Ny Viden 10, 2017

Page 1

NYVIDEN SYDDANSK UNIVERSITET

DECEMBER 2017 · NR. 10

Julen udløser ikke ensomhed

Læs også: Er vand og luft svaret på verdens klimaudfordringer? | Når tiøren falder H.C. Andersen i centrum | Mænd og kvinder er lige gode til at søge læge


Den nyeste viden til gymnasier og folkeskoler

Få inspiration til undervisningen på sdu.dk/brobygning Via SDU’s brobygningsvælger kan du hente ny viden, faglig inspiration og få meget mere at vide om forskning og uddannelser.


Indhold Er vand og luft svaret på verdens klimaudfordringer? side 4 Højtiderne forstærker ensomheden Hun tog imod udfordringen

side 8

side 11

Mænd og kvinder er lige gode til at søge læge side 12 Center bygger bro til verden Studerende på farten

side 18

side 28 Aha-oplevelser gør os klogere Kunsten af få nye indfald side 14

Filosoffer i folkeskole

H.C. Andersen i centrum

Fortsætter industrisamfundet?

Børns indlæring skal forbedres

Lysfest og international konference

Forskere kortlægger det 21. århundredes

side 20

side 17

industri side 24

NYVIDEN udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på www.nyviden.dk eller 6550 9000. Bladet kan – med kildeangivelse – frit citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf. 6550 1000, fax 6550 1090, www.nyviden.dk, nyviden@nyviden.dk Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf. 6550 9007, kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf. 6550 9012, bda@sdu.dk, Katrine Findsen (journalist), tlf. 6550 1865, kafi@sdu.dk, Bolette Marie Kjær Jørgensen (journalist), tlf. 6550 1826, bomk@sdu.dk Forside: Scanpix. Layout: KreativGrafisk. Tryk: Rosendahls a/s. Oplag: 16.000. Annoncer: DG Media, tlf. 7027 1155, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk, epost@dgmedia.dk - ISSN 1399-0772.


Er vand og luft svaret pĂĽ verdens klimaudfordringer? 4


N R . 10 · D EC EM B ER 2017

N YV I DEN

Adgangen til fossile brændstoffer har gennem mere end 200 år været en motor for udvikling og velstand i vores samfund. Bagsiden viser sig nu ved de klimaforandringer, som drivhuseffekten er årsag til, og som inden for de næste generationer vil blive endnu mere massive, hvis ikke det lykkes at bremse udledningen af CO². Men hvis fossile brændstoffer ikke længere er løsningen, hvad er så svaret på vores behov for energi? Det giver Henrik Wenzel, lektor og leder af SDU Livscykluscenter, et bud på

Klimatopmødet i Bonn, COP23, afsluttedes tidligt lørdag morgen den 18. november 2017 med en fælles beslutning om, at der til næste år skal forhandles et regelsæt på plads, der skal kunne tjekke, om nationerne lever op til de klimaplaner, som de har lagt i forbindelse med Paris-aftalen fra 2015. En aftale, som dengang blev kaldt intet mindre end en historisk sejr for klimaet, da 196 lande anerkendte klimaforandringerne som et menneskeskabt problem – men også, at de enkelte lande var villige til at modarbejde disse klimaomvæltninger ved at begrænse udledningen af drivhusgasser i atmosfæren. Med Paris-aftalen blev det statueret, at brugen af fossile brændstoffer skal undgås til fordel for vedvarende energi, hvis aftalens indhold om at holde den globale temperaturstigning et stykke under to grader celsius på nogen måde skal indfries. Men hvad skal afløse de fossile brændstoffer? Ifølge lektor på SDU, Henrik Wenzel, som er leder af SDU Life Cycle Engineering, handler det først og fremmest om vedvarende energi, men også om, at løsningen ikke findes ved en enøjet satsning på biomasse som træ fra skoven og afgrøder fra landbruget. - Paris-aftalen slog fast, at vi gradvist skal undgå fossile brændstoffer og gå mod vedvarende energi. Men hvor man mere præcist vil hen, er uvist. Hvis vi satser ukritisk på biomasse som fremtidens afløser for de fossile brændsler, er det store problem, at der ikke er biologiske ressourcer nok. Vi har simpelthen ikke areal nok i verden, og en massiv satsning på bio-energi vil true både jordens klima og biodiversitet, fordi det vil indebære en meget høj grad af omlægning fra natur til plantager af monokulturer.

Foto: Colourbox.

>

5


En gave til vores efterkommere til de fossile brændstoffer er så nem, er der ikke noget markedsøkonomisk incitament til at bruge andre alternativer. – Vi har en kæmpe klimaudfordring. De seneste undersøgelser

FAKTA

For lektoren er det et beklageligt faktum, at så længe adgangen

Blå bog Henrik Wenzel er lektor og leder af SDU Life Cycle Engineering, der forsker

viser, at temperaturstigningen på to grader sandsynligvis er en

i strategier for bæredygtig udvikling

realitet inden for bare 20 år, hvis vi ikke gør noget. Men så længe

(www.sdu.dk/lifecycle). Han startede

der er nem og billig adgang til rigelige mængder kul, olie og gas,

forskningsområdet på SDU ved sin ansættelse i 2007.

er det svært at finde alternative brændstoffer på markedsøkono-

Sidste år blev det forankret som selvstændigt center,

miske vilkår.

og i dag tæller det 22 forskere fra 9 forskellige lande.

Det billigste alternativ er bio-brændstoffer, men hvis ensidig brug

Et af centerets mange forskningsprojekter er Villum

af biomasse ikke er svaret på klimaudfordringerne, hvad er der

Centeret for the Science of Sustainable Fuels

så at gøre? Ifølge Henrik Wenzel temmelig meget. Som deltager i

and Chemicals, i daglig tale V-SUSTAIN

forskningsprojektet V-SUSTAIN, som er finansieret af Villum Fon-

http://www.v-sustain.dtu.dk/.

den, arbejder han sammen med internationale eksperter for at

Centret modtager over en periode på otte år 150 mio.

finde svar på vores klimakrise.

kr. fra Villum Fonden. Centeret har base på DTU og

– Hvis vi skal mindske vores afhængighed af biomasse og samtidig

omfatter ud over en forskningsgruppe på SDU også

virkeliggøre Paris-aftalens reduktionsmål, er det vigtigt, at vi får

forskningsgrupper på Københavns Universitet og

De seneste undersøgelser viser, at temperaturstigningen på to grader sandsynligvis er en realitet

elektrificeret trans-

Stanford University i Californien.

porten og vores

Kontakt: henrik.wenzel@kbm.sdu.dk

varmeforsyning. De nødvendige kulbrinter kan vi lave af vand og

inden for bare 20 år, hvis vi ikke

luft, som alle har

gør noget.

adgang til – det Henrik Wenzel, lektor

er lige uden for døren. Her er ingen forsynings-

konflikter, ingen klimaproblemer og ingen arealafhængighed, så naturen kan forblive natur. Grundige studier i Danmark viser, at det vil koste 0,5 procent af BNP at lægge helt om til vedvarende energi – uden for stort forbrug af biomasse og med en stor del af vores brændstoffer fremstillet af ’vand og luft’, nemlig brint fra elektrolyse af vand og CO² fra luften og andre kilder. En udgift der er til at overse. - Vi kan ikke blive ved at vente på at kunne udkonkurrere de fossile brændstoffer på markedsvilkår; det kommer aldrig til at ske, og der er ingen tid at give af. Se i stedet det bæredygtige energisystem som en gave til vores efterkommere – og er det egentlig ikke en gave, der er den beskedne pris værd?, spørger Henrik Wenzel.

LUNDBECKFONDEN FELLOWS Lundbeckfonden is calling for applications for fellowships in biomedicine, or for science projects with a clear biomedical perspective. Lundbeckfonden fellowships are granted to outstanding and promising young researchers who, with a visionary research proposal, are seeking to establish or expand their own research groups at Danish non-profit research institutions. Lundbeckfonden wishes to create better lives through new knowledge. Therefore, we aim to support the best young researchers in their careers, and to help them move to becoming independent leaders of their own research groups. Who can apply? You are eligible to apply for a Lundbeckfonden Fellowship if: • you obtained your PhD degree no less than 4 years and no more than 8 years from 21st December 2017. Leaves of absence such as maternity/paternity leave, illness or family care leave, leave for military service, humanitarian aid work etc. will be taken into account • you are qualified to establish or develop your own research group • you are a researcher at a Danish non-profit research institution or a researcher from abroad who wish to move to Denmark and continue your research here. You are not eligible to apply if: • you are already a Professor • you have already obtained a similar “starting grant” from public or private funders.

Which proposals are eligible? The application should concern frontline biomedical research within the scope of Lundbeckfonden’s grant focus, please see details on this at https://www.lundbeckfonden.com/en/grants/for-applicants/ You must include an account of the research plan, collaborators and budget as well as a proposal for integration of the research group in a Danish research institution. The application should also include a letter of intent from a resident researcher at the host institution who will mentor you in order to facilitate establishment of the research group as an integral part of the host institution. Further, you must include a letter of support from the host institution. Additional guidance is provided in the application form.

How much? Lundbeckfonden Fellowships are awarded for five years and each fellowship amounts to DKK 10 million (approx. EUR 1.3 million).

How to apply?

Af Bolette Marie Kjær Jørgensen, bomk@sdu.dk

You must submit the application, written in English, via Lundbeckfonden’s application system at https://lanas.lundbeckfonden.com/ no later than 21st December 2017 at 1. p.m. Danish time. Interviews of selected candidates will take place May 14, 2018 at Lundbeckfonden. If you are invited for an interview, you

6


N R . 10 · D EC EM B ER 2017

N YV I DEN

SAGT & SKREVET | P esticider skader børns hjerner | – Konklusionen er fuldstændig klar. Jo mere pesticid, jo mindre hjernebark. Sammenholdt med den viden vi har fra undersøgelser af gartnerkvinder i Sydamerika og Danmark, peger det entydigt på, at pesticider er farlige for udviklingen af børns hjerner. Alle er under mistanke. Problemet er, at en producent for at få et pesticid godkendt ikke skal undersøge, om midlet kan skade hjernes udvikling, eller om det er hormonforstyrrende. Philippe Grandjean, professor, dr.med., Miljømedicin, til Politiken.

| Bander i fængslerne | – Det tankevækkende ved Loyal To Familia er, at flere af dem afsoner på de her fokusafdelinger, hvor de sidder isoleret store dele af døgnet. Jeg har ikke fundet forskning, der viser, at den tilgang skulle have en særligt positiv indflydelse på muligheden for, at de her mennesker vil leve kriminalitetsfrit fremadrettet. Tværtimod avler det mere modstand, både i forhold til fængslerne, men også til det omgivende samfund. Linda Kjær Minke, lektor, Juridisk Institut, til DR.

| S kolelukninger giver lokal tilbagegang | – Det er selvfølgelig en politisk prioritering, men når man vælger at lukke en skole, så risikerer man også at skabe et attraktionsløst samfund, hvor det er svært at tiltrække eksempelvis børnefamilier. Vi så i vores analyse, at der var en anormal befolkningsudvikling, hvor de byer, der havde mistet en skole, gik mere tilbage, end de skulle have gjort. Gunnar Lind Haase Svendsen, professor, Center for Landdistriktsforskning, til avisen.dk.

| Blanke stemmer |

| Valgkamp på Facebook |

– De blanke stemmer er en indikator for, om vælgerne kan gennemskue, hvad den politiske diskussion handler om, og om de kan gennemskue de opstillede kandidater. Og de blanke stemmer kan jo også sende et signal om, at man ikke bryder sig om enten kandidaten eller dennes politik, for man er alligevel gået hele vejen ned til valgstedet i stedet for at blive hjemme på sofaen. Hvis der var rigtig mange blanke stemmer, så burde man være bekymret. Ulrik Kjær, professor, Institut for Statskundskab, til TV2.

– Vores opmærksomhed på sociale medier er så flyvsk og hurtig, så hvis en opdatering skal stå ud, skal der tilføres mere end bare tekst. Den store udfordring for kommunalpolitikere er at lave indhold, der når længere ud end til alle de mennesker, de allerede har en relation til, eksempelvis i forhold til følgere og venner på Facebook. Filip Wallberg, journalistisk lektor, Center for Journalistik, til Nordjyske.

| Regionernes rolle i fremtiden | – I store træk er der tre andre måder at styre sygehusene på staten, kommunale fællesskaber eller bestyrelser med privat islæt, og når man kigger sig rundt i verden, er der intet, der tyder på, at disse styringsformer er bedre. Snarere tværtimod. Kjeld Møller Pedersen, professor, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, til Jyllandsposten.

| Genbrug af platin | – Det er lykkedes os at udvikle en miljøvenlig teknologi, hvor vi genbruger platin fra brugte brændselsceller ved hjælp af en elektrokemisk metode. Den traditionelle metode, man i dag anvender for at genanvende platin, kræver, at man bruger giftige kemikalier eller danner miljøskadelige stoffer. Vores metode efterlader det mindste fodaftryk på miljøet. Shuang Ma Andersen, lektor, SDU Chemical Engineering, til Ingeniøren.

Når danskerne går til stemmeurnerne, vælger flere at undlade krydset. Foto: Bax Lindhardt

|M edarbejderne er for dårlige til engelsk | – Der har været en tendens til ikke at tillægge det sproglige en tilstrækkelig rolle. Og det får konsekvenser, specielt hvis virksomheden lægger videnstunge opgaver ud til for eksempel til Kina eller Indien. Ledelsen undervurderer de økonomiske konsekvenser af, at de tidslinjer og gates, der skal holdes i et projekt, bryder fuldstændig sammen, eller at man ikke får produkter til tiden på grund af sproglige misforståelser. Anders Klitmøller, lektor, Institut for Sprog og Kommunikation, til Dagbladet Licitationen.

7


N Y V IDE N

D EC EM BER 2017 · NR. 10

Mange danskere føler sig ensomme omkring højtiderne, men det er ikke højtiden i sig selv, der skaber ensomhed, fastslår SDU-forsker.

Højtiderne forstærker ensomheden Ensomhed er blevet et moderne tabu, som ofte rammer hårdt i højtiderne. Ikke fordi højtiden i sig selv skaber ensomhed, men fordi man som menneske spejler sig i de nære værdier og relationer, der set udefra virker så besnærende

Snart står julen og juleferien for døren, og mens mange samles i

to uger senere. Højtiden minder os om noget, der er svært. Det

familiens skød, har en stor gruppe mennesker ingen at flette jule-

er ikke højtiden i sig selv, der udløser ensomheden, men den for-

hjerterne med. De tilhører nemlig den del af befolkningen, der

stærker formodentlig følelsen af at være uden for et fællesskab,

føler sig ensomme.

uddyber han.

Men julen i sig selv gør ikke nogen ensomme, forklarer lektor på SDU Mathias Lasgaard, der er en af Danmarks førende forskere i

Mange fejrer jul alene

ensomhed.

At fejre jul alene behøver ikke nødvendigvis være ulykkeligt. Det

– Julen har en stærk symbolværdi og opfattes af mange som en

kan tværtimod være et særdeles aktivt tilvalg, pointerer Mathias

tid, hvor der sættes fællesskaber i spil, og hvor det nære fylder

Lasgaard.

meget. Det appellerer til den her tanke om, at ingen da skal sidde

– Det er vigtigt at huske på, at det at være alene i julen på ingen

alene i julen, forklarer han.

måde er det samme som at være ensom. Men når det er sagt, er

– Hvis man føler sig ensom over en lang periode, vil man formo-

der stort brug for forskellige aktører, der bringer folk sammen til

delig kunne mærke juleaften, at man savner nogen. Men du kan

de juleaftensarrangementer, der forsøger at etablere et fælles-

også mærke det dagen efter juleaften og de næste dage og også

8


N R . 10 · D EC EM B ER 2017

N YV I DEN

Foto: Knud Erik Christensen

skab, som mange har med deres familie og deres nære venner,

– Ensomhed handler især om manglen på nære relationer og for-

forklarer han og fortsætter:

trolige. Der er ikke særlig mange, der føler sig ensomme, som er

– Det, der indimellem sker for mennesker, der føler sig ensomme,

fuldstændig isolerede. De fleste er faktisk ensomme på trods af

er, at de får en sort/hvid opfattelse af, hvordan andre lever deres

kontakter, fastslår Mathias Lasgaard og fortsætter:

liv. Jul med andre behøver jo ikke være lykke og fællesskab.

– Hvis man føler sig ensom hele året og kommer med til et fælles

Tværtimod kan det også være ren pligt.

julearrangement, kan det jo godt være hyggeligt, men det ændrer ikke på din livsbane, hvis det bliver ved det. Man kan jo også sidde i et større fællesskab og føle sig ensom. Det springende punkt er,

Ægte relationer er målet

om man har nære relationer og føler sig som en del af forskellige

Selvom julen i sig selv ikke skaber flere ensomme, kan højtiderne,

fællesskaber, også på en grå januardag.

hvor der er ekstra opmærksomhed på at favne dem, der står alene, bruges som løftestang til at få inkluderet den gruppe menne-

Ensomhed rammer bredt

sker, der føler sig som tilskuere til andres liv, og få skabt grobund

Følelsen af at være helt alene i verden kan ramme i alle samfunds-

for nye venskaber.

lag og på tværs af alle aldersgrupper. Der er dog en overvægt af

9


N Y V IDE N

D EC EM BER 2017 · NR. 10

personer med længerevarende psykiske lidelser, personer med en

Langt mere end et socialt problem

anden etnisk baggrund end dansk og mennesker, der lever alene

Ensomhed er et komplekst problem, og løsningerne vil være

uden en partner, hvilket hver 7. dansker mellem 30 og 49 år gør.

meget forskellige, afhængig af den bagvedliggende årsag, mener

– Der er naturligvis mange, der er glade og frivilligt lever alene,

Mathias Lasgaard. Han slår dog fast, at der bestemt er god grund

men relativt få føler sig ensomme i et ægteskab, pointerer

til at se på den stigende ensomhed, for ensomhed er ikke blot et

Mathias Lasgaard.

socialt problem, men udgør også en sund-

– Der er omkring 5 pct. af befolkningen,

hedsmæssig trussel.

der er svært ensomme, men kigger man på dem, der har en længerevarende psykisk lidelse, er tallet 20 pct. Man kan sige, at der er en markant variation, uddyber han. Han forklarer, at oplevelsen af, at livet ikke blev, som man forventede, kan forstærke ensomhedsfølelsen.

Ensomhed handler især om manglen på nære relationer og fortrolige. Der er ikke særlig mange, der føler sig ensomme, der er fuldstændig isolerede.

– Man kan måske tænke, at man burde

Mathias Lasgaard, lektor

– Forskningen viser, at ensomhed øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, tidlig død og depression. Det gør, at man i stigende grad opfatter ensomhed som et sundhedsproblem frem for blot et socialt problem. På den måde er der et større fokus i offentligt regi. – En del af problemet er tendensen til tabuisering. Og jo mere man sætter fokus på pro-

være gift, have to børn og have et job, dér

blemet, desto mere tydeliggør man, at det

hvor man er i livet. Og i stedet er konen

ikke kun drejer sig om ganske få, men at det

flyttet, og man har mistet sit job og har

er et problem, som en del oplever – og som

helbredsproblemer. Det er noget af det, der forstærker følelsen af

der kan gøres noget ved.

at være uden for resten af samfundet og kan få én til at føle sig marginaliseret, forklarer Mathias Lasgaard.

FAKTA

Af Katrine Findsen, kafi@sdu.dk

Blå bog Mathias Lasgaard, mlasgaard@health.sdu.dk, forsker i ensomhed. Han er ansat i en delt stilling mellem Institut for Psykologi på SDU og Region Midts forskningshus DEFACTUM.

10


Foto: Robert Wengler

N R . 10 · D EC EM B ER 2017

N YV I DEN

Hun tog imod udfordringen Victoria Hatting er klar til at udfordre direktør Thomas Tange.

Direktør har opdaget potentialet i at bruge akademikere i sin ellers lille virksomhed

jo også, at selv korte ansættelser virker,

akademiker, oplever de en værditilvækst

siger Thomas Tange.

på 38 procent inden for de første tre år

Derfor sagde han ja til at være med i en

efter ansættelsen.

Innovation Camp, der blev afholdt af SDU.

Det er en statistik, som Thomas Tange ken-

Her skulle han fremlægge en konkret pro-

der alt til, men han har ikke opgaver nok

– Vi skal have et meget tættere samar-

blemstilling. Herefter gav fire studerende

til at beskæftige en fuldtidsansat akade-

bejde mellem det fynske erhvervsliv og

et bud på en løsning af Thomas Tanges

miker. I stedet bruger han universitetet på

SDU. I erhvervslivet er vi ikke gode nok til

udfordring.

andre måder.

at udnytte de ressourcer, der er på et uni-

En af deltagerne var Victoria Hatting,

– De her camps kan være med til at give

versitet, ligesom SDU skal være mere udfa-

nyuddannet fra SDU med en kandidat i lit-

mig nogle ideer og give anledning til nog-

rende i forhold til at skabe koblingerne,

teraturvidenskab.

le kortere ansættelser, hvor jeg kan få løst

siger Thomas Tange, der er direktør i det

– Jeg deltog, fordi den case Tange og Part-

nogle opgaver nu og her, selvom jeg ikke

fynske konsulenthus Tange & Partners.

ners præsenterede, lød interessant og var

kan beskæftige en akademiker på fuld tid,

Efter at have deltaget i SDU’s Innovation

inden for et område, jeg gerne vil arbejde

fortæller Thomas Tange.

Camp ansatte han en nyuddannet fra SDU

med, fortæller Victoria Hatting og tilføjer:

som virksomhedspraktikant i to måneder

– Det gode ved innovation camp var også,

Læs mere om innovation camp på

til at løse en række kommunikations-

at jeg hurtigt kunne spotte, hvad jeg

https://www.sdu.dk/da/innovationcamp

opgaver.

kunne bidrage med.

– Jeg tror på, at min virksomhed har et

Af Jacob Schjoldager, jacobs@sdu.dk

stort vækstpotentiale. Derfor ville jeg ger-

Akademiker giver vækst på 38 pct.

ne have nogle bud på, hvad andre kunne

Undersøgelser viser, at når små og mellem-

se af muligheder. Og endelig viser tallene

store virksomheder ansætter deres første

11


Der eksisterer mange myter om, hvornår folk søger læge, og en af dem er, at mænd Foto: Scanpix

aldrig går til læge. Sandra Elnegaard, læge, ph.d.

50.000 danskere er blevet spurgt om, hvilke symptomer der får dem til at søge læge.

12


N R . 10 · D EC EM B ER 2017

N YV I DEN

Mænd og kvinder er lige gode til at søge læge 50.000 danskere har deltaget i stor undersøgelse, der kortlægger, hvilke symptomer der får os til at kontakte vores praktiserende læge I to ud af tre tilfælde er der ingen forskel

uoplagthed som årsag til lægesøgning,

– Tidligere vendte man det ofte med

på de symptomer, som får mænd og kvin-

siger Sandra Elnegaard.

familiemedlemmer, f.eks. med en ”klog

der til at gå til læge.

bedstemor”, men kulturen har ændret

Det viser en stor kortlægning af, hvad der

Gode til at selektere

sig. Samtidig bor flere alene, og undersø-

får danskerne til at søge læge. Forskere

Der er generelt en stigning i danskernes

gelsen viser, at mennesker, der ikke har et

har fået svar fra 50.000 danskere om,

lægesøgning, og et af formålene med

personligt netværk, i højere grad kontak-

hvilke symptomer, f.eks. træthed, blod i

den store undersøgelse er at finde ud af,

ter lægen end dem, der har tilgængelige

urinen eller hoste, de har oplevet inden

hvilke symptomer folk holder derhjemme,

netværksrelationer, f.eks. en ægtefælle,

for en fire ugers periode – og om sympto-

og hvilke de præsenterer for lægen. I de

siger Sandra Elnegaard.

merne har fået dem til at kontakte deres

senere år har der været fokus på kræft-

læge.

pakkeforløb, der skal sikre hurtig behand-

9 ud af 10 deltagere havde oplevet mindst

ling – og ikke mindst i den sammenhæng

et af de 44 symptomer, som forskerne

er det vigtigt at kende befolkningens

spurgte ind til.

adfærd og vide, om de søger læge, når de

– Der eksisterer mange myter om, hvor-

har et eller flere af de symptomer, der kan

når folk søger læge, og en af dem er, at

være tegn på kræft.

mænd aldrig går til læge. Men for 2/3 af

– Folk er generelt gode til at selektere,

de symptomer, som vi havde med i studiet,

hvad de vil gå til læge med. De kommer,

fandt jeg ingen forskel, siger introlæge

når symptomerne begynder at bekymre

Sanda Elnegaard.

dem eller påvirker dem i deres daglige

health.sdu.dk,

Hun er tilknyttet Forskningsenheden for

aktiviteter. Men set med lægebriller må

er introlæge i

Almen Praksis på SDU, hvor hun her i

der f.eks. gerne være flere, der søger

Bellinge. Hun

efteråret forsvarede sin ph.d.-afhandling

læge, når de oplever blod i afføringen. 33

er samtidig tilknyttet Forsk-

om befolkningens symptomoplevelser og

procent er lavt for et symptom, der kan

ningsenheden for Almen

lægesøgning.

være tegn på kræft, siger Sandra Elnega-

Praksis på Institut for Sund-

Der er dog forskel på, hvilke symptomer

ard.

hedstjenesteforskning, SDU.

der får mænd og kvinder til at søge læge.

Hun peger på, at den praktiserende læge i

Her har hun forsvaret sin

Mænd vælger i højere grad at søge læge

dag spiller en større rolle, når vi skal have

ph.d. ”Symptomoplevelser

med symptomer som stress-inkontinens,

afklaret, om der er grund til at bekymre

i den almene befolkning –

natlig vandladning og problemer med

sig over et symptom. Det kan skyldes, at vi

determinanter for lægesøg-

at tømme blæren helt, mens kvinderne

er blevet mere private med, hvem vi deler

ning”.

oftere angiver gentagne opkastninger,

bekymringer over symptomer med.

FAKTA

Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk

Blå bog Sandra Elnegaard, selnegaard@

hoste, træthed eller manglende energi/

13


N Y V IDE N

14

D EC EM BER 2017 · NR. 10


Når tiøren falder Hvorfor evner nogle mennesker at anskue problemer ud fra helt nye vinkler? Og hvordan kan andre lære det? Forsker sætter fokus på aha-oplevelser

En af historiens mest omtalte aha-oplevel-

Vandlinje og vægtfylde.

Han er leder af Center for Journalistik ved

ser fandt sted for mere end 2000 år siden.

Archimedes indså, at han kunne måle kro-

SDU og forsker blandt andet i såkaldte

Den græske videnskabsmand Archimedes

nens rummelighed ved at sænke den ned

aha-oplevelser – altså den oplevelse, man

skulle undersøge en kongekrone, som

i vandet og sammenligne vægtfylden med

pludselig kan have, når man får en idé til,

kongen havde fået fremstillet hos en guld-

et stykke guld magen til det, guldsmeden

hvordan man løser et problem.

smed.

havde fået.

– Fænomenet har mange andre navne.

Kongen havde mistanke om, at guldsme-

Den græske tænker blev så begejstret

Indfald, åbenbaringer eller epifani er blot nogle af dem. I virkeligheden handler det

den i stedet for guld havde brugt nogle

om det øjeblik, hvor du finder en løsning

mindre ædle metaller, men han kunne ikke bevise det. For kronen havde den rigtige farve og samme vægt som det guld, der var leveret til guldsmeden.

Det kan både være i forbindelse med et videnskabeligt projekt, eller når du står derhjemme og skal

Løsningen kom i badet Umiddelbart kunne Archimedes ikke

samle en Ikea-reol.

hjælpe.

Peter Bro, professor

på noget, du har tumlet med i et stykke tid. Ofte handler det om at anskue tingene fra en ny vinkel, og det kan både være i forbindelse med et videnskabeligt projekt, eller når du står derhjemme og skal samle en Ikea-reol, fortæller Peter Bro. I sit forskningsprojekt lægger han særlig vægt på, hvordan man kan lære at give

Han vidste, at guld vejede mere end bil-

aha-oplevelser videre til andre.

ligere metaller som sølv og bronze. Men

– Det er vigtigt for undervisere, journali-

da kronen og det leverede guld altså var

over sin opdagelse, at han ifølge sagnet

ster, præster, politikere, foredragsholdere

lige tunge, spekulerede han på, om der i

stormede halvnøgen ud af badeanstalten,

og alle andre, der formidler, siger Peter

stedet kunne være forskel på størrelsen.

mens han begejstret råbte “Heureka,

Bro.

Desværre for Archimedes var kongekronen

Heureka” – “jeg har fundet svaret, jeg har

Under sin research valgte SDU-forskeren

udstyret med takker og runde former og

fundet svaret.”

at tage udgangspunkt i de personer, som

nærmest umulig at måle op.

Og han konkluderede efterfølgende, at

gennem tiden har modtaget Nobel-prisen.

Han fortsatte sine grublerier, og da han en

guldsmeden var en bedrager.

Den gives som bekendt til folk, der har opnået ekstraordinære resultater og der-

dag besøgte en af byens badeanstalter og lod sin krop glide ned i det varme vand,

Berømte aha-oplevelser

med bidraget til nogle af verdens største

blev han pludselig opmærksom på, hvor-

Ovenstående anekdote er blot en af de

aha-oplevelser inden for emner som viden-

dan vandstanden steg. Og med ét havde

mange, som professor Peter Bro har sam-

skab, litteratur og politik.

han løsningen.

let i sin nye bog om aha-oplevelser.

15


N Y V IDE N

D EC EM BER 2017 · NR. 10

Peter Bro har i flere omgange været i Nobelkomiteens arkiver i

Nobel læste sin egen nekrolog

Stockholm for at analysere historierne bag de enkelte prismodta-

Han tilføjer, at Alfred Nobel i 1888 i en fransk avis kunne læse en

gere.

nekrolog om sig selv. I virkeligheden var det hans bror, som var

Samtidig peger han imidlertid på, at det er oplagt også at fortælle

død, men det havde avisen misforstået, og på den måde kunne

om ophavsmanden til priserne – den svenske kemiker og ingeniør

Alfred Nobel se, hvilket eftermæle han ville få.

Alfred Nobel. Han er nemlig et eksempel på, at også erhvervsfolk

Avisen var meget kritisk og bebrejdede Nobel for at have brugt

med fordel kan benytte sig af aha-oplevelser.

det meste af sin tilværelse på at opfinde ting, der udgjorde en trussel mod civilisationen.

Kunder skulle have aha-oplevelser

– Det gav ham en ny aha-oplevelse, for nekrologen beskrev hans

For i modsætning til mange af de personer, der siden 1901 er ble-

liv ganske anderledes, end han selv opfattede det. Derfor beslut-

vet belønnet med hans pris, så var Alfred Nobel igennem sin kar-

tede Nobel at testamentere sin store formue til personer, der hav-

riere afhængig af, at hans egne indfald kunne afsættes til andre.

de gjort en særlig indsats for menneskeheden. Det betød blandt

Svenskeren havde varer, der skulle sælges, og det var han bevidst

andet, at han selv fik et helt andet og bedre eftermæle, da han

om. Hans familie beskæftigede sig med våbenproduktion, og selv

otte år senere døde, konstaterer Peter Bro.

opfandt han blandt andet dynamitten og grundlagde omkring 90 fabrikker og laboratorier.

Opskrifter på aha-oplevelser

Undervejs i karrieren mødte han imidlertid stor modstand, fordi

I sin bog har han masser af eksempler på berømte aha-oplevelser

mange anvendte hans produkter til at slå ihjel med. I 1880’erne

– eksempelvis hvordan den engelske forsker Alexander Fleming i

var der på begge sider af Atlanten adskillige eksempler på, at

1928 nærmest ved en fejl fandt frem til penicillin, og han fortæl-

politiske grupper dræbte hinanden ved hjælp af dynamit, og dertil

ler, hvordan forfattere som James Joyce og Agatha Christie arbej-

kom, at Alfred Nobels bror var død i en arbejdsulykke sammen

dede med aha-oplevelser.

med flere ansatte.

Peter Bro har også udviklet en række modeller og læresætninger

– Derfor arbejdede Nobel i mange år på at give folk aha-oplevelser

for, hvordan man giver aha-oplevelser videre til andre. Han opere-

– altså at få dem til at se på sine varer på en ny måde. Han ville

rer blandt andet med indfaldets formel, indfaldets tre niveauer og

have dem til at forstå, at hans dynamit var meget sikrere end

indfaldets balancepunkt.

andre sprængstoffer, og at det kunne bruges til fredelige formål

Hans bog hedder ”Aha-oplevelsen: Arven fra Alfred Nobel” og

som eksempelvis anlægsarbejde. Han samlede folk og journalister

udkom den 27. november på Syddansk Universitetsforlag.

til en række offentlige demonstrationer, hvor han slog på dynamitten med en hammer og kastede dynamit-stænger ind i et bål

FAKTA

for at vise, hvor sikre de var, fortæller Peter Bro.

Blå bog Peter Bro er professor (mso), ph.d. og leder af journalistuddannelserne på SDU. Ved siden af sine øvrige arbejdsområder har han længe beskæftiget sig med ahaoplevelser. Kontakt: ppe@journalism.sdu.dk

16

Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk


N R . 10 · D EC EM B ER 2017

N YV I DEN

Lysfest for Andersen 6. december fejrer Odense sin mest berømte borger med show foran rådhuset og lyskunst i Eventyrhaven

Kronprinsen tænder lys Showet danner optakt til afsløringen af den internationalt anerkendte kunstner Bruce Munroes ”Fields of Light” i Eventyrhaven. Kronprins Frederik, der deltager i fejringen, tænder for installationen, der består af tusindvis af lys, kl. 16.55. Munroes store lysværk fortolker Andersens poetiske univers og trækker tråde tilbage til fakkeltoget i 1867. Desuden holder H.C. Andersen Julemar6. december er det 150 år siden, at Odense

SDU har inviteret førende HCA-forskere

kedet i Odenses historiske bydel særåbent

udnævnte sit mest berømte bysbarn til

fra Asien, USA og Europa til en tre dages

fra kl. 15 – 20. Her vil man kunne besøge

æresborger. Fejringen skete på byens råd-

konference, hvor de vil udveksle viden om

salgsboder, opleve musik og gøgl, ligesom

hus, og den dengang 62-årige Andersen

H.C. Andersen – med fællesskaber som det

det vil være muligt at besøge en ægte

kunne fra festsalens vinduer skue ud over

gennemgående tema

spåkone. Det hele sluttes af med et jule-

en overfyldt rådhusplads, hvor byens bor-

Og Odense By indbyder sine borgere og

fyrværkeri kl. 19.45.

gere havde samlet sig for at hylde ham

gæster til lysfest onsdag 6. december kl.

Alle er velkomne til at møde op og være

med fakler og faner.

16. Mens mørket sænker sig, får deltager-

med til at fejre 150-året for H.C. Ander-

Og nu er der lejlighed til at fejre H.C.

ne mulighed for at opleve showet ”Bolden

sens æresborgerskab. Også konferencen

Andersen og æresborgerskabet igen.

og toppen” med stomp, kor, musik og

på SDU vil være åben for interesserede.

Odense By og Syddansk Universitet har

dans på Flakhaven foran rådhuset. Der er

Der er gratis tilmelding på Folkeuniversi-

i fællesskab forberedt en fejring, som

tale om en fri fortolkning af H.C. Ander-

tets hjemmeside www.fuodense.dk

markerer forfatterens betydning både for

sens eventyr ”Toppen og bolden”.

verden og for Odense.

Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk

Læs også Center bygger bro på de næste sider ››

17


N Y V IDE N

D EC EM BER 2017 · NR. 10

Center bygger bro til verden Førende HCA-forskere samles til international konference i Odense. Temaet er fællesskaber, og anledningen 150-året for H.C. Andersens æresborgerskab

H.C. Andersen kæmpede hele sit liv for

Verdensborger Andersen

at blive del af fællesskaber, som han ikke

– I en tid, hvor uligheden vokser, og vi i

nødvendigvis følte sig tilpas i. Selv da det

stigende grad ser nationalisme undermi-

lykkedes ham at blive anerkendt og invi-

nere internationale fællesskaber, er det

teret indenfor hos det bedre borgerskab,

yderst aktuelt at beskæftige sig med H.C.

følte han sig udenfor og på kant med fæl-

Andersens forhold til fællesskaber, siger

lesskabet.

lektor Anne Klara Bom fra H.C. Andersen

Fællesskaber som noget, man på én gang

Centret.

længes efter og længes væk fra, er også

De to forskere peger på, at H. C. Andersen

et centralt tema i H.C. Andersens forfatter-

betragtede sig selv som verdensborger

skab. Tænk bare på eventyret om Tomme-

og ikke følte sig bundet af nationale fæl-

lise; den lille pige, som hverken kan finde

lesskaber. Han introducerede i sit forfat-

sig til rette blandt skrubtudser, oldenbor-

terskab en åbenhed mod verden, som

rer eller muldvarpe – skønt de hellere end

udspringer af en undrende tilgang frem

gerne vil hende. Eller Den Grimme Ælling,

for en moraliserende holdning om, hvor-

som virkelig gerne vil være med i fælles-

dan verden bør se ud,

skabet, men ikke findes egnet.

– Han er et godt afsæt til at diskutere,

– HCA er med til at indvarsle den moderne

hvilke fællesskaber vi gerne vil være en

verden, hvor de traditionelle samfund

del af, og hvilke værdier vi bekender os

forandrer sig, og fællesskaber bliver mere

til. Vi skal hver dag – ikke mindst på de

flydende, siger professor Johs. Nørregaard

sociale medier – forholde os til fællesska-

Frandsen.

ber, som vi ikke er med i, og måske heller

Han leder H.C. Andersen Centret på Syd-

ikke kan eller vil være en del af. Det er

dansk Universitet, som her i december har

et supermoderne træk ved HC. Andersen,

inviteret førende HCA-forskere fra Asien,

at han beskæftiger sig med denne sociale

USA og Europa til Odense for at udveksle

eksklusion og med den ensomhed, der

synspunkter og forskningsresultater – med

kommer af følelsen af ikke at høre til,

fællesskaber som det gennemgående

siger hun.

tema.

18


N R . 10 · D EC EM B ER 2017

N YV I DEN

Anne Klara Bom og Johs. Nørregaard Frandsen fra H.C. Andersen Centret er klar til at tage imod forskerkolleger fra Asien, USA og Europa. De skal udveksle synspunkter, forskningsresultater og deltage i fejringen af 150-året for H.C. Andersens æresborgerskab. Foto: Lars Skaaning.

Centret vil med konferencen betone H.C.

– Vi har fået en tættere dialog med

Andersen som et dynamisk kulturelt ikon,

Odense Kommune, ikke mindst Odense

der repræsenterer en uhåndgribelig kul-

Bys Museer, om at udvikle og formidle

turarv, som kan bruges i mødet med andre

H.C. Andersen, blandt andet gennem den

mennesker. Derfor vil hans betydning som

årlige HCA Festivals i august. Fejringen af

litterær verdensborger blive belyst fra

150-året for æresborerskabet repræsen-

mange forskellige vinkler og fortalt gen-

terer på mange måder summen af vores

nem mangfoldige stemmer.

samarbejde. Vi skal formidle H.C. Ander-

– Det farligste, der kan ske med kulturelle

sen i dybden gennem vores forskning,

ikoner, er, at de bliver statiske; at vi redu-

men vi skal også være med til at udbrede

cerer dem til statuer og bonmots (talemå-

kendskabet til en unik kunstner og aktua-

der. Red), siger Anne Klara Bom.

lisere ham som kulturarv, siger Johs. Nør-

Hun har i sin forskning fokus på, hvordan

regaard Frandsen.

kulturelle ikoner tildeles betydning og

– Der er flere udenlandske forskere, der

værdi i praksis – og netop H.C. Andersen

har sagt til mig, at ”han er lige så meget

har en global position, hvor andre lande,

vores som jeres”. Helt enig, for vi er

f.eks. Kina, har gjort ham til deres egen

bestemt ikke interesserede i at tage ejer-

med eget navn og betydning.

skab over H.C. Andersen. Vi vil samarbejde og bygge bro til verden – lige som H.C.

Dialog med Odense

Andersen gjorde.

H.C. Andersen Centret flyttede i 2013 ind i det restaurerede Odense Adelige Jom-

Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk

frukloster midt i Odense, og det er ikke den eneste måde centret har flyttet sig på. Fra at være et center med litterært fokus forskes der i dag også i H.C. Andersens betydning for kultur, kulturøkonomi, og turisme.

19


N Y V IDE N

D EC EM BER 2017 · NR. 10

Hvad er der i filosofi-posen i dag? Hvad er et menneske? Hvornår er man modig? De store filosofiske spørgsmål er på skoleskemaet på to af Odenses skoler, hvor filosoffer fra SDU vil teste, om filosofiske aktiviteter kan forbedre børns læring. Ny Viden var med til filosofi-time

20


Foto: Lars Skaaning

N R . 10 · D EC EM B ER 2017

N YV I DEN

Det har været slående, hvor meget tilvænning børnene har brug for, før de rent faktisk debatterer med sidemanden Søren Sindberg Jensen, videnskabelig assistent

Foto: Lars Skaaning

4. A på Abildgårdsskolen kommer løbende ind fra frikvarter, så

– Det er en forkortelse for modig, du skal bare have to bogstaver

snart de får øje på Søren Sindberg Jensen og hans filosofi-pose

af.

med rekvisitter til filosofiundervisningen. Og i løbet af få minutter

Da eleven efter lidt betænkningstid gætter ordet mod, bevæger

har eleverne i fællesskab rykket rundt på borde og stole, så de er

filosofitimen sig videre mod dagens historie og dagens filosofiske

fuldstændig klar i rundkreds til ugens filosofi-time ledet af Søren

spørgsmål.

Sindberg Jensen fra SDU.

Søren Sindberg Jensen tager filosofiposen frem. Han sætter sig

4. A er en af 12 klasser på Abildgårdskolen og Giersings Realskole

midt i rundkredsen af elever, fisker farvestrålende træklodser op

i Odense som med begejstring deltager i SDU-forskningsprojektet

og begynder at bygge et skib på gulvet. Imens fortæller han om

Filosofi i skolen. Formålet med Filosofi i skolen er – gennem udvik-

den mytiske græske konge Theseus og hans store skib, som kon-

ling af og forskning i filosofiske aktiviteter i grundskolen – at

gen og hans besætning sejlede på i årevis.

undersøge, om man kan forbedre børns læring, karakterdannelse

Med tiden sled de mange sørejser på skibet, så man var nødt til at

og skoleoplevelse. Internationale erfaringer viser, at børn både

skifte planker ud i skroget. Og masten knækkede, så man måtte

bliver dygtigere til sprog og matematik og udvikler sociale og per-

sætte en ny på, fortæller Søren Sindberg Jensen, mens han én for

sonlige kompetencer gennem filosofi.

én skifter klodserne i Theseus’ skib ud med klodser, der ligner på

Allerede fra timens begyndelse mødes Søren Sindberg Jensen af en

en prik.

skov af fingre, da han gør klar til at kaste en blå stofbold rundt til

Til sidst er alle dele af skibet skiftet ud, men det ligner stadig sig

eleverne for at repetere reglerne i filosofitimen. Og svarene kom-

selv, og på gulvet ved siden af ligger en bunke brugte ”skibsdele”.

mer prompte, når bolden lander hos en elev:

Og så er dagens filosofiske spørgsmål klar til eleverne i 4.A.

– Vi skal være stille, når de andre taler, så vi lytter til andres ideer.

Er Theseus’ skib det samme skib eller et andet, nu alle dele er skif-

– Når jeg har bolden, må de andre ikke række hånden op.

tet ud?

– Når du holder bolden op i luften, skal vi være stille.

Filosofi uden facit Theseus’ skib

Spørgsmålet drøftes først med sidemanden, og snart sidder ele-

Så går timen i gang med en filosofisk leg, hvor en elev med ryg-

verne med fingrene oppe – klar til filosofisk diskussion. Mange er

gen mod tavlen skal gætte et ord ud fra klassekammeraternes

enige om, at skibet er det samme, fordi det ligner sig selv og har

ledetråde.

de samme farver. En enkelt argumenterer for, at det er et andet

– Hvis du godt tør hoppe ned fra et tag, og du har en ven, som

skib, fordi det er bygget om, og de oprindelige klodser ligger i en

ikke gør. Hvad er du så?

bunke ved siden af.

– Modig, lyder det prompte oppe ved tavlen. Men det er ikke helt

Da Søren Sindberg Jensen bagefter spørger til elevernes syn på

rigtigt, så klassekammeraterne fortsætter:

sagen, hvis spørgsmålet handler om et menneske, der har tabt

21


N Y V IDE N

D EC EM BER 2017 · NR. 10

Foto: Lars Skaaning

håret eller en tand, så er svarerne anderledes. En ellers stille elev

Sprogstimulering

ender med at konkludere:

Den internationale forskning i filosofi med børn har hidtil påvist

– Hvis jeg taber en tand, så er jeg stadig mig selv.

imponerende resultater. Børn, som har gennemført filosofiske akti-

Filosofi-timen slutter med en hurtig håndsoprækning, som kort-

viteter, får højere karakterer i sprog og matematik og bedre socia-

lægger børnenes forskellige meninger, og om nogen har skiftet

le og personlige kompetencer; de lærer at være respektfuldt sam-

mening. Men eleverne får ikke noget svar på dagens filosofiske spørgsmål. Og det er helt bevidst, forklarer projektleder og lektor

men med andre, der mener noget forskelligt,

En af fordelene ved filosofi

og de finder ud af, hvad de selv mener, og lærer at holde fast i deres holdning.

Caroline Shaffalitzky, da vi mødes på SDU

er, at det er helt rent, alle kan

Og nu er forskere fra SDU og University Col-

efter filosofi-timen.

være med uden at skulle have

lege Lillebælt altså i gang med at undersøge

– En af de væsentligste pointer i organiseringen af Filosofi i skolens aktiviteter er, at vi ikke underviser, men faciliterer. Børnenes

kendskab til alt muligt. Søren Sindberg, videnskabelig assistent

forskningsmæssigt, om filosofiske aktiviteter giver mening og resultater i en dansk skolekontekst.

filosofiske diskussion skal være åben, ikke

Én ting er allerede blevet tydeligt i arbejdet

facit- eller lærerstyret. Processen er det vig-

med klasserne på Abildgaardskolen, som har

tige. Det skal give tid til at opdage glæden

mange tosprogede elever.

ved at tænke sig om og få ideer og modvirke tendensen i skolen

– Lærerne kan meget tydeligt se, at elevernes sproglige færdighe-

generelt til, at børnene bruger energien på at finde de ”rigtige”

der kommer i fokus i filosofitimerne. Det er en af fordelene ved

svar. Pointen med filosofi er jo netop at undersøge spørgsmål,

filosofi, at det er helt rent, alle kan være med uden at skulle have

hvor det ikke er klart, hvordan og om der er et rigtigt svar, siger

kendskab til alt muligt. Det betyder, at det giver rum for, at elever

hun.

med sprogproblemer ofte får sagt noget mere i filosofitimerne

Og videnskabelig assistent Søren Sindberg Jensen tilføjer:

end ellers, siger Søren Sindberg Jensen.

– Det har været slående, hvor meget tilvænning børnene har brug

Filosofi i skolen har netop fået støtte fra Uddannelses- og Forsk-

for, før de rent faktisk debatterer med sidemanden i stedet for

ningsministeriets Internationale Network Programme til at udbyg-

bare at sidde med hånden oppe. Og de har svært ved den abstrak-

ge det internationale netværk omkring SDU-projektet. Blandt

te tænkning, når man eksempelvis skal lege associationslege. Her

andet afholdes en international konference på SDU i maj 2018.

er det interessant at undersøge, om det afspejler en tendens i skolekulturen, og hvad filosofien kan tilbyde.

22

Af Susan Grønbech Kongpetsak, suko@sdu.dk


N R . 10 · D EC EM B ER 2017

N YV I DEN

FAKTA

Foto: Lars Skaaning

Kort om Filosofi i skolen Filosofi i Skolen er et nyt forskningsprojekt på SDU, som skal forene praksis og forskning omkring filosofi med børn. De første to år er der fokus på udvikling og design af tværfaglige forskningsprojekter på området. På længere sigt er det målet at forbedre børns læring og karakterdannelse gennem filosofiske aktiviteter, der er fagligt begrundet i forskning. Lektor Caroline Schaffalitzky står i spidsen for projektet, der samarbejder med University College Lillebælt, the Philosophy Foundation (London) og Odense Kommune om at udvikle Filosofi i skolen. Projektet er indtil videre ved at uddanne de første 10 specialister, der kan facilitere filosofiske aktiviteter i skolen.

23


N Y V IDE N

D EC EM BER 2017 · NR. 10

Måske er industrisamfundet slet ikke forbi? Den succesfulde fynske robotindustri kortlægges af historikere på SDU i samarbejde med Odense Bys Museer og Industrimuseet i Horsens. En mere nuanceret historie om det 21. århundredes industri skal frem i lyset Hvordan opstod den fynske robotklynge? Hvor stor er den i dag?

skulle bruges til noget, blev i løbet af det følgende årti udfoldet

Og hvordan blev den fynske klynge så stærk, at Universal Robots

med først Forskerparken og siden hen Mærsk Mc-Kinney Møller

kunne sælges for knap 2 milliarder kroner?

Instituttet.

Det er nogle af de spørgsmål, som et nyt forskningsprojekt er i gang med at finde svar på.

Industrien er død – industrien lever

Professor Jeppe Nevers fra Center for Maritim- og Erhvervshistorie

På værftet arbejdede der op mod 100 mand i udviklingsafdelin-

på SDU samarbejder med Odense Bys Museer og Industrimuseet i

gen, og på universitetet førte samarbejdet med værftet til udvik-

Horsens om projektet, der er støttet med 4,5 millioner kroner fra

ling af en stærk profil inden for robotområdet. Dette var baggrun-

Velux Fondens museumssatsning.

den for et nyt kapitel i regionens industrihistorie, da det klassiske industriklenodie Lindø-værftet lukkede.

Viden og industri

Den fynske videnstunge robotklynge blev tilsyneladende født ud

Ud over kortlægningen af den fynske robotindustri er ideen med

af, at en klassisk industrivirksomhed drejede nøglen om.

projektet at udfordre den gængse fortælling om, at Danmark er

– Da Lindø-værftet lukkede, bekræftede det umiddelbart den vel-

et videnssamfund, der stort set har lukket og slukket for industri-

kendte fortælling om, at klassiske industrivirksomheder ikke over-

produktionen.

lever, og at fremtidens samfund ikke er et industrisamfund. Men

For måske er den virkelige historie om dansk industri i det 21.

på Fyn skete noget overraskende. Der voksede ny industri frem.

århundrede, at industri og viden sagtens kan gå hånd i hånd og

Satsningen på robotter både på værftet og på universitetet førte

skabe ny videnstung industri. Meget tyder i hvert fald på, at netop

til, at der nu var en masse højt kvalificerede hænder ledige.

dét var grundlaget for den fynske robotklynges opståen, forklarer

– Gennem forskellige processer, som nu skal kortlægges, førte det

SDU-professor Jeppe Nevers.

til, at den fynske robotklynge voksede frem. Derudover er der i

– Den fynske robotklynge bygger på en fascinerende historie, som

øvrigt en masse andre tidligere værftsarbejdere, der i dag arbejder

endnu ikke er udfoldet forskningsmæssigt. Allerede i 1980’erne

i de mange maritimt relaterede virksomheder, som nu er flyttet

begyndte det Mærsk-ejede Odense Staalskibsværft og Odense

ind på det tidligere værftsområde, forklarer Jeppe Nevers.

Universitet et samarbejde omkring udvikling af robotter til produktionen.

Fungerer socialt

– Det var en periode, hvor universitetet var begyndt at orientere

Professor Henrik Gordon Petersen, sektionsleder for SDU Robotics

sig mere mod erhvervslivet, og denne idé om, at forskernes viden

på SDU‘s tekniske fakultet, har været med i robotudviklingen fra

24


N R . 10 · D EC EM B ER 2017

N YV I DEN

Foto: Scanpix.

begyndelsen, og han har et godt bud på, hvorfor robotklyngen

ved samlebåndet. De er højteknologiske og videnstunge virksom-

voksede sig stor:

heder, hvor udviklingsarbejdet indtager en afgørende plads. Men

– Det har spillet en rolle, at mange har kendt hinanden i mange

de er altså industrivirksomheder, de producerer robotter.

år, og vi fungerede godt, når mødtes socialt. Det er ikke bare en

– Vi håber derfor, at vores projekt kan skubbe lidt til den generelle

klynge, hvor nogen blev sat sammen. Det betyder, at vi har tillid til

opfattelse af, hvad nutidens industri er. Kigger man på den fynske

hinanden og kan tale åbent om problemstillinger vi har, det ska-

robotklynge er der i hvert fald meget, der tyder på, at modstil-

ber god idéudveksling.

lingen af industri- og vidensamfund ikke er god, forklarer SDU-

Fortællingen om, at industrisamfundet inden længe afløses af

professor Jeppe Nevers.

vidensamfundet, udfordres af historien om den fynske robotklyn-

Forskningsprojektet om industrien i det 21. århundrede varer frem

ge. Projektet indeholder også en formidlingsside, hvor historien

til 2020, og som en yderligere del af projektet undersøges, hvilken

om den fynske robotklynge skal formidles gennem udstillinger på

rolle fortællingen om en lokal industriel renæssance har spillet i

de involverede museer.

byen og regionen, da det gælder for mange gamle industribyer,

Derudover udvikler projektet i samarbejde med skolelærere et

at de leder efter en ny identitet. Og her byder robothistorien sig

undervisningsmateriale, der kan bidrage til at ændre vores opfat-

godt til i Odenses tilfælde, forklarer Jeppe Nevers.

telse af, hvad industri er i dag.

Forskningsresultaterne vil løbende blive offentliggjort i bl.a. en antologi, internationale artikler og to forskellige udstillinger om

Industriens nye fortælling

nutidens industri.

– Robotvirksomhederne passer ikke rigtig til vores forestilling om, at industri er noget med rygende skorstene og manuelt arbejde

Af Susan Grønbech Kongpetsak, suko@sdu.dk

25


STORT & SMÅT SDU skal udvikle metoder, der kan forlænge havvindmøllers levetid. Foto: Scanpix.

Havvindmøller skal gøres billigere Der er gang i byggeriet af havvindmøller i Danmark. Aktuelt er der 13 parker i Danmark, og flere er under opførelse. Blandt andet havmølleparken Horns Rev 3 i Vesterhavet ud for Esbjerg samt Kriegers Flak i Østersøen, som bliver den hidtil største med en forventet kapacitet på 600 MW. Men havvindmøller er dyre at bygge og drive. Derfor har Lektor Anders Brandt fra SDU Mechanical Engineering modtaget godt 1,5 millioner kroner fra EU‘s Interreg-midler til at udvikle metoder, som skal forlænge havvindmøllers levetid og gøre det billigere at bygge dem. Konference om tosprogede børn På trods af mange års indsats, så klarer to-sprogede elever sig stadig dårligere i skolen, end børn

26

der taler samme sprog hjemme og i skolen. Tendensen gælder både i Danmark og resten af Europa, og nu er det på tide, at vi får taget ordentligt fat på problemerne. Sådan lød opråbet til sprogforskere og andre interesserede, da den anerkendte professor i tosprogethed, Annick de Houwer, i oktober besøgte SDU med en forelæsning og et bud på, hvordan sprogprofessionelle kan tage udfordringerne op. For de er kommet for at blive: –11, 6 procent af den danske befolkning er indvandrere eller efterkommere, de taler mange forskellige sprog og de kommer ikke til at gå op i røg og forsvinde. Derfor er folk i både Danmark og andre lande nødt til at indrette sig på nye måder, så vi alle kan leve sammen, fastslog professor Annick de Houwer. – Forskning viser, at børn, som

taler deres modersmål, hurtigere lærer andet-sproget, ligesom trivslen er bedre for børn, som taler begge sprog, forklarede Annick de Houwer blandt andet. Fokus på fedmerelaterede sygdomme Professor og molekylærbiolog Susanne Mandrup fra SDU modtog i april en bevilling på 65 millioner kroner fra Danmarks Grundforskningsfond til et Centre of Excellence. Centret, ATLAS, åbnede officielt den 6. november med et symposium på SDU. Med Susanne Mandrup i spidsen skal ATLAS’ forskere undersøge, hvordan forskellige celletyper i lever- og fedtvæv ændrer sig under fedme, og forskerne får som de første mulighed for at kigge på cellerne inde i levende mus. Ved hjælp af nye teknikker vil

de kunne aflæse, hvad der sker i de forskellige celletyper inde i det levende væv, når cellerne udsættes for ydre påvirkninger. På den måde kan ATLAS tilvejebringe forståelse af, hvordan celler kommunikerer med hinanden og reagerer på forandringer. En forståelse, som på længere sigt kan få indflydelse på behandling af fedmerelaterede sygdomme. Hvordan er det at handle på nettet? Danskerne er europamestre i nethandel og tilsyneladende vilde med at købe tøj, hårde hvidevarer og rejser på nettet. Men er det egentlig lettere at handle online end offline? Og hvad er forskellene og lighederne ved indkøb i en fysisk butik i forhold til en netbutik? Det vil et nyt forskningsprojekt ved Institut for Sprog og Kommunikation på SDU kortlægge i


N R . 10 · D EC EM B ER 2017

løbet af de næste år. Projektet er et samarbejde mellem lektor Thomas Hestbæk Andersen, professor mso Gitte Rasmussen og professor Theo Jacob van Leeuwen. Kernen i projektet, der netop har fået 4,3 millioner kroner fra Velux-fonden, er at undersøge, hvordan vores måder at købe ind i butikker på oversættes til en ny digital virkelighed. Ny professor 56-årige Jørn Brøndal er netop blevet udnævnt til ny professor ved Center for Amerikanske Studier på SDU og bliver samtidig fast centerleder på Amerikanske Studier. Den medievante forsker, der er fast gæst i DR2-programmet Jersild om Trump og blandt danske mediers fortrukne eksperter i amerikanske forhold, overtager professor-stillingen efter David Nye, som går på pension. Jørn Brøndal har hidtil været lektor på SDU. Kræftceller reparerer sig selv Nu kan forskere beskrive, hvordan kræftceller ruller og bøjer deres cellemembran for at reparere livsfarlige skader. Resultaterne er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Communications og kan give viden, der kan vise, hvordan kræftceller kan bekæmpes. Det er et forskerteam fra SDU og Kræftens Bekæmpelse, som står i spidsen for de nye resultater. Patent kan understøtte brændselsceller Det er lykkes forskere fra SDU Chemical Engineering at få patent på en miljøvenlig metode, hvor op til 90 procent af det meget kostbare metal platin bliver genanvendt. Det kan på sigt betyde det kommercielle gennembrud for brændselsceller. – Brændselsceller er nødvendige,

hvis vi skal nå målet om, at halvdelen af det danske energiforbrug skal komme fra vedvarende energi i 2030 og 100 procent i 2050. Hvis vi for eksempel skal have virksomheder til at droppe olien til deres maskiner, er vi nødt til at tilbyde virksomhederne et pålideligt alternativ. Her er brændselsceller en rigtig god mulighed, siger Shuang Ma Andersen. Brændselsceller er den grønne motor, som kan køre på brint. Så når vinden ikke blæser, kan brændselscellerne producere el fra lagret brint og dermed være den stabiliserende faktor i energisystemet. Så brændselsceller er nødvendige i bestræbelserne på at omstille vores verden fra at køre på fossile brændsler som kul, olie og gas til at køre på vedvarende energi. Pas på pesticider De sprøjtemidler (pesticider) som landbruget bruger ved dyrkningen af ikke-økologiske fødevarer, er den helt store synder, når forskere ser på, om økologi er bedre for sundheden. EU-parlamentet stillede de to SDU-forskere professor Philippe Grandjean og lektor Helle Raun Andersen, begge fra forskningsenheden i Miljømedicin på Institut for Sundhedstjenesteforskning, og internationale kolleger opgaven at gennemgå al eksisterende forskning for at svare på, om og hvordan økologi påvirker menneskers sundhed. Resultaterne er samlet i artiklen‚ Human health implications of organic food and organic agriculture‘, som er blevet offentliggjort i det internationale tidsskrift Environmental Health. Den største forskel mellem økologiske og konventionelle fødevarer er ifølge studierne indholdet af pesticider, og forskningen tyder på, at mængden af pesticidrester i vores mad kan have en negativ effekt på børns hjerner.

Så når kvinder under graviditeten spiser ikke-økologiske fødevarer, som indeholder rester af pesticider, risikerer de at skade deres barns hjerne. Det selvom grænseværdierne for tilladte rester af pesticider i fødevarerne sjældent overskrides. Forskere kan formidle til hele verden Nu får forskerne på SDU mulighed for at henvende sig til millioner af forskningsinteresserede læsere i hele verden. SDU har indledt et samarbejde med websitet The Conversation, der er en platform, hvor journalister og forskere samarbejder om at formidle forskning til alle interesserede. The Conversation er en slags Reuters Bureau – blot kun for forskere og har eksisteret siden

N YV I DEN

2010, hvor australske journalister og forskere gjorde fælles front for at øge kendskabet til forskning hos ganske almindelige mennesker. Organisationen har seks udgaver i henholdsvis Australien, Storbritannien, USA, Afrika, Frankrig samt en globaludgave, og SDU ligger organisatorisk under Storbritannien. Inden for det sidste år har The Conversation globalt haft over 100 millioner læsere, og tusindvis af medier i hele verden afsøger The Conversation hver dag for at finde stof. Det er TV-stationer, nyhedswebsites og trykte medier som fx BBC, The Washington Post, Le Monde og New York Times.

Erhoff Prisen 2018 Erhoff Fonden uddeler i 2018 to hæderspriser: Erhoff Prisen på kr. 250.000 og Erhoff Fondens Talentpris på kr. 50.000. Erhoff Prisen gives til en person eller institution, som har udført en helt ekstraordinær og international anerkendt indsats indenfor udforskning eller behandling af sygdomme, herunder sygdomsforebyggelse. Erhoff Fondens Talentpris tildeles en særdeles talentfuld forsker under 40 år. Karakteristisk gives talentprisen til en forsker på post.doc. – eller adjunkt niveau med omfattende og originale videnskabelige bidrag til sit biomedicinske forskningsfelt. Ingen af priserne kan ansøges, men bestyrelsen afgør på grundlag af offentligt indkaldte kollegiale nomineringer, hvem priserne tildeles. Bestyrelsen for Erhoffs Fond indkalder til kollegial nominering af kandidater til Erhoff Prisen 2018 og Erhoff Fondens Talentpris 2018. Nomineringen sendes elektronisk og skal indeholde: 1. Kort begrundelse (1-2 sider) med fremhævelse af kandidatens væsentligste forskningsbidrag, gerne underbygget af bibliometrisk analyse fra f.eks. Science Citation Index. 2. Curriculum Vitae. 3. Videnskabelig publikationsliste. Kollegiale nomineringer må gerne være på engelsk. Nomineringer sendes senest mandag den 26. februar 2018 til: Henriette@kahlke.dk Direktør Thor O. A. Erhoffs Familiefond c/o Advokat Niels Kahlke, Købmagergade 3, 1150 København K, Tlf. 33 12 25 50 Der henvises i øvrigt til fondens hjemmeside: www.Erhoffs-Familiefond.dk Bestyrelsen for Erhoffs Fond: Professor Oluf Borbye Pedersen (fondens formand), Organisationspsykolog Mette Amtoft Direktør Hans Barth, Advokat Niels Kahlke.

27


Magasinpost UMM ID-Nr. 42198 Magasinpost UMM ID-Nr. 42198 Foto: Colourbox.

Da Lisbeth Pinholt i 1989 blev ansat som inter-

pa, fortæller Lisbeth Pinholt, der i dag arbejder

national koordinator på det daværende Odense

som chefkonsulent hos SDU International.

Universitet, kom der i begyndelsen ikke flere

– Derfor begyndte vores faglige miljøer blandt

udenlandske studerende, end at hun selv tog

andet at tilbyde undervisning på engelsk, tilføjer

imod dem på Odense Banegård.

hun.

På samme måde var det lidt af et særsyn, at uni-

Det første tilbud til udenlandske studerende var

versitetets egne studerende rejste til udlandet for

et semester med engelsksprogede fagmoduler,

at læse et semester.

som var klar i 1989, og som fortsat udbydes. Det

Nu er SDU et internationalt universitet, der som

hedder ’Scandinavian Area Studies’ og er et til-

det første herhjemme har en målsætning om,

bud om at opnå bred faglig viden om den skan-

at alle studerende skal have et internationalt

dinaviske velfærdsstats historie, kultur og politik.

perspektiv i deres uddannelse. Den udvikling har

– Dengang kom der i alt 15 udenlandske stude-

EU‘s uddannelsesprogram, Erasmus, en stor del af

rende. To af dem var fra USA. Men hovedparten

æren for, vurderer Lisbeth Pinholt.

kom fra England, Frankrig, Holland og Tyskland

– Gensidigheden i Erasmus-programmet betød, at

og var altså en del af Erasmus-programmet, for-

vi skulle modtage europæiske studerende for at

tæller Lisbeth Pinholt.

få mulighed for at sende vores egne studerende

I november kunne Erasmus fejre 30 års jubilæum.

ud på studieophold på andre universiteter i EuroAf Kent Kristensen, kk@sdu.dk

28

Portoservice Afs.: Portoservice ApS, Postboks 9490,Afs.: 9490 Pandrup ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup

Studerende på farten


Millions discover their favorite reads on issuu every month.

Give your content the digital home it deserves. Get it to any device in seconds.