Historiske Huse efterår 2025 by nord.

HISTORISKE HUSE

Indhold

LEDER: DE HISTORISKE HUSE STÅR VED EN SKILLEVEJ

4 BESØG PÅ TEGLLAGERET

BRANDSIKRING AF TAGE

AARHUS BEVARER SIN HISTORIE MED STØRSTE SAVE-REGISTRERING I NYERE TID

GODE RÅD TIL INDRETNING

AF FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE HJEM

FRA KATEDRALER TIL BAUHAUS

FOREBYGGELSE AF SKADER PÅ HISTORISKE HUSE VED OM- OG TILBYGNINGER

40 STORE UDFORDRINGER MED AT FÅ FORSIKRET DE FREDEDE BYGNINGER

FRA STATSLIG ILDHU TIL NULPUNKT

58 RELEVANTE FAGFOLK

Redaktion: Caroline Høegh-Guldberg / Birthe Iuel / Birgitte Klahn | Layout: Mette Lind | Produktion: nord A/S | Trykkeri: PE Offset Salgsansvarlige: Kenneth Frisk, kf@nordnord.dk / Merete Laustsen, mel@nordnord.dk | www.nordnord.dk | projekt-id: 10453 | Oplag: 10.800 Forsidefoto: Hovedgaden i Møgeltønder – foto: Ulrik Schwanenflügel

Dette magasin postomdeles til medlemmer af Historiske Huse. Vi repræsenterer ejerne af de fredede og bevaringsværdige huse. Derudover sendes det til udvalgte ejere af bevaringsværdige huse, som (endnu) ikke er medlemmer.

Foto: Unsplash

Foto: Chroma Film, Anders Dylov

De historiske huse står ved en skillevej

Af Birthe Iuel, direktør i Historiske Huse

At bevare de historiske huse er at balancere mellem fortid og fremtid. Vores kulturarv er ikke statisk, men en levende fortælling, der kræver opmærksomhed, prioritering og klare rammer for, hvordan vi sikrer den. Denne udgave af Historiske Huse stiller skarpt på, hvordan vi som samfund vælger at værne om vores bygningsarv – og hvem der i fremtiden skal bære ansvaret.

I dag står vi et kritisk sted. Staten har besluttet, at de bevaringsværdige bygninger ikke længere skal indgå i den nationale database. Opgaven er nu skubbet over til kommunerne – en udvikling, som historiker Allan Tønnesen betegner som et nulpunkt i beskyttelseshistorien. I sin artikel fortæller han den sammenhængende historie om, hvordan staten gennem årtier opbyggede registreringen – og hvordan dette arbejde nu gradvist er afviklet.

Et sted, hvor ansvaret dog løftes med stort engagement, er Aarhus. Her har kommunen igangsat landets mest ambitiøse SAVE-registrering i nyere tid. Over 41.000 bygninger fra perioden før 1970 bliver vurderet eller genvurderet, og projektet markerer en ny erkendelse af, at også velfærdsbyggeri-

et og tidlig modernisme rummer væsentlige kulturhistoriske kvaliteter. Her stiller vi skarpt på, hvordan byudvikling og bevaring ikke er hinandens modsætninger, men kan forenes i en moderne bys identitet.

Vi kigger også ud over landets grænser. Tyskland er et oplagt sammenligningsland, fordi der her er en stærk tradition for at forene storslåede kulturminder som katedraler og Bauhaus-byggerier med en omfattende bevaringsindsats. Omkring en million fredede emner – fra bindingsværksbyer til tekniske anlæg – gør Tyskland til et levende arkitektonisk museum. Samtidig illustrerer det tyske eksempel, hvor komplekst og krævende bevaringsarbejdet er for de private ejere, der står med den daglige opgave.

Fælles for Danmark og vores nabolande er, at de historiske huse kun bevares, hvis vi som samfund vælger at tage ansvar – stat, kommuner og borgere i samspil. For kulturarven kan ikke genskabes, når den først er tabt. Derfor er det netop nu vigtigere end nogensinde, at vi forstår de historiske huse som en bæredygtig ressource – både kulturelt, socialt og økonomisk.

God læselyst

VI ER PASSIONEREDE LYSMAGERE

Vi skaber belysning, der harmonerer med historisk arkitektur og møder nutidens energikrav. Moderne lysteknologi i balance med historisk design bevarer stedets sjæl.

Birthe Iuel Foto: Historiske Huse

Besøg på Tegllageret

Af Ulrik Schwanenflügel, arkitekt MAA

Lidt udenfor landsbyen Naurbjerg ved Køge ligger en af Danmarks største og mest alsidige virksomheder for genbrug af tagsten og mursten. Historiske Huses arkitekt Ulrik Schwanenflügel har været på besøg og talt med indehaver Torben Jakobsen.

Det er en mandag formiddag kort efter at sommerferien er slut, og der er godt besøgt på det lille kontor i den ene af lagerhallerne, hvor jeg taler med Torben Jakobsen.

»Kan du skaffe en tagsten som den her?« spørger mureren og vælter stumper ud på bordet af en rygningssten der er gået i mange stykker.

»Så må du må lige samle den først, det vigtige er at jeg kan se krumningen,« svarer Torben.

Det gøres, mens Torben tager endnu et opkald via sit head set, og så lykkes det at få rygningsstenen samlet så meget, at Torben kan finde noget der passer.

SEND EN FORESPØRGSEL

»Folk er ikke altid så praktiske, det nemmeste er, at de sender en forespørgsel på mail med fotos og mål, og så kan vi i løbet af dagen finde frem til det, vi kan tilbyde, det har man kunnet gøre i mange år via hjemmesiden,« forklarer Torben. »Vi kan som regel finde noget, der kan bruges, men der er alt-

så nogen, der kører hele vejen herud, som vi ikke kan hjælpe.«

DET ER IKKE SOM LEGOKLODSER

»Du må huske på, at der bare de seneste 200 år har været over 1000 teglværker i Danmark, hvor omkring 2-300 har lavet tagsten, og at der derfor er et utal af forskellige mursten og tagsten,« siger Torben. »Det er altså ikke som LEGO-klodser, hvor der kun er få typer og farver. Husk også på, at mursten patinerer forskelligt, efter hvor de sidder, så når du river et hus ned, kan du måske ende med at have så meget som 4 forskellige nuancer i farven.«

BESØG TEGLLAGERET

Naurbjergvej 11 4622 Havdrup

Mandag-Torsdag fra 08:00-16:00

Telefon 2093 2456 www.tegllageret.dk

Sommerferielukket i ugerne: 29, 30 og 31

med Torbens kontor inde i hjørnet til venstre

Drachmann Arkitekter arbejder med byggeprojekter fra start til slut og hjælper private bygherrer med: Forundersøgelser

Handlingsplaner

Rådgivning i forbindelse med køb Værdisætning

Skitsering & byggeprogram

Myndighedsdialog & ansøgning

Projektering & udbud

Udførelse & byggeledelse drachmann-arkitekter.dk

Lagerhallen

Foto: Ulrik Schwanenflügel

DET STARTEDE MED NEDRIVNING

Torben er en af dem, der har været længst i branchen for genbrug af tegl. Det startede for mere end 60 år siden med nedrivning, også af gamle ejendomme, og Torben fik sans for at mange af de gamle materialer var af alt for høj kvalitet til bare at gå til spilde. Det er med tiden blevet en passion, og det er tydeligt, at Torben har en enorm viden om – og kærlighed til – tegl og genbrug. I dag er der i gennemsnit over en million brugte tagsten og mursten på lager, og der bliver både solgt i enkelt styktal til private og håndværkere og engros i store lastbillæs til de større aktører. Senest har Torben opkøbt en stor del af varelageret fra da Dantegl lukkede for produktionen af tagsten sidste år.

LOVGIVNING HINDRER GENBRUG

Torben har fået talt sig varm, og vi kommer nu ind på, at lovgivningen virker mere og mere problematisk i forhold til genbrug af tegl. »Det er som om man glemmer de overordnede mål, og stiller krav, som ikke giver mening. Man glemmer at spørge ’hvorfor’, og får derfor lavet nogle helt forkerte prioriteringer. Der er rigtig store mængder af mursten og tagsten, som ikke bliver genbrugt, fordi man ikke tænker sig om og stiller regler i vejen, frem for at tænke overordnet i bæredygtighed.« Senest er Torben blevet kontaktet af sin kommune, som er ved at lave ny lokalplan og har planer om at få skrevet ind, at tagsten ikke må

Dahlbergs Kakelugnsmakeri

20-30% RABAT

PÅ ÖLANDSSTEN TIL MEDLEMMER AF HISTORISKE HUSE

Massivt plankegulv og ölandssten

International kakkelsovnsmager, antikke kakkelovne, ildsteder/pejse samt massivt plankegulv og ölandssten

Lagerkasser med forskellige tagsten står i række efter række udendørs

Foto: Ulrik Schwanenflügel

opbevares udendørs uden overdækning. Det er en ringe tak for at have drevet virksomhed samme sted i 40 år med fokus på genbrug til støtte for miljøet.

ARKITEKTERNE VISER VEJEN

Heldigvis er der også en anden udvikling i gang, hvor arkitekterne er ved at få forståelse for, at genbrug er fremtiden. »Jeg ser flere og flere projekter, hvor arkitekterne forlanger genbrugstegl, og hvor det er afgørende for, at det kommer til udførelse. Det har stor indflydelse, når et kendt arkitektnavn går ind i en sag for at få overbevist kommunen og bygherren. Og jo flere projekter der bliver udført, jo flere kommer der til,« afslutter Torben.

Indehaver Torben Jakobsen Foto: Ulrik Schwanenflügel

Lagerhal til afrensede mursten, gaffeltruck kører paller ud og ind Foto: Ulrik Schwanenflügel

FAKTA

Brandsikring af tage

Bevaringsværdige bygninger er vigtige at sikre mod brand, da det ofte er bygninger opført i meget tørre og let antændelige materialer.

Oprindeligt er mange huse med tegltage udført med en understrygning fra indersiden af tagrummet. Understrygningen skal sikre mod at vand og fygesne kan blæse ind imellem tagstenene. Løsning med understrygning, der kræver løbende vedligeholdelse, og hvor der er udnyttet tagrum, kan være vanskelig at vedligeholde.

Mange bygningsejere vælger i forbindelse med udskiftning af tegltage at udføre et fast undertag af f.eks. brædder med tag-

pap. Løsningen er god, fordi den samlede løsning giver et fuldstændigt tæt tag.

Det er meget vigtigt, at bygningsreglementets krav overholdes ved tagudskiftningen. Har man et udnyttet tagrum til f. eks tørreloft eller til pulterkamre, så betragtes tagdækningens underside, som den indvendige loftsoverflade. For etageejendomme betyder det en K1 10 B-s1, d0 (klasse 1 beklædning). Altså skal tagbrædderne være brandimprægneret fra producentens side.

Rådgivende konsulentfirma inden for byggeri.

Mobil: +45 2279 3370 nbr@teknikogsalg.dk

Foto: Chroma Film, Anders Dylov

Alternativt kan der monteres en gipsplade på undersiden af bræddebeklædningen eller man kan malerbehandle tagbrædderne med en godkendt brandimprægneringsmaling. Alternativet til brandimprægnerede tagbrædder er oftest en dyr løsning, men kan være en nødvendig løsning for at lovliggøre en tagrenovering. Det er klogt at få en brandrådgiver til at vurdere den rigtige løsning inden tagarbejdet igangsættes.

Niels Brondbjerg nbr@teknikogsalg.dk

Sætningsskader på din historiske ejendom?

Hos Uretek er vi specialiserede i skånsom opretning og stabilisering af sætningsramte gulve og fundamenter Kontakt os i dag – vi dækker hele Danmark

Langtidsholdbart resultat – ingen lappelø sninger

Vibrationsfri metode uden risiko for fø lgeskader

Ideel selv ved snævre adgangsforhold

Af Niels Brondbjerg

Kæmpe udvalg i fyrtræslister og hvidmalede lister til dit byggeprojekt på lager

Ønsker du personlig vejledning og gennemgang af dit byggeprojekt, er det en god idé at booke en tid.

Download vores Listekataloger fra hjemmesiden

Smukke buede indfatninger og paneler i elegant hvidmalet finish – skab et stilrent og tidløst udtryk i dit hjem.

Håndlavet Eg Plankegulv i længder op til 500 cm på lager

Kontakt os · Scan hér

Aarhus bevarer sin historie

Af Birgitte Klahn

Aarhus

balancerer byudvikling og kulturarv med historisk ambitiøs SAVE-registrering.

Aarhus har i de seneste år oplevet en rivende udvikling. Nye boligprojekter tager form, havneområdet er omdannet, nye områder, som Aarhus Ø, skyder op, og gamle kvarterer står midt i et pres mellem byfortætning og ønsket om at bevare byens særpræg. Midt i denne dynamik har rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (KF), sat sig for at gøre Aarhus til et eksempel på, hvordan en moderne by kan passe på sin byggede kulturarv uden at bremse udviklingen.

MASSIV REGISTRERING AF

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER

I centrum for ønsket om bevaring står kommunens ambitiøse opdatering af registret over bevaringsværdige bygninger – et projekt med en bevilling på over 9 millioner kroner i ryggen. I 2022 blev en massiv indsats nemlig igangsat – ikke mindre end 41.000 bygninger opført før 1970 skulle vurderes eller genvurderes, hvilket gør

Aarhus til den kommune i landet, der har gennemført den største systematiske SAVE-registrering i nyere tid. Sidst, kommunen foretog en registrering, var i 1990’erne, hvor man kun kiggede på bygninger opført før 1940. Siden da er bybilledet ændret markant, og det nye projekt inkluderer derfor også perioden 1940–1970 – en epoke præget af velfærdsbyggeri, parcelhuse og tidlig modernisme.

Bang forklarer, at det ikke kun handler om at se langt tilbage, men om at tage en proaktiv tilgang til bevaring: Bygninger fra midten af 1900-tallet rummer ofte materialer og konstruktioner af høj kvalitet, som stadig kan inspirere fremtidens byggeri. Mange almene boliger og etagebyggerier fra perioden er bygget til at holde, og registreringen sikrer, at deres historiske og arkitektoniske værdier ikke går tabt.

Knud Weiland ApS – med over 45 års erfaring er vi Syd- og Sønderjyllands foretrukne murerfirma, når det gælder restaurering af historiske huse. Vi sætter en ære i det gamle håndværk og stolthed i at bringe gammelt murværk til live igen. Kontakt os på 7473 4549, eller besøg knudweiland.dk for at læse mere.

»Det handler om at få de her bygninger ind i systemet på et tidspunkt, hvor det stadig kan nås at bevare dem, så det ikke ender med at blive tilfældigt, hvad der står tilbage,« forklarer Bang.

Projektet er tilrettelagt ud fra en specifik proces. Hvert hus vurderes ud fra SAVE-metoden, hvor arkitektonisk værdi, kulturhistorisk værdi, miljømæssig betydning, originalitet og tilstand scores på en skala fra 1-9. De bygninger, der scorer mellem 1 og 4, får en særlig status i kommuneplanen og kan dermed ikke ændres uden byrådsbehandling. Bang håber, at systemet på sigt kan kobles direkte på BBR, så ejere og planlæggere får et håndgribeligt redskab til at forstå, hvordan deres bygning passer ind i byens historiske sammenhæng. På den måde kan vurderingen af husene blive en aktiv del af planlægningen fremfor blot et arkiv.

KORT OM SAVEREGISTRERINGEN I AARHUS

Aarhus Byråd besluttede i budgetforliget 2022, at alle bygninger opført før 1970 skal vurderes. Registeret bruges i bl.a. helhedsplaner, byggesager og til at styrke fokus på bygningers kulturhistoriske værdi i deres sammenhæng med omgivelserne.

De første spadestik til den nye bydel Aarhus Ø blev taget i 2008 med opførelsen af Z-huset, og området er fortsat i rivende udvikling.

Historiske farver til bevaringsværdige og fredede bygninger. Lavet i samarbejde med dem, der kender historien.

VisitAarhus Foto: Jakob Vingtoft

VisitAarhus

»Mange ved ikke, at de bor i en bevaringsværdig bygning, og det er en skam, for rigtig mange ejere udtrykker, at de gerne ville have gjort mere for at passe på huset, hvis de havde været bekendt med vurderingen og historien i bygningen. Her ville en automatisk registrering i BBR gøre en stor forskel,« påpeger Bang.

BYENS MANGFOLDIGE HISTORIE

Et konkret eksempel på, hvordan bevaringsindsatsen udspiller sig, er Rosenvænget i Viby, et historisk boligområde med snoede veje, store villaer og grønne forhavebede. Inspireret af den engelske ha-

veby-bevægelse blev området udstykket fra Viby Gård i slutningen af 1800-tallet, så aarhusianere kunne bo tæt på byen i grønne omgivelser. I 2022 blev nedrivningen af et bevaringsværdigt hus på Irisvej stoppet via et paragraf 14-forbud, hvilket betyder, at kommunen skal udarbejde en bevarende lokalplan.

Nicolaj Bang forklarer: »Det handler ikke blot om enkelte bygninger, men om at bevare hele kvarterets fortælling og identitet. Lokalplanen sikrer, at om- og tilbygninger respekterer husets karakter, og at områdets historiske kvaliteter bevares.«

Han fremhæver, at Aarhus’ særlige karakter netop ikke blot ligger i de enkelte huse, men i hele kvarterer og områder, og at det samtidig er diversiteten mellem områderne, der er værd at passe på og bevare: De skæve gader og lokale særpræg – noget som moderne, ensartet byggeri ofte mangler. »Et hus, der i sig selv måske ikke har stor værdi, kan være afgørende i et gadeforløb,« forklarer Bang.

I felten arbejder arkitekterne ikke kun med at undersøge enkelte bygningers konstruktion, facader og materialer ud fra SAVE-metoden, men de inddrager også elementer

fra SAK-metoden, Screening af Kulturmiljøer. Metoden er udviklet af Arkitektskolen Aarhus gennem et forskningsbaseret projekt i tæt samarbejde med kommuner, som ønskede et enkelt og anvendeligt redskab til at forstå og håndtere deres kulturmiljøer. SAK giver mulighed for systematisk at vurdere områder ud fra klare kriterier, så de særlige karakteristika, værdier og potentialer i et kulturmiljø bliver tydelige. På den måde bliver det lettere at prioritere, udpege og planlægge indsatser, der både bevarer og udvikler områdets kulturarv. Ved at kortlægge stedbundne kvaliteter kan SAK bruges som grundlag for strategiske beslutninger og initiativer, der integrerer kulturmiljøets potentiale i fremtidig planlægning, så kulturarven ikke blot bliver et passivt element, men en aktiv ressource, der kan understøtte bæredygtig byudvikling samtidig med, at de historiske træk og områdets identitet bevares.

ET STRATEGISK VÆRKTØJ

Selvom alle kvarterer skal gennemgås, tages der højde for hvor i byen, der er størst pres på udviklingen: »De vigtigste beslutninger træffes der, hvor der er mest run på – hvor grundpriserne er høje, og hvor folk ellers bare køber gamle huse og river dem ned for at bygge nyt. Det er ikke ulovligt

• Fagentreprise • Ser vice og vedligehold • Renovering og ombygning

• Murerarbejde

• Facade

• Tagrenovering

• Fliser og natursten

Møllestien i Aarhus

Foto: Francesca Dolnier

HISTORISKE, FREDEDE OG BEVARINGS VÆRDIGE HUSE

Stiller du særlige krav til tømrer- og snedkerarbejdet på din ejendom?

• Respekt for det oprindelige byggeri, arkitektur og kulturværdi

• Indgående kendskab til lovgivning og fortidens håndværkstraditioner

• Viden om istandsættelsesprincipper, byggeteknikker og materialer

• Håndværk udført med omhu, nænsomhed og akkuratesse

Vælg Michael & Hussnedkeren A/S som din samarbejdspartner. Vi løser opgaver på historiske, fredede og bevaringsværdige ejendomme på et fundament af solid erfaring.

Ring i dag og få det bedste bygge- lbud hos os! 6014 6365

UDPLUK AF RELEVANTE REFERENCER

• Dragsholm Slot • Katholm Gods

• Lyngby Præstegård • Sostrup Slot

• Nørlund Slot • Klassisk storvilla i Aarhus

• Historiske huse i det gamle Ebeltoft

info@michaeloghussnedkeren.dk www.michaeloghussnedkeren.dk

Vi udfører arbejde på bindingsværks- og bevaringsværdige huse, fredede bygninger samt kirker og møller. Vi har eget savværk og lagret egetræ til såvel store som små opgaver. Vi arbejder i hele landet, og alt bliver professionelt udført efter de gamle håndværksprincipper af folk med mange års erfaring.

at rive gamle bygninger ned, og der er nogle incitamenter i samfundet, der gør, at nogle gamle bygninger forsvinder, hvis ikke vi handler. Derfor startede vi bl.a. i Risskov og på Rosenvænget,« siger Bang, og nævner, hvordan for eksempel Gamla stan i Stockholm nær var blevet jævnet med jorden på grund af ønsker om nybyggeri. »Det bør være et eksempel til skræk og advarsel for alle,« siger han med et smil i stemmen.

Aarhus’ omfattende SAVE-registrering går hånd i hånd med lokalplaner, der fastsætter rammerne for bevaring i konkrete kvarterer. Registreringerne danner også baggrund for helhedsplaner, byggesagsbehandling og strategisk byudvikling.

»I lokalplanerne vil der stå, at der er bevaringsværdige bygninger i kvarteret, og der vil være en faglig vurdering af hvilke projekter, der kan lade sig gøre, med de værdier der er i området. Gennem de her registreringer får vi så at sige flyttet bevisbyrden, hvis nogen kommer med et ønske om at rive noget bevaringsværdigt ned.«

Nicolaj Bang ser på mange måder projektet i Aarhus som et laboratorium for bybe-

varing, der kan inspirere resten af Danmark: »Økonomien i kommunerne er jo forskellig. Hvis man ikke har råd til en stor registrering på én gang, kan man tage små skridt. Start med de mest udsatte områder, hvor faren for nedrivning er størst, eller fordel arbejdet over flere år. Det vigtigste er at åbne diskussionen: Hvad vil vi bevare i vores by?«

EN NY BEVIDSTHED

Undervejs i projektet er der kommet breve via Digital Post til grundejerne, inden deres bygninger vurderes. Dette giver dem mulighed for at forstå projektets formål og den rolle, deres hus spiller i den større byhistorie. Bang håber, at bevidstheden om kulturarven på den måde vil vokse yderligere: »Når du bor i et historisk hus, er det til låns. Du har et ansvar for at passe på det. SAVE-registreringen skaber bevidsthed og hjælper os

med at bevare Aarhus’ unikke karakter på en måde, hvor byens borgere inddrages.«

Bang bemærker samtidig, at strømningen i Aarhus generelt har ændret sig: Fra en periode med omfattende fortætning og en grad af ligegyldighed overfor gamle huse, til en voksende respekt for historien og en stolthed over den kulturhistorie, der lever i Aarhus’ gader og stræder. Samtidig er den øgede bevidsthed om nybyggeris klimabelastning også en faktor i den ændrede mentalitet, og befolkningen får øjnene op for det bæredygtige aspekt i at bevare fremfor at bygge nyt.

»Vi har nu et byråd, der er parat til at prioritere bevaring. Det er både fagligt og samfundsmæssigt tilfredsstillende.«

Udsigten mod Aarhus centrum i begyndelsen af 1900-tallet. Til venstre i billedet ses området, der nu er Aarhus Ø.

Foto: Vejlby-Risskov Lokalhistoriske arkiv.

Den igangværende SAVE-registrering har dog vist sig at være mere omkostningstung end først antaget. På trods af en effektiv organisering har det været nødvendigt at revurdere den økonomiske ramme for færdiggørelsen. Der er imidlertid løbende blevet gennemført effektiviseringer, hvilket har resulteret i en stabil registreringshastighed på ca. 800 bygninger pr. måned. Registreringsomkostningen per bygning er nu reduceret til ca. 271 kr. mod oprindeligt 346 kr., og der er stadig potentiale for yderligere reduktion i omkostningen pr. bygning.

For at sikre realiseringen af det oprindelige mål – registreringen af de resterende ca. 17.500 bygninger – er der nu fremsat et forslag om en forlængelse og finansiering af

projektet over en ny toårig periode fra 2026 til 2027. Rådmand Nicolaj Bang siger:

»Projektet har kostet mere, end vi først regnede med, men vi er optimistiske. Vi har derfor fremsat et forslag om at bruge 4,7 millioner kroner på at få det færdigt. Med den måde, vi har sat det op på nu, kan vi fortsætte uden ekstra opstartsomkostninger.«

FRA FREDERIKSBJERG

TIL ROSENVÆNGET

Fra Frederiksbjerg til Øgaderne, fra Risskov til Rosenvænget, udspiller bevaringsarbejdet sig i konkrete lokalplaner og som strategiske beslutninger i byudviklingen. Hvert hus, hver gade, hvert kvarter undersøges

NICOLAJ BANG (KF)

• Født 1980

Medlem af Aarhus Byråd

• Rådmand for Teknik og Miljø siden 29. august 2022

• 2. viceborgmester

grundigt – og arkitekterne opdager ofte glemte bygningstyper og mindre kendte arkitekter, som ellers ville forsvinde i byens udvikling.

»Det er jo også noget af det spændende ved det, der kommer fokus på nogle af de glemte fortællinger i dansk arkitekturhistorie,« siger Bang og understreger, at det handler om at balancere moderne udvikling med respekt for historie. »Vi skal have levende kvarterer. Aarhus skal ikke være et frilandsmuseum, men en by, der udvikler sig. Samtidig skal vi have en grundlæggende forståelse af, at vi har et fælles ansvar for at passe på kommunens kulturarv.«

Aarhus’ SAVE-registrering markerer en ny æra for byens forhold til sin egen historie. Mens havneområder og centrale kvarterer fortsætter den hastige udvikling, viser projektet, hvordan byudvikling og bevaring kan følges ad. Nicolaj Bangs vision er klar: At skabe et Aarhus, hvor de historiske bygninger, er en levende del af byens identitet – og hvor byen samtidig udvikler sig til gavn for både nuværende og kommende generationer.

Nicolaj Bang Foto: Aarhus Kommune

Renovering i hus fra 1903, udsnit af nyt forrammekøkken, udført i massivt træ, derefter håndmalet på stedet.

Specialiseret rådgivning inden for energi, indeklima og installationer i fredede samt bevaringsværdige bygninger.

Annonce

Gode råd til indretning af fredede og bevaringsværdige hjem

I denne artikel deler indretningsarkitekt Vibeke Kampmann sine erfaringer og giver praktiske råd til, hvordan du kan indrette og modernisere fredede og bevaringsværdige boliger – med respekt for både historien og nutidens behov.

At bo i en fredet eller bevaringsværdig bolig er en særlig gave – og et særligt ansvar. Som beboer af fredede og bevaringsværdige hjem er du både bruger og forvalter af en historie, der rækker langt ud over din egen levetid. Når man indretter eller moderniserer sådanne boliger, handler det derfor om at finde balancen mellem nutidens behov, de historiske rammer og husets egen sjæl.

START MED AT MÆRKE HUSET

– OG UNDERSØG RETNINGSLINJERNE

Inden du går i gang med større ændringer, er det vigtigt både at forstå boligen og de rammer, der gælder for den. Hvert rum er skabt til et formål, og husets planløs-

ning rummer en logik, der let kan gå tabt i jagten på åbne køkkenalrum og moderne løsninger. Vores måde at leve på i dag stiller andre krav til funktion og samvær, og det kan være praktisk og hyggeligt med samtalekøkkener, hvis husets arkitektur indbyder til det. Samtidig findes der mange andre måder at skabe sammenhæng og funktionalitet på, så indretningen bliver både moderne og respektfuld over for husets oprindelige flow. Måske er det nok at udvide en døråbning for at skabe mere luft, eller at flytte køkkenet til et andet rum, hvor det naturligt passer ind. Giv dig tid til at mærke husets sjæl og oprindelige rytme, før du går i gang med processen.

Tekst og foto af Vibeke Kampmann

Eksempel på viktualieskab i lejlighed fra 1905. Alle hylder er monteret på bagvæg i fyrretræ.

Samtidig er det afgørende at kende forskel på reglerne: I en bevaringsværdig bolig har du stor frihed til at ændre og indrette, som du ønsker, så længe du respekterer husets arkitektur. Er der derimod tale om en fredet ejendom, skal du søge Slots- og Kulturstyrelsen om tilladelse, før du går igang.

Her kan du med fordel trække på BYFOs eksperter, som rådgiver inden for jura, restaurering, og samarbejde med indretningsarkitekter, der kender processen. Det er en fordel at inddrage en indretningsarkitekt tidligt i projektet, da de kan hjælpe med at planlægge rum, funktioner og større indvendige ændringer. På den måde får du både støtte til at finde de rigtige løsninger og hjælp til dialo-

Gæstetoilet i lejlighed fra 1910. Her står rummet originalt, og med opsat stofligt tapet, hylde over vask samt stænkplade i syrehærdet zink. Alt træværk er håndmalet som i resten af lejligheden

gen med myndighederne. BYFO arbejder desuden løbende på at samle en liste over specialister, der kan levere kvalitetsarbejde inden for deres felt – en værdifuld ressource, når du skal gennemføre ombygninger og restaureringsprojekter.

TÆNK I MATERIALER, DER LADER HUSET ÅNDE

Når du restaurerer og moderniserer, er det oplagt at tænke på isolering og energieffektivisering. Men her er det vigtigt at respektere husets konstruktion. Vælger du for tætte materialer, kan man risikere at skabe et usundt indeklima og skade bygningen. Diffusionsåbne materialer sikrer, at huset fortsat kan ånde, og at fugten ikke lukkes inde i vægge og lofter.

Når de overordnede flader er behandlet med diffusionsåbne materialer, er det vigtigt også at tænke på detaljerne i indretningen. Undgå plastikbaserede løsninger og vælg i stedet naturlige materialer, som både er diffusionsåbne og understøtter indeklima og akustik. Eksempler her kan være vandbaseret maling, håndtrykt papir eller stoftapeter til vægge og linoliemaling til døre, paneler og træværk generelt. Disse materialer optager og afgiver fugt på en naturlig måde og skaber samtidig en varm, levende overflade, der passer til boligens historiske karakter.

Ved at kombinere diffusionsåbne materialer på de store flader med naturlige løsnin-

ger i detaljerne kan man altså både bevare husets arkitektoniske sjæl og skabe et sundt, behageligt og funktionelt hjem.

BEVAR OG GENBRUG DET, DU KAN

For at bevare boligens sjæl under renovering eller restaurering bør du, så vidt muligt, bruge de eksisterende materialer i stedet for at udskifte dem. Det er ikke kun set ud fra et bæredygtigt perspektiv, der sparer ressourcer, men også en måde at tilføre autenticitet til indretningen. Bevar derfor gamle, massive fyldningsdøre, håndtag, vinduer, paneler, stukkatur og plankegulve, som har en solid kvalitet, nye materialer sjældent kan matche. En nænsom restaurering af disse materialer giver ikke kun karakter til boligen, men historisk troværdighed.

Funktionsrum som køkken, badeværelse og bryggers bliver ofte revet helt ned under renovering. Forsøg i stedet at bevare dele af den eksisterende opbygning, hvor det er muligt. Det kan fx være at udskifte sanitet i badeværelset eller lægge en ny bordplade i køkkenet, mens resten restaureres. Hvis du vælger at renovere hele rummet, kan det være en god idé at rådføre dig med en indretningsarkitekt, som kan guide dig stilmæssigt, så resultatet harmonerer med husets sjæl og historie. På den måde skaber du et udtryk, der stadig vil føles rigtigt om 20 år, fremfor at risikere, at en alt for nutidig løsning hurtigt virker umoderne.

Eksempel på radiatorskjuler i historisk hus.

INDRET MED ZONER

OG NATURLIGT FLOW

Når rammerne er på plads, handler indretningen om at skabe et flow, der føles lige så naturligt som husets arkitektur. Hvert rum har sin oprindelige logik, og det kan du med fordel understøtte ved at arbejde med zoner, der afgrænser forskellige funktioner uden at lukke rummene af. En sofa kan for eksempel skabe en opholdszone i stuen, mens et arbejdsbord kan markere en funktionel krog i rummet. Det handler om at lade rummets funktioner flyde harmonisk sammen, så hverdagen bliver nem og intuitiv, samtidig med at husets oprindelig sjæl respekteres. Møbler bør placeres med omtanke – ikke bare efter æstetik, men også efter, hvordan de understøtter bevægelsen i rummet. På den måde bliver boligen både funktionel og indbydende.

De bløde elementer spiller en central rolle i helhedsindtrykket. Tekstiler i form af gardiner, tæpper, puder og polstrede møbler

kan samle et rum og give atmosfære og stemning. Særligt møbler af ældre dato eller arvestykker kan give værdi til indretningen og husets sjæl. En nænsom restaurering og ompolstring kan forvandle dem til midtpunkter, der binder rummets forskellige elementer sammen på en moderne måde.

Det samme gælder for vægflader og detaljer: tapeter med klassiske mønstre, høje paneler eller en frisk linoliemaling kan give

rummet karakter og forankre det i husets historiske ramme. Selv de helt små ting, som originale håndtag eller beslag fundet antikvarisk, kan gøre en stor forskel for rummets samlede stemning. Ofte er det netop disse detaljer, der tilfører rummet autenticitet og gør indretningen levende. Ved at kombinere funktionelle løsninger med sans for de små virkemidler kan du skabe en bolig, der både er tidssvarende, personlig og samtidig bære historien videre på en moderne måde, der binder fortid og nutid sammen.

HVOR KAN DU FÅ HJÆLP?

Når du arbejder med en fredet eller bevaringsværdig bolig, kan det være en stor fordel at søge hjælp fra forskellige fagfolk og rådgivere – både til de praktiske regler og til selve indretningen.

• Kommunens bygningsbevaringsafdeling kan vejlede om, hvilke ændringer der er tilladt, og hvordan du kan gennemføre moderniseringer inden for de gældende regler.

• Slots- og Kulturstyrelsen tilbyder retningslinjer og viden om fredede bygninger samt konkrete eksempler på restaurering og indretning.

• Historiske Huse giver adgang til netværk, vejledninger og rådgivning for ejere af bevaringsværdige og fredede bygninger, og rådgiver inden for jura, arkitektur og restaurering samt hjælper med kontakt til udvalgte specialister og håndværkere.

• Erfarne håndværkere og specialister kan rådgive om materialer, teknikker og autentiske detaljer som beslag, paneler og håndtag.

• Indretningsarkitekter kan hjælpe med at tilpasse indretningen til husets arkitektur og funktioner samt støtte dig i processen og dialogen med myndighederne, så ændringerne gennemføres harmonisk og korrekt.

Arkitekter MAA

Byggeøkonomer MDB Danske Ark

Fredede og bevaringsværdige bygninger

Varmings Tegnestue ApS Kronprinsessegade 8 1306 København K

tlf. 33 11 22 13

mail@varmings-tegnestue.dk www.varmings-tegnestue.dk

Store Kongensgade 79, København Christianssæde, Maribo Bakkehuset, Frederiksberg

Dalum Kirke

Det overordnede greb med den indvendige restaurering er, gennem en ny farvesætning, at lade kirkens rum, hvælvinger, afrensede kalkmalerier og gulv træde frem. Specialister i ERIK arkitekters restaureringsteam har farvesat bænke, knæfald og inventar i en afdæmpet farvepalet, inspireret af de restaurerede kalkmalerier og farverne i altertavlemaleriet. Tilgangen har været at opnå et lyst og let kirkerum, hvor århundredernes kirkearkitektur er gjort synlig.

Fotos: Helene Høyer Mikkelsen

Fra katedraler til Bauhaus

– den tyske bygningsarv og ejernes udfordringer

Af Birgitte Klahn

Tysklands kulturarv er synlig i tusindvis af fredede bygninger. Bevaringen kræver juridisk indsigt, økonomisk planlægning og tæt samarbejde med lokale myndigheder.

Tyskland er et arkitektonisk skatkammer hvis arkitektur er kendt for både teknisk dygtighed og mangfoldighed. Fra de imponerende gotiske katedraler i Köln og Strasbourg – opført i 1200 tallet – til Schinkels romantiske neoklassicisme i det 19. århundrede og videre til Bauhaus’ funktionalisme, har Tyskland fostret bygninger, der har sat spor langt ud over landets grænser.

Den store variation i tysk arkitektur skyldes blandet andet landets historiske opdeling i mange fyrstendømmer og de regionale traditioner, hvor hver region har sit eget udtryk og byggestil. Byer og landskaber fra Quedlinburgs bindingsværk til Bauhausbygningerne i Dessau vidner om en kultur, der har værnet om både tradition og nyskabelse. Samlet set findes der i Tyskland omkring 1 million fredede emner, heraf ca. 500.000–600.000 enkeltbygninger. Resten omfatter jordfund, haver, tekniske anlæg med videre. Andelen af den samlede bygningsmasse, som er fredet, ligger på ca. 1–2 %.

Men for ejerne af disse kulturelle skatte er stolthed kun begyndelsen. At eje et slot, en herregård eller et historisk landsted kan hurtigt blive en daglig udfordring, hvor både pengepung og tålmodighed sættes på prøve. Hermann Graf zu Castell Rüdenhausen fra Deutsche Burgenvereinigung, en af Tysklands ældste organisationer for bygningsbevaring, har rådgivet ejere af borge, slotte og herregårde igennem det seneste år. Hans erfaring er, at passion og pragmatisme skal følges ad: »At eje et historisk hus er både en ære og et ansvar. Mange tror, det blot handler om pragt og prestige, men realiteten er langt mere nuanceret. Uden forståelse for lovgivningen og de økonomiske rammer bliver ejerskabet hurtigt en byrde frem for en glæde.«

LOVGIVNING OG MYNDIGHEDER

I Tyskland findes der ingen fælles føderal lov om bygningsfredning. Ifølge grundloven er bygningsfredning et anliggende for hvert forbundsland, som hver har deres egen lov om Denkmalschutz. Når det gæl-

FAKTA

Hermann Graf zu Castell Rüdenhausen (f. 1963) er opvokset i en familie med flere historiske slotte og herregårde og har derfor et nært forhold til kulturarven. I flere år har han engageret sig aktivt i bygningsbevaring og har det seneste år været talsperson for Denkmalschutz via Deutsche Burgenvereinigung e.V. og Familienbetriebe Land und Forst e.V. Hans arbejde fokuserer især på at støtte private ejere af fredede bygninger og på at sikre kulturarvens stemme i den kulturpolitiske debat.

der tilladelser inden for fredningsområdet, er det altid den nedre fredningsmyndighed – typisk kommunen eller landkredsen – der træffer de første afgørelser. Oven over dem kan der, afhængigt af delstatens struktur, være en øvre fredningsmyndighed, som i Nordrhein-Westfalen, hvor distriktsregeringen har denne rolle. Den øverste myndighed er bygnings- eller kulturministeriet, og i sidste instans kan en sag ende ved forvaltningsdomstolen. De enkelte delstaters fredningsstyrelser står ikke over de nedre myndigheder, men fungerer som faglige rådgivere. De inddrages i beslutningsprocesserne for at sikre, at kulturhistoriske og arkitektoniske hensyn vægtes rigtigt. Dermed fungerer de som specialiserede kompetencecentre, der understøtter de formelle myndigheder i arbejdet med at bevare og beskytte fredede bygninger og miljøer.

Initiativet til at få en bygning fredet kan tages af private, foreninger, kommuner eller fagmyndigheder, men den endelige afgørelse træffes altid af den ansvarlige fred-

Dessau

Foto: unsplash

Dialogen med myndighederne og udvekslingen af erfaringer mellem ejere er afgørende, hvis vi skal sikre en bæredygtig fremtid for de historiske huse.«

Hermann Graf zu Castell-Rüdenhausen

ningsmyndighed. Bygninger kan fredes af arkitektoniske, kulturhistoriske eller miljømæssige årsager, for eksempel på grund af byggeteknik, historisk betydning eller fordi de indgår i et større bymæssigt eller landskabeligt helhedsbillede. Fredning betyder ikke, at bygningen bliver fastfrosset; ændret anvendelse og skånsom videreudvikling er målet, men kræver altid tilladelse fra myndighederne. Og disse tilladelser er ikke altid lette at få: »De enkelte delstaters lovgivning kan variere markant, og det betyder, at ejere ofte må navigere i et komplekst system af regler og tilladelser, som ikke altid er let forståelige,« siger Hermann Graf zu Castell Rüdenhausen, og tilføjer, at administrationspraksis også afhænger af den enkelte myndigheds fortolkning og i et vist omfang de involverede personers egne skøn, hvilket kun øger kompleksiteten.

Fredning dækker ikke kun bygninger, men også samlede fredningsområder, historiske haver, monumenter og i nogle tilfælde museumsgenstande. Ejere har pligt til at bevare bygningernes karakter, og selv mindre

indgreb i strukturen skal godkendes af de lokale myndigheder. For tomme bygninger kan ejere pålægges sikringsforanstaltninger, og ofte arbejdes der aktivt på at finde nye anvendelser gennem omdannelse eller genbrug. Dialogen mellem ejere og sagsbehandlere varierer fra delstat til delstat og fra myndighed til myndighed. I nogle delstater findes rådgivende organer, statslige råd eller faglige udvalg, og ejere har mulighed for at indbringe klager gennem det administrative klagesystem eller forvaltningsdomstole, hvis de mener, at en afgørelse er urimelig. Den endelige afgørelse ligger dog altid hos fredningsmyndigheden.

NÅR ØKONOMIEN SPÆNDER BEN

Ejerskabet af et fredet hus opleves ofte som en økonomisk byrde, og en udbredt misforståelse er, at ejere af fredede bygninger i Tyskland er velhavende, mens virkeligheden er, at de ofte er økonomisk overbelastede. Høje renoveringsomkostninger, begrænsede anvendelsesmuligheder og tidskrævende tilladelser gør ejerskabet både dyrt og kompliceret. For at hjælpe

STØTTEORDNINGER

FORBUNDSNIVEAU

• KfW: Energirenoveringer af bygninger, inkl. fredede ejendomme

BKM: Særprogrammer for bygningsfredning, KulturInvest, Invest-Ost (op til 50 % støtte)

• BMWK: National Klimabeskyttelsesinitiativ (energetiske tilskud)

BMEL: Programmer for landdistriktsudvikling og regional værdiskabelse

DELSTATSNIVEAU

• Typisk tilskud til større renoveringsprojekter

KOMMUNALT NIVEAU

• Enkelte tilskud i særlige tilfælde

Artiklen fortsættes på side 28 >

Marksburg

Det historiske hovedsæde for Deutsche Burgenvereinigung

Kulturarven forstås officielt som en fælles arv, men i praksis ofte som et privat ansvar«

Hermann Graf zu Castell Rüdenhausen

Marksburg

Foto: Deutsche Burgenvereinigung e.V.

Marksburg, højt hævet over Rhinen, har i over 800 år stået som et symbol på tysk middelalderlig borgarkitektur. Oprindeligt blev borgen bygget af adelsfamilien Eppstein som en romansk borg med trekantet grundplan. Senere overtog greven af Katzenelnbogen borgen og tilføjede de gotiske bygninger, der stadig præger dens imponerende udseende i dag. I 1479 gik Marksburg til Hessen, hvor den blev moderniseret med bl.a. kanonbastioner, og selv gennem trediveårskrigen og op gennem Napoleons tid forblev borgen intakt. Marksburg er blot ét af mange eksempler på Tysklands rige og varierede arkitekturarv.

I dag ejes Marksburg af Deutsche Burgenvereinigung, og borgen står således som et levende monument over både tysk historie og det engagement, der sikrer, at fortidens arkitektoniske skatte bevares til fremtidige generationer.

Strunge Jensen A/S har projekteret et utal af projekter inden for fredet og bevaringsværdigt byggeri gennem årene, både inden for vvs, el, ventilation og indeklima, konstruktioner, byggeledelse og bygherrerådgivning.

Rådgivende Ingeniører Fredede og bevaringsværdige bygninger

Strunge Jensen A/S Stensbjergvej 1, 3 sal 4600 Køge

Tlf 56 14 10 30 ingenioer@strunge dk www strunge dk

Marksburg Foto: Deutsche Burgenvereinigung e.V.

Foto: unsplash

Fra vores tegnestue i Kerteminde på Fyn arbejder vi med fredede og bevaringsværdige ejendomme og kulturmiljøer i hele Danmark.

Med afsæt i det traditionelle håndværk og de velafprøvede, nordiske byggeprincipper rådgiver vi dig fra første skitse til færdigt byggeri.

Design / projektering / myndighedsdialog / indeklima / bæredygtighed / projektstyring / registrering / økonomi / udbud / byggeledelse

+45 65 32 16 47 kontakt@vaag.dk www.vaag.dk

HVAD ER DENKMALSCHUTZ?

• Betegnelse for bygningsfredning i Tyskland.

• Lovgivning ligger hos de enkelte delstater.

• Beskytter bygninger, samlede fredningsområder, haver, tekniske monumenter og i nogle tilfælde flytbare kulturgenstande.

ejere af fredede bygninger findes der Wirtschaft und Klimaschutz (BMWK) giver

Vi tilbyder bl.a.:

• Koblede elementer i specialmål og -profiler

• Skarpe profiler uden affasning og runding

• Håndkittede vinduer og færdigmalet kitkant

• Maling med linolie- og industrimaling

• Forsatsvinduer

• Facadedøre i specialmål

Dialogen med myndighederne og udvekslingen af erfaringer mellem ejere er afgørende, hvis vi skal sikre en bæredygtig fremtid for de historiske huse.«

Hermann Graf zu Castell-Rüdenhausen

finansiere størstedelen selv, fordi støtteniveauet er fast, mens byggeomkostningerne stiger. »Det er noget, man skal være forberedt på,« siger Hermann Graf zu Castell Rüdenhausen og tilføjer: »Bygningsfredning står ikke centralt i det politiske fokus, hvilket betyder, at mange herregårde, borge og industribygninger bliver hårdt ramt økonomisk.«

Udover direkte tilskud findes også skattemæssige fordele. Renoveringsudgifter kan afskrives over 10–12 år, og skattelettelser efter §§7i/10f EStG udgør årligt mellem 100 og 200 millioner euro. Samlet set anslås den offentlige støtte til omkring 300–500 millioner euro om året, hvoraf forbundsmidlerne beløber sig til 40–80 millioner euro. Løbende vedligeholdelse er dog som udgangspunkt ejerens ansvar, og mindre rutinemæssigt arbejde dækkes sjældent.

For bygninger i landområder kan delstatslige programmer eller EU’s LEADERprogram være en hjælp. LEADER fremmer

lokal udvikling gennem partnerskaber i lokalsamfundet og kan støtte projekter, der kombinerer bevaring af historiske bygninger med turisme, kulturelle aktiviteter eller andre initiativer, der styrker lokalsamfundets økonomi og kultur. Landsdækkende særprogrammer er dog sjældne, og fritagelse for ejendomsskat har hidtil kun været givet undtagelsesvist. Fra 2025 er der dog indført en generel reduktion i ejendomsskatten for fredede bygninger, hvilket betyder en lettelse på 10 procent for ejerne.

DAGLIGE UDFORDRINGER

Det er ikke kun de store renoveringer, der slider på ressourcerne. Daglig vedligeholdelse af en fredet bygning kræver konstant opmærksomhed og specialviden. Ejere må tage højde for alt fra tagrenoveringer, murstenspleje og istandsættelse af historiske vinduer og døre til vedligeholdelse af haveanlæg, stisystemer og historiske hegn. Selv mindre opgaver, som ikke kræver tilladelse, for eksempel rengøring af facader eller indvendige plejeopgaver, skal udføres med

Domkirken i Köln

Foto: unsplash

respekt for bygningens originale materialer og teknik.

Mange ejere oplever, at det kan være en udfordring at finde håndværkere, der mestrer de traditionelle metoder og materialer. Forkert reparerede murstensfacader, malerarbejde med moderne kemikalier eller uhensigtsmæssige udskiftninger af vinduesrammer kan kompromittere bygningens autenticitet og langsigtede bevaring. »En af de største udfordringer for vores medlemmer er at finde håndværkere, der virkelig forstår de historiske teknikker og materialer. Selv små fejl kan få store konsekvenser for bygningens bevaring,« siger Hermann Graf zu Castell Rüdenhausen. Derfor er planlægning, nøje dokumentation og faglig rådgivning afgørende for at undgå efterfølgende dyre korrektioner. Selv ved tomme bygninger pålægges ejere ofte sikringsforanstaltninger for at beskytte dem mod skader eller hærværk, samtidig med at man forsøger at finde nye anvendelser gennem omdannelse eller genbrug.

Vi hjælper bygherrer og bygningsejere med at restaurere, ombygge og vedligeholde deres historiske huse.

Vi rådgiver om byggeprojekter fra idé til udførelse - fx:

• Forundersøgelser

• Værdisætning

• Bæredygtig optimering af kvadratmeter

• Skitsering og byggeprogram

• Myndighedsdialog og ansøgninger

• Projektering og udbud

• Udførelse og byggeledelse

• Handlingsplaner

• Rådgivning ifbm. køb

Burg Eltz Foto: unsplash

Prestige er kun en gevinst, hvis man kan bære de økonomiske og praktiske forpligtelser.«

Hermann Graf zu Castell-Rüdenhausen

EJERSKAB, PRESTIGE

OG PRAKTISKE VALG

Ejere af fredede bygninger er typisk privatpersoner, familieejede virksomheder, kirker, fonde eller kommuner. For slotte og borge kan ejerskabet give prestige, men denne ære vejer kun tungt, hvis økonomien følger med. Mange bygninger har høj værdi både kulturelt og økonomisk, men ejerskabet medfører ofte betydelige udgifter til renovering og daglig drift.

»Prestige er kun en gevinst, hvis man kan bære de økonomiske og praktiske forpligtelser. Ellers bliver selv et smukt hus hurtigt en byrde,« understreger Hermann Graf zu Castell-Rüdenhausen. Motivationen for ejerskabet varierer. Nogle drives af kulturhistorisk ansvar, andre af passion for håndværk, arkitektur og landskabspleje. Samtidig er en stor del af de fredede bygninger nedarvede ejendomme, og dermed ikke et aktivt tilvalg. Fælles er, at ejerskabet kræver planlægning, økonomisk styrke og tæt dialog med myndighederne.

VEJE TIL FREMTIDEN

En stigende tendens blandt ejere er at kombinere bevaring med aktiv brug. Mange åbner deres bygninger for offentligheden gennem koncerter, udstillinger, kulturfestivaler eller mindre turisttilbud. Dette skaber både opmærksomhed om bygningens historiske værdi og økonomisk støtte, som kan bidrage til vedligeholdelsen. Her spiller Tag des offenen Denkmals en særlig rolle. Siden 1993 har Tag des offenen Denkmals været koordineret på landsplan af Stiftung Denkmalschutz, som står for konceptet, fastlægger hvert års tema og udarbejder et samlet program. Dagen er Tysklands bidrag til de Europæiske Kulturarvsdage og skaber opmærksomhed på bevarelsen af landets historiske bygninger og monumenter. På denne dag får offentligheden mulighed for at besøge steder, som normalt ikke er åbne, og opleve alt fra slotte og kirker til fabriksbygninger og private ejendomme med historisk betydning. Men på trods af den relativt store interesse og opbakning, er der kun begrænset of-

Trænger

fentligt engagement i den egentlige bevarelse. Som Hermann Graf zu Castell-Rüdenhausen siger:

»Kulturarven forstås officielt som en fælles arv, men i praksis ofte som et privat ansvar.« For at skabe holdbare løsninger, er samarbejde og dialog med myndighederne afgørende. Koordinationsmøder med lokale fredningsmyndigheder, rådgivende organer og statslige råd sikrer, at ændringer sker med respekt for bygningens kulturhistoriske betydning. Hermann Graf zu Castell-Rüdenhausen påpeger: »Dialogen med myndighederne og udvekslingen af erfaringer mellem ejere er afgørende, hvis vi skal sikre en bæredygtig fremtid for de historiske huse.« For mange ejere er fremtiden en balance mellem ansvar, kreativ anvendelse og økonomisk bæredygtighed. Kun gennem planlægning, faglig rådgivning og et realistisk syn på økonomi kan de historiske bygninger fortsætte med at være levende kulturarv for kommende generationer.

din bygning til en kærlig hånd eller restaurering?

Vi har stor interesse og mange års erfaring i restaureringer af f.eks. kirker, gamle huse, slotte, bindingsværk og andre specialopgaver. Vi lægger stor vægt på at bevare mest muligt af bygningens originale udtryk, charme og sjæl. Vi har hjemme i Aarhus, men rykker gerne ud til spændende projekter i hele Danmark, og giver et helt uforpligtende tilbud på lige netop dit. post@mfeh.dk

Wartburg Foto: unsplash

KONTAKT

Deutsche Burgenvereinigung – organisation for ejere af borge, slotte og herregårde i Tyskland.

Web: www.deutsche-burgen.org

E-mail: info@deutsche-burgen.org

NB Tegnestuen har gennem 40 år arbejdet med fredede og bevaringsværdige bygninger. Vi løser derudover opgaver ved kirker og kirkens beslægtede bygninger.

Kontakt os eller besøg www.nbtegnestuen.dk for yderligere information.

Danske designklassikere fra Søe-Jensen & Co.

og flere danskere vælger den ægte vare frem for kopier, når huset skal istandsættes. Hos Søe-Jensen & Co. handler det ikke blot om tradition, men om kompromisløst håndværk, autenticitet og bæredygtighed.

»Når vi arbejder med fredede og bevaringsværdige bygninger, er det afgørende at vælge materialer og beslag, der både respekterer den oprindelige arkitektur og kan holde til daglig brug i mange årtier. Originalitet og slidstyrke går hånd i hånd – uden robuste og ægte løsninger mister selv de smukkeste bygninger en del af deres autenticitet,« forklarer Søren Vadstrup, restaureringsarkitekt, MAA.

Vi ved, at restaurering af gamle huse kræver omtanke – men med den rette rådgivning bliver det markant lettere. Det eneste vi behøver, er nogle fotos og bygningens årstal, så kan vi hurtigt foreslå løsninger, der matcher både stil og periode.

TIDSBESTEMTE KLASSIKERE

Hos Søe-Jensen & Co. mener vi ikke, at godt design skal være tidløst. Vores greb og beslag er netop formgivet til deres tid – og netop derfor bevarer de deres appel år ef-

ter år. Mange af vores modeller har været i uafbrudt produktion i over 160 år og bruges stadig i dag til både private hjem, historiske bygninger og offentlige prestigeprojekter.

Det er ikke kun det visuelle, men kvaliteten og den håndværksmæssige ægthed, der gør vores produkter til det naturlige valg, når arkitekturens sjæl skal bevares.

SANDSTØBT KVALITET – HÅNDVÆRK I HVER DETALJE

Alle vores beslag bliver produceret med sandstøbning – en af verdens ældste og mest holdbare metoder til metalforarbejdning. Formen bygges op i kvartssand, smeltemetal hældes i, og hver enkelt del forarbejdes i hånden med filing, slibning og polering.

De små variationer i overfladen vidner om det menneskelige håndværk bag – og sikrer, at intet produkt er helt identisk med et

andet. Vi anvender stadig historiske maskiner fra den oprindelige fabrik, og vores messing består af genanvendte materialer med højt kobberindhold, hvilket giver en smuk glød og lang holdbarhed.

»Vores produkter bærer præg af den hånd, der har formet dem. Det gør hver enkelt genstand unik,« siger Christian Westergaard, der i dag leder virksomheden.

Nye kollektioner og væg-til-væg løsninger Hos Søe-Jensen & Co. har vi de seneste 20 år udviklet fleksible væg-til-væg-løsninger, hvor vores klassiske og nye greb med få tilpasninger kan bruges til både hoveddøre, indvendige døre, terrassedøre, vinduesgreb og meget mere. Det gør det muligt at skabe en fuldendt helhed gennem hele bygningen – uanset årgang eller stilart.

De fleste af vores beslag og greb kan specialtilpasses, så detaljerne matcher præcist

Flere

ANNONCE

til kundens ønsker og bygningens unikke karakter. Det gælder både ved nybyg, transformation og restauration af historiske ejendomme.

BÆREDYGTIGHED, DER KAN MÆRKES

Hos Søe-Jensen & Co. handler bæredygtighed ikke om hurtige løsninger, men om langtidsholdbarhed. Vores beslag fremstilles i massiv messing – støbt af genanvendte metaller som gamle vandhaner og armaturer – og vi yder livstidsgaranti på vores produkter.

Produktionen drives af solceller og træpillefyring, og alt affald sorteres og recirkuleres. Vi tilbyder også restaurering af gamle beslag, så detaljerne bevares og får nyt liv.

Vores trædørgreb laves udelukkende i FSC-certificeret træ, og vi er det eneste brand i Danmark, der tilbyder FSC-certifi-

cering på denne type produkter. Et ekstra kvalitetsstempel, som både bygherre og myndigheder kan have tillid til.

CASE: GENSKABELSE AF DØRGREB

I HELLERUP

De seneste 20 år har vi udviklet løsninger, hvor både nye og klassiske greb kan bruges på alt fra hoveddøre og vinduer til indvendige døre og terrassedøre. Det gør det muligt at skabe en fuldendt sammenhæng i hele bygningen – uanset alder og stil.

En kunde fra Sundvej i Hellerup kom til os med enkelte dele fra et originalt dørgrebssæt fra 1920 – resten manglede. Modellen blev identificeret i vores katalog fra 1899, og vi rekonstruerede de manglende dele ud fra illustrationer og originaldele.

Efter scanning, 3D-modellering, støbning og finpolering i hånden stod det komplette sæt klar – nøjagtigt som det oprindeligt så

logo indsættes øverst i højre hjørne

ud. Et levende eksempel på, at det stadig er muligt at kombinere tradition, præcision og moderne teknologi i restaureringsprojekter.

OPLEV PROCESSEN – SE VIDEOEN

Vil du se, hvordan et klassisk Søe-Jensen greb bliver til? Scan QR-koden her i magasinet og kom med bag kulisserne i værkstedet. Videoen viser hele processen – fra sandform til finish – og giver dig indblik i, hvorfor godt håndværk stadig gør en forskel.

SHOWROOM OG BUTIK:

ځ Søe-Jensen & Co.

ځ Amaliegade 4

ځ 1256 København K

Forebyggelse af skader på historiske huse ved om- og tilbygninger

Historiske Huse og Danske Beredskaber udgav i 2020 en Forebyggelsesguide for fredede og bevaringsværdige huse. Bogen indeholder 180 sider med gode råd og checklister til at sikre dit hus mod brand, storm og oversvømmelser. Bruger du guiden aktivt, er der stor sikkerhed for, at du som ejer har gjort, hvad der kan gøres for at udgå skader. Samtidig arbejder Kulturministeriets Sikringsudvalg med at revidere deres værdiredningsplan, så den også bliver relevant for ejere af fredede huse. Alligevel kan der være grund til at have særligt fokus på specifikke risici.

HVORNÅR ER ET HISTORISK HUS

MEST TRUET?

Visse særlige situationer medfører stor risiko for større skader på et fredet eller bevaringsmæssigt hus. Skadestatistikkerne viser klart, at det er ved renovering og tilbygning, at de største skader sker. På andenpladsen kommer skader som følge af vand fra oven – herunder svamp- og rådskader.

SKADER VED RENOVERING

OG TILBYGNING

Nå du skal renovere eller bygge til dit historiske hus, så er der mange praktiske forhold og tilladelser, som skal klares. Ud over alt det tekniske og økonomiske skal der indhentes tilladelse fra Kulturstyrelsen, men du skal også huske at orientere dit bygningsforsikringsselskab og sikre dig, at de kan acceptere planen, og du skal finde ud af, hvordan din bygningsforsikring spiller

sammen med entreprenørernes ansvarsforsikringer, og om der skal tegnes en entrepriseforsikring.

Din bygningsforsikring vil normalt have en del forbehold og sikkerhedsforskrifter, som skal overholdes, for at de vil fastholde deres dækning. Læg mærke til, at det ofte er et vilkår for overhovedet at få en erstatning efter en skade på huset, at forsikringsselskabet i tide har fået mulighed for at tage stilling til det kommende byggeri, og hvordan sikkerheden klares.

Det er derfor en god ide at gå forebyggelsesguiden igennem og følge checklisten, så du kan lave en sikkerhedsplan, som du kan sende til forsikringsselskabet, samtidig med at du beder dem acceptere den forøgede risiko. Du bør inddrage dine råd-

Tradition for kvalitet siden 1936

Tredje generation med fokus på restaurering af bevaringsværdighed.

Vi udfører vinduesrestaurering, facaderenoveringer, forgyldning og traditionelt malerarbejde med kalk og linoliemaling. Derudover alle former for indvendige arbejder.

Vi er med hele vejen, fra de indledende samtaler, til det færdige resultat.

Lerhøj 20 • 2800 Bagsværd •Tlf. 4498 9685 • www.malereskildsen.dk

Af Poul Ørum

givere og entreprenører i udarbejdelse af sikkerhedsplanen og få hjælp fra en forsikringskyndig til at håndtere sammenspillet mellem de mange forsikringer, som er i spil. Ofte skal der fx fastsættes en sum for entrepriseforsikringen med hensyn til ”skade på bestående ejendom”, dvs. hvor stor en skade selve entreprisen kan få dækket, hvis fx en mur, i den del af huset som ikke bygges om, vælter på grund af byggearbejdet.

Forebyggelse af skader starter med at udarbejde en sikkerhedsplan og få lavet passende aftaler med håndværkere og rådgivere, så der er størst mulig chance for, at planen overholdes.

Så snart der er tale om ”varmt arbejde” –herunder brug af vinkelsliber eller lignende – er det uhyre vigtigt, at der er bevidsthed om risici, og at der er etableret brandvagt samt adgang til let håndterlige slukningsmidler.

Lad sikkerhedsplanen og ønsket om at undgå skader være en del af byggeprojektet fra starten, så alle involverede har fokus på at forebygge skader.

SKADER VED VAND OG FUGT

Skader på huset som følge af opfugtning og/eller manglende udluftning kommer sjældent meget pludseligt.

Til gengæld kan fx en ægte hussvamp medføre totalskade på et hus og gøre det ubeboeligt.

FÅ EKSPERTVURDERING

Vores mål er, at du får et overskueligt overblik over dine forsikringsengagementer samt den korrekte hjælp og støtte

DANSØ FORSIKRINGSMÆGLERE v/ Post og Vaaben har over 40 års erfaring inden for forsikring af de danske landbrugsaktiviteter. Derudover har vi specialiseret os i forsikringsafdækning og rådgivning af fredede og bevaringsværdige ejendomme.

Vil du vide mere, så kontakt os gerne på telefon 7262 3515. Al indledende dialog og besøg er uden beregning, og der opkræves først ved samarbejdets indgåelse, hvor der aftales et fast honorar.

Gang på Løvenholm ved Auning. Foto: Caroline Høegh-Guldberg

FAKTA

Poul Ørum, Civ. ing (B) med særlig indsigt i forsikring og risikostyring af fredede og bevaringsværdige bygninger. Tidl. vicedirektør i forsikringsmæglervirksomheden Willis og mangeårig rådgiver af medlemmerne og ledelsen af BYFO og Historiske Huse.

Mobil: +45 3156 2900

Mail: pouloerum@gmail.com

Selvfølgelig kan der ske skader ved skybrud, oversvømmelser og opstigende grundvand, men de fleste alvorlige skader skyldes normalt længerevarende opfugtning af konstruktioner og sårbare materialer. Er der først startet nedbrydning af konstruktionerne, er der ikke så langt fra rådskader til egentlige svampeskader.

Der er svampesporer overalt, og hvis forholdene giver mulighed for næring og fugt, vil der med garanti komme skader i næsten alle typer materialer.

En årlig gennemgang af ejendommen med henblik på at vurdere bygningens klimaskal er derfor vital for at forebygge start af skader og for at få det løbene vedligehold til at minimere risici for nedbrydning af konstruktionerne.

Start med at vurdere mulighederne for at vand kan trænge ind gennem tag, mure og fundament, og vurdér om aktiviteterne i huset medfører fugt, som ikke kan udluftes. Tilsvarende skal det vurderes, om der kan ske tilstrækkelig udtørring efter fugt fra indtrængende vand, idet de fleste materialer ikke er helt tætte, og der derfor skal vand ud af huset efter nedbør m.m.

En ledesnor for en gennemgang kan (ud over rådene i forebyggelsesguiden) være bestemmelser i husets forsikringspolice. Der er i de fleste selskabers betingelser nævnt en række skader, som ikke dækkes – fx opfugtning af ubeskyttede bjælkeender etc.

Generelt er historiske huse ikke så sårbare i forhold til fugt, det har de bevist ved at overleve op til vore dage, men det forudsætter, at de benyttes til det oprindelige formål og på den oprindelige måde.

Meget ofte har der været ønske om at fjerne lokal varmekilde i kældere (fx udskifte kulfyr med fjernvarme) for at udnytte kælderen til andre aktiviteter, men dette betyder, at der ikke sker den oprindeligt beregnede udtørring fra det varme fyrrum og dermed ikke den forventede udtørring. Opstigende grundvand eller andre fugtkilder vil dermed ikke blive modvirket, og huset bliver sårbart.

Det samme kan ske, hvis huset isoleres eller udstyres med undertag. Derved kan

kuldeflader etableres inde i konstruktionen, hvor fugt kan kondensere.

Risikoen kommer i forbindelse med en benyttelse, som er ændret i forhold til, da huset blev bygget, og bør derfor altid give anledning til at kigge efter, om huset kan tage skade. For købere af historiske huse er det derfor vigtigt, at der findes en beskrivelse af ombygninger, isolering og varme/fugt foranstaltninger, som derefter kan vurderes med henblik på, om konstruktioner skal åbnes og efterses for nedbrydning, fugt eller direkte svampeskader.

STEDER AT FÅ HJÆLP

CIR nr 2 af 06/01/1994 (cirkulære om brandforebyggelse i fredede ejendomme). Findes på www.retsinformation.dk

• Forebyggelsesguiden. Kan downloades fra historiskehuse.dk/forebyggelse/ Værdiredningsplan (www.kum.dk).

Poul Ørum Foto: Poul Ørum

CUPA DANMARK skifer hjælper med at genskabe jernbanehistorie

Lokomotivremisen på Viborg Station, tegnet i 1889 af arkitekt N.P.C. Holsøe, er en af de ældst bevarede rundremiser i Danmark. Den karakteristiske vifteformede bygning skaber en markant arkitektonisk struktur, hvor en række sadeltage kroner den historiske murstensbygning.

Efter årtiers forfald stod bygningen over for alvorlige konstruktionsmæssige og materialemæssige skader. Udfordringen for restaureringsteamet var at bevare remisens historiske identitet og samtidig sikre, at den kunne leve op til nutidens funktionskrav.

I dag er den historiske remise kronet med CUPA DANMARK naturskifer, der fremhæver de arkitektoniske detaljer med uovertruffen elegance. Valget var baseret ikke blot på materialets ubestridelige kvalitet, men også på virksomhedens løbende tekniske ekspertise og dedikerede support.

Banedanmark udpegede Søren Jensen Rådgivende Ingeniørﬁrma og Anna Mette Exner Arkitektur til at lede restaureringen.

Arkitekterne valgte CUPA 11 naturskifer, da den ligger tæt op ad den oprindelige Port Madoc-skifer (60x35), som oprindeligt blev anvendt på bygningen. Remisens mange

sadeltage, der kan ses fra alle sider, krævede et tagmateriale, som både kunne modstå det danske klima og understøtte bygningens historiske karakter. Naturskifer viste sig at være den ideelle løsning.

CUPA DANMARK leverede prøver og teknisk support på byggepladsen til arkitekter, rådgivere og entreprenør, og anbefalede CUPA 11 på grund af dens farve, struktur og økonomiske fordel i forhold til walisisk skifer.

Med en levetid på over et århundrede sikrer CUPA naturskifer, at lokomotivremisens tag forbliver stærkt og holdbart i generationer fremover. Materialets naturlige modstandsdygtighed mod ild, frost og vand gør det ideelt til de danske vejrforhold, mens dets minimale vedligeholdelsesbehov reducerer både den langsigtede miljømæssige og økonomiske belastning.

Som arkitekt Rikke Søndergaard fra Anna Mette Exner Arkitektur forklarer: “Det handlede ikke om at forbedre, men om at komme tilbage til det oprindelige udtryk. Denne bygning har så mange facetter, hvor det er vigtigt at ﬁnde harmoni mellem de mange detaljer.”

Jesper Voetman, salgschef hos CUPA DANMARK, udtaler:

”Vi er stolte af at føje dette projekt til vores portefølje, da det giver os mulighed for at bidrage til bevarelsen af fredede bygninger i Danmark og dermed sikre deres arv for kommende generationer. Vi overvandt også et par mindre udfordringer på pladsen, som tagdækkerne håndterede med stort engagement.”

Renoveringen af Viborgs lokomotivremise viser, hvordan velovervejede materialevalg kan bevare kulturarven og samtidig forberede bygninger til fremtidig brug. CUPA 11 naturskifer beskytter ikke blot tagets funktion, men løfter også den arkitektoniske helhed på en af Danmarks mest markante jernbanebygninger. Holdbart, bæredygtigt og tidløst – det nye skifertag sikrer, at denne sjældne rundremise vil fortsætte med at inspirere langt ind i det næste århundrede.

VIBORG STATIONS LOKOMOTIVREMISE

Adresse: Banevejen 2, Viborg

Type: Registrering, istandsættelse og revitalisering Bygherre: Banedanmark

FORSIKRING AF FREDEDE BYGNINGER

Indledning v. redaktionen

Situationen er spidset til siden forårsmagasinet.

Muligheden for at få forsikret en fredet bygning er efterhånden så ringe, at Historiske Huse på vegne af ejerne har bedt Kulturministeren om at tage affære. Reelt er der kun ét forsikringsselskab, der forsikrer fredede bygninger, så dette marked præges af en usund, nærmest monopolistisk tilstand, hvor selskabet er selektiv med, hvilke fredede bygninger, det vil forsikre.

Kan bygningskulturarven ikke forsikres, går den til grunde, så ministeren MÅ opprioritere denne del af sit ressortområde. Længe har myter floreret blandt sagens nøgleaktører – forsikringsselskaberne, ejerne og Slots- og Kulturstyrelsen – om, hvorfor sagen er spidset til. Men nu er det på tide, at parterne sammen går til bordet, og får en gensidig forståelse for deres respektive udfordringer. Faktabaseret! Det er forudsætningen for, at der kan findes en langtidsholdbar løsning. Historiske Huse har flere gode bud, men det må være kulturministeren, der tager teten. Det har vi opfordret ham til i et brev, som vi bringer her:

Store udfordringer med at få forsikret de fredede bygninger

Kære Jakob Engel-Schmidt

Forsikringsområdet har udviklet sig i en så alvorlig retning, at vi nu ser det som eneste udvej at henvende os til dig.

Situationen på forsikringsmarkedet for fredede bygninger er så graverende, at mange ejere af en fredet bygning skal være glade for overhovedet at finde et forsikringsselskab, som vil forsikre deres bygning, og de har som følge heraf kun en mulighed

– nemlig at acceptere den høje præmie, som forsikringsselskabet kræver.

Vi oplever, at forsikringsselskaberne ikke længere har ’risikoappetit’ på de fredede bygninger. Kan en fredet bygning ikke forsikres, kan ejeren ikke optage realkreditlån. Dermed bliver bygningen ikke vedligeholdt og kan ikke handles. Resultatet bliver misligholdelse af fredningsværdier og i sidste ende ejerens personlige konkurs.

Nationalmuseet Konservering og Restaurering

Møbler Malerier Interiører Vægdekorationer

Gobeliner Vægtapeter Skulpturer Stenmonumenter

Farveundersøgelser Bøger Arkivalier

Skadedyrsbekæmpelse Konsulenthjælp Helhedsløsninger

Foto: Signe Hommelhoff

BASERET PÅ TÆT DIALOG

MED VORES MEDLEMMER

OG SAMARBEJDSPARTNERE

I FORSIKRINGSBRANCHEN ER SITUATIONEN SÅLEDES:

› at 50 % af ejerne af fredede bygninger i dag får afslag på at tegne en forsikring Hidtil har Alm.Brand, Gjensidige, Tryg (If) og Topdanmark været i markedet, men i

Vi oplever, at forsikringsselskaberne ikke længere har ’risikoappetit’ på de fredede bygninger«

Birthe Iuel

år er det selv blandt disse svært at finde et selskab, der ønsker at tegne forsikring i første omgang. Ca. 50 % af ejerne får afslag på deres henvendelser. Især fredede bygninger i byerne er ramt hårdt. For fredede bygninger i landdistrikterne er det lidt nemmere. Mange af bygningerne har tilknyttet erhverv, hvor der er basis for at tegne flere forskellige forsikringstyper. De er derfor mere attraktive kunder, fordi

forsikringsselskaberne kan sprede deres risiko.

› at forsikringspræmier på fredede bygninger stiger nu med 50 – 100 % ’Forsikringsselskaberne har i de seneste år varslet stigninger i forsikringspræmierne på 30–50 %. I denne sommer forstår vi, at forsikringsselskaberne kommer til at varsle stigninger på 50–100 %. Det sker typisk i november. Mange af vores medlemmer er bekymrede for, om de overhovedet har råd til at beholde deres hjem. Til sammenligning er forsikringspræmien på det gængse parcelhus steget med 15–20 % de seneste fem år.

Årsagerne er komplekse – her fremhæves en række forhold, som forsikringsselskaberne har nævnt for os og vores medlemmer:

› Stigende udgifter til genopbygning: Ved storskader udgør Slots- og Kulturstyrelsens krav til udbedring og genopførsel en stor risiko pga. krav om anvendelse af særlige materialer og byggemetoder. Derudover skal tillægges en lang række udgif-

Professionel rådgivning inden for elektriske anlæg

Er du på udkig efter et rådgivende ingeniørfirma, der kan hjælpe dig med bygherrerådgivning, el-rådgivning og projektering af alle former for elektriske anlæg i forbindelse med f.eks. renoveringer og restaurering af bevaringsværdige bygninger?

Så er Gert Carstensen A/S den rette samarbejdspartner for dig. Vi har siden 1981 rådgivet kunder om alt inden for elektriske anlæg.

Gert Carstensen A/S Kirke Værløsevej 38 3500 Værløse Tlf.: 4435 0070 www.gc-as.dk

Foto: Historiske Huse

Roskilde Klosters beboelsesbygning fra 1907 (til venstre) og hovedbygning fra ca. 1565 (til højre)

ter, som almindelige bygninger ikke skal kalkulere med:

Forsigtig oprydning i og omkring det beskadigede, bygningsarkæologiske undersøgelser, projektudarbejdelse, forhandlinger med Slots- og Kulturstyrelsen om genopførsel af nyt projekt, væsentligt længere byggeperiode end traditionelt byggeri.

Hertil kommer lange sagsbehandlingstider hos Slots- og Kulturstyrelsen, herunder usikkerhed om hvilke lag fra hvilke perioder, der skal genopføres. Og ikke mindst håndtering af flere interessenter (ejer, rådgivere, myndigheder) med risiko for uoverensstemmelser og potentielle retssager.

› Forebyggende tiltag svære at gennemføre Forsikringsselskaberne har de sidste fem år strammet op på brandsikringskrav, men nævner, at Slots-og Kulturstyrelsen og/eller ejere af og til hindrer forebyggende foranstaltninger i den fredede bygning. Derudover skal nævnes en selvstændig problematik vedrørende byg-

# Nøjagtig genskabelse af historiske døre

# Snedkerdøre med ægte fyldninger

# Brand-, lyd- og sikkerhedskrav opfyldes

# Kulturarven bevares

Foto: Historiske Huse

Herregården Krengerup ved Glamsbjerg

gepladser omkring mere spektakulære fredede bygninger.

› Svært at genforsikre

Forsikringsselskaberne påpeger, at det ikke er nemt at finde genforsikring for de fredede bygninger på det globale marked.

› For stor usikkerhed ved fastsættelse af forsikringssum

Hverken ejer eller forsikringsselskaberne har nemt ved at sætte rette forsikringssum, fordi det i sidste ende er usikkert, hvilke krav Slots- og Kulturstyrelsen vil stille til genopførsel ved hel eller delvis skade. Da ejere er bange for at overforsikre, oplever forsikringsselskaberne situationer, hvor ejere kun vil tegne en forsikring med en forsikringssum, der ligger langt under for-

sikringsselskabets egen vurdering af forsikringsbehovet. I sådanne tilfælde får ejeren afslag på forsikring.

Forsikringssagen er efterhånden blevet en af Historiske Huses hovedprioriteter. Vi ser flere løsningsmuligheder, men foreslår at sagens nøgleaktører sætter sig sammen for at nå frem til en langsigtet løsning. Det er vigtigt, at parterne forstår hinandens udfordringer og de hensyn, der skal tages. Vi håber, at du tager teten.

Vi bidrager gerne positivt til en sådan proces.

Med venlig hilsen

Birthe Iuel, direktør

Forsikringssagen er efterhånden blevet en af Historiske Huses hovedprioriteter.«

Birthe Iuel

Foto: Søren From

Marsvinslund

Bevaringsværdige bygninger

I Malerﬁrmaet Kildahl sætter vi en stor ære i at udføre udvendige facaderenoveringer og indvendigt malerarbejde i bevaringsværdige og fredede bygninger.

Vi har stor respekt for de gamle bygninger og har et klart fokus på materialevalg og de konkrete udførelsesteknikker, samtidig vægter vi miljøet og bevarer et klart fokus på kvalitet. Vi vil med vores perfektion være en aktiv partner i de spændende renoveringsprojekter.

Vi har et stort produktkendskab og har en stor viden om de gamle malerteknikker. Vi kan derfor bidrage med faglig viden samt råd og vejledning i forbindelse med renovering i bevaringsværdige og fredede bygninger.

Udvalgte af relevante referencer:

• Erhvervsarkivet Aarhus, Smykkeskrinet - Vinder af Renoverprisen 2022

• Ebeltoft Rådhus, Rådhuskarreen i Ebeltoft. Museum Østjylland

• Maltfabrikken Ebeltoft

• Havmøllen Ebeltoft

• Skovriddergården Louisenlund, Marselisborg Skov i Aarhus

• Sct. Pauls Kirke, Aarhus

Erhvervsarkivet, Århus Skovriddergården

Nænsom transformation af historiske huse

Novaform Arkitekter arbejder med fredede og bevaringsværdige ejendomme over hele landet. Med en sanselig tilgang, respekt for håndværk og et blik for kommende generationer, balancerer de mellem bevaring og fornyelse – så husene fortsat kan leve og fortælle deres historier.

Hvert projekt er en nøje afbalanceret proces mellem nænsomhed og nødvendighed, mellem det eksisterende og det nye. Bag Novaform står partnerne Mai-Britt Haugaard, Riko Lundqvist og Stig Ørum Christensen, som sammen med deres medarbejdere har specialiseret sig i at restaurere, transformere og udvikle historiske bygninger for fonde, almene boligselskaber og private bygherrer. »Vi spørger altid os selv: Hvor lidt kan vi egentlig gøre? Det kræver både ydmyghed at bevare mest muligt og mod til at foretage de ændringer, der gør bygningerne brugbare og holdbare i mange år frem,« forklarer Mai-Britt Haugaard.

Denne tilgang har dannet grundlag for en række markante projekter, hvor både arkitektoniske og bæredygtige kvaliteter er blevet hædret – blandt andet i det ikoniske A.C. Bangs Pelshus i hjertet af København.

DGNB-DIAMANTEN FOR ARKITEKTUR

A.C. Bangs Pelshus på Strøget i København er en bevaringsværdig funkisbygning opført i 1932-34 for pelsgrossist A.C. Bang. Tegnet af arkitekt Bent Helweg-Møller – også kendt for Svane Apotek og Berlingske Hus – er bygningen et tidligt eksempel på en jernbetonkonstruktion med tydelige horisontale linjer, slanke jernvinduer og facader i romersk travertin og mørk, norsk diabas. Gesimserne er beklædt med grønne keramiske fliser og på Østergade-siden står den karakteristiske skulptur Pigen med pelsdyret.

Novaform har nænsomt genskabt bygningens oprindelige kvaliteter: Vinduerne er udskiftet til lavenergiruder i smalle rammer, tæt på det oprindelige udtryk, mens keramiske fliser og natursten er renset og restaureret. Samtidig blev tagetagen fjernet, og to nye etager tilføjet – moderne, men afstemt efter husets arkitektoniske hierarki.

Projektet forener på elegant vis bevaring og fornyelse, og det har både været finalist i Renoverprisen og er blevet hædret med DGNB-diamanten for arkitektur – en anerkendelse af bygningens arkitektoniske, tekniske og bæredygtige kvalitet.

EN COLLAGE AF BYGNINGSHISTORIE

Et andet eksempel på Novaforms nænsomme tilgang er restaureringen af Rosengade 1 – en tidligere arbejderbolig, opført omkring 1780 og fredet i 1989. Bygningen blev i 1975 ombygget af arkitekt Erik Møller og rummer i dag en unik collage af mere end 200 års bygningshistorie.

Som totalrådgiver står Novaform for restaureringen af otte byhuse, hvor både facader, vinduer og varmeanlæg fornyes med særlig respekt for de oprindelige bygningsdele. Cementholdige pudslag afrenses og genopbygges med kalkmørtel, jernvitriol på gårdsiden og pigmenteret kalk mod gaden.

ANNONCE

Skadede mursten udskiftes, og vinduer repareres med fokus på at bevare mest muligt af det oprindelige træ. Samtidig opgraderes varmeanlægget til moderne standarder –uden unødige indgreb i konstruktionen.

»Vi respekterer husenes skævheder og sætninger og lader bygningen tale for sig selv,« forklarer Mai-Britt Haugaard.

TILBAGE TIL DE OPRINDELIGE

MATERIALER

Materialevalget spiller en central rolle i Novaforms tilgang – det handler ikke kun om æstetik, men også om holdbarhed og autenticitet. Det ses tydeligt i arbejdet med Brygger Arnths Gaard fra 1795, der består af fire sammenbyggede huse med et lille gårdrum og i alt 21 lejligheder og erhvervslejemål.

Forhusets eternittag fra 1980’erne – både miljøskadeligt og arkitektonisk fremmed

– er blevet udskiftet med naturskifer, der i langt højere grad harmonerer med bygningens bevaringsværdi og geometri. Kviste er bevaret og taget er opgraderet med ny isolering, undertag og beklædning, mens tagkonstruktionen er minutiøst gennemgået for råd og svamp. Hver løsning er nøje afstemt efter husets arkitektoniske kvaliteter og fremtidige levetid.

EN SANSELIG OG ÅBEN TILGANG

Fælles for alle projekterne er den grundige, næsten kropslige tilgang til bygningen. Hos Novaform starter arbejdet ikke med standardløsninger, men med en fysisk og sanselig tilstedeværelse.

»Vi bruger hele kroppen når vi træder ind i en bygning. Hvordan føles overflader såsom vægge, paneler og håndlister? Hvordan opleves rummene og hvordan er de placeret og afstemt i forhold til hinanden i den pågældende bygningsvolumen? Vi

logo indsættes øverst i højre hjørne

taler ikke om, hvorvidt noget er grimt eller pænt – vi er åbne og nysgerrige. Først når bygningen er nøje afstemt, kan vi foreslå ændringer.«

Denne grundlæggende respekt for bygningen – og for tiden – gennemsyrer hele Novaforms filosofi. For dem er bygninger ikke noget, man ejer, men noget man låner.

INFO

ځ Novaform

ځ Dronningensgade 66

ځ 1420 København

ځ novaform.dk

Rådgivende ingeniører 75 års erfaring

Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører A/S er toneangivende indenfor vedligehold af den ældre bygningsmasse og særligt anerkendt inden for fagområderne bærende konstruktioner og restaurering

www.jorgen-nielsen.dk

Fra statslig ildhu til nulpunkt

De bevaringsværdige bygningers registreringshistorie

Indledning ved redaktionen

Mange forbinder bygningsfredningsloven med de fredede bygninger, men lovens fulde titel er »Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer«. Også de bevaringsværdige bygninger – det store flertal af vores byggede kulturarv – er tænkt ind og reguleret i denne lov, som administreres af Kulturministeriet.

Ministeriet for landdistrikter, byudvikling samt nordisk samarbejde administrerer »Planloven«, der kan beskytte de bevaringsværdige bygninger og miljøer. Myndig-

hedsrollen for bygningerne er uddelegeret til de 98 kommuner. De tre instanser har hver sin rolle, men ansvaret for de bevaringsværdige bygninger er ikke bare kommunernes.

I dag står vi imidlertid et kritisk sted. Med beslutningen om at opdatere statens database over fredede og bevaringsværdige bygninger - uden de bevaringsværdige, har staten sendt et klart signal: Kulturministeren ønsker reelt ikke længere, at de bevaringsværdige bygninger skal være et

statsligt anliggende. Opgaven er nu endegyldigt skubbet over til kommunerne. For et område, som historisk set blev båret frem af statslige ildsjæle, metoder og penge, markerer det – med Allan Tønnesens ord – et nulpunkt i beskyttelseshistorien.

Denne artikel samler den sammenhængende fortælling om, hvordan staten byggede registreringen af de bevaringsværdige bygninger op, og hvordan dette registreringsarbejde siden blev afviklet.

EKSPERTER I BEVARING AF FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER

Fredede og bevaringsværdige ejendomme kræver nænsom og løbende vedligeholdelse og restaurering med respekt for arkitektur og bygningskultur.

Vi vægter valg af historisk korrekte farver og materialer og udfører myndighedsdialog, projektstyring, udbud, budgetter og byggeledelse.

RESTAURERING RENOVERING TRANSFORMATION VEDLIGEHOLDELSE

www.m-arkitekter.dk info@m-arkitekter.dk

Bevaringsplaner, registranter og andre publikationer om bevaringsværdige huse

Tekst og foto af Allan Tønnesen, historiker, cand. mag.

DET SÆRLIGE BYGNINGSSYN

Omkring 1960 blev der taget initiativ til udgivelse af beskrivelser og historiske redegørelser for bygningerne i større samlede byområder, dem der under ét kaldes bevaringsværdige bygninger. Den første var Bevaringsplan Christianshavn, udgivet 1961 af Det særlige Bygningssyn, den institution hvis hovedopgave ellers var at tage vare på de fredede bygninger.

Bygningssynet havde allerede i sin 25 års jubilæumsbog fra 1943 berørt emnet, idet det påpeges, at der var behov for beskyttelse af de bygninger, der omgiver de fredede bygninger, som uden selv at have kvalitet til at kunne fredes udgør et vigtigt bagtæppe for de egentlige fredninger. Men da bygningsfredningsloven blev revideret i 1966, var det uden bestemmelser herom. Det springende punkt var, at enhver form

Stolt håndværk og mange års erfaring tegner virksomheden, der varetager enhver form for professionelt malerarbejde. Dels for privat og oﬀentligt erhverv, dels for private kunder. Med hovedadresse i det midtjyske og satellitkontor i øst løses opgaver overalt i Jylland.

for regulering var at opfatte som en rådighedsindskrænkning i forhold til den private ejendomsret, som der måtte ydes kompensation for.

Men det havde vist sig, at når der var tale om regulering i henhold til planlovgivningen, kunne der vedtages bestemmelser, som ikke medførte erstatning. Bevaringsplan Christianshavn henviser derfor til be-

stemmelser i medfør af planlovgivning og må opfattes som et forsøg på at påvirke de kommunale myndigheder i en bevaringsvenlig retning.

Året efter udgav Det Særlige Bygningssyn Bevaringsplan Mariager med det bevarende sigte: »En bevaringsplan der ikke tilsigter en fuldstændig bevaring af byen, men som søger at angive hvilke værdier, der er tale

om, og hvordan disse værdier kan bevares under tilpasning til nutidens forhold«.

Det var Bygningssynets sekretær, kunsthistorikeren Harald Langberg der stod bag disse tidlige initiativer. Han ansatte ad hoc yngre studerende: arkitekter og historikere til at fotografere, beskrive og undersøge arkivmateriale for de byområder, der blev sat ind overfor. De første publikationer blev

kaldt »bevaringsplaner«, formentlig for at understrege sammenhængen med planlovene.

OVERGANGSTIDEN

Efter nogle års pause blev udgivelsen genoptaget med bevaringsplaner for Christiansfeld, Rønne og Sæby (1968). For første gang stod Nationalmuseet som udgiver. Baggrunden var, at Harald Langberg dette år Fredningslisten

Fredningsstyrelsens direktør

Viggo Nielsen, kontorchef Sys Hartmann og artiklens forfatter drøfter detaljer i se med registreringssystemet (SAVE) 1987

blev overinspektør for Nationalmuseets 2. afdeling. Den nye sekretær, Bent Rud, tog med glæde imod Langbergs tilbud om at videreføre arbejdet med bevaringsplanerne.

Den næste udgivelse var Bevaringsplan Ribe (1969), som havde Hans Henrik Engqvist fra Kunstakademiets arkitektskole som forfatter. Samme år udkom Bevaringsplan Svaneke, udgivet af Nationalmuseet ved museumsinspektør Robert Egevang, som blev ansvarlig for de næste mange bevaringsplaner.

NATIONALMUSEET

Med »Historiske huse i det gamle København« (1972) markeres en ny æra. Det er den første registrant af den lange række

med titlen »Historiske huse i …«. Den 252 sider store bog med støtte fra Ny Carlsbergfondet var den hidtil mest ambitiøse registrant. I forordet hedder det: »Det er ingen bevaringsplan, men bogen indeholder det væsentligste materiale, der fra antikvarisk side må fremdrages, for at den videre planlægning kan ske med fornøden hensyntagen til de særlige antikvariske værdier.«

Herefter fulgte i rask tempo en længere række registranter med titlen »Historiske huse i …«. Listen afsluttes med »Historiske huse på Christianshavn« fra 1993, som blev den sidste af Nationalmuseets registranter.

Allerede ca. 15 år tidligere så det ud til, at serien skulle ophøre. Nationalmuseet med-

Med ’Historiske huse i det gamle København’ (1972) markeres en ny æra.«

Allan Tønnesen

delte Det særlige Bygningssyns sekretariat, at museet ikke længere så sig i stand til at fortsætte registrantarbejdet.

Fredningsstyrelsen under Miljøministeriet Sekretariatet, som nu var blevet overført til Miljøministeriet og udgjorde et kontor i den nyoprettede Fredningsstyrelsen, tog udfordringen op og indledte sin egen serie af registranter. Den første var Bevaringsværdige huse i Køge (1978), udarbejdet af Hans Henrik Engqvist. Senere fulgte en lang række registranter med titler der begynder med »Huse i…«.

Rent praktisk blev arbejdet organiseret således, at flere af de unge arkitekter og kunsthistorikere gik sammen og etablerede tegnestuer, som styrelsen kunne entrere med, og som udviklede sig til specialister på området.

PLANSTYRELSEN UNDER MILJØMINISTERIET

Bygningsfredningsområdet blev i 1987 overført til Planstyrelsen. Et nyt koncept

for registrering af alle bygninger opført før 1940 var blevet udviklet af Planstyrelsens fredningskontor. Der blev udarbejdet et lovforslag som indebar, at landets kommuner skulle kunne pålægges at forestå registreringen. Lovforslaget fik en positiv modtagelse ved 1. behandling i Folketinget.

Men da statsminister Poul Schlüter omdannede sin regering i 1988, ændrede den nye miljøminister, Lone Dybkjær, der tidligere havde stemt for, holdning i sagen og

ønskede ikke at genfremsætte forslaget. Til gengæld blev der bevilget midler til registrering i de kommuner, der frivilligt gik med. Denne nye form for registrering fik betegnelsen SAVE (Survey of Architectural Values in the Environment) og blev publiceret som »Kommuneatlas« fra 1990 til 2002.

Fonden for Bygnings- og Landskabskultur

Samtidig med Det Særlige Bygningssyns aktiviteter begyndte Fonden for Bygningsog Landskabskultur en serie udgivelser, der

sigtede mod bevaring af især gamle landbygninger. En central skikkelse var arkitekten Kaj Gottlob, der stod som forfatter til de første udgivelser. Serien adskilte sig ved ikke at bygge på arkivundersøgelser, men på informationer læst ud af bygningerne selv. Serien døde hen inden Gottlobs bortgang i 1976.

LOKALT UDGIVNE REGISTRANTER

Nationalmuseets og Fredningsstyrelsens registranter inspirerede til en gruppe registranter udgivet på lokalt initiativ. Nogle af de største kommuner – Odense, Århus og Esbjerg – udgav deres egne registranter. Også denne gruppe synes nu ophørt.

REGISTRANTERNES

TID ER OVRE

Efter denne lange liste kan det konstateres, at denne tidligere blomstrende aktivitet nu synes helt ophørt. De frugtbareste år var 1970’erne og 1980’erne, hvor der udspillede sig en slags konkurrence mellem Nationalmuseet og Fredningsstyrelsen om at producere mest.

De populære registranter hørte op dels på grund af nøglepersoners forsvinden fra scenen, dels fordi der i politiske kredse opstod interesse for digital registrering, inspireret af Boligministeriets Bygningsog Boligregister (BBR). Denne aktivitet stod på i godt 10 år, så svandt også inte-

To medarbejdere i færd med at beskrive et hus til Kommuneatlas Præstø

ressen. Midlerne blev færre, og området blev overført fra Miljøministeriet til Kulturministeriet.

Den seneste kommunalreform i 2007 markerer tilsyneladende et skel, idet der kun er udgivet én registrant og slet ingen

kommuneatlas efter reformens gennemførelse.

EFTERORD – DEN SENESTE UDVIKLING

I 1977 oprettede Boligministeriet Bygningsog boligregistret (BBR), som skulle være et register over samtlige bygninger i Dan-

mark. Da Fredningsstyrelsen påbegyndte sit SAVE-projekt, var det med BBR som grundlag. BBR leverede basisoplysningerne, som bevaringsværdierne supplerede som en overbygning. Det udbyggede system fik betegnelsen FBB (fredede og bevaringsværdige bygninger).

Ti eksempler på kommuneatlas

Kulturministeren har hermed sendt et signal om, at de bevaringsværdige bygninger fremover ikke er en statslig opgave, men endegyldigt overladt til kommunernes prioritering.«

Allan Tønnesen

Det var indtil videre interne oplysninger, men i 2006 blev de gjort tilgængelige for offentligheden. FBB-delen blev vedligeholdt af den statslige fredningsmyndighed (siden 2016 Slots- og Kulturstyrelsen).

FBB

– ET OFFER FOR »OPGAVEBORTFALD«

Desværre har kulturministeren nu besluttet, at den del af FBB-databasen, som vedrører de bevaringsværdige bygninger skal fjernes, så kun de fredede bygninger bliver tilbage. Formålet skulle være, at staten sparer 2 mil. kr. årligt. Efter pres fra flere sider har Kommunernes Landsforening nu påtaget sig opgaven med at varetage og vedligeholde den del, der vedrører de bevaringsværdige bygninger.

Kulturministeren har hermed sendt et signal om, at de bevaringsværdige bygninger fremover ikke er en statslig opgave, men endegyldigt overladt til kommunernes prioritering. Man kan frygte, at et i forvejen trængt bevaringsarbejde i mange kommuner nu helt mister momentum.

Arbejdet med at beskytte de bevaringsværdige bygninger har nu nået sit absolutte nulpunkt siden begyndelsen af 1960’erne, hvor Harald Langberg tog de første initiativer til »bevaringsplaner«. Et bevaringsarbejde, der stort set hele vejen har været båret af personligt engagement – og i realiteten af ganske få personer, der greb muligheden fordi de sad i positioner, der gav dem mulighed herfor. Vi kan kun håbe, at det går, som det plejer – at der dukker nye ildsjæle op.

Allan Tønnesen

info@vec-eftf.dk - www.vec-eftf.dk

HUSK: Ingen registrering for at købe BORACOL

BORACOL® er mere end 20 års

erfaring med professionel beskyttelse af træ- og murværk, samlet i ét penselstrøg.

✔️ Beskytter mod råd, svamp og insektangreb

✔️ Godkendt til indendørs brug

✔️ Dyb og hurtig indtrængning af aktivstoffer

✔️ Virker også på vådt træ

✔️ Registreret og godkendt af Miljøstyrelsen

Har du spørgsmål?

Få professionel rådgivning til din renoveringsopgave hos Lavtox på tlf. 7582 5033. www.lavtox.dk

Restaurering af Roskilde Klosterkirke

Margretespiret på Roskilde Domkirke

Relevante fagfolk

Der er mange overvejelser, når du skal i gang med at renovere dit historiske hus. Vi giver dig et overblik over de professionelle fagfolk, som er eksperter i fredede og bevaringsværdige huse.

SYDDANMARK

ARKITEKT M A A

ANKER RAVN KNUDSEN Frøsvej 10 6630 Rødding

Telefon: 70 22 87 37 tegnestue@ankerravnknudsen.dk www.ankerravnknudsen.dk

KNUD WEILAND APS Kærvej 4B, Jejsing 6270 Tønder

Telefon: 74 73 45 49 rene@knudweiland.dk www.knudweiland.dk

DANLAMP A/S

Lundsbjerg Industrivej 65 6200 Aabenraa

Telefon: 74 62 22 66 info@danlamp.dk www.danlamp.dk

LANDSDÆKKENDE

LAVTOX

Mandal Alle 9A

5500 Middelfart

Telefon: 75 82 50 33 lavtox@lavtox.dk www.lavtox.dk

LANDSDÆKKENDE

DANSK EMALJE DESIGN Østergade 16 5900 Rudkøbing

Telefon: 62 51 22 44 ded@danskemaljedesign.dk www.danskemaljedesign.dk

LANDSDÆKKENDE

OKHOLM LIGHTING A/S Håndværkervej 5 6270 Tønder

Telefon: 74 71 04 36 mail@okholm-lighting.dk www.okholm-lighting.dk

LANDSDÆKKENDE

HH TØMRER OG BINDINGSVÆRK APS

Mosegårdsvej 5, 5683 Haarby Telefon: 2513 7464 dennis@hh-bindingsvaerk.dk www.hh-bindingsvaerk.dk

LANDSDÆKKENDE

R einhardts R M alerfirma estaurerings- og

REINHARDTS RESTAURERINGSOG MALERFIRMA Slavgårdsvej 5 6560 Sommersted

Telefon: 21 46 25 53 malene@reinhardtsrestaurering.dk www.reinhardtsrestaurering.dk

SKRIVER TØNDER A/S Pioneralle 21 6270 Tønder

Telefon: 7472 2016 info@skriver.as www.skriver.as

URETEK

Tværvejen 6 5580 Nørre Aaby Tlf. 7020 3301 info@uretek.dk uretek.dk

LANDSDÆKKENDE

VAAG ARKITEKTER Hverringevej 185 5300 Kerteminde

Telefon: 65 32 16 47 kontakt@vaag.dk www.vaag.dk

LANDSDÆKKENDE

CLAESSONS TRÄTJÄRA AB Stenkolsgatan 5 41707 Gøteborg, Sverige Teleon: +46 317114287 info@claessons.com www.claessons.com

LANDSDÆKKENDE

Dahlbergs Kakelugnsmakeri massivt plankegulv og ölandssten

PER DAHLBERG Kläckeberga Herrgård 39590 Kalmar Telefon: +46 (0) 705901990 per@perdahlberg.se www.perdahlberg.se

LANDSDÆKKENDE

SVERIGE

DANSØ FORSIKRINGSMÆGLERE

V/ POST OG VAABEN I/S Åstbyvej 41 7184 Vandel

Telefon: 7262 3515 lea@dansoe.dk www.dansoe.dk

LANDSDÆKKENDE

MIDTJYLLAND

LINOLIE DØRE & VINDUER

Vestergade 33 7570 Vemb

Telefon: 97 88 50 02 info@linolievinduet.dk www.linolievinduer.dk

MALERFIRMA CARSTEN SØRENSEN A/S Livøvej 4 8800 Viborg

Telefon: 86 60 00 33 astrid@csmal.dk www.csmal.dk

MALERFIRMA ERNST HANSEN

Blomstervej 70 8381 Tilst

Telefon: 70 27 12 11 www.malerfirmaernsthansen.dk post@mfeh.dk

LANDSDÆKKENDE

MALERFIRMAET KILDAHL APS

Revelhøjvej 26

8200 Aarhus N Tlf: 4016 0980 bjarne@malerkildahl.dk www.malerkildahl.dk

TREHØJE TRÆINDUSTRI APS

Bødkervej 4 7480 Vildbjerg

Telefon: 97 13 25 70 mail@trehoje-traeindustri.dk www.trehoje-traeindustri.dk

LANDSDÆKKENDE

MICHAEL & HUSSNEDKEREN A/S Nygårdsvej 44

8570 Trustrup

Telefon: 60 14 63 65 info@michaeloghussnedkeren.dk www.michaeloghussnedkeren.dk

LANDSDÆKKENDE

VAHLE A/S

Fabriksvej 5 8544 Mørke

Telefon: 86 37 24 77 info@vahle.dk www.vahle.dk

LANDSDÆKKENDE

N B TEGNESTUE V. Strandsbjerg 4A 6950 Ringkøbing

Telefon: 97 32 21 00 nbtegnestuen@nbtegnestuen.dk www.nbtegnestuen.dk

LANDSDÆKKENDE

VMB ARKITEKTER Skovvejen 46 i 8000 Aarhus C

Telefon: 86 13 89 00 vmb@vmb-arkitekter.dk www.vmb-arkitekter.dk

LANDSDÆKKENDE

På www.historiskehuse.dk finder du håndværkere, materialeleverandører og rådgivere, der arbejder ud fra en grundig viden om og erfaring med bevaringsværdige og fredede huse.

TEGNESTUEN MEJERIET A/S Gravene 4 6100 Haderslev Tlf: 23 98 14 40 mejeriet@mejeriet.dk www.mejeriet.dk

LANDSDÆKKENDE

Relevante fagfolk

Der er mange overvejelser, når du skal i gang med at renovere dit historiske hus. Vi giver dig et overblik over de professionelle fagfolk, som er eksperter i fredede og bevaringsværdige huse.

SJÆLLAND OG ØERNE

AGGERHOLMART

Art Conservation Quality Stormgade 14 F, 2. mf. 1470 København K

Telefon.: 5130 8842 mail@aggerholmart.dk www.aggerholmart.dk

BYGGERIETSVINDUESRENOVERING

Valby Langgade 221

2500 Valby Telefon: 36 70 26 20 kontakt@barsdal.dk www.byggeriets-vinduesrenovering.dk

ARKITEMA K/S

Ny Carlsberg Vej 120 1799 København

Telefon: 70 11 70 11 info-danmark@arkitema.dk www.arkitema.dk

LANDSDÆKKENDE

CENTER FOR BYGNINGSBEVARING

Raadvad 40 2800 Kongens Lyngby Telefon: 45 96 99 90 info@bygningsbevaring.dk www.bygningsbevaring.dk

ARTELIA A/S

Buddingevej 272 2860 Søborg Telefon: 4457 6000 thb@arteliagroup.dk www.arteliagroup.dk

C. MØLLMANN & CO. A/S Hadsundvej 15 2610 Rødovre

Telefon: 44 54 34 00 info@cmoellmann.dk www.cmoellmann.dk

BYENS TEGNESTUE APS

Forbindelsesvej 5 2100 København Ø

Telefon: 35 26 26 13 jh@byens-tegnestue.dk www.byens-tegnestue.dk

CUPA DANMARK A/S Herstedvang 14, 1 sal, Kontor 7 2620 Albertslund

Tlf: 43 55 12 15 info@cupadanmark.com www.cupadanmark.com

LANDSDÆKKENDE

DANSK KØKKENHÅNDVÆRK

Strandvejen 36A 2900 Hellerup

Tlf: 45 79 91 19 hellerup@dansk-kh.dk www.dansk-kh.dk

LANDSDÆKKENDE

EMIL NIELSENS

SMEDEVÆRKSTED A/S

Mesterlodden 33 2820 Gentofte

Telefon: 39 65 02 07 emil.nielsen@smedevaerksted.dk www.smedevaerksted.dk

DANSK STILLADS SERVICE A/S

Hammerholmen 38-42 2650 Hvidovre

Telefon: 3677 1711 dss@danskstillads.dk www.danskstillads.dk

LANDSDÆKKENDE

ERIK ARKITEKTER A/S

Flæsketorvet 75 1711 København V Telefon: 30 30 25 66 doa@erik.dk www.erik.dk

LANDSDÆKKENDE

DRACHMANN ARKITEKTER APS

Frederiksholms Kanal 30 Fæstningens Materialgård 1220 KØBENHAVN K.

Telefon: 21 23 81 10 info@drark.dk www.drachmann-arkitekter.dk

LANDSDÆKKENDE

FLÜGGER DENMARK A/S Islevdalvej 151 2610 Rødovre

Telefon: 70 151 505 flugger@flugger.com www.flugger.dk

LANDSDÆKKENDE

ELGAARD ARCHITECTURE A/S

Gothersgade 8B, 2. sal 1123 København K

Telefon: 3315 4463 info@elgaardarchitecture.com www.elgaardarchitecture.com

LANDSDÆKKENDE

FOGH & FØLNER

ARKITEKTER A/S

Kulsviervej 150 2800 Kgs. Lyngby

Telefon: 45 93 40 20 ff@fogh-folner.dk www.fogh-folner.dk

GENBYG.DK A/S

Amager Landevej 185 2770 Kastrup

Telefon: 38 19 24 66 genbyg@genbyg.dk www.genbyg.dk

LANDSDÆKKENDE

JØR GEN NIELSEN R ÅDGIVENDE INGENIØRER

JØRGEN NIELSEN RÅDGIVENDE INGENIØRER A/S Snaregade 12, 2. th 1205 København K

Telefon: 33 11 88 50 ing@jorgen-nielsen.dk www.jorgen-nielsen.dk

LANDSDÆKKENDE

MALERFAG APS c/o Malermester

Thomas Roe Eriksen, Kongensgade 61, 3550 Slangerup Telefon: 4052 7044 tre@malerfag.dk www.malerfag.dk

MARTIN FUNCH RÅDGIVENDE INGENIØRER

Kallerupgade 6 2640 Hedehusene

Telefon: 2214 5002 mail@martinfunch.dk www.martinfunch.dk

LANDSDÆKKENDE

SJÆLLAND OG ØERNE

Gert Carstensen A/S

GERT CARSTENSENS A/S, RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA F.R.I

Kirke Værløsevej 38 3500 Værløse Telefon: 4435 0070 firma@gc-as.dk www.gc-as.dk

KALK A/S Bredeløkkevej 12 4660 Store Heddinge

Telefon: 56 50 30 00 info@kalk.dk www.kalk.dk

LANDSDÆKKENDE

MALERFIRMAET ESKILDSEN A/S

Lerhøj 20 2880 Bagsværd

Telefon: 44 98 96 85 dennis@malereskildsen.dk www.malereskildsen.dk

MESTER MADSEN Næstvedvej 46 4720 Præstø Telefon: 55 99 11 55 Awm@mestermadsen.dk www.mestermadsen.dk

GH FORM A/S Bækgårdsvej 64 4140 Borup

Telefon: 59 44 09 90 mail@ghform.dk www.ghform.com

LANDSDÆKKENDE

Københavns Listefabrik

KØBENHAVNS LISTEFABRIK Rosenkæret 18 2860 Søborg

Telefon: 39 27 60 90 kbhlistefabrik@kbhlistefabrik.dk www.kbhlistefabrik.dk

LANDSDÆKKENDE

MALERIKONSERVATOR

ELISABETTA BOSETTI Lerhøj 17 st. 2880 Bagsværd Telefon: 5356 3272 kontakt@malerikonservering.com www.malerikonservering.com

MURERMESTER TONNY ERLEBEN APS Skovvej 38 2635 Ishøj Telefon: 20 11 17 55 info@erleben.dk www.erleben.dk

HAUSBAU

HAUSBAU APS Tulipanvej 4 2720 Vanløse

Telefon: 21 49 49 38 post@hausbau.dk www.hausbau.dk

LOUVRE TAGVINDUER OG SAXO NATURSKIFER Showroom: Bådehavnsgade 12 2450 København SV Telefon: 53 50 08 40 www.saxo.as / info@saxo.as

LANDSDÆKKENDE

& ENTREPRENØR-

BENDT BARSDAL A/S Valby Langgade 221 2500 Valby Telefon: 36 17 83 10 kontakt@barsdal.dk www.barsdal.dk

MØGELHØJ ARKITEKTER P/S

Birkedommervej 33, 1.

2400 København NV

Telefon: 25 34 42 78 info@m-arkitekter.dk www.m-arkitekter.dk

LANDSDÆKKENDE

Relevante fagfolk

Der er mange overvejelser, når du skal i gang med at renovere dit historiske hus. Vi giver dig et overblik over de professionelle fagfolk, som er eksperter i fredede og bevaringsværdige huse.

SJÆLLAND OG ØERNE

MØLLER & ROTHE A/S

Baltikavej 7 2150 Nordhavn

Telefon: +45 33 91 37 37 info@mollerrothe.com www.mollerrothe.com

LANDSDÆKKENDE

OVER BYEN ARKITEKTER APS

Kløvermarksvej 70A 2300 København S Telefon 3393 0730 info@overbyen.dk www.overbyen.dk

LANDSDÆKKENDE

SØE JENSEN & CO. SINCE 1862

Amaliegade 4 1256 København K

Telefon: 53 74 73 04 sjc@soe-jensen.dk www.soe-jensen.dk

NATIONALMUSEET

Konservering og Restaurering I.C. Modewegsvej 11, Brede 2800 Kgs. Lyngby

Tlf: 41 20 65 70 cons@natmus.dk

LANDSDÆKKENDE

SNEDKEREN.DK APS Østerled 8 4300 Holbæk

Telefon: 59 43 15 45 mail@snedkeren.dk www.snedkeren.dk

Tømrermester

Søren H. Rasmussen

TØMRERMESTER

SØREN H. RASMUSSEN APS

Gartnervænget 4 4772 Langebæk

Telefon: 2367 0058 kontakt@bindingsvaerk.dk www.bindingsvaerk.dk

LANDSDÆKKENDE

NOVAFORM APS

Dronningensgade 66, 2 1420 København K

Tlf: 61 70 42 34 mail@novaform.dk www.novaform.dk

LANDSDÆKKENDE

STOCK 35 V/TOM MOSE PETERSEN

Stockholmsgade 35, kld. th 2100 København Ø

Telefon: 35 38 77 00/21 28 13 14 tmp.stock35@mail.dk www.stock35.dk, LANDSDÆKKENDE

VAGN ESMANN CHRISTIANSENS

EFTF. APS

Tjærebyvej 61A 4000 Roskilde

Telefon: 4636 3652 www.vec-eftf.dk info@vec-eftf.dk

FIND PROFESSIONELLE TIL DIT HISTORISKE HUS

På www.historiskehuse.dk finder du håndværkere, materialeleverandører og rådgivere, der arbejder ud fra en grundig viden om og erfaring med bevaringsværdige og fredede huse.

Ordrup Værktøjsmagasin

ORDRUP VÆRKTØJSMAGASIN Ordrupvej 85 2920 Charlottenlund

Telefon: 39 63 42 76 butik@ovm.dk www.ovm.dk

STRUNGE JENSEN A/S

Stensbjergvej 1, 3. sal, 4600 Køge

Telefon: 56 14 10 30 ingenioer@strunge.dk www.strunge.dk

VARMINGS TEGNESTUE APS

Kronprinsessegade 8, 4

1306 København K

Telefon: 33 11 22 13

mail@varmings-tegnestue.dk www.varmings-tegnestue.dk

Marsvinslund

Foto: Søren From