Ny Carlsbergfondets Forskningsinitiativ 10 år

10 ÅR

NY CARLSBERGFONDETS FORSKNINGSINITIATIV 61 projekter

Ph.d.-stipendier Postdoc-stipendier Projektstøtte Forskningscenter

NY CARLSBERGFONDETS FORSKNINGSINITIATIV 10 Ã…R

4

TI ÅR MED NY CARLSBERGFONDETS FORSKNINGSSATSNING Af Morten Kyndrup

10

IND TIL RUSTPLETTERNE Interview med Jens Tang Kristensen

16

MUSEET SOM VIDENSMOTOR Interview med Anne Højer Petersen

22

KUNST ER NOGET VI MØDES OM Interview med professor Frederik Tygstrup

28

BILLEDHUGGEREN SOM KIRKEKUNSTNER Interview med Margrethe Floryan

37

BEVILLINGER

Ph.d-projekt i samarbejde mellem J.F. Willumsens Museum og KU: �In Excess. Agendas in the late work of J.F. Willumsen�.

Foto: David Stjernholm / J.F. Willumsens Museum

5

TI ÅR MED NY CARLSBERGFONDETS FORSKNINGSSATSNING

Af Morten Kyndrup, bestyrelsesmedlem i Ny Carlsbergfondet ”Studiet af kunst og kunstvidenskab” er udtrykkeligt fremhævet i fundatsen som en del af Ny Carlsbergfondets formål. Støtte til den kunstvidenskabelige forskning har da også indgået i Fondets arbejde gennem hele dets over hundredårige historie. Men langt størsteparten af denne støtte er gået til formidling af forskning gennem publikationsstøtte, snarere end til finansiering af selve forskningen. Forskningen er så traditionelt blevet frembragt i museernes og universiteternes faglige miljøer, og på disse institutioners regning.

Efter årtusindskiftet fungerede denne fødekæde for kunstvidenskabelig forskning imidlertid efterhånden ikke længere naturligt og gnidningsfrit. Det var der flere grunde til. Nogle var rent institutionstekniske, såsom afskaffelsen af magisterkonferensen til fordel for det internationale ph.d.-gradssystem. Andre havde at gøre med en tiltagende orientering mod det specifikt teoretiske, som forskningsmiljøerne på universiteterne havde undergået. Endelig havde kunstmuseernes rolle og opgaver i samfundet ændret sig ganske drastisk, bl.a. således at deres position i det stadigt voksende kulturtilbud var blevet mindre selvfølgelig og derfor krævede nye typer af indsigter og overvejelser.

Fondet ønskede med sin forskningssatsning ikke mindst at bygge bro mellem forskningsmiljøerne på henholdsvis universiteter og museer. Alle forskere på landets museer var ganske vist uddannet på universiteterne. Men der var tradition for at man allerede som museumsinteresseret studerende fik arbejde som volontør på museerne

6

og herefter gled ind i en ansættelse, når eksamen var aflagt. På den måde lå det allerede tidligt i kortene hvem der ville gå museumsvejen.

Men miljøerne havde efterhånden stadig mindre indbyrdes dialog.

Helt generelt var spidskompetencerne forskellige. Museerne var dygtige til at forske i og formidle deres egne samlinger og havde i det hele taget en udviklet forståelse for kulturinstitutionernes praktiske udfordringer. Universitetsmiljøerne orienterede sig på daværende tidspunkt primært efter de mange nye teoretiske landvindinger som kunstfagene internationalt præsterede. Der kunne imidlertid være ganske stor afstand mellem disse teoretiske indsigter og museernes faktiske udfordringer. Den vigtige udveksling af forskellige kompetencer så i en periode ud til at være gået næsten i stå, selvom der blev investeret megen god vilje i den. De strukturelle rammer fremmede bare ikke en sådan udveksling, og helt konkret indebar interesseforskellighederne at der blev uddannet ph.d.’er inden for områder og med forskningsmæssige kompetencer, som museerne ikke i iøjnespringende grad kunne se at man havde brug for.

PH.D.-SATSNINGEN I lyset af denne situation besluttede Ny Carlsbergfondet i 2010 at gå målrettet ind i forskeruddannelsen inden for det kunstvidenskabelige område. Fondet igangsatte fra 2010 og tre år frem 15 treårige ph.d.-stipendier. Ordningen blev skruet sådan sammen at danske museer i første omgang kunne søge Fondet om penge til oprettelse af et samfinansieret stipendium inden for et bredt formuleret forskningsområde, som var vigtigt for museet. Udover selve området skulle ansøgningen pege på en samarbejdsaftale med et dansk universitet.

Ph.d.-stipendiaterne blev formelt ansat ved universiteterne (der ifølge bekendtgørelsen i alle tilfælde skal være ansvarlige for forskeruddannelsen) i deres selvformulerede projekter inden for temarammen.

Aftaleparterne kunne herefter fastlægge hvilke dele af stipendiatens konkrete arbejdstid der skulle lægges henholdsvis på universitet og museum. Men selve forskningen var altså defineret af kunstmuseets oprindelige udpegning af sit interesseområde.

POSTDOC-INITIATIVET I forlængelse af ph.d.-satsningen var det naturligt for Fondet at etablere en opfølgning, der både indholdsmæssigt og helt konkret karrieremæssigt kunne forlænge initiativet ind i postdoc-området og dermed styrke kunstmuseernes forskning gennem tilførelse af ressourcer. Fondet bevilgede derfor i alt 15 treårige postdoc-stillinger til besættelse i årene 2015-2017. Også denne gang blev proceduren at museer og udstillingssteder mv. kan søge Fondet om etablering af en postdoc-stilling inden for et beskrevet fagligt område og med et navngivet universitet som samarbejdspartner.

7

SAMARBEJDSMODELLENS EFFEKTER I den samarbejdsmodel Ny Carlsbergfondet iværksatte, afhænger vidensudvekslingen ikke alene af god vilje og skåltaler. Modellen har sikret at de ansatte forskere overordnet har et forskningsområde, som et museum finder relevant og centralt. I kraft af ikke mindst forpligtelsen til at erlægge undervisning (ph.d.-stipendiater og postdoc’er) har forskerne desuden formidlet både deres museale forskningsområde ind i universitetet – og deres universitære forskningsmiljø ud i museet.

Denne åbning på tværs har samtidig sikret museerne andel i de nye internationale fagperspektiver, som universitetsmiljøerne interesserer sig for.

Evalueringerne har vist stor enighed om at denne udveksling fungerer godt, fordi den er forankret ikke i abstrakte forpligtelser, men i levende mennesker der arbejder begge steder og dermed bygger bro. Samtidig har ordningen skabt den fornødne legitimitet. Universiteternes regler for opslag, bedømmelse og ansættelse sikrer gennemsigtighed og sammenlignelighed og i øvrigt fri konkurrence i en bottom-up proces.

Ansættelsens formelle tilknytning til et universitet sikrer at der er behørig forskningsledelse til stede i forhold til de ansatte (et krav,

Postdoc i samarbejde mellem Ribe Kunstmuseum og KU: ”Det lokale kunstmuseum. Forankring, formidling og fortælling.”

Foto: Ribe Kunstmuseum.

8

mange af de mindre museer kunne have svært ved at opfylde). Man vænner sig på tværs af parallelverdenerne til at følge de samme regler og kvalitetskriterier. Karrieremæssigt betyder det for både ph.d.’er og postdoc’er, at man ikke gennem for tidlige, definitive valg havner i en blindgyde. Det bliver lettere for postdoc’er på museerne at vende tilbage til universitetsmiljøerne for kortere og længere tid, ligesom det bliver mere naturligt for universitetsmiljøernes yngre forskere at søge ud mod museerne.

På baggrund af de gode resultater besluttede Ny Carlsbergfondet i 2016 at man fremover vil videreføre både ph.d.- og post-doc-programmerne, i øvrigt suppleret med yderligere et program til støtte for den fri kunstvidenskabelige forskning. I dette sigtes der primært på individuelle projekter af etablerede forskere og selvom der ikke her er formelle krav om en samarbejdsaftale mellem universitet og museum, er det i alle tilfælde en betingelse at der finder en form for tilknytning til en institution sted. Projekterne vurderes efter de kvalitetsprocedurer der er gældende inden for den internationale forskningsverden, og de pågældende skal have ph.d.-grad eller tilsvarende kvalifikationer.

Projektstøtte til Gry Hedin og Gertrud Hvidberg-Hansen ved Faaborg Museum: ”Faaborg i blodet – Kunstnerkoloni 1880-1928”.

Peter Hansen, Pløjemanden vender, 1901-2.

Foto: Faaborg Museum.

9

SITUATIONEN NU – OG ENDNU ET INITIATIV Alle tre virkemidler (ph.d.-stipendier, postdoc-stipendier og projektstøtte) opslås således nu samtidig én gang årligt. Interessen er stor; alene i 2019-opslaget modtog Fondet 30 ansøgninger. I tiårsperioden frem til og med 2019 har Fondet i alt uddelt 24 ph.d-projekter, 30 postdoc-projekter og 13 individuelle projekter, samlet for i alt ca.

100 mio. kr. Satsningen har fundet sted uden at den traditionelle støtte til forskningsformidling og bogproduktion er blevet mindsket, ligesom fx et flerårigt forskningsprogram i Kunsthistoriske kildeskrifter også er igangsat i perioden. Alt i alt er der sket en forøget relativ prioritering af forskningen i Fondets uddelingspolitik.

Men det stopper ikke her. I 2019 bevilgede Ny Carlsbergfondet som noget helt nyt små 18 mio. kr. til oprettelse og drift af et femårigt forskningscenter ved Københavns Universitet. Kunsten som Forum hedder centret, der åbner officielt i foråret 2020 under ledelse af professor Frederik Tygstrup. Centret vil have selvstændige opslag af forskerstillinger på både ph.d.-, postdoc- og seniorforskerniveau og desuden huse forskere finansieret på andre måder. Kunsten som Forum skal bedrive grundforskning i specielt den særlige type af møde, kunsten giver anledning til i vores samfund. Forskningscentret har sin tilblivelsesbaggrund i en større forskningsrapport, Statens Kunstfond i 2016/17 fik udarbejdet af en forskergruppe (under ledelse af samme Tygstrup). Statens Kunstfond, Nordisk Kulturråd, kunstakademiet i København og landets øvrige universiteter indgår også i samarbejdet. Københavns Universitet har forpligtet sig til at videreføre centret efter femårsperioden.

At virke ”i kunstens tjeneste”, således som det er Ny Carlsbergfondets overordnede formål, omfatter også tilvejebringelse og udvikling af viden om hvad det er, kunsten kan og gør i vores samfund. Udforskningen af hvilke muligheder den rummer, styrker også kunsten selv. Indsigt i hvordan kunstens institutioner kan agere bedst muligt med respekt for på den ene side kunstens egne betingelser og på den anden side det samfund, den kultur, vi er en del af, gør det samme. Carl Jacobsen havde allerede i sin tid blik for kunstvidenskabens betydning for udviklingen af, som det hed, ”trangen til kunst i Danmark”. Denne betydning er absolut ikke blevet mindre i vore dages videnssamfund.

11

IND TIL RUSTPLETTERNE

Interview med Jens Tang Kristensen

(JTK)

Med sin ph.d., skrevet i et samarbejde mellem Sorø Kunstmuseum og Københavns Universitet, kaster Jens Tang Kristensen et nyt lys på kunstnergruppen Linien II og argumenterer for, at den var langt mere rå og avantgardistisk, end kunsthistorien har fremstillet den som.

JTK

”Se lige værket her! Går man tæt på, kan man se, hvordan det hele er malet med pensler, blandede farver, uden passer eller lineal. Det fremstår rystet. Det er derfor taktilt og fuld af tekstur – det elsker jeg.”

Det er et værk uden titel fra 1951 af Paul Gadegaard, som Jens Tang Kristensen er henrykt over. Det rektangulære oliemaleri består af en række forskelligfarvede figurer, der skærer sig ind og ud mellem hinanden. Maleriet hænger på væggen i en sal på Sorø Kunstmuseum, hvor Tang Kristensen fra 2011 til 2016 udførte sin ph.d. om kunstnergruppen Linien II under titlen ”Når linjer trækkes op, skabes der afstand”.

Jens Tang Kristensen ved Gunnar Aagaard Andersens værk, Tegn, 1971.

Afhandlingens grundlæggende pointe er, at Linien II var avantgardistisk; med inspiration fra bl.a. surrealismen og dadabevægelsen, særligt berlinerdadaen. Dermed er Linien II ikke kun konkretister, som kunsthistorien ellers i det store hele har behandlet dens kunstnere som.

12

DET RENE OG DET URENE JTK

”Det er det samme med den her,” siger han og peger på Ib Geertsens blåmalede metalskulptur med titlen ”Drejeskulptur blå”. ”Den er håndmalet med brede pensler, og man kan se, at Ib Geertsen lige har lappet lidt rundt omkring, og så driver malingen og løber lidt langs kanterne. Sådan har kunsthistorikerne ikke kigget på disse værker før. De har ikke været nede og kigge på rustpletterne. Det har jeg været enormt optaget af. Disse kunstnere er mere rå, end man normalt ville tænke dem. De har været i dialog med surrealismens måde at tænke automattegning på, skulpturen her er nærmest en slags automattegning i luften. Det er altså ikke så geometrisk rent, som man har ment – og der er desuden betydelig forskel på kunstnerne i Linien II; fx mellem Ib Geertsen, Preben Hornung og Paul Gadegaard.”

”Det er så urent – jeg elsker det! Det rene og det urene, der mødes i deres ting,” siger Jens Tang Kristensen om sin forskning i Linien II.

JTK

13

I et andet rum hænger to værker af Gunnar Aagaard Andersen, begge med titlen ”Drivebillede”, fra 1957 og 1960. Dem betegner Jens Tang Kristensen som ”meget frigjorte.” Værkerne er malet med en ensfarvet baggrund, hvorpå kunstneren har malet linjer med tydelige penselstrøg. Under tilblivelsesprocessen er lærrederne blevet vendt og drejet, så farven er løbet op og ned og til siderne. Farven skulle løbe i akkurat så lang tid, som det tog Aagaard at ryge en cigar, siger Jens Tang Kristensen.

JTK

”Når han så var færdig, så vendte han billedet og gjorde det samme en gang mere. Han malede selvfølgelig linjen, men herefter blev farven frigjort og fik sit eget liv, som han ikke kunne eller ville styre. Det er en slags dirigeret frihed.”

BEAT FØR BEAT Linien II’s kunstnere var særdeles orienterede i deres samtid, siger Jens Tang Kristensen. Fx indgår Henry Millers første tekst på dansk i Linien II’s debutkatalog fra 1947.

JTK

”De er beat før beat. De foregriber William S. Burroughs.

Men især Henry Miller var et stort forbillede for dem. Det var vildt, det Linien II foretog sig i 40’erne og 50’erne. Jeg synes, de var rock’n’roll. Der eksisterede en åbenhed over for det nye og det beskidte hos disse kunstnere, samtidig med at der var en renhedsdyrkelse. Der er også en Mertz her, se hvor svinet den er.”

Jens Tang Kristensen står foran et værk af Albert Mertz, en blå- og rødmalet masonitplade uden titel fra 1971.

JTK

”Den drypper lidt, og man kan se tegningen bag ved. Den er malet med så fed maling, og den er helt rystet.”

Hvordan har din forskning nuanceret opfattelsen af Linien II? JTK

”For det første er der ikke meget reel forskning i Linien II. Den forskning, der findes, fokuserer på den konkrete kunst, som man i høj grad har associeret bevægelsen med. Men flere af Linien II-kunstnerne dyrkede ikke bare den konkrete, geometriske, rene, nonfigurative kunst. De dyrkede også kunst med figuration med spontane elementer, og flere af kunstnerne var involveret i mange andre kunstneriske tiltag.

Fx Hans Bernhard Kragh Jacobsen, kaldet ’Bamse Kragh Jacobsen’, som meget få har beskæftiget sig med. Han meldte sig ud af Linien II, da gruppen gik ned, og arbejdede stort set ikke med kunst mere. Han blev ejer af Vingården,

14

som var et værtshus. Det var en tid, da værtshusmiljøer, gallerier og kunstnermiljøerne befrugtede hinanden.

Bamse Kragh Jacobsen var bl.a. en af de første til at få den eksperimentelle jazz til København. Disse kunstnere var ekstremt åbne og orienterede sig på tværs af kunstneriske genrer. På den måde har mit projekt været et kulturhistorisk projekt og ikke kun et kunsthistorisk projekt.”

Er der et værk, der har gjort et særligt indtryk på dig?

JTK

”Det er svært at svare på, fordi jeg netop har forsøgt at distancere mig fra enkelte værker og enkelte værkanalyser.

Men der er et værk af Henrik Buch. Han lavede i 1948 en model til, hvordan man kunne udsmykke et krematorie. Det består af en lang ledning sat op på en plade, og pointen med ledningen er, at den er strømførende. Den fører noget fra livet et andet sted hen. Så skete der det paradoksale, at jeg blev alvorligt syg under projektet. Jeg lå i koma i 14 dage, før jeg skulle forsvare afhandlingen. Da jeg vågnede, kom jeg til at tænke på, at den ledning i udsmykningen til krematoriet viser den samme streg, som lå og kørte på en maskine ved siden af mig, og som alle fulgte med i for at se, hvorvidt jeg var i den ene eller den anden skala af livet. Det trumfer de andre værker rent personligt; for som Henrik Buch faldt ud af kunsthistorien, faldt jeg pga. sygdom periodevis ud af arbejdet med denne afhandling.”

Når linjer trækkes op, skabes der afstand. En undersøgelse af Linien II-kunstnerne Museum: Sorø Kunstmuseum Universitet: Københavns Universitet Stipendiat: Jens Tang Kristensen Vejleder: Mikkel Bolt Indskrevet: 2011 Afsluttet: 2016

15

Gunnar Aagaard Andersen, To-delt foldebillede, 1976.

17

MUSEET SOM VIDENSMOTOR

Interview med Anne Højer Petersen

(AHP)

Kunstvidenskabelig forskning på museerne er et våben mod uvidenhed og utroværdighed, siger direktør på Fuglsang Kunstmuseum, Anne Højer Petersen.

Hun kalder forskning ”en investering i evigheden”.

Ambitionen på Fuglsang Kunstmuseum er at levere oplevelser, der får gæsterne til at se anderledes på verden og føle sig klogere på noget, de ikke havde ventet at møde. Og forudsætningen herfor er kunstvidenskabelig forskning, som har en anden dagsorden end den oplevelsesøkonomiske, siger Anne Højer Petersen.

Museet prioriterer derfor forskning højt – og indsatsen er blevet yderligere styrket med bevillinger fra Ny Carlsbergfondets forskningsinitiativ til en ph.d.-afhandling om dansk landskabsmaleri fra 18071875 samt et igangværende postdoc-projekt om kunst som regional identitetsskaber.

Anne Højer Petersen viser gennem udstillingsrummene. Hun peger på mesterværker i dansk kunsthistorie, fx flere P.C. Skovgaard-landskabsmalerier. Og på værker af mindre kendte navne som fx Thorald Brendstrup (1812-83); værker, som er tilgået museet i forlængelse af museets forskning i kunstneren.

19

AHP

”Vi havde et par af hans værker i samlingen, men ingen kendte i øvrigt noget til ham, før vi forskede i hans liv og kunst.”

LÆNGEVARENDE VÆRDI Fra flere af salene er der udsyn over landskabet, hvilket var en pointe fra arkitekten Tony Frettons side. Bygningen fra 2008 er trukket ud i kanten af det oprindelige byggefelt for ikke at lukke af for blikket ud over områdets herligheder: ”Han trak simpelthen arkitekturen til side som et scenetæppe,” siger Anne Højer Petersen.

Hun går ind i Udsigtsrummet, der har store panoramavinduer til tre sider og et par stole, hvor gæsterne kan sidde og kigge ud over det flade land, Guldborgsund og Falster længst væk.

AHP

”Arkitekten legede med den dimension, at vi bor på landet, og at vi har en stor samling af landskabskunst.

Udsigtsrummet er en iscenesættelse, hvor han gennem arkitekturen indrammer naturen omkring os som levende landskabsbilleder. Det er et rum og en oplevelse, som sætter sig i vores gæster, og som de husker.”

Og arbejdet, som museet udfører, tager – som arkitekturen – udgangspunkt i det lokale.

AHP

”Vi har altid sat som kriterium for vores forskning, formidling og udstillinger, at det skal forankre sig her. Vi er ikke en kunsthal eller et galleri, vi er som museum forpligtet på noget varigt. Derfor er det vigtigt, at når vi udfører store indsatsområder, når vi bruger meget tid og ressourcer, også andres ressourcer, så skal resultatet være noget, der har længerevarende værdi, og det får det ved at blive forankret primært i vores samling, fordi den er det blivende omdrejningspunkt i huset her.”

Kunst som regional identitetsformer

En fælles forestillet nation. Dansk landskabsmaleri 1807-1875

Museum: Fuglsang Kunstmuseum Universitet: Aarhus Universitet Stipendiat: Susanne Bangert Indskrevet: 2018

Museum: Fuglsang Kunstmuseum og Ribe Kunstmuseum Universitet: Aarhus Universitet Stipendiat: Gertrud Oelsner Vejleder: Jacob Wamberg Indskrevet: 2013 Afsluttet: 2016

← Fuglsang Kunstmuseum

20

MASSER AF ØER AHP

”I forhold til vores gæster og formidlingen af forskningen bagefter betyder det også, at vi insisterer på, at det skal gøre en forskel, at oplevelsen finder sted netop her hos os.

Lokalområdet, museet eller samlingen skal være et resonansrum, og oplevelsen får merværdi af at blive oplevet hos os og i vores kontekst. Det betyder, at vi fravælger udstillinger, som isoleret set måske ville være populære, men som ikke er forankrede netop hér. Forankringen betyder meget for vores identitet og profil, og vi oplever, at gæsterne tager imod den – og kommer igen. Vi producerede fx en udstilling om øer i international samtidskunst sammen med Brandts. Den handlede om alle mulige former for øer, forbindelser og isolation. Det giver jo mening. Vi bor på kanten af en ø og kan herfra se til naboøen. Selvom værkerne var anderledes end dem i vores samling, så havde temaet en resonans i vores lokalområde.”

”Forskningen her på museet er et supplement og et korrektiv til den brede, nationale kunsthistorie,” siger Anne Højer Petersen.

21

Skal jeres metode forstås som en kritik af oplevelsesøkonomien?

AHP

”Nej. Der er intet galt med at have en god oplevelse. Men det er efter min mening et særligt plus, hvis man kan tilbyde en oplevelse, hvor oplevelse og oplysning går hånd i hånd. Man kan komme her og se en masse dejlige billeder, man kan få en kop kaffe og se noget smuk natur. Og det er fint. Men vi vil gerne vide, at vi tilbyder noget mere til dem, der ønsker det. Det er det, vi kan, og det er dér, hvor forskningen betyder, at vi kan noget mere end oplevelsesøkonomien kan. På mange måder er en oplevelse noget, man har, mens den varer, og så tager man hjem igen. Det, vi laver forskningsmæssigt, skal have betydning i dag, men også i morgen og for vores efterkommere. Forskningen er ikke omsættelig 1:1, men den er hele tiden til stede. Vi investerer i den som en vidensbank, vi selv og andre forskere – men også vores gæster – kan trække på fremover.”

Hvilken betydning har Fuglsang Kunstmuseum for lokalområdets identitet?

AHP

”Gennem vores forskning er vi en vidensinstitution på Lolland-Falster. Dem er vi ikke så mange af. Da der blev investeret lokale penge i vores museumsbyggeri, var det ikke kun for kunstfaglighedens blå øjnes skyld. Det var et led i en større kommunal satsning omkring bosætning.

Vidensinstitutioner tiltrækker veluddannet og akademisk arbejdskraft, som normalt har en tendens til at klumpe sig sammen i byerne og ikke så meget her på landet. Men museerne har lykkeligvis ikke været en del af den store statslige centraliseringsbølge, som nu har fået modsvar af en udflytningsbølge. Vi har hele tiden været her og været – er – vidensmotor i lokalområdet. Det betyder, at vi ved rigtig meget om de lokalområder, vi har, og vi er i stand til at løfte denne viden og ny forskning ind på den nationale scene. I vores samling har vi en række værker og en række genrer, som synes at gå under den nationale radar. Det kan være naturskildringer eller landskaber med motiver fra vores lokalområder. Vi prioriterer det oversete, som fx Thorald Brendstrup, som en vigtig del af den brede, etablerede kunsthistorie, og der synes jeg, at vi gør en forskel og bidrager til den nationale vidensudvikling inden for faget.”

23

KUNST ER NOGET VI MØDES OM

Interview med professor Frederik Tygstrup

(FT)

Kunstens oplevelser, indsigter og udfordringer bringer mennesker sammen, argumenterer professor Frederik Tygstrup, som er leder af det ny forskningscenter Kunsten som Forum på Københavns Universitet. ”Et kunstværk tilbyder ikke kun en individuel erfaring, men også en erfaring, som man deler med andre,” siger professor Frederik Tygstrup.

Han er leder af et nyt forskningscenter på Københavns Universitet.

Kunsten som Forum hedder centret. I de kommende fem år vil det skabe en tværdisciplinær og internationalt orienteret forskningsplatform, der kan producere og formidle ny viden om kunst og sociale fællesskaber.

Centret har modtaget en bevilling på 17 millioner kroner fra Ny Carlsbergfondet og tæller 30 årsværk. I gennemsnit vil omkring 10-12 forskere bidrage til centrets arbejde, som ansatte eller tilknyttede i kortere eller længere perioder.

Afsættet for centret er en rapport, som Frederik Tygstrup var med til at udføre for Statens Kunstfond i 2016/17. Den behandlede spørgsmålet om kunsten som en værdi i samfundet; hvilken rolle, funktion og betydning har kunsten?

24

FT

”Det er et helt banalt og basalt spørgsmål, som viste sig ikke at være så nemt at svare på, for hvad er egentlig den samfundsmæssige værdi i kunsten?”

Forskningscentrets hensigt er at undersøge, hvordan man kan gå fra at beskrive kunst som genstande; som litterære, billedkunstneriske, sceniske værker – alle tænkelige kunstformer, som har nogle æstetiske kvaliteter – til i stedet for at beskrive dem som noget, der har udgangspunkt i og skaber nogle bestemte sociale situationer knyttet til genstandene, forklarer Tygstrup.

FT

”Det vil sige; ikke at se på genstandene selv, men se på de relationer, som genstandene er spundet ind i.”

25

EN NY PROBLEMKONFIGURATION Frederik Tygstrup åbner døren til det kontor, der skal være centrets samlingssted. Skriveborde og stole står stablet oven på hinanden i lyset fra ét stort vinduesparti, hvorfra der er udsigt over en larmende byggeplads. Men indenfor er der ro. Ro til grundforskning.

FT

”Vi skifter gear og er gået i grundforskningsmode. Det er ikke sikkert, vi kommer til at svare på nogle af disse umiddelbare spørgsmål, men forskningen i dem vil være med til at ændre på den måde, vi snakker om og underviser i – og samfundsmæssigt forstår – kunst og kultur bredere.

Og skulle vi holdes fast på at skulle svare på dem inden for de næste seks eller 12 måneder, så kommer vi ikke derhen, hvor vi gerne vil hen. Det er ikke tilfældigt, at dette spørgsmål om kunstens værdi dukker op på et tidspunkt, da samfundene bliver mindre homogene, hvor fællesskaber bliver mere translokale, hvor individualismen i nyliberalismens skikkelse har været dominerende de sidste 30 år, men det er ikke sikkert, at svaret ligger lige for. Vi har en ny slags udfordring og en ny problemkonfiguration. Det kræver tid at undersøge. Til rapporten, pilotprojektet, for Statens Kunstfond var vi seks mennesker, der holdt fem møder. Det var vi glade for, men nu har vi 30 årsværks forskningstid over fem år til at stille spørgsmålene ordentligt.”

Men giver det mening at tale om samfundsmæssig nytte og afkast i forhold til kunst?

FT

”Det handler ikke om, at nu skal vi spænde kunsten for et eller andet. Det er fint, hvis der er nogen, der finder ud af, at kunst er godt for helbredet eller bruttonationalprojektet, men vores hensigt er ikke at nyttiggøre kunsten.” ”Vi forsøger ikke at tappe ind i noget, som kunsten har, og så bruge det til noget. Vi er interesserede i, hvordan vi kan forstå de ressourcer, kunsten indeholder, som udgangspunkt for relationelle situationer. Når vi taler om kunstens værdi som et socialt mødested, vil vi ikke sige, at det er noget, som kunsten skal begynde at gøre, men at det er noget, som kunsten altid har gjort – vi har bare ikke haft et godt nok sprog til at tale om det i. Vi vil gerne beskrive mødet med kunstværket – ikke som et møde mellem et værk og et jeg, fordi det er sådan, vi plejer at beskrive det – men hvordan værket organiserer jeget i et ’vi’ omkring kunstværket. Vi vil prøve at tænke den æstetiske erfaring i forhold til et ’vi’ og ikke til et ’jeg’ og dermed også, hvad for en konstitution af et ’vi’, der bliver til i mødet med kunsten.

26

Dér var ’forum’ et meget godt begreb til at fastholde det. Så havde vi også lidt et ordspil: Vi kan enten se på kunstværket som en fetich eller som et forum, hvilket således har et fint lille bogstavrim i sig. Vi skal både tale om det enkelte værk, men vi skal også tale om det sociale netværk, som hører til det værk. Så det er både fetich og forum på samme tid.”

IND MED SAMTIDSKUNSTEN FT

”Den stærkt individualiserende politiske tankegang, som findes i dag, gør det sværere at forstå, hvorfor det er godt, at der er kunst i verden. Det er for at åbne vores blik for dét igen, at der lægges det hårde tryk på spørgsmålet om kunsten som forum. Det, vi gør, er også inspireret af samtidskunsten. Hvis vi ser på de sidste 20-30 års kunst, har der været en stærk tendens til, at kunsten vil være henvendende, inddragende, aktiverende og mobiliserende. I takt med at kunsten er blevet marginaliseret som en vigtig del af den sociale infrastruktur, har kunstnerne selv insisteret på vigtigheden af dette. Det er den insisteren, vi har forsøgt at lytte til.”

Kunne du nævne et værk, som du finder særligt interessant i denne her sammenhæng?

FT

”Jeg kunne fx pege på et værk af Stine Marie Jacobsen.

Det var udstillet forrige år i Nikolaj Kirke. Værket hed Law Shifters og bestod af en meget stor, gammeldags maskine med lys og skærme og sager. Den var forbundet med rør til nogle pulte, der stod rundt om maskinen. Pultene var en invitation til at skrive en lov. Det var en lovmaskine. Man kunne skrive et forslag, der så gik gennem maskinen som rørpost, og den blev reviewet af jurister i København og i Bruxelles, og så blev lovforslag og kommentarerne til dem offentliggjort på nogle skærme ved maskinen og i et andet udstillingsrum i Bruxelles. Det var et sjovt værk, dels fordi det var meget statuarisk. Her er et værk, en maskine; noget, vi kan kigge på. Men samtidig måtte man spørge, ’hvad for et sted er den, og hvad for et sted er jeg sammen med den?’ For man står jo ikke bare over for en Apollostatue, der siger: ’Du må ændre dit liv’. Maskinen er i et rum, der handler om os, der er der, og hvad vi vil sige til den. Hvad vi vil svare på dens henvendelse, når den siger: ’Skriv en lov’.

Det er både en individuel og en kollektiv henvendelse, som vi får direkte. Vi tager ikke bare imod noget fra den, men den tager også imod og behandler det, vi gør, og gør det til et forum. Et andet forum for diskussion af, hvad en lov er, hvordan en lov bliver til, hvad det er at behandle en lov.

27

Det er et værk, som er meget – på gammeldags manér – æstetisk virkningsfuldt, og som samtidig får placeret mig som beskuer – og os som offentlighed – i en situation, hvor vi sammen står over for et spørgsmål, som har den æstetiske karakter, at der ikke kommer noget svar, men som spørger os, hvordan vi vil bære os ad med at spørge, ligesom kunstværket spørger os, ’hvordan bærer vi os ad med at sanse, hvordan bærer vi os ad med at se os selv?’”

Stine Marie Jacobsen, Law Shifters, udstillet i Kunsthal Nikolaj i 2018.

Foto: Kunsthal Nikolaj

29

BILLEDHUGGEREN SOM KIRKEKUNSTNER

Interview med Margrethe Floryan (MF)

Kunsthistorien har ikke interesseret sig for Bertel Thorvaldsens kristne værker, men det gør Margrethe Floryan. ”Skulptur, betydning og eksistens: Bertel Thorvaldsens kirkeværker” er titlen på Margrethe Floryans postdoc, der primært beskæftiger sig med Bertel Thorvaldsens omfangsrige udsmykning i Vor Frue Kirke.

Forskningen udførte hun i et samarbejde mellem Thorvaldsens Museum og Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet.

MF ”Jeg

tænkte, at jeg ville gå planken ud, og jeg kan godt lide at krydse faggrænser og er nysgerrig af natur. Så derfor var et samarbejde imellem museet og Det Teologiske Fakultet oplagt. Jeg blev mødt med åbne arme på Teologi. Der er højt til loftet og en tradition for åbenhed over for andre faggrupper og for intense faglige diskussioner på tværs.

Den belæsthed, som man oplever dér, har været utroligt stimulerende,” siger hun.

31

OVERSET SOM KIRKEKUNSTNER Afsættet for forskningsprojektet er de udstillinger, Margrethe Floryan gennem årene har realiseret på Thorvaldsens Museum. Hensigten med udstillingerne har været at se Bertel Thorvaldsen fra nye, overraskende perspektiver.

MF

”Jeg tænkte på et tidspunkt, at de kirkelige værker, eller Thorvaldsen som kirkekunstner, i grunden var underbelyst.

Så min nysgerrighed drev mig i den retning, og det blev incitamentet til en velbesøgt udstilling på museet i 2007 om det kristne i hans kunst. Jeg fik efterfølgende mange invitationer til at komme ud og holde foredrag om emnet og tænkte: ’Hov, det her er noget, der appellerer til folk.’

I manges bevidsthed fylder Kristusstatuen og udsmykningen i Vor Frue Kirke således ligeså meget som hans museum. Dér besluttede jeg, at det ville jeg meget gerne gøre mere ved.”

Hvorfor har det kristne i hans kunst været overset?

MF

”I offentligheden har der altid været stor respekt og beundring for Thorvaldsens kirkeværker. Det er kunsthistorien, som ikke har taget emnet op. Thorvaldsen har aldrig i kunsthistorien været så selvfølgelig en kirkekunstner som Michelangelo, Bernini og i nyere tid Gerhard Richter samt herhjemme Maja Lisa Engelhardt og Peter Brandes, og det pirrede min interesse: ’Hvorfor dog det?’ Man har i stedet fokuseret på Thorvaldsens dialog med antikken og på det politiske, hvor han står som en frihedsmand og som foregangsmand. Så det kristne har stået i skyggen af dét.”

DEN GENOPSTANDNE KRISTUS Margrethe Floryan viser rundt i Vor Frue Kirke og betoner, hvor kompleks udsmykningen er med sine 30 skulpturer. ”Der er tale om en kolossalt stor bestilling – den største, Thorvaldsen fik,” siger hun og kigger op på Kristusstatuen i kirkens apsis.

Det pirrer Margrethe Floryans nysgerrighed, at Thorvaldsen aldrig har været så anerkendt en kirkekunstner som fx Michelangelo og Bernini.

32

MF

”Den er en kolos – den er kæmpe stor. Som tempelkunst.

Statuen afspejler det antikke kropsideal. Det er ikke den korsfæstede Kristus, vi har at gøre med, umiddelbart heller ikke den opstandne. Statuen har en flot og muskuløs krop, og ansigtets proportioner svarer fuldstændig til den antikke kanon for, hvordan et ansigt skal være delt op, for at det er et smukt ansigt. Så Thorvaldsen respekterer antikkens idealer i Kristusstatuen. Samtidig har vi at gøre med et klassisk kristent motiv. Noget af det tydeligste er naglemærkerne i hænderne og på fødderne og lansesåret i siden. Det ser man ikke på lang afstand, man opdager det først, når man deltager i gudstjenesten – ja, når man deltager i nadveren, eller man er samlet i koret, når der holdes dåb. Det vil sige, at først når man nærmer sig apsis, ser man, at statuen faktisk viser den genopstandne Kristus. Det er en vigtig pointe – det er frelseren og forsoneren, vi møder.”

33

LEBENSWIND For at forstå Kristusstatuen og udsmykningen som sådan inddrager Margrethe Floryan i sin forskning den tyske filosof Johan Gottfried Herders afhandling om skulptur, som hun også trækker på i sin bog om Thorvaldsen som kirkekunstner; HVIDE KRIST. Bertel Thorvaldsens Kristus-statue i Vor Frue Kirke. Æstetisk, historisk og liturgisk set, som udkommer til november i forbindelse med Thorvaldsens 250-årsdag.

MF

”Herder søger blandt andet begreber for den spænding, der opstår i mødet mellem skulptur og betragter: Hvordan opfattes en skulptur, bl.a. i forhold til det rent billedlige eller todimensionale? I sin skulpturæstetik, eller jeg bruger ordet ’erfaringsæstetik’, bruger han et fantastisk begreb, som han kalder Lebenswind. Det handler om det møde, der finder sted mellem betragteren og skulpturen. At skulpturen skaber et rum foran sig, og det er det rum, vi som beskuere er med i. Hvad sker der i mødet mellem skulptur og betragter? Er det skulpturen, der kommer dig i møde, eller er det dig, der kommer skulpturen i møde? Det har Herder nogle meget interessante betragtninger om, som jeg har taget til mig.”

Hvordan kommer Lebenswind til udtryk ved udsmykningens klimaks, Kristusstatuen?

MF

”Ved, at der er en betydelig dobbelthed i statuen. Bevæger figuren sig fremad, kommer den menigheden i møde, eller træder den faktisk tilbage? Der er i hans kropsstilling og gestik en tvetydig bevægelse. I den sammenhæng har jeg været optaget af, igen inspireret af Herder, at når man kommer ind i kirken, så ser man figuren som en silhuet. Den virker som en hvid skabelon, der tegner sig på en guldbaggrund. Men når man går op mod alteret, sker en forvandling, fordi så forbliver figuren ikke en silhuet, men får derimod en tredimensionalitet og bliver en skulptur eller en statue, der møder beskueren krop til krop.”

34

Hvilken værdi har det haft for dig at inddrage forskellige faglige discipliner?

MF

”Jeg har villet gå til arbejdet, som man går til en skulptur; fra flere forskellige sider. Som når man går rundt om den.

Derved har jeg kunnet trække på mange kilder, æstetiske og teologiske, og jeg har lagt særlig vægt på at se udsmykningen i sammenhængen med brugen af kirkerummet, den liturgiske kontekst. I min bog analyserer og fortolker jeg Thorvaldsens skulpturer i Vor Frue som stedsspecifikke.

Men de historiske kilder har også interesseret mig, fordi flere af dem ikke før har været publiceret, og man derfor er kommet til at citere fra de samme begrænsede kilder. Så jeg ville se, om noget andet og noget mere gemte sig i arkiverne.

Det har betydet, at jeg bedre har kunnet afdække de historiske forløb bag udsmykningen. Hvad kom Thorvaldsen selv med af ideer, og hvad var på forhånd bestemt?”

Har du en personlig favorit blandt skulpturerne?

MF

”Spørgsmålet er egentlig ikke så relevant for mig. Jeg synes ikke bedre eller mindre godt om nogen af værkerne. Netop fordi jeg betragter udsmykningen som et samlet hele. Til gengæld har jeg en bestemt teolog som klar favorit, hvor jeg analyserer Thorvaldsens værker i forhold til gudstjenesten. Jeg argumenterer for, at Grundtvigs syn på kirke og kristendom er en mulig nøgle til en relevant og nutidig fortolkning af udsmykningen. Grundtvig fremhæver igen og igen den opstandnes fredshilsen til disciplene, og de står jo allesammen i kirkeskibet - hvor menigheden også er. Og hver eneste gang, der fejres dåb og nadver, gentager præsten lige netop: ’Fred være med jer!’”

Skulptur, betydning og eksistens: Bertel Thorvaldsens kirkeværker Museum: Thorvaldsens Museum Universitet: Københavns Universitet Stipendiat: Margrethe Floryan Indskrevet: 2015 Afsluttet: 2018

35

37

PH.D.-PROJEKTER 1

MENNESKET I TIDEN. MENNESKESKILDRERNE I DANSK GRAFIK I 1950’ERNES ANDEN HALVDEL Museum: Statens Museum for Kunst Universitet: Københavns Universitet Stipendiat: Liza Burmeister Kaaring Vejleder: Anne Ring Petersen Indskrevet: 2011 Afsluttet: 2015

2

ANTS IN THE ARCHIVE: CATALOGUING MOGENS OTTO NIELSEN’S MAIL ART ARCHIVE Museum: KUNSTEN Museum for moderne kunst Universitet: Aarhus Universitet Stipendiat: Theis Vallø Madsen Vejleder: Ane Hejlskov Larsen Indskrevet: 2011 Afsluttet: 2015

3

KVINDER, SINDSSYGE OG POPULÆRKULTUR. DANSK MODERNISME OMKRING FØRSTE VERDENSKRIG Museum: ARoS Universitet: Aarhus Universitet Stipendiat: Inge Lise Mogensen Bech Vejleder: Jacob Wamberg Indskrevet: 2011 Afsluttet: 2016

4

NÅR LINJER TRÆKKES OP, SKABES DER AFSTAND. EN UNDERSØGELSE AF LINIEN II-KUNSTNERNE Museum: Sorø Kunstmuseum Universitet: Københavns Universitet Stipendiat: Jens Tang Kristensen Vejleder: Mikkel Bolt Indskrevet: 2011 Afsluttet: 2016

38

5

IN EXCESS. AGENDAS IN THE LATE WORK OF J. F. WILLUMSEN Museum: J.F. Willumsens Museum Universitet: Københavns Universitet Stipendiat: Anne Gregersen Vejleder: Rune Gade Indskrevet: 2011 Afsluttet: 2015

6

SELVFREMSTILLINGENS KUNST I 1500-TALLETS ITALIEN Museum: Statens Museum for Kunst

og Nivaagaards Malerisamling Universitet: Københavns Universitet Stipendiat: Jeppe Priess Gersbøll Vejleder: Søren Kaspersen Indskrevet: 2012 Afsluttet: 2015

7

COLLECTING THE MODERN. ORDRUPGAARD AND THE COLLECTION MUSEUMS OF MODERN ART Museum: Ordrupgaard Universitet: Aarhus Universitet Stipendiat: Rasmus Kjærboe Vejleder: Jacob Wamberg Indskrevet: 2012 Afsluttet: 2016

8

UDSTILLINGSLABORATORIET: MUSEUMSOPLEVELSER OG UDSTILLINGSDESIGN Museum: Designmuseum Danmark Universitet: Det Kgl. Danske Kunstakademis Skoler

for Arkitektur, Design og Konservering Stipendiat: Laura Liv Weikop Vejleder: Ida Engholm Indskrevet: 2012 Afsluttet: 2016

39

9

EN FÆLLES FORESTILLET NATION. DANSK LANDSKABSMALERI 1807-1875 Museum: Fuglsang Kunstmuseum

og Ribe Kunstmuseum Universitet: Aarhus Universitet Stipendiat: Gertrud Oelsner Vejleder: Jacob Wamberg Indskrevet: 2013 Afsluttet: 2016

10

SYNLIGGØRELSER – DET MODERNE BILLEDE I KRYDSFELTET MELLEM AFFEKT OG ARKIV Museum: Vejle Kunstmuseum Universitet: Københavns Universitet Stipendiat: Michael Kjær Vejleder: Mikkel Bolt Indskrevet: 2013 Afsluttet: 2016

11

VI HAR IKKE NOGET AT SIGE, MEN VI GØR DET SÅ KONCENTRERET SOM MULIGT – DE UNGE VILDE I DANSK KUNST Museum: Horsens Kunstmuseum Universitet: Aarhus Universitet Stipendiat: Kamma Overgaard Hansen Vejleder: Jacob Wamberg Indskrevet: 2013 Afsluttet: 2017

12

– DEN BEDSTE, TROESTE OG SMUKKESTE LIGHED. FØLELSE OG IDEAL I C.W. ECKERSBERGS PORTRÆTTER Museum: Den Hirschsprungske Samling Universitet: Københavns Universitet Stipendiat: Anna Schram Vejlby Vejleder: Søren Kaspersen og Kasper Monrad Indskrevet: 2013 Afsluttet: 2016

40

13

BYPLANENS POLITISKE OG ÆSTETISKE RUM Museum: Østfyns Museer/Johannes Larsen Museet Universitet: Aarhus Universitet Stipendiat: Ulrik Eskekilde Nissen Indskrevet: 2013

14

DET 21. ÅRHUNDREDES KUNSTMUSEUM Museum: Louisiana Museum of Modern Art Universitet: Aarhus Universitet Stipendiat: Irene Campolmi Indskrevet: 2013

15

EIGI EINHAMR – OM JERNALDERENS GULDBRAKTEATER OG DEN ÅBNE KROP SOM FORM I NORRØN VISUEL KULTUR Museum: Museum Jorn Universitet: Aarhus Universitet Stipendiat: Teresa Østergaard Pedersen Vejleder: Hans Henrik Lohfert Jørgensen Indskrevet: 2014 Afsluttet: 2017

16

AXEL SALTOS ROLLE HOS DEN KGL. PORCELAINSFABRIK – MELLEM KUNST OG MASSEPRODUKTION Museum: CLAY keramikmuseum Danmark Universitet: Syddansk Universitet Kolding Stipendiat: Susanne Bruhn Indskrevet: 2019

41

17

MUSEUMSSAMFUNDET OG DET TRANSNATIONALE KRYDSFELT MELLEM KULTURARV OG VÆBNET KONFLIKT Museum: Nationalmuseet Universitet: Københavns Universitet Stipendiat: Marie E. Christensen Indskrevet: 2019

18

ANTIKKEN I DET 21. ÅRHUNDREDE – HVORDAN? HVORDAN FÅR ANTIKKEN RELEVANS OG BETYDNING FOR DANNELSE, LÆRING OG ERKENDELSE I DET MUSEALE RUM? Museum: Glyptoteket Universitet: Aarhus Universitet Stipendiat: Julie Lejsgaard Christensen Indskrevet: 2019

19

SAMLEREN RODIN. HVORDAN KAN AUGUSTE RODIN REPOSITIONERES GENNEM FORSKNING I HANS EGEN SAMLING? Museum: Glyptoteket Universitet: Aarhus Universitet Stipendiat: Christine Horwitz Tommerup Indskrevet: 2019

20

KUNSTFORENINGENS SAMFUNDSMÆSSIGE OG KUNSTINSTITUTIONELLE PLACERING I PERIODEN FRA OPRETTELSEN I 1825 OG FREM TIL FØRSTKOMMENDE ÅRHUNDREDESKIFTE Museum: Kunstforeningen Gl. Strand Universitet: Københavns Universitet Stipendiat: Marie Finsten Jensen Indskrevet: 2019

42

21

DANSK SYMBOLISME I TYSK OPTIK Museum: Den Hirschsprungske Samling Universitet: Københavns Universitet Stipendiat: Signe Havsteen Indskrevet: 2019

22

MUSEUM FOR FREMTIDEN: PRAKSISBASERET KURATORISK FORSKNING I SAMTIDSKUNSTENS FREMSTILLING AF TID Museum: Kunsthal Aarhus Universitet: Aarhus Universitet Stipendiat: Endnu ikke ansat Bevilget: 2019

23

DET MODERNE KUNSTMUSEUM SOM DANNELSESINSTITUTION Museum: Louisiana Museum of Modern Art Universitet: Aarhus Universitet Stipendiat: Endnu ikke ansat Bevilget: 2019

24

HVAD HÅNDEN FORMED’…

FOLKEKIRKENS INDRE FRA ÅR 1900 TIL I DAG Museum: Nationalmuseet Universitet: Københavns Universitet Stipendiat: Endnu ikke ansat Bevilget: 2019

1 Palle Nielsen, Komposition over Jeremias’ klagesange, II, 22, 1957.

Foto: SMK.

2 Mogens Otto Nielsen.

Foto: KUNSTEN Museum for Moderne Kunst.

5 J.F. Willumsen, Kongesønnens Bryllup, 1888-1949.

Foto: J.F. Willumsens Museum.

6 Sofonisba Anguissola, Portrætgruppe med kunstnerens fader Amilcare Anguissola og hendes søskende Minerva og Astrubale, 1558-59.

Foto: Nivaagaards Malerisamling.

9 Vilhelm Kyhn, Udsigt over havet, Bulbjerg, 1845.

Foto: Fuglsang Kunstmuseum.

10 Troika, Polar Spectrum, 2015.

Foto: Vejle Kunstmuseum.

11 Inge Ellegaard, Venus og Mars II, 1985.

Foto: Kamma Overgaard Hansen.

12 C.W. Eckersberg, Portræt af borgerlig familie, 1818.

Foto: Den Hirschsprungske Samling. Eckersbergs portrætter.

15 Omslag til ”Olddansk kunst”, 1950.

Foto: Lennart Larsen, Nationalmuseet.

26 Jean Tinguely, Skitse til verdens undergang, Opført på Louisiana i 1966.

Foto: Jørn Freddie.

27 Pejk Malinovski, This Room, 2018.

Installationsfoto fra visning på Københavns Hovedbanegård.

Foto: Ole Bo Jensen.

48

POSTDOC-PROJEKTER 25

DET DIGITALE GLYPTOTEK Museum: Glyptoteket Universitet: ITU Stipendiat: Nanna Holdgaard Indskrevet: 2015 Afsluttet: 2018

26

MULTIPLE MODERNITIES: VERDENSBILLEDER OG DRØMMEVERDENER I BILLEDKUNST OG KULTUR, 1946-1972 Museum: Louisiana Museum of Modern Art Universitet: Københavns Universitet Stipendiat: Kristian Handberg Indskrevet: 2015 Afsluttet: 2018

27

TRANSIT: KUNST, MOBILITET OG MIGRATION I GLOBALISERINGENS TIDSALDER Museum: KØS Museum for kunst i det offentlige rum Universitet: Aalborg Universitet Stipendiat: Sabine Dahl Nielsen Indskrevet: 2015 Afsluttet: 2018

28

SKULPTUR, BETYDNING OG EKSISTENS: BERTEL THORVALDSENS KIRKEVÆRKER Museum: Thorvaldsens Museum Universitet: Københavns Universitet Stipendiat: Margrethe Floryan Indskrevet: 2015 Afsluttet: 2018

49

29

KUNSTNERKURATERING Museum: J.F. Willumsens Museum Universitet: Københavns Universitet Stipendiat: Anne Gregersen Indskrevet: 2015 Afsluttet: 2019

30

CULTIVATING CURATORIAL RESEARCH: PRACTICE-BASED ENQUIRIES IN THE CONTEXT OF KUNSTHAL AARHUS Museum: Kunsthal Aarhus Universitet: Aarhus Universitet Stipendiat: Trine Friis Sørensen Indskrevet: 2016

31

THE GARDEN: AESTHETIC CONFIGURATIONS OF NATURE Museum: ARoS Universitet: Aarhus Universitet Stipendiat: Anette Vandsø Indskrevet: 2016 Afsluttet: 2020

32

KUNSTENS SOCIALE POTENTIALE. EN UNDERSØGELSE AF DEN DANSKE KONKRETE KUNST I EFTERKRIGSTIDEN OG DENS IDEOLOGISKE ARVTAGERE I SAMTIDSKUNSTEN Museum: Esbjerg Kunstmuseum Universitet: Københavns Universitet Stipendiat: Mette Højsgaard Indskrevet: 2016

50

33

BECOMING ANIMAL – TRANSCENDENS OG TOMHED SOM FORM Museum: Den Frie Udstillingsbygning

og Museet for Religiøs Kunst Universitet: Københavns Universitet Stipendiat: Jens Tang Kristensen Indskrevet: 2016 Afsluttet: 2019

34

NAVIGERINGER I EN VERDEN DER IKKE FINDES Museum: Vejle Kunstmuseum i udstillingssamarbejde

med Holstebro Kunstmuseum Universitet: Københavns Universitet Stipendiat: Michael Kjær Indskrevet: 2017 Afsluttet: 2020

35

DET LOKALE KUNSTMUSEUM: FORANKRING, FORMIDLING OG FORTÆLLING Museum: Ribe Kunstmuseum Universitet: Københavns Universitet Stipendiat: Maja Rudloff Indskrevet: 2017

36

DESIGN I DET GLOBALE Museum: Designmuseum Danmark Universitet: Syddansk Universitet Stipendiat: Sabina Michaelis Indskrevet: 2017

51

37

KUNST SOM REGIONAL IDENTITETSFORMER Museum: Fuglsang Kunstmuseum Universitet: Aarhus Universitet Stipendiat: Susanne Bangert Indskrevet: 2018

38

OPEN – MUSEET SOM EN AKTIV OG LEVENDE AKTØR I SAMTIDEN Museum: KUNSTEN Museum for moderne kunst Universitet: Aalborg Universitet Stipendiat: Signe Meisner Christensen Indskrevet: 2018

39

SYGE PIGER I NORDISK KUNST 1850-1900 Museum: Skagens Kunstmuseer

og Den Hirschsprungske Samling Universitet: Aarhus Universitet Stipendiat: Mette Bøgh Jensen Indskrevet: 2018

40

PERFORMING THE MUSEUM – TRANSFORMING THE MUSEUM. KRITISK KURATERING OG RADIKAL LÆRING I KUNSTMUSEET Museum: Statens Museum for Kunst Universitet: Københavns Universitet Stipendiat: Mette Thobo-Carlsen Indskrevet: 2019

52

41

STOLEN SOM TIDSBILLEDE I ET DESIGNMUSEOLOGISK PERSPEKTIV Museum: Trapholt Universitet: Syddansk Universitet Stipendiat: Rosita Satell Indskrevet: 2019

42

KRITISK GENNEMSKRIVNING AF DEN FOTOGRAFISK BASEREDE SAMLING PÅ SMK Museum: Statens Museum for Kunst Universitet: Københavns Universitet Stipendiat: Charlotte Præstegaard Schwartz Indskrevet: 2020

43

FRANCISKA CLAUSEN. NYE CÆSURER I EN RHIZOMATISK STRUKTUR Museum: Kunstmuseet Brundlund Slot

(Museum Sønderjylland) Stipendiat: Inge Lise Mogensen Bech Indskrevet: 2019

44

DYNAMISK KUNSTNERISK UDSMYKNING: KORTLÆGNING OG AFPRØVNING AF BEVÆGELIGE KUNSTNERISKE FORMATER I RELATION TIL BYGNINGSRELATERET KUNST Museum: KØS Museum for kunst i det offentlige rum Universitet: Københavns Universitet Stipendiat: Ditte Vilstrup Holm Indskrevet: 2020

53

45

MENING I GALSKABEN – HVORDAN ’GAL KUNST’ VEDRØRER EN RÆKKE ALMENT MENNESKELIGE FÆNOMENER Museum: Museum Overtaci Universitet: Aarhus Universitet Stipendiat: Endnu ikke ansat Bevilget: 2018

46

DET DISTRIBUEREDE KUNSTMUSEUM – ET MUSEUM UDEN MURE Museum: Museet for samtidskunst Universitet: Københavns Universitet Stipendiat: Endnu ikke ansat Bevilget: 2019

47

STED OG NÆRVÆR PÅ TVÆRS AF DIGITALE OG FYSISKE DOMÆNER Museum: Frederiksbergmuseerne Universitet: ITU Stipendiat: Endnu ikke ansat Bevilget: 2019

48

PIGENS BLIK – KØN, POLITIK OG ÆSTETIK Museum: Kvindemuseet Universitet: Aarhus Universitet Stipendiat: Endnu ikke ansat Bevilget: 2019

29 Uidentificeret kunster (tilskrevet Tizian eller hans skole).

Tiden og den lille dreng. Datering ukendt. Bemalet af J.F. Willumsen.

Foto: Anders Sune Berg.

30 ’The Timeshare Project’, performance i Kunsthal Aarhus.

34 Rembrandt van Rijn, Faust, ca. 1652.

Foto: Vejle Kunstmuseum.

39 Michael Ancher, Syg ung pige, 1883.

Foto: Den Hirschsprungske Samling.

40 Performance: Lea Guldditte Hestelund, WOD, workout of the day ud fra gipsafstøbningernes stivnede bevÌgelse, 2015.

Foto: Magnus Kaslov. SMK.

41 Trapholt Kunstmuseum.

Foto: Trapholt Kunstmuseum.

49 Psalter, Virgin and Child in Heaven above the Torments of the Damned in Hell, f. 31r.

Foto: The British Library, London.

50 Fra Det Kgl. Danske Kunstakademis samlinger.

Foto: Mads Kullberg.

52 Peter Hansen, Faaborg Museums indvidelse, 1910-12.

Foto: Faaborg Museum.

51 Emilie Mundt, Torvedag i Pont-Aven, 1883.

Foto: Ole Akhøj.

53 L.A. Ring.

Foto: Den Hirschsprungske Samling.

54 Oluf Høst, Bognemark, Vinter, 1935.

Foto: Oluf Høst Museet.

57 Jan Groth, Uden titel/Untitled, 1977.

Foto: MoMA.

58 J.F. Willumsen, Kampen mellem en mand og en slange, 1894.

Foto: Pernille Klemp, Designmuseum Danmark.

60

PROJEKTSTØTTE – 3-12 MÅNEDERS VARIGHED 49

THE SCANDINAVIAN PSALTER (LONDON, BRITISH LIBRARY, MS. ADDITIONAL 17868): REPRESENTATIONS OF JEWS AND DEVOTIONAL PRACTICES IN THIRTEENTH-CENTURY DENMARK Institution: Dansk Jødisk Museum Stipendiat: Marina Vidas Udført: 2017

50

DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMIS SAMLING. INSTITUTIONSHISTORIE, KUNSTHISTORIE OG LÆRINGSPRAKTISK ANVENDELIGHED Institution: Det Kgl. Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Stipendiat: Mads Kullberg Udført: 2017/2018

51

UNDERSØGELSE AF DE DANSK-FRANSKE KUNSTNERISKE RELATIONER I PERIODEN 1878-1889 MED UDGANGSPUNKT I DATIDENS UDSTILLINGSLIV I PARIS OG KØBENHAVN Institution: Statens Museum for Kunst Stipendiat: Marianne Saabye Udført: 2017/2018

52

FAABORG I BLODET – KUNSTNERKOLONI 1880-1928 Institution: Faaborg Museum Stipendiat: Gry Hedin og Gertrud Hvidberg-Hansen Udført: 2018/2019

61

53

DET GLASKLARE HJERTE. EN BIOGRAFI OM L. A. RING Institution: Ribe Kunstmuseum Stipendiat: Henrik Wivel Udført: 2018/2019

54

EN UNDERSØGELSE AF OLUF HØSTS MALERI I PERIODEN 1935-1945 Institution: Statens Museum for Kunst Stipendiat: Jens Henrik Sandberg Udført: 2019

55

DIGITAL KUNSTHISTORIE Institution: Statens Museum for Kunst Stipendiat: Lisbet Tarp Udført: 2019/2020

56

URVÆRKER – TEKNOLOGISK MEDIERING AF TID I KUNSTEN Institution: Aarhus Universitet Stipendiat: Pernille Leth-Espensen Udføres: 2019/2020

62

57

LIVETS STREG – JAN GROTHS KUNST Institution: Trap Danmark Stipendiat: Peter S. Meyer Udføres: 2020/2021

58

KUNSTARTERNES FORBRØDRING – SKØNVIRKE; EN KALEJDOSKOPISK PERIODE Institution: Designmuseum Danmark Stipendiat: Mirjam Gelfer-Jørgensen Udført: 2018/2020

59

DANISH GOLDEN AGE PAINTING Institution: University of Leeds, School of Fine Art,

History of Art and Cultural Studies Stipendiat: David Jackson Udført: 2019

60

KNUD V. ENGELHARDT – EN DESIGNHISTORISK MONOGRAFI Institution: Designmuseum Danmark Stipendiat: Line Hjorth Christensen Bevilget: 2019

63

61

OPDAGELSEN AF DEN DANSKE GULDALDER – EN KRITISK HISTORIOGRAFISK ANALYSE OG DISKUSSION AF GULDALDEREN SOM KERNEBEGREB I DANSK KUNSTHISTORIE Institution: Statens Museum for Kunst Stipendiat: Rasmus Kjærboe Bevilget: 2019

Udgiver: Ny Carlsbergfondet Interviews: Line Stibinsky Indledende tekst: Morten Kyndrup Redaktion: Tom Hermansen Grafisk Design: Studio Claus Due Foto: Frida Gregersen Tryk: Narayana Press Oplag: 650 Font: Fakt Pro Papir: 300 g. Keaycolour Matcha Tea 130 g. Scandia Smooth White

NY CARLSBERGFONDET Brolæggerstræde 5 1211 København K www.ncf.dk sekretariatet@ncf.dk