OVERORDNET METODEPRAKSIS (RAMMEN FOR BEHANDLERNES ARBEJDE): •
Behandleren skal have tilladelse til at arbejde så fleksibelt som nødvendigt, for at løse relevante problemstillinger i familien og systemerne. Indskrevne familier skal have mulighed for støtte 24/7/365.
•
Behandleren skal forsynes med mobiltelefon og nødvendigt IT- udstyr så familier og samarbejdspartnere kan komme i kontakt med dem.
•
Behandlerne arbejder i team af minimum 2 terapeuter plus en vejleder.
•
Vejlederen udfører ugentlig vejledning og er tilgængelig for terapeuterne i forhold til sagsmæssig sparring 24/7/365.
•
Den gennemsnitlige behandlingstid er 3 -7 måneder. Udskrivninger er dog mere baseret på resultater end på behandlingslængde.
•
Behandlerne følger fremgang og resultater på hver sag gennem udfærdigelse af ugentlige målrefleksioner og deltagelse i den ugentlige teamvejledning samt den ugentlige konsultation.
•
CUF har en vagtordning, der dækker familierne under ferie og sygdom.
•
Vejleder er ansvarlig for det daglige systemsamarbejde.
•
Det skal så vidt muligt undgås at henvise til andre foranstaltninger, mens behandlingen er i gang, medmindre det anbefales af behandleren eller vejlederen, som et led i eller støtte til behandlingen.
•
Henvisning til supplerende indsatser efter udskrivning, vil være omhyggeligt beskrevet og planlagt, og begrænset til det, der er nødvendigt for at fastholde den gode udvikling.
Side 26 af 57