Biodiversitet i byen - Natur og Museum

Nr. 1 Marts 2015

Biodiversitet i byen Henrik Sell Morten DD Hansen

Denne udgave af Natur og Museum er en del af projektet Rethink Urban Habitats, der er støttet af Aarhus 2017

1

Forside: I Danmark er duehøgen en ekstremt sky skovfugl, men i storbyen Berlin yngler den overalt.

Foto: Sam Hobson/naturepl.com

Indhold Biodiversitet i byen...........................3 By eller ej............................................4 Biodi-hvadfornoget?.........................5 Bare en fiks idé..................................6 Byen som levested............................7 Regler for biodiversitet ..................10 Byens levesteder ............................14 Byernes betydning........................ 24 Forurenede byer............................. 32 Også bare for sjov........................... 33 Tjek din haves potentiale for biodiversitet.............................. 34

NATUR OG MUSEUM ISSN 0028-0585 Udgives af Naturhistorisk Museum, Aarhus © NATURHISTORISK MUSEUM, AARHUS Henrik Sell

Morten DD Hansen

REDAKTION: Morten DD Hansen (ansvh.)

Nina Seirup PRODUKTION: Tryk: Scanprint A/S

Forfatterne Henrik Sell, født 1957. Cand. scient. i biologi 1986 fra Aarhus Universitet med speciale i småfugleøkologi. Ph.D 1994 fra Aarhus Universitet med afhandling om småfugles tilpasning til forskellige naturtyper. Vicedirektør ved Naturhistorisk Museum, Aarhus. Har arbejdet med en bred vifte af formidlings- og undervisningsprojekter inden for biologi.

Morten DD Hansen, født 1972. Cand. scient. i biologi 1999 fra Aarhus Universitet med speciale i trækkende sommerfugle.

Museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum, Aarhus. Deltager ofte med indlæg på radio og TV og har skrevet en lang række artikler – til Natur og Museum-hæfterne „Smådyr på træk“, „Fugletræk“ og „Skarnbasser og andre møgdyr“.

ADRESSE: Naturhistorisk Museum Wilhelm Meyers Allé 210 Universitetsparken 8000 Aarhus C Telefon: 86 12 97 77 kl. 10 -16 Bank: Danske Bank, 3627 3641041335 E-mail: nm@nathist.dk Hjemmeside: www.nathist.dk www.facebook.dk/naturhistoriskmuseum Webshop: www.nathistshop.dk Pris for gaveabonnement: Fire numre kr. 248,-

Biodiversitet i byen af Henrik Sell og Morten DD Hansen

Fotos: Naturhistorisk Museum

Græsland Af Rasmus Ejrnæs og Hans Henrik Kehlet Bruun Hjulspindere Af Lars Dyhrberg Bruun Vandtæger Af Jakob Damgaard

Gode tilbud på temapakker og enkelt numre.

MILJØMÆR SK

ING KN

Layout: Huset Venture.dk

Øvrige hæfter i 2015:

NOR DI

NATUR OG MUSEUM 54. årgang nr. 1, 2015 ISBN: 87-91779-44-8

541

006 Tryksag

2

Biodiversitet i byen I mange år har vi været vant til, at natur er noget, vi skal ud på landet for at finde. Hvis vi gerne vil se på fugle, kører vi måske til Vadehavet eller Gedser Odde. Ønsker vi at fotografere sjældne sommerfugle, er Møn eller Hammer Bakker gode forslag til turmål. Men flere og flere har fået øjnene op for, at byerne byder på masser af natur. Fugle kan man opleve året rundt, og hvis man kratlusker på kirkegårdene, kan

man ligefrem møde sjældne småfuglearter, der lige tager sig et hvil under trækket. Der er sjældne, varmekrævende insekter på jernbaneterrænerne. I parkernes gamle træer er der et mylder af liv, og hjemme i haven kan man målrettet skabe rammerne for en yderst artsrig flora og fauna.

Men den allerstørste fordel ved naturen i byerne er, at den er vores nabo. Det er her, vi får vores første oplevelser med fugle, små-

pattedyr og sommerfugle, og det er her, at vi hver dag selv kan gøre en forskel uden at spørge myndighederne om lov. I dette hæfte stiller vi helt skarpt på byens biodiversitet og håber ad den vej, at flere vil blive opmærksomme på det mylder af liv, som parker, haver, vejkanter, havnearealer og kirkegårde huser. . Selv i storbyen er der masser af spændende naturmotiver at fotografere.

3

By eller ej?

Afhængigt af hvem man spørger, er der mange forskellige definitioner på byer eller bymæssig bebyggelse. Danmarks Statistik definerer en by som en sammenhængende bebyggelse, der på opgørelsestidspunktet har mindst 200 indbyggere. At bebyggelsen er sammenhængende, vil som hovedregel sige, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde mv. Det giver sig selv, at man med denne definition i princippet kan have uanede mængder af „oprindelig“ natur mellem bebyggelsen, hvilket man bl.a. ser i USA, hvor bebyggelsen ofte lig-

ger spredt ud over store naturarealer. Her er det ofte stadig den oprindelige natur snarere end byen, der definerer naturindholdet.

I forhold til byernes biodiversitet giver det mere mening at tale om arealanvendelsen: Hvad er området disponeret til? I så fald er en by et sammenhængende område, som alene er udlagt til menneskelig beboelse, daglig rekreation, transport samt til sekundær og tertiær produktion (hhv. råvareforarbejdning og serviceydelser). Derved adskiller byen sig fra de arealer, der er disponeret til primær produktion (land- og skovbrug samt råstoffer) eller til natur. Med denne definition

. University of Arizona i Tucson. Midt inde i byen vrimler det med natur uden for græsplænerne.

4

inkluderes haver, havnearealer, parker, vejkanter og fabriksarealer i byen, mens skove, agerland, overdrev og råstofgrave mv. falder uden for. At denne skelnen er meningsfuld, understreges af et eksempel fra Vejle. Her giver det næppe mening at behandle de artsrige skove, som flere steder er helt omkranset af by, som urbane områder. Til gengæld vil de åbne og meget artsrige arealer inde i Ebeltoft By inkluderes i byen, idet de (i hvert fald oprindeligt) er tiltænkt bymæssig bebyggelse.

. Godsbanen i Aarhus – en kombination af have og offentligt areal og med et højt naturindhold.

Biodi-hvadfornoget?

Biodiversitet er et engelsk udtryk, der er gjort dansk. Begrebet blev første gang lanceret af E. O. Wilson i en populærvidenskabelig artikel i 1987 og har siden optrådt i mere end 200.000 videnskabelige artikler. Ordet dækker mangfoldigheden af arter, gener og processer, men måles i praksis oftest i arter på et givet areal.

Nogle områder har en enorm biodiversitet, fx regnskovene, mens andre er meget artsfattige, enten af naturlige årsager (Det Døde Hav) eller pga. vores kultivering (en dyrket hvedemark). Imidlertid er selve artsrigdommen ikke en meningsfuld målestok for, hvad vi ønsker, og hvad vi derfor prioriterer. En byggeplads med mængder af ukrudtsarter kan således huse en langt højere diversitet af planter og smådyr end en højmose. Men det er højmosen, der virkelig er bevaringsværdig: Ud over tørvemosserne vil højmosens vegetation nemlig være domineret af ganske få arter som fx tuekæruld, klokkelyng, rundbladet soldug og næbstar. Det, der karakteriserer højmosens biodiversitet, er, at disse arter ikke kan findes andre steder end netop højmosen og ofte har et begrænset spredningspotentiale.

Hvis de forsvinder herfra, vil de derfor have meget svært ved at genindvandre. De er med andre ord svære at erstatte, og følgelig giver det god mening at bevare dem, mens de endnu findes på lokaliteten.

Når det kommer til naturforvaltning og naturbeskyttelse, vil vi derfor typisk prioritere arter og processer, som er svære at erstatte. Arter, der let lader sig erstatte – det kunne fx være agertidsel eller stor nælde – er der ingen grund til at prioritere. De skal nok komme af sig selv. c Uerstattelig natur: Højmosens tranebær og soldug kommer ikke igen, hvis de først er forsvundet. . Erstattelig natur: Agertidsler i haven – upopulære hos naboen, populære hos honningbier og naturelskere.

5

Bare en fiks idé?

Urbane landskaber er som udgangspunkt ikke disponeret til at være levested for vilde dyr og planter, og hvis det alligevel sker, er det normalt underordnet andre hensyn. Det er da heller ikke i byerne, at man finder Danmarks mest truede natur eller arter, men byerne har pga. deres heterogenitet et langt større naturpotentiale end det intensivt dyrkede land. I dag er det paradoksalt nok således, at hvis man tager en kvadratkilometer konventionelt drevet agerjord og sammenligner med en kvadratkilometer by, vil der være langt flere arter og individer af fx ukrudtsplanter, insekter og fugle i byen end i ager-

c Disse her kan man købe til udplantning i byen – gul snerre, liden klokke og rødknæ. Foto: UrbanGreen.dk . En naturmæssig ørken i agerlandet.

Her er intet sjovt at komme efter.

6

landet. En af årsagerne er, at den jordbearbejdning, gødskning og eventuelle sprøjtning, som foretages i agerlandet, nulstiller flora og fauna, så arterne hvert år skal begynde forfra. Ser man derfor bort fra de 57% af landets areal, der hvert år dyrkes, udgør byerne omtrent en fjerdedel af det areal, hvor biodiversiteten i varierende grad kan tilgodeses. Til forskel

fra de arealer, der bliver administreret i henhold til Naturbeskyttelsesloven eller Skovloven, har man i byerne relativt frie hænder til at eksperimentere. Med en målrettet indsats på de rigtige steder kan man sagtens gøre en væsentlig forskel for truede arter, og vigtigst af alt kan man gøre det, hvor folk færdes til daglig og kan få glæde af det.

Byen som levested

m En væg behøver ikke bare være en væg. Naturhistorisk Museums facade er 50 kvadratmeter natur.

Et klippelandskab Der er især tre faktorer, som gør byernes biodiversitet til noget særligt, når man sammenligner med det omkringliggende landskab. For det første rummer byerne en række stærkt modificerede underlag, som man ikke finder andre steder. Mure og vægge kan langt hen ad vejen sammenlignes med lodrette klipper, selv om de naturligvis er langt mindre varierede end et klippelandskab.

Potentialet for biodiversitet er imidlertid meget stort, idet det samlede areal af lodrette flader i storby med høje huse er mindst lige så stort som selve byens areal. Det vil sige, at der i Aarhus inden for Ringgaden eller i indre København er mere end 10 kvadratkilometer potentielle levesteder, enten for klatrende planter eller redesteder for fugle eller bier.

Eksotiske arter En anden ting, som karakteriserer byen, er en meget stor tæthed af eksotiske ikke-hjemmehøren-

de arter. Det gælder naturligvis især planterne, hvor flere tusinde arter holdes som prydplanter i haverne, ligesom talrige ikkehjemmehørende ukrudtsarter breder sig på havnearealer og baneterræner. Selv om den eksotiske flora sammenlignet med hjemmehørende arter kun sjældent er værter for en lige så artsrig fauna, er de dog med til at skabe strukturer i landskabet og dermed fx skjule- eller redesteder for fugle og pattedyr. En række eksotiske arter tilhører dog samme plantefamilier som naturligt hjemmehørende arter og kan derfor udføre mange af de samme økologiske funktioner, hvad enten det er som pollen- eller nektarkilder eller som kvælstoffikserende bælgplanter.

. Sildig gyldenris er indført som prydplante i byerne og spreder sig desværre uhæmmet i den vilde natur. Den er dog en særdeles værdifuld pollen- og nektarkilde. I læseretningen blå pragtsnylteflue, det hvide w, klithvepsesvirreflue, jordbien Andrena denticulata, buksebi og agersnyltehumle.

7

c Temperaturen på en sommerdag, hvor man bevæger sig fra landet ind til byen.

Urbane varmeøer Stenbroen bliver varm, når solen skinner. Når solindstrålingen rammer jordoverfladen, vil en del af energien blive reflekteret.

Refleksionen afhænger af underlagets albedo – lyse overflader reflekterer som udgangspunkt mere energi end mørke overflader. En del af solindstrålingen vil blive benyttet til at fordampe vand, og noget vil blive opsuget af underlaget og efterfølgende frigivet som varmestråling. Jo mere vegetation, des mere energi går der til fordampning, som afkøler omgivelserne. Det er derfor, at vi selv på den varmeste sommerdag sagtens kan gå rundt på en græsplæne med bare tæer, og en park ligefrem kan føles dejligt sval.

Men jo mindre vegetation og jo mørkere underlag, des mere vil underlaget akkumulere energi, som efterfølgende frigives som varmestråling. Det er årsagen til, at man kan spejle æg på mørke klipper, på asfalt og andre menneskeskabte overflader.

Hede nætter Temperaturen på overfladen af tørt sand, murværk og asfalt kan 8

i Danmark på solrige sommerdage nå op på omkring 60-70 grader, hvilket kan være hele 50 grader mere end i vegetationen.

Det kommer dog ikke til udtryk i to meters højde, hvor lufttemperaturen måles i skyggen; her er det ofte kun decimaler, der adskiller parker fra parkeringspladser. Helt anderledes forholder det sig om natten, hvor den kontinuerlige strålingsvarme fra belægninger og mure kan hæve lufttemperaturen i byen med adskillige grader. Over et helt år vil lufttemperaturen i byerne derfor typisk være 1-2 grader højere end ude i landet, hvilket indebærer, at byer klimatisk kan betragtes som en slags nordlige ambassader for sydligere himmelstrøg. Effekten på især dyrelivet er stor – og faktisk langt større, end den beskedne stigning i middeltemperaturen antyder. For det første kommer urbane varmeøer primært til udtryk i sommerhalvåret, hvor de fleste smådyr gennemlever hovedparten af deres temperaturafhængige livscyklus. Hvis junijuli i byen er 4 grader varmere end ude på landet, svarer det til

et klima på højde på Paris. Da smådyr ydermere færdes tæt på jordoverfladen, hvor temperatureffekten er størst, vil man derfor kunne forvente, at arter, som ellers har deres udbredelse langt sydpå i Europa, rent klimatisk har gode chancer for at etablere sig – men dog kun, hvis levestedet i øvrigt passer dem.

Nye arter opdages hurtigt Før i tiden kunne der gå lang tid, før indvandringen af især anonyme arter blev erkendt. Således var orange vægmejer allerede veletableret i Danmark, da den første gang blev konstateret som dansk art i 1987. I dag gør de mange naturfaglige hjemmesider og sociale netværk, at der er en helt anden opmærksomhed på den danske biodiversitet.

Når befolkningen observerer en ukendt art, er der en stor chance for, at der kan blive sat navn på. Flere nye arter for landet (og for Skandinavien) er på denne måde blevet opdaget i byerne.

Det gælder bl.a. den lille grønne edderkop Nigma walckenaeri, murbien Osmia cornuta og kæmpemejer.

Med jernbanen mod nord Et helt særligt eksempel på urbane miljøers betydning som første indvandringsvej for varmekrævende, sydlige arter er baneterrænet ved Rødbyhavn. Det er den lokalitet i Danmark, hvor der er truffet flest arter, som ikke findes andre steder i landet. Dette store, åbne baneterræn, hvor der er masser af skærver og sten, som holder på varmen, er et enestående levested for arter, der normalt er knyttet til varme steppe- og klippeområder. Her findes bl.a. blåvinget steppegræshoppe og hjerteplettet blomsterbuk, ligesom den fredede natlyssværmer har en stor bestand.

Baneterrænernes betydning som springbræt for varmekrævende arter er blevet tydeligt illustreret ved lille humlebilles indvandring. Det første danske fund blev gjort på Rødbyhavn i 2001, hvorefter den siden blev konstateret på baneterræner i Næstved, København, Odense, Fredericia, Horsens og Aarhus. Larven er meget varmekrævende og lever i trøsket træ, og gamle banesveller er derfor et velegnet levested.

c Den varmekrævende edderkop Nigma walckenaeri blev først fundet i Odense, senere også i andre byer.

Foto: Jørgen Lissner

c Lille humlebille dykker ned i vild gulerod på baneterrænet ved Aarhus.

Foto: Marianne Graversen

c Baneterrænernes ved Rødbyhavn er levested for de mest varmekrævende arter i Danmark. Foto: Rune Larsen

9

Regler for biodiversitet Selv om byer fremstår som stærkt modificerede landskaber, gælder der dog stadig præcist de samme regler for udbredelsen af dyr og planter, som man finder ude i den „vilde“ natur. Fordelingen af arter afhænger af de livsvilkår, som arterne møder, og det gælder, uanset om vi befinder os på et blomstrende overdrev eller i Rådhusparken i Aarhus.

Det er imidlertid værd at huske, at en høj biodiversitet ikke som udgangspunkt er ensbetydende

med noget, der er værd at prioritere rent forvaltningsmæssigt.

Naturforvaltning handler i sidste instans om, hvorvidt arterne på en lokalitet er noget særligt.

Variation skaber liv En høj biodiversitet fremmes først og fremmest af variation i fysiske rammer. Det betyder, at jo mere varierede fysiske rammer (forskellige jordbundstyper, vand, skrænter, salt), des flere potentielle arter. Det er denne

landskabelige variation, som oprindelig har ligget til grund for, at byer næsten altid blev placeret, hvor der var en naturligt høj biodiversitet – de såkaldte hotspots.

Mennesker bosatte sig naturligvis, hvor der var adgang til mange forskellige ressourcer, lige fra tømmer over råstoffer og græsningsarealer til marine økosystemer. Hvis byen i dag totalt har overtaget omgivelserne, vil en stor del af naturindholdet imidlertid være forsvundet, men hvis der til gengæld er bevaret små oaser af de oprindelige økosystemer, er der potentiale for at hjælpe selv truede arter. En tysk undersøgelse påviser således tydeligt, at byområder pga. den landskabelige heterogenitet har flere planter end andre steder – ikke bare indførte arter, men også den hjemmehørende flora.

Noget at leve af Ud over de fysiske rammer har de biologiske rammer også en stor betydning for biodiversitetens fordeling. Således er mange svampearter afhængige af symbiose med bestemte plantearter (det omvendte er også tilfældet), og mange andre er nedbrydere, som kun trives i bestemte substrater, hvad enten der er tale om gamle bøgetræer eller hestepærer. Mange insekter er afhængige b En å skal der til: Rigtig mange af vores byer ligger ved store vandløb, som igen i dag er så rene, at laks, havørreder og oddere stortrives.

10

af bestemte plantearter, og andre er tæt knyttet til dødt ved, ådsler eller gødning.

Size does matter En anden bestemmende faktor for biodiversiteten er arealernes størrelse. Der bor færre arter på små arealer end store arealer, bl.a. fordi store arealer huser flere individer og derfor er mindre sårbare over for „ulykker“ som tørke, oversvømmelser, kulde etc.

Ydermere har små arealer en stor omkreds/areal-ratio, og risikoen for negative påvirkninger fra omgivelserne er derfor større. På et stort naturareal vil der ofte være et kerneområde, som ikke bliver så kraftigt påvirket af omgivelserne.

Tid er arter I studier af biodiversitet viser det sig konstant, at levestedernes kontinuitet også har en fundamental betydning for artsantallet.

Skovpartier, hvor der formentlig har været skovdække siden istiden, har således en meget rig funga (samlebetegnelse for svampe) med mange specialiserede arter, ligesom overdrev, der har ligget med græsning i tusinde år, kan have en uforlignelig flora, funga og fauna. Der er flere forklaringer på betydningen af kontinuitet: Den vigtigste er, at der for en del arter gælder, at det tager meget lang tid, inden der på den enkelte lokalitet opstår de krævede levevilkår. Et kæmpe egetræ, der er 400 år gammelt, vil først på dette sene tidspunkt i sit liv tilbyde levevilkår til de insekter, der kræver store mængder træsmuld i hulrum eller store rødder under henfald. I modsætning til i Dan-

m Billund Lufthavn har været lufthavn siden 1961, og det store areal er i dag et af Midtjyllands mest blomster- og dermed insektrige. Mange „rigtige“ naturarealer er til gængæld for små.

mark har man i England altid haft en tradition for at bevare gamle træer, også inde i byerne. Derfor kan man selv midt i London finde den kæmpestore eghjort, som for længst er blevet udryddet i Danmark. En anden forklaring på gamle arealers artsrigdom er, at de med tiden opsamler flere og flere arter fra omgivelserne. c I England møder man eghjorten i byen. I Danmark er den uddød.

Foto: Terry Whittaker/naturepl.com

11

Rammerne er vigtige Skal arterne have mulighed for at kolonisere grønne områder i byen, har afstanden til nærmeste bestande meget at skulle have sagt. I en by som Ebeltoft, der er omgivet af artsrigt græsland til alle sider, har sjældne åbenlands-arter af sommerfugle, bier, biller og krybdyr således rige muligheder for at indvandre til græslandsarealerne midt i byen.

I Aarhus eller København vil det til gengæld være nærmest umuligt, idet de sjældne arter i så fald først skal bevæge sig 30-40 km fra enten Søhøjlandet eller Nordsjælland. Til gengæld ligger de to

. Et fællesareal i Ebeltoft By, hvor „græsplænen“ består af vilde græsser og blomsterplanter. Her kan træffes adskillige sjældne arter.

12

store byer tæt på gammelskovsarealer, og man kan derfor forvente, at der er et potentiale for kolonisering med de arter herfra, der er mest spredningsdygtige.

Når man arbejder med naturforbedrende tiltag eller naturgenopretning i byerne, er det derfor vigtigt altid at undersøge biodiversiteten i omegnen, hvor arterne skal komme fra.

Svær spredning En af udfordringerne for biodiversiteten i byerne er, at den af gode grunde er særdeles fragmenteret. To parker, der ligger adskilt af 600 meter boligblokke og store veje, vil funktionelt set være to øer, der er adskilt af et hav. Nogle arter kan uden problemer krydse gennem en sådan bymatrix. Det gælder fx flyvende

insekter og fugle, hvorimod planterne har langt større problemer – især de planter, der ikke spredes med vinden. Ude i den vilde natur er det ofte fugle og større pattedyr, der står for en stor del af frøspredningen. Fugle æder bær og frugter og spreder på denne måde frø af hvidtjørn og æble vidt omkring. Andre arters spredning er imidlertid afhængig af pattedyr. Således er vildsvinenes stride pels en sand magnet på plantefrø, ligesom andre pattedyrarter kan transportere frø vidt omkring. Løsgående hunde kan det samme; enhver ejer af en langhåret hund i en østdansk skov vil utvivlsomt have oplevet, hvordan hunden efter kort tid kan være fedtet ind i velcro-frø fra burre, steffensurt og febernellikerod.

m Vildsvin spreder frø i Berlin.

Foto: Florian Möller c Smalbladet brandbæger spredes med mennesket rundt i hele verden.

Vi er flyttemænd I praksis betyder det, at mange plantearter har et yderst begrænset naturligt spredningspotentiale, når afstandene bliver store.

Til gengæld bliver mennesket en vigtig spredningsvektor, både ind og ud af byerne. I Tyskland har en elegant undersøgelse af plantefrø i ind- og udgående motorvejs-tunnelrør påvist, at biler i stor stil bringer urbane plantefrø ud i den vilde natur, mens den indadgående trafik af vilde plantefrø desværre er væsentligt mindre. De urbane arter er netop blevet urbane, fordi de let spredes med mennesker! Skal vilde blomster ude fra overdrevene nogen sinde have en chance for at vinde fodfæste i byerne, er der således ingen vej uden om en natur-transplantation.

13

Byens levesteder Byer er ikke bare byer. Mange mindre landsbyer består primært af villa- og parcelhuse, hvis haver kan være rene oaser i forhold til det omgivende, artsfattige agerland. Storbyerne rummer til gengæld et rigt udvalg af bynaturtyper, lige fra parker og gamle kirkegårde til grønne tage, industriområder og havnearealer.

Kirkegårde Kirkegårde har ofte ligget på den nuværende placering i flere hundrede år og scorer derfor højt på den parameter, der hedder kontinuitet. Træerne er ofte gamle, og der er en meget varieret beplantning med buske og træer.

Græsplænerne er ikke så store som i parkerne, og vegetationen er generelt tættere. Især svampene gør sig bemærket på kirkegårdene, hvor biodiversiteten kan være særdeles høj. Gamle kirkegårde rummer græslandsarter på plænerne, især hvis plænerne er

gamle og ugødskede. En art som karbolchampignon er således fundet på adskillige kirkegårde.

I bedene findes parasolhatte, stjernebolde og gråblade, og på flis eller gamle træer findes nedbrydere samt tåreblade, skørhatte, mælkehatte og rørhatte.

Avnbøgene på Vestre Kirkegård i Aarhus huser således den sjældne avnbøg-skørhat. Af vedboende arter må bemærkes silkehåret posesvamp og hulblækhat, ligesom den sjældne art sej fedtporesvamp er indsamlet på Assistens Kirkegaard i København. Kirkegårdene er som oftest også rige på ynglefugle, fordi der er mere fredeligt end i parkerne, og fordi det tætte buskads giver gode muligheder for reder.

Parker Parker udmærker sig ofte ved at rumme store træer omgivet af vidtstrakte græsplæner. Eftersom befolkningen som oftest stil-

ler krav til pænhed og tryghed i parkerne, er der sjældent plads til vildnis, og naturværdierne vil som udgangspunkt oftest være knyttet til træerne – især hvis de får lov til at ældes. Alt for ofte sker der dog det, at træerne fældes, så snart de viser tegn på sygdom, og nogle gange endda inden de bliver syge. Elmesygen var således hård ved byens træer, hvilket havde den konsekvens, at sommerfuglen det hvide w, hvis larver lever på elm, for en stund er blevet ret sjælden. Egetræer er mere populære, og i mange parker møder man derfor en anden sommerfugl, nemlig blåhalen, hvis larver lever af egenes blomsterknopper. På egetræerne møder man også en særpræget fugl, som først for nylig er indvandret til hele Danmark, nemlig den korttåede træløber. Med sit lange krumme næb trækker den edderkopper og andre smådyr ud fra revner i barken. Også parkernes b Avnbøg-skørhat.

Foto: Jan Vesterholt. c Blåhalen er en lille, smuk sommerfugl, hvis larver lever på parkernes egetræer. Foto: Michael Stoltze c Korttået træløber er almindelig i byparker med egetræer. c Den sjældne gråvingede måge i Universitetsparken i Aarhus. c Den sjældne hvidvingede måge dukkede også op i Universitetsparken i Aarhus.

14

søer og vandhuller kan være interessante; således kan man ikke tale om byfugle uden at berøre Universitetsparken i Aarhus, hvor der ved Unisøen i 2012 blev iagttaget hele tre meget sjældne mågearter, hhv. en gråvinget måge fra Stillehavet, som kun var 5. fund i Vestpalæarktis. Desuden iagttoges en hvidvinget måge fra Højarktis og en sorthovedet måge, som er en art under indvandring fra sydøst.

Plæne-ørkener De store industriområder i byernes forstæder og langs indfaldsveje og motorveje udmærker sig typisk ved store lave bygninger og boldbanestore plænegræsarealer, der bliver slået jævnligt. Friserede græsplæner, der består af 2-3 arter af kulturgræsser, er faktisk et af de hyppigste landskabselementer i urbane områder.

Plænerne findes overalt, både på kirkegårde, i parker, boligkvar-

ter og i industrikvarterer, og hvis man ser bort fra de egentligt rekreative arealer, hvor folk spiser madpakker eller spiller bold, må plænerne rent naturmæssigt ses som det ultimative spild af plads.

I mange lande omkring os har man ikke samme trang til at slå urbane græsarealer lige så hyppigt, og her finder man ofte en fremragende græslandsnatur inde i byerne. Heldigvis begynder man flere og flere steder at se, at virksomhederne braklægger de store græsplæner, som dermed kan blive særdeles gode levesteder for insekter, agerhøns og småfugle. Potentialet er som udgangspunkt størst på sandede jorder i det midt- og vestjyske, hvorimod man på gode, østdanske morænejorder, der tidligere har været gødsket og sprøjtet, ofte må ty til udsåning eller trans. Egetræerne er fine; det kunne et vildt blomsterflor også være.

15

m Sådan kan en vild græsplæne i byen sagtens se ud: Hvid okseøje, blåmunke, kongepen og rødknæ vil tiltrække et mylder af sommerfugle.

plantation for at skabe en nogenlunde artsrig flora, der ikke er domineret af højstauder. De vidtstrakte græsplæner er det sted, hvor vi finder det største potentiale overhovedet for at styrke biodiversiteten i byerne.

Havnene – under vandet Gennem de sidste 20 år har de bynære havne oplevet dramatiske ændringer, som i høj grad har påvirket biodiversiteten. For det første er vandet især i de havne, der ligger ud til åbent vand, blev meget renere, efter man har fået begrænset udledningen af fosfor fra byspildevand samt forhindret overløb i tilfælde af kraftig regn.

Vandet i mange havne er i dag så rent, at man uden problemer kan bade og fiske i det. Den kraftige udbygning af havnearealerne,

som iagttages i disse år, betyder naturligvis, at eksisterende marine levesteder bliver ødelagt, men omvendt skabes der meget store stenrev på ydersiden af bølgebryderne – stenrev, der som oftest laves med brudsten fra Sverige eller Norge. Det indebærer efterhånden, at flere af Danmarks bedste stenrev i dag findes blot et stenkast fra storbyerne!

Tager man derfor en maske på og dykker ned under vandet nær byens havnebassiner, åbnes en helt ny verden af farver og former, hvis lige ikke findes på land.

På molerne finder man søanemoner, der med udstrakte fangarme sidder og vejer i takt med vandets bevægelser, mens rurer og blåmuslinger filtrerer vandet for plankton. På de store brudsten vokser der tæpper af grønne alger, hvor krabber og søstjerne kravler rundt i søgen efter mad.

Kigger man efter i hullerne mellem stenene, møder man ålekvabber og mindre torsk, der her finder skjul for havnens sultne måger. Havnemolerne sørger desuden for at beskytte livet i havnebassinerne mod stormvejr og bølger, hvilket gør, at sandbunden i bassinerne huser arter, der ellers kun findes i meget beskyttede vige og bugter. Tangplan-

. Nogle af Danmarks bedste stenrev med masser af liv ligger lige ud for store danske byer. Her Aarhus Havn. Foto: Morten Rasmussen/Scanpix

16

terne vokser højt op og skjuler arter som savgylt og tangspræl.

De steder, hvor der stadig er nøgen sandbund kan man, hvis man ellers har øjnene med sig, finde de overordentligt velkamuflerede hesterejer, sandkutlinger og ikke mindst fladfisk.

En af de store oplevelser, som mange havnebassiner i dag tilbyder byens befolkning, er de små havpattedyr som spættet sæl og marsvin, der dagligt lægger vejen forbi for at jage de mange fisk.

Nogle gange er det sildene, de kommer efter, andre gange er det makrel eller hornfisk.

Selv om vandkvaliteten i mange havne er blevet dramatisk forbedret, og marine organismer har et langt højere spredningspotentiale end de tilsvarende på land, går genindvandringen af den marine biodiversitet til byernes havne forbløffende langsomt. Formentlig fordi kildebestandene i dag er langt mindre end før i tiden. Arterne skal jo komme et sted fra.

Havnene – over vandet Oppe på land kan selve havnearealerne huse sjældne, jordrugende ynglefugle. På Aarhus Østhavn har i flere år ynglet en bestand af klyder, og på Esbjerg Havn yngler den sjældne dværgterne. De

jordrugende ynglefugle har formentlig stor gavn af, at havnene i det senere år er blevet terrorsikrede, og der derfor er langt mindre færdsel end før.

Efter i en årrække at have været udryddet som ynglefugl i Danmark er også vandrefalken vendt tilbage, og i modsætning til i gamle dage, hvor vandrefalken primært ynglede på Møns og Stevns Klinter samt på Bornholms klipper, er byerne nu for alvor blevet en del af vandrefalkenes hjem. Vandrefalke har således slået sig ned i næsten alle større kystbyer, hvor der på havne­a realerne er en let adgang til duer og måger. Selv om det måske ikke er helt det samme at se en vandrefalk på en silo som på en klippe på Bornholm, er falken selv ligeglad. Oppe i højden tilbyder byen i dens øjne et uforstyrret klippelandskab med en ekstraordinær stor tæthed af byttefugle, som falken jager i voldsomme styrtdyk, der kan nå en hastighed på 380 km/t.

En art, der på den mest overras­ kende måde har storbyens havnearealer som den sidste bastion i Danmark, er den vedboende smælder Ampedus praeustus. I dag findes den kun et enkelt sted på Christianshavn, hvor den lever i gamle, trøskede rester af bolværk. Tidligere var den ret almindelig i bolværket på Flådestation Holmen, men nybyggeri og evig modernisering af bolværket har gjort, at denne sjældne art nu formentlig synger på sidste vers i Danmark.

c Dværgterne. c Vandrefalk. Foto: Florian Möller c Smælderen Ampedus praeustus på sit sidste danske levested.

Foto: Allan Gudio Nielsen

urbane arealer, og de kan antage alle former, lige fra den stærkt kultiverede have med fliser og plænegræs til den nærmest vilde have med masser af gamle træer og et vildt blomsterflor. Eftersom haven er det sted, hvor vi kommer allertættest på naturen, og hvor vi kan rode og regere, som vi lyster, er det også her, hvor hovedparten af os kan gøre den største umiddelbare forskel.

Levesteder betyder alt Jo tættere haven ligger på natur af høj kvalitet såsom gammelskov eller artsrigt græsland, des større er potentialet for at tiltrække spændende arter til matriklen.

Men omgivelserne gør det ikke alene. Selve haven skal også være af høj kvalitet. Vilde haver, der rummer både krat og buske, gamle træer, grus- og stenbunker, et lille vandhul, kvas, en ugødsket

. Der ledes efter sjældne biller i gammelt tømmer på Christianshavn.

Foto: Allan Gudio Nielsen

Villa- og parcelhushaver Parcelhus- og villahaver dækker en overordentlig stor del af de 17

b Landbohøjskolens have, den såkaldte Romantiske Have, er særdeles artsrig, idet gartnerne har plantet et utal af forskellige arter. Her er fundet mange nye insektarter for Danmark.

Foto: Jan Pedersen b Med masser af blomster og et lille vandhul er denne have blevet levested for flere sjældne arter.

Foto: Kent Olsen

græsplæne og et væld af blomster sommerhalvåret igennem, kan således være umådeligt artsrige – ganske enkelt fordi der i sådanne haver kan findes flere forskellige levesteder end på hovedparten af vores naturarealer. De mange forskellige blomster kan tiltrække et utal af bestøvere; i det tidligste forår er erantis, krokus og mælkebøtterne i græsplænen populære, senere kommer ribs og æble til. I løbet af sommeren tiltrækker gederams, lavendel, timian og mange andre arter både bier og sommerfugle, inden purpursolhat, jernurt og vedbend lukker og slukker i oktober. På side 34 kan 18

man teste sin egen haves potentiale for biodiversitet.

Husk larverne Afhængigt af hvilken artsgruppe man betragter, kan haverne være rene magneter på biodiversitet.

I de bedste danske haver er der således truffet næsten 40 arter af dagsommerfugle, hvilket er mere end halvdelen af den fastboende, danske fauna. Hovedparten af disse arter vil dog kun være på besøg, eftersom det er de færreste haver, der stiller levesteder til rådighed for sommerfuglenes larver. Vil man virkelig gøre en forskel for sommerfuglene, handler

det om en have med de hjemmehørende arter, der også ude i naturen er værtsplante for larverne.

Det er arter som rødknæ, violer, kløver og kællingetand, nøjsomme græsarter og ikke mindst stor nælde, der er værtsplante for hele fire arter af almindelige dagsommerfugle, nemlig admiral, dagpåfugleøje, nældens takvinge og nældesommerfugl. De tre arter af kålsommerfugle har også en livret, nemlig køkkenhavens kål. I tabel 1 er fremhævet en lang række planter, som vil kunne agere enten pollen- eller nektarkilder for bestøvende insekter. For andre artsgrupper er andelen naturligvis mindre; det er således de færreste haver, der har en rig fauna af vedboende og gødningslevende biller.

Tålmodighed er en dyd Selv om man brændende ønsker sig en artsrig have og gør alt for at tilgodese dyr, planter og svampe, skal man ikke forvente mirakler fra dag et. Engelske undersøgelser viser, at det – akkurat som ude i den vilde natur – tager lang tid at genskabe natur, der først én gang er blevet ødelagt. Man skal dog ikke fortvivle, blot fordi de sjældne arter ikke indfinder sig øjeblikkeligt. Realistisk set vil en gennemsnitlig, pænt varieret parcelhushave inde i byen nemlig huse omkring en tiendedel af

M A M J J A S O

M A M J J A S O

Viol

x x x

Prydtobak x x x x

Mælkebøtte

x x x

Honningurt x x x x x

Pil

x x x

Røllike x x x x

Hvid anemone

x x

Lucerne x x x x

Vorterod

x x

Anisisop x x x x

Forårslyng

x x

Fingerbøl x x x

Hestehov

x x

Gederams x x x

Følfod

x x

Brombær x x x

Erantis

x

Hindbær x x x

Æble x x x x x x x

Kællingetand x x x

Kulsukker x x x

Løvstikke x x x

Mirabel x x x x

Merian x x x

Lungeurt x x

Kaprifolie x x x

Slåen x x

Klokke x x x

Ribs x x x

Dild x x x

Kål x x x x x x

Burre x x x

Hjulkrone x x x x x

Knopurt x x x

Kløver x x x x x x

Slangehoved x x

Tidsel x x x x x

Galtetand x x

Stenurt x x x x x

Lupin x x

Høgeurt x x x x x

Lind x x

Blåhat x x x x

Gyldenris x x x

Lavendel x x x x

Hjortetrøst x x x

Salvie x x x x

Jernurt x x x

Potentil x x x x

Solhat x x x

Skvalderkål x x

Rejnfan x x x

Tjærenellike x x

Sommerfuglebusk x x x

Hvidtjørn x x x

Tusindstråle x x x x

Tørst x x

Natlys x x

Hæg x x

Kvan x x

Timian x x x x

Sankthansurt x x x

Salvie x x x x

Asters x x

Eng-brandbæger x x x x

Vedbend x x

Mynte x x x x m Gode haveplanter fordelt på de måneder, hvor de „virker“.

19

b Et enestående grønt tag på Amager. Her flyver myriader af almindelig blåfugl. Foto: Lars Andersen b New Bee in Town: Vedbendsilkebi bliver måske den næste ny danske art i byen.

Foto: Ian Kirk/Wikimedia Commons

Danmarks landlevende arter, dvs. omkring 2-3000 arter. Der er med andre ord nok at gå i gang med, mens man venter.

Bygninger og tage I de senere år er der kommet stadigt større fokus på grønne tage, især af hensyn til klimatilpasning.

Frem for at taget er en befæstet overflade, hvorfra regnvandet lynhurtigt strømmer væk og kan skabe oversvømmelser andre steder, er grønne tage en slags svamp, der i løbet af et år kan optage eller forsinke nedbøren. Et grønt tag kan reducere nedbøren, som løber videre, med mellem 60 og 80%, hvilket på et tag på 500 kvadratmeter indebærer, at taget op20

tager 200 kubikmeter vand. Vegetationen og fordampningen herfra medvirker i høj grad til at sænke temperaturen i byen. Grønne tage beplantes typisk med virkelig tørketolerante arter som arter af stenurt, der kan være udmærkede nektar- og pollenkilder for sommerfugle og bier.

Vedbend smager godt Et vigtigt biodiversitets-element på mange bygninger er de meget gamle vedbend, som dækker mange træer og villaer i ældre byer. Vedbend er et træ, der klatrer op ad andre overflader, enten træer eller mure. I sine unge år gør vedbend ikke meget væsen af sig, men efterhånden som

den bliver ældre, begynder den at blomstre. I modsætning til de fleste andre arter blomstrer vedbend i det sene efterår, dvs. fra oktober til midvinter, hvilket er en periode, hvor der ikke er mange andre gode pollen- og nektarkilder til rådighed. Derfor kan blomstrende vedbend i det sene efterår være et sandt overflødighedshorn af summende insekter, lige fra honningbier og svirrefluer til smukke admiraler. En sydlig art, som er under indvandring og når som helst kan blive konstateret i Danmark, er vedbendsilkebien, som udelukkende søger pollen på netop vedbend. Mens hovedparten af bifaunaen for længst er færdig med at flyve i slutningen af september, kan vedbendsilkebi træffes på solbeskinnet vedbend ind i november.

Otte ben på murene En fauna, som i høj grad er knyttet til byerne, er mejerne, som efteråret igennem sidder på murene på skyggefulde steder.

Om natten fouragerer mejerne på frugt og smådyr, mens dagen tilbringes i hvile på murene. Æglægning finder typisk sted i løs jord tæt på bygningerne.

Danmarks mejerfauna har været i stadig forandring i de senere år, hvor arter som broget langbensmejer og plettet vægmejer har været ved at uddø helt pga. konkurrence med orange væg-

mejer. Det lader dog til, at de to førstnævnte arter er ved at komme sig. I disse år ser vi den karakteristiske gaffelmejer brede sig fra by til by, ligesom en art af langbens­mejere, som ingen kender identiteten og dermed oprindelsen på, i disse år breder sig voldsomt i Holland og allerede er truffet en enkelt gang i Aabenraa. Den kan nogle gange træffes i enorme ansamlinger, hvor tusinder af mejere nærmest sidder oven i hinanden.

Søer og damme I haver og parker findes ofte små damme eller vandhuller, ligesom der i mange byerne er etableret talrige regnvandsbassiner, der har til formål at begrænse overløb ved kraftige regnskyl. Små vandhuller kan som udgangspunkt være meget artsrige, så længe der ikke udsættes guldfisk eller karper, som med deres aktivitet forårsager en kraftig eutrofiering (gødskning) af vandet.

Hvis vandhullet slipper for de evindelige fisk, kan man til gen-

gæld opleve mængder af vand­ insekter, herunder ikke mindst de iøjnefaldende guldsmede. De små vandhuller kan ligeledes være værdifulde ynglesteder for vandsalamandre og frøer. Undersøgelser fra England viser dog, at spredningen af især vandplanter i byerne går umådeligt langsomt, og at det kan tage mange år at opnå en bare nogenlunde artsrig flora i byernes damme. Til gengæld spredes vanddyr over store afstande, idet såvel vandtæger som vandbiller flyver vidt omkring på stille dage. I sådanne tilfælde kan man endog opleve, hvordan store vandkalve lander på blanke biler, fordi de opfatter bilerne som en søoverflade.

I disse år planlægges enorme mængder af såkaldte LAR-projekter (lokal afledning af regnvand). Hvis man vil indtænke biodiversiteten i sådanne projekter, gælder det om at konstruere vandhuller, der ligner naturlige lavninger. Lav vanddybde, en rig flora af vandplanter, solindstråling og flade brinker er opskrif-

ten på et vandhul, der tilgodeser såvel padder som insekter.

Næring er skidt Parkernes søer og vandhuller er imidlertid ofte et biodiversitetsmæssigt smertensbarn, idet den massive andefodring og forekomst af mange forskellige udsatte fiskearter frigiver en masse næringsstoffer, der fremmer algevæksten og gør vandet uklart.

I sådanne tilfælde må man dog overveje, om ikke fornøjelsen ved fuglefodringen langt overskygger den naturgevinst, som et forbud mod fodring ville medføre. . Blå mosaikguldsmed i havedammen – bare der ikke er fisk, kan dammen huse et meget rigt insektliv.

Foto: Kent Olsen . Et LAR-projekt, der måske ligger lidt for meget i skygge – og hvorfor bliver græsset egentlig slået?

Foto: Jan Fischer Rasmussen

. Gaffelmejer er nyindvandret til Danmark og findes overalt i byerne.

21

Ruderater, vejkanter og -anlæg Ved et ruderat forstås et landskab, der efter en indledende bearbejdning er midlertidigt „til overs“.

Midlertidigheden kan dog nogle gange blive meget lang. Byggemodnede arealer vil typisk ligge som ruderater, indtil de bliver bebygget, ligesom vejkanter og skrænter kan ligge som ruderatnatur i mange år, inden de gror til. Jernbaneterræner er også at betragte som ruderater, idet der konstant foregår en bearbejdning eller nedslidning af arealerne, ligesom de mange sten og skærver forhindrer, at der etableres et sluttet vegetationsdække. Endelig kan havnearealer med jordopfyld ligge som ruderater i mange år, inden de uundgåeligt bebygges.

Mangler næring Ruderater kan overraske ved deres artsrigdom. Da der ofte er tale om mineraljord, hvor muldlaget er fjernet og næringsstofferne dermed væk, vil tilgroningen ske relativt langsomt, og der vil være spiringsmuligheder for en række forskellige blomsterplanter. Ligeledes vil der konstant være partier med bar jord, der sikrer et varmt mikroklima. Dermed skabes velegnede levesteder for varmekrævende insekter, hvilket igen giver en efterhånden sjælden art som agerhønen mulighed b Sanglærker på ruderat i byen.

Masser af bar jord betyder masser af insekter og forskellige plantefrø. b Grønbroget tudse findes tæt på Københavns centrum.

Foto: Lars Gejl/Scanpix b Moshumle var almindelig på Aarhus Østhavn – levestedet er nu desværre ødelagt.

22

for at opfostre kyllinger. Den varierede flora er også mad for harer, der ofte kan findes i meget store tætheder på ruderaterne. I vinterhalvåret er det varierede udbud af plantefrø føde for mange forskellige småfugle, herunder ikke mindst gråsisken, stillits, tornirisk og bjergirisk.

sydvendte, tørrer hurtigt ud, og vegetationen vil derfor ofte være tørkestresset og gro langsommere end på de fugtige, nordvendte skråninger. På sådanne vejskrænter vil vegetationen kunne udgøres af ærteblomstrede med et

udvalg af kløvere, vikker og rundbælg, som er værdifulde foderplanter for bl.a. dværgblåfugl og almindelig blåfugl. De 60.000 km vejkanter i Danmark rummer et enormt naturpotentiale, som stadig venter på at blive indfriet.

Kysten er korridor Det er karakteristisk, at mange af de bedste ruderater findes tæt på kysten. Nordhavnstippen i København og Aarhus Østhavn har i en del år huset en rig flora og fauna med forekomst af mange fåtallige såsom fx stor korsløber, grønbroget tudse og moshumle. Det er ganske enkelt lettere for mange organismegrupper at sprede sig langs strandene end inde i landet.

60.000 km vejkanter Ruderaterne i vores vejkanter og omkring vejanlæg er nogle af de urbane landskabselementer, som rummer det største potentiale for at gøre en egentlig forskel, når det kommer til at tilgodese truede dyr og planter. Ved store motorvejsbyggerier etableres ofte en mængde skrænter og friarealer, som på grund af nærheden til vejen ikke er udlagt til rekreativt brug, men som heller ikke planlægges anvendt til industri mv. På sådanne arealer er der en enestående mulighed for at skabe natur, der tilgodeser arter, der ellers ikke har det let i agerlandet. Skrænter, især de c Ruderat-husedderkop er ligefrem navngivet efter levestedet. I USA anses den for giftig, men det er den ikke!

Foto: Jørgen Lissner c Artsrig vejkant ved Ebeltoft Færgehavn.

23

Byernes betydning Eftersom byer udgør en fjerdedel af det samlede danske landareal, der ikke er under plov, giver det sig selv, at byerne i hvert fald i teorien kan have en stor betydning for biodiversiteten i Danmark.

Som beskrevet er det kun ganske få arter, der har en egentlig tilknytning til de urbane miljøer, men for mange artsgrupper huser byerne alligevel en stor del af den nationale bestand.

Byer med sjældne arter Den internationale litteratur er rig på eksempler på byernes betydning for biodiversitet. Halvdelen af Tysklands biarter er således truffet i Berlin, hvor der om natten er et mylder af vildsvin, som bruger jernbanelinjerne som indfaldsveje til byernes parker.

En by som Zagreb i Kroatien har intet mindre 196 truede plantearter og 120 lige så truede dyrearter, hvoraf mange ikke bare er truede nationalt, men også internationalt og derfor omfattet af

. Markfirben findes talrigt i Ebeltoft By.

24

EU’s Habitatdirektiv. Det nærmeste, vi kommer i Danmark, er måske Ebeltoft, hvor man på græslandsarealerne mellem rådhuset og gågaden inde midt i byen kan opleve en lang række truede arter som fx stregtæge, overdrevsløber, violetrandet ildfugl, okkergul pletvinge og den globalt sjældne art Andrena thoracica. I Ebeltoft findes ligeledes en kæmpe bestand af markfirben, som er opført på Habitatdirektivets bilag IV og dermed er strengt beskyttet. Det skaber naturligvis nogle planlægningsmæssige udfordringer, når en vejkant midt i en by er levested for landets bedst beskyttede arter.

Urbane bier Mens mange arter af dagsommerfugle har det hårdt i byerne, fordi de stiller krav om en specifik kombination af larve- og nektarplanter, som sjældent findes i urbane miljøer, forholder sagen sig helt anderledes hos bierne.

Urbane bier har i de seneste år været genstand for en øget opmærksomhed, men fokus har især været på vore egne husdyr, nemlig honningbierne, idet biavl ud over honningen også er en hyggelig aktivitet, som er let at formidle. Det er imidlertid ikke honningbier, der bør være i fokus, når talen går på biodiversitet, men derimod de mange arter af vilde bier. Bier kræver nektarog pollenkilder. Nogle arter har kun én pollenkilde, fx djævelsbid eller tormentil, som kun findes på de bedste overdrev og enge.

Disse arter møder man derfor aldrig i byerne. Men for arter, der ikke er så kræsne, er byerne et slaraffenland, og haver og parker kan myldre med forskellige arter af bier. Nyere undersøgelser viser således, at byer overordnet set er mindst lige så rige på forskellige biarter som det omgivende agerland. Det er dog primært i store parker og på ruderaterne, at artsrigdommen findes.

. Honningbier i byen har lige så lidt med biodiversitet at gøre som hunde og katte. Foto: Alessandro Rota/Scanpix

m Havehumle lever fint op sit navn – her på blodribs. m Oliebien Macropis europaea er vild med havens fredløs.

m Rødpelset jordbi indvandrede i 1980’erne og er i dag udbredt overalt i byerne. m Rødhalet jordbi er meget almindelig i byen.

Et år med bybier Bisæsonen begynder allerede i starten af marts, når mørk og lys jordhumle dukker op på de tidlige forårsblomster. Efterhånden som blomsterfloret tiltager, kan man opleve mange forskellige arter af jordbier, bl.a. de karakteristiske arter rødpelset jordbi og rødhalet jordbi. I den lidt møre mørtel mellem murstenene kan adskillige arter af murerbier og vægbier slå sig ned, ligesom sidstnævntes parasitbi, den smukke og sjældne Mellecta albifrons, kan dukke op. Det er især de forårsaktive arter af jordbier, der har fundet vej til byerne. Måske primært fordi vi men-

nesker altid har haft en tendens til at prioritere hårdføre og derfor ofte hjemmehørende forårsblomster og -træer i haverne, mens vi senere på året dyrker mere eksotiske arter, som ikke tilgodeser de vilde bier. Små biarter som maskebier, vejbier og bånd-vejbier er dog meget talrige i byerne, primært fordi de her finder mængder af redemuligheder i jorden eller i bygningsværker.

Pattedyr finder fred Ude i den vilde natur er natten mørk, og man oplever normalt kun pattedyr som ræv og grævling, når de kortvarigt dukker

op i billygternes skær. Flere og flere pattedyr har dog taget byen til sig som et refugium. Ude i det åbne land mangler der skjulesteder, nogle gange mangler der ligefrem mad, og først og fremmest er der jagt. Inde i byen er der masser af skjulesteder, der er mad året igennem, og medmindre man er brun rotte, er forfølgelsen til at overse.

Rovdyr på plads Ræven har for længst etableret sig som bydyr, hvor den ofte etablerer grav i vejskrænter eller baneskråninger. Om natten går den på jagt, både efter byttedyr, men 25

i høj grad også efter spiseligt affald af den slags, som også byens måger sætter pris på. Grævlingen har grave i små skovområder nær byerne, og om natten går de i byen – dvs. på rov efter regnorme og larver i parcelhushavernes græsplæner, ligesom de gerne æder nedfaldskirsebær. Et andet klassisk bydyr er pindsvinet, som altid har sat stor pris på saftige græsplæner og buskadser med masser af regnorm. Mere bemærkelsesværdigt er det, at selv rådyrene er dukket op og nu ses jævnligt i forstæderne, hvor de skjuler sig dagen igennem og fouragerer om natten. At også harerne er blevet bydyr og faktisk ofte kan ses i større ansamlinger understreger,

b Ræven er i dag vidt udbredt i byern.

Foto: Sam Hobson/naturepl.com b Også grævlingen finder ind i forstæderne.

Foto: Laurent Geslin/naturepl.com b Pindsvin på græsplænen – desværre går denne lille kødæder tilbage. b Hare holder rast på Naturhistorisk Museum i Universitetsparken. . Flagermus overvintrer ofte i byernes beskyttelsesbunkere, hvor klimaet er stabilt. Foto: Florian Möller

26

at harens tilbagegang i det åbne land hverken handler om løse hunde eller forstyrrelser, men snarere om fødemangel. I byerne er der konstant masser af grønne planter at leve af, også midt på sommeren, hvor agerlandets afgrøder er modne og derfor bliver høstet. I byområder med nåletræer kan man ligeledes være heldig at møde egernet, som bl.a. overlever vinteren på de mange foderbrætter; desværre bliver mange egern dræbt i trafikken, idet de lige så kluntede på jorden, som de er adrætte oppe i træerne.

Flagermus og odder i storbyen I storbyer som København og Aarhus kan man i det sene efterår opleve skimmelflagermusenes særprægede parringskald, der lyder som en høj, elektrisk overgang. Om sommeren findes flagermusen ude i det åbne land, hvor den tilbringer dagen på lofter og i hule træer, men om efteråret flytter den til storbyen, hvor den overvintrer højt til vejrs inde i bygninger. Endelig må vi ikke glemme odderen, som for blot 30-40 år siden var på randen af uddøen i Danmark. I dag har den spredt sig over hele Jylland, og eftersom mange byer ligger placeret omkring større vandløb, er odderen fulgt med. Odderens hovedfærdselsåre passerer kort og godt lige forbi menneskets huse, og der er efterhånden rigtig mange rapporter om oddere fra såvel øst- som vestjyske byer.

Ligesom andre dyr, der er blevet fredet, synes byernes oddere ikke specielt sky, så der er store natur­oplevelser i vente i de kommende år. Anderledes forholder det sig med husmåren, der stadig

m Syngende solsort – en af de arter, vi er glade for i byen.

bekæmpes, når den indlogerer sig på parcelhusets lofter.

Fugle Ingen artsgruppe har taget lige så godt imod urbaniseringen som fuglene. I det centrale Aarhus yngler således mindst 58 forskellige fuglearter, dvs. over en fjerdedel af Danmarks samlede fuglefauna (se side 30). Denne succes skyldes flere faktorer. For det første kan fugle flyve langt, især under trækket, så fuglene oplever ikke barrierer i landskabet som værende af betydning. Der er dog enkelte undtagelser, nemlig hos de ekstreme standfugle, herunder ikke mindst agerhønen, som i dag ikke formår at kolonisere mange af de ruderater, hvor den ellers ville finde glimrende ynglemuligheder. Da fugles adfærd og naturlige skyhed er underlagt en kraftig na-

m Huskatten gavner ikke byens biodiversitet.

turlig selektion, vil fuglene i løbet af få generationer kunne tilpasse sig forstyrrelser, så længe de ikke bliver bekæmpet. Et klassisk eksempel er solsorten, som for 150 år siden var lige så sky som sangdroslen, men i dag er nærmest påfaldende tillidsfuld. Sangdroslen er stadig sky, måske fordi den bliver efterstræbt af mennesker i de sydeuropæiske vinterkvarterer, mens solsorterne, som i hovedsagen er standfugle, næppe bliver jaget af andet end spurvehøge.

At fugle virkelig er tilpasningsdygtige og hurtigt vænner sig til byerne, illustreres af et eksempel fra Hamburg, hvor man sammenlignede bestandsstørrelserne i de samme byområder fra 1970’erne til 90’erne. Optællingerne viste, at hus- og skovskade oplevede en tidobling af bestandene, mens bestandene af sortmejse, gærde-

smutte, rødhals, spætmejse og stor flagspætte omtrentligt femdobledes. Næsten alle de arter, der går frem i byerne, yngler oppe i vegetationen eller i bygningsstrukturer, hvorimod jordrugende arter såsom eng- og skovpiber, løv- og gransanger ikke har formået at tage byen i besiddelse i større stil; formentlig pga. forstyrrelser og stort prædationstryk, fx fra huskatte.

Rovfugle på vej Selv de større rovfugle begynder nu at indtage byerne. Spurvehøgen er for længst blevet en byfugl, som etablerer rede højt til vejrs i gamle træer, og har man en ugle- eller en falkekasse hængende, vil både natugle og tårnfalk kunne bo inde midt i byen. I Aarhus har Universitetsparken i mange år huset både tårnfalk 27

og natugle, der som museædere nødvendigvis må flyve længere væk for at finde mus, fx på byens ruderater. Tårnfalke kan dog også ernære sig af småfugle. På Assistens Kirkegård i København overvintrer hver vinter en større flok skovhornugler, ligesom lufthavnsarealerne på Amager lægger mus til en stor forekomst af mosehornugler. Den imponerende duehøg, som i Danmark er en ekstremt sky skovfugl, har for længst indtaget Berlin, hvor der i dag er intet mindre end 100 ynglepar, der slet ikke er sky, fordi de hurtigt har lært, at de ikke bliver skudt eller forfulgt. I Danmark har vi stadig til at gode at opleve dette fantastiske syn.

Sagte sang fra hustagene En obligatorisk fugl i industriområder, på havne og i midtbyen er husrødstjerten, som man imidlertid ikke ser meget til. Den synger fra hustagene, men den knitrende sang bliver normalt overdøvet af byens larm. Oprindeligt stammer fuglen fra Sydeuropas bjerglandskaber, men spredte sig sidst i 1800-tallet til Nordeuropa og Danmark. Husrødstjerten er en trækfugl, som ankommer sidst i marts og drager bort igen i september-oktober.

500.000 km på et år!

Også mursejleren er en nærmest obligatorisk byfugl. Den yngler i b Husrødstjert foran container.

Foto: John Mikkelsen b En flok skrigende mursejlere i skumringen er indbegrebet af byens natur.

Foto: Chris Gomersall/naturepl.com b Mursejleren yngler på kanten og skal derfor bare kaste sig ud i luften.

Foto: David Tipling/naturepl.com

28

hulrum højt til vejrs, enten i hulrum under tagskægget eller i nicher i murene. Herfra kaster den sig ud i lufthavet for at jage flyvende insekter. Ligesom husrødstjerten hører den naturligt hjemme i bjergrige områder, hvor den yngler i klipperevner, og Bornholm er derfor artens eneste „oprindelige“ yngleplads. Alle andre steder i Danmark er den knyttet til mennesker. Efterhånden som byernes bygninger er blevet mere og mere tætte, er mange af mursejlernes redesteder forsvundet, og mange steder er man derfor begyndt at hjælpe mursejlerne ved at hænge mursejlerkasser op ved nybyggerier. Med sine ekstremt korte ben og lange vinger kan mursejleren ikke lette fra jorden, og når den i august forlader reden, går der 9-10 måneder, inden den lander igen – medmindre den helt undtagelsesvist finder et sted at hvile sig i vinterkvarterne i Afrika. I løbet af et år flyver mursejleren derfor omkring 500.000 km. Som specialist på flyvende insekter har mursejlerne svære vilkår, når sommervejret i en længere periode er køligt og blæsende. I sådanne perioder går ungerne derfor i en energibesparende dvaletilstand, mens de sultne voksne for at overleve søger mod nærmeste højtryksvejr, som ofte kan være flere tusinde kilometer borte.

Vandfugle på tagene Mange arter af vandfugle yngler oftest på isolerede øer eller holme, hvor tætheden af rovdyr såsom ræv er begrænset. Ganske vist er der masser af føde til ræven i fuglenes ynglesæson, men resten af året er føden så sparsom, at rævene sådanne steder ikke kan op-

m Mågerne har virkelig taget byen til sig. Foto: Carsten Niebuhr Johansen

retholde permanente bestande.

Men i de seneste årtier har fuglene endnu engang demonstreret, hvor tilpasningsdygtige, de er, idet både sølvmåge og sildemåge har slået sig ned på tagene i mange af vore kystbyer. Nogle steder er de årsag til store konflikter, fordi de store måger både kan være ganske nærgående, og ikke mindst fordi de larmer i de tidlige morgentimer i sommerhalvåret, hvor folk gerne vil sove med vinduet på klem.

Også en art som strandskade har taget byerne i besiddelse. Strandskaderne yngler på flade industribygninger inde i landet. Med deres lange næb leder de efter regnorme på de ofte vidtstrakte græsplæner i industriområderne. Ungerne bliver fodret, indtil de forlader reden, og herefter kan de selv kan finde orm i græsset. Det er ungefodringen, der er forklaringen på, at strandskaden har evnet at flytte ind i byen; ungerne hos andre vadefuglearter skal selv finde føde fra dag ét, og de har derfor ikke en

m Disse strandskader har valgt et stråtag som yngleplads.

m Fiskehejre i byen; fugle er virkelig tilpasningsdygtige.

Foto: Laurent Geslin/naturepl.com

chance i byernes „tørre“ natur.

I større parker har grågåsen for længst slået sig ned, hvilket afspejler artens kraftige fremgang i de seneste årtier. En iøjnefaldende gæst i parkerne er også fiskehejren, der ude i den vilde natur ofte er meget sky, men inde i byerne har lært, at mennesker ikke er farlige. Selv skarverne har erobret byen – således er der ved Sortedamssøen en koloni af de af mange så forhadte fugle. Men skarverne afspejler, at søerne i storbyen faktisk er ekstremt fiskerige, og at vandkvaliteten bliver stadigt bedre.

Toplærkens exit For 30-40 år siden kunne man stadig opleve toplærken i mange danske byer. Efter at være indvandret i midten af 1800-tallet og have opnået en bestand på adskillige tusinde par begyndte arten allerede midt i 1900-tallet af gå voldsomt tilbage, og i 80’erne måtte ornitologerne erkende, at det kun gik én vej med arten, der oprindeligt er knyttet til tørre steppelandskaber i Afrika, Syd- og Østeuropa samt Asien (se tabel nederst). Det kan synes paradoksalt, at en sydlig art som toplærken indvandrede i en kølig

. Toplærkens deroute fra Danmarks byer. Data primært fra dofbasen.dk – det angivne år er sidste år med observation af mere end et individ (indikerende et ynglepar) i den pågældende by.

. En forpjusket toplærke i Hirtshals.

Det er formentlig kun en stakket frist, før den også forsvinder herfra og dermed siger endegyldigt farvel til Danmark.

År By 1984 Ikast 1985 Struer 1986

Ringkøbing, Silkeborg

1987

Holstebro, Odense, Vejle

1989 Slagelse 1990 Herning 1993

Kolding, Lemvig

1994

Hasle, Storkøbenhavn

1997

Esbjerg, Horsens

1999 Århus 2000

Ålborg, Skagen, Løkken

2001 Frederikshavn 2015-? Hirtshals

29

Art

Art

Art

Allike

x x

Husskade

x x

Sildemåge

x

Blishøne

x

Hvid vipstjert

x x

Skovskade

x

Blåmejse

x x

Jernspurv

x x

Skovspurv

x x

Bogfinke

x x

Kernebider

x x

Solsort

x x x

Bysvale x

Korttået træløber

x

Sortmejse

x

Dompap

x x

Landsvale

x

Spurvehøg

x x

Fuglekonge

x

Lille gråsisken

x x

Spætmejse

x x

Gransanger

x x

Løvsanger

x

Stillits

x x

Grønbenet rørhøne x

Munk

x x

Stor flagspætte

x

Grønirisk

x x

Mursejler

Grå fluesnapper

x

Musvit

x x

Stær

Gråand

x

Natugle

x

Sølvmåge

x

Gråkrage

x x

Ringdue

x x

Topmejse

x

Gråspurv

x x

Rødhals

x x

Tornirisk

x

Gulbug

x

Rødstjert

x x

Tornsanger

x

Gærdesanger

x x

Rørsanger

x

Troldand

x

Gærdesmutte

x x

Rørspurv

x

Træløber

x

Halemejse

x

Råge

x

Tyrkerdue

x x

Havesanger

x x

Sangdrossel

x x

Tårnfalk

x

Husrødstjert

x

Stormmåge

x x x x

x

m Ynglefuglearter i Aarhus inden for Ringgaden fordelt på bynaturtyper.

Parker, kirkegårde og større grønne områder (primært omkring åen)

. Skarvkolonien i Sortedamssøen.

Foto: Jan Fischer Rasmussen.

Bygninger, tage og industri

Haver og baggårde

tid og nu takker af i et væsentligt varmere klima. Ligeledes er det mærkværdigt, at arten først forsvandt fra de sydøstlige egne af Danmark og kun har holdt stand allerlængst mod nordvest i Danmark, hvor klimaet både er vådere og koldere end i resten af landet. En plausibel forklaring er, at toplærken er knyttet til et åbent, muldfattigt landskab, hvor der er masser af blomsterfrø og insekter at jage. Et grønt og frodigt landskab, hvor alt er dækket af et saftigt plantedække, er gan30

ske enkelt uegnet til denne steppefugl.

Fugle finder fuglefrø En ting, som karakteriserer byerne, er den massive fuglefodring, som finder sted i vinterhalvåret.

Fodringen gør, at der i et normalt dansk villa- eller parcelhuskvarter i vinterhalvåret kan være langt større koncentrationer af småfugle end ude i den vilde natur. Selv langt inde i byerne møder man de fleste danske småfuglearter. Forskerne strides om, hvorvidt fodringen gavner eller snarere skader fuglene. Ingen betvivler, at vinteroverlevelsen stiger, men til gengæld er resultaterne tvetydige, når det kommer til fuglenes efterfølgende ynglesucces omkring foderpladserne.

Nogle undersøgelser viser, at

velfodrede musvitter begynder at yngle tidligere og er i bedre form, mens andre undersøgelser til gengæld antyder, at ungekuldene bliver mindre og ungernes overlevelse væsentligt forringet.

Det afspejler formentlig, at voksne musvitter sagtens kan overleve på en klassisk vinterfuglekost, der er rig på fedt og kulhydrater, hvorimod udvikling af æg kræver store mængder protein, som de fleste foderblandinger er relativt fattige på.

Enkelte steder kan fugle, der fodres kontinuerligt, ligefrem blive håndtamme. Det gælder fx en art som alliken, hvis relativt store hjerne gør fuglen i stand til at udvise en stor fleksibilitet, når den bliver udsat for nye udfordringer i miljøet. Også måger er så tilpasningsdygtige, at de i

længden lærer at spise af hånden eller af henkastede pizzastykker på Strøget.

. De 11 mest almindelige arter på havens foderbrætter baseret på „Den Store Vinterfugletælling“ 2007-2011 forestået af danske-dyr.dk Art 1

Skovspurv

2

Grønirisk

3

Solsort

4

Musvit

5

Bogfinke

6

Gråspurv

7

Blåmejse

8

Ringdue

9

Husskade

10

Kvækerfinke

11

Rødhals

. Håndtamme hættemåger.

31

Forurenede byer Forurenede byer I gamle dage var der ingen tvivl om, at byernes miljø ikke var så rent som ude på landet. I dag er det en sandhed med modifikationer, idet man pga. den store urbane befolkning har gjort meget for at bekæmpe forureningen i byerne. En af de organismegrupper, der har spillet den største rolle i forståelsen af miljøet og luftforureningen i byerne, er lichenerne – eller laverne, som de også kaldes. I mere end 150 år har deres forekomst således været brugt som en pålidelig indikator for luftforurening i byerne. En lav er en dobbeltorganisme, en symbiose mellem en svamp og en alge.

Svampen danner vævet og står for optaget af vand og næringsstoffer, mens algen som tak for husly og mad producerer sukker til svampen vha. fotosyntese. Laver har ikke rødder, men kan til gengæld gro mange af de steder, hvor planter og mosser ikke kan

klare konkurrencen, fx på sten eller på træstammer.

. Lungelav er på vej tilbage i byen.

. Almindelig væggelav er meget almindelig i byerne.

32

Optager alt Eftersom laver lever på steder, hvor næringsstoffer er en kronisk mangelvare, er de uhyre effektive til at optage alle de stoffer, som er opløst i regnvandet. Gennem tiden har laver derfor været brugt til analyser af forurening med svovldioxid, NOx-gasser, radioaktive stoffer og tungmetaller. Men det var svovldioxiden, som primært stammer fra afbrænding af kul og olie, der for mere end 100 år siden begyndte at tage livet af byernes laver. Svovldioxid, som i vand bliver til svovlsyre, virker som andre syrer stærkt hæmmende på laverne. Effekten sås især på de epifytiske laver, dvs. laver, som gror på træer og buske, hvor bufferkapaciteten, dvs. evnen til at modstå forsuring, er mindre end på sten, der ofte indeholder mængder af kalk.

Tilbage og frem igen I løbet af årtierne forsvandt flere og flere laver fra byerne. Omkring 1970 var status, at mange byer og industriområder var egentlige lavørkener, hvor kun de allermest hårdføre arter som by-kantskivelav og almindelig støvlav holdt ud.

Siden da har man gjort en effektiv indsats for at begrænse luftforureningen med svovldioxid, og mange laver har kvitteret for indsatsen ved igen at vende tilbage til byerne. Det gælder fx den meget smukke art almindelig væggelav. Et helt særligt eksempel på, at laverne tilsyneladende for alvor vender tilbage, er fra midtbyen i Ebeltoft, hvor den nationalt sjældne lungelav er dukket op.

Lungelav har altid været anset for en naturskovsindikator, som kun findes i gamle skove langt fra forureningskilder, så dens nyvundne status som byart er en glædelig overraskelse.

Også bare for sjov

Der er mange gode grunde til at beskæftige sig med byernes biodiversitet. Den ene er, at man sagtens kan gøre en lokal forskel og gavne en lang række arter, som ellers ikke trives i det moderne landskab.

Den anden er den pædagogiske, hvor det at bringe natur og spændende arter tættere på befolkningen helt sikkert kan medvirke til en øget bevidsthed om natur og biodiversitet.

Men stadig må vi ikke glemme, at biodiversiteten også er sjov og livsbekræftende. Første (og eneste)

gang, man oplever en kronhjort spæne op ad en villavej i Risskov, fordi den er faret vild, får man en oplevelse, man ikke glemmer. Ej heller glemmer man den dag, hvor 28.000 vindrosler trækker lavt over midtbyen, eller fem sorte glenter kommer trækkende på stribe over byens tage. Det er også en begivenhed, når der en dag pludselig sidder en dukatsommerfugl eller en guldhale i havens gyldenris, ligesom stærens ankomst og solsortens første sang en tåget februaraften sætter sig spor hos dem, der er

m Byens natur er lige for øjnene af os.

vågne nok til at registrere dem.

Flere og flere danskere har da også fået øjnene op for det begreb, der kaldes matrikel-obs, dvs. at man registrerer naturen, dér hvor man bor. Nogle haver viser sig endog at være så artsrige, at de ender med at blive udflugtsmål for andre naturhistorikere. Tag en tur i haven eller i parken, og brug øjnene – du vil ikke fortryde det.

33

Tjek din haves potentiale for biodiversitet

Sådan får din have point På kortet kan din have få fra 0 til 60 points først og fremmest fordelt på en række elementer, som kan fremme biodiversiteten. Ét sted i haven kan tælle med og give point flere steder på kortet.

Alle slags haver kan vurderes, men store haver vil have lettest ved at score højt.

Der findes næppe mange haver med 20 points eller derover, og en typisk have vil opnå under 10 points.

Sådan får din have point De fleste vil dog med en overkommelig Påpoints kortetikan din have få fra 0 indsats kunne opnå mellem 15 og 20 først og fremmest fordelt på en deres have. elementer som kan fremme bio

Ét sted i haven kan tælle med o ere steder på kortet.

• Ingen gift og gødning (maks. 7 points) Alle slags haver kan vurderes, m • Krat og hegn (maks. 8 points) haver vil have lettest ved at sco Der ndes næppe mange hav • Store træer og dødt ved (maks. 14 points) points eller derover, og en typis • Urter og græs (maks. 13 points) opnå under 10 points.

• Eng og vandhul (maks. 8 points)De este vil dog med en overk indsats kunne opnå mellem 15 • Mineraljord, diger og volde (maks.

5 points) deres have.

• Husly til fugle og pattedyr (maks. 5 points) Hovedgrupper, der giver point: Hovedgrupper, der giver point:

• Ingen gift og gødning (maks.

• Krat og hegn (maks. 8 points) • Store træer og dødt ved (mak • Urter og græs (maks. 13 point • Eng og vandhul (maks. 8 poin • Mineraljord, diger og volde (m • Husly til fugle og pattedyr (ma Scorekortet er udarbejdet til DCE-rapporten: Parcelhushaven – en del http://dce.au.dk/udgivelser/vr/nr.-51-100/

Private haver i storbyer kan bidrage til at fremme biodiversitet og tilpasning til klimaforandringe normalt orienterer sig efter andre hensyn, når de indretter og passer deres have. Den typiske pa rummer potentielt gode levesteder for en mangfoldig natur afhængig af, hvordan man passer Scorekortet er udarbejdet af seniorforsker Rasmus Ejrnæs som en del af rapporten.

Udarbejdet af:

AU 34

AARHUS UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Gift og gødning Have uden brug af kunstgødning Have uden brug af sprøjtegifte Krat og hegn En kvasbunke hele året rundt Min. 5×5 m. sammenhængende krat af buske/træer Løvfældende danske buske og træer i skel/hæk/hegn Min. 5 forskellige insektbestøvede buske og træer i haven Uforstyrret jordbund og blade under flerårige buske og træer i skel/hæk/hegn Store træer og dødt ved Min. 1 stort træ – min. 50 cm i stammediameter Min. 1 veterantræ, dvs. gammelt træ med døde grene og huller, min. 40 cm i diam.

Min. 1 levende løvtræ med råd og hulhed i stammen Min. 1 død liggende/stående stamme, min. 2 meter lang og 40 cm i stammediameter

Mulige points 2 5

Points for din have

2 2 1 1 2 2 4 4 4

Urter og græsland Blomsterbed: Min. 30 m2 med min. 10 arter af insektbestøvede planter 2 Uslået hjørne: Min. 30 m2 med min. 10 arter af danske planter, slås max 2 gange årligt 2 Artsrig plæne: Min. 50 m2, med min. 10 arter af danske planter 2 Grønt tag med planter: min. 10 m2 1 Grønt tag med planter: min. 100 m2 1 Min. 30 m2 blomstereng, grønt tag, indkørsel el. grusareal med min. 20 hjemmehørende danske plantearter 2 Min. 100 m2 blomstereng, grønt tag, indkørsel el. grusareal med min. 20 hjemmehørende danske plantearter 3 Eng og vandhul Fugtige/våde områder med eng- og moseplanter, min. 20 m2 4 Vandhul/havedam 2 Vandhul/havedam, uden fisk 2 Mineraljord, diger og volde Næringsfattig mineraljord, min. 30 m2 grus, sand, småsten eller brosten 1 Stendige, min. 50 cm højt, 4 meter langt 2 Jordvold eller skrænt, min. 50 cm høj, 4 meter lang 1 Jordhøj eller bunke med sten eller næringsfattig jord, min. 50 cm høj og 5 m2 1 Husly til fugle, egern og flagermus Bygninger, gamle træer eller redekasser med ynglende hulrugende fugle Bygninger, gamle træer eller redekasser med ynglende pattedyr (fx flagermus)

2 3 35

Dette hæfte udgives som en del af projektet Rethink Urban Habitats, hvor Naturhistorisk Museum sammen med en række aktører sætter fokus på byen som levested for dyr, planter og svampe. Rethink Urban Habitats er et projekt under Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017.

Naturhistorisk Museum · Aarhus SBN: 89-91779-44-8