Økologi & Erhverv nr 548 04-07-14

Slut med kastration af grise

Ren mælk tager tidSend maden med posten

ERHVERV ØKOLOGI

Prosulfocarb bør forbydes

Som minimum skal økologer holdes skadefri, når deres afgrøder forurenes arealer.

Ung økolog:

Svært at få lov

SVIN: Det kan trække ud med at skaffe økologiske slagtesvin nok til Friland. Flere potentielle lev-

Usikkert tempo

Knivskarp forretningsplan

Ring for et uforpligtende tilbud

kmn@okologi.dk Læs mere side 9

Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

MENNESKER & MENINGER

Respekt for Steiner men ..

I Økologi & Erhverv ’Muld er sort guld’ 6. juni tages der fat om det helt væsentlige for økologiske jordbrugere: opbyggelsen af humus og deraf følgende berigelse af jordens frugtbarhed. Fælles for biodynamisk og økologisk jordbrug er overordnet visionen om en holistisk tilgang, og de to grene af økologien har stort overlap, hvad dyrkningsgrundlag angår. Regelsæt varierer indbyrdes afh. fokus og prioriteringer. Den metafysiske tilgang til virket spiller en vigtig rolle i den biodynamiske selvforståelse, og fremhæves indimellem som afgørende i forskellen til det økologiske, men da det guddommelige jo hverken ligger i ordet eller skrifterne, men alle andre steder, må udsagnet ’enhver bliver salig i sin egen tro’ her erindres. For den økologiske driftsform gælder, at et højere niveau af symbiose mellem bonde, jorden, afgrøderne og husdyrholdet kan udvikles og muliggøre jordbrugets dyrkningsmæssige kompetence i fuld udfoldelse. Dette er den dynamik/biodynamik som muliggør, at vi mennesker kan dyrke sunde afgrøder på noget så komplekst som muldjord. Processerne i jorden er så mange og så komplicerede, at de dårligt nok er afdækket videnskabeligt - og måske aldrig bliver det fuldt ud. Filosoffen Rudolf Steiner er givetvis på linje med mange bønder blevet dybt grebet af oplevelsen af dynamikken og processerne, men at udlægge Steiners tanker yppige end, hvad andre godefer tilsvarende har oparbejdet gennem års virke og erfaring, er problematisk.

Biodynamikere og økologer er gode kollegaer med stor gensidig respekt, og lad det blive ved det: ’Stor respekt for den, der søger sandheden, men skepsis over for den, der påstår at have fundet den’.

Eskil Romme Hedegaarde, Nibe

Udgiver

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000 ISSN 1904 - 1586

Benyttelse skal rime på beskyttelse

LEDER AF PER KØLSTER

Fremtiden handler om at tænke og handle økologisk. Den handler ikke om en ulidelig spiral med mere og mere regulering for at opnå et umuligt kompromis mellem at sikre naturen og samtidig friheden til at producere løs.

Det er et smerteligt problem, fordi det i dybeste forstand udstiller det, der skiller os som økologer og konventionelle land-brugere. De kemiske hjælpestoffer, hvad enten de er kunstige næringsstoffer eller giftstoffer, vil, uanset hvordan man vender og drejer det, blande sig problematisk i den naturressource, som landbruget på menneskehedens vegne har til låns. Nej, regulering skal være en indbygget del i landbrugets ressourceforvaltning, det som vi stræber efter med den økologiske tilgang.

Vi er stillet over for en fremtid, som udfordrer både menneskeheden og naturressourcen. Jo mere forenelighed mellem de to, jo større sandsynlighed er der for en bæredygtig fremtid. Uanset at regeringen også vil økologien det bedste, så er og bliver der noget, der ikke stemmer. Målet om fordobling af det økologiske areal virker utopisk i lyset af de muligheder, den ændrede regulering kan komme til at betyde for det konventionelle landbrug. Der skal virkeligt tænkes godt og grundigt i måden at skabe regulering på, for at den øgede konventionelle gødskning samtidig også fremmer og ikke hæmmer økologien. Vi har til gode at se for os, hvordan dette kan gøres.

ERHVERV ØKOLOGI

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Redigerende/annoncer

Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

“

Der skal virkeligt tænkes godt og grundigt i måden at skabe regulering på, for at den øgede konventionelle gødskning samtidig også fremmer og ikke hæmmer økologien.

alligevel bliver den konventionelle landmænd, som vil få en fortrinsstilling på de følsomme arealer.

Det kan ske, fordi disse arealer inddrages i regnskabet for at skabe balance. Altså at de følsomme arealer får en markedsværdi, fordi de kompenserer for at tilføre mere gødning på de såkaldte robuste jorder. Vi ved det ikke endnu.

Dermed står vi overfor, at økologiens fremtid måske skal henvises til landets mere følsomme områder. I sin yderste konsekvens at økologiens fremtid ligger i vores rolle som naturforvaltere. Det er der jo ikke i sig selv noget i vejen med, men før vi slipper drømmene løs, er der to forhold, som skal tages med i betragtning.

For det første er det også her et spørgsmål om, hvordan reguleringen tilrettelægges, for at det ikke

Journalist Jakob Brandt jb@okologi.dk

87 32 27 27

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk

87 32 27 28

For det andet, strider en marginalisering som naturforvaltere direkte imod den økologiske tænkning og praksis. I historiens lange lys har der været et meget fornemt samspil mellem følsomme og robuste jorder. De følsomme men produktive lave, fugtige jorde har givet næring til de højere og tørre jorde. I samspillet mellem driftsformen, og det jorden med sin naturlige frugtbarhed har været i stand til at præstere, er der opstået en mere stabil, produktiv og samtidig skånsom driftsform. Denne rolle skal økologien stadig spille. Den skal ikke fortrænges af et fremtidigt system, som i endnu højere

Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

grad skaber en adskillelse imellem jordtyper. Økologien er opfundet for at integrere landskabets benyttelse med dets beskyttelse. Vi har brug for at regeringen, ministeren og embedsværket har mod og kreativitet til at sikre løsningerne. Vi bistår med

Og vel vidende at vi nok ikke helt kan blive enige om, hvordan vi skal til eftertanken i sommervarmen, at vi alle udfordrer vores venner, naboer, familier og feriemøder med spørgsmålet om, hvordan vi skaber en bæredygtig fremtid. Ikke med mere kemi men med mere biologi. Ikke med mere kontrol og regulering, men med mere økologi. Ikke med mere anonymitet men med mere nærhed.

Der er ingen vej uden om, at vi står ved det, vi tror på. Med en hyldest til det frie ord vil jeg ønske alle en god, frugtbar og diskussionslysten sommer!

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

Økologien er opfundet for at integrere landskabets benyttelse med dets beskyttelse. Foto: Marie-Louise Simonsen

SKREVET OM ØKOLOGI … Grønne

MARK OG STALD

Partnerskab om målrettet miljøregulering

MILJØMÅL: Fødevareminister

Dan Jørgensen og miljøminister Kirsten Brosbøl har indgået et nyt stort partnerskab, der skal styrke det videnskabelige fundament for målrettet miljøregulering af landbruget. Partnerskabet samler landbruget, de grønne organisationer, universiteter, vidensinstitutioner samt Miljøministeriet og Fødevareministeriet om at skabe fundamentet for ny regulering af landbruget.

En ny regulering skal fastholde regeringens ambitiøse miljømål og samtidigt give landmændene de bedst mulige forudsætninger for at dyrke deres jord.

I projektet indsamler ministerierne i samarbejde med en række interessenter og videnskabelige institutioner data fra 30 forskellige landbrugsbedrifter i tre områder i Danmark. Formålet er at afprøve to modeller for, hvordan en ny, målrettet regulering af arealerne kan se ud og fungere i praksis.

Mere frugt til danske skolebørn

SKOLEFRUGT: Udbredelsen af skolefrugt i Danmark er blevet så succesfuld, at der nu tildeles

Dermed kan NaturErhvervstyrelsen nu uddele helt op til 13,7 mio. stykker frugt i det nye skoleår, hvis skolerne og I det gamle skoleår lå der ca. 11,4 mio. kr. til skolefrugt- og grønt. Efter sommerferien kan skolerne søge fra en pulje med 20,2 mio. kr.

Den ekstra store pulje penge betyder at op til knap 70.000 børn kan modtage et stykke frugt dagligt. Samtidig falder den tidligere egenbetaling for forældre og kommuner på 50 procent til 25 procent.

Ordningens formål er blandt andet at skabe sunde kostvaner hos børn og unge. For at understøtte formålet kan en del af den samlede pulje penge bruges til såkaldte ledsageforanstaltninger som læring om frugt og grønt, gård- og gartneribesøg eller skole- eller gårdhaver.

FAKTA:

For skoleåret 2014/2015 vil en forøgelse af puljen betyde, at ordningen kan favne ca. 43.000 børn med økologisk frugt og grønt hver dag i et helt skoleår, eller at ca. 69.000 børn kan få konventionelt frugt i et helt skoleår. Der kan i alt for skoleåret 2014/2015 uddeles ca. 8,6 mio. stykker økologisk frugt eller 13,7 mio. stykker konventionelt frugt.

Slut med kastration af grise

Inden 2018 skal al kastration af hangrise uden bedøvelse stoppe, det fremgår af fødevareminister Dan Jørgensens handlingsplan for løft af dyrevelfærden for svin. Målet er et totalt stop for kastration af grise

SVINEHANDLINGSPLAN AF IRENE BRANDT

- Vi har fundet en række løsninger på nogle store dyrevelfærdsproblemer, som ikke kommer til at gå ud over landbrugets økonomi. Tværtimod viser vi, at dyrevelfærd og hensynet til bundlinjen godt kan gå hånd i hånd. Eksempelvis er det både godt for dyrevelfærden og for landmandens

tiden vil overleve, og at der ikke skal bruges ressourcer på at kastrere smågrise, siger fødevareminister Dan Jørgensen i forlængelse af lanceringen af den nye handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin

Merpris for ornekød Fra 2018 skal det være slut med at kastrere grise uden bedøvelse. Samtidig opfordrer Dan Jørgensen slagterierne og detailhandlen til at -

kølediskene.

”Der indgås efter indbydelse fra fødevareministeren aftale mellem svineproducenterne, slagterierne og detailhandelen om afsætning af kød fra ukastrerede hangrise. Kødet afsættes i detailhandelen som kød med bedre dyrevelfærd og betales evt. med en markedsorienteret merpris.” Sådan lyder teksten i handlingsplanen.

- Det bliver et frivilligt initiativ, og der er ikke tale om et nyt, statskontrolleret dyrevelfærdsmærke. Ø-mærket er fortsat den eneste statsgaranti for høj dyrevelfærd, understreger pressemedarbejder Michael Dahl Nielsen fra Fødevareministeriet.

Stor udfordring

Handlingsplanen er en udløber af den erklæring, som repræsentanter for landbrug, dyreværnsorganisationer, forbrugere og detailhandel skrev under på ved Svinetopmødet tidligere på året.

- Jeg er enormt glad for at så mange parter har bidraget med at udforme denne plan. Ligesom jeg er

I dag er det alt for mange hangrise, der udvikler ornelugt, hvis de ikke kastreres. Det er ikke nok at kunne frasortere disse grise. Vi skal også kunne forebygge at antallet af dyr med ornelugt er så stort. Hvis der skal være økonomi i at producere ukastrerede hangrise, skal procenten ned under fem.

helt bevidst om, at arbejdet slet ikke er færdigt endnu. Jeg håber og forventer, at alle interessenter bidrager konstruktivt til at få de her ting ført ud i livet, siger Dan Jørgensen.

Og hos Friland A/S følger direktør Henrik Biilmann udviklingen nøje.

- Det er en stor udfordring for hele svinebranchen enten helt at ophøre med kastration af smågrise eller atgrisene på, siger Henrik Biilmann og fortsætter:

søg med Human-nose-metoden, og

disse forsøg har ikke været tilfredsstillende. For meget kød med ornelugt er sluppet gennem kontrollen, og det er uacceptabelt, for dette kød er uspiseligt.

Henrik Biilmann understreger, attiv frasorteringsmetode af kød med ornelugt, vil der være problemer for svineproducenterne. Alt efter. hvilke kriterier man lægger til grund for frasorteringen, viser undersøgelser fra Videncenter for Svineproduktion, at et sted mellem 11 og 38 pct. af de ukastrerede hangrise udvikler ornelugt.

Lettere at komme ud af

- I dag er det alt for mange hangrise, der udvikler ornelugt, hvis de ikke kastreres. Det er ikke nok at kunne frasortere disse grise. Vi skal også kunne forebygge at antallet af dyr med ornelugt er så stort. Hvis der skal være økonomi i at producere ukastrerede hangrise, skal procenten ned under fem, siger Henrik Biilmann.

Han følger derfor med interesse den række af forsøg, som blandt andre Udviklings Centeret for Husdyr på Friland står bag. Forsøgene skal kød fra hangrise. Henrik Biilmann ser ad den vej muligheder for at komme tættere på målet.

Indsats mod høj dødelighed Handleplanen rejser også et krav om at pattegrisedødeligheden i svinebesætningerne skal nedbringes markant. Ikke mindst i de økologiske besætninger, hvor i gennemsnit hver 3. gris dør. Handlingsplanen lægger op til en indsats for at sikre mere robuste avlslinjer/besætninger, der er mere egnet til den økologiske produktionsmetode. Flere forsøg er allerede startet på dette område.

Økologer risikerer ikke længere at skulle betale tilskud tilbage, hvis et areal sælges eller bortforpagtes til en anden landmand

ØKOLOGISTØTTE: Fra 2015 kan økologer søge en ny 5-årig støtteordning, Økologisk Arealtilskud. Den nye støtteordning lemper krav til tilsagnsperioden ved salg og forpagtning. I den nye ordning lempes kravet til, at et tilsagn skal overføres til ny ejer eller forpagter, når en forpagt-

ning ophører, et areal sælges eller bortforpagtes.

Tilsagnet til Økologisk Arealtilskud for et givet areal kan således bortfalde, når arealet sælges eller bortforpagtes, uden at tilskudet, som allerede er udbetalt, skal betales tilbage. En økolog risikerer således

ikke at skulle betale penge tilbage for et areal, som sælges eller forpagtes til en anden landmand. Den nye mulighed for at komme ud af et tilsagn uden tilbagebetaling er i modsætning til den nuværende praksis, hvor et tilsagn skal følge det tilhørende areal i hele den 5-årige

tilsagnsperiode, også hvis arealet overdrages til en ny ejer. De lempede krav for de 5-årige ordninger skal også ses i lyset af, at der fra 2015 ikke længere er mulighed for at søge støtte fra de populære 1-årige miljøstøtteordninger, som for eksempel Ekstensivt landbrug.

Fra 2018 skal det være slut med at kastrere grise uden bedøvelse. Foto: Dansk Svineproduktion.

HENRIK BIILMANN, DIREKTØR FRILAND A/S

Økologisk omlægningshjælp til kommunale landbrugsarealer

OMLÆGNING: Økologisk Handlingsplan 2020 indeholder en ambitiøs målsætning om, at det økologiske areal skal fordobles i 2020 i forhold til i 2007. På Fødevareministeriets egne landbrugsarealer er den økologiske omlægning i gang, men der ligger især et stort potentiale i de arealer, som ejes af kommunerne. De danske kommuner råder samlet over knap 22.000 hektar landbrugsjord, hvoraf ca. 21 pct. drives økologisk. En fuld omlægning af de kommunale arealer vil øge det samlede økologiske areal i Danmark med 9 pct. NaturErhvervstyrelsens hjemmeside er udvidet med undersiden ”Økologi på kommunale arealer”, der skal gøre det nemmere for kommunerne at omlægge arealer til økologisk drift. På hjemmesiden kan kommunerne - og andre interesserede - bl.a. læse om:

Hvordan økologiske arealer omfattes af NaturErhvervstyrelsen årlige kontrol, som dermed hjælper kommunerne med at sikre grundvandsbeskyttelse

Hvordan bjørneklobekæmpelse med afgræsning eller slåning er en mere skånsom og omkostningseffektiv metode end kemisk bekæmpelse

Hvad kommunerne skal være særligt opmærksomme på, når de ønsker at omlægge arealer til økologi

Gode eksempler på hvordan kommuner driver og bortforpagter økologisk landbrugsjord

Links til udformning af forpagtningskontrakter

Læs mere her: naturerhverv.dk

Bi-venlige randzoner

FRØBLANDINGER: NaturErhvervstyrelsen har sendt udkast til en revideret bekendtgørelse om randzoner i offentlig høring. Med ændringen af bekendtgørelsen bliver det bl.a. tilladt at så frøblandinger af bi-venlige vilde blomster på de inderste to meter af de randzoner, der ligger i tilknytning til omdriftsarealer. Frøblandingerne skal fremmestaltninger i randzonerne, særligt med henblik på at fremme honningbiens fødegrundlag. Ændringen af bekendtgørelsen er en del af opfølgningen på den ændring af randzoneloven, som blev vedtaget af Folketinget den 11. juni 2014. Der er mulighed for at komme med bemærkninger frem til den 18. juli 2014.

ØL strammer krav til prosulfocarb

Sidste efterår mistede økologiske frugtavler tilsammen indtægter for i alt 200.000 kr. Deres afgrøder var forurenet med sprøjtegift fra det konventionelle landbrug. Sker det igen, bliver det endnu dyrere

SPRØJTEGIFT

AF IRENE BRANDT

- Vi har sendt et brev til miljøminister Kirsten Brosbøl, fordi vi frygter, at den forurening, der sidste efterår kostede økologiske frugtavlere 200.000 kroner, vil gentage sig igen i år – blot med den forskel, at det i år bliver endnu dyrere for producenter-

deres afgrøder, siger Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening. Siden sidste år har EU indført nye regler, som betyder, at alt frugt og

rester af prosulfocarb i afgrøderne. Sidste år var der en grænseværdi, der ikke måtte overskrides. Mængden af gift, der blev fundet i de økologiske æbler, var under grænseværdien. Æblerne kunne derfor sælges

som konventionelle æbler. Det kan de ikke mere, hvis forureningen gentager sig.

- Og det frygter vi, at den gør, siger Paul Holmbeck.

Frivillig indsats

Ganske vist har Videncentret for Landbrug sammen med hovedleverandøren af prosulfocarb, Syngenta, lavet en handlingsplan, som skal forhindre gentagelser.

“Det er helt uholdbart, at landmænd og gartnere risikerer at miste deres høst, fordi andre spreder gift, som ikke kun lander på deres egne marker.

PER CLAUSEN, MILJØORDFØRER FOR ENHEDSLISTEN

- Vi anerkender, at der er udviklet et stort informationsindsats til landmænd om, hvordan man bedst reducerer fordampning af prosulfocarb. Men det skal ikke være frivilligt, om man vil undgå at forurene økologisk - og i øvrigt også konventionelt - frugt og grønt med prosulfocarb. De seneste stramninger fra EU betyder, at de landmænd, der vel at mærke ikke engang selv bruger prosulfocarb, står med hele risikoen for, at deres varer ikke kan sælges. Derfor skalgatorisk, siger Paul Holmbeck. Han opfordrer derfor ministeren til - hvis hun ikke vil tage skridtet og forbyde sprøjtegiften – så som

minimum at stramme krav til udstyr og anvendelse og samtidig sikre, at producenter, der får kasseret deres afgrøder, holdes skadesløse. - Hvis Syngenta og det konventionelle landbrug selv tror på, at deres handlingsplan resulterer i, at vi ikke

økologiske fødevarer, så kan det vel heller ikke være så svært at få dem ovetalt til, at give en økonomisk garanti, hvis uheldet alligevel er ude, siger Paul Holmbeck

Miljøordfører fra Enhedslisten, Per Clausen, bakker ØLs henvendelse til ministeren op:

- Det er helt uholdbart, at landmænd og gartnere risikerer at miste deres høst, fordi andre spreder gift, som ikke kun lander på deres egne marker, siger Per Clausen, der vil tage sagen op i Folketingets miljøudvalg.

ØL: Snuptagsøkologi er ikke løsningen

- For eksempel er de nuværende støtteregler ikke til gavn for den del af naturen, der har mest brug for at blive plejet, siger hun og fortsætter:

- I forbindelse med arbejdet med at revidere regeringens økologiske handleplan 2020, er der dukket forslag op om at fjerne eller ændre 180-dages reglen, der forhindrer, at konventionelle dyr må afgræsse økologiske arealer i en periode på mere 180 dage, hvis arealet fortsat skal bevare sin økologi-status, siger Sybille Kyed, fagpolitisk chefkonsulent i Økologisk Landsforening. Hun fortsætter:

- Umiddelbart er forslaget en praktisk genvej til at sikre, at det økologisk dyrkede areal kan vokse, fordi alle de naturarealer, der i dag og fremover afgræsses, kan få økologistatus, da der jo hverken bruges gift eller kunstgødning på naturarealer. Målet om udvidelse af det økologiske areal må bare ikke anses for opfyldt ad denne vej. Det kommer ud af.

Mere natur - mere økologi

Men det er vigtigt at gøre det enklere og mere oplagt at drive naturarealerne økologisk. Naturpleje er en målsætning i økologien. Sybille Kyed håber derfor, at handlingsplanen indeholder anbefalinger, som skal fjerne den lange række af problemer, som i øjeblikket tårner sig op forude, hvis en (økologisk) landmand ønsker at gøre naturpleje til en driftsgren.

Marie Louise Simonsen, der er planteavlskonsulent i Økologisk Landsforening, er enig:

- Eksempelvis er de arealer, der rent faktisk kan bære, at der søges enkeltbetaling, som regel også de arealer, hvor dyrene kan hente mest foder. Disse arealer er derfor mere rentable at afgræsse for landmanden. Hvilket betyder, at der er mere støtte til de - set ud fra landmandens synspunkt - gode arealer og mindre støtte til de mindre gode arealer. Men som ofte er det sidstnævnte, der har højest naturværdi. De arealer er meget dyrere at afgræsse/lave naturpleje på, fordi der ikke er meget foder at hente, de kan være svært tilgængelige og i nogle tilfælde mindre arealer.

- Det bør være sådan, at der gives mest støtte dér, hvor det giver mest natur. Og det er som regel på de arealer, hvor der ikke kan søges enkeltbetaling.

Sybille Kyed har samlet en række eksempler på barrierer, der i dag enten gør det besværligt eller helt umuligt at få en god forretning ud af at lave naturpleje. Listen har hun suppleret med forslag til tiltag, der kan forbedre arbejdet med naturpleje. Det hele er sendt til NaturErhvervstyrelsen i håbet om, at de vil indarbejde forslagene i den Økologisk Handleplan 2020, der er under revision i øjeblikket.

Mindre bøvl - mere natur

- Naturen er under pres, konstaterer Sybille Kyed og fortsætter:

- Men det er ikke kun den beskyt-

tede natur, der har det skidt. Den almindelige natur, som burde være

for landmændene vil ikke risikere administrativt bøvl, fordi de har valgt at lave naturfremmende tiltag på deres ejendom.

Marie-Louise Simonsen supplerer: - Det skyldes, at der ikke kan indgå småbiotoper i harmoniarealet. Det vil sige, hvis landmanden vælger at lægge naturelementer som lærke- eller vibepletter, insektvolde eller striber med bi-venlige urter ud i marken, så skal det fratrækkes opgørelsen af harmoniarealet. Dette er en alvorlig bremse på landmandens lyst til at etablere naturtiltag. For det første vil nogen kunne få et problem i forhold til at have nok udbringningsareal, men derudover risikerer landmanden et stort administrativt bøvl, hvis tiltaget afviger fra den tilsigtede størrelse, og det uanset at der eventuelt kun er tale om afvigelser på 10 - 40 cm i bredden på udlagte natur-

striber. Afvigelser vil indebære, at gødningsplanen og fællesskema for bedriften skal revideres, hvilket for

deres konsulent og dermed en yderligere udgift for at lægge naturtiltag ud i marken. Disse omkostninger, og det tilhørende bøvl vil landmanden ikke risikere. Og det er ikke kun for landmanden, at afvigelser udløser ekstraudgifter, det medfører også ekstra administration hos myndighederne, der skal sagsbehandle den reviderede gødningsplan og fællesskema.

- Den økologiske landmand vil som regel altid gerne dyrke sin jord, så der også er plads til natur på hans ejendom; alligevel fravælger landmænd naturtiltag af frygt for at rende ind i administrativt bøvl og det behøver ikke være sådan. Vi har derfor lavet forslag til ændringer i reglerne. så der bliver plads til naturen i dyrk-niarealet og uden tung administration, siger Sybille Kyed.

AF IRENE BRANDT

Sybille KyedMarie Louise Simonsen

Landbrug i 3. sals højde

ØsterGro vil avle økologiske fødevarer til sine medlemmer og formidle viden om, hvordan man gør

BYLANDBRUG

Kan tre voksne mennesker få deres udkomme af 600 kvm. by-landbrug på taget af en ejendom på Østerbro i København? Spørgsmålet blafrer i luften over ØsterGro, sammen med de kulørte vimpler, der er spændt ud over grøntsagsbedene.

- Ikke direkte; men indirekte, svarer Livia Urban Swart Haaland. Og Kristian Skaarup fortsætter:

- Vi kan ikke skabe lønninger ved kun at avle grøntsager, høns og bier; men vi har en ambition om, at bylandbruget skal være bæredygtigt, både sundheds- og miljømæssigt, socialt og ikke mindst økonomisk. Og er økonomien ikke stabil, er der heller ikke noget projekt.

ØsterGro er etableret af Kristian Skaarup, Livia Urban Swart Haaland

ver by-landbruget som en forening, hvor der indtil videre er plads til 16 medlemmer, der hver betaler 3.000 kr. hen over sommeren i medlemskontingent mod til gengæld at kunne få andel i afgrøder og produkter fra tagfarmen.ment i projektet formidlings- og vidensgenererende aktiviteter såsom studiebesøg, undervisning, foredrag,nerere en løn, forklarer Livia Urban Swart Haaland.

Et eksperiment

landbrug, og de tre initiativtagere et stærkt inspirerede af tilsvarende foretagender i udlandet - blandt an-

4000 kvm. stort bylandbrug, hvorfra der hvert år høstes 25.000 kg. økologiske grøntsager, som sælges på markeder, til medlemmer og restauranter.

vi var heldige at vi gennem Københavns Klimakvarter kom i kontakt med ejeren af denne bygning, for den er virkelig velegnet til formålet, siger Livia Urban Swart Haaland.

Over 100 ton jord er bragt op på taget ved hjælp af en lastbil med en

dag. Siden er jorden blevet spredt ud i drænede bede, hvori afgrøderne dyrkes på volde. På toppen af hver vold ligger siveslanger fra vandingsanlægget.

- Vi kan bruge taget i foreløbigt to år, fortæller Livia Urban Swart Haaland. I løbet af denne periode får hun og kollegaerne i ØsterGro travlt, for de står midt i et eksperiment. Jorden, de dyrker i, er en del af eksperimentet.

viklet til formålet, fortæller Livia Urban Swart Haaland.

Jorden ser sandet ud og er blandet op med knust tegl.

- Taget på denne her bygning er

konstrueret til at kunne bære parkerede biler. 100 ton jord er derfor ikke et problem hér; men vi ville være ud-

uden dyrker vi også bedene i volde i stedet for bare at have et jævnt 40

endnu mere jord, end vi kan nøjes med nu, siger Livia Urban Swart Haaland.

Hjælp udefra Jordblandingen er specielt udviklet

- Vi hjælper med at afprøve produktet, men som du kan se, har der vist sig ikke at være næring nok i jorden til alle planterne, fortæller Livia Urban Swart Haaland mens hun viser rundt mellem bedene på taget. Ærterne og bønnerne, som selv kan hente kvælstof ud af luften, ståreret. Mindre godt ser det ud for det næringskrævende græskar, hvor mange af planterne er begyndt at få

i den sandede jord; mens frilandstomaterne kæmper en kamp for overlevelse langs de forblæste mure på taget.

- Vi er jo ikke landmandsuddannede, så vi henter hjælp udefra. Vi har fået hjælp af en økologisk gartner til at lave en planteplan for bedene, og vi får hjælp fra en økologisk landmand og leverandøren af jord og underlag til kontrol med jorden, så vi kan forbedre kvaliteten af den,

Fakta:

Livia Urban Swart Haaland og Kristian Skaarup har etableret ØsterGro

Livia Urban Swart Haaland har orlov fra sin arkitektuddannelse og overvejer seriøst at skifte spor og uddanne sig til økologiske landmand eller væksthusgartner i stedet.

Kristian Skaarup er uddannet skov- og landskabsingeniør med kandiarbejder som videnskabelig assistent på KU Science.

“

Vi har en ambition om, at bylandbruget skal være bæredygtigt, både sundheds- og miljømæssigt, socialt og ikke mindst økonomisk.

Og er økonomien ikke stabil, er der heller ikke noget projekt.

KRISTIAN SKAARUP, MEDSTIFTER AF ØSTERGRO

fortæller Livia Urban Swart Haaland, mens Kristian Skaarup trækker en palle med organisk gødning ud af den store vareelevator i den anden ende af taget.

Recirkulation

Medlemmerne af ØsterGro må gerne, men har ikke forpligtet sig til at tage del i arbejdet med at passe

skal derfor selv kunne levere den arbejdsindsats, der er nødvendig for at skabe en succes ud af landets første by-landbrug.

- Hér i dette hjørne kommer der snart et hønsehus og en hønsegård, så vi ud over honning også kan supplere afgrøderne med æg, fortæller Livia Urban Swart Haaland.

ØsterGro opfordrer derfor sine medlemmer til at komme tilbage til taglandbruget med deres madaffald, så det enten kan blive komposteret i en af kompostbeholderne eller bruges til foder til hønsene.

- Vi har også lavet en aftale med

hjørnet om, at vi kan få det frugt og grønt, de kasserer. Så kan det også komposteres eller indgå i foderet til hønsene, fortæller. Livia Urban Swart Haaland.

Med etableringsstøtte fra Fonden for Økologisk Landbrug, Friluftsrådet, Klimakvarter og Østerbro Lokaludvalg er ØsterGro kommet

det kommende hønsehus bygges i et samarbejde mellem ØsterGro og skolepraktikken på Københavns Tekniske Skole samt Projektcenter er leveret gennem Plantemageren og Grennessmindes økologiske gartneri, som er et tilbud til unge med et særligt behov.

områder, som er vigtige for os, siger Kristian Skaarup.

om det lykkes ØsterGro at skabe så stor interesse om bylandbrugets formidlingstilbud, at det også ender med at være økonomisk bæredygtigt.

ØKOLOGI -GODT HÅNDVÆRK

Nyt magasin og film om 50 økolandmænd og deres håndværk

ØKOLOGI -GODT HÅNDVÆRK

Mød 50 økologiske landmænd og se, hvordan de udøver deres håndværk i marken, i stalden og i handlen.

Se video om radrensning af korn, afgræsning og robotmalkning, høje mælkeydelser, poppeltræer i grisestier og direkte salg fra gård til supermarkeder. Økologisk Landsforening og avisen Økologi & Erhverv udgiver et nyt magasin og film om 50 dygtige økologer. Med det nye magasin med tilhørende website, ønsker Økologisk Landsforening at udbrede viden om, hvordan de økologiske landmænd egentlig arbejder.

SE MAGASIN OG FILM HER

WWW.OKOLOGI.DK/LANDMAND Projektet

Hvordan er økolandmandens tilgang til og succes med ukrudtsbekæmpelse, robotmalkning, sæsonkælvning og klimaforbedringer er noget af det, man kan få svar på i de 50 portrætter af økologiske landmænd og deres håndværk.

Portrætserien ’ Økologi – godt håndværk’ (magasin og videoer) kan læses og ses på okologi.dk/landmand.

Alle film er tilgængelige på youtube.com, hvor der også frit kan linkes fra.

MARK & STALD

AF IRENE FISKER

KVÆGKONSULENT I ØKOLOGISK LANDSFORENING

KØERNES FODER SKAL KLÆBE

Når foderet er blandet godt, og kornet klæber til ensilagen, sorterer køerne mindre. Så får alle køer den ration, man har tiltænkt dem, og det påvirker både foderudnyttelse og mælkeydelse positivt. Derfor anbefaler vi ofte at sætte vand til foderblandingen eller at sætte kornet i støb.

Det er en god ide at klatre op og kigge ned i mixervognen, mens den blander. Her kan man tydeligt se, om alt foderet er i bevægelse, eller om der er områder, som står stille. Tjek, om knivene trænger til udskiftning. Slidte knive kan ikke lave en ensartet foderblanding. Tjek også, om foderet er ensartet blandet hen langs foderbordet.

“

Lanceringen af kompakt fuldfoder har fået folk til at interessere sig for foder og blanding af foder igen – tak for det!

Alt dette er der ikke noget nyt i. Men det nye er konceptet kompakt fuldfoder, som Niels B. Kristensen, VFL, står bag. Lanceringen af det har fået folk til at interessere sig for foder og blanding af foder igen – tak for det! Ved kompakt fuldfoder forstår man en fuldstændig homogen blanding uden græsbolde, og hvor tilskudsfoderet er ’forsvundet’.

Det er ikke alle mixervogne og udfodringsanlæg, som er bygget til at lave kompakt fuldfoder, men man kan komme et stykke ad vejen. Opskriften for vertikalblandere er som følger:

Snit ensilagen kortere ved høst, vælg f.eks. 10-20 mm. Det tager længere tid ved høst, men sparer mixervognen for hårdt skærearbejde.

Skal der halm i blandingen, skal den også være snittet. Sæt korn og kraftfoder i blød i en time. Der skal bruges vand svarende til minimum halvdelen af tilskudsfodermængden.

Herefter tilsættes græsensilagen, og der blandes, til korn og kraftfoder er arbejdet ind i ensilagen.

Eventuel majsensilage iblandes til sidst.

Det koster diesel at lave en fuldstændig homogen blanding. Den anbefalede blandetid er 35 minutter.

Når foderet hænger godt sammen, vil køerne æde fra oven. De står ikke og graver huller eller kaster med foderet. Når køerne vænner sig til, at foderet er ens, uanset hvornår de kommer til foderbordet, bliver der mere ro i stalden. Ulempen ved vandtilsætning er risikoen for at foderet tager varme – pas især på her om sommeren. Og så er det måske mere kedeligt at være ko, når det hele smager ens.

Roerne vender tilbage

Højteknologiske lugeredskaber kan bringe roerne tilbage på de økologiske marker

FODERØKONOMI

AF KAREN MUNK NIELSEN

Det økologiske roeareal er marginalt. I 2013 blev der blot dyrket 100 ha foderroer på økologiske landbrug. Det er ikke desto mindre en fordobling i forhold til året før, og i år er arealet steget yderligere.

- Vi har solgt økologiske frø svarende til 123 ha i år, oplyser Elo West Larsen, der er konsu-dinavia.

KWS valgte i år at markedsføre økologiske frø af sorten Beretta. Beretta er en sukkerroe og eneste sort, der var registreret i den økologiske frødatabase, så sortsvalget var på forhånd afgjort for de økologiske roedyrkere. Og Beretta, der er fremavlet i Italien, vil også

næste år.

- Vi skulle gerne fordoble arealet, lyder det håbefuldt fra Elo West Larsen.

Billigere at maskinluge Barrieren for en større produktion af foderroer har i høj grad været renholdelsen, som til trods for stadigt bedre radrensere ikke hidtil har kunnet gennemføres uden håndlugning. Men nu tyder de første erfaringer med maskinel lugning på, at det faktisk kan lade sig gøre at drible uden om den dyre og praktisk uoverkommelige håndlugning.

De højteknologiske redskaber giver mulighed for at dyrke større arealer, og samtidig er økonomien i maskinel lugning absolut konkurrencedygtig, vurderer konsulent i Økologisk Landsforening, Sven Hermansen.

- Håndlugning ved vi erfaringsmæssigt koster mellem 60 og 100 timer pr. ha, og

Maskinel lugning er billigere

med en timeløn på 150 kr. løber det op i 9.000-15.000 kr./ha. To lugninger med en lugerobot koster omkring 7.000 kr., hvis man har et nogenlunde stort areal at forrente maskinen på, siger han.

Alternativ til roekulen

Men hvad må en FE koste? Ifølge kvægkonsulent Arne Munk, Videncentret for Landbrug, Økologi, skal prisen på roer ligge ca. 20 øre under korn og grovfoder, som roerne kan substituere. Det skyldes omkostninger til håndtering.

- Vi mangler et godt alternativ til de traditionelle, arbejdskrævende roekuler. Et alternativ, der også løser problemet med at køerne kan sortere roerne ud af fuldfoderet, siger han.

Omkostningerne til maskinel lugning med Garford Robocrop kan i overslag beregnes til 7.000 kr./ha med en seksrækket maskine og 30 ha roer. Maskinens kapacitet er større, og et større areal vil yderligere sænke prisen på lugning.

Forudsætninger

30 ha, investering: 800.000 kr., levetid 10 år, rente: 5 pct., to lugninger á 5 timer/ha, udbytte: 10.000 - 14.000 FE/ha

Forrentning og afskrivning 120.000 kr. Mand + traktor, 300 timer á 300 kr. 90.000 kr. I alt 210.000 kr.

Omkostninger pr. ha 7.000 kr. Håndlugning, 60-100 timer, kr./ha 9.000-15.000

Et sådant er KWS i gang med at udvikle. Firmaet er hemmelighedsfuldt, når det kommer til detaljer om metoden, der forventes præsenteret inden for et par år, men ideen udspringer af tyske erfaringer med ensilerede roer til biogasformål.

- Udfordringerne er at undgå tab af tørstof ogtode, der gør det muligt at fodre med roer året rundt, men dem er jeg sikker på, vi har en løsning på, siger KWS’s foderroekonsulent, Lars Andersen.

Roer er mere udbyttestabile end majs og på et højere niveau, hvilket gør dem interessante i økologisk sammenhæng.

Banken bremser bedre bundlinje

Jonas Frost kan øge sit resultat med 1 mio. kr. ved at omlægge sin svineproduktion til økologi, men banken vil ikke være med

OMLÆGNING AF KAREN MUNK NIELSEN

Det burde have været en solstråleøkologiske slagtesvin, og 25-årige Jonas Frost vil gerne producere dem. De to parter har en kontrakt, men alligevel er det ikke økologiske men frilands-slagtesvin, der går i storstierne på Jonas Frosts og Susanne Ultangs lille gård ved Kibæk.

Jonas Frosts bank, Handelsbanken, vil nemlig ikke være med til at produktion. Frost og hans konsulenter har beregnet, at han skal bruge en driftskredit på ca. to mio. kroner for at etablere den økologiske besætning på 135 søer, der skal være krumtappen i leverancen af slagtesvin fra gården. Omlægningen vil kunne øge det årlige resultat med 7-800.000 kr. fra 2015, viser beregningerne.

- Og det er endda konservativt budgetteret. Det er nærmere en million, for Friland har hævet noteringen med to kroner, siden budgettet blev lagt, siger Jonas Frost, der budgetterer med en produktivitet på 20 grise pr. årsso.

Gammel gæld tynger

De to mio. kr. skal dække indkøb af søer og polte, foder, løn samt leje af hytter og ekstra staldplads, altså

driftsomkostninger i opstartsperioden indtil salget af slagtesvin begynder at give indtægter.

- Banken forventer en soliditet på 20 procent. Det er svært at præstere som nyetableret, konstaterer Jonas Frost, der trods sin relativt korte karriere som selvstændig landmand slæber en gammel gæld med sig på en million kr. fra en økologisk grøntsagsproduktion.

- Jeg trak mig ud i 2011, da vi havde fået vores første barn. Jeg arbejdede næsten i døgndrift i perioder, og det var ikke holdbart, fortæller han.

Tidsplanen holder ikke

Jonas Frost havde håbet at kunne gå i gang med at etablere den økologiske svineproduktion 1. juli, så han kunne levere de første slagtesvin til december og være i fuld produktion i maj 2015, men som dagene går uden en løsning på kreditproblemet, svinder håbet om at holde denne tidsplan.

Da Økologi & Erhverv besøger Jonas og Susanne den sidste uge i juni, møder vi imidlertid ikke et opgivende ungt landmandspar. De er parat til at kæmpe videre og afsøge mulighederne for at stampe penge op til det, der i deres øjne ikke blot er et drømmeprojekt men også et solidt projekt.

- Vi er trætte af ikke at kunne drive svineproduktionen økologisk. Vi lever økologisk, og vores jord og kvæg

er økologisk, siger Jonas Frost, der foruden slagtesvinene har en lille besætning af ammekøer til naturpleje.

Parret lagde jorden om til økologisk drift for tre år siden og har siden gået og ventet på, at der skulle blive brug

kunne rykke fra ventelisten til leverandørlisten hos Friland.

De var derfor glade, da Friland for et par måneder siden kontaktede dem med tilbud om en kontrakt, som de selvfølgelig sagde ja til.

Afsøger alternativer Bankens modvilje mod at hæve kassekreditten presser parret til at søge løsninger andre steder. Jonas Frost vil ikke komme nærmere ind på alle de muligheder, han afsøger, men han har bl.a. kontaktet det alterna-

sierer en del økologiske landbrug og tidligere har hjulpet unge landmænd i gang med økologien. Om det kan føre til en løsning, var ikke afklaret

ved redaktionens slutning.

Savner opbakning til unge Skulle hele projektet falde til jorden, vil der fremover ikke blive produceret grise på gården ved Kibæk. Frilandsgrise er simpelthen for dårlig en forretning, og dele af produktionen foregår i tilgift på en ejendom, der ligger 65 km væk.

- Så passer vi bare jorden og går på arbejde, fastslår Jonas Frost og Susanne Ultang samstemmende.

- Jeg synes, vi kunne bidrager til et bedre samfund ved at producere økologisk, men vi kan ikke få lov. Det er ufatteligt, at politikerne kan tale så meget om økologi, samtidig med at de laver bankpakker, der modarbejder, at unge kan låne penge. Det den slags til økologer, men vi mangler adgang til lån og driftskreditter for unge landmænd, siger Jonas Frost, der med egne ord har været ’sygeligt interesseret’ i landbrug, og siden han lærte at tale har ytret, at han skulle være landmand.

Aktuel produktion

Den nuværende produktion er fordelt på egen ejendom og en lejet stald 65 km væk, hvilket giver megen daglig kørsel.

110 ha økologisk planteavl Dyrker rug, byg, hvede og triticale til foder

7.500 frilandsgrise fra 30 kg til slagt 9 ammekøer med kalve, naturpleje

Ønsket produktion

Søer og smågriseproduktion skal foregå på egen ejendom, mens slagtesvineproduktionen skal etableres i stald på nærliggende ejendom

135 økologiske søer 2.800 slagtesvin Foderproduktion

Ren mælk tager tid

Firedobbelt regionsmester i mælkekvalitet leverer økologisk mælk til Arlas eneste råmælksost, Kry

GODT HÅNDVÆRK

AF KAREN MUNK NIELSEN

God tid. Det er den faktor, Henrik Sundgaard udpeger som den væsentligste, når han skal forklare, hvorfor han år efter år kan levere mælk med nærmest rekordagtigt lavt celle- og kimtal.

- Det sidste kvarter er altid givet godt ud. Man får en høj timeløn for lige at bruge de ekstra minutter, så arbejdet bliver gjort ordentligt, siger han.

Den læresætning – hvis man kan kalde det en læresætning – videregiver han med succes til sine medarbejdere. I øjeblikket har han en

fast medhjælper og tre skoledrenge, der alle malker køer på Sundgaard i Ørnhøj.

- Det gode ved skoledrenge er, at de er meget loyale og tror på det, jeg siger, smiler Henrik Sundgaard, der har været mælkeproducent siden 1997 og drevet økologisk landbrug siden 1999.

I 2013 blev han regional Arla-mester i mælkekvalitet for fjerde gang med et celletal på 82.000 i gennemsnit. Samme titel hentede han i både 2012, 2008 og 2004, og den rene mælk gør, at han i dag leverer mælken til Arlas eksklusive ost, Kry. Det er p.t. landets eneste råmælksost, dvs. ost lavet af ikke-pasteuriseret mælk, efter at Thise mejeri har standset produktionen af Rå Hinge.

- Vi har altid ligget lavt i celletal, men selvfølgelig går det op og ned. Vi har da været oppe omkring 140.000 celler, og for seks-syv år siden sloges vi med kokopper, men de senere år

er det gået bedre og bedre, konstaterer Henrik Sundgaard.

Konsekvent strategi

Strategien er hygiejne samt konsekvent slagtning af problemkøer.

- Vi CMT-tester alle nykælvede for

Er det enkeltkirtler, det er galt med, bliver mælken framalket med en én-pat-maskine.

at se, om der er for mange celler i en kirtel. Vi malker aldrig mælk med, der slår ud i testen. Er det en ko, vi vil beholde, sætter vi en antibiotikabehandling i gang. Hvis ikke, kommer hun på slagtelisten og bliver ikke insemineret, medmindre hun når at komme sig inden første inseminering, forklarer Henrik Sundgaard proceduren.

- På den måde undgår vi at bære smitte fra ko til ko.

Strategien betyder, at der er relativt mange unge køer i besætningen. Udskiftningsprocenten ligger omkring 35-40, og ældste ko er blot seks år gammel.

Strategien betyder derimod ikke, at dyrlægeomkostningerne er høje. Udgiften til sygdomsbehandling ligger, anslår Henrik Sundgaard, omkring 300 kr./ko om året.

Strøer to gange om dagen Hygiejneniveauet må nødvendigvis være højt resultatet taget i betragtning, men for en udenforstående ser den daglige praksis på Sundgaard ikke meget anderledes ud end hos

køernes yvere forsprayes med sæ-

Gummibånd på drivvejen beskytter mod klovskader.

Rødt bånd: alt malkes fra. Blåt bånd: enkeltkirtler malkes fra.

Mælkeleverancen til råmælksosten giver et ekstra incitament til at holde fast i de gode rutiner, mener Henrik Sundgaard, der driver gården af samme navn.

Han lægger vægt på, at arbejdet skal gøres omhyggeligt fremfor hurtigt. Det sidste kvarter er godt givet ud, mener han.

Slagteriaffald er ingen hindring

Den sidste knast skulle nu være ryddet af vejen, så økologer fremover kan aftage konventionel gylle fra biogasanlæg, der anvender slagteriaffald

AF KAREN MUNK NIELSEN

bevand, så de er nemmere at gøre rene. Efter malkning bruges pattedyp. Malkesystemet får en servicegennemgang to gange om året.

Sengebåsene er halmstrøede gummimåtter, men det er måske her, et af de ’ekstra kvarter’er bliver brugt. I hvert fald bliver lejerne strøet to gange dagligt.

Incitament til at holde fast Henrik Sundgaard har leveret mælk til den eksklusive ost i lidt over et år men spinder ikke guld på aftalen. Han får ’lidt ekstra’ for mælken, som han siger, men det er stadig kun en meget lille del af produktionen, der går til ostemejeriet i Tistrup. Langt det meste sælges på almindelige vilkår.

Fakta om Sundgaard

- Men det er spændende at være med, og det giver da et incitament til at holde fast i den gode kvalitet, siger han.

Betingelserne for at levere mælk til specialosten er bl.a. et rullende tankcelletal under 200.000 og kimtal under 30.000, hvilket Sundgaards mælk så rigeligt lever op til, men også at der ikke kommer besøgende i stalden, der kan bære smitte ind.

- Vi har holdt øko-dag i mange år, men det holder vi nok op med. Det bliver for kunstigt, hvis vi skal spørge alle, om de har været i andre stalde, eller udstyre alle med kitler og sko, siger Henrik Sundgaard.

Læs om Arlas råmælksost side 18

Henrik Sundgaard har drevet ’Sundgaard’ ved Ørnhøj med økologisk mælkeproduktion siden 1999.

200 hektar

160 malkekøer med opdræt

10.000 kg EKM

Celletal, gnsn. 82.000

Kimtal < 3.000

2x11 sildebensstald

Golder køer på fast ugedag

Daggræsning i reg. storfold

Krav til ostemælk

Arla stiller en række krav til leverandøren af mælk til den økologiske råmælksost Kry. Blandt andet:

Celletal: < 200.000

Kimtal: < 30.000

Højt sundhedsniveau

Ingen svin og høns på gården

Ingen foder i markstak

Tankvagt med alarm på køletank

Salmonellaniveau 1a

Ikke malkerobotter

Ydelseskontrol

valg for økologi slog styrelsen fast, at danske brug må forventes at have enten jord eller aftale om overførsel af gødning, og denne tolkning er da også netop skrevet ind i økologivejledningen.

Danske landbrug uden jord er ikke ’jordløse’ i økologisk forstand, hvis de har aftale om afsætning af husdyrgødning. Sådan tolker NaturErhvervstyrelsen de danske gødningsregler i forhold til økologireglerne, og dermed er et vigtigt bump ryddet af vejen for økologer, der gerne vil anvende biogasgylle fra konventionelle anlæg.

Mange anlæg anvender slagteriaffald til at booste gasproduktionen, og det blev derfor hilst velkomment, da det for nylig blevet afklaret, at slagteriaffald i sig selv ikke er til hinder for, at økologer kan benytte sig af biogasgyllen. Alligevel har der hersket nogen usikkerhed om, hvorvidt gyllen i praksis var til at anvende. Det er nemlig et generelt krav, at gødninger til økologisk jordbrug ikke må stammer fra jordløse brug.

Men usikkerheden skulle nu være manet i jorden. På det seneste møde i NaturErhvervstyrelsens kontrolud-

Ifølge Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 33 skal der foreligge skriftlige aftaler om afsætning af overskydende gødning, hvis landbrugsbedrifter har mere gødning end de må udbringe på bedriftens areal., og det er denne bestemmelse, der ligger bag tolkningen.

Vigtig deklaration

Vil man aftage konventionel biogasgylle, er det en forudsætning, at de anvendte biomasser er på Økologivejledningens liste over tilladte konventionelle gødningsmidler. Når man modtager gyllen, skal der derfor følge en skriftlig deklaration med fra biogasanlægget.

Koblede kødpræmier

VÆKSTPLAN: 180 mio. kr. skal

gene er en del af den vækstplan for kvægbruget, som netop er vedtaget, og de bliver koblet til produktionen af slagtedyr – både kvier, tyre og stude.

Kødproduktionen er i dag presset økonomisk, og mange kalve eksporteres derfor til Holland.

dæmme op for med den koblede præmie.

Økologiske småkalve bliver ikke eksporteret. Det sikrer en brancheaftale mellem landmænd, mejerier og slagterier.

Resistens mod orm

KVÆG: Resistens mod ormemidler er et stigende problem. Forskere ved KU og DTU Veterinærinstituttet er i gang med at undersøge omfanget og søger kvægbedrifter, der vil deltage. Besvarer man et spørgeskema om parasitproblemer, brug af afgræsning og ormemidler, har man mulighed for gratis gødningsanalyser af løbe-tarmorm. Hvis undersøgelsen viser stor ormebelastning, vil man derefter kunne deltage i den praktiske del af undersøgelsen. Fem malkekvægsbesætninger skal udvælges til opfølgende besætningsbesøg, skriver Landbrugsinfo, der også har et link til spørgeskemaet.

Sukker dine køer også efter græsmarker med AberDart sukkergræs?

Hunsballe Frø har i mange år forsynet dansk landbrug med kvalitetsfrø... og det gør vi fortsat – nu som DSV Frø Danmark!

mælk...Mest

Elektriker er specialist i planteavl

Ole Colberg Jensen tager alle midler i brug for at dyrke kvalitet ind i sit brødkorn – fra fremstilling af egen såsæd til den rette fraktionering af det høstede korn

GODT HÅNDVÆRK AF KAREN MUNK NIELSEN

Med brødkorn og frøavl på 215 af i alt 250 ha har den bornholmske planteavler Ole Colberg Jensen placeret sig i et interessant spændingsfelt mellem økologisk kvalitet og kvantitet. Den tidligere elektriker har gjort økologiske højværdiafgrøder til sin fuldtidslevevej efter en årrække som først fritids- og senere deltidsbonde på Lærkegård i Allinge, og han har med årene opbygget en solid planteavlsbedrift, hvor han til giver den bedste kvalitet.

Tæt samarbejde med mølle Vårhvede er den altdominerende hovedafgrøde, der ud over den foretrukne sort Dache også tæller durum og Ølandshvede, som bliver til mel på Bornholms Valsemølle.

- Vi er begunstiget af at have en på nye produkter og afsætte dem. Jeg kan godt lide at eksperimentere, så det er positivt, men selvfølgelig

Noteringen

Svin

Basisnotering (70,0-91,9) uge 27 11,20 kr.

Friland A/S giver i uge 27 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 27: 7,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 4-6 uge) 2,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

er nogle af specialafgrøderne også mere usikre. Durum og spelt giver for eksempel ikke mere end et par ton i udbytte, så de kan ikke tjene meget hjem som foder, hvis kvaliteten ikke er i orden, konstaterer Ole Jensen.

Mindre udsæd, bedre kvalitet

Derfor gør han, hvad han kan for at sikre proteinindhold og faldtal. Bl.a. holder han igen med udsædsmængden i vårhveden.

- Man anbefaler omkring 240 kg/ ha, men jeg nøjes med 180 kg. Jeg høster så heller ikke så meget, men til gengæld er proteinprocenten højere, forklarer Ole Jensen, der da også foretrækker sorten Dache netop pga. dens relativt høje proteinprocent.

Med til at sikre kvaliteten er også en stor mejetærsker- og tørrekapacitet.

- Når man er afhængig af høje faldtal i kornet, skal der kapacitet til.

Vi har en 30 fods mejetærsker, der kan rykke 50 ha af på en dag, hvis det er nødvendigt, siger Ole Colberg Jensen, der fremhæver et meget velfungerende maskinsamarbejde med to andre landmænd.

Egen udsæd

Udsæden laver han så vidt muligt selv. En tromlerenser og en kastesorterer giver tilsammen gode muligheder for at fremstille udsæd af god kvalitet.

Udstyret anvendes også til at højne en evt. vaklende brødkvalitet i kornet.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 27: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 821,53 kr. (-0,41). Kg-regulering: 12-25 kg: 13,78 kr. 25-30 kg: 13,54 kr. 30-40 kg: 13,69 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

- I 2011 stod vi med et parti Ølandshvede med for dårligt faldtal.

sorteret de spirede kerner fra og hævet faldtallet fra 150 til 230, så møllen kunne bruge det, fortæller Ole Jensen.

Han dyrker foderkorn til en økologisk mælkeproducent og kan afsætte det frasorterede korn samme sted.

Skærer hovedet af tidslerne

For at holde ukrudtet i skak har Ole Jensen en palet af mere eller mindre utraditionelle redskaber. De mest robuste afgrøder som for eksempel vinterrug og havre må klare sig på almindelig vis med en blindstrigling før fremspiring. Mere åbne afgrøder som durum og vårhvede bliver dyrket på 25 cms rækkeafstand og radrenset. Og hvis ukrudtet får for godt fast, trækker Ole Jensen sin svenske tidselskærer frem. Den har han haft i

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 27: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./ kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 3,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 1,75 kr./kg. Køer: 3,25 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitets-godkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

tre år. Det er svingende, hvor meget den kører, men i år har den været brugt en del. - Bliver tidslerne for dominerende, forsøger vi at holde dem nede med dobbelt pløjning, men er det ikke nok, kan vi tage dem med tidselskæreren. Den kan også rykke blomsterne af agersennep, så de ikke kaster frø, forklarer Ole Colberg.

Dårlig arrondering er god Mange økologer betragter hvidkløver til frø som en ’kasinoafgrøde’. Den kan nok give høje dækningsbidrag, men den bliver også ofte udraderet totalt af snudebiller.

Det er ikke tilfældet på Lærkegård. En af de afgrøder, der faktisk altid lykkes, er hvidkløver, og Ole Jensen giver en halvdårlig arrondering skylden.

- En stor del af vores jord – 170 ha - er forpagtninger, der ligger spredt i

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 986 kr. Kg-reg.: 10 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.971 kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

klumper over det meste af nordøen. Det ser ud til at virke. Med 8-10 km imellem markerne får vi tilsyneladende ikke opformeret kløversnudebillerne. Jeg har dyrket hvidkløver i ti år, og kun én gang er det gået galt, og det var min egen skyld, siger Olestet henholdsvis 300, 500, 500 og – hold nu fast – 970 kg renvare pr. ha i hvidkløver.

Med til forklaringen på succesen hører nok også, at klimaet på Bornholm er meget gunstigt for avl af kløverfrø.

- Kløver kan lide havudsigt, siger man, og det har vi jo stort set alle steder her. Foruden 24 ha hvidkløver, dyrker han i år 17 ha rødkløver. De to afgrøder er sædskiftets kilde til kvælstof. Hertil kommer konventionel gylle svarende til ca. 70 kg/ ha og yderligere 10-15 kg økologisk kvæggylle.

Markedstillæg

Markedstillægget for slagtesvin er næsten fordoblet på et halvt år.

kr./kg

Spelt er blandt de højværdiafgrøder, som planteavler

Ole Colberg Jensen har specialiseret sig i at dyrke til Bornholms Valsemølle. Foto: Jakob Brandt

Prognose for mælkeproduktion 2013 - 2015

Videncentret for Landbrugs prognose for økonomien i mælkeproduktion bygger på regnskabsdata og fremskrivninger. Prognosen gælder forskellige besætningsstørrelser.

Driftsresultat, 1000 kr.

Markplan på Lærkegård

Ole Colberg Jensen dyrker konsumkorn og frø på størstedelen af bedriftens 253 ha. Vårhvede er den absolut største afgrøde i år.

93 ha vårhvede 15 ha durum-hvede 15 ha vinterspelt 33 ha vinterrug 4 ha havre 24 ha hvidkløver 17 ha rødkløver 19 ha ital. rajgræs 31 ha havre/ært til modenhed 3 ha kløvergræs o.a.

Ø-økologer må samarbejde

BORNHOLM: Når man fysisk er omgivet af vand, og der er langt til alternative afsætningskanaler, bliver samarbejde ekstra vigtigt

Bornholmske økologer samarbejder i høj grad. Samarbejdet udspiller sig ikke kun landmænd imellem men også mellem landmænd og virksomhederne, der aftager de økologiske afgrøder. Samarbejdet indebærer bl.a., aftaler om, hvem der dyrker hvad og hvor meget, for ingen har gavn af at brænde inde med produkter, der ikke kan afsættes på øen eller det modsatte, at der skal ’importeres’ varer, som lige så godt kunne produceres på øen.

Det fortæller Henning Hervik, Økologisk Rådgivning, der er klippeøens økologer. Når en aftager efterspørger mere af en vare, er der en meget åben dialog, og landmændene henviser gerne til hinanden. De forsøger at handle så godt som muligt med hinanden og for eksempel udnytte omlægningsafgrøder bedst muligt. Det koster 25 kr./hkg i fragt til og fra øen, så det er ikke uden økonomisk betydning, forklarer han. kmn@okologi.dk

Sojamelasse mulig ny gødning

Resultat, kr./årskoResultat, kr./kg EKM

Afgræsning på lavt blus er i orden

TØRKE: Tørkeramte kvægbrugere har nu lov til at indskrænke afgræsningsarealet til økologiske køer og andet kvæg, hvis fortsat afgræsning giver fare for dødbidning.

NaturErhvervstyrelsen har givet en generel dispensation fra afgræsningsreglernes arealkrav pga. tørke. Den gælder, indtil græsset igen er i god vækst eller senest til 1. september.

En række forudsætninger skal dog være opfyldt, hvis man vil lukke køerne på et mindre areal end normalt:

Græsmarkerne risikerer at blive varigt skadede af afgræsningen

Der må ikke være andre egnede græsmarker på bedriften

Kvæget skal være ude i seks lyse timer

Dyrene får supplerende grovfoder

Foderændringer og indskrænkning af areal noteres i logbog

Ringere økonomi i mælk end ventet

NEDJUSTERING: Ny prognose skruer yderligere ned for forventningerne til de økologiske mælkeproducenters resultat i 2013

skaber lukkes, falder forventningerne til de økologiske mælkeproducenters resultat. Omkring nytår lød prognosen på 545.000 kr. i gennemsnit for bedrifter med 80-120 malkekøer. I april blev tallet nedskrevet til 455.000 kr. pga. slunkne fodersiloer og udebleven ydelsesstigning. Nu peger en helt ny prognose fra Videncentret for Landbrug på et resultat på blot 374.000 kr. i denne størrelsesgruppe.

Det er små 50.000 kr. mindre, end tilsvarende konventionelle bedrifter forventes at bringe i hus og kun 60.000 kr. mere end 2012.

Korn kunne ikke kompensere

foderet, fremgår det af VfLs rapport ’Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2015’.

Hertil kommer realiserede tab på

kr. Til gengæld er kapacitetsomkostningerne steget knap så meget hos de økologiske mælkeproducenter som hos de konventionelle, og rentebyrden faldet med omkring 50.000 kr., hvilket trækker i den positive retning.

Ikke varig tendens

512.000

PROGNOSE: En ny kvartalsprognose fra Videnscentret for Landbrug spår et driftsresultat på økologiske kvægbrug med 80160 køer et på godt 500.000 kr. i gennemsnit i 2015.

Koen går selv i kælveboks

DYREVELFÆRD: Et samarbejde mellem forskere ved Aarhus

skal efter planen munde ud i en selvbetjent kælvningsboks, som koen selv søger ind i, når hun skal til at kælve.

Arne Munk, Videncentret for Landbrug, Økologi, der er medforfatter på rapporten, understreger, at 2013 var et specielt ringe år for økologerne og ikke nødvendigvis udtrykker en mere varig tendens.

de skal kælve, men i dag er det op til landmanden at vurdere, boks, og det kan være svært at ramme det rette tidspunkt.

Korn indeholder den 2-6 pct. svovl i tørstof. N-, P- og K-indhold er henholdsvis 2-4 pct., 0,7 pct. og 4,5 pct.

Det er produceret af gmo-fri soja, og falder ind under kategorien ’produkter eller biprodukter af vegetabilsk oprindelse’ i gødningsbilaget.

Der er dog et enkelt udestående, oplyser Bjarne Hansen, Økologisk Landsforening.

- Melassen er godkendt til foder men ikke til gødning - endnu. Det skal lige på plads først. kmn

NÆRINGSSTOFFER: Restprodukt fra proteinfabrik er interessant gødning for svovltrængende afgrøder AgroKorn producerer sojaprotein til foder men står også tilbage med et muligvis kan blive til god gødning på økologiske marker. Den såkaldte sojamelasse, som fabrikken producerer 200 ton af hver dag, kan ikke bruges som foder pga. for højt svovlindhold, men som gødning volder det ikke samme problem. Tværtimod kan det gøre nytte på marker, hvor der netop er svovlmangel. Melassen har et tør-des op med f.eks. gylle for at holde sig

De økologiske mælkeproducenter har ikke opnået samme fremgang i 2013 som de konventionelle af samme størrelse. De væsentligste forklaringer er som nævnt den stagnerende ydelse men også, at besætningerne ikke er vokset. Den bagvedliggende årsag er igen den dårlige græsmarksproduktion i 2013.

Den førte ifølge de analyserede regnskaber til, at de økologiske bedrifter i 2013 brugte for godt 100.000 kr. mindre grovfoder end i 2012. Til gengæld steg forbruget af korn og kraftfoder med 170.000 kr., men meget tyder på, at det ikke har været nok til at kompensere for det manglende energiindhold i grov-

- Fremadrettet kan man godt være lidt nervøs for omfanget af tilde oplever faldende markudbytter pga. ukrudt og trætte sædskifter. Men det kan man gøre noget ved, og det skal man gøre noget ved, og så tror jeg, økologerne igen kan komme i front økonomisk, siger Arne Munk. VfLs prognose viser en fremgang i 2014 til 597.000 kr. og en lille tilbagegang i 2015 til 512.000 kr. i gennemsnit for bedrifter med 80160 køer, men prognosen er usikker, fastslår rapporten.

kmn@okologi.dk

Et nyt projekt ’NEWCUT’ har fået 3,5 mio. GUDP-kr. til blandt andet at udvikle nye bekæmpelsesmoduler til radrensere, der kan arbejde ved mindre rækkeafstand end 20 cm. De skal sikre bedre effekter mod ukrudt. Desuden skal der udvikles en ny konceptmaskine til bekæmpelse af rodukrudt med øverligt placerede rødder og udløbere, skriver DCA i sit nyhedsbrev.

72 gødninger kortlagt

KATALOG: Der er nu registreret 72 gødninger i Økologisk Landsforenings ’Gødningskatalog’. Kataloget skal hjælpe til at give overblik over, hvilke restprodukter og lignende, økologiske landmænd lovligt kan anvende i stedet for eller som supplement til husdyrgødning. Kataloget bliver løbende opdateret i takt med, at foreningens konsulenter bliver opmærksomme på nye rest- og industriprodukter. Det kan være produkter som for eksempel roepulp og bagharp fra renovationsvirksomheder.

Projektleder Erik Kristensen oplyser, at det i stigende grad er virksomhederne der henvender sig med produkter, som kan falde ind under reglerne for økologers brug af konventionelle gødningsstoffer. Når det sker, skal gødningen beskrives og dens status i forhold til reglerne afklares. I gødningskataloget er der både grønne, gule og røde gødninger. De grønne kan umiddelbart anvendes, mens de gule er behæftet med forbehold. De røde er ikke tilladte pt, men kan muligvis blive det med tiden. kmn@okologi.dk

WITT er klar til høst

FORÆDLING: Den hvide vinterraps Witt står til at give pænt udbytte i år på de økologiske fremavlsmarker

Høsten af frø lover godt på syv ha hvid vinterraps hos Helge Kjær Sørensen, Gylling. Han dyrker i år rapsen i økologisk fremavl, og tre ton er ikke et urealistisk bud på et udbytte, vurderer forædleren Erik Tybirk, Knold & Top, ved en markvandring hos Helge Sørensen i sidste uge.

På dagen vurderede Erik Tybirk, at der endnu var 14 dage til høst.

- En af de hyppigste fejl, man gør, er at høste for tidligt. Raps er ikke nær så spildsom som tidligere, så man skal ikke for tidligt ud, siger han.

Han anbefaler kraftigt at skårlægge, selv om afgrøden umiddelbart vil kunne høstes på roden.

- Det giver typisk en bedre frøkvalitet, og så kan man sove så dejligt roligt om natten, når den ligger på skår, siger han.

Solgt til salat i USA

Fra høst til næste års afgrøde skal være sået er der kun kort. Erik Tybirk håber på et tidspunkt at have så meget frø, at han kan lade noget ligge

over fra år til år. Det er ikke tilfældet i år.

- Jeg har lige solgt 4.600 kg til Californien, hvor den skal bruges til babyleaves. Bladene smager godt, og man har fundet ud af, at den giver dobbelt så stort udbytte som den grønkål, de bruger i dag, fortæller Erik Tybirk.

To sorter i frødatabasen

Det interessante ved den hvide raps er, om blomsterfarven kan dæmme op for glimmerbøsser og andre skadedyr. Det er der en del, der tyder på, bl.a. årets tællinger i de økologiske marker.

Erik Tybirk har endnu ikke gjort resultatet endeligt op, men han er ikke i tvivl om, at der er klar effekt i nogle af markerne. Tællinger på Stenalt Gods, hvor den hvide raps har væ-

ret omgivet af et bælte af gul raps, viser klart færre glimmerbøsser i den hvide end i den gule raps.

Men spørgsmålet er dog stadig, om det skyldes farven, eller om det blot afspejler, at skadedyrene angriber fra kanten og spreder sig indad derfra.

- Flower Power Systemet (hvid sort med tidligere blomstrende gul sort i randen, red.) er ikke et perfekt system. Det løser ikke alle problemer med glimmerbøsser m.m. i raps, men jeg mener, at det vil hjælpe, uden at det koster andet end lidt ekstra besvær under såningen, siger Erik Tybirk.

Nordic Seed / Danish Agro forventer, at både Witt og en tidlig østrigsk den økologiske frødatabase i år. kmn@okologi.dk

Agroforestry i økologisk husdyrproduktion

Er agroforestry en mulig udviklingsvej for økologisk husdyrproduktion?

Dette undersøges i et stort europæisk projekt, AGFORWARD, som involverer forskere og landmænd fra 10 lande, herunder Danmark

Økologisk husdyrproduktion har sine markante fordele. Husdyrene har gode muligheder for naturlig adfærd, og antibiotikaforbruget er lavt. Der er dog en række udfordringer i forhold til ressourceforbrug og miljøbelastning.

Økologisk husdyrproduktion beslaglægger et større dyrkningsareal end konventionel, som følge af lavere afgrødeudbytter, og i svine- og fjerkræproduktionen derforuden et højere foderforbrug. Dette øger

presset på klodens jordressourcer. Endelig er ammoniakfordampning og nitratudvaskning i svine- og fjerkræfolde en stor udfordring. Projektets hypotese er, at agroforestry kan være med til at imødegå disse udfordringer.

Eksempler på agroforestrygreret arealanvendelse, hvor træer, buske og lignende dyrkes i forening med afgrøder eller husdyr, og hvor der er positive interaktioner mellem de forskellige elementer, fx mellem træer og husdyr.

Et af de mest kendte agroforestry-systemer er det spanske ’la dehesa’ med iberiske grise, der afgræsser store arealer med egetræer, og hvor olden udgør den primære fødekilde. Et andet eksempel er Woodland Eggs i England, der involverer 180 økologiske ægproducenter som er forpligtiget til at plante træer i 20 pct. af udearealet.

I DK er agroforestry stadig i sin

vorden. Der er dog også i Danmark økologiske svine- og ægproducenter, der har plantet energiafgrøder som fx pil og poppel i foldene. To af disse deltager i det danske projekt, pECOSYSTEM, hvor et vigtigt mål er ved integreret produktion af træbiomasse og frilandsgrise.

Forventede fordele

En af de mest oplagte fordele ved agroforestry er øget produktion per arealenhed, idet der både produceres fx kød og træbiomasse på det samme areal. Samtidig kan træerne opsamle en stor andel af de næringsstoffer, som dyrene afsætter på markerne. Herved reduceres risikoen for kvælstofudvaskning og ammoniakfordampning. Endelig giver marker med træer dyrene bedre muligheder for at søge skygge og læ i forhold til åbne græsmarker.

Læs og se mere

Der er dog et stort behov for at få

Eksempel på tælling Glimmerbøssernes antal aftager med afstanden fra markens kant. 4 og 8 m er gul sort, øvrige er hvid.

Knop

Blomst Afstand fra kant

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af Anne Grete Kongsted og John Hermansen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

gesom der stadig er mange ubesvarede spørgsmål i forhold til, hvordan systemerne bedst indrettes for at optimere produktionen og gøre agroforestry så attraktiv som muligt i praksis. Et første vigtigt skridt i projekterne er afklaring af betydende barrierer og muligheder for integreret produktion af husdyr og træer.

I projektet AGFORWARD vil vi indhente erfaringer fra svine- og fjerkræproducenter i Danmark, mens andre partnere undersøger

tilsvarende i de øvrige lande. Vi hører gerne fra alle, der har sådanne erfaringer.

Se og læs mere: www.agforward. eu/index.php/en/ og www.icrofs. dk/Sider/Forskning/ORG_RDD2_ pECOSYSTEM.html

nansieret af EU.

pECOSYSTEM er en del af Organic RDD 2 programmet og har fået tilskud fra GUDP under Fødevareministeriet.

Helge Sørensen, Gylling vurderer fremavlsrapsen sammen med forædler Erik Tybirk, Knold & Top.

NYHEDSBREV FRA FAGLIG AFDELING

SKÅRLÆG KORNET

Fordelene ved skårlægning kan listes i fire hovedpunkter:

1. Der opnås en renere høst.

2. Mejetærskeren kan køre med højere kapacitet.

3. Halmen bliver presset tidligt.

4. Efterafgrøderne kan etableres tidligt, så der kan hentes mere kvælstof i sædskiftet.

Udfordringen ved skårlægning er at det kræver stabilt vejr over 3-4 dage. Men hvis det er muligt, er fordelene ved skårlægning store.

Skårlægning giver mulighed for at etablere efterafgrøden sammen med hovedafgrøden om foråret. Efterafgrøden etablerer sig i bunden af afgrøden, og selv hvis efterafgrøden skulle få overtaget i dele af marken, så er det ikke et problem i forbindelse med høsten.

Ved skårlægning klippes den næsten fuldmodne afgrøde ned sammen med efterafgrøden (eller udlægget) og ukrudt. Skårlæggeren samler den afskårne afgrøde i rækker, hvor den ligger og tørrer i 2 dage typisk. I den periode visner det afskårne ukrudt og anden grøn biomasse. Herefter kan kornet tærskes med mejetærskeren, som uden problemer frasorterer ukrudt osv.

I 2013 blev der lavet en film, som viser og fortæller hvordan, du kan bruge skårlægning af korn som høstmetode hos dig. Filmen blev lavet i projektet Sikre efterafgrøder. Se filmen her: okologi.dk/skårlægning

MARIE-LOUISE SIMONSEN

Mail: mls@okologi.dk

Tlf.: 3062 5852

DE 8 NATURRÅD: SKAB OVERBLIK OG SAMMENHÆNG - VED AT SÆTTE MÅL FOR NATUREN PÅ DIN BEDRIFT

Du har en masse natur på din bedrift. Du ved, hvor de vilde dyr holder til, og hvor de gode natursteder på bedriften er. Det, du skal nu, er at sætte dig ned og få et overblik over det. Tegn det gerne ind på et kort.

Overblikket gør det lettere at få både natur og markdrift til at fungere sammen, uden at de to påvirker hinanden negativt. Når du har et overblik over naturen på din bedrift, er det let at skabe sammenhæng med få og enkle tiltag. For at gøre arbejdet nemt for dig selv er det rigtig godt at lave en plan for de tiltag, der skal laves. Der skal både ses på hvornår og hvordan, det skal gøres. Tag ét skridt ad gangen, alt behøver ikke ske på én gang.

Sådan gør du Tænk over hvad du har af natur på bedriften. F.eks. gravhøje, skråninger, markveje, levende hegn, våde pletter, tørre pletter, vandhuller, stenbunker, græs og meget mere.

Udvælg fem steder på bedriften, hvor du er glad for naturen. Sæt mål for hvad der skal ske med naturen de pågældende steder, både kortsigtede og langsigtede mål.

Gode tips

Tag billeder over året og notér, hvad du ser af dyr eller planter. Det giver motivation til at fortsætte det gode arbejde.

Planlæg næste års pleje eller tiltag i efteråret. Notér den udførte pleje og nye tiltag løbende, og følg op når næste år plan laves.

DE 8 NATURRÅD ER UDVIKLET AF:

Danmarks Jægerforbund, Aarhus Universitet, Danmarks Biavlerforening, Naturstyrelsen - Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Videncentret for Landbrug, Biodynamisk Forening, natur- og vildtkonsulenter, konventionelle samt økologiske landmænd og Økologisk Landsforening.

MARIE-LOUISE SIMONSEN

Mail: mls@okologi.dk Tlf.: 3062 5852

TIDLIG

HØST SKAL UDNYTTES TIL GRØNGØDNING

FOTO: NIELS

SØNDERGAARD

Høsten forventes i år at blive lidt tidligere end normalt, men meget kan ske endnu. Tidlig høst bør du udnytte til at etablere en god grøngødning. Er der behov for bekæmpelse af rodukrudt, er der også gode muligheder for at opnå en effektiv bekæmpelse. Tidlig høst giver mulighed for et godt forarbejde til næste års afgrøde. Valget står mellem at forbedre forfrugtsvirkning med grøngødning eller bekæmpe rodukrudt.

Grøngødning kan give merudbytte Efter afgrøder, der kan høstes inden 15. august, kan du nå at så grøngødning. Vintervikke og fodervikke er afprøvet i økologiske landsforsøg i 2001-2002. Alle de afprøvede grøngødningsafgrøder havde en god effekt på udbyttet i den følgende vårbyg, som gav op til ca. 20 pct. højere udbytte i gennemsnit af forsøgene. Forsøgene blev sået i løbet af august (i gennemsnit ca. 15. august). Hvis der bliver mulighed for såning før 15. august, må der forventes et højere merudbytte, hvis etableringen af grøngødningen bliver vellykket. Efter en god grøngødning er det muligt at prioritere husdyrgødning til andre afgrøder med en ringere forfrugt.

Mindre udvaskning ved iblanding af rug

Vintervikke giver mindre udvaskning end fodervikke, da sidstnævnte ikke overvintrer. Men vintervikkefrøene er de dyreste, hvorfor du her får det mindste nettomerudbytte. Desuden er der risiko for vintervikke som ukrudtsproblem.

Fodervikke bør du ikke så alene, men sammen med vinterrug for at kompensere for udvaskning af kvælstof fra fodervikken. Fodervikke bør du slet ikke bruges på sandjord, pga. udvaskningsrisikoen. Rødkløver kan du bruge som et billigt alternativ, hvis såbedet er godt, og der er fugtighed i jorden.

Udsædsmængder

Vintervikke: 40-60 kg pr. ha

Rug/vintervikke: 40/25 kg pr. ha

Rug/fodervikke: 40/40 kg pr. ha

MICHAEL TERSBØL

Mail: mit@okologi.dk

Tlf.: 5153 2711

FOREBYG SKADEDYR I ØKOLOGISKE KORNLAGRE

Kornlagre skal tømmes og rengøres fuldstændigt, inden ny høst lægges ind på lageret.

I kornsiloer og andre lagerrum kan kornsnudebiller og andre skadedyr gøre skade på det lagrede korn, som de gnaver af, men som også skades af den fugt og varme, som skadedyrene forårsager. For at forebygge angreb skal kornlageret derfor rengøres grundigt nu, hvor beholdningerne er små, og før den nye høst tages ind. Alt gammelt korn og melstøv fjernes såvel fra silo og lagerrum som fra de tilhørende transport- og indtagningsfaciliteter. Det er væsentligt, at der foretages en god rengøring med kost og støvsuger.

Skadedyrenes udseende og biologi

På Skadedyrlaboratoriets hjemmeside (www.dpil.dk) under ”Spørg om skadedyr” findes yderligere oplysninger om skadedyrenes udseende og biologi. Mest forekommende skadedyr i kornlagre er kornsnudebiller, men det kan også være savtakket kornbille, australsk tyvbille, rismelbiller, melbiller, lagermider og frømøl.

Bekæmpelse med Kiselgur

Hvis der er angreb af skadedyr i et kornlager, må man anvende Kiselgur, som har en god effekt mod insekter, der kravler frit i kornet. Derimod har det ingen effekt mod larver, der er inde i kernerne. Både kornets vandprocent og luftens fugtighed skal være lav for at Kiselgur har effekt.

MICHAEL TERSBØL

Mail: mit@okologi.dk Tlf.: 5153 2711

MAD & MARKED

Ny

økologi på hylderne

Æble-Citrus med et twist af ingefær Klar til at drikke

O. Kavli A/S har i serien Grønne Gaarden Oase en ny drik med frugtsaft og uden tilsat sukker eller aroma.

Drikken forhandles af Bilka, Føtex og SuperBest, og 1 liter har en vejledende salgspris på 18,95 kr.

Risdrik og Sojadrik

Når man vil drikke laktosefrit

Urtekram forhandler nu risdrik i to udgaver (naturel og kalcium) og sojadrik i tre udgaver (naturel, kalcium og kakao).

Alle fem varianter kommer i kartoner på 1 liter, og den vejledende salgspris for risdrikkene er 18,95 kr. og for sojadrikkene 19,95 kr. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 9854 2288.

Mandelmel pandekager etc.

Med Urtekrams mandelmel er forarbejdet gjort. på 49,95 kr. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 9854 2288.

Kokosnyheder

Fint og aromatisk

Almindeligt kokosmel kender alle, men nu markedsfører

fra kokospalmens blomster. Begge har mange anvendelsesmuligheder, og sukkeret søder med en ny, karamelagtig aroma.

Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 9854 2288.

Balsamico

Mere smag til salater, dressinger og meget mere

Der er tre nye balsamico-eddiker fra Urtekram med hhv. citron, hindbær og granatæble i æblecidereddike.

kr. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 9854 2288.

Til tørsten Sodavand på italiensk

Klosterbryggeriet A/S forhandler en serie på ni mineralvand i serien Galvanina – Cola, rød grape, citron, sport/druesukker, ingefær, appelsin, blodappelsin, clementin og lemon.

Tortilla Chips Kan være vanedannende

De nye tortilla chips med sour cream & onion fra Urtekram viser, at krydret majsmel i sprøde

En pose med 125 g har en vejledene salgspris på 12,95 kr. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 9854 2288.

med landets største producent af dambrugsørreder, som øjnene muligheden for at få adgang til en landsdækkende salgskanal for frosne økologiske ørredprodukter.

- Det er dejligt, at der er andre, som går ind og løfter opgaven med salg og markedsføring, så jeg får mere tid til at arbejde med forarbejdning af kødet, siger Nicolaj Sørensen.

I foråret overtog de Slagter Sørensens webbutik, og de har siden skruet op for markedsføringen af sortimentet af AF JAKOB BRANDT

varer på frost har Slagter Sørensen alias Nicolaj Sørensen udsigt til mere travlhed ved kødkrogen.

Siden den unge slagtermester i 2011 etablerede egen slagterbutik i Videbæk, er salget gradvist vokset. Forretningen er dels baseret på salg af økologisk kød fra lokale økologer, dels på partering af dyr for andre kunder.

året måtte han erkende, at døgnet ikke havde timer nok til, at han både kunne føre kniven og stå for webbutik og markedsføring af økologiske alle ligger langs Skjern Å.

Derfor valgte han i foråret at sælge

som hidtil har leveret det økologisk kød. De nye ejere dannede selskabet Økogårdene Skjern Enge sammen

Direktør i anpartsselskabet Økogårdene Skjern Enge er økolog Erling Bonde. Han leverer både okse- og svinekød til kødkasserne, og han glæder sig over, at en øget markedsføringsindsats allerede har givet

- Vi valgte at overtage butikken, fordi vi kunne se, at potentialet er der, men hvis vi vil det hér, er vi nødt til at give den gas.ge til markedsføring.

De nye ejere ønsker desuden at bruge webbutikken som platform for salg af andre lokale produkter, og derfor er Erling Bonde glad for, at, Christian Jørgensen fra Kærhede Dambrug ApS, er kommet med i ejerkredsen.

Ud over en stor konventionel produktion af ørreder på en stribe jyske dambrug producerer Christian Jørgensen 300 t økologiske ørreder på et dambrug, som er forbundet med Skjern Å-systemet og han har yderli-

gere et dambrug under omlægning ind i fortællingen om produkter fra Skjern-området.

- Stort set hele produktionen går til eksport, men det har længe været et ønske at få adgang til en hjemlig salgskanal med landsdækkende distribution, siger Lars Rahbæk, adm. direktør i Kærhede Dambrug ApS. Salget af de økologiske ørreder har fået en stille start, men han forventer, at en kommende lancering af en frokostkasse med økologisk kødsalget.

- Nu skal kunderne lige opdage, at Økogårdene Skjern Enge ApS er etableret af de to økologiske landmænd Søren Christensen og Erling Bonde og dambrugsejer Christian Ravn Jørgensen fra Kærhede Dambrug ApS.

Nicolaj Sørensen har solgt sin netbutik til to landmænd og en dambrugsejer, som skruer op for sortimentet.

Send maden med posten

PostNord Danmark satser benhårdt på at blive en stor aktør som distributør af ferske fødevarer

LOGISTIK

- Udvid din forretning til hele landet, og lad os om logistikken.

Sådan lyder opfordringen fra PostNord Danmark (PND), som har udviklet en standardiseret distributionsløsning, der er en oplagt mulighed for både små og store fødevareproducenter, som ikke selv har kræfter til at løfte logistikken.

Af salgsmaterialet fra PND fremgår det, at selskabet er fødevaregodkendt i hele landet, og Michael Dall

fra PND oplyser, at forsendelserne med fødevarer kan være fremme inden for 24 timer.

Det gør den landsdækkende distributionskanal ideel til forsendelse -

som beskriver distribution af fødevarer som et strategisk satsningsområde, som i år har oplevet en vækst i omsætningen på 40 procent i forhold til sidste år. Selskabet forventer, at omsætningen af mad- og drikkevarer i 2020 vil runde en mia. kr.

Få frugt med posten

- Vi er den største uafhængige logistikløsning, som ikke er bundet op på en producent, og når man ser på, hvordan salget af tøj og elektronik er at både restauranter og private vil

Mere økologi i kasserne

Jysk Firmafrugt er på vej med salg af kasser med økologisk frugt og grønt til private

FRUGT OG GRØNT

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Firmafrugt er efterhånden blevet etmaer, og efter sommerferien får de med Jysk Firmafrugt, en nem genvej til økologisk frugt og grønt.

Den jyske frugtimportør har siden 2006 solgt primært konventionel frugt til virksomheder i hele landet, men fremover kommer økologien til at spille en større rolle.

Jysk Firmafrugt ApS

Jysk Firmafrugt blev etableret i 2006 og bliver drevet af Anette Krog og Lars Koed sammen med en tredje medinvestor.

Administrationen tæller seks ansatte i Kliplev 12 km nord for den dansktyske grænse, hvor 12 pakkeriarbejdere har hænderne nede kølelager på 600 kvm.

Den nye økologiske kasse til privatkunder kommer i tre størrelser.

varer ad den vej, siger Michael Dall.

benytte Post Danmark som distributør af fødevarer, er Jysk Firmafrugt i Kliplev. Firmaet pakker hver uge ca.

Indtil for halvandet år siden benyttede Jysk Firmafrugt ca. et halvt hundrede chauffører fra private vognmænd til at distribuere kasser-

krævede en masse koordinering og styring at dirigere de knap 400 paller med frugt til de rigtige adresser.

Færre klager og mere tid Ifølge medindehaver af Jysk Firmafrugt, Lars Koed Lauritzen, har det frigivet mange ressourcer på kontoret i Kliplev, at overdrage hele trans-

portopgaven til PostNord Danmark, som får leveret kasserne til centrale postcentre i Fredericia, Aarhus og København.

- Jeg tror sådan set ikke, at selve distributionen er blevet billigere, men det har lettet arbejdet på kontoret betydeligt, at vi nu kun skal kommunikere med én enkelt logistikansvarlig, siger han.

En anden fordel er, at de lokale postbude har et rigtig godt kendskab til de lokale leveringsadresser, og det

klager, som igen letter arbejdspresset i administrationen hjemme i Kliplev, så når Jysk Firmafrugt efter sommerferien begynder at sælge frugtkasser til private, bliver det med PostNord Danmark som transportør.

Ferske forsendelser

PostNord Danmark laver individuelle aftaler med alle fødevarekunder.

Levering til hele landet på alle hverdage i løbet af ét døgn.

Prisen per drop 40-60 kr.

Maxvægt per kasse: 20 kg

skal man påregne udgifter til termokasser og is. Det løber

Både producent/afsender og kunde kan følge varen via Trak & Trace.

ser, og økologiandelen hos Jysk Firmafrugt ligger nede på 3-4 procent. Den får formentlig et større løft efter sommerferien, når selskabet lancerer økologiske kasser til private.

Dermed bevæger Jysk Firmafrugt sig ind på et marked, re og mindre abonnementsordninger har været på landevejen gennem en del år, men det bekymrer ikke medindehaver af Jysk Firmafrugt, Lars Koed Lauritzen.

Stor mængde – lav avance - Vores koncept bygger på lav avance og stor mængde, så jeg håber, at vi kan tilbyde konkurrencedygtige priser, siger han.

Selskabet vil udnytte sit kundekartotek som en genvej til de private kunder. Hver uge leve-

Lars Koed Lauritzen forventer, at der er et marked for økologiske frugtkasser til de private husholdninger

Efter hans vurdering er det oplagtrende salg i forvejen har kontakt til virksomhedernes mange ansatte, og distributionen er ikke noget problem, i hænderne på PostNord Danmark,

som ifølge Lars Koed Lauritzen løfter den opgave bedre, end da Jysk Firmafrugt selv styrede logistikken via private vognmænd.

I første omgang vil han være tilfreds, hvis salget i løbet af et par år når op på 1000 øko-kasser, men han

- Jeg tror på, at økologi er vejen sælge meget mere økologi.

Vi er helt grønne Stort set alt frugt og grønt bliver importeret, og til at sammensætte de

økologiske frugt/grøntkasser har Jysk Firmafrugt allieret sig med et ægtepar, som er inkarnerede økoforbrugere. De får også ansvaret for de opskrifter, som følger med kasserne.

- Men vi er helt grønne på det her marked, så nu må vi se, om det kan bære eller briste, siger Lars Koed Lauritzen.

Præcis hvornår, kasserne kommer i handlen, afhænger af, hvornår betalingsmodulet er integreret i

Fresh Food People søger producenter

NETHANDEL: Fresh Food People er et nyt bud på en netbaseret distributionskanal for ferske produkter fra landets mange små fødevareproducenter

I sidste uge modtog de første kunder kølekasser med fersk Angus-kød fra økolog Anders Kjær fra Hjardemål Klit. Afsenderen var Fresh Food People.

Det er et helt nyt selskab, som er etableret af direktør Christian Christensen. Han har skabt en logistikløsning, som forbinder producent med kunden uden fordyrende mellemled og med fuld sporbarhed. Det lyder som en skræddersyet løsning for mange af landets små producenter af økologiske fødevarer, som ikke selv har mulighed for at stå for distributionen af deres produkter.

at lave markedsundersøgelser og udvikle hjemmesiden og systemet bag, siger Christian Christensen, da han besøger Økologiens Hus for at forklare om det logistiske set-up bag FFP.

mulig standardvarer fra A til B. - Jeg går efter produkter, hvor historien er mere værdifuld end produktet. I min verden er et produkt uden historie værdiløst, fordi det opsluges i markedskræfter, som producenten ikke har kontrol over eller

Ud af ni producenter er der i dag kun én økolog, men Christian Christensen oplyser, at der bliver plads tilpeople.dk

jb@okologi.dk

Lars Koed Lauritzen fra Jysk

Unik ost

Danske osteentusiaster har fået et nyt Mekka i form af Arla Unikas nye

Unika er Arlas Formel 1

Sundgaard, hvis 160 køer leverer al mælken til en af Arla Unikas prestigeprodukter, gård- og råmælksosten

Kry.

Udviklingen af råmælksosten har været mere end ti år undervejs, og den bliver af Arla betegnet som en milepæl på Unikas rejse.

Et godt skulderklap

Arbejdet med upasteuriseret mælk stiller ekstremt høje krav til hygiejnen lige fra mælken forlader yveret, til den havner i det kun 3000 liter store ostekar på Tistrup Mejeri.

Det kræver især ekstra påpasselighed i stalden, og Henrik Sundgaard skal leve op til en stribe krav, og selv om han får en lidt højere afregning for den mælk, som bliver brugt til råmælksosten, er det ikke pengene, der driver ham.

- Det giver da lige en skulderklap, at Arla vil bruge min mælk. Men man bliver ikke rig af det i forhold til den ekstra tid, vi bruger i stalden, og det er i stalden, at vi skal gøre en forskel. Udfordringen er at holde standarden, siger en synligt stolt mælkeproducent.

Hidtil har han leveret mælk til råostene hver femte uge. Fremover bliver det hver tredje.

Henrik Sundgaard har taget over efter en konventionel mælkeproducent, som ikke længere ønskede at leve op til de meget skrappe krav,

Havgus er lavet af økologisk mælk fra gården Nygård i Tøndermarsken, hvor Aksel Lund og hans økologiske besætning ligger blot to km fra Vadehavet. Blæsten og havgusen trækker smagen af salt ind over engene og påvirker derved køernes foder. Den økologiske ost Havgus ændrer markant karakter er et godt eksempel på, hvad lagring og modning betyder for osten.

som Arla Unika stiller til sine leverandører – ikke mindst når det gælder råmælksosten, hvor uønsket bakterievækst risikerer at ødelægge en hel produktion.

- Det gælder både foder og hygiejne, som skal være 100 procent i top, og får en ko eksempelvis konstateret antistoffer mod salomonella, skal

John Gynther.

Unikas 18 oste

Det er ostemester Gert Bjerre, som har ansvaret for at udvikle råmælksosten Kry, som stadig er forsynet

Føtex med i kapløb om lokale varer

Via et samarbejde med GO’local går Føtex ind i jagten på lokale fødevarer fra små fødevareproducenter

Hidtil har Coop-kæderne Irma, Kvickly og SuperBrugsen været de mest aktive bannerførere for lokale fødevarer, men nu melder Føtex sig ind i jagten på unikke, lokale produkter.

Kæden, som drives af Dansk Supermarked, har længe haft entetsfødevarer ind på hylderne, og det er der nu banet vej for via et samarbejde med fødevare-entreprenørvirksomheden GO’local.

Føtex’ sortimentschef, Jan Møller, oplyser, at udvalget af lokalt producerede fødevarer vil variere fra Føtex til Føtex.

- Det har været svært for de små producenter at komme ind på hylderne, fordi vores logistik- og indkøbssystemer slet ikke er gearet til at håndtere små varepartier. Sammen med GO’local har vi nu fundet en unik løsning på det. Vi ved jo, at kunderne gerne vil købe varer fra lokalområdet. Det kan vi se på salget, hvor fx lokale bryghuse og fødevareproducenter sælger markant bedre i deres lokalområder. Desuden peger vores egne kundeundersøgelser på, at kunderne gerne vil købe lokalt, siger Jan Møller.

Det giver fordele for alle parter Konceptet indføres i en testfase i sensommeren, hvor Føtex food-butikkerne får de nye, lokalproducerede kvalitetsvarer ind. Målet er, at alle landets 88 Føtex-varehuse skal for-

handle lokalt producerede fødevarer. For at det kan lade sig gøre, har Føtex indledt et samarbejde med Bjarne Agger Sidelmann, som står bag virksomheden GO’local. Den nye samarbejdspartner bliver bindeleddet mellem producenter og Føtex. Logistik og økonomistyring varetages af Dansk Cater A/S, som bliver den direkte leverandør til Føtex. Den model er en fordel for alle parter, oplyser Dansk Supermarked i en pressemeddelelse.

- Vores koncept er gearet til småsibilitet. Vi tegner aftaler med producenterne ud fra, hvad de har kapacitet til at kunne levere, og Dansk Cater A/S står for det praktiske med betaling og leverancer til varehusene. På den måde kan alting foregå i forklarer Bjarne Agger Sidelmann.

Indtil videre er der forhandlinger i gang med leverandører, som kan levere både mejeri-, fersk- og kolonialvarer, frost, frugt og grønt til de fem Føtex food-supermarkeder, men Bjarne Agger Sidelmann fra GO’localføljen.

- Vi leder efter dedikerede leverandører – alt fra små gartnerier til pølsemagere og mosterier. Vi vil have producenter med en god historie, der har styr på produktionen og fokus på smag, kvalitet og håndværk, siger han og opfordrer alle interesserede til at tage kontakt, hvis de ønsker en plads på hylderne i Føtex.

- Og det trækker bestemt ikke ned, hvis varerne er økologiske, siger Jan Møller til Økologi & Erhverv.

Mælkeudvalg på turné til landets øko-mejerier

MEJERI: Medlemmerne af økologiudvalget i Økologisk Landsforening har planlagt en turné rundt til landets økologiske mejerier.

med et x. Det symboliserer, at osten endnu ikke er helt klar til at blive frigivet, men den bliver formentlig tilgængelig i udvalgte dagligvarebutikker og specialhandlen i løbet af efteråret. Den bliver dermed det før-

udviklingsarbejde. Det omfatter i øjeblikket 18 forskellige oste, som bliver fremstillet på forskellige Arla-mejerier. Kun seks er helt færdigudviklede og sat i produktion, og i løbet af efteråret bliver de tilgængelige i 40 udvalgte dagligvarebutikker under kæderne Føtex, Irma, Kvickly og Superbest.

Ifølge udvalgets formand Ole Sørensen er målet med den lille mejeriturné at komme i tættere dialog med mejerierne og få nye ideer til, hvilke opgaver Økologisk Landsforening bør arbejde med i forhold til at øge produktionen og salget af økologisk mælk.

- Det kommer nok mest til at handle om det videre arbejde med aktionsplanen og om initiativer, der kan sætte mere gang i eksporten, siger Ole Sørensen. Thise blev det første mejeri, somlæggende viste mødet, at optimis-

men er ved at vende tilbage hos ledelsen i det økologiske mejeri efter en noget turbulent periode med en del varslede udmeldelser, som fra årsskiftet vil gøre et større indhug i indvejningen.

Ledelsen hos Thise kunne fortælle, at der kommer nye leverandører til, og det er ikke umuligt, at nogle af de mælkeproducenter, som er på vej væk, vælger at blive hos Thise, når mælkekvoterne afskaffes fra årsskiftet.

Medlemmerne af mælkeudvalget skal efter sommerferien besøge både Them, Arla og Naturmælk, som dermed også får mulighed for at sætte dagsordenen for udvalgets fremtidige arbejde.

ØL advarer mod ny indkøbsaftale

Økologien og de lokale varer kommer i klemme, hvis SKI laver en fælles indkøbsaftale for fødevarer, som skal benyttes af alle kommuner og regioner

INDKØBSAFTALER

AF JAKOB BRANDT

Den centrale indkøbsorganisationkedsanalyse for et landsdækkende forpligtende fødevareudbud.

Hvis det bliver godkendt, vil det betyde, at hovedparten af landets kommuner, regioner samt statslige institutioner skal købe ind på den samme aftale.

Det vil ifølge Økologisk Landsforening (ØL) være et stort skridt i den forkerte retning i forhold til regeringens målsætning om at omlægge de offentlige køkkener til mindst 60 pct.

økologi. Foreningen kæmper derfor for, at de offentlige fødevareudbud fortsætter som en frivillig ordning. I et notat til fødevareminister Dan

utilsigtede konsekvenser af en fælles forpligtende aftale på fødevareområdet, der ifølge foreningens direktør Paul Holmbeck strider direkte imod

råvarer i de offentlige køkkener.

En fordel for de store

- Med prisen om hovedfokus risikerer

af de offentlige fødevareudbud. Det er uundgåeligt, at en stor aftale som denne vil have fokus på et mindre udsnit af varer, der købes i stor tonnage. Standardisering, med færre varetyper, er et grundlæggende princip i fællesindkøb, hedder det i notatet.

ØL frygter ikke alene, at det vil gå ud over madkvaliteten i de enkelte køkkener. Det vil også ramme de grossister, som har det bredeste ud-

Sammen står

bønderne stærkere

Økologisk Landsforening har fået tre mio. kr. til pilotprojekt, som skal hjælpe småbønder i Uganda med at afsætte deres økologiske afgrøder

UGANDA

AF JAKOB BRANDT

Økologisk Landsforening (ØL) har netop fået bevilliget tre millioner

ger videre på de staldskoler, som siden 2008 har bidraget til en lokal produktion af økologiske landbrugsfrugt samt kaffe- og kakaobønner. Pengene kommer fra CISU (Civilsamfund i udvikling), og den nye bevilling skal bruges til at etablere 20 markedsorganisationer i form afde for at fremme salget af fødevarer produceret af økologiske småbønder i Rwenzori-regionen i det vestlige Uganda.

-organisation NOGAMU og en af dens medlemsorganisationer, SATNET.

- Det primære formål med det nye

-

operative markedsorganisationer, der sælger økologiske produkter til lokale, regionale eller internationale markeder, og således sikre småbønderne i området en mere stabil afsætning, forklarer Per Rasmussen, international konsulent i Økologisk Landsforening.

Står stærkere sammen

Over halvdelen af befolkningen i Uganda er beskæftiget i landbruget, og efter hans vurdering er hovedudfordringen for mange af dem at få adgang til markeder, hvor de kan sælge deres høst. De ugandiske bønder er vant til selv at sælge deres afgrøder, men ved at gå sammen i kooperativer vil de ifølge Per Rasmussen stå stærkere og være i

- Når organisationerne er etableret, vil vi give dem træning og kurser i forretningsgang og markedsføring, så de er rustet til at gennemskue markedet og kan afsætte deres produkter, siger Per Rasmussen, som vurderer, at minimum 1000 ugandiske familier vil drage direkte nytte af

Enorm betydning

Han peger i den forbindelse på, at forskning og praktiske erfaringer viser, at økologi er en effektfuld måde at øge ulandsbønders udbytter, ind-

- For mange småbønder kan det

valg af økologi.

- En centralisering af de offentlige udbud vil sandsynligvis favorisere de største grossistkæder og slå en række små og mellemstore grossister – i særdeleshed de mindre virksomheder, som er specialiseret i økologi –ud af det offentlige marked, hedder det i notatet.

Ensidigt fokus på pris og mængde De nye indkøbsaftaler bliver lavet som opfølgning på den tidligere regerings økonomiaftale med KL, hvor

ler om fællesindkøb af 15-20 vare-

over computere til fødevarer.

Aftalen blev lavet på baggrund af en analyse, som viste, at der samlet kunne spares op mod et par mia. kr. ved at effektivisere og standardisere de offentlige indkøb. Paul Holmbeck er enig i, at der måske kan være

men fødevareindkøb er en meget mere kompleks varegruppe, hvor der

Fælles indkøb

SKI er en central indkøbsorganisation, der gennemfører EU-udbud på vegne af den offentlige og halvoffentlige sektor og etablerer såkaldte rammeaftaler på en rækkeråder.

Sideindhold

SKI skal effektivisere og professionalisere det offentlige indkøb og sikre mængderabatter på de mest almindelige varer og ydelser til den offentlige sektor.

er behov for lokale løsninger.

- Der er en overhængende fare for et ensidigt fokus på pris og store mængder, som presser kvalitet og håndværk ud af de offentlige køkkener og reducerer konkurrencen i

leverandørkæden, fordi meget få leverandører vil kunne være med. Der er

Spænder ben for omlægning

Hidtil har det været frivilligt, om kommunerne vil benytte de eksisterende

SKI-aftaler i forhold til indkøb af fødevarer, og i notatet advarer Paul Holmbeck mod at undergrave kommunernes selvbestemmelse. Han peger samtidig på, at en fællesaftale vil spænde ben for de mange kommuner,

Fødevareministeriet har netop investeret 16 mio. kr. i etablering af -

disk og faglig bistand til de mange anden støtteordning er i færd med at omlægge deres køkkener til økologi. For dem er det vigtigt, at økologi og fødevareudbud.

Fra staldskole til markedskooperativ

mellem landmænd - de såkaldte staldskoler - som i Uganda kaldes

130 af disse grupper i det vestlige Uganda. Det er disse grupper af bønder, som kommer til at udgøre de nye markedskooperativer.

være forskellen på et godt eller et skidt liv. Det er folk, der overlever på meget få ressourcer, så selv et marginalt større udbytte har en enorm

betydning, siger Per Rasmussen, og understreger, at potentialet for økologi i Uganda derfor er meget stort. Han håber, at mange andre end

år arbejdet med de økologiske dyrkningsmetoder. Nu får de hjælp til at

de direkte involverede bønder vil komme til at drage nytte af erfarin-

Det spillede for økologien

Det midlertidige spisemærke stod sin prøve på NorthSide Festivalen, hvor stort set alle boder levede op til de lovede økologiprocenter

SPISEMÆRKER

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Pulled Pork, bøffer, suppe, pizza og pølser og bjerge af salat. Der var guf for både smagsløg og øregang under den femte udgave af NorthSide Festivalen i Aarhus. Både maden

pressen, men hos Økologisk Landsforening glæder Dorthe Kloppenborg sig mest over, at de såkaldte midlertidige spisemærker stort set fungerede efter hensigten, og at festivalens samlede økologiprocent ifølge NorthSide endte på ca. 70.

Hun stod i spidsen for et lille kontrolteam, som løbende under hele festivalen tjekkede madboderne for at sikre, at de levede op til de økologiprocenter, som de skulle.

- Bortset fra enkelte misforståelser fungerede alt, som det skulle, og

inden gæsterne kom, siger Dorthe Kloppenborg, som er ansat i Økologisk Landsforenings foodserviceteam, som også til næste år vil samarbejde med den østjyske festival. Hun håber, at de midlertidige spi-

leverandørerne til at indføre økologi hjemme i deres produktionskøkkener eller restauranter, så mærkerne på den måde bidrager til at få omlagt

havde styr på tingene, og der var kun et par boder, som ikke levede op til festivalens krav om, at alle retter skulle indeholde mindst 30 procent økologi, siger hun.

Solid dokumentation

Efter festivalen indsamler Dorthe Kloppenborg dokumentation i form af fakturaer fra alle madboderne. De skal sendes videre til Fødevarestyrelsen, og selv om hun erkender, at det er en tung og arbejdskrævende proces, mener hun, at det er den eneste måde at gøre det på, hvis man skal opretholde troværdigheden omkring det midlertidige spisemærke.

- Det er ikke ligefrem nemt, og der er et stort administrativt arbejde – både før og efter festivalen, men

nu har vi indsamlet nogle erfaringer, som vi kan bruge næste år.

I Fødevarestyrelsen er Robert Lind også godt tilfreds med meldingerne fra de relativt få arrangementer, som hidtil har benyttet de midlertidige spisemærker, og han mener, at de nuværende regler er udtryk for en god balance mellem troværdighåndtere for køkkenerne.

Økologivenlig afregning Efter Dorthe Kloppenborgs vurderingdede boderne til at gøre alt, hvad de kunne for at leve op til den økologiprocent, som de dog efter hendes vurdering gerne må blive bedre til at skilte med.

Blandt de væsentligste årsag er fremhæver hun festivalens økologivenlige afregningsmodel, hvor boderne slipper billigere, jo højere økologiprocent de har.

Endelig er der næppe tvivl om, at -

hed for at vende tilbage til næste år, hvor NorthSide ifølge madansvarlig Peter Skoven forventer at stramme kravet til bodernes økologiske formåen. Han har det overordene ansvar for festivalens madboder.

- Står det til mig, hedder det 60 procent næste år, og det er kun et spørgsmål om tid, før vi lander på 100 procent, siger Peter Skoven.

For ham har det været vigtigt, at arbejdet med økologi ikke skulle gå ud over prisen, kvaliteten og udbuddet.

- Vi er derfor meget glade for at se de mange madbloggeres mange positive anmeldelser af alt fra østers,ser, suppe, bøfsandwich og æggeslices.

Den økologiske hane løb tør

Det er ganske store mængder mad, der bliver konsumeret i løbet af den tre dage lange festival, hvor en af de mere populære retter var NorthSide Burgeren, som blev solgt i 21.000 eksemplarer.

Maden blev skyllet ned med rigelige mængder af vin og fadøl, og

med enten økologisk bronze- eller sølvmærke, og der var travlt ved fadølshanerne.

400.000 liter økologisk fadøl fra Tuborg. Så meget drak gæsterne, inden de økologiske haner løb tør på festivalens sidste dag, hvor resten af musikken og støvet blev skyllet ned med Tuborgs konventionelle fadøl.

Roskilde Festival sætter nye ambitiøse mål

I 2017 skal 90 procent af al maden på Roskilde Festivalen være økologisk

Roskilde Festivalen skruer i disse dage op for musikken på mange forskellige scener på dyrskuepladsen i Roskilde. Men det er ikke kun musikken, som skal mætte de 80.000 gæster og mange frivillige.

For mange deltagere på Roskilde Festivalen er The Rolling Stones årets hovednavn, men på den kulinariske scene er økologien ved at udvikle sig til en hovedrolleindehaver på den traditionsrige festival, som gennem

I år sigter arrangørerne mod 30 pct. økologi i alle madboder. Dermed er festivalen klar til at tage endnu et

skridt mod et meget ambitiøst mål, som er beskrevet i festivalens ’mad og drikkestrategi’. Heraf fremgår det, at økologiprocenten skal øges gradvist frem mod 2017, hvor det er målet, at 90 pct. af alle fødevarer skal være økologiske, og der er tale om ganske betydelige mængder mad. Men allerede i år er der masser af økologiske initiativer. Som sidste

Det lykkelige Albertslund

UNDERSØGELSE: Hvilken sammenhæng er der mellem lykke og en grøn livsstil? Det skal en stor undersøgelse i Albertslund nu afdække. Bag undersøgelsen står forsker i det gode bæredygtige liv Simon Elsborg Nygaard, der er Ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet. Til formålet har han allieret sig med Agenda Center Albertslund.

hængen kan vi nå frem til en win-win situation, hvor vi både opnår trivsel og en bæredygtig adfærd. Altså et lykkeligt liv på et bæredygtigt grundlag, siger Simon Elsborg Nygaard. Konkret er første led i undersøgelsen en spørgeskemaundersø-

1.000 albertslundere deltager.

Kalø-fusion er i hus

UDDANNELSE: Fusionen mellem Kalø Økologisk Landbrugsskole og Viden Djurs i Grenaa er nu

Det betyder, at de to skoler nu for alvor kan begynde at konkretisere og realisere deres fælles visioner for den fremtidige uddannelse af økologiske landmænd. På Kalø vil det medføre en omfattende renoveringen af bygningerne, og det er forventningen hos begge fusionspartnerne, at det fremtidige samarbejde vil styrke uddannelsen af økologiske landmænd.

Brug 10 mia. mere på mad

år spiller Københavns Fødevarefællesskab en vigtig rolle som vært for ’Økokalaset’. Det fungerer som et Go Cooking-arrangement, hvor festivaldeltagerne kan købe en billet til at lave mad af lokale, økologiske råvarer og samtidig få historier om de økologiske producenter og økologi. jb@okologi.dk

DAGLIGVARER: Dagligvarekoncernen Coops topchef, Peter Høgsted, sætter nu tal på, hvor meget salget af fødevarer kan stige, hvis den danske dagligvarehandel for alvor satser på kvalitetsfødevarer og på at skabe mere madglæde i supermarkedet. Han forventer, at dagligvaresalget de kommende år kan stige med 10 procent fra de nuværende 120 mia. kr. til 132 mia. kr. - Danskerne bruger ca. ti procent af deres disponible indkomst på mad, og det er mindre end vores nabolande. Et realistisk mål kunne være at hæve forbruget på mad med én procent inden for de næste par år, hvilket vil svare til en stigning i dagligvareforbruget på ca. tolv mia. danske kr. Hvis vi i branchen gør alvor af at skabe en bedre madkultur og vække interessen for det gode spændende måltidsløsninger godt, at omsætningen kan stige så meget, siger Peter Høgsted til Handelsbladet.

Dorthe Kloppenborg (i midten) og kontrolteamet fra Økologisk Landsforening tjekker økologien hos Café Glad, som levede op til kravene bag guldmærket.

TID & STED

13. juli kl. 14-15. Byhaver og kompostspanden. Med bykompostspanden kan k kkena a d nemt omdannes t kompost. ko ogens Have, Rørthvej 132, Odder. Se mere p .oko og enshave.dk. Se også hjemmesiden: www.byhaver.dk. rr: ko ogiens Have.

17. juli kl. 12.00 - 20. juli kl. 16.30. Raw ood estiva ire dage med kker øko ogisk r gt og grønt, internationa e oredragsho dere, sport og aktiviteter. Osted ri- og e terskoe, ssend øsevejen 1, Osted. s mere på http://www.freshfoodfestival.com rr: resh ood estiva

26. juli kl. 15 - 2. august kl. 11. ra jord ti bord - sommerhøjsko ek rs s på ivø. ivø erie enter, Skippervej 1 ivø, Ran m. s mere om sommerhøjsko en på ivo.s o dk. rr: S O

28. juli kl. 14.00-15.30. g ene i haven og g even ig havedri tmed r ndvisning v ornito og eter ange ra ansk Ornito ogisk orening i stjy and. ko ogiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder. Se mere på www.oko ogienshave. dk. rr: ko ogiens Have.

g st 21. august kl. 10-13. antage-

vandring på yn, Harndr p Skov r gtp antage. Harndr p Skov 11, Harndr p. www.harndr p r gt.dk. e er ve komne og de tage se er gratis. i me ding ti ine ensen, , t : 8 0 02 senest d. 20. a g st. rr: artneriRådgivningen S.

21. august kl. 13.30-16.30. Åbent h s på orsknings enter Års evr ndvisning i orsøgene. nstit t or ødevarer. Årh s niversitet. Mødested: irstinebjergvej 10, Års ev. e er ve komne og de tage se er gratis. i me ding ti ine ensen, taj v .dk, t : 8 0 02 senest d. 20. a g st. rr: artneriRådgivningen S.

26. august kl. 10.00-16.30. Cooking ids 201 om og hep på årets Cooking ids 201 og prøv kr ter

med det sjove og d ordrende madhåndv rk. øbenhavns Madh s, ngers evsgade , øbenhavn ind mere information på -

. Arr: Københavns Madh s.

28. august kl. 13-18. ko ogisk Markedsdag. Kom og få inspiration ti dine øko ogiske indkøb, når vi ho der markedsdag i Københavns Madh s. Mød everandører og prod enter, der everer råvarer ti b .a. børnehaver, sko er, p ejehjem og kantiner. Københavns Madh s, ngers evsgade , København ind mere information på www. kbhmadh s.dk. Arr: Københavns Madh s.

Op ysninger ti id Sted mai es ti ab oko ogi.dk

Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk

I ferieperioden kan du ringe til din rådgiver Mobilsvar fortæller hvem der har vagten

Bjarne Hansen 21 15 87 06

Carsten Markussen 30 62 72 15

Christian Petersen 21 60 11 60

Claus Østergaard 20 45 74 65

Erik Kristensen 30 62 75 45

Irene Fisker 20 92 68 24

Jens Christian Skov 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen 20 43 61 04

Mads S. Vinther 30 62 90 16

Marie-Louise Simonsen 30 62 58 52

Martin Beck 23 42 49 80

Michael Tersbøl 51 53 27 11

Sven Hermansen 29 43 75 50

Thorkild Nissen 40 25 60 47

Job søges Glad og frisk landbrugselev søger praktikplads efter 1. hovedforløb

Ønsker

Uddannelse

Erhvervserfaring: 13 md. i praktik på Stenalt Gods. Godset drives økologisk og har ca. 500 malkegeder.

stald m.m.

Kørekort: Til traktor og alm. personbil.

Maskinerfaring: Jeg har kørt en del minilæsser og teleskoplæsser på Stenalt Gods.

Reference -

Opstart: Snarest muligt og indtil januar 2016.

Henvendelse til Casper Harlund Gamborg, mobil: 42 40 01 41 eller mail: Casper@gamborg.dk

Bog-nyt

ette er en bog ti a e for dre,

hvis børn afviser maden a erede før, de har smagt på den, og som n gter at vove sig d i nye smagsop eve ser hvi ket b rde sikre et ret stort op ag. n br gsbog med opskrifter og vej edning ti , hvordan man fanger børnenes interesse for mad ved at inddrage dem i fremska e se af råvarerne og de tage i ti beredningen i køkkenet e er måske ved bå et et er vigtigt at gøre spisning ti en positiv op eve se og ikke en s r og højrøstet p age, men børn er også forske ige, så man kan k n håbe, at de er modtage ige for fors ag. AB

100 % økologisk gødning Til drypvanding - 1 ton 1.000 kr. -

GreenF Creme: 7,5 kg N/ton - meget hurtigvirkende Kun 750 kr./ton www.greenf.dk

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Nyt fra mark og stald Faglig afdeling

Small scale biogasanlæg på vej frem

Krudt og kalium til engen

Græsmarksstyring

Holistisk afgræsning på Søgård Andelslandbrug

Strukturskade i for tidligt sået vårbyg

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

Meyers mad til små og store. Meyers

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

De næste numre

Annonce-

Udkommer deadline Nr. 15. august 05. august 549 29. august 19. august 550 12. sept. 02. sept. 551 26. sept. 16. sept. 552

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Sælges: Økologisk Skotsk Højlandskvæg. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163.

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

.....og så for øvrigt

Fyn Økologiske Gruppe

Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn.

Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

Økologiske praktikpladser søges.

kærlig hilsen Eleverne på Kalø Kontakt os

Erri - Comfort ® madrasser:

Markedets tykkeste!

(Ø)-koprinsesser kræver minimum 10 centimeter blødt underlag!

Kontakt os for info!

Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Næste nummer udkommer 15. august med deadline 5. august

Den Økologiske Uge

I weekenden den 30. og 31. august kickstartes Den Økologiske Uge med De Økologiske Høstmarkeder, hvor alle er velkomne, når landmænd over hele landet inviterer til økologisk gårdbesøg.

Ugen efter (uge 36) gennemføres en række landsdækkende aktiviteter, hvor alle kan deltage. Over hele landet vil det summe af aktivitet og økologisk madglæde, når alle sejl sættes ind for at fejre økologien. Både ude på gårdene og i de større byer er der allerede planlagt en lang række aktiviteter og oplevelser i økologiens tegn.

Du kan selv være med ved at lave et event ved at kontakte Malene Jensen (mje@okologi.dk)

Vil du vide mere, så klik dig ind på www.den-økologiske-uge.dk

Økologisk Sortsudvikling Markvandringer 2014

Økologisk Landsforening inviterer, i samarbejde med Knold og Top aps, Nordic Seed, Agrolocia og Mørdrupgård Korn, til en række spændende og inspirerende markvandringer med fælles tema om økologisk sortsudvikling

Udvikling af vårhvedesorter til specialmel

Tid: Onsdag den 9. juli kl. 19.00 – 22.00

Sted: Mørdrupgård, Mørdrupvej 5, 3450 Lynge

Markvandringen tager udgangspunkt i Per Grupes økologiske planteavlsbedrift og melvirksomhed, Mørdrupgård Korn. I 2014 er der udlagt markforsøg med 20 sorter af økologisk

vandringen ser vi også på Mørdrupgårds mange andre aktiviteter med dyrkning og forædling af økologisk korn.

Økologisk Landsforening er vært med en forfriskning og en snack ved alle arrangementer.

Mere info: Claus Østergaard, Økologisk Landsforening.

Mobil: 2045 7465. Mail: co@okologi.dk

Tilmelding af hensyn til forplejning til Mette Hansen på tlf. 8732 2721 eller mail meh@okologi.dk

Projektet har fået tilsagn om tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Fødevareministeriet.

Kontakt: Arne Bjerre 8732 2723

Økologi & Erhverv udgives af: Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj

Sådan kan din annonce se ud!

ERHVERV ØKOLOGI

Gårdbutikker med salg af korn, mel og brød SJÆLLAND Bakkelygård Julius Nielsen Julius Nielsen Vej 31 3131 Humlebæk Nymalet korn og friskbagt brød hver dag! Tlf: 70 70 70 70 Mobil: 24 24 24 24 E-mail: jn@bakkely.dk www.bakkely.dk

Har du lyst til at synliggøre dine produkter for Økologi & Erhvervs læsere, så kan vi anbefale en annonce i temaavisen. Der er to muligheder: Du kan bestille en annonce til vores tekstsider. I vedhæftede prisblad kan du se priserne for de forskellige størrelser, vi tilbyder.

Vil du være synlig?

Vi sætter

økologisk korn og kerner på menuen med et stort tema Økologi & Erhverv nr. 549, der udkommer 15. august. Vi følger kornet og kernerne fra marken til bordet og skriver om alt fra produktion og håndtering til forædling og produktudvikling. Vi har selvfølgelig særligt fokus på de udfordringer og muligheder, økologien tilfører det gode kornprodukter og den dygtige producent. Temaavisen har et længere ’liv’ end de ordinære numre af avisen. Temaavisen udkommer et oplag på ca. 5.500 og vil blive bragt med ud på de økologiske høstmarkeder og andre folkelige arrangementer, hvor økologi er fokus.

Derudover vil der blive trykt et ekstraoplag på 1.500 stk. af temaavisen til omdeling på høstmarkederne, øko-ugen etc.

Har du gårdbutik eller anden form for direkte salg til forbrugerne, tilbyder vi et særprodukt. Vi afsætter annonceplads kun til gårdbutikker m.m., hvor du kan købe en annonce for Hvem læser Økologi & Erhverv: ca. 170 aviser sendes til virksomheder, der arbejder med afsætning/forarbejdning af økologiske produkter. ca. 910 aviser sendes til økologiske landmænd ca. 1.830 aviser sendes til personlige medlemmer af Økologisk Landsforening (dedicerede forbrugere). ca. 450 sendes til læsere, der ikke er medlem af foreningen (landmænd, organisationer etc.) ca. 120 sendes til interessenter, journalister etc.

Temaavis om korn og kerner

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj avis@okologi.dk

ERHVERV ØKOLOGI

ØKOLOGI – GODT HÅNDVÆRK

ERHVERV ØKOLOGI

Nyt magasin og website om 50 øko-landmænd og deres håndværk

GODT HÅNDVÆRK

AF IRENE BRANDT

I et års tid godt og vel har Økologi & Erhvervs tre journalister og vores kollega, Joachim Plaetner Kjeldsen, der er pressemedarbejder i Økologisk Landsforening, rejst land og rige

det i avisen og gennem videoklip. Artikler og videoer kan nu ses samlet på hjemmesiden okologi.dk/ en pdf-version af magasinet ’Øko-

blevet sendt til landbrugsskolerne og omdeles på sommerens dyrskuer til interesserede besøgende på Økologisk Landsforenings stande.

På hjemmesiden er der i alt seks videoer, som viser alt fra radrensning

er i grisestier og direkte salg fra gård til supermarkeder.

Økologisk Landsforening at udbrede viden om, hvordan de økologiske dan er øko-landmandens tilgang til robotmalkning, høje ydelser, direkte bedringer er noget af det, man kan få

4. juli 2014 nr. 548

oachim Plaetner

Kjeldsen