Nyborg Gymnasium 2013

NYBORG GYMNASIUM 2013

X T F S H N N E E M M A A S S K K E E R S E E B T S I L N E E E T D D A E RE STU E FORBER U A L A C C R A E B J L Ø A H N O I T A INTERN OLEN KOST K S T S O K

REKTORS HJØRNE

2 Nyborg Gymnasium

Nyborg Gymnasium - et helt særligt sted Nyborg Gymnasium er med sine tre uddannelser: studentereksamen, hfeksamen og den internationale studentereksamen, International Baccalaureate Diploma, og sin kostafdeling et mødested for unge fra Nyborg by og opland, fra hele landet og fra udlandet. Samspillet mellem skolens tre uddannelser og kostskolen gør Nyborg Gymnasium til et unikt uddannelsessted med et spændende og udfordrende fagligt, kulturelt og socialt miljø med en international dimension.

Nyborg Gymnasium ligger i Nyborg by, et trafikknudepunkt i Danmark. Byen har et stort fritids- og kulturtilbud til unge mennesker og en enestående skøn beliggenhed ved strand og skov.

Studentereksamen, hf-eksamen og International Baccalaureate Diploma er alle det, man kalder almengymnasiale uddannelser. De har det til fælles, at de forbereder til videregående uddannelser.

Og derfor er de uddannelser, som har

en helt central placering i det samlede uddannelsesbillede. Hvis man vil have en gymnasial eksamen, som både giver bredde og dybde, som både giver almen viden inden for en række helt centrale fagområder og giver muligheder for studieforberedelse i bestemte fag, så er det en hf-eksamen, en studentereksamen eller den internationale studentereksamen, man skal tage. Med en sådan eksamen ligger hele feltet af videregående uddannelser åbent.

Hvad angår Nyborg Gymnasiums helt særlige profil, så er det vigtigt for mig at sige, at som elev på Nyborg Gymnasium er man elev på en usædvanlig gymnasieskole. Nyborg Gymnasium er et af de få gymnasier i Danmark, som udbyder tre gymnasiale uddannelser og har en kostskole. På Nyborg Gymnasium mødes unge fra Nyborg by og opland med unge fra hele Danmark og fra udlandet.

Det giver et helt særligt undervisnings-

miljø og en helt særlig skolekultur, som udfordrer os alle både elever og lærere.

Vi er lokale, vi er nationale, vi er internationale.

For alle tre uddannelsers vedkommende lægger vi vægt på - en høj faglig standard og nærhed til den enkelte elev.

- kvalificering af vores elever, så de udvikler faglig kompetence, samarbejdsevne og lyst til at lære.

- inddragelse af IT i undervisningen og en it-baseret kommunikation mellem elever og lærere om undervisningen og om skolehverdagen.

- tolerance, engagement og ansvarlighed i relation til det at skabe trygge rammer for fællesskabet i hverdagen.

- gode og sjove oplevelser, skolefester, idrætsdag og meget andet.

I dette magasin orienterer vi om studentereksamen, hf-eksamen og International Baccalaureate, som disse tre eksamener udbydes på Nyborg Gymnasium. Vi orienterer om kostskolen.

Magasinet giver et aktuelt indtryk af, hvorledes vi på skolen arbejder med skolens profil i forhold til internationalisering, naturvidenskab og sprog. Hvordan vi arbejder med at optimere de bygningsmæssige rammer for undervisning en og for trivsel. Elevstemmer vil give et indtryk af livet på skolen i hverdagen og hen over et skoleår.

Du kan supplere magasinet med at besøge skolens hjemmeside www.nyborg-gym.dk Du er også meget velkommen til at kontakte os og aftale et besøg på skolen og kostskolen for at høre nærmere.

Rektor, Nyborg Gymnasium

Nyborg Gymnasium 3

STX: Du kan blive, hvad du vil

STX Med STX kan du blive,

hvad du vil… 4-5 STX Studentereksamen et treårigt forløb 6-7 NG Willkommen, bienvenue, welcome 8-9 KOST Sammenhold, fællesskab

og en base i hverdagen 10-12 NG På rette hylde 12-13 NG Bæredygtig kulturudveksling

og talentudvikling 14-15 HF Modenhed + forskellig baggrund

= godt studiemiljø 16-17

Kostskolen: En base i hverdagen

10

HF HF-eksamen – et toårigt

forløb 18-19

IB Heading in different

directions 25-27 NG Foreign Friends 28-29 NG Fra Østfyn til det østlige Anatolien 30-31

14

Fællesprojekt med Singapore

NG På besøg i en ny verden 20-21 IB International

Baccalaureate 22-24

4

HF: Modenhed + forskellig baggrund = godt studiemiljø

16

International Baccalaureate Diploma

24

NYBORG GYMNASIUM Skolebakken 13, 5800 Nyborg · Tel. +45 65 31 02 17 www.nyborg-gym.dk · post@nyborg-gym.dk REDAKTION Lars Kirkegaard FOTOGRAF Emil Ryge Christoffersen TEKST Danny Schjødt Pedersen LAYOUT KreativGrafisk TRYK Rosendahls A/S

S

4 Studentereksamen STX

“ ...med STX kan du blive, hvad du vil...”

e fleste STX-elever vælger uddannelsen, fordi den åbner mange døre for D dem. STX er samtidig en uddannelse med en stærk social profil, hvor du i løbet af tre år møder masser af nye mennesker, indtryk og muligheder.

- Jeg har altid vidst, at jeg ville have en videregående uddannelse. Det ligger lidt i min familie, hvor holdningen er, at bare jeg får en uddannelse, så må jeg tage lige den uddannelse, jeg har lyst til, fortæller Katrine Nøhr om sine argumenter for at vælge STX. Hun afslører samtidig, at hun er en af de gymnasieelever, der har en plan for tiden efter gymnasiet. En uddannelse som arkitekt kunne være en mulighed, fordi den forener naturvidenskabelige og kreative fag.

For Lasse Tolstrup Gravesen handler det i høj grad om de mange muligheder, STX’en giver: - Jeg overvejede egentlig handelsskolen, men min mor har gået her og anbefalede det. Da jeg var i brobygning på gymnasiet, kunne jeg se STX som en mulighed for at få nogle kreative ting med. Og med en STX kan du blive, hvad du vil.

God rytme - Lektiemængden på STX passer fint sammen med ens hverdag. Man finder hurtigt en rytme i forhold til at komme hjem, lave lektier, lave mad og holde fri resten af dagen, fortæller Lasse, der går i 1.g. Katrine, der er 2.g’er, kan dog mærke, at lektiemængden er taget til: - Jeg kan godt mærke, at jeg har fået lidt flere timer i løbet ugen på grund

af nogle B-niveau timer. Men det er jo for din egen skyld, du går der. Så har du fokus på, hvad du vil med din uddannelse, så kan man sagtens nå lektierne. Det er generelt en rigtig god ide at finde sig en studierytme og lægge nogle planer for sig selv.

Tag ansvar – få en masse igen Lasse kan samtidig fornemme, at arbejdsformen er anderledes end i folkeskolen: - Man lærer at koncentrere sig om de opgaver, man sidder med. Man kan også vælge at sætte sig sammen og løse opgaverne. Det er både hyggeligt og giver os mulighed for at hjælpe hinanden. Undervisningen er mere individuel i forhold til folkeskolen eller i 10. klasse.

Katrine siger: - Man skal tage et ansvar for sig selv, så giver skolen en masse igen med fredagscaféer, fester og mange gode dage.

Folk fra hele verden - Når man kommer fra Nyborg, tænker man måske, at man ikke lærer så mange nye at kende. Men sådan er det slet ikke.

Nyborg Gymnasium er blevet et knudepunkt for folk fra hele verden. Og man skal nok lære nye mennesker at kende, siger Katrine.

- Ja, der er både nye mennesker og mange nye indtryk. Jeg er også fra Nyborg og har oplevet, at der er nogen, man kender – og nogen, man ikke kender endnu, siger Lasse.

- Jeg synes samtidig, at Nyborg Gymnasium er spændende, fordi der både er STX, HF, IB og kostskolen. Det betyder, at du kan støde på folk i nattøj, hvilket er hyggeligt og gør det hele lidt mere “efterskoleagtigt”.

- For mig har starten på STX næsten givet mig endnu mere, end jeg forventede på forhånd. Også fordi faciliteterne er så gode med den nye science-bygning, der er vildt fed, og med muligheden for at redigere film på Mac-computere, når jeg arbejder med mediefag, som jeg har på B-niveau.

- Jeg har været overrasket over, at der er så mange frivillige ting, man kan være med i med elevråd, festudvalg, røde kors, frivillig billedkunst, zumba-hold osv. Så hvis man vil bevæge sig lidt og være med, så er der alle muligheder for det.

Man får noget igen, hvis man giver den en skalle. Folk skal bare vide, at der er så mange muligheder på gymnasiet og på STX, slutter Katrine.

STX

…har du fokus på, hvad du vil med din uddannelse, så kan man sagtens nå lektierne. Det er generelt en rigtig god ide at finde sig en studierytme og lægge nogle planer for sig selv, siger Katrine Nøhr.

6 Studentereksamen STX

Studentereksamen - et treårigt forløb

Studentereksamen STX 7

Niveau: Mindst 4 fag på A-niveau 3 fag på B-niveau 7 fag på C- niveau Studieretningerne i 2012-2013 Du skal ved din tilmelding til skolen angive, hvilken studieretning du ønsker.

Dit endelige valg af studieretning finder sted efter grundforløbet.

Studieretningerne på Nyborg Gymnasium er: Naturvidenskabelige studieretninger Science classic Matematik A, Fysik B, Kemi B Science med it Matematik A, Mediefag B, Fysik B Med Informationsteknologi C og Kemi C Bioteknologi Bioteknologi A, Matematik A, Fysik B Biologi og idræt Biologi A, Matematik B, Idræt B Samfundsvidenskabelige studieretninger Det globale samfund Samfundsfag A, Engelsk A, Matematik B Samfund og business Samfundsfag A, Matematik A, Erhvervsøkonomi C Samfund og science Samfundsfag A, Matematik A, Fysik B Individ og samfund Engelsk A, Samfundsfag B, Psykologi C Medier og samfund Engelsk A, Mediefag B, Samfundsfag B Med Informationsteknologi C

Sproglige studieretninger Going global Engelsk A, Tysk Fortsættersprog A

STX Profil:

Formålet med en studenter­eksamen er at give de nødvendige forudsætninger for videregående uddannelser. Uddannelsen sigter navnlig mod de mellemlange og lange videregående uddannelser.

Uddannelsen har fokus på almen dannelse inden for kultur, natur og samfund.

Uddannelsen har fokus på studieforberedelse. Fagligheden i fagene er en teoretisk faglighed.

Sprog og individ Engelsk A, Tysk Forsættersprog A, Psykologi C Verdenssprog, kultur og identitet Engelsk A, Spansk Begyndersprog A , Psykologi C Kunstneriske studieretninger Musik i verden Musik A, Samfundsfag B, Matematik B Du kan læse mere om de enkelte studieretninger på skolens hjemmeside.

Kunstneriske fag Du skal ved din tilmelding til skolen vælge et kunstnerisk fag. På Nyborg Gymnasium er fagene: Billedkunst, Musik, Mediefag.

Fremmedsprog Du skal ved til tilmelding til skolen vælge et 2. fremmedsprog. På Nyborg Gymnasium er fagene: Fransk Fortsættersprog B, Tysk Fortsættersprog B, Fransk Begyndersprog A, Italiensk Begyndersprog A, Spansk Begyndersprog A.

Hvis du vælger et fortsættersprog, har du mulighed for at vælge det på A-niveau i 3g.

Valgfag I løbet af uddannelsen skal du desuden vælge 1-3 valgfag, alt efter dit valg af studieretning og 2. fremmedsprog. Nyborg Gymnasium udbyder er lang række forskellige valgfag på forskellige niveauer.

På skolens hjemmeside kan du finde de præcise oplysninger herom.

Optagelseskrav Oplysninger om optagelseskrav finder du på skolens hjemmeside.

Nye studieretninger – se næste side

Valgfag

Kunstneriske studieretninger

Valgfag

Naturvidenskabelige studieretninger

Valgfag

Obligatoriske fag

Sproglige studieretninger

Samfundsvidenskabelige studieretninger

Valgfag

>>

8 STX

STX

Studieretninger 2013: Nyheder Samfund og science Denne studieretning er for dig, der interesserer dig for samfundsfag og sciencefag, og som ønsker at kombinere disse fag på højt niveau. Du får samfundsfag og matematik på A-niveau og fysik på B-niveau. Fysik kan opgraderes til A-niveau, og kemi til B-niveau. Hvis du overvejer at studere medicin eller naturvidenskabelige fag og samtidig ønsker en solid samfundsvidenskabelig baggrund for disse studier, er denne studieretning et godt tilbud.

Biologi og idræt Undersøgelser har vist, at mange afgangselever fra folkeskolerne i Nyborg ønsker en studieretning med idræt.

Denne studieretning, som vi nu udbyder, er en naturvidenskabelig studieretning, der kombinerer idræt på B-niveau med biologi på A- og matematik på B-niveau.

Denne studieretning vil være et godt udgangspunkt, hvis du overvejer studier inden for sundhed og idræt, fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske, sundhed og ernæring .

Du kan læse mere om disse nye studieretninger på skolens hjemmeside www.nyborg-gym.dk

Moderne sprogundervisning i helt nye rammer:

Willkommen, bienvenue, welco I et helt nyt rum, døbt “Sprogøen”, byder Nyborg Gymnasium sproginteresserede elever velkommen til sprogundervisning på en sjov og anderledes måde.

Det nye og alternativt indrettede rum er et fællesrum på tværs af de sprog, der undervises i på gymnasiet. Her handler det ikke så meget om særprægene ved engelsk, tysk, fransk, italiensk osv. Det handler langt mere om, at tilgangen til sprog er den samme – på trods af forskelle i ord og lyde: - Det er blevet et rum, der bygger bro og sproglige øer, og et rum, der inviterer til sproghandlinger. Møblerne kan flyttes rundt, rummet har en lille scene, rekvisitter, et TV med udenlandske nyheder og mange andre ting, der inspirerer i sprogundervisningen, fortæller Annette Bau, der underviser i fransk, dansk som andetsprog og idræt på Nyborg Gymnasium.

Bogstavtavler og udenlandske nyheder Hendes kollega, Martin Kjær, der underviser i tysk og billedkunst, nævner flere eksempler på rummets kreative og inspirerende elementer: - Der er bogstavstavler, som eleverne kan bruge til at skrive ord med. Der er en stor skærm i rummet med nyheder på forskellige sprog, så eleverne kan få en

succesoplevelse, fordi de kan forstå, hvad der bliver sagt.

- Netop indretningen har vi talt meget om i sproglærergruppen. Det har været en frugtbar diskussion om, hvad vi vil med rummet. Til sidst samlede vi op på alle de forskellige input og lavede et gennemarbejdet oplæg.

“

Med “Sprogø” synliggør vi sprog­ ene og vores fælles sprogforståelse over for hinanden, siger Annette.

Vi synes selv, der er kommet et fint resultat ud af det. Flere elever er da også kommet med spontane udbrud à la ’Sådan en vil jeg også ha’ på mit værelse’ når de fik øje på den frise med udenlandske ord og vendinger, der løber hen over gulvet.

Annette siger: - Med de muligheder, der findes i dag, har det aldrig været sjovere og nemmere at variere sprogundervisningen. Det er “Sprogø” et godt eksempel på, og aktiviteterne i rummet vækker da også forbav-

”

NG me...

- “Sprogøen” er blevet et rum, der bygger bro og sproglige øer, og et rum, der inviterer til sproghandlinger, fortæller Annette Bau og Martin Kjær

selse og nysgerrighed blandt aktørerne selv og tilfældigt forbipasserende.

Dynamisk og fleksibel indretning Møblementet i “Sprogø” afspejler den fleksibilitet, der skal kendetegne undervisningen, når den enkelte lærer vælger at flytte en del af undervisningen fra de mere traditionelle lokaler: - Ud over sofaerne er der en masse stofskamler og små borde, der kan flyttes rundt imellem hinanden, når eleverne skal arbejde sammen to og to eller i grupper. Der er caféborde, hvor vi kan stå og arbejde med sprog i små grupper. Og ovre ved vinduet har vi et langt bord og barstole, hvor eleverne kan sidde og arbejde sammen eller alene, fortæller Martin Kjær og nævner “dynamik”, “fleksibilitet” og “udskiftelighed” som tre vigtige kodeord i “Sprogø”s indretning.

Annette Bau runder af: - Med “Sprogø” synliggør vi sprogene og vores fælles sprogforståelse over for hinanden. Og vi får skabt en sprogundervisning, der læner sig op ad den nyeste forskningsbaserede viden om sprogtilegnelse.

Sprogområde 9

10 International Baccalaureate IB

Sammenhold, fællesskab og en base i hverdagen Det er ikke så afgørende, om du er 1.- 3.g’er. Om du er fra Ærø eller Singapore.

Om du er pige eller dreng.

Når du bor på kostskolen på Nyborg Gymnasium er du “en af os” og en del af det fællesskab, der opstår omkring kostskolen som en vigtig base i hverdagen.

KOST A

ndreas Birk Hansen valgte at runde sin folkeskoletid af med to år på en efterskole. Her blev han del af et fantastisk fællesskab. Efter de to år på efterskolen, var det tid til at vælge gymnasium. Her spillede hans gode erfaringer med fællesskabet ind: - Jeg har fundet den samme form for fællesskab ved at vælge kostskolen her på Nyborg Gymnasium. Her er man i princippet heller aldrig alene. Efter lektierne om eftermiddagen kan man hygge sammen med de andre, og uden for din dør er der altid et venligt ansigt, der tager imod én, fortæller han om hverdagen på kostskolen: - Der er alle muligheder for at lave noget sammen. Det kan være at spille musik, dyrke sport, se TV eller bare slappe af. Og har man brug for det, kan man altid gå til lærerne.

Rammer om flokken - De folk, der kommer her på kostskolen, bliver hurtigt en del af flokken. Det gælder, uanset om de er en del af den store gruppe fra Ærø, eller om de er fra udlandet. Vi lærer en masse fra hinanden, når vi har så forskellig baggrund. Det er ikke

Kostskoleliv 11

bare det gymnasie- og skolemæssige, vi har sammen. Der er så mange forskellige interesser at være fælles om, fortæller Andreas.

For skolens voksne, kostskolelærerne, handler det i høj grad om at bygge rammer op om det fællesskab, Andreas beskriver: - De rammer skal vi skabe med udgangspunkt i skolens overordnede regelsæt.

Det gør vi blandt andet ved at lade eleverne være med til at præge rammerne.

Og hele tiden er det en balancegang mellem tradition og fornyelse, siger Betina Hyldgaard Andersen, der er uddannet socialrådgiver og ansat som kostskolelærer. Hendes kollega, Lars Koefoed Nielsen, der er lærer på gymnasiet og samtidig kostskolelærer, supplerer: - Når forskellige traditioner mødes, så kan der opstå konflikt. Det sker bare ikke her, fordi ånden på stedet er så fleksibel og rummelig. Eleverne er ufatteligt rummelige.

Con amore-fællesskaber - Vi kan ikke tvinge en integration igennem med de 130 elever, vi har her på kostskolen. Men vi kan stille nogle

positive rammer op om nogle positive ting, vi kan lave og opleve sammen, siger Lars og tilføjer: - I den forbindelse er de elever, der kan spille tromme, banjo eller fortæller vittigheder ikke bedre elever. Det handler om, at alle skal have mulighed for nogle ting. Heldigvis fungerer det fint i både det store fællesskab og i de mange små fællesskaber, der opstår omkring musik, sport osv. Det er elevbårne con amorefællesskaber, hvor eleverne selv tager initiativ til aktiviteter.

Under ældre elevers vinger - En af de gode traditioner er, at de ældre elever tager de nye under vingerne. For eksempel er mange af vores fortsætterelever gode til at vise traditionen og den indre styring og selvansvarlighed, der eksisterer omkring stedet. De ældre er generelt gode til at socialisere de nye ind i fællesskabet, siger Betina, og Andreas er enig med hende om de gode relationer mellem eleverne – og deres respekt for kostskolen: - Man ved, at det man gør, har betydning for fællesskabet. Vi kan sagtens sætte os ind i, at reglerne er der, for at vi kan have

>>

12 Kosskoleliv

et fedt fællesskab. Det er for eksempel meget vores eget ansvar, at vi får lavet lektier, kommer i seng osv. Og kan man mærke, at der er en af de andre, der har en dårlig periode, så går man lige over og spørger “...er der noget, du har brug for?

Vi er der for at hjælpe...”

- Vi har samtidig et godt introduktions­ forløb på kostskolen, hvor folk lærer hinanden at kende, besøger hinanden rundt på gangene, spiller rundbold osv.

Og så har vi i løbet af året en masse hyggelige, fælles traditioner. Det er blandt andet mortensaften, hvor vi får lækker mad, og forældrene kan komme med.

Det er meget stille, roligt og hyggeligt.

Der er også julemiddagen, hvor den gode mad kommer på bordet, og hvor man er omgivet af dem, man holder af, fortæller Andreas om et par af skoleårets sociale højdepunkter på kostskolen.

Rart sted at være - Eleverne skal tages alvorligt og lyttes til, og til gengæld skal de tage noget medansvar. Og ved at få samarbejdet op at køre, får vi skabt en fællesskabsfølelse, der er med til at gøre det til et rart sted at være. Det er igen grundlaget for, at traditionen bliver givet godt videre fra årgang til årgang, fortæller Betina.

Lars’ egen historie i forhold kostskolen tyder på, at det lykkes at skabe gode og behagelige rammer for de elever, der bor på stedet: - Jeg boede her i tre år, indtil jeg skulle flytte med min familie. Men jeg har faktisk savnet kostskolen og samværet herovre siden da. For der er naturligvis et andet samvær, end hvis du “kun” er historie- eller idrætslærer for eleverne.

Gymnasiet som arbejdsplads:

På rett Der er mange ansigter på billedet, når servicemedarbejdere, køkkenpersonale, sekretærer, lærere og ledere på Nyborg Gymnasium stiller op til et gruppebillede. To af de nyeste ansigter i flokken tilhører Thi Tha Phuong Tran og Ulrik Nørum.

Sidstnævnte blev for et år siden ansat på Nyborg Gymnasium, hvor han underviser i biologi og kemi. Ansættelsen har givet ham mulighed for at vende tilbage til et miljø, hvor rollen som underviser er den vigtigste: - Jeg har arbejdet som forsker i mange år og har derfor erfaringer fra et andet system og en anden type arbejdsplads, hvor der er andre indsatsområder, mål osv. Her havde man et andet syn på naturvidenskab med fokus på penge og forskerdelen, mens lærerrollen ikke blev prioriteret ret højt, fortæller han.

- På SDU og hos Danmarks Miljøundersøgelser savnede jeg simpelthen prioriteringen af undervisning som område.

Derfor har jeg ikke fortrudt mit skifte til gymnasiet, hvor jeg har meget mere undervisning og mange flere frihedsgrader. Her kan du få lov til at prøve ting af, hvis du har den rigtige ide.

Fra erhvervsråd til gymnasieverden For Thi Tha Phuong Tran har vejen til Nyborg Gymnasium på samme måde ført hende forbi “en helt anden verden”: - Med min kombination af engelsk og international virksomhedskommuni-

e hylde

“

Med det øgede krav om, at vi som lærere skal være mere til stede på gymnasiet, har vi fået nye faciliteter, fortæller Thi.

Nyborg Gymnasium, var IB-linien med undervisning på engelsk. Gymnasiet er samtidig en arbejdsplads, der giver os plads, ansvar og har tiltro til os. Og det er en arbejdsplads, hvor der er søde elever og gode kolleger.

kation startede jeg som medarbejder på et erhvervsråd, men det var ikke det rigtige for mig. Lidt tilfældigt fik jeg en ny mulighed med en improviseret jobsamtale på et gymnasium, hvor jeg blev ansat og startede tre dage senere. Det var den beslutning, der senere bragte mig videre til Nyborg, fortæller Thi, der underviser i engelsk. Hun er nu startet på et matematik-studium på universitetet, så hun efterfølgende kan undervise i både engelsk og matematik.

- Noget af det, der tiltalte mig meget ved

Indflydelse på eget arbejdsliv Både Thi og Ulrik oplever en stor grad af frihed og indflydelse som en positiv del af deres hverdag: - Det bedste ved at starte her var, at jeg genvandt min tro på, at jeg kan være med til at bestemme over mit eget arbejdsliv. Det har blandt andet betydet, at jeg godt nok ikke er gået ned i arbejdstid, men derimod er gået ned i stressniveau. Det er en af de største forskelle, også fordi man kan være med til at præge sit job her, fortæller Ulrik: - Man kan godt sande til, hvis man siger

”

NG

nej til udvikling, men her på gymnasiet kan man bestemt være med til selv at gøre en forskel.

Mere til stede i nye rammer - Med det øgede krav om, at vi som lærere skal være mere til stede på gymnasiet, har vi fået nye faciliteter. Der er for eksempel en personlig arbejds- og forberedelsesplads til hver af os lærere.

Jeg bruger aktivt de nye rammer, også fordi vi på den måde ser mere til hinanden og til eleverne, fortæller Thi. - Vi har samtidig fået en frokostordning, mere plads til eleverne og generelt nogle mere inspirerende rammer. Når vi viser kommende elever og forældre rundt på gymnasiet, er de da også ret begejstrede for de nye rammer.

Thi og Ulrik har det tydeligvis på samme måde...

N

14 Talentudvikling

I Singapore er der den samme mangel på naturlige ressourcer som i Danmark.

Hvorfor ikke inspirere hinanden i måden at løse udfordringerne på? Det gør de to venskabsskoler Millennium Institute i Singapore og Nyborg Gymnasium fra Danmark. Her er temaet for et samarbejde netop bæredygtighed – med kulturudveksling og en styrket talentudvikling som to vigtige sidegevinster.

NG

Talentudvikling 15

Fællesprojekt med venskabsskole i Singapore:

Bæredygtig kulturudveksling og talentudvikling D

et er ekstremt lærerigt for en gruppe gymnasieelever fra Danmark, når de sammen med to lærere drager til Singapore for at bo privat hos lokale elever fra den asiatiske venskabsskole. Og rent fagligt er det givende at beskæftige sig med det fælles emne, nemlig bæredygtighed: - Millennium Institute er en business-skole, mens vi har valgt naturvidenskab som vores tilgang til samarbejdet. Derfor er det spændende for begge parter at arbejde med bæredygtighed i et både miljømæssigt, naturvidenskabeligt og økonomisk perspektiv, siger Jimmy Mangelsen, uddannelsesleder på Nyborg Gymnasium.

- Vores elever får ikke bare en international horisont. De får også mulighed for at bruge deres fag og deres engelsk på et fagligt grundlag. Det giver et udsyn på en anden kultur, hvor man gør tingene på en anden måde.

Belønning til talenter De danske elever, der deltager i projektet, er valgt ud på tværs af klasser og uddannelser – og oplever det som en belønning, at de må være med: - Det er en faglig og kulturel belønning til vores talenter, når de bliver tilbudt at være med. De skal til gengæld lægge en indsats i projektet, selvom de har andre ting at tage sig til ved siden af, fortæller Jimmy Mangelsen og giver nogle eksempler på områder, hvor deltagerne har fordele af projektet: - Man lærer virkelig noget om andre kulturer, og det giver noget horisont. Også for os lærere, når vi kommer ud og ser undervisningen på skolen i Singapore, hvor det ikke foregår så elitært, som vi faktisk havde forestillet os.

- Det er en engelsk inspireret skoleform, der hos os ville blive kaldt “70’er progressivt”. Her er vi siden gået skridtet videre til

“

Vores elever får ikke bare en international horisont. De får også mulighed for at bruge deres fag og deres engelsk på et fagligt grundlag.

”

en mere projektorienteret arbejdsform. Skolen i Singapore har til gengæld hos os søgt noget af den kreativitet, vi har, fordi alt hos dem i Singapore er i ordnede kasser. Heldigvis er det skolens politik, at de skal ud og bruge en andel af budgettet på udadvendte aktiviteter. Det er projektet sammen med os et godt eksempel på, slutter Jimmy Mangelsen.

16 Højere Forberedelseseksamen HF

Modenhed + forskellig baggrund = godt studiemiljø Hf er ikke kun anderledes end STX, fordi den kun tager to år. Eller fordi det kun er eksamensresultaterne, der tæller.

Den er også anderledes, fordi holdene ofte består af modne holdkammerater med forskellig baggrund. Det giver på mange måder et godt studiemiljø.

- Jeg var først på efterskole efter folkeskolen, og så var jeg et år i Australien.

Der skulle ske noget, for jeg kunne simpelthen ikke sidde stille. Så jeg er nok ret typisk for HF fordi det tit er folk, der har prøvet noget og alligevel gerne vil have en gymnasial uddannelse. Det giver et andet studiemiljø, når eleverne er mere modne, fortæller Mia Raabjerg Pedersen om baggrunden for valget af HF på Nyborg Gymnasium.

- Når du sætter lidt ældre elever, mere modenhed, forskellig baggrund og lidt mere livserfaring sammen, så kommer der noget sjovt ud af det, konstaterer Mathias Thornfeldt.

Fokus på eksamen For Mathias var den direkte vej fra folkeskole til STX, ligesom for Mia, ikke det oplagte valg. Derimod har hf-modellen nogle andre kvaliteter, der passer godt til hans temperament: - Jeg var skoletræt og ville gerne hurtigt igennem. Derfor passede det mig fint med en HF på to år. Nogle ældre venner anbefalede samtidig HF fordi der er

mere modenhed på holdene, siger han og fortsætter: - Det er samtidig fint, at det er rene eksaminer, der tæller frem for standpunktskarakterer i løbet af året. Det er en fordel i hverdagen, hvor det giver mere fleksibilitet. Og jeg føler samtidig, at jeg er god til at slå til, når jeg er til eksamen.

Mia har det på samme måde, når det gælder HF’s fokus på eksaminer: - Jeg kan godt lide at præstere under pres og har derfor altid været god til eksamen. Det giver samtidig en god mulighed for at overraske til eksamen, hvilket jeg godt kan lide.

Sprog og rejser Mia og Mathias har forskellige interesser, hvilket præger deres valg af fag: - Da jeg var ude at rejse og var i Australien, handlede det meget om at være selvstændig og om at klare sig selv. Jeg boede hos en familie, kendte ingen i området og skulle tale engelsk hele tiden. Det er en tur og nogle oplevelser, der giver ret meget både sprogligt og personligt. Det er noget helt andet end

mor og fars lille, hyggelige hjem, fortæller hun og forklarer interessen for sprog.

- Jeg ved ikke endnu, hvad jeg vil læse, og det er noget af det, jeg vil bruge HF til at afklare. Med HF får jeg under alle omstændigheder en generel uddannelse, der åbner nogle døre. Så kan jeg altid supplere med fag på VUC, hvis jeg

H

HF

Højere Forberedelseseksamen HF 17

… det er fint, at det er rene eksaminer, der tæller frem for standpunktskarakterer i løbet af året. Det er en fordel i hverdagen, fordi det giver mere fleksibilitet, siger Mathias.

får brug for det. Men min kombination af samfundsfag, psykologi og religion kunne vel godt pege på noget med at rejse, lyder Mias overvejelser.

Pauser og pusterum Mathias har derimod sat en del fokus på kroppen i de fag, han har valgt:

- Jeg har valgt idræt og biologi, fordi kroppens anatomi interesserer mig.

Det er interessant at vide noget om kroppens anatomi, fordi jeg bokser fem gange om ugen i Odense. Jeg vil samtidig gerne læse medicin, hvor jeg også kan arbejde med krop, fysik og med at hjælpe andre. Det betyder meget for

mig. Det kunne være sjovt at få ind i sit erhverv, siger Mathias, inden Mia og han runder af med enslydende planer efter HF. Den står på pause, hvor Mathias vil en tur til USA, mens Mia “...ikke har travlt og vil holde en pause igen. For det er vigtigt med pauser og pusterum”.

18 Højere Forberedelseseksamen HF

HF-eksamen - et toårigt forløb Niveau Mindst et fag på A-niveau 4 fag på B-niveau 8 fag på C-niveau Fagpakkerne i 2012-2013 Du skal i 2. hf have en fagpakke, som du selv vælger. Valget finder sted i i 1. hf.

Fagpakkerne på Nyborg Gymnasium er: Sundhed og livsstil med Biologi B og Idræt B Den kreative fagpakke med enten Billedkunst B, Mediefag B eller Musik B sammen med Drama C Pædagogik, samfund og individ med Samfundsfag B og Psykologi C Naturvidenskabelig fagpakke med Matematik B og Kemi B

Valgfag

Den kreative fagpakke

Valgfag

Pædagogik, samfund og individ

Obligatoriske fag

Naurvidenskabelig fagpakke

Du kan læse mere om de enkelte fagpakker på skolens hjemmeside.

Kunstneriske fag Når du tilmelder dig skolen, skal du vælge et af følgende kunstneriske fag: Billedkunst, Musik, Mediefag. Hvis du vil på “Den kreative fagpakke”, skal dit kunstneriske valgfag indgå i din fagpakke.

Valgfag Du kan desuden vælge et eller to fag mere i løbet af de 2 år. Nyborg Gymnasium udbyder er lang række forskellige valgfag på forskellige niveauer.

Optagelseskrav Du kan finde optagelseskravene på skolens hjemmeside, sammen med andre uddybende oplysninger.

Valgfag

Sundhed og livsstil

Valgfag

Profil Formålet med en hf-eksamen er at give de nødvendige forudsætninger for en videregående uddannelse.

Uddannelsen sigter navnlig mod de korte og mellemlange videregående uddannelser.

Uddannelsen er studieforberedende og har fokus på almendannelse inden for kultur, natur og samfund: Uddannelsen har fokus på studieforberedelse. Fagligheden i fagene er både en teoretisk og en anvendelsesorienteret faglighed.

Højere Forberedelseseksamen HF 19

HF

N

På besøg i en ny verden Science-dag på Nyborg Gymnasium

… Det var ret fedt at besøge gymnasiet, fordi det viste os nogle helt nye muligheder omkring undervisning i naturvidenskab, siger Louise.

Da 1.g’erne Louise og Laura sidste år besøgte Nyborg Gymnasium med deres 9. klasse som en del af science-netværket, var det på mange måder et besøg i en ny verden.

De fysiske rammer for den naturvidenskabelige undervisning. Gymnasielærerens undervisning. Og hele stemningen på gymnasiet...

For Laura Bruun Pletscher og Louise

Kramer Knudsen var det en spændende oplevelse at besøge gymnasiet som en del af netværket – og en oplevelse, der endte med at påvirke deres valg af uddannelse efter folkeskolen: - Det var ret fedt, fordi det viste os nogle helt nye muligheder omkring undervisning i naturvidenskab. Det var samtidig hyggeligt at besøge gymnasiet, hvor der var en god stemning, siger Louise, mens Laura fortsætter: - Det var en god oplevelse at komme herud på gymnasiet. Det gav lyst til, at

man skulle på gymnasiet. Den oplevelse havde de fleste i klassen. “...undervisning, ikke bare rundvisning” - Det afhænger vel også af, om man har en spændende lærer. Det havde vi, fordi han inddrog os, så vi ikke bare sad og fik undervisning fra tavlen. Han forklarede tingene meget jordnært og forklarede det også gerne igen, hvis der var brug for det. Det var fedt, at han virkelig var inde i tingene, hvilket gjorde, at folk faktisk hørte efter, fortæller Louise.

- Jeg synes, det er vigtigt, at folkeskole-

NG

Science-netværk 21

ScienceNetværk ScienceNetværket er et tilbud om undervisning og eksperimentelt arbejde rettet mod 9.-klasser i området. Nyborg Gymnasium udbyder inden for de naturvidenskabelige fag en række undervisningsforløb knyttet til aktuelle emner. Det er tanken, at forløbene kan indgå som pensum i klassernes naturfag.

Samarbejde på tværs:

God netværksformel for naturvidenskab

Et tæt samarbejde mellem folkeskoler og gymnasier er en fordel for både elever og lærere begge steder. Et godt eksempel er det science-netværk, hvor Nyborg Gymnasium åbner dørene og inviterer folkeskoleklasser indenfor til en dag med naturvidenskab.

elever kommer ud på gymnasiet og ser, hvilke muligheder der er. Vores besøg har betydet, at de fleste har valgt STX eller HF. Det skyldes uden tvivl, at man oplever det på en anden måde, når man er en del af undervisningen. Og jeg kan da kun anbefale folk at komme ud og opleve gymnasiet på den måde, lyder opfordringen fra Laura, som Louise bakker op: - Jeg havde allerede fået gymnasiet anbefalet af familie og venner, men det var rigtig godt at få det set på en anden måde. For det her var undervisning, ikke bare rundvisning.

- Jeg synes, det er et rigtig, rigtig godt initiativ med science-netværket. Det indgår som en del af de muligheder, jeg har for at motivere mine elever til de fag, jeg selv brænder for. Det passer sammen med mit vigtigste mål for min undervisning, nemlig at gøre unge interesserede i de naturvidenskabelige fag, fortæller Hanne Christiansen, der underviser i fysik, kemi, biologi og geografi på Nyborg Friskole.

Teori og praksis i god balance - Når vi får mulighed for at komme ud og se noget nyt sammen med klasserne, så er det vigtigt, at det vi oplever kan blive en del af vores egen undervisning. Det skal ikke bare være en løsrevet oplevelse.

- Derfor er det så godt, at vi møder lærere på gymnasiet, der er gode til at finde en balance mellem teori og praksis.

Det gælder også i valget af emner, der tages op og går på tværs på af de naturvidenskabelige fag. Det kan for eksempel være temaet “Er der sukker i mælk?”. Et tema, jeg i forvejen arbejder med, når jeg underviser i madkemi i 9. klasse, siger Hanne Christiansen og tilføjer: - Eleverne er glade for, at de får noget med fra gymnasiet, de kan trække på i den daglige undervisning.

Bygger en vigtig bro - Med besøgene på Nyborg Gymnasium kommer vores elever ud og oplever undervisning på et højere niveau, uden at det er skræmmende højt. Og med lærere, der har en god tilgang til tingene og er fagligt interessante at lytte til, bliver der bygget en bro til folkeskolen, slutter Hanne Christiansen.

22  International Baccalaureate IB

International Baccalaureate

International Baccalaureate IB 23

The two-year International Baccalaureate Diploma Programme and the one-year preparatory course (pre-IB) constitute one of the three upper-secondary programmes offered at Nyborg Gymnasium.

The IB diploma programme This course covers two years (corresponding to the second and third year of the Danish Gymnasium). Students choose a subject from each of the groups of the hexagon (see below).

The following subjects are obligatory for all students: 1. A 4000 word Extended Essay, where the student writes on a subject of his or her choice 2. Theory of Knowledge 3. Creativity, Action and Service.

Exams and the awarding of marks Most examinations are written. Examinations are in English, except in other language subjects. The rules concerning the examinations are set by the International Baccalaureate Organisation (IBO) to ensure a fair and equal treatment of students around the world.

Pre-IB The Pre-IB is a one-year preparatory course for Danish and foreign students, who have not completed 11 years of schooling. The language of instruction is English, as are the teaching materi-

Subjects offered in the IB Diploma Course Group 1 Danish A Literature HL/SL English A Literature HL/SL, English A Language and Literature HL/SL Group 2 Danish B HL/SL English B HL German B SL French B SL Spanish ab initio SL French ab initio SL Mandarin ab intio SL (online course in association with Pamoja Education

Group 3 History HL/SL Economics HL/SL Psychology SL Group 4 Biology HL/SL Physics HL/SL Chemistry HL /SL Group 5 Mathematics HL Mathematics SL Math Studies SL Group 6 Visual Arts HL /SL Film HL/SL or another subject from group 1,2,3 or 4

Profile The International Baccalaureate Diploma • for foreigners and Danes, who would like to study and work internationally • gives admission to universities all over the world • rapidly growing educational programme, now over 3476 IB schools in 143 countries • high academic standards • strong emphasis on international understanding, responsible citizen­ship and critical thinking

als, except in the languages. The pre-IB year is divided into two terms. The first term is a foundation course, which is an

>>

24 International Baccalaureate IB

English variant of the foundation course offered for the Danish Studentereksamen.

The second term offers a greater focus on subjects preparing the students for the IB Diploma Programme, as well as complying with the requirements set by the Danish Ministry of Education.

Subjects taught in the pre-IB year • Danish • English • German (Continued), Spanish (Beginners), or French (Beginners) • History • Social science • Mathematics

• Chemistry • Physics • Physical Education • Visual Arts • General linguistics (Cross disciplinary) • Basic course in natural sciences (Cross disciplinary) • General studies (Cross disciplinary project work)

it is also possible to apply for entrance directly into the two-year IB diploma programme, if you have completed the first year of the ‘Danish Studentereksamen’.

If an applicant is accepted into the pre-IB year, we automatically assume that this student is a future IB diploma graduate. If you regret your choice after the first term, or even after the full pre-IB year, it is still possible to apply for a place in the ‘Danish Studentereksamen’ programme. Similarly,

Find more information about the IB programme and the application procedure on our web-site www.nyborg-gym.dk. The deadline for applications is the 15th of March – we do accept applications after the 15th of March, but places are then subject to availability.

Tuition is free. However, it is expected that students will provide themselves with dictionaries and the required calculator.

International Baccalaureate IB 25

Heading in Different Directions

They come from all directions, when they begin their IB experience at Nyborg Gymnasium. And they go in just as many directions when they leave. IB and NG is a good combination for students who dream of a future with international perspectives even after their years at Nyborg Gymnasium.

A Masters’ degree from London School of Economics and Political Science, a BA in Journalism combined with Business Communication, Asian Studies at Copenhagen Business School, a BA in Creative Writing, and a Bachelor in Economics at the Hong Kong University of Science and Technology….These few examples alone show clearly how far former IB students from Nyborg Gymnasium travel academically as well as geographically with their IB Diploma.

Andrew C. Whittaker , 2009 Which education have you chosen after your time in the IB – and why?

I chose to go to England to do a BA in Journalism and Business Communication, because I thought that there would be some interesting challenges involved in studying in another country. Moreover I am half British.

If I studied in England it would prepare me better for an international future than if I had stayed in Denmark. I chose to study journalism, because I felt that the education would grant me the opportunity to understand the media with which I would like to work in the future.

Did you feel ready, academically, to begin your further education after completing the IB Diploma Programme?

I absolutely felt ready after the IB. I once heard another student at the university saying, after one of her exams, that looking in the rearview

mirror the IB exams were the toughest she had ever had to go through. With only 5 months left of my BA, I can honestly say that I support her point 100%. With the IB I was fully prepared – and more so – for a life at university. I am certain that I was ahead of most other students from the beginning.

What is your best memory from NG? Wow, that was one of the difficult questions. I enjoyed three good years there, but if I have to mention one thing, it would be the day I took my final exam. Many of my friends and I finished at the same time and the memory of leaving the exam room recalls pure euphoria. That is one of my best memories ever. Full stop.

What are your plans for the future?

My immediate plan for the future is of course to finish my studies in the best possible way. Apart from that I have been offered the chance to go to Kenya and work as an English and Media teacher for a couple of months. I will probably do that. Afterwards I will most likely pursue a Master’s Degree, wherever that may be.

26 International Baccalaureate IB

Andreas Emmertsen, 2006 Which education have you chosen after your time in the IB – and why?

I chose to enrol in a bachelor’s programme in economics at the Hong Kong University of Science and Technology (HKUST). I was very happy about the international atmosphere in Nyborg and therefore searched for exciting possibilities abroad. I heard about HKUST for the first time, when they visited Nyborg Gymnasium in 2005, and I quickly became attracted to the idea of moving to Hong Kong to create a career in business/economics for myself.

At the same time I was lucky enough to have been offered a scholarship from HKUST, which only made it an even more obvious choice.

Did you feel ready, academically, to begin your further education after completing the IB Diploma Programme?

I would think so – the IB programme is a really good way of preparing for future studies. It doesn’t mean that it is easy to compete with Asian students, but it works. Mathematics HL is recommendable…

What is your best memory from NG? Maybe just the boarding school life. There are just too many good memories to pick out a specific one.

What are your plans for the future?

I plan to finish my Ph.D in Finance at Aarhus University. What happens after that is difficult to say. I think returning to Asia might be a clear possibility.

Julia Jee Hee Heisselberg, 2011 Which education have you chosen after your time in the IB – and why?

Right now I am studying at Copenhagen Business School in the Asian Studies Programme – to be completed as a bachelor in Business, language and culture with Japanese. I chose the programme, because I wanted to combine a bachelor’s degree with learning a language, which would be new and exciting to me.

Did you feel ready, academically, to begin your further education after completing the IB Diploma Programme?

The IB Diploma Programme gave me a variety of different opportunities after the exams, and I was prepared for the level of homework, which you experience at university. Right now I study 40 hours a week!

What is your best memory from NG? My best memory from NG is the whole experi-

ence of being a student in the school as well as at the boarding school. I am happy to have been in a good class and to have teachers help me through the experience. And then of course there was our class’ IB mum, Helene.

What are your plans for the future?

In the future I hope to be able to use my bachelor’s degree in Business and Japanese to either work abroad, preferably in Asia, where I can stay close to my family, and at the same time learn about the dynamics of the Asian market. I could also work as a translator for a Danish company outsourcing their production to Japan.

I

IB

International Baccalaureate IB 27

Thilde Kold Holdt, 2010 Which education have you chosen after your time in the IB – and why?

I chose to move to England and begin a bachelor in Creative Writing. I hadn’t really considered writing before I came to NG, but my A1 French and A2 English in the IB Diploma Programme, as well as my Extended Essay, gave me enough confidence to apply for admission to a Creative Writing programme, as the subjects had proven to me that I enjoy writing.

Did you feel ready, academically, to begin your further education after completing the IB Diploma Programme?

Absolutely. What I have learned in SL History and HL Visual Arts fits well with my present course, and the fact that I had studied two languages in the IB Diploma Programme, A1 French and A2 English, was a great advantage, as it gave me the background knowledge of a wide variety of literary works and a good knowledge of literary analysis. And what seemed superfluous then prove to have given me the tools for writing that I often use now.

I am also continuously surprised to find that even my work for HL Chemistry and SL Math hasn’t been a waste, as my present professors like my ability to use

concepts and images with relations to Chemistry and Maths, when they have to explain the formulas they have been written in. The greatest academic challenge, I am therefore faced with, is my slightly limited ability to differentiate between British English and American English – and that is not really a problem after all (thank you spelling control).

What is your best memory from NG? There are so many good memories. Cosy classes where we would sing along to the songs on the radio in Visual Arts. Or the work behind the scenes in preparing the musical at NG, the preparations for the Gala Party, all the wonderful parties and even the nights with no sleep at the boarding school, when I had to complete written assignments. All this has turned into good memories.

They say that the friends you get at university are the ones that you keep for life. I would say, though, that the friends I got at NG are the ones I will keep for life.

What are your plans for the future?

My plans are to continue my studies in the future. I have a year and six months left of my bachelor’s programme. I have plans to top that off with a Master in Fine Arts in Film-making and Directing in the USA. I also have plans to go to summer school, so I can educate myself more within multiple disciplines.

Thomas Thomasen, 2005 Which education have you chosen after your time in the IB – and why?

I chose to study International Relations (International Politics) in Great Britain. Already whilst being a student at NG I was really engaged in politics, and the international dimension has always attracted me. Therefore it was an easy choice for me. In 2009 I completed a Master’s Degree from the London School of Economics and Political Science (LSE).

Did you feel ready, academically, to begin your further education after completing the IB Diploma Programme?

I felt very ready academically. At NG I took both History HL and Economics HL and that left

me with a solid academic background for my further studies. At the same time I also took a lot of study skills with me, which have helped me through my time at university. After having been through the IB exams, I have actually never been nervous about taking exams.

What is your best memory from NG? It is hard to say, as there are so many good memories to choose from! I still have some very good friends from NG, but I also fondly recall many of my teachers and the many pleasant and instructive classes we spent together.

What are your plans for the future?

I hope to be able to start a Ph.D. in the coming year.

28 Internationalt miljø

… Den danske måde at gøre tingene på synes jeg godt om. Den er mere afslappet og uformel, også selvom det er noget, man skal vænne sig til, siger Francesca Sarri.

NG

Internationalt miljø 29

Internationalt undervisningsmiljø på IB:

Foreign Friends Hvis man vil skabe et internationalt præget undervisningsmiljø som på IB, er det helt naturligt at have både danske og udenlandske lærere i staben.

Udenlandske lærere som Francesca Sarri og Jim Bushby er foreign friends, der bidrager med frisk luft og inspiration fra den store verden.

Francesca og Jim kommer begge fra undervisningssystemer, der er langt mere konservative end det danske. Det gælder måden at undervise på, relationen mellem lærer og studerende, ledelse og på mange andre områder. Det krævede derfor en tilvænning, da de startede på Nyborg Gymnasium som undervisere på IB: - Jeg kom til Nyborg efter at have arbejdet med min post doc i fysik, og jeg skulle da lige vænne mig til at være i et andet skolesystem, der er anderledes.

Der var mange ting, jeg var overrasket over i starten, smiler hun og fortsætter: - Den første fornemmelse var overraskelse, men jeg vænnede mig ret hurtigt til tingene. Også fordi alle kolleger taler engelsk, så der altid er lærerkolleger eller nogen i sekretariatet, du kan spørge til råds.

- Det danske system er til gengæld langt bedre organiseret end det italienske, og jeg kan godt lide at være i selskab med folk, der er engagerede. Det er de her på gymnasiet, hvor lærere og elever er meget seriøse.

“Miss Francesca...”

For engelske Jim Bushby tog det på samme måde lidt tid, før han havde gennemskuet systemet – og fundet ud af, at det faktisk passede langt bedre til ham og hans undervisning, end det engelske system, han var uddannet i: - Jeg synes, det er en mere fri måde at gøre tingene på, hvor det i England er mere stift og formelt. Her er det langt mere engageret og engagerende, mere farverigt og med god feedback fra forskellige kanter, lyder Jims sammenligning mellem de to skolesyste-

mer, han har arbejdet i. Francesca siger: - Den danske måde at gøre tingene på synes jeg godt om. Den er mere afslappet og uformel, også selvom det er noget, man skal vænne sig til. Der er imellem lærere og elever en god udveksling af gode råd om, hvordan man fungerer bedst i systemet, fortæller hun og smiler ved tanken om, hvordan eleverne tiltaler hende på forskellig vis – med én gruppe, der kalder hende “miss...”, mens en anden gruppe kalder hende Francesca.

Indsats for internationalt miljø Jim savner ikke den engelske tradition, hvor eleverne rejser sig for læreren, når han eller hun kommer ind ad døren. Eller at man som lærer skal være dressed up hver dag. Og i Danmark har han fundet en humor, der ikke er fjern fra hans egen. Francesca har det på samme måde, selvom hun indrømmer, at hun efter mange år i Pisa savner en strand med varmt vand...

Til gengæld er de begge enige om, at det er lykkedes Nyborg Gymnasium at skabe et godt, internationalt miljø på IB og på hele gymnasiet: - Der er mange internationale elever, der har rejst fra skole til skole i udlandet. For dem er IB en stor fordel. De danske elever på IB er også internationale.

IB åbner så mange flere døre for dem ude i verden.

Der er så mange muligheder med IB. Eleverne kan gå på internationale skoler eller læse på universitetet i udlandet, lyder det fra Jim, der runder af: - Jeg kan godt lide, at der på Nyborg Gymnasium bliver gjort en indsats for at skabe et internationalt miljø på en international, dansk skole.

30 Comenius

Lærerig kulturudveksling:

NG

Fra Østfyn til det østlige Anatolien Det var kulturudveksling helt tæt på, da fire elever fra en Comenius-klasse på Nyborg Gymnasium drog til det østlige Anatolien i Tyrkiet. Med privat indkvartering fik deltagerne et enestående indblik i hverdag, værdier og traditioner i den tyrkiske provins omkring Adiyaman.

Tyrkiet har i mange år været et yndet rejsemål for danskerne, og gymnasieklasser er begyndt at tage på studietur til tyrkiske storbyer som Ankara og Istanbul.

Der er dog langt fra disse destinationer til den tur, som fire elever fra Nyborg Gymnasium deltog i, fordi de er en del af et større, europæisk Comenius-projekt: - Vi fik en stor oplevelse i Tyrkiet, hvor det var spændende at komme ud til noget anderledes, lyder Amalie Rings positive

konklusion. Hun deltog sammen med tre andre piger fra samme klasse og to lærere.

Den ene af de to lærere, Marie-Louise Bach, supplerer: - Vores værter havde virkelig lagt sig i selen for at lave et fantastisk program for os. Et godt eksempel var vores heldagsudflugt, hvor vi blandt andet skulle bestige et bjerg på 2.150 meter med sne på. Inden bjergbestigningen havde vi

gjort holdt ved en gammel romersk bro, hvor vores værter havde arrangeret frokost i det fri. Tænk at stable et grillarrangement på benene for 70-75 mennesker midt på den anatolske højslette. Der blev virkelig gjort noget ud af det! “...noget af det mest gæstfrie...”

- Vores værter gik op i, at vi havde det godt, og de var noget af det mest gæstfrie, man kan møde, siger Amna Sendo,

Comenius 31

Comeniusprojektet Nyborg Gymnasiums nuværende 2f og klassens lærere deltager i et projekt under EU-programmet Comenius, hvor der samarbejdes med skoler i Estland, Letland, Belgien, Spanien, Grækenland og Tyrkiet. På skift mødes elever og lærere fra de deltagende skoler hos hinanden. Det overordnede motto for projektet er “We embrace and respect the variety of colours”. mens Maiken Kildegaard, der fejrede fødselsdag i Tyrkiet, fortæller: - De havde lavet en kæmpe kage på min fødselsdag, og det var lidt af en kulturforskel, at opleve, at lærerne skulle have af kagen og maden før eleverne!

En anden side af den tyrkiske gæstfrihed var den kæmpe interesse, holdet fra Nyborg oplevede i den uge, de opholdt sig i området. Det var tydeligvis ikke hver dag, der var vesterlændinge på besøg i denne del af Tyrkiet: - Vi boede hos elever fra en meget stor skole, hvor der gik 2000 elever, der bestemt ikke var generte. De tog billeder, gloede på os og hang ud ad vinduerne på skolen for at følge med. Det var sjovt at prøve en uge med så megen opmærksomhed, men så fik man nok, fortæller Maiken, mens Amna supplerer med en detalje omkring interessen:

- Jeg er på Facebook med ALLE elever på skolen...

Forskellige familier De fire NG-elever boede under meget forskellige former under turen til Tyrkiet – og oplevede nogle ofte helt traditionelle familiemønstre: - Faren i min familie var tømrer og håndværker, mens moren gik hjemme. Så det var et meget traditionelt familiemønster, lægger Katrine ud, mens Amna fortsætter: - Min tyrkiske familie havde et gigantisk stort hus, hvor hele familien boede. Det var en virkelig stor familie.

Maiken boede derimod hos et ungt par, der begge var lærere. Hendes vært var damens lillesøster: - Noget af det, der var anderledes, var, at vi sad på tæpper på gulvet og spiste med

hver vores lille tallerken og en gaffel, men ingen kniv.

Sprogbarriere blev overvundet Det er tydeligt, at turen til Tyrkiet og Anatolien har været både interessant og lærerig for holdet: - Jeg synes, vi fik set, hvor nemt det er at respektere og “omfavne” andre kulturer, hvilket er emnet for Comenius-projektet, lyder Katrines konklusion, mens Maiken fortæller om en af de barrierer, der dog hurtigt blev overvundet: - I de familier, som Amna og jeg boede hos, kunne de intet engelsk. Det var selvfølgelig engang imellem problematisk, men vi fik alligevel kommunikeret med hinanden med ord, fagter osv. Og vi lærte lidt tyrkisk på turen.

NYBORG GYMNASIUM Skolebakken 13 DK-5800 Nyborg

Tel +45 65 31 02 17 Fax: +45 63 25 52 19 post@nyborg-gym.dk www.nyborg-gym.dk