Katolsk Orientering Nr. 8 • 9. juni 2017 • 43. årgang
Katolske nyheder fra ind- & udland
Norden får sin første kardinal Pave Frans udnævner biskop Anders Arborelius til kardinal. NORDEN Sverige får for første gang
nogensinde en kardinal. Efter at have bedt Regina coeli fra vinduet i Det apostoliske Palads sammen med de mange forsamlede på Peterspladsen søndag den 21. maj meddelte pave Frans, at han den 28. juni vil holde et konsistorium, hvor han vil kreere fem nye kardinaler – den ene er dem er biskoppen af Stockholms katolske bispedømme, karmelitten Anders Arborelius. Nyheden kom som en overraskelse for alle og ikke mindst katolikkerne i Sverige, ja selv for biskoppen, som blev informeret om udnævnelsen, mens han opholdt sig i Skåne i forbindelse med en firmelse. Pave Frans har ved flere lejligheder haft mulighed for at lære biskop Anders Arborelius at kende. Han var således Den nordiske Bispekonferences udsending ved den første af de to familiesynoder i Rom. Også under Barmhjertighedens jubelår, hvor pave Frans udover sin apostoliske rejse til Lund for at deltage ved reformationsmarkeringen den 31. oktober sidste år, nogle måneder tidligere havde helgenkåret Elisabeth Hesselblad på Peterspladsen. Med sin udnævnelse af en kardinal fra de nordiske lande følger pave Frans sin hidtidige linje med at vælge kardinaler fra verdens åndelige og geografiske ’periferier’ – en ledetråd gennem hele pave Frans’ pontifikat. Biskop Anders Arborelius OCD, karmelit og 67 år gammel, vil – når han kreeres til kardinal – indgå i kardinalkollegiet og herefter være én af de kardinaler, som skal vælge ny pave ved et konklave, eller som selv har mulighed for at blive valgt til pave. Han vil også få en titulærkirke i Rom,
hvilket alle kardinaler har, og bliver hermed medlem af Roms bispedømme. Men ligesom det gælder for mange af verdens kardinaler, ønsker pave Frans formentlig, at biskop Anders fortsætter som biskop af Stockholms katolske bispedømme, hvilket han har været siden 29. december 1998. Biskop Anders Arborelius var da den første romersk-katolske biskop af svensk afstamning siden reformationen, og nu bliver han den første svenske kardinal nogensinde. Hans valgsprog er ’In Laudem Gloriae’ – ”Gud til pris og ære”.
På det katolske verdenskort
Kardinalkollegiet tæller i dag 222 kardinaler fra 81 forskellige lande, hvoraf 116 er under 80 år og dermed stemmeberettigede ved et konklave. Paven forsøger at holde antallet af stemmeberettigede kardinaler til godt 120, og det er baggrunden for, at han én eller flere gange om året indkalder et
Biskop Anders Arborelius og pave Frans ved et tidligere møde i Peterskirken. Foto: AP.
Jacques Hamels saligkåringsproces nu formelt åbnet I den indledende runde er 69 personer indkaldt til at vidne. FRANKRIG I løbet af de næste måneder skal 69 personer vidne som led i saligkåringsprocessen af pater Jacques Hamel, en præst i ærkebispedømmet Rouen i det nordvestlige Frankrig, som koldblodigt blev myrdet af to unge IS-sympatisører den 26. juli 2016 mens han var ved at celebrere morgenmessen i sin sognekirke. Sagens postulator, pater Paul Vigouroux, fortalte under en ceremoni om det ”ry som en martyr”, som Guds tjener Jacques Hamel allerede i dag nyder i Frankrig og i store dele af verden. Han forklarede, at man siden hans død for et år siden har modtaget mange breve til støtte for pater Hamels sag fra anonyme personer, øvrighedspersoner, katolske biskopper fra ind- og udland samt fra ledere fra andre kristne kirker, jøder og muslimer. Pater Hamels ry for at være en hellig person blev også bemærket af pave Frans, da han under en messe i Santa Marta til ære for præsten den 14. september 2016 erklærede: ”Han er en martyr! Og martyrer er velsignede. Lad os bede for ham”.
Pater Jacques Hamel, tilføjede postulatoren, ”levede sit præstelige liv så enkelt som han kunne, både i byen Rouens spredte forstæder og i mange af vore medlemmers eksistentielle forstæder. I en kommune, hvor der bor mange indvandrere, havde han gode relationer med det muslimske samfund”. Og netop på grund af hans ”omdømme som en troens mand, der tjente hele befolkningen uanset deres religiøse baggrund”, har
Pater Jacques Hamel blev det første gejstlige offer for islamistisk terror i Europa. Foto: Bispedømmet Rouen.
konsistorium, hvor kardinalkollegiet mødes i Rom. På konsistoriet den 28. juni vil pave Frans kreere i alt fem nye kardinaler. De øvrige fire kardinaler kommer fra Laos, Mali, Spanien og El Salvador, nemlig ærkebiskoppen af Bamako (Jean Zerbo), ærkebiskoppen af Barcelona (Juan José Ameglia), den apostoliske vikar for Paksé i Laos (Louis-Marie Ling Mangkhanekoun) og hjælpebiskop i ærkebispedømmet San Salvador (Gregorio Rosa Chávez). Til kardinalens opgaver hører at tjene paven i et tæt samarbejde med hans apostoliske opgaver. Dagen efter konsistoriet, søndag den 29. juni, hvor kirken i Rom fejrer sine skytshelgener Peter og Paulus, koncelebrerer paven en messe på Peterspladsen sammen med de nye kardinaler og hele kardinalkollegiet med ærkebiskopper og metropolitter. Under denne messe modtager de nye kardinaler den røde ’biretta’ af paven. Den røde farve på kardinalernes klædedragt minder dem om, at de skal vidne om troen – selv om det kan resultere i martyrdøden. Stockholms katolske bispedømme skriver om udnævnelsen på sin hjemmeside hvordan biskop Anders Arborelius har reageret på meddelelsen: ”Det er naturligvis en stor glæde, at paven skænker netop vores del af verden denne opmærksomhed, selv om jeg føler en vis bæven herved! Vi glæder os også over, at Sverige og Skandinavien nu havner på det katolske verdenskort, ligesom Den katolske Kirke nu også får en større plads på dette kort. Efter reformationsmarkeringen og pavens besøg i Sverige sidste år glædes vi også over, at paven anerkender vore bestræbelser og arbejde for enheden blandt os kristne”. NM (Læs også lederen side 2)
Saint-Étienne-du-Rouvray kommune besluttet at rejse en skulptur til ære for ham i byens centrum. Da ærkebiskop Dominique Lebrun efterfølgende tog ordet, sagde han, at det første skridt i saligkåringsprocessen foregår på bispedømme-niveau i Rouen. I den anden fase bliver de efterfølgende procedurer henlagt til Rom, hvor de vil blive behandlet af eksperter under Helgenkåringskongregationen. På baggrund af kongregationens arbejde og konklusioner vil den endelige beslutning blive truffet af paven. Normalt skal en person have været død i mindst fem år før et bispedømme kan indlede en officiel saligkåringsproces, men i pater Jacques Hamels tilfælde har pave Frans valgt at give dispensation fra reglen. Det meddelte ærkebiskop Lebrun efter at have celebreret søndagsmessen 2. oktober sidste år, der markerede genåbningen af kirken i Saint-Étienne-du-Rouvray hvor den 86-årige pater Jacques Hamel brutalt fik halsen skåret over under morgenmessen for øjnene af skræmte sognebørn. Pater Jacques Hamel blev født i 1930 i Darnétal. Han blev præsteordineret i 1958 og virkede som præst i blandt andet Cléon, en arbejderby i Normandiet. I 2008 kunne han fejre sit 50-års præstejubilæum. NM
Prædiken
Lars Messerschmidt skriver om søndagens tekst. Læs mere på side
5
Fatima
Pavens besøg i Fatima og historien bag stedet. Læs mere på side 6-7
Pastoralrådet
Pastoralrådsmødet den 20.-21. maj. Læs mere på side 8-9
SEGL
Norsk katolsk årbog anmeldes. Læs mere på side
12