Ingrid Kjeldsen: Gymnasietiden i nyborg 1957 1960

Page 1

Gymnasietiden i Nyborg 1957-1960 Ingrid Kjeldsen

Efter 2 års præliminærkursus på kostskolen ”Solhverv” i Vebbestrup i Himmerland og et sommerferiejob i købmandsbutik i Løkken drog jeg i august 1957 til Nyborg for at bo på kostskolen og gå i gymnasiet de næste 3 år. Det var en længere togrejse Fra Vendsyssel til Nyborg. Alt var spændende. Jeg havde aldrig før været på Fyn. Det første, der slog mig, da jeg steg af toget i Nyborg, var byens meget høje træer, der ikke var tvunget mod øst af blæst og havgus. Jeg havde boet på kostskole i 2 år, så her var jeg lidt på hjemmebane. Kostafdelingen havde til huse i en stor rødstensbygning med høj kælder og 3 etager derover. Den indeholdt værelser, dagligstue, spisesal, køkken, rigtige baderum, sygestue og vagtværelse til den lærer, der havde vagten. Der var 30 kostelever på hver årgang, men en del af kosteleverne havde værelse i nærliggende private hjem. Kort efter min ankomst til Nyborg påbegyndte man opførelsen af ny kostafdeling, så der blev plads til alle 90 kostelever, alumner, i eneværelser. Det første år på den ”gamle” kostskole boede jeg på 3mandsværelse sammen med Else Mouritsen (Mour) fra Karise og Mette Muldbjerg Andersen fra Them ved Ulfborg. Det var et ret stort og godt værelse på øverste etage i gavlen mod syd, hvor vi havde en lille altan.

Mette og Mour på vores altan 1957

Jeg havde en sovesofa i den ene side af værelset, og Mette og Mour i den anden side en såkaldt to-i-én-seng, hvor den ene seng var skubbet ind under den anden i dagtimerne. Desuden havde vi hver et skrivebord og en stol. For enden af værelset var der klædeskabe og en vaskekumme.

Vi boede godt og havde fornøjelse af hinanden, og der var ikke et ondt ord imellem os hele året. Selv om kostafdelingen kun var 17 år gammel, var der visse traditioner, som måske var inspireret af engelske kostskoler. Da vi havde været der nogle få uger, blev vi om natten vækket ved ”nonnesang” ude på gangen. Vi prøvede at tænde lyset, men det viste sig, at strømmen var slået fra, og da vi åbnede døren, så vi 2. g-erne iført hvide gevandter og med lys i hånden højtideligt komme skridende, mens de sang deres ”Ave”. Nogle af dem bar en stor balje med vand, andre lukkede dørene op ind til de intetanende 1. g-ere, som blev trukket ud på gangen for at blive døbt i vandbaljen under løfte om at blive ”en god nonne, fuld af fup og gamle aviser”, hvorpå dåbskandidaten blev døbt ”i Sct. Knuds, Sct. Hansens og Sct. Aakerbergs navn”. (Rektor, økonomaen og Plejemor). Mour, der havde haft en søster på kostskolen nogle år før, havde fortalt Mette og mig, at vi bare skulle tage det roligt med, hvad der var i vente; men nogle af pigerne i 1. g protesterede ivrigt; overmagten var imidlertid for stor. Året efter var det vores tur til at døbe de nytilkomne. Et andet kostskoleritual var det såkaldte ”Hyg-Ind”. En aften var alle 1. g-erne inviteret ud og væk fra kostskolen. Da vi kom hjem hen på aftenen, havde 2. g-erne lavet sjov med alle vores ting: Lagnerne hang ned ad trappegelænderet, 1


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.