Mogens Ballin
”Når man kan blive salig af at blive katolik, er det vel nok en fræk fordring: også at ville være lykkelig” Om Mogens Ballin og hans betydning for Den katolske Kirke i Danmark. Tekst: Nik Bredholt
Kunst I vores hjem blev han altid omtalt
som morfar. Min fars morfar. Min far nåede dog aldrig at møde ham, da Mogens Ballin allerede døde i januar 1914, mere end tyve år før min far blev født og altså 100 år siden i disse dage. Vi voksede op med morfars billeder på væggene og morfars sølv og tinrammer i vindueskarmene. Fra en tidlig alder har jeg været fascineret af de klare stærke farver i billederne, de store hovedbeklædninger, som kvinderne på billederne fra Bretagne havde på, når de var i marken, og den særprægede ornamentik i tinskålene, hvor indgraverede fabeldyr kraglede rundt. Han kikker ned til os fra sine selvportrætter og fra billederne af familien malet af vennen Ludvig Find. Hans blik er kærligt, men på en og samme tid noget mørkt og strengt.
Selvportræt af Mogens Ballin. Mogens Ballin har været lidt af en original. Fra en tidlig alder var han vegetar og havde fuldskæg fra han var 19 år gammel. Han var en person, der var intenst optaget og meget produktiv, når han var interesseret i noget, og når derfor meget i sit relativt korte liv. I en periode fra ca. 1887 – 1895, maler han og bliver katolik. Derefter er der en periode, hvor Ballin forsøger at finde ud af, om han skal i kloster. Perioden slutter med, at han vælger at blive gift med den katolske Marguerite d’Auchamp. Fra 1898 – 1907 opbygger han en sølvsmedje og et stort værksted i Nordre Frihavnsgade med udsalg i Skoubogade, og ægteparret får hurtigt fem børn. Så dør Marguerite, og værkstedet afhændes. I den sidste tid inden hans død i 1914 blot 43 år gammel, arbejder han med opbygning af en katolsk højskole. En uge efter Mogens Ballins død og begravelse i slutningen af januar 1914 afholdtes en mindefest med godt 500 deltagere. Her holdt den daværende apostolisk vikar, Johannes von Euch, en hyldest tale om Mogens Ballins virke. Skulle man lave en lignende tale i dag, kan følgende nævnes om
Mogens Ballins betydning for den katolske kirke.
En overbevist idealist
Mogens Ballin kom fra det bedre borgerskab og konverterede på et tidspunkt, hvor det stadig var nyt og ukendt, at bliver katolik. Den helt unge Ballin var som ny konvertit en overbevist idealist, der uden at vakle støttede alt, hvad Kirken sagde og gjorde. Han og malervennen Jan Verkade, som han har lært at kende mens de begge malede i Frankrig, brugte mange kræfter på at overbevise den danske digter, Johannes Jørgensen, om Den katolske Kirkes betydning, og Johannes Jørgensen konverterede selv i 1896. Der var også flere adelige, der konverterede i den periode, herunder Greve Ludvig HolsteinLedreborg, som en kort overgang var statsminister. Selv i kongehuset var der en katolik. Dette gjorde det mere acceptabelt for danskere at være katolikker, og det har sikkert hjulpet nogle med at konvertere. Man kunne godt være dansk og katolik på samme tid. Den unge kirke i Danmark var ifølge Ballin udansk og præget af mange fremmedelementer, som ikke passede ind i en dansk sammenhæng, og kirken manglende en folkelig varme, hvilket Ballin selv var blevet inspireret af i Frankrig og Italien. I de sidste år af hans liv gjorde han en stor indsats for at opbygge en katolsk højskole, som aftenmøder, hvor han ønskede at styrke dannelsen hos den katolske ungdom. Han lod sig inspirere af den danske højskole model, som han så indefra ved de mange opfordringer han fik til at tale rundt i landet. Han lærte af samtaler med bl.a. højskolemanden Thomas Bredsdorff, og fik smag for de grundtvigianske ideer, som han brugte i katolsk sammenhæng. Endelig bliver hans indsats for kirken i høj grad ført videre af hans børn og familie, hvilket biskop Von Euch ikke har kunnet vide den triste dag for 100 år siden.
Et liv for Kirken
Af Mogens Ballins fem børn kom fire af dem til at virke direkte for kirken. På mange måder gjorde de det, som Mogens Ballin selv fandt allermest vigtigt i den sidste del af hans liv, nemlig at styrke kirken og dens liv i Danmark! I bogen ”Min Far” (1948) skriver den ældste søn, Jan Ballin, at farens ideal var, at alle børnene gik i kirkens tjeneste. Men i det daglige lagde han stor vægt på det håndværksmæssige, og ønskede ikke børnene som studenter med mindre de havde et mål med den eksamen. Han må også have opmuntret børnene til at lege messe derhjemme. I Sankt Ansgar kirkes lille museum findes et messe-sæt, som han lavede til sine børn. De kom meget i den lokale sognekirke i Ordrup, faktisk hver dag og flere gange om søndagen, og selv da han døde fra børnene, fortsatte de hyppige besøg i kirken. Sognepræsten, pater Günther, overtog den katolske opdragelse, mens den gamle jødiske bedstemor, Ida Ballin, tog sig af de praktiske omstændigheder. Den først fødte, Jan, blev Præmonstratenser og virkede som sognepræst i en række sogne bl.a. mange år i Vejle, Esbjerg og
7
Nyborg. Ved Jans fødsel, lovede Ballin at bekoste altret i Sakramentskirken, som på det tidspunkt omkring århundredskiftet var ved at blive planlagt. Ballin døde før planerne om kirken blev realiseret, hvorefter hans jødiske mor kom til at opfylde hans ønske, da kirken endelig blev bygget i 1917. På altret kan man stadig se, at Mogens og Grit Ballin lovede at rejse det. Den næste i rækken, Bengt, indtrådte i klosteret i Clervaux i Luxembourg for at blive benediktinermunk, men døde allerede som ung efter kun at have været i klostret under et år. Herefter fulgte vores præsteonkel, Knud. Han blev verdenspræst og grundlagde Caritas Danmark og var med til at skabe den internationale sammenslutning, Motiv fra Bretagne af Mogens Ballin. Caritas Internationalis. Knud var dertil præst i en række sogne og aktiv i det katolske spejder- produktion, hvilket også omfatter en arbejde. Lillesøster Gertrud, indtrådte hos biografi om Mogens Ballin fra 1936. Her Liobasøstrene i Tyskland og bragte senere skriver Schindler, at skal man måle Ballins ordenen til Danmark, hvor de nu har til huse indsats, så skal det ske efter de åndelige på Frederiksberg. Gertrud fik som ordens- spor han har sat sig i menneskesind, og ikke søster navnet Maria Birgitta, og var i mange efter de institutioner, han byggede op. Det spørgsmål som Peter Schindler må år priorinde for søstrene. have stillet om sammenhængen mellem Han satte spor i mange sind lykke og katolsk tro, det er også et spørgsMin farmor, Esther, bliver gift med Kai mål for Mogens Ballin. Svaret vidner om Bredholt, der ligeledes kom fra en katolsk selvhøjtidelighed, men også om et strengt familie. Det kom der en hel familie ud menneske, der tager sin tro alvorligt, og af, der også er kommet til at præge den som ikke går af vejen for at leve sin dedikatolske kirke i Danmark. kation helt ud. På det tidspunkt, hvor de ”Lykkelig – hvad forstår de ved lykkelig: to mænd mødes i 1913, er Mogens Ballin det er vist noget, kun kommiser og langt fra lykkelig efter hans kones død, og expeditricer er – og bryder sig om at være; det mørke sind kommer frem i breve fra tihvem har givet dem brev på, at de skal den og i hans samtaler med bekendte. Ikke være lykkelige? Når man kan blive salig desto mindre er han lige indtil sin død fuldt af at blive katolik, er det vel nok en fræk optaget af sit arbejde som taler i den katolske højskole, og sine forsøg på at indføre fordring: også at ville være lykkelig”. Citatet fra overskriften er efter sigende en danskerne i store katolske tænkere. Mogens Ballins virke er til stadig inspiudtalelse Mogens Ballin kom med over for en ung protestantisk teolog, Peter Schindler, ration både religiøst og kunstnerisk, og den der gik med tanker om at konvertere. måde han forstod at kombinerede det katolSvaret har åbenbart ikke afskrækket Peter ske, som han havde mødt i udlandet, med Schindler, for han blev senere både katolik den danske realitet, bragte noget nyt med og præst, og havde en omfattende litterær sig, som vi stadig nyder godt af.
Mogens Ballin læser sammen med sin yngste datter Gertrud. Maleri af Ludvig Find.