Ny Carlsbergfondet Årsblad 2019 by Ny Carlsbergfondet

NY CARLSBERGFONDET

NY CARLSBERGFONDET 2019

KUNSTENS BETINGELSER

Vi sætter betingelser for kunsten, og kunsten sætter betingelser for os. På den ene side: de ydre betingelser kunsten har, dvs. de betingelser kunsten er underlagt. ”Kunsten” er ikke bare kunstværker, genstande, frembringelser. Kunsten er del af en kultur, af et samfund, der sætter bestemte rammer og vilkår for den. Kunsten omfatter et system af aktører: Kunstnerne selvfølgelig, men i vores samfund også formidlere, forskere, kritikere, sælgere – og ikke mindst institutioner: museer, uddannelsesinstitutioner, gallerier. Og fonde. Alt sammen en del af ”kunsten”, af kunstens særlige område. De betingelser, kunsten i vores samfund er underlagt, er i disse år blevet ringere. Skønt vi lever i et samfund som er rigere end nogen sinde, har man politisk valgt at forringe kunstens betingelser: gennem omprioriteringsbidrag (en eufemisme for nedskæringer) på institutionerne, gennem målrettede reduktioner af humanistiske uddannelser (der dermed også udtynder kunstforskningen), og gennem massakren på landets public service-medier, der ikke mindst rammer smalle programmer om kunst og kultur. Men på den anden side: ”Kunstens betingelser” er også dens indre betingelser, dvs. de betingelser, kunsten stiller os. De betingelser handler om hvordan vi kan møde kunsten, hvordan den bliver til for os hver især – og derigennem for os alle. Om hvad kunsten vil os – og om hvordan vi kan ville kunsten. Om for hvilke vogne og særinteresser vi kan spænde den, samtidig med at vi respekterer dens særlige grænser som – kunst. At møde kunsten på kunstens betingelser er et af de store privilegier, vores samfundskultur tilbyder os. Oplevelse, forståelse, refleksion, skønhed – på én gang individuelt og som del af et ubrydeligt fællesskab. Men det privilegium forudsætter at vi forstår og respekterer kunstens betingelser, som de forefindes og har forandret sig historisk. Igen i det forløbne år har Ny Carlsbergfondet arbejdet for og på kunstens betingelser, først og fremmest gennem en lang række erhvervelser, donationer og udsmykninger i ind- og udland. Men også frembringelse af viden om kunstens betingelser spiller en betydelig rolle i Fondets arbejde. Det sker gennem støtte til kunstvidenskabelig forskning især i samarbejder mellem kunstmuseer og universiteter. Som noget nyt har Ny Carlsbergfondet i 2019 muliggjort oprettelse og drift af et femårigt forskningscenter ved Københavns Universitet, ”Kunsten som Forum”. Centret skal levere grundforskning i kunstens betingelser – i hvad det er, mødet med kunsten tilbyder os og vores samfund.

Morten Kyndrup Ny Carlsbergfondet

GENNEMTRÆK

Da Bispebjerg Krematorium i 2012 blev forvandlet til Dansekapellet, skete det nænsomt og med en altovervejende respekt for Holger Jacobsens oprindelige kapel fra 1907. Umiddelbart virker det noget nær umuligt, at samme arkitektur kan gabe over sådan et spring, over den drastiske bevægelse i stedets funktion fra krematorium til dansehus. I Dansekapellets tilfælde er det langt hen ad vejen lykkedes. Jacobsens romerskinspirerede kuppelbygning på toppen af Bispebjerg Bakke tilbyder sig med et sælsomt blikfang, der er en kulturinstitution værdig, og bygningens centrale rum er med sin cirkelform og akustik ideel som scene for moderne dans. Men særlig én arkitektonisk markør har haft en begrænsende virkning på Dansekapellet. Når Jacobsen lod sit krematorium indelukke af en lav mur, var det naturligvis for at sikre, at legemets sidste rejse forblev en uforstyrret privatsag. Muren

var en nødvendig demarkationslinje mellem det private og det offentlige rum, ja mellem døden og stilheden derinde og livet og larmen derude. I dag er det anderledes. Der er banalt sagt en puls på begge sider af den omkransende mur. Med Sonic er det lykkedes den tyske og internationalt anerkendte kunstner Thilo Frank at skabe gennemtræk og overgang i de røde mursten, der omringer Dansekapellet. I alt 144 spejle er integreret i et panel oven på muren, hvilket fremkalder en kalejdoskopisk virkning, når livet fra gaden spejles ind i kapellets indre gård og omvendt. Og et lysbånd lyser dekorativt panelerne op og forlænger spejlvirkningen, når mørket falder på. Det er effektfuldt og subtilt på samme tid, når Sonic trækker Dansekapellets puls ud til resten af Nordvest samtidig med at indånde byens pulserende liv.

THILO FRANK (f. 1978) Sonic, 2019 Pulverlakeret rustfrit stål, spejle, aluminium, LED lys, lysdæmper. 200 × 2500 × 100 × 0,6 cm.

Dansekapellet, København NV Doneret af Ny Carlsbergfondet

HVOR LYS OG MØRKE MØDES

Man bliver nok aldrig helt færdig med at se på Jesper Christiansens altertavle. Med stor detaljerigdom har kunstneren skabt et vertikalt landskab, hvori beskueren tålmodigt kan gå på opdagelse. Et landskab, som motivmæssigt tager udgangspunkt i beretningerne om Jesus i Gethsemane Have og i B.S. Ingemanns salme om skyggefloret: nattens mørke tæppe, der uundgåeligt er en betingelse for lysets komme. Men altertavlen indeholder i høj grad også karakteristiske træk fra kunstnerens hånd. Scenen er sat: mennesketom, dunkel og fuld af mystik. En stærk fornemmelse af menneskelig aktivitet, som har været og måske vender tilbage, bekræftes af flere efterladenskaber. Tomme vinglas og fyldte tallerkener, tilfældigt placerede

haveredskaber og et telt, hvis åbning ikke afslører nok til at vise, hvad der gemmer sig derinde. Den sorte grunderingsfarve, som Christiansen ofte benytter sig af i sine værker, medvirker til, at hvert enkelt græsstrå, hvert blad og hver en sten står i lysende kontrast til det omsluttende mørke. Og stjernerne på den sorte nattehimmel lyser så klart, at de kan spejle sig i brøndens vand. I altertavlen er dette kunstneriske greb valgt og udført med præcision, da scenen i Gethsemane Have netop er en fortælling om forholdet mellem lys og mørke og overgangen mellem liv og død. Altertavlen står som en kulisse, et åndeligt hvilested, hvor tankerne kan få frit løb, og hvor lyset og mørket mødes, danner skygger i værket og skaber ro og mystik.

JESPER CHRISTIANSEN (f. 1955) Skyggeflor/Gethsemane Have, 2019 Akryl og gesso på hørlærred. 390 × 250 cm.

Frederikskirken, Paris Doneret af Ny Carlsbergfondet

BLOW AN EGG Der er noget ældgammelt, nærmest kultisk ved hen på selve forplantningen; i Kalkaus scene er Sophia Kalkaus skulpturer. Hun trækker på et den aflyst som et frugtesløst fejlskud, hvor dråben stringent vokabularium af geometriske urformer, snart tørrer ud i det golde sand ved siden af ægget. som hun stiller op som en art rebusser uden ende- Lidt som i den populære påskeleg, som værkets gyldigt facit. I dette tilfælde dråben, cirklen og titel henviser til, hvor det er æggets livgivende ellipsoiden, som på kalkausk vis fremstår med indre, der går til spilde. en umiskendelig renhed, præcision og formfuldMen der er en anderledes form for befrugtning endthed, der får de organiske og umiddelbart til stede. Kalkau har hentet inspirationen til Blow bløde former til at fremstå med en klinisk hårdhed. an Egg i Kunstens arkitektur. Værkets former rimer Og de genkendelige elementer opnår en yderligere bevidst med Alvar Aaltos organiske, lyse strukturer tvetydighed, en poetisk, gådefuld klang qua den i museumsbygningens stueetage. Skabt til den konstellation, Kalkau lader dem genopstå i. mørke underetage synes skulpturen med dens Både ægget og vandet er i mange skabelses- væskeform at lade lidt af stueetagen sive ned i myter synonyme med liv og frugtbarhed. Her underetagen. Eller som Kalkau selv siger: ”Jeg hænger den hvide dråbeform som et udstrakt har ladet lidt hvidt dryppe ned i hulen, i den varme projektil fra loftet. Standset lige inden den rammer bug, ned i underetagen – en transformation af cirklen med sand, mens ægget står en anelse Aaltos hvide stof.” forskudt fra dråbens nedfaldspunkt. Tanken ledes

SOPHIA KALKAU (f. 1960) Blow an Egg, 2019 Bemalet træ, sand, gjord, ophæng 220 × 5 × 220 cm; 55 × 64 × 55 cm; 50 × 171 × 50 cm.

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg Doneret af Ny Carlsbergfondet

MOTIVER FRA AMAGER Vilhelm Bjerke Petersen udførte i årene 1932-39 to store vægmalerier til Højdevangens Skole. Med udgangspunkt i vand- og luftmotiver forsynede han skolens vægge med farverige figurer og levende elementer. Med sin naturalistisk inspirerede malemetode fortalte Bjerke Petersen sin historie om Amagers himmel og hav. Han tog det udendørs liv med ind på skolens vægge og skabte et vindue til verden udenfor. Et vindue til det liv, som Højdevangens Skole var omgivet af. Vægmaleriet i skolens stueetage skildrer det daglige liv ved havet og på havnen. En livlig blanding af arbejdende mænd og kvinder, der drager nytte af fiskeri og handel, og børn i badetøj, der leger med små både i sandet. På havet ses de store industriskibe, hvis osende skorstene afslører, at der arbejdes på højtryk. Samtidig flyver mågerne rundt på jagt efter dagens heldige fangst. På anden sal er det luften, der er i fokus. Fra en tagterrasse er der udsigt til det liv, som befinder

Restaurering af Vilhelm Bjerke Petersens udsmykning på Højdevangens Skole, Amager, på baggrund af bevilling fra Ny Carlsbergfondet

sig over byens huse, fabrikker og grønne arealer. Her fremstår luften klar og til frit skue for de betragtende. Forældre, børn og unge mennesker hænger ud, læser avis eller tager sig en velfortjent pause. En enkelt har givet sig i kast med at indfange den skyfyldte himmel på et lærred. Og en flok duer har fundet hvile på tagterrassen og kan kun se til, mens de utrættelige flyvemaskiner til stadighed svæver hen over dem. Konservatorer fra Nationalmuseet har gennemført en omfattende restaurering af Vilhelm Bjerke Petersens udsmykning. Efter mange års slitage fremstår de to store vægmalerier nu med fornyet kraft i skolens centrale trapperum.

DRØN PÅ!

Øjnene kommer på overarbejde, når man står foran Lars Nørgårds højenergiske udsmykning på Aarhus Universitetshospital. Malerierne er som en serie kulørte hvirvelvinde, bokset inde i deres rektangulære formater. Her er ingen hvilepunkter, intet centrum, som billedets enkeltdele understøtter eller leder hen til. Der er snarere rendyrket intensitet fordelt over hele lærredet. Hver især fremstår malerierne som udladninger af strukturer og farveformationer, der støder sammen med eller fra hinanden, og som i billedets øjeblik er bremset midt i en bevægelse. Til tider anes elementer af noget figurativt. Som i Unjustifiable Risk, hvor en rød højhusformet struktur bøjer sig som en lakridsstang midt i tornadoen. Om udladningerne er bevægelser henimod mere fast form, eller om de omvendt har retning mod yderligere opløsning, virker mindre interessant for Nørgård.

I stedet synes det at være selve friktionen mellem det figurative og abstrakte, som han griber og omsætter til sine livsbekræftende energifelter, som man automatisk går på visuel opdagelse i. Ligeledes livsbekræftende er maleriernes mærkbare trang til at bryde ud af deres formater. Fremfor at afsøge, hvordan linjer, former og farver kan fordeles i en komposition inden for billedkanten, angiver Nørgårds malerier en centrifugal stødkraft. Hans farveformationer har typisk tyngdepunktet i retning af billedets midte, så de synes at slynge sig udad og nogle gange udover billedets kant. I førnævnte, det seks meter høje men meget smalle, Unjustifiable Risk, bliver effekten nærmest som et boblende reagensglas, der er ved at sprænges indefra og splatte udover den monotone regelmæssighed i hospitalets røde murstensvæg. Ja, man håber næsten.

LARS NØRGÅRD (f. 1956) Mirage til Nuklearmedicinsk Afd. & PET Center, 2019 Revolving Spex. Olie på lærred. 260 × 550 cm. Unjustifiable Risk. Olie på lærred. 600 × 115 cm. Entrance 1. Olie på lærred. 200 × 100 cm. Entrance 2. Olie på lærred. 160 × 80 cm.

Aarhus Universitetshospital, Nuklearmedicinsk Afd. & PET Center Deponeret af Ny Carlsbergfondet

SELVSIKKERT

Det er umiddelbart ikke meget, Vilhelm Hammershøi afslører af sig selv i dette tidlige selvportræt, malet, mens han og hustruen Ida var på bryllupsrejse i Paris. Den ene side af ansigtet er henlagt i skygge, og selv om man aner det fine jakkesæt, fremstår kunstnerens overkrop mest som sløret kontur, hvor torso og arme går i ét. Alligevel synes de douce farver samt Hammershøis reduktion af virkemidler at understøtte et stærkt nærvær i billedet. Den unge kunstner fremtoner yderst selvbevidst, ja nærmest bevidst om sig selv som motiv. Modsat de senere skildringer fra privaten med en ryg- eller sidevendt Ida optaget af tanker eller huslige sysler, har Hammershøi her blikket rettet direkte mod os. Som om han er opmærksom på vores opmærksomhed. Men kunstnerens blik virker ikke synderligt observerende. Øjnene, der

møder vores, ligger dybt som sorte, bundløse huller. Et uudgrundeligt blik, der, mens det ser os i øjnene, er indadvendt. Vel er vi og verden derude til stede for den unge kunstner. Men det er snarere den indre verden, som Hammershøi her abonnerer på. At han har udeladt enhver anekdote, ethvert spor af Paris i den pastose, gyldenbrune baggrund og iscenesat sig selv i et rum hinsides tid og sted bliver nærmest et statement i sig selv. Nok er man nygift og befinder sig i byernes by, midt i kunstens epicenter. Men det er alligevel det indre liv, den indre nødvendighed eller sjælelivet, der støber kunstneren, og som fordrer den kunstneriske udsigelseskraft. Det er som denne åndsaristokrat, at Hammershøi temmelig selvsikkert har malet sig selv frem i sit Selvportræt.

VILHELM HAMMERSHØI (1864–1916) Selvportræt, 1891 Olie på lærred. 54 × 42 cm.

Den Hirschsprungske Samling Erhvervet med støtte fra Augustinus Fonden og Ny Carlsbergfondet

EN LILLE NEUTRINO I EN STOR FORTÆLLING

Lea Porsagers værk HORNY VACUUM er en kunstnerisk abstraktion over et af naturvidenskabens mystiske fænomener: den uhåndgribelige neutrinopartikel. Værket består af en 3D-animation, tre teleskopiske stålhorn, to røde, oppustede ökotec tube walls, som normalt anvendes til at dæmme op for oversvømmelser, samt et baculum: en penisknogle fra en hvalros, der er gennemboret og transformeret til et spirituelt horn. Med værkets forskellige elementer refererer Porsager både til den klassiske fysiks håndtering af neutrinoen, som hun har kendskab til fra et ophold på CERN, og til sin fascination af alternative livsformer. 3D-animationens billedside forestiller det indre i et såkaldt neutrinohorn, som benyttes til at måle den diminutive partikel. Som betragter følger man neutrinoens vej gennem hornet til lyden

af meditative gongtoner, der sender vibrationer gennem kroppen. Animationen skal opleves med cyan-røde 3D-briller, og da det menneskelige sanseapparat er for begrænset til selv at se neutrinoer, har Porsager sat et ekstra glas, et tredje øje, i 3D-brillen. Værket bliver på den måde en leg mellem det spirituelle og kvantefysikken, en iagttagelse af det uhåndgribeligt håndgribelige, som hos Porsager bliver genstand for en fabulerende kunstnerisk bearbejdning. Porsager tilbyder en både kropslig og visuel oplevelse af noget af det mindste i universet, og hun gør et usynligt fænomen sanseligt for beskueren. I HORNY VACUUM er kunsten mere end blot en repræsentation af verden omkring. Den er et bud på, hvordan vi kan forstå et abstrakt fænomen som neutrinopartiklen.

LEA PORSAGER (f. 1981) HORNY VACUUM, 2018–19 3D-animation, tre teleskopiske stålhorn, to öko-tec tube walls, et bacolum

Museet for Samtidskunst Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet

UFORMELT I KJOLE OG HVIDT

Scenen er fra privaten på Strandvejen i København, men der er alligevel ikke langt til Skagen i Laurits Tuxens store selskabsbillede. I mylderet af personer finder vi, foruden kunstneren selv, bl.a. Anna og Michael Ancher og P.S. Krøyer – alle fra skagensmalernes inderkreds. Og så er den festlige scene malet fire år efter, at Tuxen igen var begyndt at opholde sig i Skagen, hvilket heller ikke er uden betydning for billedets udtryk. Tuxen var faktisk skagensmaler før de andre, da han allerede i 1870 rundede den lille fiskerby for første gang. Men studieophold i Paris og ikke mindst rejserne i forbindelse med de store bestillingsopgaver fra konge- og fyrstehoffer i Europa afbrød den nære tilknytning til kunstnerkolonien fra begyndelsen af 1880’erne og et par årtier frem. Som figurkomposition markerer Aftenselskab i atelieret på Strandvejen netop et skift fra den

stivhed og andægtighed, der kendetegner Tuxens arbejde som hofmaler. Motivet fra Strandvejen er anderledes intimt og afslappet, hvilket yderligere understøttes af Tuxens løsere penselstrøg. Og bemærk kvinderne. Hvor de to lamper i billedets baggrund er til for at skabe dybde og vise selskabets størrelse, er lysekronen et decideret spotlight, der frem for alt kæler for selskabets kvinder. Nok er mændene i overtal og enkeltvis genkendelige. Men tilsammen fremstår de som en masse i kjole og hvidt, mens kvinderne er anderledes distinkte og personlige. Der går en bevægelse fra den lille pige siddende nederst i billedets venstre hjørne til kvinderne i midten, hvor Tuxen gennem kolorit og lyssætning lader dem stjæle billedet.

LAURITS TUXEN (1853–1927) Aftenselskab i atelieret på Strandvejen, 1905 Olie på lærred. 160,5 × 201 cm.

Skagens Kunstmuseer Erhvervet med støtte fra Augustinus Fonden og Ny Carlsbergfondet

I MEDSPIL OG MODSPIL

På en rå betonfrise et par meter over gulvet i Mærsk Tårnets kantine hænger fem kobberskulpturer. De fem organiske værker er skabt af kobberplader, der er blevet varmebehandlet og snoet omkring egen akse til små beholdere i varierende former. Den danske kunstner Marie Lund er optaget af at lave kunst, som understøtter det rum, den placeres i, og hendes udsmykning til Mærsk Tårnet er ingen undtagelse. Skulpturernes gyldne materiale spiller på fornem vis sammen med bygningens ydre kobberfacade. Men det fungerer samtidig som et varmt modspil til de hvide lamper og den kolde beton indenfor. Den blanke overflade skinner i lyset fra det store vinduesparti og reflekterer bevægelserne i det omgivende rum. Med hver sin abstrakte form,

og hver sin specifikke titel, fremstår skulpturerne som individuelle kroppe, der er gået på opdagelse. Som små ekkoer af de ydre omstændigheder og den kunstneriske bearbejdning, de er blevet til under. Men tilsammen skaber de en fælles fortælling om en gruppe af delelementer, en familie af organiske rørformationer, der med præcision har fundet frem til deres rette hylde i det industrielle rum. Udsmykningen til Mærsk Tårnet består af værker af i alt 17 danske samtidskunstnere og udgør primært større, monumentale værker med enkle udtryk. Værkerne er fordelt på 15 etager og er udvalgt med respekt for den indre arkitektur, der er kendetegnet ved skulpturelle niveauspring og markante trappeforløb.

MARIE LUND (f. 1976) Daughter, Fellow, Strangers, The Muse, The Reader, 2019 Kobber, gummi og jern. Variable mål

Mærsk Tårnet, Københavns Universitet Deponeret af Ny Carlsbergfondet

OMVENDT ARKÆOLOGI Ny ruin? Det lyder som et paradoks. Det er ikke det sted, hvor det befinder sig”, i det øjeblik det desto mindre det, FOS (Thomas Poulsen) har præ- kan reproduceres i det uendelige. FOS sætter den steret: et omfattende, labyrintisk ruinkompleks tyske filosofs tanker yderligere på spidsen, når han med murforløb, porte, flise- og græsgange, en med parentes indsætter et nul i titlen på sin ruin. kæmpe kop samt et særpræget busstoppested. Ved at pege på de talkoder, der anvendes i softAur(0)a er milevidt fra det klassiske kunstværk i wareprogrammering, signalerer FOS, at Benjamins ramme eller på sokkel. De forskudte arkitektoniske tanker har opnået en helt anden profetisk kadence strukturer deler græsarealet op og inviterer til i vores digitale tidsalder. fordybelse, rekreation, møder og andre aktiviMed nyopførelsen af netop en ruin, dette teter. Nok har FOS skabt et kunstværk, men her bagudskuende og ultra-analoge relikt, synes fra skaber værket selv noget. Noget, der fordrer FOS i sin undersøgelse af forholdet mellem nye relationer mellem værk og mennesker og ind- original og kopi både at bekræfte og undvige byrdes mellem mennesker, og som rækker langt Benjamins ide om den tabte aura. Aur(0)a er alt udover kunstnerens kontrol. andet lige ekstremt tilstedeværende her og nu Værkets titel er et vink til Walter Benjamin og i mursten, mørtel og mere. Vel er der tale om hans tese fra 1936 om, at moderne reproduktions- en ny og kunstig fortid, men den vil med tiden muligheder som fotografi og film har punkteret danne ramme om et autentisk leben, der langsomt ideen om originalværkets aura; at kunstværket og i det små tager form som historie. En slags mister sit her og nu, ”dets unikke eksistens på omvendt arkæologi.

FOS (f. 1971) Aur(0)a, 2019 Diverse materialer og mål

Vestfyns Gymnasium, Glamsbjerg Doneret af Ny Carlsbergfondet

HELVEDE Med sine sammenlagt 81 kvadratmeter er Dante’s Dream Christian Lemmerz’ mest ambitiøse værk på papir. Voldsomt er det, og virkningen fortoner ikke, når man kaster sig over værkets motivside. Kannibalisme, bunker af indvolde og små, aggressive mandslinge, der lystigt sparker til afrevne hoveder og defækerer på forvredne og forpinte menneskekroppe. Der er kontant afregning og ingen nåde i Lemmerz’ monumentale dommedagsvision. Mens titlen refererer til Dantes Guddommelige Komedie (1321-25), er format og formsprog i de i alt 18 tegninger inspireret af Michelangelos Domme dag (1537-41) i det Sixtinske Kapel i Vatikanet. Ligesom Michelangelo har Lemmerz skildret skaren af muskuløse nøgne figurer i heftige bevægelser og komplicerede stillinger. I Michelangelos værk sidder Kristus centralt i billedet og fordeler de velsignede og de fordømte. Hos Lemmerz må man

CHRISTIAN LEMMERZ (f. 1959) Dante’s Dream, 2010 Kul på papir. 18 tegninger a 150 × 300 cm.

lede langt efter frelse og guddommelig indgriben. Dommen er afsagt og minutiøst skildret gennem de fordømtes pinsler; et gruopvækkende scenarie, eksplicit og ekspressivt udpenslet som et virvar af kannibalisme, pædofili og tortur. Det veritable ragnarok understøttes også i kompositionen. Hver især er tegningernes motivgrupper fragmenteret og uden indbyrdes centrale fikspunkter. Det er først, når de 18 tegninger samles i én komposition, at der etableres en tilnærmelsesvis balance i Lemmerz’ helvedeskaos. Snarere end at være en art gammeltestamentlig moraliserende bekræftelse af den bibelske dommedagsfortælling er Dante’s Dream et eksempel på, hvorledes Lemmerz som ”ikke-troende religiøs kunstner” udforsker sit forhold til den katolske tro og ikke mindst dens fortolkninger af begreber som begær, synd og straf.

Randers Kunstmuseum Erhvervet med støtte fra Ny Carlsbergfondet

EN DEMOKRATISK GESTUS Det virker let og ligetil. Farverne, formerne, de rene linjer og symmetriske firkanter. Poul Gernes’ 16 karakteristiske multifarvede paneler i simple materialer på museumsvæggen i Washington. Men ligeså letfordøjeligt farvebombardementet ved første øjekast måtte synes, ligeså radikalt og visionært er det. Den fleksible konstruktion af modulære kvadrater er en invitation, en demokratisk gestus fra kunstneren til beskueren. Kvadraterne kan hænges op på forskellige måder, enkeltvis eller i grupper, og dermed give et varierende udtryk. Gernes har skabt et åbent og foranderligt værk for den, som beskæftiger sig med det. I The Phillips Collection får det serielle stribeværk lov til at strække sig hen over et hjørne og beklæde to vægge. Her omslutter de farvede paneler nærmest halvdelen af det rum, værket hænger i. Masonitpladerne er bemalet fra kant til kant i forskellige farvekombinationer, valgt

POUL GERNES (1925–96) Uden titel, 1965. Emalje på masonitplader 16 paneler a 122 × 122 cm.

ud fra et foruddefineret system for at undgå en ubevidst påvirkning af subjektiv smag. Et transformativt, nærmest instrumentalt værk, der engagerer sit publikum og imødekommer museets ønske om at erhverve værker, der kan aktivere forskellige samtaler. Værket demonstrerer den radikale filosofi, der opstod med Eks-Skolen, som Gernes var medstifter af i 1961. Et larmende og kulørt modsvar til det traditionsbundne kunstakademi og ideen om det store kunstnersubjekt. Kunsten skulle ned fra piedestalen, være mere vedkommende og aktivere sit publikum; et opbrud og et ønske om at ændre opfattelsen af kunstens og kunstnerens rolle i samfundet.

The Phillips Collection, Washington Doneret af Ny Carlsbergfondet

MULTIKULTI Slægtskabet med Hammershøi er ikke en tilfældighed. Som led i sin vedvarende undersøgelse af den vestlige maleritradition, særligt genre- og interiørbilledet, blev Njideka Akunyili Crosby af sin professor peget i retning af den danske kunstner. Parafrase er der ikke tale om, men de hammershøiske spor er tydelige. Den ensomme kvinde i en hverdagssituation, rygvendt, indadvendt og optaget af egne tanker. Det stramme interiør med døren på klem til bagvedliggende rum. Og de gennemarbejdede spejlinger af tallerkener og vandkande i den blanke bordflade. Og så er vi alligevel langt væk fra Hammershøis stille interiører i Strandgade på Christianshavn. Akunyili Crosby er født i Nigeria, men flyttede til USA som 16-årig. Denne diasporaerfaring er som en gennemgående rød tråd i hendes værker. I den umiddelbart klassiske opstilling i In the Lavender

NJIDEKA AKUNYILI CROSBY (f. 1983) In the Lavender Room, 2019 Akryl, collage, overførelsesbilleder, farveblyant og pastel på papir. 244 × 292 cm.

Room er der integreret et virvar af fotografier; overført til papirunderlaget, så de i motivet synes at udgøre vægtapet, loft, skygger på gulv og tatoveringer på kvindens arme. Fotografierne, som er fra Akunyili Crosbys eget arkiv, er en blanding af familiebilleder, snapshots samt billeder fra nigeriansk politik og populærkultur. En højlydt og farverig collagestrøm, der forstærkes af Akunyili Crosbys brug af en række forskelligartede farvematerialer i billedet. Denne billedbehandling stiller sig ikke blot i kontrast til den askese, der kendetegner Hammershøis beherskede farvepalet og reduktion af virkemidler. Den bliver frem for alt en visuel metafor for Akunyili Crosbys eget hybride tilhørsforhold, og hvordan identitet er et kludetæppe af personlige erfaringer, kulturhistorie og politiske og sociale virkeligheder.

Statens Museum for Kunst Doneret af Ny Carlsbergfondet

FARVER, FORM OG RUM

Amalie Jakobsens 5,4 meter høje stålskulptur Shape Shifter står placeret i udearealet foran indgangspartiet til Næstved Gymnasium & HF. Som et visuelt pejlemærke byder den elever, lærere og forbipasserende indenfor. Det er fortællingen om geometrien, der er på spil. To trekanter, en blå og en orange, en tredimensionel kurve og en todimensionel flade. En visualisering af mødet mellem to verdener: den lineære og umiddelbart forståelige verden, og den mere abstrakte, kurvede verden, som vi med tiden kan komme til at forstå. Som en samlet form står Shape Shifter let og stræbsom, men er samtidig stabilt placeret som et passende modspil til skolens røde mursten. Fire langstrakte keramiske værker i organiske former er placeret i de store centrale vinduespartier. Her bryder de med arkitekturens rene linjer og lægger op til, at beskueren skal bevæge sig

rundt om værkerne. Der er nemlig ikke tale om en forside og en bagside, men om helstøbte former, der kan vendes og drejes og betragtes fra alle vinkler. Malerierne hænger over for hinanden på trappeplateauet og fungerer som bindeled mellem de to niveauer. Anna Sørensens overbevisende fornemmelse for farve- og formbrug får værkerne til at fremstå som små afbalancerede kompositioner, samtidig med at de mange farver og former går igen i værkerne og skaber en samlet fortælling. Fælles for de to kunstnere er en nøje stillingtagen til former og farver. To stedspecifikke kunstneriske nedslag, der giver både med- og modspil til de rum, de er placeret i, og de omgivelser, de afspejler. Som kunstneriske visualiseringer af det lærings- og udviklingsforløb, eleverne på Næstved Gymnasium og HF gennemgår.

ANNA SØRENSEN (f. 1968) Keramisk objekt, 2019 Fire værker. Glaseret lertøj H: 152–240 cm. Maleri, 2019 To værker. Akryl på lærred 200 × 95 cm.

AMALIE JAKOBSEN (f. 1989) Shape Shifter, 2019 Stål malet i korrosionsklasse C4 540 × 258 × 157 cm. Næstved Gymnasium & HF Doneret/deponeret af Ny Carlsbergfondet

DET STÅR STILLE NETOP HER Man kan nærmest fornemme, hvordan sivene billedsprog. Jenny Hansen har ladet sig inspirere vugger frem og tilbage og sender små bølger af naturen. De dybblå siv tiltrækker sig omgående afsted langs vandoverfladen. Hvordan bladene opmærksomhed og får beskuerens blik til at vandre falder og skaber øjeblikkeligt røre i det ellers spejl- vertikalt fra top til bund. Der gøres et nysgerrigt blanke vand for derefter at falde til ro og flyde ophold ved det sted, hvor sivene bliver til mørke nænsomt rundt. Jenny Hansens gobelin Spejlinger spejlinger i skovsøen, og hvor baggrunden åbner emmer af liv og bevægelse, men er samtidig en sig, og himlen kommer til syne. De orange skyer stædig fastholdelse af tiden, et øjebliksbillede af står som modspil til de kølige blå siv og vidner naturen, der står stille netop her. om, at solens stråler er inden for rækkevidde. Med et kontrastfyldt farvevalg har Jenny Hansen Der er vendt op og ned på himmel og jord i skabt en gobelin, der eksemplificerer, hvordan et Jenny Hansens gobelin, men den genkendelige gammelt håndværk som vævekunsten kan videre- fornemmelse af spejlinger i vandet får hele billedets føres i et moderne udtryk. Den stoflige tyngde, der opbygning til at falde på plads. Et udsnit af naturens er kendetegnende for den klassiske gobelin, er be- ellers livlige fænomener er indfanget og foreviget varet. Billedfladen er bygget op af farvede former, i værket som en visualisering af vævekunstens der lægger sig under og ovenpå hinanden for langsommelige proces. tilsammen at skabe et billede med et nærmest malerisk udtryk. Men hvor gobelinvævningen historisk set har tjent som formidling af fortællinger, repræsenterer Spejlinger et mere abstrakt

JENNY HANSEN (f. 1951) Spejlinger, 2017–18 Gobelinvævning, kamgarn på bomuldstrend. 200 × 280 cm.

Vendsyssel Kunstmuseum Erhvervet med støtte fra Augustinus Fonden og Ny Carlsbergfondet

RUM I RUM I RUM…

Der er bomstille i Anette Harboe Flensburgs billeder. De mennesketomme interiører forekommer udstanset i tid. Her er det lysvirkninger i rum, spejlinger og fladers gennemskinnelighed, der på stillestående vis er på spil. Alt dette fremmanes med en eminent graduering af farver, så det i billederne træder sammen i en helhed og med en lethed, der synes at skjule den omhu, der ligger bag. Og billedernes stilstand lokker i den grad. Bevægelsen overlades alene til blikkets vandring rundt i og ind i billedets rum. Passager, tværvægge og atter nye ind- og udgange formår altid at angive yderligere rum ved siden af og bagved rummet i forgrunden. Billedfrisen i højskolens festsal tilbyder sig ligeledes som sprækker ind til et andet, mere kontemplativt rum. Dog er der indsat et regulært benspænd i ligningen. Billedforløbet brydes nemlig løbende af monokrome akustikregulerende paneler, som Harboe Flensburg har farvestemt. En ny

dynamik opstår mellem maleriernes dybdevirkning og panelernes frontalitet; en modsatrettet bevægelse, hvor blikket skiftevis suges ind og skubbes væk. Vel at mærke nøje orkestreret med en rytme og farvesætning, der binder frisen sammen i en organisk helhed. Det er som denne helhed, at Det andet per spektiv, den nye åbning griber ind i og går i dialog med festsalens smukke rum. På det overordnede formelle plan gentager billedfrisen Aksel Einar Utzon-Franks skulpturfrise Menneskelivet fra fødsel til alderdom fra 1928, som er placeret oppe under festsalens ovenlysvinduer. Derudover har Harboe Flensburg malet et udsnit af et skovbryn i baggrunden på et af billederne på festsalens endevæg. Træerne til højre er skildret i frodige grønne nuancer, mens de til venstre fremstår afpillede og visne i disede gråbrunlige toner. Måske en hilsen til Utzon-Franks livscyklus foroven?

ANETTE HARBOE FLENSBURG (f. 1961) Det andet perspektiv, den nye åbning, 2019 9 malerier. Olie på lærred. 250 × 75–150 cm. 33 softcellpaneler. 250 × 50–120 cm. Gardin. 470 × 895 cm.

Johan Borups Højskole, København Deponeret af Ny Carlsbergfondet

KUNST OG FÆLLESSKABER Mens kunstens økonomiske værdi har været genstand for massiv og selvforstærkende bevågenhed, hersker der en anderledes berøringsangst, når det gælder kunstens samfundsmæssige værdi. Også til en vis grad inden for kunstvidenskaben, hvor man særligt har koncentreret sig om de kunsthistoriske sammenhænge eller reduceret kunstens værdi til et individuelt anliggende, der alene vedrører personlig dannelse. Med en bevilling på 18 mio. kr. fra Ny Carlsbergfondet etablerer Københavns Universitet nu et femårigt forskningscenter, der i dansk sammenhæng er den hidtil største og mest fokuserede indsats, når det gælder forskning i kunstens samfundsmæssige værdi. Kunsten som Forum, som centret hedder, retter fokus på et relativt overset felt, nemlig kunstens funktion og betydning i forhold til en kollektiv offentlighed. Centret vil således

KUNSTEN SOM FORUM Nyt forskningscenter ved Institut for Kunstog Kulturvidenskab på Københavns Universitet etableres på baggrund af bevilling fra Ny Carlsbergfondet

koncentrere forskningen om de fællesskaber, der bliver til i mødet med kunsten: ”Vi skal i centret over de næste fem år opdyrke den gren af kunstvidenskaben, der fokuserer på kunstens særlige eksistensmåde som knyttet til en offentlighed. Vel at mærke en offentlighed, som kunsten forudsætter, og en offentlighed, den henvender sig til. Hvilke sociale funktioner har kunstens fora haft, både aktuelt og historisk, og hvad betyder det for et demokratisk samfund, at kunsten udfordrer vores fælles sanselige og mentale reaktioner,” siger centrets leder, professor Frederik Tygstrup. Kunsten som Forum vil på sigt huse danske og udenlandske forskere på alle niveauer, fra forskerstuderende til seniorforskere, vel at mærke fra flere discipliner, bl.a. kunsthistorie, antropologi, sociologi, økonomi og filosofi.

ET LØFT TIL KUNSTVIDENSKABELIG FORSKNING I alt 53 forskningsprojekter er enten søsat, i fuld gang eller afsluttet i løbet af de ti år, Ny Carlsbergfondet har drevet sit forskningsinitiativ. På baggrund af opslag og ansøgninger uddeler fondet hvert år fra en samlet pulje til kunstvidenskabelige projekter, til ph.d.- og postdoc-stipendier samt individuel projektstøtte. Alene i 2019 tegnede forskningsinitiativet sig for en samlet bevilling på godt 16 mio. kr. til nye stipendiater og projekter. I en tid med massive besparelser af de danske museer og humanistiske uddannelser er Ny Carlsbergfondets Forskningsinitiativ et løft til udviklingen af såvel nye som garvede forskningstalenter samt til frembringelsen af brugbare forskningsresultater inden for det kunstvidenskabelige felt. Samtidig er det ambitionen at bygge bro mellem forskningsmiljøerne på landets museer

NY CARLSBERGFONDETS FORSKNINGSINITIATIV Årlig uddeling til ph.d.- og postdoc-stipendier samt individuel projektstøtte

og universiteter. Stipendiaterne tilknyttes et dansk museum og ansættes formelt på et universitet for på den måde at sikre, at museumsrelevante forskningsområder finder vej til undervisningen på universiteterne. I foråret samlede Ny Carlsbergfondet de forskere, der siden 2010 har været en del af forskningsinitiativet til et heldagsarrangement i fondets domicil i Brolæggerstræde. Her præsenterede de deres projekter og resultater, der omhandler kunstvidenskabelige problemstillinger i bredeste forstand: fra den mere traditionelle forskning i kunsthistorie og kunstteori til forskning i museale anliggender som kuratering, formidling og strategi. Samtidig dannede arrangementet ramme om en frugtbar drøftelse af forskningsinitiativets fortsatte potentiale. Forskningsdagen gentages i foråret 2020.

NY CARLSBERGFONDETS KUNSTPRISER

I anledning af fondets stifter, brygger Carl Jacobsens fødselsdag, uddeler Ny Carlsbergfondet hvert år priser som en anerkendelse af personer, der yder en særlig indsats for dansk kunstog kulturliv. I 2019 blev begivenheden traditionen tro fejret med en prisfest på Ny Carlsberg Glyptotek. Billedkunstner Julie Nord modtog Ny Carlsbergfondets Kunstnerlegat på kr. 150.000. Fungerende formand i Ny Carlsbergfondet, Morten Kyndrup: ”Julie Nords arbejde er nemt at gå til og samtidig svært at gå fra. Det ligner noget, vi kender, og samtidig er det fyldt med modhager. Hendes værker er gennemtrukket af denne distinkte tvetydighed. Ikke elegant eller diskret, men en ”take it to the limit”-tvetydighed. Vi møder maksimal kliché og maksimal modhage eller glasskår i én og samme gestus.” Billedkunstner Jesper Just modtog Ny Carlsbergfondets Kunstnerlegat på kr. 150.000. Bestyrelsesmedlem i Ny Carlsbergfondet, Stine Høholt: ”Jesper Just har gjort det til sin opgave at skabe værker, der blotter hjerte og sjæl for åben skærm. Han har sans for at udlevere vores allerinderste: Sårbarheden, håbet, kærligheden. Jesper graver dybt og favner episk bredt. Hans film er mystiske som myten, men forklarer os alligevel alt dét, livet handler om.” Direktør for Louisiana, Poul Erik Tøjner, modtog Ny Carlsbergfondets Hæderslegat på kr. 250.000. Bestyrelsesmedlem i Ny Carlsbergfondet, Stine Høholt:

”Poul Erik Tøjners tilgang til jobbet er anderledes end de fleste museumsdirektørers tilgang: Han redigerer Louisiana. Han har sans for, hvad der rører sig, og hvad der rører andre. Han har blik for det kunstnerisk nødvendige. Med et greb, der både er stort nok til at favne kunsten og flyve henover den på nye måder, formår Poul Erik år efter år at skræddersy et udstillingsprogram, som kan det hele – og lidt til.”

FOTOLISTE: GENNEMTRÆK Foto: Thilo Frank HVOR LYS OG MØRKE MØDES Foto: Jan Søndergaard

ET LØFT TIL KUNSTVIDENSKABELIG FORSKNING Foto: Anders Sune Berg NY CARLSBERGFONDETS KUNSTPRISER Foto: Kim Nilsson

BLOW AN EGG Foto: Anders Sune Berg MOTIVER FRA AMAGER Foto: Roberto Fortuna DRØN PÅ! Foto: Anders Sune Berg

KOLOFON: Udgiver: Ny Carlsbergfondet

SELVSIKKERT Foto: Den Hirschsprungske Samling

Redaktion: Jakob Fibiger Andreasen Anne Søndergaard

EN LILLE NEUTRINO I EN STOR FORTÆLLING Foto: 3D-still fra HORNY VACUUM, 2019

Tekster: Jakob Fibiger Andreasen Anne Søndergaard

UFORMELT I KJOLE OG HVIDT Foto: Riccardo Buccarella

Grafisk Design: Studio Claus Due

I MEDSPIL OG MODSPIL Foto: Laura Stamer

Tryk: Narayana Press

OMVENDT ARKÆOLOGI Foto: Anders Sune Berg

Oplag: 550

HELVEDE Foto: Anders Sune Berg

Font: Fakt Pro

EN DEMOKRATISK GESTUS Foto: Lee Stalworth

Papir: 175 g. Colorplan bright white 270 g. Colorplan Bitter Chocolate 150 g. Scandia Smooth Natural

MULTIKULTI Foto: Statens Museum for Kunst FARVER, FORM OG RUM Foto: Rasmus Hetoft Hansen

Forside: Njideka Akunyili Crosby In the Lavender Room, 2019

DET STÅR STILLE NETOP HER Foto: Vendsyssel Kunstmuseum RUM I RUM I RUM… Foto: Anders Sune Berg

KUNST OG FÆLLESSKABER Foto: Morten Stræde Babels Bord, 2002. Vollsmose

NY CARLSBERGFONDET Brolæggerstræde 5 1211 København K www.ncf.dk sekretariatet@ncf.dk

NY CARLSBERGFONDET BERETNING FOR 2019

INDKØB OG UDDELING AF KUNSTVÆRKER – MUSEER:

ARoS Aarhus Kunstmuseum

Joachim Koester: The Place of Dead Roads. 2013. HD-video installation. Tilskud.

CLAY Keramikmuseum Danmark, Middelfart

64 værker fra Hans Henrik Dyhrs keramiksamling.

Den Hirschsprungske

Vilhelm Hammershøi: Selvportræt. 1891. Olie på lærred. Tilskud.

Samling, København Esbjerg Kunstmuseum

Thomas Bang: Lean no. 1. 1969. Træ, tæppestrimmel og polstring, jute, stof, snor og søm. Jake & Dinos Chapman: Grande hazaña! Con muertos! 2019. Fotolitografi. Samme: Grande hazaña! Con muertos! (rainbow). 2019. Fotolitografi. Samme: Grande hazaña! Con muertos! (B/W). 2019. Fotolitografi. Nils Erik Gjerdevik: Echo no. 4. 2016. Olie på lærred. Thorbjørn Lausten: Dissipator 2. 1983. Stålrør, forkobret stålrør, messingrør, wire, ledning, 2 st. 500 W pærer og bemalede træelementer. Samme: QED. 2013. Neon med rød ædelgas og glas. Sirous Namazi: Metropolis II. 2018. Stål og lak. Tove Storch: Untitled. 2019. Farvet silke og metal. Samme: Untitled. 2017. Stål, mixed media på papir, magneter.

Fanø Kunstmuseum

Joakim Eskildsen: Haren, Sønderho. 2013. Pigmentprint på arkivholdbart papir. Samme: Ved broen, Sønderho. 2013. Pigmentprint på arkivholdbart papir. Samme: Fuglen, Sønderho. 2013. Pigmentprint på arkivholdbart papir.

Fuglsang Kunstmuseum, Toreby

Gunnar Aagaard Andersen: Aluminiumsskulptur med identiske elementer. 1956. Aluminium. Olaf Rude: Landskab, Skejten. 1911. Olie på lærred. Tilskud.

Faaborg Museum

Kristian Zahrtmann: Adam og Eva. 1892. Olie på lærred. Tilskud.

HEART Herning Museum of Contemporary Art

Gunnar Aagaard Andersen: Additiv Farveblanding. 1970’erne. Installation bestående af hvide plastplader og 3 lamper.

Holstebro Kunstmuseum

Marie Lund: Stills. 2015. Tekstil (fundne gardiner). 3 værker.

Horsens Kunstmuseum

Erik A. Frandsen: Uden titel (Haiti). 2018. Mosaik.

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Sophia Kalkau: Off White/Solen er hvid. 2014. Lucia-print. 11 fotografier. Samme: Blow an Egg. 2019. Bemalet træ, sand, gjord og ophæng. Julie Nord: En Vinternat. 2017. Tusch på papir.

KØS Museum for kunst i det offentlige rum, Køge

Forarbejder til hospitalsudsmykninger af Ruth Campau, Malene Landgreen, Julie Nord, Kirstine Roepstorff og Ane Mette Ruge. 2008-17. Blandede materialer.

Louisiana Museum of Modern Art, Humlebæk

Nanna Debois Buhl: Moon Memory. 2018. 6 fotogravurer og 1 tryk. Marianne Engberg: Greenland. 1985. Syv pin-hole fotografier på aqua-papir monteret i hjemmelavet patineret metalramme.

Musée des Arts Décoratifs, Paris

Bente Skjøttgaard: Cumulonimbus no 1620. 2016. Glaseret stentøj. Samme: Mnemiopsis leidyi no. 1843 og no. 1869. 2018. Glaseret stentøj. 2 værker.

Kunstmuseet i Tønder, Museum Sønderjylland

Kehnet Nielsen: Stills & Mémoires II. 1992. Olie på lærred.

Nivaagaards Malerisamling

Wilhelm Marstrand: Liggende model. 1833. Olie på lærred. Tilskud.

Nuuk Kunstmuseum

Aage Gitz-Johansen: Eskimoen Dør. 1958. Olie på lærred. Samme: Briksens Ungmø. U.å. Vandfarve på papir. Samme: Ravnekvinden. U.å. Vandfarve på papir. Samme: Ingerssuit. U.å. Vandfarve på papir.

Randers Kunstmuseum

Christian Lemmerz: Dante’s Dream. 2010. Kul på papir. Hans Henrik Lerfeldts kunstnerarkiv bestående af bl.a. skitsebøger, grafiske arbejder, scrapbøger og udklip. Tilskud.

Skagens Kunstmuseer

Laurits Tuxen: Aftenselskab i atelieret på Strandvejen. 1905. Olie på lærred. Tilskud.

Skive Museum, Museum Salling

Trine Søndergaard: Hovedtøj. 2019. Archival pigment print. Serie bestående af 17 fotografier.

Skovgaard Museet, Viborg

Lorenz Frølich: En kvindelig model. Ca. 1840. Olie på lærred. Tilskud.

Sorø Kunstmuseum

Gunnar Aagaard Andersen: Vægavis, den rette, den stumpe og den spidse vinkel. 1975. Olie på lærred. Samme: Tegn. Vægrelief. U.å. Polyuretan. Samme: Drivebillede. 1957. Olie på lærred. Samme: Drivebillede. 1960. Olie på lærred.

Statens Museum for Kunst, København

Njideka Akunyili Crosby: In the Lavender Room. 2019. Akryl, collage, overførselsbilleder, farveblyant og pastel på papir. Susan Hinnum, Eva Larsson, Ann Lislegaard og Christine Melchiors: Bob Smith. 1991-2017. Installation, foto, gips og lysskilt. Sonja Ferlov Mancoba: Untitled. 1961. Blæk på papir. Samme: Untitled. 1961. Blæk på papir. Samme: Untitled. 1961. Blæk på papir. Samme: Untitled. 1961. Blæk og oliepastel på papir. Samme: L’homme Debout (Standing man). 1962. Gips. Samme: Sculpture (Untitled). 1962. Gips.

Samme: Mask (Untitled). 1975. Gips. Samme: Maske og Figur. 1984. Gips. Amalie Smith: ENTER. 2018. HD video. The Philips Collection, Washington D.C.

Poul Gernes: Untitled. 1965. Olie på masonit.

Trapholt, Kolding

Anette Harboe Flensburg: Light an Infinite I. 2015. Olie på lærred. Eske Kath: The Fundamental Uncertainty (Day/Night). 2018. Akryl på hør.

Vendsyssel Kunstmuseum, Hjørring

Jenny Hansen: Spejlinger. 2017-18. Kamgarn på bomuldstrend.

Øregaard Museum, Hellerup

J. L. Jensen: Opstilling med blomster. Ca. 1838. Olie på lærred. Tilskud.

UDSMYKNINGER:

Aarhus HF & VUC

Erik A. Frandsen: Via Francigena. 2014. Akvarel. 3 værker.

Aarhus Institute of Advanced Studies, Aarhus Universitet

Kasper Bonnén: Meditationer. 2017. Olie på lærred. Julie Nord: Monster nr. 2 (Øgle). 2018. Tusch og blyant på papir. Kathrine Ærtebjerg: Lyset og Mørket, et dynamisk princip. 2017. Akryl, spraymaling og olie på lærred. Samme: Dit øje er en sol. 2017. Akryl, spraymaling og olie på lærred. Samme: Værktøjet III. 2018. Akryl, spraymaling og olie på lærred.

Carlsbergfondet, København

Torben Ebbesen: Plantebærer. 2018. Keramik, bronze, jern, humle. 6 værker.

Danmarks Ambassade i Indien, New Delhi

Ivan Andersen: New Nordic Nature V. 2015. Olie, akryl og spraymaling på lærred. Merete Barker: Fra en anden verden – Til en anden verden. 2014. Akryl på lærred. Cathrine Raben Davidsen: Totem Falcon (Siena). 2018. Litografi. Samme: Medusa. 2018. Litografi. Samme: Hemlock (Plant). Litografi. Morten Løbner Espersen: Moon Jar. 2018. Stentøj. Søren Martinsen: Høballe. Akryl og olie på akrylgrunderet hørlærred. 2017. Kaspar Oppen Samuelsen: Uden titel. 2018. Litografi. 4 værker. Hanne Skyum: Sortkrager. 2013. Hør på hør. Astrid Svangren: In original violet / Influenced transparent / Feeling emerald / Affected by honey yellow / Worker bee / Under influence of chestnut red / Singing pastel dust. 2017. Blackboard kridt og akryl på MDF.

Danmarks Grundforskningsfond, Per Bak Jensen: Revne / Crack. 2016. C-print / Mat Diasec. København Samme: Skumring / Twilight. 2016. C-print / Mat Diasec. Dansekapellet, Københavns Kommune

Thilo Frank: SONIC. 2019. Pulverlakeret rustfrit stål, spejle, aluminium, LED-lys, lysdæmper.

Danske Gymnasier, København

Cathrine Raben Davidsen: Spirit Creature. 2018. Litografi. Samme: Sea Creature (green). 2018. Litografi. Samme: Tiny Creature. 2018. Litografi. Samme: Carrier. 2018. Litografi.

Samme: Sea Creature. 2018. Litografi. Samme: Totem Owl. 2018. Litografi. Samme: Totem Falcon. 2018. Litografi. Marcel Dzama: The Revolution will be Female. 2017. Litografi. Samme: Who am I now. 2017. Litografi. Samme: Don’t make me a target. 2017. Litografi. Samme: Farewell loved ones. 2017. Litografi. Rose Eken: Væbnet med Vinger af Michael Strunge. 2018. Glaseret keramik. Samme: Skrigerne af Michael Strunge. 2018. Glaseret keramik. Samme: A Room of One’s Own af Virginia Wolf. 2018. Glaseret keramik. Samme: Labyrinths af Jorge Louis Borges. 2018. Glaseret keramik. Preben Hornung: Farveradering. 1989. Farveradering. Ugo Rodinone: Window. 2015. Litografi. 4 værker. Christian Schmidt-Rasmussen: Fløjtespilleren passer slangemarken en tidlig morgen og duggen er tung. 2018. Olie på lærred. Dansk Kulturinstitut, København

Thomas Bang: Erase. 2018. Krydsfiner, læder, kul og akryl. Elmgreen & Dragset: Shepherd Boy (Tank Top). 2009. Laserchrome farveprint på aluminium med plexiglas. Günther Förg: U.t. (fotografi fra Melnikovs Hus i Moskva). 1995. C-Print. Astrid Kruse Jensen: Floating #18. 2017. Arkivfiber-print. Per Kirkeby: Hansentryk. 2009. Silketryk. 3 værker. Marie Lund: Dans un jarre. 2017. Kobber. Julie Nord: Monster nr. 1 (Dronning). Tusch og blyant på papir. Randi & Katrine: Macaw & Macaw. 2018. Pap, træ, gips, maling, spejl og Montana-stole.

Dansk Kulturinstitut i Indien, New Delhi

Nina Beier: Ebony Volume Frizz. 2015. Paryk af menneskehår og bemalet ramme. Samme: Layered Side-Swept Ombre. 2015. Paryk af menneskehår og bemalet ramme. Leonard Forslund: KOSMOS #3 og #10. 2017. Akryl på lærred. 2 værker. Hesselholdt & Mejlvang: A Beautiful Act of Patriotism. 2016. Teaktræ og farvet polyester. Astrid Kruse Jensen: The Unknown Space. 2018. Archival fiber print. Marie Lund: Dans un verre. 2017. Kobber. Trine Søndergaard: Aegis #2 og #3. 2019. Archival pigment print. 2 værker. Anna Sørensen: Untitled. 2017. Glaseret lertøj.

Den Danske Kirke i Paris

Jesper Christiansen: Skyggeflor/Gethsemane Have. 2019. Altertavle. Akryl og gesso på hørlærred.

Det Danske Institut i Athen

Kirsten Justesen: She notes that this looks like 1/250 of its own second. 1980/2007. Archival Inkjet Pigment Print. Samme: She used to dance on left icebergs. 1980/2007. Archival Inkjet Pigment Print. Troels Wörsel: Versilia II. 2012. Akvarel og oliepastel på papir.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Ivan Andersen: Integration. 2018. Olie, akryl og spraymaling på finer. 3 dele. Anders Bonnesen: Samuel Beckett (1906-1989). 2014. Makuleret litteratur (hæklet), bemalet træ og stof. Peter Linde Busk: Mand falder (Hommage til Per Kirkeby). 2018. Mixed media. Samme: Hurt. 2017. Akryl på lærred. Claus Carstensen: Bunkerschlitz. 1991. Indian ink på finerplade. Samme: The Silence of the Lambs. 1991. Indian ink på finerplade. Samme: Diamonds / Slits. 1991. Indian ink på finerplade.

Samme: Balkan Poplar / kors. 1991. Indian ink på finerplade. Rose Eken: Flower Vase With Lilies and Drumsticks. 2018. Akryl og lametta på glas. Farshad Farzankia: Time-Glass #2. 2018. Akryl på lærred. Nils Erik Gjerdevik: Block VII. 2016. Mixed media på papir. 16 dele. Gun Gordillo: Phassa. 2017. Neonrør, bly, kalk og træ. Per Kirkeby: Hansentryk. 2009. Silketryk. 4 værker. Jakob Kolding: Bird’s Eye View. 2017. Laserchrome farveprint monteret på aluminium med plexiglas. John Kørner: Understanding the Impact of Architecture 5. 2018. Litografi. Malene Landgreen: Appearance and Disappearance. 2015. Akryl på lærred. Samme: Outside – Life. Sleeping Beauties. 2002. Olie på lærred. Christian Lemmerz: Le Grand Guignol. 2015. Mixed media på papir. Marie Lund: The Muse. 2019. Kobber, gummi og jern. Samme: The Reader. 2019. Kobber, gummi og jern. Samme: Daughter. 2019. Kobber, gummi og jern. Samme: Strangers. 2019. Kobber, gummi og jern. Samme: Fellow. 2019. Kobber, gummi og jern. Tal R: Spiegel. 2016. Træsnit på papir. Katharina Sieverding: DIE SONNE UM MITTERNACHT SCAUEN 7A/III/196/1973, monochrome-gold, monochrome-blue og monochrome-pink. 2015. Fotolitografi. 3 værker. Troels Wörsel: Uden titel. 2015. Akryl på lærred. 3 værker. Haslev Idrætsefterskole

Erik Steffensen: People. 2018. Fotografi/unika diasec i tre dele. Samme: Sun. 2018. Fotografi/unika diasec i tre dele. Samme: Landscape. 2018. Fotografi/unika diasec i tre dele. Samme: Sign. 2018. Fotografi/unika diasec i tre dele. Samme: Blue Sun. 2018. Fotografi/unika diasec i tre dele. Samme: Skydevæg/scenetæppe med to motiver. Red Sun og Blue Ice. Tekstil. Samme: Picasso (Red). 2011. Fotografi. Metallisk papir/diasec. Samme: Picasso (Blue). 2011. Fotografi. Matallisk papir/diasec.

Hjertet, Ikast-Brande Kommune

Kerstin Bergendal: Man lånte jo ikke nåle i Herning. 2017-19. Citater i belægning og app. Jørgen Carlo Larsen: Pavillon II. 2018. Galvaniseret og bemalet stål, beton, egetræ. Samme: Frihånd. 2018. Bemalet trærelief i finér, egetræ, akrylfarve. Cai Ulrich von Platen: Ikastskiltet. 2019. Skilt med emaljehuse fra Ikast og omegn. Samme: De 4 vejtavler. 2019. Emaljeskilte. 4 værker. Samme: Hjertets historie. 2019. Udhængsskab til billeder fra Hjertets aktiviteter.

Holstebro Valgmenighed

Erland Knudssøn Madsen: Himmel 2018. Kobbertryk. Samme: Hav. 2018. Kobbertryk. Samme: Hanstedreservatet I og II. 2018. Kobbertryk. 2 værker.

Johan Borups Højskole, København

Thomas Bang: Sign (Breakdown… Past, Present). 2018. Krydsfiner, lærred, snor, tæppeunderlag og ovnrens. Anette Harboe Flensburg: Det andet perspektiv, den nye åbning. 2019. Udsmykning bestående af 9 malerier, 33 softcellepaneler og gardiner til festsalen. Niels Nedergård: Untitled. 1979-86. Akryl på lærred. 2 værker. Trine Søndergaard: Guldnakke #2 og #4. 2012. Analogue fiber print. 2 værker.

Kunsthøjskolen på Ærø

Heine Kjærgaard Klausen: Talerstol. 2019. Bronze.

Løgumkloster Højskole

Maja Lisa Engelhardt: Årstid. 2014. Tråd i uld, bomuld, hør, kashmir, silke, sølv og guld. 4 vævede tæpper.

Løgumkloster Refugium

Georges Rouault: Miserere. 1948. Mappe bestående af 58 akvatinteraderinger.

Mogens Dahl Koncertsal, København

Kirsten Justesen: Homage à Franciska Clausen. U.å. Keramik. Samme: Rytter. 1980-2015. Keramik. 2 værker. Samme: Dansebillede / Katrine. 1972-85. Silketryk, papirklip og lak på træ. 2 værker.

Nuklearmedicinsk Afdeling & PET Center, Aarhus Universitetshospital

Lars Nørgård: Mirage. Udsmykning bestående af fire værker: Revolving Spex, Unjustifiable Risk, Entrance 1 og Entrance 2. 2019. Olie på lærred.

Nyborg Gymnasium

Malene Landgreen: Demokratia. 2019. Akrylmaling, slagmetal guld, sølv, bronze.

Næstved Gymnasium og HF

Amalie Jakobsen: Shape Shifter. 2019. Stål malet i korrosionsklasse C4. Anna Sørensen: Maleri. 2019. Akryl på lærred. 2 værker. Samme: Keramisk objekt. 2019. Glaseret lertøj (rødler med begitning). 4 værker.

Roskilde Universitet

Viera Collaro: Trekant. 2013. Glas, stål og dioder.

Rådhuset, Slagelse Kommune

Kari Guddal: Lyssten. 2001. Hør og uld.

Skive Gymnasium og HF

Jan Sivertsen: Ulysse-sleeping. 2016. Tempera og olie på lærred. Samme: Wings & Birdies - red - green. 2015. Tempera og olie på lærred. Samme: Figur - rød bue. 2017. Tempera og olie på lærred. Samme: In the flesh. 2017. Tempera og olie på lærred. Samme: Broken Angel. 2017. Tempera og olie på lærred.

Stråleterapien, Aarhus Universitetshospital

Kaspar Oppen Samuelsen: While the Others got Composed; the Foot and the Dial went for a Stroll nr. 1-9. 2018. Gouache og lim på lærred. 9 værker.

Thomas Kingos Kirke, Odense

Martin Bigum: The non-robot. 2018. Olie på canvas m. harelim. Anna Bjerger: Roof. 2018. Olie på lærred. Jay Gard: Farbekreis (Farben 17/18 2 og 17/18 3). 2018. Mixed media. 2 værker. Erik Heide: Stor mand. 2018. Støbejern. Samme: Musvåger. 2018. Støbejern. Per Bak Jensen: Floden. 2016. C-print / Mat Diasec. Samme: Himmelspejl. 2018. C-print / Mat Diasec. Seppo Mattinen: Udsigten. 2016. Olie på lærred. Samme: Ventotene stenen. 2016. Olie på lærred.

Vestfyns Gymnasium, Glamsbjerg

Anne Marie Egemose: Jordspor - Højene i Håre Bjerge. 2013. Hør, bomuld og silke. Samme: Jordspor - Kannehøjen. 2008. Bomuld og hør. FOS: Aur(0)a. 2019. Beton, natursten, mursten, valnøddetræ.

Vestre Landsret, Viborg

Mogens Møller: TIMEGLASSET. 2019. Bronze.

ANDRE KUNSTINDKØB – DISPONIBLE:

Ivan Andersen

Slalom. 2019. Tusch og bivoks på kartonkollage.

Merete Barker

A Journey on Earth. Into Black Space – White Space. 2018. Akryl på lærred.

Nina Beier

Rich Copper Charleston. 2015. Paryk af menneskehår og bemalet ramme. Choppy layers blunt bang. 2015. Paryk af menneskehår og bemalet ramme. Curly maroon fade pixie. 2016. Paryk af menneskehår og bemalet ramme.

Martin Bigum

You and me both. 2019. Olie på lærred med harelim.

Birk Bjørlo

Untitled. 2019. Blæk, epoxy og pigment på krydsfinersplade med stålramme. 2 værker.

Armin Boehm

Untitled (Couple). 2019. Olie og tekstil på lærred.

Kaspar Bonnén

Tabet er mit eget projekt med mig selv. 2019. Olie på lærred. Jeg fandt ud af hvor svært det er at sige tingene enkelt. 2019. Olie på lærred. All this I would give to you. 2019. Olie på lærred.

Peter Linde Busk

There is No Fate That Cannot Be Surmounted by Scorn #25 og #41. 2019. Monoprint. 2 værker.

Troels Carlsen

From Chaos to Harmony. 2019. Akryl på collage af arkivmateriale.

Claus Carstensen

Grønt net. 2017. Akryl og spraymaling på lærred.

Viera Collaro

Gold. 2017. Akryl på lærred.

Erik A. Frandsen

Stilleben 3 og 4. Olie på lærred. 2 værker. Tour de France. 2019. Tørpastel på papir. 5 værker.

Mads Gamdrup

Komplementær Vol. 1-4. 2019. Fotografi printet på spejl. 4 værker.

Ib Geertsen

Rum I. 1980. Olie på lærred.

Asmund Havsteen-Mikkelsen

Total Work of Art. 2019. Olie på lærred. Transformer. 2019. Olie på lærred.

Kasper Heiberg

Vindue (brun) solstrejf på muren. 1958. Olie på lærred. Gade, sol, skygge. 1958. Olie på lærred.

Anita Jørgensen

2018-G1. 2018. Grafitbemalet lærred.

Lone Skov Madsen

Sort objekt med hvide prikker. 2019. Keramik. Hvidt objekt med sort net. 2019. Keramik.

Mie Mørkeberg

Uden titel. 2019. Olie og akryl på lærred.

Lars Nørgård

Flag. 2018. Akryl og olie på lærred.

Julie Sass

Black Fog Rising. 2019. Heliografi. 16 værker. Black Fog Rising. 2019. Litografi.

Matt Saunders

Torsos #13. 2019. Monotypi. Figures #5. 2019. Monotypi. Torsos #5. 2019. Monotypi.

SUPERFLEX

It Is Not The End Of The World (wall version). 2019. LED-lys, plexiglas, aluminiumbogstaver og adaptor.

Trine Søndergaard

Callus #8. 2019. Archival pigment print.

Kathrine Ærtebjerg

Manden og fuglen. 2019. Akryl, spraymaling og olie på lærred.

PUBLIKATIONER:

Hanne Abildgaard

Astrid Holm & Co. 2019.

Lise Bek

Måltidet som Stilleben. Fra offergave til fastfoodobjekt. 2019.

Mikkel Bolt

Avantgardemanifester. 2019.

Bornholms Kunstmuseum

Mathilde Renberg (red.). Kunst på papir. Fra Bornholms Kunstmuseums samling. 2019.

Stig Brøgger

Birgitte Anderberg (red.). Stig Brøgger – Now here. 2019.

Irene Campolmi

Irene Campolmi og Pedro Gardanho (red.). Jesper Just. Servitudes. Circuits. Interpassivities. 2019.

Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum

Lotte Korshøj og Lars Olesen. Brands & Pedersen – Spor af CoBrA. 2019.

Charlotte Christensen

Guldalderens billedverden. 2019.

Copenhagen Business School

Trine Bille og Flemming Olsen. Billedkunstens økonomiske rum. Bd. 1-3. 2019.

Nina Damsgaard (red.)

Lars Ravn. Fra Spætte vej til Xiamen. 2019.

Danmarkshuset, Paris

Anna Krogh (red.). Meanwhile in Denmark. Art contemporain danois en 2019. Danish contemporary Art in 2019. 2019.

Lars Dybdahl

Salto på papir. 2019.

Foreningen Periskop

Dansk Kunstkritik. Periskop 21. 2019. Vækst. Periskop 22. 2019.

Forlaget Antipyrine,

Kristian Handberg.

Mathias Kokholm

Conquering the present in the long sixties: The curatorial birth of contemporary art. 2019.

Fuglsang Kunstmuseum

Magni Bruteig, Anders Ehlers Dam, Liza Kaaring. Munch og Goldstein. Intense linjer. 2019.

Museo Calouste Gulbenkian

Carla Paulino et al. The Pose. Rethinking Sculpture in 19th-Century Paris. 2019.

Faaborg Museum

Gry Hedin og Gertrud Hvidberg-Hansen. Faaborg i Blodet. 2019.

Faaborg Museum

Gry Hedin og Gertrud Hvidberg-Hansen. Faaborg Museum and the Artists’ Colony. 2019.

Galleri Susanne Ottesen

Magnus Thorø Clausen (red.). Per Kirkeby. The Complete Bricks (vol. 1). 2019.

Niels Hannestad

What did the sarcophagus of Symmachus look like? 2019.

Ib Monrad Hansen

Lisbeth Bonde, Else Marie Bukdahl og Marianne Stidsen. Monrads Maleri. Om billedkunstneren Ib Monrad Hansen. 2019.

Asmund Havsteen-Mikkelsen

Mentalscapes. 2019.

Hesselholdt & Mejlvang

Shwetal A. Patel. Hesselholdt & Mejlvang. A radically better tomorrow. 2019.

Lise Skytte Jacobsen

Metaskulptur. Skulpturbegrebet i bevægelse. 2019.

Thomas Bo Jensen

Per Kirkeby/Arkitektur. 2019.

Camma Juel Jepsen, Rasmus Kjærboe, Sine Krogh og Martin Søberg (red.)

Terræn. Veje ind i samtidskunsten. 2019.

Karin Esmann Knudsen

Paradis på jord. 2019.

Patrick Kragelund

A Stage for the King. The Travels of Christian IV of Denmark and the Building of Frederiksborg Castle. 2019.

Jens Tang Kristensen

På frontlinjen. Linien II i social-kunsthistorisk belysning. 2019.

Leila Krogh

Hans Dahlerup Berthelsen. En arkitekt og hans bygherrer. 2019.

Københavns Universitet. Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

Benedikt Hjartarson, Andrea Kollnitz, Per Stounbjerg og Tania Ørum (red.). A Culturel History of the Avant-Garde in the Nordic Countries. 2019.

Lindhardt og Ringhof

Carl Henrik Koch. Leonardos Univers. Naturfilosofi, kunst og videnskab. 2019.

Lindhardt og Ringhof

Marianne Rasmussen Lindegaard. Danmarks Oldtid i Landskabet. 2019.

Per Mollerup

Dansk Design: Ganske enkelt. 2019.

Lars Morell

Asger Jorn i Colombes-Paris. 2019.

Lars Morell

Asger Jorn og Gérard Franceschi på Gotland. 2019.

Anders Moseholm et al.

Anders Moseholm / BEAT. 2019.

Museet for Religiøs Kunst

Erland Porsmose et al. Peter Brandes. Den genfundne Tid. Kulturvandringer. Skaberkraft. 2019.

Marie Nipper, Roulette Russe

Marie Nipperet et al. Christian Lemmerz. Disegno. 2019.

Rubina Raja

Eva Mortensen og Rubina Raja. Store danske Arkæologer. På jagt efter fortidens byer. 2019.

Selskabet til udgivelse af Danske Mindesmærker

Line Bregnhøi, Hanne Raabymagle. Abildgaard som arkitekt – former og farver. 2019.

Sorø Kunstmuseum

Christian Kortegaard Madsen, Charlotte Sabroe og Mathilde Helnæs. Hornung. Ind i stoffet. 2019.

Statens Museum for Kunst

Cecilie Høgsbro Østergaard (red.). Sonja Ferlov Mancoba. Maske og ansigt. 2019.

Studio Peter Funch

Peter Funch (red.). Peter Funch. The Imperfect Atlas. 2019.

Peer E. Sørensen

Modernismens mange ansigter. 2019.

Lisbeth Tolstrup

Ulrikka Mokdad, Gina Hedegaard Nielsen, Lisbeth Tolstrup. Tekstilkunst i Danmark 2008-2018. 2019.

Tate Britain

Mark Godfrey. Olafur Eliason. In Real Life. 2019.

Tanya Søndergaard Toft

Tanya Toft Ag (red.). Digital Dynamics in Nordic Contemporary Art. 2019.

Elisabeth Toubro

Rune Gade et al. Elisabeth Toubro. To be or not. 2019.

Marina Vidas

The Copenhagen Bohun Manuscripts. 2019.

Whitechapel Gallery

Laura Smith and Habda Rashid. Elmgreen & Dragset: This is how we bite our tongue. 2019.

REJSER OG KONFERENCER:

Det Fynske Kunstakademi

Studierejser i 2019.

Det Jyske Kunstakademi

Studierejser i 2019.

Det Kongelige Danske Kunstakademi

Studierejser i 2019.

Det Danske Institut i Athen

Kunstneres og videnskabsmænds ophold ved Det Danske Institut i Athen i 2019.

Anne Hedeager Krag

Konferencedeltagelse i CIETA-kongressen, Deutsches Textilmuseum, Krefeld.

Carsten Kipper Thau

Researchrejse i forbindelse med projekt om Bauhaus-arkitektur i Tel Aviv.

Afd. for Kunsthistorie, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet

Støtte til afholdelse af konferencen ”Sick girls in European visual art, literature, medical science and popular culture in the 19th century”. V. Mette Bøgh Jensen.

BRANDTS Museum for Kunst & Visuel Kultur og Center for 1800-talsstudier, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet

Støtte til afholdelse af seminaret ”NORDIC INTERIORS. Spaces of Indeterminancy in Late Nineteenth-Century Painting”.

Dansk Kunsthistoriker Forening Støtte til afholdelse af 40-års jubilæumskonference i Dansk Kunsthistoriker Forening. V. Rasmus Kjærboe. Det Danske Institut i Rom

Støtte til afholdelse af konferencen: ”Best Practice: Recent Italian-Danish collaboration on heritage questions”. V. Marianne Pade og Jan Kindberg Jacobsen.

Københavns Universitet, Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet og Nuuk Kunstmuseum

Støtte til afholdelse af konferencen: ”The Art of Nordic Colonialism Writing: Transcultural Art Histories”. V. Mathias Danbolt.

NY CARLSBERG GLYPTOTEK:

Driftstilskud 2019. Dækning af udgifter til indeklimaprojektkonkurrencen fase 2 og 3. Scanning og udarbejdelse af digitale tegninger.

KILDER TIL DANSK KUNSTHISTORIE:

Sorø Kunstmuseum

Digitalisering af Albert Merz’ arkiv v. Christian Foghmar.

Statens Museum for Kunst

Digitalisering af Sonja Ferlov Mancobas brevarkiv v. Karen Westphal Eriksen.

Det Kongelige Bibliotek

Digitalisering af Johannes Wiedewelts breve v. Karin Kryger og Vibeke Winge.

KUNSTVIDENSKABELIG FORSKNING:

Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet

Etablering af det 5-årige forskningscenter Kunsten som Forum v. Frederik Tygstrup.

CLAY Keramikmuseum Danmark

Ph.d.: ”Axel Saltos rolle hos Den Kgl. Porcelainsfabrik – mellem kunst og masseproduktion”.

Den Hirschsprungske Samling

Ph.d.: ”Dansk symbolisme i tysk optik”.

Ny Carlsberg Glyptotek

Ph.d.: ”Samleren Rodin. Hvordan kan Auguste Rodin repositioneres gennem forskning i hans egen samling”. Ph.d.: ”Antikken i det 21. århundrede – Hvordan? Hvordan får Antikken relevans og betydning for dannelse, læring og erkendelse i det museale rum”.

Kunstforeningen GL STRAND

Ph.d.: ”Kunstforeningens betydning i perioden fra oprettelsen i 1825 og frem til førstkommende århundredeskifte”.

Nationalmuseet

Ph.d.: ”Museumssamfundet og det transnationale krydsfelt mellem kulturarv og væbnet konflikt”.

KØS Museum for kunst i det offentlige rum

Post.doc.: ”Kortlægning og afprøvning af bevægelige kunstneriske formater i relation til bygningsrelateret kunst”.

Museum Ovartaci

Post.doc.: ”Mening i galskaben. Hvordan ’gal kunst’ vedrører en række alment menneskelige fænomener”.

Statens Museum for Kunst

Post.doc.: ”Kritisk gennemskrivning af den fotografisk baserede samling på SMK”.

David Jackson

Forskningsprojekt: ”Danish Golden Age Painting”.

Pernille Leth-Espensen

Forskningsprojekt: ”Urværker - Teknologisk mediering af tid i kunsten”.

Lisbet Tarp og Anne Haack Christensen

Forskningsprojekt: ”Digital Art History – Maleriet”.

NY CARLSBEGFONDETS PRISER:

Jesper Just

Ny Carlsbergfondets Kunstnerlegat, 2019.

Julie Nord

Ny Carlsbergfondets Kunstnerlegat, 2019.

Poul Erik Tøjner

Ny Carlsbergfondets Hæderslegat, 2019.

ANDRE FUNDATSMÆSSIGE FORMÅL:

CHART

Afholdelse af Chart Talks i 2019.

Den Danske Ambassade i Seoul

Opstilling af SUPERFLEX’ installation One Two Three Swing! (2017) på Dorasan Station, DMZ-området i Sydkorea for en 2-årig periode.

Museum Ovartaci

Gennemførelse af strategi- og brandingproces.

Statens Værksteder for Kunst

Husleje over en 5-årig periode samt støtte til istandsættelse.

FORORD: KUNSTENS BETINGELSER

HELVEDE

EN DEMOKRATISK GESTUS

MULTIKULTI

FARVER, FORM OG RUM

DET STÅR STILLE NETOP HER

— 4

GENNEMTRÆK

HVOR LYS OG MØRKE MØDES

BLOW AN EGG

MOTIVER FRA AMAGER

RUM I RUM I RUM…

DRØN PÅ!

KUNST OG FÆLLESSKABER

SELVSIKKERT

EN LILLE NEUTRINO I EN STOR FORTÆLLING

ET LØFT TIL KUNSTVIDENSKABELIG FORSKNING

30 15

UFORMELT I KJOLE OG HVIDT

NY CARLSBERGFONDETS KUNSTPRISER

I MEDSPIL OG MODSPIL

—

OMVENDT ARKÆOLOGI

Brolæggerstræde 5 1211 København K

BERETNING FOR 2019