Substans nr. 1 2014

MEDLEMSMAGASIN FOR FØDEVAREARBEJDERE

Sammen imod uretfærdighed

Anders W. Berthelsen går imod branchens bosser i filmen ”Kartellet”.

1

2014

tema:

Når arbejdet gør ondt

Danske job på spil i Bruxelles

aetlogt ok L ad bl nd Ve læs 5 sider frga din afdelin

Rigtige oste skal vendes i hånden Snydt af kommunen:

Kræftramt tæt på at miste erstatning

Chefens julegave til Laura: Du er fyret

Medlem af Indleveret til Postvæsenet den 18.03.2014

2

s u b s ta n s 1 / 2 0 1 4

Redaktion: Emilia Maria van Gilse emg@nnf.dk Laurids Hovgaard lhg@nnf.dk Morten Torbjørn Andersen man@nnf.dk Lil Larsen lil@nnf.dk

Ansvars­havende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Datagraf Communications Tryk Stibo Graphic A/S

Øvrige sider 04 Kort nyt 16 Laura fik fyresedlen to dage før jul 18 Danske job på spil i Bruxelles 22 Rigtige oste skal vendes i hånden 26 Anders W. Berthelsen 28 X-ord

A-KASSE/

Tast dig selv til dagpenge

Mange går rundt med fordomme og myter om ”Tast selv” a-kassen, og hvor besværligt det er. Substans afliver fire myter om a-kassen. SIDE 24

Indhold

Snydt af kommunen

Kræftramt tæt på at miste 100.000 kroner

Ragnhild blev ramt af brystkræft. Oven i kemobehandling skulle hun kæmpe mod sin arbejdsgiver for at få arbejdsmarkedspension og ret til en erstatning på 100.000 kroner for kritisk sygdom. SIDE 29

Tema: Når arbejdet gør ondt

Ondt i kroppen eller snublet på et glat gulv. Det har flertallet af de ansatte i fødevaresektoren prøvet.

Faktisk er fødevaresektoren blandt de brancher i Danmark, der slider mest på kroppen. SIDE 10

Oplag 26.000 ISSN 1902-4290 Telefon 3818 7272 Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er ­miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

DM i håndværk

Mød Annika Damgaard, der imponerede ved DM i Skills for detailslagterlærlinge. SIDE 20

FRONTKÆMPERne/

De arbejder for dig

Mød nogle af dem, der hver dag kæmper medlemmerne af Fødevareforbundet NNFs sag. SIDE 8

Forsidefoto: Rune Evensen s u b s ta n s 1 / 2 0 1 4

3

Ring på 3818 7272

Følg OK 2014

Overenskomsten er rygraden i dine løn- og arbejdsvilkår.

Følg forhandlingerne på OK2014.nnf.dk

Fødevareforbundet NNF har kun ét samlet telefonnummer. Ring på 3818 7272, ligegyldigt hvad du skal have hjælp med – vi står klar ved telefonen.

Kort nyt

Spar penge på boligudgifter

Sass Larsen hjælper Bornholm

Slagterier går glip af millioner

Spar på dine faste udgifter. LO Plus har indgået en aftale med Trefor, så du kan få rabat på el og gas. Du kan også spare penge på din indboforsikring og alarmen til hjemmet. Læs mere på loplus.dk

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen rækker nu hånden ud til det lukningstruede slagteri på Bornholm. Ministeren vil gerne være med til at oprette et fødevarepolitisk forum, som skal sikre, at Bornholm fortsat er kendt som fødevarernes ø.

Næsten ingen slagterier har fået en del af Forebyggelsesfondens mange millioner kroner til et bedre arbejdsmiljø. Kun 223 ansatte inden for metal-, møbelindustri og slagterierne har været med i en forebyggelsespakke de seneste to år.

Ulovlig EU-støtte Tusindvis af job er gået tabt herhjemme, fordi danske virksomheder har flyttet job til Polen. Fagbladet 3F afslører, at virksomheder som Royal Greenland og LM Windpower har fået EU-millioner for at flytte produktion til Polen.

│ Af Laurids Hovgaard

Rekordmange fødevarearbejdere mistede dagpenge i 2013

524

medlemmer af Fødevare­ forbundet NNFs a-kasse har mistet retten til dagpenge i løbet af 2013.

4

s u b s ta n s 1 / 2 0 1 4

524 medlemmer af Fødevareforbundet NNFs a-kasse har mistet retten til dagpenge i løbet af 2013.

– Det er rent ud sagt en katastrofe.

Omkring en tredjedel af vores ledige medlemmer er røget ud af dagpenge­ systemet i løbet af 2013. Samtidig er det i dag dobbelt så vanskeligt at genoptjene retten til dagpenge. Så det ser sort ud for mange ledige, siger Esben Birkesholm, forsikringschef i Fødevareforbundet NNFs a-kasse.

Hele 33.900 danskere mistede retten til dagpenge i løbet af 2013. Det er næsten ti gange flere end VK-regeringens første skøn i 2010, hvor dagpengereformen blev vedtaget.

Når dagpengene forsvinder ■ 8 % Lønmodtager ■ 35 % Særlig uddannelsesstøtte ■ 17 % Kontanthjælp ■ 2 % Sygedagpenge ■ 2 % Seniorjob ■ 2 % SU ■ 3 % Efterløn ■ 15 % Hverken ydelse eller lønindkomst ■ 9 % Ikke indplaceret

Her ender medlemmer af Fødevareforbundet NNF, når de ryger ud af dagpengesystemet. Tallene er fra Beskæftigelsesministeriet fra januar-oktober 2013.

Få svar på din smartphone Fødevareforbundet NNFs hjemmeside er lavet, så den nemt kan bruges på en smartphone.

Tjek nnf.dk, når det passer dig.

?

Giv besked Hvis du skifter arbejde, får nyt telefonnummer, mobilnummer eller mailadresse, vil vi meget gerne vide det. Ring eller skriv derfor til din afdeling og giv dem de nye oplysninger.

│ Af Laurids Hovgaard / Foto: Danish Crown

Update

Arbejdspladser: Arla investerer i Danmark Mere end én milliard. Så meget vil Arla investere i Danmark i 2014. Arla kan se, at de veluddannede medarbejdere er værd at investere i, siger Poul Erik Faarkrog, forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF.

Danish Meat Company lukker midlertidigt Udbrud af svinepest i Litauen betyder, at de russiske myndigheder har lukket for al import af svinekød fra Europa.

Derfor mister 85 ansatte jobbet midlertidigt i Vrå. Slagteriet satser på at starte op igen om et par måneder.

Danish Crown fyrer igen 472 slagteriarbejdere på Danish Crown og Tulip i Faaborg mister jobbet inden 2016.

I januar fremlagde Danish Crown en strukturplan, der blandt andet indebærer en lukning af slagteriet.

– I bund og grund er det den værste besked, man overhovedet kan få som medarbejder. Hundredvis af kolleger og deres familier går nu en usikker fremtid i møde, og fra Fødevareforbundet NNFs side vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe dem videre, siger Ole Wehlast, forbundsformand for Fødevareforbundet NNF. Strukturplanen indeholder også krav om massive besparelser på slagterierne i Skærbæk og på Bornholm – ellers vil også disse slagterier blive lukket. Samti-

dig har koncernen lagt massivt pres på de fem øvrige svineslagterier med krav om en 4-årig indslusningsløn og en annullering af overenskomstmæssige lønstigninger frem til 2018. Tillidsfolkene har afvist begge krav, og tilbage står nu et fælles ønske om at undersøge mulighederne for at oprette et medarbejderselskab, som skal investere i øget svineproduktion. En aftale om et sådant selskab kan dog ikke indgås af de lokale tillidsrepræsentanter, men skal forhandles på plads af Fødevareforbundet NNF. Læs mere på nnf.dk

Håndværksbrød i supermarkeder Bagerkæden KonditorBager skal i fremtiden levere friskbagt brød til op mod 250 Rema 1000-supermarkeder. Det er en god nyhed, mener Ole Wehlast, forbundsformand i Fødevareforbundet NNF, for bagerbranchen er presset af de billige bake-off-mulig­ heder i supermarkederne.

Få et højere fradrag i dag Er du i arbejde, kan du få et højere beskæftigelsesfradrag og betale mindre i skat allerede fra i dag. Du skal selv ændre din forskudsopgørelse på www.skat.dk. Du skal bare bede Skat om en ny forskudsopgørelse og klikke godkend på skat.dk

s u b s ta n s 1 / 2 0 1 4

5

Tilmeld dig nyhedsbrev Få nyheder fra Fødevareforbundet NNF direkte i din indbakke. Du tilmelder dig på nnf.dk/nyhedsbrev

Kort nyt

”

Overenskomsten er ryg­raden for dine arbejds­vilkår, og du er rygraden i overenskomsten. Derfor er det vigtigt, at du stemmer.

– Tage Arentof t, næstformand

Stem om din overenskomst!

Se hvordan på OK2014.nnf.dk

Mød Fødevareforbundet NNF på Facebook På Facebook er der debat mellem medlemmer.

Du kan være med på facebook.com/nnfdk

│ Morten Torbjørn Andersen

Erhvervsskoler får kvalitetsløft Alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten er enige om en reform af erhvervsuddannelserne. Der er ros til reformen fra Fødevareforbundet NNF. Der indføres adgangskrav på erhvervsuddannelserne, grundforløbene styrkes, og uddannelsesgarantien forbedres.

Samtidig giver reformen både mere og bedre under­ visning. Det betyder blandt andet, at der sættes ind på efteruddannelse af lærerne på erhvervsskolerne.

– Det er godt, at man nu sætter ind på erhvervsuddannelserne. Det har fra politisk side været et håbløst underprioriteret område. Hvis eleverne skal komme ud og være klar til morgendagens arbejdsmarked, så skal de kunne de nyeste teknikker og kende den nyeste teknologi. Dygtige og opdaterede lærere er her helt afgørende, siger Pia Antonsen, forbundskonsulent i Fødevareforbundet NNF.

│ Af Morten Torbjørn Andersen / Foto: Rune Evensen

Danmarks dygtigste lærlinge DM for detailslagter-, bager- og konditorlærlinge blev afgjort i slutningen af januar i Aalborg.

Asger Skov Hansen fra Cofoco Airport Solutions var flyvende og vandt konkurrencen for bagerne. Katrine Oehlenschlager fra Langenæs Bageriet vandt konditorkonkurrencen og kan nu se frem til VM i Brasilien i 2015.

Vildtslagterlærlingen Rune Lunde Havgaard vandt hos detailslagterne. På side 20 kan du møde Annika Dam­ gaard, der var med i konkurrencen for detailslagtere.

6

s u b s ta n s 1 / 2 0 1 4

!

Sig din mening og vind præmier

Er du OK? Test din OK-viden og vind ferierejse på erduok.dk

Tilmeld dig vores webpanel, og bliv hørt på nnf.dk/webpanel

”

│ Af Laurids Hovgaard / Foto: Morten Torbjørn Andersen

Danske fødevarer hitter i udlandet Der er rift om danske fødevarer i udlandet. I 2013 blev der sendt for 115 milliarder kroner danske fødevarer ud af landet. Det er 3,7 procent mere end året før. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Den voksende eksport gav et overskud på fødevarer på 41 milliarder kroner. Det betyder, at fødevarer er blandt de varer, som Danmark tjener flest penge på, kun overgået af kemikalier og kemiske produkter. Det er især svinekød slagtet i Danmark, der trækker fødevareeksporten op. Det er fortsat EU, med Tyskland i spidsen, der køber flest fødevarer fra Danmark. Over 21 procent af den danske fødevareeksport ryger til Tyskland.

│ Af Emilia Maria van Gilse

LO og FTF tager temperaturen på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedet og lønmodtagernes vilkår er under forandring. Social dumping presser lønnen, job nedlægges, og efterlønnen er forringet.

I 1992 og 2002 gennemførte LO og FTF undersøgelser under overskriften ”Arbejdsliv og politik set i et lønmodtagerperspektiv”, men meget har forandret sig siden. Derfor har organisationerne sat gang i en ny lignende undersøgelse. Også medlemmer af Fødevareforbundet NNF vil blive bedt om at deltage i undersøgelsen. De udtrukne medlemmer vil modtage et brev fra Aalborg Universitet, der foretager analysen. Undersøgelsen forventes klar i 2015.

Det er træls, at man indfører adgangskrav, som er grebet ud af den akademiske blå luft.

Når du står ude på pladsen og skal sætte tagrender op, så beder mester dig ikke om at analysere et digt.

– M orten Ryom Formand for E rh vervss kolernes E lev­ O rganisation (E EO) om regeringens k ara kterkrav på erh vervss kolerne

Nye nordjyske svin skal skabe flere job

20

procent pendler Hver femte dansker starter hver morgen bil, bus eller tog og kører ud af bopæls­ kommunen for at komme på arbejde. Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv.

I nogle kommuner er det over 40 procent af ind­ byggerne.

Frederikshavn Kommune, Fødevareforbundet NNF Nordjylland, Landbo Nord og Danish Crown har indgået en partnerskabsaftale, der skal sikre og øge produktionen af slagtesvin i Nordjylland. Aftalen indebærer, at der etableres et teknologisk moderne staldanlæg, der viser, at det er muligt at producere svin med minimal belastning af miljø og klima, og hvor der tages hensyn til dyrevelfærd. Anlægget vil kunne producere op til 90.000 slagtesvin om året, der skal slagtes på Danish Crowns slagteri i Sæby. Fødevareforbundet NNF Nordjylland vurderer, at produktionen kan give op til 90 ekstra arbejdspladser på slagteriet.

Emilia Maria van Gilse

s u b s ta n s 1 / 2 0 1 4

7

Kæmper for: Der er et utroligt pres på overenskomsterne – ikke kun fra arbejdsgiverne, men også fra regeringen. De mange nye reformer betyder, at medarbejderne er yderligere bange for at blive fyret, og derfor accepterer de et langt højere pres fra arbejdsgiverne, end vi så for år tilbage. Samtidig opfører mange virksomheder sig stadig, som om der er krise, selv om de har kæmpe overskud. Det gør det svært at forhandle gode overenskomster.

Bent D. Jensen

Tillidsrepræsentant på Delika og medlem af forhandlings­ udvalget på det fødevareindustrielle område

For mange små virksomheder overholder ikke overenskomsten. Det går ud over vores medlemmer, men også ud over virksomheden. En god overenskomst kommer jo begge parter til gavn.

Claus Sørensen

Tillidsrepræsentant i COOP og medlem af forhandlingsudvalget på butiksområdet

Kæmper for: Jeg oplever helt klart, at vi tillidsrepræsentanter, der sidder i forhandlingsudvalgene, har indflydelse på forhandlingerne. Og det er utrolig spændende at være så tæt på forhandlingerne og følge spillet fra første række. Men det vigtigste er naturligvis, at vi får de bedst opnåelige vilkår for vores kolleger. Det er det, vi kæmper for, når vi sidder ved forhandlingerne.

Der bliver ikke indgået overenskomster, uden at tillidsrepræsentanterne er blevet hørt. Hvis vi vender tommelfingeren nedad, så ved forhandlerne, at der ikke er noget at komme efter.

Frontkæmperne

Når din overenskomst skal fornyes, sidder et forhandlingsudvalg – bestående af tillidsrepræsentanter – klar til at godkende eller afvise arbejdsgivernes krav. Der er et forhandlingsudvalg for hvert overenskomstområde, og her kan du møde en repræsentant fra hvert af de fire udvalg. Du kan også læse, hvad en ny afdelingsformand, en ny afdelingsnæstformand og forbundets arbejdsmiljøkonsulent kæmper for.

A F E milia Maria van Gilse

Kæmper for: Der er tre ting, der for mig er vigtigt at få styrket i vores overenskomst: bedre uddannelse, højere pension og flere penge til fritvalgsordningen. Især det sidste er vigtigt for mine kolleger. Ordningen giver os mulighed for at vælge, hvordan vi vil bruge den pose penge, alt efter hvordan vores situation er. Selv har jeg stor glæde af de ekstra fridage, ordningen giver mig.

8

s u b s ta n s 1 / 2 0 1 4

Jeg vil gerne være med til at påvirke den overenskomst, der styrer mit og mine kollegers arbejdsliv. Den mulighed giver en plads i forhandlingsudvalget mig, og det er jeg utrolig glad for.

Kim Mosskov Andersen

Fællestillidsrepræsentant på Arla Akafa og medlem af forhandlingsudvalget på mejerioverenskomsten

Kæmper for: Min største opgave er at uddanne vores arbejdsmiljørepræsentanter, så de i samarbejde med virksomhedernes ledelse kan fremme et godt og sikkert arbejdsmiljø. De skal sikres indflydelse, så de kan medvirke til, at alle medarbejdere har et sikkert og sundt arbejdsliv. Vi skal understøtte dem, så de i samarbejde med deres kolleger og ledelse kan igangsætte de nødvendige projekter og indsatser.

Tommy Jensen

Fødevareforbundet NNFs arbejdsmiljøkonsulent

Jeg kæmper hver dag for at få ledelsesmæssig og politisk fokus på de udfordringer, vi har i vores brancher – ikke mindst hos vores bran­ chers arbejdsmiljøudvalg. Samarbejde er nøglen til et bedre arbejdsmiljø.

Kæmper for: Vi betaler jo vores kontingent for at sikre os en fornuftig overenskomst, der sikrer ”den lille” mand. Derfor er overenskomstforhandlingerne noget af det mest centrale for mig og mine kolleger. I disse år oplever vi, at arbejdsgiverne lægger hårdt ud, derfor skal vi kæmpe hårdere for at bibeholde vores rettigheder. Jeg vil kæmpe for vores overenskomst!

Arbejdsgiverne forsøger at udhule vores akkordsystem og dermed vores løn. Det skal de ikke slippe af sted med – jeg har fokus på at bevare styrken i akkordsystemet.

Knud Erik Villadsen

Tillidsrepræsentant på Danish Crown i Herning og medlem af forhandlingsudvalget på slagterindustrioverenskomsten

Tillidsrepræsentanternes netværk er en gevinst både for den enkelte tillidsrepræ­ sentant, der ikke står alene med udfordringerne, og for forbundet. Fællesskab giver styrke.

Kæmper for: Som formand for en ny afdeling er en af mine største opgaver at skabe samling og komme godt fra start. Derudover har jeg et stort fokus på vores tillidsrepræsentanter og ser det som en af de vigtigste opgaver at understøtte dem i deres faglige arbejde.

En del af den opgave består i at hjælpe dem med at udvikle netværk på tværs af virksomheder og brancher.

Kæmper for: Min opgave bliver i høj grad at servicere tillidsrepræsentanterne og arbejdsmiljørepræsentanterne, og i den forbindelse er det en stor fordel, at jeg indgående kender de udfordringer, man står med som tillidsrepræsentant på en virksomhed. Det er en forsøgsordning, vi nu prøver af i Sydjylland, og vi er meget opmærksomme på, at selv om det fungerer fint her, så betyder det ikke, at andre afdelinger blot kan kopiere ordningen

Kjeld Nielsen

Afdelingsformand Østjylland (ny sammenlagt afdeling af de tidligere afdelinger HorsensVejle og Østjylland)

Jeg har fået en utrolig spændende og ny opgave; nemlig at kombinere arbejdet som tillidsrepræsentant med arbejdet som afdelings­ næstformand.

Torben Søgaard Hansen

Ny fritidsnæstformand i Fødevareforbundet NNF Sydjylland og samtidig tillidsrepræsentant på Mou

s u b s ta n s 1 / 2 0 1 4

9

Jan Christensen og Carsten Matzon arbejder hos DAKA. Den ene som slagter, den anden som elektriker.

Sammen har de været med til at få antallet af arbejdsulykker på DAKAs fire fabrikker til at styrtdykke.

10

s u b s ta n s 1 / 2 0 1 4

6 siders tema om arbejdsmiljø

Tema: Arbejdsmiljø A f L au ri ds H ovgaard / Foto: Ru ne Ev ensen

Når arbejdet gør ondt Har du også prøvet at komme hjem med ondt i kroppen eller været tvunget til at blive hjemme fra arbejde på grund af en arbejdsulykke?

Ondt i kroppen eller snublet på et glat gulv. Det har flertallet af de ansatte i fødevaresektoren prøvet. Faktisk er fødevaresektoren blandt de brancher i Danmark, der slider mest på kroppen, og hvor der hvert år sker flest arbejdsulykker.

Selv om loven er klar, alle arbejdsulykker skal anmeldes, har hvert fjerde medlem af Fødevareforbundet NNF oplevet, at en arbejdsulykke ikke er blevet anmeldt til Arbejdstilsynet. Det viser en ny undersøgelse blandt Fødevareforbundet NNFs medlemmer.

– En kollega faldt og brækkede sit ben tre steder, og derefter kom han i en privat bil for at undgå politi og Arbejdstilsynet. Sådan beskriver en anonym fødevarearbejder en oplevelse, han havde på sin arbejdsplads.

Men det er muligt at forhindre ulykker. Ofte er det de små ting i hverdagen, som kan forhindre uheld og skader. Substans har besøgt DAKA i Lunderskov ved Kolding. Her har de med simple redskaber fået antallet af arbejdsulykker til at falde drastisk.

FAKTA: Fødevarebranchen er blandt de brancher, som slider absolut mest på medarbejdernes helbred. Slagterierne hører til blandt brancherne med mest sygefravær, og ansatte i fødevareindustrien oftere bliver tvunget på efterløn på grund af nedslidning end ansatte i andre brancher.

Over halvdelen af Fødevareforbundet NNFs medlemmer har været udsat for en arbejdsulykke, der har holdt dem hjemme i mere end en dag. De seneste tal for arbejdsulykker viser, at der hvert år sker over 1.750 arbejdsulykker i fødevaresektoren. Det gør slagteribranchen til landets farligste at arbejde i ifølge tal fra Arbejdstilsynet.

Der sker årligt 532 ulykker per 10.000 beskæftigede.

s u b s ta n s 1 / 2 0 1 4

11

”

Vi, der arbejder på gulvet, er tit bedst til at opdage små fejl og komme med ideer til forbedringer.

– Carsten M atzon

Tema: Når arbejdet gør ondt

I dag er der intet, der flyder på gulvet, og medarbejderne rydder op efter sig selv med det samme. Det har taget tid at ændre holdning blandt kollegerne.

Et par nye øjne gør en forskel Rod, tankeløshed og alt for mange arbejdsulykker var en del af hverdagen på DAKAs fire fabrikker for få år siden. En simpel ”taskforce”, der besøger fabrikkerne og tager billeder, har vendt skuden, så der i dag er langt færre ulykker, og holdningen til arbejdsmiljø er skiftet. Keep it simple, lyder opskriften. or fem år siden var det ikke usædvanligt at se plasticslanger flyde på glatte gulve eller at få fingeren i klemme i en maskine. I 2009 skete 16 arbejdsulykker, hvor ansatte på en af DAKAs fire fabrikker måtte blive hjemme fra arbejde i mere end en dag. Ulykker, hvor ansatte gled på glatte gulve, skar sig på knive og fik klemt fingre, var typiske.

F

12

s u b s ta n s 1 / 2 0 1 4

Det var hverken ledelse eller medarbejdere tilfredse med. Sammen nedsatte de en såkaldt ”taskforce”, som bestod af en arbejdsmiljørepræsentant fra hver fabrik.

Opgaven var simpel – kig jer omkring på hver enkelt fabrik, tag billeder af, hvad I ser, og fortæl, hvad der kan gøres bedre: – Det at få et par nye øjne på sin arbejdsplads betyder faktisk mere, end man lige går og tror. Når man går i de samme

En slagter og en elektriker har hver sin faglighed og opdager forskellige ting.

Elektriker Carsten Matzon opdager, hvis et kabel hænger løst, og Jan Christensen, der er slagter, har blik for, hvordan knivene bedst håndteres.

FAKTA: DAKA er en forkortelse af Danske Andelsslagteriers kødfoder- og albuminfabrik.

DAKAs formål er at udnytte biprodukter fra slagteri- og kødindustrien og hente selvdøde dyr og mad­ affald. DAKA producerer alt fra dyrefoder til CO2neutral energi. På fabrikken i Lunderskov producerer de blodmel og spraytørret plasma fra svineblod.

rutiner hver dag, er der mange uheldige ting, som man ikke ser, siger Jan Christensen, slagter hos DAKA i Randers.

De fire fabrikker har meget forskellige produktionsformer og forskellige fagmedarbejdere. I den nuværende ”taskforce” er der en slagter, en elektriker og to procesoperatører: – Vi bruger hinandens øjne til at opdage forskellige ting. Vi har ikke bare fået ændret på en masse konkrete arbejdsrutiner, vi har også gjort det mere naturligt at snakke om arbejdsmiljø, siger Jan Christensen.

Tidligere gik det ofte hurtigt, og mange tænkte sig ikke om, når der var travlt. At rydde op efter sig selv med det samme var ikke altid en selvfølge: – For nogle år siden kunne man lede længe efter en bestemt plasticslange eller stige. Vi efterlod redskaberne, hvor vi sidst brugte dem, ofte midt i det hele. I dag har vi fast ophæng til alle stiger og slanger, og vi får løbende kontrolleret, om stigerne overholder alle sikkerhedsregler, siger Jan Christensen.

Tæt på målet

I 2013 skete der seks arbejdsulykker. Det er en smule fra målet om at komme ned på fire. Men det er stadig 10 ulykker mindre om året end fire år tidligere: – Vi slipper nok desværre aldrig helt for arbejdsulykker. Men med ret simple værk-

tøjer har vi reduceret antallet af ulykker og gjort arbejdsmiljø til en naturlig del af arbejdsdagen, siger Carsten Matzon.

Han er især stolt over, at hans egen arbejdsplads, fabrikken i Lunderskov, ikke har haft en eneste arbejdsulykke i knap 1.800 dage. En kalender i kantinen holder styr på antallet af dage uden ulykker: – Der opstår da en vis stolthed og venskabelig konkurrence mellem fabrikkerne om at have færrest ulykker, men også om at finde på de bedste og mest sikre løsninger, siger Carsten Matzon.

Opskriften på de færre ulykker og bedre arbejdsmiljø kan virke simpel, men det virker: – Vi, der arbejder på gulvet, er tit bedst til at opdage små fejl og komme med ideer til forbedringer. Derfor er ledelsen ikke en del af vores ”taskforce”. Det betyder også, at kollegerne ikke opfatter os som et arbejdsmiljøpoliti, men som det, vi er; kolleger, der gerne vil gøre vores arbejde mere sikkert, siger Carsten Matzon. Han bakkes op af Jan Christensen: – Det er blevet tilladt at snakke om arbejdsmiljø, uden at det skal være bøvl og ballade. I slagtehallen og afdelingen for madaffald i Randers er vi startet op med et nyt projekt, hvor vi skal blive bedre til at undgå nedslidning. Det ville der ikke være så stor opbakning til for tre år siden.

s u b s ta n s 1 / 2 0 1 4

13

Hvordan skal de unge klare sig uden efterlønnen?

Det slider på kroppen at være slagteri­ arbejder. Det kan 65-årige Jim Allan Dølby skrive under på. Men han fortryder intet.

Tema: Når arbejdet gør ondt

14

s u b s ta n s 1 / 2 0 1 4

or 51 år siden gik Jim Allan Dølby i lære som slagter. I dag er han 65 år og folkepensionist.

Gode kolleger og en god månedsløn er noget af det, han husker tilbage på med glæde. Men de mange år på Tulip i Vejle og Danish Crown i Horsens har også sat sine aftryk på kroppen. Som knap 61-årig satte to tennisalbuer en stopper for et langt og hårdt liv som slagteriarbejder, og arbejdet blev skiftet ud med tilværelsen som efterlønner og senere pensionist.

– Jeg kender ikke mange slagteriarbejdere, som kan fortsætte arbejdet, efter at de bliver 60 år. Der er en grund til, at vores akkorder er gode i forhold til andet ufaglært arbejde. Det er fysisk hårdt arbejde, siger Jim Allan Dølby.

Jim Allan Dølby har papir på, at de to tennisalbuer har nedsat hans arbejdsevne med 50 procent. Han fortryder ikke jobbet på slagteriet, men i dag kunne Jim Allan Dølby godt have tænkt sig, at Arbejdstilsynet oftere havde været forbi landets slagterier.

– Når der skulle laves nye akkorder, ville det have været godt, hvis Arbejdstilsynet havde været mere inde over og kontrolleret, at vores akkorder holdt sig inden for arbejdsmiljøloven, siger Jim Allan Dølby.

F

Jim Allan Dølby har arbejdet på slagteri, siden han var 14 år. Et langt liv som slagteriarbejder har kostet ham to tennisalbuer og en høreskade.

Det bliver i familien

At stå på båndet og slagte svin ligger til familien. Jim Allan Dølbys far var slagteriarbejder, og i dag arbejder svigersønnen på Danish Crown i Horsens. Men fremtidsudsigterne ser sorte ud. For selv om støjen og varmen er blevet mindre, og sikkerheden er blevet bedre, så er arbejdet ikke blevet mindre hårdt igennem årene.

– Hvis arbejdet bliver ved med at være lige så hårdt, og min svigersøn først kan pensioneres, når han er over 70 år, så skal han kravle på arbejde de sidste år. Jeg ved ikke, hvordan de unge slagteriarbejdere skal kunne klare sig, hvis de ikke kan gå på efterløn, siger Jim Allan Dølby.

Analyse Danmark har spurgt Fødevareforbundet NNFs medlemmer om deres oplevelse af arbejdsmiljø:

18% 16% 25% 51% 8% har oplevet, at deres nærmeste leder ikke tjekker, om sikkerhedsreglerne bliver overholdt.

har oplevet, at deres nærmeste leder ikke griber ind, hvis reglerne bliver overtrådt.

har oplevet, at arbejdsulykker ikke er blevet meldt til Arbejdstilsynet.

har været udsat for en arbejdsulykke eller fået anerkendt en arbejds­ skade.

siger, at der ikke er en arbejdsmiljørepræsentant på arbejdspladsen.

Her er brancherne med flest anmeldte ulykker per 10.000 medarbejdere: Selv om hvert fjerde medlem af Fødevareforbundet NNF har oplevet, at en arbejdsulykke ikke er blevet registreret, så er fødevareindustrien den branche, hvor færrest arbejdsulykker ikke bliver anmeldt. Det vurderer LO i en rapport om skjulte arbejdsulykker. slagterier:

537

Vand, kloak og affald:

nærings- og nydelsesmidler:

451

224

opførelse og ned­ rivning af byggeri:

anlægsarbejde:

363

323

transport af gods:

318

Kilde : A rbejdstilsy net

Læs mere om arbejdsmiljø, nedslidning og ulykker på www.nnf.dk/arbejdsmiljoe

Arbejdstilsynet besøgte i 2013:

172 slagterier og fandt 181 problemer med arbejdsmiljøet – 52 meget alvorlige. 317 bagerier og fandt 327 problemer med arbejdsmiljøet – 42 meget alvorlige. 32 mejerier og fandt 68 problemer med arbejdsmiljøet – 12 meget alvorlige. 2 tobaksfabrikker og fandt 11 problemer med arbejdsmiljøet – 3 meget alvorlige. 28 chokolade- og sukker­ fabrikker og fandt 32 problemer med arbejdsmiljøet – 12 meget alvorlige. 16 brødog kagefabrikker og fandt 35 arbejdsmiljøproblemer – 16 meget alvorlige. s u b s ta n s 1 / 2 0 1 4

15

”

– Oven på konkursen er jeg blevet opmærksom på, hvordan min løn­ seddel hænger sammen

Det ku’ ske for dig

– L aura Blandfort G arde

Chefens julegave:

Vi lukker – du er fyret To dage før jul fik 20-årige Laura Blandfort Garde et chok. Hendes arbejdsplads, Bisgaard Bageri i Nordsjælland, gik konkurs. Lærepladsen røg, og der var pludselig ingen penge til at betale husleje.

A f L au rids Hovgaard / Foto: Rune Evensen

u skal ikke møde på arbejde i morgen. Faktisk skal du slet ikke komme mere. Sådan lød den korte besked onsdag før juleferien til konditorlærlingen Laura Blandfort Garde.

I alt fik 150 ansatte hos Bisgaard Bageri, der har afdelinger flere steder i Nordsjælland, den triste besked i dagene op til jul.

– Jeg gik fuldstændig i chok. I timerne efter at jeg fik beskeden, kunne jeg ikke rigtigt andet end at græde. Jeg var glad for arbejdspladsen, min chef og de gode kolleger. Jeg havde ingen mistanke om, at vi skulle være i farezonen for at lukke, siger Laura Blandfort Garde.

Hun havde været i lære som konditor hos Bisgaard Bageri i Nivå nord for København siden sommeren 2012.

Konkursen kom dagen før lønningsdag, så Laura og hendes kolleger stod til at miste lønnen for en hel måneds arbejde. Med egen lejlighed og faste udgifter var julestemningen aflyst i løbet af få sekunder.

– Det var helt uoverskueligt. Hvordan skulle jeg betale min husleje, når der ikke kom løn for december må-

D

16

s u b s ta n s 1 / 2 0 1 4

ned? Hvordan skulle jeg kunne gøre min uddannelse færdig uden læreplads? Der løb mange tanker gennem mit hoved på samme tid, fortæller Laura Blandfort Garde.

Du kan ikke klare det selv

Da hun fik nyheden om konkursen, gik hun i sort og mistede fuldstændigt overblikket. Men med hjælp fra familie og Fødevareforbundet NNF fik hun på to dage sikret sig en ny læreplads og styr på de nødvendige papirer.

– Jeg ringede til Fødevareforbundet NNF, og sammen fik vi udarbejdet en liste over, hvad jeg skulle gøre. Jeg fik i løbet af dagen ringet til jobcenteret, a-kassen og min skole, siger Laura Blandfort Garde og fortsætter: – Jeg havde ikke klaret mig igennem de hårde dage, hvis det ikke havde været for min familie og fagforeningen. Min mor fik mig til samtale her hos en anden bager, og jeg kunne låne til huslejen hos min far, forklarer Laura. I dag er hun glad for sit nye arbejde hos Farumhus Konditori i Værløse, men hun savner stadig kollegerne fra Bisgaard Bageri.

– Jeg havde fri, den dag min mester ringede og sagde, at det var slut, så jeg

nåede ikke at sige farvel til kollegerne.

Men jeg mødtes med de nærmeste kolleger efter nytår og fik taget ordentligt afsked. Heldigvis har de fleste fundet nyt arbejde allerede, siger Laura Blandfort Garde.

Lønsnyd opdaget efter konkurs

Da Laura sendte sine lønsedler til Fødevareforbundet NNF, viste det sig, at hun også var blevet snydt for omkring 1.000 kroner om måneden igennem flere måneder. Hendes arbejdsgiver havde nemlig ikke hævet elevlønnen, sådan som det er aftalt i overenskomsten. De penge får Laura aldrig tilbage.

– Oven på konkursen er jeg blevet opmærksom på, hvordan min lønseddel hænger sammen. Så noget godt er der da kommet ud af konkursen, siger Laura Blandfort Garde.

Selvom hun kan se frem til at få sin tabte løn hos Lønmodtagernes Garantifond, så stod januarmenuen på lidt for meget pasta med ketchup og rester fra venner og familie. På grund af lang sagsbehandlingstid hos Lønmodtagernes Garantifond kan der nemlig gå mange måneder, før de tabte lønkroner kommer ind på kontoen.

Tre gode råd, hvis din arbejdsplads går konkurs Faglig konsulent Lone Krydsfeldt har hjulpet Laura og hendes kolleger.

1. Kontakt din lokale afdeling af Fødevareforbundet NNF. Vi hjælper dig med at få et overblik og til at få udbetalt din manglende løn hos Lønmodtagernes Garantifond.

2. Hvis du bliver bedt om at fortsætte med at arbejde for en konkursramt virksomhed, skal du sikre dig, at virksomheden stadig har penge til at udbetale løn i den kommende tid. Lønmodtagernes Garantifond dækker ikke løn for arbejde, der er udført, efter at virksomheden er blevet erklæret konkurs.

3. Du skal være tålmodig. Der kan gå op til 6 måneder, før du får din manglende løn hos Lønmodtagernes Garantifond. Kontakt din lokale afdeling af Fødevareforbundet NNF og hør, om det er muligt at få et lån, hvis du akut mangler penge.

I dag laver Laura Blandfort Garde fragilitétærter hos Farumhus Konditori i Værløse og er glad for det. Men hun savner dog sine gamle kol­ leger fra Bisgaard Bageri. Virksomheden gik konkurs to dage før jul.

substans 1 / 2 0 1 4

17

Der var tid til smil og latter ind imellem de mange møder i Bruxelles. Ud over europaparlamentarikere fik Landbrug & Fødevarer og EU-Kommissionen også et besøg af Fødevareforbundet NNF i Bruxelles.

– Et åbent marked i Europa gavner eksporten af danske fødevarer.

Derfor kræver vi, at de enkelte lande overholder de regler, de selv har været med til at indføre, siger Steen Karlsen, forbundskonsulent i Fødevareforbundet NNF.

Danske job på spil i Bruxelles

Fremtiden for danske fødevarejob afhænger i stigende grad af politikerne i EU. Derfor har 24 medlemmer af Fødevareforbundet NNF været i Bruxelles.

Her fortalte de om deres arbejde og ønsker til fremtiden.

A f L au rids Hovgaard / Foto: Rune Evensen

– Jeg har fået et nyt syn på EU. Danmark er duksen i EU-klassen, mens andre lande ser stort på regler om eksempelvis statsstøtte og fødevarekontrol.

Det kan ikke være rigtigt.

Der skal være lige vilkår for alle, siger Knud Erik Smærup, slagteriarbejder fra Holstebro.

18

substans 1 / 2 0 1 4

– Jeg arbejder på en stor arbejdsplads, hvor vi også diskuterer EU. Men der er langt fra Sæby til Bruxelles. Nu kan jeg forklare, hvordan EU-systemet hænger sammen, og hvorfor det er så vigtigt, at vi følger med i europæisk fødevarepolitik, siger John Erik Nygren, der er fra Danish Crown Sæby.

Følg med i EU-valget

maj er der Søndag den 25. lg.

EU-parlamentsva lg va eu k/ .d På www.nnf valget, om e er m kan du læse r, de og hvad EU bety e. jd for dit arbe

24 medlemmer af Fødevareforbundet NNF var i februar i Bruxelles for at fortælle europaparlamentarikere om arbejdet i den danske fødevarebranche.

år tyske slagterier ulovlig statsstøtte? Hvad betyder de nye EU-tobaksregler for arbejdspladser i Danmark? Det var nogle af de spørgsmål, som de 24 medlemmer af Fødevareforbundet NNF havde med, da de i februar besøgte tre danske europaparlamentarikere og EU-Kommissionen i Bruxelles. Besøget gjorde indtryk.

– Vi havde en konstruktiv snak om, hvordan vi sikrer danske arbejdspladser i fødevarebranchen. Jeg har fået gode input og spørgsmål fra Fødevareforbundet NNFs medlemmer, der arbejder i fødevarebranchen. Ellers risikerer vi politikere at lave dårlige love, siger Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne. Hun arbejder til daglig med blandt andet fødevaresikkerhed og landbrugspolitik i EU.

F

– Det var interessant at høre, hvad der foregår bag murene i EU-Parlamentet. Vi fik snakket om alt fra tyske slagterier til EU’s kommende tobaksdirektiv. Man glemmer tit, hvor meget EU betyder for vores hverdag og arbejdspladser i Danmark, siger Jette Harms fra Scandinavian Tobacco Group i Ny­wkøbing Falster.

Det var især urimelig konkurrence og lave lønninger syd for Danmark, som medlemmerne af Fødevareforbundet NNF satte på dagsordenen i Bruxelles.

– Jeg håber, at vi får et nyt EU-parlament, som vil fortsætte med at bekæmpe social dumping på tværs af Europa. Det er en af de helt store udfordringer, hvis vi skal blive ved med at have slagteriarbejdspladser i Danmark, siger Knud Erik Smærup fra Danish Crowns kreaturslagteri i Holstebro.

Christel Schaldemose har netop bedt EU-Kommissionen undersøge, om tyske slagterier har særligt fordelagtige vilkår, som gør, at de kan udkonkurrere danske, franske og hollandske slagterier.

– Vi skal have undersøgt, om de tyske slagterier får ulovlig statsstøtte eller tilbyder så ringe arbejdsforhold for de ansatte, at der er tale om unfair konkurrence, siger Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne.

substans 1 / 2 0 1 4

19

Når mælken er blevet saltet og omdannet til en fast masse, bliver den sat på hylder i kælderen, hvor blågrønne skimmelsvampe vokser sig store inde i osten.

Rigtige oste skal vendes i hånden

Den bornholmske blåskimmelost Danablu 60+ er blandt verdens bedste og spises verden over. Kom med ned i kælderen hos Bornholms Andelsmejeri, hvor ostene bliver vendt med håndkraft hver eneste dag.

A f L aurids Hovgaard / Foto: Rune Evensen

må håndskrevne noter viser, hvor længe hver enkelt ost har ligget og gæret i kælderen under Bornholms Andelsmejeri. Selv om der produceres tusindvis af stærke oste, og skimlen boltrer sig i mejeriets kælder, er der en mild duft overalt på mejeriet.

Hemmeligheden bag den prisvindende ost er simpel: – Dygtige medarbejdere, årelang erfaring og god bornholmsk mælk er opskriften på en af verdens bedste blåskimmeloste, siger Jim Ingvorsen, driftsleder på Bornholms Andelsmejeri.

En af de dygtige medarbejdere er 23-årige Ronnie Pedersen. Han er stolt over at være med til at pro-

S

20

s u b s ta n s 1 / 2 0 1 4

ducere nogle af verdens mest eftertragtede oste. Det er tre år siden, Ronnie opgav drømmen om at blive automekaniker. Det var ikke til at få en praktikplads på fødeøen Bornholm. I dag kan han ikke forestille sig at arbejde andre steder end på Bornholms Andelsmejeri: – Vi gør os umage for, at hver enkelt ost bliver af topkvalitet. Jeg kan godt lide at arbejde selvstændigt og være med i hele processen fra frisk mælk til indpakket ost. Et godt sammenhold og humor blandt kollegerne gør også, at jeg hver dag glæder mig til at gå på arbejde, siger Ronnie Pedersen.

Intet bliver overladt til tilfældighederne, for det kræver præcision at producere ost.

– I dag har jeg været i gang med at fremstille 292 oste fra D-karret, 367 firkantede oste, 710 fra Akarret, lyder det skarpt fra Ronnie Pedersen, der hjemmevant bevæger sig smidigt mellem oste og maskiner.

Hvert år sender mejeriets 65 ansatte cirka 5.000 tons ost ud af landet.

Selv efter tre år på mejeriet kan tænderne stadig løbe i vand over de oste, han producerer. – Jeg bliver aldrig træt af ost, selv om jeg dagligt går rundt mellem 100.000 kilo ost, siger Ronnie Pedersen.

11 gange om året bliver Danabluosten målt og vejet af et dommerhold, der sikrer, at Danablu-ostene overholder en række skrappe regler. Ingen Danablu-oste er nogensinde dumpet i kvalitets­testen, fortæller driftsleder Jim Ingvorsen.

s u b s ta n s 1 / 2 0 1 4

21

Det er særligt de små detaljer og snøringerne, som Annika Damgaard får ros for: – Jeg kan godt lide nips, siger hun.

Disken med vintertema bliver anrettet. – Det passede på en prik, siger slagterlærlingen.

DM i Skills

ogt På scoret med slagteren en skulle

i hånd Med 500 kroner rlinge sammenlæ er gt la ils ta de de 10 rs scoremiddag sætte en trerette ive vin. kl for to – in us gaard på Se Annika Dam iddag

Sans for detaljerne sendte Annika på podiet nnf.dk/scorem

Over tre dage dystede 10 detailslagterlærlinge til DM i Skills – danmarksmesterskaberne i håndværk. Annika Damgaard imponerede med finesse og endte med en tredjeplads.

A f Morten Torbjørn A ndersen / Foto Rune Evensen

Der er langt fra rampelyset i Aalborg til Kvickly på Frederiksberg, hvor Annika Damgaard arbejder til hverdag: – Jeg har fået super meget opbakning. For eksempel har Ole, der er regionschef for slagterne i Kvickly, sørget for at få sponsoreret kød fra Danish Crown, så jeg har kunnet skære en masse halve grise.

22

substans 1 / 2 0 1 4

Annika Damgaard var en af de få, der skar med skærehandske. – Da jeg startede hos Kvickly, skar jeg mig rigtig dybt og fik fire sting.

Siden da har jeg ikke skåret uden handske, fortæller hun.

Annika Damgaard præsenterer sin scoremiddag for dommerne. Det er med kæresten i tankerne, at hun har sammensat menuen. Den står på indbagt laks, svinemørbrad og en utraditionel cheesecake.

Den forførende cheesecake, der er lavet ”på hovedet”.

alborg. Gangene i Gigantium er tætpakkede med skoleelever. Annika Damgaard er en af de ti detailslagterlærlinge, som eleverne sender imponerede blikke.

Slagterdiske, smørrebrød, rullepølse, en scoremiddag og meget mere. Der er masser af prøvelser de tre dage i slutningen af januar.

Scoremiddagen har hun helt fod på. Det er nemlig med kæresten i tankerne, at Annika Damgaard har sammensat sin trerettersmenu.

Den 20-årige jyde flyttede efter kærligheden – derfor er hun i lære i Kvickly på Frederiksberg. Hun tog turen til København for halvandet år siden, efter at hun mødte kæresten på Syddansk Erhvervsskole i Vejle.

Der skal også kokkereres, da den hemmelige joker bliver udleveret. En udfordring, som lærlingene har tre timer til – og som de ikke kender på forhånd. Da hun læ-

A

De ti lærlinge kæmper både med og mod hinanden. Når konkurrencen slutter, har de spillet bowling og set håndbold sammen. Annika Damgaard holder også kontakten med flere af de andre lærlinge på Facebook.

ser udfordringen op, kan det næsten ikke blive bedre.

– Sådan! Tarteletter er min livret, udbryder hun.

Med både hårdt slid og lidt held er det til sidst kun at vente på dommen. Og det er ventetiden værd.

– På en tredjeplads er det Annika Damgaard, lyder det højtideligt fra dommerne.

Der er klapsalver og store smil, da Annika Damgaard træder op på podiet.

Annika Damgaards indsats til DM i Skills blev bemærket. John Sørensen, forbundssekretær for Fødevareforbundet NNF, lagde vejen forbi Aalborg: – Annika gjorde det rigtig godt. Jeg smagte hendes sylte, og det var faktisk den bedste. Hendes disk var også flot pyntet. Det er virkelig nogle dygtige unge mennesker, der er med.

Læs, hvem der vandt de forskellige konkurrencer til DM i Skills, i Kort nyt på side 6.

Sådan! Efter tre hårde konkurrencedage kom forløsningen. Annika Damgaard endte på podiet med en flot tredjeplads og 10.000 kroner i hånden. substans 1 / 2 0 1 4

23

Mikael Toft er glad for, at han ikke længere skal bruge tid på at kontrollere de ledige, men i stedet kan bruge energien på at hjælpe medlemmer af Føde­ vareforbundet NNF tilbage i arbejde.

A-kasse

Tast dig selv til dagpenge Mange går rundt med fordomme og myter om ”Tast selv” a-kassen, og hvor besværligt det er at søge dagpenge. Mikael Toft, a-kasseleder i Fødevareforbundet NNF, afliver fire myter om a-kassen.

A f L au rids Hovgaard / Foto: Axel Søgaard

1. Jeg skal have alle mine lønsedler for de seneste to år med i a-kassen for at få dagpenge!

– Nej. Det eneste, du skal tage med, er dit NemID. Du kan enten møde op i din lokale a-kasse eller søge om dagpenge på www.nnf.dk/a-kasse.

Til dem, som gerne vil blive mere sikre i deres it-færdigheder, tilbyder vi it-cafeer, hvor man får indblik i brugen af Tast selv akassen, e-Boks, udfærdigelse og afsendelse af digitale ansøgninger og meget mere.

2. Der går flere uger, før jeg ved, hvor meget jeg kan få i dagpenge!

Nej. Vi sørger for at få afklaret din økonomiske situation så hurtigt som muligt, og du får svar, højst en uge efter at du har meldt dig ledig. Hvis du frygter at miste dit job i den nærmeste fremtid og gerne vil vide, hvad du kan få i dagpenge, så kontakt a-kassen.

4. Som ledig bliver jeg kontrolleret, målt og vejet hele tiden af a-kassen!

I gamle dage brugte vi i a-kassen meget tid på kontrol. Som sagsbehandlere skulle vi kontrollere, om vores ledige havde søgt det rigtige antal job, havde et opdateret cv og så videre.

Tiderne har heldigvis ændret sig, og Fødevareforbundet NNF er med i projektet ”Den gode samtale”.

Det betyder, at vi har fokus på den enkelte ledige, som i langt højere grad selv tager stilling til, hvad der skal sættes i værk. Digitaliseringen har været med til at gøre, at den kontrol, der skal udøves, kan forberedes inden en samtale med medlemmet, og på den måde kan vi bruge vores ressourcer på at hjælpe medlemmet videre til et nyt arbejde.

3. Jeg er ikke så god til at bruge en computer, og derfor skal jeg bruge ekstra mange timer på at få dagpenge!

Man skal absolut ikke være it-ekspert for at melde sig ledig i a-kassen. Du kan ringe til a-kassen, når du skal udfylde dit dagpengekort første gang, hvis du skal have hjælp. Vi kan så guide dig gennem hvert enkelt trin over telefonen, fordi vi på skærmen kan se det samme som dig.

24

s u b s ta n s 1 / 2 0 1 4

Sådan virker ”Tast selv a-kassen” Er du ledig, på efterløn, eller skal du have feriedagpenge, skal du benytte Tast selv a-kassen på www.nnf.dk Dagpengekort, efterlønskort og halvårserklæringer udfyldes og sendes via Tast selv a-kassen.

I Tast selv a-kassen kan du også: ■ Se dine kontingentoplysninger ■ Se de skatteoplysninger, a-kassen har registreret på dig ■ Se, hvor mange feriedage du har brugt, og hvor mange du har tilbage ■ Søge om feriedagpenge ■ Notere i dit jobskema, hvilke job du har søgt ■ Sende en besked til a-kassen ■ Melde flytning ■ Se alle de blanketter, som du har sendt i tidens løb ■ Se din efterlønsalder ■ Se, hvis du har ret til bidragsfri periode ■ Sende dine 0-dagpengekort via smartphone/iPad. NemID Når du skal logge på Tast selv a-kassen, skal du bruge din NemID. Har du ikke en NemID, kan du bestille en på www.nemid.nu

Udbetaling af feriedagpenge

Hvis du har optjent ret til feriedagpenge til ferieåret 1. maj 2014 – 30. april 2015, vil du i starten af april måned modtage et brev, som indeholder oplysninger om, hvor mange dage du har optjent. Når du holder ferie og søger om feriedagpenge, skal du først have holdt al din egen optjente ferie. Du skal søge på www.nnf.dk i Tast selv a-kassen, hvor du vælger ferie i menuen, her ligger din ansøgning. Dit ferieregnskab kan du se under menupunktet Mine data, hvor vi har registreret optjent og afholdt ferie.

Din udbetalingsmeddelelse leveres til e-Boks.

– Prøv at gå ind på a-kassens hjemmeside. Det er ligesom ethvert andet rum eller hus, man besøger første gang. Efter et par gange finder man hurtigt ud af, hvilken dør man skal åbne for at komme det rigtige sted hen.

L au Kristensen

Lau Kristensen er ledig:

Som ethvert andet hus, du besøger første gang 48-årige Lau Kristensen blev ledig efter 24 år på Danish Crown i Sæby tilbage i 2012. Han var nervøs og en smule utryg ved at skulle ned i a-kassen for at melde sig ledig for første gang i mange år.

– Jeg var da ærlig talt ret nervøs og frygtede for at møde nogle bureaukrater, som talte et helt andet sprog end mig. Men jeg blev heldigvis positivt overrasket, siger Lau Kristensen.

– Jeg synes, at Tast selv-funktionen på hjemmesiden er nem og overskuelig. Selvfølgelig skal man lige lære, hvordan det hele fungerer, men sådan er det jo med alt nyt. Det smarte er, at man ikke skal slæbe bunker af papirer med ned i a-kassen. Det hele er samlet digitalt. Jeg bruger selv min telefon til at holde styr på alle dokumenter og aftaler.

Da han første gang skulle melde sig ledig, havde han omhyggeligt samlet alle lønsedler flere år tilbage og lagt dem i rækkefølge.

– Jeg var stolt over at have styr på mine papirer. Men da jeg kom ned i a-kassen, fik jeg at vide, at de helt automatisk kan hente lønsedlerne elektronisk. Jeg blev helt forbløffet.

Men selv om de digitale hjælpemidler sparer Lau Kristensen tid og

energi, så er den personlige kontakt stadig vigtig. Han har derfor foreslået sin lokale a-kasse, om det er muligt at holde videomøder over Skype, så han slipper for at køre fra Sindal ved Frederikshavn til Aalborg for at holde møder med a-kassen.

Den 48-årige nordjyde har et godt råd til medlemmerne af Fødevareforbundet NNF, som frygter mødet med a-kassen.

– Prøv at gå ind på a-kassens hjemmeside. Det er ligesom ethvert andet rum eller hus, man besøger første gang. Efter et par gange finder man hurtigt ud af, hvilken dør man skal åbne for at komme det rigtige sted hen.

Efter et år som arbejdsløs blev Lau Kristensen ansat på Danish Meat Company i Vrå i foråret 2013.

I starten af februar blev han ledig igen, da slagteriet er lukket ned i nogle måneder på grund af et russisk forbud mod import af svinekød.

– Jeg er ellers ret skeptisk af natur, men jeg er blevet positivt overrasket over, hvor smart Tast selv a-kassen er. Jeg har alle mine papirer på telefonen, siger Lau Kristensen, der blev ledig i februar, da Danish Meat Company i Vrå lukkede ned.

s u b s ta n s 1 / 2 0 1 4

25

Bag om Anders W. Berthelsen: Dansk skuespiller. 44 år og født i Rødovre. Fik sit store gennembrud som René i DRs tv-serie ”Taxa” i 1997. Gift og har en datter på knap seks år. Har spillet med i mange danske film, blandt andet ”Mifunes sidste sang”, ”Julefrokosten”, ”Italiensk for begyndere”, ”Kongekabale”, og tv-serien ”Krøniken”.

Kartellet Den unge driftige entreprenør Lars Halbo (Anders W. Berthelsen) overtager faderens elog vvs-firma. Da han nægter at indgå ulovlige prisaftaler med de store såkaldt ”respektable” firmaer, begynder en magtkamp, hvor både han, firmaet og hans familie får branchebossernes barske metoder at føle. Det er histo­ rien om den lille mand, der kommer i klemme i et brutalt spil om store millionfortjenester. Filmen er baseret på virkelige hændelser.

Et kartel er en ulovlig aftale mellem flere virksomheder, der byder på samme opgave.

Et kartel kan være en aftale om, at alle virksomheder byder højere end nødvendigt eller forbyder rabataftaler.

På www.nnf.dk/substans kan du deltage i konkurrencen om biografbilletter til ”Kartellet” eller en anden film. Her kan du også læse mere om karteldannelse, og hvad du kan gøre, hvis du har kendskab til ulovligheder på din arbejdsplads.

26

s u b s ta n s 1 / 2 0 1 4

Portræt

44-årige Anders W. Berthelsen beundrer mennesker, der tør sige fra, også selv om det har store menneskelige konsekvenser.

Anders W. Berthelsen:

Vi skal turde stå sammen imod uretfærdighed A f Laurids Hovgaard / Foto: Rune Evensen

den biografaktuelle film ”Kartellet” spiller Anders W. Berthelsen en lille entreprenør, der siger nej til ulovlige prisaftaler og falder i unåde hos branchens store bosser. Den unge entreprenør havner i et nærmest uløseligt dilemma; skal han gå med til de ulovlige aftaler og få fred og økonomisk tryghed, eller skal han tage kampen op og risikere alt, både firma og familie?

– Vi oplever alle uretfærdigheder i hverdagen, men det er langtfra alle, der har modet til at gå imod strømmen og sige fra. De mennesker skal vi huske at beundre og respektere. Uanset om det er mor Jane, en værtshusejer fra Nørrebro, der sagde nej til pengeafpresning, Nelson Mandela eller virkelighedens Lars Halbo, en lille entreprenør, der siger nej til ulovlige prisaftaler. For det kræver mod at stikke næsen frem og sige fra, siger Anders W. Berthelsen.

Filmen fortæller, hvordan danske firmaer igennem mange år har snydt samfundet for mange hundrede millioner kroner ved at tage overpris, når der skulle bygges skoler og plejehjem.

– Vi tænker ofte på Danmark som et lille lovlydigt land uden korruption. Filmen viser, at vi jo nærmest har italienske tilstande herhjemme, og at der er brug for whistleblowers, der tør sige fra.

I

Samfundet har tabt svimlende beløb på de ulovlige aftaler. Jeg blev selv overrasket og rasende, da jeg hørte om det.

Filmen sætter ikke bare fokus på svindel i byggebranchen. Anders W. Berthelsen håber, at alle, der ser filmen, går ud af biografen med en lyst til at tage del i samfundet: – Det hjælper ikke meget at sidde hjemme i sofaen og råbe ”idiot” af politikerne på Christiansborg eller chefen på arbejde. Vi skal turde stå sammen imod uretfærdighed. Det kan være at bakke en kollega op på arbejdet eller turde blande sig, når tingene bevæger sig i den forkerte retning, også selv om det kan have konsekvenser.

Hvor er kødet fra?

Når Anders W. Berthelsen holder fri, er det ofte de gode danske fødevarer, der trækker i ham. Kærligheden til mad har han lært af sin far, og før skuespillet var på fuld tid, var han i gang med en uddannelse som kok og tjener.

– Jeg er vild med at gå ned til slagteren og få en snak om, hvor kødet kommer fra, og hvordan det er skåret ud. Jeg synes faktisk ikke, at det er så meget dyrere at vælge den lokale slagter eller bager frem for køledisken i supermarkedet, siger Anders W. Berthelsen.

– Det hjælper ikke meget at sidde hjemme i sofaen og råbe ”idiot” af politikerne på Christiansborg eller chefen på arbejde.

– A nders W. Berthelsen

s u b s ta n s 1 / 2 0 1 4

27

HISTORISK FRISE- BYRDE FRANSK OPRØR SMØRE IND REDE I 1848

SET VREDT SHOW PÅ

E L E G I K E R

MUNDSMAG

B I D

GULE ÆRTER

R E T

FORKERTE

U R E T T E

KLAPPE

A E

RADIUS

R

LILLE SKÅL SLØJ SOM ER BAGT AF GLIMBUTTER- TEDE DEJ ADVARE

OPFØRE FARVE

RÆDSEL TOPHOLD

MUNDDEL SEJLSKIB

VEST- SPISE- HVIDJYSK FISK MIKSE HJORTE LANDSBY VINE

MEDVIRKENDE LAVLAND

D E L3 T A G E R E HANGRIS MUSICAL PERSONKORT PEP

L Æ B E

KERAMIKVARER

L E R T Ø J

TIDSMÅLERE

U R E

BRØDFIRMA FÆRDIG

DRINKS-

SPIRI-

Y L E T T E

LOVORD SJUSKE

FUGL SYNGESTYKKER

OPILDNE EKKOEDE

I S A T

GL. AFGIFT

O M S

BLANDE FØJ DA

MUSEUM LØVTRÆ AFLØNNER WEBMULIGHED

TØNDE

GOD SERV FILTER

FLIG

P E P P E KLÆDESTOF GRINE

B10 A G E R I LUKKEDE OFTERE

TORV UDSKRIFT

SES BANDEORD

LYTTELAP 2014

Ø12 R E

SKOLEORGAN

E L E V R Å D

PLANTER

N E R I E R

MOTIONSFORM

FARVETONEN SYD

HEJSA

IDET UKRAINEBILSKILT

ROVDYR OMDØMME

E R

TANKER ATTER

NÆS FLADFISK

Vinderne fra blad nr. 4 er: Elin Johansen, Kjærslund 5, st. th., 8260 Viby J. Bente Lauridsen, Kelstrupvej 1, 6100 Haderslev.

Poul Søby, Gl. Landevej 136, 7400 Herning..

R I N G

TALJE CIRKA

G I

N U A N C E N LiaXord

Kodeord: Indsendt af: Gade: Postnr. og by: Fødselsdato:

TILTALE LØB STÆRKT

D E

R Æ V MØDES SKÆBNE

TVBRUGER

S9 E S

O D D E

I D E E R

S T A V G A N G

Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 1. maj 2014.

Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen).

Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af Substans.

O6 S E N

G R I S

D13 A

Kodeord blad nr. 4/2013: KONDITORKAGER

I

T E R11 Y L E N E

K N A P P E D E HUSDYR

PÅ GENNEMSØGE

G A G E R E R

P L A D S

M E L E R E

N I T T E

TILRØBEHØR GEN TIL EN WIENER- SMYKSNITKE SEL TRÆ

S N8 I P

KVIDRE

E S

LAND (FORK.) T D L I 4D GUDINDER

A R K E N

D U E

R O S

M Y O S E R

MONTERET

s u b s ta n s 1 / 2 0 1 4

O R N E

E G A L E

E S R7 O M

O T T E R

HOLD I NAKKEN LE

A N E G A L L E R I

TUS T S K5 STRUDS G I N

BUSNUMMER

T

ENSARTEDE ANTAL

BAGEMÅL (FORK.) TOV MÆLKEVARE KIGGER SKÆREOST DANSKER

G R U

E L L E

28

DAS

DELENE A R T E BRODERER O L I V E N E N E

TRÆER

SVIPSER

GOLF- SNEPLØK HYTTE

DØD

L Y N E D E

R E U T E R V I

FAMILIEFOTOS LEGETØJ

U2 V E L

DANSK FORF. BJARNE

TON

ANODE

F1 O R Å R S R U L L E T I L B E H Ø R

SØRGMODIG DIGTER

OS TO

1

NUSSEDE

Løsning på opgave 3

KINESISK SOJA

SY LØST

KREATURSLAGTERIJOBS ROLLEHAVENDE.AKAVET AB..TYREDE.EKKO.ENE NI..IRERE.ITU.NOR.G SNOLDE.IRIS.ELEMENT ESSE.RIG.SNE.ØRE.OK KOSAK.NETMELON.LIMA ANONYMT.AEDES.UEGAL G.BELÆRES.ENTENTE.V EMU.ETISKE.DERI.NYE FACET.GREBNE.AVL.DL IDOL.BEO.OO.ATEISME GO.SAL.MANDSKOR.LYV USIKKER.NIECE.STEGE R.RETVENDT.OLEANDER ETAT.EMIR.AREAL....

REN.PT.POSTEJ.S....

NISSE.ASIE.NEVØ....

ENKEBAL.DRY.RIM....

Få tjek på din pension Gå ind på www.nnf.dk og se, hvordan du tjekker, om du får den rigtige pension fra din arbejdsgiver.

Sagt i sagen

Snydt af kommunen:

Kræftramt tæt på at miste 100.000 kroner Ragnhild Bøgh blev ramt af kræft. Men hendes arbejdsgiver havde ikke indbetalt arbejdsmarkedspension, og derfor kunne hun ikke få 100.000 kroner i erstatning for kritisk sygdom.

A f L au rids Hovgaard / Foto: Rune Evensen

– Jeg har brystkræft.

Det var en hård besked, som den 48-årige tidligere slagteriarbejder Ragnhild Bøgh skulle fortælle sin mand og seks børn en kold dag tilbage i august 2013. Oven i kemobehandling skulle hun også kæmpe med sin arbejdsgiver, Haderslev Kommune.

For at få ret til 100.000 kroner i erstatning for kritisk sygdom skal arbejdsgiveren betale arbejdsmarkedspension, og det havde Haderslev Kommune ikke.

1. januar 2013 blev hun ansat i løntilskud på Sommersted Plejehjem i Haderslev Kommune. Tre måneder senere blev rengøringsjobbet fast 12 timer om ugen, og resten af ugen var hun plejer for en dement kvinde. Alligevel havde kommunen ikke indbetalt arbejdsmarkedspension.

– Set i bakspejlet skulle jeg have tjekket, om min lønseddel var korrekt. Men jeg havde en naiv tro på, at kommunen havde styr på den slags. Så jeg vil gerne opfordre alle til at tjekke, om der er styr på pensionen, siger Ragnhild Bøgh.

Oven i en hård kemobehandling har Ragnhild sammen med Fødevareforbundet NNF kæmpet for at få arbejdsmarkedspension og en erstatning for kritisk sygdom.

– Al energi bliver suget ud af kroppen, når man får kemobehandling. Det er ikke sjovt at skulle slås med sin arbejdsgiver, når man i forvejen ligger ned med en livstruende kræftsygdom, siger Ragnhild Bøgh.

Efter måneders kamp endte Haderslev Kommune med at betale arbejdsmarkedspension til Ragnhild Bøgh, og i de-

cember 2013 fik hun 100.000 kroner. Pengene er blandt andet brugt til at betale benzin for de op mod 150 kilometer om dagen, hun har kørt til kemobehandling.

Kræft rammer hele familien Kræftsygdommen har ikke bare ramt Ragnhild Bøgh.

Hendes seks børn og mand har også været påvirket.

– Jeg er ikke den eneste, der har været mærket af kræften. Mine børn og børnebørn har naturligvis været meget kede af det.

I dag er håret ved at vokse ud igen, og kroppen får hver dag mere energi.

– Jeg håber at være helt frisk til sommer, men det er for tidligt at drømme om, hvornår jeg kan komme tilbage i arbejde, siger Ragnhild Bøgh.

Haderslev Kommune: – Det er beklageligt, at det sker, særligt når en medarbejder får en kritisk sygdom. Vi kan desværre ikke helt udelukke, at det sker igen, siger Lars Bang, personalechef i Haderslev Kommune.

Han understreger, at kommunen har efter­ betalt arbejdsmarkedspensionen til Ragnhild Bøgh.

Fødevareforbundet NNF: – Ragnhild Bøghs sag viser, at også store virksomheder og offentlige institutioner begår fejl i pensionen. Derfor er det vigtigt, at alle tjekker, om de får det rigtige i pension, siger Finn Ladegaard, faglig konsulent i Fødevareforbundet NNF.

Kritisk sygdom Uanset om du har din pension hos Industriens Pension eller PensionDanmark, har du ret til at få et skattefrit engangsbeløb på typisk 100.000 kroner, hvis du bliver ramt af en kritisk sygdom, eksempelvis kræft, en blodprop eller hjerneblødning.

s u b s ta n s 1 / 2 0 1 4

29

besparelser og tilbud MED Dit LO PLUS KORt BEStiL SOMMERFERiEN 5 % rabat MED 5 % rabat

billig AUtOREPARAtiON

Atlantis Rejser åbner nu op for en lang række spændende nye destinationer i Sydeuropa.

Vi løser alle opgaver i forbindelse med service og reparation af personbiler.

10 % rabat

Billigt... Meget billigt!

Skal turen gå til Kreta, Mallorca eller et helt tredje sted?

læs mere på loplus.dk/atlantisrejser

FÅ Ny ENERGi MED lo plus rabat

læs mere på loplus.dk/quickpot

sÆrpris

Som LO Plus medlem får du nu ekstra gode priser på el og naturgas hos tREFOR og abonnement til kun 10,42 kroner/md*

Hp 7” slate 7 HD 3G 16 GB incl. HP 3G DataPass, som giver dig 250 MB 3G mobildata/måned i 2 år. 7” (1280 x 800) iPS skærm. Beats Audio.

Kun 1.699,-

*Opkræves på årsbasis.

energi til fremtiden

læs mere på loplus.dk/trefor

Har du mistet dit medlemskort til Fødevareforbundet NNF – og dermed også dit LO Plus rabatkort?

Bestil et nyt kort på www.loplus.dk/genbestilkort eller kontakt LO Plus kundeservice på 70 10 20 60.

SE FLERE tiLBUD PÅ loplus.dK

læs mere på loplus.dk/computercity

4%

rabat

Alka gør det lidt lettere at løfte udgifterne til forsikring Som medlem sparer du i sn it 3.000 kr. hvis du flytte r hus-, bil- og indboforsikrin g til Alka

Betal dine forsikringer måned for måned - uden ekstra omkostninger.

Du skal have to individuelle private forsikringer hos Alka. se alle betingelser for månedlig betaling på alka.dk eller ring 70 12 14 16.