gennem tiden. Men vi
om, at det, vi gør,
også
3
MED FORÅRET BLOMSTRER FRISKE PERSPEKTIVER PÅ BEVARING
5
EN EJERS KÅR I ITALIEN
15
DE TRADITIONELLE HÅNDVÆRKSMETODER HOLDES I HÆVD UNDER UDSKIFTNINGEN AF BØRSENS KOBBERTAG
27
DEM, DER BESTILLER MUSIKKEN...
35
SÅDAN SØGER DU LAGMIDLER TIL DIT PROJEKT
40
PRÆSTEGÅRDE I FARE FOR NEDRIVNING
45
FORÅRET KALDER PÅ HOVEDRENGØRING
49
SÆBY VANDMØLLE INVITERER INDENFOR
60
RELEVANTE FAGFOLK
Redaktion: Caroline Høegh-Guldberg / Birthe Iuel / Anne Ulrick Lousdal | Layout: Jesper Stie Tommerup Andersen | Produktion: nord A/S Salgsansvarlige: Kenneth Frisk, kf@nordnord.dk / Merete Laustsen, mel@nordnord.dk | www.nordnord.dk | projekt-id: 10450 | Oplag: 10.000
Dette magasin postomdeles til medlemmer af Historiske Huse. Vi repræsenterer ejerne af de fredede og bevaringsværdige huse. Derudover sendes det til udvalgte ejere af bevaringsværdige huse, som (endnu) ikke er medlemmer.
Historiske Huse | Borgergade 111 | 1300 København K | Telefon 4557 1222 | sekretariat@historiskehuse.dk | www.historiskehuse.dk
Foråret er her, og med det bringer vi et friskt pust til vores magasin med en helt ny serie, som jeg har glædet mig til at introducere. I de kommende udgaver vil vi dykke ned i kunsten at vedligeholde og pleje de historiske huse, med for længst glemte hverdagstips til rengøring og vedligeholdelse. Den slags kundskab synes langsomt forsvundet, men vi vil hente den tilbage fra de visdomsord, der skjuler sig bag gamle husmoderråd, som jeg er så heldig at huske fra min barndom.
Hvert hus fortæller sin historie. Hvert plankegulv, hvert panel og hver stuk er et udtryk for håndværksmæssig omhu, som fortjener opmærksomhed. I de kommende udgaver vil vi guide jer gennem forskellige aspekter af vedligeholdelse og rengøring –det, som engang blev givet videre fra mødre til døtre, eller under et ophold hos en kyndig husmoder.
LAG – VITALE SAMARBEJDSRUM
I disse dage, hvor samfundsudviklingen i stigende grad koncentrerer sig om begreber som lokalt fællesskab og bæredygtig levevis, finder vi det ikke blot interessant, men også nødvendigt at informere om de muligheder, som Lokale AktionsGrupper
(LAG’er) udgør. Som vitale samarbejdsrum for borgere og erhvervsliv samler de lokale initiativer og tildeler værdifuld økonomisk opbakning til innovative projekter i landområderne. Det er vores intention at sætte fokus på LAG’er, som tilfører landdistrikterne den nødvendige næring for udvikling og opblomstring. Disse initiativer er en central kilde til finansiering af projekter, hvis visioner kan være katalysatorer for økonomisk vækst, og kulturel og social berigelse.
KÆRLIGHED OG DEDIKATION
Som vi finder muligheder for landdistrikternes vækst og opblomstring, skuer vi også mod de unikke initiativer, der bevarer og beriger vores kulturarv. Sæby Vandmølle er
et sådant eksempel, der viser vejen frem. Og det historiske mølleanlæg har nu åbnet for en usædvanlig mulighed: overnatning i historiske omgivelser.
Slutteligt ønsker vi at genopleve magien fra Historiske Huses seneste udflugt til det idylliske Umbrien i Italien, hvor vi besøgte det middelalderlige Castello di Montegiove. Her blev vi mindet om, at historien ikke blot handler om at bevare mursten, men også om at bevare liv.
Disse fortællinger, fra danske møller til italienske castelloer, knytter tætte bånd mellem nutidens modernitet og fortidens rødder – og de er en central del af vores glæde ved at beskæftige os med historiske hjem. Lad os sammen fejre disse steder, hvor hvert stenkast, hvert bjælkeloft og hver vinflaske fortæller en historie om dedikation og kærlighed til det levede liv.
God læselyst
I nuværende og følgende udgaver af Historiske Huse ønsker vi at udvide vores perspektiv og kaste et blik på historiske ejendomme i Europa. Vi vil undersøge, hvilke betingelser ejere af disse ejendomme står overfor – fra Italien til vores naboer i Norden. Hvad indebærer det egentlig at bo i et gammelt hus eller i et område med kulturel betydning i de forskellige lande? Har ejere mulighed for at få fradrag på udgifter til restaurering eller renovering? Betaler de ejendomsskat? Og er der forskelle på det at besidde et historisk hus i byområder sammenlignet med landlige områder? Vi vil forsøge at besvare dette og mere til i vores artikelserie.
Den usynlige forsatsrude til nye og gamle vinduer
Energioptimering og lydreducering – også til termovinduer. r. Vinduets udseende ændres ikke.
Monteres direkte på indersiden af fastmonteret, sideeller tophængslet vinduesramme.
Af: Birthe Iuel, Caroline Høegh-Guldberg og Anne Ulrick Lousdal
Historiske Huse har haft besøg af markgreve Lorenzo Misciattelli fra det historiske Castello di Montegiove, der ligger smukt placeret på en bakketop i højlandet nord for Orvieto.
I efteråret 2023 organiserede Historiske Huse en studierejse for medlemmerne til regionen Umbrien i provinsen Perugia, der også er kendt under navnet Italiens grønne hjerte. Midt i de frodige omgivelser finder man Castello di Montegiove, et middelalderligt borganlæg, der har prydet området siden begyndelsen af det 13. århundrede. Borgen er blandt de mest velbevarede fra sin tid og byder på en imponerende panoramaudsigt over de nærliggende bjerge. Samtidig er den historiske ejendom bekvemt placeret med kort afstand til både Rom og Firenze, hvilket gør den til et attraktivt besøgsmål.
De seneste fire århundreder har Castello di Montegiove været i Misciattelli-familens
eje. I dag ejes borganlægget af Lorenzo Peter Misciattelli Mocenigo Soranzo, som er syvende generation. Lorenzo Misciattelli er opvokset i Danmark, fordi hans far tog sin uddannelse, giftede og bosatte sig her. Her har Lorenzo Misciattelli derfor også taget dele af sin uddannelse, bl.a. med en ph.d.-grad fra Landbohøjskolen i København, før han i 2002 overtog driften af godset fra sin farfar, der brugte stedet som sommerresidens.
Lorenzo Misciattelli, hans hustru Rikke og deres to døtre har haft bolig i en del af Castello di Montegiove i mere end to årtier. Den resterende del af borgkomplekset er igennem årene blevet transformeret til gæsteboliger, og stedet er i dag åbent for
guidede rundvisninger samt salg af slottets egen vin fra vinkælderen:
»Det var et stort skridt at overtage ejendommen, men vi har aldrig fortrudt denne beslutning, selvom de første år ikke var noget eventyr. Stedet skulle restaureres fra ende til anden. Alle tage havde store huller, så vi brugte meget tid på at løbe rundt med gryder og pander for at opsamle vand, der dryppede ned gennem taget. Det var hårdt arbejde lige fra starten,« fortæller Lorenzo Misciattelli og uddyber: »Vi har omdannet borganlæggets gamle olivenmølle til gæstehus, og vi modtager årligt mange gæster fra hele verden. Vi elsker at mærke entusiasmen og interessen fra folk, der besøger os, og det er altid meget inspirerende at se, hvordan Montegiove fascinerer og betager vores besøgende.«
Castello di Montegiove er placeret i hjertet af en land- og skovejendom på 1.200 hektar. Driften af godset omfatter landbrug, skovbrug, kvæghold, jagtudlejning, vindyrkning, olivenproduktion og sågar trøffeljagt. Der lægges stor vægt på at producere høj kvalitet med anvendelse af økologiske metoder, hvilket blandt andet betyder anvendelse af naturgødning og håndplukning af vinen. Der produceres årligt ca. 50.000 flasker på de 15 hektar, der er udlagt til vin. Vinen eksporteres gennem importører i flere forskellige europæiske lande samt Nordamerika. Traditionen for at dyrke vin på Montegiove strækker sig helt tilbage til det 14. århundrede. Områdets vinhistorie kan dog føres helt tilbage til etruskernes tid, mere end 2000 år.
Ifølge italiensk lovgivning kan store dele af vedligeholdelsen af hovedbygningen fratrækkes over virksomhedsdriften, også selv om denne udgør ejerens egen bolig. Ejeren bliver ikke engang sat i skat af værdi af egen bolig. Betingelsen er dog, at ejerens hovederhverv er landbrug. Årsagen er, at hovedbygningen i skattemæssig forstand betragtes som en integreret del af ejendommen. Er ejerens hovederhverv ikke
landbrug, betragtes udgifterne til vedligeholdelse som privatforbrug.
»Som uddannet landmand i Italien har jeg visse fordele. F.eks. falder al vedligehold og istandsættelse her på Castello di Montegrove ind under de landbrugsmæssige aktiviteter og faktureres derefter. Det kan måske være med til at motivere folk til at tage en landbrugsuddannelse, hvis de har planer om at eje et landbrug i Italien. Til gengæld er modtagelse af direkte støtte fra Kulturministeriet (i Danmark Slots- og Kulturstyrelsen) betinget af 10 års åbning for offentligheden« afslutter Lorenzo Misciattelli.
FREDNING I ITALIEN
I modsætning til den danske bygningsfredningslov, der blev vedtaget allerede i 1918, var det den italienske diktator Benito Mussolini der i 1939 vedtog en lov til bevaring af nationens arkitektur. Initiativet til den italienske fredningslov udsprang af hans beundring for det romerske kejserriges storhedstid. Før 1939 havde man dog også kendt til fredninger – dekreterede fredninger af historiske ejendomme udpeget af Undervisningsministeriet, i noget der nok mere minder om danske fortidsmindefredninger.
I Danmark vedtog man bygningsfredningsloven i 1918, men det var først efter 2010, at de fredede bygninger blev gennemgået og fredningsværdierne beskrevet. Det har bidraget til både et bedre overblik og en bedre forståelse for de enkelte fredninger. I Italien er man endnu ikke nået så langt, og meget viden og mange detaljer vedrørende de fredede ejendomme er stadig ukendte. Der findes ganske enkelt ingen database til at finde og overvåge dem. Ifølge A.D.S.I er der i dag over 100.000 fredede historiske monumenter og kulturmiljøer i Italien, hvoraf mere end 40.000 er i privat eje. 80 procent af disse befinder sig i landdistrikterne og andre perifere områder.
A.D.S.I Associazione Dimore Storiche Italiane er den italienske interesseorganisation for ca. 4000 private ejere af fredede bygninger. Lorenzo Misciattelli er medlem af bestyrelsen i den lokale afdeling af A.D.S.I
Foto: Fra instagram @villakamma
Foto: Fra instagram @fjerdeth
Kæmpe udvalg i fyrtræslister og hvidmalede lister til dit byggeprojekt på lager
Køb og bestil i vores velassorterede webshop på kbhlistefabrik.dk
Hurtig levering
- Vi leverer over hele Danmark, enkelte småøer dog kun til færgekaj
• Bundstykker/Karmtræ
• Fejelister
• Forkantlister
• Glaslister
• Halvstaflister
• Håndløbere
• Hjørnelister
• Hulkehllister
• Indfatninger/Gerigter
• Karmtræ
• Kvartstaflister
• Rundstokke
• Saunalister
• Skurelister
• Skyggelister
SE VORES KÆMPE UDVALG I:
Download Listekatalog fra hjemmesiden og se vores lagersortiment
Se også vores Specialprofil katalog
INDFATNINGER FODPANELER
Alt i trægulve Eg plank Eg sildeben og meget mere ...
Håndlavet Eg Plankegulv i længder op til 500 cm på lager
specialister i renoveringsgulvplanker i fyr. Kæmpe udvalg på lager
Vi er også specialister i renoveringsgulvplanker i fyr. Kæmpe udvalg på lager
En fredning i Italien omfatter både den enkelte ejendom og den sammenhæng, hvori den indgår. Når en ejendom fredes, udformes der en form for lokalplan for området omkring bygningsanlægget, inden det endelige forslag præsenteres for det italienske kulturministerium.
Selv om vi i Danmark en gang imellem taler om langsommelig sagsbehandling, er det intet at regne sammenlignet med Italien. ”At eje en fredet bygning i Italien indebærer oplevelsen af at være medvirkende i et omfattende bureaukratisk spil, hvor ejeren indsender projektforslag til de lokale myndigheder, der herefter koordinerer med Kulturministeriet,” fortæller Lorenzo Misciattelli.
»Det betyder reelt, at et byggeprojekt sendes til et af Kulturministeriets regionalt pla-
cerede kontorer og derefter til den lokale kommune til godkendelse. I denne fase kan der dog organiseres en såkaldt konference, hvor projektet vurderes samtidigt af begge myndigheder, men Kulturministeriet har det sidste ord og kan underkende en kommunal tilladelse,« fortæller Lorenzo Misciattelli videre.
Kulturministeriet, Ministero della cultura, har kontorer placeret i alle regioner og provinser. Det er herfra den indledende sagsog myndighedsbehandling foregår, og det er også med en sagsbehandler herfra, at man er i dialog om sine ansøgninger om bygningsvedligeholdelse eller eventuelle ændringer
EN UNG NATION
For at forstå den store forskel på Danmark og Italien skal man huske, at Italien er en
meget ung nation, der kun har eksisteret som et samlet hele siden 1861. Alene den måde Italien styres på giver en masse bureaukrati. Øverst er staten, som er opdelt i 20 regioner, nogen med mere udstrakt autonomi end andre. Disse er opdelt i provinser, der igen er opdelt i kommuner. Sidstnævnte kan have helt ned til under 100 indbyggere.
Hvor alt i Danmark er baseret på, at man stoler på borgerne, bærer administrationen i Italien præg af, at man ikke har tillid til dem. Det betyder, ifølge Lorenzo Misciattelli, at alt er overreguleret og den bureaukratiske byrde ofte forekommer kvælende for især mindre projekter. Dette giver igen anledning til en del civil ulydighed, der af og til ender med ren spekulation i overtrædelse af lovgivningen. Selv om sådanne sager risikerer at ende som straffesager, nævner
Lorenzo Misciattelli som et kuriosum, at alle fængselsdomme under halvandet år ikke effektueres på grund af pladsmangel i de italienske fængsler. Han skynder sig dog at tilføje, at »selvtægt« sjældent forekommer på fredede bygninger. Den manglende tillid til borgerne betyder eksempelvis også, at Lorenzo Misciattelli ikke må anvende gårdens egne ansatte til sine vedligeholdelseseller restaureringsprojekter, hvilket jo ville være naturligt på en landbrugsejendom. Der er desuden alle mulige meget strikse regler for overhovedet at få en byggetilladelse, og på grund af mange ulykker i byggebranchen er der meget fokus på sikkerhed og adgang til byggepladser.
Ligesom i Danmark er ejerne også i Italien opmærksomme på, hvorvidt myndighederne praktiserer ensartet forvaltning. Det
fremgår dog tydeligt, at selv om bevaringsstrategien udøves fra centralt hold, afhænger forvaltningen af den enkelte regions tilsynsførende og varierer derfor betydeligt. Som eksempel nævner Lorenzo Misciattelli byen Siena, hvor reglerne for farven på byens skodder, facader m.m. håndhæves særligt nidkært i forhold til andre byer. Eller spørgsmålet om antenner på tage, som ikke accepteres i beskyttede områder, men så alligevel i Rom. Men generelt set opfattes den italienske fredningsforvaltning som værende fleksibel. De fleste tilsynsførende har forståelse for at vedligeholdelse med private midler sjældent sker, medmindre der kan skabes en fornuftig indtjening, og myndighederne er generelt mere positivt stemt, hvis indgrebene er reversible. Det sidste er især interessant for Historiske Huses medlemmer, eftersom reversibilitet som argument for opnåelse af tilladelser
ikke accepteres af myndighederne i Danmark.
Adspurgt om Lorenzo Misciattelli føler, at han har nemt ved at få bygningsmæssige ændringer igennem, er hans svar dog et klart nej. Det forstås, eftersom den ældste del af Montegiove er fra 1100-tallet og i Danmark ville være fortidsmindefredet.
BUREAUKRATI FORNÆGTER SIG IKKE
Som ejer af en land- og skovejendom med en historisk bygningsmasse er mulighederne for at søge kompensation og støtte til de store udgifter, der er forbundet hermed en blanding af fradrag, rentetilskud, direkte støtte og EU-midler. Lorenzo Misciattelli fortæller, at de seneste 20 år desværre har budt på en progressiv udhuling af fradragsmulighederne for private ejere af fredede
Drachmann Arkitekter arbejder med byggeprojekter fra start til slut og hjælper private bygherrer med:
Forundersøgelser Handlingsplaner Rådgivning i forbindelse med køb Værdisætning Skitsering & byggeprogram Myndighedsdialog & ansøgning Projektering & udbud Udførelse & byggeledelse drachmann-arkitekter dk mail: info@drark.dk / tlf: 3411 1101
ejendomme, som man mener, man har krav på, da staten har pålagt ejerne pligt til at vedligeholde. Ikke mindst fordi den italienske stat har forkøbsret i forbindelse med salg – dog ikke ved arv.
Vi har forsøgt at danne os et overblik over de vigtigste muligheder for kompensation: Som hovedregel ydes 19% fradrag ved istandsættelsesudgifter til fredede bygninger. Der har dog i perioder været givet generelle fradrag på mellem 49 og 65% til alle istandsættelser også på ikke-fredede ejendomme dog med en max grænse på 100.000 € per bygning. De store fradrag har været baseret på åremålsbaserede aftaler og har ofte været bundet op på tiltag til energibesparelser, jordskælvssikring eller forbedring af adgangsforhold for motorisk udfordrede.
Endelig er der også mulighed for at få rentetilskud direkte fra Kulturministeriet. Tilskuddet kan dække op til 5% pro anno på 30-årige lån. Størrelsen af tilskuddet betyder, at man i perioder med lavt renteniveau kan få finansieret restaureringer til 0%. Tager man imod dette tilskud, frasiger man sig så at kunne gøre krav på det normale renteskattefradrag, som alle borgere ellers har ret til.
I kombination hermed kan man søge direkte støtte på op til 49%, men det forudsætter ligeledes, at man frasiger sig retten til de 19% skattefradrag. Denne støtte beregnes på baggrund af den teoretiske byggeomkostning. Samtidig skelnes der til, hvor stor betydning den fredede bygning har. Ministeriets embedsværk beslutter, med hvilken procentsats støtten skal tildeles, på baggrund af forslag fra det regionale kontor, typisk i størrelsesordenen 20-45% for privatejede ejendomme.
»Søger man offentlig støtte til sine projekter, ydes denne ifølge fastlagte pristabeller. Tabellerne er lavet for at bekæmpe svindel. Omkostninger til istandsættelse af de enkelte bygningsdele er fastlagt i regionale pristabeller med mulighed for at disse kan øges med 10% på fredede bygninger. Hver en detalje i byggeregnskabet skal bekræftes for en dommer, og derefter afventer man – ofte i flere år. Efter regeringsskiftet i 2008, nok primært på grund af finanskrisen, blev ventetiden længere og længere,« forklarer Lorenzo Misciattelli og bemærker: »Tilskudsordninger og rentetilskud er en kærkommen hjælp, men det er en svær balance at manøvrere mellem finansielle tilskud i et system, der er præget af langsom-
hed og kompleksitet, og hvor adgangen til tilskud føles som et lotteri – og faktisk ender mange med at skulle tilbagebetale de tildelte midler.«
Udover at kunne ansøge om den italienske stats egne tilskudsmidler, er det også forholdsvis nemt at få adgang til EU’s landzonemidler til udkantsområder, herunder til landbrugsejendomme. Disse midler bestyres af regionerne, ofte meget forskelligt. Regioner som Umbrien og Toscana har allokeret betydelige ressourcer til udvikling af turisme i landdistrikterne, mens andre regioner har været mere orienteret imod effektivisering af traditionelt landbrug, den grønne omlægning m.m.
På Montegiove har man engageret sig i oplevelsesøkonomi, og bidrager dermed til landdistriktsudviklingen gennem turisme, overnatning, guidede ture, gastronomi, vinsmagninger, jagtudlejning og trøffeljagt. Landzonemidler gives blandt andet til transformation af landbrugsbygninger til hoteldrift, eller hvis man for eksempel ønsker at etablere ’tasting rooms’ til vinsmagning. Der gives sågar også midler til markedsføring af kvalitetsvin.
Castello di Montegiove er en skjult perle for rejsende, der er på jagt efter autentiske oplevelser. Selvom slottet er privat og ikke åbent for alle, kan man booke private rundvisninger, der fører gennem de historiske kældre og anlæggets rige fortid med adelige og helgener. Ønsker man at overnatte i smukke, autentiske og historiske rammer, tilbydes også dette.
Læs mere på castellomontegiove.com/visit/
INGEN ARVEAFGIFT FOR FREDEDE EJENDOMME
I modsætning til i Danmark hvor arveafgiften er 15%, er arveafgiften afskaffet i Italien for fredede ejendomme. Ellers betales 6-8% alt efter hvor tæt beslægtet man er. For fredede ejendomme indregnes ejendommens værdi ikke i boets samlede værdi, men der betales 2% i tinglysningsafgift og 1% i jordregistreringsafgift ved ejerskifte. Denne undtagelse for fredede ejendomme betinges dog af, at fredningsmyndighederne attesterer, at bygningerne er vedligeholdt og i god stand.
FORMUESKAT
Formueskat, det vil sige skat beregnet af en skatteyders nettoformue ved et års udgang, altså aktiver minus gæld, blev afskaffet i Danmark i 1997. For øjeblikket er der heller ingen formueskat i Italien, men Lorenzo Misciattellia fortæller, at han venter med tilbageholdt åndedræt.
BY- OG LANDPROBLEMATIKKEN TRIVES OGSÅ I ITALIENI Danmark kan ejere af fredede bygninger søge om fritagelse for at betale grundskyld, ligesom ejere af fredede erhvervsejendom-
me kan fritages for også at betale dækningsafgift i områder, hvor denne opkræves. Grundskylden og dækningsafgiften opkræves på basis af ejendomsvurderingerne. Fritagelsen er selvsagt af størst værdi i områder, hvor ejendomsvurderingerne er højest, i Region Hovedstaden og de største byer. Fritagelse for at betale grundskyld kræver, at man som ejer underskriver en særlig bevaringsdeklaration, hvor man frasiger sig retten til at bede staten overtage sin ejendom, hvis ikke man ser sig i stand til at vedligeholde den forsvarligt. Med denne klausul, en slags forsikring, undgår staten at skulle leve op til en forpligtelse om at overtage bygningerne, hvis ejeren ikke kan vedligeholde dem.
I Italien hedder det sig, at den italienske forfatnings artikel 9 pålægger staten at beskytte landskabet og nationens historiske og kunstneriske arv. Indtil 2010 havde man som ejer af en fredet bygning en konsistent rabat på ejendomsskatten. Den er nu afskaffet.
KOMMUNAL EJENDOMSSKAT Lorenzo Misciattelli foklarer videre, at beboede ejendomme i Italien er kategoriseret
DANSK
efter ”værdi” i et noget gammeldags system, der starter med herskabelige ejendomme, dernæst borgerlige, økonomiske, folkelige og til sidste landejendomme. Den offentlige ejendomsvurdering er baseret på ejendommens størrelse og klassificering, men beskatningen er noget uforudsigelig, da skiftende regeringer har afskaffet og genindført ejendomsskat på den bolig, man har registreret ophold. I dag betaler man således ikke kommunal ejendomsskat af eget hjem, men kun for andre ejendomme, man måtte eje. Desværre er det en undtagelse, de historiske ejendomme ikke nyder godt af, da kun én matrikel kan undtages fra ejendomskat, og de historiske ejendomme er pga. deres størrelse ofte placeret på flere matrikler. Derudover blev det besluttet, at kategorien ’herskabelige ejendomme’, hvori de fleste fredede ejendomme findes, altid skulle betale kommunal ejendomsskat, uanset om de måtte være primær beboelse.
NATIONAL EJENDOMSSKAT
Den nationale ejendomsskat IMU er igen baseret på den offentlige ejendomsvurdering, og her er der ingen undtagelser for fredede ejendomme, medmindre man kan
overbevise myndighederne om, at der er tale om bygninger, hvortil der er tilknyttet landbrugsaktivitet. Det kan være alt lige fra regulære avlsbygninger til et lokale brugt til vinsmagning, boliger indrettet til gårdferie eller bopæl for en professionel landmand.
Fredede bygninger vurderes og beskattes på baggrund af en teoretisk værdi, der omfatter både et potentiale for indtjening og en vurdering af salgsværdien. Indkomstskatten opgøres af værdien af en teoretisk indkomst alene baseret på ejendommens eksistens, og enhver reel indtjening udover dette er en ekstra fordel, som så ikke beskattes. I modsætning til fredede byejendomme, der kan nyde godt af skattefradrag, fordi de har store udlejningsindtægter, er der ingen lignende skattefordel for ejendomme, der ligger i landlige omgivelser, forklarer Lorenzo Misciatteli: ”Et storslået palæ i Rom centrum kan blive beskattet på samme lave kvadratmeterpris, som anvendes til sociale boligprojekter, mens ejendomsejere i landzoner ofte oplever en tungere skatte-
byrde. At eje en ejendom eller et historisk hus i en større by er dermed en ganske udmærket investering. Men ejer man i stedet et landbrug i et italiensk landdistrikt, nyder man ikke nødvendigvis lige så godt af de skattefradrag, den italienske regering tilbyder.”
En anden forskel på, hvor lukrativt det er at eje fredede bygninger i byerne i forhold til i landområderne, er, at de store palæer i byerne ofte kan udlejes og dermed indbringe gode lavt beskattede lejeindtægter, hvorimod hovedbygninger på landet ofte står tomme, fordi det er svært at finde lejere til bygningerne.
Derfor har der været en meget stor interesse i at opretholde den lave beskatning på lejeindtægter i fredede bygninger fra ”byboerne” mens ”landboerne” (uden eller med lav lejeindtægt) har været mere interesseret i at få lempet ejendomsbeskatningen.
Sammenfattende mener Lorenzo Miscialtelli, at i forhold til bevilling af støtte er der ikke meget dialog, idet alle får ens behandling. Derimod er det hans opfattelse, at der af myndighederne udvises større fleksibilitet i forhold til tilladelser til bygningsændringer. Han tilføjer dog, at hans grundlag for sammenligning er ringe, idet han ikke har praktisk erfaring med de danske fredningsmyndigheder. Omvendt er den lokale myndighedsforankring netop også det italienske systems akilleshæl for den subjektive vurdering.
På det mere overordnede plan mangler det nationale overblik, hvilket udgør en udfordring for den samlede kulturarv, der blomstrer i visse dele af Italien og visner i andre. Et er dog sikkert: På Castello di Montegiove har man det langsigtede perspektiv for øje. Lorenzo Misciattelli og hans familie er kun endnu én generation ud af mange. De seneste 20 år er blevet brugt på at sikre kulturarven og udvikle stedets indtjeningsmuligheder, så også kommende generationer kan sætte sit præg og få glæde af Castello di Montegiove
Historiske farver til bevaringsværdige og fredede bygninger. Lavet i samarbejde med dem, der kender historien.
Slotsholmen, der ligger i hjertet af København, voksede oprindeligt frem fra en gruppe småøer, der var beliggende mellem Sjælland og Amager. Under Kong Christian 4. regeringstid undergik Slotsholmen en markant forvandling, især mod øens sydlige del, hvor der blev anlagt en ny krigshavn og en handelsbørs.
Det ambitiøse byggeprojekt inkluderede opførelsen af en række fremtrædende bygninger, herunder et bryghus, et tøjhus, et provianthus og ikke mindst Børsen. Ligesom de resterende arkitektoniske perler, der blev rejst for at vise pomp og pragt, står den storslåede Børsen stadig i dag som et vigtigt vartegn på Slotsholmen.
Børsen er den første fredede bygning i Danmark og opført i traditionel nederlandsk renæssancestil, der er en arkitektonisk stilart, der var særligt fremtrædende i dansk byggeri fra omkring årene 1550 og frem til cirka 1650. Kendetegnende for den nederlandske renæssancestil er de unikke arkitektoniske detaljer, hvor skif-
tende lag af røde mursten kombineres med striber af en lysere nuance, der som regel er udført i hvid sandsten. Stilarten fremhæver gerne et dekorativt element, kendt som ’speklaag’, som tilfører en visuel kontrast til bygningens samlede udtryk. Et andet kendetegn er anvendelsen af kobber, som ofte ses på særligt tagkonstruktionerne. Kobber er historisk set et af menneskehedens tidligst anvendte materialer, og med robusthed, æstetik og tidløshed har materialet igennem hundredvis af år illustreret sine særlige kvaliteter.
Christian IV havde oprindelig lagt blytag på Børsen, men under den svenske belejring af København i 1658-59 blev en del af blyet fjernet og brugt til støbning af kanonkugler. Hullerne i taget blev kun delvist dækket af en blanding af blik og tegl. Først i 1878 udskiftede man taget til det kobbertag, som Børsen har i dag. Spiret er stadivæk af bly.
Netop kobbertaget er, sammen med dragespiret, en af Børsens kendemærker. Den historiske bygning har igennem flere århundreder været iklædt et kobbertag, der er overvejende irgrønt. Flere steder har nyere kobberelementer dog fundet vej, hvilket fortæller om de tidligere reparationer, der er udført på bygningen – og det skal der nu laves om på: TOFT Kobber er netop i gang med at udskifte det eksisterende kobbertag med et nyt kobbertag; et utroligt udskiftningsarbejde, der tager form i tre etaper.
KLASSISK KOBBERARBEJDE
TOFT Kobber er specialister i at anvende kobber som materiale og har flere årtiers erfaring med håndværket og den traditionelle måde at lægge kobber på. Brian Toft, der er indehaver af TOFT Kobber, har tilmed skrevet en bog om kobberdækningstraditionen, der leder tilbage til Christian IV.
Personligt har kobber altid fascineret Brian Toft, som bærer arven videre fra sin far, der introducerede ham til det robuste materiale. I en alder af 16 år begyndte Brian Toft sin uddannelse som lærling. Fire år senere afsluttede han læretiden som faglært, og før han fyldte 21 år, etablerede han sin egen certificerede VVS-virksomhed, hvor han gjorde sig de første erfaringer med installation af kobbertage – og det gav blod på tanden.
I starten af 1990’erne rejste han til Tyskland, arnestedet for kobberhåndværket, for at
blive klogere på den traditionelle teknik, og han bragte viden og erfaring tilbage til Danmark. Her begyndte han at uddanne lærlinge, som ikke kun lærte det generelle tagarbejde, men som også opnåede kompetencer i at arbejde med kobber. Efterspørgslen på montering og restaurering af kobbertage voksede støt:
»I Danmark ønsker vi at bevare vores bygningsarv, hvilket indebærer at respektere fredede ejendomme ved at restaurere dem så nænsomt og traditionstro som muligt. Selvom priserne ofte leder til overvejelser om alternativer, fastholder vi herhjemme principperne om kvalitet og tradition. Det er denne forpligtelse over for faget, og traditionen bag det, der sikrer, at der fortsat er behov for uddannede kobberdækkere – et håndværk der tager årevis at lære og finpudse,« forklarer Brian Toft og uddyber:
I Danmark ønsker vi at bevare vores bygningsarv, hvilket indebærer at respektere fredede ejendomme ved at restaurere dem så nænsomt og traditionstro som muligt. Selvom priserne ofte leder til overvejelser om alternativer, fastholder vi herhjemme principperne om kvalitet og tradition.«
Savskåret
Renover dine gamle vinduer – Miljøvenligt og effektivt
Bæredygtigt byggevalg.
www.byggeriets-vinduesrenovering.dk
Tlf.: 36 70 26 20
Annonce
Godt håndværk gennem mere end 70 år!
Bæredygtigt byggevalg.
www.barsdal.dk
Tlf.: 36 17 83 10
Vores fornemste mål er at restaurere bygninger, så resultatet nøjagtigt afspejler, hvordan det oprindeligt ville være blevet udført i deres æra.«
Brian
»For mere end tyve år siden bemærkede jeg en mangel på uddannelse inden for kobberbranchen, og jeg så en chance for at specialisere inden for netop det område. Det har været vores fokus, og i dag betyder det, at vi skiller os ud i branchen som mere eller mindre den eneste virksomhed, der kan lige præcis dette. Det er en arv, som jeg og TOFT Kobbers kobbersvende tager meget alvorligt. Vi har mere end fem medarbejdere, der i over fem år har arbejdet kontinuerligt med den gamle kobberdækning. Vores indgående kendskab til det klassiske kobberarbejde og vores erfaring er afgørende, når vi nu skal påtage os opgaven
SERVICEMEDDELELSE!
Kakkelovne er ikke omfattet af Ejerskifteordningen. Det samme gælder for antikke brændeovne produceret før 1920.
Der er stor efterspørgsel på vores håndværk og ekspertise, derfor kan der forekomme en lang leveringstid på visse ydelser og produkter. Vi åbner gerne vores udstilling i centrum af Christiansfeld ved forudgående aftale.
De varmeste hilsener Dominika og Hans Schmidt
med at pålægge nyt kobber på det ikoniske bygningsværk, Børsen.«
MILJØHENSYNET I RENOVERINGEN
Tagrenoveringsprojektet på Børsen blev indledt i efteråret 2022 og er således i fuld gang. Projektet udføres i flere etaper for at minimere den periode, hvor stilladserne er opsat. I skrivende stund er første etape færdig, fortæller Brian Toft, der understreger, at hensynet til miljøet også spiller en stor rolle for virksomheden:
»Ligesom på byggeprojekter bliver alt det fjernede kobber sendt til genanvendelse.
Christiansfelder Kakkelovne
Lindegade 44 • 6070 Christiansfeld
Tlf : 7456 1672 • info@ovnsaetterne.dk
www.ovnsaetterne.dk
Følg os på @ovnsaetterne.dk
Desværre var det ikke muligt at genbruge den underliggende træbeklædning, idet træets kvalitet ikke ansås for holdbar i yderligere 100 år. Vi er dog ved at undersøge, om de eksisterende træbrædder kan bearbejdes ved at afhøvle 3-4 mm. af overfladen, hvilket potentielt kan give dem en chance for at blive anvendt igen og få et nyt liv.«
TOFT Kobber tilgår arbejdet med kobberog taglægning med en dyb respekt for de traditionelle metoder. Deres ekspertise har rod i en omfattende portefølje af projekter, hvor de nøje har studeret de gamle kob-
bertage, nogle op til 150 år gamle, og set hvordan man i tidligere traditioner har lavet tætte løsninger, false og selve håndværket. Gennem disse erfaringer har TOFT Kobber lært at genkende de faktorer, der kan føre til svigt i tagkonstruktionerne og medføre reparationer eller kræve udskiftninger langt tidligere end forventet. Alligevel mener Brian Toft, at det er vigtigt, at man altid lader den enkelte bygning åbenbare sig for én, før man går i arkiverne og ’diagnosticerer’ den:
»Vores fornemste mål er at restaurere bygninger, så resultatet nøjagtigt afspejler, hvordan det oprindeligt ville være blevet
udført i deres æra. Der er en essentiel regel, når du renoverer historiske bygninger: Du må parkere dit ego uden for døren og nærme dig bygningen uden nogen form for forudindtagethed. I vores felt skal man være varsom med ikke at blive for fastholdt af egne teorier; ridder man den samme kæphest, risikerer man at misforstå halvdelen af bygningernes sande karakter. Ved blot at observere bygningen nøje, lader du dens historie og fakta guide dig. Med denne indsigt, kombineret med viden og dialog med Slots- og Kulturstyrelsen, kan man begynde at forme en forståelse for, hvordan kobbertaget skal lægges,« forklarer Brian Toft og uddyber:
Rådgivende ingeniører
75 års erfaring
Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører A/S er toneangivende indenfor vedligehold af den ældre bygningsmasse og særligt anerkendt inden for fagområderne bærende konstruktioner og restaurering
www.jorgen-nielsen.dk
Vi hjælper bygherrer og bygningsejere med at restaurere, ombygge og vedligeholde deres historiske huse.
Vi rådgiver om byggeprojekter fra idé til udførelse - fx:
• Forundersøgelser
• Kortlægning af fredningsværdier
• Skitsering og byggeprogram
• Myndighedsdialog og ansøgninger
• Projektering og udbud
• Udførelse og byggeledelse
• Handlingsplaner
• Rådgivning ifbm. køb
www.elgaardarchitecture.com
»Når vi så har set bygningen an, kan vi begynde at drøfte fortidens ’fejl’ og deres indvirkning på bygningen. I tilfældet med Børsen opdager vi, at der er problemer med kobbertag-foden: De nuværende vandrender har vist sig at være en primær faktor i behovet for renovering. I betragtning af at den anvendte samlingsteknik uundgåeligt fejler efter cirka 30 år, ville det være uhensigtsmæssigt at gentage den samme fremgangsmåde ved denne renovering. Jeg kom derfor med et radikalt forslag for at løse dette: hvor der før var ni samlinger,
kunne vi reducere det til en enkelt. Det afspejler ikke praksissen fra 400 år siden, men det var afgørende for os at prioritere bygningens tæthed og beskyttelse. Og så længe den nye løsning ikke er synlig fra jorden eller påtrængende ovenfra, kan vi i dette tilfælde tillade os at prioritere funktion over æstetik.«
ÆSTETISK SENSIBILITET OG RESPEKT FOR BYGNINGENS HISTORIE
TOFT Kobber har undervejs fundet det nødvendigt med yderligere tilpasninger,
som har krævet ikke blot teknisk snilde, men også en æstetisk sensibilitet for at sikre bygningens historiske og æstetiske egenskaber – og ikke mindst respekten for håndværkets traditioner. Disse tilpasninger er blevet drøftet i tæt dialog med Slots- og Kulturstyrelsen samt projektets tilknyttede arkitektteam, Leif Hansen Arkitekter, som Brian Toft beskriver som uundværlige for et vellykket projekt:
»De små kviste på taget havde ingen skotrende, og jeg foreslog, at vi lavede en.
Få professionel hjælp til konservering, restaurering og rådgivning indenfor møbler og malerier interiører og vægdekorationer gobeliner og vægtapeter skulpturer og stenmonumenter farveundersøgelser bøger og arkivalier skadedyrsbekæmpelse konsulenthjælp og helhedsløsninger
Kontakt os for et uforpligtende tilbud
Eva Bøje Nielsen
4120 6570 cons@natmus.dk
Læs om spændende projekter på vores blog aktuelbevaring.natmus.dk eller på Facebook @konservering
Dette gav Slots- og Kulturstyrelsen grønt lys til under betingelsen af, at vi anvendte en falsningsteknik, som var tro mod de gamle metoder. Det gjorde vi naturligvis, selvom den er rigtig svær at udføre korrekt. Det er i det hele taget vigtigt for mig at understrege, at en kontinuerlig dialog med Slots- og Kulturstyrelsen og arkitektteamet er absolut essentiel for et vellykket restaureringsprojekt. Når det omhandler fredede bygninger, er det et af de sjældne områder, hvor alle involverede parter trækker i én fælles retning. Jeg finder det arbejde og den dynamik, der opstår i samspillet mellem rådgiverne, arkitekterne og håndværkere, utroligt spændende. I vores verden er det afgørende at gøre tingene rigtigt uden at gå på kompromis med tradition og kvalitet, og her er der tale om meget dygtige folk, som har en akkuratesse og sans for detaljer, som projektet ikke kan undvære.«
TOFT Kobber stræber efter at præstere et arbejde af højeste håndværksmæssige kvalitet, hvilket kun er muligt, når med-
arbejderne både er talentfulde og trives i deres arbejde. Derfor er en af grundstenene i TOFT Kobbers forretningsfundament at sikre, at håndværket og dets tradition gives videre til kommende generationer.
I øjeblikket har Toft KOBBER to medarbejdere i starten af 40’erne og fire i 20’erne, som er under oplæring, og senere på foråret vil endnu to lærlinge blive en del af teamet. På den måde sikres, at håndværket lever videre, når der sker udskiftning i staben, og ældre medarbejdere pensioneres, så de historiske bygninger også om 100 år kan blive restaurereret med originale materialer og traditionelle metoder:
»Vi er blevet klogere og dygtigere gennem tiden. Men vi er også bevidste om, at det, vi gør, skal videregives – derfor ansætter vi unge mennesker i tyverne, og nogle lidt ældre, som kan være med til at føre traditionen videre. Vi andre er i efteråret af vores karriere og kan begynde at se, at vores tid render ud, hvis håndværket skal bestå. Derfor er en af mine vigtigste mantraer at give
traditionen videre, og det er vi godt i gang med,« afslutter Brian Toft.
FAKTA
ځ Tagrenoveringen af Børsen blev igangsat i efteråret 2022 og forventes afsluttet i 2024.
ځ Projektet udføres i tre etaper for at minimere stilladsopsætning.
ځ Første skridt er demontering af eksisterende kobber.
ځ Nyt kobber lægges på efter gamle håndværkstraditioner og skikke.
ځ Projektet involverer omfattende arbejde af tømrere og kobbersmede samt stenhuggere og murere.
ځ Projektet omfatter også renovering af alle sandstensfigurerne, hvilket vil tage yderligere fem år at udføre.
Stort udvalg af fliser, økologisk maling, beslag, greb, døre og belysning. Specialbyggede køkkener og inventar. Egen produktion. Fornuftige fragtmuligheder til Danmark. Kontakt os for rådgivning og bestilling.
Butikker
Malmö Göteborg Stockholm
Kundeservice & webshop
www.byggfabriken.se
+46 40 643 06 00
Farvesætning Ådring Dekoration Kalkning
Malerentrepriser
Traditionelt malerarbejde Marmorering Forgyldning Linoliemaling Restaureringsmaleri
Af: Birthe Iuel; bragt i Byrummonitor i februar 2024
På det seneste møde i Det Særlige Bygningssyn indstillede et enigt syn SAShotellet til fredning. Vi har netop modtaget høringsmaterialet og kan i flere medier læse, hvordan indstillingen bliver hyldet. Alle er glade. Endelig skete det, som burde være sket for mange år siden, men som alle var enige om ikke kunne lade sig gøre, fordi fredningsværdierne var for ødelagte og dermed for få i bygningens indre.
Det er de så åbenbart ikke længere. Alle 13 synsmedlemmer stemte for – også jeg. Arne Jacobsen er trods alt ikke hvem som helst, og selv om det tog sin tid, har også jeg lært at holde af den tids arkitektur. Men som repræsentant for de privatejede fredede bygninger, er jeg glad for, at det lykkedes at få indført en tilføjelse, som styrelsen formulerede således: »idet der samtidig blev lagt vægt på væsentligheden i, at Slots- og Kulturstyrelsens i administration og myndighedsbehandling af SAS Royal Hotel skal balancere hensynet til fredningsværdierne over for hensynet til den moderne drift af hotellet.«
DET BLIVER ARNE JACOBSEN, DER STYRER
Alt burde nu være godt, men desværre ved vi jo, at den slags formuleringer er »elastik i metermål« og giver ikke ejeren nogen som helst sikkerhed for, hvordan han kan manøvrere i fremtiden, hvis bygningen fredes. Det eneste, ejeren med sikkerhed kan regne med, er, at han fremover skal ansøge om alt. Han vil være afhængig af den siddende enhedschefs fortolkning og administration af fredningsbeskrivelsen. Men alene al den hype, der er omkring dette Arne Jacobsen-ikon, vil betyde, at manges øjne vil være rettet mod håndteringen af
Fredede og bevaringsværdige ejendomme skal løbende vedligeholdes, restaureres og renoveres med respekt for arkitektur og bygningskultur. Vi er eksperter i bevaringsværdige og fredede bygninger og ejendomme, herunder andels- og ejerforeninger.
Vi yder totalrådgivning og hjælper med
• Vedligeholdelse, restaurering, renovering, transformation
• Vinduer / facader / tage / trapper / døre / interiør
• Restaurerings- og vedligeholdelsesholdning
• Valg af historiske korrekte farver
• Myndighedsdialog / Fredningsmyndigheder
• Udbud, budgetter, kontrakter
• Byggeledelse, tilsyn og aflevering
www.m-arkitekter.dk | info@m-arkitekter.dk
Foto: SEIER+SEIER
bygningen, og det vil være svært at forestille sig den store pragmatisme i forvaltningen.
Samtidig vil han skulle leve med, at man i arkitektkredse vil mene, at det er et privilegium at få lov til at eje et Arne Jacobsen-monument, og at han har en forpligtelse til at håndtere bygningen i Arne Jacobsens ånd. Det betyder, at de allerede foretagne uhensigtsmæssige ændringer, som jo pr. definition bliver fredet, som de står i dag, ved »ombygninger og restaurering skal understøtte SAS Royal Hotels bærende arkitektoniske idé«. Så meget for at bygningen fredes, som den står på fredningstidspunktet. Det bliver fremover Arne Jacobsen, der styrer – også selv om tiden vel også for ham og hans ideer til en vis grad er gået, og at han aldrig selv lagde skjul på, at hans bygninger ikke var konstrueret til at skulle holde for eftertiden.
Man kunne drømme om, at ejeren »forstod, hvad han havde mellem hænderne« og byggede det om til et Arne Jacobsen-designerhotel, hvor folk fra hele verden ville strømme til København for at få lov til at bo i hans små værelser med tilhørende små badeværelser. Men i dag vil gæster helst have suiter. Den nuværende ejer er forretningsmand, og troede han på den forretningsmodel, at den var bæredygtig, havde han nok for længst selv
T
Tænk at få lov til at være med til at indstille beskyttelse af det ypperste af vores bygningskultur og tænk at få lov til at være med til at sætte retningen for, hvordan de fredede bygninger skal forvaltes.«
tænkt den. Jeg tror ikke, den norske ejer har noget særligt tæt forhold til Arne Jacobsen og er bekymret for, at det kan ende med ikke at blive et lykkeligt ejerskab. Faktisk er jeg slet ikke sikker på, at han havde købt bygningen, hvis han vidste, det ville ende sådan.
Det er her, vi nærmer os mit egentlige ærinde. Det er nemlig fantastisk at få lov til at være medlem af Det Særlige Bygningssyn i endnu en periode. Tænk at få lov til at være med til at indstille beskyttelse af det ypperste af vores bygningskultur og tænk at få lov til at være med til at sætte retningen for, hvordan de fredede bygninger skal forvaltes. For de fleste i Bygningssynet dog uden at de selv nogensinde kommer til at mærke de begrænsninger, det betyder i ejernes daglige liv og færden, og uden at vi blot et øjeblik skal stå til ansvar for de ofte meget store økonomiske konsekvenser, det har for dem, der enten får fredet deres bygning eller får nej til en ansøgning om en ændring. Som repræsentant for ejerne af de privatejede fredede bygninger har jeg i denne sag været meget bekymret. Ingen taler om, hvad en fredning af SAS-hotellet koster Københavns Kommune og ejeren. Det er en detalje, som er ube-
hagelig at blive konfronteret med. I synet er holdningen, at den sag må nogen andre tage sig af, og der er da vist også fritagelse for grundskyld.
Ingen ansvarlige boligejere eller virksomhedsejere drømmer om at foretage nye investeringer eller væsentlige ændringer i forretningsmodellen, uden at beslutningerne bliver foretaget på et oplyst grundlag. Hvad er de kort- og langsigtede økonomiske konsekvenser for en fundamental ændring i råderetten over en bygning og i særdeleshed i et så omfattende kompleks
som SAS-hotellet? Det foreslås godt nok, at der laves en ”værdianalyse med efterfølgende restaureringstrategi”, men hvad koster det, altså både strategien og konsekvenserne af strategien?
Normalt foretager staten sig ikke noget, uden at der beregnes et provenutab. Her er vi i gang med at frede fælles kulturarv. Hvad enten præmissen er, at kulturarven er et fælles anliggende, og meromkostningerne ved en fredning også er fælles, eller bare noget man vælter over på den uheldige private ejer, så forstår man ikke, hvordan
ځ Hvilke konsekvenser har det for forretningsmodellen med en restaureringsstrategi, der i virkeligheden er tilbageskuende?
ځ Hvad vil de økonomiske konsekvenser være af at skulle anvende særlige materialer og metoder?
ځ Hvor meget vil det koste i ekstra tid og honorar at skulle have rådgivere tilknyttet alle bygningsændringer?
ځ Hvor meget dyrere bliver det at forsikre bygningen?
ځ Hvor meget dyrere bliver det at opvarme bygningen i fremtiden, fordi den med fredningsværdierne i behold, bliver svær at energirenovere?
Det beløb skal så holdes op mod fritagelsen for grundskyld og dækningsbidrag og ja, så forhåbentlig glæden ved at eje et stykke umisteligt kulturarv.
Vi har nøje udvalgt gode, naturlige og miljøvenlige fugt- og indeklimaløsninger, der opfylder de aktuelle og langsigtede behov for sunde boliger og bygninger.
Enhver udfordring med fugt og indeklima skal vurderes med udgangspunkt i den specifikke bygning og dens formål.
Book et
man kan overveje en fredning af så stort et anlæg, uden at de nødvendige konsekvensberegninger bliver gennemført.
HVORDAN SKAL PENGENE PRIORITERES?
Det forrige bygningssyn udarbejdede en strategi for fremtidig fredning af det 20. århundredes bygninger. Det er det, der nu går i gang. Mange af disse bygninger er store og vedligeholdelsestunge. Normalt lægger man et budget, før man går i gang. Var det ikke en ide, om vores Kulturminister i et møde med Finansministeren fandt ud af, hvor mange ekstra midler, der skal sættes af til disse nyfredninger?
I forvejen har vi store problemer med at finansiere vedligeholdelsen af de privatejede fredede bygninger ude i landdistrikterne, fordi der er alt for få midler prioriteret til området. Samtidig har man afsat 3 mia. kr. bare til istandsættelsen af Nationalbanken, i øvrigt også en bygning af Arne Jacobsen. Det er 30 gange mere, end der er afsat til samtlige landets godt 7000 fredede bygninger. Og nu taler regeringen om at afsætte flere penge til de kongelige slotte. Mon ikke nogen skulle sætte sig ned og blive enige om, hvordan pengene skal prioriteres til de fredede bygninger her i landet. Hvad og hvor meget har vi råd til?
Det er sikkert gammeldags, men er det ikke bare det, der hedder at sætte ’tæring efter næring.’
Dahlbergs Kakelugnsmakeri Massivt plankegulv og ölandssten
International kakkelsovnsmager, antikke kakkelovne, ildsteder/pejse samt massivt plankegulv og ölandssten
Historiske Huse er repræsenteret ved Birthe Iuel i kulturministerens rådgivende organ, Det Særlige Bygningssyn. Som indstillet af Historiske Huse, og udpeget af kulturminister Jacob EngelSchmidt, er hun optaget af at varetage Historiske Huses medlemmers interesser. Interesser som groft sagt kan opdeles i spørgsmålet om, hvorvidt indgrebene i råderetten i dag kan betragtes som værende i strid med Bygningsfredningslovens oprindelige intentioner, og at ejerne skal kompenseres for de merudgifter en fredning forårsager. Det sidste fremgår tydeligt af forarbejderne til lovens vedtagelse i 1918.
De senere år har ejernes ringe økonomiske rammevilkår især vist sig i områder udenfor Region Hovedstaden og de største byer. Mange bygninger er nødlidende og flere på vej. I Historiske Huse arbejder vi på, at der prioriteres flere midler til området. Skatteværdien af det fradrag, der er til rådighed, skal forbedres, og der skal tilføres flere midler til styrelsen, som øremærkes åremålsbaserede aftaler med ejerne af bygninger, hvor ejerne ikke kan eller har gavn af at anvende fradragsmodellen.
Der er tydeligvis alt for få midler, og man kan derfor undre sig over, at der lægges op til flere nyfredninger af bygningsanlæg af efterkrigstidens bygninger, som for fleres vedkommende har meget store volumener, og ingen ved, hvor dyre bliver at vedligeholde. Måske var det en ide først at sikre sig at både administration og ekstra vedligeholdelsesudgifter var finansieret af staten. I modsat fald er der kun ejeren til at påtage sig den byrde.
Historiske Huse mener fortsat ikke, at merudgifter som følge af en fredning er ejerens opgave, men at det er en fælles opgave at betale for opretholdelsen af vores fælles kulturarv. Og hvad der er mindst lige så væsentligt: Enhver ejer, hvis bygning indstilles til fredning, skal vide, hvad konsekvenserne er, både i forhold til fremtidig råderet og i forhold til økonomiske konsekvenser. Man kan ikke finansiere vedligeholdelse med glæden ved at eje en bygning, som resten af befolkningen opfatter som værende af national betydning.
Stolt håndværk og mange års erfaring tegner virksomheden, der varetager enhver form for professionelt malerarbejde. Dels for privat og offentligt erhverv, dels for private kunder. Med hovedadresse i det midtjyske og satellitkontor i øst løses opgaver overalt i Jylland.
Dårlige konstruktioner, gamle termoruder og klodsede sprosser er en fatal kombination, når det gælder facadeelementer. Derfor gik ejeren af en historisk villa i Aarhus på jagt efter koblede vinduer fremstillet som i gamle dage.
På Dalgas Avenue i det centrale Aarhus ligger de herskabelige bygninger som perler på en snor. Nummer 42 er ingen undtagelse. I juli 2022 overtog det rådgivende ingeniørfirma ISC den mere end 110 år gamle villa. Og med lynets hast er det aarhusianske domicil blevet indflytningsklar til virksomhedens ansatte.
»Det har været en turbo-proces. På fire måneder har vi fået nye it- og elinstallationer, skiftet varmerør, malet vægge, afhøvlet gulve og fået to nye køkkener,« fortæller CEO for ISC, Anders Thomsen, der indså, at husets vinduer også trængte til en overhaling. Og i den forbindelse kontaktede han Linolie Døre & Vinduer.
KOBLEDE VINDUER SOM I GAMLE DAGE
»Huset havde vinduer fra 80’erne. Det har formentlig været et af de første forsøg på at lave sprossede vinduer med termoglas. Konstruktionen var meget dårlig og levede ikke op til gældende energikrav,« forklarer Anders Thomsen, der selv er uddannet ingeniør.
En kombination af dårlig isolering og et ønske om at føre huset tilbage til det oprindelige udseende var grunden til, at valget faldt på koblede vinduer. Koblede vinduer blev udbredt i begyndelsen af det 20. århund-
rede og er historisk set det bedste match for villaen, der er bygget i 1908. Vinduerne er kendetegnet ved, at to vinduesrammer bliver koblet sammen, hvilket er med til at holde på varmen.
HISTORISK AUTENTICITET
MED SMALLE SPROSSER
Den gamle villa er oprindeligt født med tynde, elegante sprosser, og derfor var det også et krav til de nye vinduer. For at imødekomme husets arkitektur er alle elementer fremstillet med 19 mm sprosser, som giver en charmerende og autentisk profil.
»Ejendommen får et helt andet udtryk med de tynde sprosser. Også indvendigt er profileringen som i gamle dage med vandrette rammer. Linolie Døre & Vinduer rammer sømmet lige på hovedet her,« siger Anders Thomsen om resultatet.
CYLINDERBUET GLAS
TIL BYGNINGENS MIDTPUNKT
Bygningens facade er prydet med en karakteristisk karnap, der består af 8 fag og 48 ruder. Det kræver håndværksmæssig perfektion at fremstille vinduer til et cylinderformet parti. Der er nemlig ingen konkrete fikspunkter på den runde facade, og derfor var opmålingen både vanskelig og vigtig.
»Både jeg og Leo fra Linolie Døre & Vinduer har målt vinduet. De lavede faktisk en skabelon på målene for at tjekke, at den var i hak, inden de producerede det endelig vindue. Den service tvivler jeg på, at vi kunne få nogle andre steder,« forklarer Anders Thomsen om arbejdsprocessen.
Anders Thomsen var i kontakt med forskellige mulige leverandører til projektet. Og ifølge ham er der én særlig grund til, at opgaven er landet hos Linolie Døre & Vinduer:
»Jeg har tidligere haft gode erfaringer med Linolie Døre & Vinduer, da jeg skulle have nye vinduer til mit private hjem. De leverer godt, dansk håndværk, der ovenikøbet er fremstillet i Vestjylland og ikke i udlandet, som er det, mange andre tilbyder.«
ځ Placering: Aarhus
ځ Levering: Koblede vinduer med 19 mm sprosser
ځ Antal elementer: 18 stk.
ځ Behandling: Linoliemaling med Aquatop
Denne artikel er blevet til efter dialog mellem Birthe Iuel og LAG SjællandSyds koordinator, Rikke Sønder. Historiske Huses medlemmer er velkomne til at kontakte Rikke Sønder, såfremt de har generelle spørgsmål til puljerne, eller hvis de ønsker hjælp til at finde frem til koordinator/LAG i deres område.
KEIM. SILIKATFARVE SIDEN 1878
HOLDBAR, FARVESTABIL OG MILJØVENLIG
TIL SÅVEL INDENDØRS SOM UDENDØRS
VI RÅDGIVER VED BYGNINGEN
Tlf. 46 56 45 44•kundeservice@keim.dk
KEIM. FARBEN FÜR IMMER. WWW.KEIM.COM
Af Birthe Iuel
Er man bosat i landdistrikterne og ønsker at søge finansiering til et erhvervs eller almennyttigt projekt, kan man med fordel undersøge, om der er etableret en Lokal Aktion Gruppe (LAG) i området. Hvis projektet understøtter de mål og indsatser, som LAG’en har defineret, er der nemlig gode chancer for, at projektet kan opnå støttemidler.
I Danmarks landdistrikter findes der et unikt samarbejde mellem lokale kræfter, som inspirerer til vækst og udvikling. Lokale AktionsGrupper (LAG’er) er hjertet af dette samarbejde, hvori borgere, erhvervsfolk og myndigheder forenes i et stærkt, lokalt partnerskab.
Der findes 27 LAG-foreninger i Danmark, som hver indeholder en unik udviklings-
strategi, der er skræddersyet efter de specifikke behov i det enkelte lokalområde. Det betyder, at der kan være væsentlige forskelle på, hvilke projekter der støttes i de forskellige landdistrikter. LAG-foreningernes udviklingsstrategier godkendes af Plan og Landdistriktsstyrelsen, som også står for at tildele de enkelte LAG-grupper bevillinger i overensstemmelse med EU´s regler for anvendelse af pengene.
Hver enkelt LAG-forening har et stort engagement i at søge støtte til to hovedkategorier af projekter, nemlig erhvervsudviklingsprojekter og rammevilkårsprojekter.
Erhvervsprojekterne dækker over projekter, der vedrører etablering af mindre virksomheder eller projekter, som udvikler eksisterende småvirksomheder. Erhvervsprojekterne har til formål at skabe lokal vækst, f.eks. ved at eksisterende arbejdspladser fastholdes, eller der etableres nye jobmuligheder. Det er værd at bemærke, at LAG-ordningen skiller sig ud som en af
de sjældne initiativer, der tillader ansøgninger om økonomisk støtte til projekter drevet af private virksomheder.
Rammevilkårsprojekterne består ofte af nonprofit almennyttige projekter, som kan komme flere segmenter til gavn. Rammevilkårsprojekterne er typisk projekter, der skaber nye faciliteter og/eller fællesskaber i landsbyerne og landdistrikterne. Rammevilkårsprojekterne har således til formål at øge et områdets attraktivitet gennem initiativer og aktiviteter, der kan begrænse fraflytninger og i stedet skabe flere tilflytninger.
Det er muligt at søge midler, der kan dække op til 50 procent af projektets støtteberettigede udgifter. De enkelte LAG’er har mulighed for at indstille projekter for et samlet årligt beløb på 1-5 millioner kroner, hvor bevillingen afhænger af LAG’ens størrelse. Dermed afspejler bevillingens størrelse også det geografiske område, som LAG’en opererer indenfor: Jo større geografisk område LAG’en dækker, jo større er
også den bevillingsmæssige ramme, der kan indstilles projekter indenfor.
Den enkelte LAG kan fastsætte rammerne for, hvordan de ønsker at prioritere deres midler. Der kan således være fastsat rammer for, hvor meget der maksimalt kan støttes med pr. projekt hos en LAG, eller den lokale LAG kan have defineret indsatser eller særlige tiltag, som den ønsker at fremme. Den enkelte LAG vil oplyse om sådanne prioriteringer på deres hjemmeside.
Hvis du ønsker at realisere dit projekt gennem LAG-støtte, er det afgørende at kende de lokale ansøgningsfrister. Hver af landets 27 LAG’er præsenterer al relevant information på deres hjemmesider, hvor du kan dykke ned i deres unikke udviklingsstrategier, prioriterede indsatsområder og frister for ansøgninger. Hver LAG har ansat en erfaren koordinator, der står klar til at vejlede i regelsæt og ansøgningsproducerer, så din ansøgning kan ramme plet i både omfang, detaljeringsgrad og nødvendig dokumentation. På hjemmesiden finder du også kontaktoplysninger og telefontider på ko-
ordinatoren, som står til rådighed uden omkostninger for at lette din proces.
HVAD KAN DER SØGES OM STØTTE TIL?
ځ Materialer og udstyr
ځ Konsulentbistand
ځ Anlægsarbejde
ځ Andre leverandørydelser
ځ Projektansættelser
HVAD KAN DER IKKE SØGES OM STØTTE TIL?
ځ Drift og vedligeholdelse
ځ Brugt udstyr
ځ Udgifter der er pålagt af anden lovgivning
Egen arbejdskraft kan ikke indregnes som egenfinansiering i erhvervsprojekter. Til gengæld kan man i mange LAG’er søge flere gange til et projekt, som udvikles over en længere årrække, og på den måde få adgang til flere af LAGmidlerne.
Sådan opererer LAG SjællandSyd, der dækker over Vordingborg, Faxe, Næstved og Stevns Kommuner, hvis landdistrikt har en ramme på godt 4,6 millioner kroner årligt.
LAG SjællandSyd har for erhvervsprojekterne prioriteret ansøgninger, der skaber arbejdspladser, styrker salget af lokale fødevarer, øger antallet af turister eller understøtter virksomhedernes grønne omstilling. For rammevilkårsprojekterne prioriteres projekter, der bevarer servicefaciliteter, herunder dagligvarebutikker, klubber, samlingssteder og lign., der kan etablere faciliteter, øge inklusion i fællesskaber, skabe attraktive boformer til unge og ældre, give bedre adgang til natur og kystområder, eller understøtte områdets grønne omstilling.
LAG SjællandSyd fordelte i 2023 midlerne til 19 ansøgere, og den gennemsnitlige støtte var på 240.000 kroner pr. projekt. Der er dog stor variation i beløbene, der tildeles: det mindste tilsagn udgjorde godt 60.000 kr., mens det højeste lå på knapt 600.000 kr. LAG SjællandSyd indstillede alle projekter til 50 procent tilskud.
Man skal
Godkendt til erhver vsmæssig bekæmpelse af skimmel, trænedbr ydende svampe- og insektangreb.
Boracol 15 professionel
Boracol 15 professionel er et træbeskyttelsesmiddel mod svampe- og insektangreb. Det er godkendt af Miljøstyrelsen til erhvervsmæssig bekæmpelse af svampeangreb i træværk, insektangreb i træværk samt ægte hussvamp i murværk.
Boracol 10_3Bd
Boracol 10_3Bd er et træbeskyttelsesmiddel mod trænedbrydende svampe
og skimmelsvampe. Det er godkendt af Miljøstyrelsen til erhvervsmæssig bekæmpelse af skimmel- og svampeangreb i træværk samt ægte hussvamp i murværk.
Virkemåde
Boracol-produkterne adskiller sig fra andre gængse grundings- og imprægneringsmidler ved, at der er tale om et diffusionsmiddel. Det aktive virkestof diffunderer eller kryber ind i såvel splint- som kerneved – også grantræ.
og vådt træ og forgifter det for svampene nødvendige vand, hvorved udviklingen af svampeangreb forhindres.
Boracol er det eneste træbeskyttelsesmiddel, der kan bruges på opfugtede konstruktioner – vådt træværk.
Påføring
Boracol 15 professionel og Boracol 10_3Bd anvendes ufortyndet og pågrundingsmiddel for eventuel senere maling.
Salg og brug af Boracol Boracol må kun sælges og anvendes af professionelle.
Landdistriktspuljen yder tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne. Puljen har normalt to årlige ansøgningsrunder og støtter projekter, der fremmer beskæftigelse, erhvervsudvikling, service, levevilkår, bosætning samt lokale kultur og fritidsaktiviteter i landdistrikterne. Yderligere information om puljen kan findes på www.livogland.dk
Vindmøllepuljen hører under landdistriktspuljen og støtter kun ganske få almennyttige, rekreative, sociale og kulturelle projekter, der fremmer oplevelser i nærområdet, styrker den lokale sammenhængskraft eller kompenserer for gener fra landvindmøller. Puljen har hidtil haft en årlig ansøgningsfrist. Anden relevant information om puljen kan findes på www.livogland.dk
I en tid, hvor nedrivning desværre ofte er normen, valgte ejeren af et gammelt drivhus fra 1820’erne med et tilhørende historisk nyttehaveanlæg heldigvis at gå en anden vej. I stedet for at rive bygningerne ned og nedlægge haven blev der skabt en vision om at omdanne stedet til et kulturhistorisk anlæg, som lokalområdets borgere og skoleelever kunne få glæde af. Med hjælp fra LAGmidler på omkring 800.000 kroner af et næsten 3 millioner kroners budget er stedet blevet transformeret til et pulserende lærings og fællesskabscenter, der består af undervisningslokale, et orangeri, faciliteter med toiletter, et skolekøkken, en havepavillon og tilmed en bærlabyrint. Faciliteterne benyttes i dag af lokale institutioner og skoler, og ejendommen har derved også skabt et nyt forretningsområde.
Renover og istandsæt i forhold til nutidens krav, uden at historien, husets fortælling og detaljer forsvinder.
Rådgivning omfatter ikke kun den gode idé men omfatter også et ansvar for, at den gode idé bliver ført ud i livet indenfor aftalte tid, budget og kvalitet.
I 2010 tog en lokal landmand med en malkekvægflok springet for at realisere drømmen om sit eget ismejeri og ansøgte om midler til projektet. Med LAG’s opbakning på cirka 450.000 kroner kunne isproduktionen tage form. Efterhånden som efterspørgslen voksede, blev landmanden nødt til at udvide med flere lagerfaciliteter, hvilket LAG støttede med yderligere cirka 300.000 kroner. Ti år senere havde virksomheden vundet så meget frem, at en udvidelse af både produktions og salgslokalerne blev nødvendig for at følge med kundernes appetit, hvilket igen blev realiseret med støtte på omkring 650.000 kroner fra LAG. I 2022 blev virksomheden ramt af de stigende energipriser. For at imødekomme fremtidige udsving har landmanden projekteret et solcelleanlæg på mejeriets tagflade, som kan dække en væsentlig del af energiforbruget i virksomhedens højsæson. LAG har støttet dette projekt med ca. 200.000 kr.
Ejerne stod med en ambition om at integrere et tidligere vandrehjem som led i deres turistvirksomhed, men en forældet og kostbar varmekilde – et ineffektivt oliefyr – lagde en dæmper på driften i de kolde måneder til trods for en voksende interesse fra blandt andet lejrskoler. Løsningen blev en modernisering af varmekilden: Ved at skifte til varmepumper kunne vandrehjemmet blive mere økonomisk bæredygtigt og tilbyde gæster mulighed for overnatning året rundt. Med et budget på omkring 850.000 kroner ansøgte ejerne om finansiel støtte fra LAG. Udfaldet var heldigt, da deres projekt fik tilsagn om lige omkring 425.000 kroner, hvilket udgjorde halvdelen af de samlede omkostninger til den grønne energiomstilling.
De for tiden mange udførte og planlagte nedrivninger sker, samtidig med at der i befolkningen er et større og større ønske og forståelse for bevaring af vores fælles bygningskultur.
Problemerne begynder, når menighedsrådene bliver gjort opmærksom på, at der er begrundet frygt for skimmelsvamp i bygningen. De får et specialfirma til at under-
søge forholdene. Ofte er det Teknologisk Institut, eller en tilsvarende teknisk kyndig virksomhed, som foretager undersøgelsen og fremkommer med en rapport over problemets omfang samt forslag til bekæmpelse af angrebet.
For den udenforstående kan en sådan rapport være skræmmende læsning. Den er skrevet for fagfolk med særligt indblik i
Åbent brev til Menighedsråd, Provstier og Stiftsøvrigheder / Udsendt 19.2.2024 Nye historiske døre. Præcis som de originale. Kulturarven bevares. Vahle A/S Fabriksvej 5 8544 Mørke 8637 2477 info@vahle.dk vahle.dk
svampebekæmpelse og skal derfor tolkes af fagfolk – f.eks. en restaureringsfaglig rådgiver. Hvis rapporten læses uden forkundskaber, er der risiko for, at tolkningen kan føre til misforståelser, der i værste fald kan resultere i en ubegrundet ansøgning om nedrivning.
Begrundelsen er, at det bliver alt for dyrt at bekæmpe skimmelsvampen, men samtidig kan der også være andre, mere eller mindre skjulte dagsordener, så som, at den gamle præstegård er upraktisk, dyr at opvarme eller ikke virker attraktiv for en moderne præstefamilie.
Vi er specialister i forsatsvinduer til fredede og bevaringsværdige bygninger
Tlf. 97 13 25 70
mail@trehoje-traeindustri.dk
www.trehoje-traeindustri.dk
Skimmelsvamp findes overalt. I naturen, i gamle huse, på kontorer, i vuggestuer og i almindelige hjem. Men det er først når skimmelsvampen får optimale betingelser for at vokse og formere sig, at det bliver et helbredsmæssigt problem for beboerne. Inden man går i panik og vælger den lette og samfundsmæssigt helt uacceptable løsning; at rive bygningen ned, skal man være opmærksom på følgende:
▶ Skimmelsvampe og andre svampe kræver en høj relativ fugtighed på voksestedet. I boliger findes det ofte i rum, der ikke luftes tilstrækkeligt ud og i rum, der i kolde perioder står ubenyttede hen med en lavere rumtemperatur end resten af boligen.
▶ I forbindelse med energioptimering af boliger, er der i flere tilfælde foretaget ændringer, som forringer bygningens klima. Disse forhold kan som oftest rettes op igen.
▶ Det er muligt at styre både varme og relativ luftfugtighed med enten opvarmning og udluftning eller med moderne ventilationsteknik og varmegenvinding.
▶ For afklaring af de samlede problemer i en gammel præstegård, er det afgørende, at kvalificerede arkitekter og ingeniører klarlægger, hvilke indgreb der skal til for at bekæmpe skimmelvækst og samtidig beregne omkostningerne til at løse problemerne.
▶ Det er så godt som altid muligt at tilpasse præstegården til en nutidig anvendelse på en respektfuld måde, og at isolering og opvarmning forbedres, så der opnås en god komfort.
▶ Klimabelastningen ved nedrivning og erstatning med en ny præstebolig er betydelig større end renovering af den eksisterende bygning – et forhold som får større og større betydning.
▶ Man må forvente, at menighedsråd, provstiudvalg og Stiftsøvrighed har forståelse for sikring og bevaring af Danmarks kulturhistoriske og bevaringsværdige bygninger, men også for at folkekirken går foran med gode eksempler på bevaring og istandsættelse, som andre kan blive inspireret af.
Er det ikke bemærkelsesværdigt, at det i udpræget grad er præsteboliger, som rammes af skimmelsvamp? Hvis det i samme omfang, gjorde sig gældende ved alle andre sammenlignelige boliger, ville vi have et meget stort samfundsmæssigt problem. Det skal derfor henstilles til landets menighedsråd, at man indhenter den nødvendige ekspertise, når man står overfor problemet med skimmelsvamp.
Det er vigtigt, at alle aspekter tages i betragtning før man beslutter at nedrive en historisk/ bevaringsværdig præstegård. En skimmelrapport er alene ikke et tilstrækkeligt grundlag til at træffe afgørelsen om nedrivning.
Foto: Signe Hommelhoff
Samtidigt skal alle landets stiftsøvrigheder opfordres til, at det sikres, at provstiernes præstegårdskonsulenter har eller får den nødvendige efteruddannelse til både at forudse og vurdere problemer med skimmel.
Hvis ikke det er muligt, bør Stiftsøvrighederne lave aftale med erfarne rådgivere, som både har indsigt i historiske bygninger og kendskab til skimmelsaneringer.
Den danske folkekirke besidder en bygningskultur af høj kvalitet, hvor præstegården ofte indgår i et samlet bygningskulturelt hele. Hvis ikke vi forvalter vores bevaringsværdige bygninger og kirkemiljøer, men river ned og erstatter med nyt, i bedste fald ligegyldigt byggeri, så har vi forvaltet vores arv dårligt.
UNDERSKRIVERE:
ځ Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring.
v/ Formand Claus M Smidt
ځ Historiske Huse
v/ Direktør Birthe Juel
ځ Europa Nostra
v/ formand Ettie Castenskiold
ځ By & Land / formand Iben Jagd
ځ Center for Bygningsbevaring I Raadvad
ځ Foreningen for Bygningskultur i Aarhus v/Einar Rud Pedersen
ځ Thomas MeedomBæch Arkitekter m.a.a.
ځ Arkitekt m.a.a. Lars Bock
ځ Konservator Bent Jacobsen
ځ Arkitekt m.a.a
Pernille Lykke Christensen
ځ Arkitekt m.a.a. Anders Glavind
ځ Arkitekt m.a.a. Martin Jonø
ځ Arkitektfirmaet
Søren Kibsgaard m.a.a.
ځ Arkitekt m.a.a.
Mogens Svenning
ځ Arkitekt m.a.a Bue Beck
ځ Arkitekt m.a.a
Steffen M Søndergaard
ځ Arkitekt Peter Carstens
Vi higer og søger i gamle bøger - og materialer - når vi skal restaurere farver i fredede bygninger. Vi er arkitekter, detektiver og nørder på samme tid. Og vi lader farverne fortælle en historie om dengang og nu. Nogle gange folder vi overraskende klare farver ud i nutiden og andre gange er farverne mere grå og diskrete. Men et er sikkert: Farverne vidner om levet liv og åbner dørene til fremtidens liv. Læs mere om, hvordan vi tegner til liv på www.erik.dk
Strunge Jensen A/S har projekteret et utal af projekter inden for fredet og bevaringsværdigt byggeri gennem årene, både inden for vvs, el, ventilation og indeklima, konstruktioner, byggeledelse og bygherrerådgivning.
Rådgivende Ingeniører Fredede og bevaringsværdige bygninger
Strunge Jensen A/S Stensbjergvej 1, 3 sal 4600 Køge
Tlf 56 14 10 30 ingenioer@strunge dk www strunge dk
HUSholdning
Af Birthe Iuel HISTORISKE HUSE | 45
Alt det vil jeg i kommende artikler skrive om, forhåbentlig både til morskab og oplysning for læserne.
VASK AF LUD- ELLER
UBEHANDLEDE PLANKEGULVE
Men viden om, hvordan man vasker eller skurer et gulv, hvordan gulvkluden vrides mest hensigtsmæssigt, og hvor vigtig det er med den rigtige kvalitet, når man skal købe sæbespåner, den findes ikke længere –udover hos nogle få af os. Jeg er en af dem. Min mor havde husholdningselever, så jeg har som lille pige set og lyttet, når hun instruerede de unge piger. Det betyder, at jeg
ved noget om de utroligste, og for mange i dag, totalt nytteløse ting.
Alligevel oplever jeg igen og igen, netop fordi jeg bor i et fredet hus, hvor vigtigt det er at vide, hvordan man sæber en malet dør af, uden at den får striber, eller hvilke afsæbningsbørster, der skal anvendes, for at rengøring ikke gør mere skade end gavn.
Der er ikke noget så smukt som et plankegulv i fyrretræ. Især når gulvet har fået en vis alder. Der er heller ikke noget så tilfredsstillende som at se på et nyskuret plankegulv, for ikke at tale om duften.
En stor del af de gamle plankegulve har oprindeligt været ferniseret eller malet, men er så på et eller andet tidspunkt blevet afhøvlet og har måske fået en ludbehand-
SKIBSPRODUKTER BYGNINGSBEVARING MARINEPRODUKTER RESTAURERING SKIBSBEVARING Claessons Trätjära AB • Stenkolsgatan 5 SE-417 07 Göteborg claessons.com Besøg vores webshop - www.claessons.com
Afhøvling fjerner et lag fra plankerne, og det samme gør afslibning. Overtager man et hus med misvedligeholdte gulve, er det bare at gå i gang med grundrens, gulvskrubbe og masser af knofedt.«
Birthe Iuel
ling inden behandling med adskillige omgang gulvvask med sæbespåner.
Revnerne mellem plankerne er på grund af udtørring blevet bredere, end de var, da de blev lagt, og ofte er de også mørke efter resterne af den fernis, som afhøvlingen ikke har kunnet fjerne. Det har jeg altid opfattet som patina.
ER PLANKEGULVE SARTE?
Det kommer an på, hvad man sammenligner med, men hvis gulvet er mættet med mange lag sæbespåner, kan det tåle en del. Taber man rødvin eller anden form for far-
vet frugtsaft, skal det væk i en fart. Jeg er så rå, at jeg bruger kogende vand og sulfo til den slags pletter og bliver ved med at skure, til pletten er væk. Derefter kan man jo igen mætte med sæbespåner.
Fedtpletter er værre. Også her handler det om at agere hurtigt med sulfo og kogende vand. Specialister vil måske tage sig til hovedet, men det virker.
Nej, det skal de ikke, hvis de kun er misvedligeholdte – kort sagt meget snavse-
Hvis du ikke i dit nærområde har forhandlere, kan du via vores hjemmeside www.historiskehuse.dk gå ind på ”Find professionel”. Her finder du vores database over anbefalede håndværkere, materialeleverandører og rådgivere, der arbejder ud fra en grundig viden om og erfaring med bevaringsværdige og fredede huse. Under materialer og maling finder du en række leverandører.
de. Afhøvling fjerner et lag fra plankerne, og det samme gør afslibning. Overtager man et hus med misvedligeholdte gulve, er det bare at gå i gang med grundrens, gulvskrubbe og masser af knofedt. Køb et par knæbeskyttere i dit nærmeste byggevaremarked, tag noget gammelt tøj på, og så ned på knæ med skurebørste og afsæbningsbørste. Skur gulvene med masser af sæbevand, tilsat grundrens, på langs af brædderne og rengør kroge, kanter langs fodpaneler og fodpaneler med afsæbningsbørsten. Husk at have en spand rent vand, når du skal tørre gulvet af for sidste gang, så du ikke bare tørrer rundt i det snavsede vand. Er gulvet meget medtaget, kan behandlingen gentages.
Én gang om året, når vejret er blevet lidt bedre, giver jeg gulvene den helt store tur. Møbler fjernes eller skubbes over i den ene halvdel af rummene. Gulvene støvsuges grundigt og evt. genstridige pletter sættes i blød.
Bevaringsværdige bygninger
Fredede bygninger
Restaurering Kirkesager
Bygningsanalyse og opmåling
Anker Ravn Knudsen Arkitekt m.a.a.
Frøsvej 10
6630 Rødding
HVOR FINDER JEG SÆBER, PIBELER OG SALMIAKSPIRITUS?
Herefter opløses fem deciliter sæbespåner i en 1 liter kogende vand med et piskeris. Den fede blanding kan nu fortyndes i varmt vand i en gulvspand i forholdet 1:5. En anden gulvspand fyldes med varmt rent vand, til aftørring af overskydende sæbevand. Husk at der ikke må stå blankt vand på gulvene. De skal være så godt som tørre efter aftørring.
Det er vigtigt at vandet ikke er for varmt, idet varmt vand får træet til at rejse sig. Det
TIP:
Hvis du har mange og store gulve, der skal skures, er mit tip at leje en gulvvaskemaskine. Brug den til at opsamle det snavsede vand samt til at skylle og opsuge skyllevandet, inden gulvet eftertørres med en hårdt opvredet gulvklud. Behandlingen gentages på den anden del af gulvet, når den rengjorte del er helt tør.
www.historiskehuse.dk/ findprofessionelhaandvaerkerellerarkitekt/
Har du spørgsmål i relation til at holde dit historiske hus eller emner, du gerne vil have, at vi tager op under HUSholdning, så skriv til os på sekretariat@historiskehuse.dk
er også vigtigt at skure på langs ad træet. Engang imellem kan man kan evt. tilsætte lidt pibeler eller kalk til sæbevandet. Tilsættes salmiakspiritus til skyllevandet, er det vigtigt at åbne vinduerne.
DAGLIG PASNING AF RÅ PLANKEGULVE
I min barndom var der mange hænder, og jeg husker, der blev gjort rent hele tiden. Nu er hænderne væk, og vi prioriterer tiden til andet end rengøring. I den daglige pasning sørger jeg derfor for hyppig støvsugning. Heldigvis har jeg en robot. Jo oftere man støvsuger, jo længere kan der gå mellem gulvvask i almindelige opholdsrum.
Man siger normalt en deciliter sæbespåner til fem liter vand. Ønsker man hvidlige gulve, kan man, som tidligere nævnt, tilsætte en lille smule pibeler eller kalk. Især pibeler kan med tiden farve gulvet gråt, så brug kun en smule.
Undlad at bruge krystalsæbe til den løbende gulvvask. Det er alt for hårdt for træet
og gør overfladen ru, fordi den ætser de bløde dele væk. Når det snavsede vand er tørret op, har jeg normalt en spand med rent vand, som jeg bruger til at tørre gulvet over med en ekstra gang. En gang imellem springer jeg over, hvor gærdet er lavest og vasker kun ganglinjerne. Det går fint, og der opstår ikke farveforskelle.
Af og til anvender jeg linoliesæbe i stedet for sæbespåner. Det fås i flydende form og er ikke så fedt som sæbespåner og lægger derfor ikke den samme film ovenpå gulvene. Linoliesæbe er i øvrigt også rigtigt godt til linoleumsgulve og natursten, herunder terazzo.
Det er vigtigt, at sæbespånerne er i den rigtige animalske kvalitet og ikke dem baseret på vegetabilske olier, som man kan få i ethvert supermarked. Det samme gælder i øvrigt brun sæbe. Hvis du en sjælden gang skal bruge brun sæbe, er det vigtigt, at du køber krystalsæbe og ikke den flydende.
Restaurering og vedligeholdelse af fredede og bevaringsværdige bygninger efter det gamle håndværk. Vi har uddannede specialister og mange års erfaring.
Kontakt os for en uforpligtende snak, eller læs mere på vores website.
Arkitekter MAA
Byggeøkonomer MDB
Danske Ark
Fredede og bevaringsværdige bygninger
Varmings Tegnestue ApS
Kronprinsessegade 8
1306 København K
tlf. 33 11 22 13
mail@varmings-tegnestue.dk
www.varmings-tegnestue.dk
I mere end fire århundreder har Sæby Vandmølle stået som et stolt vartegn i hjertet af Sæby. Nu får besøgende en enestående chance for at udforske dens historiske dybder og tilbringe natten i de bevarede bygningsværker, som emmer af fortidens industrielle storhedstid.
Af: Anne Ulrick LousdalI flere århundreder har vandet sprudlende strømmet gennem Sæby Vandmølle, der ligger idyllisk indrammet i naturskønne omgivelser, hvilket har gjort møllen til et populært besøgsmål for turister og lokale i Sæby. Vandmøllen udgør imidlertid mere end en velbesøgt seværdighed – den var også byens første industrielle anlæg og har haft en afgørende betydning for Sæbys erhvervsliv. I møllens gamle murværk er der således indlejret en rig historie, der vikler sig gennem århundreder og beretter om
emner fra heksekunst til handel og turisme – og med rødder der, ifølge kilder, går helt tilbage til 1600-tallet.
OMFATTENDE RENOVERING I 1927 Selvom Sæby Vandmølle igennem tiden har tilhørt forskellige ejere, herunder monarker, Sæbygaard Slot og velhavende handelsfolk, har den siden 1920’erne været under Agerbæk-familiens forvaltning. Anne Agerbæk, der i dag er indehaver af Sæby Vandmølle, er derfor yderst velbevandret
Det er essentielt for mig, at når man træder ind i møllen, skal man kunne fornemme historiens nærvær og føle det som en levende fortælling.«
Anne Agerbæk
i møllens mange historier, som hun har fået fortalt, lige siden hun som barn kom på besøg hos sin oldemor, Thora Jørgensen, der dengang havde til huse i møllen.
Thora og ægtefællen Jens Christian Jørgensen overtog Sæby Vandmølle i 1927, og parret omdannede møllen til familiebolig for dem og deres otte børn. Ved overtagelsestidspunktet havde møllen ikke været i brug i to år og var gået i forfald. Derfor var det nødvendigt med en omfattende reno-
vering af boligsiden samt en moderniseringsproces af selve vandmøllen, som blev ændret fra kornmølle til at fungere som energikilde for et snedkeri- og karetmagerværksted, der blev indrettet i det historiske byggeri.
ET FAMILIEFORETAGENDE
Sæby Vandmølle er fredet grundet sin væsentlige betydning for både lokalhistorien og det omkringliggende miljø, idet den ligger ved bredden af Sæby Å. Det er imid-
lertid kun selve bygningerne, der er direkte underlagt de restriktioner, som følger med fredningen, selvom det samlede anlæg, herunder stemmeværket, indgår i Region Nordjyllands oversigt over væsentlige kulturhistoriske miljøer.
Da næste generation, Ellen og Jens Jørgensen, overtog Sæby Vandmølle i 1985 påbegyndte de derfor en nænsom restaurering af de gamle bygninger, der tog højde for møllens fredningsstatus. Også den
gamle boligfløj blev renoveret for at give plads til den følgende generation, og snart flyttede Anders og Heidi Agerbæk ind.
I 2023 overtog Anne Agerbæk så ejerskabet af Sæby Vandmølle, og som nærtstående slægtning til de tidligere ejere, faldt det hende naturligt at overtage møllen og fortsætte familiens tradition:
»Da Sæby Vandmølle blev sat til salg, fordi min mors kusine og fætters familie ønskede at sælge, blev vi opmuntret til at købe den, og efter lidt betænkningstid besluttede vi at gribe stafetten. Når man vælger at eje en bygning med en rig fortid, forpligter man sig samtidig på at være dens forvaltere. Sæby Vandmølle er blevet et familieforetagende, og som dens forvaltere bidrager vi til at bevare kulturarven, industriarven og historien – både om Sæby, men også om vores egen familie,« fortæller Anne Agerbæk, der med overtagelsen har gjort det muligt for besøgende at overnatte i den smukke gamle vandmølle:
»Mange af dem, der kommer forbi Sæby Vandmølle, har deres eget personlige bånd til den og til området. Det er netop årsagen til, at vi har skabt en ny tradition og valgt
at åbne vores døre for besøgende, som nu kan få lov at overnatte i møllen, hvilket tilfører yderligere dybde til deres oplevelse,« forklarer hun.
For første gang i historien tilbyder Sæby Mølle nu overnatningsmuligheder til besøgende, som får chancen for at tilbringe en
eller flere nætter inde i selve møllen tæt på det rislende vand. Mølleanlægget består af to separate bygninger: Møllehuset og Thoras Hus, hvoraf navnet på sidstnævnte er en kærlig hilsen til Anne Agerbæks oldemor.
Møllehuset byder op til seks overnattende gæster velkommen og tilbyder en række sovefaciliteter, som inkluderer et
NB Tegnestuen har gennem 40 år arbejdet med fredede og bevaringsværdige bygninger.
Vi løser derudover opgaver ved kirker og kirkens beslægtede bygninger.
Kontakt os eller besøg www.nbtegnestuen.dk for yderligere information.
Vi har:
• Stor erfaring inden for renovering af historiske huse og bevaringsværdige huse
• Kalk, der er lagret i over 25 år og kulekalk, der bl.a. passer til kalkmalerier
• Speciale i at arbejde med kulekalkmørtler
• Løsninger med indvendig isolering, der har respekt for fredning og bevaring
• Kompetencer inden for alle mureropgaver
Med respekt for historien og funktionaliteten
Vores kulturelle historie betyder noget for folk. At kunne vedligeholde historien og samtidig udvide oplevelsen betyder virkelig noget – og det gør mig stolt.«
Anne Agerbæk
soveværelse med en dobbeltseng, en hems med to enkelte senge samt en hyggelig alkove. Køkkenet er komplet udstyret, så gæsterne kan tilberede måltider og nyde dem i husets rammer. Overetagen rummer et badeværelse med bruser og toilet, mens nederste etage har endnu et toilet. Opholdsrummet er udstyret med en behagelig sofa, to indbydende lænestole og en pladespiller med et fint udvalg af vinylplader.
I Thoras Hus kan op til seks personer indkvarteres fordelt på fire soveværelser, heraf to med hver to enkeltsenge og to med hver én seng. Køkkenet står klar til at facilitere madlavning og hyggelige måltider. Ligesom i Møllehuset byder overetagen på et fuldt udstyret badeværelse med bruser og toilet, og der findes yderligere et toilet på husets nederste etage.
FORTSÆTTER TRADITIONENS ÅND
Både i Møllehuset og i Thoras Hus kan man finde genstande fra tidligere tider, der er omhyggeligt hængt op eller placeret i bygningerne. For familien Agerbæk giver dette nemlig ikke bare liv og sjæl til bygningerne – det er samtidig med til at ære den lange, industrielle historie, som møllen
er en del af. Således kan man i Thoras Hus finde originale møbler, som er fremstillet af Jens Christian Jørgensen, mens det gamle karetmagerværktøj hænger på væggene i Møllehuset.
Engagementet i at ære de gamle traditioner har ligeledes ført familien Agerbæk til at indgå et samarbejde med Natursnedkeriet, et lokalt snedkeri, der ligger ved siden af vandmøllen. Samarbejdet har resulteret i fremstillingen af nye møbler, heriblandt sofa og reol, som inkarnerer den æstetik og kvalitet, der kendetegner historisk håndværk – og som er med til at give en helt særlig oplevelse til de besøgende, der overnatter i møllen:
»Det er essentielt for mig, at når man træder ind i møllen, skal man kunne fornemme historiens nærvær og føle det som en levende fortælling: Fra de møbler, min oldefar omhyggeligt har fremstillet, som nu står i Thoras Hus, til værktøjet, der stadig hænger på væggene i Møllehuset. Hvert element vidner om fortidens industri, og vores samarbejde med lokale snedkere fortsætter denne ånd ved at skabe møbler, der ærer traditionen,« fortæller Anne Agerbæk.
Når familien Agerbæk retter blikket mod møllens fremtid, er det med håbet om, at Sæby Vandmølle skal forblive et levende og dynamisk sted, der fortsat kan bidrage til lokalsamfundet – og som samtidig kan kaste lys over både de ældgamle traditioner og nutidens modernitet:
»Folk kommer ofte forbi, drevet af nysgerrighed, og mange er ivrige efter at træde indenfor, nogle gange med den forventning, at det blot er et museum. Men møllen er så meget mere. Det er mit ønske ikke alene at ære Sæby Vandmølles fortid, men også at skabe fremtidige begivenheder, såsom guidede rundvisninger, kurser og markedsdage, der kan skabe glæde og værdi for både lokalsamfundet og de besøgende, der kommer langvejsfra,« lyder det fra Anne Agerbæk.
Anne Agerbæk og hendes familie, der de sidste otte år har været bosiddende i USA, har levet et liv præget af eventyr og en kontinuerlig søgen efter nye og unikke oplevelser. Det er netop denne passion, de bringer ind i deres forvaltning af familiearvestykket Sæby Vandmølle, hvor de sætter en
En tømrervirksomhed med passion for bindingsværk
Vi udfører arbejde på bindingsværks- og bevaringsværdige huse, fredede bygninger samt kirker og møller. Vi har eget savværk og lagret egetræ til såvel store som små opgaver. Vi arbejder i hele landet, og alt bliver professionelt udført efter de gamle håndværksprincipper af folk med mange års erfaring.
www.hh-bindingsvaerk.dk
Specialopgaver
Malerfirmaet Eskildsen A/S har igennem tre generationer opbygget stor ekspertise og erfaring inden for maler- og hovedentrepriser med specialopgaver i bevaringsværdige bygninger. Firmaet kan udføre traditionelt malerarbejde med f.eks. kalk, linoliemaling og silikat. Derudover har vi eget sprøjtefirma til fornyelse af inventar.
Når man vælger at eje en bygning med en rig fortid, forpligter man sig samtidig på at være dens forvaltere.
Sæby Vandmølle er blevet et familieforetagende, og som dens forvaltere bidrager vi til at bevare kulturarven, industriarven og historien – både om Sæby, men også om vores egen familie.«
Anne Agerbæk
ære i at give besøgende mulighed for ikke bare at tilbringe natten i møllen, men også for at udforske det omkringliggende stemmeværk, slentre gennem den idylliske Møllehave og blive fascineret af turbinen og remtrækket indenfor i selve møllehuset, hvor kraften fra vandet engang blev omsat til energi:
»Når du står ved broen og hører vandets strøm, føler du straks en trang til at stoppe op og kigge – og nu kan du få lov til at komme med helt indenfor. Vores kulturelle historie betyder noget for folk. At kunne vedligeholde historien og samtidig udvide oplevelsen betyder virkelig noget – og det gør mig stolt,« lyder det fra Anne Agerbæk, som afslutter:
»Det er det hele værd, når vi modtager tilbagemeldinger og ser, hvordan besøgende, og ikke mindst vores egen familie, om-
favner møllens arv. Det har overrasket mig, hvor meget møllen betyder for Sæby; den er et fast punkt i landskabet og i folks hjerter. Nu, hvor vi bor i USA, et land med en noget nyere historie, føles det endnu vigtigere at bringe vores børn tilbage til rødderne og
vise dem møllens arv, der går længere tilbage end oprettelsen af USA og den første amerikanske præsident George Washington. Det er afgørende, at vi lærer dem at værdsætte og beskytte det, der er med til at skabe hele vores kulturarv.«
Vandmøller har været kendt siden oldtiden, men de tog et stort skridt fremad i effektivitet, da en ny type mølle blev introduceret i Danmark, som var inspireret af engelsk mølleteknologi. Denne type møller kaldes ’underfaldsmøller’, og Sæby Vandmølle er et eksempel på denne type. Underfaldsmøllen er karakteriseret ved at have et eller flere lodrette hjul, hvorpå vandet ledes ind nederst og udøver tryk på hjulets skovle, i modsætning til overfaldshjulet, hvor vandet fra oven føres over og ned på hjulets skovle, hvilket skaber det tryk, der får hjulet til at dreje.
Kilder: Jens Thidemann: Sæby Vandmølle. Artikel i Sæbybogen 2023, Sæby Museums Forening.
Der er mange overvejelser, når du skal i gang med at renovere dit historiske hus. Vi giver dig et overblik over de professionelle fagfolk, som er eksperter i fredede og bevaringsværdige huse.
ARKITEKT M A A
ANKER RAVN KNUDSEN Frøsvej 10
6630 Rødding
Telefon: 70 22 87 37 tegnestue@ankerravnknudsen.dk www.ankerravnknudsen.dk
DANSK EMALJE DESIGN Østergade 16
5900 Rudkøbing
Telefon: 62 51 22 44 ded@danskemaljedesign.dk www.danskemaljedesign.dk
LANDSDÆKKENDE
OKHOLM LIGHTING A/S
Håndværkervej 5
6270 Tønder
Telefon: 74 71 04 36 pro@okholmlighting.dk www.okholmlighting.dk
LANDSDÆKKENDE
TEGNESTUEN MEJERIET A/S Gravene 4
6100 Haderslev
Tlf: 2398 1440 mejeriet@mejeriet.dk www.mejeriet.dk
LANDSDÆKKENDE
DANLAMP A/S
Lundsbjerg Industrivej 65
6200 Aabenraa
Telefon: 7462 2266 info@danlamp.dk www.danlamp.dk
LANDSDÆKKENDE
KNUD WEILAND APS
Kærvej 4B, Jejsing
6270 Tønder
Telefon: 74 73 45 49 rene@knudweiland.dk www.knudweiland.dk
BG BYGGROS A/S Egegårdsvej 5 5260 Odense S
Telefon: 5948 9000 info@byggros.com www.byggros.com
LANDSDÆKKENDE
LAVTOX Mandal Alle 9A 5500 Middelfart
Telefon: 75 82 50 33 lavtox@lavtox.dk www.lavtox.dk
LANDSDÆKKENDE
R einhardts R M alerfirma estaurerings- og
REINHARDTS RESTAURERINGSOG MALERFIRMA
Slavgårdsvej 5 6560 Sommersted
Telefon: 2146 2553 malene@reinhardtsrestaurering.dk www.reinhardtsrestaurering.dk
VAAG ARKITEKTER
Hverringevej 185
5300 Kerteminde
Telefon: 65 32 16 47 kontakt@vaag.dk www.vaag.dk
LANDSDÆKKENDE
SMED MALERHÅNDVÆRK
Gl. Strandvej 130 5500 Middelfart
Telefon: 93 88 14 72 info@smedmh.dk www.malerhaandvaerk.dk
CHRISTIANSFELDER
KAKKELOVNE
v/Hans Dines Schmidt
Lindegade 44, 6070 Christiansfeld
Telefon: 7456 1672 / Mobil: 2442 9896 info@ovnsaetterne.dk www.ovnsaetterne.dk
LANDSDÆKKENDE
MURERMESTER ASKHOLM APS
Skattergade 10
5700 Svendborg
Telefon: 62 22 39 00 ask@askaskholm.dk www.askaskholm.dk
SKRIVER TØNDER A/S
Pioneralle 21
6270 Tønder
Telefon: 7472 2016 info@skriver.as www.skriver.as
LINOLIE DØRE & VINDUER
Vestergade 33 7570 Vemb
Telefon: 97 88 50 02 info@linolievinduet.dk www.linolievinduer.dk
TREHØJE TRÆINDUSTRI APS
Bødkervej 4 7480 Vildbjerg
Telefon: 97 13 25 70 mail@trehojetraeindustri.dk www.trehojetraeindustri.dk
LANDSDÆKKENDE
MARLON TØRMØRTEL A/S
Virkelyst 20
8740 Brædstrup
Telefon: 7575 4300 marlon@marlon.dk www.marlon.dk
VAHLE A/S
Fabriksvej 5 8544 Mørke
Telefon: 86 37 24 77 info@vahle.dk www.vahle.dk
LANDSDÆKKENDE
MALERFIRMA
CARSTEN SØRENSEN A/S
Livøvej 4 8800 Viborg
Telefon: 86 60 00 33 line@csmal.dk www.csmal.dk
N B TEGNESTUE
V. Strandsbjerg 4A
6950 Ringkøbing
Telefon: 9732 2100 nbtegnestuen@nbtegnestuen.dk www.nbtegnestuen.dk
LANDSDÆKKENDE
VMB ARKITEKTER
Skovvejen 46 i 8000 Aarhus C
Telefon: 86 13 89 00 vmb@vmbarkitekter.dk www.vmbarkitekter.dk
LANDSDÆKKENDE
ARKITEKTFIRMA
KNUDSEN & ØSTERGAARD A/S
Hasserisgade 35 9000 Aalborg
Telefon: 9816 3111
ok@okarkitekter.dk www.okarkitekter.dk
LANDSDÆKKENDE
MODERN BYGGNADSVÅRD
BYGGFABRIKEN SVERIGE AB
Skruvgatan 6 21124 Malmö
Telefon: +46 40643 0600 info@byggfabriken.com www.byggfabriken.se
LANDSDÆKKENDE
CLAESSONS TRÄTJÄRA AB Stenkolsgatan 5 41707 Gøteborg, Sverige Teleon: +46 317114287 info@claessons.com www.claessons.com
LANDSDÆKKENDE
Dahlbergs Kakelugnsmakeri massivt plankegulv og ölandssten
PER DAHLBERG
Kläckeberga Herrgård 39590 Kalmar
Telefon: +46 (0) 705901990 per@perdahlberg.se www.perdahlberg.se
LANDSDÆKKENDE
ARKITEMA K/S
Ny Carlsberg Vej 120 1799 København
Telefon: 70 11 70 11 infodanmark@arkitema.dk www.arkitema.dk
LANDSDÆKKENDE
BYENS TEGNESTUE APS
Forbindelsesvej 5 2100 København Ø
Telefon: 35 26 26 13
jh@byenstegnestue.dk www.byenstegnestue.dk
ELGAARD ARCHITECTURE A/S
Rigensgade 11, 1. tv.
1316 København K
Telefon: 3315 4463 info@elgaardarchitecture.com www.elgaardarchitecture.com
LANDSDÆKKENDE
FLÜGGER DENMARK A/S
Islevdalvej 151
2610 Rødovre
Telefon: 70 151 505 flugger@flugger.com www.flugger.dk
LANDSDÆKKENDE
JØR GEN NIELSEN
R ÅDGIVENDE INGENIØRER
JØRGEN NIELSEN
RÅDGIVENDE INGENIØRER A/S
Snaregade 12, 2. th 1205 København K
Telefon: 3311 8850 ing@jorgennielsen.dk www.jorgennielsen.dk
LANDSDÆKKENDE
AGGERHOLMART
Art Conservation Quality
Stormgade 14 F, 2. mf. 1470 København K
Telefon.: 5130 8842 mail@aggerholmart.dk www.aggerholmart.dk
BYGGERIETSVINDUESRENOVERING Valby Langgade 221 2500 Valby
Telefon: 36 70 26 20 kontakt@barsdal.dk www.byggerietsvinduesrenovering.dk
EMIL NIELSENS SMEDEVÆRKSTED A/S
Mesterlodden 33 2820 Gentofte
Telefon: 39 65 02 07 emil.nielsen@smedevaerksted.dk www.smedevaerksted.dk
GHFORM APS
Bækgårdsvej 64 4140 Borup
Telefon: 59 44 09 90 cwp@ghform.dk www.historiskestobninger.dk
LANDSDÆKKENDE
KALK A/S
Bredeløkkevej 12
4660 Store Heddinge
Telefon: 56 50 30 00 info@kalk.dk www.kalk.dk
LANDSDÆKKENDE
ARTELIA A/S
Buddingevej 272 2860 Søborg
Telefon: 4457 6000 thb@arteliagroup.dk www.arteliagroup.dk
- det bedste fra de danske skove
BONDESKOVGAARD
SAVVÆRK APS
Birkholmvej 8
4320 Lejre
Telefon: 3066 1277 info@bondeskovgaard.dk www.bondeskovgaard.dk
CENTER FOR BYGNINGSBEVARING Raadvad 40 2800 Kongens Lyngby
Telefon: 45 96 99 90 info@bygningsbevaring.dk www.bygningsbevaring.dk
DRACHMANN ARKITEKTER APS
Frederiksholms Kanal 30 Fæstningens Materialgård 1220 KØBENHAVN K.
Telefon: 34 11 11 01 info@drark.dk www.drachmannarkitekter.dk
LANDSDÆKKENDE
ERIK ARKITEKTER A/S Flæsketorvet 75 1711 København V
Telefon: 30 30 25 66 doa@erik.dk www.erik.dk
LANDSDÆKKENDE
GENBYG.DK A/S
Amager Landevej 185 2770 Kastrup
Telefon: 38 19 24 66 genbyg@genbyg.dk www.genbyg.dk
LANDSDÆKKENDE
HAUSBAU
HAUSBAU APS Tulipanvej 4 2720 Vanløse
Telefon: 21 49 49 38 post@hausbau.dk www.hausbau.dk
KEIM SCANDINAVIA A/S Guldalderen 6
2640 Hedehusene
Telefon: 4656 4644 kundeservice@keim.dk www.keim.com
LANDSDÆKKENDE
HH TØMRER OG
BINDINGSVÆRK APS
Mosegårdsvej 5, 5683 Haarby
Telefon: 6478 1048 dennis@hhbindingsvaerk.dk www.hhbindingsvaerk.dk
LANDSDÆKKENDE
KLASSISKE VINDUER
Kattinge Bygade 24D 4000 Roskilde
Telefon: 2225 6911 phillip@klassiskevinduer.dk www.klassiskevinduer.dk
LANDSDÆKKENDE
Københavns Listefabrik
KØBENHAVNS LISTEFABRIK
Rosenkæret 18
2860 Søborg
Telefon: 39 27 60 90 kbhlistefabrik@kbhlistefabrik.dk www.kbhlistefabrik.dk
LANDSDÆKKENDE
MALERFIRMAET ESKILDSEN A/S
Lerhøj 20 2880 Bagsværd
Telefon: 44 98 96 85 dennis@malereskildsen.dk www.malereskildsen.dk
LOUVRE TAGVINDUER
OG SAXO NATURSKIFER
Showroom: Bådehavnsgade 12
2450 København SV
Telefon: 53 50 08 40 www.saxo.as / info@saxo.as
LANDSDÆKKENDE
MARTIN FUNCH
RÅDGIVENDE INGENIØRER
Kallerupgade 6
2640 Hedehusene
Telefon: 2214 5002 mail@martinfunch.dk www.martinfunch.dk
LANDSDÆKKENDE
OPTOGLAS APS
Valhøjs Allé 126
2610 Rødovre
Telefon: 5932 1032 info@optoglas.dk www.optoglas.dk
LANDSDÆKKENDE
STRUNGE JENSEN A/S
Stensbjergvej 1, 3. sal, 4600 Køge
Telefon: 56 14 10 30 ingenioer@strunge.dk www.strunge.dk
Ordrup Værktøjsmagasin
ORDRUP VÆRKTØJSMAGASIN
Ordrupvej 85
2920 Charlottenlund
Telefon: 39 63 42 76 butik@ovm.dk www.ovm.dk
www.tjas.dk
TROELS JØRGENSEN A/S
Fuglegårdsvej 6 4892 Kettinge
Telefon: 54 87 43 00 tjas@tjas.dk www.tjas.dk
MALERFAG APS c/o Malermester
Thomas Roe Eriksen, Kongensgade 61, 3550 Slangerup
Telefon: 4052 7044 tre@malerfag.dk www.malerfag.dk
MØGELHØJ ARKITEKTER P/S
Herlev Hovedgade 201C, 2. tv 2730 Herlev
Telefon: 2534 4278 jm@markitekter.dk www.markitekter.dk
LANDSDÆKKENDE
SNEDKEREN.DK APS Østerled 8 4300 Holbæk
Telefon: 5943 1545 mail@snedkeren.dk www.snedkeren.dk
Siden 1950
Bendt Barsdal A|S Maler og entreprenør
MALER- & ENTREPRENØRFIRMAET BENDT BARSDAL A/S Valby Langgade 221 2500 Valby
Telefon: 36 17 83 10 kontakt@barsdal.dk www.barsdal.dk
NATIONALMUSEET (FSB)
Konservering og Restaurering
I.C. Modewegsvej 11, Brede 2800 Kgs. Lyngby
Tlf: 4120 6570 cons@natmus.dk
STOCK 35
V/TOM MOSE PETERSEN
Stockholmsgade 35, kld. th 2100 København Ø
Telefon: 35 38 77 00/21 28 13 14 tmp.stock35@mail.dk www.stock35.dk, LANDSDÆKKENDE
Tømrermester
Søren H. Rasmussen
TØMRERMESTER
SØREN H. RASMUSSEN APS Gartnervænget 4 4772 Langebæk
Telefon: 2367 0057 kontakt@bindingsvaerk.dk www.bindingsvaerk.dk
LANDSDÆKKENDE
VARMINGS TEGNESTUE APS
Kronprinsessegade 8, 4 1306 København K
Telefon: 33 11 22 13 mail@varmingstegnestue.dk www.varmingstegnestue.dk
LANDSDÆKKENDE
På www.historiskehuse.dk finder du håndværkere, materialeleverandører og rådgivere, der arbejder ud fra en grundig viden om og erfaring med bevaringsværdige og fredede huse.
FIND PROFESSIONEL TIL DIT HISTORISKE HUS
Historiske Huse hjælper dig, der ejer et fredet eller bevaringsværdigt hus. Vi arbejder politisk for at sikre dig de bedste vilkår, vi tilbyder dig et gratis forsikringstjek, og vi bringer dig den nyeste viden inden for bevaring af historiske bygninger.
Som medlem får du blandt andet