58
Rastende vandfugle i Vadehavet
Hen på efteråret flyver Krikænderne også ind i de inddigede marskområder for at søge føde. Foto: Bo L. Christiansen.
ler formentlig årlige udsving i ungeproduktionen (Laursen & Frikke 2006), en sammenhæng som også er fundet på Tipperne (Meltofte & Clausen 2011). I den øvrige del af Vadehavet er antallet af Krikænder stabilt i Slesvig-Holsten, fluktuerende i Holland og faldende i Nedersaksen (Laursen et al. 2010a). Under opholdet i Vadehavet raster Krikænderne på mudderfladerne langs kanterne af saltmarsken, hvor de først på efteråret æder plantefrø. Når denne fødekilde er opbrugt, søger de ind på fugtige græsarealer og i småsøer i de inddigede marskområder (Madsen 1988). I områder med jagt raster de om dagen i Vadehavet og trækker i skumringen ind i baglandet for at fouragere. Ved disse daglige trækbevægelser kan de flyve adskillige kilometer ind i landet (Fog 1968). I Vadehavet er der foruden frø fra saltmarskplanter både fundet dyndsnegle og frø fra ferskvandsplanter i Krikændernes kråser; desuden har Krikænder mere føde i kråsen, når de om morgenen trækker fra marskområderne ud til Vadehavet, end når de om aftenen trækker den modsatte vej (se afsnitet om Jagt, trækjagt og motorbådsjagt). Om efteråret ligger de fleste Krikænder på relativt få lokaliteter, hvor de vigtigste er Margrethe Kog (850), Rømødæmningen (550), Ribe Kammersluse (450) og Ho Bugt (650) (Fig. 36). Fælles for disse lokaliteter er såvel vader med blødt sediment som forekomsten af store, føderige områder med saltmarsk i umiddelbar nærhed.
Gråand Anas platyrhynchos
Krikand, efterår 1 10 30 300 700
Fig. 36. Fordeling af Krikænder i Vadehavet om efteråret (september-oktober), beregnet som gennemsnit for 1980-2010. Distribution of Teal in the Danish Wadden Sea (SeptemberOctober) for the period 1980-2010.
Antallet af Gråænder i Vadehavet er faldet gennem flere år. Ligesom for de andre andefugle er der flest Gråænder om efteråret og vinteren, men forekomsten har ændret sig de sidste 10 år, så der nu er færre fugle i månederne september til december – formentlig som en følge af et mildere klima, der tillader Gråænderne at forblive i længere tid mod nord og øst. I de øvrige Vadehavslande har antallet af Gråænder også været faldende. De danske Gråænder tilhører en bestand, der yngler i det meste af Europa med et samlet antal på ca. 4,5 mio. fugle og en ukendt bestandsudvikling (Wetlands International 2012). Arten overvintrer i Vesteuropa, inklusive Baltikum, og flest fugle registreres i Holland (371 000), Frankrig (199 000), Tyskland (188 2000) og Storbritannien (138 000) (Gilissen et al. 2002). Gråanden er kendt for at være meget påvirket af vinterklimaet (Ridgill & Fox 1990). Det er en almindelig ynglefugl i Danmark med en anslået bestand på 20 000 par (Grell 1998). Ynglebestanden i