Behandleren har fokus på at hjælpe familien/ barnet/ den unge til at tage de nødvendige skridt mod forandring og fokus i samtalerne er primært rettet mod de mere påvirkende spørgsmål. Struktur for møder med familien i fase 3. • • • • • • •
Velkomst Opsummering fra sidst Dagsorden Trivsels- og effektmonitorering (se bilag 1: kolonne 1b) Hjemmearbejde fra sidste gang Opsummering af mål og mestringsstrategier Nyt hjemmearbejde
Fase 4: Generaliseringsfasen Denne fase er gennemgående i de andre faser, men intensiveres mod slutningen af behandlingen. den har fokus på at sikre en fortsat positiv udvikling og en fastholdelse af de dele af behandlingen, der virker for familien og systemerne, og på at sikre, at de kan overføres til andre lignende problemstillinger i fremtiden. Her samles og overskueliggøres de virksomme dele af behandlingen (interventioner, planer ol), i familiens mappe ”hvad skal der til”. Alle dele evalueres, sikkerheds- og vedligeholdelsesplaner udfærdiges eller opdateres, og alle systemer ansvarliggøres i forhold til at sikre, at de enkelte planer fastholdes eller videregives. I denne fase drøftes efterværn og der laves beskrivelser af, hvad der vurderes at være nødvendig opfølgning og systemstøtte, for at fastholde den gode udvikling. Ligeledes laves der nedskrevne aftaler med familien og de involverede systemer om opfølgende og evaluerende møder 6 uger, 3 mdr. og 5 mdr. efter behandlingens afslutning. Der planlægges afsluttende møde og udarbejdes konkret udviklingsplan således at denne er klar til at kunne blive gennemgået ved afsluttende møde. Ved behandlingens afslutning holdes der således et møde med alle systemer og sagsbehandleren, hvor aftaler om opfølgning og møder opsummeres, og vedligeholdelsesopgaver fordeles. Struktur for møder med familien i fase 4. • Velkomst • Opsummering fra sidst • Dagsorden • Trivsels- og effektmonitorering (se bilag 1: kolonne 1b) • Hjemmearbejde fra sidste gang • Generaliseringsplaner • Nyt hjemmearbejde
Side 15 af 57