8
katolskKald orientering
Temadag om kald for kvinder Søstrene på Åsebakken lægger hus til kaldsdag. KALD Gud vil hvert eneste menneske og Gud kalder hvert eneste menneske. Der er mange forskellige kald. For dig, der går med tanker om måske at indtræde i ordenslivet eller det gudsviede liv (Ordo Virginum), afholdes lørdag den 22. marts en temadag om kald for kvinder. Temadagen holdes på Vor Frue Kloster (Åsebakken) nord for København, og her kan interesserede høre om det benediktinske ordensliv og det gudsviede liv. I løbet af dagen vil der være mulighed for at møde søstrene på Vor Frue kloster, høre om forskellige former for kald i Kirken, deltage i tidebønnen sammen med søstrene, ligesom der bliver tid til personlig bøn og samtale. Har du brug for overnatning fredag til lørdag finder vi ud af det. Yderligere information fås hos Grethe
Thygesen Rasmussen, ocv, tlf. 29 42 10 22 eller generalvikar Lars Messerschmidt, tlf. 33 55 60 80. Tilmelding senest otte dage før til sr. Marianne Groesmeyer, ocv, på e-mail marianneandersen1993@gmail.com.
Benediktinerne på Vor Frue Kloster i Høsterkøb er værter for en temadag om kald for kvinder.
Programmet er som følger:
Kl. 8.00: Messe Kl. 9.30-10.00: Ankomst, kaffe/the og brød Kl. 10.00-10.15: Filmen ”The Vocation Tree” Kl. 10.15-11.30: Oplæg v. generalvikar Lars Messerschmidt om forskellige former for kald Kl. 11.30-12.00: Personlig bøn Kl. 12.00-12:15: Middagsbøn Kl. 12.15-12.45: Frokost sammen med søstrene Kl. 13.00-14.00: Oplæg v. sr. Ana Maria om klosterkald Kl. 14.30-15.00: Personlig refleksion Kl. 15.00-15.30: Kaffe/the og kage Kl. 15.30-16.15: Oplæg v. Grethe og Marianne om Jomfruvielsen Kl. 16.15-16.45: Film om Jomfruvielsen og spørgsmål Kl. 17.00-17.45: Vesper og afsluttende velsignelse Kl. 18.00: Afslutning
Det menneskelige kald til at elske Om den kristne kærlighed. Tekst: Jan Hansen
KALD Mennesket, der som bekendt er skabt i Guds eget billede, afspejler i sit inderste væsen en længsel efter at kunne have forhold til andre mennesker, men i langt højere grad en længsel efter det absolutte, som er det evige fællesskab med Gud.
Selvom vi alle har et specifikt kald til enten at være gift, at være præst, munk, nonne eller noget helt andet, så er der alligevel én ting som alle kristne har til fælles som deres grundlæggende kald, nemlig at elske. Dette kan måske virke som en nok så from eller klichéagtig måde at definere dét at være kristen på, men uden den basale evne til at elske Gud først, og dernæst andre mennesker, er det umuligt fuldt ud at være menneske.
Lær at bede som pave Frans En ydmyg paves enkle måde at bede på. METODE Allerede i sin tid som ærkebiskop var Jorge Mario Bergoglio kendt for sin enkle og beskedne livsførelse. Og som pave Frans har han vist en helt ny tilgang til paveembedet. I stedet for at lade sig ophøje, beder han folk om at bede for sig, og han lever et ydmygt liv uden luksus. I stedet for at tale dunder mod dele af Den katolske Kirke, der lever lidt for godt og bruger penge, som andre kunne have haft gavn af, lader han i stedet sit eksempel vise, hvad idealet for Kirken må være. Yderligere et eksempel på pavens enkle tilgang til tingene er hans måde at bede på – en måde, han selv anviste mens han virkede som ærkebiskop i Buenos Aires, og en bønsform, der afspejler hans sans for enkelthed, hans vægtning af familien og hans kærlighed til de fattige. Her er pave Frans’ fem fingers’ måde at bede på: 1. Tommelfingeren er fingeren tættest på dig. Så begynd med at bede for dem, der er tættest på dig. Det er dem, der er nemmest at huske. At bede for vore kære er en ”sød pligt”.
Syndens tilstedeværelse i vores liv hindrer os i at elske som Gud oprindeligt havde tænkt det. Gennem synden går mennesket fra at fokusere på Gud og næsten til at fokusere på sig selv og egne behov for at realisere sig selv. Da Kristus kom for at frelse os mennesker, blev vores forhold til Gud ændret for altid. Det er ingen hemmelighed, at Kirken ikke kun er fyldt med hellige personer, men den er et sted hvor syndere først og fremmest kan finde Guds nåde og lade sig omvende til Gud. Således kan mennesket søge at genetablere sit forhold til Gud og medmennesket, som blev beskadiget gennem synden. Kirken bliver på dén måde til stedet par excellence hvor det er muligt at realisere evnen til at elske fuldt ud, da Guds kærlighed bliver fulkommen i os mennesker, hvis vi elsker ham og vores næste samt overholder hans bud om kærlighed (Jf. 1. Johannesbrev, kap. 2). Begrebet ”kærlighed” kan ofte opfattes som en noget luftig størrelse der kan virke svær at definere. Vi hører dagligt ordet kærlighed brugt i mange sammenhænge i vores hverdag, hvad enten det er gennem folk som vi møder; i de bøger som vi læser; gennem musikken som bliver spillet i radioen, eller i et tv-program. Kærligheden kan antage mange former. I det gamle Grækenland brugte man udtryk
Jan Hansen. Foto: Niels Messerschmidt.
2. Næste finger er pegefingeren. Bed for dem, der underviser, vejleder og helbreder dig. De har brug for din støtte og visdom til at vise andre vejen. Hav dem altid i dine tanker. 3. Den tredje finger, langefingeren, er den længste. Den minder os om vore ledere, chefer og dem med autoritet. De har brug for Guds vejledning. 4. Fjerde finger er ringfingeren. Overraskende nok er dette vor svageste finger. Den bør derfor minde os om at bede for de svageste, de syge og dem, som døjer med problemer. De har brug for dine forbønner. 5. Endelig har vi lillefingeren, den mindste finger af dem alle. Den skal minde dig om også at bede for dig selv. Når du er færdig med at bede for de andre fire grupper, vil du bedre være i stand til at bede for dine egne behov. Denne enkle bønsform er så nem at lære at selv børn hurtigt kan lære at bruge den. NM
som Eros, Filia og Agape til at beskrive kærlighedens natur. Eros er den fysiske eller seksuelle kærlighed, og er ofte dét aspekt af kærlighed som mange måske mest af alt forbinder med kærlighed. Filia blev brugt som et udtryk for venskabelig kærlighed mellem venner der deler samme interesser. Agape til gengæld er den fuldkomne og uselviske kærlighed, der ikke søger sit eget, men som udelukkende søger at elske andre uden at forvente noget igen. Mange af skrifterne i det Nye Testamente foretrækker at bruge ordet Agape netop som et udtryk for dén kærlighed hvormed Gud har elsket os, og givet sig selv for at frelse os. På dén måde bliver Agape et synonym på den ægte kristne kærlighed. Den menneskelige evne til at elske er en realitet fordi Gud har elsket os først, og gennem vores kærlighed til Gud, bliver vi gennem Helligånden hjulpet til at se Guds billede og tilstedeværelse i andre mennesker, og bliver således bedre i stand til at elske andre uden at forvente noget igen (Jf. YouCat 309). De kristnes opgave er gennem Guds Ånd at elske alle mennesker, og blive i stand til at videregive Guds kærlighed til alle mennesker på Jorden uden forbehold. Når synden kommer i vejen, bliver Kirkens ansigt og væsen forvrænget, og det bliver sværere at se Guds kærlighed i Kirken og i mennesket. Vi synder alle i forskellige grader, hvad enten vi kristne eller ej. Spørgsmålet er blot om vi er åbne for at lade Guds kærlighed ændre vores liv, så vi bliver i stand til at elske Gud og vores medmennesker uden forbehold.