Årsskrift 2024
Forsidefoto
Amaliehaven blev opført som en gave til det danske folk fra A.P. Møller Fonden og indviet i 1983. Efter en gennemgribende restaurering genåbnede haven i 2024.
Foto: Thomas Rahbek
Årsskrift 2024
Et virksomt år
2024 blev et virksomt år for A.P. Møller Fonden, hvor mange donationer i hele Danmark blev offentliggjort, og hvor en række projekter med historisk interesse for A.P. Møller Fonden kunne indvies.
Amaliehaven har med sin historie og centrale placering i aksen mellem Marmorkirken og Operaen en helt særlig plads i Fondens hjerte. Også derfor var det en særlig glæde på en solskinsdag i maj 2024, at haven kunne genåbne efter en omfattende restaurering.
I sin tid fik Amaliehaven ved valget af en udenlandsk arkitekt og ditto kunstner fra visse sider en stormfuld modtagelse. En modtagelse, der med daværende statsminister Poul Schlüters ord ved indvielsen kunne tilskrives, at gavens størrelse var så stor, at gavegiver derfor måtte ”kanøfles”. Men havens mange gæster fra ind- og udland har gennem mere end 40 år til fulde taget Amaliehaven til sig, som en oase og et yndet opholdssted.
Slots- og Kulturstyrelsen har nu genskabt haven, som den oprindeligt så ud, da Hr. Mærsk Mc-Kinney Møller indviede den i maj 1983.
I en anden del af landet markeredes i sensommeren 2024 fuldendelsen af den 1.440 meter lange palisade, som følger den oprindelige palisade fra vikingetiden ved Monumentområdet i Jelling.
Efter mange års indsats fremstår området nu mere sammenhængende og bedre rustet til at formidle den vigtige historie om Danmarks dåbsattest og Jellings centrale plads i historien.
Danmark som nation og kongerige har stærke rødder. Fonden har gennem alle årene understøttet synliggørelsen heraf.
Donationer 2020-2024
= Donationer givet i Danmark i 2024
= Donationer givet i Danmark i 2020-2023
A.P. Møller Fonden og Den A.P. Møllerske Støttefond har i 2024 givet godt 500 donationer i hele Danmark, på Grønland og Færøerne samt i grænselandet . Samlet har de to fonde gennem de sidste 5 år givet godt 2.600 donationer. Ved udgangen af 2024 havde de to fonde knap 750 aktive bevillinger.
I dag bygger landets velstand og fremtid tillige på innovation, nytænkning, og at virksomheder kan udvikle sig og vokse. Dygtige fagligt uddannede medarbejdere er en forudsætning herfor. Derfor er der brug for, at flere unge tager en uddannelse som for eksempel smed eller industritekniker. Mange gode kræfter er optaget af at løfte den opgave.
Det gælder også for A.P. Møller
Fonden, der såvel i 2024 og tidligere har bidraget til erhvervsskoler flere steder i Danmark. Bevillinger, som har til formål at nytænke og understøtte gode rammer for uddannelsesmiljø og fællesskaber, så flere unge får lyst til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse.
Med 2.500 ansøgninger og godt 500 bevillinger uddelte A.P. Møller Fonden og Den A.P. Møllerske Støttefond i 2024 mere end 2 milliarder kroner til gavn og glæde for mennesker over hele Danmark, på Grønland
og Færøerne, i grænselandet samt i Norden.
Alle bevillinger gives til almennytte i samfundet. I 2024 styrkede Fonden – med afsæt i A.P. Møllers værdier – muligheden for, at ansøgere kan tydeliggøre såvel de positive som de negative påvirkninger et projekt vil have på f.eks. lokal- og arbejdsmiljø, sociale forhold og klima.
I dette årsskrift gives et overblik over udvalgte projekter og aktiviteter, som Fonden har arbejdet med i løbet af 2024. Vi indbyder samtidig alle til at følge Fonden på apmollerfonde.dk, LinkedIn og – som noget helt nyt –også på Instagram.
Mads Lebech Direktør
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
A.P. Møller Fonden 2024
1.506 ansøgninger og 364 bevillinger gjorde 2024 til endnu et travlt
år i A.P. Møller Fonden. Af stifters vilje fremgår fem fundatsbestemte fokusområder, hvor bestyrelsen i løbet af 2024 uddelte tæt på 1,5 milliarder kroner. Foruden de mange nye bevillinger er der også arbejdet med at gennemføre en lang række donationer fra tidligere år.
A.P. Møller Fonden er en erhvervsdrivende fond, som ledes af en bestyrelse på fem medlemmer.
A.P. Møller Fondens fem fundatsbestemte formål
– Danskheden i grænselandet
– Nordisk samhørighed
– Fremme af dansk søfart og industri – Videnskabelige formål, særlig lægevidenskab – Almennytte i øvrigt*
* Under almennyttige formål i øvrigt støtter Fonden et bredt felt af aktiviteter, som blandt andet omfatter uddannelse, miljø, sociale formål, natur, bevægelse og fritid, bevaring af bygninger af kulturhistorisk værdi og en lang række andre kulturelle formål.
Bestyrelsen sørger for, at Fondens aktiviteter tilrettelægges, ledes og udøves forsvarligt efter lovgivningens bestemmelser, anbefalingerne fra Komitéen for god Fondsledelse samt ikke mindst stifters vilje, som det blandt andet kommer til udtryk i Fondens vedtægter. Bestyrelsens arbejde ledes af formand Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.
A.P. Møller Fonden er først og fremmest ansøgningsdrevet. Dialog og opfølgning med ansøgere og bevillingsmodtagere er en væsentlig del af det daglige virke. Administrationen – herunder også af Den A.P. Møllerske Støttefond – varetages af knap 20 medarbejdere under ledelse af Fondens direktør.
En række administrative støttefunktioner varetages af A.P. Møller Holding A/S.
På de kommende sider gives et indblik i et mindre udvalg af de bevillinger, som har sat sit præg på Fonden i 2024.
Fordelingen af A.P. Møller Fondens bevillinger i 2024
Almennytte i øvrigt
Dansk søfart og industri
Videnskabelige formål
Danskheden i grænselandet
Nordisk samhørighed
Bestyrelsen
Fil.kand. Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand
Fhv. direktør Lars-Erik Brenøe
Fru Alette Mærsk Mc-Kinney Sørensen
Fhv. direktør Claus V. Hemmingsen
Professor emerita, dr.phil. Birgitte Possing
Fondens direktør er Mads Lebech
Følg med i A.P. Møller Fondens aktiviteter på Fondens hjemmeside, LinkedIn og på Instagram.
Web apmollerfonde.dk
LinkedIn A.P. Møller Fonden
Instagram @apmollerfonde
”Haven er genopstået i forårsskrud, duftende, ren, funklende som en juvel. For Fondens bestyrelse og for mig personligt har det været helt afgørende at fremtidssikre Amaliehaven, som ligger Fondens hjerte så nær.”
ANE MÆRSK MC-KINNEY UGGLA, FORMAND FOR A.P. MØLLER FONDEN
Genindvielse af Amaliehaven
Amaliehaven kunne atter åbne efter en omfattende restaurering.
Midt i Københavns mest storslåede akse mellem Marmorkirken, Amalienborg og Operaen ligger Amaliehaven. Lige op ad Amalienborg på den tidligere Larsens Plads, hvorfra mange danske udvandrede til Amerika. Et sted, som indtil begyndelsen af 1980’erne, fremstod temmelig uskønt.
I maj genåbnede Fondens formand Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla haven efter en gennemgribende restaurering. Restaureringen er gennemført af Slots- og Kulturstyrelsen ved en donation fra Fonden på 65 millioner kroner. Haven fremstår i dag atter, som den så ud, da Hr. Mærsk Mc-Kinney Møller indviede den i maj 1983.
Med restaureringen er blandt andet træer og buske blevet genplantet, de tekniske anlæg opdateret, og belysningen moderniseret. Bastionerne og mure er også blevet sat i stand.
Amaliehaven blev opført som en gave til det danske folk fra A.P. Møller Fonden og blev tegnet af den belgiske landskabsarkitekt Jean Delogne. Den italienske billedhugger Arnaldo Pomodoro har skabt havens fire bronzesøjler, springvand og kaskadefontænerne i siderne. 09
Avanceret udstyr på Rigshospitalet skal gavne
patienterne
Mange patienter får gavn af nogle af verdens bedste og mest skånsomme behandlingsmetoder ved især komplicerede canceroperationer i halsen, og når de om få år kan blive skannet af en af verdens mest avancerede skannere.
Robotkirurgi og fluorescenskameraer
En ny avanceret operationsrobot og to fluorescenskameraer på henholdsvis Rigshospitalet og Københavns Universitet gør det nu muligt yderst præcist at lokalisere og fjerne alt det syge væv ved cancer i især halsen. Metoden er udviklet i et tæt forskningssamarbejde mellem de to institutioner, og er mere skånsom for patienten, hurtigere og mere nøjagtigt.
En yderligere fordel er, at risikoen for tilbagefald af sygdommen bliver mindre.
A.P. Møller Fonden har støttet anskaffelsen af det nye udstyr med 32,5 millioner kroner for bl.a. at bidrage til en markant bedre behandling af de omkring 1.600 mennesker i landet, der hvert år får konstateret kræft i halsen.
En af verdens mest avancerede skannere
I 2027 får Rigshospitalet en såkaldt ZERO-skanner. Det er en CT/PETskanner, der stort set kan fungere uden stråling. Dermed får patienter, som har brug for at blive skannet ofte, lavere risiko for at udvikle cancer senere i livet. Den nye skanner vil også forbedre muligheden for at diagnosticere tidligere, give større sikkerhed i behandlinger, og gøre det muligt at tilbyde flere skanninger til børn. Rigshospitalet forventer, at 1.000 børn og 1.000 voksne fra hele landet, hvert år får glæde af ZERO-skanneren.
ZERO-skanneren er en videreudvikling af den nyeste PET/CT-skanner, som Rigshospitalet købte i 2021. Indtil den nye skanner er installeret i 2027, får Rigshospitalet installeret yderligere en PET/CT-skanner af samme model, som den fra 2021. Dermed vil skannerkapaciteten på Rigshospitalet hurtigt kunne forøges.
ZERO-skanneren vil også blive brugt til forskning. Fonden har støttet udviklingen og anskaffelsen med 95 millioner kroner.
Verdensarvscenter for Roskilde Domkirke
Om få år kan lokale og de mange besøgende fra hele verden blive klogere på den kongelige gravkirkes 1000-årige historie, når et nyt verdensarvscenter slår dørene op. Roskilde Domkirke optræder på UNESCOs Verdensarvsliste.
Det kommende Verdensarvscenter for Roskilde Domkirke skal ligge tæt på kirken i Det Kongelige Palæ fra 1736. Palæet blev opført under Christian VI, og har blandt andet fungeret som residens ved kongelige besøg og mødested for Øernes Stænderforsamling. Med stor respekt for de historiske bygninger indrettes dele af palæet med udstillinger, der formidler historien om Roskilde Domkirke. Derudover skal centeret supplere kirken med faciliteter som café, butik og undervisningslokaler.
Det nye verdensarvscenter kommer til at binde Roskildes kulturhistoriske miljø omkring Domkirken bedre sammen. Både inde i palæet og udendørs ved blandt andet at inddrage palæets have, som en lille oase, og ved at genskabe den fysiske forbindelse mellem kirken og palæet.
Planen er, at det nye verdensarvscenter kan slå dørene op i løbet af 2028. Fonden har bidraget med 60 millioner kroner til formålet.
Nyt liv til historiske industribygninger midt i Brønderslev
Om få år får Brønderslev et nyt kultur- og samlingssted midt i den nordjyske by. Her bliver der plads til oplevelser, læring og fællesskab.
Det nye samlingssted skal ligge i de bygninger, som tidligere rummede smedefabrikken PN Beslag. En fabrik som Brønderslev siden slutningen af 1800-tallet har udviklet sig omkring, og som gør, at det nye samlingssted kommer til at ligge midt i byen mellem handelsgader, jernbane og Nordeuropas største rhododendronpark.
Der bliver plads til mange aktiviteter i det nye samlingssted, som for eksempel teater og et aktivitetstorv. Et af formålene med donationen er at styrke rammerne for kultur- og foreningslivet på en egn, som ikke er forvænt med store kulturinvesteringer.
Det er Brønderslev Kommune, Vildmosemuseet og Brønderslev Amatørscene, som står bag projektet til 130 millioner kroner. Projektet støttes af flere fonde. A.P. Møller Fonden bidrager med 45 millioner kroner.
Vor Frelsers Kirke
på Christianshavn
Den omfattende renovering af Vor Frelsers Kirkes mange sandstensudsmykninger kan nu færdiggøres.
Vor Frelsers Kirke udgør med sit snoede spir et af Københavns vigtigste vartegn. Og kirken er samtidigt en aktiv og velfungerende sognekirke.
Siden 2017 har stenhuggere arbejdet med at renovere kirkens sandsten. En opgave, der er kostbar og tidskrævende. Fonden donerede 115,5 millioner kroner for at sikre, at det vigtige arbejde med udskiftning og udbedring af gesimser, skulpturer og bånd på kirkens facade, bagside og tårn, kan fuldføres.
Med den fulde renovering sikres kirkens uvurderlige kulturarv. Samtidigt har Fonden sikret sig, at også uddannelse af de højtspecialiserede håndværkere bliver understøttet.
Attraktive erhvervsuddannelser
A.P. Møller Fonden fortsatte i 2024 med at bidrage til forbedring af de fysiske rammer på erhvervsskoler i hele Danmark. Fondens bidrag er fokuseret på at styrke rammerne for fællesskabet og dermed bidrage til at gøre det mere attraktivt for unge at vælge en erhvervsuddannelse og gennemføre den.
Zealand Business College i Roskilde
I de gamle skærehaller på Zealand Business College i Roskilde, kan eleverne bl.a. se frem til et nyt centralt fællesområde. Området vil forbinde en ny hovedindgang med skolens historiske skærehaller og skabe et fælles indre campusmiljø. Det vil binde alle skolens uddannelsesretninger sammen, og styrke fællesskabet blandt eleverne. Også værksteder, faglokaler og de eksisterende undervisningsfløje vil blive moderniseret.
Ombygningen vil i alt koste 130 millioner kroner. Fonden har bevilget 80 millioner kroner, og skolen selv bidrager med 50 millioner kroner. Der afholdes en arkitektkonkurrence inden byggeriet går i gang.
”Techvillage” på Techcollege i Aalborg
Arbejdstitlen for opgraderingen af hvad der er en af Danmarks ældste erhvervsskoler afspejler, hvordan det nye byggeri – lidt som i en landsbyskal bringe eleverne sammen i både store og små fællesskaber på tværs af de 11 forskellige uddannelser, der findes på skolens adresse i det østlige Aalborg.
Helt centralt i ”Techvillage” bliver samlingspunktet ”Hjerterummet”. Det bliver her, at eleverne kommer igennem på vej til undervisning ude i faglokalerne. Og det er også her, at eleverne køber mad, fester, hygger, bruger de fleksible værksteder og bl.a. spiller bold i en ny multihal.
Skolen får også nye udendørsområder, et nyt centralt indgangsparti og nye undervisnings- og værkstedsfaciliteter. Udover Fondens donation på 108 millioner kroner bidrager skolen selv med 200 millioner kroner.
”Hvad kan jeg blive?”
Mange husker nok opslagsbogen “Hvad kan jeg blive?”. Indtil nu har dens digitale afløser fokuseret på at øge elevernes viden om uddannelser – især erhvervsuddannelserne.
Med en bevilling på 15 millioner kroner fra Fonden kan Headspace Danmark, som står for ”hvadkanjegblive.dk”, i samarbejde med Studievalg Danmark, nu udvide indsatsen. Et af de nye tiltag er muligheden for at vejlede elever, der ikke trives fagligt i gymnasiet, om at skifte til en erhvervsuddannelse. Det samme gælder for de studenter, der ikke kommer i gang med en videregående uddannelse. Fonden støttede tilbage i 2021 etableringen af ”hvadkanjegblive.dk” med 17 millioner kroner.
”Margrethe Dronning lagde denne sten tusind somre efter Harald – det år da Frederik blev konge.”
INSKRIPTION MED RUNESKRIFT PÅ DEN SIDSTE STEN, SOM BLEV LAGT I FORBINDELSE MED INDVIELSEN AF DET FULDENDTE MONUMENTOMRÅDE I KONGERNES JELLING
Fuldendelsen af Monumentområdet i Jelling
Den 6. september lagde H.M. Dronning Margrethe en ny runesten og markerede fuldendelsen af det store Monumentområde i Jelling.
Op mod 300.000 mennesker besøger hvert år Jelling. De kommer for at opleve Danmarks dåbsattest i form af Jellingstenene, Gorms og Thyras Høje, den største skibssætning, der kendes, på mere end 350 meter, og det store palisadehegn udenom området. Monumentområdet i Jelling er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.
Med en markering af den vestlige palisadeport, husfund, samt nye brolægninger og grønne græs- og timianstepper, fremstår det samlede område nu mere sammenhængende. Herved får områdets besøgende en bedre oplevelse af anlæggets storhed.
Tilbage i 2009 bevilgede Fonden 70 millioner kroner til Monumentområdet.
I 2021 bevilgede Fonden yderligere 35 millioner kroner til at indarbejde ny viden fra forskning og arkæologiske fund, så man kunne fuldende arbejdet.
Nyborg Slot
Efter flere års ophold blev det omfattende restaurerings- og formidlingsprojekt på Nyborg Slot genoptaget.
I middelalderen var Nyborg Slot rigets centrum. Her blev der truffet beslutninger, der har formet Danmark. Men siden har slottet mistet sin betydning som magtcentrum.
I 2015 blev der igangsat en omfattende restaurering, som også skulle genskabe fortidens sammenhæng med byen, og give de besøgende en bedre forståelse af hele området med slotsholm og slotskvarter.
Det samlede projekt omfatter restaurering af den oprindelige kongefløj, tilføjelse af en ny udstillingsfløj, en nyfortolkning af den gamle ringmur, en forhøjelse af vagttårnet, en ny broforbindelse og en nyfortolkning af byens tidligere turneringsplads. Blot den indre restaurering af kongefløjen og nyfortolkning af turneringspladsen er p.t. gennemført.
Der er nu skabt sikkerhed om færdiggørelsen af projektet, hvorfor Fonden i 2024 meddelte en ny bevilling på 80 millioner kroner, som sammen med bidrag fra staten, Nyborg Kommune og Realdania sikrer, at den planlagte renovering og tilbygning til slottet kan gennemføres. Med de nye bidrag er der taget højde for, at projektet lever op til nutidens krav til blandt andet bæredygtighed.
Fondens samlede bevillinger til Nyborg Slot udgør i alt 130 millioner kroner.
De første ”Gule Stokke” i Nyboder blev indviet
Nyboder har i knap 400 år rummet boliger for først Flådens og senere alle Forsvarets medarbejdere. Men boligerne var utidssvarende med opstigende fugt, dårlig isolering og udtjente badeværelser. Derfor blev der sat gang i en gennemgribende renovering. I 2024 blev de første etaper indviet.
I maj måned kunne det endelig markeres, at mange års restaureringsarbejde af de første etaper er afsluttet. Arbejdet har været kompliceret og forsinket både for at værne om de kulturhistoriske værdier, og fordi bygningernes stand var dårligere end forudsat med blandt andet fund af blyholdig maling og tjære.
Men der er gjort vigtige erfaringer til det videre arbejde med at renovere Nyboder, så Forsvaret også i fremtiden vil kunne tilbyde ansatte og studerende på Forsvarets uddannelsesinstitutioner i Københavnsområdet tidssvarende boliger i de historiske rammer. Samtidigt med at en af perlerne i den danske kulturarv sikres for eftertiden.
Projektet udføres af Forsvaret i flere etaper. Med støtte fra Fonden, er de to første etaper svarende til 83 boliger og to fælleshuse, nu gennemført. Fonden har gennem årene doneret knap 300 millioner kroner til arbejdet.
Nu kan børn gå til Humaniora
Videnskabsklubben gør det nu muligt for videbegærlige børn at dyrke deres nysgerrighed indenfor humaniora.
Videnskabsklubben vil fremover tilbyde fritidsundervisning i filosofi, historie, arkitektur og sprog. Målgruppen er børn i 4.-6. klasse, og undervisningen skal i 2026 og 2027 tilbydes til 1.700 videbegærlige børn og unge i hele Danmark.
I undervisningen vil børnene blandt andet få inspiration til at opsøge viden og forholde sig kritisk til læring. En opgave kunne være at opbygge et samfund på en øde ø, skabe inkluderende arkitektur, eller fordybe sig i et sprog og en kultur.
Videnskabsklubbens velkendte undervisningstilbud indenfor naturvidenskab vil fortsætte.
Fonden støtter videnskabsklubbens nye tilbud med 8,5 millioner kroner for at give flere børn mulighed for at udforske deres nysgerrighed og bidrage til, at de får en bredere humanistisk forståelse af verden.
Tønnisgård på Rømø
Det eksisterende naturcenter på Rømø, som ligger i en af de gamle kommandørgårde, bliver i de kommende år ført op i en international klasse af formidlingscentre med stor hensyntagen til både natur og kulturarv.
På det nye formidlingscenter vil Rømøs mange gæster få mulighed for bedre at opleve og forstå øens og det omgivende Vadehavs enestående natur og kulturhistorie. Vadehavet er anerkendt af UNESCO som umistelig verdensarv.
Det nye center skal ligge i det eksisterende naturcenter. Her vil Tønnisgårds gamle kommandørgård blive restaureret nænsomt indeni. Der bliver også opført en ny bygning til nye udstillinger samt et udendørs formidlings- og undervisningslaboratorium, der vil give gæsterne mulighed for at fordybe sig i udelivet og mærke naturens forunderlighed på egen krop.
Fonden har bevilget 44 millioner kroner til det nye center. Når det åbner om få år, vil det ske i et udstrakt samarbejde med blandt andre det eksisterende Vadehavscenter ved Ribe.
Andre projekter
og aktiviteter
i
2024
HVEM: Slagelse Kommune
HVAD: Rekonstruktion af dele af Harald Blåtands Trelleborg
BEVILLING: 15 millioner kroner
HVEM: Sønderborg Kommune
HVAD: Restaureringspulje til historiske huse og kulturmiljøer i Augustenborg
BEVILLING: 20 millioner kroner
HVEM: Hustømrerforeningen af 1691
HVAD: Istandsættelse af værelser, fællesarealer og værksteder på lærlingekollegiet i København
BEVILLING: 50 millioner kroner
HVEM: Føroya Sjósavn
HVAD: Artic Oceanarium i Tórshavn
BEVILLING: 35 millioner kroner
HVEM: Dansk Ungdoms Fællesråd
HVAD: Ung Nord – nordisk samhørighed, fællesskaber og samarbejde
BEVILLING: 5 millioner kroner
HVEM: Naturstyrelsen
HVAD: Fornyelse af Opalsøområdet på Bornholm
BEVILLING: 8 millioner kroner
HVEM: Forsvaret
HVAD: Færdiggørelse af to lavetter til kanoner fra 1762 på Kastellet
BEVILLING: 1,2 millioner kroner
HVEM: Demensbyen Rørmosens Venner
HVAD: ”Demenslandsby” med erindringsvenlig have i Gørlev
BEVILLING: 3,4 millioner kroner
HVEM: Herning Kommune
HVAD: Havørredens Hus – samlingssted for undervisning og leg i Karup Ådal
BEVILLING: 12 millioner kroner
HVEM: Namminersorlutik Oqartussat
HVAD: Udvikling af Grønlands erhvervsfaglige sundhedsskole med teknologisk læringscenter
BEVILLING: 2 millioner kroner
Den A.P. Møllerske
Støttefond 2024
Siden oprettelsen af Den A.P. Møllerske Støttefond i 1983 har formålet været at støtte velgørende og almennyttige formål ud fra princippet om ’hjælp til selvhjælp’, samt at kunne støtte ansatte med tilknytning til A.P. Møller Gruppen. Den A.P. Møllerske Støttefond er en almennyttig fond, som administreres af A.P. Møller Fonden.
Ved årsskiftet havde Den A.P. Møllerske Støttefond modtaget næsten 1.000 ansøgninger og bevilget 554 millioner kroner fordelt på 162 projekter.
På de kommende sider præsenteres et udvalg af Den A.P. Møllerske Støttefonds aktiviteter og bevillinger meddelt i 2024 i hele Danmark.
Fordeling af bevillinger i Den A.P. Møllerske Støttefond 2024
Øvrige almennyttige uddelinger
Uddelinger med socialt fokus
Udmøntning af pulje til spejderhytter
Støtte til ansatte i A.P. Møller Gruppen
Bestyrelsen
Fil.kand. Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand
Fru Leise Mærsk Mc-Kinney Møller
Fhv. direktør Claus V. Hemmingsen
Fondens direktør er Mads Lebech
Gennemgribende restaurering af Ribe Domkirke
Ribe Domkirke er en af Danmarks vigtigste kirker. 120 år efter den seneste store restaurering af kirkens indre, har den brug for en nænsom, men omfattende modernisering. Snart går det omfattende arbejde i gang.
Ribe Domkirke symboliserer den tidlige kristendom i Danmark. Kirken er et vigtigt vartegn ikke blot i grænselandet, men for hele Danmark med sin særlige arkitektur og enestående kulturhistoriske værdier. Det var sandsynligvis her, at missionærbiskop Ansgar i omkring år 850 rejste Nordens første kirke.
Domkirken har været gennem mange ombygninger. Men de mange kirkegængere og besøgende har slidt på den. Derfor har den brug for en omfattende og nænsom restaurering og modernisering. Det arbejde besluttede Fonden i 2024 at støtte med en donation på 100 millioner kroner.
Kirkerummet bliver ikke ændret, men det får blandt andet et nyt klima- og varmesystem, nye stole, et bedre ankomstparti og et nyt lyd- og lyssystem. Murene vil også blive nykalket, mens kalkmalerierne bliver gennemgået af konservatorer. Endelig vil det oprindelige middelalderlige alter blive genanvendt.
Arbejdet muliggør nye arkæologiske udgravninger, som med nutidens teknikker, kan give ny viden om en af de mest afgørende epoker i Danmarkshistorien.
Den samlede udgift er budgetteret til 169 millioner kroner.
Ukraines befolkning
lider nød
Krigen i Ukraine har store menneskelige omkostninger. Fonden har gennem danske samarbejdspartnere i 2024 støttet to tiltag.
Nye hjem til storplejefamilier
For at hjælpe de mange forældreløse ukrainske børn, støtter Den A.P. Møllerske Støttefond gennem Zelenska Fonden arbejdet med at bygge nye og sikre hjem til såkaldte storplejefamilier. Behovet for plejefamilier i Ukraine er stort. Mange af plejefamiliernes eksisterende boliger tæt på fronten er endvidere blevet ødelagt under krigen.
Hver ny bolig får plads til op mod ti børn og deres plejeforældre. Her får de, i tidssvarende rammer og under tilsyn, mulighed for at skabe et trygt hjem for børn, som har mistet alt. Der vil blive opført op mod ti nye hjem til storplejefamilierne.
Fonden har bevilget 35 millioner kroner til projektet, som gennemføres i et samarbejde med den danske stat.
Solvogn skal hjælpe med vand og strøm
Flere danske virksomheder har sammen med Folkekirkens Nødhjælp udviklet en såkaldt solvogn. Solvognen er mobil og får sin strøm fra solpaneler. Den kan levere op mod 16.000 kilowatt strøm og 28.800 liter rent vand i døgnet i et land, der er udfordret af svigtende forsyninger af både strøm og vand, som følge af krigen.
For at brede konceptet ud, støtter Fonden Folkekirkens Nødhjælps indkøb af yderligere 13 solvogne. De vil kunne forsyne over 9.000 mennesker i Mykolajiv og Kherson-området med vand og strøm.
Solvognene vil blive opstillet, der hvor behovet er størst, og fremstilles på licens i Ukraine. På lang sigt kan der produceres 100 enheder, som også kan benyttes af andre nødhjælpsorganisationer i Ukraine. Og med tiden i krisesituationer andre steder i verden.
Fonden har bevilget 15 millioner kroner til udbredelsen af solvognene.
Hus til familier med indlagte børn i børne- og ungdomspsykiatrien
Mange familier kan se frem til bedre hjælp, når børn og unge med psykisk sygdom er indlagt og i tiden efter udskrivelsen.
Det sker i form af et nyt familiehus i Glostrup.
I det kommende familiehus får familier med et indlagt barn på det Børne- og Ungepsykiatriske Center i Glostrup mulighed for i en kortere periode at flytte ind på et familieværelse. Huset skal også danne rammen om mødet med andre familier i samme situation, unge- og forældrementorer, kommune og frivillige.
Formålet er at bidrage til at styrke familiernes muligheder for selv at hjælpe deres barn, og komme tættere på at leve et mere almindeligt familie- og arbejdsliv i en udfordrende periode for alle berørte – forældre som eventuelle søskende.
Familiehuset bygges ved siden af centeret. Det vil koste knap 70 millioner kroner at opføre, hvoraf Fonden i 2024 besluttede at bidrage med 30 millioner kroner.
Nye rammer for udviklingshæmmede på Tornsbjerggård
Tornsbjerggård ligger ude på landet i Østjylland og er et mindre bo- og arbejdsfællesskab for udviklingshæmmede, hvor beboerne kan blive boende hele livet.
I efteråret kunne Tornsbjerggård efter flere års byggearbejde indvie 16 nye boliger og lokaler til kulturaktiviteter.
De nye boliger ligger i to selvstændige huse med navnene Skovhuset og Æblehuset, som Fonden har støttet med 30 millioner kroner. Her har beboerne fået 16 moderne boliger med fælles opholdsstuer og køkkener.
Udover boligerne omfatter projektet også et nyt hus til kulturaktiviteter, som bliver kaldt Kilden. Huset skal både udvide bostedets pædagogiske tilbud og invitere lokalområdet indenfor til forskellige aktiviteter. Tornsbjerggård arbejder ud fra Rudolf Steiners idéer om blandt andet at inddrage kulturelle aktiviteter og kreativitet i det pædagogiske arbejde.
Renovering af klokketårn på Sømandskirken i Hamborg
De danske sømandskirker har siden 1867 tjent søfolk i hele verden ud fra mottoet ”Langt væk, men ikke alene”. I dag er der seks sømandskirker rundt om i verden. Én af dem ligger i Hamborg, hvis klokketårn gennem 70 år har været et af byens vartegn.
Siden 1875 har der været en dansk sømandskirke i Hamborg. Kirken sætter de danske søfarende i højsædet for eksempel ved besøg af danske skibe i Hamborgområdet. Samtidig er den et kirkeligt, kulturelt og socialt mødested for udenlandsdanskere.
Den nuværende sømandskirke i Hamborg blev bygget i 1952 med støtte fra flere sider, herunder fra skibsreder A.P. Møller.
Kirken ligger tæt på havnen og er en af Hamborgs bevaringsværdige bygninger. Men efter 70 år har klokketårnet brug for en grundig renovering, hvilket nu er muligt med Fondens bevilling i 2024 på 6,5 millioner kroner.
Fonden har gennem årene støttet de danske sømandskirker rundt om i verden med istandsættelser, udsendelse af sømandspræster og ikke mindst opsøgende aktiviteter på skibe.
Fællesskabshuse i hele Danmark
Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond på 15 millioner kroner vil Røde Kors i løbet af de kommende år åbne 20 nye centre, der skal danne rammen for fællesskab og medmenneskelighed.
De nye fællesskabshuse bliver et åndehul, hvor mennesker med behov kan mødes med bl.a. frivillige og over en kop kaffe få støtte i livets store og små udfordringer. Ambitionen er at styrke trivslen og mindske ensomheden.
Fonden støtter de 20 fællesskabshuse for at styrke rammerne for fællesskaber mellem mennesker, bekæmpe ensomhed, og i sidste ende øge den enkeltes muligheder for at hjælpe sig selv.
Husene skal ligge i byer spredt udover hele landet. Røde Kors er i gang med at finde egnede steder på centrale beliggenheder, så det bliver let at finde derhen. De vil blive drevet af lokale frivillige.
Ambitionen er tillige at tiltrække flere unge frivillige og skabe et større engagement i den enkelte by for på den måde at styrke samarbejdet med kommune, andre lokale organisationer og borgergrupper.
Andre projekter og aktiviteter i 2024
HVEM: Designskolen i Kolding
HVAD: Moderniseret og ombygget skole indviet i september
BEVILLING: 24 millioner kroner
HVEM: Københavns Kommune
HVAD: Nyt musikhus til Sankt Annæ Gymnasium indviet i maj
BEVILLING: 30 millioner kroner
HVEM: Indenlandsk Sømandsmission
HVAD: Fremme af diakonien i Grønland
BEVILLING: 6 millioner kroner
HVEM: Forælder Fonden
HVAD: Istandsættelse af kollegium i Hovedstaden for enlige forældre under uddannelse og deres børn
BEVILLING: 33 millioner kroner
HVEM: Hospicegården Filadelfia
HVAD: Udvidelse og modernisering af hospice i Dianalund
BEVILLING: 14 millioner kroner
HVEM: Ungdomsskoleforeningen
HVAD: UngHavn – unge i otte havnebyer prøver kræfter med det maritime liv
BEVILLING: 8 millioner kroner
HVEM: Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark
HVAD: Flere fællesskaber skal styrke mænds helbred
BEVILLING: 9,5 millioner kroner
HVEM: Sydfyns Fri Fag- og Efterskole
HVAD: Modernisering af skolen til elever, som ikke trives i folkeskolen
BEVILLING: 44 millioner kroner
Stifters vilje
Rettidig omhu ligger bag stiftelsen af A.P. Møller og Hustru Chastine
Mc-Kinney Møllers Fond til almene
Formaal i 1953. Efter 2. verdenskrig frygtede skibsreder A.P. Møller, at hans livsværk før eller siden ville blive overtaget af danske eller udenlandske spekulanter. Med sine tre børns samtykke, organiserede han derfor i 1946 rederiet som en familiefond. Fonden fik overdraget en betydelig del af A.P. Møllers formue, og fundatsen gjorde det muligt at styre virksomhedens overordnede principper.
Syv år senere blev Familiefonden delt i to, og A.P. Møller og Hustru Chastine
Mc-Kinney Møllers Fond til almene
Formaal dannedes. Den nye fond overtog langt størstedelen af den oprindelige fondskapital, og efter A.P. Møllers død blev den suppleret med yderligere en stor aktiepost i rederiet.
Den dag i dag sikrer fondsstrukturen, at virksomheden A.P. Møller – Mærsk har solide rammer at navigere inden for.
Fonden har været og vil fortsat være tæt knyttet til familien. A.P. Møller var formand for Fonden indtil sin død i 1965, hvorefter sønnen skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller overtog posten. Da Mærsk Mc-Kinney Møller gik bort i foråret 2012, blev hans yngste datter, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, ny formand.
A.P. Møller oprettede en lang række fonde, hvoraf A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal er den største. I dag henter den selvstændige A.P. Møllers Fond for islandske studerende sine midler i A.P. Møller Fonden, som desuden rummer Fonden til Lægevidenskabens Fremme og varetager administrationen for Den A.P. Møllerske Støttefond.
Ultimo 2013 stiftede A.P. Møller Fonden et holdingselskab, A.P. Møller Holding, til at varetage Fondens erhvervsmæssige aktiviteter.
A.P. Møller Holding
– varetager Fondens
erhvervsmæssige aktiviteter
Som en erhvervsdrivende fond er det en del af A.P. Møller Fondens formål at drive ’nyttig virksomhed’ i A.P. Møllers ånd. I 2013 blev A.P. Møller Holding etableret med henblik på at udøve Fondens rolle som engageret ejer og dermed sikre, at Fonden fortsat i kommende generationer kan yde til samfundet i form af donationer.
A.P. Møller Holdings opgave er at investere i og bygge værdiskabende virksomheder ud fra tanken om ’nyttig virksomhed’. A.P. Møller Holding arbejder som en langsigtet og engageret ejer med fokus på løbende at forny og udvide porteføljen af stærke, selvstændige virksomheder.
A.P. MØLLER – MÆRSK
UNILABS
DANSKE BANK
NOBLE
FAERCH
SVITZER
DOF
A.P. MØLLER HOLDING
MAERSK OFFSHORE WIND VIONEO C2X
CONCENTRIC
A.P. MØLLER CAPITAL MAERSK TANKERS
A.P. MØLLER FONDEN KK WIND SOLUTIONS
IV3 AQUA
INNARGI ZERONORTH
© A.P. MØLLER FONDEN
DESIGN: ESSENSEN TRYK: STIBO COMPLETE
FOTOS: THOMAS RAHBEK, LSTUDIO/PETER LINDSTROM, TECH COLLEGE, RIGSHOSPITALET, SARA PEURON-BERG, HANS RAVN FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE, RASMUS NESLEIN, ZEALAND BUSINESS COLLEGE, VEJLE KOMMUNE, COLOURBOX, CAMILLA JØRGENSEN, ØSTFYNS MUSEER, JENS FREDERIKSEN, LARS SVANKJÆR, BENTE K. BJERRUM/ TØNNISGÅRD, NATIONALMUSEET, HUSTØMRERFORENINGEN AF 1691, SØNDERBORG KOMMUNE, ARCTIC OCEANARIUM/FØROYA SJÓSAVN, UNSPLASH, NATURSTYRELSEN, NORRØN A/S, MONICA BELL SASS, NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT, FOLMER IVERSEN, TORNSBJERGGÅRD, DANSKE SØMANDS- OG UDLANDSKIRKER, PALLE SKOV, LAURA STAMER, PETER B. GRAVESEN/FORÆLDER FONDEN, MARIE-LOUISE BAES, UNGHAVN DANMARK, SYDFYNS FRI FAG- OG EFTERSKOLE.