Overordnet indsatsbeskrivelse for behandlingsmetoderne i Center for Unge & Familie version 2.1

Page 5

Alle møder er med udgangspunkt i de problematikker, der ligger til grund for henvisningen, og med de af familien og systemerne ønskede mål for øje. Behandlingen varetages af en behandler, som overordnet er ansvarlig for behandlingen. Der vil igennem hele forløbet være fokus på at inddrage alle relevante professionelle systemer, for på den måde at sikre, at problemerne løses i fællesskab. Behandleren er en del af et team som i fællesskab varetager behandlingen af de tilknyttede familier. Dette forstået på den måde, at teamet i fællesskab tilrettelægger de behandlingsstrategier der lægges omkring de tilknyttede familier og kontinuerligt sparrer med hinanden omkring udviklingen i behandlingen. Teamet mødes én gang om ugen til fælles vejledning og efterfølgende konsultation i forhold til alle tilknyttede familier. Der er tilknyttet en faglig vejleder til teamet som er overordnet ansvarlig for at behandlingen følger de principper der er gældende for metoden. I det intensive ligger også en udvidet fleksibilitet i teamet, der med kendskab til hinandens familier, kan dække ved ferier og sygdom, så behandlingsforløbet ikke skal pauses. Ligeledes sikrer en fleksibilitet omkring arbejdstider, at behandleren kan være tilgængelig udenfor almindelig arbejdstid, ved fx kriser i familien, så behandlingen ikke bremses af disse og akutte problemer kan løses i situationen. Målet for behandlingen: Målet med behandlingen er, at de problemstillinger der påvirker barnets/ den unges trivsel og udvikling er mindsket i omfang eller stoppet. Disse mål kan være at familierelationer bedres, stabil skolegang/ beskæftigelse, bedre sociale færdigheder, prosociale relationer og fritidsaktiviteter, intet misbrug, ingen kriminalitet etc. Målet vil sættes ud fra de konkrete henvisninger af det enkelte barn/ ung og dennes familie. det tilsigtes, at barnet/ den unges funktionsniveau og dagligdag er på et niveau, der sikrer den bedst mulige livskvalitet for denne, og at der ved behandlingens slutning er lavet planer for sikring af, at den gode udvikling eller det stabile fortsætter. Det forventes således, at problemstillingerne hos barnet/ den unge og familien er nedbragt til et niveau, der enten gør det relevant at anvende en mindre indgribende indsats eller i bedste fald gør yderligere indsats overflødig.

Side 5 af 57


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.