NATIONALROMANTIK PÅ DE HØJE NAGLER
Aftenens tre værker kredser alle om komponisternes forhold til deres geografiske ophav. Før pausen skal vi til Böhmen, det nuværende Tjekkiet, og høre, hvordan musik kan være med til at forme en vaklende national identitet, og efter pausen følger det stykke musik, hvor vores egen Carl Nielsen endelig forenede de to stærke sider af sit komponistvirke, det symfoniske og det folkelige, til en fuldendt national symfoni, der på én gang beskriver både universets, livets og menneskehedens fødsel, såvel som komponistens indre liv, samt kærligheden til den folkelige sang og fædrelandet. Så vær forberedt på gode melodier og storladen patos på den helt store klinge i denne hyldest til den muld, vi alle er rundet af. Når talen i dag i Prag falder på Bedřich Smetana, så er der som regel ingen ende på roserne: han er det tjekkiske folks musikalske fader, og på hans brede skuldre hviler alle senere tjekkiske komponister som Dvořák, Martinů, Janáček, Suk og Kubelík, ligesom det ganske naturligt er hans verdensberømte samling af symfoniske digte, Má Vlast, der bliver opført på nationale mærkedage og ligeledes blev det efter afslutningen på både anden verdenskrig og den kolde krig. Men sandheden er, at bondedrengen Smetana i Prag blev anset for slet ikke at være tjekkisk nok og faktisk blev mobbet ud af landet af det fine selskab, så han som ung bl.a. tilbragte fire år i Sverige i selvvalgt landflygtighed, og at han først lærte at tale ordentligt tjekkisk i en alder af 40 år. Men det musikalske vidunderbarn var hele tiden fast besluttet på at genskabe den bøhmiske musikalske storhed, og med en blanding af vennen Franz Liszts nye musikalske former og et tjekkisk, nationalt tonesprog lykkedes det ham at slå dørene ind til den tjekkiske folkesjæl, som han siden har været en helt uundværlig og naturlig del af. Má Vlast, “Mit Fædreland”, er en samling af 6 storslåede tonedigte, der kan spilles hver for sig eller samlet som en slags symfoni. Mest kendt er den musikalske beskrivelse af floden Moldau, der er et studie i orkestrering og musikalsk arkitektur. Smetana skrev imponerende nok hele Má Vlast og de fleste andre af sine berømte værker, efter han en morgen som 50årig var vågnet op stokdøv, og han hørte altså hverken dette eller mange af sine andre store værker opført. I dag skal vi høre det tredje ‘digt’ i samlingen, omhandlende den bøhmiske amazone-kriger Šárka, der ved kløgt og snilde sammen med sine krigeriske søstre udfører sin grusomme hævn over ikke bare krigerprinsen Ctirad, men hele mandekønnet som sådan. Hør i de ophidsede violiner helt fra starten, hvordan den rasende furie sværger hævn over alle mænd efter at være blevet svigtet af sin elskede. Dernæst, hvordan prins Ctirad nærmer sig i det fjerne med sin hær for at nedkæmpe Šárka og hendes rebelske kvinder. Og siden, hvordan Šárka snyder prinsen ved at lade som om, hun er blevet bundet til et træ og med indsmigrende klarinetstemme lok-