Connect - Aarhus Lufthavn efterår 2024

Page 1


Side 4-5

Flyv til Trysil og Sälen

Side 22-24

Rejs med strik som Feldthaus

Side 28-30

Sansebombardement

Luftfart er også arbejdspladser og lokal omsætning

Kære rejsende

En lufthavn er mere end attraktive soldestinationer og travle forretningsrejsende. Det er kritisk infrastruktur, der trækker tråde ind i samfundsøkonomien og har afgørende effekt på hele regionens vækstpotentiale.

I april 2024 blev verdens næststørste luftfartskonference afholdt i Aarhusregionen. Aarhus Airport var vært og stod sammen med VisitAarhus for at fremvise regionens fortræffeligheder for omkring 1.200 beslutningstagere inden for luftfart. De delegerede tabte hjertet til ”The City of Smiles” og speeddatede sig igennem over 4.000 individuelle møder, hvor potentialet for nye flyruter blev diskuteret mellem flyselskaber og lufthavne. Lufthavnens afsæt for værtskabet var, at flere flyselskaber skal investere i det østjyske potentiale og åbne nye ruter fra lufthavnen i Aarhus over de kommende år. Det er vigtigt for lufthavnen og for os, som gerne rejser ud i verden, men i særdeleshed også for samfundsværdien.

Luftfartssektoren spiller nemlig en væsentlig rolle for dansk samfundsøkonomi. I 2017 fik den daværende VLAK-regering udarbejdet en analyse, der kortlagde den samfundsøkonomiske betydning af dansk luftfart. Gevinsten afspejles i antallet af arbejdspladser, indtægter og passagernes forbrug i forbindelse med flyselskabets aktiviteter og i lufthavnen. Dertil kommer omsætningen og beskæftigelsen i de brancher, der handler med luftfartsrelaterede virksomheder, øget turisme, luftfartsansattes forbrug og de makroeffekter, som følger af national og international tilgængelighed. En lufthavn er en infrastrukturel katalysator for et områdes økonomiske udvikling, tiltrækning af arbejdskraft og bosætningskraft. Aarhus Airport er ikke alene destinationslufthavn for Vestdanmarks hovedstad, men også indgangen til et internationalt forsknings-, videns- og businessmiljø, der tiltrækker både studerende, videns-ressourcer og arbejdskraft. Det har stor betydning for regionens økonomiske vækst.

Udgiver: Aarhus Airport A/S • Ny Lufthavnsvej 24 • DK-8560 Kolind • www.aar.dk nord A/S • tlf.: 3697 0080 • www.nordnord.dk • projekt-id: 10525

Annoncesalg: Dennis Bækgaard Stotz / db@nordnord.dk

Redaktion: Tina Baungaard-Jensen Vi tager forbehold for fejl samt ændrede og udsolgte afgange. Find de nyeste informationer på www.aar.dk

VLAK-regeringens luftfartsanalyse satte en stor fed streg under, hvordan luftfartindustrien bidrager med milliarder til samfundsøkonomien, sikrer arbejdspladser og understøtter dansk turisme. Det estimeres, at der skabes et årligt skatte- og afgiftsprovenu til stat og kommuner på cirka 500 millioner kroner ved Aarhus Airport’s nuværende aktivitetsniveau, hvilket blandt andet er med til at finansiere velfærden.

Aarhus Airport genererer cirka 2 milliarder kroner af Danmarks bruttonationalprodukt. Samtidig skaber lufthavnen omkring 4.400 arbejdspladser, hvoraf cirka 400 er beskæftigede i selve lufthavnen, 250 blandt lufthavnens leverandører og 250 på baggrund af forbruget fra luftfartansatte. Vi har en ambition om at øge til 1,5 millioner passagerer frem mod 2029. Det betyder, at lufthavnen estimeret set vil skabe mellem 4.000 og 5.000 flere arbejdspladser. Samtidig vil samfundsværdien naturligvis blive endnu højere i takt med, at antallet af passagerer øges. Som rejsende er du med til at holde gang i propellerne, og vi sætter stor pris på, at du vælger at rejse fra Aarhus Airport.

Rigtig god rejse!

De bedste hilsner

Lotta Sandsgaard, CEO i Aarhus Airport

Klik skiene på – fjeldene i nord kalder

Hop i flyet i Aarhus Airport og sæt kurs mod Nordens mest populære skisportssteder. Snup en hundeslæde til hotellet og sus ud i sneen inden for to og en halv time.

Af Tina Baungaard-Jensen. Foto: Skistar

Mere end 300.000 danskere tager hvert år på skiferie. Mange danskere har trådt deres barneski i Norge og Sverige, og blandt de mest populære skiområder er Trysil og Sälen. Og man bliver aldrig for gammel til en skitur nordpå. Begge områder har uanede muligheder for store og små med hang til vinterfornøjelser, uanset om det er på carvingski, smalle langrendsski, kælk eller til fods. Sneen ligger meterhøj, og de fløjlsagtige velpræparerede pister venter bare på, at man suser ned. Samtidig er der også masser af udfordringer i puklerne, i off-pisten og i parken for de erfarne skiløbere og snowboardere, som søger mod noget mere ekstremt. Men inden du overhovedet klikker skiene på, skal du selvfølgelig lige dertil. Glem alt om den lange biltur med halvsultne børn på bagsædet eller den bumlende bustur. Nu kan du bare hoppe i flyet.

Ny skirute med SAS

Nu kan du nemlig pakke dit skiudstyr og flyve til fjeldene fra Aarhus Airport. SAS åbner en helt ny vinterrute til Scandinavian Mountains Airport, der har afgang fra Aarhus hver lørdag i hele skisæsonen. Efter en flyvetid på kun 1 time og 35 minutter træder du ud i snelandskabet i den moderne Scandinavian Mountains Airport, der ligger smukt flettet ind mellem Sveriges og Norges største skisteder, Trysil og Sälen. Den internationale lufthavn ligger kun mellem 10 og 40 minutter fra de kendte skiområder, og flere steder kan du køre i hundeslæde til hotellet eller hytten.

Trysil har det hele

Trysilfjellet består af fire sammenhængende skiområder, og pisterne er af meget stor variation. En skiferie i Trysil er spækket med

muligheder uanset, om man er til de grønne, blå, røde eller sorte pister. Trysil er det område, der hvert år har flest danske gæster. Det er både familier med små og store børn, venner og firmagrupper, som boltrer sig på pisterne. Samtidig er der rigtig gode muligheder for langrend og skitouring, hvis man vil ud at nyde vinterlandskabet i fjeldene på en mere stille, men absolut konditionskrævende måde.

Trysil er et fantastisk sted for langrendsentusiaster, eller hvis man som alpin løber vil prøve en dag på langrend. Skoven og bjergene er omdannet til et vinterparadis med skiløjper til træning og sjov i et smukt landskab. Med over 500 kilometer langrendsløjper i området er det nemt at finde løjper til alle distancer - både i fjeldene og tættere på bymidten i de nærliggende skove og områder.

De, der vil stå på langrendsski på Trysilfjellet, kan starte turen ved Skihytta eller Fageråsen. Brede spor er velegnede til skøjteløb, og det er nemt at navigere til nærliggende spor. Løjperne bliver ofte præpareret for at opretholde en god standard gennem hele sæsonen. Du kan holde øje med skisporet.no for at se, hvornår præpareringsmaskinerne kører. En GPS-sender giver dig mulighed for at se status og dermed det bedst mulige udgangspunkt for din langrendstur i Trysil.

Hvis du er ny på de smalle langrendsski, kan det varmt anbefales at tage en privatlærer et par timer, så teknikken kommer hurtigt på plads. Med de rigtige bevægelser sparer du på kræfterne, men vær forberedt på at du bruger nogle helt andre muskler end på carvingskiene. Særligt dine lår- og ballemuskler kommer seriøst på arbejde.

Svenske klassikere

Sälen er Nordeuropas største alpine skiområde. Sälen er en fælles områdebetegnelse for seks skiområder, der dog ikke alle er

TRYSIL:

78 kilometer pister fordelt på 66 pister

31 lifte

3 børneområder - Valleland, Eventyr og Skihytta

SÄLEN:

116 pister i alle sværhedsgrader

86 lifte

Europas største børneområde

Book fly på sas.dk

Book overnatning og liftkort på skistar.com

sammenhængende. Centralt i Sälen ligger områderne Lindvallen, Högfjället, Tandådalen og Hundfjället, mens Stöten ligger et stykke nord for og Kläppen lige syd for. Sälen er en klassiker, især for børnefamilierne. Der er masser af børneområder, legepladser og steder, hvor man lige kan tage et hvil med børnene. Det er Skistar, som ejer skisystemet i Trysil og i de fleste i Sälen-områderne, og de formår virkelig at skabe en super velorganiseret infrastruktur, der favner alle typer skiløbere.

Bo godt med Skistar

Skiområderne tilbyder over 100.000 senge i hoteller, lejligheder og hytter. Dertil kan skientusiaster glæde sig til 250 pister, et mekka af langrendsløjper samt et bredt udvalg af restauranter, underholdning, shopping og vinteraktiviteter.

Uanset om man er til det femstjernede luksushotel med spa og sauna med kig til fjeldene, eller om man hellere vil bo i en bjælkehytte oppe på fjeldet, er der et stort udvalg af hoteller, hytter og lejligheder i begge områder. Du kan løbe på ski i fjeldene helt frem til det tidlige forår, hvor temperaturerne også sniger sig op, så du kan nyde en stund i en solstol på bjerget.

Du kan gøre skiene klar til første afgang den 25. januar 2025, hvor SAS åbner vinterruten til Scandinavian Mountains Airport. Vinterruten har afgang hver lørdag frem til og med den 8. marts 2025. SAS flyver yderligere tre ruter fra Aarhus Airport til henholdsvis København, Stockholm og Oslo, hvorfra man rejse videre ud i verden via det skandinaviske flyselskabs kæmpe netværk.

VELKOMMEN TIL

DEN NYE RESTAURANT I AARHUS AIRPORT

Dyk ned i vores historie, der begynder på det storslåede Ingerslevs Boulevard, byens største torv med mere end et århundredes stolt madhistorie.

Vi støtter lokale producenter og hylder vores kulinariske arv. Vores mad er en hyldest til det pulserende liv på Ingerslevs Boulevard, hvor lokale producenter har skabt unikke smagsoplevelser i mere end et århundrede.

VERDENSSTJERNER HAR VILDE KRAV TIL UDSTYR – DET GIVER

AALBORG KONGRES & KULTUR

CENTER PLADSPROBLEMER

Mere end 1600 koncerter, events og messer om året kræver omfattende lagerplads. Den hjælper AJ Produkter med at finde hos Aalborg Kongres & Kultur Center i en løbende proces

Aalborg Kongres & Kultur Center har 40.000 kvadratmeter, der bliver udlejet til store events af vidt forskellig karakter.

Torsdag kan der f.eks. være koncert med Elton John. Fredag kunne Socialdemokratiet så holde årsmøde, og lørdag ville der blive opført et brag af en balletforestilling.

Ovenstående er et tænkt program, men det er slet ikke uset, at Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) afvikler events af lignende kaliber tre dage i træk. AKKC danner rammerne om mere end 1600 store danske og internationale kulturoplevelser om året. Og når de samtidig står for at levere alt udstyr – fra tårnhøje højttalere til metervis af langborde – så forestil dig lige, hvor meget lagerplads det kræver til opbevaring.

“Kravene til udstyret til koncerter, konferencer og messer bliver hvert år større og større, og det udfordrer virkelig vores begrænsede pladskapacitet,” fortæller Søren Kabbel Dalgaard. Han er tek-

nisk chef og står for driften af Aalborg Kongres & Kultur Center. Hvis man så bare kunne bygge nogle ekstra lagerbygninger, ville problemet være løst. Men det er desværre ikke en mulighed.

“Bygningen er fra 1952, og den står midt i Aalborg, omgivet af andet byggeri. Så vi kan ikke udbygge med en eneste ekstra kvadratmeter. Det er et kæmpe problem, for det er en vores kerneydelser at stille udstyr til rådighed. Men det kniber med pladsen.”

Bagvæggen af scenen blev til lodret lager

For tre år siden var problemet blevet så akut, at Søren kontaktede AJ Produkter for i fællesskab at finde en løsning, og det har resulteret i mange ekstra kreative kubikmeter.

“I samarbejde med AJ Produkter har vi f.eks. fundet en løsning, hvor vi kan stable 50 pallepladser op langs bagvæggen af den store scene. Når man hænger et tæppe foran, kan man ikke se dem, og det tager ikke meget af selve scenepladsen.”

Han kalder det for en genial løsning, der giver rigtig meget plads, hvor man ikke havde troet, at det var muligt. De har derfor indgået et samarbejde med AJ Produkter, der strækker sig over længere tid.

“Der er ikke et quickfix, hvor vi med et trylleslag kan løse vores opbevaringsproblem. Men vi forsøger konstant at optimere og finde nye kreative løsninger, og her fungerer det helt perfekt med AJ Produkter som en form for rådgivende samarbejdspartner,” fortæller han.

For eksempel har de en fast konsulent hos AJ Produkter, som Søren kontakter, når de renoverer. Han kommer forbi for at rådgive og sparre om potentielle løsninger, og det gør det nemmere i fællesskab at knække koden, forklarer Søren Kabbel Dalgaard.

“Vi påbegyndte den store renovering af bygningerne for at skabe mere plads for tre år siden, og AJ Produkter har været med fra start. Det er rart, at vi har en fast konsulent fra AJ tilknyttet.

Han hedder Christoph Larsen og er meget serviceminded, så hver gang vi er klar til at tage hul på at ombygge – f.eks. et nyt depotrum – så kommer han forbi med forskellige kataloger, så vi sammen kan skræddersy den bedste løsning,” fortæller Søren Kabbel Dalgaard.

Mere plads og gratis fragt

AKKC har fået langt mere plads i mange af depotrummene, og fremadrettet kigger de nu på at renovere og opdatere møderum. Og her kommer AJ Produkter ligeledes til at være på sidelinjen.

“Vi er i gang med det næste store projekt sammen med AJ Produkter, som er første etape af renoveringen af vores mødelokaler. Det giver en god tryghed, at de kender os og vores behov, og samtidig giver det os også nogle fordele at have en løbende proces – som fx gratis fragt. Så alt i alt er det her en helt optimal løsning for os,” siger Søren Kabbel Dalgaard.

Over 1000 destinationer koblet med Aarhus Airport

SAS-ruterne fra Aarhus til København, Oslo og Stockholm er nu forbundet med Air France, KLM Royal Dutch Airlines og Delta Air Lines’ gigantiske rutenetværk. I forbindelse med SAS’ indtræden i SkyTeam er flybilletter ud af Aarhus Airport til salg hos de franske og hollandske flyselskaber.

Af Tina Baungaard-Jensen. Foto: SAS og Shutterstock.

De globale hub-lufthavne Amsterdam Schiphol og Paris Charles de Gaule er kommet tættere på Aarhus, hvis man måler i tid og frekvens. Fra 1. september fik østjyske rejsende adgang fra Aarhus til to af Europas største lufthavnes rutenetværk med over 1000 SkyTeam-destinationer verden over. SAS’ nye partnerskab med Air France og KLM Royal Dutch Airlines forbinder dermed Aarhus Airport med Schiphol og Charles de Gaule via København, Oslo og Stockholm, hvilket giver en rejsetid på kun to timer og 50 minutter mellem Aarhus-Schiphol og tre timer og 50 minutter til eller fra Charles de Gaule.

Sammenkoblingen skete i forbindelse med, at den fransk-hollandske flykoncern officielt indledte en såkaldt code-sharing-aftale med SAS i forbindelse med sin investering i Skandinaviens største flyselskab. AF-flynumre blev derved synlige på afgangstavlen i Aarhus ved SAS-flyvninger til de tre nordiske ruter og ligeledes KL-flynumre via København. Derfor er Aarhus tilføjet og til salg som ny ankomst- og afrejselufthavn for rejsende, der søger og booker fly på de franske og hollandske flyselskabers bookingportaler.

"Vi bliver mere globale. Med kun 30 minutters kørsel fra Aarhus kan østjyder spare en masse tid ved at flyve ud fra Aarhus Airport til et imponerende antal Air France, KLM eller SkyTeam-destinationer. Det kommer både forretningsrejsende, private, familier og rejsearrangører til gode, når de ikke skal tage hensyn til lang transporttid, trafik og to timers før-mødetid i lufthavne beliggende langt fra Aarhus. Det er de regionale lufthavnes kæmpe effektivitetsfordel", siger Lotta Sandsgaard, som er direktør i Aarhus Airport.

SkyTeam-alliancen tæller Air France, KLM og amerikanske Delta Air Lines samt 16 andre flyselskaber rundt om i verden.

"Vi er meget glade for at se Aarhus indføjet i Air France og KLM-netværket. Det skaber langt større tilgængelighed mellem Østjylland og SkyTeam’s 1060 destinationer. Det har stor betydning for det internationale businessmiljø i Aarhusregionen og i turismeperspektiv for den blomstrende erhvervs- og oplevelsesøkonomi med tiltrækning af rejsende fra europæiske og oversøiske markeder. Samtidig kan østjyske EuroBonus-kunder optjene point og status på Air

France, KLM og Delta-opererede flyvninger og snart hos andre flyselskaber i alliancen”, fortsætter Lotta Sandsgaard.

Den velkendte SK-flykode anvendes nu på 33 europæiske ruter tilsluttet SAS' daglige netværk fra Aarhus, der drives af Air France og KLM fra deres respektive hubs. Det betyder, at Marseille, Bordeaux, Nantes, Porto, Newcastle, Southampton, Cardiff, Venedig og Napoli samt Marrakesh, Tunis og Casablanca i Nordafrika kan bookes. Oversøiske destinationer som Las Vegas, Denver, Seattle, Orlando, Cincinnati, Montreal, Vancouver, Detroit og Salt Lake City med flere kan også bookes med Air France og KLM til og fra Aarhus Airport.

SAS' indtræden i SkyTeam-familien er også et vigtigt skridt i forhold til Delta Air Lines. Aarhusrejsende kan vælge nye forbindelser mellem SAS og Delta-opererede flyvninger til snesevis af destinationer på tværs af USA og Canada via Deltas enorme nordamerikanske netværk, som de med ét indcheck i Aarhus Airport’s SAS-skranke kan rejse til uden at skulle bekymre sig om yderligere indcheck af sig selv eller bagagen.

Der er op til seks daglige Air France-afgange til Paris Charles de Gaulle ud af Aarhus via alle tre SAS-hubs - plus flere daglige forbindelser til KLM's hub i Amsterdam via København. Samtidig har SAS flyttet alle sine flyvninger i Paris Charles de Gaulle til terminal 2, hvilket kendere vil vide er meget tættere på de nye partneres, Air France og Delta, afgangsgates. FIND DIN REJSE PÅ SAS.DK - AIRFRANCE.COM ELLER KLM.COM

Du kan booke til blandt andet Marseille, Bordeaux, Nantes, Porto, Newcastle, Southampton, Cardiff, Venedig og Napoli samt Marrakesh, Tunis og Casablanca i Nordafrika. Oversøiske destinationer som Las Vegas, Denver, Seattle, Orlando, Cincinnati, Montreal, Vancouver, Detroit og Salt Lake City med flere kan også bookes med Air France og KLM til og fra Aarhus Airport.

Malaga – Vidste du det?

Malaga er et af danskernes favoritrejsemål. Sol, strand, tapas og golf står ofte på dagsordenen, men Malaga er også god for et ordentlig skud kunstneriske vibes, et adrenalinkick og et skridt ind i de små blås svampede verden.

Af Christina Omø Sørensen. Foto: Shutterstock.

Spanien har fostret en del kæmpestore kunstnere som Juan Miró, Salvador Dali, Antoni Gaudi og Francisco Goya, men den mest kendte er nok Pablo Picasso. Malaga er fødebyen for den verdenskendte kunstner, og det er man ikke et sekund i tvivl om, når man besøger byen. Du kan besøge kunstnerens fødehjem på Plaza de la Merced og det store Museum i Palacio de Buenavista, San Agustin 8. Picasso-museet er et dedikeret univers til Pablo Picassos liv og værker og med over 200 af hans kunstværker, dækker det fra hans tidlige perioder til hans mest berømte værker som 'Guernica'. Museet er et fascinerende sted for både Picasso-entusiaster og generelle kunstelskere, der ønsker at dykke ned i denne legendariske kunstners liv og arbejde.

Cany – hvad for noget?

Canyoning er en sjov og anderledes aktivitet, hvor man bruger naturens naturlige elementer til at komme frem. Nærmest en slags parkour. Man svømmer gennem floder, hopper fra små vandfald og rutsjer ned ad de polerede klipper, som er formet gennem tusindvis af år.

Aktiviteten kombinerer vandring og klatreteknikker med frit fald ned ad stejle klippesider. Så det er på med hjelm, redningsvest, våddragt og gode sko, så er du klar til at navigere gennem dybe kanaler, svømme i koldt vand og hoppe fra naturlige springvand. Canyoning er populært i mange bjergrige områder rundt om i verden, og på Solkysten kan du udforske kløfterne i Benahavis på et canyoning-eventyr blot 15 minutters kørsel fra Marbella. Det tager op til tre timer at gennemføre den tre kilometer lange rute, og du bliver ledsaget af en erfaren og engelsktalende guide, som vil tage sig af alt nødvendigt sikkerhedsudstyr og hjælpe dig igennem de vanskelige dele af ruten.

Smølfe- og svampeparadis

Rejser du med børn, så besøg smølfebyen, Juzcar - der helt sikkert er et anderledes must-see. Juzcar er en lille landsby beliggende halvanden time fra Malaga. Oprindeligt var byen malet i den traditionelle hvide farve, som man ser mange steder i Spanien. Lige indtil tegnefilmen, Smølferne, fik premiere i 2011, og Sony Pictures – som en del af promoveringen – transformerede byen til verdens

Ryanair flyver direkte fra Aarhus til Malaga hele året rundt. Find din billet på ryanair.com

Norwegian flyver direkte fra Aarhus til Malaga frem til den 26. oktober 2024. Find din billet på norwegian.com

Psst….: Norwegians program for sommeren 2025 er ikke lanceret i skrivende stund.

første og eneste officielle smølfeby. Næsten alle byens huse har derfor siden været dekoreret med den anderledes blå smølfemaling. Udover de blå huse rummer byen også en stribe statuer af de ikoniske smølfekarakterer, gigantiske fluesvampe med rød hat og hvide pletter og en street art-udgave af den onde troldmand Gargamel, der lusker rundt på en husmur med katten Azrael. Den unikke transformation har gjort Juzcar til et populært stop for smølfe -

fans og børn generelt, men også for svampeentusiaster. Smølferne elsker svampe. Og det er én af grundene til, at Sony valgte Juzcar som smølfeby. Byen er nemlig kendt for sin tradition inden for mykologi – videnskabeligt studium af svampe. Hvert efterår bugner naturen omkring Juzcar af forskellige svampesorter, og byen er et ideelt rejsemål for den naturglade, svampeentusiasten og – selvfølgelig – smølfeelskeren.

SÅDAN KOMMER DU TIL MALAGA

Hovedsagligt med råvarer fra egen gård og mejeri

Djurslands eneste spisested med det økologiske spisemærke i guld. Egen produktion af kød, ost, is, grønt.

Cafè LøCroQ, Havnevej 10 c, 8400 Ebeltoft, Tlf. +45

Fremtidsparken

- Grønne visioner og innovativ erhvervsudvikling på Djursland

På Djursland spirer en ny fortælling om bæredygtighed og grøn innovation frem. Fremtidsparken, et samarbejdsprojekt mellem Syddjurs Kommune og Norlys, tager form som et nytænkende bud på en erhvervspark, der med grønt design og innovative løsninger giver plads til både natur og erhvervsliv.

Projektet har potentiale til at ændre måden, hvorpå vi tænker erhvervsudvikling i Danmark. Men hvad gør Fremtidsparken så unik?

"Vi har en fælles interesse i at tiltrække virksomheder til området, især dem med en grøn profil," siger Poul Møller, konsulent for Syd djurs Kommune. Med dette samarbejde ønsker både kommunen og Norlys at etablere en erhvervspark, der sætter nye standarder for bæredygtighed.

"Vi ser et stort potentiale i at skabe noget, som folk synes er både lækkert og fedt, mens vi tiltrækker de rigtige aktører. Vi vil skabe et nyt udtryk for fremtidens erhvervsområder," fortæller Ellen Trolle, direktør i Norlys’ ladestanderforretning.

Ladeglæde - En ny dimension af opladning

Byggefelt A solgt

Erhvervsgrunde til salg

Kontakt: Syd Djurs Kommune / Erhverv

En del af visionen omkring Fremtidsparken er at skabe ”ladeglæde” og derved gøre det attraktivt for endnu flere danskerne at skifte til elbil.

Byggefelt B til salg

Byggefelt D til salg

Et attraktivt tilholdssted for fremtidens virksomheder

Norlys har allerede dialog med potentielle erhvervsgrupper, og interessen for de første byggefelter er stor.

Fremtidsparken giver ikke kun mulighed for nye virksomheder, men kan også bidrage til at fastholde eksisterende virksomheder, der ellers ville søge mod større byer.

"Vi tror på, at når først folk kan se, at stedet bliver til mere end en bar mark, så vil flere virksomheder kunne se sig selv i området," forklarer Ellen Trolle.

Fremtidsparken er en investering i både infrastruktur og bæredygtighed og kan blive et pejlemærke for, hvordan grønne erhvervsområder kan planlægges og realiseres. Det er med andre ord mere end bare et erhvervsområde, men et unikt projekt i dansk erhvervsudvikling.

"Vi har mulighed for at demonstrere, hvad der sker, når man tør tænke ud af boksen og ikke bare traditionelt," slutter Ellen Trolle.

Byggefelt C til salg

Fremtidsparken

Oplysninger om Fremtidsparken:

Visioner og planer:

Salg:

Poul Møller

Chefkonsulent Tlf. 24 24 58 78

Ellen Trolle

Direktør, Emobility Tlf. 30 48 40 00

Salg af erhvervsgrunde: Tlf. 98134000

Langt mere end fish and chips

London rummer nogle af verdens bedste restauranter, som selvfølgelig godt kan inkludere fish and chips enkelte steder. Men byens smeltedigel af nationaliteter slår også igennem på menukortene, og det er værd at teste disse fire internationale madoplevelser og en engelsk klassiker for børn.

Af Christina Omø Sørensen. Foto: Shutterstock

Den italienske toprestaurant Luca Restaurant i Clerkenwell i Østlondon, der netop har modtaget en Michelin-stjerne, kan bedst beskrives som Londons kærlighedsaffære med det italienske køkken. Mange italienerne bosatte sig i Storbritannien i begyndelsen af 1800-tallet efter sammenbruddet af det franske imperium. Som det ofte ses, slog italienerne sig sammen og fandt et hjem i Clerkenwell, som lå tæt på Smithfield, et kødmarked, hvor det var muligt at få arbejde. Dette var ikke kun begyndelsen på det multikulturelle London, som vi kender og elsker i dag, men starten på et andet imperium; det italienske køkken. Pasta ramte byens palet for første gang, og det første trattoria åbnede i 1803. I dag dominerer italienerne kulinarisk kultur over hele verden fra afslappede takeaways til Michelin-stjernespisning, og Luca er et fornemt eksempel på støvlelandets kokkekunst i Storbritannien.

Japan møder Europa

Følelsen af Sydfrankrig

Er du fan af det franske køkken, skal du ikke lede længe i London, men et godt bud kunne være at prøve LPM Restaurant & Bar. Gemt væk i en stille gade bag Claridge's i hjertet af Mayfair, ligger denne usædvanlige trekantede spisestue med en klassisk zinkbar og flere andre kendetegn fra La Belle Époque ved Middelhavet. Det er næsten ikke til at forestille sig, at man kan tage den franske riviera stemning med til London og skabe så udsøgt en følelse af Côte d'Azur dybt i hjertet af London, men restauranten lever til fulde op til ambitionerne. Fransk Riviera-inspireret køkken tilberedt à la minute er på kortet og selvfølgelig signaturretterne Tomatini, escargots, poulet, der aldrig bliver glemt.

Asien har også sat sit præg på London, og det centrale London går bestemt ikke ned på gode japanske restauranter. Der er madtempler med flere Michelin-stjerner til sushi og sashimi, utallige ramen joints, menuer i izakaya-stil og et utal af specialiserede steder, der fokuserer på det japanske køkkens mange facetter. En særlig oplevelse får man på Dinings SW3. Ved første øjekast tror du måske, at Dinings SW3 falder ind under izakaya-stilen, men kokken Masaki Sugisaki formår at flette europæiske retter, teknikker og smag sammen med moderne japansk mad, og det får restauranten til at skille sig ud fra mængden.

Hemmelige indiske spisesteder

Indisk mad er utroligt populært i Storbritannien. En af årsagerne er det historiske bånd mellem de to lande, der har ført til bred kulturel udveksling, herunder udbredelsen af indisk mad. Med over tusind etniske restauranter i London, er der rig mulighed for at nyde autentisk indisk mad på Curry Houses til fine gourmetrestauranter med et mere internationalt udvalg på menuen.

Vil du dykke dybt ned i det indiske køkken, kan du hoppe på en tre timers kulinarisk rundvisning, hvor du bliver introduceret til nogle af Londons bedste, men mere ukendte indiske restauranter. En guide fører dig til disse ”hemmelige” kulinariske steder omkring Londons Brick Lane, og der er omkring fem til seks restaurantstop undervejs. I løbet af turen fortæller guiden om det indiske køkken, historien om indisk mad og kultur i Storbritannien. På restauranterne vil du blandt få serveret traditionelle indiske retter som pakoras, dhokraer, pathia, madras, fluffy nannbrød, tandoori-retter, kyllingetikka og meget mere.

Afternoon tea for børn

Midt i hjertet af Londons teaterland ligger Hotel One Aldwych. Hotellet har lanceret et koncept, de kalder ”Charlie & The Chocolate Factory - Afternoon Tea”. Tag børnene med og giv dem denne magiske oplevelse, der er inspireret af Roald Dahls fortælling om drengen Charlie Bucket og den excentriske opfinder Willy Wonka. Når man åbner dørene til restauranten, er det bare at slippe fantasien løs, når lugtesansen hurtigt bliver omfavnet af duften af Willy Wan-

kas hemmelige chokoladefabrik. Menukortet byder på sjove serveringer som drinks med svævende røg, udsøgte scones, candyfloss og kager i alle regnbuens farver.

Prisen er i den lidt høje ende med omkring 600 kroner for voksne og 450 kroner for børn under 12 år. Så måske det er en af de dage, hvor aftensmaden springes over, og den søde tand i stedet skal plejes?

SÅDAN KOMMER DU TIL LONDON

Ryanair flyver mange gange om ugen mellem Aarhus og London.

Find din billet på Ryanair.com

Det skal være nemt at drømme stort - Vil du med på eventyr?

Hos Gislev er ingen rejsedrøm for stor – uanset om du drømmer om at opleve spændende sider af Europa eller om eventyr til verdens flotteste fjerne rejsemål. Du kan tage med på storslåede rejser til alt fra USA’s verdensberømte nationalparker og storbyen New York til det nære Norden og Syditaliens forførende charme. Vi deler drømmen om rejseoplevelser i hele verden. Hvad er din?

Med bus, fly og skib til hele verden – altid med dansk rejseleder Start rejsen på www.gislev-rejser.dk

ÅBENT HUS

ALTAN TERRASSE

TAGTERRASSE

HUND UNDER 15KG TILLADT ELEVATOR

P-PLADSER MED EL

OG MEGET MERE...

Søndag kl. 12 til 13

F.K. Hallagers Gade 18 8240 Risskov

SELMERHUSENE

DIT NYE HJEM I HJERTET AF NATUR OG BYLIV

Selmerhusene er sidste etape i Bindesbøll Byen i Risskov og består af 4 åbne karrébygninger med hyggelige gårdrum og et udvalg af 1-5-vær. lejligheder. Alle lejligheder har store terrasser eller altaner, og nogle har endda to altaner eller en tagterrasse.

Nyd den fantastiske beliggenhed med Aarhus Bugten og Riis Skov få minutter væk, perfekt til naturoplevelser. Børnefamilier har gode pasningsmuligheder tæt på hjemmet, herunder børnehaver og en ny institution med stor legeplads. Risskov Skole ligger under 5 minutters cykeltur væk.

LÆS MERE PÅ SELMERHUSENE.DK

• Indflytning fra d. 10. nov. 2024

1-5-værelses lejligheder

48 - 144 kvadratmeter

• Fuld hvidevarepakke

Depotrum i opvarmet kælder

• Terrasse, altan eller tagterrasse

Depoter og barnevognsrum i kælder

Mulighed for at leje parkeringsplads

• Ladestander til el-bil på udvalgte p-pladser

Præcertificeret byggeri - DGNB Guld

Røgfri ejendom

Se priser på selmerhusene.dk

René Chrom Nielsen

LokalBolig Aarhus City Åboulevarden 11, st. 8000 Aarhus C Telefon 88 44 22 11 mail aarhuscity@lokalbolig.dk

Pak strikketøjet – rejs og strik er den nye voksende rejsetrend

Christine Feldthaus og Lærke Bagger på Grønland under optagelser til tv-programmet Feldthaus & Bagger taber masken

Strik er trendy. Unge og ældre knitrer med pindene side om side, og det smitter af på rejsebranchen. Strikkerejser er stadig i sin spæde start, men livsstilsekspert og strikkenørd Christine Feldthaus tror, det stikker af.

Af Tina Baungaard-Jensen. Foto: Christine Feldthaus, Adope Stock, Shutterstock

Uldeventyr på de Ydre Hebrider, midsommerstrik i Norge, mønsterworkshop i Letland eller strik og vandring. Strikketrenden, som bare vokser og vokser, har fået et fast greb i rejsebranchen, og både i udlandet og i Danmark dukker unikke strik og rejs-koncepter op. Det overrasker ikke Danmarks ukronede strikkedronning, Christine Feldthaus, som tværtimod undrer sig over, at det først kommer nu.

”Det er jo på ingen måde nyt at strikke”, fortæller Christine Feldthaus, som selv har haft gang i håndarbejdet, siden hun var 7 år.

”Hvor man før satte lighedstegn mellem en bredmåset, korthåret midaldrende dame med en farvet brille, ser billedet helt anderledes ud. De erfarne strikkedamer er der stadig, men i dag har både unge kvinder og efterhånden også en del mænd taget strikketøjet til sig”.

Christine Feldthaus turer landet rundt med eventet ”Strik og drik”, og særligt på SMUK-festivalen i 2024 mødte flere veltrænede fyre, som ikke lige lignede en klassisk strikkemand, op med deres strikketøj. Det fortæller ikke alene noget om, at strikketrenden har taget et altomfavnende greb på danskerne, men også at trenden er med til at – ja, at strikke folk sammen.

Strikning har ingen alder, og Christine Feldthaus ser ofte unge nyudklækkede strikkere på 22 år have stor fornøjelse af at dyrke passionen sammen med erfarne strikkeentusiaster. ”De nye vil gerne sætte deres eget hippe præg på håndarbejdet og skabe deres egen mode – som nogle gange tenderer mod haute couture. Mange har også med en bæredygtig tilgang om at udvide klædeskabet ved egen håndkraft. De kommer med ny inspiration, som de gerne deler med de garvede, som omvendt kan dele ud af deres erfaring og hjælpe med svære teknikker og mønstre,” fortæller Feldthaus, som godt forstår, at folk gerne vil rejse med strik.

”Vi vil gerne opleve nye sider af vores passion, så det med at dykke ned i garnets vej fra får til garnnøgle, internationale strikketraditioner eller noget helt tredje sammen med andre, der er lige så tosset med strik, er en stor fornøjelse. Strik er en utrolig god icebreaker til at starte en samtale, der kan bevæge sig i mange retninger, fordi folk bare bliver så afslappet med garn mellem hænderne”.

Fra tradition til dille

Strikkedillen er som sagt ikke en ny tendens, men den har ligget i dvale med en forestilling om strik som et rent kvindesyssel, hvorfor det kan godt være lidt grænseoverskridende for mænd at gribe til strikketøjet. Men her er det vigtigt at fortælle: At det ikke er radikalt, at mænd i dag strikker. Det er nærmere radikalt, at de i første omgang stoppede med det.

For 150 år siden var strik en del af en hverdag for mange mennesker i Danmark. Især for mange midt- og vestjyder var det en del af deres hovedindtægt. Bønderne på den næringsfattige hede var forhindrede i at leve som typiske landmænd, og indtægten kom især fra får- og uldprodukter og især de velkendte hoser, som hosekræmmeren opkøbte af hedens bønder.

I det mørke vinterhalvår var strik og anden husflid en del af et større fællesprojekt, hvor alle måtte hjælpe til i huset, så det var ikke muligt for mænd at sidde med hænderne over kors og ryge på deres pibe i lysets skær ved langbordet. Herning er stadig en vigtig del af den danske tekstilindustri, og det er ikke tilfældigt – for de er efterkommere af de strikkende mænd og kvinder.

Men strikkende mænd hører ikke blot 1800-tallet til. Man har også strikket helt op i 1900-tallet, og især under Første Verdenskrig måtte mændene til strikkepindene. Soldaterne i skyttegravene frøs, og det var nødvendigt at sende varmt tøj til dem og på den måde bidrage til krigen.

I løbet af 1900-tallet forsvinder de strikkende mænd, men vender tilbage igen i løbet af ungdomsoprøret, og i 70’erne ser vi igen strikkende mænd – denne gang med henblik på at provokere de traditionelle mænd, som ikke ser positivt på strikkende mænd.

Rejs og strik

Christine Feldthaus tager aldrig nogen steder uden at have strikketøjet i tasken, og derfor spilder hun aldrig tiden, hvis hun havner i en kø på motorvejen eller sidder i et fly på vej mod nye eventyr. Selv har hun også besøgt adskillige lande, hvor strik er dybt forankret i

kulturen. Strikketurene foregår ofte sammen med Lærke Bagger, hvor de senest har været på Grønland og blive klogere på Qiviut, der er det grønlandske navn for moskusuldgarn. Generelt er de køligere destinationer store inden for strik, mens det tynder mere ud, jo højere temperaturen bliver.

Rejsebranchen er som regel ret gode til at matche livsstilstrends, som vi har set det med yoga, mad, træning og andre folkepassioner. Det er gået lidt langsommere med strik, men nu er strikketøjet oftere med i rejsekufferten. Måske har Christine været med til at skubbe til folks rejse-strikke-lyst gennem programmet ’Feldthaus og Bagger taber masken’, hvor Lærke Bagger og Christine Feldthaus rejser Norden tynd i jagten på det vildeste strik med pindene solidt plantet i traditionerne. Eller også kommer det i slipstrømmen af at op mod 2 millioner danskere, svarende til 39 procent - ifølge en undersøgelse foretaget for TV2 - tyr til strikketøjet, når de skal have balance mellem højre og venstre hjernehalvdel. Til sammenligning er der omkring 175.000 jægere med gyldigt jagttegn i Danmark, og næsten 50.000 af dem er over 65 år.

Googler man strikkerejse kommer der den ene mulighed op efter den anden. Forkælelse og strikkeoplevelser for strikkeglade livsnydere i Letland, eksotisk strikkeeventyr til Marrakesh med marokkansk kultur og kunsthåndværk eller strikkekursus i Italien er blot tre bud af rigtig mange rejseoplevelser. Og man skal ikke være bange for at tage afsted som nybegynder. ”Alle kan strikke, man skal bare blive ved. Med fare for at lyde som om det er en strikkesekt, så bliver man altså nærmest lykkelig, når man deler sin strikkepassion med andre. Det er fedt, at det er blevet super cool, så vi har fået masser af unge mennesker ombord”, lyder det fra Christine Feldthaus.

Christine Feldthaus anbefaler:

Norge - strikning er en stor del af Norges historie, og strikket tøj har udviklet sig fra at være vigtigt arbejdstøj til eksklusiv mode. Nordmænd elsker strikning, og landet er kendt for at have en meget stor variation i strikkemønstre. Mange steder har sine helt egne strikkede sweatre med unikke mønstre som for eksempel Setesdal, Telemark, Valdres, Lofoten, Fana, Haukeli og Henningsvær.

Storbritannien – der rummer utallige ikoniske strikdesigns fra den klassiske sweater fra de nordlige Shetlandsøer til den originale, traditionelle og unikke Guernsey Jumper fremstillet med kærlighed og omhu på den smukke ø Guernsey, der er en selvstændig ø i Den Engelske Kanal.

Færøerne / Island - ”Ull er føroya gull” (uld er Færøernes guld), og her har mænd, kvinder og børn altid strikket, og strikkemønstrene er gået i arv i familierne. Samme stærke traditioner lever på Island, og sweatre fra begge steder er stærkt populære – både at strikke selv og købe som souvenirs.

Peru - landet har tradition for godt håndværk, en arv som stammer helt tilbage fra inkaernes tid. Peru er kendt for klassiske styles, som fremstilles i 100 procent baby alpaca, der er en helt særlig uld med samme isolerende egenskaber som menneskehår.

Riga – rigtig meget uld forarbejdes i dag i Letland, og landet bugner med strikkebutikker. Landet er garant for gamle strikketraditioner, unikke mønstre og en kulturhistorie med strik i hovedsædet, der strækker sig flere århundreder tilbage i tiden.

Kilder: Den gamle by, Nordatlantisk Hus, TV2.

Sådan kommer du i gang med at strikke

# Vælg store strikkepinde

Jo større pinde, desto nemmere og hurtigere går det. En god begynderpind er nr. 5-10. På mindre pinde tager det længere tid, og så skal man nørde mere med det. Det kræver lidt øvelse.

# Vælg nemme opskrifter

Nemme opskrifter kan være at strikke en karklud, et halstørklæde, en hue eller en vest. Såkaldt glatstrik er nemmere end de opskrifter, hvor der er mange snoninger eller ribbet mønster.

# Vælg det garn, der matcher opskriften

Valg af garn betyder meget for strikkefastheden og det endelige resultat. Tager man det forkerte garn, får man enten en for stor eller lille størrelse til sidst.

# Se strikkevideoer på YouTube, TikTok og Instagram

Støder man på udfordringer, kan man ofte google sig frem til løsningen. Som nybegynder er det ikke altid nemt at forstå strikkesproget i opskrifter, men der ligger et hav af strikkevideoer på de sociale medier, som man kan se igen og igen.

# Gå efter kvalitet

Det kan godt svare sig at betale lidt ekstra for garn af den gode kvalitet. Det endelige resultat bliver bedre, det holder længere, og så man har lyst til at bruge det mere. Det er godt, når man nu har brugt så meget tid på det.

# Spørg om hjælp eller strik sammen

Vær’ ikke bange for at spørge om hjælp fra familie, venner eller i en strikkebutik. Køb garn til samme vest, hue eller andet, hjælp hinanden og udveksl erfaringer undervejs.

EFFEKTIV SKILTNING I AARHUS LUFTHAVN

God skiltning balancerer funktionalitet, design og tilgængelighed med en æstetik, der passer til omgivelserne. Idéskilte, en førende skilteleverandør og rådgiver inden for wayfinding, står bag skiltningen i Aarhus Lufthavn og bidrager dermed til en central del af de rejsendes oplevelse.

Når du ankommer i bil til en lufthavn, er flowet mere kompleks end de fleste andre steder. Nogen skal parkere og rejse, andre skal måske hente eller bringe, mens andre igen skal overnatte på hotellet. Allerede når du nærmer dig lufthavnen, har du med andre ord brug for at blive guidet på rette vej.

”Samtidig kan der være rejsende under tidspres, og det er vigtigt alle når deres fly,” forklarer Marianne Beuchert fra Idéskilte. Derfor er en klar og intuitiv vejvisning vigtig, hvor læsbarhed, tydelighed og strategisk placering af skiltene har afgørende betydning for brugernes oplevelse.

I komplekse miljøer som lufthavne er en præcis og konsistent skiltning nødvendigt. "Skiltene skal være synlige og læsbare uanset om du ankommer i dagslys eller mørke," påpeger Marianne Beuchert. Samtidig skal skiltene kunne opdateres eller udskiftes, hvis der sker ændringer i navigationen eller designet.

I 2019 og 2020, designede og implementerede Idéskilte ny indendørs wayfinding til Aarhus Airport, og med få ændringer, er det samme design og struktur du ser i lufthavnen i dag. "I 2024 er den wayfindingen du møder indendørs, en midlertidig mockup, som samtidig fungerer som brugertest. Aarhus Airport bygger og udvikler stadig, men når de er klar, så kan skiltene fra 2020 opdateres og genmontere. Designet er modulært og fleksibelt, og holder stadig," fortæller Marianne Beuchert

Den synlige, ubemærkede hjælper

Effektiv skiltning bemærkes sjældent af brugerne, og hvis skiltningen bemærkes, er det ofte, fordi den fejler i sin funktion. Idéskilte tilbyder ikke blot skilteløsninger, men også omfattende rådgivning om wayfinding. "Vi kan både vejlede i flow og wayfinding in-house, designe og implementere. Det er unikt,” siger Marianne Beuchert.

Idéskiltes kompetence er både teoretisk og praktisk forankret, og Marianne Beuchert understreger, at den praktisk funderede viden også er med til at sikre bæredygtigheden og økonomien i løsningerne. Deres projekter demonstrerer klar og konsekvent kommunikation, som understøtter brugernes navigation og skaber en harmonisk oplevelse. Aarhus Lufthavn er blot ét af mange eksempler på deres fremragende arbejde inden for skiltning og wayfinding.

Næste gang du finder vej uden store overvejelser, kan du derfor sende en tanke til de usynlige kræfter, der forhåbentlig har gjort din rejse gnidningsfri.

KONTAKT OS

Du kan se mere på ideskilte.dk, eller kontakt os på telefon 70 10 77 11 eller ideskilte@ideskilte.dk

Farverig springtur til Sevilla

Sensommeren og det tidlige efterår er perfekt til en forlænget weekend i Sevilla. Flyv til Malaga og tag toget direkte til Spaniens måske mest charmerende by.

Af Katrine Agnieszka Larsen og Tina Baungaard-Jensen. Foto: VisitSpain og Tina Baungaard-Jensen

Vejret er solrigt, temperaturerne milde og perfekte til kulturoplevelser, sejltur på floden, besøg i pittoreske kvarterer og lokal gastronomi. Sevilla er Andalusiens største by, regionens hovedstad og Spaniens fjerdestørste by. Den kulturrige by er et sandt sansebombardement. Mange af byens gader er omkranset af appelsintræer, pladserne dufter af jasmin, og når du går rundt i byen, rammer lyden af spansk guitarmusik ofte trommehinden. Og så er arkitekturen og byens kvarterer en farverig palette, der er svær ikke at blive forført af.

Det er oplagt at besøge nogle af byens største kulturperler. Et godt sted at begynde er med en sejltur ned ad floden Guadalquivir, der løber gennem byen. Du sejler under gamle og nye broer og får kig til byens farvestrålende kvarterer og nogle af de store seværdigheder. Bådene afgår fra molen ved et af byens vartegn, det ikoniske, tidligere militærtårn, Torre del Oro (Guldtårnet).

Historiske og moderne kulturperler på en snor Centralt i byen findes Santa Maria de la Sede, som er verdens største gotiske katedral, der står opført på UNESCOs Verdensarvsliste. Hovedattraktionen er klokketårnet, Giralda, som oprindelig var minaret på den tidligere moské, hvis rester katedralen er bygget ovenpå. Giralda har hele 24 klokker, og du kan nyde udsigten over byen fra toppen. Katedralen gemmer på Colombus’ gravmonument, og i kisten ligger de jordiske rester af den berømte opdagelsesrejsende.

Et stenkast fra katedralen troner Sevillas mest storslåede bygning, det royale palads, Alcazár, der ligeledes er opført på UNESCOs Verdensarvsliste. Komplekset er bygget i 900-tallet og senere udvidet. Det er opført i mudejar-stil tilsat renæssanceelementer. Paladset blev beboet af mauriske herskere, indtil den kristne konge Fernando III flyttede ind, efter han havde erobret byen i 1248.

Den bedste måde at komme rundt i byen er på gåben, og turen bør minimum én gang føre dig til den spektakulære plads, Plaza de España, der blev opført til den ibero-amerikanske verdensudstilling i 1929. Den er opført i neo-mudejar- og renæssancestil, og pladsen omkranses af en 170 meter lang, halvbueformet bygning med gallerier, buegange og tårne. Her er også en lang kanal med smukke broer, som kalder på en romantisk sejltur. Overalt er pladsen udsmykket med farvestrålende keramikfliser. Det kolossale flisemekka symboliserer de 49 spanske provinser.

Omkring pladsen ligger Parque de Maria Luisa, der også blev opført til verdensudstillingen. Parkhaverne er en grøn oase med springvand, pavilloner, damme, appelsintræer, palmer, fyrretræer og smukke blomsterbede.

Sevillas nyere berømte og moderne vartegn er Metropol Parasol, også kaldet ”Las Setas” (svampene). Den gigantiske trækonstruktion, der stikker op over Plaza de la Encarnación, er formet som store futuristiske svampeparasoller. På toppen af Las Setas får du fantastisk udsigt over byens hustage.

Charmerende kvarterer med kyssegade

I Sevillas hyggelige kvarterer kan du tage en pause fra de store seværdigheder og nyde byens stemning. Blandt de vigtigste finder du Santa Cruz og Triana. Byens gamle jødiske kvarter, Santa Cruz, hvor katedralen og Alcazár ligger, er en charmerende labyrint af smalle brostensbelagte gader, gyder, små pladser med appelsintræer, små cafeer, barer og butikker. Gå på opdagelse i kroge og hjørner og kig forbi den centrale plads, Plaza de Santa Cruz og Sevillas smalleste gade, Reinoso.

Reinoso kaldes også ”kyssegaden”, fordi den er så smal, at man kan kysse hinanden fra balkonerne på hver side af gaden.

På den anden side af floden, Guadalquivir, ligger Sevillas tidligere sigøjnerkvarter, Triana. Den smukke jernbro, Puente de Isabel II, der fører dig til Triana er tegnet af ingeniørerne, Gustavo Steinacher og Ferdinand Bennetot.

Triana-kvarteret er et af Sevillas mest historiske kvarterer og på én gang folkelig, passioneret og farverig. Beboerne har en stærk tilknytning til kvarteret, og ikke mindst, flamencoen, som stammer herfra. Gå rundt i de smalle gader med farvestrålende huse med blomsterspækkede balkoner og kig ind i traditionelle, andalusiske frodige gårdhaver. Mange huse er udsmykkede med keramikfliser. Triana er nemlig også kendt for sin smukke keramik, og du kan besøge kvarterets keramikmuseum og få indblik i historien samt shoppe i de mange keramikbutikker. Besøg også madmarkedet, Mercado de Triana, hvor du kan shoppe lokale specialiteter. I Calle Betis kan du nyde en drink med flodudsigt på en af de mange cafeer og barer.

Er du til fodbold, må du besøge det lokale stadion, Estadio Ramón Sánchez-Pizjuán, som er hjemmebane for fodboldklubben Sevilla FC. Klubben spiller i spansk fodbolds topklasse, La Liga. Sevilla FC er den mest succesrige fodboldklub i Andalusien, og klubben har været med i første division i 73 sæsoner og vundet 13 nationale og internationale titler. FC Sevilla vandt bl.a. La Liga i 1945/46, seks Europa League-titler i 2006, 2007, 2014, 2015, 2016 og 2020.

SÅDAN KOMMER DU TIL SEVILLA

Flyv til Malaga fra Aarhus

Tag shuttle-toget direkte fra lufthavnen til centralstationen i Malaga. Herfra kan du tage lyntoget gennem det smukke landskab til Sevilla. Der er cirka 160 kilometer, og den gennemsnitlige rejsetid fra Malaga til Sevilla med tog er godt to timer og 15 minutter. Der kører normalt 19 tog om dagen fra Malaga til Sevilla, og billetter starter fra 195 kroner.

Du kan købe billetten forud på thetrainline.com

Du kan også leje en bil, men det kan være meget svært at finde en parkeringsplads, hvis dit overnatningssted ligger i centrum.

Tapas, tapas og flere tapas

Sevilla er det perfekte sted at gå på tour-de-tapas fra bar til bar og smage på de lokale specialiteter. Byen har et stort udvalg af tapas i både klassiske og moderne udgaver.

Ud over virkelig gode spanske skinker og oste, så snyd ikke dig selv for at smage nogle af de lokale tapas. Carrillada de cerdo er svinekød i kraftig sauce, som ofte serveres med pomfritter. Espinacas con garbanzos er en lækker klassiker, der fås på de fleste tapasbarer. Den består af spinat med kikærter, så her kan vegetarer også være med. Salmorejo er en tykkere og mere cremet udgave af den klassiske spanske suppe, gazpacho. Tomat spiller hovedrollen, og den krydres med hvidløg og olivenolie og serveres kold, toppet med hakkede æg og skinke. Solomillo al whisky opstod i 1970’erne og består af grillet svinekam i whiskysauce. Sevilla har også et godt udvalg af fiske- og skaldyrstapas, som for eksempel rejer med og ali oli.

Gode steder at tage på tapastur er i kvarterene Santa Cruz, Triana, i centrum omkring Plaza Nueva og Alameda-kvarteret. Sidstnævnte har mange trendy tapasbarer.

TIPS TIL TAPASBARER

Sevillas ældste vin- og tapasbar hedder El Rinconcillo. Det er et helt fantastisk sted, hvor du kan nyde nogle gode glas fino eller manzanilla til de lokale tapas. Er du i tvivl, hvad du skal vælge på kortet, så bed tjeneren sætte en menu sammen. Du bliver ikke skuffet.

Bestil bord i baren hos Barra Baja, deres tatar af lokalt Retintakvæg på marvben er en oplevelse i sig selv. Der er god service og topklasse sherry på glas.

Casa Morales tæt ved katedralen er et meget spartansk sted med en vidunderlig stemning. Kom i god tid. Det lille sted bliver hurtig fyldt, men vent på et bord i baren over et glas vin og lækre oliven.

DET GAMLE SKOMAGERHUS

Adelgade 24 | 8400 Ebeltoft Tlf. +45 4240 5132 info@restaurant-stoevlen.dk www.restaurant-stoevlen.dk

I Ebeltofts gamle skomagerhus ligger Restaurant Støvlen.

Vi serverer nyfortolket og klassisk dansk mad med et smil både til frokost og aften.

MØBLER TIL DE

VIGTIGSTE ØJEBLIKKE

Inspireret af dine betydningsfulde øjeblikke, designer vi møbler til familiens og vennernes vigtigste stunder. Vores fokus er på kvalitet, der varer livet igennem og skaber tryghed omkring dine mest vigtige øjeblikke. Møbler, der fortæller historien om dine mest værdifulde øjeblikke.

BRUUNMUNCH FORDELSKLUB

Bliv medlem af vores eksklusive fordelsklub, og få automatisk adgang til spændende produktlanceringer, unikke kampagner og eksklusive konkurrencer. Nyd desuden rabat på udvalgte produkter året rundt.

Vi ser frem til at byde dig velkommen. Med venlig hilsen

Henrik Bruun & Jacob Munch

Få helt op til 30% RABAT

Scan QR-koden

Jeres personlige udlejningsbureau på Costa del

Vi er danske og har eksisteret siden 2009. Se vores store udvalg af ferieboliger til din næste ferie på www.malagaferieboligudlejning.dk

Hos os er der ingen faste ankomstdage og du betaler kun 20% ved booking.

flyve

Du kan flyve direkte fra Aarhus Lufthavn til Malaga, hvorfra der kun er en kort køretur til de mange lækre ferieboliger på Costa del Sol.

Oplev magiske efterårsog vinterophold i Mongolske Jurter i Mols Bjerge

Drømmer du om en unik pause fra hverdagen, hvor roen og naturens skønhed omgiver dig? Forestil dig, at den eneste lyd, du hører, er den beroligende knitren fra en brændeovn, mens du er indhyllet i varme tæpper og nyder et glas rødvin.

Udenfor venter det smukke istidslandskab i Mols Bjerge, klar til at fortrylle dig med sin naturskønhed. Uanset om du søger en intim ferieoplevelse eller et inspirerende personalearrangement, byder efterårs- og vintersæsonen på uforglemmelige oplevelser i de mongolske jurter hos Bjørnen i Bjergene.

Et eventyr venter – Oplev Mols Bjerge

Midt i idyliske Mols Bjerge Nationalpark finder du Bjørnen i Bjergene, et sted, der næsten er for godt til at være sandt. Her overnatter du i autentiske mongolske jurter, omgivet af enestående natur og en uforstyrret ro. Eventyret begynder allerede, når du parkerer bilen og begiver dig ud på en naturskøn vandring gennem skoven til den endelige destination. Det er nemlig ikke muligt at køre i bil hen til jurten. Denne lille gåtur giver dig mulighed for at slippe hverdagens travlhed og lukke naturen ind. Her, hvor bilens larm og dagligdagens stress ikke kan nå dig, begynder dit ophold i Mols Bjerge.

Efterår og vinter - Hygge og nærvær i naturen

Jurterne er tilgængelige året rundt, og hver sæson bringer sin egen unikke charme. Om efteråret og vinteren forvandler stedet sig til et hyggeligt ly for elementerne, hvor du kan nyde stilheden og varmen fra brændeovnen. Efter en opfriskende vandretur i det kølige landskab kan du trække dig tilbage til din jurt, hvor levende ild, stearinlys og den klare stjernehimmel skaber en helt særlig atmosfære. Her er der plads til at finde ro, nyde samværet og skabe minder, som vil vare ved. Det er det perfekte sted for en uforglemmelig pause fra hverdagen.

Efterårs- og vinterophold i de mongolske jurter i Mols Bjerge er en oplevelse, der vil blive hos dig længe. Her kan du koble af, fordybe dig i naturen og nyde uforglemmelige stunder med dem, du holder af. Uanset om du søger en romantisk getaway eller et inspirerende ophold med kollegerne, vil jurterne og naturen i Mols Bjerge skabe de perfekte rammer for dit næste eventyr.

Styrk fællesskabet med personalearrangementer Bjørnen i Bjergene er også det perfekte sted for dit næste personalearrangement. Bjørn, der er uddannet friluftsvejleder og lærer med mange års erfaring i pædagogisk friluftsliv, tilbyder skræddersyede personale- og lederdage for grupper på 4-20 personer. Der lægges vægt på fælles oplevelser, der bringer personale- eller ledergruppen tættere på hinanden og styrker deres indbyrdes relationer. Du kan forvente teambuilding med fokus på fysisk aktivitet, samvær og lækker mad tilberedt over bål.

”Et

fantastisk afbræk fra livet i København. Stilheden og naturen er ubeskrivelig. Vi har haft en meget dejlig oplevelse” - uddrag fra gæstebogen

Et sted med rum til fordybelse og fællesskab

Bjørnen i Bjergene er skabt af Bjørn og Manja, som bor med deres børn på den nærliggende Strendrupgaard. De har lagt vægt på at skabe et sted, hvor der er plads til fordybelse og nærvær. Mange gæster har med stor taknemmelighed beskrevet deres oplevelser i gæstebøgerne.

Jurterne kan bookes af par, familier eller vennegrupper. Den romantiske grønne jurt er ideel for to personer, den eventyrlige blå jurt har plads til 2-4 personer, og den autentiske orange jurt kan huse 2-6 overnattende gæster. Med mindst 100 meters afstand mellem jurterne er der masser af plads til privatliv og til at nyde den omkringliggende natur i fred og ro, uanset om du er her som privat gæst eller i arbejdsmæssig sammenhæng.

www.bjornenibjergene.com www.instagram.com/bjornenibjergene

KOMPLET KØKKENUDSTYR:

Drikkevand fra det lokale vandværk

Kogeplade og kogegrej (gryder, pande mm.)

Køleskab og basis service

Salt, peber og olie

Stempelkande til kaffe

KOMFORT OG BEKVEMMELIGHED:

Dyner, puder og sengelinned

Sæbe, karklud, viskestykke og badehåndklæder

FACILITETER:

Separations toilet og primitivt bad i en lille bygning ved siden af jurten

Brænde og optænding til brændeovnen

UDENDØRS UDSTYR:

Trefod, rist, bålgryder og -pande

Krydderurtebed og pizzaovn

HUSK AT PAKKE:

Mad, drikke og personlige fornødenheder

EKSTRA AKTIVITET:

Private - Guidet mountainbike-tur med Bjørn Personale arrangementer: Guidet mountainbike-tur, evt. E-MTB, kajak, femkamp, guidet blomstervandring etc. ved forespørgsel.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.