Faurés Requiem - 29. februar & 1. marts 2024

CARL NIELSEN SALEN – ODENSE KONCERTHUS 29. FEBRUAR 2024 KL. 19.30 1. MARTS 2024 KL. 19.30 KONCERTINTRO I CARL NIELSEN SALEN KL. 18.30

FAURÉS REQUIEM Odense Symfoniorkester Dirigent: Magnus Fryklund Solister: Lise Bech Bendix og Asmus Hanke Frederiksen Filharmonisk Kor Fyn, Fynske gymnasiekor Sangere fra Syngedrengene, Assens Korindstudering: Alice Granum Carl Nielsen: (1897 - 1957)

Ved en ung Kunstners Baare Varighed: ca. 3 min.

Sænk kun dit hoved, du blomst - for sopran, kor og orkester Arr.: Rasmus H. Henriksen / Bo Holten Varighed: ca. 4 min.

Tunge, mørke natteskyer - for kor og orkester Arr.: Rasmus H. Henriksen / Bo Holten Varighed: ca. 5 min.

Gabriel Fauré: (1845 - 1924)

Requiem

I II III IV V VI VII

Introitus et Kyrie Offertorium Sanctus Pie Jesu Agnus Dei Libera me In Paradisum

Varighed: ca. 38 min.

En korkoncert af den slags, der mestendels handler om døden, men gør os glade for at være i live. En koncert, hvor unge og knap-så-unge, mænd og kvinder, kor og solister, amatører og professionelle, orkester og orgel – ja, selv livet og døden – mødes i fuldendt harmoni.

Hvor musikken indhyller os i bevidstheden om, at menneskelivet indebærer længsler, sorg, tab og frygt, og at døden ganske vist er den uafvendelige afslutning for os alle. Men i det ukendte hinsides kan også findes andet end skærsild og fordømmende pegefingre i helvedes flammer på dommens dag. Her er også forløsning, forsoning, trøst, håb, himmerigets frelse for dem, der finder mening deri, og ikke mindst alle sjæles evige fred og hvile.

CARL NIELSEN: VED EN UNG KUNSTNERS BAARE

Blandt Kristian Zahrtmanns mange elever på Kunstnernes Frie Studieskoler fandt man – udover snart sagt samtlige fynbomalere – i de tidligste år af 1900-tallet den 23-årige talentfulde tegner og kunstnerspire Oluf Hartmann. Han var ingen hr. hvem som helst: Hans far var komponisten Emil Hartmann, og bedstefar dermed guldaldermusikkens ’grand old man’, J. P. E. Hartmann. Så unge Oluf havde musikken i sit blod og voksede op i en familie, hvor kunst, litteratur og et kulturelt udsyn mod verden var prioriteret højt.

Efter sin uddannelse hos Kristian Zahrtmann og på Det Kongelige Danske Kunstakademi boede han i perioder hos sin søster Bodil Neergaard, som sammen med sin mand drev herregårdshjemmet Fuglsang på Lolland. Stedet fungerede i sommermånederne som refugium for danske billedkunstnere og komponister, og det var på Fuglsang, at Oluf Hartmann mødte én af stedets øvrige hyppige gæster: Carl Nielsen.

Olufs liv blev fortvivlende kort: Efter kun fem år som udøvende og udstillet kunstner døde han tragisk som følge af en mislykket blindtarmsoperation i en alder af kun 30 år en januardag i 1910. Tre dage senere stillede Carl Nielsen med værket, der indleder aftenens koncert: Strygekvartetten Ved en ung Kunstners Baare, som Nielsen et par år senere arrangerede for strygeorkester. Uropførelsen fandt i sagens natur sted ved Oluf Hartmanns begravelse i Holmens Kirke den 21. januar 1910 – og strygeorkesterversionen så dagens lys ved en påskekoncert i Vor Frue Kirke i København i 1912. Siden er den ca. 4 minutter lange komposition blevet opført ved talrige lejligheder, ofte dirigeret af Carl Nielsen selv, indtil den blev spillet ved hans egen begravelse i 1931. Og sin korte varighed taget i betragtning er det et imponerende gribende stykke musik, fuld af den intense sorg og jagende smerte, man vil forvente af et stykke begravelsesmusik, men også af en stemning af forløsende trøst – f.eks. bevæger musikken sig fra sin start i grådfyldt Es-mol til en slutning i fredfyldt dur.

CARL NIELSEN / BO HOLTEN: SÆNK KUN DIT HOVED, DU BLOMST

Af Højskolesangbogens over 600 sange er det svært at finde en, der er mere dybfølt smuk end Carl Nielsens

MAGNUS FRYKLUND

LISE BECH BENDIX

ASMUS HANKE FREDERIKSEN

og digteren Johannes Jørgensens ”Sænk kun dit hoved, du blomst”. Sangen blev skrevet i 1903 og udgivet i Carl Nielsens samling af Strofiske sange i 1907. Og her slår vores nationalkomponist så de melankolske strenge an og viser os, hvad han – der som bekendt også er ophav til patriotiske energibundter som ”Som en rejselysten flåde” og ”Havet omkring Danmark” – også kan præstere. I løbet af tre korte strofer svæver vi rundt i kromatiske tonerækker i uforudsigelige skift mellem mol og dur og formaner den lille, besjælede blomst om at give sig hen til søvnen. Det er fristende at betragte digtets søvn som en metafor for døden, men sangen skal snarere betragtes som en hyldest til den faktiske nattesøvn som en fredfyldt mulighed for for en stund at lukke hverdagslivets stress og jag ude.

Og hvem har ikke til alle tider brug for det?

CARL NIELSEN / BO HOLTEN: TUNGE MØRKE NATTESKYER

I denne sang giver det til gengæld bedre mening at tale om natten og den evige søvn som en metafor for døden. Forfatteren Jakob Knudsen står bag to af Højskolesangbogens mest elskede sangtekster, der hver især indrammer dagen: Morgensangen ”Se, nu stiger solen” og aftensangen ”Tunge, mørke natteskyer”. I den sidstnævnte, som Carl Nielsen satte i musik i 1917, hviler natteskyerne som en tung dyne over tekstens jeg-figur, som frygter, at mørket – og tungsindet og livets efterår – skal få overtaget og ødelægge livsmodet. Melodien er skrevet i den doriske kirketoneart og klinger derfor fremmedartet mørkfarvet. Og så har Carl Nielsen alligevel formået at lukke lyset ind i tråd med, hvordan teksten behandler Guds nærhed og vågelyset fra et hus i nærheden. Verset slutter nemlig med en forløsende durakkord, som lukker op for, at der på den anden side af natteskyerne befinder sig et evigt lys.

G. FAURÉ: REQUIEM

Vi kender senromantikeren Gabriel Fauré fra hans underskønne, korte orkesterværker Pavane og Sicilienne, fra hans nocturner for klaver, sangene "Après un rêve" og "Clair de lune" og den hyggelige Dolly-suite for firhændigt klaver. Men mest af alt elsker vi nok Fauré for hans mesterlige fortolkning af den latinske dødsmesse; det store Requiem, som han påbegyndte

FILHARMONISK KOR FYN

i 1887, reviderede flere gange undervejs og først satte det endelige punktum for i 1900. Gabriel Fauré var en fremragende organist, der i det meste af sin karriere virkede i Paris’ prestigefyldte Madeleine-kirke. Han var også en yderst velrenommeret klaverlærer, og det er måske netop på grund af sin berømmelse i samtiden som organist og lærer, at han kun langsomt vandt anerkendelse som komponist. Karrieren sluttede dog med et professorat i komposition ved konservatoriet i Paris, som han også var direktør for fra 1905 til 1920.

Fauré hævdede selv, at han ikke havde skrevet sit Requiem i nogen specifik anledning – ”jeg skrev det bare for sjov, hvis man må sige sådan!”. Og alligevel er det nærliggende at formode, at hans fars død i 1885 kunne have bidraget til at bringe ham i en sindstilstand, hvor det giver mening at give sig i kast med netop denne værktype. At hans mor døde nytårsaftensdag i 1887 puster yderligere til spekulationerne og kaster et ekstra bevægende skær over det færdige værk – men da Madam Fauré døde, var Fauré altså allerede godt i gang med kompositionen af Requiem. Hans umiddelbare plan var "un petit Requiem" i fem satser – men siden føjede han en ældre korsats, han havde skrevet i 1877, Libera me, til som selvstændig sats, og tilføjede det Offertorium, der i dag er Requiems 2. sats.

Satsforløbet i Faurés værk afviger væsentligt fra den liturgiske standardtekst til den latinske dødsmesse.

Fauré inkluderede to dele, der sjældent inkluderes i Requiem-messer: Den lyriske Pie Jesu og den overjordiske englesang In Paradisum. Og så undlod han, meget markant hvis man sammenligner med de store Requiem-komponerende kollegaer Mozart, Berlioz og Verdi, messesekvensen Dies Irae – der for de fleste komponister ellers er en mulighed for at spille med de maksimalt dramatiske muskler og mane helvedets flammer og dommens dag frem med overvældende fortissimi i kor og orkester.

Fauré lægger da også ganske kraftfuldt ud, med Introitus og Kyrie i højtidelig d-mol i et bombastisk orkester i dialog med et først sagte og derpå tiltagende kraftfuldt, homofont kor, der beder om den evige hvile og det evige lys for de afdøde. Offertoriet plæderer for udfrielse af de afdødes sjæle i en tætført kanon

mellem korets alter og tenorer på én af de svævende, modale melodier, der er typisk for Fauré. Senere i satsen hører vi for første gang barytonsolisten synge, i den smukke frembringelse af offergaver, Hostias.

Den korte lovsang Sanctus begynder æterisk i sopranerne, snart ledsaget af tenorer og basser, og når et triumferende klimaks, før den hurtigt falder tilbage i drømmeagtig sødme. I Pie Jesu får sopransolisten lov at svæve alene, hårrejsende smukt, over en række helt simple harmonier. Agnus Dei-satsen beder Guds Lam om hvile for de afdøde i en introspektiv og flydende korsats, der slutter med en kort gentagelse af tekst og musik fra værkets start. Libera me er værkets mest dystre del: en lidenskabelig bøn om udfrielse og forløsning i dialog mellem barytonsolisten og koret.

Her optræder bl.a. en del af den tekst fra Dies Irae, ”Vredens dag”, som altså ikke har sin egen sats hos Fauré, men som naturligvis også her er illustreret med passende styrke og drama. Til sidst i satsen synger koret unisont – altså den samme melodi i alle stemmer, hvilket giver prominens til teksten og en stærk følelse af samhørighed om værkets budskab. Og så slutter vi med den berømte og guddommelige finale In Paradisum, hvor engle i skikkelse af sopraner slutter Requiem smukt og enkelt med en simpel og spinkelt akkompagneret sang om efterlivet i Paradis – i fortrøstende og strålende D-dur.

Hvad Fauré efterlader os med, er en dødsmesse med en helt anderledes stemning af fred og sindsro, end vi tidligere har hørt i Requiem-messer. Værket er ofte rammende blevet beskrevet som et Requiem uden dommedag. Og det er denne blide og beskedne, næsten underspillede kvalitet, der giver Faurés Requiem sin helt egen stemme og æteriske skønhed.

Et ydmygt mesterværk, som ikke beskriver døden som en smertefuld pine, man skal frygte, men snarere som en lykkelig udfrielse og muligheden for evig hvile og lykke i det hinsides. Det ville have glædet Fauré at det spillet ved hans egen begravelse fra netop den statelige Madeleine-kirke i 1924. ”En dødens vuggevise”, karakteriserede Fauré selv sit Requiem.

Programnote af Katrine Nordland MEDVIRKENDE Magnus Fryklund, dirigent Den svenske dirigent Magnus Fryklund havde sin debut fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med Odense Symfoniorkester i juni 2017, men allerede inden da havde han gjort sig bemærket i det klassiske danske musikliv. 2017/18-sæsonen blev han udnævnt til husdirigent ved Malmø-operaen, og han var også været engageret som young-conductor-inresidence hos Helsingborg Symfoniorkester frem til 2019. Siden har Magnus turneret rundt både i og uden for Danmarks grænser, hvor han har dirigeret koncerter og CD-indspilninger med en lang række orkestre. I sæson 22/23 dirigerede Magnus bl.a “Figaros Bryllup” på Malmø Opera og Beethovens 5 symfoni med Göteborgs Symfoniker.

Lise Bech Bendix, sopran Den danske sopran Lise Bech Bendix debuterede i oktober 2014 fra solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium. Allerede inden debuten havde hun skrevet kontrakt med Den Jyske Opera og sang i sæson 2015 den kvindelige hovedrolle i den nye anmelderroste operaproduktion for børn, For Enden af Tunnelen. Inden dette havde hun også været tilknyttet DR KoncertKoret som 1. sopran. Som sopransolist spænder Lise Bech Bendix over et stort repertoire, som indbefatter bl.a. lieder, oratorier og opera. Desuden underviser hun privatelever og laver sangworkshops for kor rundt i landet. Hos Den Fynske Sangskole ved Faaborg-Midtfyns Musikskole er Lise ansat som sangpædagog i klassisk sang. Ved Den Jyske Opera laver og udvikler Lise også operaworkshops for børn.

Asmus Hanke Frederiksen, bas Asmus Hanke Fredeiksen startede sin musikalske karriere i København, men har nu slået rødder på Fyn. Til daglig studerer han ved Syddansk Musikkonservatorium, hvor han i år vandt årets store solistkonkurrence. Asmus er allerede en eftertragtet solist og havde i sæson 2023 bl.a. solistopgaver med OS samt Sønderjyllands Symfoniorkester.

Filharmonisk Kor Fyn Filharmonisk Kor Fyn er et ambitiøst, blandet klassisk voksenkor med 50 sangere, som har stor erfaring med at synge større korværker, i samarbejde med professionelle orkestre og danske og udenlandske dirigenter.

I de senere år har koret også opført koncerter med a cappella-program. Koret var i 30 år tilknyttet Odense Symfoniorkester, kendt under navnet Filharmonisk Kor, men har siden juni 2021 været en selvstændig forening. Kasper Borchersen er korets faste dirigent og er uddannet på Syddansk Musikkonservatorium og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Koret søger nye sangere, især herrestemmer.

Læs mere på filharmoniskkorfyn.dk Fynske gymnasiekor fra: Mulernes Legatskole Vestfyns Gymnasium Midtfyns Gymnasium Faaborg Gymnasium Nyborg Gymnasium Tornbjerg Gymnasium Sangere fra Syngedrengene ved Vor Frue Kirke, Assens

HVIS DU KUNNE LIDE AFTENENS KONCERT, SÅ VIL DU HELT SIKKERT OGSÅ KUNNE LIDE DISSE KONCERTER:

NS - CARL NIELSE G N A S E K S N DEN DA 9. JUNI et sit FØDSELSDAG for alvor har få

en vor fællessang t at fejre Carl Efter flere år, h det helt oplag r e k, ac b e m ng med på folkelige co ng. Kom og sy sa d e m ag d ls Nielsens fødse atte. kede nationalsk nogle hans els

ET KGL. FONI – MED D M Y S .

9 S N E R BEETHOV 9. NOVEMBE t næsten er 2 & .

8 2 R O K OPERA rre, end de

ø r 200 . Symfoni er st ymfonien blive S .

Beethovens 9 re væ at k si ykke mu sammen muligt for et st r vi det runde e jr fe S O s o h r e irigent år i 2024, og h og vores chefd r ko ra e p O e elig med Det Kong . se Pierre Bleu

HARPENS ÅR

MobilePay 44 92 68

Vores fantastiske venneforening har sat “Harpens År” i gang, hvor de samler ind til en ny harpe til orkestret!

Støt indsamlingen her, eller se mere om foreningen på hhv.:

Eller scan QR-koden

facebook.com/OSVenneforening os-venner.dk

ODENSE SYMFONIORKESTERS VENNER

BARENS VINSORTIMENT kvalitetsvin fra SG gruppen

Corvina Italien

Chardonnay Frankrig

Grande Alberone Italien

ØL, VAND ELLER VIN TIL PAUSEN ?

SPRING KØEN OVER - FORUDBESTIL I BAREN

VIN R Ø D/ H V I D/ R O S É

70/315 KR.

BOBLER

65/295 KR.

ØL CLASSIC/PILSNER A L KO H O L F R I 0,0 %

35 KR. 30 KR.

UDENLANDSKE ØL

40 KR.

S O DAVA N D / S A F T

30 KR.

K I L D E VA N D

25 KR.

NØDDER

25 KR.

CHIPS

20 KR.

MEGA-ROULETTE

20 KR.

MORTENS C H O K O L A D E

48/35 KR.

L A K R I D S PAS T I L L E R / P I B E

10 KR.

VA R M E D R I K K E KAFFE / TE

GRUPPEN Slots Garagen ApS

sgvin.dk

22 KR.

PARTNERSKABER

1. violin Eugen Tichindeleanu (orlov) Erik Heide Signe Madsen Ulrike Kipp Christensen * Esther Mielewczyk * Gitana Aksionova-Balaban Hana Kovač Stinus Christensen Valeria Stadnicki Sofie Qvamme Joanna Ulrieke Molls Maliebe ** Lada Fedorova ** Runa Baagøe ** Niels Thorkild Levinsen **

Fløjte Rune Most (orlov) Lucia Klonner Ragnhildur Josefsdottir (orlov) Charlotte Norholt **

2. violin Simona Bonfiglioli Jovana Vukušić * Jan Erik Schousboe Carl Sjöberg * Stig Andersen Kathrin Kollecker * Mads Haugsted Veronika Krauß Mojzešová Katerina Jelinkova (orlov) Kristyna Duchonova **

Fagot Morten Østergaard Xanthe Arthurs (orlov) Lars Mathiesen (kontrafagot)

Bratsch Rafaell Altino * Dorthe Byrialsen Martin Jochimsen Gertrud Ludwig (orlov) Dorota Kijewska Christian Bønnelykke Victor Sørensen Barbara Anna Kammer ** Malte Bjerkø **

Trompet Per Morten Bye Victor Koch Jensen (orlov) Henrik Hou (orlov) Vaclav Naus **

Cello Jonathan Slaatto (orlov) Anna Dorothea Wolff (orlov) Chatarina Altino * Michaela Fukačová * Anna Pettersson Mette Spang-Hanssen Perrine Pacherie ** Magdalena Cristea ** Kontrabas Peter Prehn * Maria Frankel Jens Krøgholt (orlov) Andreas Hjorth Jessen (orlov) Malte Schmidt-Hemmet **

Obo Henrik Skotte Albrecht Krauß Pina Mohs (engelskhorn) (orlov) Klarinet Svante Wik René Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet)

Horn Tone Sundgård Anker Niels Aamand Güntelberg Nicolai Sell Philip Sandholt Herup Andersen Emmett Hartung **

Basun Robert Holmsted Lukas Winther Andersen Basbasun Alf Vestergaard Nielsen Tuba Carl Boye Hansen Pauke Thomas Georgi Slagtøj Jonas Bonde-Nielsen Laurids Hvidtfeldt Madsen Harpe Alexandra Guiraud ** Orgel Tina Christiansen ** * Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidlet af Odense Symfoniorkesters Instrumentfond ** Musikere i tidsbegrænsede stillinger

ODENSESYMFONI.DK

LIDT LÆKKERT

TIL PAUSEN? Gin & Tonic eller Gin Mango Smash

kr. 60,2 for kr. 100,-