Bogen om Badehotelle - kort version

Page 1


Bogen om Badehoteller

Bogen om Badehoteller

Foto

Puk Damgaard

m.fl.

Tekst

Christine Granild

Layout

Jesper Stie Tommerup Andersen

Udgiver

nord A/S www.nordnord.dk

Trykkeri

PE Offset A/S

2025, 4. udgave, 1. oplag Vi tager forbehold for trykfejl.

ISBN 978­87­999934­1­3

Bogen om Badehoteller er en kommerciel tryksag, hvor de deltagende virksomheder betaler for deres omtale.

Hvordan beskriver man egentlig badehotellerne? Den der helt særlige stemning, som summer på stederne og binder historie, kultur, atmosfære, personer, sjæl, natur og traditioner sammen mellem fire vægge og et tag på toppen. Hvordan sætter man ord på det? Ord til dem, der driver det, dig, der besøger det, Danmark, der danner rammen om det, men uden at sige for meget – eller værre – for lidt. Hvordan finder man de rigtige ord, så man er tro mod det hele?

Badehotel. Bare ordet er nok til at sætte en række tanker, billeder og stemninger i sving. Stribede tapeter, lyseblå bølgetoppe, duften af sand, strand og vand – sol og sommer dagen lang og lækker mad med udsigt over de vuggende vidder. Bløde, hvide dyner, kaffe i koppen og kroppen, der synker ned i solstolen til en stille sitren fra avissidernes pergamentknasende tekstur. Ro, natur og luft. Tid. Til alt eller ingenting.

Badehotel. Vi har alle sammen en forestilling om, hvad det betyder. Hvad vi kan forvente at få, når vi åbner døren til danmarkshistoriens smukkeste bygninger, der med fundamenterne i vandkanten inkarnerer drømme, virkeligheder og stemninger fra en svunden, men alligevel nærværende tid.

Det er forventningen om traditioner og nostalgi poetisk pakket ind i lyse, lette omgivelser.

Det er drømmen om stilhed, samvær og sommeraftener, man aldrig glemmer.

Badehotel. Ingen af stederne er ens. De har hver deres særkende, historie, beliggenhed og

traditioner ikke mindst, men referencerammen er fælles. Stemningen i strandkanten, gastronomien, det allestedsnærværende, varme værtskab og de personlige fortællinger, som løber langs panelerne. Nå ja, og dine fodaftryk, der bliver en del af historien. For det sker. Så snart du træder ind over dørtærsklen, tager du del i stedets ånd, og det er grunden til at, vi så uforbeholdent lægger vores hengivenhed her.

Her ved havet, hvor fortid og nutid forenes.

Badehotellerne historisk set

Tøj, tjenere, testel og alt andet blev pakket sammen, når borgerskabet indtil 1870’erne satte kurs mod sommervillaerne ved vandet. Landliggerlivet kaldte man det, når man tog en pause fra byerne, hvor industrialiseringen buldrede og bragede mellem osende skorstene, sod og skidt, som spredte sig i gaderne.

Mens man sugede ro og ren luft til sig på landet, spredte en ny livsstil sig med de nordiske vinde. Den blæste hertil fra Tyskland, og med havdyp, bare tæer, sport og solbadning satte den kroppen i centrum. Borgerskabet blev

begejstret for budskabet, og hurtigt fulgte de efter kunstnerne mod det frie liv tæt på naturen. Man ville ud til kysterne og kysses af solens stråler, og snart rejste badehotellerne sig i de danske landskaber, så de rige kunne indkvartere sig standsmæssigt. Middelklassen?

De måtte nøjes med at bo på pensionaterne.

Nu var det slut med at frygte de skarpe stråler, for den solbrændte hud blev et bevis på, at man havde tid og råd til at dase og drive i varmen – kun afbrudt af at hoppe i vandet. Det var sundt, mente man med et, for pludselig var det kun en tåbe, der frygtede havet.

Omgivet af gode venner, lækker mad og opvartning fra badehotellernes værter var afslapning dagens omdrejningspunkt. Man nød det friskbagte morgenbrød efter en dukkert i bølgerne, småsov under avisen til frokosten stod på bordet, og brugte eftermiddagen med cykelture i området, før man returnerede til champagne i solnedgangen.

Det var badehotellerne. Det er badehotellerne. Både dengang og nu.

På Sjællands nordligste punkt, og med den smukkeste udsigt over Kattegat mod Kullen i Sverige, ligger

Nordsjællands nye samlingspunkt: Hôtel de Ville. I de gule bygninger, der både har været Gillelejes gamle rådhus, bibliotek og museum, er der nu et moderne mødested og SPA hotel med livsnyderi og selvforkælelse i centrum.

Hôtel de Ville

Navnet alene afslører ...

at Hôtel de Ville ikke er et klassisk badehotel, og når glasdøren glider op om lidt, er der ingen stribede tapeter, høje paneler eller maritime memorabilia – for Hôtel de Ville er ikke et badehotel. Hôtel de Ville er en stemning, et øjeblik, en sanselig leg, der løber gennem kroppen, og sætter sig fast.

Det er tydeligt, at moderne kunst og design er en stilmarkør, men alligevel er husets oprindelige detaljer bevaret, og på elegant vis væves fortidens kvaliteter ind i en tilbagelænet, lækker stemning.

Her løber de originale ølandsklinker ud i sildebensparketter og plankegulve, men inden det bliver for ordinært, prikker en bevidst legesyg kunst tilpas provokerende til pænheden. Et sensuelt miks mellem ældre plakater og abstrakte malerier giver huset en international karakter, der understreges af bøger om kunst, kultur, rejser og gastronomi.

Det pirrer en iboende nysgerrighed, at øjet overvældes, når det går på opdagelse. Uanset om man sætter sig i designmøblerne, suger den storslåede udsigt til sig eller fanges af et personligt fotografi, vækkes sanserne, for Hôtel de Ville har en levende energi og et insisterende nærvær, man ikke kan modstå.

Come play with us …

Over sandfarvede stenklinker svæver lobbyens lamper som vinger, og løfter rummet ud mod et stålgråt bagtæppe af bølger, der bruser ind gennem ruderne og brydes af små, rolige oaser. Dem er der mange af på Hôtel de Ville, og i krogene kan man læne sig tilbage i en uformel frihed og nyde det spil mellem kontraster, som former stedet.

Alt er velvalgt, og det får rummene til at smelte sammen til en helhed, så man ubesværet bevæger sig mellem stemninger. Det giver en flydende fornemmelse, en lethed til oplevelsen, at man kan lave, hvad man vil, når man vil: saunagus, shuffleboard, bar, natur, hav, by.

Hôtel de Ville rummer det hele, og giver lov til at nyde, leve, elske og være. Come play with us…

Rå velvære

I de dæmpede omgivelser vågner sanserne roligt i vekselvirkningen mellem kulde og varme. Det er essensen af selvforkælelse og velvære at bevæge sig mellem de tre etager, der udgør SPA de Ville. Havet ligger kun 20 meter herfra, men bider bølgerne fra sig i iskolde kaskader, er det skønt at fordrive dagen med hamam, saunagus og wellnessbehandlinger eller standse tiden en time eller to i sauna og dampbad.

SPA de Ville rejser sig på romerske søjler støbt i beton, men den stoiske scene følges af en rå, nordisk nuance i vuet ned gennem etagerne, som lader øjnene opleve det blåblanke vand sitre over poolens skakternede bund. Her kan man svømme til skue og på sekunder glider ind gennem huleåbningen i enden og forsvinde for en stund.

På toppen af det hele flyder Rooftop Pool. Et opvarmet bassin, hvor der er kig til stjernerne om aftenen, snehvide skyer om dagen og en udendørs sauna, som åbner sig ud mod de afslappende omgivelser. Under åben himmel bliver sommerlivet nydt på den store tagterrasse, der grænser op til Restaurant Heena, hvor man bliver taget med på en gastronomisk rejse gennem nyfortolkninger af Asiens mange specialiteter.

Fra den 33 meter høje klint knejser

Kierkegaards mindesten

...

som en konge, hvis stringente udseende får landskabet til at fremstå særligt dramatisk. Det er ikke svært at forstå, at filosoffen tabte sit hjerte til naturen ved Sjællands nordligste punkt, for her strækker vuet sig til Sverige, hvor fyret ved Mölle blinker i mørket og markerer en tæt forbindelse mellem Gilbjerghoved og Kullen.

I begyndelsen af 1900­tallet var de svenske kystbyer kendt og elsket som nogle af Skandinaviens dejligste badebyer, og en direkte færgeforbindelse mellem Gilleleje og Mölle fragtede kongelige og adelige over havet. Færgen er for længst sejlet ind i glemslens tåger, men slår man ind på Gilbjergstien, som løber foran hotellet, omringes man snart af fortidens fortællinger, som folder sig ud for foden af det gamle fiskerleje. Dette sted ”bestandig vil være et af mine yndlingssteder”, skrev Søren Kierkegaard, og man kan kun give ham ret.

To kroner og ti. To kroner og tyve. To tres. Klonk ...

I de tidligste morgentimer falder hammeren i hak ved højeste bud, og lyden forplanter sig mellem de mumlende fiskere, der byder på nattens fangst. Stille står de, skulder ved skulder, og skutter sig i den kølige luft, som siver gennem Gillelejes gader.

Fiskeauktionen er en daglig begivenhed, der vidner om, at Gilleleje er en aktiv fiskerby året rundt. Garnet, der hænger til tørre mellem de røde Pakhuse, pynter ikke for turisterne. Det tages ned og renses af grove hænder, før det bæres i bådene, der hver dag sejler ud over bølgerne.

En måge sidder på kajen med en krabbe i næbbet, kigger sig omkring og beslutter så at sprede det hvide vingefang og få fart på. Den følger kutterne på vej, og da de tukkende lyde fra deres tunge motorer under dækkene klinger ud, giver det plads til en sitrende stemning, som livligt spreder sig mellem fiskerbyens mange caféer, restauranter og butikker.

Duften fra røgeriet kilder næsen, og man stikker lige hovedet ind for at se, hvad der ligger i disken. Ferskrøget laks, makrel og gyldne sild vikles i hvidt papir. Ellers andet? En nystegt fiskefrikadelle? Ja tak, og med dagens fangst i nettet går turen til Havhøkeren og Provianten for at finde de sidste ting, inden man svinger ind på Gilbjergstien foran Hôtel de Ville og går mod Mindestenen for Søren Kierkegaard. Her kan man sidde uforstyrret og stirre ud over havet, der i en blød bue bølger mod de svenske strande.

Hôtel de Ville ligger kun få meter fra byens centrum ...

men det er udsigten over det grågrønne hav fra de fleste af hotellets 37 værelser, som får sjælen til at falde i staver.

Indretningen er simpel, men delikat kurateret, og den rolige farvetone fra den vilde natur uden for får følelsen af wellness frem. Kvaliteten er endnu en gang omdrejningspunktet, og man kan ikke andet end at føle sig velkommen, når man sætter sig i stolen foran vinduet, smider sig mellem puderne på sengen eller mærker den bløde badekåbe om kroppen, inden man går ned i spaen.

Sådan går dagen. I et tempo man selv sætter, indtil solen viskes ud i horisonten.

En efter en tændes stjernerne på den nattemørke himmel, og samtidig svøbes hotellet i hundredvis af levende lys. Beatet går op, gæster går ned fra værelserne og sætter sig i Le Bar.

Stemmer svømmer fra Le Bar til Restaurant de Ville ...

fra Restaurant de Ville tilbage til Le Bar, og maden glider ubesværet gennem lydene til bordene. Sifonflasker og shakers skinner bag marmorbardisken, hvor cocktails og signaturedrinks serveres som den perfekte start, inden man sætter sig til rette på de okseblodsfarvede lædermøbler i restauranten. Det mørke plankegulv skiller sig ud som en underspillet kontrast, der giver det lille rum en intim atmosfære, og løfter man blikket, bølger havet fortsat foran de spisende.

Når man så sænker det igen, ser man sæsonens nordiske råvarer præsenteret i dansk­franske fortolkninger. Det er international gastronomi serveret i et stemningsmættet moment, og når man lægger bestikket fra sig, og fjerner den hvide stofserviet, som har hvilet i skødet, er man fyldt af smagsindtryk.

Det er fristende at forsøge ...

men Hôtel de Ville sætter man ikke på formel. Man forføres af den tidløse stil, som synes så legende let, selvom intet er tilfældigt, for i de gule bygninger byder man velkommen på et spa­ og oplevelseshotel ud over det sædvanlige.

Come play with us…

Så langt øjet rækker, strækker Østersøens turkisblå vand sig og spænder som et himmelsejl en lige linje mellem Stevns Klint og Møns Klint. Med den panoramaudsigt foran sig bliver man budt velkommen til Rødvig Kro & Badehotel, som både i 2020 og 2022 blev kåret som ’Danmarks Bedste Badehotel’.

Rødvig Kro & Badehotel

I en blød, bølgende bevægelse bruser de havblå toppe ind mod bredden. Skvulp efter skvulp suges sandkornene sammen og skylles stille ind over fødderne, som forsigtigt bliver dyppet i vandet. En solstråle strækker sig sløvt, inden den sænker sin varme over det hvide sand, som drillende klistrer til de våde fødder, der langsomt lunter tilbage mod hotellet.

Det er Ikke et vilkårligt hotel, de går mod. For langs de danske kyster skød for mere end 100 år siden en række særlige steder op. Steder med sommerstemning, tid til afslapning, god mad, gåture og ro.

Og de ligger der endnu, badehotellerne, og hver især fortæller de deres historie fra en tid, der ligger langt tilbage, men som alligevel står lysende klar i dag.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.