Investering i kystsikring forebygger fremtidige samfundsudgifter 8
Fra havets dyb til Danmarks top: Ubådskaptajnen der blev havnedirektør 26
Kranfører hos Aarhus Havn: Der er mange kilo og mange mennesker indblandet 44
8
14
Investering i kystsikring forebygger fremtidige samfundsudgifter
Havnene favner alt fra leverpostej over vindmøller og passagerer til kampvogne
21 Tid til handling: Stormflodsordningen skal moderniseres
22 Byudvikling ved havnen – husk sikkerheden
23 Sæt strøm til de danske havne og færger
26 Fra havets dyb til Danmarks top: Ubådskaptajnen der blev havnedirektør
33 De danske erhvervshavne skal være centrum for både erhvervsudvikling og grøn omstilling
38 Aarhus Havn leder an i den grønne omstilling med landstrømsanlæg
44 Kranfører hos Aarhus Havn: Der er mange kilo og mange mennesker indblandet
48 Nationale interesser kalder på klar havnestrategi
49 Havnevirksomhederne har brug for kajkanten
50 Vurderingsstyrelsen udvider revisionsadgangen for foreløbige vurderinger
54 Copenhagen Malmö Port har høje ambitioner for bæredygtig havnedrift
FRA GRØN INNOVATION
TIL ØKONOMISK ROBUSTHED
OG KLIMABESKYTTELSE
De danske erhvervshavne står på tærsklen til en ny æra, hvor innovation og bæredygtighed går hånd i hånd. Aarhus Havn har taget teten i den grønne omstilling blandt europæiske havne, og deres ambitiøse initiativer inden for landstrøm fører an og sætter en høj standard for bæredygtighed og teknologisk udvikling. Med det nyligt etablerede landstrømsanlæg til krydstogtskibe er der allerede sket store fremskridt, og den kommende udvidelse med landstrømsfaciliteter til containerskibe er et klart signal om, at fremtiden er elektrisk og emissionsfri. Læs mere på side 38.
Mens havnene arbejder mod større miljøansvarlighed, står de også over for økonomiske udfordringer, der kan variere betragteligt fra kommune til kommune. Dansk Industris analyse viser, at der er store for
skelle i udgifter til ejendomsskatter, og særligt spørgsmålet om dækningsafgift kontra grundskyld er på dagsordenen. Forude ligger en ny vurdering af erhvervsejendomme i anden halvdel af 2025, som vil give en mere klar indikation af, hvordan fremtidens økonomi vil forme sig for havneoperatører landet over – bliv klogere på side 50.
Kraner, der som omdrejningspunkterne i enhver havn, spiller en uundværlig rolle for godshåndtering, har også været i fokus. Uddannelsen af kranførere er intet mindre end vital, idet den kræver års specialisering, hvilket påpeger nødvendigheden af ekspertise i det daglige arbejde på havnene. Vi har besøgt en kranfører i Aarhus Havn, som du kan møde på side 44.
Endelig melder klimaforandringerne sig som en uundgåelig faktor i enhver fremti
dig udvikling. De danske kystområder, der er særligt udsatte for oversvømmelser og stormfloder, kræver en resolut tilgang til kystsikring. Regeringen har taget de første skridt ved at kortlægge områder med behov for ekstra beskyttelse og ved at udforme klimahandlingsplaner, der skal sikre havnenes og hele nationens fremtid. Camilla Rosenhagen, der er miljøchef i Danske Havne, gør os klogere på side 23.
Sammenlagt viser denne udvikling et maritimt Danmark, der er i konstant bevægelse mod en sikrere og mere bæredygtig fremtid.
God læselyst!
Redaktionen bag
Ports of Denmark
Foto: Aarhus Havn
VI ER BLANDT DE FØRENDE I VERDEN INDENFOR GENVINDING OG GENBRUG
Skibsophugningsværftet Smedegaarden i Esbjerg går gerne forrest på vejen mod et grønnere miljø. Med knowhow og engagement genanvender de i gennemsnit 99 procent af materialerne fra de skibe, de får ind.
I dag er det sønnerne Morten, Klaus og Eddie Smedegaard, som driver virksomheden. Hver af brødrene har ansvar for et område. Morten (CEO) fokuserer på køb af skibe og salg af skibe og udstyr. Klaus er ekspert i demontering og ansvarlig for miljø samt arbejdsmiljø og sikkerhed. Eddie styrer ophugning på klippepladsen. Sammen trækker de på næsten 60 års erfaring i branchen og gør brug af et omfattende netværk af partnere på tværs af alle kontinenter.
Grønnere miljø
Vi går forrest i rækken og tager hånd om de store offshoreskibe, som kommer i havn. Vores mission er at få et grønnere miljø og præge fremtidens generationer til at fortsætte med at udvikle bedre og miljøvenlige muligheder indenfor det maritime.
Når Smedegaarden får slæbt skibene i havn, bliver de inspiceret. Herefter starter en proces af demontering af maskiner og materialer, som kan bruges til genanvendelse, videresalg m.m.
Skibet tømmes og sendes videre til vores klippeplads. Her bliver skibet klippet i stykker og sendt til skrot.
Skibets materialer er en ressource, som i den sidste tid med opmærksomheden rettet mod verdensmål, grøn energi og miljøbevidsthed har fået større og større betydning. Hos os bliver spildolie indsamlet og leveret til raffinering til ny olie, plastaffald leveres til recycling som ny plast og hermed nye plastprodukter, og metalskrot sælges til omsmeltning til godkendte modtagere.
Aftagere af vores affaldsprodukter genanvender beton som grus, rockwools-isolering bliver til nyt isoleringsmateriale, og bygningstræ giver ved forbrænding ny energi til os alle sammen. Firmaet opnår en genanvendelse på gennemsnitlig 99 procent af alle skibe.
Det at ophugge et skib kræver en stor ekspertise, håndværkersnilde samt arbejdssikkerhed og miljøbevidsthed på højeste plan. Alt dette kan kun udføres af godt uddannede medarbejdere og med en stærk knowhow.
Som EU-godkendt skibsophugningsværft viser vi, at skibsophugning og sårbar natur i Nationalpark Vadehavet godt kan kombineres. Hermed understøtter vores ambi-
tiøse miljøpolitik de miljømål, som Esbjerg Kommune og Esbjerg Havn har opstillet.
Vi gør alt for hele tiden at være med helt forrest i feltet, hvad angår grøn genanvendelse.
Smedegaarden A/S bruger i den sammenhæng knowhow fra erfarne og engagerede medarbejdere og fra et miljøledelsessystem, hvor processer er understøttet med procedurer, instrukser, miljømål og notifikationer.
Bæredygtig brug af verdens have Derfor er vores vision og mission også at bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og dens ressourcer. Dertil bidrager vi med en miljøansvarlig produktion lige
ved grænsen til nationalparken. Vi vækster også globale partnerskaber for bæredygtig udvikling.
contact@smedegaarden.net www.smedegaarden.net
THE GLOBAL ENERGY TRANSITION: HOW THE BLUE MBA ELEVATES LEADERSHIP SKILLS TO MEET THE CHALLENGES
Black swans – unforeseen, high-impact events exemplified by the Baltimore bridge disaster – are unforgiving. They have a stark effect upon swathes of the shipping industry. In March 2024, that one momentary incident temporarily diverted attention from the challenges of the century: the overarching climate emergency, the wars that are rerouting shipping, the disruptive effects of new technology, and the surge in artificial intelligence.
By Irene Rosberg, Programme Director, Executive MBA in Shipping and Logistics (The Blue MBA)
The clamour for a decisive energy transition has not gone away, though. The need to face up to that and other fundamental concerns sends a strong message to all involved in shipping: that the industry needs people of world-class leadership skills with strategic insights able to react to the issues of the day, not to mention issues of the hour (the Baltimore episode showed how instantly vulnerable supply chains can be for a whole range of essential cargoes including LNG and other fuels).
With the big transformation to the renewable energy era well underway, it is crucial to understand the driving forces, the market implications, the practicalities of fuel choices, the emerging risks, and the momentous necessity for sustainability in energy production and consumption. Entire business models will be constantly reassessed even in currently thriving sectors such as LNG.
The countdown to change is accelerating after the IMO’s decarbonisation targets were stepped up in 2023, aiming for a 20% reduction in emissions by 2030, 70% by 2040, and net zero by 2050. The COP28 summit rubbed in the urgency by calling for a tripling of the use of renewable energy and a doubling of energy efficiency by industries such as shipping.
To repeat: the present and upcoming generation of leaders must be empowered with the intellectual resources and holistic approach to tackle – and predict – the ramifications of the fast-moving changes.
It is on that premise that the Executive MBA in Shipping and Logistics (the Blue MBA) at Copenhagen Business School is based and has led in its field for more than 20 years. The proposition of the energy transition underlies much of the work of this 24-monthlong part-time course for executives at senior and mid-ranking level who study while continuing to pursue their day jobs.
The eight one-week modules of the MBA programme deal with leadership skills and
personal development, with grounding in supply chain management and logistics, market analysis, the maritime legal framework, ship design, information technology, investment analysis, risk management, finance and more. The high point of the course for each candidate is a final thesis based on their sector speciality, under the title Integrated Strategy Project.
Highly experienced industry experts and coaches guiding the Blue MBA courses imbue candidates with a spirit of inquiry, and critically, an entry to a knowledgeable global network of alumni who are familiar with many of the toughest management quandaries.
The importance of strategic planning embedded in the ethos of the Blue MBA has been vindicated by the appearance of “unicorns from another planet”: the Rus-
sia-Ukraine conflict, dwindling Panama Canal water levels, and the Red Sea attacks on vessels. These have radically changed the seaborne map.
Shipping and logistics are fast-moving endeavours, not just physically at sea or on the highways. Operators of ships and providers of infrastructure need to integrate environmental rules and social responsibility into their business plans and prioritise scrutiny of the regulations and requirements that are constantly changing, sometimes month by month. Senior management is confronted with increasing complexity and unpredictability as shipping seeks to minimise its carbon footprint, and the Blue MBA stands to the fore in directly addressing the needs of the industry and its practitioners.
Copenhagen Business School CBS MBA Programmes Porcelænshaven 22 2000 Frederiksberg Tlf:+45 3815 6007
E-mail: ir.mba@cbs.dk www.cbs.dk/bluemba
Irene Rosberg Programme Director, Executive MBA in Shipping and Logistics (The Blue MBA) at Copenhagen Business School
”Der er brug for sammenhængende og langsigtede løsninger. I mange tilfælde er det kommunerne, der ejer erhvervshavnene, og vi ser en mulighed for at indgå i en konstruktiv dialog med dem om havnens tilpasning som del af det omkringliggende område.
CAMILLA ROSENHAGEN, KLIMA OG MILJØCHEF I DANSKE HAVNE
INVESTERING I KYSTSIKRING FOREBYGGER FREMTIDIGE SAMFUNDSUDGIFTER
Som klimaforandringerne fortsætter med at accelerere, bliver behovet for proaktive løsninger stadig mere presserende – og det kalder på kommunale indsatser.
Danmark har de seneste år fokuseret intensivt på at beskytte kystområderne mod de stigende trusler, som klimaforandringerne, herunder stormfloder og højere havvandstande, udgør. Landets geografiske position gør det nemlig særligt udsat for oversvømmelser, og især erhvervshavnene, som spiller en central rolle i Danmarks infrastruktur, står over for en betydelig risiko for oversvømmelser fra både havet og de tilstødende åer.
Dette flersidede pres forstærker det allerede store behov for at finde og implementere effektive løsninger, og for at imødekomme disse udfordringer har regeringen blandt andet kortlagt specifikke områder, der har brug for særlig aktiv kystsikring. Dette inkluderer både klimahandlingsplaner og konkrete projekter, der kan være med til at styrke kystbeskyttelsen.
„Indsatsen kræver et sammenhængende politisk samarbejde på tværs af forskellige instanser, fordi en forstærket kystsikringsindsats nødvendiggør en koordineret tilgang til at sikre fremtiden for Danmarks kyster og havne,“ lyder det fra Camilla Rosenhagen, der er Klima og miljøchef i Danske Havne, som uddyber:
„For vestkysthavnene er der eksempelvis etableret en fælles aftale mellem regeringen og kommunerne, der skaber et system til at tage sand fra sejlrenderne til at beskytte kysterne blandt andet ved sandfodringsprojekter. Derudover er der igangsat et særligt arbejde for at beskytte hovedstadsområdet på grund af dets mange dyre infrastrukturer og nationale institutioner.“
Kommunerne skal understøtte med initiativer
I dag er det lodsejere, der bærer ansvaret for deres egen kystsikring, hvilket ifølge Camilla Rosenhagen er uhensigtsmæssigt og en
svaghed i systemet: „Som det ser ud i dag, bæres ansvaret for kystsikring af jordejere, hvis ejendomme grænser op til kysten. Men dette ansvar bør deles mellem flere parter, hvilket også er blevet anerkendt af miljø og trepartsministeriet. Det forventes derfor, at den kommende klimahandlingsplan, der lanceres på et tidspunkt i 2025, vil lægge op til, at kommunerne fremover skal tildeles et større ansvar og give mere konkrete bud på, hvilke initiativer kommunerne kan understøtte med,“ forklarer Camilla Rosenhagen og fortsætter:
Med den kommende klimatilpasningsplan afventer Camilla Rosenhagen spændt de mulige ændringer og støtte, der kan følge. Hun understreger, at selvom der vil være økonomiske omkostninger, er investeringen i kystsikring en nødvendighed for at undgå langt større samfundsmæssige udgifter i fremtiden. Det er tydeligt, at en helhedsorienteret tilgang til kystsikring, der omfatter både statslige, regionale/tværkommunale og kommunale aktører, er afgørende for at sikre Danmarks fremtid mod klimaforandringernes udfordringer.
”Vi har muligheden for at anvende opgravede lokale ressourcer mere effektivt.
CAMILLA ROSENHAGEN, KLIMA OG MILJØCHEF I DANSKE HAVNE
„Fra Danske Havnes perspektiv vil dette være positivt. Der er brug for sammenhængende og langsigtede løsninger. I mange tilfælde er det kommunerne, der ejer erhvervshavnene, og vi ser en mulighed for at indgå i en konstruktiv dialog med dem om havnens tilpasning som del af det omkringliggende område. Da havnene samtidig ofte fungerer som del af lokale bycentre, er det afgørende, at de integreres i en samlet kystsikringsstrategi – de betydelige
oversvømmelser, der har ramt havneområder i de seneste år, understreger det akutte behov for langsigtede økonomiske strategier og ressourcetilførsel.“
Større krav til kommunerne
Som miljøchef hos Danske Havne fokuserer Camilla Rosenhagen på at finde de mest effektive metoder til at implementere den kommende klimatilpasningsplan. Kommunerne bruger allerede mange råstoffer til
projekter som vejbyggeri, fjernvarme og ledningsarbejde, og det er sandsynligt, at de bliver nødt til at bruge råstoffer til kommunal kystsikring.
Camilla Rosenhagen ser en oplagt mulighed for en mere effektiv anvendelse af lokale ressourcer, herunder grus og sand fra sejlrenderne, som kan bruges i kystbeskyttelsesanlæg:
Foto: Unsplash
„Vi har muligheden for at anvende opgravede lokale ressourcer mere effektivt. Grus og sand fra sejlrender kan tjene som værdifulde ressourcer i kystbeskyttelsesanlæg, og havnenes oprensede lermaterialer kan bruges som del af naturlige, diger med græs og kystbeplantning,“ forklarer hun.
Denne brug kan samtidig være et alternativ til ”klapning”, hvor materialet opsamles og genplaceres et andet sted i vandområdet, hvilket kræver en miljøgodkendelse:
„Vi har gjort dette i mange år, men noget af det materiale kunne have en højere værdi ved at blive brugt i lokal kystsikring fremadrettet. Kommunerne bør have mulighed for at tænke dette ind i deres planer,“ bemærker Camilla Rosenhagen og uddyber: „Det handler om at finde ud af, hvor der er lokale materialer, vi kan udnytte. Hvis kommunerne er villige til at betale for det, kan materialerne genanvendes, hvilket også kan være en værdifuld løsning for kommunerne.“
Oplagt mulighed for nye initiativer „Alt dette er en bevægelse mod at indarbejde nogle nye tiltag i de kommunale strategi
er. Det skal ses som en chance for at udnytte de materialer, vi allerede har til rådighed, og som vi samler op under den almindelige drift,“ forklarer hun.
I denne sammenhæng peger hun på Holland som et godt eksempel på et land med effektiv vandstyring og tværfagligt samarbejde, som Danmark kan lære meget af. Holland er kendt for sin omfattende erfaring og succesfulde tilgang til vandhåndtering, og landets integrerede arbejde med kystbeskyttelse kunne tjene som inspiration for Danmark:
FAKTA
„Hollands tilgang er præget af multifunktionelle anlæg, der ikke blot beskytter kysterne, men som også tager hensyn til økosystemet og inkorporerer pragmatisk og fremadskuende planlægning. Disse indsigter og praksisser kunne være yderst gavnlige for os i Danmark, når vi overvejer både nuværende og fremtidige udfordringer inden for kyst og miljøbeskyttelse,“ afslutter Camilla Rosenhagen.
I Forsikring & Pension er det en vurdering, at de økonomiske omkostninger over de næste 100 år vil beløbe sig til 400 milliarder kroner, hvis der ikke implementeres klimasikring mod stormflod. Branchen har også anslået, at omkostningerne ved at indføre en effektiv klimasikringsløsning vil være omkring 130 milliarder kroner. Dermed er investeringen i klimasikring betydeligt lavere end de forventede udgifter, hvis man vælger ikke at gøre noget.
Foto: Unsplash
GLOBALE INGENIØRKUNDSKABER I DANSKE FARVANDE
Verdensomspændende erfaring med havne og et af Europas mest avancerede hydrauliske laboratorier. Det er blandt eksemplerne på den faglige ballast, som Artelia har i sit bagland.
I kølvandet på orkanen Xynthia, der forvoldte store skader, valgte den franske regering og lokale myndigheder at igangsætte ’Flood Prevention and Action Programmes’ for at få et bedre værn mod ekstreme klimahændelser i de mest udsatte egne af Frankrig. Artelia stod bag analyser til det program, der dækker området omkring Baie de Somme og spænder over 100 km kyststrækning ud mod Atlanterhavet. Senere fik vi til opgave at designe de planlagte foranstaltninger og styre byggeprocessen. Tiltagene indebar forhøjelse af bølgebrydere, beskyttelse mod kysterosion, udvikling af strandpromenader og genopfyldning af strande.
Baie de Somme er et af utallige eksempler på vores arbejde med konstruktioner i maritime miljøer, hvor natur, klima, hav og konstruktioner skal gå op i en højere enhed. Derfor er vi også i top 15 på verdensranglisten over rådgivere med speciale i havne.
Laboratoriet i Grenoble
Vandbygning er en kernekompetence i Artelia, der har ca. 1.400 medarbejdere i Danmark og 10.000 globalt fordelt på kontorer i 40 lande. En fysisk manifestation på færdighederne finder man i Grenoble, hvor vi råder over et hydraulisk laboratorium i sværvægtsklassen. Her benytter vi både fysisk modellering og 3Dsimuleringer til at teste konstruktioner og landskaber, når opgaven kræver en dybere forståelse for bølgepåvirkninger, effekten af havvandsstigninger og andre hydrauliske spørgsmål.
I samspil med datagenererede modeller bliver testcenterets fysiske opstillinger brugt ved design af alt fra industrihavne og marinaer til kystsikring, dæmninger og industrielle faciliteter.
Stormfloder og højvandssikring Klimatilpasning er en højaktuel udfordring for de danske havne og et af de fagområ
der, hvor Artelia står stærkt på tværs af landegrænser. I Danmark har vi et stort fagligt miljø, der er med til at sikre byer, havne og kyster over for voldsom nedbør og stormfloder – både nu og i fremtiden. Vores specialister i klimatilpasning har solid erfaring med diverse metoder til effektiv afvanding og andre tiltag, der forhindrer vandet i at gøre skade.
På planlægningsstadiet bruger vi terrænanalyser og simuleringsprogrammer til at kortlægge de nuværende forhold. Vi finder svaghederne og kan afprøve effekten af mulige løsningsforslag ud fra forskellige klimascenarier. Herefter kan vi dimensionere og designe de fysiske løsninger.
Med øje for helheden
Når det gælder sikring mod stormflod eller havvandstigninger, kan kompetencerne i klimatilpasning kobles med specialet i vandbygning. Muligheden for at kombinere de to
faglige perspektiver er ikke kun fordelagtig, men kan også blive afgørende for, at man finder de rette løsninger. Et effektivt bolværk mod ekstreme vejrhændelser kræver, at man både forholder sig til det vand, der kommer fra søsiden, og de nedbørsmængder, som falder i baglandet for derefter at søge ud mod havet. Hvis ikke strategien tager højde for det samlede billede, bliver man nemmere ramt af den perfekte storm
for at bruge et nærliggende udtryk. Danske havne er vital infrastruktur og ligger i allerførste geled, når stormfloderne rammer. De spiller hermed en nøglerolle og bør inddrages i en fælles indsats, da ingen aktør kan løse opgaven på egen hånd. Der er brug for et samarbejde, der går på tværs af havne, grundejere, forsyningsselskaber og myndigheder.
HAVNENE FAVNER ALT FRA LEVERPOSTEJ OVER VINDMØLLER OG PASSAGERER TIL KAMPVOGNE
Danmarks havne er mere end blot gods i bunker, der skal sejles, eller en færge, der samler passagerer op. Havnene er reelt omdrejningspunkter for det liv, vi lever, og knudepunkter for de politiske prioriteter i samtiden som f.eks. klimakamp og militær sikkerhed.
De færreste af os tænker over det, når vi køber ind. Hvordan havner varerne på hylderne? Vi er blot glade for, at der ér varer, og nok af dem, at vi har noget at vælge imellem, og, ikke mindst, at prisen er attraktiv. Det hele har de danske erhvervshavne indflydelse på.
80 procent af både det, vi eksporterer ud af landet og af det, vi importerer til Danmark,
bliver sejlet med skib, og det, vi modtager, bliver losset over en kaj et sted i Danmark og fragtet videre derfra.
25 millioner bakker leverpostej. Så mange produceres hos Danish Crown på Aabenraa Havn hvert år ifølge en opgørelse fra fødevaregiganten i januar i år. Det er godt halvdelen af al leverpostej i Danmark, og det er alene til dansk forbrug.
Leverpostejen laves om natten, så den friskbagt kan leveres ud til hele landet dagen efter. Havnen i Sønderjylland ligger strategisk godt for både søveje og landeveje. Den store produktion er også forklaringen på, at der dufter af varm leverpostej i hele Aabenraas midtby, særligt når der er vindstille og minusgrader, som lokale kan berette.
Foto: Aarhus Havn
Havn fra middelalderen
Havnen i Aabenraa er blot et eksempel på det, der sker i mange havne landet over. Her produceres eller modtages det meste af det, vi køber, og som vi, som det naturligste i verden, regner med at finde i butikkerne, når vi skal bruge det.
I Aabenraa har der været havn siden den tidligste middelalder. Sådan er det ikke alle steder. Mange havne er nyere. Men fælles for havnene er, at de har betragtelig betydning for danskernes hverdag. Uden at vi som sagt sådan går og tænker over det.
I Aarhus Havn, der er landets største erhvervshavn, modtager man alt fra medicin og træflis over gryn og havemøbler til smartphones, og ja, kampvogne.
Kampvogne er dog, erkendt, kun ved de særlige lejligheder, når et af de store US Navyskibe lægger til ved et blokeret og barrikaderet kajområde i den store havn og tømmer sit indhold af pansrede køretøjer og rullende kanoner.
Og da havnen også er udskibningshavn for varer til Grønland, sendes en guddommelighed af alt muligt til Grønland med de karakteristiske røde skibe fra Royal Arctic Line.
Når man fra en af de mange høje kraner på kajen i Aarhus står og kigger ned på sådan en last, er der bogstaveligt talt alt. For Grønland har behov for at importere alt fra træ over de fleste fødevarer til biler.
Det er svært at bevæge sig rundt i Aarhus Havn uden at se sirligt stablede containere. Havnen er med afstand landets største containerhavn med en markedsandel på 6970 procent. Mange af dem kommer med verdens største containerskibe fra Mærsk og er sejlet fra verdens største havne i Asien, især Kina. Snart bliver trafikken mestendels med feederskibe fra Tyskland, men indholdet er det samme; alt, hvad vi bruger, fra kinesiske elbiler og Temuvarer over møbler til smartphones. Så godt som alle smartphones lander i Aarhus, inden de distribueres videre til resten af landet.
Værd at tænke på næste gang – om få minutter – vi bruger vores smartphone, at, hvis der opstod et problem på den store, østjyske havn, ville vi hurtigt kunne mærke konsekvensen.
Åbne danske havne
Under coronapandemien lukkede flere kinesiske havne, verdens største af slagsen, on-off en uge eller to ad gangen på grund af smitte. Det skabte gigantiske forsyningsproblemer i hele verden. Ingen danske havne lukkede. Det er en kæmpe præstation og en stor kvalitet. Danske Havne er ikke uden grund af World Economic Forum flere gange berømmede for at være blandt verdens mest effektive.
For når først en havn lukker i en selv nok så kort periode, hober varer, gods og containere sig op og kommer ikke videre. Og mens det hele står stille ud i havnen, tårner stadigt flere og nye varer sig op bag de varer, der allerede er forsinkede.
Det tog mange måneder at komme sig over de forsinkelser, og det er stadig sådan, at containertrafikken er presset – ikke mindst af, at den vigtigste rute mellem Asien og EU, Suezruten og Røde Havet, har været ramt af Houtiangreb til støtte for Hamas i Gaza, så skibene sejler hele den lange vej udenom.
Foto: Aarhus Havn
› Foto: Royal Arctic Line
Foto: Aabenraa Havn
Det er ret beset imponerende, hvad en moderne havn skal kunne løse. Både organisatorisk, logistisk og økonomisk.
SØREN
SØNDERGAARD, DANSKE HAVNE
Containertrafikken er max belastet, men det er uændret en prisbillig transportform. Der kan være næsten 30 ton i en enkelt 20 fodscontainer, som er den mest udbredte i verden. De største containerskibe kan have op til 24.000 containere ombord.
Det kræver effektiv tilrettelæggelse i havnene, når sådan nogle krabater lægger til. Kranførerne skal have styr på det, og logistikken med placering af de mange containere på land skal sidde lige i skabet, så de placeres rigtigt i forhold til, hvornår de skal hentes, og hvor de skal hen.
Der er ikke noget ”bare lige” over sådan en havneopgave.
Masser af genbrug på danske havne
„Det er ret beset imponerende, hvad en moderne havn skal kunne løse. Både organisatorisk, logistisk og økonomisk.“ Ordene er Søren Søndergaards, kommunikationschef i brancheorganisationen Danske Havne, der organiserer erhvervshavne i kongeriget.
„God, gammeldags gods og persontransport er stadig core business i havnene. Men mere end halvdelen af vores medlemshavne er på en eller anden måde involverede i den store danske havvindsatsning, og det gælder både de meget store og de mindste havne. I det hele taget fylder den grønne omstilling mere på havnene, end jeg tror, folk ved. Alle havne har et genbrugselement og modtager jo eksempelvis affald, som f.eks. fiskere finder til søs.“
„En havn som Frederikshavn har bl.a. recyckling som et af sine kerneområder, og virksomheden H.J. Hansen, en af Nordens største genvindingsvirksomheder, og som har næsten 200 års erfaring inden for både vinhandel og skrotbranche, har hjemme på flere af de danske havne,“ beretter Søren Søndergaard, der har lærerige historier om genbrug fra en række havne, han har besøgt, fra Skagen til Køge.
Danmark er EU’s fjerdestørste færgenation. Flere end 33 mio. danske passagerer står af
eller på en færge i Danmark hvert år. Kun Italien og Grækenland er større end Danmark. I 20 af EU’s største færgehavne foregår 34 procent af passagertransporten. I den liga har Danmark tre; Aarhus, Sjællands Odde og Helsingør Havne.
Det siger næsten sig selv, at færgenationen kun kan fungere, fordi vi har en række havne, der lægger færgelejer, opmarcharealer og anden infrastruktur til.
Før Danmark var en nation, var vi søfarere. Det fornægter sig ikke. Det bringer os tilbage til Aabenraa Havn, der har været havn fra den tidlige Middelalder, og for den sags skyld til Aarhus, der er grundlagt, fordi vikingerne trak skibe op nær det, der i dag er Aahus midtby – lige ved havnen.
Foto: Aarhus Havn
Vi rådgiver havnebranchen inden for blandt andet grøn omstilling, udbud, regulering og offentlig-privat samarbejde.
For os er det vigtigt at indgå i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med vores kunder, hvor vi tager udgangspunkt i kundens hverdag og virkelighed.
Kontakt os gerne for en uforpligtende snak!
LOTTE CEDERSKJOLD
ADVOKAT, SENIOR MANAGER
M +45 26 80 49 99
@ LCED@POULSCHMITH.DK
KØBENHAVN
KALVEBOD BRYGGE 32 1560 KØBENHAVN V
MAGNUS BJERRE CLAUSEN PARTNER, ADVOKAT (L)
M +45 25 43 03 36 @ MACL@POULSCHMITH.DK
THOMAS IMPGAARD SØRENSEN
SENIORADVOKAT, SENIOR DIRECTOR M +45 25 10 05 37 @ IMP@POULSCHMITH.DK
AARHUS EUROPAPLADS 8 8000 AARHUS C
T +45 33 15 20 10 W POULSCHMITH.DK @ MAIL@POULSCHMITH.DK
FÅ HJÆLP TIL NAVIGERING I DE KOMPLEKSE EJENDOMSSKATTER
Med nye ejendomsvurderinger på vej er det vigtigere end nogensinde for havne og havnevirksomheder at være opmærksomme og proaktive. Advokatpartnerselskabet Kirk Larsen & Ascanius står klar til at rådgive gennem de kommende ændringer.
BALLASTWATER COMPLIANCE MONITORING MADE EASY
Now that the BWM convention is fully in play and all ships must have functioning ballast water management systems (BWMS) installed, industry experts in the IMO’s ‘Correspondence Group on Review of the BWM Convention’ foresee the need for regular testing by local port state authorities to ensure BWMS are meeting regulation D-2 – in addition to commissioning testing. Portable compliance monitoring devices (CMD) will be vital for port state authorities to be able to test all ships in a timely manner. Here are some insights into what the future of ballast water management holds, from Danish company MicroWISE, developer of ballast water CMD, BallastWISE.
Kommende ejendomsvurderinger for havne og havnevirksomheder, der er planlagt til udsendelse i andet halvår af 2025, kræver, at forberedelserne allerede begynder nu. De tidligere vurderinger, hvor den sidste ’rigtige’ var ejendomsvurderingen i 2012, afslørede mange fejl og uoverensstemmelser, hvilket førte til kritik fra Rigsrevisionen. Som respons introduceres nu en ny vurderingsmodel for at øge præcision og gennemsigtighed for både erhvervs- og boligejendomme.
Tidligere er havnene blevet vurderet ud fra en handelsværdinorm med en samlet ejendomsværdi inklusive grundværdi. Fremover vil der alene blive ansat grundværdier for erhvervsejendomme på baggrund af en alternativ omkostningsmodel, hvor erhvervsejendomme vurderes som boligejendomme og efterfølgende nedskaleres efter type.
Large fraction of organisms most important – requires filtration Upcoming regulations will be based on the experience-building phase of the past several years. Reports of hundreds of ballast water commissioning tests conducted
Nøjagtighed i faktuelle oplysninger
around the world over the past several years have led to observations such as that the large fraction (>50µm / zooplankton) of organisms, as defined by the D2 standard, is the main source of failed BWMS commissioning tests.
Skiftet i vurderingsnormen kan i sig selv medføre markante stigninger i grundværdierne for havneejendomme, og det omlægger grundlaget for opkrævning af dækningsafgift fra tidligere bygningsværdien; det, der benævnes forskelsværdien, til nu grundværdien, hvilket er særligt betydningsfuldt for havne.
One of the challenges of testing this size fraction of organisms is that the D2 standards define that you need to test a sample of a cubic metre of ballast water. To test this large amount of water, filtration is essential, no matter how efficient your CMD. The traditional method of filtration is plankton nets which require a skilled operator’s constant attention and is therefore a costly solution.
Tidlig indsats er essentiel
quiring monitoring. This filtration unit was developed based on the needs of users of BallastWISE, a test kit which also provides a high degree of automation to ensure it is easy to test ballast water. You can set up the test to run and in 20-30 minutes have a one-page report of the number of organisms of a given size fraction in your sample and whether this complies with the D2 standards. Unlike many other CMDs, BallastWISE does not require any sample preparation, meaning it can be used by anyone.
Et nyt dekret i den kommende vurderingspraksis er udsendelsen af deklarationsbreve, der fungerer som en form for partshøring. Heri vil Vurderingsstyrelsen beskrive de faktiske og retlige forhold, som de forventer at lægge til grund for den kommende vurdering – og ejere af havnearealer og havnebygninger får fire uger til at kommentere og rette eventuelle fejl i registreringerne, såsom BBR-oplysninger og oplysninger om servitutter og planforhold, fra brevet modtages.
Increasing automation in ballast water filtration and compliance testing. However, to make this process easier, the Danish company MicroWISE developed a filtration unit which can be operated by anyone and automatically concentrates the required sample volume without re-
Havneejendomme er komplekse med mange forskellige anvendelser såsom kontor og lager, der skal klassificeres korrekt i forhold til plangrundlag og BBR-oplysninger. På grund af de nye normer og data er det afgørende, at havnene forbereder sig grundigt, da vurderingerne i høj grad afhænger af nøjagtigheden af faktuelle oplysninger, herunder BBR-registreringer, og enhver uoverensstemmelse mellem faktisk anvendelse og registrering kan påvirke grundværdiansættelsen markant.
”Man skal benytte sig af partshøringen. For havneejendomme, der ofte består af store arealer med mange forskellige anvendelser og servitutter, er det ikke alle aspekter, der nødvendigvis tages højde for i vurderingen. Derfor er det meget vigtigt at være på forkant inden modtagelsen af brevet, så man har de fire uger til at foretage de nødvendige ændringer,” forklarer Frans Bennetsen,
partner og advokat i den maritime afdeling hos Advokatpartnerselskabet Kirk Larsen & Ascanius. Peter Lorentzen, der er advokat og partner i ejendomsskatteafdelingen, uddyber:
”En fejl med et ændringsbehov på ned til 5% af den totale vurdering kan ændres i deklarationsperioden. Hvis man i stedet venter med at klage over en fejl ved modtagelsen af den endelige vurdering, fordrer det imidlertid et ændringsbehov på 20%, så tidlig indsats er essentielt.”
Rådgivning til korrekt registrering og klassificering Advokatpartnerselskabet Kirk Larsen & Ascanius er eksperter i både de retlige og faktuelle aspekter af ejendomsvurderinger og tilbyder rådgivning, der omfatter alt fra gennemgang af eksisterende lejeforhold til sikring af korrekt registrering og klassificering i overensstemmelse med lokalplaner.
Deres erfaring har allerede hjulpet en lang række af havne og bygningsejere med at opnå reduktion i ejendomsskatten i sager, hvor vurderingerne har været fejlagtige.
For at minimere skattebyrder og sikre en korrekt vurdering af havneejendomme anbefales det, at havne og havnevirksomheder straks begynder at danne sig et overblik over ejendommenes arealer, anvendelser og registreringer. Ved at drage fordel af mulighederne i deklarationsbreve og rådgivning fra Advokatpartnerselskabet Kirk Larsen & Ascanius kan en korrekt ejendomsvurdering opnås.
Kontakt for yderligere information Havnenes komplekse forhold og anvendelsesmuligheder tages ikke altid tilstrækkeligt i betragtning i standardvurderinger, hvilket gør det essentielt at gennemgå arealer og klassificeringer nøje. For eksempel bør hav-
nene vurdere, hvilke dele af deres ejendomme der kan være undtaget fra vurderinger. For yderligere information eller assistance opfordres havne og havnevirksomheder til at kontakte Advokatpartnerselskabet Kirk Larsen & Ascanius for en indledende konsultation.
TID TIL HANDLING: STORMFLODSORDNINGEN SKAL MODERNISERES
Af Danske Maritime Voldsomme vejrfænomener som storme og stormfloder er hændelser, der stadigt hyppigere rammer Danmark. Særligt de kystnære områder har været hårdt ramt, herunder de virksomheder, der har til huse på havnene og ved kajkanten. Der er brug for at sikre, at de pågældende virksomheder kan drive forretning uden frygt for, at vejrfænomener slår bunden ud af budgettet, hvilket desværre ikke er tilfældet i dag.
For danske værfter har ingen garanti for kompensation, når en stormflod forvolder skader på deres tørdok. Dette er der brug for at få ændret, for tørdokkerne er fuldstændig essentielle for værfterne, når de skal bygge, reparere, vedligeholde og ombygge skibe. De er alfaomega for skibs
værfternes produktion og drift, og i sagens natur kan værfterne og hermed tørdokkerne ikke ligge andre steder end ved kajen.
Hverken det offentlige eller private aktører vil forsikre Ud fra et forsikringsmæssigt perspektiv anses en tørdok for at være ”uegnet” som forsikringsrisiko i tilfælde af stormflod, hvis man spørger de private danske forsikringsmæglere. Derfor må man se mod Lov om stormflod og stormfald. Når først Stormrådet har konkluderet, at der, som det var tilfældet i oktober 2023, er tale om stormflod, er udgangspunktet, at ”der ydes erstatning for umiddelbart indtrådte skader forårsaget af stormflod…”. Men loven præciserer også, at der ikke ydes erstatning for ”Havne og kajanlæg.” I Stormrådets fortolkning om
fatter dette værfternes tørdokke, selv om disse reelt set er et produktionsanlæg, og det betyder, at en afgørende del af skibsværfternes faciliteter ikke kan forsikres. Det svarer til, at en hvilken som helst anden produktionsvirksomhed ikke kan få forsikret sin produktionshal, hvilket selvsagt er uholdbart.
Politisk vilje til at revidere området
Derfor er det også særdeles positivt at bemærke, at erhvervsministeren har tilkendegivet, at man vil kigge på en modernisering af stormflodsordningen baseret på de erfaringer, man gjorde sig under stormfloden i 2023. Resultatet af det arbejde afventer vi og de danske skibsværfter med stor spænding. En revidering af stormflodsordningen bør sikre, at værfter får samme dækning som andre produktionsvirksomheder.
Stormfloden i efteråret 2023 og det efterfølgende sagsforløb i Stormrådet var en vigtig påmindelse om, at der er brug for en revidering på området. Stormfloden var blandt andet skyld i, at to ud af tre dokke var ude af drift i fem uger hos et dansk værft. Den manglende hjælp fra Stormrådet samt den manglende forsikringsdækning resulterede i store økonomiske konsekvenser for værftet, og sagen er stadig ikke afsluttet, da afgørelserne er påklaget. På dette område opererer de danske værfter under ugunstige rammevilkår, hvilket skaber stor usikkerhed og hurtigst muligt bør ændres. En tørdok er en produktionsfacilitet og bør behandles som så – også i forsikringsøjemed.
Foto: Søby Værft
BYUDVIKLING VED HAVNEN – HUSK SIKKERHEDEN
Af Danske Maritime
Der er rift om de danske havnearealer, hvor der både skal være plads til traditionelle maritime virksomheder og til den byudvikling, som mange kommuner prioriterer højt. Men vælger en kommune at udstykke til fx beboelse eller caféliv på en havn, er der et vigtigt perspektiv at huske, nemlig sikkerhed. Der er sket en stor opblomstring af bygninger og aktiviteter på de danske havne. Med det følger der et summende liv af mennesker, der nyder havnefronten, men dermed også en øget risiko for drukneulykker.
Forskellen mellem liv og død
Når kommunerne sælger areal ved kajen til byudviklingsselskaber eller ejendomsudviklere, bør de altid forholde sig til den sikkerhed, der skal være på plads, når mennesker færdes ved dybt vand. Helt konkret, så bør kommunerne stille krav om, at udviklingsplaner for havneområder kommer med opdaterede sikkerhedsstandarder. Herunder redningsstiger, som sidder højst 30 meter fra hinanden, så man med sikkerhed kan komme op, hvis man er uheldig at falde i vandet. Dette er også en anbefaling fra By og Havn m.fl., og opsætning af korrekte sikkerhedsforanstaltninger kan være med til at forebygge de fatale ulykker, som vi desværre har set en lang række af.
I 2022 nedsatte den daværende transportminister en ekspertgruppe, der skulle komme med bud på, hvordan drukneulykker i havnene forhindres. Den afsluttende rapport identificerede tre risikofaktorer, hvor anbefalinger kan have en forebyggende virkning på antallet af drukneulykker: adfærd, indretning og redningsudstyr.
I forhold til indretningen af havnene blev der netop peget på, at et interval på 50 meter mellem redningsstiger burde ændres til 30, hvilket minimerer risikoen og følger den europæiske norm. I Danmark er vi det meste af året begunstiget af så kolde havtemperaturer, at det meget hurtigt bliver farligt at falde i.
Drukneulykker skal forebygges og forhindres
De tal, rapporten opsummerer vedrørende fatale ulykker, er tung læsning. I perioden 20012020 omkom 279 personer i danske havne som følge af drukneulykker. Hvor mange af disse, der kunne være undgået ved opsætning af redningsudstyr og bedre
indretning af de danske havne, er ikke til at vide, men vi skal gøre vores yderste for at knække kurven og undgå fatale ulykker i fremtiden.
Ni ud af ti af de omkomne, er mænd, over halvdelen af dem var påvirket af alkohol og/ eller stoffer, og 80 % af dem, der drukner, er alene. Derfor en stilfærdig opfordring til ikke at færdes ved kajen, hvis du er påvirket – men derudover at der er brug for vedholdende at arbejde med bedre indretning og synlig og tilgængeligt redningsudstyr.
I den maritime industri arbejder vi med sikkerhed på talrige måder, og der stilles meget høje krav. Men netop dette område er ikke lovreguleret, så det er op til kommunerne selv at stille krav og tage ansvaret på sig. Når vi bygger på kajen, er det en selvfølge, at bygningen har en nødudgang. Det samme bør gælde den lodrette væg i vandet lige foran og behovet for at kunne komme op fra havnebassinet.
I en større sammenhæng er redningsstiger ikke en stor investering – hverken for en kommune eller en bygherre – men samfundseffekten af at redde liv er voldsom, og derfor vil vi opfordre kommunerne til at styrke sikkerheden på de danske havne hurtigst muligt. Der gøres allerede en stor indsats i nogle kommuner, men det er fortsat meget overladt til hver enkelt. Her sidder fx KL med en god mulighed for at skabe en samfundskritisk værdi gennem vidensdeling og ved at skabe klare rammer.
Foto: Port Safety
SÆT STRØM TIL DE DANSKE HAVNE OG FÆRGER
Af Danske Maritime
En del af løsningen til en mere bæredygtig fremtid er øget brug af grøn strøm og elektrificering. Det arbejder vi meget med indenfor skibsfart, og det gælder også på de danske havne. Her har det såkaldte Havnepartnerskab for nylig fremlagt sine anbefalinger til, hvordan de danske erhvervshavne kan fremtidssikres, og hvordan vi sikrer gode rammer for både nye og eksisterende aktiviteter. Partnerskabet, der blev skabt efter ønske fra regeringen, har haft alle relevante parter med ved bordet, og da erhvervsminister Morten Bødskov modtog anbefalingerne, betonede han, at disse skal ”sætte retningen for endnu stærkere erhvervshavne i Danmark.”
Hos Danske Maritime er vi glade for at have deltaget i arbejdet og værdsætter regeringens fokus på den vigtige rolle, som erhvervshavnene spiller for Danmark. En af anbefalingerne er, at elektrificering af de danske havne skal væsentligt op i tempo. Det betyder flere ting. Dels har virksomhederne på havnene et stigende behov for strøm. Derfor er et godt samspil med netudbyderne vigtigt, da en så omfattende udvidelse af netkapaciteten selvsagt er udfordrende. Dels skal havnene i endnu større grad have mulighed for at tilbyde landstrøm
til skibe, så de enten kan oplade batterier ombord til sejlads, eller – hvis de ligger til kaj – kan slukke for deres dieselgeneratorer.
Landstrøm er lig med mindre forurening
En undersøgelse foretaget af Nationalt Center for Miljø og Energi fra 2021 viste, at ét krydstogtskib, der ligger til kaj, gennemsnitligt udleder partikler til luften svarende til 5.000 personbiler. Derfor er det også glædeligt, at flere og flere havne nu tilbyder landstrømsanlæg til de krydstogtskibe, der anløber deres havn. Derudover har Aarhus Havn netop besluttet, at der etableres landstrømsanlæg til deres containerterminal, som er Danmarks største. Lignende tiltag ser vi i udlandet.
Flere og flere skibstyper kommer til at anvende landstrøm i fremtiden, og der er brug for, at udviklingen kan ske effektivt og hurtigt. I Danmark er vi førende inden for landstrømsanlæg, og når ambitionen er mere bæredygtig skibsfart, og at et stigende antal skibe i nærskibstrafikken sejler på strøm, er det afgørende, at havnene kan imødekomme de behov. Dette handler både om energiforsyning, men naturligvis også om skibsfartens, havnenes og kommunernes investeringer og prioriteringer.
Elektriske færger
er nutiden og fremtiden
Allerede nu har vi elfærger på en del danske færgeruter, hvilket er godt for både miljø, klima og støj. Disse færger har vist, hvordan elektrificering er god, bæredygtig løsning på kortere ruter. Men ambitionen om flere elfærger vil kræve en omfattende udbygning af elnettet. Som det påpeges i Havnepartnerskabets rapport, bør parterne gå i tidlig dialog for at sikre, at elnettet udvides i takt med behovet.
Skal de danske erhvervshavne kunne imødekomme fremtidens krav til elektrificering, er det således afgørende, at der investeres målrettet. Danmark er allerede førende, hvad angår udvikling af landstrømsanlæg, og med den rette vilje og handling, kan vi også være frontløbere på elektrificeringen af erhvervshavne og færger. Til glæde for både den grønne omstilling og vores danske infrastruktur til søs.
Foto: PowerCon
SKANDINAVIENS MEST ERFARNE SIKRINGSFIRMA
– med det største udvalg af barrierer...
EKSTREME VEJRFORHOLD KALDER PÅ HANDLING
I en tid, hvor klimaforandringer og stigende havniveauer udgør større trusler mod vores kystområder, er det vigtigere end nogensinde at beskytte de danske havne mod stormflodsskader.
Med et stærkt værdisæt og mere end 16 års erfaring inden for området står Stormflodssikring ApS klar til at levere innovative og effektive løsninger inden for stormflodssikring og oversvømmelser. Stormflodssikring ApS nærer en skarp forståelse for, hvordan vand påvirker forskellige bygninger og infrastrukturer. Virksomheden tilbyder intet mindre end 42 produkter og et væld af skræddersyede løsninger, der kan beskytte havne og byer mod fremtidige vandstigninger:
”Vores virksomhed er bygget på en dybt forankret forståelse for bæredygtighed, kvalitet og kundetilfredshed, og vi arbejder tæt sammen med bygherrer og ingeniører for at levere de bedste resultater,” lyder det fra Kenneth Staal Jørgensen, der er direktør i Stormflodssikring ApS.
Der er ingen tid at spilde Kystdirektoratet har for nylig opdateret definitionen af en 100-årshændelse, som nu
forventes at indtræffe hyppigere, nemlig cirka hvert 50.-70. år. Denne ændring er en direkte følge af klimaforandringer og stigende havniveauer, hvilket understreger behovet for øget fokus på at beskytte kystbyer og havne.
Også flere områder, som tidligere har været sikret imod sådanne hændelser, er nu nødt til at revurdere og opdatere deres beskyttelsesforanstaltninger:
Med de ændrede klimaforhold og hyppigere ekstreme vejrhændelser er der altså ingen tid at spilde. Stormflodssikring ApS står klar med mange års erfaring og et bredt udvalg af produkter og løsninger, der kan hjælpe danske havne med at beskytte deres arealer mod fremtidige stormfloder:
”Vi oplever generelt en stigende interesse for vores løsninger, og det er vigtigt at tage fat i os tidligt i projekteringsfasen.
Ved at integrere vores løsninger fra start kan vi sikre de mest omkostningseffektive og æstetisk tilfredsstillende stormflodsløsninger og beskyttelsesforanstaltninger,” afslutter Kenneth Staal Jørgensen.
Stormflodssikring
Rødeledsvej 70 5700 Svendborg Tlf.: 2573 9751
kontakt@stormflodssikring.dk stormflodssikring.dk
FRA HAVETS DYB TIL DANMARKS TOP:
UBÅDSKAPTAJNEN DER BLEV HAVNEDIREKTØR
Willy B. Hansens karriere begyndte i dybet af de danske farvande som ubådskaptajn, før han steg til overfladen som leder af Skagen Havn. Her har han i over 20 år stået i spidsen for en effektiv organisation, der styrer en af landets maritime knudepunkter.
Foto: Skagen Havn
Willys B. Hansens maritime karriere begyndte tidligt, da han blev uddannet som skibsfører hos Mærsk. Efter afslutning af sin uddannelse i 1986 fortsatte han sin karriere i søværnet, hvor han tilbragte 17 betydningsfulde år. Undervejs tjente han som chef for de danske ubåde, men da Danmarks ubådsprogram blev nedlagt, så han chancen for at tage sin ekspertise fra dybet til overfladen, hvor han i 2003 blev udnævnt til havnedirektør for Skagen Havn:
„Jeg har en udpræget maritim baggrund, og i 2003 søgte jeg stillingen som direktør for Skagen Havn. Min kone er fra Skagen, og vi flyttede hertil i 1993, så jeg kendte området godt. Jeg havde på det tidspunkt sejlet i 20 år med lidt skolegang indimellem, og jeg tænkte, at hvis jeg skulle prøve noget nyt, skulle det være før jeg fyldte 40, og det viste sig at være en helt rigtig beslutning,“ erindrer han.
Willy B. Hansens erfaringer som ubådskaptajn har givet ham værdifulde indsigter i teamledelse, som han har kunnet anvende i Skagen Havn; begge områder kræver styring af en kompakt og effektiv enhed, og parallellerne har hjulpet ham med at navigere udfordringerne i begge miljøer, fortæller han:
„At lede en ubådsbesætning på 2325 mennesker minder meget om at styre en lille organisation. Selvom opgaverne er forskellige, har min maritime tilgang til beslutningstagning og ledelse været en stor fordel.“
Nye forretningsområder er kommet til Da Willy B. Hansen trådte til, stod Skagen Havn ved en skillevej efter et betydeligt skifte i status fra statslig til en kommunal selvstyrehavn. Dette betød, at havnen nu skulle operere som en selvstændig enhed med et stærkere fokus på at servicere kunder. Skiftet fra en statslig til en kunde og serviceorienteret struktur medførte vigtige diskussioner om, hvordan man bedst kunne opfylde kundernes behov samtidig med at drive en bæredygtig forretning – og for Willy B. Han
sen var det spændende at få muligheden for at sætte en ny retning for havnen:
„Overgangen fra en statslig til en kommunal selvstyret havn gav os muligheden for at bryde med de begrænsninger, der tidligere havde hæmmet havnens udvikling. Vi kunne nu gennemføre større udviklingsprojekter, der kunne udvide både vores infrastruktur og vækste organisationen,“ fortæller Willy B. Hansen og fortsætter:
„Fiskeriet har altid været en del af havnens DNA, og et meget vigtigt ben i strategien, men man kan ikke strategisk balancere en hel havn på kun ét ben. Det krævede en ny strategi, hvor vi også kunne fokusere på andre forretningsområder for at reducere vores sårbarhed over for udsving i fiskeriet. Det var vigtigt for mig at sikre, at havnen kunne blive mere alsidig og modstå de udfordringer, som kvoter, markedspriser og fiskebestandens bevægelser kan medføre, så vi kunne forme udviklingen i fremtiden.“
Investerer 75 millioner i landstrømsanlæg
Under Willy B. Hansens ledelse har Skagen Havn ikke blot fastholdt sine stærke rødder i fiskeriet, men også udvidet sine forretningsområder. En af de mest bemærkelsesværdige udviklinger er havnens position som en populær destination for krydstogt
skibe. Tidligere var der kun få anløb om året, men nu har havnen omkring 90 anløb årligt. Denne vækst har ikke kun øget havnens omsætning betragteligt, men har også skabt en betydelig økonomisk vækst for det omkringliggende lokalsamfund.
Diversificeringen inkluderer også nye forretningsområder som offshore service og investeringer i moderne oplagringsfaciliteter. For nylig blev det yderligere annonceret, at Skagen Havn vil investere 75 millioner kroner i et landstrømsanlæg, der gør det muligt for krydstogtskibe at koble sig til strømforsyningen i havnen. Dette tiltag er en del af havnens engagement i bæredygtig udvikling og grøn omstilling – et område som Willy B. Hansen er særligt passioneret omkring:
„Vi planlægger i slutningen af året at introducere landstrøm til store pelagiske fiskefartøjer, hvilket vil forbedre deres grønne profil og styrke den grønne omstilling. Det samme gælder for handelsskibe og offshore skibe, hvor vi arbejder på mobile landstrømanlæg, som vil forbedre miljøsituationen omkring havnen. Vi er fast besluttet på at være forrest i den grønne omstilling og skabe en havn, der er så attraktiv, at operatører vælger os til deres service og ophold,“ fortæller Willy B. Hansen og uddyber: „Vores seneste havneudvidelse fra 2021
Foto: Skagen Havn
blev udført udelukkende med sandmaterialer hentet inde i havnen og i indsejlingen, og vi etablerede fiskeplatforme, samt veje, cykelstier og gangstier, der altid er åbne for offentligheden. Det giver byens borgere og besøgende mulighed for at følge med i havnens aktivitet og har skabt en stærk opbakning fra lokalsamfundet. Vi har et stærkt fokus på at binde byen og havnen sammen på en måde, der både gavner lokalsamfundet og fremmer havnens fortsatte positive udvikling.“
Sætter solide fingeraftryk
Under Willy B. Hansens ledelse har Skagen Havn navigeret gennem både udfordrende og transformative tider. Den kommercielle skarphed, der er blevet indført i ledelsesstrukturen, har resulteret i mere robuste økonomiske rammer end nogensinde før.
Nu står havnen ikke blot som en uundværlig del af Skagens historie, men også som et stærkt eksempel på moderne, bæredygtig havneudvikling i Danmark: „Jeg føler mig tilfreds, men ikke selvtilfreds,
når jeg ser på havnen. Det er en levedygtig operation med alle de nødvendige faciliteter, som efterspørges i dag. Vi har en stærk infrastruktur og en meget kompetent organisation bag os. Det giver mig ro i maven at vide, at vi har den strategiske ledelse på plads og medarbejdere, der er dygtige nok til at fylde huller ud, når det er nødvendigt. Det er den sikkerhed, der kræves for at drive forretningen videre, selv under ekstreme forhold,“ lyder det fra Willy B. Hansen, som afslutter:
„Vores mål er at sikre, at vi sætter solide fingeraftryk på fremtidens havn, både nu og i de næste 10 til 20 år. Bæredygtighed er en
FAKTA
integreret del af vores dagligdag og vores fremtidige projekter. Det er en indsats, der begynder fra toppen og strækker sig hele vejen ned gennem organisationen. Denne tilgang gavner ikke kun havnen, men også hele lokalområdet. Ved at have modet til at adoptere denne holdning, håber jeg, at vi kan sikre, at både vi og vores børn i fremtiden vil kunne nyde alt det, Skagen Havn har at tilbyde.“
Willy B. Hansens arv vil utvivlsomt præge Skagen Havn i mange år fremover, hvor bæredygtighed og innovation fortsat vil være i højsæde. Hans lederskab og innovative tilgang tjener som en inspirerende påmindelse om, hvordan visionær tænkning kan forme og sikre en institutions levedygtighed, selv under de mest omskiftelige forhold.
Foto: Skagen Havn
“Vi rådgiver vores kunder hele vejen”
Direktør Ulrik Max Jørgensen, A1 Consult
Randers Havn - Klargøring af fremtidige havnearealer, 2025
Vores rådgivning tager udgangspunkt i jeres projekt og jeres behov, hvor vi sætter en ære i at udarbejde løsninger, der giver projektet merværdi. Med A1 Consult får I mere end rådgivning, og sparring i tæt dialog, hvor de rigtige løsninger findes. Tag fat i os, når I skal i gang med jeres næste projekt.
A1 Consult A/S
Tel. +45 8641 8410
www.a1consult.dk
Havne, Anlæg og Forsyning #hvorlandmødervand
CG JENSEN STÅR FOR YDERLIGERE UDBYGNING AF ESBJERG HAVN
CG Jensen har i udbud vundet opgaven med at udbygge det sydlige område af Esbjerg Havn som et led i Etape 5 af Esbjerg Havns Masterplan. CG Jensen har for nylig afsluttet en større udvidelse af havnen og glæder sig til at tage fat igen.
„Vi har rigtig gode samarbejdsrelationer med Esbjerg Havn, og vi glæder os hver gang over at være med. Esbjerg Havn er virkelig dygtige til at leje deres arealer ud, hvilket forhåbentligt også kan betyde endnu flere opgaver i fremtiden“, siger divisionschef i Anlæg Vest, Jørn Asmussen.
Arbejderne omfatter denne gang etablering af 1.700 meter stensikring på østsiden af det nye opfyldningsområde, hvilket er en forlængelse af den 400 meter lange stensikring, som CG Jensen for nylig har afsluttet i forbindelse med udvidelsen af Esbjerg Havn, der skal fremtidssikre havnen til nye formål.
„Det er da meget sjovt at kunne fortsætte arbejdet. Nu har vi lavet 400 meter stensikring i området, og vi ved, hvad der fungerer, så vi starter med at være lidt foran. Når vi er færdige, har vi indrammet hele etape 5
området, så der er styr på al sandet“, siger projektchef Jacob Skaar.
Travlhed på Esbjerg Havn Skurene er netop opstillede, de første læs sten er ankommet med skib, og om kort tid opstarter CG Jensen spunsarbejderne. Arbejderne kan klares fra land, og her i den tidlige opstartsfase er man ved at etablere adgangsveje og koordinere med de øvrige entreprenører, som pumper sand og ler ind i opfyldningsområdet.
„Det betyder da noget, at vi arbejder med en bygherre, vi kender. Vi ved, hvad de vil have – og vi ved, hvad vi kan tilbyde. Vi plejer at kunne få tingene til at flaske sig“, siger projektchef Jacob Skaar.
Også på Esbjerg Havn ser man frem til at komme i gang med udvidelsen.
„Vi ser frem til at kunne forsætte det gode samarbejde med CG Jensen. Der er stor travlhed på havnen nu og i fremtiden, og vores kunder ser frem til at tage hele Etape 5 i brug“, siger projektleder og ingeniør i Esbjerg Havn, Jesper Jørgensen.
Alle arbejderne udføres i egenproduktion på nær nogle geotekniske undersøgelser. CG Jensen skal efter planen aflevere projektet primo juli 2025.
Vi udbygger og vedligeholder Danmarks havne Skal vi også hjælpe jer?
Vi udfører bogstaveligt talt havneanlæg fra Skagen til Gedser og kan hjælpe jer med alle opgaver – hvad enten I har brug for en større havneudvidelse, et mindre reparationsarbejde eller en fast serviceaftale.
Hanstholm
Doverodde Lystbådehavn
Thyborøn
Hirtshals
Nr. Lyngby
Skagen
Ålbæk
Rønner Frederikshavn
Sæby
Voerså Læsø
CG Jensen er en af Danmarks mest erfarne entreprenører inden for havnebyggeri og havneservice.
‘’WITH 16 YEARS OF EXPERIENCE IN THE RETAIL INDUSTRY, SPECIALIZING IN IMPORT OPERATIONS, I HAVE ALWAYS NAVIGATED THE COMPLEXITIES OF GLOBAL SUPPLY CHAINS. HOWEVER, THE BLUE MBA HAS PROVIDED ME WITH A TRANSFORMATIVE PERSPECTIVE, BRIDGING THE GAP BETWEEN RETAIL AND THE SHIPPING INDUSTRY. THIS PROGRAMME HAS DEEPENED MY UNDERSTANDING OF KEY STAKEHOLDERS IN THE FREIGHT INDUSTRY, FROM CARRIERS AND PORTS TO REGULATORY BODIES AND FINANCIAL INSTITUTIONS, ALL OF WHICH DIRECTLY INFLUENCE THE DECISIONS I MAKE DAILY.’’
Jaqueline Esteves
Senior Director, Import Operations at Dollarama Class of 2025
EXECUTIVE MBA IN SHIPPING AND LOGISTICS
(THE BLUE MBA)
A unique industry needs a unique MBA. Take your career to the very top international level by joining the world’s premier Executive MBA designed specifically for shipping and logistics professionals.
Discover more about the Blue MBA from Programme Director, Irene Rosberg, at ir.mba@cbs.dk or visit cbs.dk/bluemba
DE DANSKE ERHVERVSHAVNE SKAL VÆRE CENTRUM FOR BÅDE ERHVERVSUDVIKLING OG GRØN OMSTILLING
Mellem 80 og 90 procent af verdenshandelen fragtes med skib. 75 procent af importen af varer til Danmark går via kajkanten i en dansk havn. Det gælder alt fra fødevarer og elektronik til sneakers og byggematerialer.
Så de danske havne er helt åbenlyst vigtige. På en lang række parametre.
Som lokale erhvervscentre og hjem for de færgeruter, der binder Danmark sammen, som uundværlige led i centrale forsyningskæder og med en vigtig rolle i udrulningen af mere vedvarende energi og den grønne omstilling.
Samtidig lever vi i en omskiftelig verden, hvor meget er i opbrud, og hvor krig og konflikt desværre præger billedet. Det er en virkelighed, som rederierne og de hav
ne, som rederierne lægger til i, må og skal forholde sig til.
Danske Rederiers adm. direktør Anne H. Steffensen siger det meget klart:
„Erhvervs, handels og industripolitik, klimaog energipolitik og sikkerhedspolitik smelter i stigende grad sammen. Det giver ikke længere mening at betragte ét element eller politikområde som løsrevet fra helheden. Det gør kun skibsfarten og de danske havne vigtigere og mere centrale. Forsynings og energisikkerhed er i stigende grad top of mind.“
Ny havnestrategi
Derfor er det også godt, at regeringen barsler med en ny havnestrategi, der skal være med til at sikre, at danske erhvervshavne står stærkest muligt i den internationale konkurrence og udnytter deres potentialer til gavn for virksomheder, vækst og den grønne omstilling.
Sidste år leverede Havnepartnerskabet en række anbefalinger til regeringen, som vi mener, regeringen bør tage med i sit videre arbejde med strategien. Partnerskabet består af relevante maritime organisationer ›
– herunder Danske Rederier – fagforeninger, energileverandører og andre interessenter.
Her konkluderede man bl.a.: „Danske erhvervshavne har gennem mange år været et centralt omdrejningspunkt for Danmarks udvikling. Og de er fortsat afgørende for landets sammenhængskraft, vækst, arbejdspladser og forsyningssikkerhed og som knudepunkter for transport, produktion og forsvarsaktiviteter i Danmark og mellem Danmark og udlandet.“
Fra Danske Rederiers side har vi især haft fokus på havnenes og rederiernes fælles rolle i den grønne omstilling samt sameksistensen mellem de klassiske aktiviteter på havnene, der ikke kommer til at fylde
mindre fremover, og de aktiviteter der er knyttet til udbygning af vedvarende energi, der ligeledes kommer til at kræve mere plads i udvalgte havne.
Grøn omstilling og grønne brændstoffer
For dansk skibsfart fylder den grønne omstilling på verdenshavene utroligt meget i disse år.
„Vi er vel nærmest den eneste sektor, hvor man på verdensplan har vedtaget et mål om, at industrien skal være klimaneutral i eller omkring 2050. Det bakker vi helhjertet op om i Danske Rederier, og vores medlemmer er allerede godt i gang med at investere stort i nye skibe, der kan sejle på alternative grønne brændstoffer,“ siger Anne H. Steffensen.
Og lige præcis her ligger den helt store udfordring for den grønne omstilling af skibsfarten. De grønne brændstoffer, som vi skal putte i tanken på vores skibe, findes ganske enkelt ikke i tilstrækkeligt omfang i dag.
Det er en kolossal udfordring, som det kræver samarbejde mellem industrier og myndigheder og store investeringer i hele værdikæden fra energiproducenten til rederiet, der køber de grønne brændstoffer, for at få løst.
Og her spiller havnene selvsagt en væsentlig rolle. Det er bl.a. i havnene, at vores skibe skal kunne tanke grønnere og mere klimavenlige brændstoffer.
Det er vores håb, at Danmark udvikler sig til at blive en vigtig europæisk CO2hub. Også her spiller havnene en væsentlig rolle i forbindelse med transport af CO2, blandt andet til lagring i Nordsøen.
Man kunne også nævne udskibning og servicering af havvindmøller og mellemlagring af vedvarende energi. Der er ligeledes brug for etablering af elinfrastruktur til blandt andet færger.
Med andre ord: Danske erhvervshavne kommer til at spille en helt central rolle i den grønne omstilling.
FAKTA
Danske Rederier er talerør for Danmarks største eksporterhverv og kernen i den maritime klynge, Det Blå Danmark.
Danske Rederier er en branche- og arbejdsgiverorganisation, som repræsenterer dansk skibsfart – en massiv bidrager til økonomi og beskæftigelse i Danmark. Danske Rederier har over 90 medlemmer, som tæller rederier og offshore-virksomheder. Danske Rederier er rederiernes stemme og engageret i at fremme dansk skibsfarts interesser både herhjemme og globalt.
Danske Rederier repræsenterer rederiernes interesser i forhandlinger og er med til at rådgive regeringens delegationer og samarbejde med forskellige internationale rederiorganisationer i EU og globalt.
”Danske
iHavnepartnerskabets rapport
erhvervshavnes rolle i den grønne erhvervsudvikling”, september 2024
Vi er samarbejdspar tnere for alle - lige fra Skandinaviens største erhvervshavne, entrepenør- og byggekoncerner, til det lokale bådlaug. Med vores brede palette af topmoderne specialudstyr har vi kapacitaten til, at ingen opgave er for stor – ej heller nogen for lille!
IRON PUMP TAGER ET TEKNOLOGISK KVANTESPRING
IRON Pump står med deres innovative løsninger i spidsen for den grønne omstilling i den maritime sektor, hvor de med deres teknologiske fremsyn og globale samarbejder skaber et bæredygtigt fundament for fremtidens søfart.
Innovation og kvalitet er kerneværdier for IRON Pump, der er en dansk familieejet virksomhed med næsten 120 års erfaring i udvikling og produktion af vandpumper til den globale søfartsindustri. Fra deres base i Danmark leverer de pålidelige løsninger til skibe verden over, herunder brandpumper, lænsepumper, kølevandspunkter, og således har virksomheden for længst cementeret deres plads i den maritime branche. Men det stopper ikke der; Det globale maritime landskab bevæger sig hastigt mod en grønnere fremtid, hvor afgifter baseret på CO2-udslip er uundgåelige. IRON Pump forbereder sig på omstillingen ved at levere førsteklassesteknologier, der udfylder både nutidige og kommende standarder.
Innovative løsninger fra IRON Pump I takt med de strenge miljøregler fra International Maritime Organization (IMO) har IRON Pump indgået et strategisk partnerskab med Shanghai Winner Group for at fremme brugen af avancerede renseteknologier, der drastisk reducerer svovldioxid-
udslip. Gennem globalt over 200 vellykkede projekter fokuserer samarbejdet på at levere skræddersyede og energieffektive løsninger, der understøtter miljøbeskyttelse og efterlever internationale regulativer.
Kernen i denne miljøindsats er IRON Pumps pumpeteknologi, som er essentiel i processen med at rense skibes udstødningsgasser. Ifølge Kenneth Jensen, der er Product Manager hos IRON Pump, står skibene over for to muligheder: enten skal de skifte til renere brændstof eller rense udstødningen. Her træder IRON Pump ind som en nøglespiller ved at levere pumperne, der er en del af systemet til rensning af udstødningsgasser. Denne teknologi anvender en opløsning, der sprayes gennem dysser i skorstenen og effektivt binder sig til CO2 og andre skadelige gasser, hvilket resulterer i en renere udledning.
Et skridt fremad
For at imødekomme de krævende forhold i scrubber-systemet anvender IRON Pump
avancerede rustfri stållegeringer, som byder på høj korrosionsbestandighed. Dette er et skridt fremad i både materialeforskning og produktionsmetoder. „Den hårde natur af materialet kræver tilpasning af både vores produktionsudstyr og samarbejdet med leverandører,“ forklarer Kenneth Jensen, som bemærker, at den tekniske udvikling sker parallelt med installering af målesystemer og sensorer for at registrere systemets effektivitet og sikkerhed.
”Vi er gået sammen med andre af de største nordeuropæiske havne om at søge finansiering hos EU til etablering af landstrøm til containerskibe.
Foto: Aarhus Havn
ANNE ZACHARIASSEN, COO HOS AARHUS HAVN
AARHUS HAVN LEDER AN I DEN GRØNNE OMSTILLING MED LANDSTRØMSANLÆG
Med deres dedikation og fremskridt inden for landstrøm leverer Aarhus Havn en model for andre havne, der ønsker at tage ansvar for klimapåvirkninger og gå foran i den grønne omstilling.
Aarhus Havn står i spidsen for den grønne omstilling blandt europæiske havne med deres ambitiøse initiativer inden for landstrøm. Som Danmarks største erhvervshavn har de allerede gjort store fremskridt – ikke mindst med deres nyligt etablerede landstrømsanlæg til krydstogtskibe, der blev taget i brug i sommeren 2023:
„2024 markerede det første hele år, hvor krydstogtskibene kunne vælge at slukke dieselgeneratorerne og koble sig på grøn strøm,“ fortæller Anne Zachariassen, COO hos Aarhus Havn.
Anlægget har allerede vist sig meget populært blandt rederierne; hele 68 procent af krydstogtskibene, der anløb havnens krydstogtkaj i 2024, valgte at skifte til den mere miljøvenlige form for energi:
„Vi har oplevet en stor, positiv interesse fra rederiernes side. Vi oplever, at rederierne er i fuld gang med at omstille deres krydstogtskibe til at koble sig på landstrøm, og det bliver et stadig vigtigere parameter for rederierne at kunne koble sig på landstrøm i de destinationer, de sejler til,“ lyder det fra Anne Zachariassen.
Økonomisk støtte og partnerskaber Aarhus Havn har modtaget økonomisk støtte fra både Aarhus Kommune og EU for at realisere projektet, der har haft en samlet investeringsramme på 45 millioner kroner. Denne støtte har ikke kun fremmet den
nuværende implementering, men har også banet vejen for fremtidige udvidelser af havnens grønne initiativer:
„Landstrøm spiller en central rolle i vores arbejde med den grønne omstilling. Både
Foto: Aarhus Havn
i forhold til at skubbe på hos rederierne, så tempoet for omstilling af skibene skrues i vejret – og så gælder det særligt i forhold til den lokale forurening og miljø. Her er landstrøm en helt afgørende del af at fjerne den lokale partikelforurening og ikke mindst støj fra skibene,“ fortæller Anne Zachariassen og bemærker:
„Vi har et mål om, at 100 procent af de krydstogtskibe, der anløber vores krydstogtkaj, skal tilkoble sig landstrøm. Derfor følger vi den udvikling utrolig tæt, og hver gang nye krydstogtskibe kobler sig på, er det en succes.“
Der skal sendes et klart signal Aarhus Havn har fastlagt en klar strategi, der skal bidrage til at skabe fremtidens bæredygtige havn. For at nå dette ambitiøse mål fokuserer de på gradvise forandringer, der samlet set vil lede dem i en bæredygtig retning. Som en del af strategien har
havnen indført en grøn afgift for krydstogtskibe, der ikke anvender landstrøm som en måde at understrege deres engagement i den grønne omstilling over for rederierne.
„I 2024 indførte vi en særlig grøn afgift, der gør det dyrere for krydstogtskibe, der fravælger landstrøm, når de anløber krydstogtkajen i Aarhus. Det gjorde vi, fordi vi ønsker at sende et klart signal til rederierne om, at vi i Aarhus tager den grønne omstilling seriøst. Det ligger i vores DNA at gå foran i den grønne omstilling, og det gør vi blandt andet ved at indføre afgiften,“ forklarer Anne Zachariassen.
Står sammen om global udfordring Aarhus Havn påbegyndte i begyndelsen af 2025 arbejdet med etableringen af landstrømsfaciliteter til containerskibe, hvilket vil blive det første af sin slags i Danmark. Med finansiel støtte fra EU er det muligt at investere i og opføre anlægget, der efter planen skal stå klar i 2026.
Dette engagement er en del af et bredere samarbejde blandt nogle af de største nordeuropæiske havne — Göteborg, Bremerhaven og Stockholm — som alle arbejder mod at tilbyde landstrøm til containerskibe inden 2030. Projektet, der går under navnet OPS Network, støttes af EUfonden Connecting Europe Facilities med 18,8 millioner euro:
„Vi er gået sammen med andre af de største nordeuropæiske havne om at søge finansiering hos EU til etablering af landstrøm til containerskibe. Men det er også et partnerskab, hvor vi deler viden og inspiration mellem hinanden, så vi sammen kan skubbe på udrulningen af landstrøm til containerskibene,“ lyder det fra Anne Zachariassen, som afslutter: „Det er fantastisk, at vi kan samarbejde om at reducere skibsfartens udledninger, som er en global udfordring, vi står sammen om.“
Foto: Aarhus Havn
POWERCON
GØR FREMTIDEN GRØN
Nu kan skibe slukke for deres motorer, når de ligger i havn og i stedet slutte sig til et landstrømsanlæg, hvor de kan tanke grøn strøm. Løsningen er lige så genial, som den er eftertragtet over hele verden.
Når krydstogt- og containerskibe lægger til kaj i Aarhus, så gør de det til danske landstrømsanlæg med PowerCons logo på siden. Landstrømsanlæg, som hjælper til den grønne omstilling, og som er med til at knække koden for en bæredygtig maritim fremtid.
Faktisk er PowerCon med sine 12 år i branchen gået fra blot at være leverandør til eksperter på landstrøm. Peter Castberg Knudsen, der er partner og CFO i PowerCon forklarer:
„For mange havne er landstrøm nyt. Og da vi har stor ekspertise og praktisk viden på dette område, føler vi os forpligtet til at hjælpe så meget som muligt, så havnene kan træffe de bedste og mest langsigtede beslutninger, når de vælger landstrøm.“
Byggeklodsernes legeplads
Hos PowerCon bliver anlæggene bygget op som klodser bestående af 20’fods containere. På den måde kan anlæggene specialiseres, skaleres og moduleres til havnens behov.
Anlæggene fremstilles på en ny, dansk specialbygget fabrik i Hobro. Her bliver anlæggene udviklet og testet indenfor rammer, der ikke findes andre steder i verden. Det sikrer en kvalitet, effektivitet og pålidelighed, der gør PowerCon enestående på markedet.
Fremtiden for landstrøm
Lige nu bygges Europas største landstrømsanlæg på Københavns Havn, og verdens største anlæg er allerede bygget færdigt og i brug i Miami. Begge er selvfølgelig anlæg fra PowerCon.
„Det, vi ser nu, er kun toppen af isbjerget, når det kommer til elektrificeringen af den
maritime industri,“ siger Peter Castberg Knudsen. Lige nu står havnene i Europa nemlig i kø for at komme med på den grønne bølge af landstrøm. Faktisk er det ikke kun Europa, der efterspørger PowerCons løsninger, det første anlæg på hele den sydlige halvkugle er netop på vej til Australien.
„Anlæggene bliver større og mere avanceret hele tiden, og behovet stiger i takt med udviklingen. Derfor er det kun et spørgsmål om tid, før PowerCon igen sætter en ny verdensrekord i landstrøm,“ afslutter Peter Castberg Knudsen.
Kommunikationsansvarlig
Mette.kimose@powercon.dk
Tlf.: 22655463
www.powercon.dk
KONTAKT
VIKINGGAARDENS EMIKO-STYRESYSTEM:
EN REVOLUTION FOR FAXAFLÓAHAFNIR
BALLASTWATER COMPLIANCE MONITORING MADE EASY
Vikingegaardens bæredygtige teknologier og produkter, herunder Green Harbor Technology, er en central del af Faxaflóahafnirs transition mod en mere moderne og effektiv fremtid
Faxaflóahafnir sf, også kendt som the Associated Icelandic Ports, er afgørende for driften og udviklingen af havnene i Reykjavik, Sundahöfn, Grundartangi, Borgarnes og Akranes. Med stærke forbindelser til Europa og USA, især via Danmark, udgør de islandske havne en vital del af både lokal og international handel. For at imødekomme kravene om grønne og effektive løsninger har Faxaflóahafnir installeret flere af Vikingegaardens Green Harbor Technology-løsninger, hvormed de kan modernisere driften og fremme bæredygtighed ved at øge effektiviteten og reducere miljøpåvirkningen. Med integrationen af Emiko-systemet har Faxaflóahafnir samtidig moderniseret en af verdens ældste infrastrukturer:
Now that the BWM convention is fully in play and all ships must have functioning ballast water management systems (BWMS) installed, industry experts in the IMO’s ‘Correspondence Group on Review of the BWM Convention’ foresee the need for regular testing by local port state authorities to ensure BWMS are meeting regulation D-2 – in addition to commissioning testing. Portable compliance monitoring devices (CMD) will be vital for port state authorities to be able to test all ships in a timely manner. Here are some insights into what the future of ballast water management holds, from Danish company MicroWISE, developer of ballast water CMD, BallastWISE.
Large fraction of organisms most important – requires filtration Upcoming regulations will be based on the experience-building phase of the past several years. Reports of hundreds of ballast water commissioning tests conducted
”Vores havne er dybt forankret i historien og repræsenterer nogle af de ældste infrastrukturer, hvilket gør det maritime miljø til et af de mest konservative. Derfor kan fremsynede løsninger til tider udfordre disse traditioner, men når man først ser resul-
taterne, bliver behovet for moderniseringer indlysende,” lyder det fra Sigurður Jökull Ólafsson fra Faxaflóahafnir.
Tæt samarbejde undervejs
around the world over the past several years have led to observations such as that the large fraction (>50µm / zooplankton) of organisms, as defined by the D2 standard, is the main source of failed BWMS commissioning tests.
Effektivitet og arbejdsmiljøforbedring Emiko-systemet optimerer ressourceanvendelse og reducerer spild, hvilket sikrer havnenes relevans og effektivitet i en moderne kontekst. Systemet har desuden forbedret den daglige drift markant ved at gøre det muligt at fjernstyre processer, der tidligere krævede omfattende manuel arbejdskraft. Resultatet er en hurtigere og mere præcis service, der samtidig frigør ressourcer, så disse kan bruges mere effektivt:
One of the challenges of testing this size fraction of organisms is that the D2 standards define that you need to test a sample of a cubic metre of ballast water. To test this large amount of water, filtration is essential, no matter how efficient your CMD. The traditional method of filtration is plankton nets which require a skilled operator’s constant attention and is therefore a costly solution.
”Medarbejderne er glade og motiverede, da løsningen automatiserer manuelle processer og gør dem mere effektive. Dette giver medarbejderne mulighed for bedre at prioritere deres opgaver, og de færre afbrydelser frigiver samtidig tid til at fokusere på andre vigtige arbejdsopgaver,” fortæller Jóhann Björn Jóhannsson fra Faxaflóahafnir.
Increasing automation in ballast water filtration and compliance testing. However, to make this process easier, the Danish company MicroWISE developed a filtration unit which can be operated by anyone and automatically concentrates the required sample volume without re-
Under installationsprocessen har Vikingegaardens udviklere arbejdet tæt sammen med havneledelsen for at sikre den bedst mulige tilpasning: ”Vores brugerfeedback er hurtigt blevet implementeret, hvilket sikrer, at systemet konstant lever op til de nyeste standarder og krav. Med Emiko kan vi føre havnene ind i fremtiden og samtidig sikre effektivitet og opfylde grønne krav,“ afslutter Jóhann Björn Jóhannsson fra Faxaflóahafnir.
quiring monitoring. This filtration unit was developed based on the needs of users of BallastWISE, a test kit which also provides a high degree of automation to ensure it is easy to test ballast water. You can set up the test to run and in 20-30 minutes have a one-page report of the number of organisms of a given size fraction in your sample and whether this complies with the D2 standards. Unlike many other CMDs, BallastWISE does not require any sample preparation, meaning it can be used by anyone.
MicroWISE
Tinnetvej 70
7173 Vonge
+45 7580 3960
Kaarsbergsvej 2 8400 Ebeltoft
info@vikingegaarden.com vikingegaarden.com
Tlf.: +45 2267 8812
info@microwise.eu microwise.eu
Den SMARTE metode til at forbedre din havn
SOFTWARE &
Emiko forstår de udfordringer, som havnevirksomheder står overfor, og leverer intelligente løsninger, der forenkler, organiserer og optimerer alle processer.
Hold kontakten med kunderne
Nå ud til kunder på enhver platform med Emikos app, der tilbyder en ensartet og brugervenlig oplevelse.
Hurtig adgang til services
Giv kunderne øjeblikkelig adgang til private eller o�entligetjenester.Oprettidsbegrænseteller permanent adgang baseret på deres behov for en mere problemfri oplevelse.
Fuld kontrol - altid, overalt
Fremmer gennemsigtighed, styrker forbindelser, forbedrer kommunikationen mellem alle parter - og skaber glade kunder!
60 % Hurtigere drift
Færre forsinkelser, bedre service.
50% Hurtigere svartid
Reducerer driftsforstyrrelser.
SMART-løsninger til en grønnere verden
Optimér driften ved at reducere spild, forbedre energiforbruget, forlænge udstyrets levetid og administrere ressourcerne smartere
— Via Emiko Software.
90 % Processautomatisering
Frigør værdifuld tid.
70 % mere Driftsindsigt
Et klarere overblik over driften.
Moderne
Ældre infrastruktur er ikke en hindring for effektivitet. Integrer ProPower-udstyr for at forenkle driften og forblive forbundet
— Alt Samlet ét Sted.
Simple adgangsforespørgsler
Undgå venten i kø eller søgen efter personale. Kunder kan anmode om adgang direkte gennem appen og nyde en gnidningsfri proces.
+45 7580 3960
40% Besparelser
Forbedr ressourcee�ektiviteten.
80 % Flere Loyale Kunder
Omdan nye brugere til loyale kunder.
At finde havneudstyr er tidskrævende. Vikingegaarden leverer en komplet løsning med ProPower-udstyr og Emiko
— Via en Trofast Udbyder.
KRANFØRER HOS AARHUS HAVN:
DER ER MANGE KILO
OG MANGE MENNESKER INDBLANDET
Selvom det kan synes simpelt at transportere gods fra et sted til et andet, udgør det en væsentlig del af forsyningskæden i en søfartsnation som Danmark.
Vinden hvirvler støv op ved kajen. Lastbilerne holder i kø parallelt med skibet, der losses og lastes én grabfuld ad gangen i et nøje koreograferet samspil. 25 meter over jorden har Tjalfe Daugaard overblikket. Med rolige hænder styrer han sikkert en grab med dyrefoder på 30 tons ad gangen fra skibet og i land.
Han er kranfører, og selvom han ikke har mere end et par års erfaring bag sig, har han en af de vigtigste roller overhovedet inden for import og eksport. Og netop dét var noget, der trak, da han for et par år siden undersøgte, om jobbet som kranfører var noget for ham:
„Jeg syntes, at det lød som et fedt arbejde. Jeg ved ikke helt, hvad det var, men jeg tror blandt andet, at det var det med hurtigt at få en masse ansvar. Det kan hurtigt gå meget galt, hvis man ikke koncentrerer sig. Man skal være klar i hovedet og have god kommunikation med dem, man opererer med,“ siger Tjalfe Daugaard, der får sit svendebrev til august 2025.
Mange kilo og mange mennesker indblandet
En almindelig dag starter typisk klokken 06.30. Den første halve time går med klargøring af kranen og med at sikre, at alting virker, som det skal.
Klokken 07.00 begynder losningen af et skib. De store bulkskibe kan have op mod 70.000 tons gods ombord, så grabben skal svinges mange gange. Og der skal mange lastbiler til, før skibet er tømt. Dyrefoder, vejsalt, sojabønner, sand, grus. Tjalfe Daugaard er vant til at køre med det hele.
Der er mange kilo og mange mennesker indblandet. Og for at sikre at kranføreren altid er frisk og klar i hovedet, må de ikke sidde i førerhuset for længe ad gangen.
Foto: Aarhus Havn
”Vi kører halvanden time, og så skifter vi, så vi er ude af kranen i halvanden time. Man skal være koncentreret og kunne holde hovedet koldt.
TJALFE DAUGAARD
Foto: Aarhus Havn
„Vi kører halvanden time, og så skifter vi, så vi er ude af kranen i halvanden time. Man skal være koncentreret og kunne holde hovedet koldt. Og selvom jeg godt kan lide den ro og koncentration, man har, når man sidder alene i kabinen, så er det meget fint at få det balanceret med en masse socialt med kollegaerne,“ fortæller Tjalfe Daugaard.
Et meget alsidigt arbejde
Tjalfe Daugaard er ved at være færdig med kranføreruddannelsen, som han tager hos EUC Lillebælt. En del af uddannelsen har dog han kunnet springe over, fordi han først har gået på gymnasiet.
Aarhus Havn har 17 aktive kraner af forskellig slags. Tjalfe Daugaard kører udelukkende bulk, men det betyder ikke, at han aldrig sætter fødderne i containerkranerne. Mere end 50 meter over jorden hjælper han nemlig regelmæssigt smede og elektrikere
med at vedligeholde de ikoniske maskiner på Danmarks største containerterminal.
„Det er et meget alsidigt arbejde. Jeg kører både kran og hjælper med wireskift. Det er også forskelligt, hvornår vi arbejder, og selvom man selvfølgelig skal planlægge lidt efter de skæve arbejdstider, så har man til gengæld også en del frihed den anden vej. Det, jeg arbejder over, holder jeg jo fri på et andet tidspunkt,“ siger han.
Derfor er beskeden også klar til de mennesker, der, ligesom han selv gjorde for få år siden, går og overvejer en fremtid som kranførere:
„Man skal bare give det en chance, hvis man tænker, at det kunne være noget. Folk i branchen er meget hjælpsomme. Og så har man jo en prøveperiode, så hvis det ikke er noget alligevel, så har det ikke kostet noget.“
Sender årligt 10 millioner tons gods over kaj
Selvom det kan virke lavpraktisk at flytte gods fra ét sted til et andet, så er det et meget vigtigt led i forsyningskæden i en søfartsnation som Danmark. Og det kræver sit at flytte så mange tons rundt mellem mennesker.
„Vi er en vigtig faktor for, at samfundet fungerer. Man føler sig som en vigtig brik i det store puslespil, og det er da noget, jeg nogle gange tænker over,“ lyder det afsluttende Tjalfe Daugaard.
Aarhus Havn sender årligt omkring 10 millioner tons gods over kaj, hvoraf mere end tre millioner tons var fast bulk i 2024.
Foto: Aarhus Havn
NEWS IN BALLAST WATER COMPLIANCE TESTING
Danish ballast water compliance monitoring device, BallastWISE, is the first to be validated according to IMO protocol.
IMO reports have shown a need for regular testing of ballast water to ensure compliance with the IMO’ Ballast Water Performance Standard. However, the current standard of detailed ballast water testing, manual microscopy, is costly and risks causing delays, so a portable compliance monitoring device (CMD) is an important tool moving forward.
One challenge faced by authorities and BWMS commissioning service providers alike is the uncertainty regarding which CMDs can be used. In 2023, the IMO published a protocol for the validation of CMDs (BWM.2/Circ.78.).
Using this protocol, the BallastWISE CMD, developed by Danish company MicroWISE, has recently been successfully validated – as the first to be validated to our knowledge. In the validation, BallastWISE is concluded to provide results comparable to manual microscopy.
“BallastWISE greatly lowers the time and cost associated with ballast water testing compared to manual microscopy in labs, as it is a portable test instrument which can by used by anyone. This makes testing easily accessible to port state control authorities and commissioning test service providers who need it – when they need it.” Pia Haecky, CEO of MicroWISE.
The validation results are based on hundreds of tests performed by accredited laboratories (DHI, Denmark and Control Union, Holland) following IMO and ISO protocols. The data analysis by European Technical Assessment (ETA-Denmark) concluded that BallastWISE provides results comparable to manual microscopy.
In April, the 83rd session of the IMO’s Marine Environment Protection Committee will be held. In the information notes for this session, the validation of BallastWISE is submitted by Denmark to ensure aware-
ness of the technologies available when making decisions regarding the future of ballast water management regulations (MEPC 83/INF.23). The validation of BallastWISE was generously supported by the Danish Ministry of Environment though the MUDP programme.
I juni 2022 blev flere af folketingets partier enige om, at interesserne omkring havne var så store, at det var på tide at få kortlagt aktiviteter, og siden har vi ventet med længsel på udpegningen af de nationale interesser i havne. Kortlægningen skulle efterfølgende bruges til at udpege aktiviteter, som efterfølgende skulle nyde beskyttelse værende af national interesse.
Når noget udpeges som værende af national interesse, betyder det, ifølge lovteksten, at hvis en lokalplan, der kan påvirke denne aktivitet, bliver sendt i høring, har den relevante minister beføjelse til at standse projektet.
Spørgsmålet er dog: Kan man sammenligne status af national interesse med historien om Kejserens nye klæder? Man tror, at man har tøj på – tror, man er beskyttet fra omgivelsernes grådige blikke, for så slet ikke at være det.
Kan miste status som national interesse
Tag for eksempel havnen i Vejle. Selvom der endnu ikke eksisterer en lokalplan, men kun foreløbige skitser, er virksomhederne på Nordkajen allerede i færd med at flytte. Dette sker til trods for, at nogle af dem er anerkendt som værende af national interesse.
Årsagen er, at deres lejekontrakter kræver, at de har ryddet grunden ved lejeaftalens udløb. På grund af hallernes, maskinernes og bygningernes størrelse, er der behov for en betragtelig periode til at udføre denne flytning—en periode, der giver mulighed for at få en lokalplan igangsat. Med andre ord bliver området ryddet, før ministeren kan gribe ind.
Det ses også, at virksomhederne flytter, lejeprisen sættes op, alternativt at aktivitetsmulighederne på den tomme grund begrænses, så det ikke kan udlejes til andre, så kan man med rette iværksætte alternative aktiviteter, selvom de ikke relaterer sig til havnedrift. Arealet skal naturligvis ikke stå ubenyttet hen. Som følge deraf mister området sin status som værende af national interesse.
Faktum er bare, at virksomhederne på havnene ligger, hvor de gør, som følge af en
lokal og regional efterspørgsel på netop deres produkt – og langt de fleste havne i Sydøstdanmark, herunder den jyske østkyst, har ikke mere areal at leje ud.
Havnestrategi er nødvendig
Flere steder undlades forlængelse af lejekontrakter, hvilket forhindrer havnevirksomheder i at låne penge til vedligeholdelse og udvidelse. Som ansvarlig arbejdsgiver må man da se risikoen i øjnene og handle, uanset lokalpatriotiske følelser.
Når den lokale erhvervshavn mangler lokal opbakning, hvordan sikrer man den så? Ligesom med vindmøller ønsker man helst ikke gener i egen baghave. Løsningen er et nationalt ansvar og en havnestrategi, der skal udpege havne til national beskyttelse, så de ikke presses af lokale støj og støvfølsomheder.
Foto: Mona Hyldgaard Møller
HAVNEVIRKSOMHEDERNE HAR BRUG FOR KAJKANTEN
Det er nødvendigt at anerkende, at de lokale havne spiller en vital rolle i vores samfund, hvilket gør det til et fælles ansvar at beskytte dem.
Kommunalvalget er en gyser
Det lyder som en kliché og ikke noget, der normalvis hører til i en sammenhæng, hvor vi taler om aktive erhvervshavne. Men nu ruller det – det er kommunalt valgår, og når vi taler om byer, hvor der er havne, så har mange havnevirksomheder mest lyst til bare at skrue tiden frem, til valget er overstået. Valget betyder nemlig to ting: 1) Lokalplanerne, som lige nu popper op rundt omkring, er enten oppe at flyve eller tilbage i skuffen, og 2) de nogen steder meget højlydte drøftelser om, hvad der kan ske af gode ting på havnene, aftager igen.
Man forstår godt det lokale behov for selv at bestemme sin bys indretning, og rent psykologisk er der for mange heller ikke tvivl om, hvilken positiv effekt vandnærhed og udsigten til naturens gang har på psyken. Der er så meget velvære forbundet hermed. Udfordringen er blot, at de erhvervshavne, vi har i dag, har udviklet sig i forhold til både lokal, regional og national efterspørgsel.
Udfordringerne ved at flytte Havnens infrastruktur er designet for maksimal effektivitet. At flytte havnene væk fra naboer er for nogen ønskværdigt, men det er næppe realistisk.
Først og fremmest: Virksomhederne på havnen har brug for kajkanten, og de vil derfor skulle flytte et andet sted hen, hvor der er kyst og dermed kan etableres kaj. Dernæst: Mange havnevirksomheder er etableret med store produktionsanlæg, store lagerhaller og store maskiner – det kræver mange år at afskrive, og dernæst er der store summer forbundet med at skulle flyt
te sådanne anlæg. Men der, hvor udfordringen for alvor er, er miljøgodkendelserne.
I Danmark vil vi beskytte kyster, og en kystinddragelse kræver en stærk grund. Er flytning af en havn en god nok grund, fordi de lokale ønsker pladsen? Lukker man en havn, opstår der pladsbehov et andet sted, og samtidig skal man overveje vandmiljøpåvirkningen. At bygge en ny havn, med de nødvendige faciliteter og bæreevne, kan tage mange år, hvis det overhovedet er muligt.
En ny dagsorden kræver, at vi løfter i fællesskab Når dagsordenen ændrer sig med behovet for at styrke forsvaret, opfylde NATOkrav og fremme den grønne omstilling, er vi stadig afhængige af råstoffer og importvarer, der kræver plads og håndtering i havnene. Den lokale erhvervshavn er afgørende for vores samfund og kan være støjende, men er nødvendig. Derfor er det et fælles ansvar at beskytte og bevare havnen.
Foto: Mona Hyldgaard Møller
VURDERINGSSTYRELSEN
UDVIDER REVISIONSADGANGEN FOR FORELØBIGE VURDERINGER
Som ejer af fast ejendom i Danmark har man de seneste år følt sig som en gambler – vurderingerne har for mange medført søvnløse nætter. Har man erhvervsejendomme på en havn i en kommune med dækningsafgift, ønsker man blot at vågne fra dette mareridt. Der er så mange ubekendte i spil, at man næsten opgiver på forhånd.
Dækningsafgiften der lige som den kommunale grundskyld beskatter erhvervsejendomme på baggrund af værdien af den grund, de ligger på – gør det vigtigt at sikre korrekt registrering af ejendomme. Det skyldes, at grundens værdi som udgangspunkt fastsættes efter, hvad den optimale udnyttelse af grunden vil være, hvis den anvendes til beboelse. Hvis grunden må anvendes (og realistisk set vil blive anvendt til) boligformål, så udgør denne værdi også beskatningsgrundlaget efter et forsigtighedsnedslag. Hvis anvendelsen af grunden via lokalplan eller på anden vis er begrænset – f.eks. således, at den kun kan anvendes til kontor eller lager – så nedjusteres beskatningsgrundlaget med en national fastlagt ”skaleringsfaktor”, der afspejler dette.
Dette regelsæt kan ramme havneområder særligt hårdt, da arealerne her typisk vil have meget høj værdi, hvis de anvendes til
boligformål, bl.a. pga. muligheden for havudsigt mv. I Aarhus har man eksempelvis brugt de eksklusive ejendomme på Aarhus Ø som reference for at vurdere grundene under lagerbygningerne på Aarhus Havn, hvilket resulterer i betydelige ejendomsskatter (grundskyld og dækningsafgift). Det gælder selvfølgelig især, hvis arealerne rent faktisk må anvendes til boligformål; men også i tilfælde, hvor anvendelsen er begrænset til erhvervsformål via f.eks. en lokalplan, kan skatten være betydelig. De aftalte skaleringsfaktorer, der måske nok på landsplan i gennemsnit vil bringe beskatningsgrundlaget ned på et rimeligt niveau, kan nemlig i sådanne tilfælde være fuldstændig utilstrækkelige. I sådanne tilfælde kan virksomhederne risikere at blive beskattet af en grundværdi, som de umuligt ville kunne sælge grunden for, selv om de prøvede.
To muligheder for at holde virksomheder skadefri Udgifterne til ejendomsskatter varierer meget fra kommune til kommune. Dansk Industris analyse fra efteråret 2024 viser, at sænkning af dækningsafgiften er billigere for kommunerne end at sænke grundskylden. I kommuner som Kolding, Randers og Lyngby-Tårbæk er afgiften næsten fire gange højere end i kommuner som Køge, Odense og Middelbart.
Kommuner med dækningsafgift har to mulig heder for at holde virksomheder skade fri:
1) Sænke grundskyldspromillen, hvilket også lemper beskatning af private grunde og kan blive dyrt.
2) Sænke eller fjerne dækningsafgiften, som kun rammer virksomheder, hvilket er en billigere løsning.
Dækningsafgiften er betydelig
I 33 kommuner med afgiften er grundskatten i gennemsnit 4 promillepoint højere end i de 65 kommuner uden afgiften. Kolding har den højeste sats på 20,7 promille, mens Køge er billigst med 5,3 promille, tæt fulgt af Odense.
Havneejendomme er svære at vurdere Vurderingsstyrelsen vil udvide revisionsadgangen for foreløbige vurderinger og har nedsat en taskforce til at sikre kvalitet og behandle klager fra ejere, der har oplevet fejl. Logistik og havneejendomme er svære at vurdere grundet komplekse ejerforhold og uoverensstemmelser mellem registrerede oplysninger og faktiske forhold. Det anbefales derfor at anmode om revision, hvis vurderinger virker forkerte – faktum er, at erfaringerne er positive fra de virksomheder, der har anmodet om revision.
Den første nye vurdering af erhvervsejendomme forventes klar i 2. halvår 2025. Forud vil ejendomsejere modtage en deklarationsmeddelelse med en frist på fire uger til at kommentere. Udsendelse af disse meddelelser sker gradvist.
Foto: Mona Hyldgaard Møller
Udgifterne til ejendomsskatter varierer meget fra kommune til kommune. Dansk Industris analyse fra efteråret 2024 viser, at sænkning af dækningsafgiften er billigere for kommunerne end at sænke grundskylden.
Foto: Mona Hyldgaard Møller
DEN FAGLIGE STOLTHED ER DRIVKRAFTEN FOR NORTHERN SURVEY
Rederiet Northern Survey har markeret sig som en erfaren og engageret aktør i det maritime landskab, siden det blev stiftet i 2009.
Med rødder dybt forankret i dansk søfart har den østjyske Roed-familie taget deres passion for sømandskab og gjort det til en blomstrende forretning med 100 ansatte.
Northern Surveys flåde består i dag af fire specialskibe, som beskæftiger sig med geotekniske og geofysiske undersøgelser samt ROV og Dive support opgaver over hele verden.
Your value is not in your rank but in your effort
Virksomhedens stifter og ejer, Thomas Roed, sejler fortsat som kaptajn og er kendt
for at imødegå udfordringer på en ekstremt pragmatisk og analytisk facon.
Kernen i driften er medarbejderne, og derfor er Northern Survey meget optaget af at ansætte kompetente folk, både på skibene og på rederikontoret i Aarhus.
Der er stort fokus begge steder på at finde og udvikle talenter, og samtidig er virksomheden ikke aldersforskrækket ved nyansættelser. I dagligdagen er der en flad struktur, og virksomheden ledes efter filosofien: „Your value is not in your rank, but in your effort.“
Northern Survey Aps Bredskifte Allé 11 8210 Aarhus V
Northern-survey.com
Northern Survey
Følg med på vores sociale medier
Historisk kulisse til storslåede oplevelser
Historien om Northern Survey hænger uløseligt sammen med skonnerten Northern Grace. Det var ombord på dette smukke træskib, at Thomas Roed havde sin første hyre – en oplevelse, der ikke blot formede hans karriere, men også hans syn på, hvad søfart kan og bør være. Virksomhedens slogan er derfor også „Craftsmen at Sea“, og respekten for håndværket gennemsyrer stadig alt i driften.
Siden familien købte Northern Grace i 2023, har den gennemgået renoveringer
ad flere omgange, både indvendigt og udvendigt, med stor respekt for det originale. Roed-familien ønsker at give noget tilbage til samfundet og gør det gerne ved at afholde velgørenhedsarrangementer for udsatte grupper. Ombord på det historiske skib får børn, unge og andre, der trænger til et pusterum, en oplevelse ud over det sædvanlige.
Northern Grace tilbydes også til charter for både private og erhverv, hvor den historiske skonnert danner en eksklusiv ramme for alt fra møder, receptioner og firmaudflugter til bryllupper, fødselsdage og jubilæer.
COPENHAGEN MALMÖ PORT HAR HØJE AMBITIONER FOR BÆREDYGTIG HAVNEDRIFT
Copenhagen Malmö Port (CMP) har gjort landstrøm til et væsentligt element i deres grønne strategi for at fremme mere bæredygtig skibstransport.
Copenhagen Malmö Port (CMP) har gjort betydelige fremskridt inden for bæredygtig havnedrift gennem deres investering i landstrømsanlæg. Det nuværende anlæg, der ligger i Søndre Frihavn i København, tilbyder en kapacitet på 10 kV og 3 MVA, der er specielt tilpasset Go Nordic Cruiselines færgerute mellem København og Oslo, som opereres af Gotlandsbolaget. Det har resulteret i en årlig CO2besparelse på cirka 700 tons siden anlæggets åbning i oktober 2021:
„Landstrøm er afgørende for at reducere skibes udledninger, når de ligger ved kaj, og det passer perfekt ind i CMPs bæredygtighedsstrategi. Udover at stile mod nettonuludledninger af CO2 i egen drift i 2025, er det helt centralt for os at skabe og tilbyde løsninger, der hjælper vores kunder med at begrænse deres udledninger,“ fortæller COO i CMP, Povl Dolleris Røjkjær Ungar.
Nyt anlæg forventes åbent i 2025 Både EU og Københavns Kommune har ydet hhv. økonomisk støtte og lån til anlægsprojekterne, hvilket har muliggjort installa
tionerne. Kommende planer indebærer en ambitiøs udvidelse af infrastrukturen til et stort nyt anlæg i København, der forventes at åbne i 2025, etableret af By & Havn. Dette anlæg vil rumme mobile tilslutningspunkter på både Oceankaj og Langelinie og bliver et af de største af sin slags i Europa.
„Vi engagerer os løbende med relevante interessenter for at udvikle de bedste løsninger og sikre optimal udnyttelse af landstrøm. I 2024 tog vi det første spadestik til et landstrømsanlæg, som vi forventer at åbne i 2025. Anlægget etableres af By & Havn og drives af CMP, med tre mobile tilslutningspunkter på Oceankaj og to på Langelinie, der forbindes via et søkabel. Anlægget for
synes midlertidigt fra en transformerstation i Nordhavn, der kan håndtere to skibe ad gangen, og vil opnå fuld kapacitet på 32 MVA med en permanent transformerstation i Ydre Nordhavn fra 2028,“ fortæller Povl Dolleris Røjkjær Ungar.
Bidrager til globale klimaløsninger
Med deres ambitiøse planer og strategiske investeringer i landstrøm, fortsætter CMP med at understøtte en mere bæredygtig skibsfart. De nye anlæg, der er under udvikling, vil markere et skridt fremad i at reducere CO2udledninger og forbedre miljøet yderligere. Dermed har CMPs indsats ikke kun en lokal indvirkning, men bidrager også til de globalt efterstræbte klimaløsninger.
PoVl Dolleris Røjkjær Ungar, COO i CMP
Foto: Copenhagen Malmö Port
Your ambitions, our expertise. Together, we make ports for the future.
This is Denmark’s biggest fishing port – the Port of Skagen. With the ambition of becoming the leading fishing port in Northern Europe, the Port of Skagen has undergone expansion in three phases over a period of 15 years. To help make it happen, we have used our expertise and experience within hydraulic engineering, coastal engineering, port planning and commercial construction.
COWI offers client and project advice in all phases of port projects. We have extensive experience expanding commercial ports in Scandinavia, Asia and North America. Our services are provided from early involvement, over regulatory processing, to design and execution.
Opgrader dine kranfærdigheder hos RelyOn i Esbjerg
Hos RelyOn tilbyder vi krankurser, der kombinerer praktisk ekspertise med avanceret simulatorteknologi. Sikr, at dit team er udstyret med de færdigheder og den viden, der kræves for at udføre kranløft sikkert og effektivt i ethvert miljø.
Hvorfor Vælge Os?
Hands-On Praktisk Træning: Få erfaring fra den virkelige verden med vores omfattende praktiske sessioner.
Avanceret Kransimulator: Forbedr dine færdigheder i et kontrolleret, realistisk miljø ved hjælp af vores topmoderne kransimulator.
Brancherelevante Kurser: Hold dig opdateret med træning, der opfylder de nyeste industristandarder og sikkerhedsregler.
Nogle af vores mest populære krankurser
• Basic Banksman / Slinger: Perfekt til slingers, kranførere og andre, der arbejder med kranoperationer. Opnå praktisk kunnen og teoretisk viden til at sikre og effektivisere løfteoperationer.
• Crane Simulator Re-Assessment - Stage 3:
For erfarne kranførere, der ønsker at validere og forbedre deres færdigheder. Bestå både teoretiske og praktiske vurderinger, så du er klar til fremtidens udfordringer.
RelyOn Esbjerg
Din globale partner i sikkerhedstræning
Kontakt os i dag
Besøg vores hjemmeside eller ring til os på 7612 1314 for at høre mere om vores kurser eller for at booke et uforpligtende besøg på vores træningscenter i Esbjerg.
