Økologi & Erhverv nr 539 21-02-14

6 Mød seks kandidater til fem bestyrelsesposter i Økologisk Landsforening. De nye bestyrelsesmedlemmer vælges på foreningens generalforsamling 7. marts. SeksvilibestyrelseniØLNaboerbytterjordDanskeægtrillertilDubai

8 Et pilotprojekt i Sønderjylland har givet mere sammenhængende arealer til økologiske mælkeproducenter, der har brug for afgræsningsjord tæt på gården.

Danæg skal levere økologiske og biodynamiske æg til en kunde, som både driver en hotelkæde i De Forenede Arabiske Emirater og supermarkedskæden Organic Foods & Café, som har tre butikker i Dubai, en i Bahrain og butikker på vej i både Abu Dhabi og Qatar.

14

ERHVERV ØKOLOGI

Små landbrug fredet

Regeringen og alle Folketingets partier er blevet enige om at frede de mindre landbrug i EU’s landbrugsreform. Hektargrænsen for støtte fastholdes på to hektar

Grænsen for at søge direkte landbrugsstøtte bliver ikke hævet fra to til fem hektar jord. Det er regeringen og resten af Folketingets partier blevet enige om.

1. januar 2015 vil hektargrænsen for støtte derfor fortsat være på to hektar.

Lettere at få økologistøtte

Samtidig gøres det lettere for små landbrug at søge økologistøtte under landdistriktsprogrammet. Her

sættes grænsen nu til 0,3 hektar. Den beslutning glæder fødevareminister Dan Jørgensen.

- Vi har fundet en god løsning, som jeg er sikker på, at små danske landbrug og økologiske bedrifter er rigtigt glade for. De små producenter er vigtige for lokalsamfundene, og derfor er jeg glad for den løsning, vi har fundet, siger fødevareminister Dan Jørgensen.

ib@okologi.dk

årgang

Jordskokker er guf for grise

Karl Schmidts hangrise bliver ikke kastreret. Oven i købet får de lov at gå ude lige til slagtning. De er med i et forsøg, der skal vise, om jordskokker i foderet kan være en måde at slippe af med uønsket hangriselugt i svinekød på og dermed de udskældte kastrationer.

De første jordskokgrise er netop leveret til slagtning. Resten får lov at gnaske videre i endnu nogle uger på marken i Vamdrup. Karl Schmidt er glad for jordskokkerne, som han kalder en rigtig økologisk afgrøde. Den kommer nemlig igen år efter år, og ukrudt har ikke en chance for at overleve

Læs mere side 12-13

Problemet skal ikke

løses på panden

Antibioticesresistente bakterier i økologisk

ESBL

AF IRENE BRANDT

- Selv om god køkkenhygiejne er meget effektivt mod de antibiotikaresistente ESBL-bakterier er det naturligvis ikke kun forbrugernes ansvar. Problemet skal ikke løses på panden, siger Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening, ØL, efter at tvprogrammet ’Kontant’ tirsdag kunne dokumentere, at der også er fundet ESBL-bakterier i økologisk opdrættet

fjerkræ. Paul Holmbeck vil i stedet have overforbruget af penicilin i det konventionelle landbrug stoppet, for antibiotikaresistensen nedarves fra

de konventionelle oldeforældre til de økologisk slagtekyllinger.

Læs mere side 5

Ring for et uforpligtende tilbud

Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

Vi har modtaget: Er statistikken misvisende?

Af Ellen Kleinstrup Hansen

Vester Lybyvej 4, 7800 Skive

For kort tid siden var der en statistik på DR’s hjemmeside, hvoraf det fremgik, hvor stor enber økologiske varer i forskellige regioner. Tilsyneladende var derhavn end i resten af landet, og statistikken var baseret på tal fra Dansk Supermarked og COOP.

Der var ikke taget højde for, at mange af os køber vore økologiske varer i gårdbutikker og på

for de store metropoler. At jeg gerne kører et par kilometer for at købe lækkert, økologisk oksekød hos en entusiastisk indehaver af en gårdbutik i Sevel; vender forbi Vinding Øko for at hente æg til eget, børn og børnebørns forbrug, når vi alligevel kommer på de kanter; kun køber økologiske mejeriprodukter (og gerne på mejeriet i Thise) + får leveret vidunderlige Aurion-melsorter fra Økovejen via nethandel - ja, det fremgår ikke af statistikkerne, og jeg er næppe den eneste med den form for indkøbsvaner.

Med andre ord - den statistik er måske en anelse misvisende, eller hvad? At det også ligesom ligger i luften, at inklusion af økologi har noget med uddannelse og ’kloge’ hoveder i hovedstadsområdet, der bedre forstår at tage økologiske produkter til sig, betragter jeg som en anelse nedladende over for mennesker, der bor andre steder i landet. Jeg tror ikke, der er den store forskel på, om man bor her eller der, når man beslutter, hvad man lægger i indkøbskurven. Det handler om holdning, dyrevelfærd, naturen og i den sidste ende: menneskers sundhed og livskvalitet - det gælder uanset om man bor i Skagen, Skive eller Søllerød!

Udgiver

Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj

Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000

Udsyn

Vi kan levere varen. Vi har en fortælling om bæredygtighed, som verden kalder på. Den nære såvel som den store.

berg står dette lysende klart. Det er vel verdens største messe for 100% økologi med mange tusinde udstillere fra især vores nære omverden men også fra hele verden. En mangfoldighed, der er overvældende og imponerende. Jeg ville ønske, at alle, der interesserer sig for vores verden, fandt vej til de ’hellige haller’ og kom hjem med en utrolig inspiration til at -

jere! Så verden kalder, og den ligger lige for.

To beskedne fællesstande Ud af de mange hektar med udstillere har dansk økologi to beskedne

mark’, hvor forskellen - lidt forenklet sagt - er, at vores omfatter de større og mere erfarne virksomheder, mens den anden især omfatter de mindre og nyere i eksportverdenen, en rugekasse af ’boblere’. Under de givne omstændigheder, som handlede om en feberredning for at sikre en bevilling til standene fra Fødevareministeriet, er det lykkedes forslående, hvor prangende og stort mange andre landes og organisationers stande er. Set i det lys afspejler vores tilstedeværelse hverken vores betydning eller vores muligheder for at handle med vores omverden. Det er mit ønske, at vi fremover kan sikre, at indsatsen for ikke

ERHVERV ØKOLOGI

Redaktør (ansv.)

ib@okologi.dk

Redigerende/annoncer

ab@okologi.dk

87 32 27 23

“Det er mit ønske, at vi fremover kan sikre, at indsatsen for ikke mindst eksporten kan sikres endnu bedre betingelser. Og det kan blandt andet ske ved at opprioritere mulighederne for at deltage i messen, for at samarbejde og for at skabe endnu bedre rammer for at tiltrække sig opmærksomheden.

mindst eksporten kan sikres endnu bedre betingelser. Og det kan blandt andet ske ved at opprioritere mulighederne for at deltage i messen, for at samarbejde og for at skabe endnu bedre rammer for at tiltrække sig opmærksomheden.

I solid vækst Som det måske er bekendt, så er den danske økologi-eksport i solid vækst, og næsten to tredjedele af varerne ender i Tyskland og Sverige. Alene

Journalist

jb@okologi.dk

87 32 27 27

Journalist

kmn@okologi.dk

87 32 27 28

dette faktum fortæller, at der er store muligheder for at komme længere

landsdele, er det hverken mere eller mindre eksport end handlen med vores naboer. Men det er naturligvis anderledes vanskeligere at operere uden for grænserne. Derfor er der

sikre dette arbejde. Og vi kan og skal blive meget bedre både til at udnytte eksisterende muligheder, som for

Abonnement

Et årsabonnement koster 680

mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

at skabe nye rammer. Hvad med et eksportkontor i Tyskland? Det koster penge, ja, men det er en investering som alle andre. Den kræver blot, at vi tænker sammen.

Betydningen af internationalt samarbejde Endelig vil jeg gerne fremhæve betydningen af, at vi deltager i det internationale samarbejde. EU er mest nærliggende, og her er vi engagerede i IFOAM-EU. Det er ikke enkelt at skabe fodslag, retning og enighed ilande og organisationer. Forskellene er kolossale. Men jo mere vi ved om hinanden, jo tættere vi er i dialog, tale om barrierer for eksport, men om hvordan vi skal smøge ærmerne op for at sparke døre ind. Og så er det i øvrigt sjovt! Jo bedre vi kan bruge vores omverden, jo bedre bliver den nære verden. Og omvendt. På den anden side af an-

Økologi & Erhverv

Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.

Send dit indlæg til: ib@okologi.dk Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

Per Kølster ser gerne, at Økologisk Landsforenings stand, Organic Denmark, på Biofach blliver endnu større, så standen afspejler den danske førerposition inden for økologien.

INDHOLD:

Farlig kolismitte i kyllinger DR-programmet Kontant har undersøgt kyllingekød fra køledisken

4 - 5 Generalforsamling i Økologisk Landsforening: Indfasning som alternativ til udfasning

Økologi og bæredygtighed

Servicetjek Økologisk Handlingsplan 2020: Bliv hørt

6 Vi vil gerne vælges til bestyrelsen i ØL

På Generalforsamlingen i Økologisk Landsforening 7. marts er seks medlemmer af foreningens bestyrelse på valg. Fem genopstiller. Økologi & Erhverv har opfordret de, der genopstiller, samt nye kandidater til at sende et indlæg til avisen, så vi kan præsentere kandidaterne inden generalforsamlingen. Seks har taget imod dette tilbud

7 Samråd om aktionsplan

7 Portræt: Administrator for hele verden Ilse Ankjær Rasmussen har siden studietiden på Landbohøjskolen interesseret sig for økologi, og hun er gået hele vejen fra pioner til ansvarlig for formidling af forskning

8 Fagligt talt: Humusøkologi

9 Økologi er prøveklud

9 EU godkender tilskud til biogas

EU-Kommissionen har accepteret, at danske landmænd både kan få driftsstøtte og investeringsstøtte til biogasanlæg

9 Ny håndbog om biogas

10 Jævnt udbytte i blomsterblandingningsår og når knap op på niveau med helsæd med udlæg

11 Giv kælvekoen skjul

I naturen vil en ko søge i skjul, når den skal kælve. Det vil en moderne hendes behov

11 Koen giver signal til kælvning

Køer ændrer adfærd i timerne før kælvning. De sidste seks timer inden kælvning rejser og lægger de sig mange gange

12 Slagtesvin henter selv foderet

Karl Schmidt har ikke kastreret grise i et halvt år. Hans ornegrise er med i forsøg, der skal vise, om jordskokker kan modvirke ornelugt

14 Danske æg triller til Dubai

Danæg tog hjem fra BioFach med en underskrevet kontrakt. Det danske ægpakkeri skal levere økologiske og biodynamiske æg til en kunde, som både driver en hotelkæde i De Forenede Arabiske Emirater og supermarkedskæden Organic Foods & Café, som har tre butikker i Dubai, en i Bahrain og butikker på vej i både Abu Dhabi og Qatar.

15 Økologisk boom i Herning

Ikke færre end 48 øko-virksomheder deltager i det hidtil største fremstød for økologi på Foodexpo 2014 i Messecenter Herning

15 Ny kogebog for ældre og patienter

Sammen med køkkenerne på Sølund Plejehjem og Randers Regionshospital lancerer Økologisk Landsforening en kogebog med opskrifter og inspiration til økologisk omlægning i hospitals- og plejehjemskøkkener

16 Nairobi skal vise vej

En kortlægning af markedspotentialet for økologi i Kenyas hovedstad er første step mod etableringen af et lokalt økologimarked i Østafrika

17 Rå Hinge under Naturmælks vinge

Naturmælk overtager produktionen af økologiske råmælksoste fra Osteriet Hinge ved Kjellerup i Midtjylland.

Naboer bytter jord Økologisk mælkeproducent får samlet jorden omkring gården i sønderjysk jordfordeling. Det giver mere jord til afgræsning.

Der er gryn i korn

Aurion har nu så travlt, at selskabet planlægger en ny udvidelse af mølleri, produktion og lagerfaciliteter

SKREVET OM ØKOLOGI ...

Alt andet er uansvarligt

“Vi ved jo allesammen, hvordan hønsene bliver behandlet, så hvordan kan man få sig selv til at købe andet end økologisk? Vi skal behandle Jorden ordentligt, så der også er noget til vores børn. Alt andet er uansvarligt

FRISØR KIRSTINE DUEHOLM ANDERSEN, BRYGGEBLADET, 6. FEBRUAR 2014.

Dobbelt op

- Sparer du på madbudgettet i dag ved udelukkende at købe discountmad, skal du næsten fordoble dit nuværende madbudget, hvis du i stedet ene og alene vil fylde din kurv med økologiske fødevarer. I kolde tal skal man bruge 5.400 kr. hver måned på økomaden, hvis man i dag bruger 3.000 kr. på discountmad.

NORDEAS FORBRUGERØKONOM, ANN LEHMANN ERICHSEN. DANSK HANDELSBLAD. 14. FEBRUAR 2014

Flere hestebønner

- I 2013 blev der dyrket cirka 2.600 hektar med hestebønner i Danmark, og jeg fornemmer en stigende interesse for at dyrke afgrøden blandt både økologer og konventionelle landmænd. Men som udgangspunkt er der et meget begrænset marked for handel med konventionelt dyrkede hestebønner. For økologiske hestebønner er afsætningsmulighederne dog bedre.

INGER BERTELSEN CHEFKONSULENT PÅ VIDENCENTRET FOR LANDBRUG. LANDBRUGSAVISEN, 14. FEBRUAR 2014.

Minister fastholder øko-fokus

“Pattegrisedødeligheden i den økologiske produktion er et stort problem. Men det ændrer ikke ved, at økologiske grise som helhed har en bedre dyrevelfærd end konventionelle grise. Derfor vil jeg gerne have mere økologi.

DAN JØRGENSEN I EN MAIL TIL JYLLANDS-POSTEN. JANUAR 2014.

Små landbrug beholder EU-støtten

- Jeg er rigtig glad for, at den nuværende grænse fastholdes, og også for, at der nu kommer nye muligheder for økologer helt ned til 0,3 hektar. De små landbrug er en vigtig brik i naturplejen, og de er med til at fastholde bosætning og liv i Danmarks landdistrikter. Og ved at sætte grænsen for økologistøtte ned til 0,3 hektar bliver det lettere at nå regeringens mål om at fordoble det økologiske areal inden 2020 i en tid, hvor mange store økologiske mælkeproducenter stopper.

VICEFORMAND LONE ANDERSEN, LANDBRUG & FØDEVARER. LANDBRUGSAVISEN, 14. FEBRUAR 2014.

En anden vej er mulig

Der er en anden vej ud af landbrugets økonomiske og økologiske krise, som samtidig giver den enkelte landmand mulighed for at bevare sin frihed. Den kræver bare, at vi er villige til grundlæggende at ændre på den danske landbrugsstrategi.

Udgangspunktet er nødt til at være en erkendelse af, at et landbrug, der konstant er på kollisionskurs med sit naturgrundlag, ikke har nogen fremtid. Derfor er der brug for gradvis, løbende omstilling til andre produktionsformer end de nuværende. Sigtet skal være økologisk med samfundshensyn til naturbeskyttelse, biodiversitet, dyrevelfærd og grundvand. Der er også brug for øget selvforsyning og for en alsidig lokalproduktion, hvortil der genetableres mindre, lokale fødevarevirksomheder.

MARIA GJERDING OG PER CLAUSEN, ENHEDSLISTE, LANDBRUGSAVISEN, 14. FEBRUAR 2014.

MARK OG STALD

MARKED OG MAD

Indfasning som alternativ til udfasning

I stedet for at frygte udfasningen af konventionel gødning på de økologiske bedrifter skal økologerne satse på indfasning af husholdningsaffald og andre recirkulerede produkter; men det haster, for der bliver kamp om affaldsressourcerne

Sverige er temaet derimod, at al recirkulering som udgangspunkt er at betragte som økologisk gødning. På workshoppen ser vi på, hvorfor svenskerne tolker gødningsreglerne anderledes end danskerne, og hvad vi kan lære af de svenske naboer, siger Bjarne Hansen.

Aktuel debat

Debatten på workshoppen aktualiseres af, at regeringens nye Ressourceplan for affaldshåndtering 20132018, der netop har været i høring, slår fast, at affald er en ressource, som Danmark har været alt for god til at brænde af.

søg viser, at sygdomsfremkaldende bakterier i slammen nedbrydes i jorden. Hvis man blot undgår at sprede slam på marker med bladgrøntsager, er slam på mange parametre mindre kontroversielt at bruge på en økologisk bedrift end konventionel gylle.

Et minut i tolv

Diskussionen for og imod brugen af recirkuleret affald skal tages nu, understreger Bjarne Hansen.

- Når der ikke er mere fosfor, så er der ikke mere fosfor. Vi er nødt til til markerne. Hvis økologerne ikke handler, så render de konventionelle landmænd med alle ressourcerne fra affaldet og slammet - eller endnu værre: Forbrændingsanlæggene vinder kampen, hvilket er det værste, der kan ske, for så ødelægges både fosfor og kalium. Det er et minut i tolv, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at få fat i de værdifulde næringsstoffer; men jeg frygter, vi er kommet for sent i gang, siger Bjarne Hansen. GENERALFORSAMLING

- Vi har inviteret to indlægsholdere, som skal gøre os meget klogere på, hvordan vores svenske naboer tolker EU’s gødningsdirektiv. Det er det samme direktiv, vi er underlagt i Danmark; men det bruges vidt forskelligt i henholdsvis Danmark og Sverige, fortæller økologikonsulent Bjarne Hansen fra Økologisk Landsforeningen. Det er på en workshop i forbindelse med foreningens generalforsamling, at svenskernes syn på recirkulering af husholdningsaffald er til debat.

- Helt tilbage fra økologiens start i Danmark var recirkulation et fundamentalt punkt for økologerne, men gennem årene har de danske økologer fjernet sig længere og længere væk fra idéen om at recirkulere næringsstofferne fra by til land. I

En af planens mål er at genanvende mere organisk affald end i dag. Et mål, som Økologisk Landsforening støtter:

- De næringsstoffer, der eksporteres fra landbruget med landbrugsprodukterne skal i videst muligt omfang retur til bedriften, for at den kan blive en økologisk og økonomisk bæredygtig enhed. Foreningen vil derfor gerne udtrykke sin store opbakning til, at anvendelse af husholdningsaffald og tilsvarende affald ikke placeres i forbrændingsanlæg, skrev foreningen i sit høringssvar.

Flyt fokus væk fra biogas Mens svenske økologer har udnyttet de recirkulerede næringsstoffer fra husholdningsaffaldet i landbrugsproduktionen, har danske økologer ventet og ventet på, at den økologi-

ske biogasproduktion blev udviklet. I ventetiden har de holdt fast ved at bruge konventionel gylle på markerne, hvilket har medført et loft på 70 kg. kvælstof pr. ha.

den økologiske biogas. Have/parkaffald og recirkuleret husholdningsaffald er meget mere interessant og absolut værd at få fat på. Restprodukter fra økologiske virksomheder - for eksempel restprodukter fra økologiske virksomheder -bør også kunne recirkuleres og indgå som gødning på økologiske marker, siger

Bjarne Hansen.

Et alternativ

Bjarne Hansen understreger, at hvis de danske økologer begynder at interessere sig mere for indfasning af recirkuleret husholdningsaffald og

have/park-affald, vil de opdage, at der faktisk er et rigtig godt alternativ til den konventionelle gylle, som mange frygter udfasningen af.

- Det, vi gør i dag, er ikke bæredygtigt. Vi fjerner næringsstoffer fra de økologiske marker til byerne, hvorefter husholdningsaffaldet bliver kørt til forbrændingsanlæggene og afbrændt, hvilket er virkeligt dumt. Vi står over for mangel på fosfor og kalium, som husholdningsaffaldet er fuldt af. Vores efterkommere vil ryste på hovedet over vores affaldsforbrænding, siger Bjarne Hansen. Han fortsætter:

- Slam fra renseanlæggene kan i dag ikke bruges på økologiske arealer; men vi bør nok også revurdere vores syn på slam, for det er en god fosforkilde - og slam er ikke bare slam. Der er mange typer slam. For-

Økologi og bæredygtighed

Er økologiske fødevarer de mest bæredygtige - eller er de med nye EU-krav på vej til at blive det?

GENERALFORSAMLING AF IRENE BRANDT

- Forbrugerne har mange forestillinger om økologiens bæredygtighed. I det hele taget er der mange forestillinger om bæredygtighed - og en del er faktisk forkerte, fortæller projektleder i Foodservice i Økologiske Landsforening, Dorthe Kloppenborg.

I forbindelse med generalforsamlingen i foreningen er hun ordstyrer på workshoppen: Bæredygtige fødevareindkøb.

- Hvis man virkelig vil tage hensyn til klimaet, skal man være vegetar. For CO2 belastningen for kød er langt højere end for de vegetabilske produkter. Det gælder også for frugt og grønt, som sejles hertil fra andre verdensdele, konstaterer Dorthe Kloppenborg. Og tager livet af én af

forestillingerne om bæredygtighed:

- Som udgangspunkt er det bedst at købe lokale varer; men hvis man gerne vil have frugt og grønt, som ikke kan produceres lokalt, så er CO2-udledningen ved skibstransport fra Sydamerika til Europa mindre, end CO2-udledningen fra lastbilstransport fra Italien til Danmark. Regnestykket ser sådan ud: Æbler fra Rom i Italien transporteret med lastbil til Århus: 0,308 kg CO2 pr. kg. æbler. Æbler fra Argentina (tog, skib til Rotterdam, lastbil til Århus): 0,271 kg CO2 pr. kg. æbler.

Køb økologisk - Danskere har generelt en forestil-

importeret frugt og grønt end i dansk producerede varer; men efter den seneste opgørelse fra Fødevare-

ministeriet, som viser, at fundet af sprøjtegifte i dansk produceret konventionel frugt og grønt nærmer sig niveauet for importeret, konventionelt dyrket frugt og grønt. Er denne opfattelse i hvert fald ikke korrekt, konstaterer Dorthe Kloppenborg. Hun fortsætter:

- Eksotisk frugt og grønt, er vi nødt til at importere. Anbefalingen bør derfor være, at hvis man ikke vil undvære bananer, appelsiner, citroner etc. så bør man som minimum vælge økologiske produkter. Gør man det, udsætter man ikke sig selv for sprøjtegifte. Samtidig styrker man samhandlen med de lande, de økologiske produkter kommer fra. Og sidst - men ikke mindst - understøtter det en bæredygtig produktion og landbrugsudvikling i de lande, hvor frugten og grøntsagerne produceres.

Mere bæredygtighed

- Mange mennesker forventer, at økologiske produkter som udgangspunkt altid er mere bæredygtige end konventionelle varer; men det er faktisk ikke et krav til økologien, at den skal være bæredygtig - endnu! siger Dorthe Kloppenborg. I løbet af foråret fremlægger EU-kommissionen imidlertid et forslag til en revideret økologiforordning. Det forventes, at dette forslag vil indeholde krav om, at de økologiske fødevarevirksomheder skal udarbejde en intern miljø- og klimahandlingsplan. På workshoppen får deltagerne mulighed for at være med til at debattere, hvordan disse nye krav kan implementeres i praksis, så økologireglerne kommer til at række udover, hvad der sker i primærproduktionen.

Recirkulering af næringsstoffer fra by til land med inspiration fra Sverige

De to oplægsholdere på workshoppen er: Torben Kudsk, konsulent Lantmännen og Rickard Johansson, landmand i Erikstad.

Bæredygtige fødevareindkøb

På workshoppen kan du møde Marie Tryde Knudsen, postdoc ved Aarhus Universitet. Hun kaster lys over begrebet bæredygtighed, som handler om andet end klima - for eksempel: også om biodiversitet, ernæring og socialøkonomiske aspekter.

Fagpolitisk chefkonsulent i Økologisk Landsforening, Sybille Kyed fortæller om EU Kommissionens planer.

Økologisk omlægningskonsulent Birte Brorson fortæller om, hvor vigtige samtalerne om bæredygtighed og økologi er i forbindelse med omlægning til økologi i storkøkkener.

Læs mere om de to workshops på generalforsamlingen her: www.okologi.dk

Foto: Aleksandr Volkov/Colourbox

Farlig kolismitte i kyllinger

DR-programmet Kontant har undersøgt kyllingekød fra køledisken

DR-programmet Kontant kunne tirsdag aften fortælle historien om 20 stikprøver fra fjerkræ, der blev til 11 positive tests for den antibiotikaresistente kolibakterie: ESBL. Tre af de 11 positive test stammede fra økologiske produkter.

Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening, ØL, medvirkede i programmet. Han efterlyser en stærk, national handlingsplan for antibiotikaresistens generelt i landbrugsproduktion.

- Det kræver, at der handles i forhold til årsagen: et overforbrug af medicin i landbrugsproduktion. Det har sygehuslederne og lægerne råbt

Råd har slået alarm. Vi bliver i den sammenhæng nødt til at se på de forhold, dyr har i landbrugsproduktio-

nen generelt. De er presset for hårdt, og det er årsag til stress, sygdom, og det alt for store forbrug af medicin, som giver os disse resistente bakterier, siger Paul Holmbeck.

Bør helt forbydes

Cefalosporiner er den gruppe antibiotika, som kan medføre resistens hos bakterierne. Produktet er ikke blevet brugt i fjerkræproduktionen i Danmark i mange år; men det benyttes stadig i anden animalsk produktion. ØL mener, at anvendelse af cefalosporiner som minimum skal forbydes i økologisk landbrugsproduktion. Paul Holmbeck går gerne skridtet videre og ønsker cefalosporiner forbudt i al landbrugsproduktion.

Han efterlyser hjælp - både politisk og økonomisk - til etablering af økologisk forældredyrsproduktion og et økologisk avlsprogram.

- Vi har behov for fjerkræ, som er velegnet til økologisk produktion,

Servicetjek Økologisk Handlingsplan 2020:

Bliv hørt

GENERALFORSAMLING

I forbindelse med generalforsamlingen i Økologisk Landsforening får alle foreningens medlemmer mulighed for at fremlægge gode idéer og visioner til udviklingen af regeringens Økologisk Handlingsplan 2020 -

BRANDT

Økologisk Landsforening er blevet bedt om at tage aktivt del i det servicetjek, fødevareminister Dan Jørgensen har sat i gang af regeringens Økologisk Handlingsplan 2020. Den opgave vil vi gerne give foreningens medlemmer mulighed for at tage del i. På Økologisk Landsforenings generalforsamling får vores medlemmer derfor mulighed for på bedste græsrodsmanér at komme til orde i debatten, siger direktør i ØL, Paul Holmbeck.

Fasthold momentum

- Vi er meget godt i gang med omlægningen af de offentlige køkkener. 20 kommuner er allerede i gang med omlægning af deres køkkener, og yderligere 11 vil gerne i gang; men vi vil jo rigtig gerne have resten med. Vi håber, der kommer gode idéer til, hvordan omlægningen kan fremmes, for i øjeblikket dækker den økonomiske støtte kun godt halvdelen af udgifterne til omlægning, hvis alle skal med,

hvor hønsene og kyllingerne færdes frit; men naturligvis også er ESBL-fri. Vi har de samme behov for et avlsprogram inden for den økologiske svineproduktion, hvor det avlsmateriale, der er til rådighed, ikke er tilpasset de fritgående, økologiske svins behov, siger Paul Holmbeck.

Hanegal følger op Hanegal lagde hønsebryst til den ene af de tre positive økologiske prøver. Fie Graugaard, medejer af Hanegal, fortæller, at Hanegal efterfølgende har testet både hønsekød og for ESBL. Alle ni prøver var heldigvis negative.

- ESBL-bakterien overføres meget let fra generation til generation i en besætning. Derfor ser vi meget gerne, at der tages initiativer til, at der startes et økologisk avlsarbejde inden for fjerkræproduktionen, siger Fie Graugaard.

Fem hovedområder

Fundet af antibiotikaresistente bakterier i økologisk hønse- og kyllingekød rejser kravet om, at der startes økologisk avlsarbejde inden for fjerkræproduktionen. Foto: Morten Telling.

Som udgangspunkt har foreningen peget på fem hovedområder, som kan indgå i diskussionen på mødet, der foregår umiddelbart efter selve generalforsamlingen.

Landmanden og omlægning (behov for unge økologer, uddannelse, kampen om jord, recirkulering af næringsstoffer, mm.).

siger Paul Holmbeck. Han fortsætter:

- Det er vigtigt, at vi ikke mister momentum på dette område, for det er faktisk ét af de steder, hvor handlingsplanen allerede har gjort en stor forskel.

Kampen om jorden

Paul Holmbeck håber også der bliver en god debat omkring recirkulering af næringsstofferne fra by til land, og andre helt grundlæggende udfordringer i økologien.

- Tilsvarende oplever vi, at der er kamp om jorden. De økologiske landmænd er kraftigt udfordret - ikke mindst i Sønderjylland, hvor de er i konkurrence med gas-majs til tyske biogasanlæg. Og politikere skal ikke gør det sværere for økologer at få adgang til jord, siger Paul Holmbeck.

- Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger er et godt eksempel. De foreslår for eksempel, at reglerne for gødskning på jorden gøres afhængig af jordbundsforholdene. De skelner mellem sårbare og robuste jorder. Her får konventionel producenter, som får ret til at gødske mere, mulighed for at byde mere for jord. Hvis dette forslag gennemføres uden hensyntagen til økologerne, vil det medføre, at økologerne efterhånden fortrænges fra de robuste jorde og vil være henvist til marginaljorderne, siger Paul Holmbeck.

Et helt klart krav fra ØL er derfor, at den økologiske handlingsplan ikke kommer til at stå alene, mens al anden lovgivning vedtages uden at der tage højde for økologiens vilkår.

Økologi og de store tandhjul (Naturpleje. Omprioritering af landbrugsstøtte til miljø? Natur & Landbrugskommissionen: bliver økologer skubbet ud, når øvrige landmænd må gødske mere?).

Afsætningsfremme i ind- og udland (Alt fra afsætning lokalt til salg i Kina).

Forskning, innovation og udvikling (hvor er der behov for ny viden, teknologi, udvikling, sortsarbejde, etc.).

-I modsætning til de tidligere økologisk aktionsplaner, mener Økologisk Landsforening, at vi skal have fat i de rigtig store politisk tandhjul denne gang, for de har store betydning for økologien, siger Paul Holmbeck. Han nævner den målrettede miljøregulering, jordfordeling, miljøgodkendelser, og modulation (omprioritering af landbrugsstøtte til støtte til landmænds miljøindsats) som væsentlige områder.

ØL kræver, at regeringen laver økologitjek på bestemmelserne fra Naturog Landbrugskommissionen, inden de vedtages.

- Formålet skal være, at der ikke laves love og bestemmelser i Danmark, som modarbejder målsætningen om

at udvikle økologien. Vi har brug for, at medlemmerne peger på nye muligheder, samt de forhindringer, de allerede oplever, så vi også kan få lavet opfordringer til at fjerne disse, siger Paul Holmbeck.

Mere dynamik

Afsætningen og eksporten af de økologiske produkter går fremad. Danmark er i spidsen på verdensplan; men der skal ske endnu mere - blandt andet inden for lokal afsætning. Dette emne kommer derfor også til debat på mødet.

- Sidst men ikke mindst får deltagerne på mødet mulighed for at give deres besyv med i debatten om, hvor-

dan vi får mere dynamik inden for økologien, siger Paul Holmbeck og fortsætter:

- Siden 90’erne er der ikke ændret ret meget på de økologiske standarder. Men fortsat opbakning fra politiker og forbrugere kræver at økologien udvikler sig, og at økologien bliver tilført ny værdi. EU kan være på vej med planer om at indarbejde krav om klima, natur og emballage i økologireglerne, hvilket vi støtter. Mens tiltag, der bremser omlægningen, såsom stop for salg af omlægningsafgrøder som foder, skal ændres.

Læs mere om generalforsamlingen her: www.okologi.dk

Landsforenings generalforsamling 2014

du deltage den 7.-8. marts, så husk nødvendig tilmelding senest den 23/2 via www.okologi.dk/GF2014

Vi vil gerne vælges til bestyrelsen i ØL

På Generalforsamlingen i Økologisk Landsforening 7. marts er seks medlemmer af foreningens bestyrelse på valg. Fem genopstiller. Økologi & Erhverv har opfordret de, der genopstiller, samt nye kandidater til at sende et indlæg til avisen, så vi kan præsentere kandidaterne inden generalforsamlingen. Seks har taget imod dette tilbud

Birte Brorson

Ved generalforsamlingen genopstiller jeg til bestyrelsen. Bliver jeg valgt, vil jeg principielt arbejde for udvikling ikke afvikling af det økologiske regelsæt, uanset om det er svært at konkurrere med det konventionelle eller udlandet. Kun troværdighed er salgbar i det lange løb. Vi skal skabe nye løsninger ikke bygge glidebaner.

Konkret vil jeg fortsat arbejde med styrket viden, samarbejde og dialog mellem landmændene og de mange professionelle køkkener, der lægger om til økologi. De professionelle forbru-ber i sæson, vælger kød med omtanke og minimerer madspild! Men de alene kan ikke fordoble det økologiske areal på få år, de private forbrugere skal også med. Jeg foreslår, at vi starter en mega forbrugerkampagne for en økologisk madkultur! Og så ser jeg frem til de mange andre opgaver med nye sor-

Helms, gårdejer og mælkeproducent i Midtjylland.

Mads Helms

Jeg vil gerne have lov til at fortsætte i bestyrelsen, hvor jeg vil arbejde på at udnytte de potentialler, der er ved at foreningen består af de tre ben: landmand, forbruger og virksomheder. Jeg vil aktiv arbejde for at skabe netværk, hvor vi i fællesskab kan udvikle og styrke de muligheder, vi har, men også diskutere vo-

Økologernes største styrke er den åbenhed, vi har om vores produktionsformer samt en erkendelse af, at på trods af, at vi gør det rigtig godt, er der altid nogle dilemmaer og kompromisser, vi skal forholde os til. Jeg vil arbejde for at sikre mig, at vi landmænd får en fair men tilstrækkelig høj pris for vores

blive yderligere kamp om jorden, og vi skal konstant udvikle og forbedre os, så vi er rustet til denne kamp.

Dette kan vi gøre ved at tydeliggøre de positive ting, økologien bidrager med. Vi skal være tydeligere i vores budskaber - f.eks. om at mælken er dokumenteret sunder, fordi vores køer

kommer på græs. De steder, vi kan dokumentere, skal vi anprise vores produkter, så forbrugerne er villige til at betale en merpris for, at det er økologisk.

Jeg vil arbejde for at vi får skabt en bedre recirkulering af vores nærringsstoffer. Vi skal også forsat udvikle systemer, der giver mulighed for at bruge affaldsprodukter.

Jeg vil arbejde for en styrkelse af den økologiske uddannelse, der er brug for en kraftig løft af økologiundervisningen på de traditionelle landbrugsskoler.

Der er desuden brug for opbakning til et økologisk uddannelsescenter, der tilbyder en bred vifte af fødevarerelaterede uddannelser, hvor unge kan motivere og inspirer hinanden i omgivelser der er 100% økologiske, og hvor den økologiske tankegang er en selvfølge.

grøntsager og korn.

Eskil Romme

Jeg var politisk aktiv i Økologisk Landsforening i 80’erne inkl.

Jeg interesserer mig især for næringsstofbalance-problematikken, recirkulering samt, at økologiens videre udbredelse skal ske med baggrund i en seriøs vidensbaseret information over for aftagerne af vores produkter og samfundet generelt.

Ved siden af landbrugserhvervet arbejder jeg som turnerende musiker inden for Folk, Roots og jazz med turneaktiviteter over hele verden.

Jeg er kulturpolitisk aktiv igennem en del år og har siden 2012 været formand for Folk Danmark - genreorganisationen for Folk & Roots området.

Ole Sørensen, mælkeproducent.

Ole Sørensen

Ved økologisk køb, skal man være sikker på, at få noget for pengene. Dyrevelfærd, højt indhold af sunde fedtsyrer og antioxidanter, god smag og kvalitet skal være nøgleord.

Jeg synes, vi er kommet rigtigt langt ad denne vej. Dog bliver det for forbrugeren ødelagt meget af en urimelig høj avance, som detailhandelen synes, de kan tillade sig at skrue på, for-

gange det, der går ud som økologistøtte.

Økologisk Landsforening skal turde være skarp, bl.a. på at sprøjtegifte ikke hører hjemme hverken i regnvand eller grundvand - grænseværdien skal være nul.

Jeg har nu været med i bestyrelsen i tre perioder, og er absolut ikke ’brændt ud’, derimod brænder jeg mere end nogensinde for økologien.

Derfor tager jeg meget gerne imod genvalg, og jeg vil gøre mit til at Økologisk Landsforening vil holde fokus på bl.a. de ting jeg har nævnt her, så økologien fortsat kan vækste både på kvalitet/indhold og på mængde.

Susanne Mortensen, trofast økologisk forbruger fra København.

Susanne Mortensen

Jeg hedder Susanne Mortensen er 59 år og er en trofast økologisk forbruger fra København. Jeg stiller krav til, hvad jeg putter i munden. Jeg stiller op til bestyrelsen fordi jeg gerne vil være med til at påvirke og debattere, hvordan vores ressourcer brumad, vi putter i munden. Når jeg siger prisen, så er det ikke penge, jeg alene tænker på. I stedet tænker jeg også på, at det i sidste ende er dyrt at købe billigt. Økologi har interesseret mig, fra jeg opdagede økologi som et værktøj til forandring.

Kim Qvist, forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole

Kim Qvist

Efter to år som bestyrelsesmedlem og lidt mere end to år som forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole, er det første lange seje træk i bestyrelsesarbejdet først lige begyndt. Jeg er kommende danske økologiske landmænd. Måtte jeg opnå valg, vil jeg fortsat arbejde intenst i bestyøkologisk fond -og pensionskasse, økonomisk rådgivning i fagligt team, læring-forskning og formidling om økologi. Alt sammen krydret med politisk lobbyarbejde, medlemsfokus og vedholdende indsats for at fremskaffe alle mulige former for midler til økologien, herunder benhård optimering af foreningens budget.

Birte Brorson, omlægningsrådgiver for professionelle køkkener.

Mads

Eskil Romme, 58 år, Økologisk landmand siden 1982kvæg,

Samråd om aktionsplan

AKTIONSPLAN: 19. februar mødte fødevareminister Dan Jørgensen til samråd i Folketingets fødevareudvalg. Emnet for samrådet var Mælkeudvalget i Økologisk Landsforenings Aktionsplan

Forud for samrådet bad fødevareudvalget om svar på spørgsmålet:

”Ministerens kommentarer udbedes til Økologisk Landsforenings aktionsplan: Økologisk mælk som lokomotiv for økologi”

- Jeg er meget opmærksom på, at den tyske støtte til biogas er en udfordring for de økologiske mælkeproducenter i Sønderjylland. Efterspørgslen efter majs har betydet øget konkurrence om jorden og dermed meget høje jord- og forpagtningspriser. Det er en kedelig udvikling. Jeg vil derfor vende sagen med min tyske kollega til rådsmødet senere denne måned, svarer Dan Jørgensen. Han fortsætter:

- Desuden har jeg for at sætte turbo på omlægning til økologi igangsat et servicetjek af hele økologiindsatsen, herunder Økologisk Handlingsplan 2020. Vi skal vide, hvad der har virket, og hvad der ikke har. Vi skal se på, om ordningerne skal sammensættes anderledes. Vi vil også se på udfordringerne i mælkesektoren, herunder betydningen af ophævelse af mælkekvoter fra 2015.

Jordfordeling

Dan Jørgensen understreger at med Økologisk Handlingsplan 2020 har regeringen iværksat en lang række indsatser, der understøtter - ikke kun, men også - mælkeproducenterne.

- Et eksempel er, at vi er i gang med et pilotprojekt med jordfordeling, som afsluttes inden længe, skriver Dan Jørgensen. I dette projekt, som omfatter syv økologer og syv konventionelle producenter i Sønderjylland, er der fundet gode løsninger lokalt.

- Vi ser også på omlægning af offentlige arealer til økologi. Fødevareministeriet ser desuden på, hvordan økologer kan blive prioriteret på ministeriernes arealer. Vi er også på vej med et fremstød over for kommunerne om omlægning af deres arealer, skriver Dan Jørgensen.

Kvælstofregulering

- Desuden er ministeriet i gang med at se på, hvordan vi kan indføre en mere målrettet kvælstofregulering, og om der er særlige forhold, som vi skal være opmærksomme på. Det kan endda vise sig, at de områder, hvor gødskningstildelingen skal sænkes i forhold til i dag, vil være oplagte til økologisk produktion. - Herudover er vi i dialog med EU-Kommissionen om muligheden for 1-årige forlængelser af økologisk arealstøtte. Jeg er meget opmærksom på, at de 5-årige tilsagn om økologisk arealtilskud er en udfordring for økologiske producenter, skriver Dan Jørgensen. ib@okologi.dk

Organic Eprints

Organic Eprints-arkivet er blevet udviklet af International Centre for Research in Organic Food Systems, ICROFS, (tidligere Forskningscenter for Økologisk Jordbrug - FØJO) siden 2002. I 2003 sluttede schweiziske Forschungsinstitut für biologischen Landbau (FiBL) sig til projektet som den første

redaktionelt ansvar for det tyske sprogområde og ansvar for den tyske version af Organic Eprints.

Ilse Ankjær Rasmussen har slået rod på en gård på Midtsjælland, hvor bær, frugttræer og tilværelsen; men professionelt slår hun sine folder i Foulum i Jylland.

Administrator for hele verden

Ilse Ankjær Rasmussen har siden studietiden på Landbohøjskolen interesseret sig for økologi, og hun er gået hele vejen fra pioner til ansvarlig for formidling af forskning

PORTRÆT

TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT

- Vi var en del agronomstuderende, der syntes, at økologi er vigtigt; men det var ikke et synspunkt, der i begyndelsen af 80’erne var velkomment på Landbohøjskolen, hvor vi blev mødt med skepsis både fra underviseres og medstuderendes side, fortæller Ilse Rasmussen.

Hun gik endda så vidt, at hun sammen med Anne Sloth skrev hovedopgave om ’Regulering af ukrudt i økologiske landbrug’. Opgaven blev udgivet som bog i 1983. Det var pionerarbejde, da det blev lavet.

- For ikke så længe siden hørte jeg en ung agronom udtale, at alle da ved, at man mister meget kvælstof ved at pløje kløvergræs ned før vinterhvede. Ja, Det ved vi i dag; men kun fordi der er blevet lavet rigtig mange forsøg og rigtig meget forskning, siger Ilse Rasmussen.

Hun har blandt andet selv stået i spidsen for en del af den forskning, der er foregået i Danmark.

- Jeg var i 21 år ansat på Statens Planteavlsforsøg (senere Danmarks JordbrugsForskning, nu Aarhus Universitet) i Flakkebjerg, hvor jeg startede med at forske i reduceret pesticidforbrug i bl.a. maltbyg. Med tiden arbejdede jeg mere og mere med ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse og nærmede mig økologien mere og mere.

I 1996 startede Flakkebjerg et 14 ha stort forsøgsareal op, hvor det økologiske regelsæt blev anvendt og forsøgsspørgsmål afprøvet i praksis. - Vi lod os inspirere af det økolo-

giske forsøgscenter Elm Farm i Enghele dyrkningssystemet. Vi opnåede utroligt interessante resultater - for eksempel om efterafgrøders betydning for ukrudtsbekæmpelsen, siger Ilse Rasmussen.

Verden har bevæget sig Ilse Rasmussens første job som nyuddannet agronom i 1984 var på St. Restrup Højskole, hvor hun underviste i samarbejdede med skolens landbrug, som blev drevet efter biodynamiske principper. Senere blev Ilse Rasmussen ansat som økologisk og biodynamisk konsulent i Frederiksborg Amt. I denne stilling arbejdede hun primært med information og omlægningsrådgivning samt markforsøg, som blev præsenteret på meget velbesøgte markvandringer.

mellem information og rådgivning, for husmandsforeningerne havde netop startet økologirådgivning, og jeg måtte ikke lave aktiviteter, der var i konkurrence med husmandsforeningens, fortæller Ilse Rasmussen. Når hun ser tilbage på økologiens barndom i 80’erne er det med glæde:

- Da brugsen begyndte af sælge økologiske gulerødder var det helt fantastisk. Og jeg er sikker på, at Danmarks førerposition inden for økologien i stort omfang kan tilskrives, at dagligvarebutikkerne med FDB i spidsen gik forrest og begyndte at sælge økologiske varer, siger Ilse Rasmussen. Hun fortsætter:

- Verden har bevæget sig i den retning, hvor jeg dengang ønskede den

hen. Der er mere økologi, og ikke mindst er det konventionelle landbrug begyndt at kopiere de økologiske landmænds metoder.

En ny begyndelse

Efter 21 år på Flakkebjerg satte en nedskæringsrunde punktum for Ilse Rasmussens tid på forskningscenteret.

- Samme dag, jeg blev afskediget, gik jeg hjem og sendte en ansøgning

allerede efter fem måneder var jeg igen i gang med at søge job, for jeg havde fået øje på et stillingsopslag til min nuværende stilling, fortæller Ilse Rasmussen. Og sådan endte sjællænderen Ilse Rasmussen med job hos ICROFS i Foulum, hvilket kan hjemmearbejdsplads-løsning.

- Nu forsker jeg ikke mere; men jeg arbejder til gengæld endnu mere for økologien, konstaterer Ilse Rasmussen.

Hun blev ansat i ICROFS 1. oktober 2010, hvor hun primært arbejder med koordinering og udvikling af Organic Eprints.

- Organic Eprint er mit hjertebarn. Jeg har ansvaret for kontakten til de europæiske samarbejdspartnere samt landeredaktører. Det er også min opgave at styrke det internationale samarbejde og tage kontakt til nye potentielle landeredaktører. Man kan sige, at jeg i hvert fald i Organic Eprint-sammenhæng er administrator for hele verden, siger Ilse Rasmussen med et glimt i øjet.

På et andet plan

- Jeg så i denne her stilling mulighe-

den for at gøre noget for økologien på et andet plan. I dag administrerer jeg andres forskning. I dette arbejde er min egen tid som forsker meget nyttig - både takket være min faglige indsigt og takket være mit netværk i forskningsmiljøet, fortæller Ilse Rasmussen. Hun betragter opgaverne i ICROFS som en administrativ fortsættelse af de sædskifteforsøg, hun selv var med til at starte for to årtier siden.

- Jeg har sammen med ICROFS’ programkomite været med til at udvikle ICROFS’ forskningsstrategi, hvori vi beskriver, hvilken forskning der er brug for inden for økologisk jordbrug, og hvad der er behov for at udvikle inden for økologien. Vi arbejder i et spænd mellem at gøre arbejdet lettere for den økologiske producent, og hvad økologien gør for samfundet, som producenten ofte ikke får betaling for, fortæller Ilse Rasmussen.

Regeringen har via Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP) bevilget 120 mio. kr. over tre år.

- Alle kan søge om projekttilskud; men det er ICROFS, der vurderer ansøgningerne, ligesom vi følger projekterne under vejs, siger Ilse Rasmussen, som også varetager denne opgave. Hun fortsætter: - Vi ved, at forskningen bliver anvendt. Derfor er det også ærgerligt, ningen. Vi kunne sagtens bruge tre gange så mange penge, for der er rigtig mange gode ansøgninger; men kun penge til et fåtal, siger Ilse Rasmussen.

MARK & STALD

AF MARTIN BECK, ØKOLOGISK LANDSFORENING

HUMUSØKOLOGI

Måden, vi har drevet landbrug på de sidste årtier, har tæret på humus-puljen. Det gælder især det konventionelle landbrug, men også i det økologiske er balancen ofte negativ. Det kulstof, vi tilfører jorden i form af planterester og husdyrgødning, er ikke stabilt og forbrændes hurtigt, hvorved en stor del af kulstoffet igen forsvinder op i atmosfæren i form af CO2. Humus-opbygning er mere end nogensinde aktuelt. Det er vejen til at imødekomme klima-udfordringen, gøre sig uafhængig af konventionel gødning, hæve udbytterne og forbedre kvalitet og sundhed.

Mål: fem pct. humus

“Hvis vi kunne øge indholdet af varig humus i de øverste 25 cm af jorden fra to til fem pct., ville vi kunne binde 125 ton CO2 per hektar i adskillelige hundrede år. Samtidigt ville vi som nævnt opnå fordele som bedre vandholdningsevne, bedre næringsstofforsyning, mindre risiko for erosion, højere udbytter, bedre kvalitet og sundere planter, dyr og mennesker. Hvordan kommer vi dertil? Vi skal stabilisere kulstoffet, inden vi tilfører det jorden.

Hvis vi kunne øge indholdet af varig humus i de øverste 25 cm af jorden fra to til fem pct., ville vi kunne binde 125 ton CO2 per hektar i adskillelige hundrede år.

Henning Bergmann har fået mere sammenhæng i sine marker efter jordfordelingen og har nu 30 ha omkring gården, som køerne kan græsse på.

Naboer bytter jord

Økologisk mælkeproducent får samlet jorden omkring gården i sønderjysk jordfordeling. Det giver mere jord til afgræsning

JORDFORDELING

AF KAREN MUNK NIELSEN

Fra hjørnet af laden har Henning Berg-

kvægejendom. Han har 100 malkekøer og 150 ha, men en del af jorden ligger adskillige km fra gården og kan derfor ikke bruges til afgræsning.

- Nu har jeg 30 ha jord, som kan afgræsses, her omkring ejendommen, så det har været et meget relevant projekt, siger en tilfreds Henning Bergmann.

Ud over bonitet og klima afhænger humusindholdet i jorden i høj grad af dyrkningspraksis.

Principper i humusopbygning:

Gød med kompost. Kompost er stabiliseret humus og bidrager mest af alle faktorer til humusopbygningen. Jo mere kompost, jo hurtigere humusopbygning i jorden. Mindre jordbearbejdning. Løsn kun i ca. 15 cm’s dybde og vend kun de øverste 8-10 cm. Grønne marker. Konstant plantedække og så korte perioder som muligt med bar jord. Oprethold jord-biologien i vinterperioden med plantedække.

Sædskifte og blandingskulturer. Variationen af planter øger også mangfoldigheden af rødder og giver dermed

Går man i gang med alle tiltag, går opbygningen forholdsvis hurtig - målet vil kunne nås i løbet af en fem-årig periode. Dyrkningspraksis skal selvfølgelig bibeholdes, for at humus ikke igen nedbrydes. På længere sigt indstiller sig en ligevægt, som for dansk jord og klima sikkert vil ligge på mellem fem og ti pct. humus.

marsklandskab og Vadehavet mod vest. Herfra kan han også se de otte hektar takket være en lokal jordfordeling. Jorden har han byttet med en konventionel nabo, som til gengæld har fået en bid af Hennings jord, som lå længere væk.

Jordfordelingen har givet en bedre arrondering omkring Hennings økologiske

Køber 11 hektar ekstra Henning Bergmann har foruden de otte ha byttejord også købt 11 ha, der ligger et par km væk. Dem har han betalt dagsprisen for. Med et samlet resultat på 19 ha omrokeret jord er han nok den af jordfordelingens parter, der umiddelbart har haft mest gavn af projektet.

- Men jordfordeling lader sig kun gennemføre, hvis alle får fordele af det, understreger han.

Han har sammen med to andre landmænd siddet i projektets lodsejerudvalg

og kan dermed også vurdere det samlede resultat.

- NaturErhvervstyrelsen havde opkøbt 48 ha, som indgik i puljen af jord. Det er en stor fordel at have lidt ekstra at give af, når man skal have puslespillet til at gå op, siger han om processen.

Omlægger med ærter

Samlet set vurderer han projektet som en succes, om end det har været et omstændeligt forløb med mange møder.

Nu skal han i gang med at omlægge jorden. Det gør han ved at så en omlægningsafgrøde af ærter med udlæg af kløvergræs.

- 20 pct. af køernes foder må være første års omlægningsafgrøde, så vi kan bruge høsten selv allerede i år, siger han om omlægningsplanen.

Kilde: NaturErhvervstyrelsen

Økologi er prøveklud

Normalt bringer man

der skal bygges motorveje eller laves vådom-

om metoden kan fremme økologi

PILOTPROJEKT

Vindmøller kom på tværs

Nu kan myndighederne endelig skrue op for strømprisen fra biogas, som det blev aftalt i energiforliget i 2012.

EU godkender tilskud til biogas

mænd både kan få driftsstøtte og investeringsstøtte til biogasanlæg

Honning afslører gmo-pollen

GENSPLEJSNING: Hvis hon-

Privat jordfordeling

Økonomi bremser jordfordeling

En sten mindre på vejen

ØL: revurder tidsplanen

EU-Kommission gumler

kmn@okologi.dk

kmn@okologi.dk

225 kr.

ØL: Forældredyr på veranda er OK

Basisnotering (70,0-93,9) uge 8 10,40 kr.

Friland A/S giver i uge 9 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg.

talingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 9: 5,45 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 8: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 711,97

kg: 11,06 kr. 25-30 kg: 12,33 kr. 30-40 kg: 12,43 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret kr./kg. Stude og kvier: Variabelt

kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefineredete dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske

kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Farmtal Online spår en svag fremgang i DB for økologiske slagtesvin i 2014 og 2015.

BIOMASSE: Udbyttet i -

men også maksimal pollen- og nektar til bestøvere.

Sønderjylland er ikke lykkedes i samme grad som i Foulum. Etableringen

var uforklarlig dårlig trods tilførsel af 35 ton gylle før såning. Efterfølgende

byttet er målt til 2,4 ton tørstof pr. ha.

Carsten Markussen besigtiger afgrøden i september.

Solsikke og katost dominerer den op til tre meter høje blanding første år, men allerede andet år vil arter som rejnfan, bynke og knopurt tage over. Afgrøden bliver mere tæt og måske kun to meter høj, og den fortsætter med at udvikle sig år for år efter vejr og jordbundsforhold. Nogle arter vil brede sig, mens andre gør det modsatte.

Målt med øjnene var der i september udsigt til en imponerende høst af biomasse i demoparcellerne med en såkaldt bio-blanding i Foulum. Blandingen er sammensat af 26 forskellige arter og med sine tre meter i højden synede den solsikke-spækkede blanding af rekord.

Sådan gik det ikke helt. En referenceafgrøde bestående af havre/ vikke med udlæg viste sig at kunne matche den eksotiske blanding, som ikke kun er sammensat efter at give maksimal tørstof- og gasudbytte

Målet med bioblandingen er at høste plantemasse til biogas. Endnu er der ikke tal for gasudbytte, men målt i kg tørstof er udbyttet tæt på ni ton pr. ha. Havre/vikke med kløvergræsudlæg har givet 10,5 ton pr. ha og med rajgræsudlæg hele 10,7 ton.

- Vi havde forventet ca. samme udbytte i de tre afgrøder, men bioblandingen er altså ikke helt oppe at ringe, konstaterer projektleder og planteavlskonsulent Carsten Markussen, Økologisk Landsforening.

- Forfrugten er lucerne. Havre/ vikke-blandingen har stået fanta-vergræsudlægget var derimod lidt spædt.

Et parallelt forsøg på sandjord i

Udbytte i bio-blanding

I Foulum gav bio-blandingen næsten ni ton tørstof pr. ha.

Fordelen ved bioblandingen er blandt andet dens lange levetid på 7-10 år, og at man høster al biomasse i ét årligt slæt. Det betyder færre driftsomkostninger end til for eksempel kløvergræs.

- Der er ingen tvivl om, at den er positiv i forhold til kulstofopbygning i jorden og biodiversitet og insektliv pga. den lange blomstringstid. Økonomisk er ulempen, at udsæden pt. er dyr. Hertil kommer et gødningsbehov på 100-140 kg N, lyder vurderingen fra Carsten Markussen, der nu nysgerrigt venter på gasanalyserne fra et tysk laboratorium.

- Jeg forventer ikke imponerende

resultater. Jeg synes, det var en noget grov afgrøde, der blev høstet. Havre/vikke-dæksæden blev høstet 25. juli, og udlæg samt bioblanding blev høstet 11. oktober. Forsøget fortsætter i år, hvor der bliver sået nye parceller med bioblanding. Det bliver således muligt at se blandingen i både første og andet vækstsår. kmn@okologi.dk

Artikler om og billeder af vildplante-blandinger til biogas kan ses her:zen: www.lwg.bayern.de

Hovedafgr. Udlæg

Forsøgsboksene i Foulum var delvist afskærmet med et ’vindue’ ind til den tilstødende fællesboks, så køerne kunne have kontakt. Foto: Margit Bak Jensen

Giv kælvekoen skjul

I naturen vil en ko søge i skjul, når den skal kælve. Det vil en moderne

steder vil man nemt kunne imødekomme hendes behov

ADFÆRD

Når køer får lov at vælge, lægger de

Fremtidens kælvningsboks

Anbefalinger omkring kælvning

ADFÆRD: Køer ændrer adfærd i timerne før kælvning. De sidste seks timer inden kælvning rejser og lægger de sig mange gange

Koen søger væk

Vidste du

Enkeltboks sikrer binding

kmn@okologi.dk

Sukker dine køer også efter græsmarker med AberDart sukkergræs?

Hunsballe Frø har i mange år forsynet dansk landbrug med kvalitetsfrø... og det gør vi fortsat – nu som DSV Frø Danmark!

Slagtesvin henter selv foderet

Karl Schmidt har ikke kastreret grise i et halvt år. Hans ornegrise er med i forsøg, der skal vise, om jordskokker kan modvirke ornelugt

KASTRATION

Med trynerne trykket i bund og halen målrettet til makronerne. Eller ret-

ligere to hold.

Hvor lidt er nok?

Staldmøde for økologiske mælkeproducenter

Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening inviterer til staldmøde torsdag den 13. marts

Staldmødet gennemføres hos Rikke Friderichsen og Kristen Degn, Hulmosevej 3, 6880 Tarm.

Rikke og Kristen driver gården Dyrvig, med 130 ha og 150 økologiske malkekøer med opdræt. Mælken leveres til Thise Mejeri. Kristen og Rikke praktiserer forlænget kælvningsinterval og krydsningsavl. De har desuden meget fokus på selvforsyning og samarbejde med lokale planteavlere.

Stalden på Dyrvig, bygget i 2008, er indrettet med dybstrøelse og teltdug som tag.

Program:

Kl. 10.30 Kaffe og velkomst v. Ole Sørensen, formand for mælkeudvalget i Økologisk Landsforening

Præsentation af bedriften og staldvandring v. Rikke Friderichsen og Kristen Degn

Samarbejde mellem kvægbrug og planteavler

Skærbæk)

Sandwich og øl/vand

Udfasning af antibiotika

Kl. 13.30 Afslutning v. Ole Sørensen

Pris for deltagelse er 200 kr. inkl. moms Tilmelding til Økologisk Landsforening på telefon 8732 2700 eller på mail til Helle Moving hmo@okologi.dk), senest den 11. marts klokken 12.00

Kontaktperson: Peder Bligaard, tlf 8732 2726 / 2042 4574 eller mail: pb@okologi.dk

Kan æde 7-8 kg

Besnærende enkelt

ligesom cikorierod stoffet inulin, som modvirker ornelugt og -smag i kød.

Jordskokker indeholder

Karl Schmidt har i en årrække eksperimenteret med at have slagtesvin på friland og deltaget i forsøg med hangrise og ornelugt. I forsøget med jordskokker går det hele op i en højere enhed.

år. De jordskokker, grisene ikke får det kommende år, og sådan kan man

Karl Schmidt har forhørt sig hos gartnere, der vurderer, at afgrøden kan holde fem-seks år, før der går svampesygdomme i den. Udbyttet er højt. I et tidligere forhektar.

kan vi jo slet ikke dyrke økologisk, og samtidig er det en afgrøde, der luker en rigtig økologisk afgrøde, understreger Karl Schmidt.

Kvæler alt ukrudt

Ideen om at dyrke jordskokker til

sin planteavlskonsulent. Han købte knolde til et lille stykke jord og har siden øget arealet til ca. én hektar

knoldene. Det giver tre planter pr. afgrøde. Jordskokkerne gødskes første år, men ikke de følgende, hvor grisene går på arealet.

Det er Karl Schmidts erfaring, at grisene ikke kan tømme jorden fuld-

- Jeg havde et stykke, der så ud som om, det var støvsuget, og som

med jordskokker, som kvalte kornet

op, kunne jeg se, at den kun havde en lille rodstump med. Der skal ikke

Spar 4 kr. med havre og hestebønner

FODRING: Havre og hestebønner er et godt mix til malkekøer. Havre er dyrkningssikker og højtydende – eller billig, hvis man skal ud at købe den – og i kombination med hestebønner får man både en god og en billig ration. Videncentret for Landbrug, Økologi har regnet på forskellige foderrationer med hhv. byg og havre og med soja eller hestebønner som proteinkilde. Alle rationer har samme energiindhold. Havre/hestebønne-re pr. ko pr. dag end byg/soja. Den indeholder 7 kg havre-tørstof, hvilket på, den overskrider fylden med fem procent, skriver konsulenterne i Økologisk Nyhedsbrev.

Ny hollandsk økologi-messe

STRID: Bionext – den hollandske pendant til Økologisk Landsforeninghar besluttet at opsige samarbejdet med messearrangøren ICEM, som organiserede den hollandske økologiske messe BIOVAK. Organisationen etablerer som konsekvens af det en ny messe, BIOBEURS. Første fandt sted. Beslutningen er begrundet i et dårligt samarbejde med ICEM.

Pas på skråningerne

KRYDSOVERENSSTEMMELSE: Det er skema-tid. Enkeltbetalingen skalligere år. I den positive ende er, at man nu kan få enkeltbetaling til søer og vandhuller, ligesom til fortidsminder. Men der er også stramninger.

Droner i økologiens tjeneste

OVERBLIK: Droner er det nye legetøj for store drenge. Men de kan også

Et projekt under Miljøstyrelsen skal aktuelt se på, om billeder taget med

skridt, da dronerne selv er gps-styrede, skriver Jesper Svensgaard, KU, i Økologisk nyhedsbrev.

Dronerne bliver stadigt billigere og bedre, og det er derfor ikke store

Vi spiser svenske øko-æg

kan ikke følge med efterspørgslen, og

Alligevel frygter Karl Schmidt ikke, at jordskokkerne bliver et ustyrligt ukrudt, som han aldrig slipper af med.

- Jeg er sikker på, man kan udsulte dem, enten ved at lukke grise på marken om sommeren eller ved

Tilbage til kastration

Karl Schmidt har ikke kastreret grise det seneste halve år. Måske skal han snart til det igen. Umiddelbart venternet.

de hangrise, de skal bruge.

Danmark. Omkring en mio. på årsbasis bliver det til. De kunne lige så godt produceres herhjemme, men ifølge Landbrug & Fødevarer er problemet, at svenske økologer har bedre forhold og dermed en konkurrencefordel. L&F opfordrer til igen at se på, om den danske tolkning af økologireglerne er for stram. Der er nye harmoniserede regler på vej

brug for handling inden.

Køerne får nyt græs hver dag

GRÆSMARKSTYRING: Malkekøers ydelse falder ofte, når de om som-

For Erik Møller Andersen, Arden, blev løsningen sidste år at give køerneset hver dag, og køerne kvitterede ved at opretholde ydelsen.

LandbrugsInfo.

MAD & MARKED

AF BIRGITTE ESCHERICH CHEFIDEOLOG MADMARKED A/S

HVEM SKAL BETALE FOR UBÆREDYGTIGHED

Hvem skal betale for konsekvenserne af produktion og forbrug, som ikke er bæredygtigt? Meget forsimplet udtrykt serfundsmæssige sfære samt to typer i den private sfære:

1. Den ansvarsløse industri/ producent som kan sælge deres produkter til lavere priser, der afspejler, at alle led i fødekæden er presset: eks. muld, dyr, plante, landmand. En overbelastning, der i sidste ende ikke er den reelle pris.

2. Den godtroende industri/ producent, som tror, at de er bæredygtige, men som understøtter ubæredygtighed. Eks.heds- og diabetes-pandemi.

3. Den ansvarsløse forbruger, der lever uhensigtsmæssigt trods advarsler fra eks. læger og tilgængelig information. at drikke/ryge/æde sig ihjel.

4. Den godtroende forbruger, der tror, de lever sundt efter for at kunne gennemskue den kompleksitet, som hele fødesamt en række alment brugte stoffer i almindelige hverdags-for oprydningen? Hvem er skyldige og medskyldige? Der er Simpelt antaget er det dyrest at udøve bæredygtigt forbrug. Det kræver en ekstraordinær daglig indsats. Prisen for bæreden konventionelle. Der ydes ikke en kreditering for at udøve mindre miljøbelastning via et bæredygtigt forbrug. Hvorfor prisen for at rydde op i alle leddene i fødekæden + for den menneskelige usundhed koster dyrt: Hospitaler, forskningen der skal redde os. Lukkede vandboringer - listen er uendelig. regningen sendes videre?

skal uddannes til at kunne navigere i kompleksitet. En anden er, at de store kommercielle spillere lobbyer sig ind i beslutnings- og lovgivende organer. Det er fantastisk at se, at der til trods er en kæmpe bevægelse i gang for en bedre

Danske æg triller til Dubai

Færre men større kunder besøgte de danske udstillere på BioFach, og enkelte ordrer kom i hus

EKSPORT

Selv om BioFach 2014 næppe vil blive husket som den travleste messe, er der generelt stor tilfredshed blandt de danske udstillere efter hjemkomsten fra verdens største økologimesse i Nürnberg. Tilfredsheden er ikke mindst stor hos Danæg fra Christiansfeld, som er et af deFach med en underskrevet kontrakt. Det sønderjyske ægpakkeri skal levere økologiske og biodynamiske æg til den arabiske dollarmilliardær Nils El Accad, som

Arabiske Emirater og supermarkedskæden Organic Foods & Café, som har tre butikker i Dubai, en i Bahrain og butikker

Det er Harmen Zempel, key account manager hos Danæg, som landede af-

rancer af 100.000 økologiske æg plus et

par paller med biodynamiske æg.

- Det var en stor succes for os, men jeg at kunderne er blevet mere fokuserede

logien under pres, siger Harmen Zempel.

Færre men mere målrettede gæster Eksportchef Helene Birk fra Økologisk Landsforening glæder sig dog over mel-

- Jeg synes, vi har haft en forrygende messe, med mange besøg af indkøbere

har vist stor interesse for konkrete produkter fra de danske øko-virksomheder, siger hun.

teter A/S og formand for Organic Export Academy, at det var en lidt stille messe.

og der var lidt mindre cirkulation, end der plejer. Til gengæld var gæsterne mere

ard.

hjem med en god mavefornemmelse og

Sverige vil have dansk økologi Nogle af de mest interessante gæster var indkøberne fra den tyske kæde Bio Company og fra den svenske supermar-

sens første dag.

- Vi ser stort potentiale i de danske har høj kvalitet, at virksomhederne har meget viden om økologi og at logistikken er fordelagtig for os. Især mejeriprodukter, charcuteri, kød samt hvedeprodukter har potentiale, siger Emilie de Craene, indkøber hos Axfood.

nære markeder, som skaber størst forog det overrasker ikke Helene Birk. at øge kædens økologiandel, og der blev talt meget konkret om bl.a. butikspriser og varianter med de danske virksomhe-

fremover vil komme til at se et øget salg af dansk økologi hos kæden, siger Helene Birk, som har haft en meget tæt relation

Økologisk boom i Herning

Ikke færre end 48 økovirksomheder deltager i det hidtil største fremstød for økologi på Foodexpo 2014 i Messecenter Herning

- Vi mødes under Øko-træet…

Det er formentlig en opfordring, der kommer til at give genlyd, når MCH Messecenter Herning åbner dørene til Foodexpo i marts. Det mener Torben Blok, projektleder i Foodservice-teamet hos Økologisk Landsforening (ØL).

Som hovedarkitekt bag den økologiske fællesstand med 48 udstillere ser han frem til tre forrygende travle dage i messehallerne på den jyske hede, hvor et stort træ får en central placering i midten af den økologiske fællesstand.

Gæsterne kan møde de økologiske producenter ansigt til ansigt, delog smage på et bredt udvalg af økologiske varer.

Det er også i skyggen af træet, at gæsterne kan opleve lancering af en ny kogebog til hospitals- og plejehjemskøkkener og overvære fødevareminister Dan Jørgensen overrække en portion økologiske spisemærker.

Salget runder milliarden - Øko-træet bliver omdrejningspunkt

og nerven på messen. Det er her,

man kan lære værdierne bag de økologiske varenumre at kende og blive inspireret til nye måder at bruge råvarerne på, siger Torben Blok.

Økologien har aldrig stået højere på dagsordenen i landets storkøkkener end netop nu, hvor en stribe offentlige kantiner og institutionskøkkener rundt om i hele landet har påbegyndt omlægningen til økologi.

ØL følger det økologiske foodservicesalg nøje, og med en forventet vækst på 15-20 procent vil

Ny kogebog for ældre og patienter

Sammen med køkkenerne på Sølund Plejehjem og Randers Regionshospital lancerer Økologisk Landsforening en kogebog med opskrifter og inspiration til økologisk omlægning i hospitalsog plejehjemskøkkener

I den nye kogebog fortæller køkkenledere og -medarbejdere på Plejecenteret Sølund og Regionshospitalet Randers i ord, opskrifter og billeder, hvordan de arbejder med økologi i det daglige.

- Det er ikke en klassisk kogebog, men nærmere en drejebog, hvor man kan hente inspiration til at ændre processerne i køkkenet og få mere økologi ind i måltiderne. Vi hører ofte fra disse typer offentlige køkkener, at det er umuligt at lave økologisk mad inden for de eksisterende budgetter. Derfor deler vi nu

ud af erfaringerne fra to cases, der har bevist, at det godt kan lade sig gøre, siger Rikke Thorøe Grønning, projektleder i Økologisk Landsforening og tovholder på bogprojektet.

Følger op på en succes Sidste år udgav Økologisk Landsforening i samarbejde med kantinen hos Vestas i Århus en bog målrettet kantinemedarbejdere, som vakte stor begejstring og efterspørgsel. Med regeringens målsætning om 60 procent i økologi i offentlige køkkener var det derfor nærliggende at lave en ny bog, som er målrettet nogle af de andre køkkentyper, som i disse år i øget omfang begynder at omlægge til økologi.

LEAN-proces og mad fra bunden - Jeg mener, at vi som offentlig institution har en forpligtigelse til at gå foran og vise, at det godt kan lade sig gøre at have en stor produktion og samtidig tage hensyn til dyrevelfærd og bæredygtighed. Desuden er

Global fremgang

DK FØRER: Danmark indtager fortsat en klar førsteplads i forbrug af økologiske fødevarer, men også globalt stiger efterspørgslen på økologi. Fremtidsudsigterne for dansk, økologisk fødevareeksport er derfor meget gunstige, vurderer Økologisk Landsforening. Det økologiske salg fortsætter med at vokse globalt. Forbrugerne verden over købte økologiske varer for ca. 64 milliarder dollars i 2012, svarende til ca. 350 mia. danske kroner, viser en ny rapport fra det schweiziske forskningscenter FiBL og den internationale økologiske organisation, IFOAM. Det økologiske verdenssalg er således næsten tredoblet på ti år. Danmark er det land i verden, hvor økologi fylder mest i forbrugernes køleskabe. 7,6 procent af det samlede fødevaresalg i Danmark er økologisk.

for økologisk foodservice på fagmessen Foodexpo i Herning. Øko-gryn

omsætningen i år runde én mia. kr.

En dag dedikeret til økologien

Den markant voksende interesse for økologi hos storkøkkenerne i Danmark sætter sit tydelig præg på messeaktiviteterne, hvor arrangørerne i samarbejde med ØL har valgt at dedikere en hel dag til økologien.

Det bliver messens anden dag, mandag den 17. marts, hvor aktivitetsniveauet vil være ekstra højt, og grupper af køkkenchefer og beslut-

råder af landet bliver i den anledning bragt ind til messen med bus.

- Både regeringen og mange danskere har et ønske om mere økologi i maden, og økologien ruller i øjeblikket for alvor ind over landets storkøkkener. Derfor er det helt naturligt, at økologi spiller en central rolle på årets store foodservice-messe. Det hele kommer til at boble af økoglæde, siger Torben Blok, som mener, at økologi også i høj grad fremkalder glæde ude i køkkenerne.

Foodexpo

Herning fra den 16.-18. marts.

’Sund Fornuft – økologi til ældre/økologi til patienter’ har to ’forsider’ og kan købes gennem Økologisk Landsforening.

det alfa og omega i vores holdning til sund og velsmagende mad, at vi kan tilberede den af gode, friske råvarer, som, vi ved, er fri for pesticider og medicinrester, siger Mona Carøe Jensen, cheføkonoma på Regionshospitalet Randers.

Vi laver ærlig mad Både hospitalskøkkenet og plejehjemskøkkenet har opnået det økologiske spisemærke i sølv med en økologiprocent på hhv. 69 og 76. På Randers Regionshospital har en

omfattende LEAN-proces været afgørende for den økologiske omlægning. Og på Sølund Plejehjem i København har hovednøglen til omlægningen været at lave al mad fra bunden –helt ned til syltning og fermentering.

- Vi laver ærlig mad, og vi åbner køkkendøren og viser, hvordan vi arbejder. Det, tror jeg, er enormt vigtigt at gøre, hvis vi skal nedkæmpe de mange fordomme omkring institutionsmad, siger Marianne Lange, køkkenchef på Plejecenteret Sølund. jb@okologi.dk

skæpper i kassen

HAVREGRYN: Salget af økologiske havregryn fra Dalby Mølle går så godt, at Kolding-virksomheden er den økologiske producent i Danmark, der har det næststørste overskud. Det fremgår af en analyse, som er udarbejdet af Berlingske Research.

- Resultatet for 2013 bliver mindre end for året før, hvor det lå på 6,5 millioner kroner efter skat, men vi må ikke klage, siger administrerende direktør Claus Sønniksen, Dalby Mølle til Jydske Vestkysten.

Møllens 12 fuldtidsansatte valser næsten 10.000 tons uforarbejdet korn om året. Størstede-ske havregryn, som bliver solgt til både industrien og detailkæder. På kundelisten står navne som Dansk Supermarked, Aldi og Rema 1000.

Ca. 40 pct. af havregrynssalget i Danmark er økologisk, og Claus Sønniksen forventer et svagt stigende salg.

Gårdbutikken åbner på Steensgaard

NY BUTIK: Ann og Henning Wiesinger, som har omlagt Steensgaard Gods ved Millinge på Sydfyn til økologi, kommer et skridt tættere på deres mål om at tilbyde lokale, økologiske fødevarer, når de 15. marts åbner en nyindrettet gårdbutik med tilhørende ’spiseri’. Parret arbejder på at opbygge et såkaldt symbiotisk landbrug med meget høje standarder for dyrevelfærd, og Steensgaards dyr gå bogstavlig talt fra marken og lige ind på det nyindrettede gårdslagteri, hvor de bliver forarbejdet til en bred vifte af kød- og pålægsprodukter.

Økologisk Landsforening har sammen med bagerne fra Il Fornaio og et halvt hundrede andre øko-producenter slået dej op til det hidtil største fremstød

Ny økologi på hylderne

Øl fra Klosterbryggeriet

Fra lys og frisk til mørk og fyldig

Klosterbryggeriet har sendt tre øl på markedet i serien Kloster Bryg, hhv. brygget på hvede (lys med frugtig smag), byg (lys og frisk

krone og smagsunderstøttet af kakaobønner).

omkring 40 kr., og de forhandles i specialforretninger over hele landet.

Økologiske müslikiks

De første økologiske müslikiks på det danske marked

Food Solutions ApS markedsfører Madame

müslikiks med havre, æble, rosin og hasselnød.

De kan købes i Kvickly, og en rulle med 250 g har en vejledende udsalgspris på 16,95 kr.

Fuldkornsknækbrød

Klassiske tykke, sprøde knækbrødsskiver med fuldkorn

Fra Food Solutions ApS fås også nøglehulsmærkede og fuldkornsmærkede Madamegrain.

De forhandles i Rema 1000, og en pakke med 225 g har en vejledende udsalgspris på 12,95 kr.

Brombærmarmelade

Sødet med koncentreret æblesaft

Rigoni Di Asiagos nye marmelade, forhandlet af Urtekram, er med brombær og koncentreret æblesaft.

Et glas med 250 g har en vejledende salgspris på 32,95 kr.

Forhandlerinfo på tlf. 9668 2277.

Kagekrymmel til hjemmebag

Pynt på toppen

Urtekram har nu tre glas med økologisk frugtkrymmel på butikshylderne - Ananas, Hyldebær og Granatæble – lige til at drysse oven på hjemmebagte kager og desserter og tilføje dem farve og smag. Et glas med 45-50 g har en vejledende salgspris på 24,95 kr. Forhandlerinfo på tlf. 9668 2277.

Low Carb bageblanding Til brød og knækbrød uden mel

En bageblanding fra Urtekram bestående af solsikkekerner, hørfrø, sesamfrø, græskarkerner, mandler, chiafrø og loppeskaller.

En pose med 500 g har en vejledende salgspris på 34,95 kr. Forhandlerinfo på tlf. 9668 2277.

Nairobi skal vise vej

Første step mod etableringen af et lokalt økologimarked i Østafrika er en kortlægning af markedspotentialet for økologi i Kenyas hovedstad

UDVIKLINGSPROJEKT

AF JAKOB BRANDT

To ansatte fra Økologisk Landsforening, ØL, er netop kommet hjem fra en arbejdsrejse til Kenya, hvor de har indgået de første aftaler med lokale partnere, som skal bane vejen for Danidas ECOMEA-projekt.

Hidtil er hovedparten af de økologiske produkter gået til eksportmarkederne i Europa og USA, men nu er det ambitionen at skabe et marked for lokal økologi i Østafrika.

I første omgang fokuserer forprojektet til 2,5 mio. kr. primært på at sætte skub i økologisalget i Kenyas hovedstad Nairobi, men projektleder Per Rasmussen, international konsulent hos ØL, lægger ikke skjul på, at der venter parterne en stor opgave.

Så vidt han er orienteret, køber byens 3-4 mio. indbyggere kun cer-

- Økologi kan fylde meget mere, siger Per Rasmussen.

Østafrikas vigtigste metropol

Når han alligevel er fortrøstningsfuld i forhold til at nå projektmålet om en årlig vækst i byens samlede økologisalg på 30 procent, hænger det ikke mindst sammen med Nairobis position som Østafrikas vigtigste metropol.

- Byen svarer til Berlin, Paris eller London i Europa, og den er Østafrikas rigeste by. I dag er interessen for sunde fødevarer i vækst i Nairobi.

Hvis bare det vil lykkes at overføre en del af den danske succes med at sælge økologi via dagligvarekæderne, tror han, at det danske pilotprojekt kan være med til at sætte skub i økologisalget.

- De største udfordring bliver at skaffe adgang til de store supermarkedskæder og sikre stabile faste leverancer af økologiske varer, siger

Per Rasmussen.

Behov for overblik

Første fase handler om at skabe et overblik over markedet, og i samarbejde med søsterorganisationen KOAN, Kenya Organic Agriculture Network, planlægger ØL at lave en forbrugerundersøgelse, som skal afdække forbrugernes holdninger og adfærd i forhold til økologi.

En anden udfordring bliver at lave en markedsundersøgelse, som skal

give et overblik over de vigtigste detailhandelskanaler og de lokale grossistvirksomheder, som skal distribuere de økologiske fødevarer.

Kenya har 12.000 økologer Selv om Nairobi og Kenya bliver det helt centrale omdrejningspunkt for det danske projekt, omfatter ECOMEA-projektet også en kortlægning af de vigtigste økologiske leverandører i Kenyas østafrikanske nabolande Tanzania, Burundi, Uganda og Rwanda.

te omkring Nairobi, er det tanken, at også økologer i nogle af nabolandene kan bidrage med produkter, så der bliver en samhandel på tværs af landegrænserne, og Per Rasmussen håber, at de kommende måneders arbejde vil skabe et så solidt grundlag, at det er muligt at få penge til et egentligt Danida-projekt, til gavn for de økologiske småbønder i regionen.

Per Rasmussen besøgte blandt andet Nakumatt supermarked i Nairobi sammen med Samuel, der er marketing kontil supermarkedet.

Markedskonsulent Gitte Hvoldal håber, at det er muligt at overføre de gode danske erfaringer fra dagligvarehandlen til kæderne i Nairobi.

Der er gryn i korn

Aurion har nu så travlt, at selskabet planlægger en ny udvidelse af mølleri, produktion og lagerfaciliteter

KORN OG KERNER

AF JAKOB BRANDT

Her et år før at Aurion kan fejre sit 40 års jubilæum, kan grundlægger Jørn Ussing Larsen glæde sig over det hidtil bedste regnskabsår i virksomhedens historie.

Pegene bliver der god brug for, idet den nordjyske brødentusiast

Aurion A/S

Aurion blev grundlagt i 1974 i Hjørring, og korn- og brødvirk-sorter og frø i sit sortiment, hvilket er et af de største i

Fonden

Aurion-grundlægger Jørn Ussing Larsen og adm. direktør Brian Tholstrup Nybo har grund til smil, efter den nordjyske pionérvirksomhed med speciale i økologisk korn og kerner har præsteret det bedste regnskab i 39 år.

allerede har slået stregerne til en kvm omfatter blandt andet en ny glu-

Tilbygningen skal ruste Aurion bedst muligt til at udnytte de mange muligheder, som virksomheden ser i -

dukter bliver et vigtigt fokusområde for Aurion. I takt med at antallet af

Ussing Larsen en større og større effra kunder i både ind- og udland.

Sælger spelt syd for grænsen En af hovedårsagerne til Aurions

nye tendenser i markedet.

Aurion har samtidig haft held til at -

en kombination af en forbedret efsegmentet samt en ekstraordinær marked.

Mange vil lege med Aurionde interesse fra andre virksomheder,

som det udenlandske marked.

2009/10 2010/112011/122012/13

- Det er en udvikling og interesse, som vi er meget glade for og beæret over, siger bestyrelsesformand Finn Madsen.

Rå Hinge under Naturmælks vinge

Naturmælk overtager produktionen af økologiske råmælksoste fra Osteriet Hinge ved Kjellerup i Midtjylland

AF JAKOB BRANDT

Mange danskere har stiftet bekendtskab med italienske og franske råmælksoste, men ved at overtage driften af det lille økologiske osteri Hinge er Naturmælk med til at sikre, at kunderne også fremover kan købe danske råmælksoste.

Naturmælk har i forvejen succes med at drive gårdmejeriet Kristiansminde ved Varde, og mejerichef Leif Friis Jørgensen har store forventninger til det nye samarbejde.

tilbyde råmælksoste til de danske restauranter og forbrugere. De er et

Vi ved, at mange danskere gerne vil den gode smag, og at der er en naturlig efter-

håndværksmæssigt islæt, vigtig ’ingrediens’ i ostene fra Osteriet Hinge, siger Leif Friis Jørgensen.

Fra Salling til Sønderjylland

Det jyske osteri, som nok er mest kendt for osten ’Rå Hinge’ er grundlagt af Erene og Evald Vestergaard, som håber, at det nye samarbejde vil

Gennem de seneste år har de drevet deres gårdmejeri i samarbej-

randør hos sønderjyske Naturmælk, som til den tid vil modtage den overskydende mælk fra Evald Vestergaards 160 malkekøer.

Mere

økologi til kunderne i Fakta Q

kombinerer discount med convenience, har så megen vind i

af butikker og udvalget af økologiske varer.

at fastholde driften i et af landets få gårdmejerier.

duktion er en gammel drøm hos Naturmælk. Vi har længe haft lyst til at gå den vej. Han er ikke i tvivl om, at samarbejdet vil styrke meje-tiv virksomhed, der ønsker at gå foran i udviklingen afdukter.

dygtig mejerist, som kan stå for sommerferien.

Osteriet Hinge

i København. Dermed råder kæden over 25 butikker.

- Vi løfter vores udvalg med en

direktør Jens Romundstad i en

Heraf fremgår det, at sortimentet af økologiske varer er udvidet med yderligere 20 varianter.

- Vi fungerer som et laboratorium for fakta, så vi kan teste mange nyheder, hvor de, der slår igennem, efterfølgende kan komme ud i de over 400 andre fakta butikker, siger Jens Romundstad.

Ny øko-støtte til offentlige køkkener

offentliggjorde under et besøg februar, at regeringen afsætter 28 mio. kroner til et øko-løft af de offentlige køkkener i 2014. - Det er vigtigt, at det offentlige går forrest som et godt ekambitiøst mål om at fordoble det økologiske areal inden 2020, og derfor er det naturligt for mig, at økologiske grøntsager og bøffer

relse viser, at der nu er over 600 økologiske køkkener i alt, der har fødevareminister, Dan Jørgensen. Midlerne går til uddannelse af køkkenmedarbejdere, som

de mange køkkenmedarbejdere, der arbejder med den grønne omstilling i landets offentlige køkkener, og vi ved, at det giver meget stolthed ude i køkkenerne, OST

- Ved at indgå en aftale med Osteriet Hinge kan vi blandt andet

fra januar 2015 bliver Hinge leve-

Ifølge Leif Friis Jørgensen bunder samarbejdet ikke kun i ønsket om

Gårdmejeriet er etableret af Erene og Evald Vestergaard i 2000. kg

og skaber sundere og mere klimavenlig mad med mere grønt og mindre kød - alt sammen inden for eksisterende budgetter.

28. februar kl. 9-15. Menuplanlægning der gør en forskel. Primært for køkkenmedarbejdere der laver mad til børn. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Se mere på www.kbhmadhus.dk. Arr: Københavns Madhus.

Marts

8. marts kl. 12-17. Bagekursus, Zen og kunsten at vedligeholde en surdej - med Niels og Carl Plum. Fuglebjerggaard, Hemmingstrupvej 8, Helsinge. Oplysninger og tilmelding i Netbutikken på www.fuglebjerggaard.dk. Arr: Camilla Plum.

13. marts kl. 16.30–21.30. Korn uden gluten ved Anemette Olesen som vil fortælle om amaranth, quinoa, hirse, perlerug, kamut, spelt og andre former for frø. Vi laver retter med korn/ frø og slutter med en buffet. Alle får opskrifter med hjem. Søndermarkskolen, Skanderborggade 65, Randers. Tilmelding: Byøkologisk Forum, 8642 0049.

15. marts. kl. 10-16. Biodynamisk bikursus med jordbrugsteknolog Erik Frydenlund.En introduktion til en alternativ måde at holde bier på, som tilgodeser deres væsen og behov, hvilket giver bedre livsvilkår og større sundhed for bierne! Kurset henvender sig til alle med interesse for bier. Nr. Lyndelse vej nr. 19, Odense S. Pris: 400 kr inkl. moms. Læs mere på: www.erikfrydenlund.dk. Tilmelding og spørgsmål til: erikfrydenlund@ gmail.com.

20. marts kl. 13.30-15.30. God ernæring på den fede måde - De 10 kostråd. Inspirationsarrangement primært for køkkenmedarbejdere. Københavns Madhus, Ingerslevsgade 44, København V. Oplysning og tilmelding på www.kbhmadhus.dk. Arr: Københavns Madhus.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Fyn Økologiske Gruppe

Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn. Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

Brød. Mariann Andersson. 96 s. 169,95 kr. Lindhardt og Ringhof.

Brød uden gluten, uden sukker, uden gær. Det lyder måske umiddelbart lidt kedeligt, men det behøver det slet ikke være, hvilket man kan se i denne samling opskrifter.

Hvis man har glutenintolerance, spiser efter LCHFprincippet (Low Carb High Fat), eller får gæster, der har/gør, må man hellere sætte en tydelig huskeseddel på køleskabet, for bogen udkommer først 1. april. AB

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Læs om de økologiske spisemærker på www.oekologisk-spisemaerke.dk

Økologiske sælges stikløg og

læggekartofler

Nyhed: Flere special kartoffelsorter Online-bestilling på vore hjemmeside dk bioselect www

Søg, og du skal finde - lige her i avisen

Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Så, mangler du noget, inden foråret spirer frem, finder du det måske lige her.

Køb - Salg - Bytte - Arbejde

Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Fællesskemaet 2014 er åbent

Lad os se af få dem afsted

Bjarne Hansen 21 15 87 06

Carsten Markussen 30 62 72 15

Christian Petersen 21 60 11 60

Claus Østergaard 20 45 74 65

Erik Kristensen 30 62 75 45

Irene Fisker 20 92 68 24

Jens Christian Skov 23 44 65 57

Mads S.

Thorkild Nissen

0 1 0 0 4 5 3 6 f l T

Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Tåsinge 2, Vej Lolks Søren Svendborg 5700 email: peter@bioselect.dk

Nyt fra mark og stald Fagligt Team

Crimpet korn i stakken

Ribbehøstet korn i stakken

Erosion og kvikbekæmpelse

Hvordan ser det ud med foderbeholdningerne?

Rettidig vinterhvede

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

Bog-nyt

Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave

Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk

Økologisk gødning sælges

Flere forskellige typer (piller).

Så- og priklejord med økologisk gødning sælges.

Flydende økologisk gødning sælges.

Kompost til forskellige formål sælges.

Information og tilbud gives.

FARMERGØDNING v/Erik Mortensen

Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup erik@farmergoedning.dk

Tlf. 98 64 71 22 Fax 98 64 74 22 Øko-aut.nr. 20877 SE.nr. 28 43 02 13

Scan og se avisens hjemmeside

Er der småfolk i familien, så klik ind på økobarn.dk

Økologisk

Biogas Workshop

13. – 14. marts Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj

D

Se programmet på www.okologi.dk/biogas Lone Malm på lkm@okologi.dk

W www.sustaingas.eu

Academy

Specialist

Landbrugsseminar

Bech-Bruun gentager succesen og inviterer til juridisk seminar om landbrug. Vi glæder os derfor til at byde dig velkommen til et seminar om aktuelle juridiske emner inden for landbruget.

handle om:

Tilmelding

Tid og sted

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Sælges: 200 tdr. økologisk byg, 20 wrapballer økologisk ensilage samt økologisk Skotsk Højlandskvæg. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163.

Frøgræshalm sælges. Økologisk frøgræshalm i rundballer fra lade. 70 øre/kg. Gert Ladegaard Jensen, tlf. 9714 0485, mobil 4054 4643.

Sælges: Krydsningsstude, 3-4 mdr. gamle. Anders Laustsen, tlf. 2250 9256.

Storken er en dejlig flyver. Tag med storkene.dk på studietur til Elbdalen i St. Bededagsferien. Nærmere oplysninger www.storkene.dk

Økologisk wrap, små og store baller, god pris, Sydfyn. Tlf. 5133 7180.

Stude sælges: Græsningsklare stude af malkerace og malkeracekryds. Tlf. 2443 6334.

GreenF Gødning. 100 % økologisk gødning sælges. Flere forskelige slags flydende, og som pelleret. Se: www.greenf.dk. Tlf. 2179 3774.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

De næste numre

AnnonceUdkommer deadline Nr. 07. marts 25. februar

Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk

Det giver nogle problemer i praksis. Vi hører om økologiske smågrise, der dør stort tal, fordi søpasse, og i denne uge kom det frem, at økologiske kyllinger indeholder de samme resistente bak-

kmn@okologi.dk

BAG OM ØKOLOGIEN ...

Økologiske landmænd sender deres dyr på græs, fodrer lidt anderledes og bruger ikke nær så meget medicin som konventionelle. Men når det kommer til genetik og avl, er der ikke forskel på økologisk og konventionelt landbrug.gisk avlsarbejde inden for husdyrbruget. Økologiske mælkeproducenter køber sæd fra de samme tyre, som deres konventionelle nabo, alle svineproducenterne bruger stort set samme krydsningskombinationer, og i fjerkræproduktionen er avlen koncentreret på nogle få virksomheder på verdensplan. Problemer i praksis

terier som konventionelle, selv om økologerne ikke bruger den antibiotika, som fremkalder resistensen. Årsagen til bakterierne i øko-kyllingerne er angiveligt, at kyllingerne får smitten med bagagen fra forældredyrene, som typisk opdrættes konventionelt et sted i Europa. En niche Hvorfor laver økologerne ikke bare deres egne avlslinjer, så dyrene passer til produktionssystemerne? Det umiddelbare svar er, at det er voldsomt dyrt at opbygge og drive et parallelt avlssystem. Økologi er en niche, og der er slet ikke dyr nok til, at man kan lave den udvælgelse, som traditionel avl bygger på. Desuden ønsker også økologer en økonomisk rentabel produktion, dvs. høj ydelse, stor tilvækst osv. –og har derfor gavn af det konventionelle avlsarbejde.

Genetikken er konventionel

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj avis@okologi.dk

ERHVERV ØKOLOGI

Økologi - det lyder skide hyggeligt

om økologi, au pair-piger og malkekøer. Foto: Rasmus Bluhme.

Økologisk Landsforening har i samarbejde med skuespillerne Martin

Buch og Rasmus Botoft - bedre kendt som snobberne Fritz og Poul i Rytom økologisk mælk

Projektleder Birgitte Nygaard fra Markedsafdelingen i Økologisk Landsforening har længe gået rundt og set lidt hemmelighedsfuld ud. Hun ville kun røbe, at det handlede om Økodag og Rytteriet; men mandag den 17 februar var der snigpremiere i

Fritz og Poul møder den økologiske mælkebonde, Per Thomasen. Det er et fantastisk møde! Og alle grinede, så det gav genlyd i hele huset.

den 24. februar ligger de på www. økodag.dk. I løbet af foråret vil mejerierne også trykke en QR-kode på mæl-

Økodagen falder i år den 13. april,hed omkring begivenheden, som plejer at tiltrække mange tilskuere, som gerne vil se de glade køer slippe ud af staldene.

den Bækkenstoft. Her bor Per Thomasen, der er økologisk landmand, sammen med Tina. De har tre voksne børn, Marie, Katrine og Elias. Familien har drevet landbrug siden 1985, og de sidste 14 år som økologer.

Der er ca. 200 malkekøer på gården og ligeså mange kalve og kvier. Bækkenstoft danner rammen omsoner, der arbejder fuldtid og 2-3 deltidsansatte. Stort set alt foder til køerne dyrkes på egne marker, hvor der gror rigtig meget græs – cirka hvad der svarer til 350 fodboldbaner. Yderligere dyrkes der cirka 300 ’fodboldbaner’ med korn. Gården leverer dagligt 5500 liter mælk.

ib@okologi.dk

21. februar 2014 nr. 539

ERHVERV ØKOLOGI

Martin Buch og Rasmus Botoft alias snobberne Fritz og Poul er faret vild i en kostald, hvor de møder landmanden Per Thomasen og 200 malkekøer, og så falder de i snak