
2 minute read
Gendyrk dine grøntsager
Hvidløg
Tag et eller flere fed hvidløg og plant dem i en smule jord eller vand. Den flade ende skal vende nedad og den spidse opad. Placér gerne i vindueskarmen og nyd hvordan spirren begynder at gro. Når du mener, at der er tilstrækkelig spirre til det mad du skal lave, er det bare at plukke det og komme det i maden; som et slags hvidsløgspurløg.
Advertisement
Forårsløg
Et godt og let sted at starte er forårsløgene, hvor du får hurtige resultater året rundt. Skær forårsløgets rodnet af et par centimeter inde, og sæt dem i vand, uden at de er helt dækkede. Du vil hurtigt se, at løgene vokser ud på ny. Husk at skifte vandet regelmæssigt for at undgå råd. Du kan også plante dem direkte i jord med rodnettet nedad. Lader du dem vokse, kommer der en spiselig blomst, som også afkaster frø til såning.
Selleri, kål og salat
Gendyrk selleri, kål og salat ved at skære stubben af og sætte den i vand, så den begynder at slå rødder. Du kan også forsøge dig med at plante stubbene direkte i jord, men det kan være en fordel at lade dem slå rødder først. Skær en stump på et par centimeter af sellerien, sæt den i lidt vand, uden den er helt dækket, og lad den slå rødder, hvorefter du kan plante den i jord. Har du altan eller have, kan det være en fordel at sætte den udenfor.
Ananas
Gendyrkning af ananas kan være ret svært, men hvis du lykkes med det, kan du gro din helt egen ananas. Drej toppen af ananassen af, og skær alt frugtkød væk. Fjern så en god del af de nederste blade, så du har en bar stamme på et par centimeter, og sæt den i vand nogle dage, så den slår rødder. Plant den i en stor urtepotte, og stil den et varmt og lyst sted. Start med at vande den godt i gennem, og vand den herefter en gang om ugen direkte på jorden. Hvis du er heldig, får du efter to til tre år en blomst, og så en frugt, der modner i løbet af cirka seks måneder.
Avocado
Plant stenen fra den spiste avokado i en krukke med jord. Dæk kun halvdelen af stenen. På et tidspunkt begynder kernen at revne. Efterhånden, som den spirrer, kan du flette stængerne Vupti: Du har en super flot stueplante og avokadotræ. Husk dog at en avokadoplante er en tropisk plante. Derfor er det ikke sikkert, at der vil komme frugt på den.
Når vi skræller gulerødder eller snitter forårsløg og salat, så havner stilken eller roden som regel i skraldespanden. Men faktisk kan meget af dit grønne køkkenaffald få nyt liv, og der er næsten ingen grænser for, hvilke grøntsager du kan gendyrke. Salat, gulerødder, selleri, løg, ja selv ingefær kan faktisk bruges igen og blive til nye, friske grøntsager.

At gendyrke dine grønne ”rester” fra madlavningen er meget simpelt. Det kræver hverken en køkkenhave eller et drivhus. Alt hvad du skal bruge er en urtepotte, jord, vand – og lidt tålmodighed.
