Økonomista Magasin #1

Økonomista PENGE - VIDEN - LIVSSTIL

14

NR. 1

PARØKONOMI: DINE - MINE VORES PENGE

SPARETIPS TIL AT FÅ MERE UD AF DINE PENGE

SUND MADPLAN FOR HELE UGEN TIL UNDER

Aktier SÅDAN KOMMER DU I GANG

400 kr

#pengetabu Økonomista 1

2 Ă˜konomista

Ă˜konomista 3

indhold

6

VELKOMMEN I dette nummer kan du blandt andet blive klogere på din pengehistorie, pengetabu, minimalisme, second hand bolig, tøjkøb, investering og billig madplan.

7

TAK TIL Økonomista er et fællesskab for alle os, der gerne vil tale mere (k)ærligt om økonomi.

8

BLIV KLOGERE (bøger, podcast, filmanbefaling til dit økonomiske liv)

20

10

MIN PENGEHISTORIE En efterårsdag for i 2015 sad jeg i toget på vej fra København mod Aarhus.

13

FIND DIN PENGEHISTORIE Vi har alle pengeminder - gode som dårlige - og det er ofte dem, som er med til at skabe den pengeadfærd, vi har i dag.

14

PENGETABU: PENGE - DET VI IKKE TALER OM Pengesnak er ofte forbundet med skyld og skam, men hvorfor har vi så svært ved at bryde pengetabuet?

14 TIPS TIL EN STÆRKERE ØKONOMI Få inspiration at komme i gang med din rejse mod en sundere økonomi.

22

FÅ ET GODT MØDE MED DIN BANKRÅDGIVER Frygter du mødet med bankrådgiveren?

24

BUDGETSKEMA

25

DRØMMEPLAN - FÅ RÅD TIL DET DU DRØMMER OM

44

26

MODE Sådan undgår du fejlkøb

MINIMALISME: SIG FARVEL TIL DINE TING OG BLIV RIGERE Siden 2014 har Jane Ibsen Piper guidet sine læsere til et liv med mindre rod og mere lykke på sin blog Project Handmade.

48

ANNEMETTE VOSS: Mine tips til en lækker budgetvenlig garderobe

28

52

SÅDAN NUDGER DU DIN ØKONOMI BEDRE Vore hjerner er slet ikke gearede til at klare de problemstillinger, vi oplever i vores hverdag i dag

32

SÅDAN TAGER DU ANSVAR FOR DIN ØKONOMI – OGSÅ I PARFORHOLDET Kvinder har en tendens til at slippe det økonomiske ansvar, når de kommer i et parforhold.

34

CASE: FÆLLESØKONOMI Thea & Konstantin, 26 og 28 år.

Bor i Aarhus med deres datter på 15 måneder.

35

CASE: SEPARAT ØKONOMI “Vi har altid haft et stort behov for at være selvstændige individer i vores parforhold, hvor man selv kan bestemme, hvad man vil bruge sine penge på uden at stå til ansvar for den anden eller få dårlig samvittighed”

INVESTERING FOR NYBEGYNDERE I denne artikel vil vi give dig en introduktion til investering.

36

KOMMENTAR FRA KVINDEØKONOMIEN: THE MISSING LINK Ifølge FN skal vi vente 200 år på ligestilling, hvis arbejdet foregår i det nuværende tempo.

37

6 DATES PÅ BUDGET Der er ikke noget bedre end romantiske dates med sin partner, men det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse, hvis I skal ud og spise, i biffen og til koncerter.

38

SKÆNDES I OGSÅ OM ØKONOMI? Få parterapeutens råd her

40

BOLIG “Jeg elsker at finde ødelagte ting og give dem liv igen”

56

CASE: NY INVESTOR Mai, 28 år, Selvstændig musiker.

- har investeret siden april 2020

57

CASE: INVESTERET I LÆNGERE TID Heidi Nielsen, 30 år Projektleder.

- har investeret i 2 år.

58

MADPLAN Få en lækker madplan til hele familien for kun 400 kroner om ugen.

64

SÅDAN FÅR DU BRUGT DINE RESTER Gode råd til at minimere dit madspild

Velkommen til!

Du sidder med det allerførste Økonomista magasin i hænderne.

Ideen til Økonomista opstod, da Corona bredte sig og verden lukkede ned. Vi kan ikke komme udenom, at Coronakrisen ikke kun har kostet menneskeliv, men også økonomiske tab for rigtig mange.

Inklusiv undertegnede.

Derfor har jeg skabt lyst til at skabe et fordybelsesmagasin, hvor vi alle har mulighed for at gå i dybden med vores privatøkonomi og få en indsigt og forståelse, som forhåbentlig kan skabe grobund for en stærkere økonomi uden en løftet pegefinger eller formanende ord.

“Programmer som “Luksusfælden” er i min optik ikke med til at fremme den økonomiske samtale i samfundet...”

Vi skal til at tale mere (k)ærligt om økonomi. Der har i mange år været en ærgerlig tendens til, at vi udskammer andres økonomi og taler grimt om deres økonomiske formåen. Bare se på kommentarfeltet på de sociale medier, hvor danskere åbner op om deres økonomi. Det er ikke køn læsning. Programmer som “Luksusfælden” er i min optik ikke med til at fremme den økonomiske samtale i samfundet, men virker udelukkende som et program, hvor vi kan fordømme andre og få det bedre med os selv. Jeg vil gerne skabe et univers, hvor vi kan tale trygt og rart om vores økonomi i et sprog, som vi alle kan forstå og om andet end at “få styr på” budgettet og “tage os sammen”. Økonomi er endnu mere end kroner og øre, der skal gå op i et budget; den er også forbundet med følelser, kriser i livet og en psykisk forståelse af, hvorfor man er havnet, hvor man er.

Mille Skjold Madsen Redaktør

Jeg har selv haft en dårlig økonomi udsprunget af et liv i kriser, men jeg er kommet styrket ud på den anden side, og jeg vil rigtig gerne inspirere andre til at få en stærkere økonomi uden en løftet pegefinger, men med et kærligt skub.

I dette nummer kan du blandt andet blive klogere på din pengehistorie, pengetabu, minimalisme, second hand bolig, tøjkøb, investering og billig madplan. Jeg håber, du kan finde inspiration til at kickstarte din økonomi - hvad enten det er små tweeks eller de helt store ændringer.

God læselyst!

6 Økonomista

Tak til Skribenter Ann-Christine Lykke Eva Svavars Britt Nissen Cathrine Katzmann Johanne Stenstrup Jens Balle Linnéa Schmidt Mille Skjold Madsen Stine Kjærside Vicki Kragh Pedersen

Tusind tak til alle bidragsydere i crowdfunding-kampagnen.

Uden jer havde Økonomista magasinet ikke været muligt: Danske Bank Personlige bidragsydere: Mia Nielsen, Regitze Galsgaard, Mathias Morsing, Katja Kryger, Lene Christiansen, Heidi Thielsen, Eva Nielsen, Tanja Christensen, Maria Jensen, Kate Lastovka, Anna Nattestad, Kim Paulsen og mange flere….

Økonomista er trykt og produceret bæredygtigt og er Cradle to Cradle-certificeret.

Økonomista er et fællesskab for alle os, der gerne vil tale mere (k)ærligt om økonomi. www.oekonomista.dk kontakt@oekonomista.dk Instagram: @okonomista Forsidefoto: Lukas Renlund Layout: Mie Heiberg Korrektur: Malene Hjort Berthelsen Redaktør: Mille Skjold Madsen Udgivet september 2020

Økonomista 7

BLIV KLOGERE Mangler du inspiration til at komme i gang med at styrke din privatøkonomi?

Eller er du nysgerrig på, hvordan aktiemarkeder fungerer?

Her er nogle bud, hvad enten du er til at lytte, læse eller se.

Bøger

JENS BALLE: HULEMÆND I HABITTER Kender du det, at du lige smider en slikposen i indkøbskurven, selvom det ikke stod på listen? Det er din irrationelle adfærd, som er på spil, og den dækker omkring 90 % af vores daglige adfærd, viser studier.

Men hvad får os til at handle irrationelt dag efter dag?

Og hvordan undgår vi det for at holde på pengene? Det svarer bogen på med konkrete eksempler på, hvordan vi påvirkes til at træffe irrationelle beslutninger.

BARI TESSLER: THE ART OF MONEY “Når vi tør at tale sandheden om penge, begynder en fantastisk helbredelse”, siger forfatteren. Det er ikke en klassisk privatøkonomi-bog om budgetter, lån etc. men om det følelsesmæssige aspekt af penge. Det kan være smerter og udfordringer, styrker og drømme om penge, og mange af os blander dyb skam i det forhold. Bari Tessler kommer med teknikker, som kan hjælpe dig til at få et bedre forhold til penge. NB: Bogen findes kun på engelsk.

JANE IBSEN PIPER: DEN LILLE GUIDE TIL OPSPARING Når det gælder vores privatøkonomi, er det nemt at komme til at jagte de hurtige løsninger, drømmen om den store gevinst eller løftet om at tjene penge uden at løfte en finger. Men hvis du vil skabe en sund og robust økonomi, hvor penge ikke er den afgørende faktor i alle dine livsvalg, skal du først skabe et stabilt økonomisk fundament. Det gør du ved at have det lange lys på, når du tager økonomiske beslutninger. De valg, der i dag virker rare og nemme, kan give gevaldige økonomiske tømmermænd på den lange bane. Jane Ipsen Piper kommer i bogen omkring, hvordan du kan spare op og investere for at nå dine mål og drømme.

8 Økonomista

Podcast OPHELIA INVEST TALKS

PENGE-TANKEN I podcasten Penge-tanken fokuserer Carina Svendsen på hverdagsøkonomien. Det handler om at forstå dine følelser og tankemønstre omkring penge. Podcasten udkommer hver onsdag, og du kan høre om emner som økonomisk frihed, impulskøb, og hvordan du får ro på din økonomi.

Podcasten udkommer hver fredag, hvor der bliver sat fokus på temaer som investering, opsparing og privatøkonomi. Sarah Ophelia Møss interviewer forskellige eksperter og deler ud af sin egen viden, så alle kan forstå det.

MILLIONÆRKLUBBEN I Millionærklubben bliver der alle hverdage mellem 9-10 givet et indblik i aktiemarkederne, hvordan de opfører sig og hvorfor. Aktieeksperterne Lau Svenssen og Lars Persson handler aktier direkte under udsendelsen.

Lau og Lars har tilsammen prøvet alt inden for handel med og rådgivning om værdipapirer. Lau er den klassiske valueinvestor, mens Lars bruger teknisk analyse, så Millionærklubben er et godt sted at starte, hvis du overvejer at kaste dig ud i investering.

FØLG PENGENE Går kritisk og nysgerrigt i kødet på ugens store erhvervshistorier fra ind- og udland.

Bliv klogere på komplicerede sammenhænge og beslutninger lige fra fabrikshallen til bestyrelseslokalet, alt sammen noget der er med til at definere din dagligdag.

Tv MINIMALISM: A DOCUMENTARY ABOUT THE IMPORTANT THINGS (NETFLIX, 2015) Kan dit liv være bedre med mindre? Dokumentaren tager os med ind i minimalisternes liv fra alle samfundslag, iværksættere, arkitekter, kunstnere, journalister, videnskabsmænd og endda en tidligere Wall Street-mægler af hvem stræber efter at leve et meningsfuldt liv med mindre.

INSIDE JOB (2010) Filmen løfter sløret for det store verdensomspændende kollaps, som kostede over 20 billioner dollars og medførte, at millioner af mennesker mistede deres boliger og jobs. Inside Job vandt i 2010 en Oscar for bedste dokumentar.

STÅ AF HAMSTERHJULET - MED PENGE NOK TIL RESTEN AF LIVET (DR, 2018) Dansk reportage fra 2018. Hvem vil ikke gerne være millionær - og selv bestemme over sin tid? Forlade hamsterhjulet og gå tidlig på pension. Jacob, en dansk astrofysiker, har fundet en opskrift. Han viser, hvordan helt almindelige lønmodtagere kan blive finansielt uafhængige og pensionere sig selv - midt i livet. Jacob har tusindvis af fans, der gør ham kunsten efter: De sparer, de investerer og sætter sig selv fri - længe inden pensionsalderen. I denne temalørdag er de klar til at dele deres opskrift - med alle os andre. Vises på DRtv Økonomista 9

Min pengehistorie En efterårsdag for i 2015 sad jeg i toget på vej fra København mod Aarhus.

Jeg var på vej til mit sidste studieår på Journalisthøjskolen. Jeg var udkørt efter en barsel, som havde budt på en fødselsdepression og vores SU-økonomi, som ellers havde været per​fekt, efter vi selv havde sparet op til bryllup, købt second hand til vores barn og lavet madplaner, sejlede igen med kassekredit. Jeg var træt af, at vores økonomi skulle fylde så meget, give søvnløse nætter og be​kymringer over, hvis der pludselig dukkede en uforudset udgift op. Jeg forstod det ikke. Hvorfor var jeg igen endt med en dårlig økonomi, når jeg egentlig var ganske fornuftig? Jeg havde brug for at sætte ord på det, så jeg begyndte at skrive om min privatøkonomi. For bedre at kunne forstå, hvorfor jeg var havnet her.

AF MILLE SKJOLD MADSEN

10 Økonomista

Det her er min pengehistorie: Et af mine tidligste pengeminder er fra en lejrtur til Bornholm.

Jeg havde fået 100 kroner med til turen, og i stedet for at bruge dem på is og slik gemte jeg pengene, og på sidstedagen købte jeg en Hammershus-figur til min far.

Min far var økonom og en excel-nørd. Han lærte mig at holde orden på lommepengene ved at skrive ind i excel-arket, hvad jeg brugte dem på. Jeg havde også en lille business kørende, hvor jeg strøg hans skjorter for 10 kroner stykket. Pengene satte jeg ind på en bankbog, men skulle det gå vildt for sig, tog jeg i Amager Centret og købte en bog. Bøgerne var mit fristed i en kaotisk opvækst med en handicappet lillebror, der nærmest havde postadresse på Riget.

Min lillebror har Downs Syndrom, men det har været hans hjerte, leukæmi og infektioner, der har

fået ham indlagt gennem det meste af min barndom. Jeg vidste aldrig, hvad dagen ville bringe, når skoleklokken ringede ud. Derfor havde jeg også altid en bog i skoletasken, hvis jeg skulle direkte på hospitalet.

Flere gange har min lillebror været ved at dø. Det er han stadig, men vi ved ikke, om det er i morgen eller om fem år.

I teorien burde han være død for længst. I virkeligheden lever han stadig.

Derfor kunne vi ofte tage på meget spontane ferier, hvor jeg blev hentet efter skole og så var det hu-hej afsted til Lalandia, fordi vi ikke vidste, om det var sidste udkald for familiehygge. Jeg lærte, at når livet er kaos, så må man godt bruge penge. For man ved jo ikke, om man har i morgen, og den adfærd tog jeg med i mit voksenliv.

Ung og vred Som teenager kom der en reaktion. Jeg blev vred. Havde brug for space. Jeg begyndte at bruge penge på byture, og bøgerne blev erstattet af shopping. For at få råd til mine udskejelser arbejdede jeg i et supermarked efter skole. Her mødte jeg også min mand, Jacob.

Han var 20, og jeg var 17, og vi fandt helt kliche-agtigt sammen til julefrokosten på arbejdet. Jacob havde lige fået egen lejlighed, og vi havde begge ikke mange penge, så på en af vores første dates spiste vi risengrød, og der gik tre måneder, før vi overhovedet tog på en restaurant. Efter et par måneders kæresteri, fik min far pludselig en blodprop i hjernen.

Med al den sygdom i huset, havde jeg brug for luft.

På min 18-års fødselsdag flyttede jeg hjem til Jacob. Det var slet ikke ideelt efter så kort tid, men jeg havde ingen andre steder at tage hen. Vi besluttede, at det var midlertidigt til, jeg blev færdig med 3.g. Nu har jeg været her i 14 år.

På det tidspunkt kunne jeg få udeboende SU under særlige omstændigheder på grund af min familiære situation. 3.000 kroner udbetalt.

Overhovedet ikke nok til at jeg betale halvdelen af regningerne, så vi fik hurtigt fællesøkonomi og fik det til at løbe rundt med min SU og Jacobs fuldtidsløn.

I juni 2008 fik jeg min studenterhue efter at have været oppe i fuld pensum i alle fag. Det var ellers lige før, det ikke skete med 70 procents fravær, men jeg kunne mit stof. Det var en hård tid med overlevelse. Jeg havde ikke råd til at deltage i de sociale studieaktiviteter, og jeg lukkede mig mere inde i mig selv.

Efterfølgende vaklede jeg lidt rundt i et sabbatår, hvor jeg havde lidt småjobs og var sygemeldt. I den periode brugte jeg nok omkring 3-4.000 kroner på psykolog om måneden. Det finansierede jeg med et forbrugslån i banken. Jeg sagde i banken, at pengene skulle bruges på møbler til lejligheden.

Men jeg fik det langsomt bedre, og året efter kom jeg ind på journalistuddannelsen i Aarhus.

Økonomista 11

Universets fuckfinger Det var en dejlig maj måned, og jeg havde kun en måned tilbage af 1. semester, før jeg skulle på sommerferie tilbage til Amager.

Så døde min far….

Han var ellers kommet sig helt ovenpå blodproppen, var økonomichef i en kommune, læste til MBA-uddannelse og dyrkede off-road mountainbike. Den mand stod aldrig stille, så da han en aften faldt om på køkkengulvet og døde af hjertestop, føltes det som, at universet gav mig en kæmpe fed fuckfinger. Jeg havde altid forberedt mig på, at min lillebror skulle dø.

Ikke min far.

Der gik nogle arvepenge ind på min konto lige efter, han døde. Jeg husker ikke, hvad jeg brugte dem på, det eneste jeg vidste var, at jeg i hvert fald ikke behøvede at gemme dem. Jeg tror bare, at jeg overlevede.

Efter jeg startede på studiet igen, tog jeg SU-lån, så jeg havde penge til at køre til København hele tiden. Jeg skulle bare hjem, når jeg kunne. Nå ja, og så også til

12 Økonomista

psykolog. 600 kr for en time. Bum. Det får man sjovt nok ikke bare sådan udleveret af kommunen.

Midt i kaosset friede Jacob til mig.

Vi havde nok begge brug for et lyspunkt i mørket. En drøm vi kunne spare op til. Hver måned satte vi penge til side til brylluppet, og sådan et opsparingsmål havde jeg aldrig kunne holde før. Det gav mig blod på tanden til at få styr på min økonomi, og det fik jeg også i en periode.

Herfra hvor jeg står I toget sad jeg der igen. På vej mod Aarhus. Mit liv var igen kaos, og det satte sine spor på kontoen.

Jeg var træt af det. Træt af, at jeg egentlig havde styr på budgetter, madplaner etc, men når livet ramlede, så gav jeg slip. Men jeg kunne mærke, at denne gang var anderledes. Jeg ville ikke længere vente på bedre tider til at takle minusset på kontoen, for livet kommer altid i vejen. Det blev startskuddet for min pengerejse, og i dag har jeg betalt forbrugslån og kassekreditter ud, kommet ud af de dårlige handlemønstre og skilt mit personlige kaos fra min konto. Derfor bruger jeg også utrolig

meget energi på at videreformidle min pengerejse for at inspirere andre til, at de kan starte deres.

Det handler ikke kun om at kunne lægge budgetter, finde de billigste forsikringer og handle tilbud, men også at turde kigge ind i sig selv og gøre op med sin fortid.

Privatøkonomi kan nogle gange føles som en supertanker, der skal vendes. Det kan ikke kun gøres med en budgetplanlægning i Luksusfælden, inden reklamerne kommer på. Nej, det er et helt mindset, der skal ændres. Man skal turde kigge indad, gøre op med sin fortid og arbejde med den.

En ny kjole, sushi til aftensmad eller en impulsiv ferie kommer aldrig til at ændre på de følelser, jeg har indeni. Pengene løser ikke problemet. Det skal komme indefra.

I dag finder jeg lykke i de små ting; Se mine børn lege med hinanden på stranden, sidde med en kop kaffe på altanen og se solnedgangen, at have mad i maven og tag over hovedet, og det giver bare en fantastisk ro i kroppen, at pengene ikke styrer mig. Styrer mine følelser. Det er mig, der er i kontrol.

Kend din pengehistorie Vi har alle pengeminder. Måske er du vokset op med “der er aldrig penge nok” eller “se dem der, de har røven fuld af penge” eller også talte dine forældre måske ikke om penge? Uanset hvad, har vi alle pengeminder - gode som dårlige - og det er ofte dem, som er med

til at skabe den pengeadfærd, vi har i dag. Det kan være, at du lever fra løn til løn, har en følelse af aldrig at have nok penge eller er bange for at miste dine penge. Det kan alt sammen være følelser, som er skabt tidligere i dit liv.

Find din pengehistorie her: Hvordan har du det lige nu?

Det er ofte nemmest at starte med nutiden. Hvordan har du det lige nu med dine penge? Er du glad? Sur? Ked af det? Bruger du for mange penge? Hvordan føler du omkring dit forbrug, opsparing og løn?

Skal der være mere eller mindre af noget?

Hvilke pengeminder husker du bedst fra din barndom/ungdom/ voksenliv?

Hvordan havde dine forældre det med penge?

Er der en adfærd som dine forældre havde, som du selv har taget med videre?

Hvordan påvirker dine pengeminder dit liv i dag?

Hvordan vil du gerne være med dine penge? Og er du der?

Hvordan ser din fremtidige pengehistorie ud?

Hvilke tiltage skal du gøre for at ændre din adfærd?

Økonomista 13

Penge

- det vi ikke taler om Pengesnak er ofte forbundet med skyld og skam, men hvorfor har vi så svært ved at bryde pengetabuet og være ærlige om gæld, løn eller når vi ikke har råd til en cafetur veninderne?

Bliv klogere på dig selv og pengetabu her.

AF MILLE SKJOLD MADSEN

Penge er noget, vi helst ikke taler om. Jo, hvis vi har købt en ny kjole, rejst sydpå eller investeret i hus, så kan det godt komme på Instagram, men gæld, løn og manglende økonomisk indsigt er stadig forbundet med utrolig stort tabu.

Ifølge Forbrugerrådet TÆNK, der arbejder på at nedbryde pengetabuet særligt hos unge, er der også et stykke igen. Rapporten “Økonomisk mistrivsel blandt unge voksne” viser, at penge - og især pengeproblemer - er et pinligt og tabubelagt emne. Presset mærkes særligt højt blandt kvinder, hvor 42 procent svarer, at de oplever et pres for hele tiden at have flere penge til forbrug.

14 Økonomista

Ă˜konomista 15

Se mig!

Hvorfor har vi et behov for hele tiden at have flere penge til forbrug? Svaret kan blandt andet findes i sociologen Erving Goffmans teori om menneskets “frontstage” og “backstage”. Vores ydre - front stage - handler om at vise verden, hvem vi er. Eller hvem vi gerne vil fremstå som at være. Det kan være en som altid har det nyeste tøj, tager på skønne ferier og aldrig siger nej til en tur på restaurant med veninderne.

Når man er backstage - derhjemme - så har man måske en helt anden adfærd. Det kunne eksempelvis være, at man gerne vil være mere sparsommelig, lave madplaner og skabe fornuftige økonomiske løsninger, fordi man gerne vil afdrage mere på gæld, men hvis man viser den del til omverdenen, vil de måske få ideen om, at man ikke har styr på økonomien.

Når man åbner op for en snak om gæld, forbrug og løn, så betyder det også, at man bliver mere sårbar, fordi en stor SU-gæld måske ikke hænger sammen med, at man i sidste måned var på ferie eller lige har købt nyt tøj.

Når vores “frontstage” i høj grad er defineret af vores forbrug, så tillægger vi forbruget et succesparameter for, hvor godt det går. For hvis vi bruger penge, så må det jo være fordi, vi har dem, ikke?

Problemet er, at vi ikke umiddelbart kan se på hinanden, hvem der har penge, og hvem der låner sig til dem. Alligevel spejler vi os i hinanden, og hvis man ikke har det samme som veninderne, så kan det gå ud over ens selvbillede. Det betyder også, at når pengene slipper op, og gælden bliver for stor, så kan det “frontstage” man har bygget op omkring sit forbrug krakelere.

Det sociale forbrug Forestil dig, at din veninde ringer. Hun spørger, om I ikke skal tage på cafe og spise lidt frokost. Du tøver.

Du vil rigtig gerne, men du har lige tjekket netbank, og kontoen er lidt slunken. Her kommer frontstage og backstage i konflikt med hinanden, fordi du på den ene side gerne vil fremstå som en, der har penge nok til en cafetur, men samtidig vil hjemme-jeg’et gerne forbruge mindre, afdrage mere på gæld eller spare op.

16 Økonomista

Sociologen Pierre Bourdieu taler om, at økonomi i menneskeligt samvær ikke kun handler om penge, men at økonomi er alt det, som har at gøre med andre menneskers anerkendelse af et menneske. Vi skelner ikke kun til økonomisk kapital (det der står på kontoen) men også social kapital - den kapital som vi har med vores familie og venner.

Når vi har samme interesser som den gruppe, vi tilhører, så har vi en stærk social kapital. Og når gruppen gerne vil ud og spise sushi, så er det rigtig svært at sige nej, fordi man kan være bange for svække den sociale kapital. At man ikke er med i hulen længere. I et forbrugsfremmende samfund er det ikke nok at spise en skovsnegl for at være med. Vi definerer os i højere grad ud fra forbrug, og derfor bliver sociale sammenhænge også forbundet med forbrug; vii skal ud og spise, vi skal opleve noget sammen, og fordi det efterhånden er blevet en social acceptabel præmis, så fastholder vi hinanden i den adfærd - også selvom hele gruppen egentlig ikke har råd til det.

Og ifølge Forbrugerrådet TÆNK og Finansdanmark, så viser en rapport, at socialt samvær er noget af det især unge mennesker prioriterer rigtig højt at bruge penge på. Over 40 procent siger også i undersøgelsen, at de ofte bruger flere penge end planlagt, når de er sammen med vennerne, mens 5 procent ville finde på en undskyldning for ikke at tage med, hvis de ikke havde råd.

Åbenhed giver en stærkere økonomi Mange synes penge er en privatsag, men hvis man fastholder sig selv i et uhensigtsmæssigt forbrug, som man ikke har råd eller lyst til at opretholde, så vil man aldrig få en stærkere økonomi.

Det kan føles som en stor lettelse at bryde isen og fortælle, at man ikke har råd til rejse, fordi man er blevet fyret, eller at man i en periode gerne vil afdrage mere på gæld og derfor ikke har råd til cafeturene. Ofte vil man også opleve, at andre måske også går med samme tanker, og det kan være befriende at finde ud

af, at man ikke er alene i den båd. Hvis man ser på statistikken, så viser tal fra Finansrådet, at hver femte i 23-års alderen har et lån hos et kreditselskab, mens det gælder hver tredje i 29-årsalderen, og gennemsnitsbeløbet er på 30.000 kroner.

Så næste gang du sidder med dine veninder, så tænk over at du højest sandsynlig ikke er den eneste i selskabet, der gerne vil have en stærkere økonomi.

Sådan kommer du i gang med at bryde pengetabuet: Gør op med dig selv om du egentlig også har råd og lyst til at være den, som du fremstår som overfor andre. Har du råd til shopping, cafeture, gaver?

Hvis ikke, så kan det være, at du skal prøve at lave en liste over dine økonomiske prioriteringer og være mere åben omkring dem.

At tale om svære emner er en udfordring for de fleste, specielt første gang. Spring ud i det og når du har haft et par samtaler, så vil det føles mere naturligt.

Prøv at spørg dine nærmeste veninder, hvordan de prioriterer deres penge, fordi du gerne vil inspireres.

Og husk at spørg på en kærlig måde. Åbn selv op ved at sige, at du altså ikke kan tage på cafe, fordi du prøver at spare lidt, men om I kan mødes derhjemme til kaffe.

Pengene er ikke din personlighed. Husk, at dine veninder vil ikke kunne lide dig mindre, fordi du har SU-gæld. Måske har de også gæld, og sammen kan I inspirere hinanden til at få en stærkere økonomi.

Du er ikke alene Du er ikke den eneste, der oplever tabu omkring penge.

Her er nogle kvinder, som alle har delt deres pengetabu-tanker.

“Jeg har nogle gange meldt afbud til familiefester, pga omkostningerne til gave, tøj og frisør.

Har undskyldt det med, at jeg skulle arbejde i stedet for at sige, at jeg ikke har råd” “Alle tror, at jeg har en god økonomi, men sandheden er, at jeg bruger alt for mange penge”

“Vi skal tit til mange fødselsdage hver måned, og vi møder altid op med en gave, selvom det kan betyde vi nogle gange går i minus. Men jeg har ikke lyst til at sige, vi ikke har råd til en gave”.

“Jeg synes, det har været svært at være ærlig om størrelsen på vores SU-gæld, især fordi familien altid roser os for at have styr på økonomien.

Så tænker jeg nogle gange: I skulle bare vide”

“Jeg synes, det er svært at tale løn med familie, venner og kollegaer”

18 Økonomista

“Hvis jeg har lagt ud for noget eller betalt frokosten, og den anden ikke selv husker at overføre, så kan jeg ikke lide at anmode om (små)beløb og virke nærig”

“Jeg fatter intet om investering og lader bare altid som om ‘jeg er sådan en forsigtig en, der ikke tager chancer’, når jeg i virkeligheden bare ikke aner, hvad jeg skal gøre, eller hvor jeg skal starte”

“Det er svært at have en velhavende familie, når man selv er forholdsvis lavtlønnet”

“Jeg oplever, at det er tabu, at man går op i budgetter og tænker bæredygtigt og i genbrug osv. Mit indtryk er, at fx kollegaer tror, at man køber brugt pga. pengenød. Og ikke fordi man vil enten nedbringe ens pengeforbrug eller tænke på miljøet”

“Alle mine venner har ikke børn endnu, og jeg synes, det er utrolig svært at snakke med dem om, at jeg ikke har råd til at bruge penge på samme måde mere - man er tvunget til at være mere fornuftig og spare mere op, for det er ikke kun en selv, der kommer galt afsted, hvis økonomien kniber”

“Jeg har sagt nej til en bytur, fordi taxa hjem var for dyrt”

“Mine forældre ved stadig ikke, jeg optog et banklån pga forbrug, fordi jeg ved, de bliver såret, da jeg lovede ikke at gøre det mere”

“Jeg kan ikke lide at fortælle, at jeg faktisk har penge efter mange år med meget arbejde og fokus på at spare op og ikke kun forbruge, fordi det tit skaber en grim misundelse.

Jeg fortæller det til enkelte, men ellers så lyver jeg det til det halve eller mindre”

“Jeg bliver tit fanget i, at mine veninder og ikke mindst min søster vil på lækre og dyre restauranter og hoteller, når vi er sammen. Det er jo på sin vis skønt, men giver også altid lidt mavepine, fordi jeg enten skal “blotte mig” og sige højt, at jeg ikke kan pga. økonomien eller tage med og bagefter være ked af, at det økonomiske puslespil er svært at få til at gå op”

“Jeg prioriterer at spare op, og jeg har oplevet, at andre ikke har forståelse for, at jeg “ikke har råd”, når de ved, jeg har pengene stående”

“Jeg har svært ved at tale med mine forældre om penge især når vi mangler. De tror, vi har en større opsparing, end vi egentlig har”

“Jeg ville ønske, at mine forældre lærte mig mere om privatøkonomi, og jeg synes stadig ikke, at jeg kan tale med dem om det”.

“Jeg synes, det er svært at sige, at vi ikke skal ud at rejse i vores ferie, fordi min mand er blevet opsagt, og vi er nervøse for økonomien fremover”

“Jeg tog et SU-lån for at skjule overfor min kæreste, at jeg ikke havde flere penge. Han havde pengene til at kunne hjælpe mig, men jeg turde ikke spørge”

Økonomista 19

14 tips til en stærkere økonomi AF VICKI KRAGH PEDERSEN “Nu vil jeg leve af torskerogn, til jeg får råd til en folkevogn” - men det behøver du slet ikke!

Det kan sagtens lade sig gøre at spare op til en ferie, ny vaskemaskine eller udbetalingen på en ny bolig. Det kan også være, at du er træt af at løbe tør for penge d. 14. i måneden. Derfor får du her 14 gode tips til at komme i gang med din rejse til en få en sundere økonomi gennem god planlægning.

Bare husk, at Rom ikke blev bygget på én dag. Tag de/det råd, du kan bruge og prøv dem af.

1 Find ud af, hvorfor du gerne vil spare penge Er det fordi, du gerne vil betale af på gæld? Er du blevet ledig på grund af corona? Spare op til en rejse? Få en sundere økonomi? Når du bliver klar over, hvorfor du gerne vil spare penge, så er det også nemmere at være bevidst om, hvorfor du skal holde kursen.

3 Gå på opdagelse i dit økonomiske liv

2 Skab overblik

For at kunne være sparsommelig er du nødt til at kende dine indtægter og dine udgifter. Hvis du ikke allerede har et budget, er det derfor en god idé at få lavet et. (Du kan evt give dig i kast med det på de efterfølgende sider).

Kig tilbage på dine kontoudtog eller læg

mærke til, hvornår du bruger penge, og hvad du bruger dem på. Ofte er vi ikke klar over, at vi faktisk bruger penge på noget, som ikke gør os glade, men egentlig bare er blevet en

4 Lad være med at starte for hårdt ud

vane. Så kan du lige så godt skære det fra.

5

Flere konti kan skabe et bedre overblik Det kan være svært at bevare overblikket over dine udgifter, hvis der bliver trukket ét stort beløb fra din lønkonto til din budgetkonto. Det kan derfor være en fordel at holde dine udgifter adskilt på forskellige konti. Mængden af konti afhænger af dine behov, men nogle eksempler kunne være konti til husholdning, opsparinger med forskellige formål, uforudsete udgifter og lignende.

6

20 Økonomista

Hvis du er vant til at købe take-away tre gange om ugen, så lad være med at tro, at du nødvendigvis bare kan stoppe fra den ene dag til den anden. Tillad dig selv 1-2 månedlige takeaway dage, som du kan se frem til eller spar op til en bluse, du virkelig ønsker dig i stedet for at shoppe impulsivt på nettet. Når et mål bliver for surt og hårdt, er vi tilbøjelige til at kaste håndklædet i ringen, og derfor er der større chance for succes, hvis vi tillader os selv at give slip engang imellem.

Hav et dankort udelukkende til husholdningsudgifter Hvis du mangler overblik over hvor mange penge, du bruger på madvarer og husholdningsartikler eller ved på forhånd, at du bruger for mange penge på denne post i budgettet, så prøv at adskille disse udgifter ved at have et separat kort kun til det. Så kan du meget nemt se, hvad du har brugt, og hvad du har tilbage.

7

Del dit husholdningsbudget op i uger Det er nemt at løbe tør for madpenge, hvis du slår dig løs de første to uger af hver måned.

Et godt tip er derfor at inddele dine madpenge pr. uge, så du er sikker på, at der er penge nok til hele måneden. Undgå så vidt muligt at låne penge af næste uges budget - det bider kun sig selv i halen. Har du til gengæld overskud fra ugen før, kan du bruge dem ugen efter eller måske spare dem op til det, du drømmer om.

8 Lav madplan

En af de mest variable poster i budgettet er madposten. En madplan kan være en god løsning. Den gør det nemmere at købe ind, den sparer dig for at skulle tage stillingen til aftensmaden hver eneste eftermiddag kl. kvart i ulvetime, og den kan mindske madspildet i din husstand.

9 Check tilbudsaviser

De fleste almindelige dagligvarer kommer jævnligt på tilbud. Check tilbudsaviserne for dine foretrukne supermarkeder, inden du handler. Der kan være mange penge at spare, fx på shampoo, toiletpapir og kød.

De fleste supermarkeder får ny tilbudsavis en gang om ugen.

11

10 Lav en indkøbsseddel

Med en indkøbsseddel ved du, hvad du mangler for at kunne lave det mad, du har lagt ind i din madplan.

Indkøbssedlen hjælper dig også med at huske at få det hele med. Det kan desuden være en fordel for dit budget, hvis du kun handler stort ind én gang om ugen, så undgår du de dyre impulskøb, der altid finder vej ned i kurven i et svagt øjeblik.

Hav indkøbsnet med hjemmefra Plastikposer er dårligt for miljøet og en udgift, der kan æde en træls del af dine madpenge. 2 kr. pr. pose løber hurtigt op.

Der er altså mange penge at spare ved at investere i nogle gode indkøbsnet, som du kan bruge igen og igen. En god idé er altid at have et i bunden af tasken og nogle liggende i bilen.

13 Køb om muligt en ekstra fryser

Der er meget tid og mange penge at spare på at lave aftensmad i store portioner, som senere hen bare skal tøes op og varmes.

Men man kan hurtigt komme i pladsmangel i fryseren. I det tilfælde er det en god idé at investere i en ekstra fryser (hvis man vel og mærke har plads til den). En ekstra fryser giver mere plads til variation i din madplan og mindsker også dit madspild.

12

Tænk smart, når du kigger på varer med kort dato De fleste supermarkeder har i dag hylder eller montrer med nedsatte varer, der har kort holdbarhedsdato. Det kan dog være en dum og dyr idé, hvis du ikke tænker dig om. Har du plads i fryseren eller mangler kødpålæg til de kommende dage, så køb det med kort dato.

Men hvis du ikke kan sætte fingeren på, hvad du skal bruge en nedsat vare til, eller hvornår du får den spist, så lad den ligge. Ellers risikerer du nemt, at varen bliver for gammel hjemme i dit køleskab - og så har du bare spildt pengene.

14 Hold beslutningen ved lige

Det nemmeste er at tage beslutningen. Det hårde arbejde starter bagefter, fordi du vil blive fristet til at gå tilbage til gamle vaner. En god ide er derfor at tage en uge af gangen med dine nye vaner ellers kan projektet blive for uoverskueligt.

Økonomista 21

Få et godt møde med din bankrådgiver Frygter du mødet med bankrådgiveren? Måske har der været overtræk på kontoen gennem længere tid, eller måske er du bange for ikke at forstå, hvad der bliver sagt til mødet? Få bankrådgiverens råd til, hvordan mødet bliver en god oplevelse.

AF MILLE SKJOLD MADSEN

Bankrådgiver Mette Ahnfeldt Kjeldsen, 32 år. Rådgiver i Danske Bank Ung Direkte, hvor hun især rådgiver unge mennesker om deres økonomi. Mette er desuden uddannet i Ernæring og Sundhed og trækker meget på sin erfaring som efterskolelærer, når hun skal give unge kunder en god bankoplevelse.

Hvorfor er så mange af os bange for at tale med bankrådgiveren?

Jeg oplever, at der er to grunde til, at det kan være svært for kunder at tale med deres bankrådgiver.

For det første tror mange, at vi kan se, hvad de bruger deres penge på, og at vi derfor også vil komme med en formanende pegefinger, hvis man nu har købt lidt ekstra øl til fredagsbaren eller går meget ud og spiser.

Men faktisk må vi slet ikke tjekke vores kunders konti på den måde, så det skal man ikke være bekymret for, og vi blander os ikke i, hvad man bruger sine penge på. For det andet, så er mange også bange for at stille “dumme” spørgsmål, fordi de ikke har samme økonomiske viden, men det er virkelig en udbredt misforståelse. Der findes ingen dumme spørgsmål, og vi forventer slet ikke, at kunderne skal vide alt eller kende alle begreber. Det er jo netop derfor, vi er der til at forklare og give råd og vejledning.

Hvorfor skal man inddrage bankrådgiveren i sin økonomi?

Jeg har mange kunder på SU med en snæver økonomi, hvor en uforudset regning hurtigt kan vælte det hele, og i stedet for at ringe til os med det samme for at finde en løsning, så har de taget kviklån. Det er jo super ærgerligt, fordi man ofte ender med at stå værre end ved udgangspunktet, og vi kunne have hjulpet med en løsning, der ikke ender med at koste så mange penge.

22 Økonomista

Hvad skal man gøre, hvis man gerne vil vende sin økonomi?

Hvordan sætter man sig i den bedste forhandlingsposition som kunde?

Vær ærlig. Jo mere ærlig man er, jo bedre kan vi hjælpe. Det er tusind gange stærkere at ringe og fortælle, at man har svært ved at få det hele til at slå til end at blive ved med at undgå det.

Det kommer selvfølgelig an på, hvad man skal forhandle om, men hvis det nu er køb af bolig, så er det altid godt at få et møde med banken længe før, man egentlig har tænkt sig at låne pengene. Så har vi nemlig mulighed for at få regnet på, hvad det fx vil koste at købe bolig, udgifter etc., om den nuværende økonomi kan holde til det, og om man måske skal bruge det næste stykke tid på at optimere og spare lidt op, så man kan stå endnu stærkere, når man så endelig skal til at forhandle fx. boliglån.

Jeg kan altid mærke, når der har været mange tanker bag opkaldet, hvor kunden virkelig har taget sig mod til at ringe, og det anerkender jeg altid som rådgiver og siger: “Sejt gået, at du ringer og gerne vil tage styring igen”. Så jeg vil sige, at det bedste man kan gøre er at tage telefonen og ringe til sin rådgiver.

Hvordan kan banken hjælpe med at få en stærkere økonomi?

Et godt sted at starte er et møde med sin bank. Her kan man finde ud af, hvor man står lige nu med sin økonomi, og hvor man gerne vil hen. Jeg har selv mange budgetmøder, hvor vi får skabt overblik, og jeg oplever ofte i de møder, at når planen bliver sat visuelt op i netbank, så falder der en sten fra hjertet hos mange.

Hvad skal man forberede til et møde med sin bankrådgiver?

Det er altid en god ide at finde ud af, hvad man har af indtægter og udgifter, inden man går til et møde i banken. Banken kan ofte trække skatteoplysninger automatisk, så man kan se, hvad der går ind på kontoen, men udover de praktiske ting så kan det også være en god ide at tænke over ens drømme. Vil man gerne have råd til at købe bolig? Blive gældsfri? Rejse?

På den måde kan man også prøve at få sat nogle tal på drømmene og dermed også komme tættere på at gøre dem til virkelighed.

Økonomista 23

Drømmeplan Få overblik over dine økonomiske prioriteringer Kortsigtede økonomiske drømme:

Hvordan jeg kan få råd?

(fx. rejse, ny sofa, bryllup, betale gæld af, boligrep., spare op)

(fx. sænke forbrug, øge indkomst, sælge ejendele etc.)

Langsigtede økonomiske drømme:

Hvordan jeg kan få råd?

(fx. tidlig på pension, betale boliglån ud, gå ned i tid)

Noter:

24 Økonomista

Budget INDKOMST

FASTE UDGIFTER

BELØB

Total

RÅDIGHEDSBELØB

(Beløbet, der er tilbage når alle regninger er betalt)

OPSPARING

(Uforudsete ugifter, ferie, jul, fødselsdag, boligvedligehold)

Total

MAD/HUSHOLDNING TRANSPORT

Noter:

PERSONLIGT DIVERSE Økonomista 25

SIG FARVEL TIL DINE TING OG BLIV RIGERE Siden 2014 har Jane Ibsen Piper guidet sine læsere til et liv med mindre rod og mere lykke på sin blog Project Handmade.

Jane lever en minimalistisk livsstil, som for hende lever op til hendes ideologier om genbrug, bæredygtighed og forbrug.

AF STINE KJÆRSIDE

Man kan ikke se det sådan lige umiddelbart, når man træder ind i 39-årige Jane Ibsen Pipers hjem i København. På overfladen ligner hjemmet de fleste andres, måske med lidt ekstra strikkeprojekter hist og her som er hendes store interesse.

Men man kan ikke se, at nogle af skufferne faktisk er tomme. Og at det meste af tøjet i skabet er købt brugt. Og at der formentlig er mindre, end der er i de fleste danskeres tøjskabe. Og at det faktisk er helt med vilje.

Jane Ibsen Piper er nemlig minimalist, og det betyder blandt andet, at hun kun ejer ting, der giver hende værdi eller har et praktisk formål.

Væk med alle plastiktingene fra Kina, bøgerne, der aldrig bliver læst, kjolerne, der aldrig når at få prisskiltet af. Kun det væsentlige bliver tilbage. Og hvad der sker med det, kommer vi lige tilbage til senere.

Overflod - Vi havde bare så mange ting”, siger Jane Ibsen Piper om den lejlighed hun boede i på Østerbro sammen med sin kæreste og to børn.

Dengang var hun en ganske almindelig forbruger som så mange andre. Hun har aldrig været typen, der gik fuldstændig amok i et storcenter med et glødende dankort, men: - Jeg vaneshoppede. Når jeg var ude med en veninde, der skulle købe noget, så røg der tit også to bluser i forskellige farver i min egen kurv, selvom jeg egentlig ikke havde brug for dem. Jeg tænkte ikke som sådan over det”, siger Jane Ibsen Piper.

Men da hun stod klar med flyttekasserne, og familien skulle rykke til deres nybyggede rækkehus, så blev det klart, at mængden af ting var akkumuleret gennem årene. Væsentligt.

26 Økonomista

Har vi virkelig brug for alt det, kunne jeg spørge mig selv. Og det havde vi jo ikke”, husker Jane Ibsen Piper.

Hun var træt af rod og træt af overflod. Ting i massevis blev doneret, solgt eller smidt ud, da familien rykkede, men Jane fortsatte med oprydningen i sine egne ting. I mellemtiden havde hun nemlig også opdaget de to bloggere bag den amerikanske blog The Minimalists. Joshua Fields Millburn og Ryan Nicodemus lever selv en minimalistisk livsstil, der har gjort dem i stand til at blive gældfrie og bruge deres liv på det, de synes er vigtigt, og som giver dem værdi.

En tankegang Jane kunne nikke genkendende til.

Det var jo ikke vigtigt for mig at have dyre tallerkner eller en flot bil. Det var vigtigt for mig at kunne være sammen med min familie og leve på en måde, der gjorde mig glad”, siger Jane Ibsen Piper.

Købestop Det viste sig dog hurtigt, at tingene blev ved med at snige sig ind. For selvom Jane Ibsen Piper havde været grundig i sin oprydning, så var det ikke helt nok.

- Jeg vaneshoppede stadig, forklarer Jane.

Derfor besluttede hun sig for at indføre købestop i 2014. I et helt år ville hun ikke købe noget nyt, og hun begyndte at strikke tøj selv, som hun delte på sin dengang nyoprettede blog.

- Og købestoppet har vi sådan set stadig. Nu køber vi bare først og fremmest brugt, når der skal købes nyt, og hvis det ikke kan lade sig gøre, så kigger vi efter noget fra ny, siger Jane Ibsen Piper.

Et liv med færre ting, mere bæredygtighed og fokus på det, der er vigtigt, har givet Jane Ibsen Piper og hendes familie en væsentlig anderledes hverdag end de fleste.

Jane og hendes mand sparer eksempelvis hver måned halvdelen af deres løn op og investerer dem i aktier – for de har ikke selv brug for pengene lige nu, nu de har skåret deres forbrug så heftigt ned. Det betyder, at de har større økonomisk frihed end de fleste, og for eksempel vil kunne gå på pension et godt stykke tid før de fleste eller tage fri i længere eller kortere tid. Det betyder også, at de har mindre travlt og føler sig mindre stressede end de fleste danske børnefamilier. For der er mindre rod, og de er gode til at sortere i, hvad der er vigtigt for dem, og hvad der ikke er.

Og tingene, der stadig er i deres hjem?

Når man finder sit ”nok” og kun har yndlingsting, så får man mindre lyst til at købe ”nyt, bedre og mere”. Man finder ud af, at man sagtens kan nøjes.

Og så bliver der pludselig plads til de ting, der rent faktisk betyder noget, siger Jane Ibsen Piper.

KOM SELV I GANG MED MINIMALISME Jane Ibsen Piper kommer her med tre gode råd til dig, hvis du selv vil leve et mere minimalistisk liv 1. Find dit ”hvorfor” – det er nemmere at ændre dine vaner, når du har en stærk grund 2. Sig nej tak – stop med at tage nye ting ind i dit hjem og hold købestop i en periode 3. Ryd op og ryd ud. Gå hele dit hjem igennem, et område/kategori ad gangen og bliv helt færdig, før du bevæger dig videre. På den måde bliver hjernen glad, for det skaber en følelse af fremdrift og momentum.

Økonomista 27

Nudge dig selv til bedre økonomi

Vore hjerner er slet ikke gearede til at klare de problemstillinger, vi oplever i vores hverdag i dag, og vi hænger stadig fast i hulemandens mønstre og måde at løse udfordringer på, hvilket kan gøre det vanskeligt at agere økonomisk fornuftigt. Derfor er her en guide til, hvordan du kan nudge dig selv til en bedre økonomi.

AF JENS BALLE, FORFATTER OG FOREDRAGSHOLDER

Ligesom med evolutionsteorien,

hvor de stærkeste gener er givet videre, er der også sket en videregivelse af stærke måder at træffe beslutninger på. For eksempel var det meget fornuftigt for vore hulemændsforfædre at være en del af en flok. Var man med i en gruppe, var der flere til at jage, holde ilden ved lige og kæmpe, hvis man mødte fjender. Derfor er det stadig en stærk drivkraft hos os, og vi vil gå rigtig langt for at være en del af flokken.

foto: Frank Cilius 28 Økonomista

På samme måde var frygt og flugt også en vigtig egenskab. Forestil dig to hulemænd ude på savannen.

Pludselig hører de en lyd, som kan forbindes med et rovdyr. Den ene hulemand tager benene på nakken og er allerede på vej væk, mens den anden lige vil se, om det nu var et rovdyr. Det er ikke sikkert hulemand nummer to nåede hjem til aftensmad den aften, mens den første kom hjem og dermed også fik mulighed for at give sine gener videre.

Derfor er frygt og flugt også nedarvet til os, men det er bare sjældent, vi møder rovdyr i den vestlige verden i dag. Men vi bruger stadig den samme tankegang og mange vil for eksempel gå ud af aktier, hvis de begynder at falde.

Men måske var det bedre at holde fast? Det vil det faktisk oftest være!

Vi har en række reaktionsmønstre, der spænder ben for det moderne menneske, og som samtidig kan påvirke vores økonomi negativt. Lad mig komme med et par eksempler:

Pain of paying Da amerikanerne i stor stil begyndte at betale med kreditkort og vendingen ”Cash or charge?” blev hverdagskost i butikkerne, oplevede man en interessant udvikling. For de fleste havde langt lettere ved at bruge penge, når de kunne betale med kort fremfor kontanter. Faktisk har forskning også vist, at man er villig til at betale op til 150 % mere for en vare, hvis man kan betale med kort.

Selvom vi i Danmark har haft kort i mange år, og samfundet bliver mere og mere kontantløs, har vi det på samme måde i dag. Det er meget nemmere at betale med kort, og derfor har vi en tendens til at bruge flere penge, end hvis vi skulle betale med kontanter.

Du kender det måske også fra dig selv, hvis du har haft en stor seddel i pungen. Man holder lidt igen med at ”slå den i stykker”, mens kortet, MobilePay eller telefonen efterhånden bruges til at betale både små og store beløb.

Nyere betalingsformer som kontaktløse kort eller MobilePay, GooglePay og Apple Pay, hvor man ikke engang skal have sit kort med, gør det ikke nemmere at være en fornuftig forbruger. For man har jo altid mobilen på sig, og kan ikke bruge undskyldningen ”jeg har ikke mit kort med” overfor hverken børnene eller sig selv, og så ryger isen, slikket eller et par nye sko lige ned i indkøbsvognen.

I morgen er jeg et bedre menneske De fleste af os kan også tit se, at vi kan blive ”et bedre menneske”.

Altså i morgen. I morgen starter jeg en opsparing. I morgen vil jeg ændre livsstil. I morgen stopper jeg med at ryge. I morgen får jeg styr på økonomien. Men i dag har jeg bare lige brug for en sidste gang forbrug/fast food/cigaret.

Problemet er, at når det bliver i morgen, så er det jo i overmorgen, du kan blive et bedre menneske.

Det kan få os til at bruge flere penge eller tære på opsparingen, for i morgen skal jeg nok være bedre til at spare/spare op.

Optimisme-bias Endelig har vi også en tendens til at se os selv – og vores nærmeste – i et mere positivt lys. For eksempel mente 70 % af repræsentantskabet i Nykredits ejer, Forenet Kredit, i 2016 at de besad de rette evner. Til gengæld mente kun 39 %, at deres kolleger gjorde.

Vi ser os selv i et positivt lys og tror ikke, at vi rammes af noget negativt. De fleste ved, at det er farligt at være på mobilen, mens man kører bil, men er det alligevel.

Rygere ved rygning er farligt, men tror det er andre, der rammes.

Det kan for eksempel føre til at vi investerer for snævert eller med for stor risiko, eller at vi fravælger de vigtige forsikringer.

Hjælp dig selv på rette vej Desværre er det ikke nok at vide noget om de forskellige bias, for optimisme-biasen får os til at tænke ”det gælder ikke for mig”. Det kender jeg så udmærket fra mig selv. Man er nødt til at lave nogle forhindringer, hvis man vil undgå at falde i automat-beslutningen.

Det kan for eksempel være at sige nej tak til tilbudsaviser eller e-mails, fordi man ved at man kan falde for tilbuddene.

Som finansiel rådgiver har jeg set dette ske mange gange. For eksempel når et ungt par har fundet drømmehuset, som bare er over deres økonomiske formåen. Så kan de stoppe med at gå i byen, nøjes med en bil, spise havregrød flere gange om ugen. Men hvorfor har de så ikke startet på det noget før? Økonomista 29

Men på samme måde som myndigheder prøver at nudge os til at køre ordentligt eller betale skat, kan du også prøve at nudge dig selv til en bedre økonomi ved at forhindre dig selv i at bruge automatpiloten i dine beslutninger. Her er et par eksempler på selv-nudges, du kan bruge til at bedre økonomien.

Cash is King – hvis du vil spare Har du brug for at forbruge mindre og leve for et budget, kan det være en god ide kun at bruge kontanter i en periode. Læg betalingskortet derhjemme, og hæv blot et ugentligt beløb, som du skal holde dig indenfor.

Efter en periode med kontant betalinger bliver de fleste mere opmærksomme på tings pris og vurderer i højere grad nødvendigheden af en vare, inden den kommer i indkøbskurven.

Ude af syne Penge, der står på en opsparingskonto, er nemme at bruge i snæver vending. I stedet kan man spare op i værdipapirer – for eksempel ved en af de nye robot-investeringsløsninger June, Newton eller Nora. På den måde er pengene ikke synlige i mobilbanken og derved sværere at få fat i.

30 Økonomista

Samtidig vil det kræve, at man sælger ud af sine investeringer og det er en lidt sværere beslutning for os. For hvad nu hvis de stiger i morgen? Det er tabs-aversionen, der er på spil.

Alternativt kan man sætte opsparingen ind på en konto og så skjule kontoen i netbanken. Det har jeg selv lige prøvet, og det var lidt som at vinde i Lotto, da jeg opdagede dem igen (og jeg er 52 år med en finansiel uddannelse og alligevel virkede dette trick for mig!).

Følg med i din daglige økonomi Hvis det går dårligt økonomisk, er det meget typisk, at man stopper med at følge med i økonomien.

Man tømmer ikke postkassen eller åbner rudekuverten. Man tjekker ikke udviklingen i netbanken, mens problemerne vokser.

Derfor skal du følge med og være på forkant med omkostningerne.

Også de ”uforudsete”. For mærkeligt nok kommer julen bag på rigtig mange hvert eneste år. Hvis du derimod får sparet op til den, så slipper du for også at skulle stresse over økonomien i julemåneden. På samme måde kommer ferien også igen og igen. Og fødselsdage.

Mange økonomiske rådgivere mener for eksempel, at de fleste bør have minimum tre månedslønninger stående på en konto. Dermed er der råderum til at dække de bump, der måtte komme på vejen. Men alligevel lever rigtig mange paycheck to paycheck, som de kalder det i USA.

Kom godt i gang med at investere – helt enkelt

Du behøver ikke at være ekspert eller millionær for at komme i gang med at investere.

Eller bruge din tid på at læse lange børsanalyser. Du skal bare beslutte, hvor meget du ønsker at investere, hvad din tidshorisont er og hvor stor en risiko, du vil tage.

Så kan du læne dig helt tilbage og lade os gøre resten af arbejdet.

Tal med os og hør, hvordan du kommer nemt i gang.

Ring på 45 130 100 eller se mere på danskebank.dk

Økonomista 31

Sådan tager du ansvar for din økonomi – også i parforholdet Kvinder har en tendens til at slippe det økonomiske ansvar, når de kommer i et parforhold.

Det viser en undersøgelse fra Mybanker, men faktisk er det vigtigere end nogensinde, at kvinderne holder fast i økonomien gennem hele livet.

AF MILLE SKJOLD MADSEN

I mange år har det ofte lydt, at kvinder ikke interesserer sig for økonomi. Meget tyder dog på, at det ikke længere er tilfældet, og kvinderne også er på vej ind i den økonomiske verden.

Nye tal fra bankportalen Mybanker viser nemlig, at især yngre kvinder bliver mere aktive i deres økonomi.

De seneste fem år er andelen af kvindelige brugere hos Mybanker i alderen 18-29 år således steget fra

32 Økonomista

10% til i dag at udgøre 25% af alle kvindelige brugere.

Men Mybankers tal viser også, at kvinders interesse for økonomi falder, når de kommer i et parforhold. Blandt de brugere hos Mybanker, der er single, udgør kvinderne 43 procent. Men blandt de brugere, der er gift eller bor med en kæreste, udgør kvinderne kun 25%. Og den tendens skal brydes, hvis du spørger Mybanker.

”Det er vigtigt, at kvinder fastholder den økonomiske interesse i ægteskabet eller parforholdet, fordi tal desværre viser, at skilsmisseraten i Danmark er meget høj. Kvinder risikerer derfor i værste fald at ende med økonomiske problemer ved en eventuel skilsmisse,” siger Julie Sørensen, der er presseansvarlig hos Mybanker.

Hun kommer derfor med følgende råd til, hvordan du kan tage ansvar for din økonomi – både som single og i et forhold: 1. Læg et budget Det er ikke alle, der på stående fod kan redegøre for, hvad deres penge bliver brugt på. Derfor kan det være en god idé at gennemgå sine kontoudtog og diverse kvitteringer.

Det kan være en større øvelse, hvis der skal holdes overblik over husstandens fælles forbrug, men uden et budget er det svært at holde det store overblik.

I mange tilfælde kan et budgetskema være en stor hjælp. Her kan du dele dine udgifter og indkomst op i kategorier og underkategorier og på den måde gøre det mere overskueligt.

2. Pristjek dine månedlige udgifter Betaler du hver måned til din gamle Netflix-konto, selvom streamingtjenesten samtidig indgår i dit mobilabonnement? Eller findes der billigere løsninger på dine eksisterende abonnementer? Det kan godt betale sig at kigge dine mobil-, magasin- TV- eller fitnessabonnementer efter i sømmene.

For selvom du tænker, at det kun er små beløb, du betaler hver måned, kan det samle sig til en stor sum penge på et helt år. Og findes der noget værre end at betale for noget, man ikke bruger? Nej vel? Få det afmeldt og brug pengene på noget andet!

3. Tjek din bank løbende Hvad enten du bor alene eller sammen med din kæreste, kan det der med låneforhold og bankaftaler være en svær størrelse. Mange ved ikke, at der er forskel på priserne fra bank til bank. Men faktisk kan der spares mange penge ved at bruge lidt tid på at sætte sig ind i sine bankvilkår – og hvilke alternativer, der er til sin nuværende banksituation.

Det kan du selv vælge at bruge tid på ved at tale med din egen og andre banker, eller du kan bruge en hjemmeside som Mybanker.dk, hvor du kan indhente tilbud fra op til tre banker, som du kan sammenligne med din nuværende aftale. Samtidig kan du nemt og hurtigt skifte bank, hvis det er mere fordelagtigt for dig.

5. Vær sammen om det økonomiske ansvar Selvom det ofte er den ene person i et forhold, der står for økonomien, opfordrer Mybanker til, at ansvaret fordeles, så begge parter har en indsigt i, hvordan familiens økonomi ser ud. I kan for eksempel tage en ugentlig eller månedlig dag, hvor I sammen kigger på familiens økonomi og forbrug og på den måde gøre det til en del af hverdagens rutine at tale om økonomi.

4. Hold øje med din pension Selvom der er lang tid til pensionsalderen, er det vigtigt at holde øje med sin pension løbende. Når kvinder for eksempel går på barsel, sker det ofte, at pensionsindbetalingen falder. Derfor stilles kvinden potentielt dårligere ved pensionsalderen. I sådan en situation bør kvinden derfor sikre sig, at der fortsat indbetales til pensionen – for eksempel fra den fælles formue. Det samme gælder, hvis en forælder går ned i tid.

Økonomista 33

Fællesøkonomi giver fælles værdigrundlag Thea & Konstantin, 26 og 28 år. Bor i Aarhus med deres datter på 15 måneder.

Thea er til daglig sygeplejerske og Konstantin arbejder som konsulent.

Har haft fællesøkonomi i 3,5 år AF MILLE SKJOLD MADSEN Startskuddet til fællesøkonomien blev, da Thea og Konstantin skulle flytte sammen for 3,5 år siden. Thea studerede på det tidspunkt, mens Konstantin havde fuldtidsjob og derfor fandt de hurtigt ud af, at med fællesøkonomi ville de have flere penge på fælleskontoen sammen end hver for sig.

Parret havde som udgangspunkt meget forskellige tilgange til privatøkonomi, da de flyttede sammen.

Thea er meget sparsommelig med madplaner, budget og opsparing, og Konstantin syntes, at det “godt må være lidt lækkert”.

“I starten var det en udfordring, at vi skulle finde et kompromis, men i dag synes jeg virkelig, vi har fået det bedste frem i hinanden. Jeg har lært, at det faktisk er fedt at spare op, så man kan udleve nogle drømme og ikke kun tænke kortsigtet med sine penge”, fortæller Konstantin, mens Thea omvendt har givet lidt slip og i Man bliver aldrig færdige med at tale om økonomi dag er glad for lommepenge-kontoen. “Det giver en god balance”, siger hun.

I starten talte parret rigtig meget om økonomien for at Fællesøkonomi giver styrke få nogle grundregler på plads. Skal vi prioritere økologisk mad? Er ferieopsparingen kun til familieferier eller Ifølge Konstantin, kan udfordringen i fællesøkonomien også til ture med vennerne? Hvor mange lommepenge opstå, når den ene part tjener mere end den anden. skal vi hver have?

Hver måned, når der går løn ind, sætter parret sig ned og lægger et budget for måneden, overfører til regninger, opsparing og så har de hver en lommepengekonto, der kan bruges som man selv har lyst.

“Man skal være indstillet på at afgive noget af sig “Vi har haft mange samtaler om vores økonomi, og selv, når man får fællesøkonomi. De fælles drømme det bliver vi nok aldrig færdige med. I dag er vi dog sjældent langt fra hinanden, men det kan da ske, at der bliver vigtigere end ens egne, men jeg synes, det giver styrke til parforholdet at finde fælles økonomiske er noget, vi er uenige om”, siger Thea. prioriteringer, som bliver til et fælles værdigrundlag”.

34 Økonomista

Separat økonomi giver plads til individuelle drømme Mette og Bjørn, 35 og 36 år. Bor i Farum. Mette arbejder til daglig som it-projektleder og har netop startet egen coach-virksomhed Dare to Rest, og Bjørn arbejder som it-udvikler.

Har haft separat økonomi gennem hele deres parforhold.

AF MILLE SKJOLD MADSEN

“Vi har altid haft et stort behov for at være selvstændige individer i vores parforhold, hvor man selv kan bestemme, hvad man vil bruge sine penge på uden at stå til ansvar for den anden eller få dårlig samvittighed”, siger Mette, som godt kan lide at prioritere rejser, mens Bjørn har en passion for hi-fi gear.

Mette og Bjørn har altid haft separat økonomi. De deler alle regninger og madbudget lige over - hvad de hver især bruger deres resterende penge på, styrer de helt selv.

Parret har kendt hinanden i 20 år, og selvom lønforskellen i dag ikke er så stor med deres fuldtidsjobs, så havde de også adskilt økonomi, da Mette arbejdede og Bjørn studerede. Det betød, at Mette i en periode kunne rejse med sine veninder og købe ting til sig selv, mens Bjørn skulle holde mere igen.

“Det har aldrig generet mig. Hun kunne selvfølgelig mere end mig i den periode, fordi hun havde en større indkomst, men det er jo også hendes penge”, siger Bjørn.

Vi behøver ikke være enige om alt Det kan tælles på en hånd, hvor mange gange parret har talt om deres økonomi sammen, men ved huskøb tog de en stor snak.

“Vi talte om, hvor meget vi gerne ville låne, og hvor meget vi hver især gerne ville have tilbage til forbrug ved siden af. Så hvis en af os gerne ville have flere penge til rådighed, så skulle vi også låne for mindre”, fortæller Mette.

Fællesøkonomien holder de styr på i et stort excel-ark, som Mette har lavet, hvor alle udgifter er minutiøst nedskrevet, og så opdaterer Bjørn løbende for at holde styr på, at alt stemmer.

For Mette og Bjørn har der ikke været nogle ulemper ved at holde økonomien adskilt, men det er ikke nødvendigvis et one-size fits all.

“Separat økonomi kan blive et benspænd, hvis lønforskellen er rigtig stor, for så vil den ene part have råd til nogle muligheder, som den anden ikke kan, og det kan skabe noget uligevægt i forholdet. For os fungerer det dog, fordi vi ikke behøver være enige om alt, men kan have både fælles og individuelle økonomiske drømme”.

Økonomista 35

THE MISSING LINK AF EVA SVAVARS, FORKVINDE I KVINDEØKONOMIEN

Ifølge FN skal vi vente 200 år på ligestilling, hvis arbejdet foregår i det nuværende tempo.

Og på World Economic Forums seneste liste over verdens mest ligestillede lande er Danmark røget ned på en 14. plads, mens vores nordiske nabolande ligger i top fire. Hvorfor er vi ikke så ligestillede, som vi bilder os selv ind? Hvad kan vi gøre for at ændre det? Og kan det tænkes, at økonomi er ligestillingens ”missing link”?

der skabes i puberteten og i samfund, hvor manden har den dominerende rolle. Hvor drengene i patriarkalske samfund begynder at udvise større konkurrencevillighed end pigerne, når de når 15-årsalderen, så er der i matriarkalske samfund ingen forskel på de to køns konkurrencelyst i 15-årsalderen. Denne type studier bør få os til at se indad og få os til at revurdere, hvilke forskelle vi accepterer, og hvilke forbilleder vi vil præsentere unge piger for.

I Danmark er der fortsat store forskelle på, hvor meget kvinder og mænd tjener, hvor meget de sparer op, og hvor meget de investerer. Mænds formue er fx i snit en mio. kroner større end kvinders, når de pensioneres. På trods af dette fylder økonomi meget lidt i ligestillingsdebatten.

Hvis vi ikke vil vente 200 år på ligestilling, hvad skal vi så gøre? Et godt sted at starte er øget bevidsthed om privatøkonomiens indflydelse på ligestilling. I Kvindeøkonomien rejser vi fokus på, hvad den enkelte kvinde kan gøre for at ligestille sig mere, og vi prøver at påvirke politikerne til at skabe øget ligestilling på arbejdsmarkedet, fx ved at mænd får samme barselsrettigheder som kvinder.

Den økonomiske ulighed har mange årsager. Kvinder tager generelt meget mere barsel, de tjener mindre, og de forfremmes sjældnere end mænd. Ofte forklares det med, at kvinder ikke er konkurrencelystne. Men studier af isolerede samfund i det nordøstlige Indien tyder på, at konkurrencevilligheden ikke er medfødt, men noget

36 Økonomista

Fra alle os i Kvindeøkonomien lyder en varm velkomst til Økonomista – endnu et skridt på vejen til økonomisk ligestilling.

6 dates på budget Der er ikke noget bedre end romantiske dates med sin partner, men det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse, hvis I skal ud og spise, i biffen og til koncerter. Her kan du derfor finde inspiration til seks dates, som med garanti ikke tømmer bankkontoen.

AF MILLE SKJOLD MADSEN

FILMHYGGE En biograftur kan hurtigt løbe op i flere hundrede kroner med billetter, popcorn og sodavand. Lav i stedet stuen om til hjemmebiograf, pop jeres egen popcorn, køb sodavand på tilbud og benyt jer enten af film på en af de streamingtjenester, I sikkert allerede betaler til eller lej en film gennem filmstriben.dk (her man kan leje fire film gratis om måneden).

FROKOST I DET GRØNNE Er I vant til at bruge lørdagen på cafe med lækker frokost? Så prøv i stedet at tage en tur i skoven eller parken med en picnickurv med hjemmelavede sandwiches. Og lad ikke vejret skræmme, man kan også sagtens sidde i efterårsvejret på en bænk med et tæppe.

ROMANTISK MIDDAG FOR TO

HJEMMEBAR I stedet for at gå på vinbar eller købe dyre cocktails ude i byen, så kan I også sagtens skabe hygge med en flaske vin og et brætspil derhjemme. Køb eventuelt lidt snacks og gør det ekstra hyggeligt.

Der er ikke noget som en 3-retters romantisk middag for to, og det kan sagtens skabes derhjemme. Man kan også gøre det ekstra spændende ved at lade en af jer stå for forret og dessert og den anden for hovedretten, så I kan overraske hinanden med jeres yndlingsretter.

BRUG BYEN HJEMMESPA Man kan sagtens skabe en romantisk stemning med hjemmespa uden, at det stikker af økonomisk. Køb noget badesalt, massageolie, stearinlys, lidt frugt og vin og sæt noget afslappende musik på.

Det er uden tvivl sjovt at være til koncerter og stand-up shows, men det er også ret dyrt. Prøv derfor at find alternativer. Ofte kan man finde gratis koncerter i sin by eller upcoming standuppere, hvor billetten koster 50 kr. Søg på nettet og find kulturoplevelser, som ikke koster alverden.

Økonomista 37

SKÆNDES I OGSÅ OM ØKONOMI? FÅ PARTERAPEUTENS RÅD HER AF CATHRINE KATZMANN, PARTERAPEUT OG SEXOLOG

Vidst du, at børneopdragelse, husholdning, sex og økonomi er noget af det, som par diskuterer ALLERMEST om? Det er altså ganske normalt at være uenige om økonomien i hjemmet, og det er ganske normalt, at det samtidig også kan være meget svært at tale om.

Men hvorfor diskuterer vi så meget om penge og økonomi i vores parforhold?

Det gør vi fordi, penge er koblet op på værdier.

I virkeligheden er det værdierne, vi diskuterer om og ikke så meget selve pengene. Eller rettere sagt; vi diskuterer når vi oplever, at vi ikke har de samme værdier.

Når vi pludselig skal til at kæmpe for, at vi for eksempel vil have en opsparing til uforudsete udgifter, eller at man gerne vil gå ned i tid og ikke føler, at ens partner er med på ideen, så føler hjernen sig truet og gør derfor klar til kamp.

Forestil dig, at du er vokset op i en familie, som har været økonomisk presset. Det kan være, at din far var alkoholiker, eller at din mor blev syg og måtte på kontanthjælp, da du var 10 år. Det kan være en af dine forældre mistede deres job, og derfor blev I nødt til at flytte til noget mindre, ferierne var sparsomme, og hverdagen var præget af økonomisk stress. Så vil det ikke være underligt, at du som voksen kan have brug for en tryghed, som du kan kontrollere.

Og det kan du gøre ved at have en stor opsparing. Tryghed er altså værdien her.

For andre betyder det ikke så meget at have en opsparing. Det kan være, at en impulsiv café date med vennerne, take away på en tirsdag eller en weekendtur til Hamborg i ny og næ

38 Økonomista

giver større livskvalitet end 50.000 kr, som bare står på en konto. Spontanitet er måske værdien, der ligger bag det behov, fordi man ikke oplevede meget som lille - eller måske fordi man netop selv er vokset op sådan. Ingen værdier er mere rigtige end andre. Sandhedsdiskussioner er endeløse og en klassisk fælde. Så styr uden om dem.

Klassiske værdier eller tanker bag vores økonomi vil ofte være tryghed, stabilitet, livskvalitet, luksus, spontanitet, belønning, at give sine børn det, man ikke selv fik eller for alt i verden at undgå den følelse af stress, man havde, da man havde gæld i sine 20’ere.

Det handler altså om, at vi kender værdien bag behovet - både hos os selv, men også hos vores partner. Det øger vores empati for hinanden, når vi forstår, hvorfor den anden har et behov, og når vi har empati og bedre forstår, så kan vi også bedre finde en løsning sammen i stedet for, at vi står i hver vores skyttegrav og kæmper for vores eget synspunkt; “Jeg synes, det er bedst at bo til leje, så er vi ikke forpligtet til noget og kan gøre, hvad vi vil”, mens den anden siger: “Men det er jo TÅBELIGT at bo til leje. Det er jo penge lige ud af vinduet!”

Spørg i stedet ind til værdien bag: Hvorfor vil du bo til leje? Hvad ligger bag det ønske?

Det betyder ikke, at økonomi-snakke så bliver konfliktfrie, men de bliver nemmere.

Vi skal med andre ord have fokus på bolden (altså værdien) og ikke personen (hvem har mest ret).

Kilden til konstruktive snakke i parforholdet er altså nysgerrighed og at se på det som et team. Det kræver, at vi øver os i at rumme den andens synspunkter, og ikke lader os friste af at gøre den anden forkert, fordi vi har ‘sandheden’. Som at sige: “Det er bedst at investere i fast ejendom fordi…”.

Det er det muligvis. Men vil du have ret og ‘vinde’, eller vil du have et parforhold, som er ligeværdigt, og hvor svære samtaler er trygge og noget, man løser sammen?

4 råd til kommunikationen: 1 2 3 4

Afbryd ikke - selvom det er svært, så øv dig i at lytte færdigt til hvad din partner siger, når vi bliver afbrudt tænker hjernen ‘min partner er ligeglad med det, jeg siger, så jeg må enten råbe højere, eller også kan jeg lige så godt bare give op’.

Hold et roligt toneleje - når vi hæver stemmen, gør hjernen klar til kamp, og vi er dermed allerede i gang med at eskalere konflikten.

Tal langsomt - når vi taler hurtigt, når vi ikke at forberede vores argumenter ordentligt, og vores partner går nemmere i forsvar. Når samtaler bliver hurtige og heftige, er det ofte her, at vi får sagt dumme og sårende ting.

Tjek tolkningen - så det du siger er…? Så det du mener er…? Alt for ofte misforstår vi hinanden, fordi vi har tolket på det, vores partner siger, så derfor må du være sikker på, at det du hører, også er det din partner rent faktisk mente.

Økonomista 39

40 Ă˜konomista

“Jeg elsker at finde ødelagte ting og give dem liv igen” Sygeplejersken Mathilde Rasmussen kendte intet til at restaurere en gammel lejlighed, da hun købte en total udslidt 98 kvm andelslejlighed i Valby, men nu er lejligheden fuldstændig restaureret med farver, personlighed og genbrugsfund.

AF MILLE SKJOLD MADSEN

Da Mathilde for 2,5 år siden begyndte at lede efter en ny lejlighed, skulle det være helt anderledes end det nybyggeri, hun kom fra. Hun havde en drøm om at bygge en lejlighed fuldstændig fra bunden.

“Det er synd at lave noget helt nyt om, bare fordi man ikke kan lide det køkken, der allerede er der. Det er spild, for det trænger jo ikke, så jeg gik efter en bolig, hvor det hele var så udslidt, at det alligevel skulle skiftes, så jeg fik mulighed for at gøre det personligt”, fortæller Mathilde.

Det er vigtigt for hende, at hendes bolig emmer af personlighed, og man er heller ikke i tvivl om, når man træder ind i Mathildes lejlighed, at hun elsker farver, finurligheder og

unikke møbler.

“Min lejlighed er legende, og jeg elsker at have frie tøjler til give alt et personligt præg. Der er ikke noget, som er forkert, når det kommer til boligindretning. Hvis man synes noget er pænt, så er det pænt, og alt behøver ikke være perfekt. Det er vi jo heller ikke selv”, fortæller Mathilde.

Genbrugsmøbler får nyt liv Møblerne finder hun enten i det lokale skralderum, genbrugsbutikker eller på online salgssider som Facebook og Den Blå Avis. Hendes spisebordsstole er fra et plejehjem, gyngestolen er fundet i et skralderum, og sofaen købt brugt og

derefter ombetrukket.

“Det er et bevidst valg, at jeg handler second hand eller finder gratis møbler, fordi det både er bæredygtigt og billigere. Jeg kan for eksempel finde en lænestol i skralderummet, ombetrække den for 100 kr, og så passer den perfekt ind i mit hjem”, fortæller Mathilde, som elsker både jagten i at finde møblerne, men også at give dem liv igen.

“Jeg får en større stolthed over møblet, når jeg selv har sat det i stand, og så er jeg ikke tilbøjelig til bare at smide det ud, fordi jeg bliver træt af det”.

Økonomista 41

“Jeg kan ikke sidde stille og har nok et drive for at skabe. Det er en skøn følelse at tage ubrugelige, ødelagte ting og give dem liv igen”.

Mathilde har også en regel om, at hvis hun køber et nyt second hand møbel, så skal et andet også sælges igen. Jagten på at finde nye møbler kan godt tage tid, fordi man ikke bare kan drøne i IKEA og hive ned af hylderne, men i stedet skal holde øje med diverse salgssider i længere tid.

“Det kan føles som lidt af en skattejagt, men det er bare en fed følelse, når jeg endelig finder det, jeg skal bruge. Når man bruger mere tid på at lede efter et møbel, så kommer der også flere overvejelser ind over, og man vælger mere rigtigt”, siger Mathilde.

Mathilde går selv efter ældre kvalitetsmøbler, og så skifter hun betræk eller maler, hvis det er slidt eller skal have et mere personligt præg.

“Jeg kan godt blive træt af billige møbler, som alle ligner hinanden og går i stykker efter kort tid, og der er en ærgerlig tendens, hvor vi alle skal have hjem, der ligner hinanden med ting, som ikke holder så godt”.

42 Økonomista

Kan ikke sidde stille Efter flere år med renovering - helt fra bunden hvor der ikke engang var et bad i lejligheden eller en dør til toilettet - er Mathilde så godt som i mål. Hun beskriver det som en hobby at forvandle noget slidt og ødelagt til noget fantastisk. Derfor er hun nu gået i gang med at hjælpe sine bedsteforældre med deres bolig.

“Jeg kan ikke sidde stille og har nok et drive for at skabe.

Det er en skøn følelse at tage ubrugelige, ødelagte ting og give dem liv igen”.

Derfor deler Mathilde også ud af sin proces og indretning på Instagramprofilen @dybt_vand for at kunne inspirere andre, som måske også gerne vil i gang med selv at renovere og købe genbrugsfund.

“Jeg har ikke haft nogle forudsætninger for at kunne bygge en lejlighed fra bunden, men jeg sprang ud i det med tanken om, at det ikke kunne blive værre end udgangspunktet, så det kunne kun blive en sejr. Så hvis jeg kan, så kan alle”.

@dybt_vand Økonomista 43

Undgå fejlkøb - for din egen og klimaets skyld Af Johanne Stenstrup, medstifter af livsstilsplatformen Sustain Daily, podcaster og medforfatter til bogen “Klæd dig bedre”, der er skrevet i samarbejde med garderobeforsker Else Skjold.

Denne artikel indeholder uddrag fra bogen.

Vi har alle prøvet det - at købe et stykke tøj, som bare aldrig rigtig kom i brug. Måske var det rusen over den lave pris, der lokkede eller en velmenende veninde, som pressede på. Uanset grunden, er det altid ærgerligt at indse, at man har brugt penge forgæves.

Der er dog også en anden situation, de fleste af os har oplevet når det kommer til tøj, nemlig at noget, der før var en favorit, ikke længere har den samme tiltrækning. Det kalder vi i bogen “Klæd dig bedre” for passivt tøj.

Der er stor forskel på passivt tøj og egentlige fejlkøb, der er tøj, der aldrig kommer på, og som du, allerede kort tid efter at du har købt det, ved, du aldrig kommer til at bruge. Eller måske orkede du ikke at sende det retur, selvom du vidste med det samme, det var et fejlkøb. Det passive tøj kan være på hold på grund af forskellige livssituationer, men det har måske på et tidspunkt udfyldt et formål i din garderobe – og kan måske komme til at gøre det igen. De deciderede fejlkøb skal begrænses, og du skal prøve at lære af dem.

44 Økonomista

Der er mange grunde til fejlkøb.

Her er 5 meget normale grunde til fejlkøb, som du måske kan spejle dig i.

1 Du forelsker dig i et billede: Måske er du forfalden til at falde for tøj, når du har set det i et blad, eller fordi det ser pænt ud i butikken eller i onlinebutikken. Du kan forelske dig i en fart, og det kan gå voldsomt hurtigt med det lille klik med musen, der sender pakkeposten mod din adresse.

2 Du forelsker dig i tøj, der er for småt: Det typiske er også at købe et stykke tøj, fordi du tror, at det vil være flot, når du har tabt dig fem kilo. Men sidder tøjet dårligt nu, så sidder det heller ikke pænt, når du (om nogensinde) har tabt dig – og så er det måske endda for sent at få pengene tilbage.

3 Du køber noget, fordi det er billigt: Fejlkøb er ofte også tøj, der er købt på tilbud.

Måske er du endda kommet til at købe det uden at prøve det? Er du fristet af et tilbud, er det en god idé at spørge dig selv, om du ville have købt tøjet til fuld pris. Hvis ikke, så handler det formentlig meget mere om den lykkefølelse, du får i selve købsøjeblikket end om varig tøjglæde. Undlad de hurtige køb af tilbudstøj, det er så ærgerligt både for din pengepung og for din selvtillid.

4 Du køber tøj, andre synes er flot: Endnu en faldgrube i forhold til fejlkøb er tøj, som er købt sammen med andre. Det kan være, at dine veninder er lidt for gode til at sige, at det, du prøver, er en ”vildt fed kjole” eller en ”superfin farve”. Det er svært at sige fra, når der står et andet menneske eller måske fem andre mennesker og synes noget.

Men selv din bedste veninde ved ikke altid, om du selv synes, den kjole er så fed, eller om farven er så fin til dig.

5 Du afprøver en ny identitet: Endnu en kilde til fejlkøb er de mange identiteter, som vi prøver af i forskellige sammenhænge: Når du får et nyt arbejde, en ny partner, en ny veninde eller flytter dig fysisk på store afstande. Vi er lynhurtige til at scanne helt ubevidst, hvordan andre går klædt, hvor vi er, og det påvirker os rigtigt meget. Et godt eksempel er, når vi er på ferie, hvor der tit er en anden tøjkultur, som vi bliver inspireret af, lever os ind i og tester.

Økonomista 45

Fejlkøb er først fejlkøb anden gang - eller når du ikke får dem returneret Kan du genkende dig i nogle af de ovenstående kategorier? Hvis ja, så er du langt fra alene. Og det er vel egentligt meget rart. Hvis du er på udkig efter nyt tøj, hvad end det er helt nyt eller bare nyt for dig, aka genbrug, så bliver du nødt til at prøve nye ting. Nye mærker, nye snit og nye farver. Og det er ikke dem alle sammen, der føles gode, når de kommer hjem til resten af din garderobe.

Det første step er selvfølgelig at forsøge at opdage dette, inden returretten er udløbet. På mange online butikker hedder den faktisk 30 dage. På genbrug desværre ofte 0 dage, og så handler det om at tænke sig ekstra godt om i købsøjeblikket.

Men lad os sige, at du allerede har nogle fejlkøb i skabet. Så må du prøve at lære af dem. For måske var der noget i de underlige ting, du fik med dig hjem fra ferien, eller det tøj, du købte sammen med en kæreste eller veninde, som tiltalte dig? Kunne du få noget af det i en bedre udgave i fremtiden? Det kunne være at gå mere i farver eller mere feminint klædt. Det skal bare være på en måde, hvor det passer dig. Find først ud af hvad det præcis var, der tiltrak dig ved tøjet - og bagefter, hvad der så ikke duede alligevel.

Når du lærer, hvad du godt kan lide - og hvad du ikke kan lide, har du meget lettere ved at undgå fejlkøb i fremtiden. En god og bæredygtig shoppeoplevelse starter altid hjemme i din garderobe.

Mange ville have glæde af at blive mere kræsne og realistiske omkring, hvad vi kan lide at gå med og se os selv i. Ved at se dine fejlkøb i øjnene, vil det måske gå op for dig, at du foretager de samme typer fejlkøb igen og igen. Sammenligner du dine garderobefavoritter med dine fejlkøb, kan du finde den rette balance, så du ikke behøver begrænse dig, men undgår fejlkøb i fremtiden, der gør, at du føler dig kropsflov, forkert og ikke helt den bedste version af dig selv.

46 Økonomista

Alle prøver nye identiteter af, og det er dit skab sandsynligvis et eksempel på. Det er der overhovedet ikke noget galt med, tværtimod. Det er bare ærgerligt at blive ved med at afprøve en identitet igen og igen, som er alt for langt væk fra dig selv. Når du analyserer dine fejlkøb, så prøv at se på dig selv og sig: Føler jeg mig egentlig pæn og dejlig i det her tøj, eller er jeg faret vild i et univers, som jeg slet ikke passer ind i? Det kan være en rigtig stor hjælp, så du ikke har så mange ærgerlige fejlkøb i fremtiden.

Det vigtigste er, at du lærer af dine fejlkøb. Og at du prøver at være ærlig overfor dig selv med hensyn til, hvorfor de er havnet i dit skab, og hvad du kan gøre for, at du ikke får flere af dem i fremtiden. For ”Vi skal alle sammen det er så ærgerligt prøve forskellige og spild af både stilarter af for at finde skabsplads, tøj og vores egen, og nogle planetens ressourcer.

gange får vi noget med

Sådan gør du næste hjem, som aldrig bliver gang du skal købe tøj brugt. Det er et fejlkøb, Når du så virkelig men fejlkøb er først et har analyseret dine egentligt problem, hvis fejlkøb til bunds, så er du ikke lærer af dem.” du klar til at gå ud og shoppe. Og her er det ELSE SKJOLD & JOHANNE STENSTRUP vigtigt, at du husker - FRA BOGEN “KLÆD DIG BEDRE” alle indsigterne fra analysen hjemme i skabet. Der skal stadig være plads til at lege og eksperimentere, men husk din kerne og dine præferencer.

Ser du et stykke tøj, du godt kan lide, så spørg dig selv om det er en stil, du virkelig er tiltrukket af?

Om det er et snit, du regner med vil klæde din krop og ikke bare modellen på billedet?

Om det faktisk er dig, der er tiltrukket af det, eller noget din mor, kæreste eller veninder synes er pænt?

Om det fremhæver din krop, som du synes, den er smukkest?

En god idé kan være at glemme prisen et øjeblik. Ikke for at sige, at du skal købe tøj langt over dit budget, men for at slippe af med prisskiltets overtalelsesevner.

De fleste kigger først kort på tøjet, så på prisskiltet, og så videre på tøjet afhængig af hvad prisen siger. Eller går måske direkte efter de gule udsalgsskilte. Det er vigtigt, at du lærer at adskille tøj og pris, for der findes desværre ikke en stor sammenhæng mellem pris og kvalitet - men der findes stort sammenfald mellem for billigt tøj og et stort antal fejlkøb i skabet.

Det kan også være hjælpsomt at gentænke dit forhold til, hvad tøj må koste. I stedet for at tænke på købsprisen på et stykke tøj, så overvej, hvad det vil koste hver gang du har det på. Hvis du straks kan forestille dig, at have blusen på 10 gange bare den næste måned, vil prisen pr. gang, du har den på, sikkert blive ualmindelig lille.

Der er også et gammelt råd om, at du skal kunne forestille dig det nye tøj sammen med din nuværende garderobe. Det er som sådan også et rigtig godt råd. Men det duer kun, hvis din nuværende garderobe virkelig er dig.

For tøj kan sagtens passe sammen på kryds og tværs, men det skal også passe til dig.

Rigtig god jagt efter din næste garderobefavorit. Den gemmer sig derude, og elsket tøj er det mest bæredygtige tøj, fordi vi så har mere lyst til at beholde det længe, vaske det skånsomt og reparere det med tiden.

Alle ting, som gør, at tøjet bliver mere bæredygtigt i længden.

Økonomista 47

Annemette Voss: Mine tips til en lækker budgetvenlig garderobe Man kan godt have en lækker garderobe uden at gå på kompromis med sit budget. Især hvis man spørger tidligere bagedyst-vinder, forfatter og influent Annemette Voss. Hendes garderobe er et miks af genbrugsfund og dyre mærker købt på tilbud, for hun nægter at tømme bankkontoen for at se godt ud. Få hendes tricks her.

AF MILLE SKJOLD MADSEN

48 Økonomista

Annemette Voss er en af de kendte ansigter, der hver dag deler ud af sit liv på de sociale medier, og hvis man har været forbi hendes Instagram-profil, så er man ikke i tvivl om, at hendes garderobe er fyldt med flotte, farverige stykker tøj.

Det er nemt at få indtrykket af, at influenter som Annemette bare får en masse gratis tøj tilsendt og hver måned bruger tusindvis af kroner på tøj, men det er ikke tilfældet.

“Mange tror, at fordi man er influent, så får man en masse sponsoreret tøj, men det gør jeg altså ikke, og jeg er også ret bevidst om ikke at lave for meget reklame for tøj. Jeg har en ok indtægt, men ligesom andre skal jeg også tænke over, hvordan jeg bruger

mine penge”, fortæller Annemette Voss, som især køber second hand tøj.

hvad det vil koste mig at gå i en butik ”, siger Annemette Voss, som har et godt råd, hvis andre også gerne vil i gang med at købe mere brugt.

Second hand er vejen frem Annemette Voss fik for alvor øjnene op for second hand, da hun i 20’erne handlede meget på onlineplatformen Trendsales, og i dag er garderoben stadig fyldt med second hand tøj.

“Second hand er genialt, fordi det er billigt, budgetvenligt og klimavenligt.

Og så har jeg også mulighed for at skifte mere ud i min garderobe, fordi jeg kan købe og sælge second hand tøj hele tiden for langt mindre end,

“Loppemarkeder er rigtig gode til at komme i gang. Her kan man ofte finde stande, hvor folk bare gerne vil af med deres tøj, så der har jeg gjort nogle virkelig gode kup, og så kan jeg også finde på at købe mere i samme stand, hvis de har en tøjsmag, der appellerer til mig” Man skal dog ikke kun lade sig friste af prisen men derimod købe med hjertet, så man også får brugt tøjet, når man kommer hjem. Derfor benytter Annemette Voss sig også af second hand shops i lokalområdet, der sælger nogle af de dyrere mærker second hand.

“Når jeg køber lidt dyrere second hand, så er det ofte også lækre mærker i en holdbar kvalitet, som jeg kan sælge videre igen bagefter - og så er det stadig langt under normalprisen, end hvis jeg gik ind i en butik og købte fra ny”.

Økonomista 49

Sparer op til tøjkøb Det hænder dog også, at Annemette Voss køber nyt tøj, men så er det noget, hun planlægger og sparer op til på en konto.

“Når jeg har sparet op gennem længere tid, så betyder det også, at jeg kan slå til, når der er et rigtig godt tilbud, udsalg eller et lagersalg” siger Annemette Voss.

Eksempel Jeg kunne gå i H&M og købe et par bukser til fuld pris, der koster 300 kr. Dem ville jeg, – med lidt held – kunne sælge på et loppemarked 6 måneder senere for 50 kr. Så har bukserne kostet mig 250 kr.

Jeg kunne også gøre noget andet.

Jeg kunne gå i Charlottenlunds lækreste tøjbutik (og dyreste!) og købe et par Isabel Marant bukser, der har kostet 2050 kr til 70% rabat. Så koster de 615,- Dem bruger jeg så i et halvt års tid, hvorefter jeg sælger dem på loppemarked for 300 kr. Ergo; de har kostet mig 315 kr.

Jeg vælger den sidste mulighed. Det er sådan, jeg får råd til alt mit virkeligt dyre tøj – fordi jeg prioriterer at handle tøj, der er på tilbud, og jeg er meget bevidst omkring, hvorvidt det vil kunne sælges videre på senere tidspunkt.

Sælge ud før man køber nyt Selvom der ofte bliver skiftet ud i Annemette Voss garderobe, så laver hun aldrig fejlkøb, og det skyldes især, at alle mønstre, farver og snit er velkomne. Annemette Voss guideline til at gøre de rigtige køb er at mærke efter, om man kan lide tøjet, og om det kan sælges igen på et andet tidspunkt.

“Jeg elsker tøj, og jeg elsker at prøve forskellige ting af, men jeg er også meget bevidst om, at det ikke skal blive en stor udgift for mig. Derfor har jeg også et princip om, at jeg skal sælge ud, før jeg køber nyt”.

50 Økonomista

Annemette Voss 7 tøj-principper:

1 2

Jeg handler 95% af tiden på udsalg – og mindst på -50% – helst -70% rabat.

Jeg passer virkelig godt på mit tøj. Det er faktisk ret vigtigt, hvis man gerne vil kunne sælge det videre på et senere tidspunkt. Så jeg vasker, stryger og folder mit tøj ordentligt, og jeg nyder at åbne mit skab hver morgen og finde et outfit frem.

3

What goes in must go out.

Ment sådan, at hvis jeg køber ét stykke tøj, så skal (og jeg mener SKAL) jeg fjerne et stykke tøj fra mit klædeskab.

På den måde sikrer jeg mig god udskiftning, og så er det altid noget ‘gammelt’, jeg kan sælge, når jeg har fyldt skabet op med nye ting og sager.

Det gælder også lagkagefade, børnetøj etc.

4

5 6

7

Jeg handler tøj på loppemarkeder. Og her finder jeg alle mulige fede items, som jeg bruger bagefter. For mig behøver et loppemarked ikke være et sted, hvor alt koster 10-20-50 kr. Jeg kan sagtens finde på at stå og både købe og sælge tøj til 2-300 kr. pr. del.

Jeg shopper igennem, når der er lagersalg, og jeg har som regel sparet op, så jeg kan bruge 5-6000 kr på ét lagersalg. Tøjet kan jeg igen sælge videre på et senere tidspunkt.

Jeg bruger gerne rabatkoder og den slags tilbud på webshops. Hvis jeg alligevel lige er faldet over noget på en webshop, så googler jeg altid lige – inden jeg trykker “køb” – om der er en blogger, der har delt en rabatkode på samme tidspunkt. Det er der som regel. Og så sparer jeg lige 10-30% på at gøre sådan.

Jeg har kun mit tøj i 6-12 måneder. Det er sjældent, at jeg beholder mit tøj meget længere end et års tid. Og det er ligegyldigt, om det er nyt eller brugt tøj, det handler egentlig om, at det er nemmere at skille sig af med tøj, når det ikke er totalt slidt. Så jeg bruger det, nyder det, elsker det, – og så skal det have et nyt hjem, mens det stadig har en værdi og kan sælges for et fornuftigt beløb.

Kom i gang med at investere AF LINNÉA SCHMIDT OG ANN-CHRISTINA LYKKE

I denne artikel vil vi give dig en introduktion til investering. Lad os starte ud med hvorfor du overhovedet skal investere? Her er de 3 årsager, som motiverer os mest:

1// Inflation.

2// Afkast.

3// Frihedskapital.

Mange tror, at ens penge står sikkert og trygt på en opsparingskonto.

Men en opsparing, som man ikke får renter på af banken, bliver spist op af inflation. Inflation kan enkelt beskrives som når “pengene taber værdi”, altså at købekraften mindskes og penge derved bliver “mindre værd” over tid. Ved at investere kan du undgå at penge reelt bare står på en konto og mister sin værdi.

(Inflationen har i gennemsnit de seneste 20 år ligget på ca 1.8% www. dst.dk).

Udsigten til afkast er uden tvivl det, der motiverer mest til at investere.

Historisk set har verdensmarkedet givet et gennemsnitligt årligt afkast på ca 7%. Selvfølgelig kan historisk afkast ikke garantere fremtidigt afkast, men investorer stoler på, at verden stadig vil være i vækst, også i fremtiden. Vi mener selv, at hvis markedet går helt ned, så er vi nok mere urolige for, hvad der sker med verden end med vores penge.

En opsparing vil øge din tryghed og gøre, at du føler dig økonomisk stærk nok til at kunne gå fra fx et arbejde eller et forhold, hvor du ikke har det godt (svenskerne kalder det: “fuck off kapital”). En frihedskapital kan altså være med til at gøre dig økonomisk fri og dermed skabe en økonomisk uafhængighed til at arbejde med det, du vil - og leve det liv du vil!

Her er en graf, der viser hvor meget 500 kr. investeret hver måned, bliver til i det lange løb. Den grønne linje viser de 500 kr. hen over 25 år med 7% i årligt afkast, mens den røde linje viser hvor mange penge, det ville blive til, hvis du blot satte pengene på en opsparingskonto til 0% i rente.

52 Økonomista

ANN-CHRISTINA LYKKE

LINNÉA SCHMIDT

Myterne er ved at være gamle Der findes nogle ret almindelige myter, når det kommer til investering. Det er myter som: Man skal kunne det hele, man skal have rigtig mange penge for at kunne investere, der er høj risiko, det er gambling med pengene, og det tager for lang tid at sætte sig ind i og holde øje med. Sandheden er, at man faktisk ikke behøver at vide det hele, inden man går i gang. Selvfølgelig er der nogle ting, man skal have styr på, inden man går i gang, men absolut ikke “alt”. Investering er et område, som hele tiden udvikler sig, og hvor man bliver ved med at lære. I gamle dage var det godt nok forbundet med store omkostninger at

investere. I dag er det blevet nemt, billigt og let tilgængeligt, og alle kan gøre det via internettet. Man kan endda starte med at investere for helt ned til 100 kr. om måneden og automatisere det. Nogle har en strategi, som gør, at de kun behøver at kigge i aktiedepotet 1-2 gange om året eller ikke engang det. Andre synes det er sjovt, og vil gerne bruge mere tid på det. Så det er helt op til dig selv. Risiko er noget, som vi investorer er nødt til at forholde os til, hvis vi vil have mulighed for at få et afkast. Du skal bare vide, at som investor behøver du ikke “gamble med dine penge”. Du kan helt selv vælge det risikoniveau, som du er tryg ved.

Økonomista 53

Steps til at komme igang Vælg en handelsplatform En handelsplatform er, som navnet antyder, der hvor du handler aktier.

Man kan også sagtens handle aktier i sin egen bank. Vær dog opmærksom på, at gebyrer typisk er højere hos de almindelige banker end på de specialiserede handelsplatforme (fx. Nordnet eller Saxo).

Opret et depot Du skal bruge et depot for at handle aktier. Et depot (eller portefølje) er en konto, hvor du kan opbevare dine værdipapirer (fx aktier eller fonde). Du kan overføre penge til og fra dit depot, som var det en helt almindelig bankkonto.

Skat: De fleste danske banker indrapporterer automatisk til skat på aktier købt på alle regulerede markeder.

Hvad koster det?

Kurtage er det gebyr, man betaler for at gennemføre en handel (både ved køb og salg). De fleste banker og handelsplatforme har en minimumskurtage på fx 29 kr. Nogle banker har mere fordelagtig kurtage ved de danske og skandinaviske aktier, mens andre banker har en lavere kurtage ved amerikanske aktier.

Hvad kan du investere i?

Aktier

Obligationer

Når du investerer i en aktie, bliver du medejer/aktionær i et selskab og har dermed typisk ret til at stemme om beslutninger på en generalforsamling og modtage udbytte. Aktier er noterede på og handles på et aktiemarked. Værdien af en aktie bestemmes af markedet - altså hvad en køber er villig til at betale for aktien. Du kan læse mere om aktier og se aktiekurser på din handelsplatform på Euroinvestor.dk eller finance.yahoo.com.

Obligationerer etrentebærende gældsbrev. Det er egentligt en form for lån, hvor du som køber er långiver, og den som udsteder obligationen er låntager. Obligationer er forbundet med lavere risiko, pga et lavere afkast og bruges derfor ofte til at balancere sin risikoprofil.

54 Økonomista

Investeringsforeninger og investeringsfonde En investeringsforening består af forskellige afdelinger, kaldet investeringsfonde (eller blot fonde), som investerer i f.eks. aktier (høj risiko) eller obligationer (lav risiko). Disse forskellige fonde har forskellige fokus, f.eks. det danske marked, Asien eller et særligt fokus i en bestemt sektor. Det er derfor en nem og god måde at sprede sin risiko på.

Skal du vælge en aktiv eller passiv fond?

Tænk over din risikoprofil

Husk diversificering!

Når du går til banken og vil have hjælp med at investere, vil rådgivere oftest anbefale bankens egne produkter. Husk på at de er bankens sælgere. Du kan i stedet ordne det selv og bruge de passive indeksforeninger. Dette er billige indeksfonde, som i gennemsnit giver omkring 7% i årlig vækst.

Skal du bruge dine penge indenfor kort tid (1-5 år), så find den bank som kan give dig den bedste rente og med mest fleksibilitet. Hvis du er langsigtet (5-30 år) så er investering en super god ide, men tænk over hvordan du vil opbygge din portefølje og med hvilken risikoprofil. Her er tre enkle eksempler på risikojusterede porteføljer:

Diversificering er fuldkommen essentielt indenfor investering, fordi det er på denne måde, du håndterer risiko. Du kan diversificere på flere parametre bl.a. geografi og sektorer. Det er også godt at sprede din risiko globalt (fx ved at købe aktier fra andre lande eller en globalfond), fordi mange lider under en såkaldt “home-bias” - det vil sige, at danskere helst vil investere i danske aktier. Investerer du kun i medicinal virksomheder eller banker, så er din portefølje meget følsom over for udsving og ændringer i denne sektor/branche. Man kan med fordel sprede sin risiko ved at investere i nogle brede investeringsfonde, som fokuserer på geografi eller sektorer.

Man kan også sprede sin risiko med alternative investeringer. Det kan være alt fra ejendom, råvarer som guld, sølv, kaffe eller sukker samt kunst, vin eller designermøbler.

En aktivt forvaltet fond har en manager, som aktivt sidder og forvalter indholdet i denne. Han eller hun prøver på at slå markedet - altså forsøger at gøre det bedre, end hvis du som investor blot passivt havde investeret det hele i aktiemarkedet. Dette betyder ofte, at fonden har en højere ÅOP end de passive fonde.

En passivt forvaltet fond er en fond, som passivt følger et indeks.

Et indeks er et bestemt antal samlet aktier - det kunne være de 25 mest omsatte aktier i Danmark, som tilsammen danner indekset OMXC25.

Et indeks forstås oftest som et lands specifikke indeks. I Sverige findes OMXS30 og i Tyskland DAX. Investerer man passivt, så investerer man ved at følge markedet og prøver altså ikke at slå det. Dette betyder også, at de fleste indeksfonde er billige i ÅOP. ÅOP (Årlig Omkostning i Procent) er de samlede forventede gebyrer/ omkostninger for at investere gennem en investeringsforening.

Selvom ÅOP lyder som et lille tal, så er der altså stor forskel på, hvad det bliver til over mange år. Du kan finde ÅOP på investeringsforeningens hjemmeside eller via morningstar.dk.

En lavrisiko-portefølje kunne være en fordeling på 80% obligationsfonde og så 20% aktier eller aktiefonde.

Kontanter kan også være en del af fordelingen.

En middelrisiko-portefølje kunne være en fordeling på 50%/50% mellem aktier og obligationer. Det kunne fortrinsvis være aktie- og obligationsfonde. Kontanter kan også være en del af fordelingen.

En højrisiko-portefølje kunne fordele sig på 80-100% aktier eller aktiefonde. Har du interessen og tiden til det, så er enkelte aktier måske et godt bud for dig. Men så anbefaler vi dig at investere i minimum 10-20 aktier. Hermed løber du lavest risiko for at tabe alt, såfremt ét enkelt selskab går konkurs.

Din strategi er vigtig Læg din egen strategi for hvad du interesserer dig for og hvilke værdier, der er vigtige for dig samt hvilken risikoprofil du har, så er det nemmere at finde ud af, hvad du skal købe. Vores råd er, at du selv undersøger forskellige firmaer og kun investerer i produkter og ting, som du forstår. Lav din egen research og læs, lyt og lær undervejs.

-Held og lykke med rejsen!

HER KAN DU LÆRE MERE: Facebook-gruppen: “Moneypenny - for kvinder som investerer”, hvor over 16.000 kvinder hver dag deler ud af deres viden og hjælper hinanden.

Bloggen www.moneypennyandmore.dk finder du en lang række indlæg, der forklarer mange flere af de begreber, du støder på inden for investeringsverdenen.

Økonomista 55

Mai, 28 år Selvstændig musiker.

- har investeret siden april 2020 Hvordan kom du i gang med at investere?

Jeg har længe fulgt med i Facebook-gruppen “Moneypenny - Kvinder der investerer” og læst rigtig mange artikler om investering, fordi jeg gerne ville vide så meget som muligt, inden jeg gik i gang. I november 2019 oprettede jeg et depot hos Nordnet, hvor jeg satte 600 kr ind, men der gik seks måneder, før jeg fik taget tilløb til at investere dem.

Hvad investerer du i?

Jeg investerer hver måned 500 kroner i indeksfonde via Nordnets månedsopsparing, hvor man ikke betaler købskurtage. Det er en fordel, hvis man ligesom mig ikke har de store summer at lege med, fordi der ikke er gebyr ved at handle. Jeg har endnu ikke købt enkeltaktier, men det er noget, jeg drømmer om i fremtiden.

Hvorfor investerer du?

Jeg er selvstændig musiker, så der følger ikke automatisk en stor pension med min indkomst, og jeg skal selv sørge for at fremtidssikre mig. Min indkomst kan være svingende, og derfor giver det en ro, at jeg i det mindste kan sætte lidt til side hver måned, som kan få lov til at vokse sig større.

Derfor er min strategi også meget langsigtet.

Hvad giver det dig at investere?

Det giver mig en større ansvarsfølelse. Min mand og jeg har i mange år været frie fugle, men nu hvor vi har købt hus, kan jeg mærke, at jeg også gerne vil tage et større ansvar for min økonomi og planlægge fremad. Vi er begyndt at tænke mere over pengene, fx ved at lave madplaner, og jeg er også begyndt at have flere drømme for fremtiden. Jeg bruger også færre penge på forbrug, fordi pengene står investeret på en konto, og så er det ikke så nemt “bare at bruge dem” som det ville være, hvis de stod på min almindelige konto.

56 Økonomista

Heidi Nielsen, 30 år Projektleder.

- har investeret i 2 år.

Hvordan kom du i gang med at investere?

Som 25-årig og studerende købte jeg en lejlighed, og der var pludselig meget at forholde sig til med banklån, rådighedsbeløb og forbrug, så jeg begyndte at sætte mig mere grundigt ind i, hvordan økonomien fungerer. Da jeg blev færdiguddannet, gik jeg et usikkert jobmarked i møde, hvor stillingerne typisk var projektansættelser, og det fik mig pludselig til at stresse over min økonomiske sikkerhed. Derfor begyndte jeg at interessere mig for FIRE-princippet (Financial Independence Retire Early), der handler om økonomisk frihed og muligheden for at forlade arbejdsmarkedet tidligere. Jeg ville gerne selv tage styringen og stå stærkere med min økonomi.

Derefter blev jeg medlem af Facebook-gruppen “Moneypenny - Kvinder der investerer”, hvor jeg blev inspireret af andre kvinder, som var kommet i gang med at investere, så mine penge kan arbejde for mig - også når jeg ikke gør.

Hvad investerer du i?

Hvorfor investerer du?

Jeg investerer i passive indeksfonde via Nordnets månedsopsparing. Jeg kan godt lide, at det kører automatisk, og jeg ikke skal røre for meget ved det. Men jeg er da inde og kigge på min portefølje, især hvis der er noget, som jeg skal købe op i, fordi der er et dyk. Under Corona-lockdown synes jeg især, det har været interessant at følge lidt mere med. Og så har jeg beholdt min lejlighed, selvom jeg er flyttet i hus med min kæreste. Jeg lejer den ud, og derfor vil den også i fremtiden generere en indkomst for mig.

For mig kan jobmarkedet være usikkert med mange korte ansættelser, og derfor vil jeg gerne have noget sikkerhed omkring min økonomi, hvis jeg skulle blive ledig i en periode. Der er andre, som kører hardcore efter FIRE-principperne, hvor de har et meget lavt rådighedsbeløb, så de kan gå tidligt på pension. Der er jeg nok mere inspireret til, at mine penge arbejder for mig, så jeg fx. kan tage nogle pauser i mit arbejdsliv, hvis jeg har lyst til det. Den sikkerhed kan jeg godt lide.

Hvad giver det dig at investere?

Det giver mig et boost at investere, og som kvinde har det også være utrolig indsigtsfuldt at sætte sig ind i, hvad barsel, pension og andre livsbegivenheder betyder for min økonomi. Det gør også, at jeg bedre kan træffe de rigtige valg for mig, fordi jeg gør det på et oplyst grundlag. Så står jeg stærkere.

Økonomista 57

Madplan til hele ugen for 400 kroner (2 voksne og 2 børn. Prisen er udregnet efter en indkøbstur i Rema1000 i en tilfældig måned på året, og der tages højde for tilbud og sæsonpriser. Men handler du i en discountbutik, burde du kunne ramme omkring de 400 kroner).

AF BRITT NISSEN Britt Nissen er uddannet indenfor ernæring og sundhed, og står bag bloggen “Sund på budget”. Her deler hun hver uge billige og sunde madplaner, der lever op til de danske kostråd.

INDKØBSLISTE INGREDIENSER BRØD • 1 pk rugbrød, 500 g 6,50 kr FRUGT OG GRØNT • 1 agurk 6 kr • 1 blomkål 12 kr • 250 g cherrytomater på stilk 12 kr • 1 kg gulerødder 7 kr • 1 kg kartofler, vej-selv 10 kr • 1 potte persille 7 kr • 1 pakke røde snackpeber, 500 g 18 kr • 1 bakke tomater, 500 g 10 kr • 1 æble 2 kr FROST • 1 ps fine ærter, 600 g 10 kr • 1 bønneblanding, 450 g 12,95 kr • 1 ps hakket spinat, 900 g 10,95 kr • 1 ps kyllingebrystfilet, 750 g 37,50 kr KØL • 1 pk gær 0.95 kr • 1 pk hakket oksekød 3-7%, 400 g 25 kr • 2 pk kalkunbacon i skiver, Den grønne slagter 125 g 2 x15 kr = 30 kr • 2 pk lakserester (el røget laks), 100 g 2 x 14,95 kr = 30 kr • 1 stk røget skinke, 500 g 30 kr • 10 æg 19,95 kr MEJERI • 2 pk buko flødeost, naturel 150 g 2 x 14,95 kr = 30 kr • 1 cheasy fraiche 5%, 500 ml 12,95 kr • 1 liter minimælk 7,95 kr • 1 ps revet parmesan, 100 g 11,95 kr KOLONIAL • 2 ds flåede tomater 2 x 4,95 kr = 10 kr • 1 ps fuldkornspasta penne, 500 g 7,50 kr • 1 ps fuldkornsspaghetti, 500 g = 6,50 kr • 1 kg ris 7,95 kr

58 Økonomista

BASISLAGER • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

balsamico citronsaft fuldkornsmel havregryn hvedemel hvidløg løg mayonnaise olie sennep gerne dijon solsikkekerner sukker Krydderier basilikum bouillonterning chili el. cayennepeber kanel karry koriander muskatnød stødt oregano paprika rosmarin salt og peber spidskommen timian

MANDAG: CREMET ONE POT PASTA MED BAGT PEBERFRUGT OG TOMATER 4 pers.

20 min. forberedelsestid 20 min tilberedningstid Fryseegnet: Ja

DET SKAL DU BRUGE: • • • • • • • • • • •

250 g cherrytomater 300 g snackpeber 1 stort løg 3 fed hvidløg 300 g fuldkornspasta el. spaghetti 1 liter vand 1 bouillonterning 1 tsk basilikum 2 tsk paprika 100 g philadelphia el. buko naturel salt og peber

SÅDAN GØR DU: Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Rengør tomater og snackpeberne – fjern kernehuset i peberne og skær dem i grove strimler.

Fordel peberfrugt og tomater på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen i 15-20 minutter, til tomaterne er faldet sammen og peberne møre.

One pot pasta Skær løget i grove stykker, og kom dem i en stor gryde sammen med bagt peberfrugt, cherrytomater, presset hvidløg, pasta, vand, bouillonterning, paprika og basilikum.

Bring retten i kog, og lad den simre til vandet er kogt næsten ind og pastaen er al dente. Rør undervejs, så retten ikke brænder på.

Tilføj 100 g philadelphia el. buko naturel, og rør det ud i retten.

Smag til med salt og peber.

Økonomista 59

TIRSDAG: GROVTÆRTE MED LAKS OG SPINAT

4 pers.

20 min. forberedelsestid 30 min tilberedningstid Fryseegnet: Nej DET SKAL DU BRUGE Tærtedej • 150 g grahamsmel eller anden fuldkornsmel • 100 g havregryn • 4 spsk hvedemel • 2 spsk rapsolie • 4 spsk fraiche 5% eller fedtfattig • yoghurt naturel • 0,5 tsk salt • 1 dl vand

Fyld • 200 g røget laks el. lakserester • 350 g spinat, hakket optøet • 5 æg • 1,5 dl fraiche 5% • 0,5 tsk muskatnød stødt • salt og peber Tilbehør • 4 gulerødder i stave • 0,5 agurk i stave SÅDAN GØR DU Tærtedej • Tænd ovnen på 200 grader.

Bland alle ingredienserne sammen i en skål, og ælt det sammen, så det bliver en fast masse. Hold igen med vandet, og tilsæt det lidt ad gang indtil dejen kan hænge sammen.

Fordel dejen i en stor smurt tærteform eller springform, og prik huller rundt omkring i dejen med en gaffel.

Forbag tærtebunden i 15 minutter.

Fyld Optø den hakkede spinat og klem den værste overskydende væske fra.

Skær laksen i mindre stykker.

Pisk æg, spinat og fraiche samt salt og peber sammen i en skål og hæld herefter æggemassen udover tærten. Fordel laksestykkerne udover hele tærten.

60 Økonomista

Bag tærten i 20-25 minutter til tærten er gylden og æggemasse er fast.

Serveres med gulerods- og agurkestave eller evt. med en god salat.

Tip! Har du en rest smøreost, kan du give tærten et par klatter til sidst inden den kommer i ovnen.

ONSDAG:

TORSDAG:

ONE POT RISRET MED CHIMICHURRI OG KYLLING

HJEMMELAVET KYLLINGESALAT MED KALKUNBACON

4 pers.

10 min. forberedelsestid 25 min tilberedningstid Fryseegnet: Nej

4 pers.

20 min. forberedelsestid 10 min tilberedningstid Fryseegnet: Nej

DET SKAL DU BRUGE

DET SKAL DU BRUGE

• • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Kyllingesalat • 300 g kylling i tern eller fersk kylling • 2 dl cheasy fraiche 5% • 1 æble gerne syrligt • 1 tsk karry • 0,5-1 tsk dijonsennep • 1 tsk citronsaft • 1 tsk sukker • salt og peber

400 g kyllingebryst, inderfilet el. lårfilet 1 spsk olie 500 g tomater 1 alm. løg 2 dl ærter 3 dl ris 7 dl vand 1 bouillonterning salt og peber Chimichurri 2 spsk raps el. olivenolie 2 tsk balsamico 1 fed hvidløg, presset 1 tsk oregano 0,25 tsk spidskommen 0,25 tsk koriander 0,25 tsk chili el. cayennepeber 3 spsk frisk persille, hakket 0,25 tsk salt

Tilbehør • 125 g kalkunbacon i skiver • fuldkornsboller eller rugbrød • evt. en håndfuld salat • 4 store gulerødder i stave • 0,5 agurk i stave SÅDAN GØR DU

Skær kyllingen i mundrette stykker.

Kyllingesalat Bruger du rå kylling, så start med at koge den ca.

20 minutter i letsaltet vand. Køl kødet ned og skær det i mundretter bider.

Opvarm 1 spsk olie i en stor gryde, og brun kyllingestykkerne – de skal ikke gennemsteges.

Vask og skær æblet i fine tern. Bland alle ingredienserne sammen til kyllingesalaten og smag til med salt og peber, og evt. mere karry.

Skær løg og tomater i grove tern og hæld det ved kyllingen. Lad det svitse 1-2 minutter.

Lad salaten trække i køleskabet indtil servering.

SÅDAN GØR DU

Tilføj ris, ærter, vand og bouillonterning, evt. lidt salt og peber.

Tilbehør Steg kalkunbacon sprødt på en pande ved middelvarme.

Skræl og skær gulerødder og agurk i stave.

Bring retten i kog, og lad retten simre i ca. 15 minutter ved middelvarme indtil vandet er kogt næsten ind og risene er møre. Rør undervejs, så den ikke brænder på.

Rist evt. rugbrød eller boller på en brødrister og fyld dem kyllingesalat, kalkunbacon og evt. en håndfuld salat.

Server med grøntsagsstave.

Imens retten simre blander du chimichurrien af olie, balsamico, krydderier samt hakket persille.

Når vandet er kogt næsten ind, tages gryden af varmen. Læg låg på gryden og lad den trække i 10 minutter.

Når retten har trukket vendes chimichurrien forsigtigt i risretten. Smag til med salt.

Servér straks

Økonomista 61

FREDAG: GRÆSK PASTITSIO 4 pers.

30 min. forberedelsestid 40 min tilberedningstid Fryseegnet: Nej DET SKAL DU BRUGE Kødsauce • 2 spsk olie til stegning • 2 alm løg i tern • 3 fed hvidløg • 400 g hakket oksekød 3-7% kan erstattes med hakket kylling eller svin/kalv • 2 ds flåede tomater • 2 peberfrugter i fine tern • 2 gulerødder revet • 1 tsk timian • 0,5 tsk kanel • 3 laurbærblade • 1 bouillonterning okse • 3 spsk balsamico (eller 1 dl rødvin) • salt og peber Bechamelsauce • 2 spsk smør eller smagsneutral olie • 2 spsk hvedemel • 0,5 liter minimælk • 50 g revet parmesan • 4 æg • 1 tsk muskatnød stødt • salt Andet • 300 g fuldkornspenne (pasta) SÅDAN GØR DU Tænd ovnen på 200 grader.

Bechamelsauce Smelt smørret eller opvarm olien i en gryde ved middelvarme.

Tilsæt mel og pisk det godt igennem.

Kog pastaen i letsaltet vand så den stadig har bid og stil til side.

Tilsæt mælken lidt ad gangen og rør konstant således at det ikke klumper. Blev ved med at piske indtil sovsen samler sig.

Tilsæt ost, og rør det ud i saucen.

Kødsauce Opvarm olie i en gryde og svits løg og hvidløg til løgene er klare.

Tag saucen af varmen og slå et æg i ad gangen, imens du pisker.

Smag til med salt, peber og muskatnød.

Tilsæt kødet og brun det af.

Tilsæt flåede tomater, revet gulerod, peberfrugt i tern samt krydderier, bouillon og balsamico, og lad saucen simre imens du laver bechamelsauce. Smag til med salt og peber (og fjern laurbærbladene).

Pastitsio Kom 2/3 af de kogte pastapenne i et ildfastfad. Hæld kødsaucen over pastaen og læg herefter et lag af de sidste pastapenne ovenpå. Slut af med at fordele bechamelsaucen jævnt udover.

Bag pastitsioen i ovnen i ca. 30-40 minutter indtil den er gylden på toppen.

Lad gerne pastitsionen trække i 5-10 minutter inden servering.

62 Økonomista

LØRDAG:

SØNDAG:

RØGET SKINKE MED SENNEPSSTUVEDE KARTOFLER OG RISTET BØNNEBLANDING

CREMET BLOMKÅLSSUPPE MED KALKUNBACON OG BRØD

4 pers.

30 min. forberedelsestid 40 min tilberedningstid Fryseegnet: Nej

4 pers.

30 min. forberedelsestid 25 min tilberedningstid Fryseegnet: Ja DET SKAL DU BRUGE

DET SKAL DU BRUGE • • • • • • • • • •

500 g røget skinke 1 kg kartofler 2 alm løg 1 spsk olie 5 dl minimælk mel til jævning salt og peber 2 spsk sennep helst dijon 450 g bønneblanding 200 g gulerødder

SÅDAN GØR DU Kom skinken i et ildfast fad. Skinken steges i ovnen ved 180 grader i ca.

70 minutter. Hvis du har et stegetermometer, skal kernetemperaturen sige 75 grader. Den færdige skinke pakkes ind i staniol og skal trække i ca. 20-25 minutter.

Kog kartofler og gulerødder, og lad dem køle lidt af.

Hak løg fint. Varm fedtstof i en gryde og svits løgene heri til de er klare. Tilsæt mælk og bring blandingen i kog.

Jævn mælken med lidt mel og vand.

Kog saucen i et par minutter under omrøring.

Skær kartofler og gulerødder i grove tern, og kom dem i sovsen. Varm det hele godt igennem og tilsæt sennep. Smag stuvningen til med salt og peber, og evt. mere sennep.

Tilbered bønneblanding som anvist på posen – steg blanding i lidt olie i 6-7 minutter.

Skær skinken i skiver og servér dem med sennepsstuvede kartofler og bønneblanding.

• 1 blomkål • 2 alm. løg • 3 fed hvidløg • 1 spsk olie • 1 liter vand • 2 bouillonterning grøntsag eller høns • 150-200 g philadelphia eller buko naturel • 2 tsk timian • salt og peber • 1 pk kalkunbacon i skiver eller fedtreduceret filet bacon i tern Tilbehør • Rester af brød SÅDAN GØR DU Rengør blomkålen og skær den i mindre stykker – du skal også bruge stokken. Løg og hvidløg skrælles og skæres i grove stykker.

Opvarm lidt olie i en stor gryde.

Svits løg og hvidløg kort.

Tilsæt blomkål sammen med vand, timian og bouillon – bring det i kog.

Lad det småsimre under låg indtil blomkål og løg er møre.

Blend suppen og hæld tilbage i gryden. Tilsæt flødeost og rør det ud i suppen. Smag til med salt og peber. Hold suppen varm imens du steger bacon.

Skær kalkunbacon i mindre stykker og rist det i lidt olie på en pande.

Servér suppen med ristet bacon på toppen og fuldkornsbrød (eller hvilke brødrester du har liggende).

Økonomista 63

FÅ BRUGT DINE RESTER OG SPAR PENGE AF MILLE SKJOLD MADSEN

Hvert år smider hver dansker i gennemsnit 47 kg spiseligt mad ud, og madspild er verdens tredjestørste CO2-synder.

Men madspildet går ikke kun ud over klimaet, men også vores økonomi. En husstand på fire smider gennemsnitligt mad ud for 7.200 kr om året, og derfor kan du spare mange penge på at reducere madspild.

GODE RÅD TIL AT MINIMERE DIT MADSPILD

GÅ PÅ OPDAGELSE

PLANLÆG

Hold øje med jeres madspild i to uger. Er der et mønster i, hvad I smider ud? Er det altid kød, grøntsager eller brød? På den måde er det nemmere at finde ud af, hvor man skal gøre en indsats og måske ændre på, hvad man handler ind.

Lav en ugentlig madplan og tag gerne udgangspunkt i retter, hvor der indgår de samme ingredienser, så du sikrer dig, at den store pose gulerødder også bliver spist i løbet af ugen.

Alternativt kan du også lave større portioner af samme ret og fryse ned, så du har til de dage, hvor det skal gå stærkt.

BLIV DIN EGEN MASTERCHEF Ofte er vi alt for fokuserede på at følge en opskrift, men det ender ofte med, at man står tilbage med en masse rester, fordi man ofte ikke skal bruge et helt bæger creme fraiche, en hel pose gulerødder etc, men her skal du give mere slip og selv tage styring på opskrifterne.

Ingredienser kan sagtens erstattes med andre produkter, så du undgår madspild. Hvis du for eksempel skal lave en madtærte og der står 4 dl creme fraiche, men du kun har 2 dl, så kan du sagtens supplere med mælk, neutral youghurt eller lignende hvis du har en rest liggende. Prøv dig frem.

64 Økonomista

SPIS VEGETARISK Størstedelen af det madspild vi har, er middagsrester med fisk, fjerkræ og kød. Overvej derfor om du skal have kødfrie dage på menuen.

INDRETNING Tænk over, hvordan dit køleskab er indrettet.

Skal du bruge en lommelygte for at finde ind til pålægget og på vejen støder du måske på en halvrådden agurk? Skab overblik i dit køleskab ved at sæt de ting, som har kortest holdbarhed længst frem eller i en kasse, hvis det er pålæg, og gennemgå jævnligt fødevarerne for at sikre dig, at du får det spist inden det bliver for gammelt.

FRYS, FRYS, FRYS Begynd at brug din fryser noget mere. En lille middagsrest kan sagtens fryses - det kan være til frokost en dag du arbejder hjemme eller også kan det suppleres med en salat, ekstra pasta etc. Du kan også sagtens fryse små rester af fløde og bruge dem senere i gryderetter eller supper. Hvis du har overskydende pitabrød, burgerboller eller rugbrød kan du riste det på toasteren eller bruge det til croutoner på en suppe. Bare husk at få det brugt, så fryseren ikke bliver en kirkegård for glemte rester.

GRØNTSAGSTRICK Salatblade og rodfrugter, der er blevet slappe og triste, kan få nyt liv i en skål med iskoldt vand. Lad dem ligge en times tid, og de er så gode som nye og kan uden problemer bruges til aftenens måltid. Hvis du ikke kan nå at bruge dem, kan de også fryses og bruges senere til retter, smoothies og juice.

RESTE-DAG Det kan også være en god ide at have en ugentlig restedag, hvor I spiser alt det som har været rester i ugens løb. Måske er der til en mini-pizza, lidt salat, en omelet og nogle rugbrødsmadder. Mange små måltider kan sagtens blive til et stort.

(Kilder: Landbrug og Fødevarer og FN’s Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, rapport ”Food Wastage Footprint: Impacts on Natural Resources”)

Økonomista 65

66 Ă˜konomista

Ă˜konomista 67

Ă˜konomista Her taler vi (k)ĂŚrligt om penge

68 Ă˜konomista