154 Rastende vandfugle i Vadehavet Tab. 7. Korrelationer mellem næringsstoffer (nitrogen, nitrat-nitrit, orthofosfat) samt klorofyl-a og antallene for 21 vandfuglearter. Kun arter med signifikant negativ (–) eller positiv (+) sammenhæng er vist. P* og P** angiver signifikansniveauerne hhv. < 0,05 og < 0,01. Correlations between nutrients (nitrogen, nitrate-nitrate, orthophosphat) together with chlorophyll-a and numbers of 21 waterbird species (only statistically significant correlations are shown). (–) and (+) indicate slope. P* and P** denote < 0.05 and < 0.01, respectively. See Appendix 1 and 2 for scientific names. Art Species
Nitrogen Nitrogen
Skarv
Nitrat-Nitrit Nitrate-nitrite
Orthofosfat Orthophosphate
(–) P**
Pibeand
(–) P*
Krikand
(–) P*
Skeand
(+) P*
Ederfugl
(+) P*
Stor Præstekrave
(+) P*
Hvidbrystet Præstekrave
(+) P**
Strandhjejle
(+) P*
Sandløber Brushane
(–) P** (–) P*
Lille Kobbersneppe
(+) P*
Småspove
(+) P*
Storspove Sortklire
(–) P* (–) P*
Stenvender
(+) P** (–) P*
Stormmåge Svartbag
Klorofyl-a Chlorophyll-a
(–) P** (+) P**
Splitterne
(–) P*
Fjordterne
(–) P**
Havterne Dværgterne
samme forløb som antallet, men især i den første del af perioden lå den højere, og i den følgende periode var den ofte forskudt 1-2 år i forhold til antallene. Derfor er der lavet analyser af både antal og vægt i forhold til fuglenes forekomst. Næringsstofferne og klorofyl-a, som udtrykker mængden af planteplankton i vandet, er undersøgt i forhold til vandfuglenes forekomst. Ud af 40 arter viste halvdelen (50 %) en statistisk signifikant sammenhæng med et eller flere af næringsstofferne og to arter med klorofyl-a (Tab. 7, Fig. 133). Tages kvælstofforbindelserne under ét, var 13 arters antal signifikant korrelerede, og for alle på nær to (Lille Kobbersneppe og Svartbag) var der negative sammenhænge. Det viser, at jo mere kvælstof, der var i vandet des færre fugle var der. Orthofosfat havde den modsatte effekt med stigende antal fugle, når koncentrationen blev forøget, hvilket otte arter viste. Kun to arter (Ederfugl og Havterne) var positiv korrelerede med klorofyl-a, hvilket må skyldes en effekt gennem deres byttedyr, som er henholdsvis
(+) P * (–) P**
(+) P*
(+) P*
blåmuslinger og tobis, der enten direkte lever af at filtrere plankton fra vandet eller for tobis’ vedkommende indirekte, da den bl.a. lever af vandlopper, som også filtrerer plankton (Nørrevang 1968). De arter, der æder bunddyr, er undersøgt i relation til tæthed og vægt af muslinger, børsteorme og slikkrebs. Af de 21undersøgte fuglearter var antallene for 17 arter signifikant korrelerede med et eller flere bunddyr, mens fire arter (Krumnæbet Ryle, Almindelig Ryle, Storspove og Sølvmåge) ikke viste nogle relationer (Tab. 8). Der var lidt flere fuglearter, der viste sammenhæng med vægten af bunddyrene (16 arter) end med tætheden (11 arter), hvilket indikerer, at det ikke kun er byttedyrenes tæthed, men også deres størrelse, der har betydning. F.eks. tager flere vadefugle kun byttedyr af en vis størrelse (Zwarts 1996, Goss-Custard 1991, Piersma & Koolhaas 1997). Både positive og negative sammenhænge forekommer, og mens de positive er lette at forstå (jo flere bunddyr des flere fugle), viser de negative sammenhænge, at bunddyret ikke nødvendigvis