2 minute read

Hortensia - en storblomstrende yndling

Hortensia er kendt og elsket af mange danske haveejere. Herhjemme er de mest kendte udgaver almindelig hortensia, klatrehortensia samt havehortensia, der også adlyder navnet syrenhortensia. Men derudover tæller hortensia-familien bl.a. en træagtig, egebladet, kinesisk, rubladet og sølvbladet udgave. En ordnet overvejelse, som er værd at gøre sig inden anskaffelse af en hortensia, er, om den skal plantes ud. Nogle hortensiaer er nemlig etårige sommerblomster, der ikke er beregnet til udplantning. Så spørg dig frem i plantecenteret, inden havens nye medlem kommer med hjem. Ellers kan en stor, flot busk blive en skravlet pind med kun lidt grønt næste sæson.

Almindelig hortensia

Advertisement

Huser haven en almindelig hortensia, Hydrangea macrophylla, skal du beskære den om foråret, når risikoen for nattefrost er ovre. Døde grene og visne blomsterhoveder klippes tilbage, ind til det første kraftige grønne skud, hvor næste blomsteranlæg er klar. Trives godt i sol og halvskygge og foretrækker en humusrig (lerholdig, red.) jord.

Syrenhortensia

Have- eller syrenhortensia, Hydrangea paniculata, har spidse blomster, som minder om syrener. Da den blomstrer på første års skud, kan den klippes tilbage tidligt i foråret og blomstre i sensommeren. Busken kan forynges ved blive skåret helt tilbage indtil ca. 30 cm over jorden. Den holder af at vokse i kalkfattig, gerne spagnumblandet jord.

Klatrehortensia

Hydrangea anomala er en selvhæftende busk, der kan klatre op af hegn og mure. Den kan godt trives i skygge, men blomstrer bedst, når den også får sol. Egentlig beskæring behøver den ikke, men er den blevet for voldsom og skal aves lidt, skal dette ske om efteråret. Om foråret vil den bløde for meget.

Gode råd til udplantning og pasning

Plant hortensia på en placering i halvskygge og med rolige vindforhold.

Planter der er produceret i potte kan udplantes i hele sommerhalvåret.

Væd hortensiaen godt igennem, inden den sættes i jorden.

Grav et rigeligt stort plantehul og fyld plantehuller skiftevis med jord og vand.

Plant hortensia i en næringsrig, luftig spagnumblanding.

Sur jord giver blå hortensiaer, mens neutral jord giver hvide til rosa hortensiaer.

Vand hortensia jævnligt med store mængder vand.

Tilfør hortensia gødning forår og efterår.

Beskær kun hortensia, hvis det er absolut nødvendigt.

Klip visne blomsterhoveder af om foråret.

Dæk hortensia ned med granris om vinteren for at undgå frostskader.

Planter til drivhuset

For mange haveejere er det en glæde at høste friske, hjemmedyrkede grøntsager og krydderurter til sommerens salater, marinader og varme retter. Det at dyrke sine egne afgrøder i drivhuset lærer én at være selvforsynende samtidig med, at man får tilfredsstillelsen af at høste friske grøntsager.

This article is from: