Økologi & Erhverv nr 535 13-12-13

’forsigtiger’ sig ihjel Styr dyrene uden stress

Det må ikke

ske igen

9. december mødtes repræsentanter fra landbruget, frugtgrossister og forskere med Syngenta, der producerer sprøjtegiften ’Boxer’, der har forurenet økologisk frugt gennem nedbør

ten Boxer:

PESTICIDREGN B

- er ar en g ed om a de e må e gen ger d rer or lan e rod on og olog å den cen re or andbr g ar a n m ddelbar e er m de a l n ng.

- den cen re darbe der amarbe de med ngen a en andl ng lan om al l gge lar nden dgangen a an ar. Handl ng lanen al del g e an n nger å ordan an n ormere mege gr nd g og bred l landm ndene og ma n a onerne om ordan de bed br ger o er. or e em el an der ben e r ed er om red cerer a dr en ger ar a n.

å m de ble der e erl or n ng om an do menere ordan ro l ocarb reagerer ed or ell ge e ror old å landmanden an de ornår r en ner og r en e al d a re å mar en.

Tre krav

ra olog and oren ng del og ormanden or r g - b r- og gr n d alge

o l er ar en og d re r

a l Holmbec or d or mde a de lle re ra l de on en onelle landbr g og rod cen en a r eg -

1. nd l n nger om rer at det aldr g er gen.

2. al re at de n e rte ra og å g lder or de tore m ngder Boxer der er ble et am tret or d or ag t t gn ngen å rod tet.

3. Hold de ramte ologer onom ade l e.

Tre år hvor intet er sket a l Holmbec er t l red med at ra om at to e orren ngen allerede ra 201 ble m de ommet å m det men an er dog t l om or dt den gode l e r er t l at nå målet.

- et r er mar ant andl ng å d t r te n - og e n n ormat n am agner - at nå målet. åber det r er men t ler og å or ngenta og landbr get ar tre år d t at ro locarb alder ned om e tc dregn ert e terår den at de ar andlet a t t å det ger a l Holmbec H e nd at en b rer r gt er arat t l at r e lo ndgreb or at be tte de olog e rod center og orbr gerne t ll d t l olog en.

å m det bragte o l tter ar en og a l Holmcec og å rg målet om er tatn ng t l de ramte ologer å banen men er en landbrget eller ngenta a de et ar å dette ra

Ring for et uforpligtende tilbud

Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

Dansk øko-eksport sætter ny rekord, viser friske tal fra Danmarks Statistik

MENNESKER & MENINGER

Vi har modtaget: Hedehøvl giver monokultur

Der skal græssende husdyr ind, hvis vi vil bevare autentiske heder. Maskiner ødelægger kultursporene og skaber kun monotone ader af forarmet, kultiveret lyng.

Bønder har i 4.000 år skabt hedelandskaberne med mosaikker af græs og lyng og plads til lyskrævende planter som orkideer, guldblomme og ensian. Heder er smukke, hvis de skabes ved en kombination af afbrænding hvert 10.-15. år og afgræsses hvert år. Høster man lyngen, kan man springe afbrændingen over, men afgræsning er stadig vigtig, hvad enten det er i kombination med afbrænding eller slæt.

Så selv om ’hedeskraldet’ er et spildprodukt, er det svært at kalde det økologisk.

Når heden springer i skov, er det bare lettere at ringe til en maskinstation end at organisere afgræsning. Sheep and Goat Consult har i de senere år uddannet en vandrende hyrde, som plejer arealerne syd for Trehøje ved Vildbjerg med Spælsaufår. Der er ikke noget hegn, når dyrene er ude at græsse, men de tilbringer nætterne i en mobil græsningsfold. Dette system har givet langt smukkere heder end hedehøvlen.

Afbrænding samt 3-4 års afgræsning udpiner tuerne af den uønskede blåtop, hvilket er målet med den fortvivlende brug af hedehøvlen, der a everer forarmede, monotone lyngheder uden biodiversitet. Prismæssigt kan det sagtens gå at lave kontrollerede afbrændinger og afgræsning i stedet. Samler man arealer, der er store nok, kan man søge græsningsstøtte til pleje af naturarealer. Støtten kan sammen med sparede omkostninger til hedehøvl nansiere afbrænding, får og hyrder. Resultatet er smukke autentiske heder, der skaber gode produkter som fåre- og lammekød samt lynghonning.

Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult

Udgiver

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk

Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.000

ISSN 1904 - 1586

Vær velkommen!

LEDER AF PER KØLSTER

Året nærmer sig sin afslutning. Et nyt år kommer. Hvordan har året været, hvor står vi og hvor er vi på vej hen? Først vil jeg gerne udtrykke min glæde som formand over at få muligheden for at opleve vores økologiske arbejde på nærmeste hånd. Det har været en tilbagevendende og livsbekræftende oplevelse at være til møder rundt omkring i landet, hvor medlemmer har åbnet dørene og været værter for spændende snakke. Og det er særdeles betryggende at mødes med foreningens medarbejdere, der ligesom medlemmerne brænder for at gøre en forskel og vil noget med økologien. Og vores omverden er ingen undtagelse, uanset om det er i embedsværket, i regeringskontorer eller i Folketinget, om det er hos vores samarbejdspartnere og organisationer, så har vores sag betydning og dørene er åbne.

Personligt har det således været en rejse ind i en forunderlig verden af økologiens maskinrum, det politiske lobbyarbejde og demokratiets malende mølle. Vi havde ikke den økologi, vi har i Danmark i dag, hvis det ikke var for denne energiske mølle, og der er ingen tvivl i mit sind om, at vi gør en forskel.

Vi er udfordret af regeringens 2020 plan om stor vækst med fordoblingen af det økologiske areal. Vi er allerede forrest i den økologiske verdenselite, og alligevel skal vi videre. Vi kan sole os i, at det er lykkedes at slå dybe rødder i danskernes fødevareforbrug og i den danske madverden i en grad, så det fortsætter med at vokse, ligesom eksporten.

Det har været en tilbagevendende og livsbekræftende oplevelse at være til møder rundt omkring i landet, hvor medlemmer har åbnet dørene og været værter for spændende snakke, fortæller Per Kølster i lederen. Her møder han Økologisk Landsforenings medlemmer på Bornholm i forbindelse med Folkemødet i sommer. Foto: Jakob Brandt.

Vi skal handle med den store verden, en klode i balance. Mange af vores vante forestillinger vil blive udfordret de kommende år, og her har vi momentum. Økologien er kommet for at blive.

Anderledes krævende er det at få væksten til at slå igennem på landbrugsarealet. Strukturudviklingen, de økonomiske vilkår og de forskellige udviklingsveje og interesser udfordrer økologien. Og set fra den enkelte landmands synsvinkel er det afgørende, at der er udsigt til en fornuftig afsætning og pris. Med andre ord, så er markedet fortsat afgørende for at trække udviklingen. Og der er god grund til at tro på, at de mange initiativer, som eksempelvis den store satsning på omlægning i de offentlige køkkener, vil slå igennem.

Men der skal mere til. Den offentlige støtte til økologien, som eksempelvis mulighederne i landdistriktsprogrammet, vil få betydning. Udmøntningen af Natur og Landbrugskommissionen vil få betydning. Og meget af dette lader stadig vente på sig. Ja selv den endelige udmøntning af Finansloven for 2014.

Vi er udfordret. Men ligesom økologien har et solidt tag i forbrugerne, så er den også det fremmeste bud på fremtidens bæredygtige fødevareproduktion. Vi skal blive endnu

Abonnement

Redaktør (ansv.)

Irene Brandt ib@okologi.dk 87 32 27 29

Redigerende/annoncer

Arne Bjerre ab@okologi.dk 87 32 27 23

Journalist

Jakob Brandt jb@okologi.dk 87 32 27 27

Journalist Karen Munk Nielsen kmn@okologi.dk 87 32 27 28

Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 680 kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: hmo@okologi.dk

Tryk Skive Folkeblad

bedre til at møde fremtidens krav og til at tilfredsstille interesserne omkring det økologiske forbrug. Vores troværdighed afhænger af at vi altid er i bevægelse. Og vi lytter, agerer og er i front.

Verden af i morgen er til at overskue, men allerede i overmorgen er billedet mere utydeligt. Vi skal turde skabe klare mål, vi skal ville en fremtid, hvor vi i endnu højere grad tænker klimamål og globale løsninger ind sammen med natur, rent vand og sundhed i vores egen nære verden. Vi skal handle med den store verden, og samtidig nde nye veje til at sikre en klode i balance. Mange af vores vante forestillinger vil blive udfordret de kommende år, og her har vi momentum. Økologien er kommet for at blive. Blive endnu bedre og til endnu mere. Vi udfordrer fremtiden. Sammen.

Tak for det forgangne år og de bedste ønsker om godt nyt år

Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser.

Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere.

Send dit indlæg til: ib@okologi.dk

Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum.

INDHOLD:

Vi lever på andres bekostning

Er der grænser for vækst? Ja, siger den ene. Nej, siger den anden. Der var lagt op til debat, da professoren mødte cheføkonomen

4 - 5 Økologikongres 2013

4 Voxpop: Hvad betyder bæredygtighed for dig?

5 Økologien ’forsigtiger’ sig ihjel

Regler står i vejen for visioner og innovation og fastholder økologien som niche uden betydning for den globale fødevareproduktions udfordringer

5 Tjen pengene på eksport af viden

6 EU-regler rammer danske økologer

Mange økologer kan forvente, at de skal igennem nye femårige omlægningsperioder, hvilket især vil ramme forpagterne

6 Alternativet er grønt

Uffe Elbæks parti Alternativet går ind for ’seriøs bæredygtig omstilling’

6 Regeringen støtter økologerne

De danske økologer får hjælp fra Fødevareministeriet i arbejdet for at forhindre, at økologerne bliver straffet økonomisk

7 Markant vækst i eksport af dansk økologi

Den danske eksport af økologi voksede sidste år med 12,3 procent mens importen kun voksede med 4,9 procent

8 Ny vækst på det svenske marked

Der er positive forventninger til udviklingen på det svenske marked for økologi

9 Bruger du den rigtige salgskanal

Dagligvarehandlen distribuerer kun for godt halvdelen af det økologiske salg

10 Få succes med direkte kødsalg

Håndbogen ’Øko Kød-Salg’ er den nye bibel for landmænd, som vil sælge økologisk kød direkte til forbrugerne

11 Solhjulet åbner for fryseren

Sortimentet kommer nu også til at omfatte frostvarer som is, grøntsager, brød og kød

12 Fagligt talt: Hvad vil du være excellent til næste år?

12 Lad halmen stå til senere

Ribbehøst eller blot høst med høj stub kan - måske - gøre efterafgrøderne mere værd til energiformål

13 Længere bygsorter klarer sig godt

Tyske økologiske sorter af vårbyg har matchet de danske sorter i et screeningsforsøg. Samarbejdet mellem dansk og tysk forædling fortsætter de kommende år

14 Hang til tang

Tang vinder i stigende grad indpas i vores køkkener, men husdyrene skal også have deres del, mener man på Endelave

15 Prognose: Økologer under gennemsnittet Økologiske mælkeproducenters driftsresultat er nedjusteret i ny prognose for 2014. Driftsresultatet er godt nok højere end i 2012, men økologerne får økonomisk baghjul af de konventionelle producenter

15 Gamle gener kan levere tidlighed I hvededysten vinder de gamle hvedesorter på ukrudtskonkurrence, proteinindhold og gluten - de nye vinder på mængde. Der er brug for noget fra hver

16 Nyt fra ICROFS

Fra forskning til praksis

SKREVET OM ØKOLOGI ....

Nej til skadelig gmo-majs

... skriver Christel Schaldemose i Fyens Stiftstidende. Hun beklager, at 12 års arbejde i EU-Kommissionen er endt med, at kommissionen vil godkende en genmodi ceret og skadelig majstype.

- Efter min mening hører gmo-majs ikke hjemme på de danske eller de europæiske marker, skriver den socialdemokratiske MEP. Hun tilføjer:

- Det er vigtigt, at majsen ikke bliver godkendt. Den er nemlig i stand til at udvikle sin egen insektgift, der gør, at den kan tage livet af sommerfuglelarver og andre insekter. Det kan have store konsekvenser for vores økosystemer.

Schaldemose vil nu kæmpe for to ting i forbindelse med gmo-afgrøderne:

- For det første vil jeg kæmpe for at forhindre, at den skadelige majs bliver godkendt. For det andet vil jeg kæmpe for, at hvis EU har tænkt sig at åbne for gmo-tilladelser i stor stil, så bør det i fremtiden være op til medlemslandene selv at afgøre, om vi vil tillade EU-godkendte gmo-afgrøder på national grund.

Landmænd ikke gode nok til at tage imod elever

Landmænd er ikke gode nok til at tage imod landbrugselever i korte praktikophold. Det mener Kim Qvist, som er forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole.

Djursland Landboforening sendte på landbrugsskolens opfordring breve ud til landmændene for at få dem til at tage praktikanter. Men de har ingen respons fået. Og det er et problem for branchens fremtid.

Kom med de vilde ideer

Hvis økologien skal fortsætte med at vokse hos Coop, skal producenterne blive bedre til at lytte til de fremherskende trends

Styr dyrene uden stress

Dyr skal ikke drives bagfra men fra siden, så de kan se dig. Det giver ro, og metoden kan bruges til både kvæg og svin

- Hvis dansk landbrug ikke begynder at tage et medansvar for at uddanne kommende generationer, så kan de ikke stå efterfølgende og bebrejde, at der ikke er unge danskere, der ikke vil overtage deres ejendomme. Og dansk landbrug er jo kendetegnet ved efterhånden at være ret grå i toppen, så man er nødt til at bidrage, siger Kim Qvist til DR.

Grøn

jul

Verdensnaturfonden, WWF, drømmer om en grøn jul.

-Der skal ske ændringer på alle niveauer i samfundet for at sikre en mere bæredygtig udvikling, men det nemmeste sted at begynde er hos os selv. Gennem vores valg som forbrugere og borgere, kan vi være med til at påvirke vores nærmeste, men i særdeleshed også påvirke virksomhedernes udbud af varer og de politiske beslutninger, forklarer Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden. Hun fortsætter:

-Det øgede forbrug i julen presser klimaet, så det kan virkelig mærkes, hvis vi bare justerer lidt på vores valg og forbrug. Klimavenlig julehandel behøver ikke handle om at lide afsavn eller holde op med at bruge penge. Men med bare lidt mere omtanke, er det faktisk muligt at reducere julens klimabelastning betydeligt. Så nyd juletraditionerne og justér på dem der, hvor du kan, så julens magi kan brede sig også til fordel for klodens fremtid.

DI: Fremtidens Ø-mærke er europæisk

Mens politikere, landbrug og økologer slår ring om det danske Ø-mærke, lyder der anderledes toner fra DI Fødevarer. Et europæisk Ø-mærke vil være bedst for dansk eksport, lyder det.

- Det nationale Ø-mærke er ikke den bedste måde at sikre dansk eksport af økologi. Sådan lyder beskeden fra DI Fødevarer oven på ere ugers diskussion om, hvorvidt det røde danske Ø-mærke kan være truet af nye EU-regler.

- Der er grænser for, hvor meget økologi danskerne selv kan spise, og derfor er væksten for de økologiske varer at nde på eksportmarkederne. Derfor synes vi, det er en god ide, hvis vi arbejder på at opbygge den samme type tillid til EU's økologimærke, vi i dag har til det danske," siger Lise Walbom, chefkonsulent i DI Fødevarer.

Hænderne væk fra Ø–mærket!

Hvis du er uenig med DI og gerne vil bevare det danske Ø-mærke, så har James Abbott, der er medlem af Økologisk Landsforening, oprettet en hjemmeside, hvor du kan udfylde en formular for at støtte det danske Ø-mærke. Støt økologien her: http://eco-mark.org

Vi præciserer

Redaktionen er blevet gjort opmærksom på, at vi i artiklerne om hedepleje og udnyttelsen af lyng i jordbruget i Ø&E nr. 533 bruger ordet ’lyngjord’ om det organiske materiale, der bliver skrabet af hedens over ade. Aarestrup Planteskole mener, ordet kan misforstås og gør opmærksom på, at man ved hedepleje er meget opmærksom på ikke at skrabe jorden af. Målet med plejen er at fjerne plantevækst og planterester på jordover aden, det såkaldte førnelag, pointerer planteskolen.

MARKED OG MAD

MARK OG STALD

Vi lever på andres bekostning

Er der grænser for vækst? Ja, siger den ene. Nej, siger den anden. Der var lagt op til debat, da professoren mødte cheføkonomen

ØKOLOGIKONGRES 2013

AF IRENE BRANDT

- Når man kortlægger, hvor mange ressourcer vi overfører til os selv fra andre dele af verden, bliver det meget tydeligt, at vi lever på andres bekostning. Vækst i vores forbrug hviler på, at vi tager andres jordarealer, ressourcer og vand, fordi vi importerer alle mulige varer. Det er et forfærdeligt ubehageligt budskab, fordi det rejser en etisk fordring om at dele med andre, sagde Inge Røpke, der er professor i økologisk økonomi ved Center for design, innovation og bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet på Økologikongressen. Hun fortsatte:

- Samlet bruger vi i dag jordens ressourcer 1½ gang, og datoen for, hvornår vi har brugt et års ressourcer falder tidligere og tidligere for hvert år, der går. I 1981 faldt ’Earth Overshoot Day’ den 14. december. I 2010 var ressourcerne opbrugt allerede den 21. august. Enhver kan regne ud, at det ikke kan fortsætte. Vi har kun én jord, og good planets are hard to nd.

Biofysiske termer

Økologiske økonomer siger, at økonomien og dens processer skal beskrives i biofysiske termer og med mål for

Leif Busk, lærer Grindsted Landbrugsskole Hvis et produkt i min optik skal være bæredygtigt, skal det passe ind i det biologiske kredsløb, og det må ikke belaste naturen. Og mange produkter, som anses for at være økonomisk bæredygtige, er slet ikke naturbæredygtige.

økonomiens faktiske størrelse i forhold til naturgrundlaget. Det vil sige i form af stofstrømme, energiregnskaber, økologiske fodspor osv. - i stedet for blot i priser.

- Den enorme svineproduktion er problematisk set ud fra et økologisk økonomisk perspektiv, men fokus i dag er især på nationale miljøproblemer og ikke på landbrugets påvirkning af natur og klima i udlandet. Det er en væsentlig mangel, at der ikke

Kaj Gandrup, landmand, Sommerbjerg I/S Bæredygtighed ... det er vel, når vi genbruger vores kompost og ikke køber foder udefra. Vi tænker faktisk meget på bæredygtighed på Sommerbjerg og Mads Helms (ejeren) er ikke kun fokuseret på gårdens økonomi. Han er idealist, og vi andre arbejder på at blive det! Det betyder også, at vi eksperimentere med nye, bæredygtige tiltag - for eksempel kompoststalde, hvor vi udvikler bedre gødning til markerne.

gøres mere ud af energiregnskaber i et globalt perspektiv, sagde Inge Røpke.

Vækst eller forbrugsstop?

Thomas Søby, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer repræsenterede et andet vækstsyn på Økologikongressen.

- Jeg vil gerne have vækst, og gerne mere vækst! Ikke mindst af hensyn til de mange mennesker i verden,

Karin Tønner Hansen, kok og kostkonsulent

For mig er der lighedstegn mellem bæredygtighed og lokale produkter. Og jeg lægger i den sammenhæng ikke så megen vægt på, om produktet er økologisk eller konventionelt.

der sulter, sagde Thomas Søby. Han fortsatte:

- Mennesket er innovativt, og vi vil op nde løsninger på det problemer, der handler om, at fødevareproduktionen skal holde trit med befolkningstilvæksten.

- Maden skal helst produceres dér, hvor den skal spises, sagde Thomas Søby; men samtidig understregede han behovet for en fortsat vækst i dansk landbrugseksport.

CO2-aftryk

- Vi skal blive bedre til at producere fødevarer med færre ressourceinput; men en øget fødevareproduktion, vil alt andet lige også øge CO2-udledningerne. Det problem skal vi løse. Spørgsmålet er, om vi gør det ved at sænke forbruget, eller om vi kan nå målet gennem udvikling. Jeg tror på udviklingen, sagde Thomas Søby og tilføjede:

- Forbruget skal reguleres; men ikke gennem mindre samhandel, afgifter eller forbud. For mig at se skal reguleringen ske gennem markedsøkonomien, for der er ikke et alternativ.

Inge Røpke købte ikke præmissen om det frie marked, som isbryder for en mere bæredygtig fødevareproduktion.

- Det frie marked er en illusion. Der

Grete Riis, ægproducent og pakkeriejer, Økologiske æg fra Niels & Grete - At vi tænker os om m.h.t. hvad, vi får ind på bedriften, og hvad der slipper ud igen. At foder og gødning bliver på ejendommen, og at hønsegården er plantet til, så gødningen bliver brugt til energiproduktion. At det hele hænger sammen, og at vi opretholder ressourcerne og ikke ødelægger dem med pesticider.

ndes ikke frie markeder. Alle markeder er indlejret i systemer. I dag subsidieres for eksempel både ytra kken med unaturligt lave brændstofpriser og kødproduktion gennem landbrugsstøtte med det resultat, at vi har råd til både at yve til Thailand på ferie og spise masser af kød. Så det gør vi - vi kan gøre meget mere, end vi gør, sagde Inge Røpke.

Det, vi er gode til Thomas Søby supplerede:

- Om vi gør nok, afhænger af, hvilken tilstand, vi vil tilbage til. Vi indgår i en global økonomi og producerer det, vi er gode til. Men er det et problem? Skal vi ikke fortsat indgå i international samhandel?

- Ja og nej, svarede Inge Røpke og fortsatte:

- Vi skal stadig indgå i international samhandel; men den skal være mindre. Og selvfølgelig skal der fortsat være økonomisk vækst. Det er bare ikke her i Danmark, men i de fattige lande, væksten skal ske. Vi skal holde tilbage med ressourceforbruget, så der bliver plads til, at andre kan vokse. Og så synes jeg ikke, det er særlig godt, hvis dét, vi er gode til, er irrationelt. Jeg betvivler nemlig det fornuftige i, at fodre danske grise med soja fra Sydamerika, for derefter at sælge svinekødet i Kina eller Japan.

Morten Dahl Schmidt, produktionslederelev, Bygholm Landbrugsskole - At vi kan stå til ansvar for, at man i fremtiden stadig kan dyrke jorden. At vi ikke overgødsker men kun gødsker en lille smule - det, der nu skal til, og at vi bliver bedre til at sortere og genbruge affald. Affald - det kommer der mere vægt på i den kommende tid.

i FiBl, Urs Niggli, understregede, at opfordringen til at se mere positivt på nye teknologier stod helt for egen regning. - Jeg går ikke ind for gmo og nanoteknologi i økologien, men jeg går ind for, at vi diskuterer teknologiernes muligheder, sagde han blandt andet.

Økologien ’forsigtiger’ sig ihjel

Regler står i vejen for visioner og innovation og fastholder økologien som niche uden betydning for den globale fødevareproduktions udfordringer, mener to af økologiens grand old men

ØKOLOGIKONGRES 2013

AF KAREN MUNK NIELSEN

Økologien udvikler sig ikke længere. Vi er blevet så gode til at regulere den på globalt plan gennem fælles regler og standarder, at den er gået i stå eller snart gør det. Derfor har den økologiske bevægelse brug for strategier for innovation og for at tage nye teknologier til sig og deltage i udviklingen af dem.

Det var budskabet fra Urs Niggli, direktør for det økologiske forskningsinstitut FiBL i Schweiz, da han fra podiet på Økologikongres 2013 først gjorde status over økologiens fantastiske landvindinger de seneste 30 år og dernæst opridsede et noget mere dystert perspektiv for fremtiden, med mindre økologerne tager et opgør med nogle af dogmerne.

- Hvis vi er så gode, som vi selv mener, hvorfor er vi så stadig en lille niche? Økologien kan ikke være svaret på de store globale klima-, miljøog fødevareudfordringer så længe, den er en niche. Det kræver, at den bliver mainstream, argumenterede Urs Niggli.

Drop teknologiskrækken Og mainstream økologi indebærer kompromiser og en mere pragmatisk tilgang til ny teknologi, mener Niggli.

- Vi skal have en strategi for innovation i alle led, og vi skal tage nye teknologier til os. Vi skal se mu-

logien ud fra regler. Regler er kun et redskab for markedet og markedsføringen. Regler blokerer vores tankegang; vi afsøger ikke nye grænser; visioner og ideer lever ikke.

GUNNAR RUNDGREN, GROLINK

Tjen pengene på eksport af viden

Under overskriften Økologi og ægte bæredygtighed var mere end 900 mennesker samlet til Økologikongressen 2013 i slutningen af november, og allerede fra starten af kongressen blev det slået fast, at der er mange opfattelser af bæredygtighed.

Fra BASF, der mener, at økofrugt er mindre bæredygtigt end konventionel frugt, til den økologiske selvforståelse om at være førende inden for bæredygtighed.

Efter et fælles oplæg blev deltagerne sendt på gruppearbejde. Christina Wright fra Risø, Kathrine Skjærbæk fra NaturErhvervstyrelsen, Bent Korsholm fra Økokød, Chris Russell fra Aarstiderne og Jørgen Friis Pedersen fra Arla Foods endte i en gruppe i sessionen om økologi i en global verden, hvor de skulle forholde sig til spørgsmål om handel over grænser og det økologiske kredsløb.

Importer Fair Trade

Der var ikke den store lyst i arbejdsgruppen til at undvære hverken kaffen, kakaoen eller bananerne. De kan ikke dyrkes i Danmark, så vi er nødt til at importere disse varer. Til gengæld ønsker gruppens medlemmer et bedre bytteforhold mellem syd og nord. Derfor lød anbefalingen, at vi skal købe Fair Trade-mærkede produkter.

Stillet direkte over for spørgsmålet om, hvorvidt det er OK, at det er den bekymrede mor i Beijing, der driver den økologiske udvikling i Danmark, tog gruppen afsæt i, at mad skal produceres dér, hvor det skal spises, og svaret lød:

Frontløber: Dovenskab driver mig

Da deltagerne på Økologikongres 2013 valgte Sten Dissing, Brovst, til årets frontløber, valgte de en landmand, der med egne ord drives til nytænkning af dovenskab. Hvis han kan slippe uden om de kedelige opgaver, gør han det gerne, og ind imellem bliver det så på utraditionel og innovativ vis. For eksempel har han afskaffet den daglige vask af malkestalden efter malkning. I stedet strør han et lag halm. Skulle en ko lægge en klat under malkningen, er den let at skubbe ud i dybstrøelsen bagefter. Det er tidsbesparende og vandbesparende.

Behov for offentlig debat

- Antibiotika kan holde sygdomme fra døren uden at dyrene af den grund er sunde. Antibiotika er gået fra at være en livredder til et managementværktøj. I dag har vi en etisk meget kritisk situation, hvor antibiotika er en af de faktorer, der gør, at man har fabriksproduktion af dyr, lød det fra Mette Vaarst, der er dyrlæge og seniorforsker ved Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab. Hun var indlægsholder på sessionen om alternativ sygdomshåndtering.

ligheder og ikke automatisk være negative. Der sker en eksplosion af forskning i øjeblikket, og tredje, fjerde og femte generations gmo er helt anderledes end de første. Jeg synes, vi skal diskutere, om ikke vi i højere grad skal vurdere fra sag til sag, hvad vi vil acceptere at bruge, lød opfordringen - og provokationen - til forsamlingen.

Urs Niggli mener ligesom Gunnar Rundgren, Grolink, der var taler på samme session, at regler står i vejen for udvikling af økologien.

- Det er uheldigt, at vi de nerer økologien ud fra regler. Regler er kun et redskab for markedet og markedsføringen. Regler blokerer vores tankegang; vi afsøger ikke nye grænser; visioner og ideer lever ikke, sagde Gunnar Rundgren, der om nogen har været dybt involveret i regeldannelse

og kontrol som tidligere direktør i svenske KRAV og senere præsident for IFOAM.

- Vi har brugt de seneste 20 år på at blive enige om principper og regler for økologi på globalt plan. De næste ti år vil vi se en diversi cering, forudså Urs Niggli.

Han bygger sin formodning på de mange interessante grønne og bæredygtige initiativer, der skyder op overalt i verden, men som ikke altid kan favnes af økologien på grund af dens regler: urban gardening, produktion i recirkuleringssystemer osv.

- Vi bliver nødt til at nde nogle platforme, hvor vi kan diskutere den fremtidige udvikling.

Jeg tror ikke længere på, at det konventionelle landbrug bliver bæredygtigt. Det er økologien, der kan nå det mål, men det betyder, at den skal blive mainstream, sagde Urs Niggli.

- Interessen for økologi i Kina skal først og fremmest drive udviklingen af økologi i Kina. Vi skal ikke tjene penge på at eksportere færdige produkter men på at sælge vores store viden om økologisk produktion, så der stille og roligt kan oparbejdes en ordentlig farmer- og managementkultur i Kina.

Skepsis over for affald Gruppen var også enig om, at det er vigtigt, at landbruget er selvforsynende med næringsstoffer, og at behovet for tilførsel af næringsstoffer til jorden skal reduceres gennem en bedre forståelse for, hvordan man opbygger en sund jordstruktur, som giver planterne mulighed for at absorbere alle jordens næringsstoffer samtidig med at humusindholdet i jorden forbedres. En udvikling som med fordel kan understøttes gennem valget af jordforbedrende afgrøder som cikorie og lucerne.

Ingen i arbejdsgruppen var interesseret i husholdningsaffald, som ressource. ’Brænd det af! Vi vil ikke have det ud på de økologiske marker’, lød den kontante udmelding fra gruppen. ib@okologi.dk

- Giv koen ro til at være ko. Lad dyrene være de dyr, de er. Giv dem muligheden for naturlig adfærd, sagde Mette Vaarst. Hun efterlyser en større, offentlig debat om landbrugets brug af antibiotika.

- 2012 bar 77 procent af de undersøgte grise i Danmark resistente bakterier. Senest er de også blevet fundet i tankmælk. 295 danskere k i 2012 en infektion med resistente bakterier, og én af re risikovurderinger på hospitalerne er, om patienten har med grise at gøre. På mødet gav ere landmænd udtryk for utilfredshed med stive regler og kontrol, som står i vejen for sygdomsbehandling uden antibiotika. For eksempel angsten for straf, hvis veterinærkontrollen kommer forbi, og der er en syg ko i stalden, som ikke bliver behandlet med antibiotika, fordi landmanden ved, at sygdommen går over af sig selv i løbet af et par dage.

Embedsmændene var også til stede i salen, og der blevet mere eller mindre givet håndslag på et kommende dialogmøde mellem erhvervet og Fødevarestyrelsens veterinære rejsehold.

Direktør

Regeringen afviser minimumskrav til halm i svinestalde

På trods af, at en undersøgels fra Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer ved Aarhus Universitet. dokumenterer, en forbedret trivsel blandt grise, som er ligefrem proportinal med, hvos meget halm de har i stien, afviser fødevareminister Karen Hækkerup at indføre minimumskrav til mængden af halm i svinestalde. Forskeren bag rapporten undrer sig over ministeriets læsning.

- Det virker som om, at man siger, at selv om den unormale adfærd er reduceret, så er den ikke reduceret ret meget, og derfor kan man lige så godt lade være. Den fortolkning kan jeg ikke følge, siger Lene Juul Pedersen. Hun er ansvarlig for undersøgelsen, som rent faktisk viser en reduktion i dyrenes unormale adfærd på tyve procent, hvis man går fra at tildele 10 gram halm til 400-500 gram.

Per Clausen fra Enhedslisten, vil kalde fødevareministeren i samråd om sagen.

EU-regler rammer danske økologer

Mange økologer kan forvente, at de skal igennem nye femårige omlægningsperioder, hvilket især vil ramme forpagterne

LANDBRUGSREFORM

AF IRENE BRANDT

EU har bestemt, at muligheden for at få et-årige arealtilsagn til økologiske arealer, kun kan anvendes til arealer, der umiddelbart forud har været omfattet af et 5 årigt tilsagn fra landdistriktsprogrammet (Søjle 2). Det vil sige for eksempel pleje af græs eller OM tilskud.

En tilsyneladende uskyldig beslutning, som dog har fået Økologisk Landsforening til at reagere.

- I Danmark har de økologiske landmænd, når først den fem-årige periode, hvor de har fået støtte gennem omlægningstilskud (OM-støtte) under Landdistriktsprogrammet, fortsat med et-årige aftaler med tilskud fra Søjle 1 til Ekstensivt Landbrug (EL-støtte). Det ser ud til, at alle de økologiske landmænd, som har omlagt for mere end fem år siden,

Alternativet er grønt

Uffe Elbæks nye parti Alternativet går ind for ’seriøs bæredygtig omstilling’

POLITIK

AF JAKOB BRANDT

Økologien har fået en ny politisk fortaler i skikkelse af partiet Alternativet, som er stiftet af en gruppe mennesker omkring den tidligere radiale kulturminister Uffe Elbæk.

Inden partiet kan komme i gang med at indsamle vælgererklæringer, skal partiets navn godkendes af Valgnævnet. Det sker formentlig på et møde 18. december. Derefter skal Alternativets partisoldater på gaden for at indsamle de godt 20.000 vælgererklæringer, som er en forudsætning for at kunne deltage i næste folketingsvalg.

Massive udfordringer

På partiets nye neongrønne hjemmeside anfører Alternativet nogle hovedudfordringer for Danmark:

- For det første, det vi kalder empati-krisen. Det vil sige vores manglende evne til at sætte os i den andens sted. Dette betyder, at solidaritetsfølelsen mellem mennesker er blevet svækket. Der er en tendens til, at vi hakker på dem, der er mere udsatte end os selv.

- For det andet, det vi kalder systemkrisen. Det vil sige, at hverken markedet eller det offentlige eller NGO’erne er alene i stand til at løse de problemer, vi står overfor. Derfor bliver vi nødt til at få de tre sektorer til at arbejde langt mere dynamisk sammen.

derfor skal igennem en ny fem-årig periode, før de igen kan få tilsagn for et år ad gangen, siger Sybille Kyed, fagpolitisk chefkonsulent i Økologisk Landsforening.

- Det er absurd, at det er tilskudet, som er afgørende for, om der er en miljøeffekt på arealet, det må være det, der er foregået på arealet, der er vigtigt, siger Sybille Kyed. Sådan forholder det sig dog ikke. Tværtimod er det meget tydeligt præciseret, at forlængelsen sker på baggrund af, hvad der de seneste fem år er blevet givet tilsagn til på arealet.

Rammer forpagtere Ændringen for tildeling af økologistøtten er sværest at håndtere for de økologer, der forpagter deres jord, og det er der en hel del, der gør.

- Blandt andet fordi vi har en del økologiske landmænd, der forpagter deres jord, har vi i Danmark i stedet for at bruge den fem-årige Miljøven-

lig Bedrift-ordning (MB-tilskud) under landdistriktsprogrammet valgt at bruge EL-ordningen, som økologerne har brugt ittigt, men som ligger under Søjle 1, siger Sybille Kyed og fortsætter:

- Det kan rumme mange udfordringer at binde sig i fem-årige tilskudsordninger på forpagtede arealer. Måske er man ikke helt ung mere, og derfor heller ikke sikker på, at man vil blive ved med at være landmand i fem år. Eller måske kan man slet ikke forpagte jorden i så lang tid, eller måske er ens økonomiske situation usikker, så man ikke vil binde sig til nye fem-årige forpligtelser.

Mere administration

Situationen er desuden kompliceret af, at EU muligvis forlanger, at det enkelte areal - og ikke kun bedriften - har været omfattet af et forudgående fem-årigt tilsagn fra Søjle 2. Økologisk Landsforening har været i

kontakt med NaturErhvervstyrelsen om de nye bestemmelser, og styrelsen arbejder på at få afklaret disse aspekter snarest. NaturErhvervstyrelsen vil meget gerne undgå en situation, hvor et- og fem-årige tilsagn blandes, da dette kan medføre ekstra administration for både landmand og styrelse.

Tilbagebetaling

Økologisk Landsforening efterlyser nu en liste over forhold, som ikke udløser tilbagebetalingskrav, hvis arealet ikke fortsætter under tilsagnet i alle fem år.

- Det kan være, at lejer eller forpagter bliver opsagt, inden de fem år er gået. Hvad skal der så ske? NaturErhvervstyrelsen har lovet, at de vil se nærmere på eventuelle nye muligheder for, at arealer kan udgå af et fem-årigt tilsagn uden tilbagebetaling, siger Sybille Kyed.

Hvis vi kommer i Folketinget, vil økologien få en ny stærk stemme. UFFE ELBÆK

- Hvis vi kommer i Folketinget, vil økologien få en ny stærk stemme, siger Uffe Elbæk, som er medstifter af det nye parti Alternativet.

Regeringen støtter økologerne

En ny stærk stemme

Partiets politiske mærkesager drejer sig om seriøs bæredygtig omstilling, iværksætteri og social op ndsomhed. Partiet vil skabe en ny politisk kultur og vil arbejde for at styrke uddannelse, kultur og kunst.

- Hvis vi kommer i Folketinget, vil økologien få en ny stærk stemme, siger Uffe Elbæk. Han beskriver økologien som et naturligt redskab for at nå Alternativets ambition om at skabe en mere bæredygtig udvikling.

Efter hans vurdering bliver miljøog klimakrisen en af de allervigtigste at forholde sig til.

- Den kræver i øvrigt, at vi samtidigt får gjort noget ved empati- og systemkrisen. For uden større solidaritet og uden langt bedre samarbejde mellem de tre gamle sektorer, får vi

aldrig overvundet de massive miljøog klimaudfordringer, vi står over for nu og i fremtiden, lyder budskabet fra det unge parti, som allerede har fået 470 medlemmer, mens 1400 har tilkendegivet, at de gerne vil levere underskrifter til Alternativet. - I forrige uge startede vi en lang proces, som først skal kulminere til sommer med et egentligt partiprogram. Og det handler om at tage et skridt ad gangen. Men det er klart, at det varmer, at så mange mennesker allerede efter blot en uge har tilkendegivet, at de støtter os i processen, siger Uffe Elbæk.

Partiprogrammet vedtages på Bornholm den 11. juni 2014 i forbindelse med Folkemødet.

EU AF IRENE BRANDT

De danske økologer får hjælp fra Fødevareministeriet i arbejdet for at forhindre, at økologerne bliver straffet økonomisk. I Økologi & Erhverv nr. 533 bragte vi nyheden om, at EU-Kommissionen arbejder på at indføre reduktioner i støtten til økologiske landmænd. Reduktionerne skal ske i landdistriktsprogrammet, og skal sikre, at der ikke er nogen dobbelt nansiering mellem de grønne krav i den første søjle (arealstøtte) - hvor økologiske jordbrug er grønne per de nition - og anden søjle (Landdistriktsprogrammet).

- Umiddelbart er vi jo glade for, at økologerne har fået anerkendelse for deres indsats til gavn for natur og miljø ved, at de per de nition får 100 procent arealtilskud. Men nu risikerer økologerne, at tilskudene fra Landdistriktsprogrammet reduceres for at undgå, at der gives støtte til samme tiltag mere end én gang, sagde fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening i denne forbindelse. Hun fortsatte: - Det ligner umiddelbart en administrativ lettelse for økologerne, at de er grønne per de nition; men det

er og bliver en økonomisk straf, hvis Kommissionen kommer igennem med sit forslag.

Derefter tog Sybille Kyed kontakt til NaturErhvervstyrelsen, som nu har besvaret henvendelsen.

Fødevareministeriet følger sagen - Fødevareministeriet er i høj grad opmærksom på emnet og deltager aktivt i forhandlingerne herom. Blandt andet har Danmark sammen med en række andre medlemslande underskrevet en note, som problematiserer Kommissionens forslag, skriver NaturErhvervstyrelsen i sit svar.

De danske forhandlere har derudover foreslået, at reduktionen til økologer i Søjle 2 begrænses til 10% i stedet for de foreslåede 20%, hvis forslaget opretholdes.

NaturErhvervstyrelsen vil ikke på forhånd udelukke, at det på sigt kan være en fordel for økologerne med en generel, men lav, reduktion i støtten frem for en ordning, hvor alle skal dokumentere at økologitilskudet fra Søjle 2 på ingen måde kompenserer for noget, der kunne ligne grønne krav.

- Fødevareministeriet følger den videre udvikling meget nøje og vil fortsat arbejde for en retfærdig og proportional metode, så økologerne fritagelse fra de grønne krav ikke ender med at blive en ulempe for økologerne. Målet er ingen eller en meget lav reduktion i økologistøtten, skriver NaturErhvervstyrelsen.

MAD & MARKED

MARKEDET

AF HENRIK HINDBORG, MARKEDSCHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING

FOODSERVICE-VÆKST KALDER PÅ FLERE ØKOLOGER

2013 er ved at rinde ud, og inden længe kan vi se tilbage på år, hvor der igen kom gang i det økologiske salg på alle fronter. Kæderne og de økologiske virksomheder meddeler, at de oplever en mere markant vækst, end vi har set de sidste to år. Det økologiske salg forventes således at opnå en samlet vækst i dagligvarehandlen på ca. fem procent i 2013.

De økologiske varer fylder også mere og mere, når vi spiser ude. Det gælder eksempelvis på caféer og restauranter og i særdeleshed i de mange kantiner over hele landet. Knap 600 spisesteder har i dag opnået det økologiske spisemærke, og vi vurderer, at øko-omsætningen i foodservice-sektoren er vokset markant med 1520 procent i hele 2013.

Eksempelvis skal de ansatte i bl.a. alle de offentlige køkkener i Aalborg og Aarhus kommuner på øko-skolebænken fra februar 2014.

“I det kommende år vil vi for alvor mærke effekten af, at en lang række kommuner over hele landet er gået i gang med omlægning til økologi.

Vi ved, at det er ’de tunge varer’, der først skiftes ud med økologi i omstillingsprocessen – så der bliver brug for især mange ere økologiske mejerivarer og økologiske grøntsager.

Derfor bliver 2014 formentligt et år, hvor vi kommer til at opleve mangel på økologiske landmænd inden for en række områder. Vi kan allerede nu se, at der mangler producenter af eksempelvis økologiske æg, kyllinger og ænder. Og meget tyder på, at økologiske grøntsagsproducenter kan blive den næste mangel.

I forbindelse med etableringen af ØkoBasen (en online database over øko-producenter) kontaktede vi for nylig ca. 400 producenter, som vi mente kunne være oplagte leverandører af varer til butikker og storkøkkener i deres lokalområde. Det viste sig, at ca. 80 procent af dem rent faktisk ikke ønsker ere kunder, end de allerede har, fordi de oplever, at al deres produktion er tilfredsstillende afsat.

Det er jo positivt, at alle varerne er afsat, men det viser også, at vi i den økologiske branche kan få en fælles udfordring i de kommende år med at få primærproduktionen til at følge med den stigende efterspørgsel, i takt med at vi realiserer vores vision om at gøre økologi til danskernes passion.

Danmarks udenrigshandel med økologi er et lille skridt tættere på balance

Eksport fordelt på lande Import fordelt på lande

Tyskland

Sverige

Frankrig

Nederlandene

Øvrige Europa

Afrika

Amerika

Asien

Oceanien

Vækstrater

Tyskland

Italien

Nederlande

Sverige

Øvrige Europa

Afrika

Amerika

Asien

Oceanien

Eksport mælk, smør, ost

Import af grøntsager

Kilde: Danmarks Statistik

Markant vækst i eksporten

Den danske eksport af økologi voksede sidste år med 12,3 procent, mens importen kun voksede med 4,9 pct.

EKSPORT AF JAKOB BRANDT

For syvende år i træk sætter dansk øko-eksport rekord, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Eksporten er således mere end redoblet siden 2006.

Forventningen i branchen er, at den kraftige vækst vil fortsætte i de kommende år, hvor eksportmarkeder uden for EU formentlig kommer til at spille en voksende rolle.

Danske virksomheder eksporterede i 2012 økologiske fødevarer for 1.166 mio. kr. Det er en stigning på 12,3 procent i forhold til året før.

Eksporten af smør, mælk og ost vejer fortsat tungt i statistikken og er på et år vokset fra 500 mio. kr. til 534 mio. kr.

I samme periode faldt mejeriimporten fra 51 til 43 mio. kr.

Bortset fra kornprodukter er der stort set fremgang for alle varegrupper. Drikkevarer, kød og kødvarer er blandt de største højdespringere med en vækst fra 2011 til 2012 på hhv. 51 procent og 24 procent.

Mejeriprodukter og æg udgør forsat den største varegruppe i eksporten med en andel på 46 procent af den samlede eksport.

De nære markeder

Tyskland og Sverige er fortsat de største aftagere af dansk økologi, og 68 procent af eksporten havner hos kunder i de to lande.

Danmark har et pænt overskud i samhandlen med begge de nære markeder med et plus på 67 mio. kr i forhold til Sverige og et plus på 290 mio. kr i forhodl til Tyskland.

Kun fem procent eksporteres til lande uden for Europa, men eksporten til fjernere destinationer vil vokse i de kommende år, vurderer Helene Birk, eksportchef i Økologisk Landsforening.

- Danmark har verdens højeste øko-andel og det mest veludviklede økologiske marked. Det er et forspring, som

de danske øko-virksomheder forstår at udnytte. Virksomhederne etablerer sig stærkere og stærkere på de nære eksportmarkeder, og de er nu også begyndt at få hul igennem til markeder uden for EU, som rummer stort potentiale, siger Helene Birk.

Hul igennem til Kina

En af de virksomheder, der har fået hul igennem til markeder i fjerntliggende lande, er mejerikoncernen Arla, som i efteråret lancerede et helt nyt økologisk sortiment i 8000 butikker i Shanghaiområdet i Kina.

- De indledende rapporter derudefra er, at salget er kommet rigtig godt i gang. Og snart udvider vi også lanceringen til at omfatte andre kinesiske storbyer – deriblandt Beijing, siger pressechef i Arla, Theis Brøgger, som dog påpeger, at eksporteventyret i Kina stadig er i sin spæde begyndelse, og at tallene endnu ikke kan ses i eksportstatistikken.

Friland er på vej

En anden virksomhed, som ser eksportpotentiale i Kina, er slagterivirksomheden Friland, der netop nu er i færd

med at blive certi ceret som leverandør af økologisk svinekød til det kinesiske marked.

- Der er et meget stort marked for svinekød i Kina, og det vil vi selvfølgelig gerne være med til at forsyne med kød fra danske øko-grise. Vi mener, at timingen er den rette til at komme på banen og starte i det små, siger Henrik Biilmann, direktør i Friland. Asien er dog stadig fremtidsmusik. Den samlede danske eksport til Asien udgjorde således kun 4,1 mio. kr. i 2012. Det svarer til 0,3 pct. af den samlede eksport.

Tættere på balance

Tilbage i 2009 blev der gnavet en stor bid af underskuddet i udenrigshandelen med økologi. Den blev næsten halveret i et hug. Siden er eksporten og importen vokset stort set lige meget, og der var i 2012 et underskud i udenrigshandlen på 374 mio. kr. Det er en forbedring på 52 mio. kr. i forhold til året før. At forskellen ikke blev større skyldes ikke mindst en øget import af foderstoffer.

Svensk øko-vækst

Størstedelen af de svenske forbrugere bruger i dag ere penge på økologiske varer end for et år siden. Det viser Svensk Handels nye CSR-undersøgelse, der bygger på en online survey med 1.000 respondenter. 55 pct. af de adspurgte angiver, at de køber mere økologisk nu end for et år siden. I 2012 var andelen kun 37 procent. Til sammenligning oplyser kun tre procent, at de bruger færre penge på økologi, skriver det svenske nyhedssite Market.

Nyt økologisk dambrug

Harrildgård Dambrug ved Brande blev for få dage siden godkendt af Fødevarestyrelsen til produktion af økologiske regnbueørreder. Det er det 10. dambrug, som er omlagt til økologi, og med en godkendelse til et årligt foderforbrug på 186 ton bliver Harrildgård landets største økologiske ferskvandsdambrug. Allerede i januar 2013 omlagde ejeren, Kjeld Jensen, sit mindste dambrug – Kidmodebæk Dambrug – til økologisk produktion. Ifølge Dansk Akvakultur er den samlede kapacitet for økologisk akvakultur i Danmark dermed oppe på godt 1200 ton om året.

Nu rykker kommunerne

Den største vækst i økologiforbruget er det seneste år sket i foodservicesektoren, og ifølge Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening, vil væksten i det offentlige forbrug tage yderligere fart i 2014. - I øjeblikket er 15 kommuner i gang med omlægning til økologi. I starten af det nye år vil det tal blive fordoblet, så ikke færre end 30 kommuner være i gang med omlægningen, siger han.

Sunprojuice får svensk ejer

Trensums Food AB har opkøbt konkursramte Sunprojuice A/S i Sorø, hvis otte ansatte dermed bliver en del af Skandinaviens største producent af juice-koncentrater.

De vigtigste forretningsområder for den nye ejer er forarbejdning af bær, bønner og cerealier til ydende og semi ydende forbrugerprodukter og ingredienser.

Trensums Food overtager alle leveringskontrakter over for Sunprojuices kunder, som tæller ere producenter af økologiske drikkevarer.

Trensums Food omsætter for over 330 mio. kr. og har 120 ansatte.

Ny vækst på det svenske marked

Efter sidste års fald i omsætningen er der igen positive forventninger til udviklingen på det svenske detailmarked for økologi

EKSPORT AF JAKOB BRANDT

Efter et par år med et stagnerende salg af økologi forudser Euromonitor og Ekoweb, at det svenske marked i de kommende år bliver domineret af vækst. Kun ca. re procent af det svenske fødevaresalg er i dag økologisk, mens andelen herhjemme ligger på næsten det dobbelte.

Danskernes succes med at sælge økologi har fået ere svenske detailkæder til at rette blikket mod Danmark. De ønsker at lære af de danske erfaringer, og det giver en oplagt mulighed for at sælge ere danske produkter til dagligvarebutikkerne på den anden side af Øresund.

Sverige er i forvejen et yderst interessant marked for danske producenter, og de spændende perspektiver for det svenske marked er hovedårsagen til, at Organic Export

Academy i øjeblikket gennemfører et forløb, som skal øge Danmarks eksport til Sverige.

I forrige uge var deltagerne inviteret til et seminar i Økologiens Hus, hvor de blev proppet med tal om den aktuelle udvikling på det svenske marked, og om kravene til de varer som vil ind på de svenske butikshylder.

Eksporten vokser

Efter Tyskland er Sverige Danmarks næstvigtigste eksportmarked for økologi. I 2012 eksporterede danske rmaer for 194 mio. kr. til Sverige. Det er en vækst på 6,6 mio. kr. i forhold til året før, og Sverige aftager dermed 17 procent af den samlede danske økologieksport.

Efter ere år med solide vækstrater har det svenske økologimarked i de seneste par år været præget af stagnation. Men ifølge Klaus Jørgensen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, er væksten på vej tilbage.

På eksportseminaret sætter han tal på salgsudviklingen for de største kategorier af emballerede og forarbejdede produkter på basis af tal fra Euromonitor, som er en database med global markedsinformation fra 80 lande.

Tallene viser, at salget af økologiske mejeriprodukter toppede i 2011

med en markedsandel på 7,6 pct. I 2013 er den faldet til 6,7 pct., men mejeriprodukterne fylder stadig næsten halvdelen af det svenske økologisalg.

For få nyheder

Sidste år bød på et lille fald i det samlede økologisalg, men i indeværende år forventes en vækst på to pct. Euromonitors prognose forudser en samlet vækst i detailsalget på 15 pct. frem mod 2018.

- Prognosen viser, at der er udsigt til størst vækst i salget af is, sovs og dressinger, babymad og frosne forarbejdede varer som bl.a. grøntsager, siger Klaus Jørgensen.

Han peger på, at et underskud af produktinnovation formentlig er en af årsagerne til stagnationen på det svenske marked, hvor der de seneste tre år kun er introduceret 1,5 pct. nye produkter om året. I Danmark er det tilsvarende tal 5,3 pct., mens Tyskland ligger helt oppe på 19 pct.

- De danske producenter har en fordel, fordi de har nogle varer, som allerede har haft succes på det danske marked og som måske kan overføres direkte til Sverige.

Stort prispres

Cecilia Ryegård fra Ekoweb fortæl-

ler, at tallene for detailomsætningen ikke giver et helt retvisende billede af det svenske økologisalg, idet foodservicesektoren har oplevet en pæn fremgang.

- Det totale økologisalg i Sverige er gået frem med knap tre procent, og nåede i 2012 op på 9,5 mia. svenske kr.

Hun peger på, at et øget prispres er den primære årsag til den lave vækst i detailsalget.

- Efter vores vurdering er økologisalget målt i volumen vokset 5-10 procent, og jeg tror ikke, at der er tale om en længerevarende stagnation, siger Cecilia Ryegård.

Op på dansk niveau

Hun mener, at der især bør være gode muligheder for at sælge mere økologi i de svenske discountkæder, som halter langt efter økologiprocenten i tilsvarende danske kæder.

- Det offentlige marked og Systembolaget er meget interessant for danske eksportører, men der bør generelt være et stort potentiale i detailhandlen. Jeg ser ingen grund til, at økologiandelen i Sverige ikke skal komme op på dansk niveau, siger Cecilia Ryegård, som har fulgt udviklingen på det svenske marked nøje gennem mange år.

Det svenske detailmarked for økologi oplever ny vækst efter en periode med stagnation

Efter flere år med store vækstrater faldt det svenske detailsalg af økologi i 2011/12 med 1 pct. I indeværende år er svensk økologi tilbage på vækstsporet, og en prognose fra Euromonitor forudser fortsat vækst. ICA står alene for 45,9% af detailomsætningen. mia. sv. kr.

Babymad er en af de produktkategorier, som har udsigt til fortsat vækst på det svenske marked.

Kom med de vilde ideer

Hvis økologien skal fortsætte med at vokse hos Coop, skal producenterne blive bedre til at lytte til de fremherskende trends

INNOVATION

AF JAKOB BRANDT

- Det er nemmere at tæmme en vild ide, end at gøre en tam ide vild. Så, giv os nogle ere vilde ideer.

Sådan slutter Thomas Roland, chef for ansvarlighed hos Coop, sit oplæg på økologikongressen i Vingsted med en klar efterlysning efter mere innovation hos de økologiske producenter.

Han konkluderer ved samme lejlighed, at økologiske basisvarer efterhånden har fået solidt fodfæste i husholdningerne hos Coops kunder, og hvis økologien skal tage det næste trin op ad trappen, er økologerne efter hans mening nødt til at servere nye købsmotiver for kunderne.

- Merprisen skal kunne ses, smages, lugtes og læses, siger Thomas Roland.

For at nå det mål skal producenterne blive endnu bedre til at hægte sig på de fremherskende megatrends på fødevaremarkedet.

Salget vokser igen

Det hjemlige detailsalg af økologi er ellers så småt ved at være tilbage på vækstsporet. Det var et af ere positive budskaber fra Coops udsendte.

Siden nanskrisen bankede forbrugertilliden helt i bund, har Coop gennem de tre seneste år oplevet en samlet tilbagegang i økologiandelen på én procent. Men kigger man isoleret på de seneste 12 måneder, er Coops økologiandel vokset med en halv pct.

Der er langt til de tocifrede vækstrater, som skabte eufori i den økologiske branche før krisen, men ifølge

Thomas Roland er producenterne nødt til at ændre perspektiv, hvis økologien skal have endnu mere medvind.

Coops egne analyser viser samtidig, at de mest loyale kunder, som handler for mere end 3.000 kr. om måneden, køber re gange så meget økologi som gennemsnitskunden.

- Dem vil vi gerne holde fast i.

Tættere på forbrugerne

På økologikongressen giver han ere bud på hvilke veje, der kan føre til nye markedsandele. Han efterlyser blandt andet en endnu tættere dialog med forbrugerne.

- Det er alliancerne med forbrugerne, som for alvor gør en forskel. Det kan blandt andet benyttes i forhold til forbrugernes voksende interesse for dyrevelfærd.

- Hvis du som forbruger tror, at din stemme gør en forskel, så køber du også mere økologi, siger Roland, som oplever en fornyet tro på supermarkedskonceptet efter en periode med discountfokus.

Et af de initiativer, som har været med til at give økologien et lille løft

Øko-andelen vokser

I 2011 og 2012 faldt økologiandelen hos Coop fra 8,1 – 7,4% af det samlede fødevaresalg.

Da andelen var lavest i 4. kvartal 2012, lå den på 7 %

I oktober 2013 var den vokset til 8,3 %

En grøntsagsslagter, som skærer frugt og grønt ud til kunderne, kan blive en af mange veje til at øge salget af økologi hos Coop, som efterlyser vilde ideer.

“Det er nemmere at tæmme en vild ide, end at gøre en tam ide vild. Så, giv

THOMAS ROLAND

hos Coop, er den øgede satsning på lokale varer.

- Det er ikke, fordi salget vokser ind i himlen, og det er ikke uden udfordringer, men de lokale fødevarer er med til at skabe øget kundestrøm i butikkerne, siger Thomas Roland.

- Vi vil gerne se producenten i øjnene og have den menneskelige faktor ind i butikken, men økologerne skal være bevidste om, at i købssituationen vejer det lokale tungere end økologien. Men heldigvis er de este lokale varer økologiske, siger han.

Skal Coop have grøntsagsslagtere

- Grønt er det nye sort. Sæsonerne vender tilbage, og i udlandet har jeg

set butikker, som havde ’grøntsagsslagtere’, som skar frugt og grønt ud til kunderne. Vi sælger ere rodfrugter, og jeg tror, at kål og æbler vil få en renæssance, siger Thomas Roland, som er varm på tanken om grønne slagtere i nogle af Coops største supermarkeder. Han peger desuden på ’Mad med mening’ som en anden trend, som økologien med fordel kan læne sig op ad.

- Krisen har lært os at prioritere. Vi vil have mindre men bedre mad. Vi vil have kvalitet for pengene.

Änglamark skal have et pift Der kan skrues på mange håndtag for at øge salget yderligere, og efter Thomas Rolands vurdering handler et af dem om at give Coops Änglamark-serie et sanseligt udtryk.

- Hvis vi kigger på pålægschokoladen, ligner det noget, man skal have på recept, siger han om det meget minimalistiske og rene emballagedesign.

- Der skal noget mere nydelse og sensorik ind i Änglamark-brandet.

Toppen af øko-poppen

Med 90 pct. økologi topper børnemad i glas Coops økologiske topscorerliste, men den danske dagligvaregigant har efterhånden ere varekategorier, hvor de økologiske varianter sælger bedre end de konventionelle alternativer. Her er den aktuelle top-5.

1. Børnmad på glas 90%

2. Riskiks 88%

3. Snackgulerødder 85%

4. Linser og kikærter 78%

5. Klid og frø til bagning 72%

Til sammenligning ligger tunge kategorier som havregryn på 55%, smør på 43% og drikkemælk på 33%.

- Det er meget høje andele, og det er udtryk for, at de forbrugere, som laver mad fra bunden, har økologien med som en del af deres kvalitetsopfattelse, siger Thomas Roland, chef for ansvarlighed i Coop.

Coop fastholder avancen

På økologikongressen blev Coop kritiseret for at gøre livet vanskeligt for de økologiske mælkeproducenter ved at fastholde den samme avanceprocent på økologisk og konventionel mælk. Det betyder reelt, at Coop tjener væsentligt mere på at sælge en liter økologisk mælk, og ifølge Thomas Roland, ansvarlighedschef i Coop, er der ingen planer om at ændre det. Coop afviser derimod tanken om en differentieret avance på konventionelle og økologiske fødevarer.

- Det vil ikke være ansvarligt for os at sætte avancen på økologi ned. Vi bliver nødt til at fastholde samme avance, ellers mister vi incitamentet til at arbejde for at sælge mere økologi.

- Men jeg kan love jer, at vi ikke starter en ny priskrig på mælk. Det er hverken frugtbart for jer eller os. Men hvis konkurrenterne sætter prisen ned, kan vi blive nødt til at følge med, lød beskeden fra Thomas Roland.

AFSÆTNING: Dagligvarehandlen distribuerer kun for godt halvdelen af det økologiske salg

Dansk dagligvarehandel er kendt som en af verdens bedste salgskanaler for økologiske fødevarer, men graver man et enkelt spadestik ned under tallene, er det faktisk kun godt havdelen af den hjemlige økologiske produktion, som bliver solgt via dagligvarekæderne.

I 2012 blev der solgt økologi for 7,2 mia. kr. Opgørelsen over dagligvarehandlens omsætning lyder samme år på 5,5 mia. kr. Det svarer til 76 pct. af det samlede salg. Men ifølge Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening, tegner det et skævt billede, når salget sammenlignes med omsætningen på grossistniveau til foodservicesektoren og med Danmarks eksport af økologi. Tallene for dagligvarehandlen indeholder nemlig både kædernes avance og moms. Han har derfor ren-

set tallene for moms og avance, og så lander dagligvarehandlens andel kun på 55 pct.

- Det vil sikkert overraske mange, at dagligvarehandlens andel ikke er større, siger Henrik Hindborg. Set fra hans skrivebord bør den viden måske få ere producenter til at overveje at satse på alternative salgskanaler, eksport og ikke mindst foodservice, som har udsigt til en markant vækst i de kommende år.

jb@okologi.dk

Krogmodnet kød

Modning af kød er en kunst inden for slagterifaget. Kød bør modnes på krog i et stort luftigt kølerum. Det gør smagen uovertruffen. Desværre gør man ikke sådan alle steder.

Supermarkederne bruger alt for ofte kød, som er modnet i lufttætte plasticposer eller simpelthen mørnet ved at rulle det gennem to valser med små knive, som skærer bindevævet i stykker. Det er den billigste vej til et betydeligt dårligere produkt.

Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg, Kokkeskolen, www.b.dk

Anbefalede modningestider:

Kyllinger: 1-2 døgn

Svin: 7-10 døgn

Lam: 7-10 døgn

Kalve: 10-14 døgn

Kreaturer: + 18 døgn

Kinesere i svinestien

Friland har nu vinket farvel til de kinesiske kontrollører, som i løbet af ti dage var rundt i landet for at godkende ni økologiske svineproducenter som eksportører til Kina.

Kontorchef Randi Kok fra Friland forventer at få en tilbagemelding fra de kinesiske myndigheder i løbet af et par måneder, men hun fornemmer, at de kinesiske gæster var godt tilfredse med det, de så. De var meget interesserede i vandanalyser og andre forhold, som primært handler om fødevaresikkerhed. Friland har allerede en kinesisk kunde, som venter på de første fem ton økologisk svinekød.

Mindre omfattende kontrol

I forhold til sidste års meget grundige kontrol af samtlige Arla Foods’ ca. 40 mælkeproducenter, som er godkendt til at levere økologisk mælk til Kina, havde China Organic Food Certi cation Center, COFCC i år slækket lidt på den årlige genkontrol.

I stedet for at besøge samtlige bedrifter havde kineserne inddelt landet i seks regioner. Én bedrift i hver region k besøg, og ifølge Susanne Neve, senior manager hos Arla Foods, så kineserne ikke noget, de ikke kunne lide. Hvis de har fået den tilstrækkelige dokumentation med hjem til Kina, forventer hun derfor heller ingen problemer med at få forlænget Arlas kinesiske certicering.

Susanne Neve er i øjeblikket selv i Kina, hvor hun blandt andet skal holde et møde med COFCC. På længere sigt er det stadig Arlas håb, at de danske myndigheder i fremtiden vil overtage kontrollen.

det mere attraktivt at sælge kød direkte fra gården.

Få succes med direkte kødsalg

Håndbogen ’Øko KødSalg’ er den nye bibel for landmænd, som vil sælge økologisk kød direkte til forbrugerne

KØD

AF JAKOB BRANDT

Gennem årene har mange økologer eksperimenteret med direkte salg af kød, og ere er på vej. På økologikongressen lancerede Økologisk Landsforening (ØL) derfor en ny håndbog, som skal gøre det lidt nemmere at få succes med direkte salg af kød.

Cathrine Esmann, fødevarerådgiver i ØL, har haft ansvaret for at indsamle viden til håndbogen, og hun kan liste mange gode grunde til at arbejde med direkte salg.

Det kan være ønsket om at skabe øget nærhed og sporbarhed; lysten til at fortælle sin historie hele vejen fra jord til bord; at give forbrugerne oplevelser på gården; at tjene mere, når man slipper for mellemled, og meget mere.

- Uanset, hvad der motiverer den enkelte landmand, vil vi gerne give ham eller hende viden og inspiration til at styrke kvaliteten af sine produkter og udbyttet af sit arbejde. Kort sagt: at få succes med sit salg, siger Cathrine Esmann.

I kan gøre en forskel Kernen er at nde sin egen plan.

- Vi kan se, at hvis du gør tingene på din egen måde, er der også størst chance for, at du får succes. Derfor er det vigtigt at re ektere over sin

ide. Går det ud på at udvikle kød med særlig høj kvalitet, eller handler det om at skabe ekstra indtjening ved at sælge kødkasser?

Cathrine Esmann opfordrer derfor kødproducenterne til at bruge megen tid på at udvikle sin egen masterplan og beskriver hele konceptet og alle tankerne bag.

- I, der sælger kød direkte til forbrugerne; I er pionérer og kan gøre en forskel. Se bare på, hvad økologerne har gjort inden for melkategorien, siger Cathrine Esmann med henvisning til de seneste års eksplosion af nye stenformalede meltyper.

Find din egen vej Hun håber, at en lignende udvikling kan ske for kødet, hvis forbrugerne får øjnene op for potentialet i de

skæve udskæringer.

Håndbogen er dog ikke en opfordring til at gøre tingene på en bestemt måde. Den tilbyder derimod en gennemgang af viden og muligheder som gør, at den enkelte producent bliver klædt på til at træffe sine egne valg – på baggrund af interesser, ressourcer, kompetencer, forholdene på gården og i lokalområdet m.m.

- I skal huske på, at jeres produkt er meget mere end kød. Jo mere I reekterer over det, jo bedre bliver I til at fortælle historien.

Ifølge Cathrine Esmann er det ikke nok at sovse sit produkt ind i lærkesang.

- I skal være meget konkrete. Selv om der kan være tusind parametre at fortælle om, skal I nøjes med at vælge tre, og så give den hele armen.

ABC i direkte salg af kød

Håndbogen ’Øko Kød-salg – en håndbog til landmænd med direkte salg af kød’, er blevet til på baggrund af en lang række interview, workshops, netværksmøder, stalddørsmøder og samtaler med landmænd, kokke, forskere, slagtere m.

Håndbogen gennemgår alle led i landmandens forretning fra jord til bord: Fra idé, kvalitetsparametre og produkt, over kundegrundlag og forbrugerfor-ståelse til markedsføring, prissæning og salg. Ud over konkrete forslag til indholdet i kødkasser og billeder af alternative udskæringer, som kan gøre det lettere at afsætte alle dele af dyret til både private og restauranter, rummer manualen også oplysninger om kvalitetsfaktorer, som race, alder, modning samt oplysninger om relevante love og regler.

Bogen kan bestilles hos Økologisk Landsforening eller downloades som pdf på www.økokødsalg.dk

Tjener 25 pct. ekstra Ole Sørensen driver Højvang Økologi ved Rødkærsbro. Han er mælkeproducent med 100 køer, og i løbet af fem år har han gjort det til en god forretning at sælge kødet fra dyrene direkte til private.

- De seneste to år har vi afsat alt vores kød selv, og når alle udgifterne er betalt, har vi en merfortjeneste på ca. 25 pct. Efter min vurdering kan mange mælkeproducenter øge indtjeningen ved at gå samme vej, siger den jyske mælkeproducent.

Efter hans vurdering er den vigtigste forudsætning for at få succes at få en aftale med et lokalt slagtehus, som håndterer kødet korrekt uden at gå på kompromis med en modningstid på re uger.

Kvalitet er den bedste sælger - Slagteren skal være indstillet på at modne kødet og lave præcis de udskæringer, som de enkelte kunder efterspørger. En dårlig slagter kan ødelægge det hele. Sker der bare en enkelt smutter, hvor du leverer en kasse med sejt kød, risikerer du at miste kunden for altid, sagde Ole Sørensen i sit oplæg på økologikongressen.

Men selv de bedste varer bliver kun solgt, hvis kunderne ved, at de ndes, og i de første år brugte han en del penge på annoncering. Det gør han ikke længere.

- Vores erfaring viser, at annoncering i aviserne ikke har den store effekt. Det, der virker, er kvalitet. Du skal levere den bedste kvalitet hver gang, så skal kunderne nok nde frem til jer. De gode oplevelser spredes fra mund til mund.

Som en del af forarbejdet til håndbogen om direkte salg af kød gennemførte Økologisk Landsforening en kødworkshop, hvor kokke og slagtere gik på opdagelse i nye udskæringer, som gør

Solhjulet åbner for fryseren

Sortimentet kommer nu også til at omfatte frostvarer som is, grøntsager, brød og kød

Solhjulet har gennem mange år primært været kendt for et bredt sortiment af tørvarer, mejeriprodukter samt frugt og grønt. Siden HCHgruppen tidligere på året overtog den jyske grossist, er sortimentet imidlertid øget på ere fronter.

I forrige måned blev det udvidet med et væsentlig forstørret vinkort i kraft af overtagelsen af Halkær Vin, og nu følger frostvarerne efter i raskt tempo.

De første leverancer af is fra Skee Is er landet på frostlageret, frosset frugt og grønt fra svenske Magnihill kan bestilles fra denne uge, og indkøber Sven Jensen håber at have aftaler på plads, så Solhjulet kan levere bake-off-brød inden jul.

Vegetar-tiden er forbi Udvidelsen af varesortimentet stop-

per dog ikke her, idet Solhjulet i starten af det nye år dropper den vegetariske linje, som har været en del af rmaets pro l gennem 40 år. Sven Jensen forventer, at Solhjulet kort inde i det nye år kan tilbyde kunderne frosset kød.

Hvem, der bliver leverandør på kødvarerne, er endnu ikke aftalt, men Solhjulet har forhandlet til ere sider. I første omgang bliver der tale om pålægsvarer og frosset kød, men Solhjulet overvejer også muligheden for at sælge ferskt kød.

Ansætter to nye sælgere

- Det betyder, at vi bliver en rigtig totalleverandør, og jeg ved, at der er nogle kunder, som bliver glade for, at vi kan levere alle produkter. Jeg ved også, at der er nogle, som tidligere valgte os fra, fordi vi ikke kunne levere frostvarer, men om de nu vender tilbage, ved jeg ikke, siger Sven Jensen, som har været med til at ansætte to sælgere, som fremover skal besøge eksisterende og nye kunder i

hele landet. På spørgsmålet om, hvordan det øgede sortiment vil påvirke salget i

2014, svarer han. - Salget vil eksplodere.

Thise holder Arlas mælk ude af Coop

Efter at have tabt millioner af kroner på at bekrige hinanden har Arla og Coop besluttet at stoppe det seneste års priskrig.

Det betyder ifølge Berlingske, at ere Arla-produkter er på vej tilbage i Coop-butikkerne efter en lang og dyr priskrig i 2013.

I forbindelse med priskrigen blev Arlas økologiske Harmoni-mælkeprogram erstattet af Thise-mælk, og ifølge Jens Juul Nielsen, informationsdirektør hos Coop, bliver der ikke ændret ved den beslutning.

- Vi har et unikt samarbejde med Thise om den økologiske mælk, og det er der ikke planer om at ændre på, siger Jens Juul Nielsen til Berlingske.

Den melding ærgrer mejerigiganten, da Arla forventer, at netop økologisalget vil vokse i de kommende år.

- Vi vil gerne sælge vores økologiske mælk i de store kæder, men det er korrekt, at det ikke er lykkedes at få det med i 2014-aftalen med Coop, siger Arla Danmarks kommunikationsdirektør Kasper Ibsen Beck.

Han håber, at Arla senere kan presse økomælken ind i Coops kølemontre.

MARK & STALD

AF LISBETH FRANK HANSEN

ØKOLOGISK RÅDGIVNING, GEFION

HVAD VIL DU VÆRE EXCELLENT TIL NÆSTE ÅR?

Året går på held, og ofte giver det anledning til tilbageblik og status over året, der er gået. Det er også meget godt, men hvis du vil være med til at præge og måske skabe ny udvikling inden for økologien, så er det med at se fremad, tænke nyt og se muligheder. Succes som økolog hænger i høj grad sammen med at være på forkant med tingene.

Har du tænkt over, på hvilke områder du gerne vil udvikle økologien på din bedrift? Selvfølgelig skal reglerne overholdes, og økonomien være bæredygtig, for at der er plads til udvikling, men hvad vil du ellers være excellent til i fremtiden? Er det energiog klimaområdet, der skal i fokus, næringsstofferne og miljøet, dyrevelfærden eller din egen livskvalitet?

Valget er dit.

Tak, alle sammen, for jeres store indsats for økologien i året, der er gået, og god vind med arbejdet for et mere bæredygtigt økologisk landbrug i det nye år.

Nu er det heldigvis ikke sådan, at forbedringer på det ene område udelukker forbedringer på et andet område, men i nogle tilfælde bliver man nødt til at prioritere i forhold til, hvad man selv synes er vigtigt. Eller i forhold til det, ens aftagere og kunder synes, er vigtigt. Skal dyrene have lov til at gå ude hele året, som det er mest naturligt for dem, eller skal de på stald, så deres uddunstninger kan opsamles og styres af hensyn til miljøet?

Som udgangspunkt for en prioritering af dine fremtidige fokusområder, er det rigtig godt at kende status på din bedrift inden for både de miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter. Hvor bæredygtigt er det, du har gang i? Her kan jeg kun anbefale, at du får lavet en såkaldt bæredygtighedsanalyse.

Programmet, som vi anvender, har fornylig været præsenteret her i avisen og på økologikongressen. Det kaldes RISE - Response Inducing Sustainability Evaluation - og måler på ikke mindre end 50 forskellige parametre. Produktet er en n rapport med en meget overskuelig gra sk fremstilling af bæredygtigheden på netop din bedrift. Med den i hånden kan du nemt se, hvor der er behov for forbedringer og mere fokus i fremtiden.

Tak, alle sammen, for jeres store indsats for økologien i året, der er gået, og god vind med arbejdet for et mere bæredygtigt økologisk landbrug i det nye år.

Økologisk

Lad halmen stå til senere

Ribbehøst eller blot høst med høj stub kan - måske - gøre efterafgrøden mere værd til energiformål

ENERGI I PLANTEAVL

KAREN MUNK NIELSEN

AF

Lad halmen stå på marken og høst den senere på efteråret sammen med udlægget, og du får både en salgsafgrøde og en energiafgrøde ud af samme areal.

Det er tanken med et forsøg, som et par landmænd i år afprøver i henholdsvis Vig på Sjælland og Ødum i Østjylland. Afgrøden er hvede med udlæg af enten rødkløver eller rajgræs.

- Det er en god, opretstående afgrøde at begynde med, lyder det fra projektleder Erik Fog, Videncentret for Landbrug, som har fået og udmøntet ideen i et projekt om økologisk gødning af faste biomasser.

- Der bliver gjort mange forsøg med at udnytte efterafgrøder til biogas, men ofte giver de for lidt. Kan vi få halmen med, er der potentiale til mere energi. Man skal helst over tre ton tørstof pr. ha, for at det kan betale sig at høste, og det er der ofte alene i halmen. Så kan man i højere grad betragte grønmassen som ensileringsmiddel, forklarer han videre.

Naturlig forbehandling

En mere effektiv udnyttelse af markens ressourcer står højt på den økologiske dagsorden. Markerne skal producere fødevarer og energiafgrøder og helst på samme tid, så energiafgrøderne ikke op-

tager jord, der kan anvendes til foder- og fødevareproduktion.

Halm er en god energikilde, men en del af kulstoffet er hårdt bundet og svært at få frigjort i biogasanlægget uden en form for forbehandling. Erik Fog håber, at metoden med at lade stråene stå i kombination med ensilering kan åbne halmen, så mere kulstof kan udnyttes til metan.

- Tørstofmængden var intakt, da vi høstede halmen her i november. Spørgsmålet er, om energien stadig er i halmen. Det ved vi først til foråret, når vi har målt gasudbytter, siger Erik Fog, der med egne ord vil blive meget overrasket, hvis det letomsættelige kulstof er forsvundet undervejs.

Han konstaterer, at i modsætning til

ning og ensilering i november. Foto: Frank Bondgaard.

halm på jorden, der hurtigt bliver omsat og smuldrer, bevarer den høje stub sin struktur. Stråene bliver godt nok angrebet af svampe, men måske er det ligefrem en fordel.

- Hvis vi er heldige, er svampene med til at åbne lignin i stråene, og mælkesyregæringen i ensilagen kan måske yderligere gøre energien tilgængelig, håber Erik Fog.

Kendte teknologier

I projektet har landmændene blot hævet mejetærskerens skærebord ved høst, men metoden kan for nes ved at benytte en ribbehøster. Det vil øge halmmængden til energi og gøre det muligt at bruge metoden i byg og andre afgrøder, der ikke er så stivstråede som hvede. Halm og efterafgrøde er nsnittet og ensileret i henholdsvis silo og wrappede bigballer.

- Der er ikke noget af det her, der er raketvidenskab. Alt er kendte teknologier, der bare bliver brugt på en lidt anden måde. Det er lige til at gå til, og det gør det muligt for alle at gå i gang, siger Erik Fog.

Vanskelig begyndelse

Udbytterne i de to forsøgsmarker har ikke været imponerende, men ligger omkring tre ton. Det skyldes primært den tørre sommer, som satte udlægget i stå. Senere forhindrede regn, at biomassen kunne høstes og ensileres. Det lykkedes først i november.

- Man kan godt betragte det som enasko, men man kan også vælge at se det som en succes, at det overhovedet kunne lade sig gøre i et år som i år, konkluderer projektlederen.

hvede med udlæg af rødkløver. Hveden er blot høstet med høj stub. Anvender man ribbehøster, kan stubben sættes endnu højere, så udbyttet af biomasse til energi øges. Foto: Peter Brønnum

Længere bygsorter klarer sig pænt

Tyske økologiske sorter af vårbyg har matchet de danske sorter i et screeningsforsøg. Samarbejdet mellem dansk og tysk forædling fortsætter de kommende år

SORTSUDVIKLING

AF KAREN MUNK NIELSEN

Økologer mangler sorter, der egner sig til økologiske forhold. Det har været en almindelig udbredt opfattelse i mange år, men nu bliver der gjort noget ved det. I år er der bl.a. afprøvet 400 forædlingslinjer af vårbyg og screenet 40 sorter fra den tyske, økologiske forædler Karl-Josef Müller, Darzau. Udviklingsarbejdet fortsætter næste år, og desuden er der i år sået 100 forskellige vinterhvedesorter i observationsparceller og 25 i et udbytteforsøg.

Nogle få går videre Årets vårbyg er for længst høstet, og nu foreligger resultaterne – alene målt i form af udbytte. De bedste af de tyske sorter klarer sig på linje med eller bedre end kendte sorter som Quench, Propino og Evergreen. Sortsblandingen har enkeltsorterne dog ikke kunnet overgå, men den gav ifølge Hans Haldrup, Nordic Seed, også et fantastisk højt udbytte i år. Forsøgsarealet var præget af strukturskade i forbindelse med gyllekørsel, og Haldrup er derfor forsigtig med konklusionerne.

- Teknisk set var det ikke et godt

Udbytteforsøg med vårbyg

forsøg, men beregningerne viser trods alt, at usikkerheden er inden for det acceptable, så et stykke ad vejen kan vi godt tro på resultaterne, siger han.

Dem skal han og samarbejdsparterne i projektet bruge til at udvælge de sorter, der skal have endnu en chance i næste års forsøg. Selv hælder Haldrup til sorterne 19, 24 og 25 og med 15 som dark horse.

Det var en af de langstråede sorter, som økologiske landmænd var glade for ved markvandringen i sommer.

20 tyske økologiske vårbygsorter er afprøvet i år med relative udbytter mellem 74 og 95. Målesort er en blanding af Columbus, Quench, Rosalina og Laurikka. Her er vist de danske og et udvalg af de bedst præsterende tyske sorter.

Ønsker længere strå Et af økologernes ønsker til forædlingen er længere strå, fordi det forventeligt vil øge ukrudtskonkurrencen. I

det aktuelle forsøg er der ikke målt ukrudt, men nogen direkte effekt på udbyttet har strålængden tilsyneladende ikke haft.

- Sortsblandinger er generelt svære at overgå. Jeg mener nu heller ikke, man skal fokusere for snævert på merudbytte her og nu. Ukrudtskonkurrence handler om at undgå at opformere ukrudt til følgende år, og det gavner dermed udbyttet på en længere bane, siger projektleder i Økologisk Landsforening, MarieLouise Simonsen.

Nøgne sorter skuffer 20 sorter af nøgen byg er også testet i udbytteforsøg. Kun syv af disse formår at kravle op over 50 procent af udbyttet i sortsblandingen af dækket byg. Taget i betragtning, at skalandelen i dækket vårbyg typisk er omkring 25 pct., er disse sorter altså ikke i nærheden af at kunne konkurrere på udbytte. Nøgen byg vil ikke være at nde i næste års opfølgende sortsprojekt, oplyser Hans Haldrup. Om de nøgne sorter udmærker sig ved andre kvalitetsegenskaber end udbytte er ikke undersøgt i projektet.

Økologisk forædling – bedre vårbyg

I 2013 afprøves ca. 400 tyske forædlingslinjer i små observationsparceller

20 økologiske sorter af nøgen byg og 20 sorter af alm. vårbyg afprøves i udbytteforsøg

De mest lovende sorter udvælges til udbytteforsøg på to lokaliteter i 2014 og 2015

Projektet gennemføres af Nordic Seed a/s, Økologisk Landsforening og økologisk landmand Helge Kjær Sørensen

HEDEGAARD foods A/S SØGER ØKOLOGISKE ÆGPRODUCENTER

Efterspørgslen efter økologiske æg er fortsat stigende og vi har derfor et behov for flere økologiske æg. Vi søger nye økologiske ægproducenter, der kan levere æg fra mellem 12.000-30.000 hønepladser. Af logistiske hensyn vil vi foretrække producenter beliggende i Jylland eller på Fyn.

HEDEGAARD foods arbejder kontinuerligt på udvikling af nye koncepter og løsninger til gavn for hele værdikæden. De økologiske produkter er et stort fokusområde, hvor der løbende sker nye tiltag.

Som økologisk producent til HEDEGAARD foods indgår du i et stærkt netværk med vores øvrige dygtige økologer – ligesom pakkeriet løbende vil give sparring til din bedrift (produktivitet, velfærdsvurdering etc). HEDEGAARD foods afholder jævnligt producentmøder, hvor du får mulighed for at møde dine øvrige kolleger og få diskuteret og udvekslet erfaringer.

Henvendelse og eventuelle spørgsmål kan rettes til: Landbrugschef, Charlotte Frantzen Bjerg, mobil 20 27 47 74

Om HEDEGAARD foods A/S Levnedsmiddelvirksomheden HEDEGAARD foods med hovedkontor i Hadsund forarbejder, pakker og distribuerer friske skalæg samt en række kogte og pasteuriserede ægprodukter. Koncernen har en årlig omsætning på godt 1 mia. DKK. HEDEGAARD foods er markedsledende i Norden inden for friske skalæg og har i alt

tre ægpakkerier i Danmark og Sverige og i alt to ægproduktfabrikker ligeledes Danmark og Sverige. I Danmark har HEDEGAARD foods en markedsandel på godt 50 %. De økologiske æg udgør ca. 20 % af salget. Til detailhandlen

Sådan så de mange vårbygsorter ud i forsøgsmarken hos Helge Kjær Sørensen, Odder, i sommer.

Noteringen

Svin

Basisnotering (70,0-86,9) uge 50 11,50 kr.

Friland A/S giver i uge 50 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 50: 3,95 kr./kg for alle grise. Søer slagtes pt ikke. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown.

Smågrise

Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 50: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 752,62 kr. (-6,81). Kg-regulering: 12-25 kg: 12,87 kr. 25-30 kg: 11,28 kr. 30-40 kg: 17,69 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling.

Kvæg

Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 50: Ungtyre u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 2,25 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,00 kr./kg. Køer: 2,00 kr./kg. Restgruppe: 1,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg.

Tyrekalve

Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 1.121 kr. Kg-reg.: 10 kr. Stor race, (3. mdr., 96 kg). Pris: 2.105 kr. Kg-reg.: 11 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning.

Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl.

Hang til tang

Tang vinder i stigende grad indpas i vores køkkener, men husdyrene skal også have deres del, mener man på Endelave

INNOVATION

AF KAREN MUNK NIELSEN

Når man er et lille samfund omgivet af vand på alle sider, lærer man at bruge de ressourcer, man har tæt på. Det gælder både naturressourcerne og de menneskelige. Det er Endelave et godt eksempel på. Den lille ø har gang i imponerende mange udviklingsopgaver, der tager afsæt i den lokale natur: havet, stranden og jordbruget. Kommerciel dyrkning af strandurter, mineralfoder af tang til får, geder og kvæg, hvedemel med urter og nye, unikke sennepsprodukter er noget af det, økologiske landmænd og andre ildsjæle på øen eksperimenterer med.

Tang som tilskudsfoder

En af disse ildsjæle er Bjarne Ottesen, der er formand for den lokale forening Smag på Endelave. Han er samtidig den lokale ekspert i tang og eksperimenterer i øjeblikket med at fremstille mineralfoder til forskellige husdyr på basis af sukkertang. Et pilotprojekt er allerede gennemført, hvor får, islænderheste og malkegeder har fået tang i stedet for andre mineraler.

- Gederne k ét gram pr. dag, men ifølge vores analyser skulle de snarere have haft 1,5 -2 g, fortæller Bjarne Ottesen.

Hans mål er at sammensætte en række forskellige mineralblandinger, der tilgodeser forskellige husdyrs behov. Det er imidlertid ikke projektets største udfordring.

- Det er tørringen. Den er dyr, og vi arbejder på at nde mere bæredygtige energikilder som solenergi eller varme fra bioreaktor, fortæller Bjarne Ottesen.

Tang til husdyr er først rentabelt, hvis tørreomkostningerne kommer ned. Til humant brug kan den bedste kvalitet af tang godt betale for en dyr og langsom tørring.

Analyserer for aminosyrer I økologisk sammenhæng kan tangen desuden vise sig interessant på en anden front. Den bliver nu analyseret for aminosyrer, og måske viser den sig at kunne levere noget af den methionin og lysin, som svine- og fjerkræproducenter efterspørger.

Sukkertang er ikke lige en alge, man går ud og høster i sine waders. I modsætning til blæretang, der ndes på lavt vand, gror sukkertang på otte meters dybde. Men man kan dyrke den på liner, og ifølge Bjarne Ottesen er havet omkring Endelave et optimalt sted at dyrke sukkertang. Øens beboere har dog ikke selv en

tilladelse men køber lokalt dyrket tang fra nærliggende Hjarnø, og produkter som tangsennep, mel med tang, tangsalt, tangpesto og tangøl er udviklet eller på vej.

Vilde urter har potentiale

Et andet af øens projekter består i at udnytte strandengens planter til fødevarer. Strandvejbred er en af dem, der har god smag og tidligere er blevet anvendt i køkkenerne. Skal planten have en kommerciel fremtid, skal den imidlertid dyrkes på landbrugsjord. Man må nemlig kun sanke vilde urter til eget forbrug. Det er baggrunden for, at der nu er lavet spiretest i både almindelig jord og jord tilsat tang.

Bjarne Ottesen vurderer, at strandvejbred vil kan dyrkes på engene og høstes to gange årligt.

Om projektet

Smag på Endelave

Mange udviklingsinitiativer på øen udspringer af foreningen Smag på Endelave.

- Foreningens mål er at skabe bæredygtig udvikling på øen, tage initiativ til og udvikle højværdiprodukter af lokale råvarer og på den måde skabe arbejdspladser og tiltrække nye og gerne yngre beboere.

- Der er 1300 ha landbrugsjord, hvoraf en stor del er udlagt som miljøgræs. Interessen for økologi er stigende. Tre bedrifter drives økologisk og en fjerde er på vej.

Tangmel til human brug er et meget kostbart produkt. Til husdyr skal processerne derfor være meget billigere, og formalingen behøver ikke

Smag på Endelave k tidligere i år tilskud til udvikling af bl.a. økologiske tangprodukter fra puljen til eksperimenterende økologi. Foreningen samarbejder med Økologisk Landsforening om projektets konkrete aktiviteter.

Titel: Udvikling af økologiske strand-, hav- og jordbrugsproduktioner på Endelave

Formål: At udvikle unikke produkter af strandvejbred, tang og sennepsfrø og udarbejde tilhørende forretningsplaner.

Indhold: Tørrings- og spiringstest af frø af strandvejbred samt vurdering af dyrkningspotentiale og anvendelsesmuligheder i fødevarer. Mineraltilskud til husdyr på basis af sukkertang. Tangblandingen afprøves på økologiske geder og køer. Produkter af sennepsfrø dyrket på Endelave.

Bjarne Ottesen henter strandvejbred til projektets eksperimenter. En kommerciel produktion kræver dog, at urterne bliver dyrket på landbrugsjorden, for på strandengene må man kun samle urter til eget forbrug.

Prognose: Økologer under gennemsnittet

Økologiske mælkeproducenters driftsresultat er nedjusteret i ny prognose for 2014. Driftsresultatet er godt nok højere end i 2012, men økologerne står til at få økonomisk baghjul af de konventionelle producenter

ØKONOMI

AF KAREN MUNK NIELSEN

En kvartalsprognose fra Videncentret for Landbrug nedjusterer de økologiske malkekvægsbedrifters resultat med 55.000 kr. til i alt 635.000 kr. i 2014. Prognosen gælder bedrifter med 80-160 køer, og grunden til, at resultatet alligevel ikke bliver så højt som forventet ved prognosen i september, er, at prisen på oksekød forventes at falde og renterne at stige lidt. Konventionelle mælkeproducenter kompenseres i nogen grad af et prisfald på soja på omkring 30 øre frem til 2015. Samme prisfald har økologerne ikke udsigt til, vurderer Videncentret for Landbrugs eksperter.

230.000 kr. mere end i 2012

Samlet set spår prognosen en pæn afslutning på 2013 med et drifts-

resultat for de økologiske bedrifter på 545.000 kr. Det er en fremgang på 230.000 kr. i forhold til 2012. I 2014 forventes økologerne at kunne lægge yderligere 90.000 kr. til resultatet. Det er imidlertid ikke nær så meget som konventionelle bedrifter af samme størrelse har udsigt til. Driftsresultatet vil her vokse med 173.000 kr. i 2014. Hvis det holder stik, vil resultatet være, at økologiske bedrifter for første gang i mange år får økonomisk baghjul af de konventionelle bedrifter.

Spredningen bag det gennemsnitlige driftsresultat i prognosen er som altid enorm. Der kan være ere millioner til forskel mellem bedrifter i top og bund. Det gælder også inden for grupperne i top og bund. Spredningen i den bedst præsterende tredjedel af de økologiske bedrifter er fra 526.000 til 1.678.000 kr.

Prognosen kommer på et tidspunkt, hvor temperaturen i det økologiske kvægbrug i forvejen er meget lav, og hvor mange tæller på knapperne for at afgøre, om de også fremover vil være økologer.

I foråret 2015 venter den totale afvikling af kvotesystemet og med den en frisætning til at producere mælk uden andre begrænsninger end dem, markedet sætter. Til den tid vil et relevant mål for økonomien være DB/ko og ikke pr. kg mælk, og her kan økologien med dens fodrings- og dyrkningsmæssige be-

Driftsresultat i mælkeproduktionen En prognose fra VfL spår mindre økonomisk fremgang for økologer end for konventionelle mælkeproducenter i 2014.

grænsninger ikke følge med. Det kan yderligere puste til læsset.

Økologi er den lange bane I branchen er der nu frygt for, at kombinationen af dårlige græsudbytter, bortfald af kvotesystemet og generelt presset økonomi på især store økologiske kvægbrug vil føre til, at relativt mange mælkeproducenter forlader økologien og tager køerne på stald for på den måde at øge produktionen. Leverandører til Arla kan gøre det med kort varsel, mens der hos de rent økologiske mejerier er et længere opsigelsesvarsel.

Man skal dog ikke lade sig

Gamle gener kan levere tidlighed

skræmme af en enkelt prognose, mener kvægbrugskonsulenterne i Økologisk Landsforening. - Selv om prognosen bygger på fremskrivning af regnskabstal, kan der især for økologiske bedrifter være store udsving i priser fra bedrift til bedrift. Man skal altid huske at bruge egne tal, siger Kirstine Lauridsen. Hun pointerer også, at økologi skal måles på den lange bane og ikke på baggrund af enkelte dårlige år – som for eksempel i år, hvor grovfoderlagrene er helt i bund.

Og på den lange bane har økologisk mælkeproduktion hidtil gjort det godt.

Emmer mod overvægt

Emmer indeholder ere næringsstoffer og mineraler som selen, svovl og fosfor end moderne hvedesorter. Indholdet af vitamin B og folat er også højere. Folat har mange gavnlige virkninger i kroppen, og nu undersøger KU sammen med AgroTech og bageriet Aurion, om det gør nogen forskel, om man spiser hvede ager eller emmer ager til morgenmad. 11 overvægtige deltager i pilotforsøget, skriver AgroTech i et nyhedsbrev.

1-3 %

Så få æbler havde skurv i et forsøg med sprinklersprøjtning, hvor der ud over svovl også blev anvendt bagepulver. Forsøget er gennemført på Århus Universitets forskningscenter i Aarslev.

Giv randzonekatalog en kommentar

Et katalog med forslag og ideer til, hvordan man udnytter randzoner til noget fornuftigt for natur eller produktion, har set dagens lys på nettet. Det er Økologisk Landsforening, der har lavet kataloget, og alle kan gå ind og kommentere ideerne og bidrage med nye på foreningens hjemmesides landmandsdel, www. okologi.dk.

BRØDHVEDE

AF KAREN MUNK NIELSEN

I hvededysten vinder de gamle hvedesorter på ukrudtskonkurrence, proteinindhold og gluten - de nye vinder på mængde. Der er brug for noget fra hver Skal brødhveden skæppe i tanken, skal man vælge en moderne sort, men vil man have kerner med meget protein og gluten, kan gamle sorter være vejen.

Det er den væsentligste og ikke overraskende konklusion, man kan drage af resultaterne i projektet Økologisk brødhvede online, som drives af Økologisk Landsforening. I to år har gamle og nye brødhvedesorter ’dystet’ om at opnå det bedste resultat, og projektleder Marie-Louise Simonsen kan rimeligt let kåre vinderen.

- Som situationen er nu, hvor der er lille forskel på prisen på foder- og konsumhvede, skal man vælge en moderne sort. Ikke desto mindre er der interessante egenskaber ved de gamle sorter, som vi ville have gavn

af at bringe med ind i forædlingen, konstaterer hun.

En uge tidligere fra start

Det gælder bl.a. ukrudtskonkurrencen. Mange ældre sorter har længere strå, men det er ikke kun derfor, de er bedre ukrudtskonkurrenter.

- Vi kan se, at de gamle sorter kommer fem-syv dage tidligere op end de moderne. Det er en meget vigtig parameter for konkurrence.

De busker sig hurtigere og løber i vejret, siger Marie-Louise Simonsen på baggrund af forsøgene, som i år omfattede sorterne Skagen og Gotlandsk B rst og sidste år Dache og Ølandshvede.

Hun håber, forsøgene kan inspirere økologer til at arbejde med sortsudvikling på gårdniveau.

- Men vi har også brug for at arbejde videre på professionelt forædlerniveau, så vi får økologiske sorter, der både har udbytte og god konkurrenceevne.

Brødkvalitet uden gødskning

Marie-Louise Simonsen hæfter sig også ved, at de gamle sorter har kunnet præstere brødhvedekvalitet helt uden tilførsel af gødning. Det kan en moderne sort som Skagen ikke.

I årets forsøg har Skagen givet markant højere udbytte end den gamle svenske sort Gotlandsk B rst.

Resultater ugødsket brødhvede

Sort Løsning Rækkeafst. Udbytte, hkg/ha Protein, % Gluten

Skagen - 12,5 57,0 10,17 18,93 + 36 46,0 11,37 21,77 - 36 46,9 11,10 21,30

Gotlandsk - 12,5 33,8 11,57 22,97

B rst + 36 25,4 12,43 24,87 - 36 25,8 11,90 23,50 Kilde: www.okologi.dk/broedhvede

Forskellen er på omkring to ton kerne i Skagens favør. Til gengæld vinder B rst på proteinindhold. Højest proteinindhold – 13,5 pct. – har Gotlandsk B rst præsteret rækkedyrket og gødsket med 80 kg N. Skagen yder på tilsvarende betingelser en proteinprocent på 12,03 pct. Målt i kg protein pr. ha er Skagen dog stadig en klar vinder.

Uden gødning varierer proteinindholdet i Gotlandsk B rst fra 11,57 pct. ved 12,5 cm rækkeafstand til 12,43 pct. ved 36 cm rækkeafstand og en jordløsning mellem rækkerne med radrenserskær. Forfrugten er kløvergræs.

Økologi 3.0 på Biofach

Vil du være med til at debattere, hvordan økologien kan udvikle sig de kommende mange år, er muligheden der under Biofach i Nürnberg i februar. Her inviterer IFOAM til debatmøde om spørgsmålet.

Længere senge giver ko-

velfærd

Mange sengebåse er for korte til at tilgodese køernes bevægelsesmønstre – også selv om de er bygget efter reglerne. Det er derfor en god ide at forlænge dem, hvis det er muligt. LandbrugsInfo refererer eksempler i USA, hvor mælkeproducenter forlænger båsene langs ydermuren med en ekstra sokkel ude under tagudhænget. Når gardinet yttes herud, giver det køerne plads til at svinge hovedet fremad, når de rejser sig. Dobbeltrækker inde i stalden kan ofte ikke forlænges. Her kan man fjerne alt unødigt inventar i midten, så køerne kan låne plads i genboens bås, når de rejser sig.

Marie-Louise Simonsen

Styr dyrene uden stress

Dyr skal ikke drives bagfra men fra siden, så de kan se dig. Det giver ro, og metoden kan bruges til både kvæg og svin

DYREVELFÆRD

AF KAREN MUNK NIELSEN

Alle, der i det daglige håndterer kvæg eller svin, ved, hvor stressende det er for både dyr og mandskab, når dyr skal drives i én retning men hellere vil i den modsatte. Vilde og aggressive dyr splitter inventar og fangefolde, skrider ud på spalterne, skaber farlige situationer og æder din tid og dit gode humør.

Men der er en enkel vej ud af problemerne, lyder det fra Sophie Atkinson, der er forsker ved Sveriges Lantbruksuniversitet. Hun holder kurser i stressfri håndtering af kvæg og svin og var for nylig i Danmark for at fortælle om metoden. Bare en halv times undervisning kan gøre en enorm forskel, mener hun.

Du er et rovdyr Vejen uden om paniksituationerne hedder samarbejde mellem mennesker og dyr.

- Dyr er meget tolerante og vil gerne samarbejde og lære, og vi undervurderer, hvor meget vi kan få ud af det. Det handler om at ændre negative interaktioner til positive, siger hun.

Det gør man ved at drive dyrene fra en position skråt bagfra, så dyret eller okken af dyr hele tiden ved, hvor du er. Man skal bruge sit kropssprog men ikke røre dyrene.

- Håndtering bagfra virker som et angreb fra et rovdyr. Undgå det, for dyrenes naturlige reaktion er at vende front mod angriberen. Arbejd i stedet skråt bag ved dyret og fra side

til side, så de kan se dig. Det har en meget bedre effekt og giver en rolig drivning af dyrene, forklarer Sophie Atkinson.

Små daglige øvelser

Dyr har fra naturens hånd en ugtzone omkring sig, og når man overskrider den, bevæger dyret sig. Trækker man sig ud af den, stopper det. Har man set fårehunde arbejde, har man en god fornemmelse af, hvordan det fungerer.

Flugtzonen er ikke ens for alle dyr. Man må prøve sig frem for at nde den, og det er en udmærket øvelse –

Fra forskning til praksis

Hvis vi vil forstå, hvordan man bringer forskning ud i praksis, må man forstå, hvordan man bringer praksis ind i forskningen

Der er stor enighed om, at det er afgørende at få de økologiske forskningsresultater ud at virke i praksis for en forsat udvikling af økologisk jordbrug.

I Danmark har vi et rigtig godt system til formidling af forskningsresultater. På trods heraf synes der at være en stor afstand mellem den viden, vi har opnået om de ’ideale robuste planteavlssystemer’ og den måde, de økologiske panteavlsbedrifter drives på.

Skyldes det, at vi er for dårlige til at formidle viden, eller at de økologiske landmænd er vrangvillige? Nej, forskningen i projektet HighCrop peger på en anden forklaring, nemlig at vi må søge en mere grundlæggende forståelse af forholdet mellem videnskabelig

viden og det at drive et økologisk landbrug.

Den økologiske praksis

Landmanden træffer løbende små og store beslutninger i forhold til driften af landbruget, som har konsekvenser for de fremtidige beslutninger. Investering i en mejetærsker kan betyde, at man må ansætte en medarbejder mere. Det kan igen betyde, at man må nde på andre opgaver for at kunne udnytte denne ekstra arbejdskraft osv.

Denne strøm af beslutninger har betydning for den daglige strøm af handlinger, det vil sige den daglige praksis, men samtidigt også for den vej bedriften udvikles.

For landmanden er det helt afgørende, at der kan skabes sammenhæng mellem disse beslutninger.

Det er netop, hvad der kendetegner dygtige økologiske landmænd.

En kompleks omverden

Landmanden bliver ikke kun nødt til løbende at træffe valg og beslutninger, der har konsekvenser for bedriftens udviklingsvej, men også

at forholde sig til en kompleks og dynamisk omverden. For den økologiske planteavler handler det meget om afsætning og dermed om valg af strategi for, hvordan han vil opnå den bedste økonomi i forhold til afsætningen.

Dette har samtidigt afgørende konsekvenser for planteproduktionen. Vil han sælge direkte til foderstofforretningen og satse på at reducere produktionsomkostningerne mest muligt; bygge egen tørrings- og lagerkapacitet for at kunne opbevare afgrøderne selv og sælge, når prisen er bedst; eller vil han satse på specialafgrøder af høj kvalitet og satse på stabile afsætningskontrakter med f.eks. Aurion.

Ændring af praksis er kompleks

Det, der set udefra kan opfattes som små ændringer i forhold til bedriften, kan for den enkelte bedrift have store konsekvenser for praksis. Så når en økologisk landmand ikke bare implementerer den viden, der udvikles i forskningen, kan det meget vel skyldes, at han forsøger at holde fast i de nødvendige sam-

også for dyrene, konstaterer Sophie Atkinson.

- Bevæg jer frem og tilbage og se, hvor zonen er. Det er en form for konversation med dyrene, og I opbygger tillid, når I gør det. Dyrene oplever, at det ikke er farligt, fordi I trækker jer ud af zonen igen, lød det fra den australskfødte forsker til 40-50 danske svineproducenter på en faglig temadag forud for Frilands årsmøde i november.

Sophie Atkinson opfordrer til, at man træner dyrene nogle få minutter hver dag.

- Sæt reglerne, fra de er unge. Flyt

okken til et hjørne og lad dem så gå igen. Væn dem til det og lær dem, at I er gode venner. En sidegevinst ved de små øvelser er i øvrigt, at I opdager, hvordan dyrene i virkeligheden har det, siger hun.

Sophie Atkinson understreger ere gange betydningen af at bevæge sig ind og ud af ugtzonen. Trækker man sig ikke tilbage, kan der ske to ting.

- Enten bliver dyret bange og vender front mod dig eller ygter, eller også nedbrydes dets naturlige adfærd. Det går i stå og reagerer slet ikke. I skal blive i den zone, hvor I får

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

Af: Lektor Egon Bjørnshave Noe, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet

menhænge på bedriften, der er knyttet til den enkelte bedrifts strategi.

Løsningen er således ikke kun at blive endnu bedre til at formidle forskningsresultater til praksis, men at bringe praksis ind i forskningen.

Det er der to parallelle strategier til.

Den ene er, i samarbejde med landmændene, at udvikle en dybere indsigt i, hvad der konkret skal til for at ændre praksis i forhold til de forskellige strategier på de økologiske bedrifter. Herunder også at se på hvad det kræver i relation til bedrif-

tens omverden i form af indkøb og afsætning og rådgivning.

Den anden er, at forskningen i højere grad skal tage udgangspunkt i de forskellige produktionspraksisser, der er udviklet på de økologiske bedrifter, hvilke problemer de forskellige strategier står overfor og hvordan de kan udvikles.

Læs mere om HighCrop på www.icrofs.dk/danskforskning

Efter Sophie Atkinsons foredrag har ere økologiske og frilandsproducenter vist interesse for at arbejde videre med metoden i deres besætninger, oplyser konsulent Tove Serup, VfL. Der er pt. ingen konkrete planer om kurser eller lignende, men hun er gået i tænkeboks for at nde en form. En af udfordringerne er, at det er problematisk at samle en masse svineproducenter på samme ejendom, siger Tove Serup.

På www.youtube.com kan man nde forskellige lmklip, der viser principperne i stressfri håndtering af svin og kvæg.

På VSPs hjemmeside ligger videoer og artikler, der viser, hvordan man ytter svin i indendørs situationer.

Videncentret for Landbrug, Økologi, laver nyt undervisningsmateriale om økologisk svineproduktion og vil i den forbindelse inddrage stressfri håndtering. Foto: Sophie Atkinson

en reaktion fra dyret, pointerer Sophie Atkinson.

Metoden kan bruges til at ytte både enkeltdyr og okke og skille dyr ud af en ok. Når man ytter en ok, skal man også kende okkens psykologi.

- De forreste bestemmer retningen, men de stærkeste dyr er i midten af okken, hverken foran eller bagved. Man skal fokusere på den del af okken, hvor der er bevægelse, typisk i midten af okken, forklarer Sophie Atkinson.

Metoden med at ’massere’ dyrenes ugtzone

er mest brugt og kendt i kvægbruget, men Sophie Atkinson har også erfaret, at den virker på svin.

Der er dog en særlig udfordring ved at ytte svin. Grise ser ikke ret godt, øjnene vender fremad og ørerne hæmmer deres udsyn.

- Det betyder, at man skal være mere tydelig, når man arbejder med svin. Bevæge kroppen, arme og evt. stok mere og give grisene tid til at lugte og orientere sig med de øvrige sanser.

- Går det for langsomt, så gå frem og skub til dyret, men træk dig tilbage igen, siger hun.

LØSNINGER på udnyttelse af RANDZONER

Erfaringerne med at dyrke økologisk energipil er få og spredte, men resultater fra et pilotprojekt i Økologisk Landsforening viser, at grøngødningsplanter som f.eks. hvid-, rødog blodkløver har potentiale til at levere den nødvendige mængde kvælstof til pileplantningen og holde ukrudtstrykket nede. Det kræver, at grøngødningen etableres to - tre måneder efter pilestiklingerne, og inden det bliver for varmt og tørt i vejret. Hvis grøngødningen etableres for tidligt, vil den udkonkurrere de nyplantede stiklinger, og hvis den sås for sent, er der risiko for, at den ikke kommer ordentligt i gang, konstaterer projektleder Mads Sejersen. I 2014 vil der blive udarbejdet en egentlig dyrkningsmanual for økologisk energipil, skriver han på okologi.dk.

søstjernevalle. Sidstnævnte er grisene ikke vilde med, konstaterer Jan Værum Nørgaard, lektor på Institut for Husdyrvidenskab, på www.dca.au.dk.

Derimod ser søstjerne-mel ud til at være et fornuftigt protein, som grisene gerne vil æde.

Forskere ved Århus Universitet er i gang med at undersøge, om søstjerner og muslinger kan bruges som svine- og hønsefoder. De to organismer er interessante pga. deres proteinindhold. Oprindeligt var det muslinger, der skulle undersøges, men da muslinge skerne får mange søstjerner med, når de skraber muslinger, blev de også omfattet af forsøget. Seks grise bliver i øjeblikket udsat for forskellige variationer over havdyrene, nemlig muslingeensilage, muslingemel, søstjernemel og

14.-15. januar er der Plantekongres i Herning. Tirsdag eftermiddag er der et økologisk spor med re sessioner, hvor man bl.a. kan høre om udvalgte resultater fra årets landsforsøg, om kvælstofforsyning, økonomi og om tyske sædskifteerfaringer.

Ud over den økologiske eftermiddag er der mange andre relevante temaer, bl.a. om plantevækst og mikroorganismer i jorden, om bestøvere, naturpleje og energiafgrøder.

Det er ikke kun foderet, der påvirker mælkens smag. Lugtstoffer i koens miljø kan også gøre det, viser nu forskning fra Århus Universitet. her lukkede man køer ind i tætte rum sammen med en svamp vædet med kraftigt lugtende kommen eller oregano. Ved morgenmalkningen kunne man gen nde smagen i mælken. Dårlig lugt i stalden vil derfor også kunne overføres.

Få idéer og konkrete løsninger fra landmænd, der har fundet gode muligheder for udnyttelse af randzonen.

Kataloget indeholder ti løsninger på udnyttelse af randzoner til gavn for dig, natur, miljø og biodiversitet.

Download kataloget gratis på www.okologi.dk/ randzonekatalog eller få en trykt udgave ved henvendelse til Økologisk Landsforening.

14. december kl. 10-14. Åbent hus og lægeurtehave på Endelave. Gratis frokost. Se mere på www. smag-paa-endelave.dk.

Spørgsmål og tilmelding til Bjarne Ottesen, tlf. 7568 9003 / 5040 9470. Arr: Andelsforeningen Smag på Endelave.

19. december kl 14-16. Selvforsyning med energi via biogas-løsning. Åbent hus på Højagergård, Store Valbyvej 85, Roskilde. Læs mere på www.agrotech.dk, www.naturgris.dk eller www.okologi.dk. Arr: Jørgen Holst, Økologisk Landsforening og AgroTech A/S.

Januar 2014

16. januar kl. 10–14.Workshoppen ’Prepare for a fair’ - forberedelse til BioFach og PLMA samt messer generelt. Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Aabyhøj. Tilmelding hos Malene Jensen, mje@ okologi.dk. Arr: Organic Denmark.

18. januar kl. 9.00 –19.00. Biodynamisk vinterseminar om bier, kompostering, præparater og livskræfter og landmandspræsentationer. Kullerup Kurser ved Nyborg. Se program på www.biodynamisk.dk eller skriv til biodynamiskforening@mail.tele.dk. Arr. Biodynamisk Forening.

20. januar kl. 13-18. Leverandørmesse målrettet caféer, restauranter og kantiner. Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, København K. Det er gratis at besøge messen, men man skal tilmelde sig hos Malene Jensen på mje@okologi.dk. Arr: Producentsammenslutningen Økosalg og Oplysning i samarbejde med Økologisk Landsforening.

23.-25. januar. DM for ernæringsassistentelever. 60 % økologi i madlavning. Gigantium, Willy Brandts vej 31, Aalborg. Gratis adgang. Yderligere oplysninger: www.skillsdenmark. dk/. Arr: Skills Denmark.

29. januar kl. 10.00–15.30. Trend seminar med det engelske bureau Organic Monitor. Hotel Haraldskær, Skibetvej 140, Vejle. Se mere på www.organicmonitor.com. Tilmelding på mje@okologi.dk. Arr: Organic Denmark.

Oplysninger til Tid & Sted mailes til ab@okologi.dk

Markplan og markkort Vi gør klar til det nye Fællesskema

Bjarne Hansen 21 15 87 06

Carsten Markussen 30 62 72 15

Christian Petersen 21 60 11 60

Claus Østergaard 20 45 74 65

Erik Kristensen 30 62 75 45

Irene Fisker 20 92 68 24

Jens Christian Skov 23 44 65 57

Kirstine Lauridsen 20 43 61 04

Mads S. Vinther 30 62 90 16

Marie-Louise Simonsen 30 62 58 52

Martin Beck 23 42 49 80

Michael Tersbøl 51 53 27 11

Sven Hermansen 29 43 75 50

Thorkild Nissen 40 25 60 47

Hvor

finder man økologisk

jule-

gris - fjerkræ - slik - grønt - træmarked - frokost ...?

Kig ind på okologi.dk/juleguide

Drivhuset inviterer til Økologisk Julemarked søndag d. 15. december kl. 11-16

Butikken vil være fyldt med friske grønsager, ost fra Thise mejeri, friskmalet mel af korn fra Aurion og der vil være friskbagt brød og julesmåkager. Der vil være smagsprøver på ost, brød og æblemost.

På høloftet vil der være salg af Fair Trade varer og Vibeke Ernst Ettrup fra Ålestrup vil udstille med tøj og ting syet af genbrugsstof.

Udenfor vil Hanny og Jan fra Galleri Alstrup lave rakubrænding og der er mulighed for at brænde sin egen skål, som man senere kan spise sin første suppe af i cafeen

I Cafeen kan man købe en let frokostanretning, suppe, juleøl, kaffe,the og kage m.m.

Der er også mulighed for at nyde udsigten fra den Tibetanske Stupa over Louns Bredding.

Drivhuset, Korsholmvej 178, 9631 Gedsted

Tlf: 9864 5655 mail: jylland@post12.tele.dk

Indkaldelse til generalforsamling

Økologisk Landsforening indkalder til generalforsamling og fagudvalgenes årsmøder den 7.-8. marts 2014 i Horsens. Dagsorden ifølge vedtægterne.

Forslag, der ønskes behandlet under punkt 4 ’indkomne forslag’, skal være modtaget skriftligt på cuh@okologi.dk senest den 24. januar 2014.

Programmet for dagene udsendes med Økologi & Erhverv i uge 4.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen – vi glæder os til at se dig.

Nyt fra mark og stald Fagligt Team

Hvid raps er kommet godt fra start

Kompakt fuldfoder giver mere mælk

Efterafgrøde med rug og vikke

Det gode insekthotel

Mere kvælstof med efterafgrøder

Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/

De næste numre

Deadline Udkommer 19. december 10. januar 14. januar 24. januar

Annoncer: Få en snak med Arne Bjerre på tlf. 87 32 27 23 eller send en mail til ab@okologi.dk

Få nyhedsbreve fra Økologisk Landsforening om klima og økologi på www.okologi.dk/klima om økologisk biogas på www.okologi.dk/biogas

Scan og se avisens hjemmeside

Økologisk gødning sælges

Flere forskellige typer (piller).

Så- og priklejord med økologisk gødning sælges.

Flydende økologisk gødning sælges.

Kompost til forskellige formål sælges.

Information og tilbud gives. FARMERGØDNING v/Erik Mortensen Toruphøjevej 56, Fjelsø, 9620 Ålestrup erik@farmergoedning.dk

Tlf. 98 64 71 22 Fax 98 64 74 22 Øko-aut.nr. 20877 SE.nr. 28 43 02 13

Vi kan lige så godt indrømme det

Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer?

Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden.

Et abonnement på avisen er årets julegave

Udkommer Deadline Nr. 10. januar 19. december 536 14. januar 24. januar 537

Bestil annonce på 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Annonceoplysningerne finder du på www.oekologiogerhverv.dk

KORT & GODT

Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877.

Salers: Lille besætning af økologiske Salers sælges pga. produktionsomlægning. Sunde, rolige, robuste, smukke dyr med god tilvækst og lette kælvninger uden hjælp. Henvendelse til Ole Kjærulff Davidsen, jaungydegaardbutik@mail. dk, eller tlf. 9628 9090 / 2684 9090.

Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. Under Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift.

Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller ab@okologi.dk

Fyn Økologiske Gruppe

Vi vil gerne tiltrække endnu mere økologi til Fyn og styrke bevidstheden om en økologisk og eksperimental vækstzone på Fyn.

Netværk, information og nye ideer er midlerne til at nå ideelle forhold for økologiens udbredelse her på Fyn. Har du lyst til at bidrage? Kontakt Christina Kirstinesgaard / 2073 0855 / potentiana@mail.dk

Jul i Økologiens Have

I slutningen af november og frem til jul er der weekendåbent i Haven kl. 10–17 lørdage og søndage.

Vi har flotte økologiske juletræer, grønt og naturpynt.

I cafeen vil der naturligvis være lidt at varme sig på. Samtidig med er der mulighed for at finde kalender- og julegaver til en god pris, da vi har gode tilbud på bøger og økologisk slik.

Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder Pris: Gratis Hjemmeside: www.okologienshave.dk

Økologiske praktikpladser søges.

kærlig hilsen

Eleverne på Kalø

Økologiske juletræer og pyntegrønt

For 18. år vi sælger økologiske juletræer i forskellige størrelser i normannsgran og få i rødgran. Kirkegårds- og dørpynt + andet grønt. På torvet i Randers hver lørdag fra 30. november. kl. 9 - 14. Erik Menveds Plads Byøkologisk Forum, 8642 0049

Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk

Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk

Kontakt os på tel 96 96 66 66

Når

æblemosten varmes op, kan man ikke smage det naturlige

På gensyn i 2014. Økologi & Erhverv er på gaden igen 10. januar.

2 hele kanelstænger (á ca. 10 cm) Calvados (æblebrændevin), vodka eller akvavit i generøse mængder Rørsukker Et par stjerneanis kan tilsættes, hvis man synes! Skræl ingefæren og skær den i skiver. Hæld næsten en liter most i gryden sammen med ingefær, nelliker og kanelstænger. Nu skal det koge stille og roligt et stykke tid, så krydderierne afgiver smag til mosten (i hvert fald i en halv time). Der kan være stor forskel på, hvor kraftig smag der er i krydderierne og i ingefæren, så man må smage sig frem.

4-6 personer (afhængig af tørst): 2 liter koldpresset æblemost (ikke juice lavet af koncentratmen most) En stor knold ingefær (ca. 6-7 cm)eller ere små 15-20 nelliker (måske lidt mindre, hvis de er helt friske og meget aromatiske)

Nu tilsættes resten af mosten, og spiritus hældes ider varmes langsomt op. Det må IKKE koge, så fordamper spiritussen, og det vil jo være en katastrofe. Nu er det muligt, at der skal tilsættes lidt mere krydderi (pas på kanelstængerne, de afgiver smagen langsomt, men sikkert) ingefær og nelliker og rørsukker puttes i efter smag. Mosten serveres med mandelsplitter og evt. små friske sprøde æblestykker, som lægges øverst i glasset. Og lyse rosiner. Æblegl gg er frisk og smager også godt med friskbagte småkager eller klejner.

sukkerindhold, derfor tilsættes rørsukker efter smag og behag, så gl ggen får sødme. Dette første koncentrat skal være stærkt og smage af meget, for der skal mere i ....

Lad julefreden sænke sig, og sæt dig godt til rette med årets sidste udgave af Økologi & Erhverv. Vi anbefaler en lækker gløgg til læsningen. Opskriften har vi fundet i Økologisk Jul 2013, som okologi.dk ØKOLOGISK ÆBLEGL

Kære Læser

ERHVERV ØKOLOGI

Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj avis@okologi.dk

13. december 2013 nr. 535

Send køerne på græs i fuglereservat

Fugleværnsfonden efterlyser økologisk kvæg til at afgræsse naturarealer i små og store fuglereservater

AFGRÆSNING

AF JAKOB BRANDT

Normalt er det eng- og vadefugle som klyder, brushøns og viber, der nyder livet i Fugleværnsfondens 21 fuglereservater, men nu skal de også fungere som spisekammer for økologiske køer.

Ud over at sikre og forbedre vigtige fuglelokaliteter ønsker Fugleværnsfonden at vise, hvilke resultater det er muligt at opnå i praksis med en bæredygtig forvaltning og en målrettet pleje af naturen.

Derfor besluttede fonden i 2009, at alle reservaterne skulle drives økologisk, og ifølge fondens naturforvalter, Marie-Louise Olsen er det naturligt, at de dyr, som afgræsser arealerne, også er økologiske.

Hidtil har der kun været græsningsaftaler med konventionelle landmænd, men efter nytår kommer

de første økologiske køer på græs i et fuglereservat på Sydlolland.

Styr på hegn og skiltning I de este reservater er der etableret trampestier, fugletårne eller skjul med plancher, hvorfra de besøgende kan nyde freden, naturen og fuglelivet. Meget bedre udstillingsvindue kan køerne ikke få, og ifølge MarieLouise Olsen er der er god mulighed for at skilte med, hvor kødet kan købes.

Til ere af reservaterne er der knyttet lokale, frivillige arbejdsgrupper, der udfører målrettet naturpleje, opsætter redekasser, tæller fuglene, og arrangerer guidede ture i området.

- Med de frivillige arbejdsgruppers tilstedeværelse er der i visse tilfælde mulighed for, at lave tilsynsaftaler, så dyrene bliver tilset, hvis landmanden ikke selv bor i nærheden af reservatet, siger Marie-Louise Olsen. Hun håber at ere økologer er klar til at tage over, når de nuværende græsningsaftaler udløber.

Alle Fugleværnfondens græsningsområder er indhegnet, og de økonomisk forhold bliver aftalt individuelt fra sted til sted.

Fuglereservaterne ligger spredt over hele landet og omfatter småøer, lavvandede kyster og strandsøer, enge og moser, rørskove, krat og naturskov.

Behov for enklere regler

Afgræsning er ofte den ideelle løsning til vedligeholde plejekrævende naturarealer, og en opgørelse fra Aarhus Universitet viser, at der er ca. 342.000 ha plejekrævende naturarealer i Danmark.

Landskonsulent Heidi Buur Holbeck, Videncentret for Landbrug vurderer, at kun ca. halvdelen i øjeblikket er omfattet af græsningsaftaler, og ikke alle har råd til at betale prisen for at få besøg af de rbenede græsslåmaskiner.

- Hvis vi vil have afgræsset noget mere, er det i høj grad et spørgsmål om mere attraktive og overskuelige tilskudsordninger, siger hun.

Fugleværnsfonden er en økonomisk selvstændig fond, stiftet af Dansk Ornitologisk Forening. Fonden ejer 21 naturreservater på i alt 881 ha.