Danish Club 2025

Page 1


ALVERDENS HEMMELIGE

OPLEVELSER

Merete Otillia Knudsen

VI SKAL FORSTÅ OG VÆRDSÆTTE VORES HISTORIE

En aprilmorgen i 2024 udbrød der brand på Børsen. Inden længe spredte branden sig, og vi var vidner til, at den historiske bygning og de kulturskatte, den rummede, var omgivet af flammer og mørke røgskyer.

Ansatte på Børsen og tilfældigt forbipasserende ilede til for at redde så meget af bygningens kulturarv, som overhovedet muligt. Historiske malerier og særegne kunstgenstande blev båret ud i al hast – genstande, der alle er dele af fortællingen om flere hundrede års Danmarkshistorie.

„Vi tænkte nok ikke så meget over det i hverdagen, men en stor del af Børsens identitet var jo alle de unikke kunstgenstande, som den indeholdt.“ Sådan lyder ordene fra Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen, som du kan læse et interview med her i magasinet. De indkapsler, hvad vi i denne udgivelse – såvel som i Danish Club-universet generelt – sætter fokus på: At vi skal værdsætte vores kulturarv, dyrke og sanse den, mens vi kan.

For kulturarven bærer vigtig historiefortælling med sig. Og det er – blandt andet – gennem kun-

sten og kunstmaleriet, at historien vækkes til live og bærer vidnesbyrd om det eller dem, der befinder sig på lærredet. Et eksempel herpå hænger i Samtaleværelset på Christiansborg; gruppeportrættet af 30 kvindelige politikere gennem 100 år bragt til live af billedkunstner Mie Mørkeberg, som du kan læse et interview med i dette magasin. Vi inviterer også til at dykke videre ned i portrætmaleriet og dets historie, betydning og berettigelse gennem interviews med Bente Scavenius, Simone Aaberg Kærn og Jesper Elg – dommertrioen i DR-programmet Danmarks bedste portrætmaler.

Den vigtige fortælling om værdien af historie og kulturarv åbnes af Danish Club, hvor du får unik adgang til en lang række steder, hvor historien kan mærkes, ses og høres. Fortalt af de ildsjæle, der generøst inviterer os indenfor.

Rigtig god fornøjelse.

Merete Otillia Knudsen Direktør

BLIV MEDLEM AF DANISH CLUB

Nu har du chancen for at blive medlem af et unikt, klubbaseret kulturnetværk, der åbner dørene til ukendte dele af den danske kulturarv og beriger dig med ny viden. Årligt arrangeres over 150 særarrangementer på steder, der normalt ikke er adgang til. Læs mere om Danish Club-universet – danishclub.dk.

DELTAG I

150 SÆRRUNDVISNINGER OM ÅRET

Et medlemskab af Danish Club er en nøgle, der åbner dørene til steder, som sjældent er åbne for offentligheden.

Som klubmedlem bliver du inviteret til over 150 kulturelle særarrangementer om året. Her kan du komme helt tæt på kunsten, arkitekturen og haverne, når passionerede kunstnere, kulturhistorikere, godsejere, arkitekter og andre ildsjæle deler deres viden med dig.

BLIV KLUBMEDLEM I DAG

FRA KUN 69,-

PR. MÅNED

150 kulturelle særarrangementer

Kulturrejser i Europa

Interviews og podcasts

Nyhedsbreve og magasin

HISTORIC TALKS

Få indblik i forskellige sider af dansk og europæisk kulturhistorie gennem foredrag, guidede ture, byvandringer og rejser.

Igennem mere end 20 år har Historic Talks specialiseret sig i at afholde foredrag, guidede ture, historiske byvandringer og arrangere rejser, der præsenterer et højt fagligt og spændende indblik i den danske og europæiske kulturhistorie. Historic Talks blev grundlagt i 2001 af Steffen Løvkjær, der som cand. mag. i fransk med sidefag i kunsthistorie og italiensk har specialiseret sig i kongelig og adelig kulturhistorie. Steffen arbejder professionelt og engageret, sammen med en fast stab af højt kompetente medarbejdere, med at åbne døre, afdække og formidle kulturhistoriske forhold og sammenhænge for publikum på blandt andet slotte og herregårde rundt i Danmark og ved kulturrejser i udlandet. En livfuld interesse i at tilegne sig ny viden og formidle denne på en levende og inspirerende måde kendetegner endvidere Steffen og holdet bag Historic Talks.

KOM MED BAG FACADEN

Historic Talks præsenterer en bred vifte af aktiviteter med afsæt i historiske steder, bygninger, personligheder, genstande og kulturelle mønstre og træk.

Foredrag med temaer i den danske, franske og engelske kulturhistorie, bl.a. de danske kronjuveler, Versailles, MarieAntoinette, de kongelige slotte i Frankrig, Stately Homes og Country Houses i England mv.

• Guidede ture, hvor du kommer med ind bag murene på nogle af Danmarks smukkeste slotte, palæer og herregårde som f.eks. Rosenborg Slot, Christiansborg Slot, Christian den VII’s palæ og Ledreborg Slot.

• Historiske byvandringer, hvor du blandt andet kan blive klogere på og nyde arkitektur i verdensklasse i Frederiksstaden og 500 års lærdom i Latinerkvarteret i København.

UNIKKE OPLEVELSER

Når du booker et arrangement hos Historic Talks, mødes du af engagerede og nærværende specialister, og du er sikret en unik oplevelse. Vi arrangerer ofte skræddersyede foredrag, guidede ture, historiske byvandringer og kulturrejser til mindre eller større selskaber, foreninger og virksomheder. Læs mere på www.historictalks.dk, og book din næste oplevelse hos os, eller mød os, når vi viser rundt med Danish Club.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Annonce

KONGERNES SAMLING

Kongernes Samling er organisationen bag besøgsstederne på Koldinghus, Rosenborg Slot, Amalienborg, Christiansborg Slot, Eremitageslottet og Fredensborg Slot.

Annonce

Igennem imponerende bygninger, fascinerende skatte og personlige fortællinger om konger og dronninger udfolder de seks slotte danmarkshistorien. Træd ind i riddersale med prægtig kunst, gå på opdagelse i kronjuvelerne, og mærk historiens vingesus lige der, hvor den har udspillet sig og stadig gør det den dag i dag.

KOLDINGHUS

Oplev det over 750 år gamle slot, som gennem århundreder var et af landets vigtigste kongeslotte.

Da Koldinghus blev anlagt i 1268, var det for at vogte over kongerigets grænse mod syd. I dag er Koldinghus et moderne museum og en seværdighed i verdensklasse med en prisbelønnet restaurering og store internationale særudstillinger.

I 1808 brændte Koldinghus under de spanske soldaters indkvartering og stod tilbage som en ruin. Siden er det blevet genopbygget og restaureret, så det i dag fremstår som en smuk, historisk perle. Restaureringen, der blev gennemført af arkitekterne Inger og Johannes Exner, blev i 1993 tildelt EUROPA NOSTRA-prisen og er i sig selv en seværdighed i verdensklasse.

På Koldinghus kan man desuden opleve skiftende særudstillinger, familieaktiviteter i alle skoleferier, koncerter, foredrag, julemarked og et kongeligt udklædningsværksted.

KONGEBARN

– NY OPLEVELSE FOR BØRN OG FAMILIER

Åbner 21. juni 2025

Hvordan er det at være kongebarn? Det kan børn og voksne finde ud af i det nye, permanente univers på Koldinghus, hvor de inviteres ind i en verden af autentiske genstande, levende fortællinger og genkendelige tematikker med fokus på det at være barn – kongelig eller ej.

KRONEDE ØJEBLIKKE

– HØJDEPUNKTER I DANMARKSHISTORIEN

Åbner 8. oktober 2025 – 15. februar 2026

I udstillingen „Kronede Øjeblikke – Højdepunkter i Danmarkshistorien“ udforskes 11 udvalgte genstande fra Kongernes Samling. Genstande, der fortæller historien om nogle af de helt særlige øjeblikke fra vores fælles historie, hvor Kongehuset har haft en essentiel betydning.

Oplev udstillingen Flora Danica – Verdens Vildeste Stel på Koldinghus.
Slotskirken

ROSENBORG

Midt i København står Livgarden vagt om hele Danmarks skatkammer, hvor de danske kronjuveler er udstillet.

I århundreder har Rosenborg Slot gemt på danske konger og dronningers mest dyrebare skatte. Slottet er opført som et lille lystslot i årene 1606-1634 af Christian 4., hvor det dengang dannede ramme om kongens liv med hustruen Kirsten Munk. De tre følgende konger brugte også slottet som bolig, hvorefter det blev et kongeligt depot og fra 1838 et museum med adgang for offentligheden. I dag fremstår slottet endnu usædvanligt velbevaret.

DANMARKSHISTORIEN I ET KONGELIGT PERSPEKTIV

Besøg Christian 4.s private gemakker, hvor du bl.a. kan se hans blodplettede tøj fra søslaget på Kolberger Heide 1. juli 1644. Besøg også danmarkshistoriens ældste kongelige toilet, og se buksevandsstolen, som de drillesyge konger i 1600-tallet fik lavet for at lave spas med særligt udvalgte gæster.

I Riddersalen står de enevældige kongers trone bevogtet af Rigsvåbenets tre løver i sølv. Væggene i Riddersalen prydes af 12 kæmpestore vægtapeter, som Christian 5. dekorerede salen med for at vise sine sejre ved slagene i Skånske Krig (16751679).

I Skatkammeret under Rosenborg finder man Christian 4.s kongekrone. Den er rig på symbolik og funkler bag skatkammerets metertykke mure sammen med de øvrige regalier: Enevældskronen, rigsæblet, salvingskården mv. I Skatkammeret kan du også komme tæt på dronningens krone samt de danske kronjuveler, som benyttes af H.M. Dronningen ved helt særlige lejligheder.

Riddersalen på Christiansborg Slot Rosenborg Slot

Amalienborg Slotsplads

Annonce

Christian 4.s kongekrone i Skatkammeret. Foto: Henning Brandt

AMALIENBORG

Amalienborgmuseet finder man i Christian VIII’s Palæ – et af de fire palæer, som siden 1794 har været kongefamiliens hjemsted i København.

På Amalienborgmuseet kan du komme helt ind i hjertet på det danske monarki. Tag på en tidsrejse gennem de seneste 150 år af Kongehusets historie, og udforsk de kongeliges gemakker, der står som om, de netop er blevet forladt. Rummene og de kongeliges personlige ejendele fortæller en helt særlig familiehistorie – og et vigtigt stykke danmarkshistorie.

Besøg spisestuen, som fremstår næsten fuldstændig, som da Christian 10. og Dronning Alexandrine boede i Palæet fra 1899 til deres død i henholdsvis 1947 og 1952. Oplev også Christian 10.s arbejdsværelse, der fremstår fuldstændig som på Kongens egen tid i Palæet med mørke vægge og tungt møblement,

CHRISTIANSBORG

I De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot udfylder Hans Majestæt Kongen mange af sine officielle roller.

Her møder Kongen folk i audiens, han skriver under på love ved statsråd, modtager statsoverhoveder ved statsbesøg og afholder gallamiddage.

De mange pragtsale fortæller historien om Danmark igennem udsmykningen og kunstværkerne. I Riddersalen hænger Bjørn Nørgaards gobeliner, som skildrer over 1000 års danmarkshistorie.

Christiansborg Slot er et levende slot, og det er tydeligt i De Kongelige Stalde, hvor Kongens hvide heste holder til side om side med Guldkareten. Eller i slotskirken, som bliver brugt ved særlige kongelige begivenheder og hvert år til åbningsgudstjenesten ved Folketingets åbning.

Det Kongelige Festkøkken stråler med en af Europas største samlinger af kobberkøkkentøj, og i Ruinerne bliver historien om Slotsholmens 800 år lange historie som magtcentrum fortalt ved resterne af Absalons borg og Københavns Slot.

GRAM SLOT

Fra historisk herregård til levende kultursted – Gram Slot forener bæredygtighed, fællesskab og store oplevelser året rundt.

GRAM SLOT – ET LEVENDE KULTURSTED

MED HJERTE OG HISTORIE

Midt i Sønderjyllands bløde landskab rejser Gram Slot sig som et stolt vidnesbyrd om historien – og som et sted, hvor fremtiden leves. Siden Svend og Sanne Brodersen overtog slottet i 2007, har de pustet nyt liv i de gamle mure, skabt et samlingspunkt for bæredygtighed, fællesskab og oplevelser, der rækker langt ud over de traditionelle slotsrammer.

HISTORIE OG MODERNE FÆLLESSKAB GÅR HÅND I HÅND

Her forenes fortid og nutid. Gram Slot danner den stemningsfulde kulisse, mens livet udfolder sig i de gamle stalde, laden og avlsgården – til koncerter under åben himmel, julemarkeder i de historiske bygninger, gastronomiske oplevelser med råvarer fra de økologiske marker eller inspirerende konferencer i autentiske rammer.

BÆREDYGTIGHED OG NÆRVÆR I CENTRUM

For Svend og Sanne har det aldrig handlet om at bevare et slot som et museum, men om at skabe et levende kultursted. De har sat bæredygtighed i centrum – fra det økologiske landbrug til madspildsminimering i slotshusets køkken. Og det mærkes i alt, de gør.

Men mest af alt er Gram Slot et sted med hjerte. Her er plads til både store og små fællesskaber – om det er frivillige, der hjælper med events, eller gæster, der samles om ildfadet på en kølig aften. Det handler om nærvær, om at mødes i øjenhøjde og om at tage en bid af historien med sig hjem. På Gram Slot er kulturen levende. Fortiden giver genklang i fremtiden – og alle, der træder indenfor, bliver en del af fortællingen.

Annonce

Læs mere om de forskellige arrangementer og åbningstider på Kronborg.dk

KRONBORG SLOT

Et levende stykke verdensarv fyldt med historie og oplevelser.

Annonce

EN KONGELIG HISTORIE VED ØRESUND

Kronborg Slot er et af Nordeuropas mest imponerende renæssanceslotte og et ikon i dansk historie. Frederik 2. påbegyndte byggeriet af Kronborg i 1574 med visionen om en luksuriøs kongebolig. Beliggende ved indsejlingen til Øresund har slottet været centrum for handel, kongemagt og dramatik i århundreder. Slottets dramatiske historie, krige og vilde fester har gennem tiden tiltrukket gæster og opmærksomhed fra hele Europa og nåede også frem til selveste Shakespeare, der her fandt inspiration til den verdensberømte Hamlet. I dag er Kronborg en del af UNESCOs verdensarv og et oplevelsesunivers for alle aldre.

KRONBORG FOR HELE FAMILIEN

Slottet er fyldt med eventyr for hele familien. Tag på opdagelse i de kongelige gemakker, snig jer ned i de dunkle kasematter og hils på Holger Danske, der sover dybt under slottet. I krea-rummet kan man fordybe sig og bygge sit eget slot eller farvelægge Dronning Sofies kjole. Trænger I til en pause, så kom forbi cafeen og få en is eller lidt varmt at drikke.

UNIKKE OPLEVELSER ÅRET RUNDT

Kronborg er meget mere end et historisk monument – det er et levende slot, og du kan fx opleve:

Kronborg efter lukketid – Når mørket sænker sig, åbner vi dørene til låste gange og fortæller de historier, der ikke tåler dagens lys.

• Fællesspisning – Sæt dig til bords i historiske rammer, og nyd et lækkert måltid ved langbordet.

• Afternoon Tea – Forkæl dig selv med delikate sandwiches, lune scones og et glas bobler i hyggeligt samvær.

Og meget mere – Hen over året kan du opleve alt fra prisvindende historiejagter til stemningsfulde julemarkeder.

BESØG

KRONBORG – OPLEV HISTORIENS VINGESUS

Kronborg er en oplevelse, man ikke må gå glip af – uanset om du er historieentusiast, kulturinteresseret eller bare på udkig efter en sjov dag med familien. Tag en hel dag ud af kalenderen, udforsk slottet, deltag i spændende aktiviteter og nyd en pause i caféen.

DEMOKRATIETS KVINDER HYLDES I MIE MØRKEBERGS PENSELSTRØG

I november 2024 så et nyt samtidskunstværk i storformat dagens lys i Samtaleværelset på Christiansborg. Her blev Mie Mørkebergs markante gruppeportræt af 30 kvindelige politikere gennem 100 år afsløret for offentligheden efter to års intenst arbejde. Danish Club har talt med Mie Mørkeberg om udvælgelsen, tankerne bag og den omfangsrige arbejdsproces.

Indtil for ganske nylig har billedkunstner Mie Mørkebergs atelier i Valby været fyldt med et væld af forskellige billeder af de 30 kvinder, der tilsammen skulle indfinde sig på hendes lærred og udgøre et, på mange måder, historisk gruppeportræt. Her har deres blikke mødt hendes, dag efter dag, mens maleriet tog form over en i alt to år lang arbejdsperiode.

Selv beskriver Mie Mørkeberg, at maleriet nærmest er groet ud af væggen i hendes atelier, hvor det 4,5 x 2,8 meter store lærred har været spændt direkte op på væggen. Danish Club mødte Mie Mørkeberg i hendes atelier i ugen op til afsløringen af gruppeportrættet, mens oliemalingen fra de sidste penselstrøg endnu ikke var tørre. For hende var det både med vemod og lettelse, at portrættet om lidt skulle flytte ud af atelieret og ind i Samtaleværelset på Christiansborg: „Det er ret intenst, den måde jeg har grebet det an på. Så jeg skal ligesom vikle mig ud af det igen. Og det kommer nok til at tage noget tid,“ fortæller hun.

EN STOR UDFORDRING

Mie Mørkeberg blev viklet ind i projektet, da hun som én ud af fem kunstnere blev indbudt af Folketingets Rådgivende Kunstudvalg til at aflevere en skitse til portrættet i 2022. Da hun blev spurgt, var hun ikke længe om at beslutte sig for, at hun gerne ville deltage:

„For det første kan jeg godt lide at påtage mig udfordringer. Og så syntes jeg, det var en spændende og speciel idé. Man ville sætte 30 personer sammen, som har levet i forskellige tider og over 100 år. Og hvordan kan man gøre det? Hvordan kan du få det maleri til at fungere? Og så er jeg også interesseret i kvindernes historie – jeg synes, det er så interessant, hvordan kvinder har klaret sig, fordi deres vilkår har været så anderledes end mænds,“ forklarer hun. Samtidig beskriver hun, at hun fra start havde en klar idé til, hvordan værket skulle bygges op, så det både havde en nutidighed og hang sammen med hendes egen tilgang til at skabe værker.

ET KVINDELIGT MODSTYKKE

Folketingets Rådgivende Kunstudvalg besluttede enstemmigt at pege på Mie Mørkeberg til opgaven på baggrund af hendes livfulde og æstetisk interessante skitse. Og således kunne arbejdet med det historiske værk begynde: Et gruppeportræt bestående af 30 af Rigsfællesskabets kvindelige folketingsmedlemmer – både nulevende og afdøde – der har eller har haft en signifikant politisk betydning i deres samtid.

Maleriets placering i Christiansborgs Samtaleværelse er langt fra tilfældig. Her hænger nemlig også Herman Vedels værk fra 1918; et gruppeportræt af 30 mandlige politikere, der underskriver den grundlovsændring, som i 1915 gav kvinder

Samtaleværelset, Christiansborg Foto: Jan Søndegaard

stemmeret og mulighed for at blive valgt ind i Folketinget. Hensigten har været at kunne skabe et samspil mellem de to portrætter, hvor maleriet af de 30 betydningsfulde kvinder skal ses som et svar på, hvad grundlovsændringen blandt andet førte med sig.

Kunstværket skulle med andre ord udfolde historien om kvindernes aftryk på Danmarks demokrati gennem tiden, og således startede også et omfattende researcharbejde: „Jeg skulle i gang med at researche billedmateriale og læse om, hvad det her er for nogle kvinder? Der var mange af dem, jeg ikke engang vidste, hvem var. Så det er virkelig sådan en opgave, hvor du bare bliver nødt til at dele det op i bidder. Du kan ikke gabe over det hele på én gang,“ fortæller Mie Mørkeberg om den indledende proces.

MIE MØRKEBERG

• Født i 1980

• Bor og arbejder i København

Uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København fra 1999-2006

Modtog i 2015 Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat – samme år som hun udsmykkede FN-bygningens indgangsparti i Københavns

Nordhavn

• Havde i 2021 sin første store, museale soloudstilling med titlen Kryptomania på Kunstmuseet Trapholt i Kolding

SAMTALEN 1918-2024

Mie Mørkebergs gruppeportræt er et oliemaleri på 4,5 x 2,8 meter, som hænger i Samtaleværelset på Christiansborg. Efter indstilling fra Folketingets Rådgivende Kunstudvalg blev Mie Mørkeberg i 2022 valgt til at udføre kunstværket. De 30 portrætterede kvinder blev udpeget af en uafhængig historiefaglig gruppe under ledelse af Bo Lidegaard.

PORTRÆTLIGHED OG PERSONLIGT TOUCH

Når Mie Mørkeberg spørges til, hvad der har været vigtigt for hende at få frem i maleriet, fremhæver hun blandt andet portrætligheden. Hun betragter ikke sig selv som portrætmaler, og af samme årsag krævede det et helt særligt udviklingsarbejde at nå frem til genkendeligheden hos de 30 kvinder: „Det har været vigtigt for mig, at man kunne genkende alle. Det var en langsom proces at få selve ansigterne til at være et sted, hvor jeg syntes, at det havde noget kunstnerisk, som jeg syntes var interessant – men også at det lignede og var malet på en måde, som jeg godt kunne lide det,“ fortæller hun og uddyber: „Men det handler ikke bare om nogle portrætter, hvor der er nogle mennesker, vi skal kunne pege på. Det har også en anden funktion som værk; at dit øje kan følge med rundt, se folderne i tøjet og de mange streger, der fører rundt i billedet. Og det var vigtigt for mig, at det ligesom havde en funktion som værk og ikke kun som 30 portrætter.“

SAMTIDSKUNST MED HISTORIEN INTAKT

Et portræt kan på mange måder tage farve af den, der indfanger den portrætterede. Som en del af sit researcharbejde valgte Mie Mørkeberg derfor også at tale med de nulevende kvinder i gruppeportrættet og derigennem danne sig et indtryk af dem: „Det var for at forstå, hvad det var for nogle mennesker. De kunne give mig et billede af, hvad det her er for et univers. Jeg kender ikke nogen, der er politikere eller i det hele taget nogen, der er aktive i politik. Så jeg prøvede at komme lidt ind på livet af, hvad det er, der driver dem,“ forklarer hun.

Det var vigtigt for Mie Mørkeberg, at både generationer og politiske ståsteder blev blandet i maleriet – og således tog relationer form på tværs af 100 års historie: „Der er skabt en dimension, hvor man kan sige, at de næsten bliver viklet ind i hinanden. Og de kvinder, der tidligere har været her; deres indflydelse har jo netop også haft en betydning for de kvinder, der kom senere. Så de har en forbindelse til hinanden.“

Kvinderne er forbundne i penselstrøgenes nyopståede fællesskab. De står stærkt sammen, men også stærkt hver for sig og

på hver deres sted i historien: „De skal stå i egen ret,“ som Mie Mørkeberg pointerer.

Selvom værket indeholder kvinder, der har levet på forskellige tidspunkter og med forskellige udgangspunkter, var det frem for alt afgørende for Mie Mørkeberg, at hendes værk – nu og i eftertiden – kan afspejle den tid, det er skabt i: „Det skulle være et billede på vores tid – kunstnerisk skal det afspejle den her tid.“

Interviewet med Mie Mørkeberg er optaget som en podcastepisode. Du kan finde og høre det i sin helhed via QR-koden.

TEGNERS MUSEUM

I Rudolph Tegners Museum og Statuepark kan du opleve næsten 350 værker, hvoraf mange udløste offentlig polemik i deres tid.

Billedhuggeren Rudolph Tegner (1873-1950) er kendt for sine store skulpturer i et yderst dramatisk formsprog. Han bidrog betydeligt til den symbolistiske kunstretning i Danmark, og hans brud med Thorvaldsens pæne klassicisme var udsat for voldsom kritik. I 1937-1938 stiftede han sit eget museum i Dronningmølle i Nordsjælland, fordi han vidste, at det var nødvendigt, hvis han skulle gøre sig håb om et eftermæle.

Som bygherre bestemte han selv museets udformning både æstetisk og funktionelt. Det var et meget visionært museum, der som en af de tidligst bevarede betonbygninger bruger betonen både funktionelt og som æstetisk virkemiddel.

OVERVÆLDENDE DIMENSIONER

Den faste samling på Tegners Museum består af 335 af Rudolph Tegners værker. Størstedelen er originalerne i gips, men der er også værker i marmor og bronze. Flere af værkerne er enorme, og derfor har museet store dimensioner. Der er 11 meter til loftet, hvorfra værkerne belyses af ovenlysvinduerne. Der er ingen udsigtsvinduer i museet, så gæsterne ikke distraheres af naturen rundt om museet.

14 STATUER I DET BARSKE LANDSKAB

Den kan du til gengæld nyde i Statueparken. De 34 tønder land rummer 14 af Tegners værker, der står i det barske landskab med udsigt til vandet og med himmel og lyng som baggrund. Her kan du også lade dig imponere af museets facade, der trækker paralleller til antikkens græske templer.

Statueparken er åben hele året, mens museet har åbent fra april til oktober. Du kan se de aktuelle åbningstider på rudolphtegner.dk, hvor du ligeledes finder information om årets særudstilling, traktørstedet Sørens Café og meget mere.

SÆRUDSTILLINGER 2025

Rainbow Tornado 15.4-19.10

Soloudstilling af Esben Weile Kjær

FREDERIKSBORG

Slot, udstillinger og slotshaver.

Oplev Christian 4.s pragtslot fra 1600-tallet. Det imponerende renæssanceslot er historien om en konge med magt og ambitioner. Neptunspringvandet i ydre slotsgård og Kongefløjens elegante Marmorgalleri i indre slotsgård byder dig velkommen. Træd indenfor, og lad dig betage af storslået udsmykning og atmosfære i Riddersalen, Audienssalen og Englesalen.

UDSTILLINGER

Frederiksborg er i dag Nationalhistorisk Museum og Nationalt Portrætgalleri. Foran ikoniske historiemalerier og Danmarks vildeste portrætsamling står du ansigt til ansigt med de mennesker, der har formet Danmarks historie fra 1400-tallet og frem til i dag. Skiftende særudstillinger sætter derudover perspektiv på museets samling og Danmarks historie.

SLOTSKIRKE

Kongelige bryllupper og salvinger af enevældige konger. Frederiksborg Slotskirke er vidne til Danmarks historie. Kirken er også De Kongelige Danske Ridderordeners Kapel, og på væggene hænger derfor våbenskjolde for Elefantriddere og Storkorsriddere af Dannebrogordenen. Det overdådige kirkerum fungerer som sognekirke og indgår i museumsbesøget.

NYSGERRIGE BØRN

Frederiksborg er fyldt med finurlige detaljer og historier for nysgerrige sjæle i alle aldre. I ferierne skrues der ekstra op for aktiviteterne for børn. Der er gratis adgang for alle under 18.

SPIS PÅ RABARBERGAARDEN SLOTTET

Besøg også museets anmelderroste jord til bord-restaurant Rabarbergaarden Slottet, hvor lokale råvarer fra Kongernes Nordsjælland bliver til unikke, gastronomiske oplevelser.

SLOTSHAVER

Frederiksborg ligger på tre øer i Slotssøen og er omgivet af to store haveanlæg: Barokhaven fra 1720’erne med stramme linjer, formklippede træer og kongelige monogrammer og den romantiske landskabshave med fritvoksende skov, snoede vandløb og det idylliske Badstueslot fra 1580. Den Lille Færge sejler på Slotssøen hele sommeren.

BESØG

Frederiksborg Slot ligger i Hillerød, kun 35 minutter i tog fra København. Museet er åbent hver dag året rundt, også jule- og nytårsdage.

GJORSLEV GODS

Smukt omkranset af mark og skov på det nordlige Stevns ligger Gjorslev Gods. Oprindeligt en middelalderborg, senere et kongeligt slot og nu åbent for aftalte besøg.

Gjorslev Gods’ historie starter med roskildebispen Peder Jensen Lodehat i 1396 og fortsætter gennem adelsslægter og kongehuset til fjerde generation Tesdorpf, som overtog Gjorslev i 2018. I dag driver godset et stort og alsidigt planteavlsbrug med alle 1950 hektar samlet omkring slottet.

MÆRK HISTORIEN TÆT PÅ

Besøg Gjorslev i 2025 til temarundvisninger året rundt og det nye høstmarked ”Høst & Historie” sidste weekend i august. Vil du have en ekstra særlig oplevelse, kan du booke en privat rundvisning, der formes efter netop jeres interesser. De historiske sale på slottet kan lejes til mindre, private arrangementer, fotoshoot m.m.

600 ÅRS FORTÆLLINGER

Allerede fra sin opførelse har Gjorslev krydset veje med verdenshistorien. Biskop Lodehat var Margrete 1.’s ven og nærmeste rådgiver, og med Gjorslev som sæde kunne Lodehat arbejde for Margrete og Kalmarunionen. Omkring 300 år senere gjorde Frederik IV Gjorslev til ryttergods under Store Nordiske Krig, og under 2. verdenskrig blev modstandsbevægelsens Distrikt Gjorslev ledet fra godskontoret. Med over 600 års historie bag de tykke kridtstensmure er det blot et udsnit af de fortællinger, der venter her.

EN DAG PÅ STEVNS

Når du har suget af den unikke arkitektur, Gjorslevs historie og måske nydt en picnic i slotsparken, kan du fortsætte din dag på Stevns. Her venter natur i verdensklasse med UNESCOverdensarven Stevns Klint. Oplev også Gjorslevs smukke Bøgeskoven med bl.a. Svanemosen, der er hjemsted for et rigt plante- og fugleliv, vandring på Gjorslevstien og restauranten Traktørstedet, der holder åbent i sommerhalvåret.

KUNSTEN AT INDLEVE SIG I ET MENNESKE

Portrætmaleriet har igennem århundreder skulle spejle menneskets væsen og samtid. Men hvordan har det kunstneriske portræt udviklet sig gennem tiden, og har det en berettigelse både nu og i fremtiden? Vi har talt med Bente Scavenius, Jesper Elg og Simone Aaberg Kærn, der alle er dommere i DR-programmet Danmarks bedste portrætmaler, og taget temperaturen på portrætmaleriet.

„Værsgo’ at male“. Sådan indledes konkurrencen af vært Ane Cortzen i hvert afsnit af Danmarks bedste portrætmaler. Et program, hvor otte kunstnere dyster om den fornemme titel, som programnavnet afslører. Deltagerne får til opgave at portrættere en række kendte danskere ud fra forskellige rammesætninger fra gang til gang, og efter hvert program kåres et vinderportræt, ligesom en deltager må forlade konkurrencen.

Danmarks bedste portrætmaler kan karakteriseres som proces-tv i bedste sendetid, hvor seerne får lov til at følge kunstnerne fra idéudvikling over udførelse til afsløringen af det endelige portræt. Alt sammen foregår det over en periode på blot fire timer. Selvom deltagerne er under et tidspres, som kun få portrætkunstnere reelt oplever, formår mange at levere portrætter, som både de portrætterede selv og dommerne fascineres af. Det fortæller Bente Scavenius, der er kunsthistoriker og én af tre dommere i programmet:

„Det er en svær disciplin, der normalt kræver meget længere tid. Men gennem sæsonerne har vi set mange talenter, og det er interessant for seerne at følge processen; hvad er det, der

gør, at portrættet bliver vellykket eller mislykket? Folk synes, forløbet og tilblivelsen er interessant, og det aktiverer seerne hjemme i stuerne,“ fortæller hun.

Jesper Elg, stifter og leder af V1 Gallery og meddommer i programmet, erklærer sig enig: „En af programmets klare styrker er at se, hvor mange forskellige tilgange der er til at skabe et værk og et portræt. Og efter fem sæsoner bliver det til stadighed ved med at fascinere mig, hvordan folk går til det,“ siger han.

KUNST I BEDSTE SENDETID

I en tid hvor digitale medier fylder mere og mere, giver Danmarks bedste portrætmaler fornyet plads i rampelyset til det analoge portrætmaleri. I hvert program danner en ny, pittoresk kulturinstitution ramme om konkurrencen, hvor portrætmalerne lader sig udfolde hos blandt andre Frederiksborg Slot, ARoS, Museum Jorn, Kunsthal Charlottenborg og Ny Carlsberg Glyptotek.

„Programmets styrke er, at det åbner danskernes øjne for hinanden og for håndens arbejde: Hvordan man kan fordybe sig i hinanden og det at male og tegne. Jeg oplever, at programmet

Danmarks bedste portrætmaler, DR og Mastiff. Foto: Sille Serup

gør folk mere nysgerrige og åbne over for de kreative og analoge processer, og så har det også øget besøgstallene hos museerne, der medvirker i programmerne,“ fortæller kunstner Simone Aaberg Kærn, der fuldender programmets dommertrio.

Det underbygges af Jesper Elg, der mener, at det ligger i menneskets natur at være nysgerrige på hinanden og relationerne imellem os – noget, der i høj grad bliver udforsket i programmet og i portrætkunsten generelt: „Jeg tror, det drager seerne at se noget, der er bearbejdet. At en kunstner er gået ind med empati og indlevelse og har forholdt sig til et andet menneske. Det, tror jeg, er det, vi alle sammen fascineres af.“

HVAD UDGØR ET GODT PORTRÆT?

Gennem programmerne bliver deltagerne udfordret i de mange teknikker og tilgange, der kræves for at mestre det vellykkede portræt. Parametre, der også kan overføres fra program til virkelighed:

„Udgangspunktet for et godt portræt er portrætlighed. Et portræt skal spejle et menneske,“ lyder det fra Bente Scavenius,

der videre fortæller: „Så kræver jeg selvfølgelig også, at det lever op til de professionelle krav: At det kompositorisk hænger sammen, proportionerne er i orden og at det koloristisk er afstemt. Ikke mindst er det vigtigt med en nutidighed. Hvis det er malet i 2024, skal det afspejle sig i portrættet.“

Simone Aaberg Kærn supplerer: „Du skal kunne se – og du skal kunne se bagom. Hvis du skal lave en portrætlighed, skal du se, hvad der er særligt ved netop det her menneske. Man skal huske at se personen i forhold til personens omgivelser, og hvad personen udstråler. Men du skal også kunne analysere og sanse, hvad det er for en krop, et intellekt og et shine i øjnene,“ lyder det.

„Det kræver empati og intuition at formidle et andet menneske. Så for mig er det en vekselvirkning mellem håndværk og intuition – at man er god til at sanse, og at man har en grundlæggende interesse i sine medmennesker,“ lyder det fra Jesper Elg, der tilføjer: „Og så skal der være plasticitet i værket – det må ikke føles statisk og afsluttet. Et godt kunstværk bliver ved med at gøre os nysgerrige.“ ›

PORTRÆTTET KRÆVER INDLEVELSE

Ifølge både Bente Scavenius, Simone Aaberg Kærn og Jesper Elg er vi i disse år vidner til en opblomstring af det malede portræt. Og i dag ses der ifølge de tre flere eksempler på kunstnere, der mestrer portrætmaleriet. Jesper Elg nævner blandt andre den amerikanske samtidskunster Elisabeth Peyton som værende essentiel for det kontemporære portræt. Hun har gennem årene portrætteret en mangfoldig skare af mennesker fra Prins William og Prins Harry til Elias Bender Rønnenfelt, forsanger i post-punk-bandet Iceage: „Jeg synes, hendes måde at gå til portrættet på er virkelig fascinerende. Der er en særlig energi i hendes værker. De er meget komplekse, og der er en helt særlig psykologisk dimension i dem, som gør, at jeg connecter,“ fortæller han.

Simone Aaberg Kærn fremhæver den fransk-polske billedkunstner Apolonia Sokol, der ifølge hende har bidraget til et gevaldigt sceneskift inden for portrætkunsten. Sokol arbejder med et traditionsrigt portrætformat, men i stedet for at forevige magthavere, udgør hendes værker et farverigt og intimt persongalleri af venner og familie: „Hendes værker har en friskhed og umiddelbarhed, som er fantastisk. De repræsenterer en tid, hvor kvindernes kunsthistorie er genopdaget,“ siger Simone Aaberg Kærn.

Både Simone Aaberg Kærn og Bente Scavenius nævner desuden begge billedkunstner Allan Otte, der er kendt for sine fotorealistiske malerier. I 2024 færdiggjorde han et portræt af Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2., der viser hende siddende med en trådet nål i hånden – i færd med at brodere: „Det balancerer hendes rolle som vores dronning, men også hendes kærlighed til design og designkreativitet – hvem hun er for os,“ lyder det fra Simone Aaberg Kærn, der suppleres af Bente Scavenius: „Allan Otte har en stor indlevelsesevne, en fantastisk sans for det psykologiske og for at fange dronningen i en ægte situation. Han har et nutidigt udtryk, og samtidig svigter han ikke portrætligheden. Det er troværdigt og karakterfuldt.“

FREMTIDENS PORTRÆTKUNST

I et konstant udviklende mediebillede, hvor også AI-skabte portrætter gør deres indtog, kan det være nærliggende at overveje, om det analoge og malede portræt fortsat har en plads i årene, der kommer. For Jesper Elg hersker der ingen tvivl: „Der er flere lag og dimensioner i det kunstneriske portræt. Det kan noget andet, og der får det også sin berettigelse fremadrettet,“ siger han.

Ifølge Bente Scavenius er det en afgørende faktor, at de, der bestiller portrætmalerierne, også skal turde at være progressive: „De er med til at definere fremtiden. De skal turde vælge de nye portrætmalere og danne skole på den måde. Hvis de tør det, tror jeg, at vi fremadrettet vil se flere unge og interessante portrætmalere – en ny generation, der tager det op på en ny måde, hvor ægtheden vælges over det forskønnende.“

Simone Aaberg Kærn og Jesper Elg fremhæver begge Mie Mørkebergs maleri fra 2024 af 30 kvindelige politikere gennem 100 år som eksempel på vellykket samtidskunst inden for portrætgenren:

„Det er en ny form for magtportræt, der får mig til at tro på, at vi også fremadrettet vil se en mere demokratisk portrætkunst, hvor kunstneren peger på det, vi skal se, og ikke den traditionelle magthaver,“ lyder det fra Jesper Elg, der slutter:

„Det styrker mig samtidig i, at der er en kunstnerisk fremtid for portrættet – at det har en reel plads i samtiden og er noget, vi som samfund kerer os om.“

Allan Otte med hans portræt af Dronning Margrethe 2. på Kunstmuseum Brandts. Foto: Anne Bæk.
Danmarks bedste portrætmaler, DR og Mastiff. Foto: Sille Serup

BRUUN RASMUSSEN

Med den nye placering i Lyngby har auktionshuset skabt et kulturhus, der byder på æstetiske oplevelser for alle.

„Første, anden, tredje. Solgt til kvinden på første række!“ I mere end 75 år har auktionshuset Bruun Rasmussen svunget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Efter at have været familieejet gennem tre generationer, blev auktionshuset i 2022 købt af det engelske auktionshus Bonhams, der i dag er et af verdens førende.

Hver uge sætter Bruun Rasmussen flere end tusinde genstande under hammeren på bruun-rasmussen.dk og adskillige gange om året i auktionssalen. Kunst og design i stort set alle genrer og prisklasser til og for mennesker over hele verden, der alle er drevet af samme passion for det gode fund.

EKSPERTISE I VERDENSKLASSE

Kunst og troværdighed er hjertet i alt, hvad Bruun Rasmussen bedriver. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til viden om kunsten og tendenserne på markedet. Husets eksperter er de mest erfarne og kompetente i branchen, og der sparres og videndeles i Bonhams netværk med specialister verden over. På den måde opnås den optimale vurdering og rådgivning, som er blevet Bruun Rasmussens varemærke.

ET KULTURHUS FOR ALLE

Foruden at sælge spektakulære genstande, er Bruun Rasmussen også en platform for de gode fortællinger, og der er oplevelser for alle i det nye auktions- og kulturhus i Lyngby. Her kan man altid få en gratis vurdering, indlevere til auktion, få masser af inspiration på de skiftende udstillinger, deltage i auktioner og løbende opleve foredrag og andre kulturelle events. Med andre ord behøver man ikke at købe noget for at få glæde af auktionshuset. Her er åbent for alle.

GLYPTOTEKET

En oase i hjertet af København med kunst og arkitektur i verdensklasse.
Annonce

Rejs væk fra gråvejr til storslåede kunstoplevelser og lækker frokost i skyggen af tårnhøje palmer i Vinterhaven. På Glyptoteket kan du gå på opdagelse i enestående særudstillinger og opleve en af verdens fineste samlinger af antikke skulpturer, fransk impressionisme, dansk guldaldermaleri og ægyptiske gravskatte. I Vinterhavens beroligende atmosfære finder du museumscaféen Picnic, som også serverer snacks og drikkevarer med udsigt på tagterrassen i sommermånederne. Glyptotekets enestående blanding af kunst og arkitektur skaber de perfekte rammer for både afslapning, fordybelse og samvær.

FRANSKE MESTERVÆRKER I NYT LYS

I udstillingen Fransk kunst 1870-1925 præsenteres hovedværker og skjulte perler fra Glyptotekets egen samling. Gå på opdagelse i et udvalg fra Glyptotekets fornemme samling af værker af Paul Gauguin. Eller dyk ned i en lang række af andre hovedværker fra nogle af periodens væsentligste kunstnere såsom Paul Cézanne, Edgar Degas, Vincent van Gogh, Claude Monet og Berthe Morisot. Gennem særligt oliemaleriet men også pastel og mindre skulptur i marmor, bronze og keramik, tegner udstillingen en mættet fortælling om periodens kunst, rig på variation, intensitet og opfindsomhed. Fra maj 2025 sætter Glyptoteket især Paul Gauguin og Edgar Degas i nyt lys, når museets samlinger med de store kunstneres værker bliver udfoldet i en hel etage hver, mens udvalgte malerier undersøges fra forskellige forskningsperspektiver.

Læs mere på glyptoteket.dk.

VOERGAARD SLOT

Besøg Voergaard – Danmarks smukkeste herregård – og hør historierne om grever, konger, spøgelser og uhørte rigdomme.

Annonce

Voergaard Slot ligger midt i Vendsyssel, beskyttet bag brede voldgrave. Det smukke renæssanceslot rummer ikke alene en imponerende samling af franske kunstskatte, men også en helt utrolig historie.

UHYGGELIGT SPÆNDENDE RUNDVISNING

Den guidede tur på slottet rummer fremvisninger af de smukke saloner samt fortællinger om før-reformationens magtfulde biskop Stygge Krumpen, den berygtede adelskvinde Ingeborg Skeel og den helt utrolige historie om den seneste ejer grev Ejnar Oberbech Clausen, der som ganske ung tager til Frankrig for senere at vende hjem til Voergaard med uhørte rigdomme.

Slottet er kendt for sine spøgerier, og på den guidede rundvisning kommer I hele slottet rundt og får historierne om genfærd, fangekælderen og den mystiske blodplet.

MIDDELALDERDAGE OG JULEMARKED

Hvert år i uge 29 skruer Voergaard tiden tilbage til 1533 og afholder Middelalderdage med aktiviteter for hele familien. Her er der mulighed for at møde gøglere, kræmmere, soldater og adelsfolk.

Den sidste weekend i november samt første weekend i december er der særlig grund til at aflægge slottet et besøg. Her pyntes slottet overdådigt op, og helt usædvanligt kan du gå rundt på slottet i eget tempo og nyde de smukke saloner. Samtidig er der et stort julemarked i den tilhørende smukke, gamle ridehal og gård.

DANSK KUNST I VERDENSKLASSE

Et lille kunstens tempel.
Annonce

Den Hirschsprungske Samling ligger ved det smukke Østre Anlæg i København. Museet, der er grundlagt af tobaksfabrikanten og kunstsamlerne Heinrich Hirschsprung og hans hustru Pauline, åbnede i 1911. Museet huser mere end 100 års dansk kunst fra det 19. og starten af det 20. århundrede – fra den danske guldalder til skagensmalerne og symbolisterne. Samlingen rummer hovedværker af bl.a. C.W. Eckersberg, Anna Ancher, P.S. Krøyer, Vilhelm Hammershøi og Bertha Wegmann. Museet er indrettet med møbler og mange malerier på væggene, som giver en intim og hjemlig atmosfære.

UDSTRÅLER INTIMITET

Den Hirschsprungske Samling er tegnet af arkitekten H.B. Storck og blev til åbningen i 1911 indrettet af kunsthistorikeren Emil Hannover, som også blev museets første direktør. Da Heinrich Hirschsprung i 1902 tilbød at skænke sin samling af dansk kunst til staten, havde han allerede to år tidligere bedt arkitekt Hermann Baagøe Storck (1839-1922) om at tegne udkast til museumsbygningen. Det var af afgørende betydning for Hirschsprung, at samlingen fik sit eget hus – og ikke, som nogle ønskede det, blev indlemmet i Statens Museum for Kunst. Et af Hirschsprungs argumenter var, at der var behov for en bygning, som udstrålede intimitet, fordi dette ville klæde samlingen, der var karakteriseret af mange små studier og fine skitser.

Den dag i dag vil museets gæster opleve at Pauline og Heinrich Hirschsprungs ønsker stadig efterleves. Museet rummer en intimitet med udstillede genstande fra Hirschsprungparrets og kunstnernes egne hjem samt de mange værker på væggene.

MUSEUMSBUTIKKEN

Når du besøger den Hirschsprungske Samling, kan du også gå på opdagelse i museets fine udvalg af kunstbøger, keramik og kunsthåndværk fra kunsthåndværkere i museets nærområde.

Fra den 20. juni-11. januar 2026 kan du opleve særudstillingen ’En dag på stranden. Dansk kunst i vandkanten 1830-1910’. Fra den 3. september-11. januar 2026 kan du ligeledes se udstillingen ’Plantefeber. Verden i vindueskarmen’

ÅBNINGSTIDER:

Tirsdag– søndag: kl. 10 – 17

Mandag: lukket

Hirschsprung LATE sidste

torsdag i måneden: kl. 10 – 20

INTERVIEW MED BRIAN MIKKELSEN:

BØRSEN BLIVER BØRSEN IGEN „NO MATTER WHAT“

En af de helt store tragedier i 2024 var børsbranden. Det brændte stadig i den ikoniske bygning, da bygningens ejer i form af Dansk Erhvervs administrerende direktør Brian Mikkelsen lovede danskerne, at Børsen bliver genopført.

Den 16. april 2024 var en rædselsfuld dag for mange danskere. Det var nemlig den dag, hvor sorte røgskyer drev rundt i det inderste af København, fordi den cirka 400 år gamle Børsbygning brændte. For rullende tv-kameraer blev kunst og værdier reddet ud af bygningen, mens brandfolk gjorde alt, hvad de kunne, for at få branden under kontrol. Det lykkedes, men halvdelen af bygningen blev voldsomt skadet. Og allerede om eftermiddagen kunne Brian Mikkelsen melde, at Børsen ville blive genopført ”No matter what”. Dermed blev et glimt af lys og håb tændt på en ellers kulsort dag.

„Jeg og mange andre glemmer helt sikkert aldrig den dag. Det var en både sørgelig og tragisk dag, men midt i al det triste var der også mange lyspunkter, som gjorde det lidt nemmere at tage arbejdshandskerne på med det samme og komme i gang med alle de opgaver, der nu ventede. Først og fremmest

kom ingen til skade. Det siger sig selv, at det var meget vigtigt. Dernæst blev 98 procent af Børsens kunstgenstande reddet ud, og det kommer til at betyde meget for genopførelsen af Børsen. Vi tænkte nok ikke så meget over det til hverdag, men en stor del af Børsens identitet var jo alle de unikke kunstgenstande, som den indeholdt. Mest kendt er nok Krøyer-maleriet ”Fra Københavns Børs” fra 1895, som igen kommer til at hænge i Børsen. Jeg er overbevist om, de mange kunstgenstande i høj grad vil bidrage til, at man vil få den særlige ”Børsen”fornemmelse tilbage. At Børsen igen bliver Børsen,“ siger Brian Mikkelsen.

SER NU FREMAD

Siden branden er der allerede sket mange ting. Oprydningen er slut, Kong Frederik har lagt en ny grundsten, og genopførslen er kommet en del skridt tættere på målet.

Jeg er overbevist om, de mange kunstgenstande i høj grad vil bidrage til, at man vil få den særlige „Børsen”-fornemmelse tilbage. At Børsen igen bliver Børsen.

Brian Mikkelsen, adm. direktør Dansk Erhverv

„Det er en kæmpe opgave. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Men vi deler det op i etaper og tager et skridt ad gangen, og vi er allerede nu kommet meget langt siden branden. Det betyder, at vi for eksempel allerede nu kan sige, at Dansk Erhverv er klar til at rykke ind og bruge den mindre beskadigede del af Børsen i slutningen af 2025. Det glæder vi os meget til. Så selv om der er nogen vej igen, så ser vi hele tiden fremad. Og det er meget vigtigt for os at tage hele Danmark med på genopførselsrejsen. Når der sker nye ting, så melder vi det og inviterer medierne indenfor. Der må jeg også bare sige, at det har været en meget overvældende og positiv opmærksomhed, vi har fået fra danskerne hele vejen igennem. Både da det brændte, men også efterfølgende har det væltet ind med sympati og tilbud om hjælp til det ene og det andet. Det har været meget rørende, og samtidig også givet ekstra energi til at få løst de mange opgaver på bedste vis,“ siger Brian Mikkelsen.

MANGE KRÆFTER I SPIL

For at Børsen skal blive Børsen igen, kræver det mange forskellige fagligheder.

„Vi har allieret os med de helt rigtige håndværkere, arkitekter og så videre for at sikre, at Dansk Erhverv får løst denne helt særlige opgave. For eksempel skal vi bruge cirka 900 stammer af den helt rigtige skovfyr, og det er noget af en opgave. De skal være af en særlig kvalitet, som man ikke bare kan købe nede i den lokale trælast. Derfor har vi allieret med et dygtigt sjællandsk savværk, som skal stå for arbejdet med at finde og forarbejde træerne til konstruktionstømmer. Så det kræver både arbejde og samarbejde at få Børsen genopført til gavn og glæde for hele Danmark. Og resultatet skal nok blive helt fantastisk, det er jeg sikker på,“ siger Brian Mikkelsen.

Foto: Sarah Mølsted, Dansk Erhverv

Det er en kæmpe opgave. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Men vi deler det op i etaper og tager et skridt ad gangen, og vi er allerede nu kommet meget langt siden branden.

Brian Mikkelsen, adm. direktør Dansk Erhverv

KUNSTPERLEN VED FJORDEN

Du vil uundgåeligt mærke historiens vingesus, når du ankommer til det naturskønne område omkring Augustenborg Slot. Det er i disse særlige omgivelser, at Augustiana Kunstpark & Kunsthal har hjemme.

Annonce

Augustenborg Slot betegnes som et af de flotteste barokslotte i Danmark, og de omkringliggende bygninger er i sig selv særegne klenodier; nogle har igennem århundreder huset hertugslægten, mens andre har tjent som psykiatrisk hospital. Nordvest for slottet finder du to smukke palæer med tilhørende staldbygninger, hvis historie og funktion uløseligt er forbundet med slottet. Bygningskompleksets navn, Augustiana, er samtidig et nik til historien, der omkranser palæerne. Det mindste, rødmalede palæ blev opført af prins Æmil, bror til hertug Frederik Christian I. Det fornemme og hvide palæ lod hertugen bygge til sin datter, prinsesse Louise. Hun residerede i palæet fra 1790 og til sin død i 1815. Herefter tjente det som enkesæde for enkehertuginde Louise Augusta, der var kærlighedsbarn af livlæge Struensee og Dronning Caroline Mathilde, gift med hertug Frederik Christian 2. og prinsesse Louises svigerinde.

Palæet er i sig selv en kulturhistorisk perle, men udmærker sig også ved sine helt unikke, arkitektoniske kvaliteter og herskabelige rammer. Efter i en årrække at have fungeret som embedsbolig og fritidshus for psykiatriske patienter, blev Augustiana hjemsted for kunstaktiviteter i 2009. I 2018 blev Augustiana købt af Sønderborg Kommune, som i dag står for kunstaktiviteterne i palæerne og parken.

Augustiana Kunstpark & Kunsthal har fokus på dansk samtidskunst. Året rundt præsenteres et varieret udstillingsprogram i kunsthallen samt projekter, oplevelser og kunstværker i parken, der altid er åben for offentligheden. I udvælgelsen af kunstnere sættes barren og ambitionerne højt; her skal der være både internationalt udsyn, national gennemslagskraft og lokal relevans.

PETER WIBROES HAVE SKØNHEDEN HERSKER I EXILLION

Efter tre årtier i reklamebranchen valgte Peter Wibroe i år 2000 at trække sig tilbage til sin selvskabte oase: Den klassiske arkitekturhave Exillion. De harmoniske linjer giver ham ro, og han tilbyder gerne rundvisninger for at lade andre opleve den velvære, som skønheden kaster af sig.

Fra midten af 1960’erne var Peter Wibroe den ukronede konge af den danske reklamebranche, men ved årtusindskiftet forlod han reklamebranchen for at gå i æstetisk eksil, som han udtrykker det: „Det var ikke længere den ypperlige kreativitet, som drev branchen. Alting blev plat, grimt og grådigt. Jeg ønskede kun at beskæftige mig med skønhed, harmoni, natur og klassisk arkitektur, og på den baggrund opstod Exillion.“

Peter Wibroes interesse for haver opstod på rejser i Sydeuropa og Mellemøsten, hvor de klassiske haver tiltalte ham: „Jeg er et meget kritisk visuelt menneske, og den harmoni, jeg fandt der, tiltalte mig gevaldigt. Jeg besluttede, at når jeg skulle skabe mit eget sted, ville jeg lade mig inspirere af de italienske

TOP 50 HAVER

Danish Club har udnævnt de 50 smukkeste haver i hele landet og giver dig adgang til et væld af spændende arrangementer, hvor haverne er i centrum. På danishclub.dk kan du se oversigten over haverne og lade dig inspirere til at besøge alt fra smukke slots- og herregårdshaver til de mere hemmelige, private haver.

renæssancehaver, de franske barokhaver og den orientalske havekunst.“

I dag kan Peter Wibroe hver dag lade blikket hvile på sin stramme arkitekturhave med knivskarp symmetri, figurklippede træer og buske, statuer, springvand og bassiner. Alt, hvad øjet falder på, har han selv visualiseret og tegnet gennem en årelang proces, der begyndte, da han i 1974 købte en forfalden villa på Søllerødvej i Holte. I 1990 begyndte han at omdanne huset til et fransk châtelet – et smukt barokpalæ i 1700-talsstil, som nu danner et overdådigt midtpunkt i haven.

ARKITEKTUR OG HAVE I SKØN FORENING

Midt i 90’erne opkøbte Peter Wibroe to nabogrunde, hvilket bl.a. gav plads til at bygge et langt orangerilignende hus med udendørs søjlegang, hvor hans datter, Louisa Wibroe, bor i dag. Da en tredje nabo i år 2000 satte sin grund til salg, slog Peter Wibroe til og anlagde derefter et arabisk haveafsnit, hvor han opførte en pavillon med udendørs buegange.

De fire grunde, der tilsammen udgør en tønde land, er igennem årene blevet forenet med sømløs akkuratesse: „Det ser ud som om, det hele altid har hørt sammen – både husene og haven. Det lærer man i den italienske renæssance; at arkitektur

og have er en enhed, hvor alle linjer skal tilpasses, så det smelter fuldstændig sammen,“ forklarer Peter Wibroe.

RUNDVISNINGER MED WOW-EFFEKT

Det har altid været Peter Wibroes ønske at dele Exillions skønhed med andre. Haven er ikke åben for offentligheden, men de seneste år har det været muligt for enkeltpersoner at besøge haven i forbindelse med arrangementer afholdt af Danish Club, der i 2021 kårede Exillion som en af Danmarks 50 smukkeste haver.

Det er som oftest Louisa Wibroe, der viser gæsterne rundt og fortæller om haven, men efterfølgende kommer Peter Wibroe gerne ud og taler med dem: „Jeg prøver efter bedste evne at besvare deres spørgsmål og hjælpe dem. Jeg vil gerne inspirere så mange som muligt,“ fortæller han og uddyber:

„De fleste køber bare rullegræs og anlægger en stor terrasse –men det er ikke havekunst. Måske er det nutidens jag, som gør, at de vælger noget andet at bruge deres fritid på. Jeg synes, det er mærkeligt: Folk har ikke spor imod at rejse ud til skønne steder, men jeg tror, det ville fornøje dem, hvis de gjorde det lidt skønnere hjemme hos sig selv.“

OPLEV EXILLION

Vil du besøge Peter Wibroes klassiske arkitekturhave? Så har du muligheden sammen med Danish Club. Se datoer, og book adgang på danishclub.dk.

Hver sommer afholdes der desuden en række sommerkoncerter i haven. Se program på Exillion.dk.

Peter Wibroe
Foto: Simon Jacobsen
Foto: Bent Rej
Foto: Bent Rej
Foto: Bent Rej

Folk har ikke spor imod at rejse ud til skønne steder, men jeg tror, det ville fornøje dem, hvis de gjorde det lidt skønnere hjemme hos sig selv.

EXILLION

KOM MED DANISH CLUB PÅ KULTURREJSER I EUROPA

Danish Club giver adgang til fascinerende steder, som kun sjældent er åbne for offentligheden – og ikke blot i Danmark. I samarbejde med Steffen Løvkjær fra Historic Talks tilbyder Danish Club spændende kulturrejser til nogle af Europas mest storslåede slotte og storbyer.

Et medlemskab hos Danish Club giver dig muligheden for at opleve hemmelige steder, man normalt ikke kan få adgang til. Danish Club planlægger spændende rejser til kulturfyldte destinationer i samarbejde med Steffen Løvkjær fra Historic Talks. Oplev Paris og Versailles, Wien, Amsterdam og Nederlandene på en ny og eksklusiv måde. Programmet er altid omhyggeligt planlagt og har et stort fagligt indhold, hvor man får destinationens kulturarv, raffinement og kongelige historie helt ind under huden. Samtidig er turene utroligt hyggelige, og der er afsat tid til drinks, frokoster og middage i lækre omgivelser.

SPECIALADGANG TIL SKJULTE ETAGER

Danish Club har i flere år, sammen med Steffen Løvkjær, planlagt kulturrejser med Danish Clubs medlemmer, og turen til Versailles er næsten blevet en signaturrejse. Alle rejserne giver

unik adgang til kulturarv og historie på en helt særlig måde, hvor Steffen, i samarbejde med lokale specialguider, fortryller deltagerne med sin store og levende viden. I Wien åbner vi dørene til Hofburgs storslåede sale og skjulte gemakker, hvor Habsburgernes historie stadig lever. I Amsterdam får vi eksklusiv adgang til det storslåede barokslot Het Loo og udvalgte private herregårde med imponerende interiører og pragtfulde haveanlæg. I Versailles bevæger vi os gennem hemmelige gange, Marie-Antoinettes private biblioteker og Madame de Pompadours elegante saloner. Hver rejse byder på unikke oplevelser bag lukkede døre – en enestående chance for at komme helt tæt på historiens mest fascinerende slotsanlæg.

Læs mere om de kommende rejser og tilmelding på danishclub.dk.

KULTURREJSE TIL AMSTERDAM OG NEDERLANDENE

Tag med Danish Club på tredages kulturrejse, og oplev verdensklasse kunst, slotte, herregårde og slotsparker.

Vi glæder os til at have dig med til et unikt, spændende og omhyggeligt planlagt program til det historisk rige og meget charmerende Amsterdam og eksklusive privatbesøg på enestående slotte, herregårde og parker i den hollandske provins.

Programmet byder bl.a. på besøg på det nederlandske kongepars arbejdsresidens Noordeinde-slotskomplekset i Haag og privat besøg i De Kongelige Stalde og De Kongelige Arkiver med dragter, kunstgenstande og diplomatiske ga-

ver. Vi får helt unikt, pga. Steffens særlige relationer, specialadgang til dele af slotskomplekset, der normalt ikke er åbent for publikum.

Privat besøg på det righoldige Rijksmuseum med verdenskunst i særklasse, og privat besøg i 1600-tals meget velbevaret, familieejet kanalhus.

En af dagene forlader vi byen og kører på landet og besøger et af Vesteuropas mest imponerende og berømte barokke slotsanlæg i Het Loo og kigger nærmere på både interiører og den formfuldendte slotspark. Eftermiddagen er sat af til et par besøg på private herregårde udvalgt med afsæt i både imponerende bygninger, samlinger og pragtfulde haveanlæg.

Dette er blot et udvalg af de mange spændende, historiske bygninger med diskret elegance, rige interiører, kunst, haver, parker og fortællinger, som du får indblik i på denne særlige kulturrejse til Nederlandene. Steffen vil alle 3 dage fortrylle os med sin store og indlevende viden i samarbejde med lokale special guides.

Du kan se frem til tre meget indholdsrige og hyggelige dage med unik kulturarv, raffinement og umådelig rig historie helt ind under huden.

Læs mere på danishclub.dk.

REJSE-INFO

Danish Club udvikler rejserne i samarbejde med Kulturhistoriker Steffen Løvkjær fra Historic Talks, som ligeledes er guide på turen.

• Max 16 deltagere

Tæt program med mange unikke oplevelser Program og tilmelding – danishclub.dk

Spørgsmål – info@danishclub.dk

REJSE-INFO

Danish Club udvikler rejserne i samarbejde med Kulturhistoriker Steffen Løvkjær fra Historic Talks, som ligeledes er guide på turen.

• Max 16 deltagere

Tæt program med mange unikke oplevelser Program og tilmelding – danishclub.dk

Spørgsmål – info@danishclub.dk

KOM PÅ TREDAGES

KULTURREJSE

TIL WIEN

Vi glæder os til at have dig med til et unikt, spændende og omhyggeligt planlagt program til det kejserlige og storslåede Wien. Steffen Løvkjær vil alle tre dage fortrylle os med sin store og indlevende viden i samarbejde med lokale special guides.

Programmet byder bl.a. på besøg på det overdådige kejserpalads Hofburg, der var kejserhusets hovedresidens i hjertet af Wien. Hofburg er et enormt slotskompleks af historiske og meget forskelligartede bygningsdele opført gennem 500 år af de forskellige kejsere og anvendt af kejserhuset frem til 1918. I dag er Hofburg museum og kontor for Østrigs forbundspræsident og huser dernæst bl.a. den Spanske Rideskole og Østrigs Hofbibliotek, som vi også besøger. Vi får helt unikt, pga. Steffens særlige relationer, specialadgang til dele af komplekset, der normalt ikke er åbent for publikum.

Dette er blot et udvalg af de mange spændende historiske bygninger med marmor, forgyldninger, kunst og fortællinger, som du får indblik i på denne særlige kulturrejse til Wien. Steffen vil alle tre dage fortrylle os med sin store og indlevende viden i samarbejde med lokale special guides.

Du kan se frem til tre meget indholdsrige og hyggelige dage med unik kulturarv, raffinement og kejserlig historie helt ind under huden.

Den kommende rejse til Wien er 5.-7. sep. 2025. Læs det fulde program på danishclub.dk.

KULTURREJSE TIL VERSAILLES OG PARIS

Se frem til tre hyggelige og meget indholdsrige dage med fransk kulturarv, raffinement og kongelig historie helt ind under huden. Se frem til at komme ”behind the scenes” på det pragtfulde slot.

Vi glæder os til at have dig med til et unikt, spændende og omhyggeligt planlagt program til det storslåede slotsanlæg i Versailles. Steffen Løvkjær og jeg er dine værter på denne eksklusive rejse med max. 14 deltagere. Med sin store og indlevende viden tager Steffen os med på slottet alle tre dage. Programmet byder på den imponerende spejlsal og de tilstødende storslåede gemakker. Derudover får vi helt unikt, pga. Steffens særlige relationer til slottet,

specialadgang til dele af slotsanlægget, der normalt ikke er åbent for publikum.

Forbered dig på at få adgang til hemmelige gange og de etager, der gemmer sig imellem de højloftede sale og saloner, og besøg elskerinden Madame de Pompadours lejlighed, og se hvor hun opbevarede sine kjoler. Få adgang til Marie-Antoinettes private biblioteker og ikke mindst flugtvejene fra 6. okt. 1789.

Dette er blot et udvalg af de mange spændende rum med marmor, forgyldninger, kunst og fortællinger, som du får indblik i på denne særlige kulturrejse til Versailles.

Vi skal selvfølgelig også opleve den imposante park med de imponerende vider, springvand og skulpturer, der danner rammen omkring slottet. Desuden skal vi besøge de to Trianon-palæer og Marie-Antoinettes landsby. Og sidst, men ikke mindst, tager vi sammen til Paris på byvandring, inden vi spiser en velfortjent festlig, fransk middag ved langbord.

Se frem til tre hyggelige og meget indholdsrige dage med fransk kulturarv, raffinement og kongelig historie helt ind under huden.

REJSE-INFO

Danish Club udvikler rejserne i samarbejde med Kulturhistoriker Steffen Løvkjær fra Historic Talks, som ligeledes er guide på turen.

Max 16 deltagere

Tæt program med mange unikke oplevelser Program og tilmelding – danishclub.dk

Spørgsmål – info@danishclub.dk

UNIKKE STEDER HVOR MANGE KENDER DU?

SÆRLIGT UDVALGT

Alle stederne på listen er særligt udvalgt til at være en del af Danish Club-universet. En stor del af dem er stemningsfulde, historiske bygninger, der i dag fungerer som restauranter, hoteller, museer m.m., samt de smukkeste haver. Derudover finder du også en række af Danmarks bedste gallerier og kunststeder på listen.

OPLEV STEDERNE PÅ EGEN HÅND

Tag magasinet med, når du udforsker Danmark på egen hånd og ønsker at opleve unikke, historiske rammer eller gå på opdagelse i kunstens verden. Listen er opdelt i geografiske sektioner, så du let kan finde de steder, der er tættest på dig.

Besøg stederne på danishclub.dk

FIND ALLE DISSE STEDER PÅ

DANISHCLUB.DK

WILSON SAPLANA GALLERY

Park og haver

Møder og konference

Marked

Underholdning

Fest og bryllup

Overnatning

Restaurant

Jagt

Top 50 haver

Mad og drikke

Udstilling

Koncerter og underholdning

Rundvisning

Kunst

Top 50 Kunstværker

KØBENHAVN

1050 København K og V ROSENBORG

CHART ART FAIR

AMALIENBORGMUSEET

HARSDORFFS HUS

ADMIRAL GJEDDESGAARD

LILLE MØLLE

RADISSON COLLECTION

ROYAL HOTEL

KØBENHAVNS MUSEUM

GALERIE MIKAEL ANDERSEN

MARTIN ASBÆK GALLERY

BANJA RATHNOV GALLERI OG CLAUSENS KUNSTHANDEL

MACA MUSEUM

1900 Frederiksberg GOTVEDINSTITUTTET

DET KGL. HAVESELSKAB

2200 København N BRICKS GALLERY

2300 København S ÆSKEFABRIKKEN ELVO

KØBENHAVNS MØBELSNEDKERI

2400 København NV VANDVÆRKET

2450 København ENTER ART FAIR

2112 – ART ADVISORY AND AGENCY

2610 Rødovre RUNDKIRKEN

2620 Albertslund PORTEN – VRIDSLØSELILLE

2670 Greve GREVE MUSEUM

KØBENHAVNS OMEGN

2800 Kgs. Lyngby BRUUN RASMUSSEN KUNSTAUKTIONER

SOPHIENHOLM

BREDE VÆRK

2820 Gentofte BERNSTORFF SLOT

2920 Charlottenlund CHARLOTTENLUND SLOT

NORDSJÆLLAND

PETER WIBROES HAVE

3100 Hornbæk HORNBÆKHUS

3120 Dronningmølle MUNKERUPHUS

RUDOLPH TEGNERS MUSEUM & STATUEPARK

3390 Hundested GRØNNESSEGAARD GODS

3400 Hillerød FREDERIKSBORG SLOT

3480 Fredensborg UTZON MUSEUM FREDENSBORG

ØVRIGE SJÆLLAND OG ØERNE

4000 Roskilde L.A. RINGS ATELIER

4050 Skibby SELSØ SLOT

4160 Herlufmagle GUNDERSLEVHOLM

4174 Jystrup SKJOLDENÆSHOLM

4190 Munke Bjergby ØDEMARK GODS

4200 Slagelse GYLDENHOLM GODS

4201 Ruds Vedby BIRKEGÅRDENS HAVER

4220 Korsør KUNSTHAL KONGEGAARDEN

4230 Skælskør BORREBY GODS

4291 Ruds Vedby KRAGERUP GODS

4293 Dianalund TERSLØSEGAARD

4330 Hvalsø SONNERUPGAARD GODS

4340 Tølløse AASTRUP KLOSTER

4470 Svebølle STRIDS MØLLE

4600 Køge RICHTERS GAARD

GAMMEL KJØGEGAARD

4640 Faxe BLÅBÆK MØLLE

VEMMETOFTE PRÆSTEGÅRD

4652 Hårlev EGNSHUSET RANESTEDET

4660 Store Heddinge GJORSLEV GODS

4690 Haslev GISSELFELD KLOSTER

PARADEHUSET ORANGERI

VILLA GALLINA

4700 Næstved GAVNØ SLOT

RESTAURANT VINHUSKÆLDEREN

4720 Præstø HOTEL FREDERIKSMINDE

THORVALDSEN SAMLINGEN PÅ NYSØ

4750 Lundby GRUNDTVIGS MINDESTUER

LOLLAND-FALSTER OG MØN

4791 Borre KLINTHOLM GODS

4891 Toreby FUGLSANG KUNSTMUSEUM

4900 Nakskov HALSTED KLOSTER

4920 Søllested SØLLESTEDGÅRD

SØHOLT GODS

4970 Rødby KULTUR- OG PAKHUSET I RØDBY

BORNHOLM

3700 Rønne RØNNE THEATER

KRÆMMERHUSET

3720 Aakirkeby BORNHOLMS KUNSTHANDEL

3740 Svaneke NANSENS GÅRD

SVANEKEGAARDEN

3760 Gudhjem MELSTED BADEHOTEL

FYN OG ØERNE

5300 Kerteminde JOHANNES LARSEN MUSEET

LUNDSGAARD GODS

5463 Harndrup HUMLEMAGASINET

5471 Søndersø KONGSDAL ÅBEN HAVE

5500 Middelfart CLAY KERAMIKMUSEUM

5600 Faaborg FAABORG MUSEUM

BRAHETROLLEBORG

GRUBBE MØLLE

5700 Svendborg CHRISTIANSMØLLEN

GALLERI DGV

5800 Nyborg HOLCKENHAVN

BORGMESTERGÅRDEN

5884 Gudme BROHOLM SLOT

LANGELAND

5900 Rudkøbing SKRØBELEV GODS

ÆRØ

5970 Ærøskøbing THE MONICA

KJOBING MANOR B&B

SYD- OG SØNDERJYLLAND

6000 Kolding KOLDINGHUS

GEOGRAFISK HAVE

MUSEUM KOLDING – CHRISTIANSFELD

6040 Egtved NYBJERG MØLLE

6100 Haderslev EHLERS SAMLING

6200 Aabenraa KUNSTMUSEET BRUNDLUND SLOT

KUNST MUSEUM PANBO

6261 Bredebro SCHACKENBORG SLOT

6270 Møgeltønder SCHACKENBORG SLOTSKRO

6310 Broager CATHRINESMINDE TEGLVÆRKSMUSEUM

6400 Sønderborg SØNDERBORG SLOT

6440 Augustenborg AUGUSTIANA KUNSTPARK & KUNSTHAL

6470 Sydals HOTEL BALTIC

6500 Vojens TØRNING MØLLE

6510 Gram GRAM SLOT

6760 Ribe RIBE KUNSTMUSEUM

6800 Varde TAMBOURS HAVE

6854 Henne HENNE KIRKEBY KRO

6900 Skjern HANGAARDS HAVE

6950 Ringkøbing ENEMÆRKETS HOSTAHAVE

VESTJYLLAND

7400 Herning HØJHUSET KULTURHOTEL

7470 Karup GRØNHØJ KRO OG MUSEER

7620 Lemvig AA MØLLE

HOTEL LIDENLUND

7650 Bøvlingbjerg RYSENSTEEN HERREGÅRD

7730 Hanstholm DET NORDATLANTISKE FYR I HANSTHOLM

7840 Højslev ØRSLEV KLOSTER

7884 Fur FUR BRYGHUS

ØST- OG MIDTJYLLAND

8000 Aarhus C DEN GAMLE BY

SOFS BOUTIQUE HOTEL

JACOB BJØRN GALLERY

ANNIKA NUTTALL GALLERY

CHARLOTTE FOGH GALLERY

GALLERI LENE BILGRAV

8400 Ebeltoft BLIS

8543 Hornslet ROSENHOLM SLOT

8800 Viborg VIBORG MUSEUM

8860 Ulstrup ULSTRUP SLOT

8870 Langå ØSTERGAARD HOVEDGAARD

8920 Randers FUSSINGØ SLOT

8963 Auning GAMMEL ESTRUP

8981 Spentrup HVIDSTEN KRO

NORDJYLLAND

9240 Sebber SEBBER KLOSTER

9260 Gistrup LINDENBORG SLOT

9330 Dronninglund VOERGAARD SLOT

9640 Farsø HERREGAARDEN HESSEL

9760 Vrå BØRGLUM KLOSTER

VREJLEV KLOSTER

9800 Mygdal HERREGÅRDEN ODDEN

9900 Frederikshavn BANGSBO BOTANISKE HAVE

9990 Skagen DREYERS HUS

GØR SOM +200 ANDRE HISTORISKE HUSE, HAVER OG KUNSTSTEDER: BLIV EN DEL AF DANISH CLUBUNIVERSET

Ejer eller driver du et historisk sted eller et „rum“ for kunst? Så lad Danish Club hjælpe dig med at få endnu flere besøgende.

Bliv en del af Danish Club, og præsenter dit sted for en dedikeret og engageret målgruppe. Gennem vores omfattende platform får du adgang til mange tusinde publikummer, som netop har en særlig interesse i steder som dit.

KONTAKT DANISH CLUB:

Merete Otillia Knudsen mok@danishclub.dk 31 605 605

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.