Hvis kommunerne omlægger deres jord til økologisk drift, er regeringen et par skridt nærmere målet i den økologiske handlingsplan. Derfor appellerer fødevareministeren nu til borgmestrene om at omlægge kommunal jord til økologisk drift.
Få vil sprøjte hvidkløverMad er meningen
Det er tilladt men dyrt og med begrænset effekt. Selv om økologer har fået dispensation til at sprøjte mod skadedyr i hvidkløver og hestebønne, er der næppe mange, der vil gøre det.
15
Kunderne skal hjælpe Coop med at skabe et nyt madmanifest, som i fremtiden skal gøre det til en mere inspirerende oplevelse at handle i Coop-kæderne.
20
ERHVERV ØKOLOGI
Friland venter fremgang
Friland forventer, at det er muligt at fordoble salget af økologisk svinekød i løbet af 3-5 år
AFSÆTNING: Det økologiske kød kan være på vej til at vokse ud over nichestadiet. Med afsæt i de nuværende høje vækstrater i salget af økologisk svinekød på det hjemlige marked vurderer Henrik Biilmann, direktør for Friland, at produktion om 3-5 år vil være fordoblet til ca. 200.000 slagtninger årligt.
Det må lyde som sød musik i ørerne på de økologiske svineproducenter, som dermed snart har udsigt til at få nye kollegaer.
Dagligvarebranchen advarer dog om, at det er nødvendigt at kigge på
prisen, hvis den positive udvikling på hjemmemarkedet skal fortsætte.
- Prisforskellen til det konventionelle kød er for stor. Derfor fravælger mange kunder økologien, siger Esben Meier, varekategorichef for kød og fjerkræ hos Coop.
Han beskriver det økologiske kødsalg som en gordisk knude, hvor det ulykkelige er, at ingen i værdikæden i øjeblikket tjener ret mange penge, og hans erfaringer fra mange år i branchen viser, at den eneste sikre vej til et øget salg er lavere priser. Han opfordrer derfor alle parter i
værdikæden til at sætte sig sammen og nde ud af, hvor i produktionen og salgsledet det er muligt at barbere omkostningerne, uden at det går ud over dyrevelfærden.
- Vi kommer ikke videre ved at sætte os ned og pege ngre ad hinanden, siger Esben Meier.
Det sidste er Henriette Winther fra Økologisk Fødevarerådgivning enig i, men hun efterlyser samtidig mere innovation, bedre kommunikation om økologi og ere produktnyheder i køledisken.
jb@okologi.dk
For
lidt og for dyrt
Selv hardcore økologiforbrugere kvier sig ved at betale de høje priser på økologisk kød
UNDERSØGELSE: Selv de mest økologiinteresserede forbrugere, køber ikke så meget økologisk kød, som de gerne ville. Det fremgår af en undersøgelse, Økologi & Erhverv har lavet blandt modtagerne af Økologisk Landsforenings elektroniske Nyhedsbrev.
Det er udbudet af økologisk kød i dagligvareforretningerne, der er den primære årsag til, at de ikke køber så meget økologisk kød, som de gerne ville. På anden pladsen kommer den store prisforskel på konventionelt og økologisk kød.
Nogle fravælger kød helt eller delvist, når de ikke kan købe det, der hvor de handler. Andre kører ud til en gårdbutik for at købe økologisk kød. Andre igen tilpasser madplanen efter udbudet, og resten dropper økologien og køber konventionelt kød til aftensmaden og/eller madpakkerne.
Andre undersøgelser indikerer, at danskerne i almindelighed lægger stor vægt på dyrevelfærd, når de køber fødevarer; men virkeligheden er en hel anden. Og det er der en god grund til siger fremtidsforker Birthe Linddal Jeppesen:
- Dels er det faktisk ret svært at nde økologisk kød i butikkerne. Og når det så er til at få fat i, er det ofte meget dyrere end tilsvarende konventionelle kød-udskæringer. ib@okologi.dk
Læs mere side 6 og 13
Ring for et uforpligtende tilbud
Gratis medlemskab det første år
Vi samarbejder med Økologisk Landsforening
Steensgaard Gods er på vej med hjemmelavede pølser og skinker fra landets mest gennemførte gårdslagteri. Foto: Jakob Brandt
MENNESKER & MENINGER
Super marked!
Vækstens mantra er, at der skal mere prod kt on t l or at ska e ere ar e dspladser Hvis dette var sandt, så havde verden set ldstændi t anderledes d andheden er nærmere, at væksten, i orm a ere kilo, skal til or at a de virknin en a e ektiviserin en o dermed ta et a ar e dspladser et er en r ndlæ ende s nd trædem lle, som er ved at ende i det a s rde Vi skal n tænke kolo ien skal træde n e stier Vi skal ændre s pertankerens k rs Vi skal udvikle en ny kultur, som indeholder alle de muligheder og alle de svar, som fremtiden utvivlsomt kommer til at eftersp rge g i min optik måske meget hurtigere og mere omfattende, end vi kan forestille os
et er de nære relationers marked, den direkte og den lokale afsætning et er den korte ve fra ord til ord ad fremstillet af mennesker, håndværk med h ertet og af k d og lod ad som er komplet og til at gennemskue Vi skal ska e rammer for at det igen er muligt at handle med hinanden uden at skulle være dr ur i f devarelovgivningen, og uden at risikere et liv i brummen, fordi reguleringen har udviklet sig til et kafkask teater, hvor ingen - selv ikke kontrollørerne - forstår, hvordan de skal kontrollere Gode mennesker på alle sider af bordene arbe der med at forenkle regler, med at skabe bagatelgrænser osv et er godt, men der er stadig lang ve til, at vi igen kan se for os, at der er små private lønslagtninger, kreative mosterier osv , som kan forsyne de netværk, der i givet fald utvivlsomt ville brede sig
Fødevarefællesskaberne er et helt moderne bud på, hvordan nye former for samspil mellem land og by udvikler sig i bestræbelsen for at servere det gode måltid et måltid som forældrene ønsker deres børn
Fødevarefællesskaberne er et helt moderne bud på, hvordan nye former for samspil mellem land og by udvikler sig i bestræbelsen for at servere det gode måltid. Foto: Jakob Brandt
“
Som verden ser ud lige nu, er det en drøm, da kæderne jo netop er skabt på det grundlag, at varerne er historieløse og uden for sted og tid.
skal nyde med god samvittighed i forhold til familiens sundhed og det globale ansvar et måltid som fortæller om, hvem der er ophav til råvarerne et måltid som familien selv har en lille andel af at tage ansvar for g det måltid som har nogle idealister ude i den anden ende af kæden, som insisterer på at producere råvarer, der på enhver tænkelig måde lever op til vores idealer om sundhed, biodiversitet, naturbeskyttelse, klimavenlighed osv
Nu er alle ikke indstillet på at bruge mere tid end hø st nødvendigt på måltidet, selvom vi insisterer på at dets historie skal
ØKOLOGI
Redaktør (ansv.)
Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29
Redigerende/annoncer
Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23
Journalist
Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27
Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk
87 32 27 28
være i orden Vi gør som de este andre i vores samfund, nemlig handler ind i det lokale supermarked eller bestiller en kasse over nettet Vi handler måske endda på tilbud og d r, hvor priserne er lavest g heldigvis kan vi handle økologi akket være vores årelange indsats, så er økologien med hele ve en rundt
g det er klart, at selvom supermarkedet er lokalt, så er varerne det ikke e økologiske varer er også en del af et globalt handelsmønster, og kædernes konkurrencebetingelser fremmer dette mønster
kal vi med andre ord genoplive muligheden for, at vi i større skala kan få genre st en original dansk produktion af et stort udsnit af vores dagligvarer, så skal vi forsøge at udnytte det bedste fra de to verdener en selvorganiserede, lavpraktiske og græsrodsorienterede på den ene side, og på den anden side kædernes forudsigelighed, standardisering og logistik For at re se spørgsmålet som et paradoks: Kan man
Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk
Tryk Skive Folkeblad
forestille sig at sæson og den uforudsigelige forskellighed bliver den ny intelligente standard? Kan man forestille sig, at det, kæder kan blive gode til i fremtiden, er at understøtte dér, hvor den enkelte ikke skal spilde sin tid i alle leddene fra ord til bord om verden ser ud lige nu, er det en drøm, da kæderne o netop er skabt på det grundlag, at varerne er historieløse og uden for sted og tid ordbær i anuar kræver, at de kan hentes fra hvor som helst i verden en økologiske standard tilsiger noget andet Kraften skal vendes fra det globale til det lokale et må og skal blive en konkurrenceparameter de kommende år kke af navn men af gavn ordet supermarked gemmer sig ordet super t de ligt positivt nudansk ord for noget, der er rigtigt godt g endnu bedre, så gemmer det også på ordet marked t marked er et sted, hvor der handles, og hvor producent og kunde møder hinanden, når det er bedst Genopliv ordet, giv det et nyt indhold et økologiske landbrug er forberedt og står på spring for at gå forrest
Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.
Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.
INDHOLD:
AKTUELT
4 Fødevareministeren appellerer til borgmestrene
Hvis kommunerne bliver bedre til at omlægge deres jord til økologisk drift, er regeringen et par skridt nærmere målet i den økologiske handlingsplan
4 100 pct. økologisk landbrug
Uffe Elbæks nye parti, Alternativet, har mål om 100 procent økologisk landbrug i Danmark inden 2040
14 Portræt: Naturtalent
Mette Touborg er borgmester i Lejre Kommune, hvor hendes umiskendelige talent for at skabe vindersager kommer økologien til gavn
TEMA:
KØD
5
Det økologiske kødsortiment i dagligvarekæderne består primært af hakket kød, pølser og postej - mens fraværet af fersk kød er iøjnefaldende
5 Indkøberne er for forsigtige
Producenterne efterlyser større mod hos kæderne
6 Kompromisløs landbrug på Steensgaard Gods
7 Svinekød har succes
Friland-direktør Henrik Biilmann vurderer, at det er realistisk at fordoble salget af økologisk svinekød i løbet af tre-fem år
8 Udbudet af økologisk kød er for lille
Vi har spurgt de økologiinteresserede om deres forbrug af kød
8 Kyllinger kæmper for ballancen
HK Scan slager årligt ca. 620.000 øko-kyllinger. Det svarer til under én procemt af selskabets danske produktion
15 Fagligt talt
SKREVET
OM ØKOLOGI ….
Økonomi på den forkerte måde
” Lidt provokerende kan man godt sige, at prisdannelsen for økologiske produkter er et eksempel på økonomiske principper helt i modstrid med, hvad der er ’god latin’ i lærebøgerne. Økologiske produkter, som er gode for miljøet og dermed for samfundet, er dyrere end konventionelle varer med negative påvirkninger.
Dermed skal samvittighedsfulde forbrugere, som for eksempel af etiske grunde gerne vil købe økologiske varer, direkte handle mod markedets prissignaler. Så langt, så godt, nogle forbrugere værdsætter økologi så meget, at de gerne vil betale ekstra, men er det dét, som skal drive renere fødevareproduktion? Vi bør bryde med princippet om, at renere fødevareproduktion for økologi og klima kun skal drives frem af etiske forbrugere.
10 Producenter vil have betaling for smag Man skal være skarp på omkostningssiden, hvis man vil producere økologisk oksekød.
10 Okserne halter Størstedelen af det økologiske oksekød, som sælges i Danmark, består stadig af hakkede malkekøer, og det er vanskeligt for Friland at få økonomi i kalve og kødkvæg
12 Grill en ged
12 Grisen skal kløes bag sit øre Gamle racer, dyrevelfærd og økologiske delikatesser går hånd i hånd på Troldgården i Østjylland
13 Forbrugerne har ikke et reelt valg Når udbudet af økologisk kød i dagligvarebutikkerne er så lille, som det rent faktisk er, så har forbrugerne ikke i praksis mulighed for at tage de hensyn til dyrevelfærden, de siger, de tager 6 12
Skadedyr i hvidkløver og hestebønner
15 Få sprøjter hvidkløver Økologer må sprøjte mod kløversnudebiller i hvidkløver, men få gør det, selv om billerne nogle år forårsager miserable udbytter
16 Grise gror godt i lucerne
17 Ensilering giver mere gas
Der er potentiale i at samensilere halm og efterafgrøde til biogasproduktion, men alle processer skal optimeres, hvis det skal give økonomisk afkast
19 På markedet
19 Urtekram rykker ud i Norden
Årets rekordresultatet på 8,7 mio. kr. er ikke mindst høstet på øget salg til de nordiske eksportmarkeder
20 Pisk fra Præstø
Birgitte Escherich fra Præstø Madmarked kom med en barsk kritik af den hjemlige dagligvarehandel, som efter hendes opfattelse bygger på en forældet økonomisk væksttænkning
21 Røde asparges er dovne og dekorative
Det smager af forår og en god forretning i Kurt og Annelises aspargesmark
21 Ringsted får sin egen økologiske torvehal
Borgerne i Ringsted får snart mulighed for at købe lokalt-produceret økologi i det tidligere Ringsted Center
Uønskede effekter skal reguleres og afgiftspålægges, og det skal gøres lettere for forbrugerne at træffe valg, som lever op til etiske principper, som de este af os formentlig deler.
KIRSTEN HALSNÆS, PROFESSOR DTU MANAGEMENT ENGINEERING OG MEDLEM AF DET ETISKE RÅD. ARBEJDEREN 13. MAJ 2014.
Krav om godt landmandskab
” Jeg kom ret hurtigt til at holde af den økologiske drift. Der er en stor grad af harmoni imellem mark og stald, og der stilles store krav til godt landmandskab både i stalden og marken. Det tiltaler mig. Imellem ulemperne er, at det kræver meget jord, og at der skal være en betydelig del placeret lige rundt om stalden, sådan at køerne kan komme på græs.
I dag har jeg ikke fantasi til at forestille mig, at jeg på noget tidspunkt skulle vende tilbage til konventionel drift -heller ikke selvom mine konventionelle kolleger har tjent lidt mere, end jeg, i løbet af det seneste års tid.
GERT AUDE, ØKOLOGISK MÆLKEPRODUCENT. EFFEKTIVT LANDBRUG. 14. MAJ 2014.
Forskningsforsøg med kyllinger i skoven
” Det er uhensigtsmæssigt, at den nuværende økologiske slagtekyllingeproduktion har problemer med dyrevelfærd og er afhængig af udenlandsk og konventionelt producerede proteinkilder og rugeæg. Der er behov for systemer, der i højere grad tilgodeser de økologiske principper samt forventningen om høj dyrevelfærd og positiv miljø-og klimapåvirkning
SANNA STEENFELDT, SENIORFORSKER, AARHUS UNIVERSITET. LANDBRUG ØST, 13. MAJ 2014.
Vigtigt aktiv
” Økologiske mejeriprodukter er et vigtigt strategisk aktiv for os. Med over 500 mio. kg økomælk råder vi over verdens største økomælkesø. Vi bruger økologien meget i vores markedsføring og over for de store detailkæder, og det vil fortsætte. Vi har behov for økomælken i vores sortiment.
PEDER TUBORGH, ADM DIREKTØR I ARLA. BØRSEN. 13. MAJ 2014.
Reglerne skal ændres
” Jeg tror ikke, at faldet i antallet af økologiske danske mælkeproducenter vil fortsætte med at falde. Det er i hvert fald dumt, hvis det sker. Er der et strukturelt problem, som betyder, at vi får færre økologiske producenter, så skal reglerne ændres.
PEDER TUBORGH, ADM DIREKTØR I ARLA. BØRSEN. 13. MAJ 2014.
Kyllinger når græsset gror
” Jeg synes kun, at man kan opdrætte fjerkræ, når græsset gror. I min verden vokser en økologisk kylling ikke op om vinteren. For mig er det bare en konventionel kylling, der har fået økologisk foder. Hvis man vil have det, der smager bedst, skal det være produceret om sommeren. En lille kylling kan ikke gå i sne og slud. Sådan var det også i gamle dage, hvor kyllingerne først blev ruget ud om foråret.
LONE HEDEGAARD, FJERKRÆAVLER. VIBORG STIFTS FOLKEBLAD. 10. MAJ 2014.
Så enkelt kan det siges
” Men grundessensen i automatisk disponering er at sikre, at butikken har de varer på hylden, som kunderne efterspørger - som f. eks. økologi. Og så enkelt kan det siges. Hvis man gør det samme, som man altid har gjort, når man vælger sine varer i supermarkedet, sker forandringerne langsommere.
Som eksempel kan nævnes, at under vinterens heftige debat om dyrevelfærd i svinebedrifter, gav mange forbrugere deres forargelse til kende i ord, men ikke i handling. Og med den automatiske disponering i butikkerne forbliver sammensætningen af sortimentet således også det samme.
MARK OG STALD
MAD OG MARKED
Fødevareministeren appellerer til borgmestrene
Hvis kommunerne bliver bedre til at omlægge deres jord til økologisk drift, er regeringen et par skridt nærmere målet i den øko logiske handlingsplan
Kommuner er i gang
I begyndelsen af maj modtag landets borgmestre et brev fra fødevareminister Dan Jørgensen. I brevet fortæller Dan Jørgensen at fødevareministeriets egne arealer har oplevet en vækst fra 22 pct.af jorden i økologisk drift i 2011 til 32 pct. økologisk dyrket jord i 2013.
- Jeg ser omlægning af de offentlige arealer som et vigtigt bidrag til at opnå målsætningen i Økologisk Handlingsplan 2020, skriver Dan Jørgensen. Han anbefaler borgmestrene at de også omlægger deres landbrugsarealer, og han understreger, at Fødevareministeriet tilbyder gratis, årlig kontrol med omlagte arealer.
Og der følger ere løfter med. Dan Jørgensen skriver blandt andet: ”Omlægning fra konventionel til økologisk drift betyder, at drikkevandet ikke bliver belastet af sprøjtemidler, biodiversiteten øges og dyrevelfærden højnes. Økologisk landbrug giver også arbejdspladser og mere liv på landet. Samtidig stimulerer det øgede fokus på lokalt producerede kvalitetsprodukter en fødevareturisme i udvikling.”
De seks Green Cities-kommuner (Albertslund, Allerød, Ballerup, Herning, Kolding og Københavns kommuner) har siden 2000 samarbejdet om at skabe et miljømæssigt bæredygtigt samfund. De har derfor forpligtet sig til at gøre en ekstraordinær indsats for miljøet gennem et forpligtende samarbejde og politisk lederskab.
På økologi-området indebærer dette blandt andet, at mindst 75 pct. af det kommunale fødevareforbrug er økologisk ved udgangen af 2015. Og at mindst 20 pct. af landbrugsarealet inden for kommunegrænsen er økologisk ved udgangen af 2025. Den sidste forpligtelse er især krævende i de to landkommuner: Kolding og Herning.
I Herning har kommunalbestyrelsen taget en række initiativer, som har båret frugt. I 2011 indgik kommunen et samarbejde med Økologisk Landsforening, hvor landmænd med jord i naturfølsomme områder og i områder med grundvandsinteresser har fået tilbud om et gratis omlægningstjek. I 2011 blev 12,4 pct. af kommunens areal dyrket økologisk. På landsplan var det i samme år syv pct. af landbrugsjorden, der blev dyrket økologisk.
Ikke krav om økologisk drift I Kolding Kommune går arbejdet med omlægning af de offentlige køk-
kener nt. Det sker gennem projektet Øko . Og ere af kommunens køkkener har opnået økologisk spisemærke og endnu ere er på vej. Hvad angår målet om at 20 pct. af landbrugsarealet skal dyrkes økologisk, er der betydeligt længere til målet i Kolding. De nyeste tal fra Kolding Kommune viser, at 7,3 pct. af kommunens landbrugsarealer indtil videre er omlagt til økologi. Man er altså kun lidt bedre end landsgennemsnittet.
De kommunale arealer, som fødevareministeren nu opfordrer borgmestrene til at omlægge for at få sat skub i omlægningen til økologi, skal som udgangspunkt ikke dyrkes økologisk i Kolding Kommune.
150 ha lægges tilbage
- Ideelt set i henhold til Creen Citiesmålet ville det være mest hensigtsmæssigt at sikre, at al kommunal ejet jord dyrkes økologisk. Den jordca. 600 ha - som Kolding Kommune forpagter ud, er næsten udelukkende byudviklingsjord, som kommunen har købt med henblik på netop byudvikling. Det er derfor overvejende tale om meget bynær jord. Og vi er nødt til at tage et balanceret hensyn til både erhverv, miljø og omboende.
Det er nødvendigt for os at kunne bringe byudviklingsarealerne i spil, når der viser sig et konkret projekt. Derfor er der i forpagtningsaftalerne
indført, at aftalen kan opsiges med forholdsvis kort varsel, hvilket kan være en barriere for økologisk drift, skriver formanden for Miljøudvalget i Kolding Kommune, Birgitte Friis Kragh Thomsen, i sit svar til Økologi & Erhverv.
Vi har bedt hende forklare forklare, hvorfor der ikke stilles krav om, at den kommunalt ejede landbrugsjord i kommunen forpagtes ud til økologisk drift. Det manglende krav om økologisk drift af jorden har for nylig medført, at 150 ha af den kommunale landbrugsjord, der hidtil har været forpagtet af en økologisk landmand, overgår til konventionel drift.
- Med baggrund i den bynære beliggenhed og den korte opsigelsesmulighed blev det politisk besluttet i 2010, at vi på trods af vores ønske om mere økologi ikke ville forlange arealerne dyrket økologisk. I stedet skal arealerne dyrkes efter det, vi har kaldt ’økologiske principper’. Det betyder, at der ikke må anvendes pesticider eller køres slam/affaldsprodukter og lignende ud på arealerne, men der må gerne anvendes kunstgødning og husdyrgødning. Tilladelsen til anvendelsen af kunstgødning er begrundet i den bynære beliggenhed, hvor en udelukkende anvendel-
se af husdyrgødning, vil kunne give store lugtgener for de omboende. Birgitte Friis Kragh Thomsen understreger, at det overvejende er budets størrelse, der er afgørende for, hvem der får forpagtningen, når arealerne udbydes.
Analyse på vej
Men der kan være forandringer på vej i Kolding Kommune. Det fremgår af Birgitte Friis Kragh Thomsens svar:
- På baggrund af den seneste udbudsrunde kan vi se en tendens til, at økologer falder fra. Erfaringen herfra - sammenholdt med at vi i dag har et nyt byråd - gør, at vi henover sommeren vil foretage en nærmere analyse af årsagen hertil, og om det giver anledning til, at vi fremover ændrer på principperne, eller at vi foretager en mere detaljeret differentiering af vores arealer i forhold til bynær beliggenhed eller beliggenhed i forhold til økologiske brug mv. Såfremt analysen giver anledning til at foretage ændringer, vil sagen blive drøftet politisk efter sommerferien.
100 pct. økologisk landbrug
Uffe Elbæks nye parti, Alternativet, har mål om 100
I morgen - 24. maj - vedtager Uffe Elbæks nye parti, Alternativet, sit partiprogram. Udkastet til programmet blev offentliggjort tidligere på måneden og det lover godt for økologien, hvis partiet får opbakning til sine synspunkter i befolkningen.
- Et 100 pct. økologisk landbrug vil i kraft af et reduceret forbrug af kunstgødning og sprøjtegifte betyde store fordele for miljøet. På samme måde vil befolkningen og folkesundheden også mærke en positiv effekt, da vi vil få sundere, mere næringsrige og renere grøntsager, skriver Alternativet i udkastet til partiprogrammet.
Momsregulering som værktøj Et af de værktøjer, det nye parti lægger op til at anvende for at nå økologimålsætningen, er momsen.
- En omlægning til 100 pct. økologisk produktion kan for eksempel styrkes ved at fritage Ø-mærkede varer for moms. En hævning af momsen på ikke-økologiske varer kan også være en løsning, skriver partiet og fortsætter:
- Omlægningen vil uden tvivl på-
virke de virksomheder, der i dag lever af at forarbejde de danske råvarer. Det er vigtigt, at vi tager hånd om denne udfordring og skaber de bedst mulige rammer for omlægningen. Det er også vigtigt, at regler om håndtering og emballering af økologiske varer ikke bliver en uoverskuelig barriere, som står i vejen for overgangen til økologi i praksis.
Flere mindre landbrug
Alternativet vil arbejde for ere mindre landbrug og bedre muligheder for en ny generation af landmænd, der skal ind i erhvervet.
- Det skal være muligt at ernære sig af mindre og mere arbejdsintensive landbrug. De færreste har på nuværende tidspunkt råd til at købe et landbrug, da gældsbyrden ofte er massiv. Alternativet vil kæmpe for en særlig støtteordning til mindre landbrug, som skal resultere i ere arbejdspladser i landdistrikterne, samt et økologisk fokus og en større variation i afgrøder, skriver Alternativet.
ib@okologi.dk
TEMA: KØD
AFSÆTNING: Økologisk kød er den enkeltvare, der hyppigst sælges ved stalddøren. Økologisk Landsforening vil kødudvalget forsøge at gøre det økologiske kød mere synligt på sommerens høstmarkeder.
- Vi behøver ikke alle sammen holde høstmarked. Vi vil gerne opfordre til at gå sammen i klynger lokalt, for eksempel på en gård med gårdbutik, og gøre det økologiske kød mere synligt, siger udvalgets formand, Ole Andersen.
D REVELFÆRD: Fra 1. juni kan man ved selvsyn se, hvordan optimal dyrevelfærd kan forenes med økologisk og rentabel landbrugsdrift. Det sker, når Dyrenes Beskyttelse og Philip Dam på Troldgården ved Hovedgaard of cielt lukker op for et nyt samarbejde. Philip Dam driver en alsidig bedrift sammen med sin mor, Birgitte Dam, og producerer bl.a. ’Velfærdsdelikatesser’ efter DBs koncept.
- Der bliver åbent hus om lørdagen sommeren igennem. Man kan booke rundvisninger, men man kan også selv færdes rundt på stierne og læse informationstavlerne, fortæller Philip Dam.
Der er butik og cafe på gården.
TEST: Hanegals Wienerpølse blev kåret af Forbrugerrådet Tænk som den bedste af 10 wienerpølser. Et perfekt testresultat her forud for grillsæsonen. Hanegals pølse er testens dyreste.
- Men prisen skal ses i forhold til, hvad man som forbruger får for pengene, siger Fie Graugaard, medejer af Hanegal.
- Vores middags- og grillpølser indeholder meget kød, og derfor mætter de meget. Mange kunder fortæller, at de kun spiser én Hanegal pølse til et måltid, mens de med andre pølser oplever, at de nemt spiser to eller tre. Hanegals testvindende wienerpølse bliver solgt i mange Coop-butikker og hos Nemlig.com. Den er desuden et sikkert hit hos den økologiske pølsemand DØP i København, og den indgår i en ny serie pølsehorn, som 7-Eleven-kæden netop har lanceret.
EKSPORT: Eksporten af dansk øko-svin til det engelske marked er ved at rejse sig, og i maj og juni får mange briter mulighed for at smage en økologisk version af deres yndlings-morgenmad bacon & eggs. Det er Storbritanniens næststørste supermarkedskæde Asda, som benytter forårsmånederne til at forkæler kunderne med et tilbud på Frilands økologiske back bacon.’Tørsaltet Back Bacon med havsalt’ er skåret af kamme, den produceres i samarbejde med den irske virksomhed Oliver Carty.
DETAILHANDEL
AF JAKOB BRANDT
Økologi & Erhverv dykkede mandag og tirsdag i uge 20 ned i køledisken hos ti landsdækkende dagligvarekæder for at se, hvad de tilbød af økologiske kødprodukter.
Hos Aldi var den mission hurtigt overstået. Sølle én leverpostej fra Aalbæk Specialiteter udgør det Ø-mærkede kød/kødpålægssortiment hos Aldi i Aarhus-forstaden Åbyhøj.
I den anden ende af skalaen nder vi Kvickly i Ry, hvor kølediskene rummer 42 forskellige økologiske kødprodukter.
Spændvidden fra kæde
til kæde er med andre ord enorm, men generelt er det i de este butikker meget vanskeligt at opspore fersk okseog svinekød fra økologiske dyr. Blandt discounterne har Rema 1000 den økologiske førertrøje med 16 varenumre, og det er den eneste discountkæde med ferske kyllinger.
At nde fersk økologisk kød hos discountkæderne er i det hele taget lidt af en udfordring. Bortset fra Netto og Aldi har alle hakket oksekød, og halvdelen af dem kan desuden tilbyde medister eller koteletter, mens kun Netto lokker med en svinemørbrad.
På pålægssiden frister Rema 1000 og Netto begge med ni forskellige danskproducerede varianter, i et sortiment som er totalt domineret af spegepølser og leverpostej fra Hanegal og Aalbæk.
Mere inkarnerede forbrugere er nødt til at søge mod supermarkederne, som har et
Stor spændvidde i kædernes kødsortiment Kvickly topper listen med 42 økologiske kødprodukter, mens Aldi i bunden med kun et produkt i Økologi & Erhvervs sortimentstjek.
Kvickly
Super Brugsen
Føtex
Bilka
Rema 1000
Netto
Kiwi
Fakta
Aldi Lidl
bredere sortiment, uden at det på nogen måde er prangende i forhold til de mange konventionelle udskæringer og pålægsspecialiteter, som dominerer i kølediskene.
Esben Meier, kategorigruppechef for kød og fjerkræ i Coop, erkender, at sortimentet kunne være større.
- Der mangler en muskel i form af en af de helt store producenter, som siger, at nu vil de løfte den økologiske pålægskategori, siger han.
Han henviser til mejeribranchen, hvor Arla er en innovativ dynamo.
Gennem årene er Coop gentagne gange blevet kritiseret for ikke at have et tilstrækkeligt stort økologisortiment, men den kritik preller af på Esben Meier.
- Det vil bare resultere i et øget spild. Et dagligt målepunkt er vores kassation.
Føtex og Bilka er alene om at tilbyde skært økologisk oksekød i form af gullaschkød og bøffer af let. Selv om oksekødet er den største kødkategori med et samlet detailsalg på 143 mio. kr. i 2013, er sortimentet meget snævert. Er man til svinekød, er det sjovest at handle hos Kvickly, som ud over det hakkede kød har mørbrad, medister, to slags koteletter, æsk i skiver, schnitzel og skinketern.
Samlet solgte detailhandlen sidste år fersk og frosset øko-svinekød for 60 mio. kr. Salget af økologisk kødpålæg løb op i 138 mio. kr. Gælder det indkøb til frokost eller madpakken, har både SuperBrugsen og Kvickly ere end dobbelt så mange pålægsvarianter som konkurrenterne.
SLAGTERI: Der er seriøse planer om at gøre det tidligere kyllingeslagteri Bornpoultry i Hasle til et slagteri for Bornholms nicheproduktioner. Det bekræfter den ene partner i ejerskabet af de økologiske Vasagårdsgrise, Karsten West overfor TV 2/Bornholm. Han er i spidsen for en arbejdsgruppe, som i øjeblikket er i dialog med Væksthus Hovedstaden. Bliver slagteriet en realitet, er det planen, at slagteriet skal omfatte mere end blot slagtning af svin, og det er rigtig godt nyt for øens mange små fødevareproducenter og bestræbelserne på at skabe en større økologisk produktion på Østersø-øen.
DETAILSALG
AF JAKOB BRANDT
Det økologiske kød har altid været økologiens akilleshæl. Trods mange kampagner fylder økologisalget stadig under to procent af det samlede kødsalg på det danske marked, og bortset fra Irma, som har en meget dedikeret kundeskare, har ingen af dagligvarekæderne hidtil fundet den nøgle, som kan kickstarte salget.
- Jeg tror desværre, at det er et prisspørgsmål. Det er der ikke noget nyt i, siger Esben Meier, varekategorichef for kød og fjerkræ i Coop. Der er heller ikke meget
nyt i køledisken, når producenter og dagligvarekæderne skal give deres bud på, hvorfor det økologiske kødsalg er så beskedent, og hvordan man kan tackle det. Det handler om kvalitet og pris – mest det sidste.
Hvis kunderne ikke får en oplevet merværdi, der står mål med merprisen, når de køber økologisk kød, bliver det ofte fravalgt.
- Mange vælger i stedet for nogle af velfærdsprodukterne, som prismæssigt ligger i et mellemleje mellem økologi og konventionelt kød, siger Esben Meier.
Dagligvarekæderne tester løbende nye produkter, men salgstallene viser, at det er traditionelle og relativt billige
produkter som leverpostej og spegepølser, kunderne efterspørger.
Salgsdirektør Henry Franzen fra Aalbæk Specialiteter forventer, at det er muligt at løfte salget yderligere, men det fordrer, at konjunkturerne fortsætter med at udvikle sig positivt.
- Markedet ser nt ud. Der er en lille vækst i efterspørgslen, men priserne er en helt anden verden. De aftaler, som vi har lavet med kæderne, ser fornuftige ud i forhold til konjunkturerne, men det er tyde-
ligt, at de økologiske priser har stabiliseret sig på et nyt leje efter de seneste års krise, siger direktøren.
Optimismen er også nået til Hanegal, hvor direktør Ulrich Kern-Hansen sagtens kan forstå de forbrugere, som efterlyser en større spændvidde i sortimentet. Men han sender ansvaret videre.
- Det er ikke hos os, at begrænsningen ligger. Det er hos kædernes indkøbere, som er meget forsigtige.
Kød fra Steensgaard
Gårdslagteriet er indrettet til både at slagte og forarbejde fjerkræ, svin kreaturer og vildt. Mandag er slagtedag, og typisk ryger der 2-4 svin, mens der kun er en Angus på programmet hver anden uge.
Dertil kommer produktion af juleænder, og næste år er det planen at etablere en produktion af kyllinger.
Dyrevelfærden bliver ikke bedre
Steensgaard Gods har skabt helt unikke rammer for hele livet med adgang til godsets marker, inden de trasker de få meter fra marken til gårdslagteriet, som er helt unikt efter danske standarder
GODT HÅNDVÆRK
AF JAKOB BRANDT
Ejerne af Steensgaard Gods, Ann Møller Wiesinger og Henning Wiesinger, har sammen med de ansatte taget hul på en rejse, som skal gøre det økologiske landbrug kendt for sin høje dyreetiske standard og en kødproduktion, hvor der aldrig bliver gået på kompromis med kvaliteten.
Ud over selve landbruget er et nyindrettet gårdslagteri omdrejningspunktet for det sydvestfynske gods. For at sikre en så stressfri slagtning som muligt er slagteriet indrettet, så det tager mest muligt hensyn til dyrenes naturlige adfærd.
- Dyrene går opad og fra mørke mod lys, som er det mest naturlige for dem, når de skal ind på slagteriet, og vi slagter grisene parvis, fordi de ikke bryder sig om at være alene, forklarer Ann Møller Wiesinger, nogle af tankerne bag slagteriet.
Vi kan se dyrene i øjnene
På alle niveauer i driften af landbruget vejer hensynet til dyrene meget tungt, og parrets beslutning om at investere ere mio. kr. i eget slagteri er en direkte konsekvens af deres kompromisløse holdning til dyrevelfærd.
- Hvis man vil producere kød, skal man gøre det på en måde, så man
kan se dyrene i øjnene, fastslår Henning Wiesinger.
Parret ønsker ikke at sende deres dyr ud på en lang transport til et slagteri, og samtidig giver gårdslagteriet og den tilhørende gårdbutik dem mulighed for at have hånd i hele værdikæden uden fordyrende mellemled.
De arbejder med total gennemsigtighed, og de opfordrer kunderne til at tage ud og opleve dyrene på marken. Senere, når de sidder i Spiseriet i gårdbutikken eller kommer for at handle, kan de kigge direkte ind i slagteriet, hvor kødet bliver parteret og forarbejdet. På den måde er ringen sluttet, og hele historiefortællingen bliver på den måde en vigtig del af det produkt, kunderne køber på Steensgaard.
Vil skabe lukket kredsløb Grundtanken på Steensgaard er, at landbruget skal fungere som et lukket kredsløb, hvor der ikke produceres ere dyr, end jorden kan bære, og hvor dyrene lever et så naturligt liv som muligt. Det vil sige, at alle dyrene bliver opfedet på græs, og når der er behov for supplerende foder, skal det produceres på Steensgaards egne marker, som dyrkes uden brug af gødning udefra.
- Vi arbejder hen imod at blive et helt lukket system, siger Henning Wiesinger, som i samme åndedrag
kategorisk afviser at udnytte økologireglernes mulighed for at gøde med konventionel gylle.
Det kommer aldrig til at ske, og for at skaffe næringsstoffer nok eksperimenterer landbruget med forskellige former for grøngødning. Samtidig er godsets dyrehold langt mindre, end reglerne tillader, og parrets kompromisløse holdning til dyrevelfærd og bæredygtighed har ere gange fået landbrugskonsulenterne til at ryste på hovedet.
- Vi går ikke på kompromis, men vi kan også mærke konsekvenserne på udbyttet ude på markerne siger Henning.
Det handler om kødkvalitet
Konsulenterne skal lige vænne sig til, at Steensgaard på ere felter stiller større krav end de este økologiske landbrug. Med til historien hører, at Wiesinger-familien har en solid økonomisk baggrund, som gør det muligt for dem at forfølge deres ultimative drøm, men de forventer, at produktionen af kvalitetskød med årene vil udvikle sig til en sund forretning, som de har set det ske med deres tyske forbillede Herrmannsdorfer Landwerkstätten.
- Vi gør det ikke for at være anderledes, men for at lave de bedste produkter og en sund natur, bedyrer Henning.
- I bund og grund handler det om kødkvalitet, pointerer Ann.
De seneste måneder har meget af deres fokus været rettet mod på aktiviteterne i det lærketræsbeklædte gårdslagteri. Det ligger i en 600 kvm. stor bygning, som også huser
gårdbutik og ’Spiseriet’ med en fastansat kok som ankermand.
Stresshormoner gør kødet sejt.
For Ann og Henning er det vigtigt, at dyrene bliver fulgt til slagteriet af de ansatte, som passer dem til daglig. Her lever dyrene hele livet med adgang til det fri, inden de når den slagtemodne alder og trasker de få meter fra marken til det nyindrettede gårdslagteri, sammen med de mennesker, som passer dem til daglig.
Ifølge Ann gør stresshormoner kødet sejt, så det har stor betydning, at alt foregår roligt.
- Vi har oplevet en enkelt tyrekalv, som var så urolig, at vi valgte at give den et par ekstra dage på græs, så den kunne falde lidt til ro, inden vi slagtede den, siger Ann.
For at nde en slagter med de rette kvali kationer, har Steensgaard været nødt til at hente den tyske slagter Stephan Ha ich, som har arbejdet for Ann og Hennings forbillede og samarbejdspartner Herrmannsdorfer Landwerkstätten.
Under rundvisningen på slagteriet har han hænderne helt nede i hurtighakkeren, hvor han med rolige bevægelser og stor grundighed blander nyhakket kød, krydderier og andre ingredienser til dagens produktion af pølser.
Unikt gårdslagteri Udgifterne til dyrlæge er en stor omkostning, da dyrene både skal godkendes før og efter slagtning.
- Vi har færre stykker kød at fordele dyrlægeregningen på, så det er en stor post, siger Henning.
Via kødkroge, der hænger ned fra en kæmpe gennemgående jerndrager, kan Stephan Ha ich trække de nyslagtede dyrekroppe videre ind i et rum, hvor to store save hænger ned fra loftet. Efter grovparteringen ryger kødet på køl, med mindre der er tale om råvarer, som indgår i Steensgaards serie af såkaldt varmslagtede pålægsprodukter.
Slagteriet er ubetinget Stephan Ha ichs kongerige, og han brænder for slagterfaget. Når han står ved hurtighakkeren med hænderne begravet i kød og krydderier, er han i sin helt egen verden, og ifølge ejerne er der perioder, hvor han nærmest sover i modningsrummene, for at styre den vigtige balance mellem fugtighed, varme og luft.
Næsten udsolgt hver weekend På vejen ned til de underjordiske modningsrum passerer man de to røgovne, hvor et mindre parti nyrøgede ølpølser hænger klar til salg. - Men det bliver de lufttørrede skinker, som bliver vores signaturprodukt, siger Ann, som dog må vente halvandet år, før hun kan sætte tænderne i den første færdige skinke.
Indtil da kan hun glæde sig over, at gårdbutikken efter tre måneders drift, har næsten udsolgt hver weekend. Det meste bliver afsat til lokale stamkunder eller via kødkasser med tre kg fersk eller let forarbejdet kød og pålæg.
Svinekød har succes
Friland-direktør Henrik Biilmann vurderer, at det er realistisk at fordoble salget af økologisk svinekød i løbet af tre-fem år
SVINEKØD
AF JAKOB BRANDT
- Vi har en fantastisk udvikling i salget af økologisk svinekød i Danmark med en vækst på 30 procent i forhold til samme halvår sidste år, siger Henrik Biilmann, direktør hos Friland, som er godt tilfreds med udviklingen, siden han skiftede fra Arla til kødbranchen i foråret 2013.
Han ønsker ikke selv at tage æren for fremgangen, men tilskriver den dels, at optimismen er ved at vende tilbage hos forbrugerne, dels at detailhandlen bredt er gået mere aktivt ind i at promovere sig på økologien.
Han betragter netop kommunikation om, hvad man får, når man køber økologi, som en af vejene til at løfte salget yderligere, og han ser ingen tegn på, at væksten stopper.
- Jeg mener ikke, at det er urealistisk at sige, at vi i løbet af 3-5 år sælger mindst det dobbelte og har fordoblet markedsandelen på svinekød, siger han.
Nøglen til succes Efter et år i direktørstolen er den tidligere Arla-mand overrasket over den kompleksitet, det medfører, at arbejdsgangen på et slagteri primært handler om at skille råvarerne ad, mens det i de este fødevareproduk-
tioner handler om at sammensætte produkter.
Lige nu er det hjemmemarkedet, som rykker, men det er kun hver tredje gris, som ender på danske ga er, og derfor er eksporten fortsat en helt afgørende faktor for Frilands fremtidige vækst. Hovedopgaven for Henrik Biilmann er at udnytte Danish Crowns vidtforgrenede globale salgsnet til at sikre, at mest muligt af det enkelte dyr bliver solgt som økologisk kød.
- En høj udnyttelsesgrad er nøglen til vores succes, siger Henrik Biilmann.
Han fremhæver Tyskland, Frankrig, Sverige, England og Holland som de mest lovende eksportmarkeder, og det er et spørgsmål, hvor længe produktionen hos de nuværende ca. 50 danske leverandører kan følge med.
Kødet får plads som fortjent
- Det er udnyttelsesbalancen, der afgør, hvornår vi er klar til at tage nye producenter ind, men du får mig ikke til at komme med en dato. Den skal vores landmænd høre først, men hvis væksten fortsætter på hjemmemarkedet, kunne det godt allerede blive i år.
- Det er en kamp om en begrænset hyldeplads hos de danske kæder, og der får vi den plads, som vi fortjener og salget berettiger til. Det bliver sty-
Friland
vækstspor.
Kina er Frilands wildcard
EKSPORT: I disse dage deltager Friland-direktør Henrik Biilmann i BioFach i Shanghai, hvor han skal forsøge at udnytte, at det Danish Crownejede selskab formentlig er det eneste i verden, som har tilladelse til at eksportere økologisk svinekød til Kina.
- Det skal vi udnytte ved at gøre os mest muligt synlige, og der er ingen tvivl om, at 2014 bliver et investerings-år, sagde Biilmann inden afrejsen.
Med i bagagen havde han to sæt detailpakker. Et sæt, der til forveksling ligner det, vi kender i Vesten, og ét der er målrettet det mere traditionelle kinesiske køkken, hvor indmad som lunger, nyre samt tunger og tæer er i høj kurs.
- Kineserne har tradition for at udnytte hele dyret, og jeg tror, at det kan udvikle sig til et interessant marked for vores indmad.
Men selv om Kina er et land med en kæmpe vækst og en hastigt voksende købekraft, beskriver Friland-direktøren stadig Kina som et usikkert wildcard, som tidligst kommer til at fylde noget på bundlinjen i 2015-regnskabet.
ret af markedskræfterne, men der er enkelte kæder, som vælger at prolere sig mere på økologi. De har lidt mere tålmodighed og accepterer en lavere omsætningshastighed og dermed også nogen gange et større spild.
Hvis økologien skal blive bedre til at udnytte sin position som en pro lvare, er Friland nødt til at lytte mere til markedet for hele tiden at kunne tilbyde et sortiment, som er tilstrækkeligt interessant, og som tilbydes i
Udbudet af økologisk kød er for lille
Økologi & Erhverv har spurgt de økologiinteresserede om deres forbrug af kød
UNDERSØGELSE
IRENE BRANDT
”Efterhånden spiser jeg meget lidt kød, fordi jeg sjældent kan købe det i den mellemstore provinsby, jeg bor i. Så er det meget nemmere at blive næsten vegetar.”
”Det er faktisk bare de almindelige udskæringer. I går fx ønskede jeg
blev til frilandsschnitzler i stedet.”
bor - må køre efter det - ikke særlig økologisk, vel?”
”Jeg efterlyser alle de sædvanlige udskæringer, man sædvanligvis laver.”
Ovenstående er re forskellige svar på spørgsmålet: ’Beskriv, hvilke udskæringer du gerne vil købe, men ikke kan nde, der hvor du bor,’ som Økologi & Erhverv i begyndelsen af maj bad 9766 modtagere af Økologisk Landsforenings elektroniske Nyhedsbrev om at besvare. 438 svarede, og de re eksempler herover dækker tendensen i de mange svar: Udbudet af økologisk kød i dagligvarebutikkerne dækker ikke behovet hos de mennesker, som interesserer sig for økologi – og det gælder uanset om de køber ind i Lidl eller Irma. Resultatet er, at de enten vælger at køre langt, for at få behovet dækket. Andre bliver hel- eller deltids vegetarer. Andre igen tilpasser madplanen efter udbudet i butikken, og resten dropper økologien og kommer hjem med konventionelt kød til aftensmaden og/eller madpakkerne.
Populære gårdbutikker Vi spurgte også, hvor de normalt køber dagligvarer. Der var mulighed for at vælge ere butikstyper og de mellemstore dagligvarebutikker SuperBrugsen, Føtex etc. trækker rigtig mange kunder blandt respondenterne, der for 60 pct.s vedkommende havde sat kryds her. Lavprisbutikkerne Netto, Fakta, Spar etc. blev brugt af lidt over halvdelen. Den tredje mest anvendte butikstype er gårdbutikkerne, hvilket er interessant set i forhold til, hvor langt der er mellem disse butikker, og hvor langt væk fra kunden disse butikker ligger. 68 pct. af deltagerne i undersøgelsen bor i en stor eller mindre by. Resten fordelte sig ligeligt mellem landdistrikterne og landsbyerne.
Økofreaks
Når man spørger en afgrænset grup-
pe, som modtagerne af ØLs nyhedsbrev, forventer man også, at interessen for økologi er stor. Hvilket også viste sig at være tilfældet. 29 pct. angiver, at de altid køber økologiske fødevarer, 67 pct. køber som regel økologiske fødevarer. 4 pct. svarede ’ja, men kun sjældent’ til dette spørgsmål. Ingen svarede ’aldrig’. Billedet ændrer sig, når svarene vedrører, hvor ofte deltagerne køber økologisk kød. Her er det kun 19 pct., der svarer ’altid’, 45 pct. svarer ’som regel’. 31 pct. svarer ’ja, men kun sjældent’. 3 pct. svarer ’aldrig’ og 2 pct. svarer ’aldrig, jeg er vegetar’.
Vi spurgte også om, hvorfor de helt eller delvist vælger ikke at købe økologisk kød. 24 pct. svarer, at de køber det økologiske kød, de har lyst til at købe. Deres behov er med andre ord dækket. Resten angiver ere forskellige grunde til, at de fravælger
pakningsstørrelser, som passer til kundernes pengepung.
- Kædespeci kt har vi prøvet at lave pakningsstørrelser, der passer til mindre husholdninger, men vi har også et pakkeri-set up at tage hensyn til for at pakningen er tilstrækkelig effektiv.
Der er adrig balance
En anden udfordring for Friland er, at antallet af slagtninger svinger fra 1600-2800 om ugen. De uregelmæssige leverancer er en stor udfordring på salgssiden, hvor Friland kun har en uge til at få afsat kødet. - Min naive tro var, at det tog 16 uger at lave en gris, men sådan er verden ikke. Det er et af de udviklingsområder, hvor vi kan blive bedre til at lave vores prognoser, så vi bedre kan forudsige antallet af slagtninger. På grund af omlægningstiden på to år kræver det en god krystalkugle og lidt is i maven at styre produktionen.
- Det er en udfordring, at vi aldrig vil være i balance. Enten har vi for meget kød, eller også har vi for lidt og skuffer en masse kunder.
det økologiske kød. Det er først og fremmest det lille udbud (59 pct.), der står i vejen for at deltagerne køber økologisk kød. På anden pladsen kommer prisen. 49 pct. synes, økologisk kød er for dyrt.
Deltagerne i undersøgelsen undrer sig også over, hvor alle de udskæringer, de ikke kan købe i deres dagligvareforretning, ender henne: ”Først for få måneder siden er det som om, der er en lille udvikling i udbudet af udskæringer – ja, vi har haft held til at få ngre i en hamburgerryg - uhmmmm. Indtil da havde vi en fornemmelse af, at hele dyret blev kørt gennem kødhakkeren og lavet til hakket kød og medisterpølse. For vi kunne ikke nde andre ting overhovedet!” svarer én af deltagerne for eksempel på spørgsmålet om, hvilke udskæringer de gerne vil købe, men ikke kan nde, der hvor de bor.
håber at økologiske grisetæer og indmad som nyre og hjerte vil blive en succes på det kinesiske marked, som på den måde kan fastholde Friland på sit nuværende
Foto: Friland
Informationskampagner om dyrevelfærd øger ikke salget
Hvis salget af økologisk kød skal øges markant, skal markedsføringen styrke vores behov for at gøre, som andre gør
vælge mellem et dyrt og et billigt produkt, og så er valget ikke længere gratis.
Det er en kendsgerning, at danske forbrugere lægger stor vægt på dyrevelfærd, når de køber fødevarer. Eller det er i hvert fald det, de siger, de gør, når de bliver spurgt. Omsætningstallene for animalske, økologiske produkter viser noget helt andet. Især salgstallene for økologisk kød er milevidt fra svarene.
- Det kan der være ere grunde til. Dels kan det skyldes udformningen af spørgsmålet. Dels kan det skyldes, at man vælger at ignorere den viden, man har, når man står i den faktiske købssituation, siger Leif Jonas Nordström, lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet. Han uddyber:
- Hvis spørgsmålene stilles, så respondenten skal tage stilling til, om han ville vælge økologisk eller konventionel kød, hvis han skulle købe ind til aftensmaden. Så er der tale om en hypotetisk situation, hvor det er helt gratis for respondenten at svare, at han vælger økologisk kød. I virkeligheden skal han i butikken
Leif Jonas Nordström slår fast, at det er velkendt, at denne type spørgsmål ofte medfører en vis bias i de undersøgelser, hvori de forekommer. Men der kan som nævnt også være en helt anden grund til, at folk siger ét og gør noget andet:
Leif Jonas Nordström har lavet studier, som viser, at folk ofte benytter det, der populært kaldes for strategisk uvidenhed: Vi ønsker ikke at kende svarene, når det gælder viden, som kan give os dårlig samvittighed, eller som tvinger os til at træffe moralsk rigtige - men dyre – valg.
- Der er en vis sandsynlighed for, at strategisk uvidenhed også spiller en rolle, når man kigger på misforholdet mellem, hvad folk siger, og hvad de gør. Det er dyrt, at vælge økologiske kødprodukter, og så vælger en del mennesker at ignorere, deres viden om forskellene på for eksempel dyrevelfærden i den økologiske og den konventionelle dyreproduktion, siger Leif Jonas Nordström.
Sociale normer er vigtige Afhængig af, hvor stor en del af for-
“
En anden mulighed er
at præsentere omsætningstallene på en kreativ måde uden at lyve. Hvis salget af økologisk kød på tre år er steget fra 1 pct. af det samlede kødsalg til 3 pct. af salget, så får man ikke indtrykket af, at der er en bevægelse på vej, som man måske kunne blive en del af. Fortæller man derimod, at salget på tre år er steget 300 pct. Så er det langt mere effektfuldt.
skellen mellem ord og handling, der skyldes strategisk uvidenhed, kan man konkludere, at markedsføring, som sætter fokus på de store dyrevelfærdsforskelle i de forskellige pro-
duktionssystemer, ikke får stor effekt. Hvilket måske også bekræftes af, at DRs fokus på dyrevelfærden –eller manglen på samme – i konventionelle svinestalde i foråret heller ikke yttede salget fra konventionelt svinekød til økologisk kød.
Men er det så slet ikke muligt at øge salget af økologisk kød ad anden vej end at udjævne de store prisforskelle?
- Jo, det er faktisk muligt ad anden vej. De este mennesker er meget påvirkelige af sociale normer, siger Leif Jonas Nordström og fortæller om et af instituttets studier, hvor deltagerne skulle sige ’ja, tak’ eller ’nej, tak’ til informationer om CO2-udledningen ved en yrejse, når de skulle tage stilling til, om de ville købe CO2-kompensation samtidig med, at de købte en ybillet. Der var en klar tendens til, at jo mere usikre de var på, hvor høj udledningen er, des mindre tilbøjelige var de til at vælge at få information om de faktiske tal, og jo mindre de vidste, des færre købte CO2-kompensation.
- Men antallet af personer, der fravalgte informationen faldt til det halve, da vi også tilbød viden om, hvor mange mennesker, der faktisk
Kyllinger kæmper for balancen
HK Scan slagter årligt ca. 620.000 øko-kyllinger.
procent af selskabets danske produktion
KYLLINGER
TEKST: JAKOB BRANDT
FOTO: LARS FROM
- Vi kæmper fortsat for at lykkes med økologien, men det er ikke nogen nem rejse, siger Anders Olsen.
Han er salgschef i HK Scan Danmark, som de este kunder møder ude i køledisken under fjerkræ-brandet Rose Poultry, der gennem nogle år har arbejdet på at opbygge en økologisk kyllingeproduktion.
Aktuelt slagter selskabet ca. 620.000 øko-kyllinger årligt, og for den nskejede fjerkræproducent, som årligt slagter 65 mio. kyllinger på slagterierne i Vinderup og Skovsgaard, udgør økologien dermed stadig under én procent. Den lille volumen gør produktionen sårbar, og som i mange andre nichemarkeder er en af de største udfordringer at sikre en løbende balance mellem
produktion og efterspøgsel.
- Det er nøglen til at få succes, siger Anders Olsen.
Et nyt samarbejde mellem den tidligere HK Scan-leverandør Hans Johnsen fra Sødam Øko Fjerkræslagteri og De fem Gaarde har givet Rosekyllingerne konkurrence.
De 5 Gaarde sigter i år mod et salg i størrelsesordenen 50.000 kyllinger.
- Salget ser fornuftigt ud, men vi skal lige have helt styr på logistikken, så vi rammer de dage, hvor de disponerer ude i butikkerne, siger direktør Niels Hasselholm.
I øjeblikket kan man kun købe kyllingerne i udvalgte Kvickly-butikker, men når de hele ferske kyllinger efter planen i løbet af sommeren får selskab af udskæringer med lår og brystkød, forventer direktøren, at salget vil vokse.
Hos HK Scan tager man konkurrencen med ro, og Anders Olsen mener, at der er plads til begge producenter.
Uens vægt kræver buffer HK Scan slagter økologisk to gange
om ugen, og for at sikre den optimale indtjening skal Anders Olsen sælge est muligt som fersk kød. Hvis først en kylling har mellemlandet i HK Scans store frostrum, vil kunderne ikke betale den samme pris. Og i et marked, hvor den økologiske kylling lider under et kæmpe prisgab til de konventionelle kyllinger, er der ikke råd til at skære ret meget i indtjeningen.
- Vi er jo ikke nogen lantropisk virksomhed, påpeger Anders Olsen. Han oplever det som en fordel at kunne tilbyde kunderne et bredt sortiment, som også omfatter økolo-
gien, men det er en udfordring, at de økologiske kyllinger varierer meget i vægt. Derfor er det nødvendigt at producere ere kyllinger for at få nok i de forskellige speci kke vægtklasser, som kæderne efterspørger. - Når det kniber med at ramme størrelsen, er vi nødt til at arbejde med en buffer, hvor en del kyllinger bliver frosset ind eller bliver brugt til vores udskæringer, siger Anders Olsen.
Kyllinger med minimumsvægt
HK Scan har tidligere solgt øko-kyllinger med variabel vægt, men det kan
køber CO2-kompensationer. Forsøget peger på, at selv når vi har muligheden for at vælge uvidenhed, så er vi meget optaget af, hvad de andre gør, for den sociale norm er vigtig, siger Leif Jonas Nordström.
Kreativ uden at lyve
Han peger på, at denne viden kan benyttes strategisk i forbindelse med markedsføring af for eksempel økologisk kod og andre produkter, som har høj etisk værdi, men som er dyrere end mere uetiske alternativer.
- Man kan – når antallet af personer, der køber økologisk kød er så lille, som det er – i stedet fortælle om kendte personer, som nyder stor anseelse i samfundet, og som vælger at købe økologisk kød, siger Leif Jonas Nordström og tilføjer:
- En anden mulighed er at præsentere omsætningstallene på en kreativ måde uden at lyve. Hvis salget af økologisk kød på tre år er steget fra 1 pct. af det samlede kødsalg til 3 pct. af salget, så får man ikke indtrykket af, at der er en bevægelse på vej, som man måske kunne blive en del af. Fortæller man derimod, at salget på tre år er steget 300 pct. Så er det langt mere effektfuldt.
dagligvarekædernes automatiske bestillingssystemer ikke håndtere, og hvis kyllingerne skal bestilles manuelt, bliver de tit glemt af de indkøbsansvarlige.
Den udfordring har HK Scan løst ved at lancere kyllinger til en fast pris med en garanteret mindstevægt på f. eks. 1300 g. De største kyllinger kan måske veje helt op til 1500 g. Ifølge Anders Olsen virker det motiverende for kunder, at de kan nde en kylling, som vejer mere end mindstevægten.
Kyllingerne fra HK Scan bliver distribueret bredt i supermarkedskæderne under Dansk Supermarked og Coop og hos Rema 1000. Men der bliver også arbejdet på eksportfronten.
- I øjeblikket er vi ved at udbygge salget i Sverige, som er vores andet hjemmemarked, og svenskerne har mere tradition for at købe frosne produkter.
Ifølge Anders Olsen ligner Finland det næste oplagte mål for eksport af danske øko-kyllinger, da slagteriet for tre år siden blev overtaget af nske ejere.
4 PERSONER
4 økologiske koteletter
4 skiver chorizo
1 frisk mozzarella deles i 4 skiver
2 spsk frisk oregano
Salt og peber
Bagt tomatsalat
500 g cherrytomater med stilk
Olivenolie
Salt og kværnet peber
100 g gedeost i mindre stykker
10 g ristede sesamfrø
Dressing
2 spsk citronsaft
1 spsk honning
½ dl olivenolie
Kværnet peber
Pynt med revet citronskal
Skær en vandret lomme i fileten på svinekoteletten. Kom en skive chorizo og en skive frisk mozzarella i med frisk oregano.
Luk med en kødnål. Grill koteletterne i ca. 6 min. Vend under stegningen.
Bag cherrytomater i et ovnfast fad ved 200°C i 15 min. – dryp med olivenolie, salt og peber. Lad dem afkøle lidt. Bland de bagte tomater med stykker af gedeost og ristede sesamfrø.
Bland ingredienser til dressingen sammen og hæld dressingen over lige inden servering.
par
Producenter vil have betaling for smag
Man skal være skarp på omkostningssiden, hvis man vil producere økologisk oksekød. Producenter efterspørger betaling for smag og spisekvalitet
ØKONOMI
AF KAREN MUNK NIELSEN
Kun omkring hver sjette overskudskalv fra mælkeproduktionen – primært tyrekalve – ender som økologisk kød på middagsbordet. Og selv denne beskedne andel er vanskelig at sælge med rimelig fortjeneste. Økologiske studeproducenter med konstrakt får i øjeblikket kun en merpris på 4,25 kroner pr. kg kød, når de sælger til Friland. Det er kun 1,50 kr. mere end malkekøer til hakkekød indbringer og langt fra de 7,50 kr./kg, som tillægget var oppe på, da det gik allerbedst.
- Det er ikke så sjovt, som det har været, konstaterer Niels Skovbakke Hansen, der årligt producerer 200 stude af rød malkerace på sin gård nord for Aarhus.
Indtil videre holder han fast i produktionen og prøver at optimere de steder, hvor det er muligt, men det er svært, erkender han.
Ifølge
Økologi kan den nuværende afregning ikke give selv effektive studeproducenter løn for indsatsen. Hvis produktionen skal være rentabel med de nuværende omkostninger til foder, opstaldning og pasning, skal kødet koste tæt på 30 kr. og ikke de aktuelle 24-26 kr./kg inklusive efterbetaling, konstaterer chefkonsulent Erik Andersen i Økologisk Nyhedsbrev.
Med den nuværende afregning kan produktionen kun løbe rundt, hvis andre faktorer spiller positivt med. For eksempel miljøordninger, der kan betale for afgræsningen.
- De store producenter skærer og trimmer hele tiden. De er allerede meget effektive og kan det dér med afgræsning og miljøtilskud. Det er svært at skære mere af omkostningerne, fastslår Erik Andersen, der er
Kød fra stude og kvier
Kun en mindre del af overskudsdyrene fra mælkeproduktionen ender som økologisk kød.
Kælvninger: 60.000/år
Tyrekalve: ca. 30.000
Overskudskvier: ca. 6.000 Friland slagter 5.500/år
Okserne halter
Størstedelen af det økologiske oksekød, som sælges i Danmark, består stadig af hakkede malkekøer, og det er vanskeligt for Friland at få økonomi i kalve og kødkvæg
OKSEKØD AF JAKOB BRANDT
Hakket kød fra pensionerede malkekøer udgør stadig tæt på re ud af fem kg økologisk oksekød i de danske dagligvarekæders kølediske, og det er fortsat en kæmpe udfordring at knække koden til en rentabel produktion af økologisk kødkvæg.
Mens mange landmænd oplever pæn succes med salg af udskæringer af kvarte dyr direkte fra gården, har dagligvarehandlen endnu ikke formået af få gang i salget af fersk Ø-mærket oksekød, som ikke er kørt gennem en kødhakker.
Bortset fra Irma, består kædernes økologisalg på oksesiden med få undtagelser udelukkende af hak. Ifølge Friland-direktør Henrik Biilmann, som leverer kødet, er der ikke noget, som peger i retning af, at der bliver ændret væsentligt på det forhold i de nærmeste år, med mindre der kommer mere skub i eksporten.
Kødkvæget halter
konsulent for en erfa-gruppe for økologiske studeproducenter.
Inspiration fra Sverige
Niels Skovbakke Hansen efterspørger en større opmærksomhed på og afregning for spisekvalitet frem for det ensidige fokus på form i det danske klassi ceringssystem.
- Det er muligt i Sverige. Det ville være interessant, hvis det også kunne ske herhjemme. Alle ved jo, at malkeracerne vinder, når man tester spisekvalitet, men vi får ikke betaling for det, siger han.
Det er svenske Gröna Gårdar, der inspirerer de danske studeproducenter. Virksomheden sælger kød i abonnementskasser i det vestlige Sverige og afregner bl.a. efter spisekvalitet.
- Deres håndværksslagtere laver skæreprøver af alle dyr efter nogle uger og vurderer kvaliteten. Kroppene opdeles i syv klasser, og landmændene efterbetales med 0 til 7 svenske kr. pr. kg, fortæller Erik Andersen, der har besøgt virksomheden sammen med en gruppe danske producenter.
Afregningsmodellen indebærer, at producenterne opnår, hvad der svarer til 32-36 danske kr. pr. kg i klasserne ’OK’ og opefter.
- Til den pris kan det betale sig at gøre dyrene ordentligt færdige. Det er der ikke incitament til i det danske klassi ceringssystem, pointerer Erik Andersen.
Gennem årene er der gjort mange forsøg på at etablere en egentlig kødkvægsproduktion. ’Ungoksen’, der er baseret på malkekvægsracer, er det bedste bud på et rentabelt koncept, som kan rulles ud over hele landet, men prisen er en udfordring.
- Vi har en udfordring med at få høje nok priser på vores økologiske kødkvæg, stude og kvier.
Friland har netop regnet økonomi på et vestjysk kalveprojekt.
- Beregningerne viser, at vi er meget langt fra at kunne hente det hjem, som er nødvendigt for at skabe en rentabel produktion. Vi skal betale 8-10 kr. mere til landmanden for at det kan hænge sammen for ham, og så ender vi i sidste ende i nogle priser, som er for høje, fastslår Henrik Biilmann.
Behov for bedre udnyttelse
Efter kun et år i direktørstolen tør han ikke ’lægge hånden på kogepladen på det prisniveau’.
- Vi er nødt til at være realister, og det vil være at stikke folk blår i øjnene at melde andet ud. Man skal huske på, at vi taler om folk, som skal ud og løbe en ret stor risiko i form af investeringer. Derfor er vi ret præcise med ikke at være for optimistiske, siger Henrik Biilmann.
- I stedet for at tage mere kød ind, handler det om at give den en skalle med at udnytte det, vi har.
Friland holder vejret Friland er stadig næsten enerådende på det danske detailmarked for økologisk oksekød. Salget voksede med
22 pct. i det seneste regnskabsår, men der spores en vis usikkerhed om råvareforsyningen efter årsskiftet, da en del økologiske mælkeproducenter har varslet, at de lægger om til konventionel drift for at udnytte de vækstmuligheder, det giver, når mælkekvoterne bliver afskaffet.
- Vi holder vejret lidt og håber på, at det ikke bliver så slemt. Det er stadig et marked i vækst, men det er begrænset, hvad vi kan gøre.
Henrik Biilmann tror og håber dog på, at en øget eksport af økologiske mejeriprodukter vil få ere konventionelle til at lægge om, så Friland ikke kommer til at mangle oksekød.
Stille start i Ålestrup Kreaturslagteriet A/S Hjalmar Nielsen, som står bag konceptet Himmerlands Kød, blev for to år siden godkendt til at slagte og opskære økologisk kød. Selskabet er bredt inde i dansk detailhandel med konventionelle udskæringer, men selv om ambitionen var at udfordre Frilands monopolagtige status på økologifronten, er selskabet med slagterier i Ålestrup og Kjellerup endnu ikke begyndt at levere øko-kød til den hjemlige detailhandel.
Direktør Søren Andersen oplyser, at man endnu ikke er begyndt selv at opskære dyrene, men slagteriet kan hurtigt omstille produktionen, hvis der kommer en henvendelse fra en kæde.
- For os handler det mest om at få adgang til en kritisk masse af økologisk oksekød, og i den forbindelse er det er en udfordring, at kæderne er så store. I øjeblikket slagter vi 10-30 dyr om ugen.
Alt kødet bliver eksporteret som kvarte dyr til en stor kunde i Tyskland, og den tra k fortsætter indtil videre, lyder meldingen fra Himmerlands Kød.
Oksekød fra Friland
Friland afsætter ca. 80 pct. af det økologiske oksekød i Danmark. Resten eksporteres til Tyskland via datterselskabet Friland J. Hansen.
Bliver der plads til os i køledisken? Med et økologitillæg på kun et
kroner pr. kg, er der ikke økonomi i kødproduktion i øjeblikket.
“Vi gør, hvad der passer os”
Danske økologiske kyllinger har masser af plads både ude og inde. Hver dag fodres de med grovfoder, hvor de kan skrabe og udvælge deres egne godbidder. Samtidig kan de spise masser af græs og ukrudt, og søge skjul og skygge bag levende hegn og buske. Dagen lang gør de, hvad der passer dem: Skraber, tager støvbad og pudser fjer. Vokser stille og roligt i deres eget naturlige tempo – og det kan smages.
Foderet er 100%
økologisk
Læs mere om reglerne på www.oekologi.dk
Annonce
Gårdbutikker
med salg af kød
SJÆLLAND
Højagergård
Store Valbyvej 85 4000 Roskilde
Økologisk grisekød kan bestilles nu, afhentes friskslagtet: - ½ gris: 53 kr./kg. - ¼ gris: 54 kr./kg.
Tlf: 7178 4665.
Mail: mail@natur-gris.dk www.natur-gris.dk
Glænø
Henrik Terkelsen
Toftegaard
Glænø Skovvej 10 4230 Skælskør
Jersey græskalve og Jersey stude Direkte salg af kvarte dyr til private via hjemmeside og mail
Tlf.: 5014 3800
Mobil: 4214 7040
E-mail: kalvesalg@kalvesalg.dk www.kalvesalg.dk
MIDTJYLLAND
Gårdbutikken HEDEKØD v. Pia og Jacob Kjærsgaard Fastrupvej 30 7400 Herning
Oksekød fra egen kødkvægsbesætning. Grøntsager fra egen avl + mange andre spændende varer i butikken.
Åben Tirsdag 13-17
Fredag 13-16
Lørdag 10-13
Tlf : 6154 6950
www.hedekød.dk
Følg os på Facebook
Tyklundgaard
Hanne Fisker
Tyklundvej 3, Løve 8654 Bryrup
Salg af økologisk oksekød fra kødkvægsracen limousine.
Tlf. 75 75 68 69 Mobil 30 86 68 78
E-mail: tyklund@mail.tele.dk www.tyklundgaard.dk
Stenalt gårdbutik
Stenaltvej 8, Stenalt 8950 Ørsted
Salg af gedekid på frost 5-8 kg hele slagtede. Klar til grill eller ovn.
Åben efter aftale Tlf. 4094 8005 www.stenalt.dk
Grill en ged
Stenalt Gods vil lære danskerne at spise gedekød og satser i år på små bukkekid til sommerens grill
SPECIALPRODUKTION
AF KAREN MUNK NIELSEN
Gedekød er andre steder i verden en delikatesse, men herhjemme er der ikke tradition for at spise de små husdyr, selv om det magre kød burde passe perfekt ind i det moderne mad-univers. Siden Stenalt Gods nord for Randers for 10 år siden etablerede en malkegedebesætning på 500 moderdyr, har godsets ejer, Dorte Mette Jensen, gjort sig store anstrengelser for at nde anvendelse for de mange over ødige bukkekid, der hvert år fødes.
Et kort men godt liv I år sælger Stenalt som noget nyt helt små slagtekid til private. Kiddene bliver omkring en måned gamle og vejer 6-8 kg slagtet. Den unge alder gør, at de udelukkende har levet af modermælk og hvad, de ellers nder af foder, når de tumler rundt i stalden hos malkegederne.
For de små adrætte kid holder sig ikke i dybstrøelsen hos gederne. Som en anden drengebande intrer de ustyrligt rundt på fodergange og bider i alt, de kan komme til.
Slagtekiddene udvælges nøje ved fødslen. Det skal være store, livskraftige kid på mindst tre kg. Øvrige bukkekid a ives og anvendes til dyrefoder.
Dorte Mette Jensen har valgt den lave slagtealder af bl.a. arbejdsmæs-
sige grunde. Mens gimmerne bliver taget fra og opdrættet på mælkeerstatning, bliver bukkekiddene gående hos mødrene lige indtil slagtning.
- Det koster selvfølgelig lidt ydelse, men der skal være mindst muligt arbejde i det, forklarer Dorte Mette Jensen, der vurderer, at bukkene måske drikker omkring en liter mælk om dagen.
I år har Stenalt 100 af de små geder til salg, og forventningen er, at de nok skal blive solgt. Bliver det en succes, kan produktionen udvides næste år, men ikke ubegrænset.
- Vi har ikke plads til mere end 50 ad gangen. Ellers bliver det et gedemarked - bogstaveligt talt, siger Dorte Mette Jensen om de nysgerrige og meget omkringfarende kid.
- Skal vi producere ere, skal gederne læmme i hold, så de første læmmer i januar, de næste i marts og endeligt til sidst - de unge gimmere.
Ude af Irma
De seneste år har Stenalt solgt gedekød til Irma gennem Friland. 350 blev det til sidste år med slagtevægt omkring 15 kg. Men Irma ønsker ikke at fortsætte aftalen i en ny sæson.
- Det er ikke så nemt at sælge. Det er en frostvare og kunderne kender ikke udskæringerne, siger varechef Ole Jessen.
Så Stenaltfolkene lagde på ny hovederne i kreativt blød. Resultatet blev de små bukkekid solgt som hele, frosne kroppe. Lige passende til sommerens grillfest.
Ved lyden af Birgitte Dams stemme kommer sopoltene styrtende til. De er vant til at bliv er travl for Birgitte og sønnen Philip Dam.
Grisen skal klø
Gamle racer, dyrevelfærd og økologiske delikatesser går hånd i hånd på Troldgården i Østjylland
VELFÆRDSDELIKATESSE
AF KAREN MUNK NIELSEN
Det går stærkt på Troldgården. I det daglige arbejde, og når Philip Dam taler.
I morges farede to søer lidt overraskende, så han i huj og hast måtte ud og strø godt op i teltet, og samtidig ankom tre jerseykøer med ammekalve. Midt i en sætning springer han afsted for at skræmme et par nærgående krager væk fra de nyudrugede kyllinger, der piler rundt alle vegne.
Philip og hans mor Birgitte Dam danner parløb i landbruget ved Hovedgård, der foruden jerseykøerne med kalve tæller seks stude, otte sortbrogede søer med smågrise, re sopolte og to orner, 35 moderfår med lam, 50 danske landracehøns og 350 kyllinger. Dyreholdet er vokset støt, siden de for to år siden k CVR-nr., og det har næppe fundet sin endelige form endnu.
- Philip er god til at få ideer, smiler Birgitte Dam.
Alle bliver testet for lugt
De deler det grundlæggende synspunkt, at når man spiser kød, skal
man i det mindste sørge for, at dyrene har det bedst muligt, mens de lever. De arbejder ud fra principperne i Dyrenes Beskyttelses koncept ’Velfærdsdelikatesser’. For slagtesvinenes vedkommende betyder det en noget anden opvækst end den, traditionelle økologiske svin har. En væsentlig forskel er, at smågrisene ikke bliver taget fra søerne. De går sammen, til de skal slagtes, og søerne sørger selv for fravænningen, når det er tid. Søerne har ikke ring i næsen, og kastration er udelukket.
- Grisene bliver slagtet, når de vejer omkring 50 kg eller er fem måneder gamle. Alle grise bliver testet for skatol og lugt på slagteriet i Ringsted, fortæller Philip.
Sidste år k han to grise kasseret på den konto. De blev i stedet hak-
Philip Dam satser på alsidig produktion.
ve klappet og elsker at blive kløet på maveskindet. Det er der tid til, selv om hverdagen
øes bag sit øre
ket og brugt til spegepølser til salg i gårdbutikken.
- Det gør ikke noget, for vi kan godt bruge noget hakket kød. Det er der ikke meget af på de små slagtesvin, som vi så vidt muligt forsøger at lave est mulige udskæringer ud af.
Bliver skudt på marken
For at undgå stress og sikre dyrevelfærden helt frem til slagtning bliver dyrene skudt på marken. Hvordan det foregår, så omkring en halv million seere for nylig i DR’s serie ’De unge landmænd’.
- Dyrlægen kontrollerer dyrene før slagtning, en slagter kommer ud og skyder dyrene, og så bliver de kørt til slagtehuset, fortæller Philip Dam, der udnytter reglerne om nødslagtning.
Ifølge dem må man ’nødslagte’
Om Velfærdsdelikatesser
hjemme, hvis man af etiske grunde ikke vil transportere levende dyr til slagteri.
Kødet bliver dyrere
Troldgården sælger svinekødet i egen gårdbutik og til Aarhus Fødevarefællesskab og oplever stor interesse for det specielle kød. Det er dyrere end almindeligt økologisk svinekød. - Det skal det være, når det er en sæsonproduktion. Vi får kun ét kuld om året, mens andre får to. Desuden har landracegrisene lavere tilvækst, og vi slagter dem små, forklarer Philip Dam. Grisene går på en blanding af kløvergræs, vinterhvede og spildplanter af vinterraps og bliver desuden fodret med grovfoder, brødrester fra Emmerys og kraftfoder – så vidt muligt uden soja.
Mærket og kravene til konceptet er udviklet af Dyrenes Beskyttelse.
Formålet er at fremme et naturligt og alsidigt husdyrhold på mindre, økologiske bedrifter. Afsætningen skal ske fra bonde til kunde.
Regler for grise
100 pct. Sortbroget Landrace, stambogsførte
Højst 12 søer pr. bedrift og seks søer pr. ok
Sæsonproduktion, dvs. én faring årligt
Ingen kunstig inseminering
Søer og afkom forbliver sammen til slagtning
Frilandsproduktion
Vægt-/aldersgrænse: 50 kg eller 5 mdr.
Lugttest af alle slagtedyr
Højst 40 procent korn/kraftfoder
Forbrugere har ikke reelt valg
Når udbudet af økologisk kød i dagligvarebutikkerne er så lille, som det rent faktisk er, så har forbrugerne ikke i praksis mulighed for at tage de hensyn til dyrevelfærden, de siger, de tager
FORBRUGERADFÆRD AF IRENE BRANDT
- I øjeblikket er jeg i gang med en opgave for en kunde, hvori indgår ti kvalitative interviews med unge mødre, og det er slående, at ere af dem lægger megen vægt på økologi og dyrevelfærd, når vi snakker familiens kost. Men når vi så snakker om, hvad de rent faktisk køber, så er det ikke økologisk kød, siger Birthe Linddal Jeppesen, sociolog og fremtidsforsker og ejer af rmaet Food Future. Hun peger på to væsentlige årsager til, at der er så stor forskel på, hvad folk siger, og hvad de gør:
- Dels er det faktisk ret svært at nde økologisk kød i butikkerne. Og når det så er til at få fat i, er det ofte meget dyrere end tilsvarende konventionelle kød-udskæringer, siger Birthe Linddal Jeppesen.
Et spørgsmål om pris - Så længe produktionen ikke er større, er det svært at gøre ret meget ved priserne på økologiske varer.
Den økologiske mælk er én af undtagelserne, hvor volumen efterhånden er blevet så stor, at prisforskellen mellem den konventionelle og den økologiske mælk ikke er stor, siger Birthe Linddal Jeppesen.
Alligevel er der også hér meget stor forskel på, hvad forbrugerne
siger, og hvad de gør. Det viser en undersøgelse A&B Analyse lavede for Økologisk Landsforening i februar som optakt til Økodag.
93.9 pct svarede, at de synes, alle danske køer skal ud på græs om sommeren. Derefter blev de spurgt om, hvor vigtigt det er for dem, at køerne, der har produceret den mælk, de køber i butikkerne, har været på græs om sommeren. 78 pct. svarede, at det var enten meget vigtigt eller vigtigt. Så allerede her er næsten 16 pct. faldet fra – og endnu værre står det til i virkeligheden, for det er kun ca. 30 pct. af den solgte mælk, der er økologisk.
Landbrug & Fødevarer har også brugt foråret til at spørge danskerne om, hvor megen vægt de lægger på dyrevelfærd, når de køber kød. Mellem 47 og 60 pct. af respondenterne svarer, at de i høj eller meget høj grad lægger vægt på dyrevelfærd, når de køber kød, mælkeprodukter og æg. Til sammenligning oplyser Danish Crown, at salget af økologisk svinekød og kød fra konventionelle frilandsgrise til sammen udgør fem pct. af det samlede salg af svinekød i Danmark.
Vender ryggen til kødet
- I USA vokser den vegetariske bevægelse i disse år. Bevægelsen er motiveret af, at dyrevelfærden på de konventionelle amerikanske landbrug er meget dårlig. I Danmark er
Denne Wienerpølse er fyldt med kød og smag, men uden gluten, sukker, æg, mælk og tilsætningsstoffer.
Vi på Hanegal er stolte over igen at vinde en smagstest. Denne gang er det Forbrugerbladet Tænk, som har testet wienerpølser i dansk detailhandel: Hanegal blev ”Bedst i test”.
Find dem i Irma, Kvickly, SuperBrugsen, Nemlig.com og enkelte andre butikker. Spørg personalet hvis wienerpølsen ikke er i butikken.
Find datablade, opskrifter og meget mere på www.hanegal.dk
det ikke slået igennem – endnu. Det så vi, efter at DR i foråret sendte ere udsendelser om dyrevelfærden i den danske svineproduktion. Mange mennesker gav højlydt udtryk for deres forargelse over dét, de så; men bagefter kunne detail-kæderne konstatere, at udsendelserne ikke havde yttet salget mærkbart, siger Birthe Linddal fra Food Future. Hvorfor siger forbrugeren ét og gør noget andet?
- Vi lever i en kultur, hvor kød er meget traditionsbundet. Og det er svært at ændre folks vaner, når de er båret af traditioner. Selvom vi alle ved, at vi skal spise mere grønt og mindre kød, så er det ikke det billede, der tegner sig i hverdagen i de danske hjem. Jeg ser det heller ikke, når jeg qua mit arbejde ofte spiser mad fra kantiner eller på restauranter. Også her er det kødet, der er i centrum – og så er det da klart, at det bliver dyrt at spise økologisk kød, hvis man ikke samtidig bytter rundt på balancen mellem grøntsagerne og kødet på middagstallerkenen, siger Birthe Linddal Jeppesen og tilføjer:
- Jeg tror man taber kampen, hvis man vil have danskerne til at lade være med at spise kød, men man kan fx reducere kødforbruget og drysse hakket, sprødstegt bacon oven på rodfrugtsuppen i stedet for at drysse hakket purløg over bøffen.
Naturtalent
Mette Touborg er borgmester i Lejre Kommune, hvor hendes umiskendelige talent for at skabe vindersager kommer økologien til gavn
PORTRÆT
TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT
- Da jeg var barn, var Agromek i Herning en årligt tilbagevendende begivenhed, som jeg glædede mig til; men det var også hér, jeg et år k åbnet mine øjne for bagsiden af det moderne landbrug.
Det er Mette Touborg, som kigger tilbage. I dag er hun på 2. periode borgmester i den sjællandske kommune, Lejre, langt borte fra barndommens Vestjylland. Og sammen med en enig kommunalbestyrelse har hun sat Lejre Kommune på Danmarkskortet som ’Den Økologiske Kommune’.
Mette Touborg fortsætter:
- Det år var en af nyhederne på Agromek nye staldsystemer til grise, hvor de kunne gå i etager adskilt af tremmer, hvilket ville medføre, at afføringen fra de øverste dyr ville ende i de hovederne på de nederste grise. Det gjorde indtryk, for det var meget langt fra den opfattelse af god dyrevelfærd, jeg var opvokset med hjemme på mine forældres landbrug. Gården, Mette Touborg voksede op på, var ikke økologisk; men dyrenes velfærd og jordens frugtbarhed lå hendes far meget på sinde. Farmoderen boede hun dør om dør med, og i gymnasieårene boede hun hos hende. Mette Touborgs farmor lærte hende at dyrke sine egne grøntsager og slagte egne dyr. Og intet gik til spilde.
- Det er stadig de værdier, jeg bærer med mig i dag. Og da jeg var gravid med min datter, Petrea, der er 11 år nu, begyndte jeg for alvor at tænke over, hvad kosten indeholder. Men jeg er ikke frelst! Understreger Mette Touborg.
Et Lejre-mærke
Det ligger implicit i hele interviewet med Mette Touborg, at økologien ikke er målet men midlet. Målet er rent drikkevand, høj dyrevelfærd og fødevareproduktion, som ikke skaber problemer for hverken natur, dyr eller mennesker.
- Faktisk drømmer jeg om, at vi kan skabe et nyt fødevare-stempelet Lejre-mærke - som kan gives til lokalt producerede fødevarer, der lever op til kommunens krav om bæredygtighed. For mig er lokal produktion og lokal afsætning mindst lige så vigtig som det røde Ø - så længe fødevarerne er produceret bæredygtigt, siger Mette Touborg. Hun lægger ikke skjul på, at den sociale ntrol i nærmiljøet
“Lejre Kommunes vandværker forsyner store byer som Roskilde og København med frisk drikkevand. Jeg kalder somme tider Lejre Kommune for Købehavns drikkedunk! Rent drikkevand er fuldstændig afgørende for alt liv. Derfor er det ét af de parametre, jeg lægger rigtig megen vægt på, og som for mig gør økologi til det eneste rigtige valg.
og producenternes faglige ærekærhed efter hendes mening sagtens kan a øse økologi-kontrollen.
Stemmesluger
Med titlen ’Den Økologiske Kommune’, er Lejre Kommune blevet meget synlig i omverdenen. Titlen og aktiviteterne, der følger med, er et trækplaster for mennesker, der drømmer om en grønnere klode; men Mette Touborg er borgmester for hele kommunen.
- Vi har forholdsvis mange økologiske landmænd i Lejre Kommune; men vi har ikke A og B landmænd. Her er jeg rimelig pragmatisk, og glad for alle de arbejdspladser, der følger med. Om landmanden vælger at dyrke sin jord økologisk eller konventionelt, er op til ham selv. Det er hans virksomhed. Og i sidste ende er det jo forbrugerne, der bestemmer. Køber de billigt kød, er det dét, der
bliver produceret, siger Mette Touborg. Hun tilføjer: - Jeg peger ikke ngre ad de konventionelle landmænd. Jeg har respekt for, at vi har forskellige holdninger; men jeg går meget gerne i dialog med dem, og kan jeg få dem til at ytte sig, er det jo rigtig godt. Af samme grund har Mette Touborg også sagt ja til at deltage i en madlavningsevent sammen med Søren Gade på Folkemødet ... og skruer hun op for charmen, kan den tid vise sig at være rigtig godt brugt til gavn for den bæredygtige landbrugsproduktion.
I 2009 forhandlede Mette Touborg sig ind på borgmesterkontoret i Lejre Kommune, som i årevis havde været beboet af Venstreborgmestre. Sidste efterår skulle borgerne bedømme resultatet af den første borgmesterperiode. Resultatet - knap 35% af stemmerne til Mette Touborgs SF - taler
for sig selv. Mette Touborg hentede selv 28,7% af stemmerne, og partiet har nu ni ud af 25 pladser i kommunalbestyrelsen.
- Jeg kender mit ståsted. Men jeg bevæger mig hellere en lille smule i den rigtige retning, end at opstille urealistiske krav, som kan betyde, at vi ingen veje kommer. Og er argumenterne tilstrækkeligt gode, er jeg heller ikke bange for at ændre holdning.
Dyrebart vand
Mette Touborg vil ikke pådutte andre økologien - ikke fordi det ikke er en god sag; men fordi folk skal vælge økologi frivilligt.
- Tvinges de, går de i baglås - selv over for gode argumenter, konstaterer hun og fortsætter:
- Man må aldrig kigge skævt til folk, der ikke lægger økologiske varer i indkøbskurven!
Nogen har ikke råd til 100% at vælge økologiske varer. Andre har råd; men gør det alligevel ikke. De første har Mette Touborgs sympati. De sidste må leve med, at hun undrer sig.
- Lejre Kommunes vandværker forsyner store byer som Roskilde og København med frisk drikkevand. Jeg kalder somme tider Lejre Kommune for Købehavns drikkedunk! Rent drikkevand er fuldstændig afgørende for alt liv. Derfor er det ét af de parametre, jeg lægger rigtig megen vægt på, og som for mig gør økologi til det eneste rigtige valg, siger Mette Touborg. Hun har derfor absolut in-
Mette Touborg går ikke rundt og praler med det; men hun har evner for at vinde folk for sin sag, som gør hende til en drømmespiller på ethvert hold.
gen anfægtelser over, at Lejre Kommunes udbudskrav, når kommunal jord skal udlejes, favoriserer økologiske landmænd.
- Vi har ikke så meget jord, vi lejer ud; men signalværdien er god, siger Mette Touborg.
Økodag
Signalværdien er også rigtig god, når tusindvis af borgere bruger en søndag på at tage til øko-dag.
- Jeg tror, at de besøgende, som har set køernes glæde ved at komme på græs, er langt mere motiverede for at købe økologisk mælk, end de, der har fået en pjece stukket i hånden, siger Mette Touborg. Dyrevelfærden rangerer på højde med det rene drikkevand i Mette Touborgs prioriteringer:
- Dyrene i landbruget forsyner os med mad. Det mindste vi kan gøre til gengæld er at behandle dyrene ordentlig, siger Mette Touborg, som aldrig selv kunne nde på at købe en konventionel kylling.
- ... Og har min mand stået for indkøbene og valgt en konventionelle kylling til aftensmaden - så spiser jeg ikke med! Men det er dyrt, for prisforskellene er store, siger Mette Touborg. Af samme grund har hun ikke problemer med at støtte det økologiske landbrug økonomisk.
- Vi har givet støtte i stor stil til grøn energi. Vi kan gøre det samme for økologien. For eksempel kunne man jo starte med at fjerne momsen på økologiske produkter, siger Mette Touborg.
MARK & STALD
AF PLANTEAVLSKONSULENT JESPER HANSEN ØKOLOGISK RÅDGIVNING, GEFION
SKADEDYR I HVIDKLØVER OG HESTEBØNNER
Kløverdyrkning har alle dage været forbundet med stor risiko. Et af risikomomenterne er skadedyr i form af især kløversnudebiller og kløvergnavere. Der har været forsøgt mange ting med varierende effekter for at bekæmpe disse, bl.a. afpudsninger i forskellige variationer.
Ingen af metoderne har været i stand til at fjerne problemet men har i heldigste fald blot reduceret det. Der er til gengæld udført forsøg med Pyrethrum, som er virkestoffet i et sprøjtemiddel, som økologer nu kan benytte mod kløversnudebiller i hvidkløver og mod bedebladlus i hestebønner. Midlet hedder ’Spruzit Neu – Insektmiddel’ og er baseret på naturligt pyrethrum tilsat rapsolie. Midlet har, ligesom en række andre naturligt udvundne bekæmpelsesmidler, længe været tilladt efter økologireglerne men ikke godkendt af Miljøstyrelsen.
Kløversnudebiller og bedebladlus kan i værste fald medføre stort udbyttetab i hhv. hvidkløver og hestebønner, og derfor er det måske en overvejelse værd at udføre en behandling.
“
Hvis man vælger at anvende midlet, skal man være opmærksom på, at det ikke har nogen langtidseffek og ikke er selektivt: alle nytteinsekter bliver slået ihjel!
Jeg vil mene, at med de resultater og erfaringer der foreligger, vil en behandling med Spruzit Neu i de to ovennævnte afgrøder for det meste få karakter af, at så har man da gjort noget. I 2011 har AU sammenlignet virkningen af naturligt pyrethrum med de syntetiske pyrethroider Karate og Biscay. Der var signi kant merudbytte for Biscay og Karate, men ikke for pyrethrum. Der er ikke lavet forsøg i hestebønner, men erfaringer fra bl.a. Tyskland taler om varierende/usikker virkning.
Hvis man vælger at anvende midlet, skal man være opmærksom på, at det ikke har nogen langtidseffekt og ikke er selektivt: alle nytteinsekter bliver slået ihjel! En behandling kan altså forrykke en balance mellem nyttedyr og skadedyr, som er under udvikling i afgrøden. Det kan medføre efterfølgende og endnu kraftigere angreb og dermed behov for en opfølgende behandling, som måske heller ikke virker ordentligt ud over at slå nyttedyr ihjel. Så er der prisen. En behandling koster over 1000 kr. pr. ha plus kørsel, hvilket jo nok vil få de este til at overveje strategien en ekstra gang.
Og sidst men ikke mindst er der signalværdien i at køre med en sprøjte i økologiske marker.
Få sprøjter hvidkløver
Økologer må sprøjte mod kløversnudebiller i hvidkløver, men få gør det, selv om billerne nogle år forårsager miserable udbytter
ØKOLOGISK
GIFT
AF KAREN MUNK NIELSEN
Miljøstyrelsen har givet en tidsbegrænset tilladelse til at sprøjte mod kløversnudebiller i økologisk hvidkløver. Tilladelsen gælder det naturligt forekommende men meget giftige stof pyrethrum, der er udvundet af chrysantemum-blomster og tilladt i EU til økologisk produktion.
Men selv om det er tilladt, forventer rmaet Ecostyle, der forhandler midlet, ikke noget stort salg. Ifølge salgs- og marketingchef Kristian Klaaborg solgte rmaet sidste år 750 liter af midlet men kun 50 l til brug i hvidkløver.
- Det rækker til behandling af ca. seks ha, men da vi anbefaler to sprøjtninger, er der nok snarere tale om tre, siger han til Økologi & Erhverv.
- Vi er ikke gået ind i det for at tjene penge, men for at yde økologerne en service, fortæller Ecostyles direktør, Lars Bjørnsbo.
Det er Grøn Plantebeskyttelse under Gartnerirådgivningen, der har søgt tilladelsen i Miljøstyrelsen.
Den begrænsede interesse fra landmandsside skyldes formentlig en kombination af dyrt produkt og usikker effekt. De relativt få erfaringer fra praksis er ikke overbevisende, lyder det fra frøavlskonsulenter, som Økologi & Erhverv har talt med.
Der er sådan set ingen tvivl om, at naturligt pyrethrum er meget giftigt for insekter, men det forudsætter, de bliver ramt, og da stoffet nedbrydes næsten øjeblikkeligt, er timing og en god indtrængning i afgrøden altafgørende for effekt på snudebillerne. Kristian Klaaborg vurderer, at man kan opnå 50-70 pct. effekt, ’hvis man er heldig og rammer rigtigt’, som han udtrykker det.
Sid stille og se en bille
Agter man at bekæmpe snudebillerne i hvidkløver kemisk, er det formentlig her i begyndelsen af juni, det gøres mest effektivt. Da er billerne øjet ind men har forhåbentlig endnu ikke lagt for mange æg i knopperne, oplyser seniorforsker Birte Boelt, Aarhus Universitet. Hun anbefaler, at man tjekker omfanget af snudebiller, hvis man gør sig overvejelser om at bekæmpe dem, uanset om det er kemisk eller med mekanisk afpudsning. Det kræver imidlertid en smule tålmodighed.
- Når de bliver forstyrret, lader de sig falde til jorden. Hvis man vil have et indtryk af, hvor mange der er, skal man gå ind i marken og sætte sig stille ned og
vente på, at de kravler op i planterne igen, forklarer hun. Billerne yver ind i kløveren fra omgivende hegn, når temperaturen når op over 20 grader. Her begynder de at æde af bladene og lægge æg i knopperne. Når de først er inde i marken, taber de vingerne og kan ikke yve længere. Afpudsning er en af de metoder, økologer anvender for at mindske skadevirkningen. I modsætning til bekæmpelse med pyrethrum gælder det ved afpudsning om at ramme et tidspunkt, hvor der er lagt mange æg. Kapper man hovederne af kløveren her, håber man, der er begrænset æglægning i den efterfølgende blomstersætning. Ulempen er, at det udskyder høsten.
Om Spruzit Neu
Det aktive stof er pyrethrum, der er chrysantemum-plantens naturlige forsvar mod insektangreb.
Kontaktgift mod sugende/ gnavende insekter, der dør i løbet af et par timer Giftigt for bier og meget giftigt for vandlevende organismer. Nedbrydes i lys Sprøjtefrist: tre dage
Behandlinger: højst to med syv dages interval i høstår
Sidste år blev der solgt 50 liter Spruzit Neu til brug i økologisk hvidkløver. Det rækker ifølge forhandleren, Ecostyle, til behandling af omkring tre ha.
Noteringen
Svin
Basisnotering (70,0-91,9) uge 21 10,60 kr.
Friland A/S giver i uge 22 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 22: 7,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 4-6 uge) 2,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.
Smågrise
Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 21: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 768,96 kr. (+0,41). Kg-regulering: 12-25 kg: 12,50 kr. 25-30 kg: 12,96 kr. 30-40 kg: 13,09 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.
Kvæg
Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 22: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 2,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 1,75 kr./kg. Køer: 2,75 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.
Tyrekalve
Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 982 kr. Kg-reg.: 9 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.914 kr. Kg-reg.: 13 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.
Stribegræsning motiverer til reel afgræsning. Svinene optog 2,5 kg lucerne dagligt som supplement til et foder bestående af byg, hvede og havre i et Core Organic II projekt, der arbejder på at udvikle 100 pct. økologiske foderstrategier til svin og fjerkræ.
Grise gror godt på lucerne
Trods en skrabet diæt med kun ca. halv proteinforsyning voksede en
svin alligevel 741 gram om dagen i gennemsnit
VELFÆRD AF KAREN MUNK NIELSEN
Det kan de takke en god, tre år gammel lucernemark i Foulum for. Den leverede en stor del af det manglende protein og energi i rationen, så grisene præsterede om ikke samme tilvækst som de fuldt forsynede kontrolgrise så næsten.
Videnskabelig assistent ved Aarhus Universitet, Malene Jakobsen, er i hvert fald imponeret af lucernegrisenes præstationer.
- De ligger lavere end de 100 procent proteinforsynede, men jeg synes, 741 gram er et pænt resultat i betragtning af, at de kun har fået korn. Fodereffektiviteten er 2,95, hvilket er tæt på den effektivitet, man normalt opnår hos økologiske svin, konstaterer hun.
Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.
Klip i afgrøden dokumenterer, at grisene dagligt havde adgang til tre kg lucerne, og ud fra fodring og tilvækst kan man beregne, at de åd ca. 2,5 kg hver.
Der er således ingen tvivl om, at grisene reelt har ædt masser af lu-
cerne. Andre forsøgsgrise gik på en nyanlagt græsmark, hvor kløveren var blevet ædt af skadedyr. Tilvæksten her var betragteligt lavere - blot 589 g/dag hos grise på lav proteinration, men med en normal kløverbestand og dermed adgang til mere protein ville grisene nok have vokset bedre, vurderer Malene Jakobsen. Hvorvidt grisene også har ædt regnorme og andre underjordiske proteinkilder, forsøger forskerne også at afdække. Der er taget maver ud af nogle af grisene, som nu skal undersøges.
Tæt rodnet holdt stand
Når hun alligevel fremhæver lucernen, er det også for dens modstandskraft mod grisenes rodeadfærd.
Slagtesvin på græs
- Grisene rodede, men lucernen var veletableret med et tæt og kraftigt rodnet, og derfor havde de svært ved for alvor at vende den om. Det betyder formentlig, at rødderne fortsætter optaget af kvælstof, pointerer Malene Jakobsen og bringer dermed forsøgets miljøaspekt på banen. For ét er, at der kan være velfærdsmæssige fordele for slagtesvin ved at være på friland. Noget andet er, om det kan ske uden skade på miljøet. Der er dog ikke lavet målinger, der kan be- eller afkræfte formodningen.
I græsfoldene blev grønsværen rodet betragteligt mere igennem end tilfældet var i lucernen.
Forsøget foregik over 40 dage i det
I alt 36 grise indgik i fodringsforsøget på græs/lucerne, der varede i 40 dage. Vægten steg i perioden fra 58 til 90 kg i gennemsnit.
Daglig tilvækst, gFodereffektivitet, kraftfoder kg foder/kg tilvækst
tidlige efterår, fra grisene vejede knap 60 kg til ca. 90 kg i gennemsnit. To gange om ugen blev tråden yttet, så de k et frisk stykke græs/ lucerne.
Men selv om resultaterne med græssende slagtesvin er lovende, er der fortsat udfordringer.
- Stribegræsning stimulerer deres nysgerrighed og optagelse af foderafgrøde, men der er brug for at udvikle teknologiske løsninger til praksis, og også til at sikre at alle grise får deres del af foderet, når man fodrer restriktivt med kraftfoder som her, siger Malene Jakobsen.
- Vi ved fra tidligere fodringsforsøg, at grise er glade for lucerne, og vi ved også, at begrænset protein i rationen motiverer grisene til at søge føde på marken, siger Malene om baggrunden for forsøget, der bl.a. skal kaste lys over, i hvilken grad man kan udnytte grises naturlige anlæg for at rode og fouragere. I det konkrete forsøg blev halvdelen fodret med fuld proteinforsyning, mens den anden halvdel k korn og dermed kun 52 procent af proteinnormen. Begge grupper k 80 procent af energibehovet opfyldt gennem det tildelte foder.
Og forsøgene fortsætter måske. Aarhus Universitet har netop søgt midler til et projekt om alternative foderkilder og direkte fouragering og hvordan det påvirker kødkvaliteten.
Foto: Anne Grethe Kongsted
Ensilering giver
mere gas
Der er potentiale i at samensilere halm og efterafgrøde til biogasproduktion, men alle processer skal
Ensilering er ikke kun en måde at opbevare biomasse til biogasproduktion på. Konserveringen hjælper også til at øge metanproduktionen, i hvert fald når der er tale om blandinger af halm og efterafgrøde.
Projektet ’Biogasgødning fra faste biomasser’ har fokus på at udnytte efterafgrøder i korn til biogas. For at øge mængden af biomasse fra arealet sættes en høj stub ved kornhøst, og halmstubben indgår senere i den høstede biomasse til gasproduktion.
Nye analyser
Analyser fra Ålborg Universitet viser, at der er en merproduktion af metan i ensilerede prøver sammenlignet med frisk råvare. Merproduktionen er i størrelsesordenen 14 til 37 pct., men en enkelt prøve viser et lille mindreudbytte, så tallene skal tolkes med en vis forsigtighed, konstaterede landskonsulent Erik Fog, Videncentret for Landbrug, Økologi, da han fortalte om projektet ved et arrangement på Bånlev Biogas nord
for Århus.
Biogasanlægget har testet, om den ensilerede biomasse kan håndteres i anlægget, og det kan den, slog direktør Arne M. Jensen fast.
Anlægget bruger i forvejen dybstrøelse, men da der ikke sker anden forbehandling af biomassen end opblanding i en mixer, er der tale om små mængder.
Alt skal optimeres Økonomiske beregninger fra forsøget er ikke umiddelbart opløftende. Ifølge Arne Jensen kan den producerede gas ikke betale for omkostninger til dyrkning, høst, transport og håndtering på biogasanlægget.
- Men processen har heller ikke været optimeret. Hvis vi optimerer på alle fronter, tror jeg godt, vi kan komme i mål, især hvis gødningen har høj værdi for økologer, lød det fra direktøren til de omkring 20 fremmødte biogasentusiaster.
kmn@okologi.dk
i arrangementet på Bånlev Biogas bedømmer den ensilerede råvare sammen med landskonsulent Erik Fog (midt). Pga. tørke sidste efterår udgør efterafgrøden kun ca. 10 procent af varen, resten er halmstub.
Åben stald ved Sommerbjerg
Åben stald onsdag d. 4. juni fra kl. 10-14 på Isenbjergvej 15, 7361 Ejstrupholm
Kom og oplev en kompoststald!
Et byggeri som huser 350 malkekøer på 5500 m2
Stalden giver stor frihed til dyrene samtidig med at der produceres en god kompost gødning.
Der vil blive serveret økologiske pølser fra Danish Crowns pølsevogn.
Kom og oplev et landbrug drevet økologisk!
Fakta fra projektet
Udbytte i mark: 5,8 t/ha, friskvægt
Tørstofprocent i ensilage: 36,2
Gasudbytte: 72 m3 metan pr. ton vådvægt Samlet økonomi: -1668 kr./ha
Analyserede råvarer
Ålborg Universitet har målt produktionen af metangas fra halm og forskellige blandinger af halm og efterafgrøde, der er udrådnet i 24 dage.
Effekt af Biomasse ensilering.
Halm + kløvergræs +
Halm + rødkløver -
Halm + olieræddike +
Halm + rajgræs 40* +
Halm + rajgræs 60* + * cm stubhøjde i kornafgrøde
Deltagerne
NYHEDSBREV FRA FAGLIGT TEAM
Økologisk Landsforening
TILDELING
AF GYLLE EFTER 1. SLÆT
Hvis du ikke har brugt al gyllen på nuværende tidspunkt, er det NU (efter 1. slæt), at gylletankene skal tømmes. Senere tildeling af gylle giver dårligere udnyttelse af kvælstof, og desuden hæmmer gyllen kløveren i konkurrence med græs, hvilket giver en dårligere vækst næste år, uanset om kløvergræsmarken skal pløjes eller gro videre.
Når 1. slæt er taget, bør man ikke straks fare ud med gylle. Afgrøden må gerne komme sig og komme i vækst, inden den gødes. Vent dog højst 6-7 dage. Årsagen er, at afhugningen stresser planterne, og tildeling af gylle i stort set samme øjeblik vil medføre yderligere stress.
På sandjord sker der en udvaskning af kalium og svovl, så derfor har slætmarker tit et behov for kalium og svovl, der er større, end det vi kan tilføre med husdyrgødning. Hvis kalitallet
er under 5, er risikoen for udbyttetab og dårlig overvintring stor, så i den situation bør der tildeles kalium og svovl f.eks. i form af vinasse eller patentkali. Brugen af patentkali kræver, at man har jordbundsanalyser, der viser kalital under 8,0, og tildeling af vinasse kræver indberetning til kommunen.
Husk, at efter 1. maj skal gylle nedfældes, også i græsmarker. Forsøg viser, at udbyttet stiger lidt ved, at der er 34 cm mellem nedfælderskærene i forhold til de normale 17 cm. Man kan altså pille hver andet nedfælderskær af gyllevognen og spare slid og vedligehold samtidig med, at udbyttet i kløvergræsmarken stiger.
CARSTEN MARKUSSEN
Mail: cma@okologi.dk Tlf.: 3062 7215
HØJERE AAT I TØR ENSILAGE
NYHEDSBREVET ER SKREVET OG REDIGERET AF RÅDGIVERNE I FAGLIGT TEAM, ØKOLOGISK LANDSFORENING
SÅDAN KOMPOSTERER
DU
Al form for organisk materiale kan komposteres. En god blanding af forskellige substrater er godt, gerne både planterester og husdyrgødning.
AAT-forsyningen sikres mange steder ved at importere soja og raps eller bruge græspiller. Det er dyrt og belaster klimaet. Alternativet kan være at ensilere græsset med en højere tørstof-%. Herved hæves AAT med 10-20 %. Kunsten er at tørre græsset ned uden at miste for meget i marken og undgå at ensilagen tager varme. Marktabet ved tørring kan minimeres, hvis man skårlægger, spreder, river og samler op med omtanke. Græsset skal behandles mere og mere skånsomt, jo længere man er fra skårlægningstidspunktet. Se anbefalinger i folderen ”Hø er godt foder til kvæg”. Ensilering af tør ensilage i rundballer er en sikker måde at undgå varmedannelse, og der kan presses flere foderenheder ind i ballerne, jo tørrere ensilagen er. I større siloer vil vi indtil videre anbefale at forsegle tør ensilage med minimum en meter ensilage med normalt tørstofindhold. I markstakke bør man være ekstra opmærksom på god tildækning og sikre sig, at man kommer hurtigt frem i stakken ved udfodring.
THORKILD NISSEN
Mail: tbn@okologi.dk Tlf.: 4025 6047
FØR PARASITTEN TA’R PROFITTEN
Vi har her i foråret set syge dyr smittet med Hæmonchus (blodorm). Hæmonchus er en løbeorm, der ligesom leverikter medfører blodmangel og pludselige dødsfald hos får og lam. Da larverne har dårlig overlevelse om vinteren, ses de ofte i besætninger med sen afgræsning, hvor dyrene ikke som rutine har været tjekket ved indbinding, og ormen derfor sandsynligvis er overvintret i en dvaletilstand i fårene. Normal anbefaling er, at man indsender gødningsprøver til dyrlægen ca. hver 14. dag i løbet af sommeren og begynder på dette 6 uger efter udbinding.
Parasitten giver anæmi (blodmangel), som ses ved en blegere farve bag dyrets underste øjenlåg. Syge dyr, der begynder at komme bagefter i flokken eller går for sig selv, skal man få undersøgt.
Aflever en gødningsprøve hos dyrlægen ved mistanke om Hæmonchus.
Lav foldskifte med minimum 4 folde. Vej lammene og følg deres vækst.
Den langsigtede løsning er sanering. Hvis du behandler enkeltdyr, bør de udsættes til efteråret. Konsekvens betaler sig. Ved køb af avlsdyr, enten væddere eller suppleringsdyr, er det en god ide at finde besætninger, der også bruger samme strategi.
Specialafgrøder mod parasitter:
Urter i kløvergræsmarken kan sammen med foldskifte være med til at reducere smittetrykket.
Cikoriesorter til afgræsning menes at have rimelig effekt.
Espersette kan have effekt på udskillelsen af æg. Kællingetand har også været omtalt som middel mod orm.
Får og lam vil gerne have urterne, og det kan kun anbefales at udså urter i kløvergræsmarken.
Vejning af lammene eller blot et udsnit f.eks. 10 % af lammene med jævne mellemrum hver 14. dag eller mindst en gang om måneden bruges af flere til at følge tilvæksten. Når og hvis tilvæksten falder eller helt står stille, bør der handles ved at indsende gødningsprøver, da det sandsynligvis er parasitterne, der er på spil.
JENS CHR. SKOV
Mail: jcs@okologi.dk Tlf.: 2344 6557
Stakken kan placeres på bar mark, hvilket også er til fordel for komposteringen. Af hensyn til færdsel med læssemaskine m.v. er det dog rart at have beton under. En køresilo er optimal.
Til dannelse af varige huminstoffer er det vigtigt at have en høj andel af ligninholdigt substrat. Lignin findes især i hvedehalm, træflis, tagrør, lyng, siv, spelt-skaller, savsmuld og anden vedagtig biomasse.
Også friskt plantemateriale kan bruges, men bør blandes godt med husdyrgødning og gennemvædes godt for at undgå en fermentering/ensilering. Mulige friske plantesubstrater kunne være: kløvergræs, grønrug/vikke, grønsagsaffald og andet. Det er vigtigt at blande substraterne godt, gerne i en mixervogn. Alternativt kan substraterne bredes ud på en betonplads og skubbes sammen. Materialet kan lægges ud i lag, eller man kan starte med at fylde fra en ende af. Det må gerne presses godt sammen - ligesom når man ensilerer. Stakken skal være minimum 1 meter og maksimum 2 meter i højden. Hvis man sætter stakken op kontinuerligt, f.eks. i løbet af vinteren, bør man starte fra en ende af og fylde henad – læg ikke mere ovenpå.
Det er af afgørende vigtighed, at kompoststakken gennemvædes. Dertil kan bruges vand, ajle, gylle, spildevand etc. For at sikre, at hele stakken gennemvædes jævnt, bør man gøre det undervejs, mens man sætter stakken op. Man kan med fordel iblande lidt kalk – ca. en spand til en mixervogn. Hvis man har adgang til ler, kan man fint blande det med i – det må gerne være rigeligt. Har man husdyrgødning med i, er der krav om overdækning af komposten. Hertil anbefales en fiberdug eller kompostdug.
MARTIN BECK
Mail: mab@okologi.dk
Tlf.: 2342 4980
MAD & MARKED
AF METTE TOFTEGAARD RASMUSSEN
SPECIALKONSULENT, HOTEL- OG RESTAURANTSKOLEN
FØDEVAREUDDANNELSERNE SKAL OP PÅ ØKO-MÆRKERNE
Interessen for økologi har aldrig været større end nu. Bespisningsbranchen skal naturligvis følge trop. De professionelle madhåndværkere som kokke, catere, smørrebrødsjomfruer og ernæringsassistenter skal også bidrage til at løfte en del af forbruget af konventionelle varer over til økologiske varer i både offentlig og privat bespisning. Madhåndværkerne skal være skarpe til at imødekomme kravene fra nutidens og fremtidens forbruger, og de skal have kritisk sans og klare holdninger til de råvarer og den mad, de har med at gøre. Yderligere skal de nyuddannede som en naturlig del af deres faglighed have overblik over økologisk omlægning.
Vejen til denne viden og disse kompetencer er naturligvis et fagligt og varieret uddannelsesforløb, hvor økologi og økologiske råvarer er naturlige omdrejningspunkter i de emner og fag, der udgør læringsrammen på de forskellige uddannelsesforløb.
Vi er slet ikke i mål, men vi er i gang. Med at blive udfordret, blive klogere, blive skarpere på holdninger, på indkøb, på det økologiske udbud, på kvalitet, på madspild og meget mere.
På Hotel– og Restaurantskolen vedtog vi i 2013 en vision om, at sundhed, økologi og bæredygtighed skal tænkes ind i alle vores aktiviteter. Hvad angår økologien er målet en økologisk omstilling af hele skolen. 60 pct. af råvarer i undervisningen skal være økologiske, 75 pct. af råvarer i kantinerne skal være økologiske, og alle vores undervisere og kantinepersonale får et kompetenceløft omkring økologien. Vi begyndte med 9 pct. økologi i det samlede indkøb. I sidste uge modtog vores kantiner det økologiske spisemærke i bronze. Derudover har vi nået en økologiprocent i undervisningen på 39 pct., og alle undervisere er efteruddannet i økologi.
Alt dette har vi nået på under et år – og det kan mærkes. Vi er slet ikke i mål, men vi er i gang. Med at blive udfordret, blive klogere, blive skarpere på holdninger, på indkøb, på det økologiske udbud, på kvalitet, på madspild og meget mere. Og det er det vigtigste. Ved at tage stilling til økologien opnår vi et godt, levende og fagligt miljø for medarbejdere og elever.
Hvis vi virkelig vil sikre økologien på den lange bane, skal alle, der uddanner fremtidens madhåndværkere, tager stilling til økologien. På baggrund af vores positive erfaringer er vi klar til dialog og samarbejde om dette med kollegaer.
Urtekrams serie af økologiske krydderier er et godt eksempel på en produktserie,
Norden, og de ansatte i pakkeriet i Mariager skal være hurtige på hænderne for
Urtekram rykker i Norden
Årets rekordresultatet på 8,7 mio. kr. er ikke mindst høstet på øget salg til de nordiske eksportmarkeder
GROSSIST AF JAKOB BRANDT
Med et overskud på 8,7 mio. kr. kom den Mariager-baserede grossistvirksomhed
Urtekram ud af det seneste regnskabsår med sit hidtil bedste resultat. Omsætningen voksede med seks mio. kr. til 353 mio. kr., og adm. direktør Lars Børresen forventer, at fremgangen fortsætter i indeværende år.
Men trods fremgangen betegner Lars Børresen kun regnskabet som acceptabelt, og minder om at der ikke er langt fra succes til asko. Det første oplever Urtekram i øjeblikket masser af i de øvrige nordiske lande, hvor selskabet nu pro terer af opbygningen af lokale salgsselskaber.
Urtekrams nordiske salgsstyrke på 20
mand har haft succes med at åbne døren til dagligvarehandlen, og det kan a æses i omsætningen, og sammen med de seneste års rationaliseringer og effektiviseringer af driften sætter det nu positive spor i regnskabet.
Danmark står i stampe - Generelt oplever vi ikke den store grøde i Danmark, som stadig er præget af lavkonjunktur, siger Lars Børresen.
Så er der andeledes travlhed på de nordiske eksportmarkeder, og ifølge Lars Børresen er der to hovedårsager til Urtekrams succes i Norden.
- Dels er Finland, Norge og Sverige ikke så hårdt ramt af krisen, som vi er i Danmark, dels er de økologiske markeder i de øvrige nordiske lande ikke nær så udviklede som det danske.
Urtekram ser derfor et stort vækstpotentiale på det nordiske marked, hvor dagligvarekæderne for alvor er begyndt at fokusere på økologi, og her kan Urtekram trække på et stort sortiment af varer, som de danske forbrugere har taget til sig.
Body care og krydderier
Målt på varekategorier er det især en
relanceret serie af body care-produkter, som bidrager til væksten, men Urtekram har også øget salget af forskellige basisfødevarer, som har været fast inventar på de danske butikshylder i ere år.
- Vi er for eksempel lykkedes rigtig ot med vores krydderiserie, og oven i købet på Santa Marias hjemmebane i Sverige, siger Lars Børresen.
Krydderierne bliver pakket på et lille isoleret specialpakkeri på hovedsædet i Mariager, hvor Lars Børresen forventer, at selskabets ca. 120 ansatte kommer til at løbe endnu hurtigere i de kommende år.
Går efter de lave nordiske frugter Urtekrams praksis med at mærke alle varer, så de lever op til kravene på de nordiske markeder, gør det det nemt at agere på det nordiske marked, men Urtekram holder også øjnene åbne for potentialet syd for grænsen, hvor et købestærkt tysk marked omsætter mere og mere økologi. - Hvis vi skal uden for Norden, skal vi udvikle helt nye emballager, så i første omgang går vi primært efter de lave frugter i Norden, siger Lars Børresen.
som har været med til at løfte selskabets salg i
at følge med. Foto: Christina Nørgård
Mad er meningen
Kunderne skal hjælpe Coop med at skabe et nyt madmanifest og en bedre madkultur
- Vi har med vilje valgt et lokale med meget højt til loftet, sagde Peter Høgsted, adm. direktør for Coop, som havde inviteret til debat om bedre mad i dagligvarehandlen og på de danske middagsborde.
Coop ønsker at sætte en ny dagsorden, som skal få den gode mad tilbage på middagsbordet. Det sker under overskriften: Mad er meningen, og invitationen havde trukket 300 mennesker til Lokomotivværkstedet i København, hvor alle Coops kæde-
direktører og mange andre ledende medarbejdere var troppet op for at lytte til gæsternes ideer og peptalken fra et hold af inviterede oplægsholdere.
Om baggrunden for arrangementet forklarede Peter Høgsted, at de danske dagligvarekæder er blevet så ens, at hvis man fjernede diverse logoer, ville de færreste kunder være i stand til at se hvilken butik, de befandt sig i. Mad er meningen er et forsøg på at bryde ud af konformiteten og gøre Coops kæder mere attraktive for kunderne.
- I Sydeuropa bliver man sulten og inspireret af at gå i fødevarebutikker.
Det gør jeg ikke i Danmark. Coops topchef betragter det som lidt af en paradoks, da danskernes interesse for mad aldrig har været større.
- 41 pct. af alle tv-programmer handler om mad. Man fristes til at stille spørgsmålet, om vi er blevet til en nation af mennesker, som sidder foran fjernsynet og ser gourmetprogrammer, mens vi spiser junkfood, siger direktøren, som selv påtager sig en del af skylden.
- Vi har selv været med til at uddanne folk til, at det handler mere om pris og tilbud end smag og kvalitet.
Han håber, at den danske dagligvarebranche kan lære af udlandets
Peter Høgsted mener, at Coop selv har en del af ansvaret for det konforme udbud af fødevarer, som præger dansk dagligvarehandel, men nu skal kunderne og Coop sammen skabe en bedre madkultur.
inspirerende fødevarebutikker.
- Det handler om, hvordan vi sammen kan skabe en bedre madkultur. jb@okologi.dk
Pisk fra Præstø
Birgitte Escherich fra Præstø Madmarked kom med en barsk kritik af den hjemlige dagligvarehandel, som efter hendes opfattelse bygger på en forældet økonomisk væksttænkning
Forbrugermusklen kan virkelig få det til at rykke, og det er det, der skal til, siger Anna Lise Mortensen, ansvarlighedsdirektør i Coop
MADINNOVATION
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
På basis af en stor forbrugeranalyse, har Coop sammenfattet forbrugerenes ønsker til fremtidens fødevarer i 13 agendaer.
Kun et af dem omfatter økologi: ’Giv os mere, bedre og billigere økologi. Vi har vænnet os til økologi –og de este af os køber jævnligt økologiske varer. Men vi vil have endnu ere at vælge imellem – og vi vil opleve, at kvaliteten er lige så god som på traditionelle varer. Helst endnu bedre. Og så skal økologi være til at betale.’
Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening roser Coop for at tage kunderne med på råd, men han er ikke begejstret for ordlyden, som kæder mere og bedre økologi sammen med lavere priser.
Til gengæld kan han glæde sig over, at eventdeltagerne i Lokomotivværkstedet stemte økologien ind på andenpladsen over de vigtigste agendaer. Førstepladsen gik til ønsket om at give små og nytænkende lokale leverandører adgang til butikshylderne. Et område, hvor Coop allerede har taget ere initiativer.
Coop & Co står på spring Fødevaredirektør i Coop ser en række udfordringer.
- Vi vil arbejde for et mere pola-
Hjælp til at sortere emballagen
Forbrugerprisen ’Coop Grøn Idépris’ går til idemanden bag en ny mærkningsordning, som skal gøre det nemmere at sortere emballage.
- Skriv på emballagen til vores dagligvarer, hvordan den skal sorteres, når vi smider den ud.
Den ide gjorde den 32-årige datalogi-studerende Thomas Kjeldsen fra Odense til vinder af en af de største danske miljøpriser, Coop Grøn Idépris, som blev uddelt på konferencen Mad er meningen.
Ved at skrive på emballagen, hvordan den skal kildesorteres, får forbrugeren oplysning om emballagens materiale, og på den måde bliver det lettere at affaldssortere den korrekt.
- Ideen er enkel, den er meget anvendelig for forbrugerne, og den kan realiseres med stor effekt, sagde ansvarlighedsdirektør Anna Lise Mortensen, Coop.
“ Det er en skam, at folk ikke længere laver mad fra bunden – færdigretter er ulækre, propfulde af tilsætningsstoffer, for fede og uappetitlige.
COOP-KUNDE
riseret madland, og madmanifestet
Coop & Co er en invitation til at være sammen om den gode mad, sagde
han om tankerne bag det madmanifest, som Coop forventer at offentliggøre i juni måned.
Øget ansvarlighed bliver formentlig en vigtig parameter i manifestet, og Anna Lise Mortensen, ansvarlighedsdirektør i Coop, peger på, at der går en direkte linje mellem det, vi vælger at købe og spise, og de udfordringer verden står over for.
- Vi kommer til at mangle fødevarer i fremtiden. Globalt har fødevarebranchen ikke evnet at knække koden. Det er den eneste branche, som ikke har evnet at vokse, uden at øge miljøbelastningen dramatisk.
Markedschef Henrik Hindborg (ØL) og Thomas Roland fra Coop er stort set enige om kursen for økologien.
- En af udfordringerne i den forbindelse er, at en fjerdedel af de producerede fødevarer ikke bliver spist. Vi er nødt til at gøre det bedre, og jeg håber, at vi kan gøre det sammen.
Hun undrer sig over, at det stadig er den billige kylling til 30 kr., som skaber tra k i butikkerne.
- Selv om utallige forbrugerundersøgelser siger, at vi køber mere økologisk og dyrevenligt, så holder det ikke.
Forvent noget mere af varerne
Coops erfaringer viser, at det ikke nytter noget med løftede pege ngre.
- Vi tror, at vejen frem hedder kærlighed til mad, siger Anna Lise Mortensen, som opfordrer alle til at tage del i en mere forbrugerdrevet innovation.
- Forvent dog noget mere af varer, også hvad vi ikke kan se og smage. Hvor de kommer fra, og hvad de indeholder. Forbrugermusklen kan virkelig få det til at rykke, og det er det, der skal til. Jeg håber, at I fremover vil hjælpe os til nogle bedre løsninger.
Hvis Coop mener noget med at skabe Coop & Co som et redskab, der skal dreje fødevaresalget i en mere bæredygtigt retning, er det nødvendigt at tænke i helt nye baner, mener Birgitte Escherich, Prøstø Madmarked. - Signe Frese (ansvarlighedschef i Coop, red), du ringede til mig og spurgte, om jeg ville være med i dag, fordi I ønsker at øge kvaliteten af den mad, I sælger. Jeg sagde: Dét er ganske simpelt: Fjern al den elendige mad, så der kun er den bæredygtige mad tilbage på hylderne! Og så blev der helt stille i telefonen.
“Vi løber efter stjernerne i højhastighed og glemmer at vende os om for at se, om vi kan være kølvandet bekendt.
BIRGITTE ESCHERICH, PRÆSTØ MADMARKED
’Men, det går direktionen da aldrig med til’, sagde du – LIGE netop! Dét er såre simpelt hele kernen i hele fødevareerhvervets problem: Det er de forkerte penge, som driver fødevareerhvervet – og så længe vi fortsætter den sædvanlige økonomiske strategi, så længe vil vi mødes til de her såkaldte madmanifester og snakke døre op og stolper ned, uden at der sker noget som helst, tordnede Birgitte Escherich i Lokomotivværkstedet.
- Einstein sagde det så tydeligt: ’Man kan ikke løse problemer ud fra det tankesæt, der skabte dem. Bæredygtighed er vores største mulighed og vores største udfordring.
- Vi løber efter stjernerne i højhastighed og glemmer at vende os om for at se, om vi kan være kølvandet bekendt.
Efter Birgitte Escherichs vurdering er Coop nødt til at foretage en dramatisk kursændring, hvis ikke konferencen blot skal ende som endnu en perle på en kæde af initiativer, som stiller skarpt på fødevarehandlens udfordringer, uden at det fører til noget konkret.
- Ghandi sagde ’Vær selv den forandring, du ønsker at se ude i verden – og det er mit budskab til Coop –gør det selv, dét I forsøger at løse i dag.
I højsæsonen vokser de grønne asparges op ti otte cm på en dag, men Kurt Madsen skal bruge lidt mere tålmodighed, før han kan stikke de ’dovne’
Røde asparges er dovne og dekorative
Det smager af forår og en god forretning i Kurt og
Annelises aspargesmark
NICHEPRODUKTER
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Jagten på lukrative nicher og nye produkter har altid været en væsentlig drivkraft hos Kurt Madsen, som driver et fritidslandbrug i Sønderjylland sammen med hustruen Annelise. Lige nu står højsæsonen for døren.
Deres landbrug er et bevis på, at små bedrifter kan give et nt afkast, hvis man er villig til at søge nye veje og bruge en del tid på salgsarbejdet.
Parret købte landbruget i 1996, og efter re år nåede de frem til den erkendelse, at økologien var vejen frem, hvis de skulle gøre driften af de pandekage ade sønderjyske marker til en god forretning.
I dag har begge deltidsarbejde og hjælper hinanden med at passe marker, ammekøer og gårdbutik, og efter 18 år som fritidslandmænd har de erfaret, at indtjeningen gemmer sig i de små økologiske nicher på et føde-
varemarked, som i højere og højere grad bliver domineret af få meget store aktører.
Kurt Madsen er ikke forsøgsmedarbejder ved landbrugsrådgivningen
LHN for ingenting. Gennem årene har han privat forsøgt sig med mange afgrøder, men de grønne asparges har været med hele vejen, og lige nu står højsæsonen for døren.
Presset af udenlandske priser
De første planter er blevet 14 år, og leverer i år deres sidste høst, inden de store rodkager med en diamater på op til 180 cm bliver pløjet op, så nye planter kan tage over, forklarer Kurt Madsen og ’høster’ et par friske røde asparges med to sprøde knæk.
- Det er noget andet end de slatne udenlandske asparges med et stykke papir om, som man kan købe i mange butikker.
Friskhed og korrekt håndtering har afgørende betydning for de sønderjyske asparges, som senest kommer på køl en halv time efter høst.
- Men vi bliver hele tiden trykket af kunder, som vil have asparges i dansk kvalitet til italienske priser, som ligger på det halve, siger Kurt
Madsen.
I gårdbutikken tager han 25 kr. for et bundt med et kvart kg.
Solhjulet blev klogere
Arealet med røde asparges kom til for nogle år siden, og hovedparten af de 3-3,5 ton asparges og det meste af gårdens rabarberhøst bliver afsat til Solhjulet.
- Da vi viste Solhjulet den røde asparges, sagde de først: Den kan vi ikke sælge. Nu skriger de efter dem. Det skyldes især, at de er utroligt dekorative i salater og andre retter,, for smagsmæssigt er der stort set ingen forskel på røde og grønne asparges. De smager begge af forår.
Aspargessæsonen er kort og hektisk og slutter allerede til sankthans. De spændstige skud er sjældent plaget af skadedyr, men det kræver en del radrensning og lugning at holde rækkerne med asparges fri for ukrudt.
Marmelade og safter
Kurt Madsen har hele tiden øje for nye nicher. En af dem hedder forarbejdning af egne råvarer, og bedriftens knap to ha med rabarber bi-
drager med hovedingrediensen i tre nyudviklede rabarbermarmelader.
Det første år har de kun produceret 3.500 glas marmelade, men tilbagemeldingerne fra kunderne er lovende, og hvis de dedikerer hele rabarberhøsten til marmeladeproduktion, er der nok til ca. 140.000 glas.
Når der er tid, bruger parret den bag rattet, når de kører Jylland tyndt for at nde gårdbutikker og specialbutikker, som vil forhandle deres varer.
- Det er et kæmpe benarbejde at opsøge butikkerne, men så laver vi en tur ud af det og kører op langs Vestkysten.
Parret oplever, at det giver langt større troværdighed og en god feedback at stå ansigt til ansigt med kunderne.
Den næste nyhed, Kurt og Annelise skal have med på salgsturne, bliver formentlig nogle nye safter.
Restaurantskolen går foran
UDDANNELSE: Hotel- og Restaurantskolen i København startede i 2013 en målrettet indsats for at få sundhed, økologi og bæredygtighed ind i alle kroge af skolens kantine, undervisningen og undervisningskøkkenerne. Skolen var for to år siden den første uddannelsesinstitution, som modtog nøglehulsmærket, det offentlige mærke, der står for et sundere valg. Nu er Hotel- og Restaurantskolen nået til endnu en vigtig milepæl, da skolen 14. maj som den første erhvervsskole modtog det økologiske spisemærke, som dokumenterer at 30-60% af de råvarer, der bliver til måltider i skolens kantine og undervisningskøkkener, er økologiske.
Fremgang for Biogan A
GROSSIST: Den økologisk grossistvirksomhed Biogan fra Lystrup kom ud af det seneste regnskabsår med et overskud på 2,1 mio. kr. mod 1,6 mio. året før. Grossist Anders Kok betgener resultatet som tilfredsstillende og oplyser at Biogan i 2014 planlægger at bygge en ny hal til pakkeriet og er på vej med en ny e-handelsplatform.
Lønnedgang skaber overskud i Il Fornaio
BAGERI: Det økologiske bageri Il Fornaio har formået at løfte bundlinjen markant i 2013, efter at selskabets medarbejdere har accepteret en lønnedgang. Selskabets årsregnskab for 2013 viser således, at bruttofortjenesten er vokset til 17,9 mio. kr. mod 15,9 mio. kr. året før, mens resultatet efter skat er tredoblet til 1,8 mio. - Vi er en meget løntung virksomhed. Vi har bedt medarbejderne om at gå ned i løn. Vi vil rigtig gerne overleve, for det er svært at tjene penge i denne branche, og selskaber omkring os er gået konkurs, siger Susanne B. Nielsen, adm. direktør og medejer af Il Fornaio til FødevareWatch.
Ringsted bymidte får sin egen økologiske torvehal
Borgerne i Ringsted får snart mulighed for at købe lokalt-produceret økologi i det tidligere Ringsted Center
Den 30. maj kl. 10.00 kulminerer to og et halvt års forberedelser, når torvehallen Stakladen for første gang åbner dørene for kunderne i Ringsted Centret.
Det har stået tomt i ere år, men det laver den tidligere næstformand i Økologisk Landsforening, Henrik Refsgaard Olsen, nu om på. Han er idemanden bag Ringsteds nye torvehal på 3.000 kvm., og han er også direktør for selskabet Stakladen Ringsted a.m.b.a., som står for det ambitiøse projekt. Siden nansieringen faldt på plads for få uger siden i form af en
mio. kr. fra investorselskabet Byfremmeselskabet Ringsted ApS, som tæller ere lokale erhvervsdrivende, har Henrik Refsgaard Olsen og de øvrige ildsjæle bag Stakladen haft forrygende travlt med at få de sidste aftaler i hus.
- Vi ville ikke begynde med at nde leverandørerne, før nansieringen var helt på plads, så det bliver nok ikke megen søvn, jeg får, inden
vi åbner, siger direktøren. Det er hans ambition at gøre Stakladen til Midtsjællands nye torvehal i form af et socialøkonomisk indkøbsog oplevelsescenter, som primært handler med lokalt-producerede fødevarer, og i udgangspunktet skal varerne være økologiske.
- Det har været min analyse, at hvis projektet skal blive til noget i provinsen, skal det have en kritisk
masse, så det bliver en oplevelse for kunderne at komme i Stakladen, siger Henrik Refsgaard Olsen, der har en fortid som økologisk landmand. Det er stadig muligt at få en stadeplads eller levere varer til Stakladen, og hvis der er tale om specielle produkter, som ikke ndes i økologiske udgaver, er de også velkomne, oplyser Henrik Refsgaard Olsen til Økologi & Erhverv. jb@okologi.dk
røde
TID & STED
24. maj kl. 10-20. Tag Fejø med tang. n dag på Fejø med re orkshops. toremosevej , Fejø. plysninger, tilmelding og betaling på anne helbredendehave.dk. rr: Fejø etreat.
24. maj kl. 12-15. Klosterhaven. e hvordan man anlægger en klosterhave med medicinal- og krydderurter. Fuglebjerggaard, Hemmingstrupvej , Helsinge. ris inkl. ka e og kage: kr. Tilmelding i Netbutikken .fug-
lebjerggaard.dk. rr: amilla lum.
29. maj kl. 14.00 - 15.30. Få viden om lægeurter - nne ette lesen giver rundvisning og oplæg. kologiens Have, ørthvej , dder. e mere på .okologienshave.dk. rr: kologiens Have.
uni
3. juni kl. 13-17. ad hele anmark handle lokalt - eminar for små og mellemstore producenter. candic acob Gade, Flegborg
- , Vejle. Tilmelding senest maj på tilmelding.la post.dk. rr: ost anmark.
4. juni kl. 10-16 askindemonstration hos gdr. ens Henrik Klitgaard, tejlhøjvej Nørager. e en kamerastyret lugerobotmaskine af typen Garford obocrop nro , rækker luge roer og majs. rr: kologisk andsforening.
plysninger til Tid ted mailes til ab okologi.dk
Rodukrudt, manganmangel og græsmarker
Masser af spændende opgaver i marken
Bjarne Hansen 21 15 87 06
Carsten Markussen 30 62 72 15
Christian Petersen 21 60 11 60
Claus Østergaard 20 45 74 65
Erik Kristensen 30 62 75 45
Irene Fisker 20 92 68 24
Jens Christian Skov 23 44 65 57
Kirstine Lauridsen 20 43 61 04
Mads S. Vinther 30 62 90 16
Marie-Louise Simonsen 30 62 58 52
Martin Beck 23 42 49 80
Michael Tersbøl 51 53 27 11
Sven Hermansen 29 43 75 50
Thorkild Nissen 40 25 60 47
Fremtidens grønsagsproduktion
med begrænset input
Mandag den 16. juni kl. 13.30 og 16.30 på Skiftekær Økologi v. Peter Bay Knudsen Søren Lolksvej 2, Tåsinge, 5700 Svendborg
grønsager samt grøngødning. Skiftekær ligger langt fra den nærmeste økologiske husdyrproprojekter med fokus på gødningsforsyning. produktion.
Drøftelse af aktuelle faglige problemstillinger v/ formand Poul Rytter Larsen.
udvalget i Økologisk Landsforening.
den 12. juni klokken 12.00.
Projekter og arrangement har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Fødevareministeriet samt Landdistriktsmidler og GAU
Bog-nyt
Naturalmanak. Claus Meyer. 312 s. 249,95 kr. Lindhardt og Ringhof. samarbejde med naturvejleder
øren spersen har laus eyer skrevet en Naturalmanak, som guider læseren rundt efter spiselige lækkerier i den danske natur. Få svar på hvor og hvornår man kan nde hvad, må plukke og tage med hjem og nok lige så vigtigt: hvad skal man holde ngrene fra, hvis man har helbredet kært. ogen er opdelt efter årstid, så
man kan se, hvad det kan betale sig at lede efter, og hvor. er er desuden forslag til anvendelse og udvalgte opskrifter.
Grillbar. Louisa Lorang og Anders Schønnemann (foto). 200 s. 299,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Grill lækkert og varieret, både når det skal gå hurtigt, og når der er god tid til nesser. ouisa orang siger, alt kan grilles og når man har prøvet bogens opskrifter, er man sikkert tilbøjelig til at give hende ret. AB
Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk
Projektet har fået tilsagn om tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Fødevareministeriet.
meh@okologi.dk
BAG OM ØKOLOGIEN ...
Søndag den 25. maj er Sofari-dag. Ti økologiske svineproducenter inviterer danskerne indenfor til en snak om grise og økologisk produktion Det er Foreningen Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød (FØKS), der i samarbejde med Friland A/S, Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer står bag SOFARI. Besøgsgårdene er forskellige, og der vil på dagen være forskellige aktiviteter som f.eks. rundvisninger, aktiviteter for børn og voksne, konkurrencer og mulighed for at få lidt at spise.
På hjemmesiden www.sofari.dk kan man se, hvor de ti gårde ligger, og hvad der foregår på de enkelte gårde. Fælles bustransport Der vil blive arrangeret fælles bustransport fra Kvickly-butikker i København, Århus og Odense. Busserne til Sofari kører fra: Kvickly Nørrebro, København Kvickly Spinderiet, Valby Kvickly Sundby, København Kvickly Skibhusvej, Odense Kvickly Viby, Århus Kvickly Silkeborg Tilmeldning til den fælles bustransport skal ske hos slagteren i de ovennævnte Kvickly-butikker. Sofari: søndag den 25. maj kl. 11 –15
Søndag er sofari-dag
Bonde Olesen åbner sammen med ni kollegaer dørene til grisehytten på søndag
