøntsager), der har til formål at sælge de frugter og grøntsager, som hidtil ville være blevet kasseret. Det sker til priser, der er 30 procent lavere end den originale pris. De ’grimme’ frugter og grøntsager har fået egne stande i supermarkedskædens butikker, og de franske forbrugere har taget rigtig godt mod det bæredygtige initiativ, skriver FødevareWatch.
- Vi taber penge på konkursen, men det ændrer ikke på vores opfattelse af Lone Reumert. Hun er gjort af det rette stof, og vi har støttet op om hende hele vejen. Med hende mister vi ikke bare en god kunde. Hele branchen mister en kvinde, som har kæmpet en sej kamp for økologien i mange år, siger Mogens Poulsen.
Gennem de seneste år har konkurgrossister til konkurs eller i favnen på deres konventionelle storebrødre.
Det gælder bl.a. andre Grøn Fokus og Solhjulet, og den udvikling kan næppe undgå at få nogle negative konsekvenser, vurderer Dorthe Klop-
penborg, foodservicekonsulent i Økologisk Landsforening.
Da Sø- og Handelsrettens Skifteafdeling i København 6. august afsagde et såkaldt konkursdekret, markerede det samtidig et farvel til landets sidste selvstændige totalgrossist, som udelukkende handler med økologiske fødevarer, og Dorthe Kloppenborg beklager, at branchen fremover bliver endnu mere afhængig af de store landsdækkende grossister, som ikke har den samme passionerede tilgang til økologien som eksempelvis ØGT havde.
- Lukningen af ØGT er selvfølgelig især uheldig for de leverandører, som kommer i klemme, og for de institutioner, som mister deres grossist, fastslår Dorthe Kloppenborg.
Men hun ærgrer sig samtidig på hele branchens vegne over, at alle landets pionérer i dag er enten lukkede eller overtaget af konventionelle grossister, som trods gode intentioner ofte har en mindre værdibaseret tilgang til økologien.
- Hver gang en af de små grossister lukker, forsvinder der vigtig viden om de økologiske råvarer, siger Dorthe Kloppenborg.
Hun håber dog på, at ØLs grossistskole kan være med til at klæde sælgerne hos de store grossister bedre på til at rådgive de køkkener, som lægger om til økologi.
For Anne-Birgitte Agger, direktør i Københavns Madhus, er ØGTs konkurs endnu et udtryk for, hvor vanskeligt
“Med hende mister vi ikke bare en god kunde. Hele branchen mister en kvinde, som har kæmpet en sej kamp for økologien i mange år MOGENS POULSEN, SALGSDIREKTØR, THISE MEJERI
det er at være en lille aktør på det danske fødevaremarked.
- Det er altid trist og sørgeligt, når en virksomhed lukker, siger direktøren.
Samtidig har hun en forventning om, at andre udbydere af fødevarer vil være parate til at udfylde hullet, da der er tale om en stor økologisk omsætning.
- Hvis vi alene kigger på de små institutioner i København, handler det samlet om over 100 mio. kr., siger hun.
Hun minder i den forbindelse om, at mange af de økologiske grossister i sin tid netop opstod, da de første køkkener og kommuner begyndte at efterspørge økologi, men ikke havde noget sted at købe den.
- Samtidig påtog ØGT og andre sig en kæmpe logistisk opgave i København ved at bringe kasser med fødevarer ud til relativt små kommunale institutionskøkkener på tredje sal.
- De tog en opgave og en udfordring på sig, som ingen andre ville tage, og det skylder vi dem tak for i
Det er en kæmpe logistisk udfordring at levere fødevarer til de mange små institutioner i Københavns Kommune. Siden bruddet med ØGT har institutionerne frit kunne vælge, hvor de ville handle, men kommunen er på vej med et nyt udbud, som lever op til EU-reglerne.
Foto: Anne-Li Engstrøm fra Marthas Måltider, Gyldendal
“
Hver gang en af de små grossister lukker, forsvinder der vigtig viden om de økologiske råvarer.
DORTHE KLOPPENBORG FOODSERVICETEAMET I ØKOLOGISK LANDSFORENING
dag, siger Madhus-direktøren. Anne-Birgitte Agger roser derfor de små grossister for at have spillet en meget vigtig rolle for udviklingen af det økologiske marked. Da de blev etableret, var det økologiske sortiment i dagligvarehandlen nærmest ikke-eksisterende, og en virksomhed som ØGT har spillet en vigtig rolle ved at opspore og gøre økologiske fødevarer tilgængelige på det danske cateringmarked, vurderer hun.
Siden er omsætningen af økologi vokset markant, og ifølge Anne-Birgitte Agger taler udviklingen et tydeligt sprog:
- Hvis ikke din virksomhed ikke er gearet til at vokse med markedet, så dør den.
Set i det lys betragter hun det ikke som negativt, at økologiske pionérgrossister som Grøn Fokus og Solhjulet ’rotter sig sammen’ eller indgår samarbejder som f.eks. Grøn Fokus og Solhjulet – og dermed overlever i kraft af, at disse aftaler både giver dem en bedre logistik og økonomi.
- Skrækscenariet er, at der kun vil være få store landsdækkende leverandører og ingen at vælge imellem i de enkelte køkkener. Det vil med al sandsynlighed gå ud over diversiteten af råvarer og gøre det sværere for mindre, lokale producenter at levere ind i det offentlige system. Og det er på tide at der for alvor bliver lagt arm med EU’s udbudsregler således at man i kommende udbud kan tage udgangspunkt i hvad der vil gavne såvel institutionerne som leverandørerne, siger Anne-Birgitte Agger.
- Jeg er en glad grossist, sagde Lone Reumert, direktør for ØGT, da Farumgrossisten i 2011 blev foretrukket som leverandør til de små institutioner i Københavns Kommune. Siden kørte samarbejdet helt af sporet.
Reumert kæmpede til det sidste
Det er med blødende hjerte at Lone Reumert siger farvel til sit livsværk og ØGTs mange trofaste leverandører og ansatte
GROSSIST
fornøjeligt at stå i denne situation. Der er en gordisk knude, som jeg ikke kan se, at jeg kan klare. Det er derfor min hensigt selv at erklære
cerne til kunderne, således at de har dører.’
randører.
dende hjerte, at jeg må erkende, at jeg ikke kan undgå, at I
den kørende, forsøgt
net. Jeg må erkende,
meren 2012. Derfor retter hun i dag
ansvaret for konkursen.
for, at opsigelsen skete på et forkert grundlag, og der skulle gå yderligere et halvt år, før den voksende gæld
AF JAKOB BRANDT - Jeg synes, at kommunens opførsel har været under al kritik, og jeg forstår ikke, at den på trods af dommen nu i to år ikke har levet op til sin udbudspligt LONE REUMERT, ØGT
mindst på jeres vegne. Jeg føler, at jeg har kæmpet og gjort alt, hvad der ne ulykkelige situation,’ hedder det grossist forsøger at opridse nogle af konkurs efter 19 års drift.
Bredside mod kommunen
Så er der Skee Is på recepten
Efter en langvarig proces er de økologiske proteinis nu optaget på listen over tilskudsberettigede ernæringspræparater –men det bliver formentlig en kort fornøjelse
IS AF JAKOB BRANDT
Efter en historisk varm sommer lyder det som lidt af en drøm at få sin læge til at udskrive en recept på is. Det er ikke desto mindre en mulighed, som ligger lige om hjørnet, da Skee Is hedsmyndighederne endelig har fået
rettigede ernæringspræparater.
ducent Jørgen Nielsen.
af de væsentligste ændringer i den ’ikke fuldgyldige standardprodukter’
enten kan erstatte hele kosten, eller ne tilhører ingen af de kategorier, og Jørgen Nielsen har vanskeligt ved at ner som visionsløse, som andet end et ’lex Skee Is’.
sion af hvilke ernæringspræparater, der har den største effekt.
Hvor går grænsen
i Sundhedsstyrelsen, afviser, at lescenter. hele tiden været tanken, at den
vurdering, når vi skal fastsætte, hvor grænsen for tilskud skal gå, siger
Han forventer, at de nye regler træder i kraft inden årets udgang, Skee Is, ender som en lang næse.
Efter 21 år ændrer Biodania status fra amba medlemmer
acceptere en erstatning, som ifølge
munen ikke havde opsagt aftalen.
En umulig mission
Kommune stadig fritstillet de små institutioner, så de frit kan handle, hvor de vil, og det gjorde det ifølge
kommunens opførsel har været under al kritik, og jeg forstår ikke, at den på trods af dommen nu i to år ikke har levet op til
i den grad føler sig let. Hun er ikke mindst
en uvurderlig viden om, hvordan man servicerer små institutioner. Den går
Ifølge konkursadvokat Christina
uger til at indsende deres krav, og før
nere produktionen og afsætningen af økologiske grøntsager og frugt til supermarkedskæderne. De første år
nisation, men gradvist ændrede den sig til i højere grad også at varetage kedet.
I sine velmagtsdage i 1990’erne satte for over 100 mio. kr. om året. Siden har supermarkedskæderne overtaget hovedparten af markedet terne, og gennem de seneste år har get lavt niveau.
mer. De udgør et mix af små og store de økologiske pionerer fra sidst i 70’erne og først i 80’erne. De har
frugt og grønt. mange erfaringer, og vi vil gerne
Hos Biodania får man adgang til mange år har hjulpet hinanden, og hvor studieture til lande over det meste af kloden har været det årlige ket ved. jb@okologi.dk
TID & STED
21. august kl. 10-13. Plantagevandring på Fyn, Harndrup Skov Frugtplantage. Harndrup Skov 11, Harndrup. www.harndrupfrugt.dk. Alle er velkomne og deltagelse er gratis. Tilmelding til Tine Jensen, , tlf: 8740 6602 senest d. 20. august. Arr: GartneriRådgivningen A/S.
21. august kl. 13.30-16.30. Åbent hus på Forskningscenter Årslevrundvisning i forsøgene. Institut for Fødevarer. Århus Universitet. Mødested: Kirstinebjergvej 10, Årslev. Alle er velkomne og deltagelse er gratis. Tilmelding til Tine Jensen, d. 20. august. Arr: GartneriRådgivningen A/S.
26. august kl. 10.00-16.30. Cooking Kids 2014. Kom og hep på årets Cooking Kids 2014 og prøv kræfter med det sjove og udfordrende madhåndværk. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Find mere information på. Arr: Københavns Madhus.
28. august kl. 13-18. Økologisk Markedsdag. Kom og få inspiration til dine økologiske indkøb, når vi holder markedsdag i Københavns Madhus. Mød leverandører og producenter, der leverer råvarer til bl.a. børnehaver, skoler, plejehjem og kantiner. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Find mere information på www. kbhmadhus.dk. Arr: Københavns Madhus.
30. august og 31. august kl. 1016. De Økologiske Høstmarkeder. Kom og oplev hvor maden kommer fra og få et førstehåndsindtryk af, hvordan et økologisk landbrug fungerer. Find en gård nær dig på: www.høstmarked.dk - bemærk nogle steder har kun åbent lørdag eller søndag. Arr: Økologisk Landsforening.
Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk
Er der småfolk i familien, så klik ind på økobarn.dk
Større parti brænde, Ask, ca. 90 m3
35x260x300 3
sinajo@esenet.dk
100 % økologisk gødning
Til drypvanding - 1 ton 1.000 kr. -
GreenF Creme: 7,5 kg N/ton - meget hurtigvirkende Kun 750 kr./ton www.greenf.dk
Økologisk Landsforening
Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj
Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk
Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk
Økologisk gødning sælges
Flere forskellige typer (piller).
Så- og priklejord med økologisk gødning sælges.
Flydende økologisk gødning sælges. Kompost til forskellige formål sælges.
Maskindemonstration
lørdag 30. august fra kl. 9.00 til 15.00 hos gdr. Kim Bilskov, S
Information og tilbud gives. FARMERGØDNING v/Erik Mortensen
Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.
Sælges: Økologisk Skotsk Højlandskvæg. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163.
Vi kan tilbyde økologiske planter af nordmannsgran. Planterne er dyrket i jiffypotter i drivhus og er klar til udplantning i efteråret 2014.
Fyn Økologiske Gruppe
Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn.
Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk
Økologiske praktikpladser søges.
Kontakt os på tel 96 96 66 66
kærlig hilsen Eleverne på Kalø
Tlf. 20 65 12 02
Økologisk landbrug søger medspiller
Mindre landbrug med opstart af slagter/gårdbutik og husdyrproduktion nord for Frederiksværk.
Bolig: Nybygget lejlighed i naturskønne omgivelser med mulighed for egen have og dyr. 4 værelser 120 m2 med egen indgang.
Kontakt Carsten på tlf. 4091 2961
Ekstra ansøgningsrunde for økologer
Det er nu muligt at ansøge om nye 5-årige tilsagn til Omlægningstilskud til økologisk jordbrug for arealer, der er tilgået en økologisk bedrift i perioden fra 17. april 2014 til 1. september 2014. Det er kun etablerede økologer samt landmænd, der har ansøgt om økologisk autorisation senest den 16. april 2014, der har mulighed for at søge i den ekstra ansøgningsrunde.
Ansøgningsskemaet skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 2. september 2014 I ekstrarunden søger man på et særligt ansøgningsskema, kan også fås ved at kontakte Center for Arealtilskud. Markerne kan indtegnes elektronisk i Internet Markkort på NaturErhvervstyrelsens Tast selv-service.
Yderligere oplysninger Center for Arealtilskud, tlf. 3395 8000 e-mail: arealtilskud@naturerhverv.dk
Åbent hus den 17., den 24. og den 31. august
Økologisk fritidsgård ved Kolding
Ca. 12 ha.
Indtægt kr. 40.000 de næste 2 år og 30.000 herefter. Pris: 4.435.000 kr.
www.livingday.dk eller 6022 3585
Lær nyt om økologisk
æbledyrkning
Tag med på plantagevandringer og hør om de nyeste erfaringer fra forsøg og dyrkning af økologiske æbler.
Tid og sted:
Den 21. august, kl. 10-16.30 i Harndrup og Forskningscenter Årslev. Institut for Fødevarer, Århus Universitet. Årslev på Fyn.
Den 4. september, kl. 13-15 i Kyse på Sydsjælland.
Den 18. september kl. 10.30-13 i Auning på Djursland.
Konsulenterne Birgitte Pedersen, Maren Korsgaard og Hanne Lindhard deltager i plantagevandringerne.
Deltagelse er gratis. Tilmelding til Tine Jensen ( , telefon: 8740 6602), senest dagen inden.
Se hele programmet på og på
Plantagevandringerne gennemføres med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug og forskningsprogrammet Organic RDD2 under GUDP, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.
Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
De næste numre
Annonce-
Udkommer deadline Nr. 29. august
Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk
Køb Scan og se avisens hjemmeside
Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk
BAG OM ØKOLOGIEN ...
Selvom det er det rene nonsens, så synes Økologi & Erhvervs redaktion alligevel, at vrøvlet er værd at beskæftige sig med her på korn-tema-avisens aller sidste side. For vrøvlet bliver desværre gang på gang skrevet her og der og alle vegne: MEN Nej! Der er IKKE svampesporer i hverken økologisk korn eller brød! Fødevarestyrelsen kontrollerer både økologisk og konventionelt forskel i forekomst af svampesporer. Det samme gør sig gældende på EU-plan.
De eneste undersøgelser, der inden for de seneste mange år har vist en forskel i forekomsten af svampetoksiner henholdsvis konventionelt og økologisk dyrket korn, er et studie af det norske Veterinærinstituttet, som blev offentliggjort i 2011, og som også har været omtalt i Studiet viste, stikmodsat de udbredte fordomme, at der varnelt dyrket korn. Desuden tester møller og foderstofvirksomheder alle partier korn, og hvis noget ikke klarer kontrollen, bliver det kasseret. Så uanset, om man vælger kornprodukter af konventionel eller økologisk oprindelse fra danske butikshylder, behøver man altså ikke frygte for svampesporer eller svampetoksiner. Men vælger man økologisk, så sparer man både sig selv, familien, markerne og naturen for en masse sprøjtegift. Og det er bevist!
Det rene nonsens
ERHVERV ØKOLOGI
Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj avis@okologi.dk 15. august 2014 nr. 549
Panik i lammefolden
Hvepse skaber ikke kun skræk og rædsel blandt mennesker. Også husdyr kan blive stukket og blive skræmte og sløje af det
HVEPS
AF KAREN MUNK NIELSEN
Det er hvepsetid. Og en biolog har beregnet, at der i Danmark er ikke færre end 4,3 mia. hveps i år. Hvad det kan føre til, oplevede vi i vores lille hobby-fårebesætning forleden. Seks lam, der lige var fravænnet og sat på en ny græsfold, opførte sig højst besynderligt.
De kom ikke farende til truget, når vi gav dem korn, som de ellers plejer. De var urolige, virkede skræmte, og et af lammene lå for sig selv i et hjørne. Da vi ville indfange og undersøge og øjeblikket efter begyndte en sær ’dans’: Det virrede med hovedet, rystede det, gned mulen mod jorden, stangede et andet lam, kastede sig ned på jorden og gned hovedet frem og tilbage i græsset.
en temperatur på næsten 40 grader. Vi konstaterede også, at en hveps sad fast i pelsen, og at der sad en brod i øret.
Det viste sig, at en stor hvepsesværm havde lavet et bo i jorden lige ved foderpladsen. Når lammene havde nærmet sig trugene, var de blevet stukket af ophidsede hvepse - det syge lam måske mange gange. Boet er nu udslettet, der er atter
Alle seks lam i fårefolden er igen trygge ved at spise fra fodertruget. Foto: Karen Munk Nielsen.
