BESKRIVELSE AF BEHANDLINGSMETODE Center for Unge og Familiers (CUF) behandlingsmetode tager udgangspunkt i Brofenbrenners socialøkologiske udviklingsmodel (se figur 1)1. Brofenbrenners socialøkologiske udviklingsmodel illustrerer, at individet ikke er uafhængigt af familie, netværk og det omgivende samfund, men at al udvikling skal ske i sammenhæng med de omgivelser individet indgår i. En del af teorigrundlaget er en systemisk tilgang som lægger op til et udvidet fokus på at inddrage forældre samt udvidet familie i arbejdet med den unge. Der vil ligeledes arbejdes med det udvidet familienetværk, den unges netværk, samt alle involverede professionelle systemer (fx skole, fritid, sagsbehandler, psykiatri, læge m.m.). Med andre ord, alle der har en privat eller professionel relation til barnet/ den unge og familien.
Med familien i centrum arbejdes der med risikofaktorer og de relationelle og strukturelle problemer, der er i familien og mellem de involverede systemer, hvor den unge færdes. Behandlingen er fleksibel i forhold til problemkompleks og tilpasses udviklingsniveau og familiens ressourcer. Behandlingen er intensiv og tidsbegrænset, hvilket bl.a. vi sige at der afholdes hyppige ”møder” med familien/ barnet/ den unge. Behandleren mødes derfor med familien/barnet/den unge op til flere gange ugentligt i starten og muligvis mindre mod slutningen.
1
Bronfenbrenner, U. (1979). The ecology of human development. Experiments by design and nature. Cambrigde, MA: Harvard University Press; Bronfenbrenner, U. & Ceci, S.J.: Nature-nurture reconceptualization in developmental perspective: A bioecological model’. Psychological review, 101, 568-586, 1994
Side 4 af 57