At leve dig nær 2,1

tilgive, bliver man fri af sin egen surhed, bitterhed og nag, og kan igen frit se op på den korsfæstede Jesus. Ved at tilgive sætter man den anden fri, fri for skyld og skam og fri til at starte forfra. Og man bevarer sin plads som en tilgiven synder hos Gud og sit fællesskab med Jesus.

At tilgive en anden kan synes som et uoverstigeligt bjerg at komme over. Man kan være så såret og ødelagt, at man næsten ikke kan holde sammen på sig selv, for slet ikke at snakke om at række hånden ud til en anden med de forløsende ord: - Jeg tilgiver dig. Det at skulle tilgive kan være endnu en byrde oveni alle de andre, man bærer rundt på.

Man har måske mere lyst til at hævne sig end til at tilgive. Tanker om hævn kan give skyldfølelse, for man synes måske, at sådan bør man jo ikke tænke. Men hævn er ikke noget ukendt begreb i Biblen, som opfordrer os til at overlade hævnen til Gud og de offentlige myndigheder. (Rom.12,19; 13,1-5). Det sætter os fri til at selv at komme videre med heling af os selv og tilgivelse af den anden.

Jesus kender vores hjerte, og ved hvordan vi har det. Han kender vores følelser af sårethed og ved, hvor svært det kan være at tilgive. Han ved også, om vi har viljen til at tilgive, og han fordømmer os ikke, når vi har svært ved at tilgive og må kæmpe os til det. Han vil hjælpe os igennem den proces, det kan være at få bearbejdet tingene så meget, at man til sidst når frem til, at kunne tilgive. Nogle gange må tilgivelse være en proces over lang tid – måske mange år, hvor vi lader Gud arbejde i os, læge vores sår, opbygge det ødelagte og til sidst give os nåde til at kunne tilgive den anden. Tilgivelsen må tage den tid, der er nødvendig, og skal ikke gives, før vi er parate til det. Igennem den proces vil Jesus knytte os nærmere til sig, lade os mærke lidt af hans sorg og lidelse over synden, og lade os se mere af hans væsen, som er kærlighed. I os selv kan det være alt for svært, ja helt umuligt at tilgive, men Jesus vil 89