NYVIDEN SYDDANSK UNIVERSITET
NOVEMBER 2017 · NR. 9
Forfædres knogler skal løse nye mordgåder Læs også: Droner holder styr på græskarrene | Patienter skal inddrages mere i forskningen Dyrkelsen af de døde er en gammel sag | Iværksættere står bag vippende bænke
Den nyeste viden til gymnasier og folkeskoler
Få inspiration til undervisningen på sdu.dk/brobygning Via SDU’s brobygningsvælger kan du hente ny viden, faglig inspiration og få meget mere at vide om forskning og uddannelser.
Indhold Forfædres rester skal løse nye mordgåder Droner holder styr på græskarrene
side 4
side 10
Patienter skal inddrages mere i forskningen side 12 “Danmark er langt bagefter”
side 15
Dyrkelsen af de døde er en gammel sag
side 16
Iværksættere står bag vippende bænke
side 20
Hjælp fra fortiden Knoglefund fører til nye efterforskningsmetoder side 4
Luftstøtte til landmænd
Involvering af patienter
Uhyggens aften
Droner holder styr på græskarmarken
Professor forsker i brugerinddragelse
Halloween er gamle ritualer i nye klæder
side 10
side 12
side 16
NYVIDEN udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på www.nyviden.dk eller 6550 9000. Bladet kan – med kildeangivelse – frit citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf. 6550 1000, fax 6550 1090, www.nyviden.dk, nyviden@nyviden.dk Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf. 6550 9007, kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf. 6550 9012, bda@sdu.dk, Katrine Findsen (journalist), tlf. 6550 1865, kafi@sdu.dk, Jacob Stenz (journalist), tlf. 6550 7289, jaes@sdu.dk, Bolette Marie Kjær Jørgensen (journalist), tlf. 6550 1826, bomk@sdu.dk Forside: Lars Skaaning. Layout: KreativGrafisk. Tryk: Rosendahls a/s. Oplag: 16.000. Annoncer: DG Media as, tlf. 7027 1155, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk, epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 10, 2017, 21. november kl. 12. Udkommer 1. december 2017. ISSN 1399-0772.
N Y V IDE N
N O V EM BER 2017 · NR. 9
Forfædres rester skal løse nye mordgåder Knogler fra Ribes vikinge- og middelalderbefolkning har været med til at udvikle nye efterforskningsmetoder
4
>
5
Foto: Lars Skaaning
Knogler fra Ribe skal hjælpe med at opklare drabelige mysterier Undersøgelser af skeletter fra Ribe har afsløret, hvornår danske kvinder begyndte at blive ældre end deres mænd. Metoden skal nu bruges i efterforskningsarbejde På Peter Tarps arbejdsplads er der skelet-
– Metoderne, man hidtil har benyttet til
ter i både skabene og skufferne. Resterne
at aldersbestemme et fuldvoksent skelet,
af omkring 17.000 afdøde danskere er
har været ganske usikre. Enten har man
opbevaret her i SDU’s skeletbibliotek
kigget på forandringer på personens bæk-
(ADBOU) på Rets-
ken eller kraniets
medicinsk Institut.
Især kvinders levetid
Samlingen fortæller historien om, hvordan danskerne gennem
begynder at stige markant efter reformationen i 1536.
tiden har været
Peter Tarp, retsantropolog
sammenvoksning, og det betød, at det eksempelvis var meget vanskeligt at afgøre, om en person
plaget af sult og
blev 40 eller 70
underernæring,
år gammel, siger
høj børnedødelighed og epidemier som
retsantropolog Peter Tarp, der netop har
spedalskhed, tuberkulose og pest.
forsvaret sin ph.d.-afhandling på SDU.
Men for forskerne har det i forbindelse
Eksempelvis sidder der en rem af brusk på et ribben, som omkring en bestemt alder
med skeletfund været behæftet med
Låret afslører alder
begynder at blive mere forbenet.
stor usikkerhed at anslå, hvor gammel en
Peter Tarp er en del af et internationalt
Peter Tarp har forsket specifikt i alders-
person nåede at blive. Det har ført til en
forskerhold, der har studeret skeletsamlin-
forandringer i lårbensknoglen. Inden for
opfattelse af, at næsten ingen personer,
ger i Knoxville, Tennessee i USA, Pretoria
et område på fem centimeter er der tre
der levede før reformationen i 1536, blev
i Sydafrika, Chiang Mai i Thailand og
målepunkter, som han kan bedømme
mere end 50 år gamle.
Coimbra i Portugal.
med det blotte øje, uden så meget som at
Nu er det imidlertid lykkedes det interna-
Efter at have undersøgt 1.700 skeletter,
bruge en lineal.
tionale forskerhold, som Peter Tarp er en
hvor man i forvejen kendte alderen på de
Ud fra målepunkterne kan retsantropolo-
del af, at udvikle nye metoder, der giver
afdøde, er forskerne nået frem til godt
gen afgøre, om personen er under 35 år,
mulighed for at vurdere langt mere præ-
60 forskellige punkter på et menneske-
mellem 35 og 45 år, mellem 45 og 55 år
cist, hvor gamle folk blev.
ligt skelet, der forandres med alderen.
eller over 55 år.
6
N R . 9 · N OVEM B ER 2017
N YV I DEN
Retsantropolog Peter Tarp har været med til at udvikle en ny metode til at aldersbestemme skeletfund. I baggrunden ses datteren Sophie, der i efterårsferien var med sin far på arbejde. Foto: Lars Skaaning.
– Ved ledbåndet sidder en lille hulning.
derne. Skeletbiblioteket på Retsmedicinsk
billede af, hvor gamle danskerne er ble-
Med alderen bliver hulningen mere for-
Instituts antropologiske afdeling råder
vet op gennem historien.
reven, skarpere optrukken, og der bliver
over en samling på 1.400 skeletter, der har
– Vikinger og middelalderfolk blev cirka
udviklet nogle spidse gevækster. Det er en
levet i Danmarks ældste by, Ribe.
lige gamle – der var ikke den store forskel.
udvikling, der vil være tydelig fra 40-års-
Det var her, munken Ansgar byggede
Men begge køn begynder at leve længere
alderen. Alene ved at undersøge dette
Danmarks første kirke, og arkæologer har
efter middelalderen, og især kvinders leve-
lille område kan vi lettere afgøre, hvor
fundet gravsteder fra omkring år 900. Det
tid begynder at stige markant efter refor-
fremskreden en alder personen havde på
betyder, at skeletsamlingens kontinuitet
mationen i 1536, siger Peter Tarp.
dødstidspunktet.
er unik på verdensplan, fordi den består
Nye beregninger viser, at kvinders gen-
af folk fra vikingetiden frem til 1800-tal-
nemsnitlige levealder i løbet af 1500- og
Kvinder blev ældre
let.
1600-tallet steg fra 37 år til 43 år. Generelt
Peter Tarp har under sine undersøgelser
Med de mere nøjagtige aldersbestemmel-
døde folk ofte af aldersuafhængige syg-
stået med Danmarkshistorien mellem hæn-
ser har forskerne nu fået et mere præcist
>
7
delse eller udbrud af lidelser, som vi i dag betragter som børnesygdomme,
Foto: Colourbox
domme som influenza og lungebetæn-
blandt andet mæslinger og røde hunde. – Vi har ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor kvinderne grad et evolutionært spørgsmål, end det er en kombination af, at levestandard, kost og lægevidenskab begynder at blive bedre, siger Peter Tarp.
FAKTA
begynder at blive ældre på det tidspunkt. Det er nok i mindre
Blå bog Peter Tarp er antropolog og ansat på SDU’s Retsmedicinske Institut, Antropologisk Afdeling
Redskab i efterforskning
(ABDOU). Han er en del af et
Studierne i aldersbestemmelse er finansieret af det amerikanske
forskerhold, som, under ledelse
justitsministerium. I USA finder man ofte skeletter eller uidentifi-
af professor George Milner fra
cerbare lig, og justitsministeriet har ønsket et bedre redskab til at
PennState University i USA og
komme nærmere identiteten på en såkaldt ”John Doe”.
professor Jesper Boldsen fra SDU, skal udvikle nye
Metoden skal nu udvikles til et computerprogram, hvor efterfor-
metoder til aldersbestemmelse af skeletter. Projektet
skere kan indtaste data fra de forskellige knogler og led, som til-
er finansieret af det amerikanske justitsministerium,
sammen giver en indikation af personens alder.
National Institute of Justice.
Programmet vil også blive tilgængeligt for danske antropologer
Kontakt: ptarp@health.sdu.dk
og efterforskere, som af og til bliver involveret i sager med ligfund. – Vores analyser indgår i identifikationsarbejdet sammen med DNA, fingeraftryk og undersøgelser af tandsæt. Til forskel fra de vores analyser mere generelle og kan give en vurdering af køn og alder. I praksis kan det være, at instituttet modtager en legemsdel, hvor kødet eventuelt er nødt til at blive kogt af, før vi kan foretage vores undersøgelser, siger Peter Tarp. Han peger på, at metoden også vil være nyttig i forhold til at identificere fund i massegrave. Af Jacob Stenz, jaes@sdu.dk
8
FAKTA
øvrige metoder, som kan give et sikkert match på en person, er
Skeletsamlingen Skeletsamlingen på ABDOU består udelukkende af arkæologisk udgravede skeletter fra nedlagte kirkegårde og har skeletter fra bronzealderen og frem til år 1800.
N R . 9 · N OVEM B ER 2017
N YV I DEN
SAGT & SKREVET | Familieidræt | – Forældre vil meget gerne lave noget sammen med deres børn og tage til en aktivitet sammen. Og da det er et stort ideal hos mange forældre, at børnene går til noget, samtidig med at de gerne selv vil være aktive, er det naturligt at sige, “jamen lad os gøre det sammen“. Det har enormt stor betydning for børnenes egen opfattelse af idrættens værdi, når de oplever, at det er noget, forældrene går op i, og som man kan snakke om og referere til derhjemme. Bjarne Ibsen, professor, Institut for Idræt og Biomekanik, til Berlingske
| Grøn gas | – Hvis vi skal tage Paris-aftalen alvorligt og køre samfundet udelukkende på vedvarende energi, så skal vi have kulstoffet fra træmassen bragt over i transportsektoren, og dét kan forgasningsteknologien. Udfordringen er at få gjort gassen så fri som muligt for tjære og partikler, så den kan viderebehandles til syntetisk benzin eller jetbrændstof. Lektor Henrik Wenzel, lektor, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, til Ingeniøren
|
Begyndelsen på dansk litteratur – Ælnoth er den første danske forfatter, vi kender navnet på, og dermed begyndelsen på dansk litteratur. Han er samtidig englænder og skriver på latin, så man kan selvfølgelig diskutere, om det er dansk eller ej. Men han er ikke en del af den engelske litteraturhistorie, og han skriver om noget dansk i Danmark. Lars Boje Mortensen, professor, Institut for Historie, til Kristeligt Dagblad
|
|
Frivillige i den kommunale sektor – Vi ser en stigende tendens til, at frivillige indgår i et samspil med kommunen uden om en organisation eller forening, og det giver nogle nye udfordringer for kommunen. Men at have frivillige i miljø- og teknikområdet er en ny ting, og derfor skal kommunerne øve sig på, hvordan samspillet mellem parterne skal være. Det er ikke noget, der bare lige kommer. Kommunen skal forstå de frivillige og omvendt. Evald Bundgård Iversen, adjunkt, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, til Fyens Stiftstidende
|
| Uhensigtsmæssige elafgifter |
| Nedskæring på uddannelse |
– En række uhensigtsmæssigheder i afgiftssystemet og andre regler gør rentable og fornuftige løsninger uøkonomiske for forbrugere og virksomheder. Særligt problematisk er elafgiften, der forhindrer den elektrificering af energisystemet, der skal muliggøre det fossilfri samfund. Desværre indbringer afgiften et så stort provenu, at det er svært bare at afskaffe den. Det er helt nødvendigt at finde en løsning, og allerede nu markere klart, at systemet vil blive ændret. Også selvom det måtte tage nogle år, før ændringerne er gennemført. Birgitte Sloth, professor, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, til Altinget
– Rigtig megen politik handler om, hvordan vi kan få de sidste unge med. Det er en gruppe, der har behov for mere voksenkontakt; ikke fordi de er dumme, men fordi de også skal lære, hvordan man i det hele taget uddanner sig. Hvis det kun er samme type studerende, som klarer sig godt uanset hvad, så vil det forstærke den selektion i samfundet, som vi hele tiden prøver at bekæmpe. Det Udkantsdanmark, som man tilgodeser politisk mange andre steder, vil især blive ramt, fordi dem med det laveste uddannelsesniveau typisk befinder sig her. Deres børn har brug for at blive socialiseret ind på ungdomsuddannelserne, ellers får samfundet endnu mere social slagside. Dion Rüsselbæk Hansen, lektor, Institut for Kulturvidenskaber, til Information
| Turister på cykel | – Cykelturismen sælger virkelig godt i Danmark. Folk elsker, hvor inkarneret en del af vores kultur cyklen er. De elsker at se en mor komme kørende med ungerne i en Christiania-cykel. Og så er der selvfølgelig noget autentisk ved selv at sætte sig i sadlen. Anne-Mette Hjalager, professor, Center for Turisme, Innovation og Kultur, til netavisen.dk
Ladcykler er med til at markedsføre Danmark som rejsemål for turister. Foto: Scanpix
9
N Y V IDE N
N O V EM BER 2017 · NR. 9
Droner holder styr på græskarrene Droner hjælper Nordeuropas største græskaravler med at tælle græskarrene. Forsker har udviklet et computerprogram, så landmanden ved, hvor mange græskar han kan sælge til halloween
– Det er en kæmpe hjælp for os. Vi kan sælge flere græskar, når vi
Dronen flyver over det orange hav ved Gyldensteen Gods på Nord-
ved, hvor mange græskar vi har at sælge inden halloween, siger
fyn og tager oversigtsbilleder.
godsejer Frants Bernstorff-Gyldensteen. Præcis hvor mange græs-
Tidligere vidste godsejeren ikke, hvor mange græskar der lå på
kar, han sælger, er en forretningshemmelighed.
marken, men takket være hjælp fra droner og computerberegnin-
Adjunkt Henrik Skov Midtiby fra SDU Dronecenter har sendt gods-
ger har han i år et ganske godt overblik over sine flere hundrede
ejeren et billede over hans mange hektar land med græskar. Bille-
tusinde græskar.
det er inddelt i kvadrater, og i hvert kvadrat står antallet af græskar.
Foto: Colourbox
Græskarrene ligger som et tæppe af orange bolde over marken.
10
N R . 9 · N OVEM B ER 2017
N YV I DEN
– Det tager computeren 10 minutter at tælle 100.000 græskar. Jeg
græskar, når han indgår kontrakt med en engrosvirksomhed. For
beder computeren om at finde orange klatter på billedet. Dernæst
ikke at skuffe køber er han nødt til at forpligte sig på et lavt antal,
ser jeg på omkredsen af de orange klatter. Hvis omkredsen er
som han med sikkerhed kan levere. Hvert år stod han derfor tilba-
mere end 47 pixels, svarende til 110 cm, antager jeg, at der er to
ge med mange græskar, som i stedet for at pryde fortrappen ved
græskar i pletten, forklarer Henrik Skov
halloween endte deres dage under ploven.
Midtiby.
– Jeg ved efterhånden rigtig meget om græskar, griner Henrik Skov Midtiby.
Bad forskere om hjælp Frants Bernstorff-Gyldensteen tog kontakt til SDU med håb om at få forskernes hjælp til at tælle sine græskar. Han oplevede, at der hvert år var mange græskar, som gik
Det tager computeren 10 minutter at tælle 100.000 græskar.
Blandt andet har han fundet ud af, at græskarrene først kan tælles, når plantens blade er visnet. Ellers kan computeren ikke genkende de orange klatter.
Henrik Skov Midtiby, adjunkt
– Vi har nu en fejlprocent på mellem 1
til spilde.
og 1,5. Det ved jeg, fordi jeg inden for et
Problemet er, at Frants Bernstorff-Gylden-
afgrænset område har talt efter og sam-
steen forpligter sig til at levere et antal
menlignet med computerens resultat. Nu er udfordringen, hvor tidligt vi kan tælle, for landmanden vil gerne have informationen så tidligt på sæsonen som muligt, siger Henrik Midtiby.
Opgave løst Frants Bernstorff-Gyldensteen drømmer om at have en drone, hvor han blot skal trykke på en knap, så flyver den ud og tager billeder. Billederne kan han hurtigt overføre til computeren, hvor et program hiver den nødvendige information ud. – Den opgave, som jeg meget gerne ville have forskernes hjælp til, er løst. Jeg ved, hvor mange græskar jeg har at sælge. Nu mangler vi bare at gøre det til en tilgængelig løsning. Vi kan jo ikke have en forsker til at analysere informationerne hver gang, siger Frants Bernstorff-Gyldensteen. Henrik Skov Midtiby drømmer også om at udvikle et computerprogram, som er let at tilgå og som ikke bare kan tælle græskar, men også meget andet som kål eller grantræer. – Det handler om at hive værdifuld information ud af billeder. Fortolke informationerne så landmanden kan bruge dem til at planlægge efter. Jeg går i øjeblikket og spekulerer på, hvordan jeg skal håndtere rettighederne, når vi har færdigudviklet softwaren, siger Henrik Skov Midtiby. Af Birgitte Dalgaard, bird@tek.sdu.dk
11
Foto: Lars Skaaning
Hånden på hjertet; det er nemmere at lade være, og det koster både tid og direkte omkostninger, når man som forsker inddrager patienternes viden i planlægning og gennemførelse af projektet. Men det betaler sig på langt sigt. Mogens Hørder, professor
12
N R . 9 · N OVEM B ER 2017
N YV I DEN
Patienter skal inddrages mere i forskningen Over de seneste 10-15 år har patienter i stadig højere grad medvirket aktivt til at planlægge, gennemføre og implementere forskning. Udviklingen bliver nu fulgt af et nyt dansk forskningsprojekt om brugerinddragelse i sundhedsforskning, som professor Mogens Hørder står i spidsen for. Det handler om at dreje forskningens fokus mod de problemer, som patienterne oplever som vigtige Hvad er formålet med dit projekt om
Ved inddragelse i forskning får patienter-
medvirke til den praktiske tilrettelæggelse
patientinddragelse?
ne en rolle som partnere i forskningspro-
af projektet – for eksempel om hvordan
Inddragelse af borgere, brugere og patien-
cessen – altså i alle forskningens faser fra
man bedst rekrutterer forsøgspersoner til
ter i sundhedsforskning skal ses som et
planlægning til implementering af resulta-
projektet. Selvfølgelig er det som hidtil
integreret element af målsætningen for
terne. Antagelsen er, at forskningens kva-
forskeren selv, der har ansvaret for den
dansk sundhedsvæsen – ”patienten i cen-
litet øges, hvis brugerne, der i sidste ende
endelige forskningsprotokol og gennem-
trum”. Men i modsætning til den angel-
skal modtage den nye behandling, også er
førelse. Men hånden på hjertet; det er
saksiske verden er der i dansk sammen-
med helt fra projektets start.
nemmere at lade være, og det koster både
hæng endnu få dokumenterede erfaringer
tid og direkte omkostninger, når man som
med netop den form for involvering.
Hvad betyder det for forskerne, at
forsker inddrager patienternes viden i
Derfor er ”Patienten som partner i dansk
patienter skal involveres på denne
planlægning og gennemførelse af projek-
sundhedsforskning” blevet sat i søen.
måde?
tet. Men det betaler sig på langt sigt, fordi
Det overordnede formål er at kortlægge
Det her handler rigtig meget om, at for-
resultaterne potentielt er mere patient-
omfanget og arten af patientinddragelse
skerne skal medtænke den viden, som
centrerede til gavn for såvel kommende
i forskning i en dansk kontekst, at dele
ligger uden for den oprindelige centrale
patienter som for samfund og sundheds-
viden om patientinddragelse i forskning
forskningsproblemstilling. For eksempel
væsen som helhed.
med centrale organisationer og aktører og
kan patienter med kroniske sygdomme
at belyse muligheder og barrierer gennem
bidrage med viden fra deres dagligdag,
Hvordan er idéen opstået?
systematisk analyse af indsatserne.
som forskere ikke har erfaring med. Der-
I Storbritannien har man siden 00‘erne
for betyder det noget, at inddragelse
etableret støttefunktioner og rådgivning
Hvorfor giver det værdi at inddrage
af patienterne i forskningen sker tidligt
om, hvordan man bedst kan involvere
patienterne?
i planlægningen for potentielt også at
befolkningen i sundhedsforskning. Og der
Traditionelt inviteres brugere og patienter
dreje forskningens fokus mod de proble-
er en betydelig forskningsaktivitet, der
ind i sundhedsforskningen som forsøgsper-
mer, patienterne oplever som vigtige, og
belyser for eksempel roller for forskere
soner, når det for eksempel handler om at
dermed skabe større potentiale for vær-
og patienter ved inddragelse. Udviklingen
afprøve virkningen af et nyt lægemiddel.
difulde resultater. Patienterne kan også
>
13
N O V EM BER 2017 · NR. 9
FAKTA
N Y V IDE N
Blå bog Mogens Hørder er professor på Institut for Sundhedstjenesteforskning på SDU. Foruden en lang karriere som overlæge og professor i klinisk biokemi og sundhedstjenesteforskning har han fra 1988 til 2008 været dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU.
FAKTA
Kontakt: mhorder@health.sdu.dk
“Patienten som partner i dansk sundhedsforskning” Projektet ”Patienten som partner i dansk sundhedsforskning” er forankret ved Forskningsenheden for Brugerperspektiver på SDU under ledelse af professor Mogens Hørder og udføres i samarbejde med Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS) og den engelske organisation INVOLVE. Det indeholder fire hovedaktiviteter: • Opsamling af viden fra danske universiteter, hospitaler og forskningscentre samt fra fonde, der
Foto: Lars Skaaning
finansierer forskning i aktiviteter og planer for patient- og pårørendeinddragelse. • Systematisering af eksisterende viden om brugerinddragelse i sundhedsforskning fra international litteratur på området. • Vidensdeling i form af seminarer og workshops for forskere og patientrepræsentanter. Samtidig giver i Danmark er igangsat 10-15 år senere. Projektet ”Patienten som partner i dansk sundhedsforskning” har derfor indgået samarbejdsaftale med den engelske støtteorganisation INVOLVE og har
en digital platform anbefalinger om god praksis ved patientinddragelse (www.vibis.dk). • Forskning, der systematiserer og analyserer den
kontakter med de centrale forskningsmiljøer inden for ”Patient
opnåede viden om roller for forskere og patient-
and Public Involvement in Health Research”.
repræsentanter samt om betydningen af patient-
Af Bolette Marie Kjær Jørgensen, bomk@sdu.dk
inddragelse for sundhedsforskningens sigte og karakter.
14
På SDU’s Institut for Marketing & Management forsker lektor Dorthe Brogaard Kristensen i patientinvolvering i medicinsk forskning. Med projektet ”Biomarkører som spirende
gen munder ud i et lægemiddel eller en
kvalitet i forskningen og deraf bedre
vækstområde” har hun kigget nærmere
behandling.
behandlingsmuligheder og medicin.
på samarbejdet mellem patientforeninger
For Dorthe Brogaard Kristensen handler
– Og så er det et moralsk imperativ. Selv-
og medicinalindustrien.
det grundlæggende om, at man ved at
følgelig skal man have patienterne med,
– Min forskning viser, at vi i Danmark er
sætte sig i patientens sted kan få bedre
siger hun.
langt bagefter, når det kommer til involvering af patienter i medicinsk forskning, siger hun og fortsætter: – Vi har brug for offentlige rammer og reguleringer på dette område, som kan være med til at facilitere en øget patientinvolvering på en etisk forsvarlig måde.
FAKTA
Foto: Scanpix
“ Danmark er langt bagefter”
Blå bog Dorthe Brogaad Kristensen er antropolog og lektor på SDU’s Institut for Marketing &
Involvering af patienter kan gøre en
Management. Her forsker hun
forskel i flere sammenhænge inden for
i patientinvolvering i medicinsk
medicinsk forskning, både når forskerne
forskning inden for autoimmune
skal definere en forskningsdagsorden, og
sygdomme.
i selve udførelsen af forsøget. Sidst, men
Kontakt: dbk@sam.sdu.dk
ikke mindst, er det også relevant at bruge patienternes erfaringer, når forsknin-
15
N Y V IDE N
N O V EM BER 2017 · NR. 9
Dyrkelsen af de døde er en gammel sag “Trick or treat” er efterhånden en helt almindelig beskæftigelse blandt børn på de danske villaveje. Og selvom den halloween, vi kender i dag, er relativt ny på vores breddegrader, er fejringen af højtiden bestemt ikke ny
16
N R . 9 · N OVEM B ER 2017
N YV I DEN
Den uhyggelige, kommercielle, græskar
døde og de store døde, siger Katrine
pyntede børnefest halloween er i virkelig-
Frøkjær Baunvig.
heden resultatet af en oldgammel keltisk
I den gamle keltiske kultur i Irland og
høstfest, der som så mange andre højtider
Skotland dyrkes højtiden ekstra meget og
gennem århundreder er blevet tærsket
understøttes af såkaldte følgeritualer, for-
gennem kristendommens mølle.
tæller SDU-lektoren.
Lektor i religionsstudier på SDU, Katrine
– De gør blandt andet det, der kaldes
Frøkjær Baunvig, fortæller:
souling. Man går rundt, især hvis man er
– Det, vi kender som halloween i dag, er
fattig, og tigger mad ved dørene mod
faktisk en gammel keltisk høstfest, som
at bede for husstanden, eller tilsvarende
hed Samhain. Man afsluttede sommeren
laver man noget underholdning for dem,
og fejrede, at høsten var i hus. Den tradi-
man får maden af. Det er det, som senere
tion var veludviklet i den tidlige middelal-
udvikler sig til ”trick or treat”.
der, hvor kristendommen blev udviklet og kom til Irland. Og så skete det, som ofte
Græskarficering og røde julemænd
er sket i kristendommens historie, at man
Kristendommen er som bekendt et patch-
støder på en hedensk tradition, og i stedet
work af alle mulige højtider, traditioner
for at afvikle den tradition prøver man så
og kulturelle fejringer, og ligesom julen,
at kaste en ny for-
der har udviklet
tolkning hen over den.
Tiggeri og
sig fra en gam-
Der er da klart nogle præster, der synes, det er noget frygteligt
underholdning
noget. Men modsat er der også
Høsten er i mange
alle dem, der er lidt mere pragma-
kulturer og religioner forbundet med ritualer omkring dyrkelse af de afdøde, forklarer Katrine Frøkjær
tiske og bare synes, det er fedt, at der er nogen, der har lyst til at
til en børnefest med gaveorgie og Coca Colas røde julemand, er halloween blevet en kirkelig begivenhed. Men hvad gør folkekirken i
komme i kirken. Katrine Frøkjær Baunvig, lektor
Baunvig. I den
Foto: Shutterstock
mel vikingelysfest
dag med en helgenfejring fyldt af overtro og gamle
tidlige middelalder begynder helgendyr-
myter, der i virkeligheden ikke passer ind i
kelsen at blive attraktiv, og kirken beslut-
kristendommens egen selvforståelse?
ter sig derfor for at markere allehelgen i
– Det er akavet for præsterne, for det
tiden omkring det her gamle høstritual.
er jo en katolsk blindtarm, der er blevet
– Det er interessant, fordi man i den tra-
bevaret med helgendyrkelsen. Men folk
ditionelle folkekirkekristendom slet ikke
har lyst til at samles omkring det her, både
dyrker helgener. Men den kristne udlæg-
den kommercielle halloween og de stille
ning af den her tradition og forsøget på
lysgudstjenester, hvor man mindes de
at integrere den kommer så til at handle
døde.
om at dyrke trosforbillederne, de virkelig
– Det er et generelt problem i folkekirken
cool helgener, og samtidig bede for sine
i dag at skulle tilpasse sig traditioner, der
egne afdøde. Det er altså både de nære
>
17
N Y V IDE N
N O V EM BER 2017 · NR. 9
ikke rigtig passer ind. Og der er da klart nogle præster, der synes, det er noget frygteligt noget. Men modsat er der også alle dem, der er lidt mere pragmatiske og bare synes, det er fedt, at der er nogen, der har lyst til at komme i kirken, siger Katrine Frøkjær Baunvig.
Kernefamiliens indtog Halloweens popularitet skal især tilskrives en dårlig kartoffelhøst i Irland i 1840’erne, forklarer Katrine Frøkjær Baunvig. For den dårlige høst skaber hungersnød og tvinger tusindvis af irere til at søge lykken på den anden side af Atlanten. – Når man som immigrant kommer til et nyt sted, bliver de kulturelle og religiøse traditioner, man har med sig, ofte revitaliserede og brugt som noget ekstra fællesskabsdannede. Derfor bliver halloween enormt vigtigt for de irske immigranter, og fejringen bider sig fast og udvikler sig i løbet af det 20. århundrede til større dele af befolkningen i USA. Samtidig sker der en udvikling mod kernefamilien og de værdier, den står for i dag, og det kommer til at spille en afgørende rolle i Foto: Colourbox
at gøre halloween til den kommercielle familiebegivenhed, vi kender i dag, hvor supermarkederne bugner af uhygge i hele oktober. – Amerikanske tidsskrifter a la Hjemmet eller Familiejournalen giver opskrifter på mad, man kan lave, og udklædning, man kan sy til halloween. Det løber fint sammen med den husflidstrend, der er i starten af 1900-tallet, og også med dyrkelsen af kernefamilien med børnene i centrum. Det gør, at halloween går fra at være en
FAKTA
slægts- og landsbyting til at blive den familiebegivenhed, det er i
18
Allehelgen
dag, uddyber Katrine Frøkjær Baunvig.
Allehelgensaften eller halloween fejres den
Af Katrine Findsen, kafi@sdu.dk
31. oktober, dagen før allehelgensdag, der falder 1. november. Ordet halloween er en sammentrækning af det skotske All Hallows’ Eve – aftenen før All Hallows’ Day (allehelgensdag). hvor hekse, genfærd og mørkets magter slippes løs og vanærer de helgener, man hylder på allehelgensdag.
FAKTA
Ifølge folketroen er allehelgensaften den aften,
Blå bog Katrine Frøkjær Baunvig er lektor i religionsstudier på Institut for historie på SDU. Kontakt: baunvig@sdu.dk
18
Træd frem på scenen, og bliv vært for en international konference! For Syddansk Universitet er værtskab for internationale konferencer centralt for udveksling af ny viden, netværksdannelse og tiltrækning af medarbejdere og studerende. Det skaber synlighed om vores stærke forskningsmiljøer og er med til at positionere universitetet. Tag fat i Inspiring Denmark, og drag nytte af deres store erfaring med at tiltrække og rådgive om internationale konferencer. Henrik Øregaard Dam, Rektor, Syddansk Universitet
Gratis hjælp lige ved hånden Inspiring Denmark er en non-profit organisation, der har til formål at styrke erhvervsturismen og vidensvæksten i Region Syddanmark igennem internationale konferencer. Vi kan bl.a. gratis hjælpe med: • Research på internationale konferencer • Sparring om planlægning og budget • Rådgivning om faciliteter, hoteller og logistik • Udarbejdelse af tilbuds- og præsentationsmateriale • Afholdelse af besøg for internationale beslutningstagere • Opbakning fra værtsby og samarbejdspartnere Ring eller skriv til os – vi kigger forbi dit kontor og hjælper dig videre!
Kontakt os og hør nærmere Project Manager Morten Olstrup mol@inspiringdenmark.dk M 21 15 99 68
Project Manager Christian Adelhardt cad@inspiringdenmark.dk M 40 68 68 13
Senior Project Manager Lene Lysholt ll@inspiringdenmark.dk M 21 15 99 79
www.inspiringdenmark.dk
N Y V IDE N
N O V EM BER 2017 · NR. 9
Iværksættere står bag vippende bænke Kristian Grove Poulsen og Nickolai Isaksen har landet deres første store ordre på seks møbler til Odense Kommune
De fleste børn lærer hjemmefra, at de ikke må vippe på stolen. Det råd har startup-virksomheden TimberNest tænkt sig at udfordre med sine sociale møbler, som den netop har solgt seks af til Odense Kommune. Ideen bag møblet, der kan vippe, er, at det kan fungere som ramme omkring samvær mellem folk og bidrage til at udbygge relationer og skabe tilfældige møder. Og det var netop efter et tilfældigt møde på en festival, at aftalen med Odense Kommune kom i stand.
20
Foto: Lars Skaaning
N R . 9 · N OVEM B ER 2017
N YV I DEN
Derefter tog Kristian Grove Poulsen og
der vil købe dit produkt, siger Kristian
Nickolai Isaksen kontakt til Odense Kom-
Grove Poulsen og fortsætter:
mune, og efter en længere udvælgelses-
– På den måde er vores produkt blevet
proces blev Tim-
verificeret. Det er
berNest-møblerne
først, når man har
en del af projektet ”Sammen om
betalende kunder,
Det er først, når man har
at man finder ud
centrum”. Fra
betalende kunder, at man finder
af, om ens produkt
november bliver
ud af, om ens produkt virkelig
virkelig skaber
de en del af gadebilledet i Odense. Virksomheden,
skaber værdi.
værdi. Men det er ikke
Kristian Grove Poulsen, iværksætter
der er en del af
bare kommuner, hospitaler og
SDU’s Startup Sta-
festivaler, der er
tion, startede som en del af et bachelor-
interesserede i det skæve og anderledes
projekt og et samarbejde med Tinderbox-
møbel. Kristian Grove Poulsen og Nickolai
festivalen. Men den første ordre, som gav
Isaksen har også fået flere forespørgsler
overskud, kom i januar, da de to iværksæt-
fra private virksomheder.
tere lige var kommet hjem fra et længere
– Virksomhederne efterspørger noget,
udlandsophold.
der er anderledes, end hvad de har i dag.
– Den første ordre, vi fik, var fra Odense
Nogle ansatte har mange møder i løbet
Universitetshospitals børneafdeling. De vil-
af en dag, så måske er det netop lige det
le gerne have skabt en anden stemning på
møde, du havde i en TimberNest, som
deres afdeling for kræftramte børn. Her
du husker, fordi det var anderledes, siger
kan møblet fungere som ramme omkring
Nickolai Isaksen.
en svær samtale mellem pårørende og
Indtil nu har de to iværksættere selv stået
barnet og måske en behandler, fortæller
for hele produktionen af møblerne. Men
Nickolai Isaksen.
den skal effektiviseres nu.
– Faktisk mødte jeg én på Tinderbox
– Det her er sidste ordre, vi helt selv pro-
(musikfestival i Odense, red.) mens jeg
Markant rygstød
ducerer. Vi arbejder på at få fremstillet
sad i et af møblerne, som syntes, at de
Selvom salget giver et markant rygstød til
produkterne hos en socialøkonomisk virk-
var vildt fede. Hun kendte én i Odense
den nystartede virksomhed og åbner for
somhed, som ansætter unge mennesker,
Kommune, som måske var interesseret i
en masse muligheder, så er det ikke den
der har svært ved at finde arbejde, men
at købe nogle, fortæller Kristian Grove
økonomiske gevinst, der fylder mest.
som er gode til at arbejde med hænderne,
Poulsen, der er den ene af de to iværksæt-
– Det er selvfølgelig fedt at tjene nogle
siger Nickolai Isaksen.
tere, der mødtes som ingeniørstuderende
penge, som man kan bruge i virksomhe-
på SDU.
den. Men det er større, at der er nogen,
Af Jakob Schjoldager, jakobs@sdu.dk
21
STORT & SMÅT Marcus Rashford er et af de unge talenter, der de seneste år er kommet gennem Manchester Uniteds ungdomsafdeling. Foto: Polfoto.
Danske forskere skal inspirere engelsk storklub I snart ti år har Kristoffer Henriksen og Carsten Hvid Larsen, henholdsvis lektor og studielektor på Institut for Idræt og Biomekanik på SDU og sportspsykologiske konsulenter i Team Danmark, forsket i, hvordan stærke sportsmiljøer, herunder de store fodboldklubber, udvikler talenter. Nu har en af giganterne i international fodbold, engelske Manchester United, inviteret SDU-forskerne på besøg for at høre om deres forskning og blive inspireret af den. – Manchester United vil udvikle og optimere deres talentudviklingsmiljø. Derfor har de valgt at invitere os på besøg. Vi holder oplæg om vores forskning og dens betydning i praksis. Samtidig får vi lov at se og høre om, hvordan de organiserer deres
22
talentudvikling og de udfordringer, der følger med. Kristoffer Henriksen og Carsten Hvid Larsen ser frem til at møde hele Manchester Uniteds performance staff, det vil blandt andet sige trænere fra flere af klubbens hold og deres forskningsafdeling. De håber, at besøget kan blive startskuddet til et samarbejde, måske et fælles forskningsprojekt om udvikling af fremtidens stjerner på grønsværen. Forskerne har tidligere besøgt og studeret fodboldklubber i Danmark og Holland, landshold i sejlsport og orientering samt stærke klubber i atletik, svømning, cykling. De har konkluderet, at de gode miljøer interesserer sig for atleterne som hele mennesker, har fokus på fællesskab, har plads til sen specialisering og langsigtet udvikling og har en stærk og solid kultur for talentudvikling.
– Inden for talentforskningen har fokus i mange år nærmest ensidigt været på individet, altså den enkelte atlet. Man har interesseret sig for, hvordan vi kan spotte den næste store stjerne, hvordan de bedste atleter har trænet, deres personlighed osv. Vores forskning har flyttet fokus fra individet til miljøet, og vi har undersøgt succesrige talentudviklingsmiljøer, de miljøer, der har produceret mange eliteatleter, fortæller Kristoffer Henriksen.
Hvor meget mad smider vi ud? Vores viden om madspild bygger hovedsageligt på gamle tal og sekundære kilder. Sådan konkluderer forskere i en ny international rapport, der efterlyser grundlæggende viden, hvis vi skal nå FN’s mål om at halvere madspild i 2030.
– Vi ved slet ikke nok om, hvor meget mad vi smider ud og hvilke initiativer, som hjælper med at mindske madspild, siger lektor Gang Liu fra SDU Livscykluscenter. Sammen med kollegaer fra universiteter i Europa, USA og Kina har han endevendt alle tilgængelige data om madaffald i litteraturen fra 1933 til 2015 for 84 lande. Resultatet er samlet i rapporten Missing Food, Missing Data – En kritisk gennemgang af globalt madspild og madaffaldsdata, som er udkommet i det anerkendte tidsskrift Environmental Science & Technology. – Vi fandt ud af, at dataindsamling koncentrerer sig på en håndfuld lande, især USA, Storbritannien og Norden. Mange forskningsartikler bruger gamle tal, og over halvdelen af artiklerne baserer sig udelukkende på sekundære kilder. Det signalerer
N R . 9 · N OVEM B ER 2017
høj usikkerhed i den eksisterende globale database om madspild, påpeger Gang Liu. Heller ikke i Danmark har vi helt styr på, hvor meget mad, der egentlig havner i skraldespanden. I gennemgangen af data fra hele verden er Gang Liu stødt på en dansk rapport fra Copenhagen Resource Institute, som viser, at eksisterende danske data om madaffald er mellem 15 og 25 år gamle, mens data for madspild i de forskellige led af forsyningskæden, især hos grossister, er endnu ældre og mere sjældne. – Denne mangel på grundlæggende tal og viden om madspild er en hindring, når vi skal finde de mest effektive strategier for reduktion af madaffald. Tag madspild i hjemmet som et eksempel. Det er i hjemmet, der smides mest mad ud, men de fleste initiativer mod madspild er målrettet det spild, som sker i butikker eller restauranter.
Tilbagefald af brystkræft kan forudses En simpel blodprøve kan vise, hvor stor sandsynlighed der er for, at en kvinde, der er behandlet for brystkræft, får tilbagefald. Det viser et nyt studie i molekylær kræftforskning fra SDU. Blodet testes for mængden af et bestemt stykke af arvematerialet (DNA) på kromosom 1, der stammer fra kræftknuden, og som vandrer over i blodet. I nogle kræftknuder findes mange kopier af dette stykke arvemateriale på kromosom 1. – Hvis en kvinde, der tidligere har haft brystkræft, har en mangedobling af dette stykke af arvematerialet fra kræftceller, er der stor sandsynlighed for, at brystkræften vender tilbage. Derfor kan vi med denne metode i første omgang finde ud af, hvilke kvinder vi skal følge ekstra tæt i årene efter operationen, siger professor Henrik Ditzel.
I studiet har forskerne studeret blodprøver fra 80 kvinder, som tidligere har været opereret for brystkræft. Hos fire af kvinderne viste blodprøven en mangedobling af arvematerialet, der stammer fra kromosom 1. Alle fire kvinder fik tilbagefald af brystkræft indenfor fem år. Til sammenligning fik kun to af de resterende 76 kvinder tilbagefald. Håbet er, at lægerne i fremtiden kan sætte ind med intensiv efterbehandling til de kvinder, der har høj sandsynlighed for tilbagefald. Og omvendt skåne andre for overbehandling. – Vi forsøger hele tiden at individualisere behandlingen, så alle får den bedste personlige behandling. Dette gøres ved at kortlægge den molekylære profil i patientens kræftknude og derudfra give den behandling, der virker optimalt. Dette studie er et godt skridt på vejen mod en mere differentieret behandling, siger Henrik Ditzel.
Forskere følger gymnasiereform Gennem de næste fire år følges den nye gymnasiereform tæt af et stort hold forskere fra Institut for Kulturvidenskaber på SDU, der undersøger, hvordan reformen udvikler og udfolder sig på mere end 40 gymnasier over hele landet. I sensommeren 2017 trådte den nye gymnasiereform i kraft, der sigter mod at styrke elevers læring, trivsel og overgang til videregående uddannelser ved at skabe ændringer i blandt andet fag, fagsamspil, skriftlighed og evaluering. Den første årgang elever under den nye gymnasiereform vil igennem fire år blive fulgt tæt af et stort hold forskere fra SDU’s Institut for Kulturvidenskaber. Målet er at forstå, hvordan reformen udvikler og udfolder sig i det enkelte gymnasium og i gymnasiet generelt
gennem et fokus på samspillet mellem elever, lærere, ledelse og bestyrelse. – De danske gymnasier er meget forskellige. Derfor er det nødvendigt at undersøge både i bredden og i dybden samt at kigge på forandringsprocesserne i lyset af gymnasiernes historik, hvis man skal kunne sige noget generelt om virkningerne af reformen, siger lektor Ane Qvortrup fra Institut for Kulturvidenskaber.
Multinationalt samarbejde om vintersport Institut for Idræt og Biomekanik (IOB) på SDU har indgået et forskningssamarbejde med Beijing Sports University omkring præstationsoptimering inden for vintersportsgrene. Selvom Danmark ikke står stærkt i de sportsgrene, der dystes i til vinter-OL, er IOB alligevel en
N YV I DEN
central samarbejdspartner for Beijing Sports University. Initiativet med oprettelse af ”Belt and Road Joint Lab for Winter Sports” indgår i den kinesiske præsident Xi Jinpings ønske om at styrke det internationale samarbejde inden for forskning og handel forud for Beijings værtskab for vinter-OL i 2022. Samarbejdet vil blandt andet udmønte sig i fælles konferencer, udveksling af personale og deciderede forskningsprojekter. – Initiativet kommer til at åbne op for nye og spændende muligheder for internationalt samarbejde inden for forskningsområder, hvor vi i forvejen står stærkt, siger professor Niels Ørtenblad. IOB blev for nylig rangeret som det sjettebedste idrætsinstitut på Academic Ranking of World Universities.
A.J. ANDERSEN OG HUSTRUS FOND
Der indkaldes hermed ansøgninger til uddeling fra ovenstående fond. Fundatsen bestemmer, at støtten kan ydes til sygdomsbekæmpelse i videste forstand. Ansøgningsskema anvendes ikke. Ansøgningen skal indeholde projektbeskrivelse, oversigt over projektets økonomiske aspekter og CV. Ansøgningen sendes i tre eksemplarer til: Jesper Hansen, Bergsvej 24, 5230 Odense M. Ansøgningsfrist 19. november 2017.
23
Magasinpost UMM ID-Nr. 42198 Magasinpost UMM ID-Nr. 42198 Foto: Lars Skaaning
Hvorfor betragter vi vores valg af energiformer
Ved årsfesten blev der også uddelt en række
som noget, der bestemmes af markedsvilkår?
priser, og Henrik Wenzel modtog forskningsfor-
Vi betaler årligt 0,7 procent af bruttonational-
midlingsprisen. Lektor Stina Teilmann-Lock fra
produktet til Danida, og kravet fra NATO er, at vi
Institut for Design og Kommunikation fik under-
skal betale 2,0 procent, hvis vi skal have hjælp til
visningsprisen. En helt ny pris, innovationsprisen,
at forsvare os.
gik til lektor Fabrizio Montesi fra Institut for
Det er beløb, vi anser som naturlige ydelser – en
Matematik og Datalogi.
slags kontingent om man vil. Så hvorfor er vi ikke
Ved årsfesten var der desuden promotion af
parate til at betale noget tilsvarende i forhold til
æresdoktorer og doktorer samt festtale og stu-
bæredygtig energi?
dentertale.
Det var nogle af budskaberne i Henrik Wenzels
Bagefter spiste og dansede flere tusinde gæster
festforelæsning ved årsfesten på SDU. Det fore-
sig gennem aftenen til diverse orkestre.
gik den sidste fredag i oktober. Henrik Wenzel er centerleder ved SDU Life Cycle Engineering, og forelæsningen hed ”Er vi på vej ind i bioalderen?”
24
Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
Portoservice Afs.: Portoservice ApS, Postboks 9490,Afs.: 9490 Pandrup ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup
Årsfest: Miljø på dagsorden