OTGMagasin #1

OTG magasin XHTX:

Fra HTX’er til filminstruktør GYMNASIELIV:

Apps til et smartere studieliv TEXAS:

Kampen flyver afsted med dine Hawks

OTG magasin Mathias Bejlegaard Madsen, 3.h

Recke, Jacob Saabye Hansen, Kasper Stokholm, Mads Anders Vrist Rønn, Martin Bøgh Drasbæk, Mathias Bejlegaard Madsen, Nicholas Richl Johansen, Nikolaj Terney Grill Nielsen, Patrick Jakobsen, Rasmus Balck Kristensen, Rasmus Hjelmberg Duemose Hansen, Tobias Hyrup, Tobias Bæk Andersen & Victor Wolden West-Larsen, 3.h

Redaktionssekretærer

Layout & Grafisk design

Chefredaktør Gorm K. Bentsen, underviser i Kommunikation/it A

Art Director

Arvin Haghighi Aliari & Rasmus Hjelmberg Duemose Hansen, 3.h

Journalistiske medarbejdere Amalie Toft Gadkjær, Anders Heckmann Hansen, Christian Balle

OTG Annonce.pdf

1

05/04/16

Amalie Toft Gadkjær, Anders Heckmann Hansen, Christian Balle Recke, Fredrik Toft Iversen, Jacob Saabye Hansen, Kasper Stokholm, Mads Anders Vrist Rønn, Martin Bøgh Drasbæk, Mathias Bejlegaard Madsen,

Nicholas Richl Johansen, Nikolaj Terney Grill Nielsen, Patrick Jakobsen, Rasmus Balck Kristensen, Rasmus Hjelmberg Duemose Hansen, Tobias Hyrup, Tobias Bæk Andersen & Victor Wolden West-Larsen, 3.h

Annoncesalg

Arvin Haghighi Aliari, Tobias Hyrup, Frederik Toft Iversen, Christian Balle Recke & Anders Heckmann Hansen, 3.h

Tryk

Digital tryk Odense

Oplag

2000 eksemplarer

18:35

OTGMAGASIN // F2016 // 3.H

Bestil din studenterhue på clseifert.com

2

C.L. SEIFERT A/S

NY ADELGADE 8-10

1104 KØBENHAVN K

+45 33 12 02 77

INFO@CLSEIFERT.DK

CLSEIFERT.COM

04

Fra HTX’er til filminstruktør

06 10 12

Apps til et smartere studieliv

13 14 16 18

GYMNASIELIV

INDHOLD

XHTX

Gymnasiereformen ser til HTX for inspiration Gymnasieelever er alt for stressede!

TEXAS Tema: Texas BANG: Rygende rifler & tvivlsomme tanker Kampen flyver afsted med dine Hawks Rumforskning med husleje på en dollar

GAMING

21

Nyt computerspil vil snart ændre Danmarks skoler

22

Virtual Reality bryder rammerne i din spilverden

TEKNOLOGI 24

Gør virkeligheden større!

26

Vil du have mere end en god karakter for dit hårde arbejde?

28

Har DU styr på teknikfagene?

30

Velkommen til OTGMagasin!

Vi er et nyhedsmagasin produceret af elever for elever og deres lærere på OTG. På baggrund af en brugerundersøgelse, hvor vi bl.a. har spurgt alle vores potentielle læsere, hvilket nyhedsstof I interesserer jer for, og i hvikle medier I ville foretrække at læse jeres nyheder fra OTG, har vi sammensat og produceret et magasin, som vi håber vil informere dig såvel som underholde dig.

Vores forsidehistorie handler om to tidligere OTG-elever ­— to af vores XHTXere som er igang med forsøge at realisere deres drøm om at skabe sig karriere indenfor filmbranchen,

og som helt sensationelt allerede har taget det første store skridt i den retning her kun to år efter de forlod vores skole som studenter.

I efteråret var hele redaktionen på studieophold i en af USAs helt store boom-cities, nemlig Austin, Texas. Det er var en kæmpeoplevelse for os, og du kan læse om nogle af vores indtryk derovrefra i tre reportager i vores store Texastema.

Vi har også talt med forskellige elever på skolen, som ved deadline netop var igang med nogle spændende eller fede ting, og som derfor fortjener omtale på de efterfølgende sider.

Da vi er et nyhedsmedie, bringer vi selvfølgelig også historier om emner, som du ikke nødvendigvis på forhånd har sagt, at du interesserer dig for, men som vi alligevel har vurderet til at være væsentlige for elever og lærere på Fyns største tekniske gymnasium.

Alt redaktionelt og journalistisk stof er skrevet at elever fra 3.h, 2.h og 1.i.

Ligedeles er flere af annoncerne (det kommercielle stof ) produceret af elever enten i 3.h eller 1.e.

Magasinet udgives både på tryk og som interaktiv PDF. God læselyst!

OTGMAGASIN // F2016 // 3.H

OTG og Tietgens elever i nyt samarbejde

LEDER

OTGLIVE

3

”Jeg elsker at lave film”

Fra HTX’er til filminstruktør Et portræt af Martin Bøgh Drasbæk og Mathias bejlegarrd Madsen.

Fotograf: Arvin Aliari.

OTGMAGASIN // F2016 // 3.H

XHTX elever, Frederik Barington og Lars Iversen, har i samarbejde med Anders Morgenthaler fået chancen for at tage et stort skridt ind i filmbranchen, med deres egen spillefilm: Når solen skinner.

4

5

OTGMAGASIN // F2016 // 3.H

XHTX

XHTX

Fremtid og fortid

”Havde du spurgt for to år siden så havde jeg sagt at jeg lige var blevet færdig med ingeniøruddannelsen” siger Lars grinende og kigger over på Frederik som selv brød ud i latter, da jeg spurgte dem om hvor de så sig selv om 5 år. Efter latteren har lagt sig, uddyber Frederik, at han heller ikke vidste, for bare et år siden, hvad han ville lave den dag i dag. Men noget som de begge er sikre på, er at deres fremtid er inden for filmbranchen. For i dag arbejder Frederik Barrington på sin første spillefilm, ”Når Solen Skinner” hvor tidligere klassekammerat, Lars Iversen, er ansat som producer.

Første tanker

Frederiks første tanker omkring ”Når Solen Skinner” kom til under den obligatoriske studietur til Texas i 3.g på OTG. Disse tanker udviklede sig til hans første kortfilm, som blev vist på filmfestivallen Guldægget på Syddansk Universitet i Odense. En af dommerne til festivalen var den kendte danske filminstruktør Anders Morgentaler som så Frederiks film og blev rørt. Anders så et stort potentiale i Frederik og hans kortfilm, at han valgte at bidrage sin erfaring, sit netværk samt 170.000 kr. til at give Frederik en enestående mulighed for at videre udvikle sin kortfilm til en spillefilm.

De rigtige kontakter

Men det kan være vanskeligt at lave en film uden de rigtige folk til at hjælpe sig, og selvom Anders og hans folk stadig er villig til at give en hånd med, så er Frederik stadig nødt til at finde folk der vil hjælpe til. Men så er det jo godt at vennekredsen fra OTG er

ivrige efter at hjælpe til med filmen.

Det er lige fra små tjanser som at være statister, øve roller eller give fede idéer til manuskriptet til at være producer.

Dette var dette der førte til at Lars blev producer på spillefilmen, ved at Frederik henvendte sig til Lars omkring et job om at lave mad. Siden da har dette ført til jobs som produktionsassistent, dernæst producerassistent til Anders Morgenthalers egen producer og til sidst selv at være producer på sættet.

Dette åbnede op for en helt ny verden for Lars, som nu er fastbesluttet på at blive i filmbranchen.

Hobbyens oprindelse

Frederik har altid elsket at arbejde på en eller anden måde inden for film.

Ifølge Frederik startede hans interesse for film da han legede med sin fars kamera som 7-årig hvor denne interesse fortsatte igennem folkeskolen hvor Frederik begyndte at skrive korte manuskripter og filme enkelte scener.

Arbejde eller leg

Da jeg lykønsker dem med deres tillige professionelle karrier udtaler Lars til min overraskelse at han ikke ser ”Når Solen Skinner” som et professionelt arbejde men mere som en selvuddannelse, Frederik understøtter Lars’ mening, og siger ”Vi ser ikke vores film som et arbejde, men mere som om vi leger med at filme, men det fordi filmbranchen er blevet glorificeret”

Målrettet

Men selvom filmbranchen er blevet glorificeret, ser det ikke ud til at skræmme de unge filmkunstnere væk.

Da jeg spurgte dem om hvor de så sig selv efter ”Når Solen Skinner” kommer ud proklamere Frederik stolt med selvtillid og gejst at uanset resultatet af ”Når Solen Skinner” så skal det nok alt gå godt og at de glæder sig til at starte på nye og vildere projekter.

lem ”taber nørd og stræber nørd”. Han ville hellere sidde og arbejde med hans film, end at han ville følge med i dansk timerne. Men han mener ikke at man bør tage det stille og roligt men at man skal arbejde hårdt på det man rigtig godt kan lide.

Godt fundament og frygt

Derimod har OTG givet Frederik og Lars overfaglige kompetencer, som gør det nemmere for dem at arbejde seriøst med folk, de aldrig har mødt før. De anerkender at fordi det er et frivilligt projekt, hvor dem der arbejder ikke bliver betalt, så kan de ikke bebrejdet andre for ikke at dukke op. Jeg spørger så tøvende, om de har lært noget fra Anders og til det svare Frederik til min skuffelse, at de ikke har arbejdet så tæt med Anders men mere om professionel kommunikation mellem firmaer eller udgivelses datoen. Hvornår det er bedst at placere premieredagen er noget som Anders prøver at få til at virke, men Frederik udtaler at det kan være svært at få en film ud. ”Biografudgivelseskalenderen er det største rod der findes i forhold til distribution,” forklarer han.

Med tydelig irritation og bekymring beskriver han, hvordan det foregår med at du får kalenderen for de næste 3 år og så kan du stratetisk placere det tidspunkt filmen skal udkomme. ”Nogle film kan faktisk blive udsat tre år før de bliver udgivet”, bemærker Frederik med et hint af frygt for at hans film ender sådan. Anders Morgentaler prøver stadig at finde en stratestisk god placering, så det vides ikke hvornår filmen har premiere.

Skoletræt

OTGMAGASIN // F2016 // 3.H

På trods af Frederiks store talent ser han helst ikke flere år på skolebænken på filmskolen. Han vil i stedet arbejde praktisk med at skrive og lave film. Han har gået på en højskole men synes ikke rigtig det betyder nået men gik så på OTG og videre til Filmskolen.

6

Fortid som elev

Frederik Barrington; Insruktør og forfatter til ”Når Solen Skinner” Fotograf: Arvin Aliari

Da jeg så spurgte Frederik om hvordan han ville beskrive sig selv som gymnasie elev blev han lidt tavs i starten, men åbnede hurtigt op igen. Han mente at han havde fundet en fin balance mel-

Lars Iversen; producer for ”Når Solen Skinner” Fotograf: Arvin Aliari

OTGMAGASIN // F2016 // 3.H

Fra Preproduction og helt frem til fejring af den færdigproducered film. Det har været en lang og tidskrævende process for det store personale, der hjalp til med filmen. Men på trods af det lange og hårde arbejde, ser det ud til at alle har nydt oplevelsen. (Fotos brugt med tilladelse fra Frederik Barington).

7

GYMNASIELIV

APPS TIL ET SMARTERE

STUDIELIV

De syv bedste apps til dig, som slider efter en succerig skolegang, men ikke gider at ofre tid og energi i skoledagens trivielle problemer.

Studiz:

Vi kender stort set alle sammen at man skal mødes med venner i byen. Det bliver ofte en dyr fornøjelse.

Studiz app’en har gjort det noget nemmer at tage i byen med vennerne, da du kan finde billige løsninger via studierabatten. Studiz virker på den måde at du vælger den del af landet hvor du/i skal være og ud fra jeres placering kan i se, hvor der er rabatter og, hvor meget de er på. Der er også en mulighed for at vælge det du leder efter for at se om der er studierabat på de vare du skal have, lige fra tøj til elektronik.

Platform: IOS & Android Pris: Gratis

Microsoft Office Lens:

At tage noter kan være en kedelig process, og billeder af tavlen bliver hurtigt rodet.

Microsoft Lens er en app, der gør det super nemt at tage noter om det så er fra tavlen eller fra et stykke papir. Hvis man f.eks. sidder skævt i forhold til tavlen er det ikke noget problem, da Lens får billedet til at ligne man sidder lige for. Det er mildes talt ligesom at have en fotokopi maskine i lommen.

Det er også gjort super nemt at overføre de billeder du har taget til din notesbog i OneNote.

Platform: IOS & Android Pris: Gratis kræver dog et Microsoft login

OTGMAGASIN // F2016 // 3.H

Klassehjælp:

8

Alle har prøvet at sidde med hånden i vejret for at få hjælp af læreren, og begynder at se hvem der kan holde hånden højst i håbet om at få hjælp først.

Klassehjælp er en hjemmeside, hvor man opretter en bruger og logger derefter ind, i det rum som læreren har oprettet. Her skriver man sig på og læreren kan se, hvis tur det er næste gang. På den måde skal man ikke sidde, og give læreren tegn til at du har brug for hjælp når han, eller hun har set det. Alt i mens at du så småt syrer til i hele armen. Der er selvfølgelig også mulighed for at chatte med sine klasse kammerater i rummet, og spørge dem om hjælp.

Platform: Webside hjalp.zlepper.dk Pris: Gratis

GoMore:

Det der med at stå op 3 timer før du skal i skole, for at kunne nå den kollektive trafik. Trods man er klar over at naboen alligevel suser lige forbi på vej til arbejde.

Hvis man ikke er så super glad for offentligt transport, har GoMore svaret.

Med GoMore kan man vælge om man vil leje en bil af en privat person, eller lave samkørsel. Har du selv en bil er der også mulighed for at tjene nogle penge på samkørsel da man betaler benzin penge til chaufføren. Således undgår man den kollektive trafik og får også mulighed for, at tage en time mere på øjet.

Platform: IOS & Android Pris: Gratis

Onenote:

Har alle ikke prøvet at have 10 mapper med 20 dokumenter i hver kun med noter? Det er da hundrede gange nemmere at have alle sine noter på et sted.

App’en gør det muligt at skrive noterne fra tavlen ned ude at skulle tænde din pc. Du får også muligheden for at tage billeder og tilføje dem til din Onenote notesbog. App’en skal synkroniseres med din Microsoft konto for, at disse muligheder bliver tilgængelige. Ikke nok med at du kan tilføje noter, kan du selvfølgelig også hente hjælp fra mobilen, hvor du har mulighed for at tjekke dine noter.

Platform: IOS & Android Pris: Gratis kræver dog en Microsoft login

Sleep cycle:

Vi kender det alle, det er mandag og man sover tungt, da ens alarm pludselig ringer og vækker én brat. Man snoozer fordi man mener man kan tage 5 minutter mere, men igen buldrer det ud med larm. Sleep cycle appen fjerner ikke larmen, men kan analysere vha. Mikrofonen i telefonen hvor meget du bevæger dig og dermed hvor tungt du sover. Derved undersøger den hvornår du har nemmest ved at vågne og vækker dig så roligt som overhovedet muligt. App’en kan selvfølgelig sættes til at vække dig imellem to tidspunkter, med op til 90 minutters mellemrum, så du stadig kommer op til den rigtige tid. Den ultimative app for os der elsker at sove og hader at blive vækket brat af en dum alarm der er sat til præcis kl 6.

Platform: IOS, Android og Windows Phone Pris: Gratis

Som studerende har du nok prøvet, at skulle lave en bibliografi. En opgave der tit kan være rigtig træls, hvis man ikke lige kan finde ud af, hvor eller hvornår bogen er fra. Som bekendt er det jo ikke nok bare at skrive titlen.

Dette hjælper easybib dig med, appen er designet således, at man bare skal indtaste titlen på bogen og så finder den både forlag, udgivelsesdato og forfattere. Den finder tilmed nyere udgaver også, så du er sikker på at finde den helt rigtige. når alle dine bøger så er fundet, får du sendt en simpel mail med alt informationen, som er lige til at smide ind i din opgave. Og ja, appen virker selvfølgelig også på dansk.

Af Anders Heckmann og Victor West

Platform: IOS, Android og Windows Phone Pris: Gratis

OTGMAGASIN // F2016 // 3.H

Easybib:

9

Gymnasiereformen

serfor tilinspiration HTX

Regeringen varsler med en ny reform af gymnasiet, og selvom det er småt med informationer til offentligheden om, hvad sådan en reform kunne komme til at indeholder er der meget der kunne tyde på at de andre gymnasieformer skal være mere som HTX.

Gymnasiereformen (reform: ”Forandring af en samfundsmæssig tilstand fx med henblik på at skabe forbedringer, spare penge eller realisere ideologiske mål.”) er en ændring fra politikernes side på adgangskravet til gymnasier og hvad skal læres på gymnasierne.

Af Rasmus Hansen & Nicholas Johansen

HVAD MENER PARTIERNE? • Højere fagligt niveau • Færre studieretninger • Styrkelse af de naturfalige fag • Adgangskrav: 4 • • • • •

Styrkelse af grundfaglighed Kritisk overfor de tværfaglige forløb Færre studieretninger Flere eksamner - fx mundlig prøve i SRP Adgangskrav: 7 (vigtigste punkt for LA)

• Færre studieretninger • Flere fag på A-niveau • Flere elever skal have matematik på mindst B-niveau • Adgangskrav: 02

• Modernisere eksamensformer • Plads til innovation • Få det tværfaglige til at fungere • Færre studieretninger • Adgangskrav: 02

• • • •

Højere faglighed Ud med tværfaglighed Gren-gymnasiet tilbage Adgangskrav: 6

OTGMAGASIN // F2016 // 3.H

• Styrke tværfagligheden • Færre studenter skal supplere studentereksamen - kræver ændringer på optagelsessystemet på videregående uddannelser også • Trække regeringens besparelser tilbage • Adgangskrav: Intet

10

• Højere faglighed – Nedton det tværfaglige • Færre studieretninger • AT og grundforløb skal afskaffes • Adgangskrav: 4

• Gøre op med karakterræs • Understøtte det sociale på uddannelserne • Ændre SRP og AT så de fungerer bedre • Adgangskrav: 02

GYMNASIELIV

evaluerer undervisningen på, definerer, hvordan man underviser og forholder sig til læring. Den bevidsthed savner jeg i uddannelsespolitikken.” siger Jens Dolin. Af denne grund håber han at politikere vil spørger gymnasielærerne Mere fokus på den enkelte til råds inden de træffer en beslutning. elev Jens Dolin tilføjer at politikere, groft Blandt aktørerne i sagen er også GL, sagt, ikke har forstand på uddannelser gymnasielærernes forening. De ønsker men går ud fra mavefornemmelser og at AT i stedet for at være et fag for sig signaler de ønsker at sende. selv skal være en del af SRP. Ydermere Jens Dolin nævner også nogle af de ønsker de at eleverne skal screenes i problemer der er ved de eksamens1.G, her skal man former man bruger Den måde, så fange hvis de nu. Forskning viser man evaluerer har huller i underat eksamensformen undervisningen på, påvirker hvordan en visningen, så man definerer, hvordan kan få rettet op elev vurderes, siger man underviser og forholder sig til han. Hertil nævpå det tideligt, så læring. Den bevidsthed savner jeg ner han også ind at man ikke skal til i uddannelsespolitikken. at gøre det i løbet gymnasielærerne har Professor ved Københavns Universitet, af undervisninsat krav til hvad de Jens Dolin gen eller inden innovative kompeeksamen fordi en tencer præcist er. elev har haft problemer med at forstå et Som en kommentar til dette interview fag, fordi eleven manglede noget viden angriber Stig Wørmer, lektor fra Stortidligt i sit gymnasieforløb. Dette skal strømsVUC, de innovative kompeogså hjælpe med at løse problemet med tencer Jens Dolin kommer ind på kort frafald, fordi eleverne syntes undervisved at stille spørgsmål der opfordre til ningen er for svær. debat: Til sidst ønsker GL at karriervejled”Hvilke innovative kompetencer kan ningen skal tilbage i gymnasiet, så det du fremvise i forbindelse med årsagerbliver nemmere for de studerende at ne til Kalmarunionens dannelse i 1397? vælge hvad de skal efter deres gymnasi- (Er der en skjult forbindelse til bekæmetid. Denne opgave har tidligere ligget pelsen af ISIS?) på skolerne, men er på nuværende Hvilke innovative kompetencer ser tidspunkt opretholdt af eksterne studu for dig, når du analyserer Klaus dievejledere, der ifølge GL ikke kender Rifbjergs digtsamling ”Under Vejr med eleverne godt nok. Her skal studievejmig selv”? (Ser du nogen forbindelse lederne i stedet kende eleverne, så de mellem Rifbjerg og Carsten Jensen bedre kan vejlede dem. her?)”

Med dette mener Stig Wørmer at de Ingen bevidsthed om evalue- innovative kompetencer ikke vil være ring i uddannelsespolitikken nogen gavn for danskerne i konkurrenJens Dolin, der er professor på Købencen mod kineserne da han mener at det havns Universitet, fortæller til Gymnagiver mindre viden og færre færdighesieskolen hvad han mener gymnasieder. formen skal lægge vægt på. Jens Dolin mener at den måde gymnasieelever vurderes påvirker meget hvordan uddannelsen er sat op. “Den måde, man hvorimod modstandere af ændringen mener at det vil få flere til at søge ind på gymnasiet i og med at gymnasieuddannelsen vil have et højere adgangskrav og derfor bliver mere eftertragtet.

OTGMAGASIN // F2016 // 3.H

Under sidste regering var specielt et emne oppe og vende en del gange, en såkaldt gymnasiereform, men i lang tid har ingen hørt noget videre om snakken. Eftersom der blev skiftet til en ny regering, hvor den nye regering holder kortene tæt, blev emnet lagt lidt på is. Nye initiativer viser dog at gymnasiereformen atter er blevet taget op til diskussion blandt nuværende regeringspartier.

Partierne er på mange punkter enige.

Den største blokker for at forhandling på nuværende tidspunkt kan blive afsluttet er et karakterkrav til gymnasierne. På den modsatte side kan ses hvad de forskellig partier har af ønsker til kravet. Det vil betyde et fald i antallet af elever på gymnasierne. Især det almene gymnasium STX vil blive hårdt ramt, hvor det forventes at HTX er det gymnasie der vil blive mindst ramt af dette, dog stadig med et fald i elever.

Et af de steder hvor uddannelsesminister Ellen Trane Nørby (V) ønsker at STX bliver mere som HTX er i matematik siger hun til Berlingske. Her vil hun indføre matematik på mindst b niveau, hvor det på nuværende tidspunkt kun er matematik på C niveau som er minimumskrav på både STX og HHX. Uddannelsesminister Ellen Trane Nørby har i forbindelse med gymnasiereformen i et interview med Politiken udtalt sig således: ”Vi skal ikke lave en hurtig gymnasiereform, vi skal lave den rigtige reform.” Regeringen vil med andre ord ikke at skynde sig med reformen i og med at ønsker i forskellige grader er blevet fremhævet af partierne.

Det er forventelig at gymnasiereformen vil træde i kraft i løbet af dette år men som ovennævnte antyder er der ingen præcis fastsat dato.

Nogle partier, blandt andre DF, mener at der er for mange der bliver lukket ind i gymnasiet, at der er for få håndværkere og elektrikere der bliver uddannet. Fortalere for at karakterkravet på 4 mener at det vil få flere til at søge mod håndværkeruddannelser

11

GYMNASIELIV

stressede!

Gymnasieelever er alt for

Gymnasieelever i Danmark føler sig alt for stressede. De går i skole cirka 37 timer om ugen. hvor de samtdig skal hjem og arbejde videre på skolearbejdet.

Mange af dem må helt holde op med at gå til fritidsaktiviteter, hvilket mange betragter som dårligt, da det er noget af den eneste motion, de får i løbet af dagen.

Tekst af Emma Christensen, 2.h. Redigeret af Frederik Iversen

Lange skoledage

OTGMAGASIN // F2016 // 3.H

Mange gymnasieelever arbejder hårdt i skolen. Udover cirka 37 skoletimer om ugen, skal de hjem og arbejde videre på alle deres lektier og skoleprojekter. TV2 skriver at Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har lavet en undersøgelse, der viser hvor mange gymnasieelever der føler sig stresset. Ifølge undersøgelsen mener 35% af eleverne at lektiemængden er for stor uden for skoletiden. Ud over de mange lektier, er der begyndt et såkaldt karakterræs i flere klasser. Det gælder udelukkende

12

om at få de bedste karakterer. De unge føler ikke længere, at de har tid til at være sammen med vennerne, eller gå til fritidsaktiviteter. Det faktum at de ikke længere har tid til fritidsaktiviteter, gør at deres motivation til at gå i skole bliver mindre. Det er ikke kun i gymnasierne, at dette er et problem.

Informationen har snakket med to piger fra 8. klasse på Engelsborgskolen i Lyngby. De forklarer begge hvordan det at gå i skole er obligatorisk, mens fritidsaktiviteter er noget man selv vælger.

Sul ten ?

Kantinens åbningstider Mandag - torsdag 7:45 - 12:40 13:30 - 14:10 Fredag: 7:45 - 12:40

Fritidsaktiviteter

Der er blevet lavet mange undersøgelser om, hvad motion gør for både din krop, din hjerne og dit humør. Undersøgelserne peger overordnet i samme retning. Det at dyrke motion, er utrolig godt for dig. Videnskab.dk skriver blandt andet om de mange fordele der er ved at dyrke motion. En af fordelene er for eksempel, når man dyrker motion, bliver der udviklet noget der hedder BDNF. BDNF er et molekyle der har stor betydning for vækst og dannelse af hjerneceller i hukommelsescentret i hjernen. BDNF har også en positiv virkning på humøret, personer med depression eller stress har ikke særlig meget BDNF i kroppen. Derfor er det vigtigt for eleverne at have tid til deres fritidsaktiviteter. Ifølge den undersøgelse som Danske Gymnasieelevers Sammenslutning lavede, var der 35% af eleverne der følte at lektiebyrden var for stor og at de følte sig stressede. Meget tyder på at der kan være en sammenhæng mellem hvor lang tid eleverne går i skole og hvor lidt tid de har til deres fritidsaktiviteter.

Eleverne føler selv at de godt kunne få færre lektier og at deres skoleuge kunne blive lidt kortere, så de havde tid til andet end bare skolen.

OTG magasin

TEXAS

Billedet er udgivet af pexels.com og brugt under Creative Commons Zero licensen

TEXAS TUR/RETUR I Oktober måned var redaktionen på et tre ugers studieophold i Austin, Texas. Her oplevede vi en hel masse spændende og lærerige ting og mødte en hel masse spændende mennesker. Det kom der blandt andet en masse reportager ud af, som du kan læse nogle af på de følgende sider, hvor vi har samlet et Texastema til dig.

ALANYA - 6. SEPTEMBER 2016

www.guideschool.dk TLF: 48 41 01 81

Man-tors: 10.00-22.00 Fre-søn: 10.00-18.00

OL

E

UT OP

T LO PI

BED ST

GORI - TR ATE US IK T

IA G UID ES K

OTGMAGASIN // F2016 // 3.H

Fire ugers guideskole i Alanya med start d. 6. September 2016, der er maks 50 pladser på guideskolen! Utopia guideskole giver dig jobgaranti.

13

GUIDESCHOOL.DK

TEXAS

: G N BA r e l f i r e d n e Ryg

&

Mere end blot et tryk på aftrækkeren Tekst & foto: Mathias Bejlegaard Madsen

Tro det eller ej: Dine forventninger undervurderer realiteten af, hvor meget det egentlig kræver at kunne skyde med en riffel

OTGMAGASIN // F2016 // 3.H

D

14

er står jeg: inde i boksen, med to tykke metal skillevægge til begge af mine sider, som beskyttelse mod sidemakkerenes dræbende skud mod skydeskiven. Lyden af de kraftige skud, der i hastig fart bliver skudt ud af riflerne, giver en buldrende og rungende genlyd ud til de fjerneste hjørner af lokalet. Stanken af sprængt krudt spreder sig fra de rygende rifler og fylder rummet med en speciel ubeskrivelig lugt. Selvom vi fik udleveret tætsiddende høreværn ved indgangen til skydebanen, så kan disse ikke engang udholde lyden af de kraftige skud. Hvem vælger også at medbringe en sniper af sådan en kaliber på en indendørs skydebane? Hvert et skud fra de omkringværende skytter giver et sæt i mig, som hver gang distraherer mig fra den koncentration det kræver at få samlet riflen, ladt den og taget et overbevisende sigte mod skydeskiven.

Sikke en start.

Koncentration, præcision & ro

At skyde er ikke blot et tryk på aftrækkeren. Ifølge DGI (Danske Gymnastikog idrætsforeninger ref.) så er skydning en idræt som kræver dyb koncentration, præcision og ro for at ramme plet.

Det er en idræt for både unge som gamle, og selv familier kan komme en tur på skydebanen og få tømt hovedet for frustrerende tanker. At din koncentration bliver udfordret, styrker dit fokus.

Netop dette har erfaring og forskning på Syddansk Universitet vist sig, at være til stor gavn for børn med ADHD, autisme og lignende sygdomme. ”De træner deres koncentration under skydning, bliver rolige på skydebanen og får succesoplevelser med hjem, som giver deres humør og trivsel et boost.” sådan lyder ordene fra DGI der igennem et projekt ved navn ”Fokus - ro og koncentration gennem skydeidræt” har udviklet et tilbud med skydning i foreninger for mål-

gruppen, børn og unge, som enten går på en specialskole eller har tilknytning til centerafdelinger og specialklasser.

Skydning er derfor et godt supplement til en stresset hverdag, hvor dette kan få dig til at mestre dit fokus og få dig til at slappe af.

Konfrontationen

På bordet foran mig ligger den riffel der skal skyde den første patron af for mig nogensinde. Ved dens side ligger et tomt magasin med tilhørende patroner i en lille papkasse. Forsigtigt tager jeg fat om magasinet, udpeger mig en patron og derefter prøver jeg at lade magasinet.

Patronernes dræbende facon føles underligt i hånden, alt imens jeg én patron af gangen prøver at få patronerne klemt ned i magasinet.

Her ramte det mig: Hvad mon der sker, hvis man lader magasinet forkert op? Lige pludselig føltes det, jeg var

e m m o s l v i tv

r e k n a t

Imens kuglerne bliver skudt afsted fra de omkringværende skytter, så er jeg stadig ikke nået længere.

Fortivlet og uden koncentration prøver jeg igen og igen, men det mislykkedes gang på gang. Jeg har brug for hjælp!

Jeg retter mit blik mod fyren i den gule vest og prøver at skabe øjenkontakt.

Det lykkedes. Afslappet gik han mod mig med et tomt ansigtsudtryk: ”De knægte kan da heller ikke tro, at skyde for første gang er nemt” Jeg forklarede ham situationen, men lyden fra de kraftige skud gjorde kommunikationen mere besværlig. Jeg kunne dårligt nok høre, hvad han fortalte mig, men noget må jeg have hørt, for da jeg igen prøvede at lade magasinet lykkedes det.

Jeg tager mit sigte mod skydeskiven.

Tankerne om, om jeg har husket at gøre alt rigtigt fylder mit hoved.

Presset på mine skuldre bliver tungere og tungere, og jeg kan ikke holde fokus.

Jeg måtte tage mig sammen, jeg kan jo ikke stå her hele dagen. Jeg pressede

skydning er en idræt som kræver dyb koncentration, præcision og ro for at ramme plet ind på aftrækkeren og et split sekund efter, kunne jeg mærke tilbagestødet i skulderen, lugte krudtet fra riflen og derefter se patronens gennemborede hul i skydeskiven. Et sus af forhøjet adrenalin styrter rundt i kroppen alt imens jeg dårligt nok kunne tro, at jeg lige havde affyret det første skud i mit liv. Jeg står tilbage med tanken: ”Hold da det helt op” og en følelse af, at alt stress har forladt mit sind.

Dyb indånding

Jeg lader igen riflen, tager den til skulderen og kniber venstre øje. Sigtekornet kom i fokus og jeg sigter mod skydeskivens midte. Jeg tager en dyb indånding, slipper spændingerne i musklerne og tømmer hovedet fra tanker. Langsomt puster jeg luften ud af mine lunger, imens jeg med en rolig bevægelse flytter min pegefinger fra riflens skaft til aftrækkerens buede form. Alt luften er nu ude af mine lunger, og jeg opnår at abstrahere fra de omkringværende forstyrrelser. Der er helt ro. Det er kun mig og skydeskiven. Forsigtigt presser jeg min pegefinger ind til aftrækkerens runding og langsomt øger presset, indtil jeg mærker riflens rekyl mere kontrolleret denne gang. Røgen fra riflen har lagt sig og jeg kniber øjnene sammen mod skydeskiven: Pletskud.

OTGMAGASIN // F2016 // 3.H

overbevist om var så nemt, som en umulig opgave for mig. Jeg forsøgte igen og igen, men det mislykkedes gang på gang. Situationen spidsede til og jeg blev mere stresset. Selvom jeg lige havde set instruktøren gøre det, var jeg i tvivl. Jeg giver op. Jeg ligger forsigtigt riflen på bordet med snuden mod skydeskiven og magasinet ved dens side, hvorefter jeg vender mit blik bagud mod mine klassekammerater og signalerer, at jeg har brug for hjælp.

Hurtigt stod det klart, at ingen helt var sikre på, hvordan det skulle gøres.

15

KAMPEN FLYVER AFSTED MED DINE HAWKS AF MADS RØNN

Banen bliver varmet op med dans og musik for at gøre klar til Hawks Football Team Foto: Adrian Navntoft

Fredag efter skole er det bekendt, at tage hjem for at slappe af, men sådan er det ikke i Texas! I Texas bliver man for at støtte op om skolen når der skal kæmpes mod andre.

Skolesport er meget kendt i USA, men kender man ikke reglerne, så kan man stadig møde op for at heppe og være med til at gøre kampen et show.

Her skal der ikke slappes af før en sejr – især ikke når den vigtigste kamp mod Panthers finder sted.

OTGMAGASIN // F2016 // 3.H

D 16

et er som at se en professionel kamp, hvor en garden kommer og optråder inden, men dette er alt sammen elever fra Hendrickson Highschool. Det er tydeligt at se, at der er lagt meget mere i kampen end hvad man er vant til i Danmark – man føler sig helt kongelig. Pludselig begynder alle blandt tilskuerne at rejse sig, klappe i et hurtigt tempo mens de råber ”GO

HAWKS, HAWKS, HAWKS”. Fra deres kendte entre, den oppustelige hjelm, kommer Hawks spillerne løbende ud på marken iført deres blå og grå kamptrøje og udstyr, mens de vinker til publikum som jubler med alle kræfter. Fløjten lyder og kampen er gået i gang. Spillerne bevæger sig væk fra deres positioner og gør, hvad de kan for at kæmpe sig ned mod den anden baglinje. Hér vil det være normalt at slå bagenden i sædet og nyde kampen, men sådan foregår det altså ikke hér!

Cheerleaderne står foran tilskuerne og kan få enhver op at stå for at heppe med – om det så gælder sange eller dans, så ved de hvad der skal til. ”LETS DO THE WIGGALO! ” lyder det fra danselederen i det blå skørt og publikum gør sig parat.

Som én udefra, så føler man sig hurtigt malplaceret i mængden, der ligner at have øvet sig i flere år og tilmed kan trinnene i søvne. Men dansetrinnene samt teksten opfanger man hurtigt, og man kan ikke gøre andet end at blive revet med i dansen, og pludselig står man selv og råber ”WIGGALO! ” mens

hænderne ryger frem, tilbage, ned og op i luften. Med alt den energifyldte stemning glemmer man hurtigt kampen, og morer sig mere med fællesskabet samt alle de danse der bliver ”udsat” for én.

SHOWET STOPPER IKKE

Det er desværre tid til en pause i kampen, men publikum skal på intet tidspunkt kede sig. *Bum bum bum* lyder det fra trommerne, og slagene bliver efterfulgt af alverdens melodier.

Orkesteret går i gang igen, og danserne bevæger sig ud på „marken“ iført deres fine dragter. Nu er det endelig muligt at få pusten igen og få noget ro i benene.

Snakke opstår over det hele, og man lærer hurtigt nogle nye mennesker at kende.

At komme fra et andet land er noget som amerikanerne er meget fascineret af, da de kun kender engelsk og en smule spansk. Hvis man er lidt i tvivl om reglerne i amerikansk fodbold, så skal man bare sige til, for alle og enhver er friske på at forklare hver detalje.

Men det er ikke for intet at vi er her, for

Så går kampen i gang igen og det er op at stå for at heppe videre. Efter en hurtig opstart formår Hawks at besejre sig ned til modstandernes baglinje og score et velfortjent touchdown. ”GO HAWKS” lyder det alle vegne og pludselig står alle, samt en selv, med hænderne ud mod banen og strittede med lille- og tommelfingeren for at symbolisere en høg. Men det er ikke ovre. Konfetti bliver kastet rundt omkring blandt publikum, cheerleaderne kaster gaver op mod en og Hawks spillerne er klar til at fortsætte kampen efter en hyldest.

DET ER IKKE OVRE ENDNU

Kampen er slut, og det blev en overlegen sejr til Hawks, men natten er ung og den stopper ikke foreløbigt.

Efter kampen vælger mange af tilsku-

Restauranten er proppet med mennesker, og ruderne bliver trykket på, så en masse holder også til udenfor på parkeringspladsen. „HAWKS!“ jubler folk til hinanden mens de stadig er oppe at køre efter kampen, men der er heldigvis plads til enhver, da også Panthers fans møder op - dog ikke uden politi af sikkerhedsmæssige årsager. Der er heldigvis ingen krig mellem fansene og alle er med på at nyde aftenen som unge mennesker. Rigtig unge endda.

Størstedelen af alle unge er mellem 1419 år, men de eneste slåskampe der er ved at opstå, er dog folk der samles i en rundkreds, fordi to personer skal rappe mod hinanden. Stedet daler hen, hvilket er et tegn på, at der er blevet fejret igennem og man kan endelig slappe af

og nyde weekenden – og selvfølgelig se frem til kampen ugen efter, hvor kampen igen flyver afsted med Hawks.

NOGET FOR SIG SELV

TEXAS

erne nemlig at tage hen på den tætte fastfoodrestaurant „Whataburger“. Det befinder sig også i Pflugerville og det er ikke så langt fra stadionet. Heldigvis er folk er meget åbne, og hvis man kommer godt ind på dem, så kan man sagtens få et lift derover, hvilket kan være nødvendigt for ens ben efter at have brugt ens kræfter på kampen.

Selvom man ikke er den store sportselsker, så er der bare noget ved oplevelsen. Fællesskabet og stemning der forekommer ved sådan et stadion kan på ingen måde sammenlignes med noget vi har i Danmark. Selvfølgelig er selve kampen nok mere interessant, hvis man forstår sportgenrens regler, men oplevelsen forstår tilskuerne, spillerne og orkesteret at gøre noget ud af. Alle er velkomne og så længe du hepper med for Hawks, så kan du ikke være helt galt på den.

Efter kampen mødte mange fans ved ”Whataburger” for fejre kampen - uanset resultatet Foto: Denise Chavez

OTGMAGASIN // F2016 // 3.H

den eneste måde, at de kan lære noget internationalt på, er selvfølgelig ved at lære noget dansk. ”Rød grød med fløde” er tydeligvis ikke noget de lige kender, og har meget svært ved at udtale det, men det er danskertesten som enhver fremmed skal prøve.

17

TEXAS OTGMAGASIN // F2016 // 3.H

18

NASA har enormt meget historie. Med et Level 9 pass kan man få lov til at opleve det meste af den historie på nært hold.

Tekst & billeder af Rasmus Hansen

Klokken 11:00 burde vi starte, dette sker dog ikke da vi lige skal vente på nogen der har meldt sig på vores Level 9 tur i sidste øjeblik. Klokken 11:15 er de stadig ikke kommet, så vores guide beslutter sig for at vi lige så godt kan komme i gang, hvis vi skal nå at indhente de andre der var startet 10 minutter før os.

Ud på turen kører vi, i de meget specielle busser NASA har. Vi kører kun et kort øjeblik inden vi stopper foran en kæmpe lagerbygning. Uden for bygningen står vi og bliver introduceret til de første raketter NASA sendte mod rummet. Raketterne var cirka lige

så lange som lagerbygningen var høj, og kunne nok godt have stået oprejst inden i bygningen. De virker store.

Det er dog lige ind til man går ind i bygningen. I bygningen ligger Saturn V raketten. Den næste raket der skulle være sendt afsted i Apolloprogrammet mod månen. Med det samme da vores gruppe kommer ind i bygningen bliver vi overvældet af størrelsen på raketten.

Hvor de andre kunne stå oprejst inden i bygningen kan Saturn V raketten kun ligge inde i bygningen, og alligevel når den næste loftet. Det skal dog lige siges at der er omkring var over 10 år mellem de to rakettyper.

Rumforskning med husleje på en dollar En tur rundt på NASAs Space Center i Houson, TX

Den Saturn V raket der ligger i Houston blev aldrig sendt op fordi Apolloprogrammet blev aflyst inden rakettens flyvning. Hele formålet med Apolloprogrammet stammer tilbage fra da den kolde krig stadig var i gang.

USSR og USA gjorde alt hvad de kunne for at vise deres magt uden at gå direkte i krig. En af disse måder var at se hvem der kunne klare sig bedst i rummet.

Som bekendt var USSR de første der fik sendt en mand i rummet med Yuri Gagarin med Vostokprogrammet.

Herefter fik USA travlt, da de ikke ville

risikere at USSR fik magten i rummet.

Det var præsident Kennedy der den 25. maj 1961 foreslog for kongressen at USA skulle være den første magter der satte en mand på månen. Dette lykkedes så i 1969 hvor Niel Armstrong og Buzz Aldrin landede på månen mens Micheal Collins blev i rumfartsmodullet og sikrede at alting virkede. Micheal Collins havde også en anden vigtig funktion: Skulle det ikke lykkedes for mændene på månen at komme tilbage til rumfarsmodullet, skulle han flyve tilbage til jorden som ene mand. Da vi har været forbi cirka 2/3 af raketten dukker resten af vores gruppe op, en

franskmand og en svensker. De har fået en hurtigere version af hvad vi har fået at vide ind til videre. Det sidste vi får at vide mens vi er i lagerbygningen er at lige netop Micheal Collins’ rolle i opsendelsen.

En rumstation i pool? Hvorfor ikke Vi står på vores bus igen og kører mod NASA’s swimmingpool. Det er her astronauterne der skal op til den Internationale Rumstation bliver oplært i alt hvad de skal lave deroppe. I poolen har NASA en 1:1 kopi af den rigtige rumstation, i hvert fald hvad angår

OTGMAGASIN // F2016 // 3.H

Saturn 5

19

TEXAS

ydersiden af rumstationen, og enkelte moduler, blandt andet kammeret de skal igennem for at komme uden for rumstationen. I poolen bliver de så oplært i hvad de skal gøre, og hvordan de skal gøre det. Imens de gør dette har de en rigtig rumdragt på og vægte, som simulere vægtløsheden. Omkring hver astronaut svømmer hele tiden fem dykkere. To der optager alt hvad astronauten gør fra forskellige vinkler og resten til at hjælpe astronauten, og rede ham eller hende i tilfælde af der opstår problemer og astronauten skal op af vand hurtigt. Disse dykkere har specieltræning i hvordan de skal gøre, så man er sikker på at astronauten hele tiden er i sikkerhed, selv med den tunge dragt der gør det næsten umuligt for ham at bevæge sig rundt.

Dinner time!

Herefter kommer besøget i NASAs meget generøse kantine. Her er det muligt at få alt fra friskbagt pizza til and. Først skal alle dog lige have reglerne forklaret: En billet kan kun bruges en gang, så det er med at fylde så meget på sin tallerken som man kan slippe afsted med. Folk giver sig straks i kast. MålAnnonce_210x146_April_2016.pdf

1

29/03/2016

rettet går de første mod drinksne, mens de mere fornuftige går rundt og kigger på hvad der er. Herefter handler det bare om at få fyldt så meget på sin tallerken som man kan slippe afsted med.

Her vælger de fleste først at gå mod burgerne. Her har man mulighed for at få sammensat sin helt egen burger, indlevere en seddel til kokken, og så laver han den mens man står og venter. Efter folk har fået deres burgere går de rundt og tager hvad de ellers kan lide.

Den centrale hjerne

Derefter går målet mod kontrolcentrerne. Det er fra disse kontrolcentrer at mange af rumfartmissionerne er foregået. Det er blandt andet også her Apollo missionerne, med månen som mål, blev styret fra. Det første rum vi bliver vist er det rum der lige nu har kontakt til de amerikanske astronauter.

Det er ikke muligt for os som turister at kommunikerer med dem, men vi kan se en live transmission fra rumstationen, hvor astronauterne deroppe, er lige ved at ligge sidste hånd dagens arbejde. Her kan det tydeligt ses at det at være astronaut ikke kun handler om at være seriøs hele tiden. Mens en af

astronauterne snakker med dem her i Houston bliver han ved med at lave kolbøtter i luften. Det kan tydeligt ses hvor vante astronauterne er til livet i rummet, i det han holder en samtale kørende helt perfekt mens han tumler rundt. Da astronauten var færdig med at snakke med mission control svævede han stile og roligt fra kammeret.

Som det sidste på turen bliver vi vist rundt i selveste det lokale hvor Apollo opsendelserne er foregået fra. Lokalet har højt til luftet og alle har mulighed for at se ned til de store skærme, på den betingelse at man er mindst 185 høj.

De systemer der står på bordenerne er stadigvæk de originale. Men siden de er fra 60’erne er det altså kun skærmen der faktisk står på bordene. Resten af systemet stod den gang i kælderen, et godt stykke væk fra dem der faktisk sad og styrede det hele. For at forbinde del hele ligger der så mangle kabler under gulvet ned til kælderen, at hvis man lagde alle kablerne fra ende til anden ville man kunne nå rundt om jorden.

12.00

TRÆN INDE OG UDE FRA

199,MD

OPEN AIR HOLDTRÆNING INTET ER SÅ DEJLIGT, SOM AT TRÆNE UDENFOR NÅR SOLEN BEGYNDER AT GIVE VARME.

OTGMAGASIN // F2016 // 3.H

DERFOR TILBYDER FITNESS DK OPEN AIR HOLD, HVOR VI FRA APRIL TIL SEPTEMBER TRÆNER UDENDØRS. OPEN AIR HOLDENE GIVER DIG DERFOR ENDNU FLERE TRÆNINGSMULIGHEDER SOM MEDLEM AF FITNESS DK UD OVER DET STORE TRÆNINGSUDBUD VI I FORVEJEN HAR. LÆS MERE PÅ FITNESSDK.DK/OPENAIR

20GÆ L D E R I N D T I L 3 0 . 0 4 . 2 0 16 . P R I S V E D O P S TA R T D E N 1 . I M Å N E D E N F R A 1 9 9 K R . V E D R A W M E D L E M S K A B ( O P R E T T E L S E 0 K R . + 1 9 9 K R . ) A L M . B E T I N G E L S E R E R GÆ L D E N D E .

vil snart ændre Danmarks skoler

GAMING

NYT COMPUTERSPIL

Dansk iværksætter har udviklet et nyt læringsspil han mener vil blive en stor hjælp for studerende i alle aldre, til at styrke hjerne og specielt motionen.

=

+

gladere & klogere elever

Skrevet af Rasmus Lundorff Hansen, 2.h Redigeret af Jacob Saabye Hansen og Gorm K. Bentsen

Manden bag projektet

Kenneth Krogsgaard er en dansk familiefar, medialog og initiativtager, som fik en ide til læringsspillet. Kenneth Krogsgaard fik inspirationen fra sin kedelige søn, der lå en hel dag på sofaen og spillede med sit joystik. Nintendo der har været meget dominerende på

SAIGON

markedet indenfor motionsspil, som også gav Kenneth Krogsgaard inspiration til at fokusere på bevægelse i undervisningen. Spillet drives af bevægelsessensorer der opfanger elevernes fagter.

Spillet skal kunne understøtte forskellige gruppeopgaver, hvor eleverne skal bruge teamwork for at løse en opgave og score flere point.

Skolen skal moderniseres

Læringsspillet vil ifølge udvikleren ikke bare revolutionere de danske skoler, men samtidig øge landsgennemsnittet over alle uddannelsesniveauer, dog med størt gavn i folkeskolen. Spillet kommer til at medføre tre effekter til en start. For det første vil spillet vil integrere daglig bevægelse i klasserummet, hvilket vil give ilt til hjernen

Vietnamesisk restaurant

Lille boks 54,Stor boks 74,-

Find os i blå gade i Rosengårdcenteret

hos de unge studerende. For det andet kan spillet have forskellige progression- og variationsmuligheder, så spillet vil appellere til flere studerende over alle studieområder og klassetrin. For det tredje skal Spillet udvikle børnenes mentale- og sociale processer, samt øge deres logiske problemløsnings evne vha. udfordringer der indebærer succesoplevelser.

Så hvis du er plaget af en sygt trællern skoledag uden læringslyst eller energi, så er det dig, det her spil bliver udviklet til.

Virksomheden

Hvis hans virksomhed der hedder Spell Media, bliver korrekt støttet, udover de 1,5 millioner kroner han modtog i iværksætterstøtte, har han estimeret at kunne ramme 2000 danske folkeskoler som hans primære målgruppe, men det kan sagtens udvikles til højere uddannelsesniveauer såsom gymnasier. Den ny tilkommende skolereform der ramte skoleåret 14/15, bliver et meget alternativt springbræt.

Professor Kaj Grønbæk der er forsker på Datalogisk Institut ved Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i computer science. Han mener at ”spillet kommer lige i tide, da der sker en enorm udvikling inden for den type spil i øjeblikket”.

OTGMAGASIN // F2016 // 3.H

Det kan være hårdt at skulle konkurrere med de største spilproducenter på markedet såsom Nintendo, Sony, EA og især den store mastodont Microsoft med deres motion capture produkt ”Kinect”. Men en dansk iværksætter har taget udfordringen op, og bruger alt sin energi og økonomi på at realisere sin store vision: et spil, som skal forbedre læringen hos danske studerende ved at øge deres fysiske aktivitet i timerne.

21

GAMING

Virtual Reality bryder rammerne i din spilverden Virtual Reality har været undervejs i længere tid, og det har været en drøm hos mange gamere at kunne udnytte Virtual Reality. Hvad der før har været eksklusivt i science-fiktion film er nu ved at blive til virkelighed med produkter som Oculus Rift designet af Oculus VR – et førende firma inden for den udviklede teknologi.

Af Mads Rønn og Kasper Stokholm

OTGMAGASIN // F2016 // 3.H

Følelsen af Virtual Reality

22

Det er en oplevelse i sig selv at opleve Virtual Reality for første gang. Du vil opleve synet af 90-120 billeder i sekundet, hvilket vil få den virtuelle verden til at føles virkelig – og tilmed få din hjerne til at tro på, at du befinder dig dér. Det er ikke bare antallet af billeder der gør oplevelsen, men derimod også, hvordan ens hovedbevægelser udføres, eftersom disse bevægelser oversættes til bevægelser på skærmen og ændrer

billederne. Hjernen lagrer minderne fra Virtual Reality på næsten samme måde som i den virkelige verden, så man skal fysisk se op på store objekter og ned på små. Som sagt er det en helt ny oplevelse, så der kan godt forekomme følelsen af søsyge i starten, men det er fordi sanserne bruges på en ny måde, som hjernen lige skal forholde sig til.

Dette fortæller Dan Moskowits som har været med i udviklingen af Oculus Rift og arbejder inden for Virtual Reality.

Virtual Reality i spilverden

Hvis du er interesseret i computerspil, så skal du i fremtiden være på udkig efter Virtual Reality som er ved at

bryde igennem og i gang med at skabe et anderledes syn på computerspil generelt. Ved hjælp af nyudviklede computerspilteknologier kan du nu få computerspillet helt tæt på – ja faktisk kan du næsten være inde i spillet. Det er egentlig lige meget, hvilken spilgenre du er til, da de fleste Virtual Reality headsets kan kobles til næsten alle spil.

Nogle spil er dog direkte designet til Virtual Reality, og disse spil vil selvfølgelig udnytte teknologien mere end andre spil. Med disse spil vil du også have mulighed for at bruge specifikke controllere alt efter, hvilken konsol du vælger at spille på. Disse er med til at gøre Virtual Reality-oplevelsen helt unik for alle type gamere.

Forskellige versioner

Virtual Reality headsets som Oculus Rift, HTC Vive og Google Cardboard smider dig ind i computerspillenes verden, og du kan agere med objekter i computerspillene ved hjælp af con-

TEGNMITANSIGT.DK

ÅBEN

FOR

KREATIVE IDÉER!

Oculus Rift giver testpersoner et indblik i Virtual Reality Billedet er taget af Marco Verch @ Gamescom 2014 https://creativecommons.org/licenses/by/2.0/

Virtual Reality er også i Danmark, og har du lyst til at prøve kræfter med Virtual Reality kan du i København få lov at prøve forskellige headsets i en nyåbnet Virtual Reality-forretning kaldet Khora. Her er der mulighed for at spille computerspil med Virtual Reality headsets, men hvis du vil spille videre, må du købe headsetsne for egen lomme.

Khora har derudover også gjort det muligt for skoler og andre institutioner at tage en udflugt til forretningen, og folkene hos Khora vil give dig muligheden for at opleve, hvad Virtual Reality har at byde på – du kan altså opleve Virtual Reality, få et indblik i, hvordan teknologien er kommet til verdenen og se, om det er noget for dig, før du erhverver dig dit helt eget headset. Hvis du falder for teknologien, så er Oculus Rift samt andre produkter lige nu kommet på markedet, og priserne ligger på

omkring $600 til $749 alt efter, hvilket headset du er mest interesseret i.

Priserne svarer til omkring 4000-6000 danske kroner.

Teknologien bag VR

KR.

100,-

BESTIL PÅ TEGNMITANSIGT.DK

Teknologien har faktisk været længe undervejs, og man finder opstarten på Virtual Reality helt tilbage i 1950’erne.

Dog var teknologien dengang ikke ment til computerspil. Meget af den Virtual Reality teknologi der laves i dag kan også bruges til meget andet, men netop computerspil er blevet et stort hit. Det var dog først i starten af årtusindskiftet. Her blev især Oculus Rift populær gennem en kampagne på crowdfunding hjemmesiden Kickstarter.com OTGMAGASIN // F2016 // 3.H

trollere, som om du faktisk var inde i spillet.

FRA KUN

23

Billede af Microsoft Sweden, http://goo.gl/T0aSqd

TEKNOLOGI

GØR

VIRKELIGHEDEN

STØRRE! I løbet af de sidste årtier har vi set en kæmpe udvikling af teknologi. Computeren og internettet er kommet til, de fleste render rundt med en smartphone i lommen, og som noget af det seneste er Virtual Reality (VR) virkelig kommet frem. Og nu er vi ved at tage det næste skridt: at udvide verdenen med virtuelle effekter gennem Augmented Reality. Med Augmented reality får du mulighed for at tilføje virtuelle elementer til din verden, og det er muligt i dag.

OTGMAGASIN // F2016 // 3.H

Af Tobias Hyrup

24

Forestil dig at du lige er flyttet hjemmefra og skal til at møblere din lejlighed.

Det kan være rigtigt svært at finde ud af, om de møbler du overvejer at købe rent faktisk passer til din stil og din lejlighed. Vi vil alle nok ønske, at vi kunne afprøve alle de nye møbler, inden vi køber dem. Hvad nu hvis jeg siger, at det kan du godt. Du kan se sofaen stående i din stue, du kan se, om lampen passer ind, inden du tager af sted for at købe dem. I nogle Ikea kataloger kan man ved brug af deres app og kataloget benytte sig af Augmented Reality og placere møblerne virtuelt og i realtid.

Du ligge bare kataloget der, hvor din sofa skal være, vælger sofaen på appen og værsgo, her er din sofa. Du kan rette dens placering, du kan gå rundt om den, det eneste du ikke kan er at sidde i den. Det er bare en af de mange ting, Augmen-ted Reality kan gøre for dig,

og teknologien bliver hurtigt bedre og bedre.

Men hvad er Augmented Reality?

Virtual reality (VR) og Augmented Reality (AR) bliver ofte omtalt hånd i hånd, men der er nogle store forskelle.

Med VR træder du ind i en virtuel verden. Med AR trækker du den virtuelle verden ud i den rigtige verden.

Man kan altså med AR gå rundt og se sin egen verden, mens der er virtuelle effekter omkring dig. I mange tilfælde laver man 3D animationer for at få en så virkelig oplevelse som muligt. Den bedste måde at forklare denne oplevelse er som hologram-mer. Det er noget, de fleste af os kender fra science fiction film som f.eks. Star Wars. Forskellen på hologrammer og AR er dog, at man ved AR ser disse ”hologrammer” gennem et medie. Det kan være gennem en smartphone, et TV, et par specielle briller m.m.

AR, prøv det selv

Allerede nu findes der produkter, der kan benytte sig af AR. Der er sikkert nogen af jer, som er stolte ejere af en Nintendo 3DS. Med en Nintendo 3DS kan man ved brug af nogle kort (kaldet AR Cards) og de to kameraer bag på fremmane 3D figurer, som man kan interagere med. Man kan endda også spille ved brug af dem. Det fede er at spillende foregår i din verden, og ikke bare den producenten har lavet for dig.

Hvis du ikke ejer en Nintendo 3DS, behøver du ikke at føle dig snydt. Det er nemlig også muligt at prø-ve AR med sin helt egen smartphone, og det er her, man begynder at kunne ane det brede spektrum af muligheder, AR bringer med sig. Det er langt fra kun spil, der kan blive anderledes, og der hvor det virkelig bliver interessant, er de funktioner AR kan have for vores hverdag.

Et godt eksempel på dette kunne være,

En visualisering af hvordan Microsoft HoloLens kommer til at se ud for brugeren.

Billedet er lagt på Flickr af Microsoft Sweden.

spil, reklamer, at finde f.eks. restauranter og museer ud fra hvad du kigger på, oversættelse af bl.a. skilte og meget mere. Skan QR-koden for at se nogle af disse apps og få noget inspiration.

Fremtiden er ikke langt væk

Der er flere producenter der er begyndt at lave produkter der kan fremvise AR, men mest fremstående er uden tvivl Microsofts HoloLens. HoloLens er et par store trådløse briller/headset, man kan tage på. Udstyret blev udgivet til udviklere fra d. 30. marts 2016, men der kan gå flere år før, det kommer ud til den almindelige forbruger. Brillerne projekterer digitale elementer ud i din verden, som du selvfølgelig også kan interagere med. Det vil sige, at man trækker virtuelle elementer ud i din verden, som du selv har kontrol over, du tilføjer ting til din egen verden.

Man kan f.eks. få en stor fjersynsskærm

frem, man kan have en 3D vejr app, man kan spille spil, ja kun fantasien sætter grænser. Microsoft bruger Minecraft som et eksempel på AR spil.

Forestil at bygge din Minecraft verden op på dit bord, man kan kigge igennem et (virtuelt) hul væggen og ind i din Minecraft verden på den anden side, man kan gå rundt i en Minecraft verden i sin egen stue. Jeg kan næsten ikke lade vær med at forestille mig at nedkæmper zombier, der kommer løbende ud fra deres køkkenet, som jeg skal nedkæmpe. En lidt barnlig tanke, men en jeg dog ikke kan slippe.

Scan QR-koden for at se eksempler på Augmented Reality på din smartphone.v

OTGMAGASIN // F2016 // 3.H

når man kører bil. Man vil på forruden kunne se GPS, som er det på den egentlige vej, man kan se, hvor der er en parkeringsplads længere fremme, man kan se afstanden til den forankø-rende bil, du kan blive gjort opmærksom på fodgængere og cykellister og meget mere. Man kan også integrere AR i sit eget køkken. Man kan have et køkkenbord, der registrerer hvilke madvarer, du pla-cerer på bordet. På baggrund af det kan du se informationer og maden, se opskrifter hvor du bruger ingrediensen og ligger du flere ingredienser sammen, vil du blive forslået opskrifter med alle ingredi-enserne i.

Bordet vil du ikke kende forskel på, og det er faktisk allerede opfundet. Der er utroligt man-ge muligheder, og vi skal nok få mange af dem at se. Der er lang vej endnu, men der er en pæn sum af apps til din smartphone, der allerede er på markedet. Det bl.a. apps rettet mod

25

OTGLIVE

Teknologi og business:

OTGs og Tietgens ele Elever fra 1.d og 1.h på OTG er begyndt et nyt samarbejdsforsøg om et teknologiprojekt sammen med elever fra Tietgens handelsgymnasium. Forsøget, som er det første af sin slags, varer frem til den 12. maj. Formålet er at styrke læringen for faget, ved at eleverne bidrager til hinanden med hver deres kompetencer, samt give eleverne en forsmag på, hvordan det kunne fungere i en virkelig virksomhed.

Tekst: William Storm Hõstrup Foto: OTGMagasin

Baseret på tidligere velfærdsteknologiprojekt

OTGMAGASIN // F2016 // 3.H

Eleverne arbejder sammen i grupper på tværs af de to gymnasier, hvor de i fællesskab har skullet danne små velfærdsteknologivirksomheder baseret på HTX’ernes tidligere velfærdsteknologiprojekt. I virksomhederne står HHX’-erne for forretningssiden, med alt hvad der hedder forretningsmodel, markedsføring og økonomi. HTX’erne står derimod for produktudvikling og virksomhedernes visuelle identitet.

26

En af projektgrupperne består af Amalie Andreasen, Niels Beyer, Christian Hoffstedt og Troels Andersen, som allesammen går i 1.h. Alle grupperne tager udgangspunkt i deres tidligere velfærdsteknologiprojekt, og i denne gruppe arbejder de på en smartphone-app, som skal kunne give brugeren detaljerede oplysninger om en vare. App’en er udviklet til allergikere, som kan have brug for oplysninger om, hvilke stoffer og ingredienser en vare indeholder. Ved at scanne stregkoden er det meningen at brugeren skal kunne finde ud af, om varen indeholder noget, han eller hun ikke kan tåle.

Eleverne i denne gruppe har i skrivende stund ikke haft kontakt til nogen eksterne virksomheder, men de har

planer om at kontakte for eksempel Coop, for at få input fra den virkelige verden.

Godt, men med nogle få problemer

Amalie er positiv stemt overfor projektet indtil videre: ”Altså, det har været rigtig fint indtil videre. Dem, vi er gruppe med er rigtig flinke og virker også som nogen, der tager arbejdet seriøst. Og det arbejde, de har lavet i virksomheden, har været rigtig godt.” Her indvender Troels: ”Men det har været lidt irriterende at skulle transportere sig frem og

tilbage mellem skolerne.” Derfor har eleverne eksperimenteret med forskellige kommunikationskanaler, for at få samarbejdet mellem HTX’ere og HHX’ere til at gå lidt hurtigere, men det har ikke været uden problemer at skulle være seks personer om fx en Skype-samtale.

Samarbejdet har betydet, at Amalie og drengene har skullet være enige om det de lavede, inden de sendte det videre til dem ovre på HHX. Og samtidig har de skullet tænke meget mere over, hvordan de formulerer sig i arbejdsprocessen, sådan så HTX’ere og HHX’ere har den samme

ever i nyt samarbejde

Logo og design, HTX spidskompetence

For HTX’erne er to fag inddraget i samarbejdet, nemlig Teknologi B og Kommunikation/it A. I kommunikation/it A, skal der bl.a. arbejdes med virksomhedernes designmanual og logo. ”Det er altsammen en del af vores virksomheds visuelle identitet, som vi arbejder med i KIT.” forklarer Niels.

KIT-lærer for 1.h, Claus Scheuer-Larsen, uddyber: ”En visuelle identitet er de grafiske elementer, såsom logo og navnetræk, som en organisation

anvender i sin visuelle kommunikation. Den skal være med at synliggøre organisationens ‘personlighed.’ En designmanual er så det dokument hvor organisationen definerer fx hvilke skrifttyper, farvepalet og sin grafiske stil.”

Forløbet, der er udtænkt af teknologilærer Berit Bruun Jespersen, varer til 12. maj, er afsluttes på en messe på OTG. Hvis forsøget er en succes, bliver det sikkert gentaget i fremtiden.

OTGMAGASIN // F2016 // 3.H

forståelse for hvad de laver og arbejder henimod. Endelig har eleverne haft stor gavn af hinanden på tværs af de to gymnasier som sparringspartnere, når de produktudvikler.

Christian er også enig i, at det har været godt: ”Samarbejdet har virket rigtig godt, fordi det giver et andet perspektiv på det, man laver. Hvis man for eksempel synes, at noget, man har lavet, er genialt, har HHX’erne kunnet sige til, hvis de ikke synes, det er helt optimalt fra deres perspektiv.«

27

OTGLIVE OTGMAGASIN // F2016 // 3.H

28

Vil du have mere end en god karakter for dit h책rde arbejde?

Ishak Zaaimia, Hassan Aziz og Vethursan Sivaganeshan er stolte over, at være gået videre fra kalvifakations runden i young-enterprise.

FOTO af: Odense Tekniske Gymnasium

Hvert år deltager OTG’s Teknologi-A hold i konkurrencer hvor du kan vinde forskellige præmier. Vi spurgte en af dette års grupper bestående af Ishak Zaaimia, Hassan Aziz og Vethursan Sivaganeshan hvordan det er at have et fag hvor man har chancen for at vinde præmier, ”Det fedt nok at kunne få muligheden for at der sker lidt ekstra i faget end der normalt ville”. Samme holdning har deres lærer Kirsten Frandsen ”Det en god mulighed for eleverne at komme ud og fremvise deres visioner og ideer til andre mennesker”.

Af Christian Recke, Nikolaj Grill og Amalie Gadkjær

Selvom Teknologi-A er et skolefag er det ikke et fag som mange andre, fagets sidste år bliver nemlig brugt på at eleverne skaber deres eget produkt som de kan deltage i konkurrencer med. I løbet af det år skal eleverne udvikle det selvvalgte produkt fra bunden, det giver dem mulighed for at opleve hvordan man opstarter sin egen virksomhed og markedsføre sit produkt. Faget kan vælges som linje eller til vælges som et Valgfag.

OTGMAGASIN // F2016 // 3.H

Gymnasieelever fra OTG’s Teknologi-A hold nøjes ikke kun med en karakter, de deltager nemlig i konkurrencer som Young Enterprise og Unge forskere hvor de har muligheden for at vinde flere forskellige premiere.

Hvert år tager Kirsten Frandsen sine elever med til konkurrencerne så de kan vise deres ideer frem og få respons fra forskellige dommere. Hun synes det en god måde for eleverne at kunne opdage nye forbedrings muligheder til deres projekt og få gode ideer fra de forskellige dommere. I dette års Young Enterprise konkurrence gik gruppen ” Ishak Zaaimia, Hassan Aziz og Vethursan Sivaganeshan” fra OTG videre med projektet ”Safety trolley”. Vi spurgte de heldige drenge hvordan det er at deltage i konkurrencen og ligefrem gå videre til region mesterskabet ”Det var en fed oplevelse man fik virkelig noget ud af det”. Drengene gik desværre ikke videre fra regions mesterskabet, hvor de måtte se sig slået af nogle HHX elever. De syntes dog stadig det har været en spændende rejse, selvom den var så kort. Under konkurrencerne har man en plads, hvor der er mulighed for at stille virksomheds og produkt plakater op. Elever fra OTG har som regel to plakater med de kan bruge og deres produkt.

29

HAR

DU

STYR PÅ TEKNIKFAGENE? Ved du hvilket teknikfag du skal vælge til 3.G og har du nogen idé om, hvad du kan bruge dit tilvalgte fag til? En gruppe elever har givet deres bud, på hvorfor du burde vælge deres teknikfag.

Dette er med fokus på hvad de forskellige teknikfag udbyder og de kompetencer du kan tage med videre.

Tekst: Patrick Jakobsen, Tobias Andersen, og Rasmus Balck.

Fotos: Tobias Andersen & Viktor West

Byggeri og Energi

I byggeri og Energi vil du få teoretisk og praktisk erfaring med eksempelvis konstruktioner, installationer og materialer. Du vil få en general forståelse for hvilke processer en konstruktion går igennem, fra papiret til det står som et færdigt hus. Du vil arbejde som arkitekt, ingeniør og entreprenør og få fuld forståelse for hvordan man arbjeder i byggebranchen.

”Jeg valgte byg, fordi jeg kan komme til at arbejde med hænderne. Faget er meget praktisk og giver mulighed for, at jeg kan arbejde kreativt i værkstedet og på tegnebrættet. Jeg er glad for at have valgt netop byg, da det har givet mig erfaring inden for arkitekturarbejde, og jeg ved nu at jeg også har muligheden for at gå i denne retning” Nikolaj Grill, 3.H

Proces

I proces, får man en projektorienteret oplevelse, hvor man arbejder i projekter af forskellige størrelser, hvor man anvender den teoretiske viden i praksis. Man kommer til at arbejde med kemisk produktion, bioteknologi, mikrobiologi samt sundhed og miljø, på en måde hvor man selv foretager nogle arbejdsmæssige valg til hvordan man griber en problemstilling an.

OTGMAGASIN // F2016 // 3.H

El-Teknik

30

I El-teknik vil du få viden i praktisk tilgang til elektronik, du vil komme til at arbejde med hænderne og på computeren. Der er flere dele i faget hvor man bruger forskelligt software til bl.a. at skabe overblik og lave funktions skemaer. Arbejdet i faget foregår for det meste med en praktisk tilgang, og det handler om hvordan man kommer fra en teknologisk ide til færdigt produkt.

”Jeg valgte El-teknik, fordi jeg syndes det lød interessant og den holdning til faget er jeg glad for at jeg havde. Det er sjovt at se på hvordan at elektronikken er opbygget og hvordan man laver den. Faget giver ikke ligefram flere muligheder til videre uddannelse, men de praktiske færdigheder kan man altid bruge senre” Tobias Andersen, 3.H

”Jeg valgte proces, fordi det lød spændende, og da jeg har studieretningen bioteknologi er faget egentligt en forlængelse af mine studiefag. I faget har jeg lært om hvordan man arbejder i lab, og hvilke ting man skal tage hensyn til i forhold til sikkerhed og arbejdsmetoder. Da jeg har tænkt mig at læse molekylær biologi bagefter var det jo også ligetil at vælge proces, og det har også afklaret min beslutning” Nikolaj Nielsen, 3.C

Tekstil

Faget Tekstil byder på arbejdsopgaver hvor der er fuldt ud plads til kreativitet. Hovedfokus for faget er beklædning, men der er også mulighed for at arbejde med møbler og boligtekstiler.

I faget arbejder man med kreative processer, hvor man arbejder med at gå fra ide til produkt, med et resultat, der klargøres til en industriel produktion, så man lærer om industriel tekstilfremstilling.

10.000 kr.

Tilbuddet kan ikke kombineres med andre tilbud / rabatter og gælder frem til 31.12.2016

Kontakt Tlf: 91 254 255 | BMKøreskole.dk

ALL INCLUSIVE!

Medbring gyldigt studiekort til holdstart

- Lovpakken - Færdselsrelateret førstehjælp - Leje af skolevogn til prøven - Prøvegebyr til staten - Adgang til teorimateriale - Adgang til unik elevportal - Pasfoto - Gratis Teori

Teori i Odense C. & Otterup

Kørekort B 10.000 kr. 9000 kr.

Hos os får du:

1000 kr. rabat!

I teknikfaget maskin arbejder man både teoretisk og praktisk med, at producere og designe produkter, som oftest er i metal. Man tilegner sig viden i form af teori om forskellige relevante elementer. Derudover får man nogle kurser i at dreje, fræse og svejse, og man lærer at kombinere disse færdigheder til at kunne producere et produkt.

”Maskin har for mig været et pusterum i hverdagen. Her får man lettet røven og får brugt sine hænder til fulde. Det er et dejligt afbræk fra den almindelige skolegang, og noget jeg ser frem til dagligt. Det var på baggrund af dette, at jeg valgte maskin og altså ikke fordi, jeg skal bruge det i fremtiden. Men det er nu heller ikke dårligt at få de færdigheder med sig især dem fra vores kurser.”

Tobias Hyrup, 3.H

TILBUD TIL DIG PÅ OTG!

Maskin

”Jeg valgte tekstil fordi jeg gerne ville arbejde med noget kreativt, hvilket er et af fokuspunkterne i tekstil. Man lærer også nogle nye ting i faget, såsom at sy, hvilket jeg slet ikke kunne før. Man lærer også noget om tekstilindustrien når vi kommer ud på virksomhedsbesøg, og ser de store produktionshaller. I faget lærer man også nogle processer, som man kan bruge generelt fremover” Camilla Boserup, 3.K

Gæt en Genpøl Lærerne har “parret” sig til julefrokosten. Kan du gætte forældrene til disse børn?

Der er to biografbilletter på højkant! Der bliver trukket 1 vinder blandt alle rigtige svar Udfyld svardelen nedenfor og aflever den i postkassen ved kontoret. Deadline er 7 maj kl 12:00.

Vinderen bliver offentligtgjort på skolens infoskærme.

1

2

3

4

5

6

Skriv lærenes initialer på linjen ved det pågældene billednummer.

Billede 1:

&

Billede 4:

&

Billede 2:

&

Billede 5:

&

Billede 3:

&

Billede 6:

&

Dit navn og klasse