1 minute read
Organisering af Specialiseret døgnbehandling
Questionaire (SDQ), YLS/CMI19
mm. De kontinuerlige samtaler med forældre/ omsorgspersoner, træningsfamilie, skolelærere mm. tager altid udgangspunkt i de overordnede mål for behandlingen og tilrettelægges hele tiden med evidensbaseret praksis for øje. Hvert møde er planlagt ud fra helt konkrete målsætninger, der alle udspringer af de analyser der løbende udarbejdes omkring de problemområder der er henvist for. Alle sessioner videofilmes eller optages på bånd, så behandlerne kan få direkte feedback fra teamet i den ugentlige vejledning, hvor der også gives feedback på hvorvidt de forskellige behandlingsfaser og principper efterleves og idéer til hvordan de kan omsætte denne feedback i behandlingen.
Advertisement
Organisering af Specialiseret døgnbehandling
Behandlingen varetages som beskrevet af et behandlingsteam. Teamet består som udgangspunkt af minimum 3 fagpersoner, dvs. 2 – 6 behandlere og en vejleder. Hver behandler vil kunne servicere op til 5 familier ad gangen – afhængigt af barnet/ den unge/ familiens problemstillinger; omfanget af disse og om den unge bor hjemme eller er midlertidigt anbragt i træningsfamilie. Behandlerens kapacitet er derudover afhængigt af erfaring med metoden, og hvor i behandlingen familierne er (flere familier i generaliseringsfasen end i motivationsfasen). Vurdering af behandlerens kapacitet vil foregå i samarbejde mellem vejleder og SMI-konsulenten. Arbejdet kan foregå hos familien/ den unge eller i egne mødelokaler alt efter familiernes/ den unges behov og muligheder. Dog tilstræbes det, at den første fase foregår i familien, som en del af motivationen og udredningen. Der afholdes mindst 2 ugentlige behandlingsmøder om ugen i fase 1 -3 samt møder i systemerne. Fra fase 4 kan det være nok med 1 ugentligt møde plus forberedelse af systemerne på deres rolle i den fremtidige støtte af familien.
17 Minuchin S.S., Reiter M.D., Borda C, The Craft of Family Therapy: Challenging Certainties, 2013 18 Haley J. Learning and teaching therapy, 1996 19 Kildehenvisdning
