NY CARLSBERGFONDET
NY CARLSBERGFONDET 2020
POST-CORONA I årene, der kommer, vil vi formentlig operere med en parallel tidsregning, hvor vi taler om tingene som før og efter corona. Frem til sidste forårs globale nedlukning var kunstscenen således i eksplosiv vækst. Kunstmuseerne præsterede årlige besøgsrekorder, ligesom billedkunsten gjorde sig bemærket på nye scener og gennem nye samarbejder takket være en stadig mere professionel og eksperimenterende tilgang. Det sidste vil heldigvis fortsat være gældende. Men hvordan kunstscenen reelt tager sig ud, når pandemien endelig har lagt sig, er uvist. Tilbage i foråret stod det hurtigt klart, at kunstscenen, ligesom den øvrige kulturbranche, ville blive hårdt ramt. I Ny Carlsbergfondet reagerede vi med en pulje på 30 mio. kr. til de kriseramte kunstmuseer. Derudover bevilgede vi et stort beløb til Statens Museum for Kunst til indkøb af dansk samtidskunst. En fra fondets side historisk bevilling, der udover en markant forøgelse af museets vigtige samling også sikrede økonomisk støtte til en lang række danske billedkunstnere. Og da kunstscenen om sommeren endelig kunne genåbne, stod vi klar med en performancefestival, der skulle støtte op om en af de hårdest ramte kunstarter. Det er vigtigt at bemærke, at alle disse tiltag var ekstraordinære. Ny Carlsbergfondets arbejde er nøje afstemt fundatsmæssige formål og retningslinjer. Men som privat fond har vi en anden agilitet, når det gælder om at imødekomme særlige, og i dette tilfælde akutte, situationer. Men hvordan rammer man præcist med støtten? Succesen med forårets covid-indsatser skyldes hverken mavefornemmelser eller bedrevidenhed. Den skyldes indgående dialog med og monitorering af den kunstscene, vi som fond er sat i verden for at støtte. Denne opmærksomhed og nysgerrighed skal være grundlæggende for alt, hvad vi laver. I skrivende stund arbejder vi på en historisk udvidelse af Ny Carlsbergfondets bestyrelse fra tre til fem medlemmer. Udvidelsen vil give os mulighed for i højere grad at kunne favne den dynamik, der forhåbentligt også kendetegner den danske kunstscene på den anden side af pandemien. Flere kompetencer og mere faglig bredde i fondets bestyrelse skal bidrage til, at vores midler rammer lige dér, hvor de kan få en afgørende effekt på kunstscenen, men også på samfundet i al almindelighed. At være med til at sikre og styrke det eksisterende, ikke mindst i lyset af pandemiens hærgen, bliver naturligvis en meget væsentlig del af Ny Carlsbergfondets arbejde det kommende år. Men vi vil også bestræbe os på, at vi i kraft af vores samarbejder og gennem vores uddelinger kan være katalysator for nye formater og nybrud. Det bliver der også behov for i tiden efter corona.
3
Christine Buhl Andersen Forkvinde for Ny Carlsbergfondet
4
PYNTESOLDAT Det er hverken stridslyst eller kampberedthed, man som det første tænker på i mødet med Harald Giersings soldat. Nok er sablen trukket, men de lukkede øjne og krydsede ben signalerer snarere henslængt slumren. Når vi desuden lærer, at det er kunsthistorikeren Leo Swane, den sirlige æstetiker og senere direktør på Statens Museum for Kunst, der er soldaten, står det klart, at Giersing ikke ligefrem har skildret en ny Holger Danske. Verdenskrigen raser, mens Giersing maler, men hverken konflikt eller politik er at spore i hans billede. Tværtom bliver soldatens indadvendthed synonym med billedets ønske om at vende ryggen til den bøvlede verden.
5
Soldatermotivet er for så vidt blot et påskud. Billedet handler i stedet om billedet. Det er selve maleriets beskaffenhed, dets præmis som farve
på et fladt lærred, der er det egentlige indhold. At det tilmed er Swane, Giersings åndsfælle, der sidder model, gør næsten billedet til en slags programerklæring. For de to var i disse år eksponenter for tanken om, at kunsten var til for sin egen skyld. At den ikke skulle postulere andre sandheder end sin konkrete og helst vellykkede tilstedeværelse foran beskueren. Maleriet skulle alene fungere i kraft af sine egne midler, af komposition, kolorit og rytme. Dette lykkes til gengæld til fulde i Giersings billede. De forenklede former, bygget op af fint nuancerede farvemasser inden for en behersket farveskala, giver billedet en harmonisk fremtoning. Intet stritter, intet stikker ud. Uniformen og baggrunden går nærmest i ét og bliver et studie i grøn, mens soldatens ansigt, hvor hvert penselstrøg distinkt træder frem, bliver en opvisning i rytme og farvenuancer.
HARALD GIERSING (1881-1927) En soldat. Portræt af kunsthistorikeren Leo Swane som menig i sikringsstyrken, 1914 Olie på compoboard. 91 × 79 cm
Faaborg Museum Doneret af Ny Carlsbergfondet
UD AF BOKSEN Wilhelm Marstrands tidlige studie er et lille stykke dansk kunsthistorie i mere end én forstand. I 1833 skete der noget skelsættende på Kunstakademiet i København. For første gang nogensinde fik akademiets elever mulighed for at tegne og male efter kvindelig model. Indtil da var øvelsen forbeholdt brugen af mandlige modeller. Samme år i oktober sad en række af de mest talentfulde elever derfor i C.W. Eckersbergs atelier i Charlottenborg og malede den samme rygvendte kvinde. At Marstrand slap mere end godt fra øvelsen, er der ingen tvivl om. Den nøgne kvinde er malet sanseligt og yderst livagtigt frem. Kroppen er vredet, så kurverne fremhæves, og ansigtet er helt skjult, hvilket blot gør værket endnu mere påtrængende. Alene detaljegraden i kvindens fødder vidner om en kunstner, der med pensel og palet allerede tidligt beherskede forholdet mellem lys og skygge.
guldaldermalerier købt af en schweizisk privatsamler ved en dansk kunstauktion. Kulturværdiudvalget vurderede det som særligt nationalt værdifuldt og kvitterede med et eksportforbud, hvilket fik den nye ejer til trodsigt at deponere sin nyerhvervede kunst i en bankboks i København. Trods adskillige forsøg fra Kulturværdiudvalget på at erhverve Marstrands billede forblev det i bankboksen i over 20 år, indtil det lykkedes Nivaagaards Malerisamling at indgå en aftale med ejeren. Først om et langtidslån og efterfølgende om et køb, så det lille mesterværk nu endegyldigt indgår i en museumssamling.
Billedets nyere proveniens er præget af mørklægning. Helt bogstaveligt. For i 1998 blev Marstrands lille billede sammen med en række andre danske
6
WILHELM MARSTRAND (1810-73) Liggende model, 1833 Olie på lærred. 26,8 × 37,3 cm
Nivaagaards Malerisamling Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet
NYE TEORIER Med ambitionen om at skabe en større offentlig samtale om kunst- og kulturteoretiske emner står Informations Forlag og Ny Carlsbergfondet bag en ny bogserie med og om international kunstteori. Bibliotek for ny kunstteori, som serien hedder, er på foreløbigt syv planlagte bind, der med danske nyoversættelser af nogle af samtidskunstens væsentligste tænkere og teoretikere har til hensigt at forme kunstdiskussionen fremadrettet og dermed inspirere kunstnere, universitetsstuderende og dansk kunstvidenskab generelt. Bibliotek for kunstteori blev lanceret i efteråret med udgivelsen af seriens to første bind. I Toldfri kunst ser Hito Steyerl nærmere på kunstens rolle i den digitale globaliserings æra. I sin essaysamling udforsker hun på svimlende vis alt fra computerspil over WikiLeaks til politisk aktivisme og udbredelsen af kunst-frihavne med henblik på at blotlægge
BIBLIOTEK FOR NY KUNSTTEORI
7
Hito Steyerl. Toldfri kunst. Kunst i den verdensomspændende borgerkrigs tidsalder. Oversat af Peter Borum og med efterord af Ferdinand Ahm Kragh.
nogle af globaliseringens og den visuelle kulturs paradokser. Steyerl (f. 1966) er tysk billedkunstner, filmskaber, forfatter og professor i mediekunst ved Universität der Künste Berlin. I Samtidskunstens teorier argumenterer Juliane Rebentisch for, at grænserne mellem kunstarterne er blevet lige så porøse som grænserne mellem kunst og ikke-kunst. Det stiller kunstteorien overfor en enorm udfordring. For hvad definerer kunsten, når den ikke længere bestemmes af de gamle genrer? Og hvad har det af betydning for kunsthistorien? Rebentisch (f. 1970) er professor i filosofi og æstetik ved Hochschule für Gestaltung Offenbach am Main. Udgivelserne i Bibliotek for kunstteori vil blive suppleret af offentlige foredrags- og debatarrangementer samt podcasts.
Juliana Rebentisch. Samtidskunstens teorier. En indføring. Oversat af Peter Borum og med efterord af Jacob Lund. Udgivet af Informations Forlag og Ny Carlsbergfondet
OPEN CALL I EN KRISETID Coronakrisen har ramt landets kunst- og kulturliv særdeles hårdt. Allerede tidligt under forårets nedlukning blev det klart, at museerne kan se frem til langsigtede økonomiske udfordringer. I første omgang som følge af den konkrete nedlukning og siden som følge af vigende besøgstal ikke mindst fra turisternes side. Tabte indtægter fra billetsalg og andre kommercielle aktiviteter har alvorlige konsekvenser for museernes faglige virke, når de som i dag i stigende grad drives på samme præmisser som andre virksomheder. Af samme årsag besluttede Ny Carlsbergfondet tidligt at etablere et open call i form af en pulje på 30 mio. kr., som landets kunstmuseer med relativ kort varsel kunne søge. Hvor statens hjælpepakker i foråret bidrog til at opretholde den daglige drift, var fondets ekstraordinære pulje øremærket initiativer, der kunne sikre kunstmuseernes publikumsrettede programmer efter genåbningen. For at kunne imødekomme kunstmuseerne bedst og hurtigst muligt var puljen ikke underlagt samme betingelser som ved fondets øvrige uddelinger. Der blev således ekstraordinært
8
bevilget midler til bl.a. gennemførelse af særudstillinger, formidling, kommunikations- og marketingstiltag samt forbedringer af publikumsområder. I alt 30 kunstmuseer modtog støtte på baggrund af ansøgninger: Arbejdermuseet, ARKEN Museum for Moderne Kunst, ARoS Aarhus Kunstmuseum, Cisternerne, Den Hirschsprungske Samling, Designmuseum Danmark, Esbjerg Kunstmuseum, Fuglsang Kunstmuseum, Faaborg Museum, Glasmuseet Ebeltoft, HEART – Herning Museum of Contemporary Art, Heerup Museum, Horsens Kunstmuseum, J.F. Willumsens Museum, Kunsten Museum of Modern Art, Kunstmuseum Brandts, Louisiana Museum of Modern Art, Museum Jorn, Museum Sønderjylland, Nivaagaard Malerisamling, Ny Carlsberg Glyptotek, Ribe Kunstmuseum, Rosenborg – Kongernes Samling, Skagens Kunstmuseer, Skovgaard Museet, Sorø Kunstmuseum, Statens Museum for Kunst, Thorvaldsens Museum, Trapholt og Vendsyssel Kunstmuseum.
Ekstraordinær pulje på 30 mio. kr. til genstart af kriseramte kunstmuseer. Puljen blev som følge af coronakrisen oprettet som led i en fælles målrettet akutindsats fra de tre fonde i Carlsbergfamilien: Carlsbergfondet, Turborgfondet og Ny Carlsberg-fondet.
FORGÆNGELIGHED TIL OVERFLOD Det er et urgammelt og på mange måder kolossalt motiv, Lilibeth Cuenca Rasmussen har kastet sig over. Overflødighedshornet går tilbage til ingen mindre end Zeus eller Herakles, alt efter hvilken farverig fortælling i græsk mytologi man foretrækker. Og lige siden har det afbrækkede gedehorn som symbol på rigdom og lykke flydt over med uendelige strømme af mad og drikke i den vestlige billedtradition. Ofte i særdeles overdådige og til tider vulgære scener med henblik på at fremhæve magt og social status.
er ikke bare i gang, den fremskyndes ligefrem af vind og vejr. Langsomt, men sikkert, vil Cornucopia synke sammen i den omkringliggende natur. En økologisk gestus, som samtidig udfordrer tanken om kunstværkets permanens. Ligesom pileflet siden stenalderen har haft en smuk, men tidsbegrænset nytteværdi, er Cuenca Rasmussens værk meningsfuldt til stede nu og her som lidt af et paradoks. Som et eviggyldigt udsagn om, at alt forgår, og intet består. Men også et udsagn, der bekræfter sig selv ved netop at have en udløbsdato.
Cuenca Rasmussen vender overskudssymbolikken på hovedet. Hendes overflødighedshorn er ikke bare tomt, det er perforeret og unødvendigt overdimensioneret. Ganske uegnet til at blive fyldt op og ganske utroværdigt som magisk overflodsmaskine. Snarere end soliditet og ad libitum signalerer det skrøbelige, men smukke pileflet gennemtræk og flygtighed. Og kortvarigheden understreges yderligere af, at Cornucopia er flettet i sit forgængelige materiale, samt at værket har fundet plads udenfor i Rønnebækholms smukke park. Nedbrydningen
9
LILIBETH CUENCA RASMUSSEN (f. 1970) Cornucopia, 2019 Pil og jern. 810 × 250 cm
Kunsthal Rønnebæksholm Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet
10
MED LEMVIG I SIT DNA Karin Lorentzen har gravet dybt, researchet længe og endda inddraget de lokale borgere undervejs i processen med den store udsmykningsopgave til Lemvigs gamle bymidte. Resultatet er en ny vandkunst, hvis stedsspecifikke karakter hviler på en dialog ikke blot med de umiddelbare og nære omgivelser, men også med den lokale kulturhistorie og egnens geologiske særtræk.
11
ellipseformede vesterhavssten er nemlig indsamlet fra nærtliggende kyster af lokale borgere. I fontænen bliver stenene således et kollektivt vidnesbyrd fra istiden om Vestjyllands geologi. Og samtidig bringer de også en nyere kulturhistorisk fortælling med sig, da de samme stenpikninger i stor stil pryder gårdspladser i lokalsamfundet.
Ikke mindst digteren og bysbarnet Thøger Larsen (1875-1928) har været en væsentlig inspiration for Lorentzen. Værkets titel refererer således til Larsens mantra om at vende blikket mod universet og trække viden fra hele verden til Lemvig. Og set ovenfra ligner den smukke vandkunst netop et stort, åbent øje, et granskende blik ud mod universet. Anderledes konkret er Lemvig og historien flyttet ind i værket i den omfattende stenmosaik i bunden af bassinet. De karakteristiske
Netop Iris’ mangestrengede integration med egnens særkende, med geologien, historien og litteraturen, medvirker til, at sondringen mellem værk og sted næsten forekommer overflødig. Vel er Lorentzens vandkunst en forskønnelse, en stedsspecifik tilføjelse. Men det er også en tilføjelse, der omvendt formår at trække stedet til sig og ind i sig. Måske er det årsagen til, at Iris, og det på trods af at være helt ny i byen, indtager sin plads på torvet med samme selvfølgelighed, naturlighed og ro som sin noget ældre nabo, Lemvig Kirke.
KARIN LORENTZEN (f. 1968) Iris, 2020 Bronze, strandsten og granit. Diameter: 7 m
Lemvig Torv Doneret af Ny Carlsbergfondet
DEKOLONIALT For Jeannette Ehlers er historien ikke blot fortid. Ved at genopdage og genskrive fortrængte eller mørklagte sider af Danmarks historie, ikke mindst fra kolonihistorien, viser hun gennem sine værker, at nutidens kulturelle og nationale selvforståelse også beror på fortrængninger og manipulerede fortællinger. Black is a Beautiful Word I & I er ingen undtagelse. Faktisk fungerer værket som en konkret samtale med fortiden. Sidstnævnte i form af et portrætfotografi fra Det Kongelige Biblioteks egne samlinger. Her ser vi den sorte kvinde Sarah, som var tjenestepige hos en dansk apoteker på St. Croix i Dansk Vestindien omkring år 1900. Sarah sidder på apotekerens veranda iført en fornem hvid balkjole. Hendes krampagtige kropsholdning og lettere skræmte ansigtsudtryk taler dog sit eget tydelige sprog. Her er ikke tale om poseren, men om ufrivillig iscenesættelse. Sarah er fastfrosset
12
JEANNETTE EHLERS (f. 1973) Black is a Beautiful Word I & I, 2019 Videoinstallation
i et kolonialt blik. Men også i en slags Askepotfortælling, der fremstår næsten perverst kontrafaktisk i forhold til netop billedets koloniale kontekst. I Ehlers’ installation mødes originalfotografiet af Sarah af en video af sorte kvinder siddende i en nutidig stue. Filmen skifter umærkeligt mellem kvinderne, som stilfærdigt kræver vores øjenkontakt, mens digteren Lesley-Ann Brown i en henvendelse til Sarah reciterer teksten: ”You are a possible me in the past, I am a possible you in the present … with a sea of time between us.” Fortid og nutid mødes, og identifikation etableres på tværs af 120 år. Dog med den markante forskel, at kvinderne i filmen med deres anderledes frigjorte og selvberoende udtryk synes at være fravristet enhver form for undertrykkelse.
Den Nationale Fotosamling, Det Kongelige Bibliotek Doneret af Ny Carlsbergfondet
ALVERDEN I EN VIFTE Inden for sin genre er Bertha Wegmanns stilleben forholdsvis stort. De tydelige og visse steder løse penselstrøg viser hendes løbende dialog med den franske impressionisme, mens valget af genstande i motivet peger på tidens japonisme. Det fremmedartede er så at sige flyttet ind i billedet. Ikke mindst den halvt udfoldede vifte i turkisblå, som lyser op i billedets midte, tilføjer opstillingen et for sin tid udpræget eksotisk strejf. Man mistænker ligefrem Wegmann, som i øvrigt var en af de fremmeste portrætmalere i sin tid, for her at bedrive et slags selvportræt, et sindbillede på sit eget internationale udsyn og kosmopolitiske liv. Viften tjener dog også et mere malerisk formål. Wegmann har skildret den oprejst på bordet, så den umiddelbart synes at trodse tyngdeloven. Et
13
BERTHA WEGMANN (1846-1926) Blå vifte ved en grøn kande med blomstrende æblegren, u.å. Olie på lærred. 56 × 69 cm
greb, hvormed hun giver sig selv mulighed for at lege med lys- og skyggeforholdene i og omkring viftens mange folder. Den lidt akavede og unaturlige opstilling af viften baner således vejen for et subtilt spil i turkisblå nuancer, der skaber et overbevisende, nærmest taktilt nærvær. Også de blomstrende æblegrene har Wegmann malet frem med en påtrængende stoflighed. Modsat den mørkegrønne vase, de er arrangeret i, og som diskret går i ét med billedets mørke baggrund, er blomsterne lige til at hive fat i. En enkelt, tungt blomstrende gren er tippet ud af vasen og ligger pladask foran viften som en smuk forstyrrelse i den balancerede opstilling. Måske Wegmanns originale favntag med vanitasmotivet; en påmindelse om forfaldet midt i det smukke?
Den Hirschsprungske Samling Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet
14
SCHWUSH!!! Hvorfor ikke rutsjebaner i bygninger? De er hurtigere, mere energibesparende og frem for alt sjovere end rulletrapper og elevatorer. Det er dette både logiske og sympatiske ræsonnement, den tysk-belgiske kunstner Carsten Höller afprøver i Dansk Arkitektur Centers domicil. Rent visuelt gør DAC Slide sig som en arabeskagtig ny rygrad midt i BLOX’ retvinklede orden. Bygningens industrielle karakter med firkantede ”byggeklodser” i glas og stål får med Höllers organiske, spiralformede rutsjebane tilføjet en anden, mere menneskelig og legende dimension. Og for de fartglade tilbyder det 16 meter høje værk en 40 meter lang og svimlende rutsjetur fire etager ned gennem bygningens indre. Det monumentale og legesyge kunstværk er det seneste skud på stammen i Höllers imponerende
15
CARSTEN HÖLLER (f. 1961) DAC Slide, 2020 Rustfrit stål, blødt stål, polycarbonat, pylondele og skruer. Højde: 16 m. Længde: 40 m
rutsjebaneprojekt, som siden 1998 har indtaget museer og udstillingssteder i hele verden, bl.a. Tate Moderns ikoniske turbinehal. Tanken om, at kunstværket kun for alvor lever i det umiddelbare møde med sit publikum, bliver med Höllers rutsjebaner ført til yderste konsekvens. Væk er ideen om kunstværket som et individuelt, selvberoende punkt, som vi kun på afstand og helst alvorsfuldt kan forholde os til. Hos Höller fungerer kunsten netop som et socialt møde, hvor værk og beskuer går i ét, endda helt kropsligt, på en legende, uhøjtidelig måde. Vel at mærke så det ud over den umiddelbare oplevelse giver os nogle nye perspektiver på verden og vores rutiner. Hvem ved? Måske bliver mødet eller frokostpausen bare en anelse anderledes, hvis turen derhen sker i Höllers rutsjebane.
DAC – Dansk Arkitektur Center Doneret af Ny Carlsbergfondet
MOS PÅ MUSEUM Tate Modern har de seneste år målrettet og bl.a. med støtte fra Ny Carlsbergfondet erhvervet dansk kunst. Senest en række markante værker af SUPERFLEX og Olafur Eliasson. Moss wall er et tidligt værk af Eliasson og regnes af kunstneren selv for et hovedværk. Det indtog således også en central placering i museets store retrospektive udstilling ”Olafur Eliasson: In Real Life” i 2019. For det er med dette værk, at Eliasson for første gang og i stort format trækker naturen som en slags readymade indenfor i udstillingsrummet. I dette tilfælde en særlig art af mos, der gror på de nordlige breddegrader, bl.a. på den vulkanske lava på Island. Visuelt set hører mos vel nok til i den mere uanselige ende af floraen. Men som ofte i Eliassons værker gentrylles naturen og fænomenerne. Om nogen evner han at gøre det tilsyneladende elementære både forunderligt og påtrængende. I Moss wall er mosset møjsommeligt fæstnet på et hønsenet og breder sig fortættet ud over en hel væg. Effekten er som et massivt og uigennemtrængeligt vægtæppe
16
OLAFUR ELIASSON (f. 1967) Moss wall, 1994 Rensdyrmos, træ og ståltråd. Variable mål
eller en blød mur. På én og samme tid jordnært og monumentalt. Udendørs bliver til indendørs, og i gallerirummet bliver naturen sært nærværende og, paradoksalt nok, næsten mere manifest end i naturen selv. Kunsthistorisk griber Moss wall bagud til fx Robert Smithsons Non-site (1968) og Walter de Marias The Earth Room (1977), ligesom det naturligvis også peger frem mod Eliassons egen Riverbed på Louisiana i 2014-15. Dog med en markant forskel. Det særlige mos tørrer langsomt ud, skrumper og blegner, så det mest af alt ligner gammel blomkål. Omvendt vokser det, får ny kulør og fylder rummet med nye dufte, når værket undervejs bliver vandet. Moss wall er levende.
Tate Modern, London Doneret af Ny Carlsbergfondet
HVOR ER KVINDERNE? ”An introductory who’s who of art history”. Sådan lyder Taschens egen beskrivelse af forlagets bedst sælgende kunstbogserie Basic Art. Serien, som har eksisteret siden 1985, byder på populære indføringer i kunsthistoriske emner og ikke mindst monografiske præsentationer af væsentlige billedkunstnere. Efter 94 bøger, og med oversættelser til 20 sprog, skulle man tro, at det tyske forlag efterhånden var nået langt ud med et tilnærmelsesvist repræsentativt udsnit af kunstens historie. Overhovedet ikke. En hurtig optælling viser nemlig, at seriens monografier blot tæller fem kvindelige kunstnere. About: The Blank Pages begynder i 2010, hvor Ditte Ejlerskov og EvaMaria Lindahl gør det tyske forlag opmærksom på seriens voldsomme slagside i kønsrepræsentationen. I korrespondancen, som indgår i værket, hævder forlaget, at det er vanskeligt
17
DITTE EJLERSKOV (f. 1982) og EVAMARIA LINDAHL (f. 1976) About: The Blank Pages, 2014/20 To dobbeltsidede boghylder, den komplette Taschen Basic Art-serie på 90 bøger, 100 printede bøger med omslag og tomme hvide sider og printet plakat.
overhovedet at udpege flere relevante kvindelige kunstnere til serien. En påstand, der motiverer Ejlerskov og Lindahl til den fire år lange research, der ligger til grund for About: The Blank Pages. I værket har de to kunstnere på sorte dobbeltreoler stillet Taschens komplette serie side om side med yderligere 100 monografier om kvindelige kunstnere, bl.a. Hilma af Klint, Artemesia Gentileschi, Cindy Sherman og Marina Abramovich. Men bag de matchende glossy omslag på de ny bind til serien gemmer sig tomme, hvide sider. En invitation til Taschen om at komme i gang med at rette op på skævvridningen i forlagets historieskrivning. Men også en invitation til os andre til at sætte spørgsmålstegn ikke bare ved kunsthistorien, som vi kender den, men også mere generelt ved de kulturelle konstruktioner af viden og encyklopædiske strukturer, vi navigerer i.
Boghylder: hver 240 × 120 × 80 cm 90 Taschen Basic Art og 100 printede bøger: Hver måler 18,5 × 23 cm Printet plakat: 84 × 59,5 cm ARKEN Museum for Moderne Kunst Doneret af Ny Carlsbergfondet
18
UTILBENS Selv uden hoved synes Tal R’s trommeslager at nikke genkendende til fortiden. En fritstående menneskefigur i den skala og i patineret bronze – meget mere klassisk kan udgangspunktet næsten ikke blive. Selv det manglende hoved fremstår umærkeligt; nærmest som en sympatiserende gestus, en hilsen til de typisk amputerede versioner af antikkens guder, helte og kejsere, som vi kender dem fra museumssamlinger verden over. Men Tal R’s livtag med den klassiske skulpturs oprejste figur sker selvfølgelig ikke uden modstand og frit fabulerende opfindsomhed, og meget hurtigt begynder tingene heldigvis at stikke af i Hovedløs trommeslager. Tag bare torsoen, centerstykket i antikkens heroiske idealkrop. Hos Tal R er den visnet ind til noget rudimentært, til et postulat, der mest af alt har til formål at vikariere
19
TAL R (f. 1967) Hovedløs trommeslager, 2019 Patineret bronze. 260 × 61 × 83 cm
for det manglende hoved samtidig med at fungere som ophængningsvæg for trommen og tændstikarmene. Og hvor den stående eller gående figur i klassisk sammenhæng som regel frembringer en vertikal bevægelse nedefra og op, fra sandalerne og det jordnære til hovedet og det åndelige, så skaber den omvendte tragtform i trommeslagerens trompetbukser en tung nedadgående bevægelse. Dynamikken, men også tyngdepunktet ligger i de overdimensionerede ben. Vel at mærke på en måde, så der opstår noget sært slæbende over figuren. Dens særlige gangart fremstår mere søvngængeragtigt stavrende end elegant skridende, mere formålsløs end egentlig målrettet. Hvis Tal R’s smukt akavede trommeslager er på vej et sted hen, så er det væk fra klassikkens raske stræben efter perfektion, stabilitet og evighed.
Louisiana Museum of Modern Art Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet
HÅNDTEGN At Ebbe Stub Wittrups skulpturgruppe er flyttet permanent ind på Randers Kunstmuseum virker indlysende. Randers og handsker hører sammen. Handskemageri har været et hovederhverv i byen i mere end 200 år, og i dag er handsker fra Randers noget nær verdenskendte. Wittrup har i processen da også fået assistance af en lokal handskeproducent, hvilket utvivlsomt har medvirket til det overbevisende resultat. Sjældent har bronze fremstået så blødt og læderagtigt som i de handskeklædte hænder, der ligger spredt på gulvet. Men her afspores den mere nuttede lokalhistorie så også fuldkomment. For Wittrup adresserer en helt anden, mere global fortælling med sit værk. Handskerne er nemlig ikke bare handsker. De er formet som forskellige symbolske, spirituelle og territoriale indiske håndtegn, såkaldte mudrãs. Disse håndstillinger har rødder i hinduismen og buddhismen, men genfindes i flere andre kulturer,
20
EBBE STUB WITTRUP (f. 1973) Twenty-Four Characters, 2019-20 13 skulpturer. Patineret bronze. Variable mål
og de rummer et tavst vokabularium, som kun de indviede forstår. Som beskuere har vi heller ikke adgang til koderne. Ligesom den gamle europæiske kolonimagt må også vi give op over for disse esoteriske håndtegn. Vi fatter med andre ord ingenting. Og netop ved at lade dette fremmedgørende tegnsprog iklæde vestlige læderhandsker fortolker og genforhandler Wittrup kolonihistorien på konceptuel vis. Tingene vendes på hovedet, magten er i bogstavelig forstand på andres hænder. Twenty-Four Characters er således et både stærkt og humoristisk udsagn om magt, modmagt og historiens og nutidens kontinuerlige forhandlinger om kulturel identitet.
Randers Kunstmuseum Doneret af Ny Carlsbergfondet
STORHEDEN I SMÅTTERIERNE
21
Ligesom i hovedværket Udsigt over havet fra Møens Klint fra samme år, som ligeledes befinder sig på Skovgaard Museet, er denne mere lavmælte scene fra Nygaard i Nordsjælland skildret som en ankomst til et stykke dansk kyst. Begge billeder fanger det øjeblik, hvor man har bevæget sig igennem terrænet for pludselig at se havet åbne sig foran en. I motivet fra Møn er det med en omkransende bøgeskov og Sommerspiret på Klinten, der kridhvidt og majestætisk åbenbarer sig for enden af skovbrynet. Helt i tråd med nationalromantikkens højstemte lovprisning af det danske landskab. I Sommerdag ved en dansk kyst er dramatikken anderledes nedtonet. Her er ingen markante markører, der fortæller os, hvor vi er. Det kunne umiddelbart være fra hvilken som helst kyst, hvilket maleriets titel også antyder. Og dog aner vi Sverige som en voldsom kuperet silhuet i horisontlinjen, helt væsensforskellig fra den mere jævne natur i billedets forgrund.
Disse kontraster synes at være en pointe i sig selv. I kystbilledet fra Nygaard er det den nære danske natur, det helt almindelige danske landskab, Skovgaard hylder. Nok er motivet, ligesom i maleriet fra Møns Klint, underlagt en nøje komposition med dybde og en bevægelse, der her følger den bugtende sti ned til standen. Men Skovgaard har frem for alt formået at få scenen til at se helt vilkårlig og naturlig ud. Ikke mindst ved at lade almindelighederne stjæle billedet. Det er bladene på buskene og småtræerne, det er formationerne i sandet og klitgræsset, han har malet frem med nidkær detaljegrad. Selv de to huse, som stien leder ned til, har Skovgaard kun antydet med skorstene og tagryg. Det er i stedet de uanselige naturfænomener, alle småtterierne, som dominerer og får opmærksomheden.
P.C. SKOVGAARD (1817-75) Sommerdag ved en dansk kyst, 1850 Olie på lærred. 38 × 57,5 cm
Skovgaard Museet, Viborg Erhvervet med støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Ny Carlsbergfondet
22
LIVE! Live, nærvær, festival … Svære betingelser i en tid, hvor en global pandemi sætter reglerne. Det var ikke desto mindre ingredienserne i Up Close – en ny performancefestival, der over to weekender i juni samlede 18 af landets kunstnere i historiske rammer midt i København. Ambitionen med festivalen var efter forårets nedlukning at bidrage til genåbningen af den danske kunstscene ved at sætte ekstra fokus på performancekunsten og dermed en af de hårdest ramte kunstformer.
23
”Vi ønsker at sætte fokus på det umuliges kunst og dermed sende et signal om, at kunsten til enhver tid kan tilpasse sig og udfordre de eksisterende forhold på nye spændende måder,” sagde Christine Buhl Andersen, forkvinde i Ny Carlsbergfondet, i forbindelse med åbningen af Up Close.
Rammer og skala for festivalen blev tilrettelagt i fuld overensstemmelse med gældende COVID19-retningslinjer, som samtidig blev en art kreative benspænd for kunstnerne. De medvirkende kunstnere blev således inviteret til at skabe en ny performance, hvor både varighed, rekvisitbegrænsninger og afstandskrav var tænkt ind. Inden for de stramme regelsæt lykkedes det alligevel at gøre plads til skuespillere, trompetister, dansere, sangere og en accordionist:
Festivalen blev hurtigt udsolgt, og som følge af den store interesse blev programmet udvidet med ekstra visninger alle festivalens dage. Freelance kurator Natalia Gutman tilrettelagde programmet, og bag de 12 nye performances stod kunstnerne Esben Weile Kjær og Emma Rosenzweig, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Hannah Toticki Anbert, Jacob Kirkegaard og Katinka Fogh Vindelev, Molly Haslund, Hesselholdt & Mejlvang, Louise Alenius, Charlotte Østergaard, Jesper Just og August Rosenbaum, Henrik Plenge Jakobsen, Maja Lee Langvad og Kristina Nya Glaffey, Tim Matiakis og Astrid Elbo.
UP CLOSE Performance Festival 20., 21., 27. og 28. juni i Det Classenske Bibliotek
Arrangeret af Ny Carlsbergfondet i samarbejde med HAY og Andersen’s
24
INDE I LAVALAMPEN
25
Showtime! Lydløst glider de spraglede gardiner for, den store diskokugle begynder at rotere, og videoprojektionerne rammer vægge, gulv og loft. Ti minutter hver time vågner Pipilotti Rists hidtil største stedsspecifikke kunstværk op og transformerer journalisthøjskolens nye bygning i Katrinebjerg til en pulserende lavalampe. Mennesker, møbler, planter og den spritnye arkitektur bades i amorfe, farverige lysformer, der bevæger sig i slowmotion. Nogle passager i billedstrømmen er optagelser med fiskeøjeobjektiv, andre er digitalt animerede farve- og mønstersekvenser. Inspirationen til de mange hallucinerende motiver stammer fra Rists egen undren over jordklodens indre. Ligesom hendes øvrige værk ofte arbejder med åbninger til skjulte, indre universer, vil hun med sine farver og former på journalisthøjskolen henlede tankerne til den ukendte energi og magi, der skjuler sig under jordens skorpe.
Rist har ladet videoprojektionerne synkronisere med bygningens øvrige belysning, ligesom de er nøje koreograferet med de vekslende lys- og vejrforhold udenfor. Vel at mærke på en måde, der gør, at man sandsynligvis aldrig oplever de samme kalejdoskopiske projiceringer to gange. Som altid synes den schweiziske kunstner at bryde vores vanlige måde at aflæse billeder på. Netop ved at benytte arkitekturens brudte og overlappende flader som et slags uforudsigeligt biograflærred ændrer hun helt fundamentalt ved vores synsretning. Vores forventninger til at opleve billeder parallelt med vores synsfelt spoleres af et billedbombardement, der i stedet kærtegnende omslutter og delagtiggør os. Det er således umuligt at være på afstand af Rists værk. Her rækker kølig kontemplation ikke. Tværtom både udfordrer og bekræfter hendes farveeksplosioner og fortryllende drømmelandskaber hele vores sanseapparat.
PIPILOTTI RIST (f. 1962) Jordlys og pingpong med solen, 2020 Multi-channel videoinstallation bestående af fire koordinerede projektioner, diskokugle, lyssystem og gardiner.
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Realiseret med støtte fra Det Obelske Familiefond, Salling Fondene, Spar Nord Fonden, Beckett-Fonden, Statens Kunstfond og Ny Carlsbergfondet
26
EN TUMLING Vi kender ikke deres identitet. Men Jens Juel har tydeligvis portrætteret et barn fra samfundets øverste lag, der i et ømt øjeblik holder hånd med sin barnepige. Farverne, ikke mindst de lyseblå bånd, og strudsefjerene kan tyde på, at det er et barn af en ridder af elefantordenen. Nogle forskere har med henvisning til bl.a. maleriets datering foreslået, at der er tale om et tideligt portræt af den kommende kong Frederik VI. Hvad der måske er mere interessant, er, at Juel med sit charmerende dobbeltportræt også skildrer et paradigmeskift i sin tid. Det er nemlig i disse år, at pædagoger og filosoffer med Jean-Jacques Rousseau i spidsen forandrer synet på opdragelse og barndom fundamentalt. Børn skulle ikke længere tugtes og tvinges, men have lov til på egen hånd at gå til og forstå verden. Opdragelse og
27
JENS JUEL (1745-1802) Et barn med en ung pige, 1770 Olie på lærred. 78 × 62 cm
samvær skulle ske i børnehøjde, på barnets præmisser, hvilket Juels maleri eksemplarisk viser. Nok er den lille dreng iklædt fornemt tøj, men han er ikke stadset ud som feltherre eller anden aktør i sine forældres fremtidsdrøm. Han sidder i en børnestol. Tøjet er børnetøj, og ikke en uniform. Og i hånden holder han en elfenbensrangle, et stykke legetøj, der signalerer alt andet end voksenaspiration. Den lidt aparte hovedbeklædning er en såkaldt faldhat – en tyk, polstret hat, der skal beskytte tumlingens hoved, når han får lov til at gå frit på opdagelse. Og drengen selv? Juel har skildret ham fuldkommen upåvirket af den stive og voksne portrætsituation. Frem for at posere og stille sig an er han optaget af barnepigen, hvis ømhed han helt selvfølgeligt søger og modtager med sin udstrakte hånd. Det hele foregår lige efter pædagogbogens forskrifter.
Ribe Kunstmuseum Doneret af Ny Carlsbergfondet
BALLONLØS Der går lidt tid, før vi opdager, hvad det er, vi kigger på. Netop denne forsinkelse, hvor vi når at tænke både dybt og højt, gør, at aha-oplevelsen forekommer så meget desto mere morsom. For det er tre forvoksede ballonpinde, der ligger spredt på det sterile institutionsgulv. Nanna Abell kunne ikke have fundet sit motiv længere nede i tingshierarkiet. Som brugsgenstand er ballonpinden både absurd og uinteressant. Det hører til dens egenskab, at den ikke har nogen betydning i sin egen ret. Den er den kedelige stivstikker, som alene er til for at holde styr på den anderledes sjove og uforudsigelige ballon; den er vedhænget, der typisk kasseres hurtigt for netop at give plads til den frie leg. Som sådan spiller Abells skulpturgruppe symbolsk på forholdet mellem leg og alvor, mellem barn og voksen, ligesom man fornemmer en kritik af overflodssamfundets brug-og-smid-væk-mentalitet.
28
NANNA ABELL (f. 1985) B-LOONY (Honey), 2019 Pulverlakeret bronze. 36 × 152 × 98 cm B-LOONY (Lemon), 2019 Pulverlakeret bronze. 36 × 149 × 89 cm B-LOONY (Maize), 2019 Pulverlakeret bronze. 36 × 36 × 345 cm
På det mere skulpturelle plan opstår der til gengæld også noget sært forsonende ved de skriggule ballonpinde. Ved at ophøje den patenterede ligegyldighed til kropsstore bronzeskulpturer forvandler Abell ikke bare en uanselig størrelse til en uundgåelig og respektindgydende ting i rummet. Hun formår samtidig at overskride det masseproducerede og anonyme udgangspunkt. Som de ligger dér i skala 1:10, opnår hendes ballonpinde ikke blot en jævnbyrdighed med os, de tager sig nærmest menneskelige ud. En af dem er bukket, en anden slår en knude på sig selv, mens den tredje ligger lang og udstrakt. Man får følelsen af, at de poserer for os. Eller rettere at de har poseret for billedhuggeren.
Københavns Professionshøjskole, Campuls Carlsberg Deponeret af Ny Carlsbergfondet
LARGER THAN LIFE I THY Med en befriende mangel på mådehold har Ingvar Cronhammar indtaget den lille stationsby Sjørring i Thy. Sammen med arkitekt Niels Poulsgaard har han radikalt transformeret arealet foran den lokale idrætsforening, så det nu ikke blot er et område, men et reelt sted: En plads med et stort trappeforløb i portugisisk granit, et cirkelformet plateau i sorte chaussésten, otte tunge bænke i massivt, giftgult aluminium og, sidst men ikke mindst, en slank, sort og 12 meter høj skulptur, den såkaldte gargoil, som i stedet for vand udspyr ildrødt lys, der millimeterpræcist slår ned i pladsens centrum. Som ofte i Cronhammars værker opererer Perseus Gargoyle i spændingsfeltet mellem det arkaiske og futuristiske, mellem templet og kraftværket. Dyrkelsen af det sublime, forstået som erkendelsen af en højere åndelig orden gennem oplevelsen af storhed og voldsomhed, synes at være en underliggende præmis hos Cronhammar. Men hvor romantikken søgte at frembringe dette i skildringen
29
INGVAR CRONHAMMAR (f. 1947) Perseus Gargoyle, 2020 Stål, granit, chaussésten, beton, kobberdæksler, aluminiumsbænke, lys mv. Variable mål.
af naturen, når den er allermest overvældende, har Cronhammar øje for det sublime i maskinkroppen. Det gælder også for værket i Sjørring og i særlig grad den oprejste gargoil, der med en form som en gigantisk fiskekrog gådefuldt skjuler sin funktion. Med sin perfekte finish, gennemæstetiserede elegance og ikke mindst heftige skala virker denne knejsende struktur umiddelbart fremmedgørende, som om den ikke er menneskeskabt, som om den lige er landet fra det ydre rum på et alter af natursten. Det er som dette fremmedlegeme, at Perseus Gargoyle taler til os. Dets både omfavnende, men også imposante og lettere skrækindjagende fremtoning påminder os om kræfter, større end os selv. Det river os ud af vores normalverden og rutinesyn og konfronterer os med det ophøjede og storslåede.
Sjørring Idræts- og Kulturcenter Realiseret med støtte fra Ny Carlsbergfondet
NY CARLSBERGFONDETS KUNSTPRISER I anledning af fondets stifter, brygger Carl Jacobsens fødselsdag, uddeler Ny Carlsbergfondet hvert år priser som en anerkendelse af personer, der yder en særlig indsats for dansk kunst- og kulturliv. I 2020 blev begivenheden traditionen tro fejret med en prisfest på Ny Carlsberg Glyptotek. Hanne Nielsen & Birgit Johnsen modtog Ny Carlsbergfondets Kunstnerlegat på kr. 175.000. Bestyrelsesmedlem i Ny Carlsbergfondet, Morten Kyndrup: ”Når Hanne & Birgit gør noget, går de all in. Et tidligt videoværk, hvor de to kunstnere river løg, er på mange måder emblematisk for deres arbejde. En helt banal handling bliver til noget fuldstændig påtrængende. Til et rum, man ikke havde set komme. Det kommer til at virke på én gang stærkt og fandenivoldsk. Og samtidig skrøbeligt og sanseligt.” Peter Linde Busk modtog også Ny Carlsbergfondets Kunstnerlegat på kr. 175.000. Bestyrelsesmedlem i Ny Carlsbergfondet, Stine Høholt: 30
”De sidste 10 år har Peter Linde Busk markeret sig med et sammenhængende kunstnerisk udtryk, som er resultatet af stor materialebevidsthed og langsommelige arbejdsprocesser. Hans værker har faglig tyngde gennem deres mange kunsthistoriske og litterære referencer. Men også lethed, liv og ironi med deres helt særlige titler, der rammesætter vores forståelse.” Direktør for Designmuseum Danmark, Anne-Louise Sommer, modtog Carl Jacobsens Museumsmandslegat på kr. 175.000. Forkvinde i Ny Carlsbergfondet, Christine Buhl Andersen: ”Med Anne-Louise Sommer ved roret har Designmuseum Danmark indtaget sin retmæssige plads i det danske museumslandskab. Den faglige profil er blevet styrket. Der er skaffet betydelige eksterne midler til både udstillinger og ombygninger. Besøgstallet er femdoblet. Og sammen med sine medarbejdere har Anne-Louise skabt en flot række af særudstillinger samt en tidssvarende præsentation af samlingen.”
104 TIL NATIONALGALLERIET Statens Museum for Kunsts samling er ikke blot landets største og væsentligste. Den er også et trækplaster. Over halvdelen af museets gæster besøger museet for at se samlingen af 700 års kunst, som bl.a. leverer et repræsentativt udsnit af dansk kunst gennem tiderne. Dette udsnit blev markant forstærket med Ny Carlsbergfondets donation af et større millionbeløb til indkøb af dansk samtidskunst. Donationen var en del af den ekstraordinære støtte, fondet gav til danske museer under COVID 19. Med en bevilling af denne størrelse kunne SMK realisere en markant samlingsforøgelse, som bar præg af stor diversitet i forhold til køn og generationer, men også medier og kunstneriske tilgange. De i alt 104 værker spænder således over malerier, skulpturer, videoværker, tegninger, installationer, grafiske værker, fotografi og performances: ”Denne erhvervelse vil give vores publikum et enestående indblik i styrken og bredden af det, der sker på den danske kunstscene lige nu,
31
både blandt de helt unge og de meget erfarne kunstnere. Den omfatter nogle af de vigtigste værker og manifestationer, der har været vist på danske udstillingssteder i de seneste år,” udtalte Mikkel Bogh, direktør på SMK i forbindelse med offentliggørelsen. Donationen flugtede samtidig med fondets fokus på at støtte og iværksætte meningsfulde indsatser, der under coronakrisen kunne hjælpe den trængte hjemlige kunstscene: ”Fagligt set er det et ualmindeligt spændende og ambitiøst snit ned i dansk samtidskunst, som SMK nu inddrager i sin samling. Mængden, bredden og diversiteten i museets store kunstindkøb betyder, at fondets donation samtidig bliver et tiltrængt økonomisk løft til rigtig mange aktører på kunstscenen under den nuværende krise,” sagde forkvinde i Ny Carlsbergfondet, Christine Buhl Andersen ved samme lejlighed.
Samlet milliondonation til Statens Museum for Kunst til indkøb af dansk samtidskunst. 104 værker af i alt 61 kunstnere.
Redaktion: Jakob Fibiger Andreasen Anne Søndergaard
PYNTESOLDAT DEKOLONIALT UTILBENS HÅNDTEGN INDE I LAVALAMPEN Foto: Anders Sune Berg
Tekster: Jakob Fibiger Andreasen
MOS PÅ MUSEUM Foto: Anders Sune Berg, courtesy of Tate Enterprises Ltd
Grafisk Design: Studio Claus Due
UD AF BOKSEN Foto: Nivaagaards Malerisamling
Tryk: Narayana Press
NYE TEORIER Foto: Informations Forlag
Oplag: 650
OPEN CALL I EN KRISETID Foto: SMK
Font: Fakt Pro
FORGÆNGELIGHED TIL OVERFLOD Foto: Frida Gregersen
Papir: 175 g. 135 g. 270 g. 150 g.
MED LEMVIG I SIT DNA Foto: Christina Capetillo
Udgiver: Ny Carlsbergfondet
Colorplan Bright White Colorplan Mist Colorplan Mist Scandia Smooth Natural
Forside: HESSELHOLDT & MEJLVANG An Explosive Moment, 2020 Foto: Frida Gregersen
ALVERDEN I EN VIFTE Foto: Ole Akhøj SCHWUSH!!! Foto: Kontraframe HVOR ER KVINDERNE? Foto: ARKEN Museum for Moderne Kunst STORHEDEN I SMÅTTERIERNE Foto: Skovgaard Museet, Viborg LIVE! Foto: Frida Gregersen EN TUMLING Foto: Åmells BALLONLØS Foto: Kim Høltermand LARGER THAN LIFE I THY Foto: Christina Capetillo
32
NY CARLSBERGFONDET Brolæggerstræde 5 1211 København K
NY CARLSBERGFONDETS KUNSTPRISER Foto: Kim Nilsson
www.ncf.dk sekretariatet@ncf.dk
104 TIL NATIONALGALLERIET Foto: Kaare Viemose
NY CARLSBERGFONDET BERETNINGSLISTE 2020
INDKØB OG UDDELING AF KUNSTVÆRKER – MUSEER:
ARKEN Museum for Moderne Kunst, Ishøj
Amalie Jakobsen: Suffocating Air. 2020. Stål, akryl og diatom-algepulver. Tilskud.
EvaMarie Lindahl: Taschen Basic Art serie på 90 bøger, 100 printede bøger med omslag og tomme hvide sider samt plakater.
Nina Beier: Empire. B&G Empire-stel, Royal Copenhagen, og fuglebur i metal.
Ditte Ejlerskov og About: The Blank Pages. 2014-2020. To dobbeltsidede boghylder, den komplette
Simon Fujiwara: Joanne. 2016-2018. Videoinstallation. Tre fritstående aluminiumstrukturer: en med indbygget LED-skærm samt digitalt print og to lysbokse med digitale prints på folie.
Bornholms Kunstmuseum
Michael Geertsen: Grey Objects 1-3. 1994. Lertøj med glasur. 3 værker. Samme: Blue Wall Objects 1-2. 2006. Lertøj med glasur. 2 værker. Samme: Rødt Stående Objekt – ’Leonora’. 2012. Lertøj med glasur og guldlustre. Samme: The Elephant Vases Revisited. 2018. Porcelæn med glasur. 2 værker. Niels Lergaard: Ved stranden. 1938. Olie på lærred. Sven Havsteen-Mikkelsen: Kristus stiller stormen. U.å. Olie på lærred.
Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum
Carl-Henning Pedersen: Legendebillede, Jordens Frugter. 1957. Tempera på lærred.
CLAY Keramikmuseum Danmark, Middelfart
Cathrine Raben Davidsen: Totem Jug. 2017-2019. Porcelæn og glasur iblandet oxider. Samme: Totem Face. 2017-2019. Stentøj og Starlit Sky-glasur. Samme: Totem Head. 2017-2019. Stentøj og okseblodsglasur. Samme: Totem Vessel Head. 2017-2019. Stentøj, okseblodsglasur, oxider og guld. Samme: Totem Figurine. 2017-2019. Porcelæn og glasur iblandet oxider. Samme: Totem Head. 2017-2019. Stentøj og glasur iblandet oxider. Fanny Garde: Unikavase. Ca. 1900. Porcelæn.
Dansk Arkitektur Center – DAC, København
Carsten Höller: DAC Slide. 2020. Rustfrit stål, blødt stål, polykarbonat, pylondele og skruer. Tilskud.
Den Hirschsprungske Samling, Bertha Wegmann: Blå vifte ved en grøn kande med blomstrende æblegren. København U.å. Olie på lærred. Samme: Interiør med markbuket, kunstnerens malerkasse, palet og en halvt røget cerut. Ca. 1882. Olie på lærred. Tilskud. Samme: Portræt af Marie Triepcke. 1885. Olie på lærred. Tilskud.
Det kommende Grønlands Nationalgalleri for Kunst
Anne-Birthe Hove: Samling af over 650 værker, skitser og arbejdsredskaber fra kunstnerens arkiv. U.å. Blandede materialer. Tilskud.
Det Nationale Fotomuseum, Det Kongelige Bibliotek, København
Jeannette Ehlers: Black is a Beautiful Word. I & I. 2019. Videoinstallation.
Esbjerg Kunstmuseum
Mark Dion: The Natural Sciences. 2015. 16 selvlysende 3D-printede genstande og syntetiske materialer. Samme: Diagram of Surrealist Scale. 2019. Farveblyant på papir.
Faaborg Museum
Fritz Syberg: Den Fremmede. 1900-1901. Olie på lærred. Tilskud.
Harald Giersing: En soldat. Portræt af kunsthistorikeren Leo Swane som menig i sikringsstyrken. 1914. Olie på compoboard.
Glasmuseet Ebeltoft
Steffen Dam: Rejsen til M31. 2020. Blandede materialer.
HEART – Herning Museum of Contemporary Art
Joachim Koester: Day for Night, Christiania. 1996. 35 C-print monteret på aluminium.
Holstebro Kunstmuseum
Peter Linde Busk: The Mad Knights. 2006. Blandede materialer på træ.
Horsens Kunstmuseum
Christine Overvad Hansen: Golem. 2020. Stentøj og bronze. Samme: Byblis. 2020. Stentøj, bronze og salt. Samme: Vessel. 2020. Patineret bronze og tekstil.
Grete Balle: Gennem skygger. 1984. Vævet tekstil.
Ragna Braase: Douar – Det sorte telt. 1982-1983. Vævning, reb, snor, træ og gren.
Istanbul Museum of Modern Art Randi & Katrine: Hammam. 2020. Træ.
Kastrupgårdsamlingen
Julie Sass: Black Fog Rising. 2019. Litografi og heliografi. 17 værker.
Kunsten Museum of Modern Art, Aalborg
John Kørner: Mountain Shopping. 2020. Akryl på lærred.
Roman Ondak: Event Horizon. 2016. Egetræ, akryl, stemplet blæk, akryl, stålophæng.
Kunsthal Rønnebæksholm, Næstved
Lilibeth Cuenca Rasmussen: Prosperous Pal. 2014. Beton og stålarmatur. Samme: Overflødighedshorn. 2019. Pil og jern.
Kunstmuseet Brundlund Slot – Museum Sønderjylland, Aabenraa
Jeppe Hein: Modified Social Bench 14. 2011. Pulverlakeret aluminium. Tilskud.
Kunstmuseum Brandts, Odense
Adam Jeppesen: Object no. 109 (T). 2017. Træ, glastank med jernramme, silke behandlet med cyanotopi, tråd og medicinsk olie. Samme: Work no. 080 version IV. 2017. Cyanotopi på lærred. Samme: Work no. 100. 2017. Cyanotopi på lærred. Samme: Work no. 101. 2017. Cyanotopi på lærred.
Allan Otte: Nedbrydning. 2019. Akryl på plade.
Kunstmuseet i Tønder – Museum Sønderjylland
Per Bak Jensen: Gensyn. 2015. C-print. Samme: Spir. 2015. C-print. Samme: Figur. 2015. C-print.
Lillehammer Kunstmuseum
Per Kirkeby: Mysusæter. 2005. Gouache, akvarel, blyant og kul. 6 værker. Tilskud.
Louisiana Museum of Modern Art, Humlebæk
Tal R: Hovedløs trommeslager. 2019. Patineret bronze. Tilskud.
Malmö Konstmuseum
A Kassen: Puddle (IX). 2015. Aluminium. Tilskud. Kirsten Astrup: Troe og Agtsom. 2017. HD-video. Tilskud. Ditte Ejlerskov og EvaMarie Lindahl: About: The Blank Pages. 2014-2020. Fire boghylder i MDF, 89 bøger fra Taschen Basic Art-serien, 92 printede bøger med omslag og tomme hvide sider og plakater. Tilskud. Nanna Debois Buhl: Stellar Spectra. 2020. Installation bestående af gardin og 2-kanal HD-video. Tilskud. Nina Beier: Empire. 2020. Empire-stel fra B&G (Royal Copenhagen) og fuglebur i metal. Tilskud. Sif Itona Westerberg: Fountain. 2019. Polystyren, beton og metal. Tilskud. Tal R: Sisters of Kolbojnik. 2001-2002. Olie på lærred.
Mille Kalsmose: Cosmic Family. 2018. Meteoritter, silke, jern, træ, mos, hud og NASAs lydoptagelser fra Saturns ringe.
Musée des Arts Décoratifs, Paris Steen Ipsen: Ellipse 10-2019. 2019. Fajance og PVC.
Musée de l’Elysée, Lausanne
Nicolai Howalt: Elements. 2016. Fotoemulsion påført forskellige materialer. 8 værker. Samme: Silver Migration. 2018. Sølvgelatineprint på Kodak, kodabrome II RC, fotopapir 1962. 18 værker.
Museet for Religiøs Kunst, Lemvig
Alexander Tovborg: Formidleren. 2010. Akryl, håndlavet papir, pastel og lak på lærred. Samme: Den Troende. 2010. Akryl, håndlavet papir og pastel på lærred.
Museum Kolding
Ana Smeden: Halssmykke. U.å. Guld. Samme: Armbånd. U.å. Guld. Anne Manna: Armsmykke. 2002. Bejdset krydsfiner. Samme: Halssmykke. 2002. Bejdset krydsfiner. Samme: 6 ringe. 2002. Sølv og bejdset krydsfiner. Arje Griegst: Selvportræt som havmand. 1982. Forgyldt sølv. Else Nicolai Hansen: Kombinationsringe. 1995. Sølv, rød granit, sandblæst sort granit, bordeaux aluminium, ætset sølv, glat sort granit og bjergkrystal. Eva Dora Lamm: Broche. 2003. Rødguld, hvidguld og kaffefarvet diamant. Samme: Broche. 2003. Sølv. Samme: Armring. 1997. Sølv, guld, rustfrit stål og ølflaskeglas. Samme: Halskæde. 1994. Guld, sølv og glas. Gitte Bjørn: Opsparing. 2000. Mønter, elastik og araldit. 2 værker. Yvette N. S. Bredsted: Dufthænger. 2002. Sølv og polyestertråd. Samme: Vedhæng. 2002. Sølv og gummisnor. Helle Bjerrum: Håndsmykke. 1996. Sølv med peridotsten. Samme: Vingeslag. 1999. Sølv. Helle Løvig: Collier. 1996. PVC og ledning. Samme: Armbånd. 1999. Aramit og sølv. Karina Noyons: Homobile. 1997. Guld. Samme: Selvsving. 1998. Sølv og akryl. Kennie Falk: Armsmykke. 1997. Sølv, cibatol og maling. Lars Glad: Broche. 1996. Oxyderet sølv og emalje. Lene Wolters: Formindske. 2002. Sølv og plastik. Lone Løvshall: Wings. 2002. Guld. Louise Hee Lindhardt: Overarmsarmbånd. 2001. Plastik, sølv og silikonesnor. Margaret Bridgwater: SWIIIIIII... 2001. Rødguld, rubiner, silkechiffon, nylon og akryl. Mette Laier Henriksen: Armsmykke. 2000. Sølv, plexiglas og silikone. Samme: Broche. 2001. Sølv og stål. Mikala Mortensen: Smykkekit. 2002. Sølv, jern, magneter, silokone og plexiglas. Nicolai Appel: Ring. 2000. Guld med brillanter. Samme: Broche. 2000. Guld. Trine Trier Rosendahl: Vendesmykke. 2002. Sølv og guld. Ulrik Jungersen: Broche. 1999. Sort oxyderet sølv og stål. 3 værker. Samme: Nål. 1995. Sølv og guld.
Museum Salling, Skive
Tony Matelli: Bust (Peppers). 2019. Sten, cement og bemalet bronze.
Nevada Museum of Art, Reno
Stig Brøgger: Spray, Nevada. 1969. 27 inkjet farveprint på PermaJet Art Pearl-papir monteret på pap, 1 boks af træ og metal, 9 plastikbeholdere med prøver fra 1969, 27 C-print fra 1970 og 27 diapositiver.
Samme: Structure of a Circular Tour. 1969/1994. Tændstikæsker monteret på sort-hvid print. Samme: Bushes, Nevada. 1969. Kuglepen på Inkjet farveprint på PermaJet Art Pearl-papir monteret på pap. Samme: Stacking I & II. 1969. Inkjet farveprint på PermaJet Art Pearl-papir monteret på pap. 2 værker.
Odsherred Kunstmuseum, Asnæs
Jesper Christiansen: Summer surprised us.... 2020. Akryl, skolekridt, 2H-blyant og gesso på hørlærred. Tilskud. Samme: Sigurds Vision (Scherzo allegro). 2020. Akryl og gesso på hørlærred. Tilskud. Samme: Andante cantabile, ma pero con moto-attaca. 2020. Akryl og gesso på hørlærred. Tilskud. Samme: Plakatmotiv til udstillingen ’Jesper Christiansen – De Fire Årstider på Odsherred Kunstmuseum’. 2019. Akryl, skolekridt og gesso på hørlærred. Tilskud. Samme: 10 værker på papir, tegninger og skitser. 2017-2020. Blandede materialer på papir. Tilskud.
Randers Kunstmuseum
Ebbe Stub Wittrup: Twenty-Four Characters. 2020. Patineret bronze.
Ribe Kunstmuseum
Jens Juel: Et barn med en ung pige. 1770. Olie på lærred.
Martinus Rørbye: Parti fra en klippehule, Cervara. 1835. Olie på lærred. Tilskud.
Michael Ancher: Den røde stue. 1914. Olie på lærred.
Viggo Johansen: Kunstnerens selvportræt med palet i hånden og hustruen Martha ved sin side. 1898. Olie på lærred.
Skagens Kunstmuseer
P.S. Krøyer: Vibeke Krøyer i Skagen. 1899. Olie på træ. Tilskud.
Skovgaard Museet, Viborg
P.C. Skovgaard: Sommerdag ved en dansk kyst. 1850. Olie på lærred. Tilskud. Samme: Sti gennem skoven ved Liselund. Olie på lærred. Tilskud.
Sorø Kunstmuseum
Gunnar Aagaard Andersen: 15 skitser til kostumer til balletten Døren. 1962. Blandede materialer på papir.
Statens Museum for Kunst, København
Allan Nicolaisen: ‘Til We Wait. 2020. Coop-indkøbsposer og tape. Samme: Innermost Noise. 2020. Intersport-indkøbsposer og tape. Samme: No Alarm. 2019. Normal-indkøbsposer og tape. Samme: Works OK. 2019. Sportmaster-indkøbsposer og tape. Samme: A Lot of Little. 2019. Lidl-indkøbsposer og tape. Amitai Romm: U2. 2017. Paraffin og aluminium. Samme: Peristyle 3 + 4. 2011-2017. Armeret beton. Ane Mette Ruge: Mellemværender. 1999/2018. Video. Anna Fro Vodder: Pink Regn. 2019. Akryl og olie på lærred. Anna Bjerger: Square. 2019. Olie på aluminium.
Samme: Waist. 2019. Olie på aluminium. Samme: Climber. 2019. Olie på aluminium. Anne Haaning: HALF HIDDEN. 2019. Videoinstallation. Astrid Svangren: Because there was no other place. 2020. Akvarel på japansk silkekokonpapir. 4 værker. Benedikte Bjerre: I DID DID I. 2020. Installation. Birke Gorm: How to do anything (Laurels). 2018. Jutefibre og metal. Samme: How to do anything (Rise). 2018. Jutefibre og metal. Samme: IOU (3). 2017. Træ. Christian Falsnæs: A Good Reason is One that Looks Like One. 2015. Performance. Christian Lemmerz: Landskab. 2017. Mixed media på papir. Christian Schmidt-Rasmussen: Ængstelsen. 2015. Olie på lærred. Deniz Eroglu: Baba World. 2016. Computerspil. Samme: Bronze Baba. 2016. Patineret bronze. Samme: Babas Brev. 2020. Håndskrevet brev. Ellen Hyllemose: Uden titel (Lille stående). 2020. Lycra og træ. Samme: Under udkanten. 2016. Lycra, nylonsnor, div. materialer. Emil Westman Hertz: Tegninger og collager. U.å. Blandede materialer på papir. Ester Fleckner: Woodbeds, brimming. 2019. Træsnit på papir, blyant. 4 værker. Eva Koch: VILLAR. 2001. Interaktiv videoinstallation for 6 projektorer. Samme: Manuelas børn. 2001. Interaktiv videoinstallation for 1 projektor. Hannah Heilmann: Solen skal ikke røre møblerne. 2016/2019. Video og performance-omvisning. Hejseværket (Henriette Heise, Sebastian Hedevang, Morten Knudsen, Andreas Rønholt, Jens Hüls Funder): Svejseværket. 2019. Bronze. Henrik Olesen: Body of Shit. 2020. Olie og mixed media på træ. Samme: Organ. 2020. Olie og mixed media på lærred. Samme: 4. Auflösung. 2020. Silikone på karton. Inge Bjørn: Jordeliv. 1958. Silke, hør og uld. Samme: Lys og skygge. 1992. Silke, hør og uld. Samme: Tæt på havet. 2007. Silke, hør og uld. Ismar Cirkinagic: Cleaning Times. 2006. Installation. Jakob Kolding: Balancing Acts. 2013. Digital print på birkefiner. Jakob Kudsk Steensen: Primal Tourism. 2016. Video. Jane Jin Kaisen: Adopting Belinda. 2006. Video. Jessie Kleemann: Video Poem. U.å. Video. Samme: ORSOQ III. 2015. Performance. Samme: ORSOQ. 2015. Installation. Julie Boserup: Zone 2. 2018. Blyant og collage på digitalt foto. Jytte Rex: Veronikas svededug. 1977. 16 mm film. Kaspar Bonnén: Krager. 2019. Akvarel, tusch, kul og blyant på papir. Samme: Beauty. 2019. Akvarel, tusch, kul og blyant på papir. Kim Richard Adler Mejdahl: ODE. 2015. Film. Kirsten Astrup og Maria Bordorff: Troe og Agtsom. 2017. HD-video. Kirsten Justesen: 3 x HVID 1:1:1. 1999. Krydsfiner og gips. Kirsten Ortwed: Turning Time B7. 2017. Grøn iransk onyx. Samme: Turning Time B6. 2017. Rød tyrkisk onyx. Kristoffer Akselbo: Ensconced. 2016. Performance og installation. Kristofer Hultenberg: Serie af tegninger. U.å. 44 værker. Lea Porsager: CØSMIC STRIKE. 2019. Installation bestående af 3D-animation med lyd på to skærme, 3D-anaglyfe briller, trådløse høretelefoner, silikone, stål og skummadras. Lydia Hauge Sølvberg: Barok appelsin, 2017. Bronze. Samme: Tegnet øre. 2017. Gips.
Samme: Untitled. 2018. Gips. Magnus Andersen: 2 Young Seagulls Learning about Stockholm. 2020. Akryl, olie, lærred og træ. Maria Meinild: Welcome to my humble cell video. 2017. Video og skulptur. Marie Kølbæk Iversen: Slide. 2019. Installation. Marie Lund: Stills. 2013. Fundet tekstil på blændramme. Marie Søndergaard Lolk: Uden titel. 2014. Akryl, reb og fugemasse på papir. Samme: Uden titel. 2016. Akryl på plade. Marie Thams: Re. 2017. Installation med lyd og HD-videoprojektion. Masar Sohail: T.M. The Republic. 2015. Video. Miriam Kongstad: Worker’s Choice. 2017. Performance. Molly Haslund: 52 Chairs found in bulky waste. 2019. Installation bestående af 52 stole. Samme: Teenagere spiser vaffelis. 2019. Performance. Nanna Starck: Analtab (Anal Loss II). 2020. Mixed media på beton. Nermin Durakovic: MULTICULTURALISTS, PLEASE DEAL WITH THE DANISH RACISM AND LEAVE US FOREIGNERS ALONE. 2018. Plakater. Nina Beier: Female Nude. 2015. Dobbeltkokosnød og gødet jord. 5 værker. Oscar Yran: Ubetitlet. 2019. Træ og plastik. Peter Holst Henckel: Framing Priming and Framing. 2016. Træ (blændrammer). PISCINE: Blue Lagoon. 2019. MDF og autolak. Rasmus Myrup: Re-member Me. 2019. 3 pasteltegninger, 1 papirklip og 2 skulpturer. Simon Dybbroe Møller: What do people do all day? 2020. HD-video. Sonja Lillebæk Christensen: Mor som datter. 2001. Video. Sophia Kalkau: Tableau/Eggs. 1999. Fotografi. 3 værker. Samme: Polyopia. 2014. Fotografi. Samme: Oh Sein. 2017. Fotografi. Suzette Gemzøe: Bathing My Seal Skin Bikini. 1996. Video og sælskindsbikini. Samme: Exotic Life of A Single Mother. 2007. Video. Tabita Rezaire: Peaceful Warrior. 2015. HD-video, iPad og ametyst-geode. Thomas Fleron: Dòng Luàn. 2015. Rustfrit stål. Tove Storch: Uden titel. 2007-08. Indrammet foldet laserprint på papir. 5 værker. Uffe Isolotto: Dana Plato’s Cave. 2014-2020. Installation, tegneserie, skulptur, video. Ursula Reuter Christiansen: Black Poppies. 2020. Akryl på lærred. Years: I don’t want to live, I don’t want to die! 2019. Installation bestående af senge, blandede materialer og lydspor. C.W. Eckersberg, Christen Købke, J. Th. Lundbye, Wilhelm Marstrand og Vilhelm Pedersen: 20 tegninger og en skitsebog. Varierende årstal. Blandede materialer. Jesper Just: Circuits (Interpassivities). 2018. Video, LED-skærme, cement og lyd. Tilskud.
Tate, London
Joachim Koester: Tarantism. 2007. 16 mm sort-hvid film. Olafur Eliasson: Moss wall. 1994. Rensdyrlav, træ og tråd. Samme: The glacier melt series 1999/2019. 2019. 30 diptykoner, C-print.
SUPERFLEX: Guaraná Power Corner. 2006. 210 glasflasker med printede mærkater, labels og metalkapsler, dobbeltsidet glas.
The Art Institute of Chicago
Anders Ruhwald: Marker #1. 2015. Glaseret keramik og glas. Samme: Glasur Stykke #29, #41, #42. 2017-2018. Glaseret stentøj. 3 værker. Samme: La Dolce Vita (Adaptable Body). 2018. Glaseret keramik, Alvar Aalto barstol nr. 64 og stål.
Trapholt, Kolding
Anette Harboe Flensburg: In the Same Dark or In Another Not Yet Imagined. 2019. Olie på lærred.
Erik A. Frandsen: The Cave. 2020. Olie på lærred.
Martin Bigum: Friendship. 2018. Olie på kanvas med harelim.
Mie Mørkeberg: Kryptomanian Lemon Tree. 2020. Olie og akryl på lærred.
Olafur Eliasson: Turning Pentagonal Mirror Tunnel. 2018. Spejl, aluminium, maling og rustfri stål. Tilskud.
Øregaard Museum, Hellerup
Lorenz Frølich: En afrikaner i profil. 1852. Olie på papir monteret på lærred. Tilskud.
UDSMYKNINGER:
Aarhus Universitetshospital, Dansk Center for Partikelterapi
Jay Gard: Farbekreis (Farben 17/18 5, 7). 2018. Blandede materialer. 2 værker.
Aarhus Universitetshospital, Nuklearmedicinsk Afd. & PET Center
Ferdinand Ahm Krag: Serpentry. 2018. Blandteknik på lærred.
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – DMJX, Aarhus
Pipilotti Rist: Jordlys og pingpong med solen. 2020. Videoprojiceringer, gardin og diskokugle. Tilskud.
Glorup Gods, Svindinge
Karin Lorentzen: Den hele verden. 2015. Beton.
Kanalbyen, Fredericia
Kirstine Roepstorff: HYDRA. 2020. Fiberbeton, stål, kobber, glas, beplantning og vand. Tilskud.
Kirketorvet, Lemvig
Karin Lorentzen: Iris. 2020. Bronze, strandsten og granit.
Københavns Byret
Cathrine Raben Davidsen: Hydra Viridissima. 2020. Olie på lærred. Samme: Silvery Waters. 2020. Kul på papir. 2 værker.
Københavns Professionshøjskole, Jeppe Hein: Mirror Balloon. Glasfiber, forstærket plastik, kromlak, Campus Carlsberg magnet, snor. 3 værker.
Nanna Abell: B-LOONY. 2019. Pulverlakeret bronze. 3 værker.
Sjørring Idræts- og Kulturcenter Ingvar Cronhammar: Perseus Gargoyle. 2020. Stål, granit, chaussésten, betonsten, kobberdæksler, aluminiumsbænke, lys mv. Tilskud.
Skive Gymnasium og HF
Jan Sivertsen: Blue Mask Totem. 2019. Tempera og olie på lærred. Samme: Tokio Blue (Monet Over Tokio). 2019. Tempera og olie på lærred.
Sønderlandsskolen, Holstebro
Alexander Tovborg: Lucifer. 2017. Monotypi på papir. 10 værker. Henrik Saxgren: Plane – Iceland. 2004. Fotografi monteret på aluminium. Jesper Rasmussen: Astoria, København. 2005. Lambda-print. Samme: Universitet, København. 2005. Lambda-print. Kirsten Christensen: Poesi og skattegæld. 2015. Ler på oliekridttegning. 4 værker. Kirsten Justesen: Kvindefigur #1 Hippie med halvgren sko, Kvindefigur #2 Dranellmodel, Kvindefigur #3 Veruschka, Kvindefigur #4 Femø, Kvindefigur #5 Femø, Kvindefigur #6 Dameblads model, Kvindefigur #7 Hula Hop, Kvindefigur #8 Dansekvinde og Kvindefigur #9 Svømmer. 2016. Stentøj. 9 værker. Samme: Dansebillede / Katrine klip #1-2. 1985. Collage, papir, silketryk og tusch. 2 værker. Maja Lisa Engelhardt: Folder. 2017. Maleri på træplade med ramme. Mogens Møller: Venus. 2010. Bronze og spejle. Peter Rössell: Clueless. 1997. Akryl på papir. 2 værker. Sophia Kalkau: Rød satellit. 2008. Lucia-print, glas og MDF.
Østjyllands Politi, Aarhus
Jørgen Michaelsen: Dosis. 2019. Postkort, gouache, pap, træ, glas, messing og jern.
ANDRE KUNSTINDKØB – DISPONIBLE:
A Kassen
Bronze Painting (III). 2020. Bronze.
Ahmad Siyar Qasimi
Aquilgia. 2020. Olie på lærred.
Aneta Kajzer
Show Me the Meaning of Being Lonely. 2020. Olie på lærred.
Anita Jørgensen
No. 3. 2019. Lærred og jern.
Anna Bjerger
Reeds. 2020. Olie på aluminium. Pioneers. 2020. Olie på aluminium.
Armin Boehm
Trapped. 2019. Olie og tekstil på lærred.
AVPD
Glitch – GL-05. 2020. Archival pigment print.
Birk Bjørlo
Covellite. 2019. Pigmenter, blæk, olie og polyester på krydsfinerplade med stålramme. Apatite. 2019. Pigmenter, blæk, olie og polyester på krydsfinerplade med stålramme.
Cathrine Raben Davidsen
Sulpher and Mercury. 2020. Litografi på Velin d´Arches-papir. Aurora. 2020. Litografi på Velin d´Arches-papir. Cresent Moon. 2020. Litografi på Velin d´Arches-papir. Tail Eater. 2020. Litografi på rispapir. Firebird. 2020. Litografi på rispapir. The Dark Night (III). 2020. Olie, pigment, akryl og blegemiddel på lærred.
Ebbe Stub Wittrup
Untitled (Green), (Red), (Yellow). 2020. Fotolitografi. 3 værker.
Frederik Næblerød
Stilleben. 2020. Akryl og metalmaling på lærred.
Greg Bogin
Chill Pill. 2019. Akryl og uretan på lærred
Hanne Nielsen og Birgit Johnsen
House – The Medium is the Message. 2020. LED-moduler, Brightsign player og indrammet boks.
HuskMitNavn
Date in the Sky. 2020. Akryl på lærred.
Ib Monrad Hansen
Mountains, Rivers, Glas and Steel 1. 2019. Blyant på papir på karton.
Ivan Andersen
Blødt løb. 2020. Tekstilcollage med kelim, olie, akryl, gesso, garn og spray.
Jakob Kolding
Gråspurven. 2017. Laserchrome color print monteret på aluminium med plexiglas.
Jason Revok
Spirograph_Small_2/20_Y/O/M/Cyan. 2020. Akryl og syntetisk polymer på lærred.
Jesper Christiansen
Op Alle De Ting (Martin A. Hansens cykeltur). 2020. Akryl, skolekridt, farveblyanter, 2H-blyant og gesso på hørlærred. Luften over Høve Stræde. 2020. Akryl, skolekridt, 2H-blyant og gesso på hørlærred.
Jette Thyssen
Atalanta. 2019. Hør og uld.
Joachim Koester
Ghost Mantis (1), (2). 2015. Inkjet-print. 2 værker. H. Grandis (2). 2015. Inkjet-print.
John Kørner
Shop in Matterhorn. 2020. Akryl på lærred. Eksplosive. 2020. Akryl på lærred.
Julie Lænkholm
Untitled. 2020. Naturindfarvet silke og uld.
Julie Mehretu
Slouching Towards Bethlehem (First Seal (R 6:1), Second Seal (R 6:3), Third Seal (R 6:5) og Fourth Seal (R 6:7)). 2020. Fotogravure, akvatinte, fladbidning og sukker-akvatinte. 4 værker.
Julie Nord
Fuglehvisker. 2020. Akvarel, blæk, blyant og sytråd på japansk papir.
Karin Mamma Andersson
Absint. 2010. Træsnit og litografi.
Kaspar Bonnén
Unstable Reality. 2020. Olie på lærred. Looking for Now. 2020. Olie på lærred.
Kirstine Roepstorff
Aura Cast. 2020. Opløst oliefarve og kridt på vævet lærred. Space Behind Iris. 2020. Gouache og pigment på lærred, ramme i spansk egetræ.
Lilibeth Cuenca Rasmussen
Afghan Hound. 2011. C-print på Hahnemühle. 5 værker.
Malene Landgreen
Electric Berlin. 2019. Olie på lærred.
Maria Wandel
Catherine. 2019. Akryl på lærred. History Repeating. 2019. Akryl på lærred. End of Season. 2019. Akryl på lærred.
Mason Saltarrelli
Coney Island at Purple Sunrise. 2020. Olie og grafit på lærred.
Mie Mørkeberg
Antidote 2. 2019. Olie og akryl på lærred. The Peak. 2020. Glaseret keramik.
Monica Kim Garza
In the Lonely Hours, My Best Friend Comforts Me (My Dog is Better Than Yours). 2020. Olie på lærred. The Bar is Open. 2020. Olie på lærred.
Morten Klitgaard
Flux. 2020. Glas.
Morten Knudsen
Untitled. 2019. Olie, gouache, træ, voks og aluminium på lærred.
Morten Schelde
Ocean of Time IX (The Wizard). 2020. Tusch og blyant på papir. Ocean of Time XIII (Asleep at Sea). 2020. Tusch og blyant på papir.
Nina Beier
China. 2019. Porcelæn og fajance.
Pernille With Madsen
Scene of Jouissance. 2020. Fotografi. Animated Colony of Sister Taxa. 2020. Fotografi. Solar Speed Spray. 2020. Fotografi. Dazzling Scenes of Hysteria. 2020. Fotografi.
Peter Bonde
Untitled. 2020. Akryl på spejlfolie. 2 værker.
Peter Martensen
The Message. 2020. Olie på lærred. Battlefield. 2020. Kul på papir.
Sif Itona Westerberg
House of Dionysus (I), (III). 2020. Autoklaveret luftbeton og stålbolte. 2 værker.
Sophie Dupont
356 Breaths (Circular Consciousness 2). 2020. Olie på hør. 338 Breaths (Body in Sea Head in Fire), 24-3 14 - 16.08 2020 17-17.54. Copenhagen. 2020. Olie på hør. 429 Breaths. 18 May. 10.02. - 12.17. Copenhagen. 2020. Olie på hør. 239 Breaths. New Beginning. 15.4.2020 14-15.11. Copenhagen. 2020. Olie på hør. ‘Imprint of Sleep. 8.-9. June 2019. Berlin’. 2020. Blandede medier på hør.
Susanne Wellm
Double View II. 2020. Vævet Giclée-print, akrylmaling, fluorescerende maling og bomuldstråd.
Till Megerle
Untitled (Durst). 2016. Kuglepen og blyant på papir. Untitled (Supreme). 2017. Kuglepen og blyant på papir.
Torbjørn Rødland
Wordless no. 3. 2020. C-print on Kodak Endura Paper.
Tove Storch
Untitled. 2020. Aluminium, gips og pigment.
Trine Boesen
The Seventies I, IV, VII. 2020. Tusch på papir. 3 værker.
Troels Carlsen
Romaine Spell. 2019. Akryl på collage af arkivmateriale.
PUBLIKATIONER – TILSKUD:
Amalie Skovmøller
Amalie Skovmøller Facing the Colours of Roman Portraiture. 2020.
Bo Maltesen
Claus Seidel Til Stregen. Bladtegningen i Danmark. 2020.
De Danske Kongers Kronologiske Samling
Katia Johansen Ti kongers tøj. Tre århundreders kongedragter på Rosenborg Slot, 1596-1863. 2020.
Den selvejende institution CAMP Frederikke Hansen & Tone Olaf Nielsen (red.) (Center for Migrationspolitisk CAMP status. Syv års arbejde med migrationskunst. Kunst) Et tilbageblik på CAMP/Center for Migrationspolitisk Kunst, 2013-2020. 2020.
Det Danske Institut i Athen
Pernille Koldbech Fich Preparing for the Beach. 2020.
Faaborg Museum
Sofie Olesdatter Bastiansen (red.) Morten Schelde. Ocean of Time. 2020.
Foreningen Periskop
Foreningen Periskop (udg.) Museet som akademisk læringsrum. Periskop 23, 2020.
Gyldendal
Brian Nygaard & Erik A. Frandsen Iltgæld. Fortællinger og tegninger fra cykelsportens veje. 2020.
Gyldendal
Morten Søndergaard Journal 2019. 2020.
Informations Forlag
Hito Steyerl Toldfri kunst. Kunst i den verdensomspændende borgerkrigs tidsalder. 2020.
Informations Forlag
Juliane Rebentisch Samtidskunstens teorier. En indføring. 2020.
Jerzy Miskowiak
Jerzy Miskowiak Elisabeth Jerichau-Baumann. 2020.
Kirsten Christensen
Emilia Nykjær Isaksson (red.) Kirsten Christensen. Keramisk testamente. 2020.
Kristeligt Dagblads Forlag
Henrik Wivel Tidslys. 12 essays om at søge tilbage og finde frem. 2020.
Maria Fabricius Hansen
Gunhild Borggreen, Maria Fabricius Hansen, Rosanna Tindbæk (red.) Dead or Alive. Tracing the Animation of Matter in Art and Visual Culture. 2020.
Marianne Abrahamsen
Marianne Abrahamsen Tuxens breve – mellem kunst og kærlighed. 2020.
Marianne Krogh
Marianne Krogh (red.) Connectedness. An Incomplete Encyclopedia of the Anthropocene. 2020.
Mirjam Gelfer-Jørgensen
Mirjam Gelfer-Jørgensen Kunstarternes forbrødring. Skønvirke – en kalejdoskopisk periode. 2020.
Museum Vestsjælland
Jesper Christiansen, Inge Lise Mogensen Bech, Britta Tøndborg Jesper Christiansen. De fire årstider. 2020.
Nanna Debois Buhl
Nanna Debois Buhl Cloud Behavior. 2020.
Nivaagaards Malerisamling
Andrea Rygg Karberg et al. (red.) Historier om mødre. Nivaagaards Malerisamling. 2020.
Nivaagaards Malerisamling
Jesper Svenningsen og Anne-Mette Villumsen (red.) Wilhelm Marstrand. Den store fortæller. 2020.
Ny Carlsberg Glyptotek
Tom Hermansen, Claus Grønne et al. Samleren i Skyggen. Helge Jacobsens pinakotek. Glyptoteket. 2020. The Enigmatic Collector. Helge Jacobsen’s Pinacoteca. Glyptoteket. 2020.
Ny Carlsberg Glyptotek
Anna Manly (red.) Tal R. Dyr og Mennesker. 2020.
Paris Musées
Amélie Simier, Charlotte Christensen, Teresa Nielsen et al. Les contes étranges de Niels Hansen Jacobsen. 2020.
Peter Ole Pedersen
Peter Ole Pedersen Land. 2020.
Statens Museum for Kunst
Peter Nørgaard Larsen et al. Anna Ancher. 2020.
Strandberg Publishing
Camilla Jalving og Christian Hald Foghmar Forskellen er ens. En monografi om Albert Mertz. 2020.
Strandberg Publishing
Hanne Abildgaard Riddere i skønhedens rige. Kunsttidsskriftet Klingen 1917-1920. Kilder til Dansk Kunsthistorie 4. 2020.
Strandberg Publishing
Henrik Wivel L.A. Ring. Det glasklare hjerte. En biografi om L.A. Ring. 2020.
Strandberg Publishing
Maria Kjær Themsen Berørt. Om dansk kunst i det nye årtusinde. 2020.
Thorvaldsens Museum
Jan Zahle Thorvaldsen. Collector of Plaster Casts from Antiquity and the Early Modern Period. 2020.
Tidsskriftet Passepartout
Maja Bak Herrie et al. (red.) Tid og temporalitet. Passepartout. Skrifter for Kunsthistorie 39. 2020.
Trapholt
Katrine Stenum Poulsen (red.) Arne Jacobsen – Designer Danmark. Trapholt. 2020.
Trine Arlund Hass
Trine Arlund Hass og Sine Grove Saxkjær (red.) Cæsar. Manden og myten. 2020.
Vejle Kunstmuseum
Michael Kjær og Teresa Østergaard Pedersen (red.) Navigeringer. 2020.
REJSER OG KONFERENCER:
Det Jyske Kunstakademi
Studierejser i 2020.
Stig Miss
Studierejse til Rom mhp. færdiggørelse af publikation om Thorvaldsens tegninger.
NY CARLSBERG GLYPTOTEK:
Driftstilskud 2020.
KUNSTVIDENSKABELIG FORSKNING:
Kunsthal Aarhus og Aarhus Universitet
Ph.d.: Museum for fremtiden: Praksisbaseret kuratorisk forskning i samtidskunstens fremstilling af tid.
Louisiana Museum of Modern Art og Aarhus Universitet
Ph.d.: Det moderne kunstmuseum som dannelsesinstitution.
Nationalmuseet og Københavns Universitet
Ph.d.: ”Hvad hånden formed…” Folkekirkens indre fra år 1900 til i dag.
Frederiksbergmuseerne og ITU Post.doc.: Sted og nærvær på tværs af digitale og fysiske domæner.
Kvindemuseet og Aarhus Universitet
Post.doc.: Pigens blik – køn, politik og æstetik.
Museet for Samtidskunst og Københavns Universitet
Post.doc.: Det distribuerede kunstmuseum.
Line Hjorth Christensen
Forskningsprojekt: Knud V. Engelhardt – en designhistorisk monografi.
Rasmus Kjærboe
Forskningsprojekt: Opdagelsen af den danske guldalder: En kritisk historiografisk analyse og diskussion af guldalderen som kernebegreb i dansk kunsthistorie.
ANDRE FUNDATSMÆSSIGE FORMÅL:
Copenhagen Contemporary
Støtte til realisering af udstillingen ”In Focus: Statements”.
Det Danske Institut i Rom
Konservering af vægmalerier i etruskerbyen Tarquinia.
Det Kongelige Danske Kunstakademi Fonden Roskilde Festival
Støtte til etablering af udstillingsplatformen Jason i Charlottenborgs Billedhuggerhave. Opsætning af Martin Creeds neonværk ”UNDERSTANDING” på Ofelia Plads i København.
Gl. Holtegaard
Støtte til forundersøgelse af et udvidet Gl. Holtegaard.
Hotel Pro Forma
Støtte til realisering af ”AMDUAT. En iltmaskine. Anden del i Hotel Pro Formas underverdenstrilogi”.
UC Syd, Haderslev
Restaurering af Niels Lergaards udsmykning ”Familien, Oplysning, Forskning, Poesien” i Festsalen.
EKSTRAORDINÆR MUSEUMSPULJE UNDER COVID-19:
Arbejdermuseet, København
Støtte til formidlings- og arrangementsindsatsen MØRKLÆGNING.
ARKEN Museum for Moderne Kunst, Ishøj
Støtte til realiseringen af udstillingen ”Baron Rosenkrantz – Farvernes mystik”.
ARoS Aarhus Kunstmuseum
Støtte til realisering af udstillingen ”The Next Level”.
Cisternerne – Frederiksbergmuseerne
Støtte til forlængelse af udstilling og udvidet publikumsprogram.
Den Hirschsprungske Samling, Støtte til realisering af en udstilling om Bertha Wegmann København samt formidlingsaktiviteter.
Designmuseum Danmark, København
Støtte til udstillingsprojektet ”KLAR – SIGT – SKYD”.
Esbjerg Kunstmuseum
Støtte til realisering af ”Esbjerg Kunstmuseum i nyt lys”.
Faaborg Museum
Støtte til udstillingerne ”Anna Syberg – Øjeblikkets skønhed” og ”Morten Schelde – Ocean of Time”.
Fuglsang Kunstmuseum, Toreby Støtte til gennemførelse af planlagte publikumsprogrammer for 2020.
Glasmuseet Ebeltoft
Støtte til realisering af aktivitetsprogram for sommeren 2020.
Glyptoteket
Støtte til kommunikations- og markedsføringstiltag efter genåbningen.
HEART – Herning Museum of Contemporary Art
Støtte til samlingsudstillinger og nye formater for formidling og kommunikation.
Heerup Museum, Rødovre
Støtte til udvikling af kreativt udeværksted.
Horsens Kunstmuseum
Støtte til styrkelse af museets aktivitetsprogram 2020-2021.
J.F. Willumsens Museum, Frederikssund
Støtte til afvikling af rammeprogrammer og digital kommunikation.
Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Støtte til gennemførelse af udstillinger, formidling og kommunikation under genåbningen.
Kunstmuseum Brandts, Odense Støtte til realisering af udstillingsprogram med digital kunstformidling.
Kunstmuseet Brundlund Slot og Kunstmuseet i Tønder – Museum Sønderjylland
Støtte til kommunikation af udstillingen ”Medgang & Modgang – Udvekslinger mellem dansk og tysk kunst”.
Louisiana Museum of Modern Art, Humlebæk
Støtte til gennemførelse af udstillingen ”Arthur Jafa”.
Museum Jorn, Silkeborg
Støtte til gennemførelse af udendørs samlingsformidling.
Nivaagaards Malerisamling
Støtte til realisering af udstillingen ”Historier om mødre”.
Ribe Kunstmuseum
Støtte til gennemførelse af udstillings- og formidlingsaktiviteter.
Rosenborg – Kongernes Samling, København
Støtte til realisering af udstillingen ”MAGT OG MOD – Christian 5.s verden”.
Skagens Kunstmuseer
Støtte til realisering af FOR EVIGT – to sammenhængende vinterudstillinger.
Skovgaard Museet, Viborg
Støtte til realisering af bl.a. formidling og udvidede åbningstider efter genåbningen.
Sorø Kunstmuseum
Støtte til udvikling af en ny hjemmeside.
Statens Museum for Kunst, København
Støtte til realisering af ”Game Changer – Gentænkt formidling på et genåbnet SMK”.
Thorvaldsens Museum, København
Støtte til arrangementsprogram i anledning af 250-året for Bertel Thorvaldsens fødsel.
Trapholt, Kolding
Støtte til realisering af udstillingen ”Arne Jacobsen – Designer Danmark”.
Vendsyssel Kunstmuseum
Støtte til realisering af nye publikums- og formidlingstiltag.
3 4
FORORD: POST-CORONA
19
UTILBENS
PYNTESOLDAT
20
HÅNDTEGN
6
UD AF BOKSEN
21
STORHEDEN I SMÅTTERIERNE
7
NYE TEORIER
22
LIVE!
8
OPEN CALL I EN KRISETID
24
INDE I LAVALAMPEN
9
FORGÆNGELIGHED TIL OVERFLOD
26
EN TUMLING
10
MED LEMVIG I SIT DNA
28
BALLONLØS
12
DEKOLONIALT
29
LARGER THAN LIFE I THY
13
ALVERDEN I EN VIFTE
30
NY CARLSBERGFONDETS KUNSTPRISER
14 SCHWUSH!!!
31
104 TIL NATIONALGALLERIET
16
MOS PÅ MUSEUM
—
17
HVOR ER KVINDERNE?
33
BERETNINGSLISTE 2020
Brolæggerstræde 5 1211 København K
www.ncf.dk sekretariatet@ncf.dk