Issuu on Google+

substans FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 04 // 2010

Det gode måltid

Minister lagde sig fladt ned i bordelsag

TEMA // 8-19

Side 4-5


oles // DET GODE MÅLTID substans FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 04 // 2010

I dette nummer af Substans har vi sat fokus på »Det gode måltid«. Vi beretter om nogle af de gode råvarer, der forædles på danske arbejdspladser. Og hvordan de indgår i et godt måltid. Der er utrolig mange dårlige råvarer i Danmark, men der fremstilles også meget godt, siger Den Skaldede Kok, som sætter ord på det gode måltid på vores temasider.

Det gode måltid

Minister lagde sig fladt ned i bordelsag

TEMA // 8-19

SidE 4-5

Er danske råvarer nu også så gode, som producenterne reklamerer med? Ja, der produceres utrolig mange spændende og smagfulde råvarer i Danmark, der kan danne grundlag for det gode måltid, mener Den Skaldede Kok, Carsten ­ Olsen.  (Foto: Karl Ravn)

Medlem af

Indleveret til Postvæsenet den 23.08.2010 Redaktør Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk Kommunikationschef Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk Web-redaktør Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk Sekretær/annoncer ­Lill Larsen, lil@nnf.dk Ansvars­havende Ole Wehlast E-mail redaktionen@nnf.dk Hjemmeside www.nnf.dk Grafisk design Stibo Zone Repro og tryk Stibo Graphic A/S Oplag 30.000 ISSN 1902-4290 Telefon 38 18 72 72 Fax/redaktion 38 18 72 30 Fax/forbund 38 18 72 00 Fax/a-kasse 38 18 72 20

2

Vi har valgt at fokusere på nogle af de gode eksempler – og dem er der altså ganske mange af. Lige fra bøfferne, mens de stadig græsser på engen, og til det sunde, velsmagende brød, færdigretter med karakter, ædle oste, søde kager, lækre chokoladestykker og andet godt og fristende. I hele denne palet finder vi det gode håndværk, som ligger bag det gode måltid. Medlemmerne af Fødevareforbundet NNF leMedlemmerne af Fødevaverer varen i den samreforbundet NNF leverer menhæng. Det sker med stor kærlighed til varen i den sammenhæng. fagene. Og har man et Det sker med stor kærliggodt job, der leverer nogle gode, meningshed til fagene. fulde, velsmagende produkter til de daglige måltider rundt om på danske arbejdspladser, institutioner og hjem, ja, så er man jo i allerhøjeste grad med til at skabe livskvalitet for både sig selv og andre. Her er også grund til at glæde sig over en forbrugerundersøgelse – foretaget af Synovate for Landbrug & Fødevarer. Den vidner om, at danskerne i vid udstrækning foretrækker danske fødevarer, selv om de i visse tilfælde kan få udenlandske varer billigere. Og at forbrugerne vægter både kvalitet, miljø og danske arbejdspladser højt. Som baggrund for at foretrække danske fødevarer angiver hver femte af de adspurgte i undersøgelsen smagen, mens omkring halvdelen angiver henholdsvis højere kvalitet og sikring af danske arbejdspladser som argumenter. Det giver anledning til eftertanke. Både hos politikere og producenter. Fra fødevareministeren venter vi således længselsfuldt på et længe bebudet udspil om måltidets hus. Det har nu fået overskriften MadX, og jeg håber så, at den smarte, korte titel dækker over initiativer, der kan fremme dyrkelsen af det gode måltid. Og de producenter, der har så travlt med at flytte produktion og arbejdspladser ud af landet i forventning om at spare penge i produktionen, bør lige overveje situationen en ekstra gang. Forventningen om, at veluddannede, engagerede og fleksible medarbejdere på et generelt velorganiseret arbejdsmarked i Danmark med gevinst kan erstattes af for eksempel underbetalt vandrende arbejdskraft på et mere og mere kaotisk arbejdsmarked i Tyskland, kan vise sig kortsigtet. Af flere grunde. Én af dem er, at det ifølge den nye forbrugerundersøgelse ikke er noget, der huer de hjemlige forbrugere.

Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

Det er alt sammen tanker, du selv kan tage med dig til en snak over bordet ved dit næste gode måltid. Velbekomme!

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Papiret er fremstillet på papirfabrikker, der er ­miljøcertificeret efter såvel ISO 14001 som EMAS.

Med venlig hilsen

substans // 04 // 2010

Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF


Minister lagde sig fladt ned i bordelsag     Side  4-5

Aktivering for viderekomne   Side 6-7

6-7

8-19

Det gode måltid  Læs TEMA side 8-19

26-28

Slagter på den argentinske pampas    Side 26-28

Øvrige sider En salig duft af historie 20

Rundt om 35

Ajour 22 Danish Crowns talgymnastik 23

Fri: Jesper og de japanske karper 37

Ajour 25

Krydsord 38

For en ny kurs 31

Bagsiden: Så er der lækker kage til soldaterne 40

Tast selv a-kasse: Der er ikke langt, når man taster selv! 32 På nyt spor efter 18 år på slagteriet 34

FAGLIGT TALT: Social dumping: Vi kan lære af Norge! Side 39

substans // 04 // 2010

3


Minister lagde sig fladt

Af Af Pia Rosager // Tegning: Lars-Ole Nejstgaard

KULEGRAVNING. Det var, som om bunden gik ud af den berømte ketchupflaske, da Fødevareforbundet NNF gik i medierne med historien om en kvinde, der blev sendt i aktivering på et bordel. Ugelang kritik fik beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) til at iværksætte en kulegravning af aktiveringen af de arbejdsløse. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) orker ikke at skulle stå på mål til flere historier om ledige, der bliver aktiveret på bordel, sendes på jagt efter deres indre fugl, bliver sat til at passe på et æg eller parkeres på jobsøgningskurser i kommunerne eller hos private jobfirmaer i månedsvis uden kvalificeret vejledning – men med rig lejlighed til at pleje deres Facebook-profil dag efter dag efter dag… Ministeren kom under voldsomt pres, da Fødevareforbundet NNF i juni valgte at gå i medierne med et af de hidtil grelleste eksempler på aktivering: En enlig mor, der var sendt i virksomhedspraktik i en ussel kælder på et bordel i Københavns Nordvestkvarter af Jobcenter Slagelse.

Ministeren bøjer sig Sagen eksploderede i medierne med over 170 artikler, radio- og tv-indslag. Og politikere på Christiansborg stod i kø med kritik – både oppositionens S, SF og Enhedslisten og regeringskollegerne De Konservative samt støttepartiet Dansk Folkeparti. Samtidig fulgte Fødevareforbundet NNF og de øvrige fagforbund samt medierne sagen op med daglige eksempler på meningsløs aktivering. Det ene mere grotesk end det andet. Efter tre ugers heftig beskydning udsendte Inger Støjberg en pressemeddelelse. Heri stod blandt andet: – Jeg har talt med ledige, der siger, at de gang på gang har været på jobsøgningskurser, og jeg skal svare på spørgsmål om, hvorfor en ledig ender i virksomhedspraktik på et bordel. Det er alt sammen historier, man kan undre sig over, og jeg vil der-

4

substans // 04 // 2010

for nu se nærmere på aktiveringsindsatsen i kommunerne.

ledige ét skridt videre mod et regulært job. Og handlingsplanen mangler deadline for, hvornår tiltagene skal være gennemført.

Handlingsplan og 200 mio. kr.

Også kommunerne, som ministeren har givet sorteper videre til og skylden for den meningsløse aktivering, kalder planen utilstrækkelig.

Derfor har Inger Støjberg nu sat en handlingsplan til 200 millioner kroner i værk, der skal kulegrave den kommunale aktiveringsindsats og skaffe flere ledige i aktivering på rigtige arbejdspladser. Det bliver beskæftigelsesregionerne, der skal kortlægge aktiveringsindsatsen, som koster samfundet omkring 9 milliarder kr. årligt. Fødevareforbundet NNFs hovedkasserer Niels Sørensen glæder sig over, at ministeren nu endelig anerkender behovet for en kulegravning. Og han ser det som et skridt i den rigtige retning, at regionernes rolle styrkes, virksomhedskontakten opprioriteres, og kravene om mål for jobcentrene vil give bedre aktivering for de 46.000 danskere, der er i aktivering lige nu. Men han betegner samtidig planen som utilstrækkelig og en hel del varm luft. – Det ville klæde ministeren også selv at tage ansvar i stedet for bare at skyde på kommunerne, siger Niels Sørensen.

Tag ansvar, Inger! – Det er regeringen, der har lavet en model, der giver kommunerne langt flere penge for at aktivere den arbejdsløse frem for ikke at aktivere. Derfor har kommunerne travlt med at få sparket de ledige ud i en eller anden form for aktivering, med risiko for at det bliver ren parkering, der ikke hjælper den

– Hovedproblemet er, at ministerens regler for, hvem der skal aktiveres hvornår og på hvilken måde, er meget firkantede. Når alle ledige uanset behov skal aktiveres, så kommer det til at ligne masseaktivering, forklarer Michael Ziegler, der er formand for Kommunernes Landsforenings (KLs) Lønog Personaleudvalg, til Politiken.

Kommunalpolitikerne har et stort ansvar Det er dog ingen undskyldning for bordelaktivering og pipfuglekurser, understreger Niels Sørensen: - Fra Substans bragte historien om det nordjyske kursus »Hvilken fugl er du?« over ”bordelsagen” fra juni og til den seneste historie om Ib Larsen, der skulle bygge et spaghettitårn, er der gået et helt år. Kommunalpolitikerne bærer altså et stort ansvar for, at lovgivningen bliver udmøntet i en aktiveringspolitik, der hjælper sygemeldte og ledige med at komme tilbage til arbejdsmarkedet.

Vinderne og taberne Der er indtil videre kun tre vindere i regeringens indsats og Inger Støjbergs nye handlingsplan: De konsulenter, der nu får 200 millioner kr. for at kulegrave kommu-


ned i bordelsag

nernes aktiveringsindsats og lave kampagner. De private jobfirmaer, der har tredoblet deres overskud de seneste tre år til 77 millioner kr. Og Inger Støjberg selv. Hun kan nu krybe i ly fra kritikken på ubestemt tid, med henvisning til at hun afventer resultaterne af sin handlingsplan. De ledige – ja, de tvinges stadig ud i det ene groteske aktiverings«tilbud« efter det andet. Du kan læse yderligere et par eksempler på de følgende sider. 

Kommunernes belønning for at sende i aktivering: – I dag får kommunerne refunderet 75 % af udgifterne fra staten, så snart den ledige bliver sendt i aktivering. Er den ledige ikke aktiveret, får kommunen kun refunderet 50 % af udgifterne. – For sygemeldte gælder det, at kommunerne kan få refunderet 65 % af sygedagpengene, hvis de sender sygemeldte i aktivering, mod kun 35 %, hvis de ikke gør det.

Handlingsplanens fire initiativer er: 1. En kortlægning og styrket formidling af best practice til jobcentrene. Beskæftigelsesregionerne skal blandt andet kortlægge, om jobcentrenes indsats er tilstrækkelig virksomhedsrettet, undersøge de ofte udskældte jobsøgningskurser og styrke såkaldt »best practice«. Det vil sige, at de gode jobcentre skal inspirere de mindre gode. 2. Fokus på virksomhedscentre, så kommunerne i højere grad aktiverer ledige i virksomheder end i kommunale projekter. Et antal kommuner får særlig støtte blandt andet af konsulenter til at ændre deres indsats. 3. Kampagne for oprettelse af virksomhedsrettede pladser. Med krav til kommunerne om at opstille konkrete målsætninger for, hvor mange virksomhedsrettede pladser der skal oprettes. 4. Grundig gennemgang af den aktive beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeriet skal efter sommerferien selv se på, om reglerne omkring den aktive indsats er de rigtige til at hjælpe ledige i job, om midlerne til aktivering skal bruges anderledes, og om de økonomiske belønninger fremmer en effektiv indsats. Derudover skal de mange forslag, danskerne har sendt til Inger Støjberg under overskriften »Væk med bøvlet, Inger«, gennemgås.

substans // 04 // 2010

5


Af Af Emilia Maria van Gilse // Foto Privat

Aktivering for

Byg et spaghettitårn! Lær at fjerne næsehår! Stabl en bunke søm! Det sidste års tid har budt på den ene mere absurde historie om aktivering af ledige og sygemeldte efter den anden. Og den sidste absurde historie fra virkelighedens Danmark er nok ikke skrevet endnu… 48-årige Ib Larsen er tidligere slagteriarbejder, men efter at han fik konstateret dobbelt diskusprolaps, har han måttet lægge kniven på hylden og sygemelde sig. Og i henhold til den omdiskuterede 65-%-regel blev han af jobcenteret i Middelfart Kommune sendt i aktivering. Han valgte kurset »Mindfulness«, der havde den fordel, at det på papiret ikke så ud til at være fysisk hårdt. Kurset skulle gerne træne folk i at være til stede i nuet. Det gik dog ikke helt, som Ib Larsen havde forestillet sig.

6

substans // 04 // 2010


Mindfulness

viderekomne Kurset startede med, at alle deltagerne skulle ligge på ryggen og ringe med en lille klokke og mærke vinden suse omkring dem... Værre blev det dog, da Ib Larsen og de andre kursister blev sendt på tur under Lillebæltsbroen for at spille kongespil og bygge spaghettitårne. De sidste to aktiviteter fik Ib Larsen til at nedlægge veto. Dels fordi det at kaste med træklodser ikke ligefrem er godt for folk med diskusprolapser, dels fordi det ifølge Ib Larsen er et vanvittigt spild af skatteydernes penge. Ib Larsen vurderede, at kunsten at bygge det højeste tårn af spaghettier og skumfiduser ikke ville gøre ham synderligt mere job-parat!

Hvilken fugl er du? Historien om Ib Larsen er blot den seneste historie i en længere række om medlemmer af Fødevareforbundet NNF, der er blevet udsat for endog meget fantasifulde aktiveringskurser. Og det seneste års tid har vist, at det ikke kun er sygemeldte, der havner på de mere alternative former for aktiveringskurser. Sidste år kunne medlemsmagasinet Substans fortælle om en gruppe ledige medlemmer i Aalborg, der på et kursus blev undervist i discipliner som: Hvilken fugl er du? Hvordan og hvorfor blev du født? og kunsten at stable søm. Allerede dengang kritiserede Fødevareforbundet NNF aktiveringskurserne i skarpe vendinger.

Pyt med kontaktsamtaler Men i det mindste var der da både kurser og undervisere til de uheldige kursister fra Aalborg, kunne man fristes til at sige. Tidligere på sommeren fik Fødevareforbundet NNFs afdeling i Nordjylland en henvendelse

fra et medlem, der undrede sig en del over den behandling, han havde fået som ledig i job med løntilskud. Medlemmet havde selv fundet en virksomhed, som ville have ham i job med løntilskud, og efter seks måneder kunne han regne med en almindelig ansættelse. Men i de seks måneder med løntilskud skulle han være tilknyttet det private jobfirma Capacent – Institut for Karriereudvikling, der så til gengæld blev betalt af kommunen for at hjælpe og rådgive ham.

Definition på mindfulness: »Bevidst nærvær. Det handler om at være fuldt til stede i det nuværende øjeblik, at være til stede med sanserne åbne, helt opmærksom på det, der sker her og nu inden i os og uden om os. Mindfulness er en tilstand, hvor sindet bliver stille, den indre dialog stopper, og vi hviler i en form for åben opmærksomhed. Mindfulness medfører ofte en indre oplevelse af flow, livsglæde, forøget energi og overskud«.

meldte og ledige, men Mikael Toft kender til flere groteske sager end dem, der er omtalt her i artiklen. Han frygter, at en politisk indgriben ikke nødvendigvis vil forbedre situationen. Løsningen ligger et helt andet sted: – Jeg kunne godt tænke mig, at det blev a-kasserne, der fik ansvaret for at aktivere ledige og sygemeldte. Vi kender vores medlemmer, og der er opbygget en grundlæggende tillid mellem os. Og den tillid betyder rigtig meget, når man står som sygemeldt eller uforskyldt ledig.

Men det var så som så med rådgivningen! – Vores medlemmer, som i dag bliver ledige Medlemmet fik i stedet et brev med posten, hvori en Nogle af de tilbud, vores medarbejder fra jobfirmaet i klare vendinger fortalte medlemmer får, grænmedlemmet om sin personser efter min mening til lige holdning til det stykke arbejde, jobfirmaet fik pendet ydmygende. ge for at udføre: Det er efter A-kasseleder i Fødevareforbundet NNF Nordjylland, Mikael Toft min mening noget fis, at vi overhovedet skal mødes… Sagen endte i medierne og på bekæftigelsesminister Inger Støjbergs (V) bord og resulterede i, at medarbejderen i jobfirmaet blev fyret!

Ydmygende og uværdigt A-kasseleder i Fødevareforbundet NNF Nordjylland Mikael Toft er rystet over den behandling, aktiverede ledige og sygemeldte får: – Nogle af de tilbud, vores medlemmer får, grænser efter min mening til det ydmygende. Og det bliver absolut ikke bedre af, at aktiveringen er udliciteret til firmaer, der ikke har noget som helst kendskab til vores medlemmer. Det er spild af samfundets penge og medlemmernes tid. Der er naturligvis også private jobcentre, der tilbyder en rigtig fornuftig aktivering af syge-

eller sygemeldte, er ofte sårbare i de situationer, og så nytter det ikke noget, at de bliver mødt af et privat kommercielt firma, der intet aner om deres tidligere arbejdsliv eller deres branche, siger Mikael Toft. Han understreger samtidig, at hvis a-kasserne kunne få ansvaret for aktiveringen, så ville det samtidig også være logisk at inddrage arbejdsgiverne: – De ved om nogen, hvilke kompetencer der er behov for. Sammen vil vi kunne sikre, at aktiveringen målrettes de fremtidige arbejdsopgaver. Det er aktivering med indhold, fastslår Mikael Toft. Tilbage står så bare at håbe, at Substans ikke igen om et år kan bringe flere absurde historier om sygemeldte eller ledige, der føler sig gjort til grin i systemets forsøg på at få dem tilbage til arbejdsmarkedet.

substans // 04 // 2010

7


Af Claus Gjedsig // Foto Karl Ravn, Axel Søgaard, Jens Bach, Finn Krogh, Henrik Bjerg og Poul Anker Nielsen

TEMA: Det gode m åltid

Danske råvarer til det gode måltid

Den Skaldede Kok tilbereder, smager og vurderer råvarer fra danske arbejdspladser. – Jeg er imponeret, siger han.

8

substans // 04 // 2010


DEN SKALDEDE KOK. Er danske råvarer nu også så gode, som producenterne reklamerer med? Ja, der produceres utrolig mange spændende og smagfulde råvarer i Danmark, der kan danne grundlag for det gode måltid, mener Den Skaldede Kok, Carsten Olsen. – Jeg er imponeret. Det smager rigtig godt. Noget af det endda himmelsk. Den Skaldede Kok, der bærer det borgerlige navn Carsten Olsen, er en af frontkæmperne for det gode, danske køkken. Og han holder sig ikke tilbage med kritik. – Der findes, desværre, utrolig mange dårlige råvarer på markedet. Mad, som ikke hører hjemme på de danske spiseborde. Omvendt produceres der også meget, hvor kvaliteten er helt i top. Hvor man bruger udsøgte og gode råvarer. Produkter, som virkelig kan få englene til at synge. Og dem vil jeg gerne slå et slag for. Den Skaldede Kok vidste, allerede da han var barn, at han ville være kok. Og han var da også kun 11 år, da han blev lovet en læreplads. Men han måtte dog vente, til han blev 15 år og var færdig med skolen, inden han kom i lære.

Leve livet om – Skulle jeg leve mit liv om, så ville jeg være kok igen. Det hersker der overhovedet ingen tvivl om, siger den 45-årige Olsen, der driver restauranten Den Skaldede Kok i Tivoli og et cateringfirma. – Vi skal tilbage til rødderne. Vores koncept bygger på det jordnære. Vi lader andre om den højere gastronomi. Mad skal være spændende, og så skal det smage. Derfor er vores menukort også tilpasset årstiderne. Og så bruger vi, så vidt det overhovedet er muligt, kun danske råvarer, siger Den Skaldede Kok. Substans har besøgt en række arbejdspladser rundt om i Danmark. Her fortæller vi om de forskellige former for fødevarer. Og Den Skaldede Kok tilbereder, smager og giver sine kommentarer.  Læs mere på Carsten Olsens hjemmeside www.denskaldedekok.dk

De gamle kornsorter har igen vundet indpas. Her viser Jørn Ussing Larsen ølandshveden.

Brød med sjæl og krumme AURION. Gamle kornsorter vinder mere og mere frem. Udbyttet på markerne er mindre end ved traditionelle sorter, men smagen er bedre. Og så er de gamle kornsorter meget sundere. På bageriet Aurion, der ligger uden for Hjørring, arbejder man med respekt for mennesket og naturen. – Vi bager brød med sjæl og krumme og er nok lidt nørdede. Vi er i bogstaveligste forstand vendt tilbage til rødderne, siger møller og bager Jørn Ussing Larsen, der er uddannet konditor og har haft sin daglige gang på Aurion siden starten i 1974.

substans // 04 // 2010

9


TEMA: Det gode m åltid

På Aurion adskiller man sig fra andre bagerier ved at bruge gamle kornsorter. Og det har været et detektivarbejde at finde frem til dem.

Større udbytte – I rigtig mange år videreudviklede man på kornsorterne rundt om i verden, så de hele tiden gav et større udbytte. I 1800-tallet kunne man høste et ton korn pr. hektar. Det tal er i dag oppe på mellem 10 og 11 tons pr. hektar. Og det er fint, når der er mange munde at mætte. Verden bliver jo hele tiden større. Men, siger Jørn Ussing Larsen, udviklingen har også betydet, at næringsindholdet forsvinder, og der produceres en glutenkvalitet, som en del mennesker ikke kan tåle. Og så er der én ting, man ikke har taget hensyn til i denne udvikling, nemlig smagen. Gennem den nordiske gen-bank for kornsorter har man i mange år arbejdet med det, Jørn Ussing Larsen betegner som nyere gamle kornsorter, blandt andet ølandshveden og den specielle svedjerug. Få gram korn, der blev sået for år tilbage, er i dag blevet til marker over hele landet. – Udbyttet ligger på omkring tre tons pr. hektar. Omvendt får man altså et produkt, der er virkelig sundt og har en fantastisk smag. Og det er det, mange i dag efterlyser. Det er ikke kun private, der gør deres hverdag mere spændende ved at bruge de gamle melsorter, men også professionelle bagere og restauranter. De ved, at der hører godt brød til det gode måltid.

Holdningsændring Jørn Ussing Larsen mener, at der skal en holdningsændring til hos forbrugerne: – Jeg kritiserer ikke bagerne eller landmændene. De producerer det, som kunderne vil have. Derfor skal der mere information til over for den enkelte forbruger. Den interesse mærker vi meget på Aurion. Vi holder en del bagekurser i løbet af året, og mange af dem er bookede, allerede inden vi annoncerer

10

substans // 04 // 2010

med dem. Interessen er hos både private og professionelle bagere. – Uden at jeg kan dokumentere det, tror jeg, at nogle bliver syge af at spise for meget specielt traditionelt hvidt brød. Det kan i grelle tilfælde være med til at udvikle fedme, glutenallergi og diabetes. Derfor satser Aurion på at levere til personer med glutenallergi og folk, som vælger optimalt brød og mel set ud fra et bredt sundhedsperspektiv, siger Jørn Ussing Larsen. Aurion har omkring 25 medarbejdere og sælger brød lokalt. Melet kan købes i bl.a. helsekostforretninger. 

Helena leger med ­ smagen CHOKOLATIER. Helena Harlou elsker at eksperimentere med chokolade. Og hvad er mere passende end f.eks. gedeost med blød honning og timian overtrukket med chokolade?

Læs mere på www.aurion.dk For Helena Harlou er intet umuligt, når hun arbejder med chokolade:

Sæt fokus på det gode brød

– Jeg glæder mig, for jeg tror på, at folk igen for alvor får øjnene op for det gode brød, som bagerne bager. De kan deres håndværk, og det er jo en fryd at sætte tænderne i et brød, som både knaser og har smag. Derfor skal man ikke gå på tankstationen, men til bageren, når man skal købe brød. Bake off fejler sikkert ikke noget, bortset fra at det ikke smager af noget. Et stort klap på skuldrene til de bagere, der bruger de bedste melsorter og lader deres brød langtidshæve. Selv lader jeg altid brødet koldhæve, når jeg bager. – Jo, jeg glæder mig virkelig til, at der igen for alvor sættes fokus på det gode brød, kommenterer Den Skaldede Kok, Carsten Olsen.

– Jeg leger simpelthen med smagen og bevæger mig gerne langt væk fra det klassiske. Sammensætningen af ingredienser kan nogle gange lyde mærkelig. Men når man først har smagt det, så tænker man: Hvorfor ikke? siger den 32-årige chokolatier og fortæller om nogle af de mere specielle ting, der er i sortimentet på hendes arbejdsplads, A Xoco på Gl. Kongevej på Frederiksberg: gedeost med blød honning og timian, roquefort med ananas, jordbær med basilikum eller tomat med bacon, selvfølgelig overtrukket med god chokolade.

Fantasien sætter grænser – Det er kun fantasien, som sætter grænser, men når man arbejder i chokoladens mekka, Frederiksberg, så er kunderne også villige til at prøve, siger Helena, der mener, at dessertchokolade så absolut hører med, når der tales om det gode måltid. – Man kan begynde et godt måltid til hverdag og fest med et stykke lækkert chokolade til et glas vin el-


Hellere ét godt stykke end…

Den Skaldede Kok er en stor ynder af chokolade. – Chokolade er ideelt før og efter det gode måltid. Og hellere ét godt stykke end to dårlige. Man skal kunne smage den ægte chokolade, og selv om de fleste nok foretrækker marcipan og nougat, så er det dejligt, når der eksperimenteres med nye og anderledes smagsvarianter. Selv elsker jeg et godt stykke chokolade sammen med en god kop kaffe og en cognac, siger han.

ler måske champagne. Chokoladen er med til at vække smagsløgene. Og nyder man chokolade efter et hovedmåltid, så er den søde smag af chokolade med til at sætte et festligt punktum. A Xoco er en del af Toms Gruppen. Man får den rå, specialfremstillede chokolade fra fabrikken i Ballerup, men alle delikatesserne fremstilles på Gl. Kongevej.

En klassiker En klassiker hos A Xoco er flødebollen, hvor Helena »leger med sødt, salt og syrligt«. – Bunden er lavet af Marcona-marcipan, som er overtrukket med 72-procent chokolade. Skummet er pisket med rørsukker, dansk honning, ægte vanilje, et par dråber citronsaft og et strejf af Læsø Sydesalt. Og så er hele flødebollen overtrukket med chokolade.

Chokolatier Helena Harlou: Det er spændende at arbejde med chokolade. Smagen kan varieres i det uendelige.

– Vi er nok med til at vende op og ned på gastronomiens verden, når vi inviterer det salte køkken ind i det søde køkken i en overraskende symfoni. Men det er jo det, der er med til at gøre arbejdet spændende, siger Helena. 

substans // 04 // 2010

11


TEMA: Det gode m åltid

Her græsser »Danmarks bedste bøffer« KØDKVÆG. Det kødkvæg, som slagtes på Thøgersens Slagteri på Mors, er nøje udvalgt. – Vi vil kun levere det bedste af det bedste, ­siger slagtersvend Jimmi Mikkelsen.

Slagtermester Ole Thøgersen går på en mark med kødkvæg af racen Limousine. Ole Thøgersen er ude for at opkøbe kvæg hos landmand Jørgen Kristensen i Sundby og meget kritisk i sit valg. Han ved, nøjagtig hvad kunderne vil have. Og det er forskelligt. I nogle slagterbutikker skal culotterne eksempelvis være let fedtmarmorerede, mens de andre steder skal være uden. I dagens anledning har han taget slagtersvend Jimmi Mikkelsen med. Jimmi og kollegerne i Thøgersens Slagteri i Vester

12

substans // 04 // 2010

Hvidbjerg nær Karby på Mors er normalt ikke med i marken for at udvælge kvæg.

Begynder klokken fem – Men der er ingen regler uden undtagelser. Det er spændende også at komme med i marken for at udvælge dyr, selv om jeg helst vil være i slagteriet. Og her har vi det, som vi gerne vil. Eksempelvis vil vi gerne begynde tidligt med at arbejde, så vi starter klokken fem. Så har vi jo også tidligt fri, siger Jimmi Mikkelsen.


Kød skal være fra kødkvæg kreaturer, men kunderne kan også få det opskåret eller for eksempel to culotter og et par inderlår.

Mange slagtninger – Det siger næsten sig selv: Men oksekød skal være fra kødkvæg. Derfor skal man også finde en slagter, man har tillid til. Se, når han hakker kødet. Kig ham over skulderen, når bøfferne skal skæres ud. Og spørg hellere en gang for meget end for lidt om tilberedningen, siger Den Skaldede Kok, der ikke kunne drømme om at købe kød et sted, han ikke kender. – Man risikerer jo, at det hakkede kød er fra en gammel ko, der har brugt al sin energi på at producere mælk. Det kan man tydeligt smage på kødet. Så hellere give lidt mere og få en smagsoplevelse, siger han.

stort område i det nordvestjyske. Her ved man, at kvaliteten er i orden.

Meget høje krav

Dansk kødkvæg, når det er bedst.

– Vi stiller meget høje krav til vores leverandører. Derfor er der også mange betingelser, der skal være opfyldt. Vi går simpelthen ikke på kompromis.

Der slagtes mellem 1.200 og 1.500 stykker kødkvæg om året, 3.000 til 4.000 får og lam og omkring 200 heste. Slagtningerne finder gerne sted mandag og tirsdag, så man har resten af ugen til opskæringen og levering. – Det kræver, at vi arbejder som et team. Og her kan jeg simpelthen ikke få bedre medarbejdere. Man skulle tro, at slagtersvendene var født med en kniv i hænderne. De kan virkelig deres kram, siger Ole Thøgersen. Jimmi Mikkelsen er uddannet butiksslagter og kollega Flemming Jeppesen kreaturslagter. – Jeg er glad for min uddannelse, men kommer nok aldrig til at arbejde som butiksslagter igen. Her i slagtehuset er jeg med i hele processen, og det tiltaler mig. – Og, siger Jimmi Mikkelsen, så højnes den faglige stolthed, når man ved, at det kød, der sendes ud til slagterbutikkerne, simpelthen ikke kan være bedre. Det er simpelthen Danmarks bedste bøffer, der græsser her. 

Slagtehuset har kunder over hele landet. Man leverer til en lang række slagterbutikker, men også eksempelvis gårdbutikker. Slagtehuset på Mors skiller sig ud fra mængden ved at slagte og levere kød udelukkende fra kødkvæg samt får, lam og heste. – Der ryger altså ikke en gammel malkeko med ud til kunderne. Det samme gælder de dyr, vi nødslagter. Dem får landmanden retur. Vi slagter kun udvalgt kødkvæg til vores kunder, siger Ole Thøgersen, der er tredje generation på slagteriet. Man har kontrakt med landmænd i et

– Men vi bor på landet og har tilladelse til at drive detailhandel. Derfor har de lokale også mulighed for at købe en culotte eller nogle pund hakket kød. Men vi har ikke en decideret butik, siger Ole Thøgersen. Når slagtehuset har så stor succes med at sælge til mange slagterbutikker i hele landet, mener Ole Thøgersen, det bl.a. skyldes, at man kan bestille nøjagtig det, man har brug for: – Vi sælger selvfølgelig halve og kvarte

Ole Thøgersen er tredje generation i slagtehuset på Mors. Han udvælger selv alle de dyr, der skal slagtes.

substans // 04 // 2010

13


TEMA: Det gode m åltid

Tillidsmand Laurids Rasksen er ansat i røgeriet. Og her er nok at lave.

Når krøllede hjerner får tossede ideer TENDERPORK. Selv det mindst værdsatte stykke kød på grisen bliver ophøjet til en eftertragtet delikatesse på Danish Crown i Hadsund. Her forsøger man sig hele tiden med nye og spændende produkter. Seneste påfund er frikadellefars – på tube! Selv om der ikke er blevet flyttet et komma i konceptet i 12 år, så går man på Danish Crown i Hadsund gerne utraditionelle veje i forsøget på at skabe nye produkter. Her er det de krøllede hjerner, der får de mest tossede ideer. Og ingen idé er så flyvsk, at den ikke kan afprøves.

– Kald dem bare troldmænd. De kan få selv det mindst værdsatte stykke kød på grisen til at blive en eftertragtet delikatesse. Det er sådan, vi oplever dem. Det er også derfor, vi har så spændende en arbejdsplads. Dagene ligner ikke hinanden, siger tillidsmand Laurids Rasksen.

Nogle påhit falder til jorden med et brag, mens mange nye ideer går rent ind hos forbrugerne fra starten. Og så er det ligegyldigt, om produkterne bliver serveret i Grønland, Japan eller i Danmark.

Jørn Sølvsten mener ikke, der er meget hokuspokus bag de produkter, der fremstilles i Hadsund.

– Det er bl.a., fordi vi tager brugerne med på råd. Vi tager gerne ud i storkøkkener, kantiner, sygehuse, plejehjem og så videre for at høre, hvad brugeren har af ønsker. Om der er noget, der kan gøres anderledes, bedre eller måske helt nye ideer. Og så går vi ellers i gang med forædlingen, siger fabrikschef Jørn Sølvsten om den succes, som Danish Crowns fabrik i Hadsund høster på sine produkter.

14

– Vi udarbejdede et koncept for 12 år siden. Og det følger vi fortsat. Nøgleordene er kød af meget høj kvalitet og marinade, der fremhæver kødets naturlige smag. Marinade, der er fordelt i hele kødstykket og ikke kun i kanten. Det er også vigtigt, at marinaden er doseret, så kødet forbliver saftigt og ikke tørt, selv om det skal genopvarmes.

Troldmænd

Produkterne markedsføres under navnet TenderPork og sælges i Food Service-sektoren. Kunderne er blandt andet storkøkkener, sygehuse, kantiner og restauranter. TenderPork eksporteres også til 12 forskellige lande.

Jørn Sølvsten og hans højre hånd, når der skal eksperimenteres, Vagn Haldrup Hansen, er personerne med de krøllede hjerner, der arbejder med de ofte tossede ideer.

Røgvarerne er et kapitel for sig. Tillidsmand Laurids Rasksen arbejder i røgeriet og synes, at det er spændende at få nye opgaver. Men markedet er hårdt og krigen mellem konkurrenterne hård.

substans // 04 // 2010

– Vores koncept siger, at vi kun fremstiller produkter, som har en høj spisekvalitet. Vi vil være i forreste række, når der tales om det gode måltid, og ikke kun konkurrere på prisen, siger han.

Dygtige ansatte På Danish Crown i Hadsund har man cirka 500 varenumre, men kører ugentligt omkring 250. Der produceres omkring 200 tons om ugen til det danske og udenlandske marked. – Men det kunne ikke lade sig gøre, hvis vi ikke havde Danmarks bedst uddannede medarbejdere i produktionen. Langt den største del er faguddannede inden for kødbranchen, og rigtig mange af de resterende har uddannelser inden for fødevarer. Vi har bl.a. kokke, bagere, smørrebrødsjomfruer og lignende ansat. De har forstand på det, de laver. I øjeblikket arbejder man med nye farstyper, eksempelvis færdigrørt frikadellefars – på tube. En idé, som er udsprunget i en innovationskonkurrence mellem unge studerende. – Og det er ikke til at sige, hvad det næste påhit bliver. Lige pludselig dukker der en idé op. Og så skal den prøves, siger Jørn Sølvsten. 


Spændende ­udskæringer

… og på fredag laver Tina maden!

Hurra for de gode færdig­ retter

FREDAGSMENU. Mange benytter sig af muligheden for at købe færdigretter, som kun skal varmes. Hos Slagter Byskov i Skanderborg har Tina Johansen ansvaret for »Fredags­menuen«. – Det er glædeligt, spændende og inspirerende, når der lanceres nye udskæringer af kød, var Den Skaldede Koks første kommentar, da han blev præsenteret for produkterne fra Danish Crown i Hadsund. Begejstringen blev ikke mindre, da han havde tilberedt kødet. – Der er en tendens i befolkningen til, at man gerne vil prøve nye udskæringer. Skanken, som man kalder svinekøller, er f.eks. igen blevet populær, og når den steges på en bund af løg og tomater med masser af krydderier, så får man virkelig et godt måltid. – De fleste af disse produkter kan den almindelige forbruger ikke købe. De er forbeholdt catering, restauranter, sygehuse og lignende. Her får de virkelig kvalitetsprodukter med saft, kraft og smag. Synd, at ikke flere har mulighed for at få denne oplevelse, siger Den Skaldede Kok.

For delikatesseassistent Tina Johansen, 27, er det en udfordring hver uge at gå i gang med tilberedningen af den populære »Fredagsmenu«, som Mesterslagteren lancerede for efterhånden en del år siden. Det er den samme menu, der laves over hele landet, men Tina kan godt lide at sætte sit personlige præg på maden, eksempelvis i form af lidt ekstra krydderier. – Vi har en opskrift, vi skal følge, så i princippet er det ligegyldigt, om man køber fredagsmenuen i København eller i Esbjerg. Men, siger Tina Johansen, man må altså gerne sætte lidt personligt præg på retten. Det vigtigste er, at kunderne får en rigtig god oplevelse. Tina er ansat hos slagter Thomas Byskov i Skanderborg og er utrolig glad for sit arbejde. Det er meget afvekslende, fordi hun er med i alle produktionsgange.

Gode, friske råvarer Fredagsmenuen består af kød, en salat og tilbehør i form af kartofler og/eller grøntsager. Tina og hendes kolleger laver maden om torsdagen, hvor kødet eksempelvis forsteges. Retten er så klar til at blive sat i ovnen. – Det er meget vigtigt, at vi udelukkende bruger gode, friske råvarer. Og at retten er sund. Er menuen

f.eks. wienerschnitzel, skærer vi dem selv af velhængt inderlår. Sovsene laves også fra bunden. Og selvfølgelig skal salaten være helt frisk og gerne flot pyntet. Tina fortæller, at interessen for fredagsmenuen er »pæn« i Skanderborg. Den største interesse ligger i de store byer. Kunderne bestiller i løbet af ugen, men der laves altid nogle ekstra portioner. I snit omkring en snes til afhentning om fredagen. Prisen for en menu til to personer er 159 kr.

Populære

Den Skaldede Kok ser helst, at man tilbereder sine måltider selv. Men han har respekt for den fredagsmenu, som Mesterslagteren laver. – I en fortravlet hverdag er det rigtig godt, at man kan købe et godt og sundt måltid. Det er også med til at åbne folk øjne for at prøve noget nyt. Jeg tror, at mange gerne vil forsøge selv med en bestemt ret, når de først har smagt den. Det vigtigste er, at man her køber en nydelse. En smagsoplevelse. Og at man ved, at fredagsmenuen er tilberedt af gode og friske råvarer. Hatten af for det, siger Den Skaldede Kok.

– Nogle menuer er mere populære end andre, specielt gammeldags, danske retter. Når de er på kortet, så ved vi, at der skal laves ekstra. I det hele taget er slagterens færdigretter meget populære. Hos Slagter Byskov kalder man dem for »mormor-retter«, fordi de er fremstillet efter opskrifter fra mormors køkken. – Boller i karry, forloren hare, hakkebøf med bløde løg, flæskesteg og forskellige former for supper er blandt favoritterne, siger Tina, der er jo tale om gode og sunde retter.  Efterårets fredagsmenuer kan ses på www.mesterslagteren.dk

substans // 04 // 2010

15


TEMA: Det gode m åltid

Jensens lækre ben

Som at spise på restaurant hjemme ­

Louise Karlsen i gang med at pakke oksebøffer. Her er det Round Steak. Produktionslinjen er b ­ levet forenklet efter forslag fra medarbejderne.

GODE RETTER. Når danskerne køber halvfabrikata eller færdiglavede retter, skal det være kvalitet. Det mærker man hos Jensen’s Foods i Struer, hvor man hele tiden udvikler nye retter. Medarbejderne i produktionen på Jensen’s Foods i Struer, der er medlemmer af Fødevareforbundet NNF, har vidt forskellig opfattelse af, hvad et godt måltid er. Nogle foretrækker spareribs, andre marineret svinemørbrad eller kyllinge-hotwings. Og så er der dem, der sværger til færdigretterne. Men ens for dem er, at favoritten findes blandt de fødevarer, de selv er med til at fremstille. – Vi ved jo, hvordan de laves. At der er tale om kvalitet hele vejen igennem. Og så bliver vi taget med på råd og får mulighed for at prøvesmage nye forslag til retter. Derfor, siger tillidsmanden for de omkring 40 ansatte i produktionen, Lars Thulstrup. Det er idémanden og ejeren af restaurantkæden Jensens Bøfhus, Palle Skov

16

substans // 04 // 2010

Jensen, der også står bag Jensen’s Foods. Da de første familierestauranter var en realitet, fandt han ud af, at det var en fordel at sørge for råvarerne selv. Derfor blev Jensen’s Foods i Struer etableret. I begyndelsen koncentrerede man sig udelukkende om gode bøffer, men de marinerede spareribs kom hurtigt til.

En god oplevelse – Når man får en god oplevelse på Jensens Bøfhus, er det nærliggende, at man selv vil forsøge sig med Jensen’s Foods’ produkter hjemme. Her tænker jeg specielt på spareribs, svinemørbrad, hotwings og lignende. Det er ikke muligt at købe Jensens bøffer i detailhandelen, siger administrerende direktør Jann Dollerup Vig Jensen.

Som fagmand er Den Skaldede Kok ikke meget bevandret i færdigretter eller kød, der købes forstegt. Han var da også kritisk, da han skulle stege en omgang spareribs fra Jensen’s Foods. Men hans skepsis blev vendt til positiv glæde. – Det smager jo rigtig godt. Benene er gode og kødfyldte, og marinaden passer godt til. Sådanne produkter er meget velkomne, fordi man giver travle familier en håndsrækning. Færdigretter af gode råvarer er også en rigtig god mulighed for eksempelvis unge, der ellers vil ty til frosne pizzaer og lignende, siger Den Skaldede Kok, der vil servere en god kartoffel og en blandet salat til spareribsene.

Langt den største del af produktionen sælges til detailhandelen. Foruden at forsyne Jensens bøfhuse med udvalgte råvarer så leverer man også til kunder med private labels, ligesom man har succes generelt med virksomhedens produkter i store dele af Europa. I afdelingen for sovse og færdigretter, hvor Lars Thulstrup arbejder, producerer man dagligt tusindvis af liter sovs, hvor bearnaise-, whisky- og den specielle Jensens Favoritsauce er de mest populære. I runde tal produceres der 5,5 millioner flasker sovs om året. Og der kommer hele tiden nye variationer til, senest andesovs, som kommer på markedet til efteråret. – Målgruppen for vores produkter er familier. Vi ønsker, at det skal være nemt for dem at lave et godt måltid, siger direktøren.


Kager er altid godt

Flødekager går aldrig af mode KONDITORKAGER. I Vestjylland er fløde- og lagkager meget populære. Men det skal være de traditionelle, mener konditor Anja Fogh. Konditor Anja Fogh er ikke i tvivl om, hvad hun vil servere som dessert til det gode måltid: en rubinsteinkage. – Den ser utrolig flot ud og smager dejligt med sine mange forskellige ingredienser. Hver mundfuld er en oplevelse, siger Anja Fogh, 38 år og ansat i Kvickly i Ribe. Her har hun ansvaret for flødekager, lagkager, skærekager og lignende, men arbejder også i brødbageriet. Anja er nemlig både bager og konditor. – Flødekager går aldrig af mode. I Vestjylland skal det være de traditionelle som gåsebryst, napoleonskager og lignende. Jo længere vi kommer mod øst mod de større byer og specielt i København, des mere er folk åbne for at prøve noget nyt. Vi lancerer da også spændende nyheder i Ribe, men det er min opfattelse, at kunderne vender tilbage til de traditionelle flødekager.

Bryllupskager er også et hit.

Smagspanelet Anja forsøger nogle gange med nye typer af kager, men de kommer ikke i butikken, før smagspanelet, der består af kollegerne i bageriet, alle har vendt tommelfingeren opad. – For selvfølgelig skal vi også forny os. Det sker bare ikke med stormskridt. Kunderne skal vænne sig til nye former for kager. Og for mange ender det altså med, at de hellere køber den form for kage, de nu engang kender smagen på. 

For Den Skaldede Kok har kager en stor plads i hans hjerte. – Og nogle gange også i min mave. Jeg er utrolig glad for kage i det hele taget, men er også meget nøjeregnende med, hvad jeg putter i munden. – Det skal være kager, som er bagt af en faglært bager. Kager, der er bygget op fra bunden, og hvor man ikke kun kan se, at der er tale om et lille kunstværk, men også smage det. – Og, siger han, kage er ideelt til det gode måltid. Selvfølgelig skal man nogle gange tælle kalorier, men man må ikke være fanatisk. Der skal være plads til et festligt punktum på en herlig middag, siger Den Skaldede Kok.

– I Vestjylland vil folk have de traditionelle flødekager. Kagerne bliver mere fancy, jo længere man kommer mod øst, mener konditor Anja Fogh.

Lagkage som dessert Anja mener, at specielt lagkager ikke kun er til kaffebordet. – De er utroligt velegnede som desserter, fordi folk gerne vil have noget sødt at slutte en god middag med, siger Anja, der arbejder med et bredt sortiment af kager. – Der er sæson for lagkager og flødekager hele året med undtagelse af tiden op til jul. Så skal folk have klejner, småkager og de specielle julekager. Til daglig har vi lagkager, der passer til seks personer, men jeg får ofte bestilling på specielle og meget store lagkager. De måler 40 gange 60 centimeter, og her er nok til omkring 40 personer. Det specielle ved disse store lagkager er, at kunden kan få dem dekoreret efter ønske. Det kan eksempelvis være som en fodboldbane.

substans // 04 // 2010

17


TEMA: Det gode m åltid

Himmerigsmundfulde fra Læsø KRAT’U-PØLSER. Der bliver ikke gået på kompromis med kvaliteten i Juuls Gårdbutik i Klitten. Man avler f.eks. selv slagtesvinene og sælger specialiteter til kunder over hele landet. Blandt andet den specielle krat’u-pølse. – Som faglært slagter er det både en fornøjelse, spændende og utroligt sjovt og udfordrende at arbejde i Juuls Gårdbutik. Nøgleordet er kvalitet, kvalitet og atter kvalitet. Så kan det godt være, at vores produkter er lidt dyrere end andre steder. Men man får altså også meget for pengene. Alene det, at man aldrig skal gå på kompromis, betyder rigtig meget for mig, siger Berit Jørgensen, 41, der er slagtersvend i Juuls Gårdbutik på Vestre Himmerigsvej i Klitten på Læsø. Foruden specialvareslagterbutikken, som Berit benævner gårdbutikken, har man eget slagteri.

Anderledes – Vi er anderledes på mange fronter, men det skal man også være, når man skal drive en specialforretning på en ø, fortæller Berit, der er uddannet butiksslagter i Frederikshavn og senere arbejdede med ejeren af gårdbutikken, Morten Juul. Her var han lærling og hun svend. Juuls Gårdbutik blev etableret for en halv snes år siden af Christian Juul og hans sønner, Morten og Anker. De opdrættede frilandsgrise og lam og åbnede en lille butik. Morten og hans hustru, Jette, der passer kontoret, overtog gårdbutikken med slagteri for to år siden. Christian Juul står for opdrættet af slagtesvinene.

Friske råvarer – Vi arbejder altså udelukkende med helt friske råvarer til pølser og skinker, som enten bliver røget eller lufttørret. Det kød, vi ikke bruger til pølserne, f.eks. kam og nakke, kommer på frost og sælges i butikken. Vores oksekød får vi fra Nordjylland og lammekødet fra Marsken, hvis vi ikke kan få det på Læsø. Juuls Gårdbutik er specielt kendt for sine lufttørrede og røgede skinker og spegepølser. – Den specielle Læsø-skinke er utrolig populær. Og så har vi en såkaldt krat’upølse, som er en speciel Læsø-pølse. Ordet »krat’u« er vendelbomål for at »kradse ud«. Man tager simpelthen indholdet i pølsen, svinekød med bl.a. timian, ud og bruger som pålæg.

substans // 04 // 2010

– Hvis der er meget aktivitet, er jeg med til selve slagtningerne. Ellers koncentrerer jeg mig om specialprodukterne, siger hun.  Læs mere om den specielle gårdbutik på www.juuls-gaardbutik.dk

Det smager jo himmelsk

– Mange af kunderne er turister på Læsø, som køber himmerigsmundfulde til deres ferie eller til at tage med hjem.

Hjemmeside og telefonsalg – Vi sælger utrolig meget via vores hjemmeside, men der er altså også mange kunder fra fastlandet, som ringer og bestiller. Så kan vi jo også få en snak. Det skal der være

Hver dag er der friske varer i køledisken i Juuls Gårdbutik. Kunderne er fra hele landet.

18

tid til. Kunderne vil også gerne vide, om vi har fået nye produkter. De er meget glade for produkterne fra Læsø, siger Berit, der ofte er i gårdbutikken i sæsonerne.

Den Skaldede Kok har meget stor respekt for de slagtere, der selv fremstiller pålæg. – Man kan mærke, at der bliver kræset for disse produkter fra Læsø. At det er fagfolk, der har kastet al deres kærlighed over arbejdet. Tag f.eks. krat’u-pølsen, som ikke blot har en fantastisk smag, men også er utrolig saftig og har den helt rigtige konsistens. Den smager jo himmelsk. Det samme gælder det øvrige specialpålæg. De røgede varer har hverken fået for lidt eller for meget. De er kommet ud af røgeovnen på minuttet, siger Den Skaldede Kok, der til halloween lancerer sin egen landskinke på restauranten. – Selvfølgelig produceret af danske grise, siger han.


Det er som ­juleaften…

Gode oste til hverdag og fest THOLSTRUP. Til et godt måltid hører smagfulde oste. Om det er morgen, middag eller aften. Det ved man på de tre mejerier, der fremstiller Tholstrup Ost. Her bliver der kælet for produkterne. – Der hører gode oste til næsten alle måltider. Til hverdag og fest. Morgenmaden bliver komplet, når man nyder velsmagende ost. Man ser frem til frokosten, når man ved, at den – også – består af gode oste. Og til aftensmåltidet sættes prikken over i’et, når den varme ret tilsættes ost. Jane Hansen er fællestillidsrepræsentant på Korsvej Mejeri i Fredericia. På Korsvej samt på Lillebælt Mejeri, ligeledes i Fredericia, og på mejeriet i Gjesing ved Odder produceres de populære Tholstrup Oste. – Der er tale om kvalitetsprodukter, der ligger i den dyre ende, men det afskrækker ikke forbrugerne. Hverken i Danmark eller ude i den store verden. Man betaler gerne lidt ekstra for vores dessertoste, hvor man får følelsen af, at der er blevet kælet for produktet, siger Jane Hansen. De tre mejerier, og et mejeri i USA, blev for nogle år siden overtaget af Arla Foods, men der er ikke rørt ved konceptet.

Splittet op Produktionen er splittet op, så man på Korsvej koncentrerer sig om specielt dekorerede flødeoste, økologisk ost i glas og hytteost. På Lillebælt arbejder man med brier af forskellige slags, eksempelvis hvid Castello, mens man i Gjesing koncentrerer sig om bl.a. blå Castello, Saga og sort Castello, der er tilsat gedemælk.

– Selvfølgelig hører der oste til alle gode måltider, siger Jane Hansen.

– Ostekendere ved med det samme, når de får et produkt fra Tholstrup i munden. Den blå Castello, som er min favorit, er blød, cremet og mild i smagen til forskel fra mange andre brieoste på markedet. Men det er ikke slankemad. Ostene er fede, fortæller Jane Hansen.

Hygiejnen Man går meget op i rengøring på mejerierne, hvor man har egne ansatte til at udføre arbejdet. – Hygiejnen er et utrolig vigtigt led i dagligdagen. Når der gøres rent, er det ud i de mindste kroge, og maskinerne skilles ad nærmest i atomer, som Jane Hansen udtrykker det. På alle tre mejerier har man smagsbedømmere. Blandt smagsdommerne er der også medarbejdere fra produktionen. – Vi har meget stor respekt for de produkter, vi fremstiller. Meget er håndarbejde,

Genkendelsens glæde er ikke til at tage fejl af. Den Skaldede Kok lukker øjnene, mens han nyder smagen af den blå Castello: – Det er jo ligesom juleaften. Den store forventning bliver udløst, og man får lige netop det, man ønsker sig. Den trivelige kok holder meget af ost. Rigtig meget endda. Og ostene skal helst være danske. – For nogle år siden skulle alt være fransk: vin, ost og så videre. Det var også dengang, det var populært at invitere til ostegilde. Det gør man ikke så meget mere. Det er synd, for der produceres i Danmark så fantastisk mange gode oste. Lad os lave en bevægelse og få ostebordene tilbage. Vi kan lave en slagsang, som kan hedde »Intet godt måtid uden dansk ost«, siger Den Skaldede Kok, der også bruger en del ost i madlavningen: – Osten kan være med til at sætte prikken over i’et, siger han.

fortæller Jane Hansen, der selv bruger en del ost i madlavningen.

Ost i maden – Alle oste kan bruges. For eksempel er hvidløgs- og paprikaostene velegnede som fyld i kalkunbryst eller svinemørbrad. Ostene kan også give sovsen eller kartoffelmosen det sidste pift, siger Jane Hansen. Omkring 85 procent af produktionen går til eksport. Tyskland er den største aftager, men ellers sælges Tholstrup Ost over hele verden. Der er omkring 250 ansat på de tre mejerier. 

substans // 04 // 2010

19


En salig duft af historie Af Emilia Maria van Gilse // Foto Rune Evensen

HISTORIENS VINGESUS. Den 1. maj genopåbnede Slagter Museet i Roskilde efter et års lukning på grund af renovering. Og museet er afgjort et besøg værd for alle, der har den mindste interesse i slagterfagets historie – eller bare historie i det hele taget! En salig duft af røgede pølser møder den besøgende, så snart døren til Slagter Museet i Roskilde går op. Til lyden af en gammeldags dørklokke træder man på én gang ind i museet og samtidig knap 100 år tilbage i tiden. Langs væggene i den gamle butik hænger de hjemmelavede pølser på rækker – fremstillet efter gammel recept – og på hylderne står konservesdåser stablet fra DAK. På disken står den gamle vægt og det smukke, gamle kasseapparat side om side. Bagest kan man skimte det gamle kølerum – med ruder i, så kunderne kunne betragte kødet og udvælge lige præcis dét stykke flæskesteg, der skulle udgøre søndagsmiddagen. Besøgende kan ikke længere udvælge deres egen flæskesteg, men hver lørdag er museet fyldt af besøgende, der nyder atmosfæren og køber de gode pølser. Det er bagbutikken, der har gennemgået en renovering. Lokalet fungerer nu som museum, og her kan den besøgende blandt andet se, hvad der krævedes for at slagte et svin, dengang slagterne kom rundt på de enkelte gårde. På plancher kan man desuden få syn for sagn; der er ikke mange slagterbutikker tilbage i Danmark. Fra omkring 4.000 butikker i 1930 til 400 i dag. Den udvikling har også sat sig spor i Roskilde. Her kunne borgerne i 1935 vælge mellem 31 slagterbutikker, i dag kan de vælge mellem tre.

20

substans // 04 // 2010

Museumsbutikken bestyres af tidligere forstander ved Slagteriskolen i Roskilde Karl Teglmann.

Hjerteblod Museet og museumsbutikken drives af en gruppe frivillige. I spidsen står den tidligere forstander for Slagteriskolen i Roskilde Karl Teglmann. Med stor entusiasme fortæller han om, hvordan slagterfaget så ud, da han var med til at oprette Slagteriskolen i Roskilde – landets første – i 1952. De seneste 30 år har han desuden været med til at indsamle materiale til museet. Han har rejst land og rige rundt og sikret sig alle tænkelige former for dokumentation for slagterfagets udvikling. I dag er langt det meste opmagasineret hos Dansk Landbrugsmuseum i Gl. Estrup, men hans drøm er at få udvidet museet i Roskilde, så besøgende blandt andet kan se og opleve, hvordan man fremstillede pølser, »da farfar var dreng«.


Læs meget mere

Pølserne på rækkerne skaber en helt særlig stemning i butikken. Oven over pølserne hænger pølsemester Niels Hansens mange diplomer for præmie-pølser.

I tilknytning til museet er der oprettet en hjemmeside: www.slagtermuseet.dk Her kan man finde alverdens oplysninger, historier, billeder og film fra slagterfagets mangeårige historie. Siden bliver styret og opdateret af Mogens Christensen, og han efterlyser historier om livet som slagteriarbejder. Hvis du vil videregive din historie som slagteriarbejder til eftertiden, hører Mogens Christensen meget gerne fra dig. Han kan kontaktes på mail: mcslagterimuseet@mail.dk

Støt museet

Museet – der altså også fungerer som museumsbutik – er åbent hver lørdag fra 10-14. Adressen er Ringstedgade 8, 4000 Roskilde. Adgangen er gratis, og de besøgende kan både købe pølser og få en historie om, hvordan slagterfaget har udviklet sig.

Museet finansieres udelukkende ved sponsoraftaler og privates medlemskab. Hvis du vil støtte museets arbejde, kan du melde dig ind i Museumsforeningen. Det koster 100 kr. om året for et husstandsmedlemskab, 500 kr. om året for et forretningsmedlemskab og 1.500 kr. om året for et virksomhedsmedlemskab.

substans // 04 // 2010

21


// ajour Frygt for flere cigaretsmuglere

25-års-jubilæum

Foto: colourbox

Rygere skal hive 6 kroner mere op af pungen, hver gang de køber en pakke Kings eller Prince, end de skulle ved årsskiftet. Det får British American Tobacco (BAT) til at frygte, at det illegale cigaretmarked vil vokse: – Vi formoder, at de nye afgifter vil få incitamentet til organiseret smugleri og forfalskning til at stige, siger corporate affairs manager i BAT Ralf Ploufmann Olsen til Politiken. Samtidig viser en rapport fra Skatteministeriet, at det netop er, hvad der er sket i andre lande, der har sat priserne på cigaretter op. Her har man oplevet en »ketchupeffekt« med en pludselig vækst i det sorte cigaretmarked. Også brancheorganisationen Tobaksindustrien advarer mod at lade prisen på cigaretter stige yderligere. – Der er ingen tvivl om, at vi er på det absolutte bristepunkt, siger direktør i Tobaksindustrien Jens Hennild. Han frygter, at Danmark vil udvikle sig til et tagselvbord for smuglere, hvis prisen på cigaretter bliver ved med at stige.

Den 1. august kunne sekretær i faglig afdeling Naja Bisgaard fejre, at det var 25 år siden, hun startede som HK-elev i det, der dengang hed Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet. Planen var oprindeligt, at hun efter sin elevtid ville læse videre, men arbejdet var for spændende, så hun blev hængende. Og indtil videre er det altså blevet til 25 år i fagbevægelsens tjeneste. – Der sker jo hele tiden noget nyt. Jeg har siddet i mange forskellige afdelinger gennem årene, så jeg er aldrig nået at blive træt at arbejdet, siger Naja Bisgaard. Og der er særligt én tilbagevendende begivenhed, hun fremhæver som noget særligt: – Jeg har været med til mange overenskomstforhandlinger, og det er aldrig kedeligt. Det er hver gang noget, jeg ser frem til, smiler Naja Bisgaard.

Er du pensionist, og vil du gerne beholde Substans?

substans FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN

// 01 // 2010

Fødevareuddannelser : Din billet til selvstændig udlandet, d og jobgarantvirksomhe i TEMA // 12-18

Anklage om lønsvindel hos Danish Crown

SIDE 4-7

p01_Forside.indd 1

10/02/10 14:05:23

Så skal du give positiv tilbagemelding enten via hjemmesiden eller skemaet herunder. Er du pensionistmedlem af Fødevareforbundet NNF, modtager du fra august 2010 ikke længere pr. automatik medlemsmagasinet Substans. Men vil du gerne beholde magasinet, så er du meget velkommen til det. Så skal du udfylde og indsende nedenstående kupon. Du kan også finde skemaet på hjemmesiden www.nnf.dk. Klik ind på Substans i feltet til venstre og videre til skemaet, som du altså her kan udfylde elektronisk. Medlemmer, der overgår til pensionisternes rækker, skal også være opmærksomme på at udfylde skemaet, hvis de fortsat vil modtage de seks årlige numre af Substans. Enten via hjemmesiden eller i den lokale afdeling af Fødevareforbundet NNF. Substans vil fremover jævnligt gøre opmærksom på denne ordning i magasinets spalter.

Ja, jeg vil gerne fortsætte med at modtage medlemsmagasinet Substans.

Navn Adresse Cpr-nr. Kuponen sendes i en kuvert. Skriv: JA TIL SUBSTANS i kuvertens nederste højre hjørne og send kuverten til: Fødevareforbundet NNF 22C.F. Richs substans Vej 103 // 04 // 2010 2000 Frederiksberg


Det går mest ned, men indimellem – og lige nu – lidt op for beskæftigelsen på slagterierne. Her dystre miner i kantinen hos Danish Crown i Rødding, som står foran lukning.

Danish Crowns talgymnastik Der var spredt jubel og spirende optimisme, da Danish Crown i starten af juli udsendte en pressemeddelelse om, at koncernen ville sikre 300 danske arbejdspladser. Oven på forårets udmelding om fyringer af 580 medarbejdere som følge af overenskomstresultatet mellem Fødevareforbundet NNF og DI var der mange, der åndede lettet op: Nu så der endelig ud til at være lys for enden af tunnelen for den hårdt trængte slagteribranche. Men det, der af medierne blev udlagt som 300 nye arbejdspladser, viser sig rent faktisk bare at være en modificering af det antal nedlagte arbejdspladser, koncernen meldte ud i foråret. Et eksempel på Danish Crowns tal-gymnastik er situationen på slagteriet i Esbjerg: I marts måned meldte Danish Crown ud, at natholdet på DC Esbjerg, bestående af 328 medarbejdere, skulle fyres. Allerede kort tid efter viste det sig, at 241 af de 328 ikke skulle fyres, men derimod kunne få arbejde på slagteriets daghold frem til 10. september 2010. Altså var det kun 87 medarbejdere, der fratrådte i slutningen af juni. De 241 medarbejdere, der blev garanteret arbejde frem til 10. september, skulle have modtaget deres opsigelse d. 23. juli, men kun 67 medarbejdere har fået at vide, at de ikke kan fortsætte arbejdet. Oven i de

87, der allerede er fratrådt, bliver det altså samlet til, at i alt 154 medarbejdere har mistet deres arbejde. Det forklarer afdelingsformand for Fødevareforbundet NNF Sydjylland Peder Pedersen. Og han forudser, at en del af de 67, der står til at miste deres arbejde pr. 10. september, sandsynligvis vil blive tilbudt arbejde på slagteriet som en del af de »nye« stillinger, Danish Crown har varslet.

Forvirrede medarbejdere Peder Pedersen slår fast, at det naturligvis helt grundlæggende er positivt, at langt færre medlemmer har mistet deres arbejde end det antal, Danish Crown meldte ud tidligere på året. Men når det er sagt, så har han ikke mange rosende ord tilovers for Danish Crowns måde at skalte og valte med sine medarbejderes liv på: – Det virker, som om medarbejdere for Danish Crown bare er tal, man kan flytte rundt på. Det ene øjeblik er de fyret, fordi alting går den forkerte vej, og koncernen er i krise, og det næste øjeblik er de hyret, fordi svinetallene nu går den rigtige vej. Og så bliver det altså ikke bedre af, at det i medierne har lydt, som om der er nye stillinger på vej i koncernen. Det har skabt en optimisme, der desværre ikke er helt grobund for, siger Peder Pedersen.

Svinene vender om Grunden til, at Danish Crown alligevel ikke behøver nedlægge alle de arbejdspladser, man varslede tidligere på året, er, at antallet af slagtesvin i Danmark er stigende. Det skyldes en række faktorer, hvor både foderpriser og forskellen mellem den tyske og danske svinenotering spiller en væsentlig rolle. Forbundsformand Ole Wehlast glæder sig over, at færre slagteriarbejdere står til at miste deres job:

Af Emilia Maria van Gilse // Arkivfoto Poul Anker Nielsen

talgymnastik. Hen over sommeren har positive historier om flere job i Danish Crown bølget frem og tilbage i medierne. Men hvor mange stillinger er egentlig nedlagt i Danish Crown siden foråret, og hvor mange nye medarbejdere har koncernen brug for i Danmark?

– Det er positive toner, og det er lang tid siden, vi har hørt dem. Men det er også positivt for mig at kunne konstatere, at vores medlemmers løn åbenbart ikke er afgørende for, hvorvidt svineproducenterne vælger at sende deres svin til Danmark eller til Tyskland. Efter at overenskomstresultatet mellem Fødevareforbundet NNF og DI forelå, gav Danish Crown ellers det smalle resultat med de rekordlave lønstigninger skylden for, at der måtte skæres voldsomt i antallet af medarbejdere på de danske slagterier. Ifølge Danish Crown var der tale om uhørt høje lønstigninger. Men den forklaring holder altså ikke – slagteriarbejderne er i hvert fald ikke gået ned i løn, og alligevel stiger antallet af tilmeldte slagtesvin til slagterierne.

substans // 04 // 2010

23


Få et kort, der kan det hele Det sparer dig penge Få rabat over 1.500 steder overalt i landet og mærk besparelsen med det samme. Spar penge på både indkøb, de faste udgifter og køb på nettet.

Det giver dig frihed til at handle overalt Betal med kortet 25 mio. steder i verden og mere end 30.000 steder i Danmark. Og få glæde af op til 52 dages rentefri kredit*.

Det sikrer dig adgang til et trygt arbejdsliv Kortet er adgangen til din fagforening, der sikrer dig et godt og trygt arbejdsliv.

Det er kun medlemmerne af Fødevareforbundet NNF, der har adgang til de særlig fordele ved LO Plus Guldkortet. Det er nemlig skabt specielt til dig i samarbejde med din fagforening.

LO Plus Guldkort, så får du tre kort i et.

1 ) Du får et medlemskort til din fagforening. 2 ) Du får et rabatkort, der giver dig besparelserne med det samme, når du køber nyt til huset, bilen og rabat på de faste udgifter og de ekstra fornøjelser. 3 ) Du får et MasterCard, der giver dig op til 52 rentefrie dage fx, når du køber dagligvarer eller investerer i større ting. Handler du på nettet, får du også glæde af den udvidede netsikkerhed. Det koster 0 kr. at få et LO Plus Guldkort og 0 kr. at betale med i danske butikker. Og når måneden er omme, kan Betalingsservice sørge for, at din regning bliver betalt.

Bestil dit LO Plus Guldkort allerede i dag - så er det klar til sommerferien. SMS “LOP” og din e-mail adresse til 1231 eller gå på www.loplus-guldkort.dk *Til sammenligning vil et kontokort på 5.000 kr. over 1 år have en årlig nominel rente på 18,4 % og en ÅOP på 18,4 % ved 25 %, 50 % og 100 % udnyttelse af kreditten.


// ajour

I lære hos far:

Det gav  guld!

En tillidsmand siger farvel Tillidsrepræsentant på Tulip Food Company i Aalborg Kaj Jørgensen satte i slutningen af maj punktum for 35 års arbejdsliv. Samtidig har han i 25 år hjulpet sine kollegaer og kæmpet for et bedre arbejdsliv til dem. Af Emilia Maria van Gilse

De sidste 25 år har Kaj Jørgensen lagt alle sine kræfter i arbejdet som tillidsrepræsentant på virksomheden Tulip Food Company i Aalborg. Et arbejde, han selv kalder »et 24-timers job«.

Det er altså en af medarbejdernes og Fødevareforbundet NNFs frontkæmpere, der takkede af en solrig dag i maj.

Opture og nedture

Sådan behøver det naturligvis ikke at være, men Kaj Jørgensen har valgt ikke at springe over, hvor gærdet er lavest. Han har ikke nøjedes med at hjælpe kollegaerne med de daglige småting. Nej, han har kastet sig ind i kampen og været aktiv, hvor han kunne.

Kaj Jørgensen har i sin tid været med til at gøre arbejdslivet bedre for medlemmerne af Fødevareforbundet NNF.

Han har siddet i Fødevareforbundet NNFs lønudvalg gennem årtier og kæmpet for stadig bedre arbejdsforhold. Han har siddet i Danish Crowns Tillidsmandskollegium og været med til at lægge strategier for tillidsmandsarbejdet. Han har siddet i Tulips bestyrelse og krævet respekt og forståelse for medarbejdernes arbejdsliv.

– Jeg er meget stolt over, at vi fik indført arbejdsmarkedspension for de unge. Det vil betyde alt for de yngre generationer, der ikke kan se frem til samme vilkår som min generation, siger Kaj Jørgensen.

Han har været med til at indføre fritvalgsordningen, og i 1996 kæmpede han for de unges rettigheder:

Samtidig fremhæver han den nyligt indgåede overenskomst, hvor det lykkedes at få nedsat

anciennitetskravet for pensionen. Men der har også været nedture, og Kaj Jørgensen tøver ikke med at sige, at fremtiden aldrig har set så sort ud, som den gør nu. Han opfordrer derfor sine kollegaer til at passe godt på de goder, han og hans forgængere har sikret medarbejderne, ikke mindst lønnen!

Tid til alt det andet Kaj Jørgensen er 64 år og glæder sig over muligheden for at kunne gå på efterløn. Men tiden skal ikke bruges til at hænge i sofaen. Han har både en kone og tre børnebørn, der glæder sig til mere tid sammen med ham. Og så ser han frem til at få gang i golfspillet, rejser og svømning.

Jonas Møller Jensen fra Brædstrup i Midtjylland scorede som den blot tredje nye bagersvend guld ved svendeprøven. At arbejde med datalogi blev for stillesiddende for Jonas Møller Jensen. Så han skubbede tastatur og skærm til side og gik tilbage til rødderne: farens bagerforretning i Brædstrup i Midtjylland, hvor han fra barnsben havde været vant til at arbejde med i bageriet. Her gik Jonas så i lære som bager, og den proces blev fuldendt på smukkeste vis, da den 27-årige midtjyde kunne forlade svendeprøven på Uddannelsescenter Holstebro med intet mindre end guldmedalje. Blot den tredje udgave af det ædle metal, som er uddelt til en nyudsprungen bagersvend. – Det havde jeg godt nok slet ikke regnet med, lyder det beskedent fra Jonas, som foreløbig arbejder videre i faren Ib Jensens virksomhed i Søndergade i Brædstrup. Toppræstationen blev sikret gennem en meget flot indsats i alle svendeprøvens discipliner: store brødtyper, små brødtyper, store og små kagetyper og ikke mindst wienerbrød samt et 12-tal i teori. – Et kæmpe tillykke til Jonas for den præstation. Jeg er meget stolt over, at vi har fået så mange dygtige unge folk ind i bagerfaget de senere år, siger faglig sekretær i Fødevareforbundet NNF Flemming Mogensen. Han glæder sig til at følge Jonas og hans årgang ved de næste danmarksmesterskaber for unge bagere. Og – hvis forventningerne indfries – den efterfølgende runde om det europæiske mesterskab i England, hvortil Danmark traditionen tro sender de to bedst kvalificerede fra den nationale runde. PD

substans // 04 // 2010

25


Slagter på den argentinske pampas

Slagter blandt verdens bedste bøffer Af Marianne R. Eskildsen og Lars Møller 

PAMPAS-SLAGTER. Der hersker anarki og elendige arbejdsforhold i den argentinske slagterbranche. Til gengæld er bøfferne bedre. Det fortæller en dansk-argentinsk 3.-generationsindvandrer, der selv blev slagter ved et tilfælde. bestemt butik, så kommer levnedsmiddelkontrollen og fortæller, hvilke ting der skal laves om, og måske lukker de butikken. Men efter et par uger åbner butikken igen.

Slagter ved et tilfælde Det er midt på dagen, og argentinerne holder siesta i den bagende middagshede. Først klokken 18 åbner den dansk-argentinske slagterbutik igen. Slagtermester Hans Erik Hansen – eller Juan Enrique Hansen, som han hedder på spansk – er netop trådt ind ad døren. En golden retriever følger efter ham ind i butikken. Mester går om bag disken og ind i baglokalet, hvor et par svende er i gang med at pudse kød. Hunden lunter efter, logrer lidt med halen og lægger sig midt på gulvet – ligesom den plejer. Den hedder Bamba, og det er slagterens hund. Sådan er det i Argentina. Her stiller levnedsmiddelkontrollen selvfølgelig krav til slagterbutikkers hygiejne. De bliver bare ikke altid overholdt. En slagterbutik skal have en fryser, og der skal være klinkegulv og fliser helt op til loftet. Men du kan sagtens finde en butik, hvor de hverken har fryser eller fliser. Nogle i branchen er rigtig slemme, men… vi er i Argentina, siger Hans Erik Hansen og trækker på skuldrene. Kommunen skal kontrollere butikkerne, men det sker ikke. Hvis en mand bliver syg, og mistanken falder på kødet fra en

26

substans // 04 // 2010

Man skal ikke være uddannet slagter for at åbne en slagterbutik i Argentina, for der findes ingen lærlingeuddannelse. Faktisk blev Hans Erik Hansen selv oplært af en af sine egne ansatte. Den 51-årige slagter er tredjegenerationsindvandrer. Både han og hans forældre er født i Argentina, men han boede fem år i Danmark som barn og taler flydende dansk.

Butiksslagterne har til gengæld lange arbejdsdage med åbningstider fra 8-13 og igen efter siestaen fra 18-22. Også om lørdagen. Skærer en slagtersvend sin finger af, er det hans eget problem. I Argentina skal ansatte selv forsikre sig. Kun hvis det går alvorligt ud over forsørgerevnen, risikerer arbejdsgiveren en erstatningssag. Og selv da dækker hans lovpligtige arbejdsskadeforsikring ikke nok. Forsikringen kræver, at der er en stop-knap på maskinerne i butikken. Men den slags maskiner kan man slet ikke købe i Argentina, fortæller Hans Erik Hansen.

Bedre bøffer

Men ellers er han opvokset på en gård ude på pampassen som de fleste andre efterkommere af danske udvandrere. Her fik han interessen for kvæg og valgte at læse til dyrlæge.

Hvis arbejdsforholdene er elendige, er kødet til gengæld verdens bedste.

Allerede efter fire år som dyrlæge måtte han hjem og hjælpe til på gården. Det var i de år, han fik interessen for at producere de bedst mulige bøffer og stege. En interesse, der førte ham over i slagterfaget. Og for 10 år siden åbnede han sin egen slagterbutik her på Calle nr. 59 i Necochea.

Han sælger kød fra angus- og herefordkvæg, der har gået på græs i to år.

Kødet smager så godt, fordi køerne går på græs hele året rundt, siger Hans Erik Hansen.

De vejer 300-350 kilo, når de bliver slagtet. Vi sælger kødet samme dag. Argentinerne vil have kød, der er helt friskt, fortæller Hans Erik Hansen.

Elendige arbejdsforhold

Udskæringerne af kødet er også anderledes end i Danmark.

Man bliver ikke rig af at være slagter i Argentina. En argentinsk butiksslagter tjener 2.200-2.500 pesos – eller godt 3.000 kr. om måneden – mens en slagter på slagteriet i Necochea kun tjener 1.500 pesos.

I Danmark er der ingen ben i. Vi har ben i de fleste af vores udskæringer, for eksempel entrecote. Jeg tror, det får kødet til at smage bedre, siger dansk-argentineren, der besøgte et dansk slagteri i Nordjylland i 2008.


Hans Erik – eller Juan Enrique – Hansen er tredjegenerationsindvandrer og opvokset på en gård ude på pampassen. Nu har han egen slagterbutik.

substans // 04 // 2010

27


Slagter på den argentinske pampas

Myten om Argentinas enorme bøffer er stærkt overdrevet; almindelige familier køber kun 200-grams bøffer til hverdag. José Sønderup Dam 

Senor Sønderup Dam opdrætter sine 2.000 stk. kvæg på sin farm midt i den såkaldte dansker-trekant på pampassen.

Mere argentinsk kød til Danmark DET BEDSTE. Vi producerer verdens bedste oksekød, og der er mere, hvor det kommer fra, lover dansk-argentinsk kvægavler. Argentina er verdens fjerdestørste eksportør af oksekød. Står det til José Sønderup Dam, skal der mere argentinsk oksekød i de danske kølediske.

Hvis vi ellers fik lov af politikerne, kunne vi eksportere meget mere, siger han.

familier køber kun 200-grams bøffer til hverdag.

Den dansk-argentinske kvægavler har selv 2.000 stykker kvæg, der græsser løs på den argentinske pampas.

Oksekød en menneskeret

Hilton-kvote til EU

I Argentina er billigt oksekød nærmest en menneskeret – og derfor en politisk varm kartoffel. Argentinerne elsker deres kød og spiser i gennemsnit 60-70 kg oksekød om året. Det svarer til næsten 200 gram kød pr. person – om dagen!

Argentina har 50 millioner stykker kvæg, men landet har i de senere år været ramt af tørke og store nedslagtninger.

Hans gård ligger i Orense midt i den såkaldte dansker-trekant, hvortil tusindvis af danske bønder udvandrede for at opdyrke pampassen. Det var da også hans bedsteforældre, der opbyggede gården for godt 100 år siden. Herude producerer vi verdens bedste oksekød, siger José Sønderup Dam. Hans egne stude og kvier græsser først på havre, så rajgræs og så græs med lucerne. Argentina er en af verdens største oksekødsproducenter – efter USA, Brasilien og Kina.

28

substans // 04 // 2010

Men argentinerne er også fattige. Derfor sætter regeringen loft over både eksporten og kødpriserne. Selv om entrecote kun koster ca. 32 kr. kiloet, så er det dyrt for de fleste. Myten om Argentinas enorme bøffer er da også stærkt overdrevet; almindelige

Alligevel udnytter landet EU-kvoten på 28.000 tons/år, den såkaldte Hilton-kvote for kød af høj kvalitet, men ellers er eksporten styrtdykket. Danmark importerede 377 tons i 2008. José Sønderup Dams jord er dog ikke tørkeramt. Han satser stærkt på, at kødpriserne stiger drastisk i år – og at det bliver hans bøffer, der sørger for, at EU-kvoten bliver opfyldt også i år.


Sidste år blev 191.010 husejere ramt af skader - så er det godt at have Danmarks bedste husforsikring Som forsikringsselskabet med de gladeste kunder 7 år i træk ligger det os meget på sinde, at du er optimalt dækket. Derfor har vi samlet nogle af de bedste dækninger på markedet i én enkel forsikring. Den dækker både bedre og mere og er derfor Danmarks bedste husforsikring. Som medlem af Fødevareforbundet NNF kan du tilmed opnå store rabatter, hvis du samler dine forsikringer hos Alka. Og så har vi slet ikke nævnt Forbunds Familieforsikringen, der kun koster 1.220 kr. om året. Se mere på alka.dk eller ring og hør mere på 70 12 14 16.


199.000 færre job i den private sektor siden juli 2008 Sms godt til 1272

Sms dårligt til 1272

Kilde: Nationalregnskabet, Danmarks Statistik

I LO er vi bekymrede for den udvikling, vi har set siden VKO kom til i 2001 og ikke mindst siden krisen tog til. Men hvad synes du? Er Danmark i udvikling eller under afvikling? Har vi det Danmark, vi gerne vil have? I de kommende måneder vil vi invitere til debat. Vi starter med 8 møder rundt om i landet, hvor LO-formand Harald Børsting og forskellige forbundsformænd stiller op til debat med fagbevægelsens medlemmer. Meld dig til debatten i en by nær dig på tagdanmarkalvorligt.dk eller send en sms med navn og by til 1272. Aalborg 24/8, Esbjerg 2/9, Århus 20/9, Slagelse 22/9 og 4 arrangementer mere


For en ny kurs FAIR LØSNING. Fødevareforbundet NNF er aktiv i kampen for en ny politisk dagsorden. ­Herunder LO-kampagnen »Tag Danmark alvorligt«, som indledes nu.

– Den nuværende regering fører med støtte fra Dansk Folkeparti en politik, som bestemt ikke er til gavn for vores medlemmer. Derfor skal vi have en anden regering, siger forbundsformand Ole Wehlast. En enstemmig hovedbestyrelse i forbundet står bag millionbevillingen. Pengene skal bruges til dels at sætte fokus på fællestemaer for LO-fagbevægelsen, såsom sikring af velfærdssamfundet og bekæmpelse af arbejdsløsheden og faren for en stigende økonomisk ulighed, dels at profilere emner, der er særlig relevante for Fødevareforbundet NNF. Det vil sige den sociale dumping, der fører til udflytning af arbejdspladser i bl.a. slagterisektoren, og fødevarepolitikken, hvor forbundet vil arbejde for kvalitet og høj beskæftigelse. – Regeringens såkaldte genopretningsplan er dybt asocial. Den svinger pisken over ledige, den skærper kravet for at få

sygedagpenge, og den forringer indsatsen for arbejdsmiljøet for nu at nævne nogle af de største tidsler. Det er en krigserklæring mod fagbevægelsen. Det svarer vi igen på, blandt andet ved at pege på at der er en anden vej, siger Ole Wehlast.

Medlemmer imod regeringen

Også penge til SF

– Men vi er i forbundets hovedbestyrelse ikke spor bange for at stå ved vores holdninger, fordi det er så logisk for os, at det er i medlemmernes interesse at få sat en ny politisk dagsorden. Den debat er vi naturligvis også klar til at tage i medlemskredsen, understreger Ole Wehlast.

Han henviser her til Socialdemokraternes og SFs udspil om en fair løsning. Fødevareforbundet NNF har tradition for at støtte Socialdemokraterne i forbindelse med folketingsvalg. En del af den million kroner, der nu er sat af, vil også blive brugt på partistøtte, og for første gang vil SF også få penge, lover Ole Wehlast. – I og med at Socialdemokraterne og SF er kommet med et fælles udspil og udgør det logiske og klare alternativ til den nuværende regering, så synes vi, det er på sin plads også at støtte SF denne gang, siger Ole Wehlast. Der er endnu ikke sat tal på, hvor stor en del af millionen der vil gå til direkte partistøtte.

Forbundsformanden erkender, at der blandt forbundets 23.000 medlemmer naturligvis vil være mange, som støtter regeringspartierne eller Dansk Folkeparti frem for Socialdemokraterne eller SF.

Af Poul Damgård // Arkivfoto Søren Zeuth

Med en bevilling på én million kroner til kampen for en ny politisk dagsorden har Fødevareforbundet NNF lagt linjen frem til det kommende folketingsvalg.

Han finder overvejende støtte til sin og hovedbestyrelsens holdning i den webundersøgelse, der blev gennemført i foråret (i samarbejde med Analyse Danmark), hvor 400 medlemmer har givet deres mening til kende. Af dem mener 70 procent, at velfærden bedst sikres af en regering bestående af Socialdemokraterne og SF, mens 17 procent anser den borgerlige side for at være bedst egnet til den udfordring.

LO-kampagne: Tag Danmark alvorligt! Netop i slutningen af denne måned indleder LO en faglig-politisk kampagne – og altså med Fødevareforbundet NNF som aktiv deltager. Under overskriften »Tag Danmark alvorligt« sættes fokus på tre temaer: Arbejdsløsheden skal bekæmpes, velfærdssamfundets vækst skal forstærkes, og uligheden skal tages alvorligt!

Aktive medlemmer af Fødevareforbundet NNF viste faner og holdning ved forsommerens store demon­ stration mod regeringens genopretningsplan.

Det er ambitionen, at kampagnen skal føre til debat om en ny politisk kurs for Danmark. Både på arbejdspladser, på internettet og Facebook og for den sags skyld også i private sammenhænge såsom gadefester og familiesammenkomster. 

substans // 04 // 2010

31


Der er ikke langt, når man taster selv! Af Poul Damgård // Foto Carsten Ankerdal

TAST SELV. Hverken postkasse eller posthus ligger lige om hjørnet, når man som Keld ­Kristensen bor idyllisk ude på landet. Men a-kassen er kun et log-in væk! Og det skal alle ledige snart benytte sig af.

Keld Kristensen har 2½ km til nærmeste postkasse. Den ligger i Tranekær by tæt ved slottet, hvis bygninger, jorder og park danner et landskabsmæssigt centrum for denne midterste del af Langeland.

A-kassen er kun et par klik på tastaturet væk.

Fra sit idyllisk beliggende hus, en tidligere landarbejderbolig til godset, har Keld og familien en unik udsigt over vandet og over mod Tåsinge. Den kan de nyde, mens de pusler om får og heste i de mellemliggende indhegninger. Nogle vil vel sige, at de bor i et halvøde hjørne af landet. Men der er ingen længsel tilbage til tilværelsen i København, som for 21 år siden blev udskiftet med den landlige idyl på Langeland. Og de der par km til postkassen føles ikke som noget problem. Heller ikke selv om der er noget længere til det nærmeste posthus inde i Rudkøbing. Og dermed en postkasse, som tømmes senere end kl. 16 søndag, som det er tilfældet med »nærbetjeningen« i Tranekær. Det kunne ellers være en lille spekulation værd, hvis ikke lige det er for Tast selv a-kassen.

I september – nærmere bestemt til modtagelse mandag den 20. – er det sidste mulighed for at aflevere ydelseskortet på gammeldags manér. Derefter skal der tastes selv! Anne Jørgensen

32

substans // 04 // 2010

Den månedlige forsendelse Keld har nemlig været mere eller mindre ledig siden jul sidste år. Det betyder – eller har betydet – en vis papirgang. Men det fik Keld hurtigt sat sig ud over. Han klarer sig via pc’en. Det vil sige: han måtte godt nok lige omkring et par indkøringsproblemer, før kommunikationen virkede. Første gang han bad a-kassen om en pinkode, var der ved en fejl slet ikke nogen med i den forsendelse, han modtog. Anden gang virkede den tilsendte pinkode ikke! Så han måtte hen til tredje gang, før han fandt lykkens gang. – Men så virkede det, og det er jo så let at betjene, fortæller Keld Kristensen, hvis faste »job« i forbindelse med a-kassen er indsendelse af det månedlige ydelseskort.

Det skal nok gå! I hans lokale afdeling, Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn, sætter a-kasseleder Anne Jørgensen sin lid til, at overgangen til elektronisk selvbetjening vil gå lige så smertefrit for de øvrige medlemmer, som er på dagpenge eller efterløn. Og som ikke har taget det lille spring endnu. – Der mangler mange, men det går den rigtige vej. Det skal det jo også, for det er ved at være sidste udkald, siger Anne Jørgensen. I september – nærmere bestemt til mod-


Keld Kristensen fra Tranekær har haft stor glæde af at kunne droppe papirarbejdet og kilometerne til den nærmeste postkasse ved indsendelse af det månedlige ydelseskort. Og det er bare om at komme i gang ved pc’en. I september er det nemlig sidste gang, ledige i Fødevareforbundet NNF har mulighed for at aflevere ydelseskortet på gammeldags manér.

tagelse mandag den 20. – er det sidste mulighed for at aflevere ydelseskortet på gammeldags manér. Derefter skal der tastes selv! – Det skal nok komme til at gå, men vi er da forberedt på, at der vil være nogle stykker, vi skal hjælpe det sidste stykke på vej, siger Anne Jørgensen.

Kun hver sjette taster selv Også vicekasserer i hele a-kassen Esben Birkesholm ser med fortrøstning på den digitale overgang, selv om han må erkende, at det kun er et mindretal, der indtil nu har benyttet sig af muligheden for at taste selv. Nærmere betegnet er det cirka 600 medlemmer i den seneste månedlige runde. Det var ud af ca. 2.000, der er på dagpenge, og 2.000 efterlønnere, som dog overvejende kan nøjes med at indsende

en halvårserklæring. Men alt i alt siger statistikken, at der er omkring én ud af seks, der benytter Tast selv a-kassen – her et par måneder før den bliver obligatorisk.

Skal også have e-boks Også informationen den anden vej, fra a-kasse til medlem, går den elektroniske vej. Så når medlemmet har indsendt sit ydelseskort til modtagelse mandag den 20. september, så vil »kvitteringen« – udbetalingsmeddelelsen eller lønsedlen – blive lagt i medlemmets e-boks. Den udvikling kommer Keld Kristensen på Langeland ikke til at opleve, i denne omgang i hvert fald. Han har siden marts haft deltidsarbejde som gravermedhjælper på en kirkegård. Nu får han en lignende tjans på en anden af øens kirkegårde, så det tilsammen bliver et fuldtidsjob. 

Fakta om Tast selv a-kassen Alle medlemmer på dagpenge eller efterløn har fået tilsendt en pinkode, som bruges ved opkobling til Tast selv a-kassen. Den findes via forbundets hjemmeside www.nnf.dk Der kan også logges ind på Tast selv a-kassen ved digital signatur. Hvis du ikke allerede har en digital signatur, så kan den oprettes på www.digitalsignatur.dk. Det koster ingenting, og den digitale signatur kan også anvendes i andre sammenhænge. En e-boks bliver nødvendig for at modtage meddelelser fra a-kassen. Hvis du ikke allerede har en e-boks, kan den oprettes på www.eboks.dk. Det er også gratis, og e-boksen kan også bruges i kommunikationen med for eksempel bank og forsikringsselskab.

substans // 04 // 2010

33


På nyt spor efter 18 år på slagteriet

Af Poul Damgård // Foto Flemming Jeppesen

– Det er ikke ved at jagte ledige, man får mere gang i samfundshjulene, siger Frank Nicolaisen. Han har selv sørget for at komme videre i arbejdslivet med en uddannelse som industritekniker efter sin fyring.

LANGTIDSLEDIG. Frank Nicolaisen fra Viborg bruger ledigheden til at uddanne sig til ­industritekniker. Og er olm på regeringen over jagten på ledige.

Pisk til de langtidsledige i en vrangvendt tro på, at det skaffer flere arbejdspladser! Bid for bid ædes af velfærdssamfundet, så det via salamimetoden reduceres til en minimalstat! Det var tanker, der meldte sig hos Frank Nicolaisen om regeringens og Dansk Folkepartis genopretningsplan, da den blev lanceret i foråret. Blandt tidselbuketten af besparelser var flere elementer, som rettede sig mod ledige. Blandt andet halveringen af dagpengeperioden fra fire til to år. Frank har været ledig siden maj sidste år. Og han ville altså være ramt af stramningen, hvis man skruede lidt på tidsuret. – Selv om jeg ikke selv direkte rammes, så synes jeg, det er dybt forargeligt, hvad regeringen og dens venner finder på. Jeg ser det som et politisk felttog hen imod minimalstaten, siger 54-årige Frank Nicolaisen. Han havde arbejdet på slagteriet i Viborg i 18 år, da det lukkede i slutningen af 2007. Senere blev det til nogle måneders arbejde på en maskinfabrik i Hadsund, inden den måtte skære ned, så Frank røg ud i kulden.

På vej til svendeprøve

34

med det sidste halve års kursusforløb og kan se frem til et svendeprøveforløb sidst på året. Hermed bygger han i realiteten videre på den uddannelse som maskinarbejder, han afbrød som helt ung, men som nu er medvirkende til, at han har fået mulighed for at bruge ledigheden på sin nye uddannelse. – Jeg skal ikke ind og splitte mig selv ad som slagteriarbejder igen. Det har givet mig en dårlig skulder, hvor der også er erstatningssag i gang, fortæller Frank, som sideløbende med sine kurser har søgt over 150 job, mens han har været ledig. Selv om han i øvrigt har været fritaget for pligten til at søge job under sin skoleperiode. – Jeg har ikke søgt på slagteriområdet, men i andre af Fødevareforbundet NNFs brancher. Men det er nu mest inden for det, jeg nu uddanner mig til, at jeg søger. Jeg har også været til flere samtaler, men er mest faldet på, at andre ansøgere har haft en uddannelse eller en erfaring, som jeg ikke har. Og det ansporer mig netop til selv at gå i uddannelse, understreger Frank.

Jagt på ledige Han har i øvrigt ikke haft besvær med at få tiden som ledig til at gå. Kurserne har fyldt meget.

Det var ikke tilfældigt, at det var i den branche, Frank søgte job. Han satser på et karriereskift og er på vej til at blive uddannet som industritekniker.

– Og så interesserer jeg mig meget for historie og at læse en god bog. Samtidig med at jeg godt kan lide at bruge hænderne. Er lidt af en hobbymand, så jeg kan sagtens finde noget at bruge tiden på.

Det sker via GVU, Grundlæggende Voksen Uddannelse, hvor Frank er i gang

– Det mest bekymrende ved at gå ledig er, at økonomien bliver lidt skrammet,

substans // 04 // 2010

og at man ikke får sparet op til pension, siger Frank, som bor i lejebolig i Viborg sammen med hustruen, mens de voksne børn for længst er flyttet hjemmefra. Og så er der også lige den der bekymring over de politiske vinde: – Det er ikke ved at jagte ledige, man får mere gang i samfundshjulene. Det er en helt forfejlet politik, der føres af den nuværende regering, siger Frank Nicolaisen. 

Fakta om den afkortede dagpengeperiode Folketinget vedtog i juni, at dagpengeperioden – den tid, man kan modtage dagpenge som ledig – fra den 1. juli 2010 skulle nedsættes til to år i stedet for fire år. Det betyder, at alle medlemmer, der bliver ledige efter den dag, kun kan få dagpenge i to år inden for en periode på tre år. Medlemmer, der var ledige og har fået dagpenge før den 1. juli 2010, vil også kun have ret til dagpenge i to år efter 1. juli, medmindre de er så langt fremme i dagpengeperioden, at de har mindre end to år tilbage den 1. juli; så vil de kun få de uger, de reelt har tilbage. Fødevareforbundet NNFs A-kasse er i gang med at tilrette medlemssystemet, så det kan håndtere den nye kortere dagpengeperiode korrekt. I løbet af efteråret sender a-kassen et brev til alle ledige, der var på dagpenge før og hen over den 1. juli, med oplysning om deres »nye« ret til dagpenge. Det vil fremgå af brevet, hvor mange uger de har tilbage af deres dagpengeret pr. 1. juli. Folketinget vedtog også andre ændringer med betydning for ledige, og også her vil a-kassen orientere om det i Substans, efterhånden som ændringerne træder i kraft.


// rundt om

Fødevareforbundet NNF har en landsdækkende struktur med 8 afdelinger og en række lokale områdekontorer. Du kan kontakte afdelingerne for at få oplyst adresser på områdekontorerne og åbningstider, eller du kan finde oplysningerne på www.nnf.dk

Her finder du Fødevareforbundet NNF Fødevareforbundet NNF SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01 Østre Parkvej 26, 4100 Ringsted Tel. 3818 6900 Fax a-kassen: 3818 6912 Fax faglig afdeling: 3818 6913 Kontortid Man. 09.00-16.00 Tirs. 09.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-16.00 Fre. 09.00-14.00 Lukket 12.00-13.00 Fødevareforbundet NNF LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02 Lisesmindevej 1, 5230 Odense M Tel. 3818 6980, fax 3818 6994 Kontortid Man. 09.30-17.00 Tirs. 09.30-13.00 Ons. lukket Tors. 13.00-16.00 Fre. 09.30-13.00 Fødevareforbundet NNF SYDJYLLAND, AFD. 03 Borgergade 2-4, Postboks 286 6700 Esbjerg Tel. 3818 7079, fax 3818 7088 Kontortid Man.-tors. 09.00-15.00 Fre. 09.00-12.00 Fødevareforbundet NNF HORSENS-VEJLE, AFD. 04 Fælledvej 30, 8700 Horsens Tel. 3818 7142, fax 3818 7149 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 (telefonerne lukket mandag formiddag) Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF ØSTJYLLAND, AFD. 05 Paludan-Müllers Vej 227 8200 Århus N Tel. 3818 7049, fax 3818 7057 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06 Struervej 31, 7500 Holstebro Tel. 3818 7170, fax 3818 7179 Åbningstider for personligt fremmøde Man. 09.00-12.00 Tirs. 09.00-12.00 Tors. 14.30-16.30 Fre. 09.00-12.00 Derudover efter aftale

Fødevareforbundet NNF NORDJYLLAND, AFD. 07 Hjørringvej 156, Postboks 99 9400 Nørresundby Tel. 3818 7000, fax 3818 7026 Kontortid Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00 Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Ons. lukket Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00 Fre. 09.00-12.00

HORSENSVEJLE

MIDT VESTJYLLAND

Tivoli Friheden: Vi har igen i år

Efterløns- & Pensionistklub Hol-

fået rabatkuponer til indgangs-

stebro. Udflugt: Der inviteres til

billetter og turbånd til Tivoli Fri-

udflugt torsdag d. 16. septem-

heden. De kan afhentes på afde-

ber. Besøg i Frøslevlejrens Muse-

lingskontoret eller hos tillidsre-

um og en tur over grænsen, hvor

præsentanterne.

der bliver mulighed for at handle.

Rabat i forhold til normalpri-

Husk pas! Vi slutter af med mid-

serne: Indgang barn 90-140 cm:

dag på »Hotel Varde« på hjemve-

20 kr. – Indgang voksne og børn

jen. Der vil blive en pause på vej

over 140 cm: 30 kr. – Turbånd:

til grænsen, hvor der vil blive ser-

20 kr. Rabatkuponerne er gratis.

veret 2 stk. sandwich m/salat og pålæg samt en øl eller vand. Der kan maks. være 58 personer i

LILLEBÆLTFYN

princippet. Der er afgang fra Toftegades parkeringsplads kl. 9.30 præcis. Pris 200,00 kr. pr. person

Frederik Hansen og hustrus

– tilmelding er bindende. Tilmel-

mindelegat: Der udloddes et

ding senest torsdag den 9. sep-

antal legatportioner til pensio-

tember. Tilmelding og betaling til

nister og efterlønnere, der har

klubmøderne eller til Arne Kjær-

været medlem af Slagterbran-

gaard, tlf. 9742 3942, mobil 4013

chen på Fyn. Beløbet kan sø-

3942, eller Orla A. Pedersen, tlf.

ges til anvendelse for flytning

9742 8277.

og/eller renovering af ens bo-

Klubmøde: Til klubmødet tirsdag

lig. Legatet kan søges på et an-

d. 5. oktober får vi besøg af Son-

søgningsskema, der kan fås ved

ja Hessellund, der vil demonstre-

henvendelse til afdelingen el-

re Pulserende Magnetfelt – Tera-

ler lokalkontorerne. Sidste frist

pi – madrasser m.m. Der er na-

for ansøgning er d. 30. septem-

turligvis ingen købetvang. Mød nu

ber 2010.

talstærkt op, tag jeres mand/kone/samlever med, så vi kan få en

Sukker/Chokolade/Mejeri. Ef-

spændende eftermiddag.

terløns- og Pensionistklubben:

Husk også at se i fagbladet Sub-

Generalforsamling. Den årli-

stans eller NNF Holstebros

ge generalforsamling afholdes

hjemmeside – eller kontakt be-

onsdag d. 13. oktober kl. 12.00

styrelsen. Husk datoerne.

med spisning efter generalfor-

Venlig hilsen bestyrelsen

samlingen. Dagsorden ifølge vedtægterne. Indkomne forslag sendes til formanden senest 14

Fødevareforbundet NNF KLUB BORNHOLM, AFD. 08 Slagtergade 1, 3700 Rønne Tel. 3818 6976, fax 3818 6977 Kontortid Man. 10.00-13.00 Tirs. og tors. lukket Ons. 14.00-18.00 Fre. 10.30-14.00

bussen, så det er først til mølle-

dage før. Af hensyn til madbestilling er tilmelding nødven-

SJÆLLAND OG ØERNE

dig inden uge 38 (den 17. september). Dette kan ske til besty-

Sommerfest: NNF Sjælland og

relsesmedlem Preben Ladefo-

Øerne afholder sommerfest lør-

ged, tlf. 6482 1772, bedst mobil:

dag d. 4. september 2010 fra kl.

2569 5791, kasserer Hans Harch

13.00. Det forgår på parkerings-

Jensen, tlf. 2946 4442, og for-

pladsen ved kontoret i Slagelse.

mand Carsten Jensen, tlf. 6489

Der vil være helstegt pattegris +

1464, Rosenlunden 29, 5471

tilbehør. Pris i alt 25 kr. Adressen

Søndersø.

er Rugvænget 26, 4200 Slagelse.

substans // 04 // 2010

35


rundt om // Sommerhuse: Fødevareforbun-

deriksberg. Afgang fra Spånnebæk

til valg af næstformand skal skriftligt

31. august til Walter på tlf. 7454 3606

det NNF Sjælland og Øerne har 10

10, 4300 Holbæk, kl. 10.00 præ-

være bestyrelsen i hænde senest 8

eller Lauritz på tlf. 7452 7916. Kom og

sommerhuse ved Marielyst på Fal-

cis. Pris 200,00 kr., gæster 250,00

dage før generalforsamlingen.

få en særlig oplevelse!

ster til udlejning i 2010. Der kan

kr. Tilmelding senest torsdag den 2.

Bowling onsdag den 27. oktober kl.

hverken tilbydes spa eller pool,

sept. 2010.

17.00. Vi bowler i Bowlingcentret på

men til gengæld en pragtfuld natur

Torsdag den 30. sept. kl. 12.00:

og en dejlig badestrand. Husene in-

Spisning – pris 65,00 kr. Sidste til-

deholder mellem 4 og 6 soveplad-

melding 16. sept. 2010.

ser. Der er enkelte huse, hvor der

Torsdag den 7. okt. kl. 13.00:

Lukket: Afdelingen holder lukket

er der dækket op med det store tag-

hverken forefindes tv eller radio.

Hyggedag.

fredag den 10.9.2010 på grund af

selvbord. Alt dette til en pris af kun

Har ovenstående din interesse, kan

Torsdag den 21. okt. kl. 13.00:

mødeaktivitet.

85 kr. pr. person. Tilmelding senest

du kontakte Leif Brylle på tlf. 3818

Bankospil.

Telefonerne vil denne dag være om-

torsdag den 21. oktober.

6965 eller på mobil 2166 3560 for

Torsdag den 4. nov. kl. 12.00:

stillet til forbundets reception.

Julebanko onsdag den 24. november

yderligere information.

Spisning – 65,00 kr. Tilmelding se-

Vinkelvej i Haderslev fra kl. 17.00 til 18.00 (kom 20 min. før). Vi spiller også med rød kegle. Efter bowlingen

kl. 14.00 på Bispen i Haderslev. Vi spil-

nest den 21. okt.

NNFs Pensionist- og Efterløns-

ler om 20 fine gevinster og om 3 flotte

Seniorklubben Slagelse-

Torsdag den 18. nov. kl. 13.00:

klub Haderslev: Program for efter-

købmandskurve. Der er også sidege-

Aktivitetsplan 2010:

Det store bankospil.

året 2010:

vinster. Tre kort for kun 50 kr. I pausen

Efterårstur. 3-dages bustur til Nord-

Torsdag den 2. dec. kl. 13.00:

Besøg på Haderslev Kaserne onsdag

får I kaffe/te og kage. Der kan købes

jylland. Afrejse mandag den 20. sep-

Juleafslutning.

den 8. september kl. 9.30. Mødested:

øl og vand. Der er tilmelding til banko-

tember 2010 fra Slagelse Buster-

Bestyrelsens telefonnumre:

Hovedvagten, Louisevej 2.a. Guide:

spillet, fordi vi skal bestille kaffen m.m.

minal kl. 08.00. Hjemkomst onsdag

Formand Flemming Gjøg, 5946

Helge Moosmann. Han fortæller ka-

på Bispen. Sidste tilmelding er onsdag

den 22. september 2010. Vi bor på

3411/2993 3905, kasserer Kaj Pe-

sernens historie, og derefter er der

den 10. november. Kom og få en hyg-

Hotel Viking i Sæby (2 nætter). Ho-

dersen, 5927 7192, næstformand

rundvisning i Gottorp-salen, Slesvig-

gelig eftermiddag. Vær opmærksom

tellet er røgfrit. Tilmelding og beta-

Oluf Christensen, 5918 5705, Jytte

stuen og den historiske samling. Når

på, at bankospillet er flyttet til Bispen,

ling til Seniorklubbens formand eller

Petersen, 5965 8113, Jørgen Niel-

vi ankommer kl. 9.30, får vi kaffe. Kl.

lokale 11 og 12 på første sal.

næstformand.

sen, 5943 8046, suppl. Harry Ko-

10.00-11.45 rundvisning og kl. 12.00

HUSK: Du eller din kone/samlever

Evt. afbestillingsforsikring skal teg-

foed, 2065 2988, suppl. Anny Lud-

til 12.30 frokost. Prisen er på 75 kr. pr.

skal være medlem af klubben for at

nes ved tilmeldingen, præmien er

vigsen, 5943 7855. Formandens

deltager uden drikkevarer til froko-

kunne deltage i vore aktiviteter. Kon-

p.t. 6 % af rejsens pris.

mail-adresse: Familiegjog@mail.

sten. Sidste tilmelding er tirsdag den

tingentet er på kun 125 kr. pr. år.

Pris pr. person i dobbeltværelse kr.

dk. NNF Sjælland og Øerne, tlf.

2.300.- Tillæg for enkeltværelse kr.

3818 6900.

400,-. Bankospil. Onsdag den 3. november 2010 kl. 13.00 i Ottestup Forsamlingshus. Dørene åbnes kl. 12.15.

ØSTJYLLAND

Der er mulighed for at købe biksemad eller smørrebrød, som serveres

Afdelingen inviterer til familietur i

fra kl. 12.15, bestilling direkte til for-

Kattegatcenteret lørdag d. 18. sep-

samlingshuset.

tember kl. 17.00-21.00. Program:

Julefrokost. Onsdag den 1. decem-

17.00-18.00 ankomst, 18.30 dykker-

ber 2010 kl. 13.00 i Ottestup For-

fodring, 19.30 hajfodring, 21.00 Kat-

samlingshus. Tilmelding nødvendig.

tegatcenteret lukker. Arrangemen-

Husk tilmelding onsdag den 24. no-

tet er gratis for medlemmer med

vember. Pris pr. person kr. 200,00.

ledsager og børn. Spisning: medbragt mad kan spises i Kattegat-

Seniorklubben NNF Sjælland og

centeret, og der kan købes mad i

Øerne. Holbæk Afdeling.

cafeteriet. Tilmelding senest ons-

Program for Efteråret 2010:

dag d. 8. september til afdelingen.

Torsdag den 2. sept. kl. 13.00:

36

SYDJYLLAND

Generalforsamling. Dagsorden iføl-

Ekstraordinær generalforsamling

ge lovene.

Der indkaldes til ekstraordinær ge-

Torsdag den 16. sept. kl. 13.00:

neralforsamling mandag d. 1. no-

Bankospil.

vember 2010 kl. 17.30 på Nilles Kro,

Torsdag den 23. sept.:

Hadstenvej 209, 8471 Sabro. Dags-

Udflugt til Rosenborg. Derefter skal

orden: Valg af næstformand til til-

vi spise i en af de små haver på Fre-

trædelse d. 3. januar 2011. Forslag

substans // 04 // 2010

Bagere på olieboreplatforme beholder dansk overenskomst Da den verdensomspændende skotske koncern Aramark 1. juli overtog al catering på Mærsks boreplatforme og rigge i Nordsøen, ville man have indført skotske overenskomster. Men det blev forpurret af Fødevareforbundet NNF og 3F, der har overenskomsterne på forplejningsområdet. Cateringen har i flere år været varetaget af det danske firma ESS Service. – Overenskomsterne for folk, der arbejder på olieboreplatforme, er specielle. Fødevareforbundet NNF har således en del bagere, der arbejder på Nordsøen. Aramark ønskede skotske overenskomster, og planen var vel også, at de danske ansatte skulle erstattes med skotske. Men det blev stoppet, siger afdelingsformand Peder Pedersen, Fødevareforbundet NNF Sydjylland. Det er faglig konsulent hos 3F, Carsten Brøner, der har været chefforhandler. – Fødevareforbundet NNF sidder i forhandlingsudvalget. Vi er altså med ved bordet og gik selvfølgelig kraftigt imod en forringelse af overenskomsten for bagerne. Det er imidlertid ikke første gang, vi løber ind i sådanne problemer. Tidligere har man forsøgt at indføre irske overenskomster for vores medlemmer på Nordsøen, siger Peder Pedersen. Omkring 250 medlemmer af Fødevareforbundet NNF og 3F arbejder på Mærsks 14 olieboreplatforme eller rigge i Nordsøen. -CG


Fri – Der skal ses til karperne og fodres flere gange om dagen. Jeg skal sørge for, at der døgnet rundt er en bestemt cirkulation i vandet, og at det renses ordentligt, fortæller Jesper, der byggede familiens første havebassin for omkring 15 år siden.

Af Claus Gjedsig // Foto Henrik Bjerg

Slagteriarbejder Jesper Jespersen, 55, arbejder på Danish Crown i Horsens. Og så har han en hobby, der efterhånden er gået hen og blevet en hel videnskab. Jesper har nemlig japanske koi-karper i familiens store havebassin.

Bassinet er blevet udbygget og rummer i dag over en snes af de farvestrålende japanske karper. I sommerperioden skal vandet have en temperatur på 27 til 28 grader. Så trives fiskene bedst. Og så sørger pumpen for, at vandet renses og udskiftes hele tiden. 18.000 liter kan den klare i timen. – Det vigtigste er at nyde synet af de smukke fisk. Stress og jag forsvinder simpelthen ud af kroppen, når man blot sidder og ser på fiskene. Når vi er på ferie, kommer der da også en “barnepige” flere gange om dagen for at fodre og holde øje med karperne, siger Jesper, der ikke ved, hvor mange penge han har brugt på sin hobby. I USA kan man få op til 200.000 dollar for en fisk med den helt rigtige form, farver og aftegninger. I Danmark ligger købsprisen på de bedste karper på mellem 60.000 kr. og 100.000 kr.

Jesper og de japanske karper

Jesper har forsøgt at få karperne til at yngle. Han har samlet deres rogn, men det er endnu ikke lykkedes ham at få den udklækket.

substans // 04 // 2010

37


UPOPUMIDLÆRT VÆRK- DAGSVKO- STED SØVN TALJE TILTAG

G1 E N O π P R E T N I N G S F O R L I G

FODERAL FØLETRÅD

SPORTSSTÆVNE

LEVNINGER SØ I USA TON

AGERN LØBER

NORGE KAGEOVERTRÆK HAVDYR AF

KENDT NÆSEHORN 2. TONE

LITER

ØBOER

SIKKER GAGE

A T E L I E R

MANGE LIVSORDNER STIL MEDALJER RIOJA OG PÅLÆG GOLFPLØK

GRÆSK BOGST. IDET

BRÆNDEVIN FNYSE

LUGE

REVNE

FOTOTUR FIK AT VIDE

L Æ R T E

KØRETØJER SOLGUD

R A

L L U U I R V E L V S T E I E L4 E D D A E R S A F A S U L E R A E T O P L J E E E R E R11 A N

RØRENDE FLODER

DELE PILSNER

Ø L

4

GAMLE AIDA

NÆSELYDE LØJER

ORGANISATION STEDORD

MÅL FOR SUR- BULET TRISTE HEDSGRAD

P U N H J E Æ D E V E I N R S E T A Ø L5 K V A L E M A R I R E U R K S N A S O O P S9 K Å T I L

FODER

IRLAND

OVERENS PØLSER

RUBIN

VENTER

SKÆREOST STATERNE

SENET PLANTEDEL

SOMMERSLIK GRIS

NEDISET FISK

UDNÆVNER FØR U

KAVITIPS- VIN MED BANDE- ROV- RATELAVSYLTE- MENUTEGN HARORD FUGLE DRAGT VANDET GRINER KINGEPIKS SKIBE VÆSKE EN

D R E V E T

E R S T E G T U I3 S N I G E N A R A B T E I T I T P6 O R O M E L O D A L8 E R M O R O S E R N S

SPISEFISK TRÆGHED

S V

Udtrukne vindere blad nr. 3/2010: Elin Johansen, Kjærslund 5, st. th, 8260 Viby J., Ketty Poulsen, Vesterbyvej 23, 7700 Thisted. Anders Bjerregaard, Overbrovej 24, 8586 Ørum Djurs.

38

substans // 04 // 2010

ENESTÅENDE FADRET

TV-BRUGER UVILLIG

KLAPPE KARPEFISK

DYR

FAMILIE

BLEV ORMÆDT HUL

GODT GRØNSAG

FILUR HØRLIGT

PÅ NETTET UDBRUD

KÆRLIG ÅRHUSMUSEUM

JYSK BY NYVASKET

UDRÅB

KØDSTYKKE

Kodeord blad nr. 3/2010: Forsikringssum Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF, postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 1. oktober 2010. Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen). Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet.

FUGEMASSE KOLDT

ØDEINGRE- LAGT DIENS I BRØD OG KRUKKE KAGER MØBEL

S E S A M F R Ø

Kodeord:

Indsendt af:

Gade:

Postnr. og by:

Fødselsdato:

Ø G E L S R2 I B E N N B R E E G E K U N I K R T S E A T T E R G E R N O R E D E U V E L T T E R O N L I Ø7 M Y T V A N D S T A T E U P S E T E10 J A T E G VIDT DRENGE

TRÆER STÅ ÅBEN

PRISNEDSLAG SYDVEST

LANDSBY PARAT

FORFRA SPORTSUDSTYR

GENNET

PASSÉ HURTIGT GREB

NATMÆND NYT

PIANO BESIDDE

simmer.dk

Løsning på opgave 3

x-ord

MENINGSMÅLINGER OM DETTE OG HINT

E D D I K E

R E T T E R N A E S O A D N E N I S R E

ODIN

BY PÅ FYN

DEBET

RUST

FØDEVAREUDDANNELSER LEASEDE.TAGLIATELLE ØRN.LADER..BET.TÅGE D.STEGESO..URTETE.L ENERGI.PLOVE.ODENSE PI.ENOK.ILE.EGE.SAR ELSKE.REGIMER.RING. BEN.TEAM.VORTE.RATE ENIG.SNUHED.SKRAP.L R.TAMP..UNIK.SANSER RISTER..LOGIKERE.MI ODE.LEVVEL.LOM.RAMT DELE.SER.ISTMER.SES SE.LØSREVET.PRØVEDE SLÅ.TODDY.ÆRA.GENER O.GRU.EN.GRISKT.... VM.ORGLEDE.GNIE.... SAKE.ØH.ULK.ÅER.... ENORM.OSTEBOLLE....


Illustration Lars-Ole Nejstgaard

// fagligt talt

social dumping: VI KAN LÆRE AF NORGE! Vi lever i Fødevareforbundet NNF hver dag med de forfærdelige følger af social dumping. Arbejdsmarkedet inden for fødevareproduktion i Europa og særligt inden for kødsektoren i store dele af EU er i realiteten brudt sammen.

overenskomstområde, er forpligtet til at følge overenskomsten, uanset om der er overenskomst eller ej, og uanset om medarbejderne og arbejdsgiver er organiseret eller står uden for fagforening og arbejdsgiverorganisationer.

Derfor oplever vi kummerlige løn- og arbejdsforhold for de mange af vores kolleger, der er tvunget til at rejse rundt i Europa for at finde beskæftigelse. Vi skal blot ned til vores sydlige nabo for at se lønninger, der går helt ned til under en tyver i timen for lange arbejdsdage i højt tempo og helt uden de rettigheder, en overenskomst giver.

Jeg kunne godt tænke mig den model udbredt til hele Europa!

Og det er langtfra kun i Tyskland, vi ser disse vandrende arbejdstagere som de første ofre for arbejdsmarkedets sammenbrud. Det stopper ikke ved den tysk-danske grænse! De næste ofre er dem, der er vant til at arbejde under ordnede forhold, men hvis arbejdspladser bliver udkonkurreret af de virksomheder, der på denne måde kynisk udnytter arbejdskraften. På den konto har vi i Fødevareforbundet NNF allerede mistet flere tusinde arbejdspladser i de senere år. Og vi må erkende, at vi mangler våben i kampen mod denne sociale dumping. De skal findes. Dels i solidaritet med vores underbetalte kolleger, dels fordi sammenbruddet truer med at ramme vores eget danske arbejdsmarked. Her har vi i Norge set en model, der kan blive et afgørende våben. I Norge har man ved lov givet parterne i en overenskomst mulighed for at få ophøjet overenskomsten til lov, således at overenskomsten bliver alment gældende inden for området. Det vil sige, at alle, der beskæftiger arbejdskraft inden for et

Mange vil mene, at det vil være i modstrid med den danske model for arbejdsmarkedet; altså traditionen for, at det er arbejdsmarkedets parter og ikke politikerne, der aftaler og forvalter løn- og arbejdsforhold i Danmark. Det så vi jo også, da tankerne om at se nærmere på de norske normer var oppe at vende i medierne for kort tid siden. Hertil vil jeg for det første sige, at vi vel kun skal bevare den danske model, hvis den leverer resultater! Og vi skal i hvert fald hele tiden tilpasse den danske model til udviklingen på det mere og mere globaliserede arbejdsmarked. Og så er kombinationen af aftale og lovgivning jo i øvrigt på ingen måde ny. Den kender vi i forvejen fra ferierettigheder og adskillige andre områder. For det andet er det efter »den norske model« stadig arbejdsmarkedets parter, der har retten til at bestemme! Derfor er den ikke i modstrid med den danske models selvbestemmelsesret. Der er udelukkende tale om en modernisering og tilpasning. Og jeg vil opfordre mine faglige kolleger og politikerne til at arbejde for en sådan modernisering af den danske model. Fødevareforbundet NNF lover at bidrage til arbejdet med at finde frem til en præcis udformning, der passer til Danmark og til de problemer, vi står over for. 

Foto Hanne Loop

Af Jens Peter Bostrup, Næstformand, Fødevareforbundet NNF

substans // 04 // 2010

39


Al henvendelse til: Fødevareforbundet NNF C.F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg

Så er der lækker kage til soldaterne ­

Af Claus Gjedsig // Foto Poul Anker Nielsen

Som ledere af soldaterhjemmet i Holstebro går Nathalie og Troels Moesgaard meget op i at kræse for deres gæster, bl.a. med ­friskbagt kage – hver dag!

MUMS. Troels Moesgaard kræser for gæsterne på KFUMs soldaterhjem i Holstebro. ­Erfaringerne med lækre kager fra lærepladsen i landsbybageriet og i det krigshærgede Kosovo kommer soldaterne til gode. Hver dag er der et stort rykind af gæster på KFUMs soldaterhjem i Holstebro. Soldaterne holder meget af den hjemlige atmosfære, og at der kræses meget for maden og især bagværket. – Mange er unge og langt hjemmefra. Derfor skal soldaterhjemmet være deres andet hjem. De skal virkelig føle sig godt tilpas, når de er her. Derfor kræser vi også meget for dem, eksempelvis med lækre kager. For er der noget, soldater sætter stor pris på, så er det kager. Troels Moesgaard, 37, er uddannet bager i Ejstrupholm i Midtjylland og sammen med hustruen Nathalie – kaldet Tut – i dag bestyrer på KFUMs soldaterhjem i Holstebro. Lige siden han var barn, vidste Troels, at han ville være bager. Det blev han også, men fik melallergi og måtte til sidst forlade bagerbordet. Også selv om det gjorde

meget ondt. I stedet gik han i gang med at læse til lærer, men sprang fra. – Lige pludselig gik det op for mig, at jeg skulle læse lektier hver dag resten af mit liv. Og det var en skræmmende tanke, ræsonnerer han. Troels var derefter holdleder for et af natholdene i tøjfirmaet Bestseller i Brande – hvor Tut arbejdede på kontoret – da de blev tilbudt at blive soldaterhjemsledere i Kosovo. Det var Tuts mor, der kom med opfordringen. Hun har nemlig været udstationeret flere gange i krigsområder som leder af soldaterhjem.

I Kosovo – Vi fik nogle fantastiske måneder i Kosovo, hvor jeg opbyggede en tradition for gode kager. Et af de store hit var kagemænd og boller, når der var fødselsdag.

Tilbage i Danmark blev Tut og Troels bestyrere af soldaterhjemmet i Holstebro, og her lagde han fra starten igen kræfterne i de lækre friskbagte kager. I dag er de et tilløbsstykke for de ansatte og soldaterne på den nærliggende kaserne, Jyske Dragonregiment.

Gratis kagebord Men om torsdagen er det ikke Troels, der står for kagerne. Denne dag får soldaterhjemmet alle de kager, som naboen, Bageriet Max, ikke har solgt. Og så bliver der ellers budt på det helt store gratis kagebord på soldaterhjemmet. – Kollegerne i Bageriet Max hører til i den absolutte elite i Danmark. Og det er jo altid dejligt at smage en kollegas kager, vel at mærke hvis de er så gode, at man hører englene synge, siger Troels. 


Substans 04 2010