Sarah, beklædningshåndværker i wolverhampton, england 2016

Page 1

3 uger i praktik i udlandet, i Wolverhampton, England af Sarah, beklædningshåndværker Dag 0 Så kom dagen hvor jeg måtte kysse farvel til min normale hverdag og ligge den på hylden i 3 uger, i dag tager jeg nemlig afsted på et praktik ophold i Wolverhampton, England, hvor jeg sammen med min veninde, Melanie, fra min klasse skal ind og sy hos et sted der hedder The Actor's Wardrobe, så vi kan få vores Golden moment med at sy kostumer. Alt var pakket og klart og trafikken gled ind til lufthavnen, min mave var lidt i knuder, men der var intet der kunne holde mig tilbage. Flyet blev dog omkring en halv time forsinket da de på vej ned havde ramt en fugl, så det hele skulle tjekkes igennem inden at vi kunne få lov til at boarde. Vi havde fået gode instruktioner omkring hvor vi skulle gå hen og hvordan vi skulle gøre når vi nåede til Birmingham lufthavn, hvor vi tog en shuttle og et tog fra, for at nå til Wolverhampton. Da vi nåede frem mødtes vi med vores kontakt person, Max som kørte os til der hvor vi skulle bo. Det er et universitets accommodation (-basically, et skolehjem), og værelserne minder egentlig lidt om små grønne fængselsceller, med tynde vægge, men det gør ikke egentlig ikke så meget da det stadig er lidt hyggeligt, uheldigvis er der så dele toilet, bruser og køkken, men vi skal nok overleve. Fitness eleverne er dog ikke så gode til at være stille.. Da vi ankom fik vi den dejlige besked at alle butikkerne altså havde lukket om søndagen, så vi måtte selv gå på jagt efter noget mad, da vi ikke kunne handle ind og det endte da også med at vi fik tracket en okay god pizza ned! Imorgen skal vi møde ude på The Actor's wardrobe, kl. 11, men Max kommer herud og henter os omkring 10 så vi også kan finde ud af noget med med bus billet og sådan, så vi glæder os! :D Dag 1 - Mandag Mandag startede med at vores kontakt person Max hentede os hvor vi bor og tog os ud til The Actor's Wardrobe, som er der hvor vi tilbringer de næste 3 uger!. Da vi ankom mødte vi Sharon, som er hende vi arbejder for, hun er super rar og meget afslappet. Hun fortalte os så at der havde været indbrud natten derpå, så det passede nok ikke så godt at vi startede der, men trods det fik vi stadig en god snak med hende hvor vi aftalte f.eks. Hvornår vi skulle møde og hun fortalte lidt om opgaverne og gav os en rundtur af stedet, som indeholdte en hel del flere kostumer end vi lige havde regnet med. Efter vi havde taget afsked med Sharon kørte Max os op til bus stationen hvor vi fik ordnet nogle bus pas, så vi også kunne komme frem og tilbage :p Max viste os også lidt rundt i byen og tog os med ind på nogle af de gratis art museums der er i byen og en biograf, der også har sprog grupper mandag og tirsdag aften. Efter det tog vi hjem og planlagde noget mad og handlede lidt ind.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.