Jesper Raakjær viser, hvordan viden omsættes til handling og understøtter grøn omstilling og sikkerhed.
8
Fremtidens skibsbygning
Lindø kombinerer robotteknologi og værftshåndværk for kvalitet, arbejdsmiljø og konkurrencekraft.
21
Havne i balance
Aabenraa Havns investeringer og Fredericiahøringer viser, hvordan havne og lokalsamfund kan trives sammen.
26 & 56
8 Jesper Raakjær sætter kursen for Danmarks Havne
14 Havnedrift, miljøkrav og jagten på reel naturgevinst
21 Et mere synligt søværn og et stærkere marinehjemmeværn
22 Fra skibsophug til grønt stål
23 Nytænkning af skibsbygning på Lindø
26 Aabenraa havns stille revolution
33 Færgefarten bliver i stigende grad elektrisk
39 Korsør Havn går forrest
44 Havne og råstoffer som kritisk infrastruktur
54 Offentlige høringer - en moderne Askepot?
55 Leveringsdygtighed kræver en national havnestrategi
Udgiver/salg: nord A/S, Skanderborgvej 232, 2., DK-8260 Viby J | Salgsansvarlig: Dennis Bækgaard Stotz, Tlf.: 3697 0075, db@nordnord.dk Tekst: Mathias Nørholt, mnp@nordnord.dk | Layout: Mette Lind, ml@nordnord.dk Trykkeri: PE Offset | projekt-id: 10834 | Oplag: 4.500 stk. | Forsidefoto: Aabenraa Havn | ISSN 2794-7408 Vi tager forbehold for trykfejl
GRØN OMSTILLING MØDER SIKKERHEDSPOLITIK, BY-UDVIKLING OG ARBEJDSKRAFT
De danske erhvervshavne står i disse år midt i en ny realisme: Grøn omstilling møder sikkerhedspolitik, byudvikling og arbejdskraft - og det hele skal hænge sammen i praksis. I dette nummer følger vi bevægelsen fra kajkanten til beslutningsrummet: fra forskningen, der bliver til drift, til robotterne, der fornyer værfterne, fra en jysk havns stille, men afgørende, kursændring til den nationale debat om råstoffer og den kommunale virkelighed, hvor en høring kan afgøre, hvad der kan lade sig gøre.
Vi lægger ud på side 8 med “Fra kajkant til campus: Jesper Raakjær sætter kursen for Danmarks havne”. Her møder du professoren og koncernudviklingschefen, der insisterer på, at viden først får værdi, når den omsættes til handling. Artiklen sætter skarpt på offentligt ejerskab af havne som kritisk infrastruktur, på havnens rolle som orkestrator i den grønne omstilling, og på den dual-use-tænkning, der forener civile og militære hensyn. Det er et blik ind i et partnerskab mellem forskning, industri og
myndigheder, hvor kajer, data og beslutninger spiller sammen – og hvor gods igen kan finde vej fra vej til vand.
På side 21 tager vi næste skridt med “Nytænkning af skibsbygning på Lindø”. SDU’s Center for Large Structure Production samler robotteknologi, digitale modeller og værftshåndværk i fuld skala. Ambitionen er klar: højere kvalitet, bedre arbejdsmiljø og større konkurrencekraft, også når vi skal bygge, vedligeholde og omstille både civile og militære flåder. Her bliver Danmark testbed og fødselshjælper for den næste generation af maritime kompetencer.
Den strategiske hverdag folder sig ud på side 26 i “Aabenraa Havns stille revolution”. Overtagelsen af Enstedværk gav plads, dybde og infrastruktur - og banede vejen for nye alliancer fra Kassø til kaj, ikke mindst da Laura Mærsk bunkrede e-methanol. Samtidig fastholdes den solide bulkforretning. Pointen er nøgtern: En robust økonomi, klare rammer og en skarp skelnen mellem
kundedrevne og havnedrevne investeringer er forudsætningen for at turde det nye, uden at svigte det, der virker.
Til sidst vender vi blikket mod demokratiets værktøjskasse på side 56 med “Offentlige høringer - en moderne Askepot?”. Erfaringerne fra Kanalbyen i Fredericia viser, at når høringssvar ikke flytter planerne, risikerer konflikter om støj og nærhed at blive permanente. Havnevirksomhederne er en grundpille i vores hverdag, 70 procent af varerne kommer ad søvejen, og by og havn kræver dygtig “parterapi”, hvis alle parter skal trives.
Samlet set er budskabet enkelt: Vores havne er både hverdagens arbejdsmaskiner og samfundets sikkerhedsnet. Når vi bygger bro mellem viden og drift, teknologi og håndværk, lokale hensyn og nationale behov, bliver Danmark mere robust - og mere handlekraftigt.
God læselyst! Redaktionen bag Ports of Denmark
Foto: Aabenraa Havn
DEN FAGLIGE STOLTHED ER DRIVKRAFTEN FOR NORTHERN SURVEY
Rederiet Northern Survey har markeret sig som en erfaren og engageret aktør i det maritime landskab, siden det blev stiftet i 2009.
Med rødder dybt forankret i dansk søfart har den østjyske Roed-familie taget deres passion for sømandskab og gjort det til en blomstrende forretning med 100 ansatte.
Northern Surveys flåde består i dag af fire specialskibe, som beskæftiger sig med geotekniske og geofysiske undersøgelser samt ROV og Dive support opgaver over hele verden.
Your value is not in your rank but in your effort
Virksomhedens stifter og ejer, Thomas Roed, sejler fortsat som kaptajn og er kendt
for at imødegå udfordringer på en ekstremt pragmatisk og analytisk facon.
Kernen i driften er medarbejderne, og derfor er Northern Survey meget optaget af at ansætte kompetente folk, både på skibene og på rederikontoret i Aarhus.
Der er stort fokus begge steder på at finde og udvikle talenter, og samtidig er virksomheden ikke aldersforskrækket ved nyansættelser. I dagligdagen er der en flad struktur, og virksomheden ledes efter filosofien: „Your value is not in your rank, but in your effort.“
Northern Survey Aps Bredskifte Allé 11 8210 Aarhus V
Northern-survey.com
Northern Survey
Følg med på vores sociale medier
Historisk kulisse til storslåede oplevelser
Historien om Northern Survey hænger uløseligt sammen med skonnerten Northern Grace. Det var ombord på dette smukke træskib, at Thomas Roed havde sin første hyre – en oplevelse, der ikke blot formede hans karriere, men også hans syn på, hvad søfart kan og bør være. Virksomhedens slogan er derfor også „Craftsmen at Sea“, og respekten for håndværket gennemsyrer stadig alt i driften.
Siden familien købte Northern Grace i 2023, har den gennemgået renoveringer
ad flere omgange, både indvendigt og udvendigt, med stor respekt for det originale. Roed-familien ønsker at give noget tilbage til samfundet og gør det gerne ved at afholde velgørenhedsarrangementer for udsatte grupper. Ombord på det historiske skib får børn, unge og andre, der trænger til et pusterum, en oplevelse ud over det sædvanlige.
Northern Grace tilbydes også til charter for både private og erhverv, hvor den historiske skonnert danner en eksklusiv ramme for alt fra møder, receptioner og firmaudflugter til bryllupper, fødselsdage og jubilæer.
By Irene Rosberg, Programme Director, Executive MBA in Shipping and Logistics (The Blue MBA) at Copenhagen Business School
The port industry is currently navigating a complex set of challenges, including capacity and infrastructure limitations, the urgency of digital transformation, escalating cybersecurity threats, pressure to enhance environmentally sustainable operations, and—most critically—a shortage of skilled labor. These factors have the potential to disrupt port operations significantly.
Given the pivotal role ports play in connecting various modes of transportation and facilitating the flow of goods between regions and markets, any disruption can have far-reaching implications for the global economy. One of the most pressing challenges is port congestion, which directly undermines operational efficiency. Congestion occurs when port capacity fails to keep pace with cargo volumes, leading to supply chain disruptions. The consequences include extended delays at anchorage and berths, slower cargo
unloading, and potential product shortages—driving up consumer prices. In cases where raw material deliveries are delayed, production schedules across industries can face severe setbacks.
Leaders in the port sector increasingly recognize that maintaining competitiveness requires strategic investment in infrastructure and technology. This includes adopting smart port technologies, keeping pace with industry demands and cargo flows, expanding port capacity, improving logistics capabilities, and advancing sustainability initiatives. Digitalization, renewable energy adoption, and the application of advanced scheduling technologies are critical to improving operational performance. However, embracing these innovations demands a shift in strategic thinking and leadership approaches to better align with evolving supply chain demands.
The flow of goods through ports is also vulnerable to external disruptions such as political unrest, armed conflicts, geopolitical tensions, and fluctuations in raw
material prices. Recent tariff uncertainties have exacerbated these pressures, disrupting established supply chains, creating delays, triggering supply–demand imbalances, and causing commodity shortages—all of which have driven up costs. In some cases, cargo diversion and re-routing through third countries to obscure product origins and avoid tariffs have overwhelmed ports lacking the necessary capacity, infrastructure, or skilled workforce to handle the surge in traffic.
A sustainable path forward requires a collaborative approach involving key stake holders, including shipping companies, freight forwarders, logistics providers, policymakers, and port authorities. Building trust-based partnerships can drive a more inclusive, resilient, and environmentally responsible port industry.
Equally vital is the development of human capital. Closing the skills gap and equipping port professionals with the right tools will enable informed decision-making, agile strategy, and resilient performance. The need for workforce development has never been more urgent. Ultimately, the shortest route to sustained success in the port sector lies in placing people at the heart of the industry’s transformation.
KONTAKT
Irene Rosberg Programme Director, Executive MBA in Shipping and Logistics (The Blue MBA) at Copenhagen Business School
”Vi er nødt til at tænke havne som potentiel militære infrastruktur, eller i hvert fald som aktiv, der kan mobiliseres hurtigt.“
JESPER RAAKJÆR
Foto: Port of Aalborg
FRA KAJKANT TIL CAMPUS: JESPER RAAKJÆR SÆTTER KURSEN FOR DANMARKS HAVNE
Jesper Raakjær starter dagen tidligt. I sommerperioden står han ofte på færgen i Hals med cyklen klokken 06:25, og kort efter er han på vej mod havnen og senere mod universitetet. Han har en usædvanlig dobbeltrolle som professor i havneudvikling ved Aalborg Universitet og koncernudviklingschef i Aalborg Havn, og netop kombinationen er hele pointen.
„Jeg er ikke kun teoretiker, jeg vil have, at ting sker i samspil med det omgivende samfund,“ siger han.
Bag ham ligger en rejse fra barndommens kajkant i Hals til en karriere i fiskeriforvaltning, og i dag bevæger han sig ubesværet mellem forskning, strategi og konkret drift. For ham handler det om hverken at vælge enten det akademiske eller det praktiske, men at lade de to verdener styrke hinanden.
Forskning, der gør en forskel
Det er netop det, Aalborg Havn har gjort til en styrkeposition. Inspireret af universitetshospitalernes samarbejde mellem forskning og praksis har man over en årrække udviklet en model, hvor universitet, erhvervsliv, offentlige myndigheder og civilsamfund arbejder sammen om at løse konkrete udfordringer. Ph.d.-projekter om bæredygtige transportsystemer, eller systemintegration af CCUS systemer eller forskningsprojekt om næste generation
af bæredygtig vandbaserede transportsystemer ikke bliver liggende som rapporter, men omsættes direkte til at understøtte beslutninger.
„Vi bliver kun bedre i samspil,“ siger Raakjær. “Forskere skal levere viden til beslutningstagere, ikke agere politikere, og viden skal være anvendt, ellers mister den værdi.”
På Aalborg Havn har man derfor etableret et datterselskab om har arbejder
›
med forskning og udvikling, som deltager i nationale og internationale forskning og udvikling og dermed giver unge udviklingskonsulenter/forskere mulighed for at arbejde med problemer og udfordringer, der betyder noget for havnenes og samfundets udvikling.
Det offentlige ejerskabs nødvendighed På ét punkt er Raakjær dog helt utvetydig: havne skal forblive i offentligt ejerskab.
„Havne er kritisk infrastruktur. De skal kunne mobiliseres i en krisesituation, og det kan ikke være afhængigt af forhandlinger med private ejere, mens en krise folder sig ud,“ siger han og peger på Tyskland, Holland, Belgien, Sverige og Norge, hvor offentligt ejerskab er normen. Han anerkender, at selskabsformen er vigtig, kommunalt ejerskab i aktieselskaber kan sikre kommerciel disciplin, men den strategiske kontrol skal fastholdes.
„Hvis staten beder havnene om at løfte ekstraordinære investeringer i den grønne omstilling, må staten også være klar til at co-investere. Spørgsmålet handler om ideologi, og hvad der gør systemet robust og handlekraftigt.“
Når risikoen lander på havnenes skuldre
Robusthed er særligt presserende i forhold til investeringerne i offshore vind, Powerto-X og CO2-lagring. Havne som Aalborg skal planlægge nye kajer og faciliteter, før kunderne er klar til at forpligte sig, og energimarkederne er præget af stor usikkerhed. „Hønen-eller-ægget er reel: Havnen kan ikke tage endelig investeringsbeslutning uden kunder, og kunderne vil ikke skrive under uden en kaj,“ siger Raakjær.
Samtidig er den europæiske havnekapacitet til offshore vind allerede presset og der er ikke tilstrækkelig kapacitet, hvis de nuværende planer for opbygning af offshore vind i Europa skal realiseres. Hans pointe er klar: samfundet beder havnene om at tage risikoen på den grønne omstillings vegne, og derfor skal havnene også udstyres finansielt og institutionelt til at kunne gøre det.
Fra udlejer til orkestrator
Strategien i Aalborg er at opbygge et industrielt økosystem frem for blot at udleje jord. Havnen er et logistisk knudepunkt med skib, bane og vej, og det gør den til et naturligt centrum for energibrancher.
„Havne kan orkestrere systemet, ikke kun være værter for enkeltanlæg,“ forklarer Raakjær.
Samtidig arbejder man med industriel symbiose, hvor virksomheder deler ressourcer og restprodukter. I samarbejde med Aalborg Forsyning og Aalborg Kommune har havnen ambitionen om at blive udpeget som national strategisk industripark med fokus på etableringen af symbiosenetværk, der både reducerer ressourceforbrug og emissioner.
Tilbage til vandet
Transport er et andet fokuspunkt, hvor Raakjær udfordrer status quo.
„Da jeg var ung, sejlede coastere fjorden tynd. I dag flyttes det meste gods på lastbil. Men søtransport er langt mere klimavenlig. Kunne vi bringe en del tilbage til vandet?“ spørger han.
Sammen med en jurist har han undersøgt de juridiske barrierer, mens hans ph.d.-studerende arbejder med automatisering, der kan flytte gods fra vej til vand. Han har netop været formand for et PhD bedømmelses-
Foto: Port of Aalborg
udvalg for en afhandling, som har undersøgt hvordan APM Terminals arbejder med decarbonisering primært elektrificering, og hans synspunkt er, at havnene kan reducere deres egne emissioner og understøtte grøn omstilling.
Når havnen møder byen
Forholdet mellem by og havn er et tredje område, hvor Raakjær ser behov for langsigtet planlægning.
„Mange danske havne ligger, hvor det gav mening for årtier siden, nemlig midt i byen. I dag giver det friktion,“ siger han og peger på de velkendte konflikter om støj, støv og arealpres. Aalborg har haft fordel af, at havnen startede udflytningen til otte kilometer fra centrum for 50 år siden, men andre byer står med store udfordringer. Løsningen, mener han, er ikke at opgive de bynære havne, men at planlægge en gradvis transition, hvor tunge aktiviteter flyttes til nye områder, mens havnefronten gentænkes til lettere funktioner.
Havnene som frontlinje i klima og kriser Klimaforandringerne skubber yderligere til
udviklingen. Stigende havniveauer, stormflod og oversvømmelser truer driften, og i Europa har flere havne allerede oplevet, at vej- og baneforbindelser bryder sammen.
„Hvordan sikrer vi havneområder? Hvordan holder logistiksystemerne sammen, når noget bryder ned?“ spørger Raakjær.
Han deltager i europæiske samarbejder, hvor målet er at designe robuste havne som har kapacitet til hurtig mobilisering. Samtidig ser han en militær dimension, hvor havne i en krisesituation kan blive nøgleaktiver og havnene skal i fremtiden ses i et dual-use perspektiv, hvor kommercielle og militære interesser samtænkes.
„Vi er nødt til at tænke havne som potentiel militære infrastruktur, eller i hvert fald som aktiv, der kan mobiliseres hurtigt,“ siger han og kobler det tilbage til sit syn på offentligt ejerskab.
En ny generation af havneforskere I det hele taget er hans tilgang præget af en pragmatisk nøgternhed. Han taler med stolthed om de ph.d.-studerende, han vejleder, og om tidligere studerende, der er
blevet professorer og nu leder forskningsmiljøer. For ham er det afgørende, at unge forskere og udviklingskonsulenter har fokus på problemer, der betyder noget, og at deres arbejde flyder tilbage i havnens strategi.
„Der er mange dygtige unge. Vores opgave er at give dem plads til at vokse,“ siger han. Og så vender han tilbage til sin egen filosofi: „Jeg vil gerne se ting ske.“ Raakjær er kendt for at se muligheder og god til at få engageret sine kollegaer i at få sat fokus på problemstillinger, som kan gøre en forskel for havnene, hvor problem-baseret læring er i hans DNA, som professor på Aalborg Universitet.
Foto: Port of Aalborg
Foto: Jesper Raakjær
SKANDINAVIENS MEST ERFARNE SIKRINGSFIRMA
SKANDINAVIENS MEST ERFARNE SIKRINGSFIRMA
– med det største udvalg af barrierer...
– med det største udvalg af barrierer...
EKSTREME VEJRFORHOLD KALDER PÅ HANDLING
I en tid, hvor klimaforandringer og stigende havniveauer udgør større trusler mod vores kystområder, er det vigtigere end nogensinde at beskytte de danske havne mod stormflodsskader.
Med et stærkt værdisæt og mere end 16 års erfaring inden for området står Stormflodssikring ApS klar til at levere innovative og effektive løsninger inden for stormflodssikring og oversvømmelser. Stormflodssikring ApS nærer en skarp forståelse for, hvordan vand påvirker forskellige bygninger og infrastrukturer. Virksomheden tilbyder intet mindre end 42 produkter og et væld af skræddersyede løsninger, der kan beskytte havne og byer mod fremtidige vandstigninger:
”Vores virksomhed er bygget på en dybt forankret forståelse for bæredygtighed, kvalitet og kundetilfredshed, og vi arbejder tæt sammen med bygherrer og ingeniører for at levere de bedste resultater,” lyder det fra Kenneth Staal Jørgensen, der er direktør i Stormflodssikring ApS.
Der er ingen tid at spilde Kystdirektoratet har for nylig opdateret definitionen af en 100-årshændelse, som nu
forventes at indtræffe hyppigere, nemlig cirka hvert 50.-70. år. Denne ændring er en direkte følge af klimaforandringer og stigende havniveauer, hvilket understreger behovet for øget fokus på at beskytte kystbyer og havne.
Også flere områder, som tidligere har været sikret imod sådanne hændelser, er nu nødt til at revurdere og opdatere deres beskyttelsesforanstaltninger:
Med de ændrede klimaforhold og hyppigere ekstreme vejrhændelser er der altså ingen tid at spilde. Stormflodssikring ApS står klar med mange års erfaring og et bredt udvalg af produkter og løsninger, der kan hjælpe danske havne med at beskytte deres arealer mod fremtidige stormfloder:
”Vi oplever generelt en stigende interesse for vores løsninger, og det er vigtigt at tage fat i os tidligt i projekteringsfasen.
Ved at integrere vores løsninger fra start kan vi sikre de mest omkostningseffektive og æstetisk tilfredsstillende stormflodsløsninger og beskyttelsesforanstaltninger,” afslutter Kenneth Staal Jørgensen.
HAVNEDRIFT, MILJØKRAV OG JAGTEN PÅ REEL NATURGEVINST
Danske erhvervshavne står i dag midt i et krydspres: De skal sikre effektiv drift og levere på den grønne omstilling, samtidig med at nye og skærpede miljøkrav presser økonomien og tempoet i projekterne. I centrum af debatten står ”klapning” – genplacering af opgravet havbundsmateriale – og nye miljøkvalitetskriterier.
„Regeringen har arbejdet for, at der kommer virkelig lave grænseværdier,“ siger Camilla Rosenhagen, klima- og miljøchef hos Danske Havne, og advarer mod urealistiske afledte krav til erhvervet uden dokumenteret miljøgevinst.
Klapning i praksis
Klapning er en nødvendig del af havnedriften, når sand og sediment naturligt driver ind i sejlrenderne og gør dem lavere. Materialet flyttes ud igen efter en konkret miljøgodkendelse fra Miljøstyrelsen til et på forhånd udpeget område på havbunden.
DTU Aqua har i rapport nr. 361-2020 beskrevet analyser af påvirkningen fra bl.a. klapning på det kystnære havmiljø. Her fremgår det, at under 0,1 % af det organiske materiale i vandsøjlen stammer fra klapning, og at praksissen ikke tilfører ny forurening – den kan blot flytte rundt på
Biohut. Foto: Danske Havne
Der er ingen grund til at lave nogle regler, der kan koste milliarder …og du ikke rigtig får nogen miljøgevinst for det.“
CAMILLA ROSENHAGEN, DANSKE HAVNE
det, der allerede er aflejret gennem årtier.
Egentligt forurenet materiale skal derimod deponeres sikkert på land. Som Camilla Rosenhagen udtrykker det:
„Det bliver meget vanskeligt at vedligeholde sejlrender og havnebassiner, selvom det ikke er havnene, der forurener,“ hvis reglerne skærpes på en måde, der hæmmer basal drift uden at forbedre havmiljøet tilsvarende.
EU-aftale giver luft
En ny EU-miljøaftale om havmiljøet er netop landet og skal nu implementeres i dansk ret. Den rummer en vigtig ventil: Undtagelser ved genplacering af opgravet havbund, når der samlet set ikke tilføres ny forurening til vandområdet.
„Det er simpelthen så vigtigt for os, at de undtagelser er kommet med,“ siger Camilla Rosenhagen.
Det er afgørende for havnedriftens robusthed, når flytning af eksisterende, lavt forurenet materiale inden for samme vandområde ikke øger den samlede belastning. I praksis dokumenteres det med hydrodynamiske modeller og detaljerede analyser.
„Man skal lave mange analyser,“ forklarer hun og understreger, at klapning i forvejen gennemføres på skånsomme tidspunkter: „Det skal være om efteråret, og der må ikke være vækstsæson.“
Nationale særregler og flaskehalse
Det fremgår af vandområdeplanerne, at havnenes klapning efter gældende regler ikke er en væsentlig presfaktor for vandområderne og ikke står i vejen for naturgenopretning. Derfor er kravet fra havnesektoren mere fleksibilitet – ikke lempelighed – og et omkostningsniveau, der er nogenlunde på linje med i dag.
”Der er ingen grund til at lave nogle regler, der kan koste milliarder … og du ikke rigtig får nogen miljøgevinst for det,” siger Camilla Rosenhagen.
Sagsbehandlingstiderne presser også sektoren. En opgørelse fra august 2025 viser i gennemsnit 18,9 måneders behandling i Klagenævnet for miljøsager – inklusive de sager, der hurtigt afvises – og selv almindelige tilladelser fra Miljøstyrelsen trækker ofte ud i årevis.
De lange forløb skaber usikkerhed og udskyder nødvendige vedligeholdelses- ›
Ulk Foto: Danske Havne
arbejder og investeringsbeslutninger. Får havnene flere afslag, må der etableres nye spulefelter (kystdeponier) og landdeponier. Det er dyrt, og ifølge Danske Havne bør omkostningen ikke lægges på havnene alene, når forureningen ikke stammer fra dem, men fra virksomheders og skibes gamle udledninger.
Sediment som ressource
Camilla Rosenhagen peger på, at havnene gerne vil gøre mere for natur og biodiversitet. Det handler om at bruge de rette værktøjer i de rette situationer: At standse forurening ved kilden, at sikre hurtige og forudsigelige processer for uproblematiske tilladelser, og at genanvende opgravet materiale, hvor det er fagligt og miljømæssigt forsvarligt.
„Man kan bruge noget af det her materiale til kystbeskyttelse, og det arbejder jeg sta-
digvæk for,“ siger hun og fremhæver potentialet i at koble havnedrift med klimatilpasning – f.eks. ved at medtage ’havnesand og -ler’ i projekter under den kommende klimatilpasningsplan, hvor materialet kan styrke kyster og leveområder.
FAKTA
Som Camilla Rosenhagen understreger, er målet ikke at undgå regulering, men at sikre, at den er effektiv:
„Det kan blive meget vanskeligt for havnene, selvom det ikke er dem, der forurener,“ hvis reglerne ikke står mål med den faktiske miljøeffekt.
Med kloge undtagelser, mere fleksibilitet og fokus på dokumenterede gevinster kan de danske havne levere både driftssikkerhed og grønt fremskridt.
Koral. Foto: Danske Havne
Foto: Camilla Rosenhagen
“Vi rådgiver vores kunder hele vejen”
Direktør Ulrik Max Jørgensen, A1 Consult
Randers Havn - Klargøring af fremtidige havnearealer, 2025
Vores rådgivning tager udgangspunkt i jeres projekt og jeres behov, hvor vi sætter en ære i at udarbejde løsninger, der giver projektet merværdi.
Med A1 Consult får I mere end rådgivning, og sparring i tæt dialog, hvor de rigtige løsninger findes. Tag fat i os, når I skal i gang med jeres næste projekt.
A1 Consult A/S
Tel. +45 8641 8410 www.a1consult.dk
Havne, Vandbygning og Fundering #hvorlandmødervand
VIKINGEGAARDEN
I Islands barske farvande er robuste Aids to Navigation-løsninger (AtoN) helt afgørende. De ekstreme vejrforhold, hyppige storme og de store afstande gør drift og vedlighold krævende. Derfor har Vegagerðin, den islandske fyr- og mærkemyndighed som er en del af den islandske søfartsmyndighed, valgt Vikingegaarden som leverandør af komplette AtoN sites, hvor master, backup-strøm, overvågning og software leveres i én samlet pakke.
En vigtig del af løsningen er Vikingegaardens Emiko IoT-platform, der giver Vegagerðin fuld kontrol over infrastrukturen - når som helst og hvor som helst. Platformen leverer realtidsnotifikationer om nedbrud, strømafbrydelser og fejl, så myndigheden hurtigt kan reagere og dermed minimere MTTR-tider i det udfordrende islandske klima.
Greipur Gísli Sigurðsson, der står i spidsen for AtoN-området hos Vegagerðin, peger på, at det netop er helhedstænkningen, der gør forskellen:
„En samlet pakke reducerer grænseflader, afklarer ansvar og forkorter idriftsættelse. Det understøtter servicevenligt design (design-for-maintenance) og lavere totaløkonomi over levetiden.“
Behovet for solide løsninger er ifølge ham ikke til at tage fejl af:”Behovet for robuste AtoN-løsninger er højt på grund af barske vejrforhold, lange afstande og begrænset infrastruktur. Den største udfordring er at holde høj tilgængelighed med lave MTTR-
tider i et klima præget af kraftig nordenvind, som ofte gør det vanskeligt at komme hurtigt til stedet.”
Her passer Vikingegaardens tilgang med standardiserede komponenter og dokumenteret driftserfaring godt ind – kombineret med den digitale styrke i Emikoplatformen. „Løsningen matchede vores funktionskrav. Totaløkonomi, standardkomponenter og dokumenteret driftserfaring vejede tungt” forklarer Greipur Gísli.
Green Harbor Technology
For Vegagerðin handler det om en stabil og fremtidssikret infrastruktur til søs, hvor teknologien arbejder for myndigheden –ikke omvendt. Derfor betyder det meget, at Vikingegaarden leverer en platform, der allerede fra start er designet til lang levetid, nem vedligeholdelse og effektiv drift. Med Emiko får de desuden en central IoT-hub, der samler data, skaber overblik via interaktive kort og sikrer compliance med de nyeste NIS2-krav.
Som Greipur Gísli udtrykker det: „Det giver os en standardiseret, skalérbar og driftssikker platform, som understøtter vores myndighedsopgave og IALA’s mål om en sikker, effektiv og harmoniseret AtoN-tjeneste i islandsk farvand.“
Med Vikingegaarden og Emiko som partnere har Island taget et vigtigt skridt mod at kombinere robusthed, økonomi og sikkerhed i ét samlet system – et eksempel, andre lande i Norden kan lade sig inspirere af.
info@vikingegaarden.com
Digital selvbetjeningsinfrastruktur
drevet af Emiko
Anvendelser
Kunden
Reykjavík Havn, Island
Fuld digital opgradering
Købte nyt udstyr med Emiko-software
Udfordringen
Løsningen
Resultaterne
Manuelle måleraflæsninger, forsinkede afgange, upålideligt udstyr og tung arbejdsbyrde for personalet.
Nye Marineium- og MarineProforsyningsstande, der er fuldt integreret med Emiko-software til app-baseret styring, overvågning i realtid og automatisk fakturering.
Intet personale på stedet nødvendigt
Præcise realtidsdata
Selvbetjent aktivering og overvågning
Hurtigere, transparente afgange
Sikker, cloud-baseret lagring
Personale frigjort til andre prioriteter
Eliminering af menneskelige fejl
Moderne kundeoplevelse
Feedback
“Det, vi sætter mest pris på, er den løbende forbedring. Hver opdatering giver større klarhed og kontrol, og vi føler os sikre på, at denne løsning på lang sigt er meget bedre – ikke kun for Reykjavík, men for havne over hele Island.”
- Jóhann Björn Jóhannsson
Thyborøn Havn, Danmark
Smart integration med Emiko
Integrering af eksisterende udstyr til Emiko-Software
Gammelt udstyr, der stadig fungerede, men var baseret på et system, der er blevet forældet og ikke længere følger nutidens moderne funktioner.
Eksisterende udstyr blev integreret i EmikoSoftware - hvilket gav realtidsovervågning, online betaling og digital adgang uden at udskifte hardwaren.
Forlænget produktlevetid gennem softwareopgradering
Reducerede omkostninger ved at genbruge den eksisterende infrastruktur
Digital kontrol og fakturering med Emiko
Langsigtet bæredygtighed med moderne funktioner
“Emiko-opgraderingen gav vores eksisterende infrastruktur nyt liv. Vi undgik dyre udskiftninger, fik moderne digital styring og forlængede vores udstyrs levetid med minimale forstyrrelser.”
- Thyborøn Havn
Vi udbygger og vedligeholder Danmarks havne Skal vi også hjælpe jer?
Vi udfører bogstaveligt talt havneanlæg fra Skagen til Gedser og kan hjælpe jer med alle opgaver – hvad enten I har brug for en større havneudvidelse, et mindre reparationsarbejde eller en fast serviceaftale.
Hanstholm
Doverodde Lystbådehavn
Thyborøn
Hirtshals
Nr. Lyngby
Skagen
Ålbæk
Rønner Frederikshavn
CG Jensen er en af Danmarks mest erfarne entreprenører inden for havnebyggeri og havneservice.
Hvis du kigger ud over de danske farvande de kommende år, vil du se mere aktivitet fra Søværnet – ofte skulder ved skulder med Marinehjemmeværnet. Opgaverne vokser i omfang og kompleksitet: vi skal hævde suverænitet i danske stræder, beskytte kabler og rør på havbunden, styrke overvågningen i Arktis og Nordatlanten og reagere hurtigt ved forurening og ulykker tæt på kysten. Det kræver nye fartøjer, smartere udstyr og et samspil mellem mennesker, sensorer og data, der gør Danmark hurtigere, sikrere og mere til stede på havet.
Nye opgaver kræver nye skibe
Det politiske spor er sat. Der skal anskaffes kapaciteter til overvågning af kritisk undersøisk infrastruktur, arktiske enheder og på sigt udskiftning af store flådeskibe. Derudover skal havmiljøberedskabet forbedres samtidig med, at Marinehjemmeværnet skal have en ny generation af mindre fartøjer, der kan rykke ud året rundt, i alt slags vejr, med lav bemanding og kort reaktionstid. Fælles for dem alle er behovet for fleksibilitet: skibe, der kan skifte rolle fra patrulje til miljøindsats til eftersøgning på få timer, og som kan medføre droner over og under vand til at se længere og arbejde sikrere uden at øge risikoen for mandskabet.
Den danske maritime industri får det til at ske
Når planerne skal omsættes til stål, software og sødygtige løsninger, er det virksomhederne i den danske maritime industri, der leverer. Danske designhuse tegner skibe med lavt energiforbrug, god rækkevidde og høj driftssikkerhed; værfterne bygger fartøjer, der gør ombygning og opgradering mulig gennem hele skibenes liv; systemleverandører integrerer radar, elektro-optik
og sonar systemer, så operatørerne får et klart situationsbillede over og under havets overflade. I den praktiske ende leverer miljøspecialister pumper, flydespærrer og havmiljøpramme, som kan sættes i vandet fra mindre enheder på minutter, mens software binder operationen sammen og dokumenterer indsatsen i realtid.
Længere nordpå i Kongeriget Danmark er naturen anderledes brutal og stiller helt andre krav til fartøjer. Is-robusthed, lang udholdenhed, større sensordækning og mulighed for at løfte helhedsbilledet ind på broen, selv når vejret er barskt, er essentielt.
Marinehjemmeværnet
tæt på borgerne
Langs kysterne bliver Marinehjemmeværnets enheder endnu mere synlige. De nye fartøjer skal kunne alt det, hverdagen kræver: eftersøgning og redning, kontrol af sejlads, assistance til Søværn, politi og myndigheder, hurtig indsats ved forurening og målrettet overvågning af følsomme områder. Her spiller danske løsninger direkte ind. Letvægtskonstruktioner og bølgeoptimerede skrog giver fart og komfort, termiske kameraer og stabiliserede sensorer gør nat til dag, og både flyvende og sejlende droner kan starte fra dækket, inspicere en kabelrute eller dokumentere en oliehinde, før mandskabet træffer næste beslutning.
I havn sørger intelligente ladeløsninger og
Foto: Forsvarsgalleriet
simple servicekoncepter for, at fartøjet hurtigt er klar igen.
At bygge og udruste i Danmark giver brede gevinster
At bygge og udruste i Danmark handler ikke kun om forsvar. Det styrker forsyningssikkerheden, holder kompetencerne tæt på dem, der bruger kapaciteterne, og sikrer, at vi kan reparere og opgradere hurtigt, når virkeligheden ændrer sig. Store dele af investeringerne kommer endda tilbage i statskassen via arbejdspladser, skat og eksport af teknologi. Og når skibenes nøgleteknologi er udviklet og integreret herhjemme, kan opgraderinger ske i takt med nye trusler – ikke i takt med en udenlandsk leverandørkø.
Klar til næste skridt
En større, mere synlig dansk maritim tilstedeværelse kræver fartøjer, der kan meget, og som kan skifte opgave fra dag til dag. Danske Maritime og medlemsvirksomhederne er allerede i gang: fra design til sensorer, droner, grønne løsninger, fremdrift og energi. Det fælles mål for Marinehjemmeværnet og Søværnet er klart: mere nærvær i danske og nordatlantiske farvande, hurtigere respons, bedre miljøbeskyttelse og et trygt hav. Den ambition understøtter vi i den danske maritime industri.
FRA SKIBSOPHUG TIL GRØNT STÅL – RØDBYHAVN KAN BLIVE CENTRUM FOR MARITIM
CIRKULÆR
ØKONOMI
Af Danske Maritime
På Sydlolland er en ny vision ved at tage form. Området ved Rødbyhavn, som i dag er kendt for at huse byggeriet af tunnelelementer til Femern-forbindelsen, kan i de kommende år blive centrum for et banebrydende nordisk center for maritim cirkulær økonomi. Ambitionen fra den danske maritime industri er at skabe en grøn industriklynge, hvor skibe kan ophugges, stål genanvendes, og energien til processerne leveres af vedvarende kilder.
Fra ophug til nyt stål Kernen i projektet er etableringen af et moderne skibsophugningsanlæg, der kan håndtere også meget store fartøjer. Hvor traditionelle ophug desværre sommetider sker under kritisable miljøforhold og arbejdsvilkår i andre dele af verden, er målet her at udvikle en teknologisk førende og fuldt elektrificeret proces baseret på dansk robotteknologi. Det ophuggede stål skal genanvendes i et nyt stålværk placeret tæt på havnen, hvor genbrugt stål kan smeltes om til såkaldt plates – plader, der kan bru-
ges i både skibsbygning og offshore vind. Placeringen i Rødbyhavn er strategisk. Midt i Østersøen, tæt på de store sejlruter, som gør det muligt at modtage skibe direkte til ophug og sende de færdige produkter videre ud i verden.
Grøn energi som drivkraft
Hele forsyningskæden skal drives af vedvarende energi. Projektet rummer planer om at opskalere vind- og solkapaciteten i området betydeligt, og overskydende strøm skal anvendes i et stort Power-to-X-anlæg. Brinten herfra skal bruges direkte i stålværket, og den resterende del kan blive til f.eks. alternative brændstoffer og/eller bruges til at lagre til de dage hvor solen ikke skinner og vinden ikke blæser. Dermed kobles maritim industri, energi og cirkulær økonomi tæt sammen.
Viden, data og kompetencer til gavn for Danmark og Europa
Projektet skal samtidig understøtte både digital styring af de avancerede produktionsprocesser og udviklingen af nye løsninger
til søfarten. Planen er at samarbejde med både universiteter og erhvervsskoler, så studerende, forskere og faglærte kan uddannes i alt fra robotteknologi og materialeforskning til grøn skibsophugning og avanceret genanvendelse.
Potentialet er betydeligt. Et moderne skibsophugningsanlæg kan levere op mod 800.000 tons stålskrot om året, og når det genanvendes i et elektricitetsdrevet stålværk, reduceres CO₂-udledningen markant – helt op til 90 % sammenlignet med traditionel stålproduktion. Samtidig kan tusindvis af arbejdspladser skabes i et område, der efter Femern-projektet får brug for nye, spændende erhvervsmuligheder.
For Danmark og Europa vil centret styrke forsyningssikkerheden og mindske afhængigheden af import af råmaterialer. Samtidig vil det gøre Danmark til en frontløber inden for cirkulær økonomi i maritim industri og skabe en konkurrencefordel på eksportmarkeder, hvor bæredygtighedskrav bliver stadig mere centrale.
Klar til næste skridt
Projektet i Rødbyhavn er stadig på tegnebrættet og i konkurrence med andre aktører, som også ser et spændende potentiale i området. Men vi har sammen med virksomheden Renable sat gang i forarbejdet, hvor næste skridt er at kortlægge værdikæderne, samle partnere og sikre den nødvendige investering. Lykkes det, vil Danmark stå med et grønt fyrtårn, hvor skibsophug, stålproduktion, energiteknologi og digitale løsninger smelter sammen til et stærkt bidrag til den maritime cirkulære økonomi.
Foto: Sund&B_It Holding
NYTÆNKNING AF SKIBSBYGNING PÅ LINDØ
Af Danske Maritime Kig til venstre, næste gang du nærmer dig Odense Havn. For her er vi i fuld gang med at bygge SDU Center for Large Structure Production (LSP). Verdens største robotcenter af sin art, når man ser på de elementer, som her skal producere til skibe, off shore og byggeriet. Det bliver noget ganske særligt!
Robotterne rykker ind i den maritime industri
I skibsdelen LSP Ship Factory er de fælles ambitioner tårnhøje, og projektet samler nogle af landets mest erfarne aktører for at nytænke skibsbygning gennem robotteknologi og digitale løsninger. Ambitionen er at flytte flere af de tunge og manuelle opgaver på værfter væk fra mennesker over på robotter.
I det nye center kommer mange fagligheder til at mødes under samme tag. Data og digitale modeller fødes ind i den ene ende, hvor avancerede beregninger afgør, hvordan de store elementer skal bygges. I den anden ende tager de store robotter over og begynder at skære, bearbejde og svejse stålet – præcist og gentageligt. Det, der før
krævede mange tunge, manuelle løft, bliver her udført af maskiner og robotter.
Opgaverne kan dermed løses hurtigere og mere sikkert, og kvaliteten af arbejdet kan hele tiden overvåges digitalt. For medarbejderne betyder det mindre fysisk slid og mere fokus på de opgaver, hvor erfaring og viden virkelig gør en forskel. For de unge, der skal ind i branchen, åbner det for nye, attraktive roller med robotteknologi, programmering, AI og digital styring som en naturlig del af arbejdet.
Et fælles løft for industrien
De nye store haller bliver et mødested, hvor robotoperatører, skibsdesignere, ingeniører og værftsfolk arbejder sammen om at afprøve og udvikle teknologier, som derefter kan rulles ud til værfterne. Det er ikke bare en testfacilitet, men et laboratorium i fuld skala, hvor Danmark tager førertrøjen på i udviklingen af fremtidens skibsbygning.
Projektet nyder bred opbakning fra virksomheder og organisationer på tværs af industrier. EU’s REACT-midler har allerede bidraget til opbygningen, og Innovationsfonden har bevilget midler til forskning i
mulighederne for at anvende robotteknologi og kunstig intelligens på danske værfter.
Fremtidens rammer på Lindø
Med LSP skabes der et stærkt fundament for, at Danmark kan håndtere både global konkurrence og mangel på arbejdskraft gennem nye teknologiske løsninger. Samtidig lægges grunden til at hjemtage og fastholde de nødvendige kompetencer til at bygge og vedligeholde både civile og militære skibe.
Dansk skibsbygning er dermed godt på vej ind i en udvikling, hvor robotteknologi, digitalisering og samarbejde på tværs af industrier kan styrke arbejdsprocesser og konkurrenceevne. På den måde kan den maritime industri fastholde og udvikle sin position i de kommende år.
Vi glæder os meget til at slå dørene op til næste år, hvor de store robotter er på plads, og huset bliver en smeltedigel af dansk innovationskraft.
Foto: Syddansk Universitet
At Rohde Nielsen, we preserve, develop, and safeguard ports and coastlines, building a resilient and sustainable foundation for future generations. Additionally, with a growing sustainable fleet, we are limiting our energy consumption and minimising emissions to reduce our carbon footprint.
CAMPAIGN PUTS BALLAST WATER MANAGEMENT IN FOCUS
The Concentrated Inspection Campaign, which runs September to November, is being launched by the Paris and Tokyo Memorandum of Understanding. To avoid Port State Control detention, vessels will need to be prepared.
This campaign will focus on checking the following factors:
• Ballast Water Management System (BWMS) approval and maintenance
• Ballast Water Record Books
• Crew training and familiarisation with BWM procedures
• BWM Plan must be up to date and approved Sediment management & exemptions
The hope is to address the number of failed BWMS compliance tests which have been revealed in studies. The ultimate purpose of the ballast water management convention is to decrease the spread of invasive species and protect our waters, and so it is of great importance that the BWMS function correctly always.
First compliance monitoring device verified by IMO-protocol
Note that the IMO’s D2 regulations require
that in the ballast water of ships there is below a specific number of (potentially invasive) microorganisms. Currently, the only IMO-protocol verified device for checking whether ballast water compies with these requirements is BallastWISE.
This portable test kit can be operated by anyone. It uses image tracking technology for automated counting of organisms in your ballast water and provides a one-page report on compliance with D2 regulations.
Automated solutions – also for sampling ballast water
When compliance testing for the two sizes of microorganisms defined in the D2 regulations, there is a challenge specific to the large size fraction: filtering the sample. Service providers often spend a great deal of time and effort filtering the sample with plankton nets, but the BallastWISE Sampler
Unit automates this process while maintaining accuracy of results.
This and all MicroWISE’s solutions are developed in close collaboration with industry-leading companies performing ballast water compliance testing, to meet their needs and stay at the forefront of meeting the requirements of IMO protocols.
Spørgsmålet fra Aabenraa Kommunes daværende kommunaldirektør Niels Johannesen hang i luften, da Aabenraa Havn i 2015-2017 stod med muligheden for at overtage dele af det nedlagte Enstedværk. Dengang fandtes ord som Power-to-X ikke i havnesprog, og overtagelsen handlede først og fremmest om at sikre strategiske arealer og infrastruktur – ikke om at placere et PtX-anlæg.
„Da vi købte arealerne, så vi den traditionelle havneforretning – så ikke skoven for bare træer,“ siger havnedirektør Henrik Thykjær. Siden pegede Linde Gas på, at Enstedområdets infrastruktur i princippet kunne matche fremtidige PtX-behov, og det åbnede havnens øjne for en ny retning. Linde gik i gang med at undersøge et 100 MWelektrolyseprojekt:
„Det lød lavt dengang, hvor andre talte i gigawatt. Men Linde Gas gjorde det klart, at 100 MW i virkeligheden er ekstremt ambitiøst – og svært. Den realisme har siden præget vores tilgang,“ siger Thykjær.
Projektet blev senere trukket tilbage, og der er ikke etableret PtX på Ensted-området i dag. Men Linde-effekten bestod:
„Linde Gas åbnede døre. Efter at deres navn stod sammen med Aabenraa Havn, blev vi kontaktet af både danske og internationale aktører, og uden at sige for meget, har vi forhåbentlig snart landet en ny partner“.
Foto: Robert Attermann
”
Vi er bindeled mellem virksomhed og myndighed og mellem produktionsanlæg, terminal og rederi. Vores job er at få kæden til at fungere i virkeligheden.“
HENRIK THYKJÆR, HAVNEDIREKTØR I AABENRAA
Dermed blev Ensted-overtagelsen ikke en PtX-beslutning i sig selv, men den gav plads og tyngde til, at Aabenraa Havn kunne træde ind i den grønne samtale, når momentum og partnere opstod.
Fra Kassø til kaj
Aabenraas grønne logik udspringer i dag især af nærheden til European Energys produktion i Kassø og havnens evne til at få logistikken til at spille fra anlæg til kaj. Dybvandskaj, store havnearealer og den korte afstand gør en forskel i praksis:
„Forsyningskæden fra anlægget til kaj, og videre til skibet, foregår inden for samme kommune. Det lyder banalt, men det skaber smidighed, når de samme sagsbehandlere og beslutningstagere følger hele kæden,“ forklarer Thykjær.
Det blev synligt, da Laura Mærsk, verdens første methanoldrevne containerskib, bunkrede e-methanol i Aabenraa Havn. Både symbolsk og kommercielt satte det Aabenraa på kortet:
„Det styrker vores image, at vi kan skrive med nogle af de største aktører på én gang. Jeg havde ikke forestillet mig at sende mail til European Energy, Mærsk, LEGO og Novo i samme tråd – og få hurtigt svar,“ siger han og smiler.
Samtidig er havnen forankret i det, den er bygget på: granit, grus, sand, foderstoffer og landbrugsvarer fylder fortsat hverdagens skibe og kraner. Balancen mellem den velafprøvede bulkforretning og de nye, grønne forsyningskæder er blevet havnens særkende.
Økonomi, byomdannelse og behov for rammer
At holde kursen kræver stram prioritering.
„Vi skelner skarpt mellem kundedrevne og havnedrevne investeringer og holder en konservativ risikoprofil. Sager fra andre havne har mindet alle om, at robust økonomi er en forudsætning for at lykkes med nyt,“ siger Thykjær.
Samtidig er den lokale debat om byomdannelse af havnearealer, blandt andet til boliger, en realitet, som havnen møder med fakta og åbenhed:
„Vi vil køre en evidensbaseret oplysningsindsats, så politikerne kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Uanset hvad de beslutter, respekterer vi det. Men vi har
Foto: Aabenraa Havn
”
Vi skelner skarpt mellem kundedrevne og havnedrevne investeringer og holder en konservativ risikoprofil.“
HENRIK THYKJÆR, HAVNEDIREKTØR I AABENRAA
brug for klare rammer, så vi kan agere hurtigt og professionelt.“
Rammerne efterlyses også nationalt. Thykjær peger på behovet for en samlet havnestrategi, der favner kritisk infrastruktur, energi og, ikke mindst, råstoffer:
„Forsyningssikkerhed er ikke kun strøm. Vi hører til blandt de havne med stor import af råstoffer. Danmark står foran en råstofmangel; det bliver svært at bygge den grønne omstilling uden sten, sand og grus.“
Med andre ord: den grønne logistik kan ikke stå alene uden den grå base af materialer.
Havn som bindeled – og nye kompetencer i horisonten
I den daglige drift har Aabenraa Havn taget rollen som facilitator i de grønne kæder fra Kassø til kaj:
„Vi er bindeled mellem virksomhed og myndighed og mellem produktionsanlæg, terminal og rederi. Vores job er at få kæden til at fungere i virkeligheden,“ siger Thykjær afslutningsvis.
Erfaringerne giver ringe i vandet: Med anlæg og drift i nærområdet opstår nye videnstunge job og muligheder for uddannelse og kompetencemiljøer, som kan styrke hele
regionen. Derfor står Aabenraa Havn i dag med to solide ben: som råstofhavnen, der holder byggeriet og landbruget i gang, og som knudepunkt for fremvoksende, grønne forsyningskæder i samspil med Aabenraa Kommune og PtX-anlægget i Kassø. Historien om kul og granit møder nu e methanol og nye alliancer, ikke som en plan lagt på tegnebrættet, men som en stille revolution, der opstod, fordi havnen var klog nok til at købe sig tid, plads og infrastruktur, da chancen bød sig. Resten har de ladet fakta, partnerskaber og en dyb kaj gøre arbejdet for.
Foto: Aabenraa Havn
Roxtec tætningsløsninger i havne
Beskyt din havn og optimer driftssikkerheden
Brug Roxtec standardtætninger når du designer, bygger og vedligeholder din havn. Derved beskytter du dit elektriske udstyr i bygninger og styreskabe mod brand, vand, fugt, gas og gnavere og undgår dermed korrosion, strømudfald, kortslutninger og dyr nedetid.
Det er nemt at installere Roxtec tætninger og bevare integriteten i alt fra havnens kransystemer, transformerstationer og højspændings-, UPS og transformerrum. Du kan også med fordel benytte Roxtec løsninger i kabelkanaler, mandehuller, trækrør og andre applikationer under terræn.
UDBUDSSTRATEGISK
AFKLARING MED KIRK LARSEN & ASCANIUS
Mange danske havne står med den samme udfordring: Udbud skal gennemføres korrekt og effektivt, mens driften ruller videre. Som Julius E. Præstgaard Sørensen, advokat hos Kirk Larsen & Ascanius, siger: “De ved, at de skal gennemføre et udbud, og så er det med at få designet det, så det ender med at give det bedste resultat.” Netop det design, udbudsstrategisk afklaring, er nøglen til at undgå dyre omveje: Uden det rette overblik og erfaring til at se faldgruberne tidligt risikerer man at snuble langt senere i processen.
Udbudsstrategisk afklaring er den tidlige, systematiske afstemning af mål, behov og proces. „De overvejelser omkring, hvad man vil for at få det resultat man gerne vil opnå, er en strategi for at få skrevet det rigtige udbudsmateriale og ende med den rigtige kontrakt.“ Afklaringen fungerer som spiseseddel for hele udbuddet og sikrer, at afgørende valg træffes, før de bliver svære at ændre, uddyber Julius.
Behovet for en solid start er forankret i reglerne. I forbindelse med EU-udbud skal alt udbudsmateriale offentliggøres fra dag ét. Det komprimerer forberedelsestiden - og gør regningen større, hvis man ikke rammer rigtigt fra start. Ændres retningen for sent, har det konsekvenser: „Hvis man ændrer et
grundlæggende element, så skal man annullere sit udbud og starte forfra,“ konstaterer Julius. Den tidsmæssige konsekvens er reel; alene et begrænset udbud har typisk 3-3,5 måneders procestid. “Det er virkelig, virkelig vigtigt at få startet rigtigt, fordi ellers så får du bare de her tilbageløb i processen.”
I praksis omfatter afklaringen blandt andet behovs- og kravsspecifikation, valg af udbudsform (offentligt udbud, begrænset udbud, udbud med forhandling eller konkurrencepræget dialog), fastlæggelse af egnetheds- og tildelingskriterier samt en kontrakt, der både passer til opgaven og markedet. Allerede her bør behovet for en markedsdialog vurderes, og dialogen planlægges, så den skaber indsigt – uden
Julius E. Præstgaard Sørensen
at skævvride konkurrencen. „Indtil du har offentliggjort udbuddet, må du principielt snakke alt det, du vil, med markedet,“ siger Julius, „så længe dialogen er planlagt, dokumenteret og ikke fører til et udbudsmateriale, der favoriserer en bestemt leverandør.“ Han advarer samtidig: Uden en klar plan og metode risikerer man at ende med et udbudsmateriale, „der kun passer til én leverandør, og det må man ikke.“
Kirk Larsen & Ascanius hjælper havne på ordregiversiden med hele dette forarbejde: fra at formulere udbudsmateriale og kontrakt til at tilrettelægge prækvalifikation, dokumentation og underretning. Som Julius pointerer: „Meget af det er også styret af praksis fra Danmark og EU.“ Målet er derfor robusthed
frem for perfektion: det bedst egnede udbud for havnen, der minimerer risikoen for annullationer, forsinkelser og klager.
Udbudsstrategien er et levende dokument. Den skal genbesøges undervejs, fx hvis prækvalifikationen giver færre ansøgere end forventet, hvis dialogen ændrer behov, eller hvis tidsplanen forskydes. Strategien hjælper med at foretage nødvendige justeringer på et oplyst grundlag - i stedet for at lade processen styre beslutningerne.
For havne, der vil fra første publicering til sikker tildeling, kan den udbudsstrategiske afklaring betale sig - før udbuddet sættes i gang. Det er her, værdien opstår. Overvej en strategisk gennemgang og tag kontakt til
Kirk Larsen & Ascanius for en uforpligtende drøftelse af, hvordan næste udbud kommer sikkert fra kaj og helt i havn.
I århundreder har færger, der lægger til kaj, været en fast del af hverdagen i mange danske havne.
Sådan vil det også være fremover. For færgefarten binder Danmark sammen. Både med vores nabolande, men selvsagt også herhjemme, hvor færgen mange steder er afgørende for mange af vores små ø- og lokalsamfund eller er en helt naturlig del af sommerferien for både danske og udenlandske ferierejsende.
I 2024 var der mere end 30 millioner passagerer på færger mellem to danske havne eller mellem en dansk og en udenlandsk havn. Heraf var mere end 10 millioner på færger mellem to danske havne.
Den grønne omstilling fylder meget i skibsfarten såvel som i de danske havne.
Her skal der gøres plads til udskibning af materiale og personale til at bygge, drive og vedligeholde havvindmøller, udskibning af indfanget CO2 til lagring i undergrunden i Nordsøen, bunkring af alternative, grønne brændstoffer og meget, meget mere.
Det kræver selvsagt plads såvel som investeringer i udbygning af den nødvendige
infrastruktur i havnene. Det er en af de store udfordringer, som havnene og en lang række aktører, hvis forretning på den ene eller anden måde er knyttet til aktiviteter i de danske havne, ser ind i.
Derfor ventes der – fortsat – med spænding på regeringens nye havnestrategi, som skal være med til at sætte rammerne for, hvordan vi løser disse udfordringer i de kommende år. Og dermed realiserer det store potentiale i de danske havne,
ikke mindst når det kommer til den grønne omstilling.
Færgerederierne invester stort i batteridrevne færger
Når man ser på den grønne omstilling indenfor færgefarten, drejer det sig i høj grad om skiftet til batteridrevne færger, der sejler på el.
Det giver rigtig god mening at skifte fra de traditionelle fossile brændsler til batte-
›
Foto: Molslinjen
ridrift for færger, som sejler relativt korte ruter mellem to havne, hvor der er mulighed for at etablere ladefaciliteter. Og det giver ikke mindst rigtig god mening for klimaet.
Man kan bare se på et par af de helt store danske færgerederier. Scandlines og Molslinjen.
Scandlines har ombygget en stribe passagerfærger til hybridsystemer, der kombinerer diesel- og batteridrift. Og netop nu lægges sidste hånd på en spritny fragtfærge fra et værft i Tyrkiet. Denne færge er helt elektrificeret under drift og vil blive indsat på ruten mellem Rødby og Puttgarden.
Forberedelserne på land er i fuld gang. Færgen har et 10 MWh litium-ion-batteri og et intelligent ladetårn, der sørger for, at færgen automatisk tilkobles, uanset vandstand og bevægelser, på under 15 sekunder. På havnene er man i fuld sving med at installere ladeinfrastruktur, så færgen kan fuldt oplades på 12 min., når hele ladesystemet er på plads.
„Med vores nye emissionsfrie færge tager vi endnu et stort skridt i retning af en grønnere fremtid for færgetransport. Vi kombinerer bæredygtig teknologi med høj kapacitet og effektiv drift – til glæde for både miljøet og vores kunder,“ siger Rasmus Nielsen, VP, Fleet and Administration i Scandlines.
Molslinjen har med en milliardstor investering i nye batteridrevne kæmpekatamaranfærger til indsættelse på Kattegat kastet sig ud i intet mindre end verdens største elektrificeringsprojekt til søs.
„Molslinjen har i mange år været kritisk infrastruktur og skabt sammenhængskraft med en flydende bro mellem Jylland og Sjælland. Nu sørger vi for, at den flydende bro bliver langt mere grøn og sætter samtidig en milepæl i den grønne omstilling for både færgedriften og for Danmark“, forkla-
rer Carsten Jensen, CEO for Nordic Ferry Infrastructure, som ejer Molslinjen og det norske rederi, Torghatten.
Færgerne bliver 129 meter lange, 30,5 meter brede, med plads til 1.483 passagerer og 500 biler. Og de bliver stille. Færgerne med mere end 70.000 hestekræfter kommer til at sejle med 75 km i timen helt uden den kendte motorlyd.
Færgerne skal kunne lade i havnene i både Aarhus og på Sjællands Odde. Når en enkelt af de nye katamaraner sættes til ladestikket, vil færgen lade med 15 kV AC, 55.000 kW i 30
minutter. Det svarer til gennemsnitligt 25.000 kWh energi modtaget inden næste tur.
Indsættelsen af de nye batteridrevne færger kan give mulighed for at fjerne op mod 132.000 ton CO2 om året fra Danmarks klimabelastning.
Havnene er helt centrale for den grønnere omstilling Dette er konkrete eksempler på danske rederier, der investerer i en grønne fremtid med batteridrift, hvilket kommer til at kunne mærkes både for passagerer og i de havne, hvor færgerne lægger til. Her bliver
en af de helt store opgaver de kommende år at få trukket de nødvendige kabler og få etableret den fornødne ladeinfrastruktur. Ser man på andre brancher, melder andre udfordringer og muligheder sig, som nævnt tidligere i denne artikel.
„Fremtiden for de danske havne tegner lys og spændende. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at hvis vi som samfund skal lykkes med den grønne omstilling, så kommer vores havne til at spille en helt central rolle. Det haster med infrastruktur til at lade. Det kan kun gå for langsomt,“ siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.
FAKTA
Danske Rederier er talerør for Danmarks største eksporterhverv og kernen i den maritime klynge, Det Blå Danmark.
Danske Rederier er en branche- og arbejdsgiverorganisation, som repræsenterer dansk skibsfart – en massiv bidrager til økonomi og beskæftigelse i Danmark. Danske Rederier har over 90 medlemmer, som tæller rederier og offshore-virksomheder. Danske Rederier er rederiernes stemme, engageret i at fremme dansk skibsfarts interesser både herhjemme og globalt.
Danske Rederier repræsenterer rederiernes interesser i forhandlinger og er med til at rådgive regeringens delegationer og samarbejde med forskellige internationale rederiorganisationer i EU og globalt.
Foto: Scandlines – Matthias Tasle
IRON PUMP TAGER ET TEKNOLOGISK KVANTESPRING
IRON Pump står med deres innovative løsninger i spidsen for den grønne omstilling i den maritime sektor, hvor de med deres teknologiske fremsyn og globale samarbejder skaber et bæredygtigt fundament for fremtidens søfart.
Innovation og kvalitet er kerneværdier for IRON Pump, der er en dansk familieejet virksomhed med næsten 120 års erfaring i udvikling og produktion af vandpumper til den globale søfartsindustri. Fra deres base i Danmark leverer de pålidelige løsninger til skibe verden over, herunder brandpumper, lænsepumper, kølevandspunkter, og således har virksomheden for længst cementeret deres plads i den maritime branche. Men det stopper ikke der; Det globale maritime landskab bevæger sig hastigt mod en grønnere fremtid, hvor afgifter baseret på CO2-udslip er uundgåelige. IRON Pump forbereder sig på omstillingen ved at levere førsteklassesteknologier, der udfylder både nutidige og kommende standarder.
Innovative løsninger fra IRON Pump I takt med de strenge miljøregler fra International Maritime Organization (IMO) har IRON Pump indgået et strategisk partnerskab med Shanghai Winner Group for at fremme brugen af avancerede renseteknologier, der drastisk reducerer svovldioxid-
udslip. Gennem globalt over 200 vellykkede projekter fokuserer samarbejdet på at levere skræddersyede og energieffektive løsninger, der understøtter miljøbeskyttelse og efterlever internationale regulativer.
Kernen i denne miljøindsats er IRON Pumps pumpeteknologi, som er essentiel i processen med at rense skibes udstødningsgasser. Ifølge Kenneth Jensen, der er Product Manager hos IRON Pump, står skibene over for to muligheder: enten skal de skifte til renere brændstof eller rense udstødningen. Her træder IRON Pump ind som en nøglespiller ved at levere pumperne, der er en del af systemet til rensning af udstødningsgasser. Denne teknologi anvender en opløsning, der sprayes gennem dysser i skorstenen og effektivt binder sig til CO2 og andre skadelige gasser, hvilket resulterer i en renere udledning.
Et skridt fremad
For at imødekomme de krævende forhold i scrubber-systemet anvender IRON Pump
avancerede rustfri stållegeringer, som byder på høj korrosionsbestandighed. Dette er et skridt fremad i både materialeforskning og produktionsmetoder. „Den hårde natur af materialet kræver tilpasning af både vores produktionsudstyr og samarbejdet med leverandører,“ forklarer Kenneth Jensen, som bemærker, at den tekniske udvikling sker parallelt med installering af målesystemer og sensorer for at registrere systemets effektivitet og sikkerhed.
Entreprenør og erhvervsdykkere
Kronjyllands Vandbyg ApS
Vandbygnings-entreprenør
Vi har stor erfaring med alle typer af entreprenørprojekter, som har relation til vandbygninger og havne. Vi tager gerne de nybygprojekter, som er komplekse og udfordrende, og deltager direkte på de forskellige udførende niveauer.
Reparation og vedligeholdelse
Når det gælder vedligeholdelse, sikrer en aftale med vores firma, at bygninger og materiel er i bedste stand. Det samme gælder vores indfaldsvinkel til reparationsarbejde, hvor vi også sikrer kvalitet via vores viden og ekspertise.
Inspektion
Vores team af erfarne medarbejdere kan udføre alle inspektionsopgaver, som vedrører vandbygninger både over og under vand. Vi leverer den ønskede dokumentation i form af billeder eller video.
Vi har mere end 12 års erfaring med dykning og vandbygning samt 22 års erfaring som entreprenør.
KUNSTIGE REV OG CO2-NEUTRAL DRIFT INDEN ÅRET ER OMME
Hvordan en lille erhvervshavn i Vestsjælland viser vejen for fremtidens grønne havne
Når man tænker på grøn omstilling i havne, er det ofte de store internationale knudepunkter, der stjæler opmærksomheden. Men i Korsør er en havn af mere beskeden størrelse i gang med at sætte markante spor - både under vandoverfladen og i klimaregnskabet. Her er man netop gået i gang med at etablere kunstige rev i havnebassinet, samtidig med at havnen står til at blive teknisk CO2-neutral ved udgangen af 2025.
„Man skal være både blind og døv, hvis man ikke har opdaget, at vores hav har det ad helvede til,“ siger havnedirektør Jimmi Jørgensen, da vi møder ham på kajen. „Der er masser af snak om grøn omstilling på land, men havmiljøet halter bagefter. Derfor vil vi gerne være med til at vise, at en erhvervshavn faktisk kan gøre en forskel.“
Rev der giver liv tilbage
Revprojektet er skabt i samarbejde med Stonereef, DTU Aqua og Sund & Bælt. Ved hjælp af 3D-printede betonelementer har man etableret fire forskellige typer kunstige rev langs kajen i Korsør Havn. Hvert modul er designet til at give optimale forhold for
forskellige arter: fra tang og muslinger til småfisk og yngel.
„Det er jo ikke noget, der ændrer verden fra dag ét,” forklarer Jørgensen. ”Men det er et eksperiment, hvor vi kan se, om vi kan skabe noget liv igen. Hvis vi lykkes, kan det her være en model for andre havne.“
DTU Aqua følger udviklingen tæt gennem et toårigt forskningsprojekt, hvor både biodiversitet og vandkvalitet vil blive overvåget.
„Jeg håber da, vi kan få noget liv tilbage i havnen. For jeg kan godt huske, da der var fiskerbåde og fiskekonkurrencer her,“ siger Jørgensen med et skævt smil. „Til sidst var det sådan, at præmierne gik til den, der fangede en gummistøvle eller en cykel. Så slemt stod det til. Det er jo helt galt, når fiskene ikke længere gider være i havnen.“
Teknologi og symbolik
Revmodulerne er fremstillet på en 3D-printer, der tidligere blev kendt for at kunne støbe hele huse. Teknologien gør det muligt at skræddersy strukturerne, så de passer til
de præcise strøm- og bundforhold i havnebassinet.
„Det er lidt sjovt, at noget så høj-teknologisk som en 3D-printer i virkeligheden bruges til at efterligne noget så gammeldags som et stenrev,“ siger Jørgensen. „Men det giver mening. Vi kan udnytte de døde mellemrum mellem spunsvægge og kajkonstruktioner og omdanne dem til små oaser af liv – uden at genere skibstrafikken.“
For havnedirektøren handler revet ikke kun om biologi, men også om signalværdi:
„Når man kan se, at vi som erhvervshavn gider tage ansvar, så tror jeg, det kan inspirere andre. Det viser, at grøn omstilling ikke kun er noget med vindmøller ude på havet – det kan også foregå her, helt tæt på by og erhverv.“
CO2-neutral drift – allerede nu Revprojektet er blot ét ben i havnens grønne strategi. Et andet er klimaregnskabet, hvor Korsør Havn allerede er blandt frontløberne.
Foto: Aarhus Havn ›
Med en kombination af solceller på pakhusene, elektrificerede kraner og landstrømsanlæg til skibe er havnens samlede CO2-forbrug reduceret så meget, at havnen kan kalde sig teknisk CO2-neutral ved udgangen af 2025.
„Jeg plejer at sige, at vi faktisk er i minus på CO2-regnskabet,“ fortæller Jørgensen. „Og det er ikke bare filantropi. Det giver faktisk en rigtig god business case. Når vi investerer i solceller og strøm i stedet for diesel, så sparer vi penge – og i sidste ende styrker det havnens økonomi. Så det er både grønt og sund fornuft.“
En lille havn med store ambitioner
Korsør Havn håndterer årligt omkring 400 skibe - primært råstoffer ind og korn ud. På
papiret en klassisk, mindre erhvervshavn. Men de grønne projekter giver den et særkende i en branche, der ellers ofte kritiseres for at være tung og konservativ.
„Jeg ved godt, at vi ikke kan redde hele verdenshavene alene,” siger Jørgensen. ”Men hvis vi kan vise, at en lille havn kan levere konkrete resultater, både på biodiversitet og CO2, så kan det inspirere andre til at gå i gang. Og hvis vi alle sammen gør lidt, så gør det faktisk en stor forskel.“
Han lægger ikke skjul på, at projektet også har en stolthedsvinkel:
„Vi vil gerne vise, at Korsør Havn kan andet end bare håndtere gods. Vi kan faktisk være et laboratorium for nye grønne løsninger.
Og det synes jeg er værd at ranke ryggen over.“
Inspiration til andre havne
Med kunstige rev i vandet, solceller på tagene og nye ESG-rapporter i pipeline, har Korsør Havn placeret sig selv som et eksempel på, hvordan grøn omstilling kan ske i praksis.
„Vi er måske en lille prik på landkortet, men vi prøver at tage ansvar,“ slutter Jørgensen. „Og hvis det kan få bare én eller to andre havne til at tænke: ‘Det der kan vi da også gøre’, så er det hele indsatsen værd.“
Foto: Korsør Havn
Kontakt os for mere information
Lasse Weber
Phone: +45 51 22 88 61
E-mail: lasse.weber@opsystem.dk
SENNEBOGEN 875 G Hybrid
– havnemaskinen med en rækkevidde på op til 32 meter
Nu lanceres næste generation af materialehåndteringsmaskiner til krævende havneopgaver –SENNEBOGEN 875 G Hybrid. Med en rækkevidde på op til 32 meter, løftekapacitet op til 10 % højere end forgængeren, og energieffektiv Green Hybrid-teknologi, er dette maskinen til dig, der stiller krav til både styrke og bæredygtighed.
875 G Hybrid er udstyret med det helt nye SENcon-styringssystem og en rummelig, ergonomisk Portcab-førerhytte med op til 15 meters øjenhøjde – for optimal udsigt og komfort. Vælg mellem diesel- eller eldrift samt flere forskellige undervogne – mobil, bælter eller skinnebaseret.
✔ Op til 50 % lavere driftsomkostninger
✔ Tilpasses præcis efter dine behov
GLOBALE INGENIØRKUNDSKABER I DANSKE FARVANDE
Verdensomspændende erfaring med havne og et af Europas mest avancerede hydrauliske laboratorier. Det er blandt eksemplerne på den faglige ballast, som Artelia har i sit bagland.
I kølvandet på orkanen Xynthia, der forvoldte store skader, valgte den franske regering og lokale myndigheder at igangsætte ’Flood Prevention and Action Programmes’ for at få et bedre værn mod ekstreme klimahændelser i de mest udsatte egne af Frankrig. Artelia stod bag analyser til det program, der dækker området omkring Baie de Somme og spænder over 100 km kyststrækning ud mod Atlanterhavet. Senere fik vi til opgave at designe de planlagte foranstaltninger og styre byggeprocessen. Tiltagene indebar forhøjelse af bølgebrydere, beskyttelse mod kysterosion, udvikling af strandpromenader og genopfyldning af strande.
Baie de Somme er et af utallige eksempler på vores arbejde med konstruktioner i maritime miljøer, hvor natur, klima, hav og konstruktioner skal gå op i en højere enhed. Derfor er vi også i top 15 på verdensranglisten over rådgivere med speciale i havne.
Laboratoriet i Grenoble
Vandbygning er en kernekompetence i Artelia, der har ca. 1.400 medarbejdere i Danmark og 10.000 globalt fordelt på kontorer i 40 lande. En fysisk manifestation på færdighederne finder man i Grenoble, hvor vi råder over et hydraulisk laboratorium i sværvægtsklassen. Her benytter vi både fysisk modellering og 3Dsimuleringer til at teste konstruktioner og landskaber, når opgaven kræver en dybere forståelse for bølgepåvirkninger, effekten af havvandsstigninger og andre hydrauliske spørgsmål.
I samspil med datagenererede modeller bliver testcenterets fysiske opstillinger brugt ved design af alt fra industrihavne og marinaer til kystsikring, dæmninger og industrielle faciliteter.
Stormfloder og højvandssikring Klimatilpasning er en højaktuel udfordring for de danske havne og et af de fagområ
der, hvor Artelia står stærkt på tværs af landegrænser. I Danmark har vi et stort fagligt miljø, der er med til at sikre byer, havne og kyster over for voldsom nedbør og stormfloder – både nu og i fremtiden. Vores specialister i klimatilpasning har solid erfaring med diverse metoder til effektiv afvanding og andre tiltag, der forhindrer vandet i at gøre skade.
På planlægningsstadiet bruger vi terrænanalyser og simuleringsprogrammer til at kortlægge de nuværende forhold. Vi finder svaghederne og kan afprøve effekten af mulige løsningsforslag ud fra forskellige klimascenarier. Herefter kan vi dimensionere og designe de fysiske løsninger.
Med øje for helheden
Når det gælder sikring mod stormflod eller havvandstigninger, kan kompetencerne i klimatilpasning kobles med specialet i vandbygning. Muligheden for at kombinere de to
faglige perspektiver er ikke kun fordelagtig, men kan også blive afgørende for, at man finder de rette løsninger. Et effektivt bolværk mod ekstreme vejrhændelser kræver, at man både forholder sig til det vand, der kommer fra søsiden, og de nedbørsmængder, som falder i baglandet for derefter at søge ud mod havet. Hvis ikke strategien tager højde for det samlede billede, bliver man nemmere ramt af den perfekte storm
for at bruge et nærliggende udtryk. Danske havne er vital infrastruktur og ligger i allerførste geled, når stormfloderne rammer. De spiller hermed en nøglerolle og bør inddrages i en fælles indsats, da ingen aktør kan løse opgaven på egen hånd. Der er brug for et samarbejde, der går på tværs af havne, grundejere, forsyningsselskaber og myndigheder.
De danske erhvervshavne er centrale for økonomien, forsyningssikkerheden og den sikkerhedspolitiske infrastruktur. Råstoffer er samtidig fundamentet under veje, metro, broer, havne og klimatilpasning. I en geopolitisk ustabil tid bliver adgang til materialer en strategisk faktor. Spørgsmålet er, om beslutningerne om havnekapacitet og materialeforsyning reelt afspejler denne samfundsopgave, og om de er robuste nok til at modstå chok og ændrede forudsætninger.
Lokal modstand og samfundsperspektiv
Lokale hensyn er legitime, men kortsigtede prioriteringer kan skabe langsigtede tab for samfundet, hvis erhvervskapaciteter i havnene reduceres eller lukkes uden solidt beslutningsgrundlag. Hvordan afvejes hensyn til f.eks. byudvikling og krydstogt mod erhvervsfunktioner, der understøtter byggeog beredskabsprojekter? Og hvilke helhedsøkonomiske analyser – herunder trængsel, støj, CO2 og samfundsomkostninger dokumenterer, at ændringer i havnerummet er bæredygtige på lang sigt?
National råstofplan, import og klimaaftryk
En national råstofplan er nødvendig, men præmisserne skal være dokumenterede. Udokumenterede påstande om, at import generelt er dyrere eller mere CO2-tungt, forfladiger debatten. Importerede materialer dækker ofte specialiserede kvalitetskrav og supplerer lokale ressourcer, når disse er utilstrækkelige. I nogle tilfælde vil skibstransport direkte til en nærliggende havn være mindre CO2-intensiv end lange lastbilkæder fra “lokale” grusgrave - og samtidig aflaste vejnettet. Det centrale er ikke
et principielt ja eller nej til import, men om vi kræver sammenlignelige, tredjepartsverificerede klimaberegninger for realistiske alternativer, før vi træffer valg.
Storbyprojekter, forsyningssikkerhed og international konkurrence Hovedstadsområdets projekter, som metro, grønne boulevarder, havnetunnel og Lynetteholmen, forudsætter stor og stabil adgang til råstoffer samt effektiv havnelogistik. Begrænses havneadgangen, stiger risikoen for forsinkelser og budgetoverskridelser, som i sidste ende betales af skatteborgerne. Samtidig frigør lande som Tyskland betydelige midler til forsvar, infrastruktur og klima. I en verden med knappe ressourcer kan markeder, der aktivt reducerer deres logistiske tilgængelighed, blive fravalgt til fordel for dem, der planlægger langsigtet og forudsigeligt. Det rejser spørgsmålet, om Danmark i praksis gør sig selv mere sårbar ved at nedskalere erhvervshavne, mens materialebehovet stiger.
Mod en datadrevet og balanceret strategi
Hvis ambitionen er at forene klima, kvalitet, økonomi og forsyningssikkerhed, bør
Odense Havn er arealmæssigt landets største produktionshavn og
rer havvindmølleelementer, foruden det internationalt anerkendte testcenter for
huser bl.a. Vestas og Bladt Industries, der produce
naceller, (vindmøllehuse), LORC.
Transparens og formål
Dette indlæg er forfattet af Rolf Bonnichsen, Managing Director Denmark, Mibau Stema Danmark A/S. Af hensyn til åbenhed oplyses, at Mibau Stema Group har egne stenbrud i Norge, producerer årligt omkring 20 mio. ton råstoffer, råder over en skibsflåde med syv specialskibe og driver havneterminaler i Europa. Oplysningerne gives for transparens - ikke som anbefaling eller reklame. Formålet er at løfte en principiel debat om råstoffer, havne og forsyningssikkerhed med en nøgtern, datadrevet tilgang, der rækker ud over polerede fortællinger.
Foto: Mibau Stema
beslutninger teste konkrete scenarier på sammenlignelige vilkår. Det indebærer krav om standardiserede, verificerede CO2-beregninger på tværs af hele forsyningskæden; systematisk anvendelse af cirkulære materialer, hvor det opfylder kravene; fleksibel planlægning, der kombinerer lokale ressourcer, genbrug og eventuel import; samt bedre udnyttelse af eksisterende logistiske noder og intermodal transport. Ikke alene som et katalog af løsninger, men som principper for at vælge det, der faktisk dokumenteres bedst i den enkelte case.
Prisen for kortsigtede valg og afsluttende afvejning
Når beslutninger træffes ud fra snævre interesser, ender regningen ofte hos slutbrugere og skatteborgere - i form af forsinkelser, gener på vejnettet, højere priser og et
større klimaaftryk. Råstoffer og havne er et samfundsanliggende. Derfor bør vi mødes om fakta, åbne scenarier og gennemsigtighed i forudsætningerne. Ikke for at konkludere for eller imod bestemte aktører, men for at afklare, hvad der på lang sigt bedst tjener samfundet.
Forfatter: Rolf Bonnichsen, Managing Director Denmark, Mibau Stema Danmark A/S
Foto: Aarhus Havn
Foto: Mibau Stema
Vi er samarbejdspar tnere for alle - lige fra Skandinaviens største erhvervshavne, entrepenør- og byggekoncerner, til det lokale bådlaug. Med vores brede palette af topmoderne specialudstyr har vi kapacitaten til, at ingen opgave er for stor – ej heller nogen for lille!
L-ELEMENTER
OPTIMERER PLADSEN PÅ HUNDESTED HAVN
På Hundested Havn anvender de 3 meter L-elementer fra HC Betonelementer til opmagasinering af materialer. Havnedirektør Søren Brink fortæller om, hvordan brugen af L-elementerne har optimeret havnens areal.
Det var et spørgsmål om pladsoptimering, der fik Søren Brink til at kontakte HC Betonelementer og bestille L-elementer til Hundested Havn for knap tre år siden. Materialer som træflis, træstammer, sand, og sten fylder langt mere, når det ligger i bunker. Med L-elementer som rumdelere kan bunkerne med materialer stakkes højere, så det eksisterende areal udnyttes bedre. „Baggrunden for at ringe og bestille betonelementer var at optimere pladsen. Vi var nødt til at komme op i højden og stakke bunkerne med materialer højere,“ begynder Søren Brink og fortsætter: „Det har været det muliges kunst. Mine lejere får en bedre udnyttelse af arealet, så det er de da glade for. De kan jo fylde mere materiale på samme plads.“
Elementerne er støbt med kugleankre, der gør dem flytbare med truck eller kran, og det har været en fordel på havnen, hvor gods og behov hele tiden ændrer sig. „Det
har betydet, at vi har tilfredse lejere, har kunnet øge omsætningen og har kunnet bruge elementerne til at optimere pladsen, indtil vi har noget mere areal,“ fortæller Søren Brink.
En havn i vækst
Efterspørgslen på råstoffer er steget markant de seneste år, og det har gjort havnens rolle endnu vigtigere som modtager og afsender. „Vi har næsten fordoblet omsætningen af gods og været nødt til at optimere pladsen og købe flere elementer. Nu skal vi udvide og optimere endnu mere,“ forklarer Søren Brink. ”Vi er stakket op så højt, som vi må i forhold til lokalplanen,” fortæller han.
Et samarbejde bygget på tillid
Samarbejdet med HC Betonelementer startede for tre år siden, og førstehåndsindtrykket har holdt: „Det var prisen, og så den behagelige samtale, der gjorde forskellen. Jeg tror altid på det bedste i folk, og hvis jeg har
en god mavefornemmelse, så går jeg med den. Det har vist sig at være rigtigt, og vi har bestilt elementer flere gange,“ fortæller Søren Brink. „Det er en professionel samarbejdspartner, der leverer det, man ønsker og til den kvalitet, man skal have,“ afslutter han.
Grøn infrastruktur & energiindustri
Fremtidens grønne samarbejdspartner:
Med et konkret kompetenceområde i energiindustrien, kan Skanda håndtere, drive og udføre de fleste processer i opbygning af tankterminaler. Derudover også procesrør for brændstoffer og enhver gasart, som tilsammen danner rammerne for PtX og andre etableringer mod den grønne omstilling.
Service- og samhandelsaftaler
Med strategisk god placering og de rette kompetencer, kan Skanda servicere alle havne og anlæg med aktivitet inden for distribution af brændstoffer, gasarter og brint. Ydermere kan vi udføre lovpligtig tryktest af rørforbindelser, samt eftersyn af installationer.
Skanda er en virksomhed, der bygger på værdier som ærlighed, ordholdenhed, tillid og loyalitet. Det er gældende for medarbejdere og i forhold til kunder, som giver et særdeles godt samarbejde og arbejdsmiljø.
JAN GUBBERTSEN
Seniortekniker ved Skanda, med 20 års erfaring inden for service, drift og vedligehold af tankanlæg og proces med brændstoffer og gasarter af enhver art.
Mathias Steinø Partner & Attorney-at-Law (H)
mms@hafnialaw.com
+45 40 22 86 11
Anders Amstrup Fournais Partner & Attorney-at-Law (H)
aaf@hafnialaw.com
+45 20 62 38 62
Harald Søndergaard Partner & Attorney-at-Law (H)
hso@hafnialaw.com
+45 51 94 40 50
Vi er markedsledende indenfor maritim jura og yder højt specialiseret rådgivning til havne, terminaler, operatører, havnevirksomheder, speditører og skibsmæglervirksomheder om alle juridiske forhold.
Har du en sag om virksomhedsopkøb, forhandling af en kontrakt, råden over havnearealer i strid med havneloven eller andet, er vi blot et opkald væk.
OFFENTLIGE HØRINGER – EN MODERNE ASKEPOT?
Af Mona Hyldgaard Møller, sekretariatsleder, Danske Shipping- og Havnevirksomheder
Byudviklingsprojektet Kanalbyen i Fredericia fik mig til at tænke på historien om Askepot. Prinsen, der søger den eneste ene, finder hendes fortryllende glassko, der leder frem til den rette fod – og alt ender lykkeligt. Men i virkeligheden – og i kommunale høringer om havnearealer – er det sjældent så enkelt.
Den smukke glassko kan med lidt fantasi sammenlignes med en offentlig høring: også her skal der “klippes hæle og hugges tæer”, for at løsningen passer.
Demokratiets værktøj
Formålet med en offentlig høring er at give borgere, virksomheder og organisationer mulighed for at bidrage med synspunkter, ideer og bekymringer, før en offentlig myndighed træffer beslutning. Borgerinddragelsen skaber åbenhed i processen, styrker
tilliden og giver politikere et bedre grundlag at beslutte på.
Da Kanalbyen i Fredericia blev sendt i offentlig høring i april, kom der mere end 100 svar fra borgere, virksomheder og organisationer. Mange udtrykte bekymring over, hvad nye boliger ville betyde for den fortsatte havnedrift – især i forhold til støj. Alligevel medførte høringssvarene ikke én eneste ændring. Og planen blev vedtaget i september, stort set uændret, hvilket betyder, at der nu kommer flere boliger i Kanalbyen i Fredericia. Det er tankevækkende.
Giv havnevirksomhederne plads Nu bygges boligerne tættere på havnen. Foranstaltninger mod støj er sat op, men virker ikke efter hensigten – og risikoen er, at helt andre områder rammes utilsigtet.
Når de nye beboere rykker ind i nye boliger med hav og havneudsigt, har de miljøretten på deres side. Støj kan ikke bare ignoreres –
for vi passer på hinanden ved lov. Og som vi ved: støj stresser.
Men havnevirksomhederne er en grundpille i vores velfærdssamfund. Godt 70 % af alle varer til Danmark ankommer via havnene – prinsessekjolen til ungerne, rødvinen til forældrene, brændstoffet til både bil og fly, og alt det andet, vi ikke selv kan producere i Danmark. Uden havnene stopper hverdagen, derfor skal der værnes om erhvervshavnearealerne og virksomhederne skal have lov til at støje.
Prinsen fandt ved hjælp af glasskoen sin Askepot, og de levede lykkeligt til deres dages ende. Sådan er resultatet ikke efter en høring, hvor der ikke lyttes til høringssvarene. Støj fra en havn være nok til at splitte et forhold mellem par, borgere og i kommunalbestyrelsen. I eventyret fik prinsen sin Askepot – men i Kanalbyen ser slutningen langt mindre lykkelig ud. Her kræves som minimum en rigtig dygtig parterapeut.
Foto: Mona Hyldgaard Møller
LEVERINGSDYGTIGHED KRÆVER EN NATIONAL HAVNESTRATEGI
Af Mona Hyldgaard Møller, sekretariatsleder, Danske Shipping- og Havnevirksomheder
Kommunalvalget er en gyser
Udsigten til vand er attraktiv for de fleste. Den trækker i danskere, der jagter work-life balance, og byudviklingsprojekter, som ønsker at tilbyde boliger med havudsigt.
For beboerne er det klart det nemmeste, hvis virksomhederne på havnen flytter sig – men hvorhen?
Det spørgsmål stiller få.
Et kendt problem uden løsning
Det er ikke en ny udfordring. Allerede i 2022 skrev regeringen behovet for en havnestrategi ind i sit regeringsprogram. Herefter blev Havneatlasset udarbejdet, der med fakta og input fra erhvervet dokumenterede havnenes rolle og udvikling. Og med Havnepartnerskabet fulgte 20 konkrete anbefalinger til, hvordan havnene kan understøtte den grønne omstilling.
Siden har regeringen leveret både sundhedsreform, folkeskolereform og flere andre strategier. Men havnestrategien mangler stadig.
Konsekvenserne af den manglende strategi mærkes tydeligt mange steder.
Foto: Mona Hyldgaard Møller
Manglen på en national ramme betyder, at kommunale ønsker om byudvikling presser sig på – ofte på bekostning af havnevirksomhederne.
• Der opstår små historier om, at det der foregår på havnen nok er farligt for naboerne,
• at man meget bedre kan fastholde og endda tiltrække nye beboere, hvis de får vandudsigt,
• at byens butiksdød kan undgås ved at inddrage havnens areal,
• at en cykelbro over havneindløbet kan få de unge til at komme mere ud…
Mens de historier får vinger og pludselig kan blive en lokal sandhed, får havnens virksomheder ikke forlænget deres kontrakter – og så starter den ærgerlige spiral, hvor man ikke kan få finansiering til at udvikle og udvide, og kunderne bliver pludselig bekymrede. Virksomheden kommer måske
også til at se lidt kedelig ud – for hvem vil vedligeholde, hvis man ikke må blive boende og skal fjerne det hele om få år?
Og de manglende lejeforlængelser, spørgsmålene om virksomhederne ikke vil betale for støjreducerende tiltag, hvis man nu lykkes med at bygge boliger, de sager vokser markant i et kommunalt valgår.
Hvorfor venter vi?
Transportministeren har flere gange varslet, at strategien var på vej – først i 2025, derefter “efter sommerferien”. Nu er kommunalvalget i fokus.
Måske handler det om, at regeringen tøver med at binde kommunerne, hvor mange borgmestre har samme partifarve som de regeringsbærende partier. Men ansvaret er større end det enkelte byråd. Havnenes rolle er væsentlig og det er både lokalt, regionalt og nationalt.
Den mest nødvendige strategi
En havnestrategi er ikke blot en teknisk plan. Det er et nødvendigt fundament for, at byudvikling og offentlige høringsprocesser kan ske på et oplyst og langsigtet grundlag. Udkastet har ligget klar i snart to år. Spørgsmålet er, hvorfor strategien stadig ikke ser dagens lys.
Af alle de strategier og reformer regeringen har leveret, burde en havnestrategi ikke være den sværeste.
Men uden tvivl er den en af de mest nødvendige.
Foto: Mona Hyldgaard Møller
Your ambitions, our expertise. Together, we make ports for the future.
This is Denmark’s biggest fishing port – the Port of Skagen. With the ambition of becoming the leading fishing port in Northern Europe, the Port of Skagen has undergone expansion in three phases over a period of 15 years. To help make it happen, we have used our expertise and experience within hydraulic engineering, coastal engineering, port planning and commercial construction.
COWI offers client and project advice in all phases of port projects. We have extensive experience expanding commercial ports in Scandinavia, Asia and North America. Our services are provided from early involvement, over regulatory processing, to design and execution.
Onnest vil anvende ilt og overskudsvarme fra brint-produktionen i sit landbaserede ørredanlæg.
HIRTSHALS HAVN ETABLERER
POWER-TO-X TIL
TRANSPORT
OG INDUSTRI
CONVEY-projektet omsætter vindkraft til et sammenhængende brintsystem på havnen.
Grøn omstilling af tung transport kræver nye brændstoffer – og her forventes Powerto-X at få en central rolle. Ved at føre strøm fra vindmøller gennem et elektrolyseanlæg fremstilles brint, som kan erstatte fossile brændsler. Når produktionen placeres i havne, kan man skabe en synergi mellem infrastruktur, energiforsyning og industri.
Som naturlige knudepunkter for transport og logistik rummer nogle havne allerede I dag energiproduktion, lagringsfaciliteter og stærke industriklynger. Det gør dem til oplagte lokationer for Power-to-X-anlæg, hvor brinten og biprodukterne varme og ilt kan udnyttes lokalt.
CONVEY-projektet omfatter hele værdikæden inden for Power-to-X.
Netop den tanke ligger bag CONVEY-projektet på Hirtshals Havn. Her opfører Norwegian Hydrogen et 5 MW elektrolyseanlæg, som fra 2027 vil producere omkring 500 ton grøn brint om året baseret på strøm fra lokale vindmøller.
Brint-økosystem med mange aftagere Power-to-X anlægget får flere kunder: Transport: Vireon Denmark vil etablere en brinttankstation ved Hirtshals Transport Center, som dagligt betjener flere hundrede lastbiler. Vendelbo Spedition vil teste brint som brændstof I lastbiler og distribuere brint til andre brugere.
Industri: Bioraffinaderiet Biomega vil erstatte en del af sit naturgasforbrug med brint i sine industrielle processer. Herved reducerer virksomheden sit CO2-aftryk. Brinten leveres gennem en rørledning, der forbinder Biomegas faciliteter direkte med elektrolyseanlægget.
Cirkularitet: Ilt og overskudsvarme fra elektrolysen leveres til Onnest, som vil drive et landbaseret ørredanlæg tæt ved havnen.
Vendelbo Spedition vil teste brint som brændstof I lastbiler og distribuere brint til andre brugere.
”
CONVEY handler ikke kun om teknologi – det handler om at gentænke havnens rolle.
PER
ANHOLM
NØRGAARD, CEO FOR HIRTSHALS HAVN
Dermed etableres et integreret, havnebaseret brintøkosystem – et af de første af sin slags i Europa.
Projektet viser, hvordan havne kan blive centrale aktører i den grønne omstilling –ikke kun som transitpunkter for varer, men også som aktive producenter og distributører af grøn energi.
Udvikler fremtidens havn
For Hirtshals Havn betyder CONVEY både en grønnere profil, nye arbejdspladser og øget tiltrækningskraft som erhvervsklynge.
„CONVEY handler ikke kun om teknologi –det handler om at gentænke havnens rolle. Vi har i mange år været et knudepunkt for transport og logistik, men nu bliver vi også et sted, hvor grøn energi produceres
og deles. Det gør os mere attraktive for virksomheder med grønne ambitioner og giver et løft til lokalsamfundet. Vi bygger i virkeligheden fremtidens havn – allerede i dag,“ fortæller Per Anholm Nørgaard, CEO for Hirtshals Havn.
EU’s Clean Hydrogen Partnership og Horizon Europe støtter projektet med 67 mio. kr. Det samlede budget er på 164 mio. kr. Ambitionen bag CONVEY rækker langt ud over Hirtshals: Modellen kan kopieres –helt eller delvist – i mange europæiske havne, der står over for den presserende opgave at dekarbonisere transport og industri.
CONVEY-projektet giver et konkret bud på, hvordan Power-to-X og havne kan gå godt i spænd – med gevinster for klima, økonomi og lokal udvikling.
CONVEY-partnerskabet
Konsortiet bag CONVEY samler følgende partnere, som dækker hele værdikæden: Norwegian Hydrogen, Vireon Denmark, Hirtshals Havn, Greenport North, Hirtshals Transport Center, Biomega, Onnest, Vendelbo Spedition, VTT Technical Research Center of Finland, Opoura og Hydrogen Valley.
Læs mere om projektet på: www.convey.energy
MANTSINEN DUALPOWER™
HVORFOR VÆLGE NÅR
DU KAN FÅ BEGGE?
MANTSINEN DUALPOWER(TM) er det første dual power-koncept nogensinde inden for materialehåndteringsmaskiner. Det kombinerer de bedste egenskaber f ra både elmotorer og dieselmotorer, hvilket resulterer i en forbedring af mobilitet, produktivitet og miljøvenlighed.
Kontakt UN Mobilkraner A /S for yderligere information.
