TIL BESLUTNINGSTAGERE
VEDRØRENDE
BYGGERI OG RENOVERING
STORT POTENTIALE
I GENANVENDELSE
BEVAR OG SPAR: RENOVERINGER
BETALER SIG
EFFEKTIV GUIDE
TIL AFFALDSSORTERING
TIL BESLUTNINGSTAGERE
VEDRØRENDE
BYGGERI OG RENOVERING
STORT POTENTIALE
I GENANVENDELSE
BEVAR OG SPAR: RENOVERINGER
BETALER SIG
EFFEKTIV GUIDE
TIL AFFALDSSORTERING
\\ PROFESSIONELT BYGGERI I FLERE NIVEAUER
APRIL2024
UDGIVER:
nord A/S nordnord.dk
nord-id: 9763
projekt-id: 10592
Vi tager forbehold for trykfejl
REDAKTION:
Anne Ulrick Lousdal | alo@nordnord.dk
Dennis Bækgaard Stotz | db@nordnord.dk | tlf. 3697 0075
Morten Kristensen | mk@nordnord.dk | tlf. 3697 0079
LAYOUT: Mette Lind | ml@nordnord.dk
FORSIDEFOTO: Jakob Suenson
"BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD UDGØR OMTRENT EN TREDJEDEL AF AFFALDET I DANMARK. DER ER ET STORT POTENTIALE I AT GENANVENDE BYGGEAFFALD. SE MERE PÅ SIDE 8.
Foto: Unsplash
OPLAG: 6.000 stk.
Distribueres til bolig- og andelsboligforeninger samt arkitektstuer og ingeniørvirksomheder i Danmark
Midt i foråret, hvor alt spirer og blomstrer, er vi glade for at byde velkommen til den 17. udgave af OPGANG. Vi lover jer, at der er masser af interessante artikler at dykke ned i.
Byggebranchen dominerer ressourceforbruget og affaldsproduktionen, og med flere nedrivninger af særligt betonbyggerier opstår en overflod af byggeaffald og jord, der skal fjernes, hvilket forværrer klimaaftrykket. Knust beton er længe blevet anvendt til veje og overskudsjord til landskabsprojekter, men potentialet er endnu større! Boligforeninger efterspørger friske eksempler på alternativ anvendelse af disse ressourcer – og dem kan I glæde jer til at læse mere om på side 8.
For at imødekomme klimaforandringernes udfordringer er det afgørende, at der effektivt og målrettet investeres i løsninger, der kan afspejle lokale behov, fremme både biodiversitet og trivsel i byrum og samtidig løse oversvømmelsesproblemer. Teknologisk Institut forklarer, at samfundet står over for en væsentlig investering i de kommende årtier og må sikre, at både omfangsrige og mindre initiativer trives gennem grundig planlægning, vedvarende vedligehold og borgernes involvering. Se mere på side 33.
INSPIRATIONSKATALOG TIL AFFALDSSORTERING
Effektiv affaldssortering er essentiel for bæredygtighed, og Vejle Kommune har taget skridtet med et inspirationskatalog, som guider ejendomsadministratorer i optimeringen af sortering i fraktioner som madaffald og farligt affald. Med over tre årtiers erfaring bakker kommunen op om korrekt separation af affaldstyper og understreger vigtigheden af tilstrækkelige faciliteter, der er nøglen til problemfri og effektiv genanvendelse til gavn for miljøet og samfundet. Bliv inspireret på side 18.
God læsning!
De bedste hilsner Team OPGANGMAGASINET
Ejendommens og beboernes data er vigtig viden, som du kan få til at arbejde for dig. Så om du er administrator i en bestyrelse eller beboer i en boligforening får du brugbar indsigt.
INDSIGT 1
Dataene fra varmemålere på radiatorer og vandmålere ved f.eks. vandhaner, toiletter og brusere giver mulighed for at fastsætte et forbrugsloft. Det betyder rent faktisk, at du via en nem app kan få hjælp til at skrue ned for forbruget, stoppe et uhensigtsmæssigt forbrug
samt detektere risiko for skimmelsvamp.
INDSIGT 2
HVAD ER SVARET PÅ VARMEREGNSKABETS HIMMELFLUGT?
OPSÆT ET FORBRUGSLOFT PÅ VAND OG VARME. FJERNAFLÆSNING BLIVER ET LOVKRAV I ALLE BOLIGFORENINGER M.M.
Et uhensigtsmæssigt forbrug, der hurtigt kan få omkostningerne til at stige. Kan med data detekteres og hurtigt stoppes og ikke først ved afslutningen af varme- eller vandregnskabsåret.
Som leverandør af digitale fordelingsregnskaber oplever Techem Danmark ofte, at deres beboer app og administrator portal er med
springerne af uhensigtsmæssigt forbrug er
mobilen og skaden kan stoppes.
INDSIGT 3
De lovpligtige EED forbrugsoplysninger, der blev indført i 2020 har vist sig at give besparelser. Den enkelte beboer får hver måned besked med links til deres forbrug.
De ejendomme der endnu ikke har fået opgraderes inden udgangen af 2026 for at overholde lovgivningen.
Læs mere om EED her: www.techem.dk/eed.
CO 2
Genanvendelse af byggematerialer på Straussvej i Kbh S
Foto: Mikkel Eye
Artiklen er udarbejdet i samarbejde med AlmenNet.
Byggeindustrien står for cirka en tredjedel af verdens ressourceforbrug, og bygge- og anlægsaffald udgør også omtrent
en tredjedel af affaldet i Danmark. Med indførelsen af "Parallelsamfundspakken" har Danmark oplevet en markant stigning i nedrivninger, især når det gælder etagebyggeri i beton. I forbindelse med nedrivningerne har man ofte set nye
byggeprojekter tage form af nyt byggeri ledsaget af landskabsmæssig omdannelse af de ryddede grunde. Denne proces genererer både byggeaffald og overskydende jord, som fjernes og køres bort –en handling som resulterer i et betydeligt negativt klimaaftryk.
Som en del af en bæredygtig praksis fokuseres der målbevidst på genbrug af byggematerialer i nye byggerier, hvilket både giver mening og har potentialet til at spare mange tons CO 2. Alligevel har anvendelsen af byggeaffald i forbindelse med udendørsarealer hidtil modtaget betydeligt mindre opmærksomhed – og det er på trods af det store potentiale, der ligger i at gentænke disse arealer ved at genbruge materialer i nye anlæg eller renoveringer. Det er bevist, at attraktive udendørsarealer har en væsentlig indflydelse på fællesskabet blandt beboerne i etagebyggeri, og da et solidt fællesskab bidrager betydeligt til vores livskvalitet, er der endnu mere grund til at se nærmere på, hvordan genanvendelse af byggemate -
rialer kan benyttes til at optimere udendørsarealerne.
DER MANGLER INSPIRATION
I årevis har man anvendt knust byggeaffald, såsom beton, i konstruktionen af veje, og udnyttet overskydende jord til at forme kælkebakker og lyddæmpende jordvolde. Siden da synes innovationen og udviklingen i nye anvendelsesmuligheder for disse materialer at have stagneret sammenlignet med de fremskridt, man ser andre steder i genbrugssektoren. Betonen ender derfor oftest som grundmateriale i vejkonstruktioner – men mange boligforeninger er nysgerrige på, hvordan materialerne kan anvendes, og giver udtryk for, at der mangler kreative eksempler på alternative anvendelser.
GENBRUG AF BETON OG TRÆ I SYDHAVNEN Projektet "Fremtidens Gårdhave" i Sydhavnen demonstrerer, hvordan man kan håndtere miljøudfordringerne ved at omforme dem til attraktive løsninger for beboerne. Således er der med Sydhavnen blevet skabt et spændende projekt, Fremtidens gårdhave, hvor man med succes har integreret håndtering af regnvand ved at skabe opbevarings- og forsinkelsesstrukturer, som både er funk-
tionelle og æstetiske. Ved at kombinere vandelementer med frodige grønne områder har projektet i Sydhavnen formået at skabe et haverum, der ikke alene håndterer vandet visuelt med en indbydende sø og en såkaldt "klimakant", men også inviterer til rekreativ brug med sit integrerede møbel- og legesystem.
Designet af gårdhaven inkorporerer genanvendelige materialer med det formål at reducere CO2-udledningen og mindske behovet for ressourcetunge byggematerialer. Resultatet af disse bestræbelser har resulteret i, at projektet har undgået 115 tons affald gennem genanvendelse af elementer som glasruder, overskudstræ, beton og natursten. Konkret er der anvendt cirka 200 kubikmeter beton med genbrugsmateriale og 112 ruder samt cirka 39 kubikmeter returtræ. Disse genbrugstiltag har til sammen medført en betydelig CO2-besparelse på intet mindre 40,4 tons.
I boligforeningen Hjortegården i Herlev, der består af næsten 1.000 boliger, blev en renovering igangsat i 2019. Renoveringen skulle omfatte både bygningerne selv og det omkringliggende landskab
med fokus på at skabe nye initiativer, der kunne forbedre fællesskabet blandt beboerne. Et innovativt træk i renoveringen var omdannelsen af tidligere utilgængelige græsarealer til en ny legeplads og fælles nyttehaver; rum, hvor beboerne kunne få lov at omgås side om side med planter, grøntsagsbede og blomster.
I skabelsen af de fællesskabsfremmende områder blev bæredygtighed og genbrug gjort til en central del af projektet. Dermed genbrugte Hjortegården de oprindelige forplader fra betonaltanerne, som nu tjener som støttemure og siddepladser rundt om planterne langs hovedgaden i bebyggelsen. Denne genanvendelse af materialer er ikke kun ressourcebesparende, men skaber også en forbindelse til den oprindelige arkitektur og understreger boligforeningens engagement i miljøbevidst renovering og samfundsskabende design.
På AlmenNets hjemmeside www.almennet.dk kan I finde meget mere information om genanvendelse af byggematerialer. Her kan I også finde et AlmenHæfte med information og inspiration til jer, der vil genanvende byggeaffald lokalt.
Undgå skjulte problemer og uforudsete udgifter med Brunata Smart Building-services
Indeklimaovervågning
Undgå problemer med indeklimaet
Lækageovervågning
Røgalarmovervågning
Overvågning af røgalarmens funktionalitet
Løbende toilet-overvågning
Stop vandlækage i tide Find
Undgå vandspild fra løbende toiletter
Nordisk Ståldesign er en moderne stål og montage virksomhed med speciale inden for bl.a.:
• Altaner og terrasse
• Cykel og affaldsskurer
• Trapper og værn
• Carporte og carportanlæg
• Pergolaer og overdækninger
• Indkøbsvognskure og hegn
Cykeloverdækninger med nem adgang og cykelskure med med mulighed for aflåsning leveres med og uden cykelstativer, i alle vores designs, med focus på funktionalitet og gode råmaterialer.
Med udgangspunkt i design, funktionalitet og gode råmaterialer, arbejder vi på tværs af mange materialetyper, som stål, aluminium, træ, glas, plastic, sten og beton mm.
Vi er en kvalitetsbevidst landsdækkende samarbejdspartner til erhverv, privat, stat og kommune.
En partner, som er kendetegnet ved at levere kvalitetsprodukter med en flot finish – til aftalt tid.
Find mere inspiration på www.nordiskståldesign.dk eller www.stålcarporten.dk
Nordisk Ståldesign ApS
Frederiksborgvej 528
4000 Roskilde
Tlf: 69 88 49 00
info@nordiskståldesign.dk
NÅR VI TALER OM GRØN OMSTILLING AF BYGGEBRANCHEN, SÅ ER RENOVERING ET AF DE GREB, SOM VI SKAL VÆRE MEGET
BEDRE TIL AT ANVENDE, END VI ER I DAG, HVOR BYGNINGER OFTE RIVES NED I STEDET FOR AT BLIVE RENOVERET.
I Danmark er mange af de byggede kvadratmeter fordelt på mere end en million privatejede huse rundt omkring i landet. Hvis Hr og Fru Danmark var én bygherre, var det derfor en af de største bygherrer i landet.
Foto: Colourbox
Læs mere om IGENBO projektet og find rapporten via QR-koden.
Af Christine Vodsgaard Larsen, Teknologisk InstitutRenovering af bygninger er noget af det, som kan gøre en reel forskel, når vi taler klimabelastning i byggebranchen. På Teknologisk Institut er renovering af byggerier, herunder genbrug af bærende konstruktioner, noget af det, som specialisterne arbejder på at udbrede viden om – bl.a. via projektarbejde, som sætter fokus på udfordringerne og anviser løsninger.
Et af de projekter hedder ’IGENBO: Renover eller riv ned’. Her er Teknologisk Institut gået sammen med en række partnere, og Forenet Kredit som bevillingsgiver, om at finde ud af, hvordan man kan motivere flere husejere og købere til at renovere i stedet for at rive ned – og dermed bidrage til den grønne omstilling.
I Danmark river vi i gennemsnit ca. 1.100 enfamiliehuse ned hvert år og erstatter med et nybygget hus. Men nybyggeri koster klimaet dyrt og FNs klimapanel peger blandt andet derfor på bevaring og fornyelse af bygninger som vigtige greb til at nedbringe byggeriets CO2-aftryk.
”Den grønne omstilling i byggebranchen består af mange greb og mange aktører. I IGENBO har vi fokuseret på almindelige husejere, som er en vigtig aktør i den cirkulære omstilling. Når huse rives ned, og der bygges nyt hus på grunden, er det i to ud af tre af tilfældene en beslutning, der træffes i forbindelse med huskøb. Derfor skal der fokus på de professionelle, der indgår i bolighandlen, hvis flere enfamiliehuse skal bevares, renoveres og dermed levetidsforlænges,” siger Sára Finsdottir fra Teknologisk Institut, projektleder på projektet.
Hvis Hr og Fru Danmark var én bygherre, ville de derfor udgøre en af de største bygherrer i landet. I Danmark er mange af de byggede kvadratmeter fordelt på mere end en million privatejede huse rundt omkring i landet.
”Hvis vi kan lykkes med, i højere grad end det sker i dag, at renovere husene frem for bare at rive dem ned, så er der meget der tyder på, at vi kan hente rigtig meget på klimaregnskabet. Men der er også behov for at gøre det på et oplyst grundlag, og derfor er der behov for mere viden om de konkrete klimapotentialer ved at vælge renovering frem for nybyggeri,” forklarer Sára Finsdóttir.
I projektet har partnerne, som består af BUILD – Aalborg Universitet, Responsible Assets og Teknologisk Institut, bl.a. undersøgt emnet ved hjælp af surveys og interview med husejere, hvor de har fået indblik i de overvejelser og barrierer, husejerne har oplevet undervejs i boligjagten, samt hvad der talte for og imod en renovering – og hvilken rådgivning de modtog undervejs.
”Noget af det, vi har forsøgt at få et indblik i, er i hvilket omfang husejer er i kontakt med aktører som bankrådgivere, byggefirmaer, ejendomsmæglere og kommunerne, og hvad der påvirker den beslutning, de ender med at tage, når de vælger en nedrivning og et nybyggeri,” siger Sára Finsdottir.
Undersøgelsen omfatter en survey-undersøgelse med 200 respondenter, som ifølge BBR-oplysninger har revet deres hus ned og bygget et nyt indenfor de seneste 10 år. Desuden består undersøgelsen af otte dybdegående interviews med boligejere, der har revet ned og bygget nyt samt otte casestudier af familier, der har udført større renoveringer. Derudover er der udført 14 interviews og en workshop med over 30 af de centrale aktører omkring boligkøberen.
”Noget af det, vi kan se går igen, er, at husejere generelt er villige til at kaste mange ressourcer ind i deres bolig og boligforbedringer, hvis de synes, det giver mening. Det betyder, at der er et stort potentiale, hvis man kan aktivere disse ressourcer i en mere bæredygtig retning, dvs. en bedre understøttelse af valget om renovering. Og det er her, at vi som bygge- og ejendomsbranche kommer ind i billedet,” fortæller Sára Finsdottir.
BEVAR OG SPAR
Og det er nødvendigt at sætte fokus på, at vi skal renovere i langt højere grad, end vi gør i dag. Det mener også Toke Rask Frandsen, som er konstitueret centerchef på Teknologisk Institut, og som dagligt arbejder med især renovering af det murede byggeri.
”Hvis valget står mellem at renovere et hus eller rive ned og bygge nyt, vil en renovering typisk belaste klimaet mindst. Samtidig findes der rigtig mange murede
bygninger i Danmark, som repræsenterer en bygningskultur, som vi bør værne om – ikke mindst fordi mursten holder i mange, mange år, og man derfor med fordel kan bevare og renovere murede bygninger frem for at rive dem ned,” siger Toke Rask Frandsen.
I slutningen af 2023 var han med til at skrive to nye guides om genbrug af bærende konstruktioner, et projekt, som Teknologisk Institut og ABC Rådgivende Ingeniører udarbejdede for Social- og Boligstyrelsen.
”
HVIS VALGET STÅR MELLEM AT RENOVERE ET HUS ELLER RIVE NED OG BYGGE NYT, VIL EN RENOVERING TYPISK BELASTE KLIMAET MINDST.
TOKE RASK FRANDSEN, KONSTITUERET CENTERCHEF PÅ TEKNOLOGISK INSTITUT
”I de to guides, som er målrettet hhv. professionelle og private bygherrer, viser vi, hvordan en ombygningsproces kan foregå, og hvordan det er muligt at reducere både risici, barrierer og omkostninger. Vi gennemgår bl.a. tekniske forhold i forhold til tidstypiske bygningstyper og ser på, hvad man skal have fokus på når det gælder bæreevne og skadelige stoffer,” forklarer Toke Rask Frandsen.
Og så er det naturligvis helt centralt, at det at renovere er mindre klimaskadeligt end det er at bygge nyt. Derfor er der også udregninger af besparelserne for fx CO2 samt CO2 i henhold til livscyklusfase, som en del af den casesamling, der er udgivet sammen med de to guides.
”Casesamlingen viser tolv spændende eksempler, hvor de bærende konstruktioner er bevaret – ti større bygninger og to parcelhuse, ” siger Toke Rask Frandsen.
Smukke tagsten i mange farver og med lang holdbarhed.
Vi varetager allerede vedligeholdelse af flere ejendomme:
• Akut opstået skader herunder afhjælpning og håndtering • Istandsættelse af flyttelejligheder
• Daglig vedligeholdelse af alle bygningsdele
• Cykel og affaldsskure
• Renoveringer eks: tag, døre og vinduer mm.
• Legepladser og belægninger
Gamle, smukke opgange fortjener at blive renoveret med respekt for den oprindelige arkitektur
Vahle Opgangsdøre er skabt på samme måde som de gamle døre. Du kan derfor forvente, at de har samme levetid som de døre, de erstatter
Lang levetid og bæredygtighed hænger uløseligt sammen.
Alle vores døre er desuden FSC®certificerede. Det er din garanti for, at vi bruger træ, der er produceret med respekt for natur, mennesker og miljø. Dørene opfylder de krav, der stilles til brand- og lydcertificering.
Nyhed: Vi kan nu også levere med RC2 indbrudsgodkendelse.
Gensk ab de gamle døre. Vahle
Den prisbelønnede LivingBetter energi- og indeklimaløsning sikrer dig både et meget lavt energi forbrug men også et godt indeklima.
Står I overfor en vinduesudskiftning, kan Ventilationsvinduet tilføje et godt luftskifte i boligerne og dermed undgå fugt og skimmel - helt uden at beboerne behøver at lufte ud.
Ventilationsvinduet leverer frisk forvarmet luft ind i boligen døgnet rundt. Når de intelligente vinduer kombineres med en varmepumpe bliver renoveringsprojekter meget hurtigere og billigere at afslutte, fordi løsningen sjældent kræver store indgreb.
Vinduet tilfører hele tiden frisk forvarmet luft og holder ejendommen eller boligen sund
Lille investering - kort tilbagebetalingstid
Løsningen kræver mindre plads end mekaniske ventilations- og genvindingsanlæg
Lave etablerings- og driftomkostninger
Ventilationsvinduet sikrer en fast strøm af frisk luft, som opvarmes på vej ind i boligen
92% oplever at indeklimaet er ”rigtig godt” eller ”fantastisk”
FOR RESSOURCER & GENBRUG I VEJLE KOMMUNE ER OPFORDRINGEN TIL AT SORTERE AFFALD KLAR OG ENKEL. DOG ER DET VIGTIGT, AT BORGERNE VED PRÆCIS, HVORDAN, HVORNÅR OG HVOR DET SKAL SKE, SÅ AFFALDSSORTERINGEN KAN BLIVE EN INTEGRERET OG UBESVÆRET DEL AF HVERDAGEN.
Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Ressourcer & Genbrug, Vejle Kommune.
Genanvendelse af madaffald, metal, plastik, drikke- og fødevarekartoner samt pap og papir er essentielt for at sikre, at værdifulde materialer ikke ender som splid. I over tre årtier har Vejle Kommune praktiseret affaldssortering, og indbyggerne i kommunen sorterer således omhyggeligt madaffald, restaffald, metal, plast, kartoner til mad og drikke, papir og pap.
For at klæde ejendomsadministratorer i kommunens boligforeninger bedst muligt på har Ressourcer & Genbrug i Vejle Kommune udformet et inspirationskatalog, der kan hjælpe til yderligere optimering af affaldssorteringen, både inden døre og i det fri, samt give oplysninger om bortskaffelse af andet affald.
Formålet med idékataloget er at sikre, at beboerne i kommunen på bedst mulig vis kan komme af med deres affald. Kataloget er udformet specifikt til ejendomsadministratorer og borgere i Vejle Kommune. Det er derfor væsentligt at være opmærksom på, at der gælder specifikke regler og sorteringsordninger i de enkelte kommuner – se nærmere på borger.dk
Det er først og fremmest centralt, at der er nok affaldsbeholdere til rådighed for beboerne i boligforeningen, så der er plads til alt affaldet. Ifølge affaldsanalyser estimeres det, at hver lej-
lighed i en etageejendom producerer 10 liter madaffald og 64 liter restaffald pr. uge, mens der produceres 60 liter pap og papir samt 50 liter metal, plast, mad- og drikkekartoner pr. måned. (Kilde: Ressourcer & Genbrug, Vejle Kommune).
Madaffald og restaffald skal have hver deres beholder. Madaffaldet skal sorteres i separate poser, som afleveres i beholderen til madaffald. Restaffaldet skal, når det genanvendelige affald er sorteret fra, afleveres for sig selv i den separate beholder til restaffald.
Papirbeholderen er til papir, aviser, reklamer og tomme kartonemballager, der nemt kan genanvendes. Karton er for eksempel æsken fra tandpasta, cornflakes, tomater, nylonstrømper, elpærer osv. Større papkasser skal hentes af kommunens genbrugsordning eller køres på genbrugspladsen.
Denne beholder er dedikeret til blandet metal, plast og madog drikkekartoner, som for eksempel dunke, dåser, plastfolie, mælke- og juicekartoner osv., der ellers ofte ender i restaffaldet. Affaldet skal lægges løst i beholderen.
FARLIGT AFFALD
Denne kasse, der i Vejle Kommune er rød, er til ejendommens farlige affald. Det er for eksempel kemikalier, batterier og lavenergipærer.
SORTERING I MINDRE BYEJENDOMME
Hvis der er tale om en mindre etageejendom med flere lejligheder, kan det være smart at bruge en del af baggården til affaldssortering. Skal der laves om i gården, kan det overvejes at lave et specielt sted til affaldet, så det passer godt ind med resten af gården.
Når en ny affaldsplads skal bygges, er det en god idé at tænke på, hvordan beboerne nemmest kommer til og fra den. Hvis vejen dertil lever op til kravene, kan affaldsselskabet i kommunen muligvis endda komme og hente affaldet direkte fra pladsen.
Det er vigtigt fra starten at tænke på, at der skal være plads nok til de skraldespande, beboerne har brug for, for eksempel også til pap. Det spiller også en rolle for mængden af affald, om der bor enlige eller børnefamilier.
Man kan med fordel bygge en afskærmning rundt om skraldespandene. Det ser pænt ud og holder styr på skraldespandene, især når det blæser. Det giver også mulighed for at bruge de
ekstra vægge, afskærmningen giver. Skraldespande ser også mindre rodede ud, når de står i orden.
SORTERING I STØRRE BOLIGKOMPLEKSER Også i boligkomplekser er det en stor fordel at have fælles affaldsordninger. Det sparer ikke kun plads ved hvert enkelt hus, men giver også mulighed for fællesindsamling af større affaldstyper som eksempelvis pap.
Det sted, hvor affaldet skal samles, skal ligge ved en tilkørselsvej, så skraldebilen nemt kan komme til og fra. Skraldemanden henter og sætter skraldespande på plads, og som regel skal dette sted ikke være mere end 10 meter væk fra vejen.
Når affaldsstationen sættes op, kan det være smart at overveje plads til papskraldespande og et sikkert sted til farligt affald, for eksempel et aflåst skur. Det er vigtigt, at mængden og størrelsen på skraldespandene passer med antallet af beboere for at undgå overfyldning og affald, der ligger og flyder omkring spandene.
Se meget mere på www.vejle.dk/borger/mit-liv/affald-og-genbrug/faellesbebyggelser/idekatalog-til-faellesbebyggelser eller på www.borger.dk
Det kan være vanskeligt at ændre vaner og indgroede rutiner, men med et par nyttige råd, tricks og inspiration kan sorteringen blive let som en leg for beboerne.
Sorteringsprocessen tager sin begyndelse i køkkenet, lige dér hvor affaldet skabes. Derfor anbefales det, at beboerne laver et samlet opsamlingssted i køkkenet, for eksempel under køkkenvasken, hvor madaffald, restaffald og plast/metal/ mad- og drikkekartoner kan sorteres.
Giv alle affaldstyper en fast plads at mellemlande på, inden de bæres ud til genbrug. Papir og tomme kartonæsker, glas og flasker m.m., der måske ikke kan være
i køkkenet, kan for eksempel få plads i et kosteskab, i en kurv på en hylde, i poser på væggen eller i kasser på gulvet.
INDRET
Indret en plads til hver type affald, så der er mulighed for at sortere det, dér hvor affaldet opstår.
Hold madaffald og restaffald adskilt; det skal i hver sin beholder. Det er vigtigt at sortere plast, metal og mad- og drikkekartoner fra til genanvendelse, men de må gerne komme i den samme beholder. Papir og karton skal lægges løst i beholderen. Pap skal enten afleveres på genbrugspladsen eller bundtes og sættes frem til afhentning med Genbrugsbilen.
Sørg for at tømme emballagen for alt indhold. Mas den sammen, så den ikke fylder så meget. Kartoner fra mad- og drikkekartoner kan foldes, inden de kommes i beholderen. På den måde får man plads til mere affald i beholderen.
HUSK KNUDEN
Det er vigtigt at bruge de rigtige poser til mad- og restaffald. Det er ligeledes vigtigt at lukke godt for poserne og slå en knude, inden de kommer i beholderen, så den ikke bliver så snavset. De øvrige typer affald skal lægges løst i beholderne.
Derfor skal du vælge TMN Crew som samarbejdspartner:
Vores dedikerede medarbejdere lever og ånder for design og kvalitet. De står klar til at servicere Dig, og de stopper ikke før du er tilfreds. Dit byggeri er altid første prioritet, fra skitse til færdigt produkt.
En aftale er en aftale, og vi sætter en ære i, at levere det vi lover. Vi leverer altid til tiden,og vi ved at det betyder alt for dig, at byggeriet går smidigt og problemfrit, og at du får det bedste resultat muligt.
Vores mantra er, at man altid kan blive bedre. Det er vigtigt for os at levere en fejlfri service - og vi mener for at opnå det, må vi hele tiden stræbe efter, at blive bedre.
Frydensbergvej 14, 3660 Stenløse
Tlf: 26 300 310
info@tmncrew.dk
• Vores entreprenør afdeling udfører alle former for anlægsopgaver, stort som småt
• Vores tømre/snedker afdeling udfører alle former for tømre/snedkeropgaver, stort som småt
• Vi har specialiseret os i service af bolig og ejerforeninger på Sjælland.
• Vi udfører også hovedentrepriser, hvis jeres projekt kræver at vi har alle faggrupper med.
Vi pudser vinduer i alle højder med vores egen miljøvenlige teknologi – intet er umuligt.
PROFESSIONEL VINDUESPOLERING
Jylland • Fyn • Sjælland Med lastbillift optil 70 m eller rappelling, hvis det er nødvendigt.
Kontakt os for uforpligtende rådgivning om, hvordan I får rene ruder. Intet er umuligt.
ACTULUX HAR HJULPET EJENDOMSADMINISTRATIONEN PLUS BOLIG MED AT IMPLEMENTERE EN NY, ELDREVEN LØSNING TIL RØGUDLUFTNING.
ANNONCE
I Christiansgade i Aalborg C ligger et populært etagebyggeri, der består af hyggelige ungdomsboliger til studerende. Kollegiet ejes af Aalborg Kommune, men administreres af den erfarne ejendomsadministration, Plus Bolig, der forvalter mere end 3800 lejligheder i Aalborg Kommune.
Hos Plus Bolig vægter man brandsikkerhed højt. Derfor var ejendomsadministrationen hurtige til at finde en ny løsning, da de, under den årlige funktionsafprøvning af kollegiets eksisterende røgudluftningsanlæg, fandt, at dele af anlægget var defekte: „Under det årlige servicetjek bristede en wire i vores eksisterende anlæg, hvilket skabte en ny situation. Derfor tog Plus Bolig beslutningen om at etablere et nyt system for at sikre korrekt håndtering fremover,“ fortæller Tage Larsen, der er driftsplanlægger i Plus Bolig, og fortsætter: „Vi kontaktede Actulux, da de tidligere havde bistået en anden afdeling og udført servicetjek i flere afdelinger. Det gav derfor rigtig god mening at
samarbejde med dem om at skifte røgudluftningen.“
Den nye røgudluftningsløsning består af et elektrisk åbningssystem, som er installeret i opgangens røglem på tredje sal, og en central der er placeret i stueetagen af ejendommen, hvorfra åbningssystemet kan styres. Dermed undgår driftsmedarbejderne fremover at skulle kravle langs vinduer og på stiger for at inspicere anlægget – i stedet kan de blot trykke på en knap for at foretage servicetjekket nemt og effektivt:
„Driftsmæssigt er det langt lettere med et elektrisk system, for man skal i sidste ende kun trykke på en knap i modsætning til håndtering af et mekanisk system. Samtidig har vi fået etableret et system, som notificerer os, når der skal udføres service,” lyder det fra Tage Larsen, som bemærker: „Plus Boligs holdning er klar: Vi har et ansvar for, at det udstyr, vi varetager, skal være funktionelt. Vi har mange
lejere, som vi skal tage os af, og det ville være utåleligt, hvis nogen skulle komme til skade på grund af et system, der ikke virker. Derfor er vi meget tilfredse med den løsning, vi nu har fået.“
EN POSITIV PROCES
ELEKTRISK LØSNING Plus Bolig beskriver samarbejdet med Actulux som professionelt og gunstigt: „Processen har været positiv. Vi havde et indledende møde med Actulux, hvor de informerede om deres systemer og processer. De konsultationssamtaler, vi har haft, har været fremragende med god feedback. Hvis der var spørgsmål, de ikke kunne svare på, så fandt de hurtigt svarene,“ lyder det fra Tage Larsen, som understreger, at det for Plus Bolig samtidig har været afgørende, at Actulux selv producerer deres systemer: ”Vi var allerede bekendt med firmaet fra tidligere samarbejder, hvor de havde bistået os, og det var både det faktum, at de producerer deres eget udstyr, samt den økonomiske fordel ved at have alt samlet på ét sted, der tiltalte os. De fortjener stor ros!“
„Vi har et ansvar for, at det udstyr, vi varetager, skal være funktionelt. Vi har mange lejere, som vi skal tage os af, og det ville være utåleligt, hvis nogen skulle komme til skade på grund af et system, der ikke virker. Derfor er vi meget tilfredse med den løsning, vi nu har fået.
TAGE LARSEN, DRIFTSPLANLÆGGER I PLUS BOLIG
Mange tror, at man skal kvæle en brand ved at undgå ilt, men faktisk er det nærmest omvendt. Det er nemlig røgudviklingen, der ofte er afgørende i forhold til at redde liv og minimere skader, når ilden breder sig.
Ved brand skal røgudluftningssystemet derfor åbne vinduer, så røgen kan komme ud af bygningen.
Med en elektrisk røgudluftningsløsning kan man via en central styre det elektriske åbningssystem, som kan åbne vinduerne. Formålet med røgudluftningen, er, ifølge Bygningsreglementet, at fjerne røgen, sænke temperaturen, øge sigtbarheden og fjerne eller reducere risikoen for udvikling af røggasser. De åbne vinduer hjælper dermed til at skabe røgfrie flugtveje, når personer skal evakueres, og giver beredskabet bedre betingelser for at slukke ilden i kritiske situationer.
Bygningsreglementet foreskriver, at bygningsejere og driftsansvarlige skal udføre regelmæssig kontrol og vedligehold af røgudluftning for at sikre dets funktion og overholdelse af sikkerhedsstandarder.
I 2020 blev der opsat nye lovkrav, der kræver nøje styring samt inspektion og vedligeholdelse af bygningers røgsikringsudstyr. Det betyder, at bygningens driftsansvarlige en gang om året skal sikre, at der bliver gennemført en funktionsafprøvning af det eksisterende udstyr.
Actulux’ servicechef, Lasse Dam Samuelsen oplyser, at de hos Actulux har oplevet at opmærksomheden på lovkravene er blevet markant skærpet siden 2023.
Kilde: Bygningsreglementets vejledning, BR18 § 132.
Actulux A/S er branchepionerer inden for elektriske åbningssystemer til ovenlys, glasfacader, vinduer og røglemme.
Virksomhedens banebrydende åbningssystemer er ikke blot funktionelle, men kan også forbedre indeklimaet og vigtigst af alt: være med til at redde liv.
Actulux’ elektriske systemer til røgudluftning og automatisk brandventilation (ABV) modvirker røgudvikling, sænker varmen og bremser ilden, hvilket er med til at give røgfrie flugtveje, når personer skal evalueres, og beredskabet bedre betingelser for at slukke ilden i kritiske situationer.
Actulux er med i alle faser af samarbejdet, så kunden er garanteret en sammenhængende proces lige fra fremstilling til implementering og den årlige funktionsafprøvning; fra begyndelsen til projektafslutning og videre frem.
INNOVATIONSFONDEN INVESTERER 9,2 MILLIONER KRONER I ET NYT PROJEKT, DER MED LAVTEMPERATUR-FJERNVARME SKAL VÆRE MED TIL AT REVOLUTIONERE DRIFTEN AF VARMESYSTEMER I ETAGEEJENDOMME TIL GLÆDE OG GAVN FOR BÅDE BEBOERE, FJERNVARMENETTET OG DEN GRØNNE OMSTILLING.
Denne artikel er baseret på en pressemeddelelse udsendt af Innovationsfonden i november 2023. Find pressemeddelelsen her: www.nnovationsfonden.dk/da/news-article/kunstig-intelligens-skal-optimere.
Data fra millioner af trådløse varmefordelingsmålere skal ved hjælp af kunstig intelligens optimere varmesystemer i fleretagers boligejendomme. Det banebrydende projekt, der kaldes HeatCheck, vil gøre det muligt for bygningsejere at drifte deres varmesystemer med større effektivitet og samtidig hjælpe den grønne omstilling på vej i fjernvarmenettet.
Ofte fungerer varmesystemer i etageejendomme ved højere temperaturer, end det er nødvendigt, fordi det faktiske behov ikke kan fastlægges i de enkelte boliger. HeatCheck tilsigter at kunne forudsige de nødvendige temperaturer for hvert varmesystem ved at anvende avancerede AI-drevne metoder og data fra millioner af varmefordelingsmålere. Dette vil lede til betydelige energibesparelser og øget effektivitet i radiatorsystemer og fjernvarmenettet.
I pressemeddelelsen fra Innovationsfonden sætter Christian Anker Hviid, der er lektor ved DTU Construct, et par ord på projektet:
”Kombinationen af data fra eksisterende fordelingsmålere og nyudviklede værktøjer vil give bygningsejerne hidtil uset mulighed for at drifte deres varmesystemer effektivt. Det er nødven-
digt, når fjernvarmen langsomt sænker temperaturen i de kommende år. Besparelsespotentialet er milliarder af euro på tværs af EU.”
DE AI-DREVNE TJENESTER, DER UDVIKLES I HEATCHECK INKLUDERER:
• Automatiseret identifikation og diagnostik af problemer i varmesystemet, som informerer teknikere om den mest sandsynlige årsag til og placeringen af fejlen.
• Udvikling af optimerede driftsstrategier, der fastsætter lavest mulige fremløbstemperaturer, hvilket gør det lettere for vedligeholdelsesteams at fokusere på og adressere specifikke udfordringer.
• Anvendelsen af mindst 30 'living lab' case-bygninger, der vil blive anvendt som praktiske eksempler til at udvikle og vise de pågældende tjenesters effektivitet.
Innovationsfondens investering: Kr. 9.274.397
Samlet budget: Kr. 15.163.496
Varighed: 3,5 år
Projekttitel: ’HeatCheck – AI-driven optimal heating of apartment buildings’
Inden udgangen af 2026 skal alle varme- og varmtvandsmålere kunne fjernaflæses og beboerne skal have adgang til månedlige EED forbrugsoplysninger.
Skab et smukkere udemiljø med kvalitet, bæredygtighed og certificeret træ
• Cykeloverdækninger
• Cykelparkeringer
• Affaldshuse
• Affaldssystemer
• Gratis rådgivning
Facader i pulverlakeret stål og trælameller, åbne eller lukkede med skydedør og selvfølgelig med bæredygtige grønne tage som fx. sedum
Ring og få et godt tilbud
01-02-2024
09:47:01
Vi hjælper dig i mål med de lovpligtige EED forbrugsoplysninger
• Techems Digitale Univers løser opgaven
• Opsæt et forbrugsloft og sænk dit forbrug
• Kontakt os for et godt tilbud til din boligforening
Meget mere end fordelingsregnskaber
AFHJÆLPE UDFORDRINGER MED VAND.
Af Christine Vodsgaard Larsen, Teknologisk Institut
I over et årti har man i Danmark arbejdet med klimatilpasningsprojekter og implementeret nye løsninger. Mange kommuner har allerede investeret et trecifret millionbeløb, og i de kommende 30-40 år vil der blive brugt op mod 100 milliarder på at skalere nye klimatilpasningsløsninger op. Arbejdet med klimatilpasningsløsninger er kommet for at blive.
LØSNINGER DER GIVER MENING
Når vi arbejder med klimatilpasningsløsninger, så er der flere ting vi skal have i overvejelserne. Det fortæller Lars Jørgensen, der til dagligt arbejder på Teknologisk Institut, og som har mange års ekspertise inden for vand og klimasikring.
”De gode klimatilpasningsløsninger er ikke udelukkende baseret på funktionalitet, ligesom de heller ikke blot er baseret på design. Der findes heller ikke en model, der passer til alt, derimod er de bedste og mest holdbare løsninger dem, som er skræddersyet efter, hvilket problem de skal løse, hvor de skal løse dem, og hvad man vil opnå med terrænet,” siger Lars Jørgensen.
Han fortæller desuden, at de gode løsninger er dem, som har de afledte effekter, at de skaber et mere grønt bybillede, øger biodiversitet og skaber rekreative områder, som beboere i nærområderne kan få gavn af – og så løser de naturligvis regnvandsproblematikkerne.
Klimatilpasningsløsninger tager mange forskellige former afhængigt af de konkrete udfordringer og ønsker i det pågældende område. I et boligkvarter i Bagsværd var hovedudfordringen oversvømmelser grundet kapacitetsproblemer i kloaksystemet. Her valgte man at etablere et nedsivningsanlæg under jorden til at forsinke og opmagasinere regnvand. På Langelands Plads i København var et af hovedformålene derimod at skabe et rekreativt byrum med fokus på bæredygtighed. Her har man nu anlagt Danmarks første ”skybrudsplads” med bassiner over og under jorden til at håndtere ekstremregn.
I Bryggervangen har man haft et dobbelt formål om både at forsinke regnvand og skabe nye grønne byrum. Og ved Risvangen i Aarhus handlede det om at adskille regn -og spildevandssystemerne for at undgå forurening samtidig med, at regnvandet blev håndteret på overfladen for ikke at skabe problemer andre steder i byen.
”Fælles for de løsninger, vi allerede nu ser ude i det ganske land, er, at de løser konkrete udfordringer og løfter forskellige muligheder, der er i det pågældende område, de skal fungere i. De viser også, at man kan arbejde både stort og småt – med alt fra mindre klimatilpasningsløsninger som i Bryggervangen København til mere omfattende løsninger som på Langelands Plads på Frederiksberg,” fortæller Lars Jørgensen, som understreger, at han ofte ser, at selv de mindste klimatilpasningsløsninger kan have en stor effekt på den lange bane.
Formålet med projektet ved Bryggervangen i København er dels at forsinke/ nedsive ca. 30 % af den årlige nedbør, og dels at skabe et unikt grønt byrum.
Når man vil lave klimatilpasningsprojekter, er det en god ide at trække på nogle af de erfaringer, der eksisterer med løsninger. Her får du nogle af Teknologisk Instituts erfaringsopsamlinger fra 11 forskellige projekter. Erfaringerne dækker hele projektet: fra planlægning, anlæggelse og drift til inddragelse af borgere, økonomi og praktiske udfordringer. Du kan læse meget mere på www.teknologisk.dk/projekter/dokumentationaf-klimatilpasningsprojekter/44867 eller scanne QR koden nederst på siden.
Planlægning af anlæg
Klimatilpasningsprojekter involverer ofte mange myndigheder. Erfaringen viser, at hvis de involverede myndigheder samt forsyningen mødes og diskuterer problemstillingerne i forvejen, så kan det fremme afklaringen af komplicerede problemstillinger. I både planlægningsfasen og senere under udførelsen lettes arbejdet betydeligt af et
struktureret samarbejde, f.eks. en styregruppe der kan tage de overordnede beslutninger. Vær dog opmærksom på, at processen ikke bliver for omfattende med for mange involverede, og at alle parter er interesserede i at finde løsninger på eventuelle problemer, da projektet ellers kan forsinkes.
Erfaringer går tabt
Mange klimatilpasningsprojekter har ”et langt tilløb” og bliver designet specifikt til det aktuelle område. Når projektet kører over en årrække, vil der være stor udskiftning i projektgruppen (både kommune og forsyning), og man risikerer, at værdifulde erfaringer går tabt. Derfor er det vigtigt at dokumentere de forskellige faser i projektet, så vigtig viden bliver overleveret. Når et større projekt afsluttes, er det vigtigt, at man får rettede tegninger af hele projektet og en beskrivelse af grundelementer, fordi der sker mange justeringer under anlægsarbejdet.
Beboerinddragelse
Ved mange projekter er der gennemført
borgermøder for at introducere projekterne og høre borgernes mening. Selv om der har være gennemført en massiv indsats, vil der stadig være borgere, der ikke er tilfredse, eller som bliver overraskede over, at når vand skal transporteres på gaden, så kan man ikke komme tørskoet over i regnvejr. Det er vigtigt at følge op på beboerkontakt, også efter at anlæggene er etableret. Det kan forhindre kritikpunkter/misforståelser, der er opstået undervejs.
Drift og vedligehold
Erfaringerne fra de gennemførte projekter er, at man sjældent har fået aftalt, hvordan driften skal fordeles mellem kommune og forsyning, og ofte findes der slet ikke drifts- eller plejeplaner for det udførte projekt. Desuden er det vigtigt at sikre sig, at driftspersonalet er uddannet til at håndtere driften. Det er en meget klar erfaring, at det skal være aftalt, hvem der står for og betaler for driften, før anlæggene tages i brug.
FÅ
VIDEN OG INSPIRATION TIL ARBEJDET MED FORBEDRINGER OG PROJEKTER I JERES BOLIGFORENING?
Der er så mange hensyn, vi skal tage, når vi bygger og udvikler. Men hvordan kan vi sikre, at vi tager de rigtige valg, der er med til at bidrage positivt til det liv, der skal leves i og omkring vores projekter?
Du får sat fokus på livet i og omkring vores byer – sunde byer, der ikke belaster klima og helbred. Og byer der er gode at bo i. Du får også sat fokus på genbrug, transformation og renovering af bygninger i byerne.
Oplev 2 dage med 3 scener, 80 talere og 70 udstillere i Aarhus Congress Center!
LÆS MERE OG HENT DIN GRATIS BILLET PÅ buildi nggreen.eu/aarhus
70 80
UDSTILLERE TALERE
UDVALGTE DEBATTER
RÅDET FOR BÆREDYGTIGT
BYGGERI: Branchesamtale om succesfulde renoveringer og genbrug af materialer.
REALDANIA:
Fra 4 til 1 planet – læringer fra eksempelbyggeri.
TRANSITION:
Genbrug af byggematerialer – kan vi klare det, ja vi kan!
EJENDOMDANMARK:
Bæredygtighed i land og by – hvordan får vi det til at ske i hele landet?
AARHUS
10-11 APRIL 2024
UDVALGTE TALERE
GIANLUCA RACANA BOARD DIRECTOR ZAHA HADID ARCHITECTS
OLAV DE LINDE GRUNDLÆGGER EJENDOMSSELSKABET OLAV DE LINDE
KRISTINE VIRÉN FORMIDLINGSCHEF OG ARKITEKT VIDENCENTRET BOLIUS
Se mere på doording.io
BYGNINGSPULJEN BLEV I SOMMEREN 2023 OPDELT I TO NYE PULJER: VARMEPUMPEPULJEN SAMT ENERGIRENOVERINGSPULJEN.
Helårsboligejere, herunder ejerforeninger, andelsboligforeninger, almene boligforeninger og udlejere, kan et par gange hvert år ansøge om tilskud til konverteringer via Bygningspuljen, der stammer fra Energiaftalen 2018 og er målrettet besparelser i energiforbruget i helårsboliger, f.eks. ved skift til varmepumper. Bygningspuljen har siden den første runde i 2020 givet tilsagn om tilskud til mere end 40.000 boligejere, og i efteråret 2022 modtog puljen mere end 7.000 ansøgninger. Bygningspuljen blev i sommeren 2023 opsplittet i to nye puljer. Den ene er Varmepumpepuljen, der åbnede den 12. september 2023, og den anden er Energirenoveringspuljen, der åbnede i oktober 2023.
VARMEPUMPEPULJEN
Formålet med Varmepumpepuljen er at fremme overgangen til mere miljøvenlige opvarmningsmetoder i helårsboliger.
Tilskuddet gives til følgende konverteringer:
• Individuelle varmepumper, herunder vand-til-vandog luft-til-vand varmepumper
• Større varmepumpeanlæg til bygninger over 400 m2 med flere boliger
ENERGIRENOVERINGSPULJEN
Formålet med Energirenoveringspuljen er at reducere energiforbruget i helårsboliger. Tilskuddet gives primært til forbedring af boligens klimaskærm og optimering af dens energieffektivitet.
Boligens klimaskærm inkluderer følgende områder:
• Opgradering af facadevinduer og tagvinduer
• Installation af forsatsvinduer eller udskiftning til vinduer med koblede rammer
• Ekstern efterisolering af solide og lette ydervægge (bemærk, at hulmur og kælderydervægge ikke er omfattet)
FIND MERE INFORMATION
Læs mere på ens.dk/service/tilskuds-stoetteordninger/bygningspuljen eller på bolius.dk
Artiklen er udarbejdet i samarbejde med AlmenNet og indeholder uddrag fra publikationen ’Imageskabende udearealer.’
For en boligforening er der stor værdi i at have flotte og indbydende udearealer, og det er dokumenteret, at et boligområdets image er tæt forbundet med afdelingens fysiske fremtræden. Hvis uderummene er behagelige, bliver boligforeningen også gerne mere attraktiv at bosætte sig i.
Desværre udgør graffiti, hærværk og skrald problemer i nogle boligforeninger, som må bruge driftsbudgetterne på at rydde op frem for at fremme og udvikle gode arealer i det fri – og det kommer ingen til gavn. Det kan tage tid at ændre på dårlige vaner og ødelæggende adfærd, men det er muligt at gribe ind og vende den dårlige spiral, så boligforeningens image kan optimeres.
Det første skridt er selve erkendelsen af, at uderummene har en stor betydning for boligområdets image, og at flotte og indholdsrige uderum er med til at skabe attraktive boligområder. Dog tøver mange boligforeninger med at udvikle arealerne, fordi det er forbundet med økonomi, men der er ingen tvivl: Indbydende og stimulerende udearealer betaler sig; de bidrager til gladere og sundere beboere, og boligerne bliver nemmere at leje ud. (Ionee L. Skovgaard, Boligforeningen 3B, AlmenVejledning i imageskabende udearealer, 2015, side 10.)
HALVPRIVATE AREALER BRUGES FLITTIGT
På samme måde som vi indretter vores boliger efter behov for ophold, aktiviteter og opbevaring, bør udearealerne bestå af forskellige områder, der kan stimulere på forskellig vis. Steder, hvor der opholder sig mennesker, f.eks. små forhaver, bænke og legepladser, er rare at komme til, gå forbi eller slå sig ned i. I uderummene kan gulve, vægge og lofte udformes af rigtig mange forskellige materialer, og materialeskiftene kan dermed være med til at skabe de forskellige rum.
Når man planlægger uderum, er det afgørende at indrette dem, så der er en tydelig skelnen mellem offentlige og halvoffentlige
zoner. En klar afgrænsning bidrager til følelsen af tryghed ved at vise, hvor man frit må færdes, og hvilke områder der er private. Det er også tydeligt at se, at bebyggelser, der har halvprivate arealer tæt på boligerne, bliver brugt mere af beboere. Der er mere liv med flere blomster og møbler – og ikke mindst beboere. (Ionee L. Skovgaard, Boligforeningen 3B, AlmenVejledning i imageskabende udearealer, 2015, side 15)
Der er ofte mange hensyn at tage, når uderummene skal indrettes. Beboerne har forskellige behov, men også driftspersonalet kan have krav til indretning og funktioner i udearealerne, for at deres arbejde kan udføres bedst muligt.
I store boligområder er der gerne god plads, men ikke nødvendigvis tid eller ressourcer nok til at pleje alt på et højt niveau. I små boligområder er det i stedet pladsen, der mangler, og det kræver planlægning at få indpasset alle de funktioner, man gerne vil have. Kunsten er derfor at finde kreative løsninger, der kan udgøre flere funktioner. Beplantning kan både skabe frodighed og gemme cykler og affaldsstationer af vejen, græsplænen kan bruges både til boldspil og picnic, mens en skulptur kan udgøre både kunst og klatrestativ.
Mange af de oplevelser, vi opsøger uden for boligområdet, kan også skabes i boligforeningen. Som eksempel, er det muligt, selv på meget lidt plads, at efterligne nogle af skovens kvaliteter. Med bare få træer kan man få en bund af visne blade, som børnene kan hoppe rundt i og samle kastanjer til kastanjedyr. Eller måske et stisystem med hyggeligt nattelys, bænke og motionsredskaber kan få flere beboere til at komme ud og morgenjogge eller gå en aftentur med hund eller barnevogn?
Grønne arealer skal gerne bruge år på at vokse til og kan se lidt bart og halvfærdigt ud i starten. Nysået græs er så sart, at man ikke må gå på det, og bøgehækkene kan være så små, at planterne bliver trådt i stykker og dør, hvis børn smutter igennem dem. I et nyrenoveret friareal bør der derfor være nogle grønne elementer, der er markante, fra første dag. Det kan være trådhegnet til slyngplanterne, der har en markant farve eller mønster, der er synligt, mens slyngplanterne er unge – og på sigt bliver dækket af de grønne planter. Det kan også være, at man kan bevare store træer eller busketter og tænke dem ind i det nye anlæg.
Når uderum skal renoveres, og rådgiverne skal formidle deres
forslag, ses oftest sommerillustrationer med dejligt solskin og masser af beboere. Dog er virkeligheden, at vi i Danmark i gennemsnit har en regnvejrsdag hver tredje dag, og at forår, vinter og efterår fylder det meste af året. Vores uderum og planter skal derfor helst afspejle årets variationer og kunne benyttes hele året rundt.
Projektet ’Imageskabende udearealer’ har dannet erfaringsgrundlag for AlmenVejledningen af samme navn, hvis formål er at styrke og udvikle friarealrenovering for at sikre bedre uderum; uderummene kan nemlig meget mere, end de får lov til i dag. Intentionen med vejledningen er således at åbne beboere og boligorganisationers øjne for friarealernes potentiale og de udfordringer, man som boligafdeling kan støde på, når man beslutter at gøre friarealerne bedre. Friarealers indretning påvirker nemlig ikke bare beboernes trivsel, men kan også have indflydelse på deres selvopfattelse samt på boligafdelingens image og økonomi. Find publikationen, og læs mere om projektet på www.almennet. dk/udviklingsprojekter/f-k/imageskabende-udearealer/
Inspireret af dine betydningsfulde øjeblikke, designer vi møbler til familiens og vennernes vigtigste stunder. Vores fokus er på kvalitet, der varer livet igennem og skaber tryghed omkring dine mest vigtige øjeblikke. Møbler, der fortæller historien om dine mest værdifulde øjeblikke.
BRUUNMUNCH FORDELSKLUB
Bliv medlem af vores eksklusive fordelsklub, og få automatisk adgang til spændende produktlanceringer, unikke kampagner og eksklusive konkurrencer. Nyd desuden rabat på udvalgte produkter året rundt.
Vi ser frem til at byde dig velkommen. Med venlig hilsen
Henrik Bruun & Jacob Munch
Få helt op til 30% RABAT
Scan QR-koden
Svanemærket byggeri
- Generation 4
• Livscyklusbaseret
• Klima- og CO2-krav
• Lavt energiforbrug
• Fremmer biodiversitet
• Skrappe kemikaliekrav
• Godt indeklima
• Fremmer genbrug og cirkulært byggeri
• Høj byggeteknisk kvalitet
• Uvildig tredjepartskontrol
• Kontorbyggeri – nyhed
Svanemærket er det officielle miljømærke i Norden, og hele 9 ud af 10 nordiske forbrugere kender mærket.
Det er bl.a. muligt at certificere bygninger med Svanemærket – både boliger, kontorer, skoler og daginstitutioner – og som noget nyt – hoteller, konferencecentre, plejeboliger, parcelhuse, sommerhuse, sundhedscentre m.f. En svanemærket bygning er et godt valg for miljø, klima og beboere. Det er samtidig en fremtidsorienteret investering for ejeren.
Grundet de nye regler om brug af brandmanchetter på faldstammer i alle etageadskillelser ved udskiftning af faldstammer, udgjorde de nye placeringer så meget frustration, at projektet blev afbrudt, inden første opgang var færdigmeldt.
I København NV stod en større andelsboligforening over for et større renoveringsprojekt med udskiftning af både stigestrenge og faldstammer, som så mange andre etageejendomme i København.
Renoveringsprojekter med faldstammeudskiftning møder fra projektets start ofte stor modstand, grundet usikkerhed, svineri i lejligheder og bygningsarbejder med reetableringer til følge. Siden storbranden i Vanløse, hvor branden spredte sig til 15 opgange, inden den blev slukket, har nye lovgivninger i forhold til brandsikkerhed, fundet vej ind i byggebranchen. Sikkerhed og det visuelle udtryk harmonerer ikke altid i beboernes øjne, hvor det i denne byggesag betød, at faldstammerne skulle rykkes 30-40 centimeter i forhold til oprindelig placering. Dermed kunne beboerne se frem til mindre plads på
badeværelser og i køkkener, hvor pladsen i flere lejligheder er trang nok, men rørføringen kunne ikke føres anderledes, grundet de nye brandmanchetter på faldstammerne.
Greenpipe A/S har med eget teknologisk udstyr og materiale specialiseret sig i relining af faldstammer, hvor det gamle faldstammesystem genanvendes som støbeform, til et nyt selvbærende system med over 50 års levetid. Hele processen er mindre tidskrævende, mere CO2 venlig, kræver ikke bygningsarbejder, har meget få beboergener og er samtidig også økonomisk attraktiv for foreningerne. Vores løsninger får derfor foreningernes vedligeholdelsesbudgetter til at række længere, hvor både produkter og arbejdsprocesserne er gennemtestede på Teknologisk Institut, hvilket giver bygherre ro i maven.
FAKTABOKS Greenpipe ejes og er en del af det svenske børsnoterede selskab Wall to Wall Group, som er Nordens førende inden for relining, strømpeforing samt slamsugnings- og spuleopgaver.
Greenpipe tilbyder altid 10 års garanti på udført arbejde, og efter udført renovering kan rørene sammenlignes 1:1 med nyt system.
Scan og se her
Energioptimering og energirenovering er temaer, der kun bliver mere og mere aktuelle, og flere af landets boligforeninger har allerede sat ind for at reducere brugen af fossile brændstoffer og begrænse deres CO2-udslip. Dette mærkes også hos DKTV, som går forrest inden for udviklingen af grønne løsninger til boligforeninger og erhverv, og som nu er aktuelle med skræddersyede solcelleløsninger til landets boligforeninger. Energi fra solen er en vedvarende ressource, der er rigeligt af i Danmark, selvom vi bor højt mod nord. Det gør solenergi til en oplagt og fremtidssikker energikilde, hvorved man kan producere billigere strøm, gøre sig mindre sårbare overfor svingende elpriser samt opfylde de stigende krav om CO2-reduktion.
Hvis en boligforening ønsker at benytte solenergi, kan solceller installeres direkte på tagene i bygningerne og integre -
res som en del af foreningens generelle energiproduktion. Det giver blandt andet rigtig god mening i forbindelse med nyt tag eller renovering.
DKTV tilbyder en bred vifte af skræddersyede løsninger: Fra de æstetisk flotte, integrerede løsninger til mere traditionelle løsninger med påmonterede solceller. Fælles for løsningerne er, at de kan tilpasses den enkelte boligforening, uanset bygningernes tagkonstruktion, taghældning samt deres placeringer i forhold til solen.
Enhver boligforening er unik, når det gælder energiforbrug og forbrugsmønster, og derfor er det vigtigt, at solcelleanlægget harmonerer med boligforeningens specifikke behov. En screening af ejendommen af en uvildig energirådiver er det første vigtige skridt. Her får man
en grundig vurdering af bygningens konstruktion, data og strømforsyning samlet i en rapport med et økonomisk overblik.
Ved opsætning af solceller kan boligforeningen se frem til en stabil, grøn og pålidelig strømforsyning, der samtidig kan være med til at beskytte foreningens økonomi mod de generelle usikkerheder på energimarkedet. Overskydende elektricitet kan sælges til det lokale elselskab, men hvis boligforeningen ønsker at maksimere uafhængigheden fra elnettet og reducere strømomkostningerne yderligere, kan det være klogt at investere i batterilagring. Med en batteriløsning kan boligforeningen gemme den ekstra energi, der produceres i løbet af solrige dage, til senere brug. DKTV tilbyder batteriløsninger, der kan tilpasses efter behov og budget.
I boligforeninger er der rig mulighed for at styrke det sociale samvær og fællesskabet gennem hyggelige aktiviteter og spændende arrangementer. Samtidig kan fællesskabet i boligforeninger være med til at skabe sociale inklusionsprojekter og forbedre integrationen af sårbare grupper, eksempelvis ved at tilbyde boliger med social støtte og aktiviteter tilpasset behovene i området.
Hele 9 ud af 10 beboere på det generelle boligmarked oplyser, at de føler sig trygge i deres bolig, mens dette gælder for 7 ud af 10 i udsatte boligområder. Sikkerhedssystemer som videoovervågning, elektronisk adgangskontrol og dørtelefonsystemer bliver stadig mere almindelige i boligforeninger. Systemerne kan være med til at skabe en højere grad af tryghed blandt beboere og minimere risikoen for indbrud og hærværk.
Nem adgang til grønne fællesarealer i boligforeninger kan medvirke til at øge beboernes generelle livskvalitet. De grønne områder tilskynder til fysisk aktivitet, afslapning og socialt samvær, som er afgørende faktorer for mental sundhed. Også legepladser, boldbaner og andre udearealer i boligforeningerne er væsentlige for at tiltrække og fastholde børnefamilier. Faciliteterne giver børn mulighed for sikker leg og kan være med til at fremme deres fysiske og sociale udvikling.
Flere og flere boligforeninger benytter sig af digitale løsninger til at optimere administrationen og kommunikationen internt i foreningen –og det giver mening. Digitaliseringen kan i mange tilfælde både fremme driften og øge og tilgængeligheden for beboerne. De digitale løsninger tilbyder nemlig alt fra online booking af fællesfaciliteter til digitale beboerportaler, hvor beboerne kan betale husleje og melde fejl og mangler.
Det er vigtigt at have en grøn profil og tage hensyn til bæredygtighed – og det gælder også i boligforeningerne. Bevægelsen mod en grønnere retning kan indbefatte tiltag som grøn energi, affaldssortering, cykelfaciliteter og fælles, grønne områder. Består boligforeningen af etageejendomme, betragtes disse som mere energieffektive end enkeltstående huse, da de er mere gunstige til at udnytte kollektive energiløsninger såsom fjernvarme og fællesaffaldssystemer.
• Altaner og svalegange
• Trin og ramper
• Trapper og reposer
• Sålbænke
• Komplet program af betonelementer
• Produktion i beton, højstyrke- og fiberbeton
• Specialforme til in situ-støbning
• Indkøb, projektstyring og montage
Med EcoTrend kan en husstand spare 20% på varmeregningen istas
EcoTrend app giver fuldt overblik over forbruget og gør det nemt at spare energi.
Tagsten og facadebeklædning
Komproment
Porsborgparken 21
9530 Støvring komproment.dk
Tlf.: +45 9652 0710
Leverandør af klassiske og moderne døre
VAHLE A/S
Industrivej 8 8544 Mørke vahle.dk
Tlf.: 8637 2477
Fokus på ressourcer
Vi er et af de førende firmaer i verden indenfor forbrugsmålere til vand- og energiforbrug, digitale fordelingsregnskaber samt driftsovervågning.
Techem Danmark A/S
Afdeling: København
Trindsøvej 7 A-B, 8000 Aarhus techem.dk
Tlf.: 8744 7700
Totalleverandør af betonelementer til nye byggerier, renoveringer og ombygninger
Industri Beton A/S
Hovergårdevej 15, Ølstrup 6950 Ringkøbing industribeton.dk
Tlf.: 9734 6024
Specialister indenfor cykelparkering, affaldssystemer og inventar til det offentlige byrum
CitySystem A/S
Jernbæk Allé 36
3200 Helsinge citysystem.dk
Tlf.: 7020 3939
Forbrugsmåling og -regnskaber, intelligente indeklimaløsninger, energistyring til beboelsesejendomme
Brunata A/S Vesterlundvej 14
2730 Herlev brunata.dk salg@brunata.dk
Tlf.: 7777 7070
Adgang med digitale nøgler og innovativ dørtelefoni doording.dk
Tlf.: 2080 9690
Innovative elektriske åbningssystemer til ovenlys, vinduer og røglemme – inkl. service og udskiftning.
Actulux A/S
Porsborgparken 35 9530 Støvring actulux.dk
Tlf.: 9857 4090
Varmemålere, vandmålere, energimålere, røgalarmer, fugtmålere, fordelingsmålere, forbrugsregnskaber ista Danmark A/S Borupvang 5B
2750 Ballerup ista.dk
Tlf.: 7732 3232
Building Green er en event, der arbejder for at fremme bæredygtigt byggeri og arkitektur
Silkegade 17
1113 København buildinggreen.eu/københavn
Relining af faldstammer og afløbssystemer
Greenpipe A/S
Ny Vestergårdsvej 17F 3500 Værløse greenpipe.dk
Tlf.: 4056 1976
Vinduespolering
LS-Service Vinduespolering APS
Spettrupvej 7B
8722 Hedensted ls-service.dk
Tlf.: 4059 5301
Udlejning af mandskab og materiel samt entreprisearbejde
TMN Crew ApS
Frydensbergvej 14, 3660 Stenløse info@tmncrew.dk
www.tmncrew.dk
Tlf.: 26 300 310
Rentokil leverer effektiv og sikker skadedyrsbekæmpelse til både virksomheds- og private kunder
Rentokil Initial A/S
Paul Bergsøes Vej 22 2600 Glostrup rentokil.dk
Tlf.: 7010 2710
Leverandør af solceller og elladestandere til boligforeninger
DKTV
Teglholmsgade 1
2450 København SV
Tlf.: 6912 1212 dktv.dk
Innovative stål og designløsninger Nordisk Ståldesign ApS
Frederiksborgvej 528, 4000 Roskilde info@nordiskståldesign.dk nordiskståldesign.dk
INNOVATIV LØSNING TIL RENOVERING
Svanemærket er Danmarks officiel miljømærke for byggeri og renovering Miljømærkning Danmark
Göteborg Plads 1
2100 Nordhavn svanemærket.dk
Tlf.: 7230 0450
Renovering og vedligeholdelsesopgaver BG ApS
Esbønderupvej 36
3230 Græsted bgaps.dk
Tlf.: 2255 2484
Ventilationsvinduet er en genvej til et dokumenteret godt indeklima uden støj eller større indgreb i boligen Living Better info@livingbetter.dk
livingbetter.dk
Tlf.: 8181 8110
Rentokil sikrer mod og bekæmper alle former for skadedyr
Skægkræ – formerer sig hurtigt og er til stor gene. Sæt tidligt ind med behandling!
Store eller gentagne forekomster af skægkræ kræver professionel hjælp. Rentokil tilbyder erfarne teknikere og eksperter samt målrettede løsninger designet specielt til dine behov.
Kontakt Rentokil allerede idag og få hjælp! Besøg rentokil.dk – Ring 70 10 27 10