UBR - Corneliani - Philippe Model Paris - Tramarossa - Doucals - Paolo Vitale - Ahler
John Smedley - Hanro - Stenströms - Oscar Jacobson - Due Signori - Replay
Mærk mere med leasing
Stensgårdvej 17
5500 Middelfart Tlf. 88915030
Kejlstrupvej 87
8600 Silkeborg Tlf. 87202400
Tangmosevej 99
4600 Køge Tlf. 88915030
INDHOLD
06
BOLIGREPORTAGE: PRAGTFULD LIEBHAVERGÅRD
MED HAVUDSIGT OG OCEANER AF PLADS
12
REALISÉR
DRØMMEN OM ET HJEM I SOLEN
28
BROLØKKE: FRA HERREGÅRD TIL HJERTERUM
34
SOLGT!
ARKITEKTTEGNET PRAGTVILLA FRA 2018 I ATTRAKTIVE HUNDERUP
48
BOLIGREPORTAGE: STRANDVILLA PÅ THURØ
08
OM
UNNI ESTATES
20
SOLGT! »Hele forløbet gik godt og professionelt«
32
SOLGT! ODENSE RUMMER MANGE SMUKKE VILLAER, MEN ENKELTE HÆVER SIG OVER RESTEN
40
SOLGT! »Derfor får Unni Estates min allervarmeste anbefaling«
Kære Læser
Når vi bladrer gennem siderne i dette magasin, bliver vi mindet om, hvorfor vi gør det, vi gør. Vi sælger mursten, ja - men vi sælger først og fremmest livsstil, stemninger og historier. Hjem, der tør skille sig ud: godser, herregårde, villaer, lejligheder, landsteder og sommerhuse. Steder, hvor indretning og personlighed smelter sammen og skaber rammerne for nye kapitler i livet.
For os er det følelserne, der tæller. Den særlige fornemmelse af at træde ind i et rum, hvor alt pludselig falder på plads. Hvor et solstrejf forvandler en stue, eller en have åbner sig som en scene, man aldrig vidste, man savnede. Det er her, magien bor - og det er den magi, vi leder efter i hvert eneste hjem.
At sælge ejendomme er en rejse, hvor vi møder mennesker midt i deres største beslutninger. Tempoet kan variere - fra lynhurtige processer til lange samtaler over kaffe og forventninger. Uanset hvor rejsen fører hen, er vores vigtigste opgave at lytte og forstå, hvad der virkelig betyder noget for jer.
Og vi er stolte af at få lov til at gøre det her på Fyn. Øen med de storslåede landskaber og de historiske kvarterer, hvor væggene selv synes at fortælle historier. At være en del af det - og åbne dørene til de hjem, hvor drømme tager form - er et privilegium, vi altid bærer med os.
Velkommen til endnu et kapitel med Unni Estates.
Caroline & Emil
UDGIVER:
ÅRSTAL:
PRAGTFULD LIEBHAVERGÅRD MED HAVUDSIGT OG OCEANER AF PLADS
SKÅRUP TVÆRVEJ 1 • 5300 KERTEMINDE
Juliegaard i Skårup er en liebhaverejendom fra 1846, højt beliggende med en enestående udsigt over Det Sydfynske Øhav til Thurø og Langeland. Boligen på 488 m² er fordelt på to plan med store opholdsrum, køkken, badeværelser og tre værelser. Hertil kommer en selvstændig bestyrerbolig, kontor, garage samt lader og stalde med fire hestebokse.
Ejendommen er nænsomt renoveret, så husets sjæl er bevaret med moderne komfort og kvalitet i alle detaljer. Den store grund rummer parkhave, eng og skov og giver ideelle rammer til hestehold, naturoplevelser og selskaber. Beliggenheden blot syv kilometer fra Svendborg samt direkte adgang til kyst og badevand gør hverdagen helt unik.
www.unniestates.dk
Pris: kr. 17.500.000 Boligareal: 488 m 2 Grundareal: 317.959 M 2 Energimærke: E Byggeår: 1846/2002
Om Os
Bag Unni Estates står vi – Caroline og Emil.
To forskellige profiler, forenet af en fælles passion for gennemførte hjem, særlige detaljer og exceptionelle beliggenheder. Vi går ikke efter volumen, men efter boliger med sjæl, kvalitet og potentiale. Det kalder vi »Nøglen til det gode liv.«
CAROLINE:
Jeg er formet af det danske landskab og har altid haft et skarpt blik for æstetik. Jeg arbejder med boliger, hvor arkitektur, materialer og stemning taler sammen – og hvor det usagte ofte betyder mest. Mit fokus ligger i at løfte det særlige frem, både visuelt og fortalt, så det når de mennesker, der genkender værdien. Gennem vores netværk når vi ud til dem, der sjældent behøver at lede – men som ved, når det rette viser sig.
EMIL:
Jeg har gennem mange år arbejdet med boliger i den øverste del af markedet og ved, hvor afgørende timingen og forbindelserne er. Relationer og diskretion er afgørende, når de mest eftertragtede hjem skifter hænder. Vores tilgang bygger på tillid og målrettede introduktioner – ofte i kredse, hvor kendskabet er gensidigt, og behovet opstår, før det bliver udtalt. Det er her, vi gør den største forskel.
Alt er planlagt – ned til mindste detalje
Vi er til stede hele vejen – fra strategisk rådgivning til iscenesættelse og forhandling. Hver eneste bolig får sin egen plan. Detaljer bliver dyrket, stemningen nøje bygget op, og intet overlades til tilfældigheder.
Vi kuraterer boligen og dens fortælling og rammer det publikum, der forstår den.
Når netværket åbner dørene
I Format inviterer vi dig med ind bag facaden – ind i det univers, hvor nøje udvalgte boliger
bliver matchet med mennesker, der sætter pris på kvalitet, diskretion og det, der ikke bliver sagt højt. Det gør vi gennem netværkssalg, som har været kernen i vores tilgang fra begyndelsen: en metode, hvor vi aktiverer et særligt netværk af beslutningstagere, forbindelser og købere, som sjældent færdes på det åbne marked. Alt sammen med professionalisme, autenticitet og en ambition om at hæve niveauet for, hvad man kan forvente af en personlig og eksklusiv ejendomsmægler.
Velkommen til Format.
Velkommen til Unni Estates.
Professionel rådgivning og udførsel af malerarbejde til private og erhverv
Med mere end 25 års erfaring udfører vi vores håndværk med høj faglighed og sans for detaljer.
Vi arbejder dedikeret med den opgave, vi bliver stillet. Vi er vant til at samarbejde med arkitekter, boligstylister og alle typer håndværkere, derfor tager vi selv hånd om koordinering af opgaven, hvis det ønskes.
Vi giver dig en professionel rådgivning og løfter dit projekt sikkert i mål.
Kontakt os for en uforpligtende snak om dine boligdrømme…
• Spartling og maling af vægge og lofter
• Maling af udvendige facader, vinduer og træværk
• Lakering af døre, paneler og indbyggede snedkermøbler
• Tapetopsætning og designspartel
Realisér drømmen om et hjem i solen
Palmerne danser i vinden, glasset klirrer med kølig vin, og horisonten gløder i aftensolen.
Solkysten har i årtier tiltrukket dem, der søger noget særligt. Med Unni
Estates får du nu muligheden for at gøre drømmen til virkelighed, mens alt praktisk bliver løftet væk fra dine skuldre. Bag projektet står et stærkt samarbejde med den spanske ejendomsmægler og projektudvikler Marcos - bygget på tillid, respekt og solidt lokalkendskab.
Caroline og Emil kender området indefra. Caroline har i mange år haft bolig i Marbella og skabt tætte relationer til både stedet og menneskene. Emil har tidligere boet og arbejdet i Fuengirola og har oplevet den spanske hverdag på nærmeste hold. Netop deres erfaring og personlige bånd danner fundamentet for dette projekt, skabt til at give flere muligheden for at finde sig hjemme under sydens sol.
Det ekstraordinære gjort enkelt - med Unni Estate ved din side
Unni Estates følger dig hele vejen, uanset om du søger en lejlighed, et byhus eller en villa. Processen er gennemsigtig, tilpasset dine ønsker og gennemført fra første skridt til nøglerne er i hånden.
Her er fokus på mere end mursten og kvadratmeter. Det er selve følelsen af at lande i en ny kultur med ro i maven, fordi du har et erfarent team bag dig.
»Vi tror på at de bedste resultater skabes, når dygtige fagfolk arbejder tæt sammen.«
»Det ekstraordinære gjort enkelt – med os ved din side.«
Eksklusive boliger i samarbejde med lokale eksperter
Projektejerne er arkitekttegnede, nøglefærdige og tilpasset dine visioner. Når drømmen om et hjem i udlandet bliver virkelig, er det sjældent boligen, der udfordrer - det er processen. Tilladelser, byggeforløb, indretning og utallige valg. Hos Unni Estates får du en samlet løsning. Boligerne står klar - møblerede, stilfuldt indrettede og fulde af karakter.
Marcos har hele sit liv boet på Solkysten og sammensat et fast team af entreprenører, arkitekter og stylister, der løfter hvert projekt. Arkitekt Rocio er en uundværlig del af holdet - kendt for sin evne til at skabe en ren, harmonisk stil med nordisk inspiration. Hendes arkitektur balancerer rene linjer, gennemtænkte rumforløb og et spil af lys og proportioner, der giver hjemmene sjæl.
Resultatet er boliger med gennemført kvalitet, hvor alt fra fundament til finish afspejler erfaring, passion og blik for detaljer.
En samlet løsning
Vi samarbejder med erfarne, lokale advokater, som sikrer, at alle juridiske dokumenter og formaliteter håndteres korrekt. Samtidig hjælper vi med finansiering gennem danske banker og sørger for, at du hele vejen har fuldt overblik.
Hos Unni Estates tror vi på, at de stærkeste resultater skabes, når fagfolk med indsigt og vilje arbejder sammen om et fælles mål. Du bliver en del af et erfarent netværk, der løfter i flok og skaber en oplevelse, som er lige så tryg, som den er inspirerende.
NYANLÆG AF HAVE
Når du bygger nyt, skal haven ikke være en eftertanke. Den skal være en integreret del af dit hjem – designet til dine behov og udført til perfektion.
H v o r f o r v æ l g e o s ?
Ét samlet team
3D-visualisering af din drømmehave
Projektstyring hele vejen
Eksperter i landskab og haveanlæg
Hos os får du ét samlet team af erfarne haveeksperter, 3D-designere og anlægsgartnere, der sikrer en rød tråd fra idé til færdigt resultat. Ingen halve løsninger. Ingen bøvl med koordinering. Kun smukt design og solidt håndværk.
Få dit hjem til at skinne
Når du skal sælge eller overtage en bolig, er det ofte de små detaljer, der gør den store forskel for helhedsindtrykket – især udendørs. Hos Terraceline er jeg specialiseret i grundig og kvalitetsbevidst pleje af fliser, facader og tage, så både private og erhverv får præsentable, rene og indbydende uderum – uden bekymringer.
En personlig tilgang – med høj kvalitet i fokus
Mit navn er Nana, og jeg står selv bag Terraceline. Jeg har valgt at drive en mindre virksomhed for at kunne garantere mine kunder nærvær, tillid og solidt håndværk, hver eneste gang. Hos mig ved du præcis, hvem der kommer ud på opgaven – og jeg sætter altid en ære i det arbejde, jeg afleverer, uanset opgavens størrelse.
Fra den første dialog til det færdige resultat har det afgørende betydning for mig, at du som kunde føler dig hørt og tryg – og ikke mindst, at resultatet matcher dine forventninger: “Jeg går op i, at mit arbejde er udført til perfektion og lever op til mine egne krav om kvalitet.
Få boligen klar til salg – eller pift den op til indflytning
Terraceline hjælper dig, hvis dit hjem skal ud og gøre et godt førstehåndsindtryk på boligmarkedet. Mange henvender sig til mig, når huset skal shines op til ejendomsmæglerens fotos, eller kort før en fremvisning. Jeg fjerner ukrudt og alger, renser fliserne, retter kanter og giver de udendørs arealer en komplet makeover.
Det samme gælder, hvis du netop har købt bolig eller mangler at få gjort alt klar til indflytning – eller hvis du som virksomhed ønsker at fremstå professionel i dine udendørsarealer, både for kunder og medarbejdere.
Samarbejde med mæglere, virksomheder og boligforeninger
Effektiv koordinering gør det nemmere for både private og erhverv, og derfor arbejder jeg løbende sammen med både ejendomsmæglere, håndværkere og virksomheder om projekter i Odense og resten af Fyn samt Sjælland.
Står du med en stor opgave, hvor tidsfrister eller logistik ser vanskelige ud, hjælper jeg gerne med løsningen. Jeg har stor erfaring med såvel mindre opgaver, som større og mere komplekse projekter, der kræver fleksibilitet, samarbejde og kreativ tilgang.
Eksklusiv service – hver gang
Jeg tilbyder både enkeltopgaver og faste vedligeholdelsesaftaler, så du ikke behøver bekymre dig om, hvornår fliser, tage og facader igen trænger til et løft. Hos mig er det kvaliteten, der er vigtigst – og netop derfor vælger mange at vende tilbage, når udemiljøet igen trænger til fornyelse.
Få et uforpligtende tilbud
Vil du høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dit hjem eller din virksomhed med at stå knivskarpt – Så kontakt mig direkte på tlf 3049 6531 eller udfyld formularen på min hjemmeside Terraceline.dk . Jeg giver gerne uforpligtende sparring om opgaven, vejen dertil og hvilken løsning, der passer bedst til dine behov.
TELEFON: 30 49 65 31
E-MAIL: NANA@TERRACELINE.DK
Kvalitet fra start til slut
Tømrerne.dk – et stærkt, lokalt forankret tømrer- og entreprisefirma med base i Odense på Fyn. Siden vores opstart for snart ti år siden har vi lagt stolthed i at levere håndværk af højeste kvalitet og skabe kvalitetsbevidste løsninger for vores kunder, primært inden for renovering og ombygning af ældre, klassiske huse. Vores tilgang bygger på et tæt samarbejde både internt og eksternt, et øje for detaljen og et engagement i hvert eneste projekt – fra start til slut.
Vi bygger på fællesskab og erfaring
Vores historie går langt tilbage. Vi, Tobias Lund Rasmussen og Kristian Larsen, har kendt hinanden siden folkeskolen, gået på tømrerskole sammen – og har gennem årene opbygget et tæt partnerskab, båret af lysten til at yde lidt ekstra og give kunderne bedre kvalitet og service, end man forventer i markedet. For os handler det om tillid – både til hinanden, vores medarbejdere og naturligvis til vores kunder. Vi har nu udvidet til et fast team på 11 dygtige håndværkere suppleret af solide samarbejdspartner inden for murer, VVS, maler, ingeniører, arkitekter, el og snedkerfag – så vi kan løse selv de største og mest komplekse opgaver med høj grad af faglighed og effektivitet.
Vi skaber tryghed og kvalitet i hele processen
Hos os får du altid én fast kontaktperson gennem processen. Vi tager os tid til det indledende møde, hvor vi lytter til jeres ønsker og drømme for boligen – og sammensætter herefter det helt rigtige hold til opgaven, uanset om det handler om totalrenovering, snedkerløsninger, udskiftning af tag, vinduer og døre, eller nybyg. Vi er især specialister i ældre murermestervillaer og klassiske byhuse, hvor vi med respekt for husets sjæl og detaljer løfter hjemmet til moderne standarder – uden at gå på kompromis med materialer og håndværk.
Vi er nok ikke de billigste – og derfor er vi kompromisløse med kvaliteten, og vi følger alle opgaver til dørs med fokus på de små ting, der gør forskellen i det færdige resultat.
Snedkerløsninger efter jeres ønsker
Vi oplever stor efterspørgsel på individuelle snedkerløsninger – snedkerkøkkener, skabe, trappeløsninger og plankegulve. Her arbejder vi tæt sammen med førende snedkerfirmaer, men vi er altid jeres faste kontakt igennem hele forløbet, og sikrer at detaljerne i bolig, stil og drømme lever op til vores høje standard.
Vi bygger for private – og tager erhvervsopgaver med
Vores styrke er boligejeren, og 85-90 % af vores opgaver er derfor til private familier, der ønsker kvalitet og tryghed hele vejen. Derudover hjælper vi også erhvervskunder, men det er vores passion for private boliger, der driver os.
Følg os og oplev vores arbejde
Vi deler løbende vores projekter og resultater på Instagram – her kan du lade dig inspirere af tidligere løsninger og indhente nye idéer til dit eget projekt.
Søg på tomrerne.dk eller scan QR-koden her på siden, og bliv en del af vores online fællesskab.
Kontakt
os for en uforpligtende snak
Skal du i gang med renovering, ombygning eller ønsker du sparring om dit næste byggeprojekt? Så kontakt os for en uforpligtende dialog på tlf. 2681 5847 eller mail info@toemrerne.dk – her står vi klar til at rådgive og hjælpe dig trygt gennem hele processen fra tanke til færdigt resultat.
DERFOR FÅR UNNI ESTATES
MIN ALLERVARMESTE ANBEFALING
HUNDERUPVEJ 216 • 5230 ODENSE M
Hele forløbet gik godt og professionelt. Caroline er særdeles hjælpsom med alt, og er ikke bange for at give en hånd med når villaen skal klargøres til fotografering.
Hun udviste stort engagement og var til rådighed under hele forløbet. Det er med glæde at vi anbefaler Caroline Thode og resten af staben i Unni Estates.
– SUSANNE & STEEN HAUSTRUP
»Caroline hjalp os med at sælge vores villa i Odense.«
Boligareal: 383 m 2 Grundareal: 5.271 m 2 Energimærke: B Byggeår: 2009
www.unniestates.dk
Mere end et køkken
Multiform Odense skaber rum i harmoni med dit liv og hjem.
Multiform Odense skaber køkkener, der kombinerer tidløst design med kompromisløs kvalitet. løsninger der ikke er masseproducerede, men skræddersyet til dig, med udgangspunkt i danske snedker principper og over 40 års erfaring med boliger i balance.
Med solid erfaring inden for arkitektur, rumforståelse og boligtrends tilbyder Multiform Odense ærlig og kvalificeret rådgivning. I showroomet på Falen 11 kan du opleve materialer, løsninger og æstetik, der viser, hvordan traditionelt snedkeri og nutidigt design smelter sammen. Alle skuffer fremstilles efter klassiske snedkerprincipper som not, fer og svalehalesinkninger – teknikker, der sikrer både lang holdbarhed og en smukt finish. Træet udvælges nøje fra et lille, familieejet savværk i Østrig og skoves udelukkende under ansvarlige forhold i Europa.
Et Multiform-køkken er aldrig standard. Fra første møde til færdig montering guider vi dig trygt gennem hvert trin – med fokus på funktion, æstetik og helhed. Vi tror på grundige valg frem for hurtige løsninger –for det giver glæde i hverdagen og kvalitet i længden. Derfor tilbyder vi også indretning og totalløsninger til bad, garderobe og øvrige rum.
Vores indretningsarkitekter skaber balance og sammenhæng – uanset om du har brug for nye møbler, belysning eller overvejer at gentænke boligens planløsning.
Bag Multiform Odense står Rikke Berg. Med over 28 års erfaring i branchen og et skarpt blik for kvalitet er hendes filosofi: “Vi er ikke ekspedienter – vi er rådgivere.” Vi bruger udelukkende vores egne, faste montører og følger dit projekt hele vejen til dørs – med nærvær, faglighed og respekt for detaljen. Kom forbi vores showroom på Falen 11 i Odense og lad os sammen skabe rammerne for dit næste rum.
Hos Multiform Odense handler det ikke kun om design – det handler om dig.
med ind i vores univers, fordi du sætter kvalitet, æstetik og farver i højsædet, når du vælger ting til dit hjem eller din virksomhed. Vi tilbyder råd og vejledning til indretning, hvad enten det er møbler, tæpper, gardiner, tapet eller planter til inde og ude.
Vi er forhandler af bl.a. Arte-tapeter, udvalgt Costa Novaporcelæn og det lækre maling fra Little Green.
Vores dygtige team står altid klar til at byde dig velkommen, uanset om du skal holde den helt store fest med blomsterarrangementer eller blot har brug for at suge indtryk til dig og blive inspireret og stimuleret på dine sanser.
Allestedlund @allestedlund_odense
SNEDKERKØKKEN
– OG ANDET SNEDKERKRAM
40 års erfaring giver ofte anledning til en god samtale - og løsning.
– der er frit valg på alle hylder
Det koster ikke noget at spørge ring/sms direkte til Allan 30 26 49 59
Få mere inspiration i Rybergs magasin
Bestil på ryberg.dk
Erfaring
Snedker +40 år
Ingeniør +30 år
Selvstændig +20 år
Velkommen
til Corpus Care Clinic
I hjertet af Odenses gamle bydel – nabo til H.C. Andersens skole
Hos Corpus Care Clinic møder du et dedikeret team med mere end 25 års erfaring. Vores nyrenoverede klinik danner rammen om en personlig, rolig og tryg atmosfære, hvor vi møder dig med nærvær, empati og høj faglighed. Vi sætter en ære i at skabe et varmt og indbydende miljø – med friske blomster, afslappende musik, stearinlys og duften af velvære – så du kan finde ro i både krop og sind.
Akupunktur med dig i centrum
Vi tilbyder akupunktur med speciale i stress, migræne, allergi, smerter, fordøjelsesproblemer, fertilitetsbehandling og hormonelle ubalancer. Din behandling begynder altid med en personlig samtale, hvor vi sammen finder den bedste vej til velvære og balance – og hvor vi samtidig fører journal, så vi kan følge din udvikling over tid.
Jordemoderydelser – tryghed gennem hele graviditeten
Vores erfarne jordemoder støtter dig hele vejen: fra fødselsforberedelse og graviditetsmassage til ammevejledning og individuel omsorg. Her bliver du mødt med forståelse, omsorg og tryghed – i dine allerstørste øjeblikke.
Spa og massage – en pause fra hverdagen
Forkæl dig selv med vores populære spa- og signaturbehandlinger: Her kan du opleve dyb afslapning med skøn massage, plejende kropsindpakninger og nærende ansigtsbehandlinger – alt sammen udført med nøje udvalgte produkter og i rolige, lyse omgivelser. Vi hjælper dig med at finde netop den behandling, der passer til dine behov.
Kom forbi Overgade 19 – eller læs mere på corpuscare-clinic.dk
Book din tid på vores hjemmeside, eller ring på 51 20 02 45. Din sundhedsforsikring dækker mange af vores behandlinger, og Sygesikring Danmark yder tilskud til akupunktur, zoneterapi og jordemoderydelser.
SKAL DU SÆLGE DIN BOLIG?
Bliv hurtigt klar til salg med: Tilstandsrapport, elrapport og energimærke
Botjek Center Fyn er 100% uvildige og udarbejder rapporter, som både du og køber kan stole på. Vi leverer i løbet af få dage, så du kan komme hurtigt videre.
Fra herregård til hjerterum
En feel-good fortællingom Broløkke og en families store drøm.
Broløkke er blevet genopfundet med hjertet, til glæde for både langelændere og besøgende udefra.
Når vi hos Unni Estates formidler de mest unikke ejendomme, bærer vi altid en stille forhåbning med os: At ejendommen skifter hænder og får nyt liv. Nogle handler sætter sig dybere end andre – og salget af Broløkke Herregård til familien Hansen i 2020 er én af dem, vi stadig taler om med glæde og stolthed.
Broløkke er en historisk ejendom – et levende stykke af Danmark, hvor fortidens historier og fremtidens potentiale mødtes i murværket. Og det var tydeligt, at det ville kræve de helt rette mennesker at puste liv i det hele igen. Dem fandt vi i familien Hansen.
En drøm, der ville deles
Familien Hansen har overtaget Broløkke Herregård, og i dag er det datteren Sofie Hansen, der står i spidsen som direktør. Ved hendes side står kæresten Anne-Cathrine Rasmussen, som leder markedsføringen som marketingschef. Sammen med Sofies søskende og deres far har de givet den historiske herregård en ny retning. Historien får lov at træde frem – nænsomt og respektfuldt åbnet op for nye fortællinger. Broløkke er blevet genopfundet med hjertet, til glæde for både langelændere og besøgende udefra.
Resultatet? Et moderne, levende mødested, hvor man i dag både kan nyde et hotelophold med historisk sjæl, spise på den stemningsfulde bistro, holde bryllup i herskabelige rammer, spille padel, gå på opdagelse i parken, nyde koncerter – og ikke mindst synke ned i det nyåbnede spaområde.
Her er ingen quick fixes – kun ægte forkælelse, ro og nærvær i stemningsfulde, arkitektonisk smukke omgivelser.
Fra herregård til oplevelse – året rundt
Hvor mange tænker på Langeland som en sommerø, har familien Hansen formået at gøre Broløkke til en destination for alle sæsoner. Uanset om man søger en romantisk weekend i lavsæsonen, et arbejdsmiljø i inspirerende rammer, et afslappende spaophold eller et sted til livets store fester, så rummer Broløkke det hele.
Men det er ikke kun gæsterne, der føler sig hjemme. Det gør medarbejderne også. »Vi vil gerne give vores ansatte følelsen af, at det udover et job, er noget man ser frem til. Det skaber glæde – og den glæde smitter,« som Anne-Cathrine Rasmussen sagde til os, da vi var på besøg.
Flere af de ansatte bor endda på herregården, når de er på arbejde - og mange har rykket hverdagen til Langeland for at være med. Det er ikke svært at forstå hvorfor. Her er plads til ambitioner, arbejdsglæde og fællesskab – i en ramme, der emmer af historisk charme og moderne nytænkning.
Det rette match – for mennesker og øen
Når vi ser på, hvad Broløkke er blevet til i dag, bliver vi bekræftet i, hvorfor det er så vigtigt, at de rigtige mennesker får nøglerne. Det kunne være endt som privat sommerresidens.
Eller som noget, der lukkede sig om sig selv. I stedet har familien Hansen åbnet dørene og skabt et sted, der bidrager til hele Langelands økosystem.
Derfor er vi også stolte, hver gang Broløkke igen danner ramme om nye minder. Det er ikke alle ejendomshandler, der føles sådan. Men nogle steder kræver – og fortjener – noget helt særligt. Og det fik de.
Med varme hilsner
Caroline & Emil, Unni Estates
Totalrenovering med overblik, erfaring
– og et personligt øje for mulighederne
Mit navn er Marek Dabrowski, og jeg driver Eksklusivbyg. Det har jeg gjort i over 18 år og noget af det, jeg har lært er, at ingen mennesker er ens, og at vi med vores hjem kan få lov til at udtrykke os. Derfor handler det ikke kun om at udføre totalrenoveringer og eksklusive ombygninger – mit vigtigste bidrag ligger ofte i at se potentialet der, hvor andre ikke gør.
Jeg ser muligheder – ikke begrænsninger
Drømmer du om at forvandle et hus til en moderne familievilla, eller ser du skjulte muligheder i en bolig, de fleste betragter som færdig? Min erfaring og evne til at tænke kreativt gør, at jeg hurtigt kan sætte ord på, hvad der faktisk kan lade sig gøre – uanset om det handler om at skabe mere plads, ændre rumfordeling, etablere flere børneværelser eller udnytte kvadratmeterne optimalt.
Jeg har hjulpet mange huskøbere, der først har fundet løsningen, når jeg har været med ude at kigge. Ofte kan jeg se det, andre overser – og jeg er vant til at præsentere konkrete forslag og realistiske prisoverslag allerede dagen efter besøget.
Erfaring og overblik fra første dag
Enhver bolig har sit unikke potentiale og sine benspænd. Med mange års erfaring – både som bygningsrådgiver, projektleder og sparringspartner for nye boligejere – kan jeg hurtigt vurdere, om det er mere plads, gennemtænkt opbevaring eller ekstra funktionelle rum, der skal til. Mange tror, det handler om materialer og håndværk, men det handler i første omgang om at se mulighederne. Derfor bruger jeg meget tid på at lytte og spørge ind til dine behov, før vi går i gang med at regne på løsningerne.
Mere end entreprenør – din partner gennem hele forløbet
Jeg er hverken »bare« entreprenør, rådgiver eller specialist – jeg er lidt af det hele. Som tovholder på projektet guider jeg dig sikkert gennem hele renoveringsprocessen: Fra første idé og sparring, til detaljeret prisoverslag og frem til det færdige byggeri. Du får én kontaktperson og én, der
tager ansvar, holder tidsplanen og koordinerer alle fagfolk undervejs. Jeg sørger for, at dialogen er klar og ærlig fra start til slut, og at intet besluttes hen over hovedet på dig.
Eksklusivt fokus med store resultater
Jeg arbejder hovedsageligt med totalrenoveringer og større ombygninger – både på Fyn og i København. Projekterne spænder ofte over flere millioner, hvor mulighederne for transformation virkelig kan udnyttes til fulde, og hvor det er detaljerne, der gør forskellen. Jeg lægger vægt på æstetik, holdbarhed og et unikt resultat, der passer præcis til dig og din familie. Og vigtigst af alt: Jeg påtager mig kun projekter, hvor jeg med min viden, erfaring og tilstedeværelse kan gøre en reel forskel.
Klar til at tage dialogen – fra første øjeblik
Hvis du drømmer om at købe og forvandle et nyt hjem – eller hvis du har brug for ærlig dialog om renovering, tilbygning eller forandring af en eksisterende bolig – er jeg klar til at hjælpe dig videre allerede fra første fremvisning.
ODENSE RUMMER MANGE SMUKKE VILLAER, MEN ENKELTE HÆVER SIG OVER RESTEN
LANGELINIE 166 • 5230 ODENSE M
Langelinie 166 i Hunderupkvarteret er solgt – en af byens mest markante pragtvillaer, tegnet af Knud Brücker. Huset fremstår klassisk og tidløst i sit udtryk med arkitektoniske detaljer, der løfter det til et niveau ud over det sædvanlige.
Den imponerende ejendom ligger trukket tilbage på en stor og ugeneret grund, omkranset af et parklignende haveanlæg, og fremstår som et arkitektonisk mesterværk, hvor den originale herskabelige stil er bevaret ned til mindste detalje. Indvendigt åbner boligen sig med tre stuer en
suite, markante loftshøjder på op til 5,63 meter og gennemgående kvalitetsmaterialer, der skaber en unik atmosfære af æstetik, format og privathed – et hjem i absolut særklasse, hvor både historie, luksus og funktionalitet går op i en højere enhed.
Vi er stolte af at have stået bag dette salg, som samtidig markerer, at vi for anden gang på under 12 måneder har sat ny prisrekord for Odenses dyreste villa. Det er en milepæl for både markedet og byen, og en handel, der skriver sig ind i historien.
Boligareal: 364 m 2 Grundareal: 1.900 m 2 Energimærke: B Byggeår: 1935
www.unniestates.dk
Træd ind i en verden af velvære hos Hollÿ's Pilates
Du træder ind i et lyst og rummeligt
træningsunivers med fokus på den enkelte gæsts bevægelse og udvikling. Du kan være sikker på, at vi også har øje for dig!
TRANSFORMÉR DIN KROP MED REFORMER, MAT & TOWER
Hollÿ’s Pilates er et træningsunivers med højt til loftet, hvor der er plads til at komme præcis, som du er. Uanset om du er til power-pilates, de klassiske reformer-hold
eller den originale mat & tower, er du velkommen. Du vil opleve mindre hold – med plads til 14 deltagere i vores reformer-sal og 8 i mat & tower-salen.
NÅ DINE MÅL
Vores instruktører har alle gennemgået en grundig instruktøruddannelse, så de er klar til at guide, støtte og udfordre dig! Skal du i dit livs form, eller skal du nå helt specifikke mål, står vi klar med personlig træning!
“Pilates er hårdt, men på den helt rigtige måde. Jeg har glædet mig hver eneste gang til at komme op og træne – det er blevet min yndlingsform for træning.”
MØD OS I HJERTET AF ODENSE
Vores lokaler er nemme at finde, uanset om du kommer på cykel, til fods eller i bil. Vi glæder os til at tage imod dig i studiet: Kongensgade 31A, 2.TV, 5000 Odense. Book din første time i dag - scan koden!
PRAGTFULD PALÆVILLA I DET
FANTASTISKE HUNDERUP-KVARTER
OEHLENSCHLÆGERSVEJ 8 • 5230 ODENSE M
Arkitekttegnet pragtvilla fra 2018 i attraktive Hunderup Villaen er tegnet af Lundhilds Tegnestue og placeret i det eftertragtede Hunderupkvarter, tæt på centrum, grønne åndehuller og med nem adgang til motorvejsnettet. Allerede i hallen mærker man hjemmets format. Loftshøjden nærmer sig seks meter og giver et imponerende førstehåndsindtryk, før rummene åbner sig mod det store køkkenalrum og den elegante stue. Fløjdøre fører jer direkte ud til den solrige terrasse og skaber en naturlig forbindelse mellem inde og ude.
På første sal venter seks værelser, hvor forældresoveværelset imponerer med walk-in og eget badeværelse. Et ekstra badeværelse med badekar fuldender etagen og giver plads til hele familien.
En villa, der kombinerer herskabelige linjer med moderne komfort og giver jer muligheden for et liv i absolut særklasse i Hunderup.
www.unniestates.dk
Pris: kr. 18.500.000 Boligareal: 476 m 2 Grundareal: 2.164 m 2 Energimærke: A Byggeår: 2018
Træd ind i en verden af smag hos Restaurant Gordon, hvor det japanske køkken møder danske råvarer i en unik og uforglemmelig oplevelse.
Her kan du nyde restaurantens omakase menu – en kulinarisk rejse med delikate, japansk inspirerede retter og sushi, tilberedt med omhu og præcision.
Til maden serveres nøje udvalgte vine af vores sommelier, som løfter smagsoplevelsen og fuldender aftenen.
Velkommen til en aften, hvor mad og stemning smelter sammen i en smuk harmoni.
Restaurant Vår
– Eksklusiv gastronomi i hjertet af Odense
En Michelin-anbefalet perle, hvor passion, præcision og unikke smagsoplevelser forenes
I hjertet af Odense finder du Restaurant Vår – en gastronomisk destination for feinschmeckere, der søger noget udover det sædvanlige. Vi kombinerer kompromisløs kvalitet med lokal forankring og bæredygtighed, hvilket resulterer i en menu, der både udfordrer og forkæler sanserne.
Vores køkken er drevet af passionerede hænder og skarpe smagskombinationer, hvor hver ret er en fortælling om sæsonens bedste råvarer og innovative teknikker.
Vi tilbyder både intime middage og private selskaber, hvor alt fra vinmenu til dessert er nøje udvalgt for at sikre en helstøbt oplevelse.
Restaurant Vår Hjallesevej 21
5000 Odense C
Restaurant Vår tilbyder ikke blot et måltid – det er et gastronomisk eventyr, der bliver hos dig længe efter sidste bid.
Tlf. 2620 2670 info@vaar.dk www.vaar.dk
RørosHetta Lidt ud over det sædvanlige
DEN NYE FRAME SENSE ER HURTIGT BLEVET EN FAVORIT PÅ MARKEDET OG KAN TILPASSES MED EN RÆKKE FORSKELLIGE MATERIALER SÅSOM DEKTON-PANELER, TRÆ, METAL OG EN FARVE EFTER EGET VALG.
Midt i hjertet af den eventyrlige fjeldby Røros i Norge – et UNESCO-verdensarvssted kendt for sit stolte håndværk og sin ingeniørkunst – finder du RørosHetta. Her forenes det moderne og det traditionelle i en helt unik industrihistorie, som vi med stolthed har udviklet og formet gennem årtier.
ER
PÅ
MARKED MED SINE TIDLØSE OG RENE LINJER KOMBINERET MED DEN DEKORATIVE LISTE, DER FÅS I ET UDVALG AF METAL.
En levende industriarv
Historien om RørosHetta er en forlængelse af historien om Røros Metall – grundlagt som kobber- og blikkenslager-værksted i 1946. Det, der begyndte med enkle værktøjer og råmaterialer, er i dag en højteknologisk virksomhed, hvor viden, innovation og tradition går hånd i hånd.
Her skaber vi produkter med rødder i lokal historie og øje for internationale trends. Når du vælger RørosHetta, vælger du ikke blot et håndlavet, norsk produkt – du bliver en del af en levende industriarv og en vision om at skabe det ekstraordinære.
Sense: Design, funktion og kvalitet i perfekt balance
Vi har ét klart mål: At skabe verdens bedste emhætte. Det handler ikke kun om ventilation, men om at udvikle produkter, der kombinerer udsøgt design, optimal funktionalitet og langtidsholdbar kvalitet. Emhætter med Sense-teknologi kan skræddersys til netop det design, du ønsker, kombineret med lydløs, automatisk og effektiv ventilation.
Vi har gjort køkkenventilation bekymringsfri – det eneste, du skal tænke på, er madlavningen. I 2021 lancerede vi som de første i verden Sense-teknologien: smarte sensorer integreret i emhætten, som automatisk tilpasser sig madosen i rummet. Sensorerne kan måle blandt andet temperatur, CO2, fugt og organiske lugte og justerer sig intelligent efter madlavningen – alt baseret på WHO’s standarder for indeklima. Det er ikke bare smart teknologi – det er sund fornuft for et bedre indeklima.
Skræddersyet til dig, millimeter for millimeter
Emhætterne fra RørosHetta er resultatet af ægte norsk håndværk. På fabrikken i Røros former vi emhætter efter dine ønsker – uanset om du ønsker en, der falder sømløst ind i interiøret, eller en, der stolt står som køkkenets midtpunkt. Med utallige kombinationer af former, materialer og farver giver vi dig friheden til at skabe noget helt unikt. Med Sense-emhætterne tilbyder vi skræddersyede løsninger ned til mindste millimeter, så du kan få en emhætte, der passer perfekt til dig.
Lidt ud over det sædvanlige
Alt, hvad vi gør, bygger på tre bærende principper:
Komfort: Behagelige lydniveauer
Omsorg: Den rigtige ventilation på det rigtige tidspunkt
Design: På flere af vores emhætter kan du frit vælge farve uden pristillæg.
Vælg RørosHetta – hvor design møder funktion, og håndværk møder teknologi. Lidt ud over det sædvanlige.
GAIA
EN BESTSELLER
DET DANSKE
DERFOR FÅR UNNI ESTATES
MIN ALLERVARMESTE ANBEFALING
ELTANGVEJ 61, ELTANG • 6000 KOLDING
Anført af Emil har Unni Estates arbejdet målrettet og særdeles ihærdigt gennem hele forløbet, uden at tabe momentum på noget tidspunkt. Der er tale om en enestående jætteindsats, intet mindre! Særligt service- og indsatsniveauet fra Emil har været bemærkelsesværdigt, faktisk unikt; altid utrætteligt arbejdende, med et positivt mindset og gode løsningsindspil - og dertil med løbende statusmeldinger (også både aftener og weekends). Det har været et fremragende samarbejde.
Derfor får Unni Estates min allervarmeste anbefaling!
»Unni Estates solgte min lille, smukke herregård - en ægte liebhaverejendom, der da også viste sig sværere at sælge end ventet.«
Boligareal: 643 m 2 Grundareal: 55.715 m 2 Energimærke: B Byggeår: 1783/2010
www.unniestates.dk
Tradition, varme og gastronomi samlet i én udgivelse
Julen er noget helt særligt her hos os på Sortebro Kro. Det er årets mest stemningsfulde tid, hvor nærvær, smag og fællesskab får lov at fylde. I mere end 25 år har vi – John og Melina – åbnet dørene til et julebord, der for mange gæster markerer starten på højtiden. Her samles familier, kolleger og venner for at finde ro, fordybelse og den særlige julestemning, vi gør os umage med at skabe hvert eneste år.
Julen er en særlig højtid på kroen. Vi vil gerne skabe noget lys og varme i en af årets mørkeste måneder, og julebordet er vores måde at sige tak til vores gæster for året, der er gået.
Sortebro Kro er kendt for sin historiske charme, varme atmosfære og kompromisløse tilgang til gastronomi. Hos os er julen ikke en enkelt aften – det er en hel sæson i sig selv.
En bog fuld af stemning og fortællinger
Med Smagen af dansk jul har vi samlet stemningen fra vores julebord i en bog, der emmer af tradition og hjertevarme. Bogen rummer både minder, fortællinger og smukke billeder, som fanger essensen af det, vi ønsker at give vores gæster – uanset om de er med os fysisk eller hjemme i deres eget køkken.
Fotografierne er taget af Claes Bech-Poulsen, og bogen er udformet i et elegant, eksklusivt design, trykt på kvalitetsmaterialer. Det gør den oplagt som gave til kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere, der fortjener noget helt særligt.
Gaver med personlighed – oplevelser med værdi
Hvis I som virksomhed gerne vil give noget ud over det sædvanlige i julemåneden, tilbyder vi en række nøje sammensatte gavepakker og skræddersyede oplevelser. Det kan være en flot gaveæske med bogen og et kvalitetsforklæde – eller en fuldendt juleoplevelse med foredrag, smagninger og middag i vores stemningsfulde rammer.
Vi tilbyder bl.a.:
• Reception med julesmagsprøver og fortællinger fra kroens køkken.
• Bogevent med signering og smagsprøver på udvalgte retter fra bogen.
• Julefrokost ud af huset – inkl. et eksemplar af bogen til hver deltager – min. 200 deltagere.
• Julefrokost her på Sortebro Kro – med alt, hvad der hører sig til.
• Kokkeskole eller tematiske events med fokus på særlige råvarer, produkter eller budskaber.
Alle arrangementer tilpasses jeres ønsker og behov – hvad end formålet er relationer, branding eller en juleoplevelse, der bliver husket.
Nyd store øjeblikke i teatermørket
De øjeblikke, der definerer os som mennesker, tager nogle gange kun et sekund. På Den Fynske Opera er det kunstnerisk leder Eva-Maria Melbyes ambition at give plads til netop de øjeblikke.
Opera er et frirum, som lader os opleve med hjertet.
På Den Fynske Opera kan du opleve spektakulær scenekunst midt i Odense. Lige fra de store klassikeres tidløse magi til eksperimenterende moderne værker. Fælles for dem er, at de hver især belyser de komplekse bånd mellem mennesker.
For kunstnerisk leder Eva-Maria Melbye er det afgørende at skabe nærværende scenekunst af høj kunstnerisk kvalitet. Opera kan opleves uden forudgående kendskab til genren, og samtidig er der ingen grænse for dig, der vil fordybe dig i operaens verden.
“Opera kan være et frirum, hvor det ikke er et krav at forstå alt for at blive berørt,” siger Eva-Maria Melbye.
Eksperimenter og tradition
Som genre er opera fuld af historie og traditioner. Også traditioner for at eksperimentere og forny.
Derfor påtager Den Fynske Opera sig med glæde en vigtig rolle for den musikdramatiske udvikling på den danske operascene – blandt andet ved at investere i talentfulde unge sangere og samarbejde med visionære og dygtige kunstnergrupper. Også til gavn for kulturlivet på Fyn.
“Vi vil bidrage til, at Fyns kulturliv har alt, hvad du skal bruge. Scenekunst af høj kvalitet er ikke længere væk, end at den kan opleves i hjertet af Odense,” siger Eva-Maria Melbye.
FOTO: EMILIA THERESE
Et nordisk showroom for unikke designoplevelser
Familieforretning med passion for kvalitet, æstetik og personlige løsninger.
Hos TRENDBAZAAR byder vi velkommen i en helt særlig verden af design – hvor håndplukkede møbler og personlig rådgivning går hånd i hånd. Som familievirksomhed på anden generation tager vi både tradition og fornyelse alvorligt. Det mærkes i hele vores sortiment, der bygger på vores egne passioner og på, at vi ønsker at skille os ud fra mængden.
Vi håndplukker det særlige
Vi ser os ikke selv som en klassisk dansk møbelbutik – hos os finder du ikke de »almindelige« brands og udbredte klassikere, som du kan købe 50 steder i landet. Vi går efter det særlige: møbler og designløsninger du ikke bare støder på alle vegne. Det betyder også, at ethvert produkt på vores hylder er nøje udvalgt, og vi har kun mærker, hvor vi brænder for designet, kvaliteten og historien bag.
Det gælder for eksempel USM Haller-systemet fra Schweiz – en personlig favorit og et unikt designikon med mere end 60 års historie. Systemets fleksibilitet og tidløse, næsten futuristiske udtryk tiltaler os, og vi oplever, at det stadig fremstår moderne og visionært i dag. Kvalitetsbevidstheden rækker fra det specialproducerede stål til den samlede serviceoplevelse: Når du køber USM Haller hos os, leveres reolen færdigsamlet – ikke i flatpack, men klar til brug af dig eller din virksomhed. Skulle en løsning senere skulle tilpasses, kommer vi gerne hjem til dig og opdaterer, udvider eller flytter – alt efter dine behov.
Personlig service og dyb ekspertise
Vi sætter en ære i at yde rådgivning på højeste niveau. Som familievirksomhed har vi mulighed for at lære vores kunder virkelig at kende – og vi hjælper dig både med konkrete indretningsforslag, planløsninger, 3D-visualiseringer og samarbejde med dygtige arkitekter, hvis det ønskes.
Uanset om du blot mangler den helt rigtige sofa til stuen eller står med et stort indretningsprojekt til et hotel eller kontor, er vores mål det samme: at skabe rum med personlighed og kant –og med løsninger, der ikke bare er letkøbte eller standardiserede.
Nysgerrig?
Kom forbi, ring eller skriv!
Vi ønsker at inspirere, rådgive og udfordre dig, uanset om du er privat eller professionel kunde. Vores showroom er åbent for alle, der sætter pris på ekstraordinært design og ærlig, personlig service.
Kontakt os direkte på tlf. 6262 5400 eller info@trendbazaar.dk, eller se mere på vores hjemmeside Trendbazaar.dk.
Hos os får du den personlige oplevelse, håndplukket udvalg og indretning, du ikke finder andre steder.
OS
BYGMESTERVEJ 23B
STRANDVILLA PÅ THURØ MED PRAGTFULD PANORAMAUDSIGT
HJALTESVEJ 22, THURØ • 5700 SVENDBORG
Strandvilla ud til Det Sydfynske Øhav
Det er en næsten nyopført og toptjekket strandvilla fra 2022, som I her har mulighed for at få fingrene i. Den ligger helt ud til vandet med sin egen private strand og den mest vidunderlige panoramaudsigt til Det Sydfynske Øhav, livet ude på vandet og de eventyrligt smukke vandspejlinger, der har forskellige visuelle udtryk hen over året, den ene
flottere end den anden. Hvis I ikke allerede er kunstmalere, der lever og ånder for at indfange lysets helt specielle udtryk, himlens fantasifulde figurer og stjernernes eventyrlige drømmesprog, skal I regne med at blive det som ejere af en ejendom som denne. I får også udsigt til Tåsinge, Langeland og nogle af de andre landstykker af Thurø. En udsigt som det er umuligt at blive træt af.